18 Socialudvalget, oversigt over økonomien i anlægsønsker 19 Støttede almene boliger, notat fra Miljø- og teknik

Transkript

1 1 Økonomisk redegørelse 2 Ændringer til ønsker/spareforslag, kataloget af 5. august Oversigt over problemområder 4 Trepartsaftalen, notat fra Personale og HR-afdelingen 5 Kommunikationsstrategi, dagsorden til direktionen 21. august Madordning i daginstitutioner, dagsorden til direktionen 7. august 2008 og Børn- og skoleudvalget 19. august Pasningsgaranti, 0-6 årige, dagsorden til byrådet 18. august 2008, notat af 10. juni Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, notat af 13. august Flytning af Hjørnestenen, dagsorden til økonomiudvalget 11. august Erstatningsbyggeri for Tronholmen, dagsorden til økonomiudvalget 11. august Ombygning af højhuset i Jennumparken, notat af 14. august Kollektiv trafik, dieselafgift, notat af 31. juli Udvidelse af flyvepladsen, notat af 4. august 2008, bilag 1, 2 og 3 14 Kloakforsyningen, notat af 19 og. 15. august 2008, nyt driftsskema, nyt anlægsskema Udbyhøjfærgen, dokning og to-mandsbetjening, dagsorden til Miljø- og teknikudvalget august 2008 Infrastrukturplan, dagsorden til Miljø- og teknikudvalget 21. august 2008, uddrag af forslag til 16 planen Kulturhus i Langå, dagsorden til Kultur- og fritidsudvalget 19. august 2008, notater af 30. og august Socialudvalget, oversigt over økonomien i anlægsønsker 19 Støttede almene boliger, notat fra Miljø- og teknik

2 Økonomisk redegørelse Budget august 2008

3 INDLEDNING I dette notat gives en samlet redegørelse for kommunens økonomiske situation i perioden baseret på det tekniske budget (basisbudget) for Forvaltningerne har inden sommerferien udarbejdet forslag til basisbudget for Desuden er der indgået aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2009 og Velfærdsministeriet har udmeldt de statsgaranterede beløb for Det betyder, at det nu er muligt at lave en foreløbig resultatopgørelse af det tekniske budget for Ifølge kommunens overordnede økonomiske styringsregler skal fokus ikke blot være på selve budgetåret 2009, men på hele budgetperioden Ved gennemgangen af kommunens resultatopgørelse inddrages således de økonomiske mål, der er vedtaget for perioden I det foreliggende tekniske budget er indregnet en række korrektioner. Der er de sædvanlige korrektioner som følge af pris- og lønudvikling, byrådsbeslutninger, demografi, lovændringer m.m. Konsekvenserne af 1. budgetkontrol 2008 er indregnet for de ikkerammebelagte områder. For de rammebelagte områder indgår konsekvenserne i listen med problemområder, som skal drøftes ved budgetforhandlingerne for Konsekvenserne af 2. budgetkontrol 2008 er indregnet i det tekniske budget, men hvis den politiske behandling heraf (i august/september) giver anledning til ændringer vil budgettet blive tilrettet i overensstemmelse hermed. Notatet består af følgende 7 hovedafsnit, hvor det 1. afsnit sammenfatter tallene i en resultatopgørelse, mens de øvrige afsnit beskriver nogle hovedposter fra resultatopgørelsen: 1. Resultatopgørelsen inkl. overordnede kommentarer. 2. Skatter 3. Generelle tilskud og udligning 4. Skattefinansieret drift 5. Skattefinansieret anlæg 6. Jordforsyning og brugerfinansieret område 7. Finansposter (lånoptagelse, afdrag og restgæld) Derudover er der 3 bilag (regeringsaftalen, sanktioner og forventet regnskab 2008) Økonomisk redegørelse (august 08)

4 FORELØBIG RESULTATOPGØRELSE Nedenstående tabel viser den foreløbige resultatopgørelse for i løbende priser. Desuden vises budgetoverslagsåret 2009 (BO 2009) fra budget Tabel 1- Foreløbig resultatopgørelse Resultatopgørelse mio. kr. BO 2009 BF 2009 BF 2010 BF 2011 BF 2012 Gns Skatter , , , , ,4 Tilskud og udligning , , , , ,0 Drift 4.437, , , , ,5 Renter 45,2 34,7 43,5 46,2 48,0 Resultat af ordinær drift -66,8-41,7-82,1-123,3-88,9-84,0 Anlæg 102,3 220,4 117,8 123,0 68,1 132,3 Resultat af ordinær drift og anlæg 35,5 178,6 35,7-0,4-20,8 48,3 Jordforsyning (lån, køb, byggemodning og salg) 6,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Ældreboliger (lån og anlæg) 6,3 3,1 0,0 0,0 0,0 0,8 Brugerfinaniseret område -9,0 51,8 44,8 24,0 15,3 34,0 Resultat før finansopgørelse 38,9 233,5 80,6 23,7-5,5 83,1 Finansopgørelse Optagne lån -16,1-65,8-49,7-29,3-20,7-41,4 Afdrag på lån 63,9 47,5 48,7 51,2 52,5 50,0 Finansforskydninger 7,6 7,5 7,5 7,6 7,8 7,6 Finansposter i alt 55,4-10,8 6,6 29,6 39,5 16,2 Finansieringsresultat 94,3 222,7 87,1 53,2 34,1 99,3 Negative beløb angiver indtægter/overskud Resultatopgørelsen viser et overskud på den ordinære drift i 2009 på 41,7 mio. kr. Gennemsnittet for er 84,0 mio. kr. altså overholdes lige akkurat det vedtagne mål om et overskud på mellem 80 og 180 mio. kr. Det samlede resultat af ordinær drift og anlæg viser et underskud i 2009 på 178,6 mio. kr., men betragtes hele perioden er der kun et gennemsnitligt underskud på 48,3 mio. kr. Ifølge det vedtagne mål skal resultatet af ordinær drift og anlæg dog vise balance (og gerne et overskud til at finansiere afdrag), hvilket altså ikke er tilfældet. Til de overordnede tal skal knyttes 2 kommentarer: Resultatopgørelsen for 2009 viser stor ubalance. Årsagen er primært et meget stort anlægsprogram nemlig 220,4 mio. kr., som skyldes store overførsler fra 2008 til 2009 (se også afsnit 5). Det er således en opgave, at få fordelt en stor del af dette beløb ud på årene i et forsøg på at lave et realistisk anlægsbudget for perioden og dermed skabe en bedre balance i Økonomisk redegørelse (august 08)

5 - 4 - Selv om balancen i 2009 forbedres ved at flytte anlægsudgifter til 2010 og frem vil der fortsat være et gennemsnitligt underskud på ordinær drift og anlæg på 48,3 mio. kr. For at få balance skal der altså findes besparelser/merindtægter for knap 50 mio. kr. i hvert af årene og eventuelle nye tiltag skal finansieres ved omprioriteringer eller yderligere besparelser. Underskuddet på ordinær drift og anlæg i 2009 betyder et meget stort kasseforbrug i 2009, nemlig 222,7 mio. kr. De øvrige år indeholder også et kasseforbrug således at det samlede kasseforbrug i perioden udgør 397 mio. kr. Pt. forventes en gennemsnitlig kassebeholdning i 2008 på 600 mio. kr. Ud fra ovennævnte resultatopgørelse kan der nu forventes følgende udvikling i den gennemsnitlige kassebeholdning: Tabel 2 forventet udvikling i den gennemsnitlige kassebeholdning Mio. kr. Kassebeholdning (gns) Disponibel beholdning (gns) Det ses at den gennemsnitlige kassebeholdning falder hele perioden, så beholdningen i 2012 er på 145 mio. kr. I den disponible beholdning korrigeres bl.a. for institutionernes opsparede midler, som i princippet kan hæves i kommunekassen med øjeblikkelig virkning. I forbindelse med sagen om økonomisk styring i Randers Kommune er det anbefalet, at den disponible gennemsnitlige kassebeholdning som minimum udgør 200 mio. Allerede i 2009 er den disponible kassebeholdning under dette mål og den gennemsnitlige disponible beholdning bliver negativ i M.h.t. den ordinære drift er overskuddet i 2009 på knap 41,7 mio. kr. mod et tidligere budgetteret overskud på 66,8 mio. kr. Som det fremgår af nedenstående tabel dækker dette imidlertid over meget store bevægelser på de enkelte poster: Tabel 3 - Ordinær drift, ændringer fra BO 2009 til BF Resultatopgørelse mio. kr. BO 2009 BF 2009 Forskel Skatter , ,6 103,6 Tilskud og udligning , ,5-171,9 Drift 4.437, ,7 103,9 Renter 45,2 34,7-10,5 I alt (ordinær drift) -66,8-41,7 25,1 Negative beløb angiver indtægter/overskud Tabellen viser, at skatterne samlet set giver mindreindtægter på 103,6 mio. kr., mens tilskud/udligning giver merindtægter på 171,9 mio. kr. Den skattefinansierede drift viser Økonomisk redegørelse (august 08)

6 - 5 - merudgifter på 103,9 mio. kr., mens der er merindtægter/mindreudgifter på rentekontoen på i alt 10,5 mio. kr. I nedenstående hovedafsnit 2-4 beskrives disse poster hver for sig, og der gives en forklaring på ovennævnte store afvigelser. Servicerammen i 2009 Lov om kommunal udligning og generelle tilskud er den 17. juni 2008 ændret så finansministeren kan beslutte at en andel af tilskuddet på op til 1 mia. kr. kun udbetales til kommunerne, hvis kommunernes budgetterede udgifter for tilskudsåret efter finansministerens vurdering svarer til de forudsætninger, der har ligget til grund for forhøjelsen. Det såkaldte betingede balancetilskud for Randers udgør 17,2 mio. kr. og beløbet er indregnet i budgettet (se også afsnit 3). Intentionen med ovennævnte lovændring er primært, at servicerammen for 2009 skal overholdes. Hvis dette ikke sker, vil det betingede balancetilskud ikke blive udbetalt. Nedenstående tabel indeholder en foreløbig opgørelse af servicerammen 2009 for Randers sammenholdt med de budgetterede serviceudgifter for 2009: Tabel 4 Servicerammen i 2009 (foreløbig opgørelse) Servicerammen 2009 Mio. kr. Beregnet serviceramme 3.640,9 Budgetterede serviceudgifter 3.662,0 Overskridelse af rammen 21,2 Den beregnede serviceramme for 2009 kan ifølge KL opgøres til 3.640,9 mio. kr. De budgetterede serviceudgifter i basisbudgettet udgør 3.662,0 mio. kr. i 2009 altså en overskridelse på 21,2 mio. kr. i Det er værd at bemærke, at der med loven om det betingede balancetilskud ikke er lagt op til individuelle vurderinger af den enkelte kommune. Hvis forudsætningerne ikke holder vil det gå ud over alle kommuner uanset om den enkelte kommune overholder de aftalte rammer eller ej (se også bilag 2). Anlægsrammen i I regeringsaftalen er der afsat en bruttoanlægsramme på 15 mia. kr. Rammen er ekskl. anlæg til ældreboligbyggeri men inkl. anlægsudgifter til køb af jord. Sammensætningen af anlægsrammen fremgår af nedenstående tabel: Økonomisk redegørelse (august 08)

7 - 6 - Tabel 5 Anlægsrammen i 2009 I mia./mio. kr. Anlægsrammen RK's forholdsmæssige andel BF 2009 Kvalitetsfondsområdet: (dagpasning, skoler, ældre og idrætsfaci). 5,0 85,0 103,0 Løft fra kvalitetsfonden 1,0 17,0 Øvrige basisanlæg 6,7 113,9 343,6 Meranlæg 2,3 39,1 I alt 15,0 255,0 446,5 Der er afsat 5 mia. kr. til kvalitetsfondsområdet (dagpasning, skoler, ældre og idrætsfaciliteter), derudover er der afsat 1 mia. kr. til løft på kvalitetsfondsområderne. Løftet er finansieret over bloktilskuddet. Tilskuddet skal anvendes til at løfte den enkelte kommunes investeringsniveau på de 4 områder, og ikke blot indgå som finansiering af det eksisterende niveau. Endelig indgår 6,7 mia. kr. til øvrige anlæg, fx veje og jordforsyning samt 2,7 mia. kr. til meranlæg finansieret via frigivet overskudslikviditet. Randers Kommunes forholdsmæssige andel af de 15 mia. kr. udgør 255 mio. kr. Dette beløb bør sammenlignes med budgetforslaget, som indeholder anlægsudgifter på i alt 446,5 mio. kr. til skattefinansieret anlæg samt jordforsyning. Randers Kommunes anlægsniveau ligger dermed godt 190 mio. kr. over kommunens forholdsmæssige andel af anlægsrammen. Af nedenstående tabel fremgår Randers Kommunes udgifter til kvalitetsfondsområderne i budget 2008 sammenholdt med budgetforslag 2009: Tabel 6 Anlægsudgifter (kvalitetsfondsområderne) Mio. kr. (løbende priser) B 2008 BF 2009 Kvalitetsfondsområderne Dagtilbud 5,0 5,5 Folkeskoler 36,3 77,4 Ældreområdet 2,6 10,0 Idrætsfaciliteter 1,7 10,1 I alt 45,6 103,0 I budget 2008 udgør udgifterne til kvalitetsfondsområderne 45,6 mio. kr. BF 2009 indeholder anlægsudgifter for 103 mio. kr., der er dermed tale om et løft på 57,4 mio. kr., hvor kun 17 mio. kr. er finansieret via regeringsaftalen. Med andre ord kan kvalitetsfondsområderne reduceres med ca. 40 mio. kr., og så vil der alligevel være tale om et løft på 17 mio. kr., således at regeringsaftalen er opfyldt på dette punkt. Budgetforslaget indeholder anlægsudgifter til øvrige anlæg på 343,6 mio. kr., heraf udgør jordforsyningen 220 mio. kr. Budgetforslaget er således ca. 200 mio. kr. højere end kommunens forholdsmæssige andel af anlægsrammen til disse formål. Jordforsyningen udgør en forholdsvis stor andel af anlægsbudgettet, og det vil derfor være en oplagt mulighed at reducere budgettet til jordforsyning med henblik på at bringe anlægsbudgettet tættere på den beregnede anlægsramme for 2009 specielt fordi jordforsyning indgår i rammen i 2008, men ikke i Økonomisk redegørelse (august 08)

8 SKATTER I det foreliggende tekniske budget er der budgetteret med statsgaranteret udskrivningsgrundlag/tilskudsbeløb for 2009, og KL s skøn over væksten i udskrivningsgrundlaget er benyttet. Medio september vil økonomiafdelingen udarbejde notat om valget mellem statsgaranti og selvbudgettering herunder følsomhedsberegninger. Som det fremgår af ovenstående tabel 3, er de forventede skatteindtægter i budgetforslaget for 2009 over 100 mio. kr. lavere end forventet i budgetoverslag Nedenstående tabel viser forskellen specificeret på de enkelte skattearter. Det fremgår af tabellen at det primært er indkomstskatten, der er årsag til den store mindreindtægt. Tabel 7 Ændringer i skatter fra BO 2009 til BF 2009 Mio. kr. BO 2009 BF 2009 Forskel Indkomstskat ,3 Selskabsskat ,0 Grundskyld ,3 Dækningsafgift ,0 Skatter i alt ,6 Negative beløb angiver indtægter/overskud Nedenfor gives en kort beskrivelse af de enkelte skattearter. 2.1 Indkomstskat. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2009 er ,7 mio. kr. Benyttes KL s skøn over væksten i udskrivningsgrundlaget og forudsættes uændret skatteprocent (25,6%) fås følgende resultat: Tabel 8 Indkomstskat Mio. kr KL s vækstskøn 2,8 3,0 2,7 Udskrivningsgrundlag , , , ,4 Forskudsskat (25,6%) , , , ,3 Efterreg. Vedr og ,7 9,0 Bidrag til skrå skatteloft 4,2 4,4 4,5 4,7 Indkomstskat i alt , , , ,6 Negative beløb angiver indtægter/overskud Forskudsskat Forskudsskatten i BO 2009 var på mio. kr. altså 92,8 mio. kr. mere end budgetforslaget for Mindreindtægten skyldes primært skattereformen ( lavere skat på arbejde ), der blev vedtaget i oktober Reformen indebærer bl.a. at personfradraget sættes op med 500 kr. i 2008 og yderligere 500 kr. i Desuden forøges be- Økonomisk redegørelse (august 08)

9 - 8 - skæftigelsesfradraget fra 2,5% til 4,0% i 2008 og i 2009 hæves procentsatsen yderligere til 4,25%. Disse ændringer medfører et stort fald i det kommunale skattegrundlag, men det er værd at bemærke, at kommunerne er blevet kompenseret herfor via en forøgelse af bloktilskuddet. Efterregulering vedr og Udover forskudsskatten er der budgetteret med en efterregulering på 45,7 mio. kr. i 2010 vedr. indkomståret Udskrivningsgrundlaget for 2007 forventes nu at blive ,1 mio. kr., hvor der ved budgetlægningstidspunktet kun blev forventet et udskrivningsgrundlag på ,1 mio. kr. Med en skatteprocent på 25,27% i 2007 kan der således forventes en positiv efterregulering på 45,7 mio. kr. i I BO 2009 blev der forventet en efterregulering på 75,1 mio. kr. i Den mindre efterregulering på skattesiden modsvares dog af en større efterregulering på tilskud/udligning, jf nedenfor. M.h.t forventes nu et udskrivningsgrundlag på ,2 mio. kr. hvor der på budgetlægningstidspunktet sidste år blev forventet et udskrivningsgrundlag på ,6 mio. kr. Med en skatteprocent på 25,6% betyder det en forventet negativ efterregulering på 9,0 mio. kr. Skrå skatteloft Der er i 2009 budgetteret med et bidrag til det skrå skatteloft på 4,2 mio. kr. i I BO 2009 var der kun forventet et bidrag på 2,8 mio. kr. Skatteprocent Med lov nr. 477 af 17. juni 2008 kan Velfærdsministeren nedsætte statens tilskud til kommunerne, hvis den samlede kommunale skatteudskrivning forhøjes i For de kommuner, der for et budgetår forhøjer skatteudskrivningen vil 75% af merprovenuet i budgetåret blive modregnet i bloktilskuddet, og resten vil blive modregnet i bloktilskuddet til alle kommuner. I det følgende år vil modregningen være 50% individuel og 50% kollektivt og i de efterfølgende år foretages modregningen kollektivt i det samlede bloktilskud. Lovændringen betyder, at gevinsten ved at sætte skatteprocenten op er yderst begrænset i hvert fald de første år. 2.2 Selskabsskat Selskabsskatterne vedr. indkomståret 2006 afregnes i 2009 og er nu endelig opgjort, dvs. det beløb der modtages i 2009 ændres ikke. I 2009 modtager kommunen 60,1 mio. kr. jf nedenstående tabel: 1 Kommuner skal bidrage til det skrå skatteloft, hvis kommunens udskrivningsprocent er højere end i 2007 og hvis procenten er højere end 24,5%. Begge dele er opfyldt for Randers. Medfinansieringsprocenten er 0,33 (svarende til skatteforhøjelsen fra 2007 til 2008) og topskattegrundlaget er mio. kr. hvilket giver 4,2 mio. kr. Økonomisk redegørelse (august 08)

10 - 9 - Tabel 9 - Selskabsskatten i 2009 Selskabsskat til afregning i kr. Selskabs- og fondsskat vedr og tidligere år Afregning som hjemstedskommune Afregning som filialkommune Afregning af restancer over kr. -4 I alt Negative beløb angiver indtægter/overskud I BO 2009 blev der regnet med en selskabsskat på 59,1 mio. kr. i Der er således tale om en merindtægt på 1,0 mio. kr. KL forventer et fald i selskabsskatter fra 2009 til 2010 på 17,2% og dernæst en stigning på 1,4% fra og 2,0% fra Forudsættes at disse vækstprocenter også gælder for Randers, fås følgende provenu af selskabsskatter i : Tabel 10 Den forventede udvikling i selskabsskatten KL s vækstprocenter -17,2 1,4 2,0 Budgetbeløb (mio. kr.) -60,1-49,7-50,4-51,6 Negative beløb angiver indtægter/overskud 2.3 Grundskyld Kommunerne får i budget 2009 grundskyld af de skattepligtige grundværdier opgjort pr. 1/ Regeringen har i forbindelse med skattestoppet lagt et loft over, hvor meget den kommunale ejendomsskat kan stige fra år til år. Loftet opgøres som stigningen i det kommunale udskrivningsgrundlag + 3%. Da væksten i udskrivningsgrundlaget fra forventes at blive 1,7% er loftet i 2009 således 4,7% (1,7%+3%). Loftet for 2010, 2011 og 2012 forventes at blive hhv. 5,8%, 6,0% og 5,7%. Forudsættes uændret grundskyldspromille på 27,93 (og 12,3 promille for produktionsjord) fås følgende provenu: Tabel 11 Kommunal grundskyld. Mio. kr Grundskyld landbrug -24,6-26,0-27,6-29,2 Grundskyld, øvrige -173,2-183,2-194,2-205,3 Grundskyld i alt -197,8-209,2-221,8-234,4 Negative beløb angiver indtægter/overskud For 2009 er der tale om en mindreindtægt på 2,3 mio. kr. i forhold til BO Dækningsafgift. Dækningsafgiften består af 2 områder, nemlig dækningsafgift af forretningsejendomme og af offentlige ejendomme. Forudsættes uændrede promiller, dvs: Økonomisk redegørelse (august 08)

11 Dækningsafgift på forretningsejendomme: 6,0 promille Dækningsafgift af forskelsværdier, off. ejendomme : 8,75 promille Dækningsafgift af grundværdier, off. ejendomme: 13,965 promille. fås følgende resultat for : Tabel 12 Dækningsafgift Mio. kr Dækningsafgift på forretningsejendomme -39,1-41,4-43,9-46,4 Dækningsafgift af grundværdier (offentlig) -1,7-1,8-1,9-2,0 Dækningsafgift af grundværdier (staten) -0,2-0,2-0,3-0,3 Dækningsafgift af forskelsværdier (offentlig) -7,8-8,2-8,7-9,2 Dækningsafgift i alt -48,8-51,6-54,7-57,8 Negative beløb angiver indtægter/overskud I forhold til BO 2009 er der tale om en mindreindtægt på 8,0 mio. kr. [er p.t. ved at undersøge forklaringer på denne mindreindtægt] 2.5 Samlet resultat. Det samlede resultat på skattesiden fremgår af nedenstående tabel: Tabel 13 Samlede skatteindtægter Mio. kr Indkomstskat , , , ,6 Selskabsskat -60,1-49,7-50,4-51,6 Grundskyld -197,8-209,2-221,8-234,4 Dækningsafgift -48,8-51,6-54,7-57,8 Skatter i alt , , , ,4 Negative beløb angiver indtægter/overskud Sammenholdes med tallene fra budgetoverslagsår 2009 fås følgende forskelle. Tabel 14 Forskel mellem skatteindtægter fra budget til budget Mio. kr Indkomstskat 94,3 151,0 152,4 Selskabsskat -1,0 0,4 5,5 Grundskyld 2,3 4,6 6,6 Dækningsafgift 8,0 9,1 10,1 Skatter i alt 103,6 165,1 174,6 Negative beløb angiver merindtægter Mindreindtægterne stiger fra 103,6 mio. kr. i 2009 til 174,6 mio. kr. i Heldigvis mere end opvejes mindreindtægterne af merindtægter vedr. tilskud og udligning jf nedenstående afsnit 3. Økonomisk redegørelse (august 08)

12 GENERELLE TILSKUD OG UDLIGNING Hvor der på skattesiden er tale om mindreindtægter i forhold til BO 2009 er det modsatte tilfældet på generelle tilskud og udligning. Her er der tale om en merindtægt på 171,9 mio. kr. i forhold til BO 2009, jf nedenstående tabel, der specificerer dette beløb: Tabel 15 Generelle tilskud og udligning, ændring fra BO 2009 til BF 2009 Mio. kr. BO 2009 BF 2009 Forskel Landsudligning - beløb i nettoudligning -850,8-946,2-95,4 Nettoudligning for særligt ugunstigt stillede kommuner -99,8-142,7-42,9 Statstilskud/bloktilskud -286,4-280,6 5,9 Betinget balancetilskud 0,0-17,2-17,2 Udligning vedr. selskabsskat -18,7-26,2-7,6 Efterregulering vedr. tidligere år 0,0 0,0 0,0 Udligning og generelle tilskud i alt , ,9-157,2 Udlændingeudligning (netto) 20,8 22,2 1,4 Tilskud vedr. kvalitetsfonden 0,0-17,2-17,2 Det særlige ældretilskud (gammel pulje) -10,9-11,0-0,1 Det særlige ældretilskud (ny pulje på 441 mio. kr.) -9,5-9,5 0,0 Særlige tilskud i alt -20,4-37,7-17,3 Bidrag til regionen 120,8 121,9 1,2 TOTAL , ,5-171,9 Negative beløb angiver indtægter/overskud Ovennævnte poster vil ikke blive beskrevet hver for sig. I stedet fremhæves de poster, der er nye i forhold til tidligere. 3.1 Betinget balancetilskud Som noget nyt er der for 2009 indført et såkaldt betinget balancetilskud på 1 mia. kr., hvoraf Randers s andel udgør 17,2 mio. kr. (se også afsnit 1). Balancetilskuddet på 1 mia. kr. betinges af, at kommunerne i forbindelse med budgetlægningen overholder det forudsatte udgiftsniveau. De 17,2 mio. kr. må derfor indtil videre betegnes som usikre, men er ikke desto mindre indregnet i det foreliggende budgetforslag. Det forventes, at kommunerne medio/ultimo september får en tilkendegivelse fra Finansministeren om, hvorvidt det betingede balancetilskud kan indregnes eller ej. 3.2 Tilskud vedr. kvalitetsfonden. I forbindelse med regeringsaftalen blev det besluttet at udmønte 9 mia. kr. fra kvalitetsfonden til kommunerne i perioden Kvalitetsfonden er målrettet anlægsudgifter på dagstilbuds-, skole- og ældreområdet samt idrætsfaciliteter. Fra fonden udmøntes 1 mia. kr. i 2009 og 2 mia. kr. årligt i Dette svarer til 17,2 mio. kr. for Randers i 2009 og 34,4 mio. kr. i 2010 og frem. Det er værd at bemærke, at kvalitetsfonden skal bruges til at løfte den enkelte kommunes investeringsniveau på de 4 områder og ikke blot indgå som finansiering af det eksi- Økonomisk redegørelse (august 08)

13 sterende investeringsniveau. Med andre ord skal kommunen i 2009 og frem bruge mere end det gennemsnitlige forbrug de senere år på de 4 områder. (se også bilag 2) Samlet oversigt. De budgetterede beløb på tilskud/udligning i er som følger: Tabel 16 Generelle tilskud og udligning kr Landsudligning - beløb i nettoudligning -946, , , ,5 Nettoudligning for særligt ugunstigt stillede kommuner -142,7-160,0-182,3-201,9 Statstilskud/bloktilskud -280,6-239,9-275,9-305,8 Betinget balancetilskud -17,2-17,2-17,2-17,3 Udligning vedr. selskabsskat -26,2-22,0-22,5-21,1 Efterregulering vedr. tidligere år 0,0-3,6-40,4-0,8 Udligning og generelle tilskud i alt , , , ,3 Udlændingeudligning (netto) 22,2 22,7 23,7 24,8 Tilskud vedr. kvalitetsfonden -17,2-34,4-34,5-34,6 Det særlige ældretilskud (gammel pulje) -11,0-11,4-11,8-12,3 Det særlige ældretilskud (ny pulje på 441 mio. kr.) -9,5-9,9-10,3-10,7 Særlige tilskud i alt -37,7-55,7-56,6-57,5 Bidrag til regionen 121,9 126,9 132,3 138,0 TOTAL , , , ,0 Negative beløb angiver indtægter/overskud I forhold til de tidligere budgetterede beløb i budget er der tale om en betydelig merindtægt, jf nedenstående tabel: Tabel 17 Ændring i tilskud/udligning fra budget til budget Mio. kr Udligning og generelle tilskud i alt -157,2-174,4-216,5 Udlændingeudligning (netto) 1,4 1,3 1,4 Særlige tilskud i alt -17,3-34,5-34,7 Bidrag til regionen 1,2 2,0 3,3 Tilskud og udligning i alt -171,9-205,6-246,5 Negative beløb angiver indtægter/overskud Det er værd at bemærke, at mertilskuddet fra tilskud/udligning bl.a. skal dække mindreudgifterne på skattesiden (afsnit 2) samt merudgifterne til pris- og lønstigninger og merudgifter som følge af ny lovgivning (afsnit 4). Økonomisk redegørelse (august 08)

14 SKATTEFINANSIERET DRIFT Den skattefinansierede drift viser merudgifter på i alt 103,9 mio. kr. jf også nedenstående tabel: Tabel 18- Vækst i skattefinansierede nettodriftsudgifter fra BO 2009 til BF Mio. kr. Budgetoverslag ,8 Ændret pris- og lønfremskrivning 13,2 Udgangspunkt ,0 Øvrige ændringer 90,7 Budgetforslag ,7 Vækst fra BO 2009 til BF ,9 Stigningen på 103,9 mio. kr. skyldes en ændret pris- og lønfremskrivning på 13,2 mio. kr. samt øvrige ændringer på 90,7 mio. kr. De øvrige ændringer beskrives detaljeret nedenfor. Den ændrede pris- og lønfremskrivning på 13,2 mio. kr. vedrører primært øget lønfremskrivning. Regeringen, KL og Danske Regioner indgik nemlig den 18/ en aftale om reviderede lønforudsætninger for 2008, der har afsmittende virkning for 2009 og fremover. Aftalen betød, at lønstigningstaksten i 2008 forøges fra 3,25% til 4,0% - altså med 0,75 procentpoint. I regeringsaftalen for 2009 er kommunerne blevet kompenseret med 940 mio. kr. som følge heraf svarende til 16 mio. kr. for Randers. Ovennævnte øvrige ændringer på i alt 90,7 mio. kr. er i nedenstående tabel opdelt i 7 forklaringskategorier, som igen er fordelt på udvalg: Tabel 19 Skattefinansieret drift, ændringer fra budgetoverslag 2009 til budgetforslag 2009 fordelt på kategorier og udvalg Mio. kr. Økonomi Børn og skole Arbejdsma rked Social Miljø og teknik. Kultur og fritid Sundhed og ældre I alt Byrådsbeslutninger 26,6 8,2-34,3 9,2 0,8 0,4 4,6 15,5 Lov- og cirkulæreprogram 19,3 0,7 0,0 4,3 8,2 0,0 14,9 47,5 Demografi 0,0 1,5 0,0 0,0 0,0 0,0 2,2 3,7 Overført til/fra andre udvalg 1,6-3,5 1,3 6,3 0,1 1,0-6,9 0,0 Besparelser (1. Budgetkontrol) -3,1 0,1 6,3 0,0-12,1 0,0-0,5-9,3 2. Budgetkontrol (forventet) 2,1 8,3 9,3-0,9 0,2-0,1 0,6 19,6 Øvrige tekniske korrektioner 25,3 0,3-5,6-13,5 7,2 0,0 0,1 13,7 I alt 71,9 15,6-23,0 5,4 4,5 1,4 15,0 90,7 I nedenstående afsnit 4.1 til 4.7 gives en nærmere beskrivelse af ovennævnte ændringer. 4.1 Ændringer som følge af byrådsbeslutninger Byrådsbeslutninger giver samlet set anledning til merudgifter på 15,5 mio. kr.: Økonomisk redegørelse (august 08)

15 Tabel 20 Ændringer fra BO 2009 til BF 2009 som følge af byrådsbeslutninger (over 1 mio. kr). UDVALG Mio. kr. Økonomi 26,3 Dato for beslutning Intensiveret indsats på sygedagpengeområdet (myndighedsdelen) 13,7 25/2 08 Sygefraværsprojekt (kommunen som arbejdsgiver) 5,3 25/2 08 Leasing af PC arbejdspladser, overført fra anlæg 1,3 25/3 08 Leasing af netværk og IP-telefoni, overført fra anlæg 2,5 5/5 08 Erhvervs- og udviklingspuljen er overført fra anlæg til drift 3,5 5/5 08 Børn og Skole 6,2 Mellemkommunale betalinger for undervisning -1,2 1 BK 08 Fritidstilbud Tørring Rideskole 1,4 1 BK 08 Merindtægt som følge af forøgede takster på specialskoler og SFO -9,5 1 BK 08 Elevbefordring og takstomlægning på specialskoler -1,0 Bevilling af 260 støttetimer ugentlig (Børn 0-6 år) 2,7 10/12 07 Merudgift, anbringelser (dyrere og flere) 16,0 1 BK 08 Overhead (indtægter ved salg af pladser), Center for børn og unge samt Krisecentret -2,2 1 BK 08 Arbejdsmarked -34,4 Merudgifter til sygedagpengeindsats (fleksjob) 2,0 25/2 08 Besparelser på sygedagpengeområdet som følge af intensiveret indsats -26,0 25/2 08 Mindreudgift til kontanthjælp -10,4 1 BK 08 Social 9,0 Forventet merforbrug til forebyggende foranstaltninger og anbringelser, børn og unge 3,9 1 BK 08 Tilbud til voksne med særlige behov, merforbug på længerevarende ophold 2,6 1 BK 08 Plan for indsats på sygedagpengeområdet (øgede pensionsudgifter) 5,0 25/2 08 Mindreudgifter til førtidspensioner -2,5 Sundhed og Ældre 4,6 Bygningsvedligeholdelse - oprindeligt reduceret for meget ved centralisering af midler 1,4 3 BK 07 Merudgifter til kommunikationsområdet 2,2 3 BK 07 Lavere refusion end forventet af de særligt dyre enkeltsager 1,0 1 BK 08 Øvrige mindre ændringer 3,8 TOTAL 15,5 Tabellen viser de byrådsbeslutninger, der er truffet efter budgetvedtagelsen for 2008 og som har virkning for 2009 herunder også 1. budgetkontrol Konsekvensen af 1. budgetkontrol for er dog kun medtaget for de ikke-rammebelagte områder. For de rammebelagte områder vil udgiftssiden indgå i listen med problemområder til drøftelse ved budgetforhandlingerne for Økonomisk redegørelse (august 08)

16 M.h.t. finansieringen af merudgifterne i forbindelse med 1. budgetkontrol henvises til (se afsnit 4.5). På økonomiudvalgets område vedrører de største ændringer den intensiverede indsats på sygedagpengeområdet både som myndighed og som arbejdsgiver. Ændringerne som følge af den intensiverede indsats på sygedagpengeområdet er sammenfattet i nedenstående tabel: Tabel 21 Ændringer som følge af sygedagpengeplan og sygefraværsprojekt Mio. kr. Intensiveret indsats på sygedagpengeområdet (opfølgning på sygedagpengesager) 13,7 Øgede udgifter til fleksjob 2,0 Øgede udgifter til pension 5,0 Sygefraværsprojekt (for ansatte i Randers Kommune) 5,3 Besparelser på sygedagpengeområdet som følge af intensiveret indsats -26,0 I alt 0,0 Planen for indsatsen på sygedagpengeområdet (opfølgning på sygedagpengesager) medfører udgifter på i alt 20,7 mio. kr. og sygefraværsprojektet (for ansatte i Randers Kommune) medfører merudgifter på 5,3 mio. kr. Den indregnede besparelse på 26 mio. kr. betyder, at nettoresultatet i ovenstående tabel er 0. Samlet er der dog fortsat en nettobesparelse på 10 mio. kr. denne besparelse blev blot allerede indregnet i budget 2008 og påvirker dermed ikke ændringerne fra budgetoverslag 2009 til budgetforslag Men ovennævnte ændringer sikrer blot at udgifter og indtægter kommer på plads. Det skal dog bemærkes, at der i forbindelse med 2. budgetkontrol 2008 er indregnet en forventet merudgift på 9,3 mio. kr. i 2009 (se afsnit 4.6). Af øvrige større poster kan nævnes merudgifter til anbringelser på 16 mio. kr. Merudgiften skyldes både, at anbringelserne bliver dyrere, og at der er flere end forudsat. 4.2 Lovændringer I forbindelse med indgåelse af regeringsaftalen aftales det, hvordan kommunerne skal kompenseres for de lovændringer, der træder i kraft i løbet af 2008 eller 2009 det såkaldte lov- og cirkulæreprogram. Randers Kommunes andel af kompensationen sker i forhold til andelen af folketallet, dvs 1,71% for Ifølge de vedtagne retningslinier for budgetlægningen 2009 kan kommunens andel af bloktilskudskompensationen for hver lovændring ikke uden videre indarbejdes i basisbudgettet for Men hvis konsekvenserne af lovændringen kendes kan beløbet indregnes i det tekniske budget. For de øvrige lovændringer oprettes en pulje under økonomiudvalget som kan frigives i forbindelse med konkrete sagsfremstillinger fra for- Økonomisk redegørelse (august 08)

17 valtningerne. Samlet budgetteres med en merudgift svarende til den samlede kompensation som er 47,5 mio. kr. jf nedenstående tabel: Tabel 22 Merudgifter som følge af lovændringer. UDVALG Mio. kr. Tekst Økonomi 23,4 Trepartsinitiativer Der reserveres et beløb svarende til vores andel af bloktilskudskompensationen. Se særskilt 13,7 notat for en nærmere beskrivelse Pulje til øvrige lovændringer 9,6 Konsekvensen af de fleste lovændringer kendes endnu ikke. Der reserveres derfor et beløb så udgifterne på alle lovændringer svarer til den samlede kompensation. Forvaltningerne kan søge om beløb fra puljen når de konkrete udgifter ved lovændringen kendes Børn og Skole 0,7 Befordring til udddannelsesøgende i ungdomsuddannelser Vejledning og valg af ungdoms-uddannelse og erhverv Krisecenter (styrket indsats) Befordringspligten ifm. folkeskoleelevers deltagelse i brobygningsforløb overføres fra staen 0,1 (SU-styrelsen) til kommunerne. Der ydes fribefordring på grund af afstandskriterier jf. folkeskoleloven. Merudgiften svarer til vores andel af bloktilskudskompensation Yderligere kompensation for sidste års lov-og cirkulæreprogram mht. styrket indsats for 0,4 vejledning, mentorordning og brobygning. Merudgiften svarer til vores andel af bloktilskudskompensation Familierådgiverstøtte og psykolog bistand til familier og børn på krisecentre. Merudgiften 0,2 svarer til vores andel af bloktilskudskompensation Social 4,3 Ophør servicebetaling (voksne handicappede) Lovændringen vedrører højere supplerende pensionsydelse, udvidelse af personkredsen for 1,7 invaliditetsydelse og afskaffelse af servicebetaling for ophold i botilbud m.v. Merudgiften svarer til vores andel af bloktilskudskompensationen Lov om uddannelse til unge med særlige behov Loven trådte i kraft 1. august Kompensationssagen blev ikke afsluttet sidste år på 2,6 grund af stor uenighed om økonomien. I forbindelse med de afsluttende økonomiske forhandlinger er det aftalt at hæve kompensationen med 150 mio. kr. årligt fra og med 2008 svarende til 2,6 mio. kr. for Randers. Der henvises til særskilt notat. Miljø og teknik 7,0 Afgiftsfritagelse på diesel m.m. ophæves Som følge af et EU-krav ophæves den nuværende afgiftsfritagelse på diesel-olie, LPG og gas, som anvendes i den kollektive trafik til rutekørsel. Der er indregnet merudgifter svarende 7,0 til den modtagne kompensation (dvs 7 mio. kr.) men p.t. forventes merudgifter på 8,2 mio. kr. Der henvises til særskilt notat. Sundhed og Ældre 12,1 Med lov nr. 539 af 17. juni 2008 overgår ansvaret for vederlagsfri fysioterapi fra regioner til Vederlagsfri fysioterapi 12,1 kommuner. Desuden udvides målgruppen til også at omfatte personer med visse progressive sygdomme. Der er indregnet merudgifter svarende til den modtagne kompensation (dvs 12,1 mio. kr.) men p.t. forventes merudgifter på 14,9 mio. kr. Der henvises til særskilt notat. TOTAL 47,5 Som udgangspunkt er der for hver lovændring kun indregnet en udgift svarende til den modtagne kompensation via bloktilskuddet. Som det fremgår ovenfor må der dog på flere områder forventes større udgifter end den modtagne kompensation. Det drejer sig om afgiftsfritagelse på diesel samt vederlagsfri fysioterapi. Disse 2 sager er derfor indarbejdet som et såkaldt problemområde, der skal tages stilling til i forbindelse med budgetlægningen for Det samme gælder uddannelse til unge med særlige Økonomisk redegørelse (august 08)

18 behov, hvor der har været stor usikkerhed om de økonomiske konsekvenser for kommunerne. Der henvises til særskilte notater herom. Under økonomiudvalget er der afsat en pulje vedrørende den såkaldte trepartsaftale - indtil videre på 13,7 mio. kr. svarende til kompensationen via bloktilskuddet. Trepartsaftalen er et centralt element i kvalitetsreformen og indeholder en række initiativer, der har til formål at sikre attraktive arbejdspladser, bedre rammer for rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, god ledelse og udvikling af medarbejdernes kompetencer (se også særskilt notat). 4.3 Ændringer som følge af demografi Økonomiudvalget godkendte på møde den 9. juni demografireguleringer på både småbørns-, skole- og ældreområdet. Reguleringerne er nærmere beskrevet i økonomiafdelingens notat af 26. maj Ændringerne kan specificeres som følger: Tabel 23 - Ændringer som følge af demografi Mio. kr. Regulering i budget Aktuelt reguleringsbehov Ændring Småbørnsområdet 3,5 1,3-2,2 Skoleområdet 3,6 7,3 3,7 Ældreområdet 5,2 7,4 2,2 I alt 12,3 16,0 3,7 På småbørnsområdet var der tidligere indregnet en regulering på 3,5 mio. kr. men det aktuelle reguleringsbehov siger 1,3 mio. kr. altså en mindreudgift på 2,2 mio. kr. På skoleområdet var der tidligere indregnet en regulering på 3,6 mio. kr. men det aktuelle reguleringsbehov siger nu 7,3 mio. kr. altså en merudgift på 3,7 mio. kr. På ældreområdet er den tilsvarende merudgift 2,2 mio. kr. I alt er der beregnet en demografiregulering på 16,0 mio. kr. fra 2008 til I budget var allerede indregnet en regulering på 12,3 mio. kr. altså er der et yderligere reguleringsbehov på 3,7 mio. kr. Det er værd at bemærke, at kommunerne i regeringsaftalen er blevet kompenseret med 350 mio. kr. som følge af det demografiske udgiftspres. Vores andel af de 350 mio. kr. er 6,0 mio. kr. altså væsentligt under de 16 mio. kr. der er indregnet i det tekniske budget. Direktionen har i møde den 14/8 besluttet at kommunens demografimodeller skal analyseres nærmere op til næste års budgetlægning (budget ). Økonomisk redegørelse (august 08)

19 Overført til/fra andre udvalg Siden vedtagelsen af budget 2008 er der overført en række beløb mellem udvalg. Samlet går regnestykket i nul, og beløbene er kun medtaget for at kunne foretage opdelingen i ændringer pr. udvalg. 4.5 Besparelser (1. budgetkontrol 2008) 1. budgetkontrol 2008 har været behandlet politisk i flere omgange. Udfordringen har været, at tidligere givne tillægsbevillinger samt 1. budgetkontrol 2008 viste merudgifter på servicerammen i 2008 på ca. 60 mio. kr. På møde i økonomiudvalget den 9/6 var der allerede fundet spareforslag for 28 mio. kr. i Derudover blev det besluttet, at forvaltningerne skulle finde besparelser på 12,3 mio. kr. (svarende til overskridelsen af de rammebelagte udgifter), og at direktionen skulle finde spareforslag for de resterende ca. 20 mio. kr. Det skal bemærkes, at der ikke er indregnet besparelser i 2009 og frem vedrørende overskridelsen på de rammebelagte udgifter. Selve udgiftssiden er heller ikke indregnet, men indgår i listen med problemområder til drøftelse ved budgetforhandlingerne for Tabel 25 Ændringer i 2009 som følge af finansiering af 1. budgetkontrol UDVALG Mio. kr. Tekst Økonomi -3,1 Kommunikationsstrategi 1,5 Udgiften er flyttet fra 2008 til 2009 Falck Healthcare 0,8 Forskydning fra 2008 (1,5 mio) til 2009 og 2010 LAG 1,0 Forskydning til 2009 Sygedagpengeprojekt En del af udgifterne til sygedagpengeprojektet har fejlagtigt været konteret som -6,3 serviceudgifter. Disse flyttes nu til overførselsområdet (Arbejdsmarked) Børn og Skole 0,1 Forebyggelse (familiehuset) -1,0 Fejl i budgettet Skole it (leasing fra 2009 og frem) 1,8 Besparelse på 5 mio. kr. i 2008, og merudgift på 1,75 mio pr år i Overhead (døgninsti, krisecentret) -0,7 Arbejdsmarked 6,3 Sygedagpengeprojekt, flytning fra service til indkomstoverførsel En del af udgifterne til sygedagpengeprojektet har fejlagtigt været konteret som 6,3 serviceudgifter. Disse flyttes nu fra økonomiudvalget til Arbejdsmarkedsudvalget Miljø og teknik -12,1 Central bygningsvedligeholdelse -12,1 Flyttes fra drift til anlæg Sundhed og Ældre -0,5 Mindreudgift til aktivitetsbestemt medfinansiering -0,5 TOTAL -9,3 Økonomisk redegørelse (august 08)

20 Tabellen viser besparelser på i alt 9,3 mio. kr. i Heraf vedrører de 12,1 mio. kr. en overflytning fra drift til anlæg (central bygningsvedligeholdelse). 4.6 Forventet resultat af 2. budgetkontrol budgetkontrol 2008 blev behandlet på direktionsmødet den 7/8, men har endnu ikke været politisk behandlet, og tallene må derfor betegnes som foreløbige. Budgetkontrollen behandles i fagudvalgene medio august og godkendes af byrådet den 15/9. Nedenstående tabel viser det foreløbige resultat af budgetkontrollen: Økonomisk redegørelse (august 08)

21 Tabel 26 Ændringer som følge af 2. budgetkontrol 2008 UDVALG Mio. kr. Tekst Økonomi 2,2 Byrådet har den 26. maj 2008 bevilget 5, 9 mio. til en analyse af udflytningsmulighederne for Randers Havn, som blev finansieret af byrådets pulje. I Havneanalyse 2, er der indregnet udgifter på 0,1 mio. I 2009 forudsættes at kommunen og havnen deler udgifterne og således hver betaler 2,9 mio. Forudsætningen er betinget af, at det lykkes havnen at skaffe finansiering via salg af grunde. Lønbudget Vitae-sekretariatet omplacering -0,6 Lønbudgettet omplaceres fra Administration til Tilbud til ældre Vejdispositions- og trafikplanlægning -0,2 Planlægningen omplaceres fra Administration til Veje Børn og Skole 8,3 Specialundervisningstilbud 8,4 Planlægning og visitation af specialtilbud og specialundervisning til det kommende skoleår 2008/09 har der vist sig en væsentlig større efterspørgsel og behov for at etablere en række nye specialtilbud - forventningerne til efterfølgende år vil være uændrede. Bidragsbetaling til KLPU-ordning -1,3 Forventet nedsættelse af bidragssatsen til KLPU fra 3,47% til 2,87% Der er etableret vagtordning på 3 skoler i tidligere Purhus kommune samt på Nørrevangsskolen. Disse udgifter var tidligere afholdt via centrale konti, men er ved Vagtordning på 4 skoler 0,2 kommunesammenlægningen udlagt uden budgetmæssig dækning til den enkelte skole Udgifterne til hovedrengøring og vinduespolering på Havndal skole har tidligere været Skolerengøring - Havndal skole 0,1 afholdt via centrale konti Mariager kommune, men er ved kommunesammenlægningen udlagt uden budgetmæssig dækning til skolen. Lejemål vedr. pavaillon til Vesterbakkeskolen Kørsel til specialskoler Sikrede institutioner Leje af pavillon i forbindelse med ombygning/flytning af Vesterbakkeskolen i , Efter EU-udbud af kommunale kørselsordninger er der øgede udgifter til kørsel til 0,5 Vesterbakkeskolen, Firkløverskolen og Langå skole. Sikrede institutioner: Budgettilpasning p.g.a. merstigning vedr. overhead sikrede 0,4 institutioner Arbejdsmarked 9,3 Merudgifter til sygedagpenge 9,3 Forsinkelsen i 2008 forventes at få afsmittede effekt i 2009 Socialudvalget -0,9 Anbringelser - handicappede børn 1,1 Stigende udgifter til anbringelser af handicappede børn Kompensation merudg. - handicappede børn Kørsel til specialinstitutioner Metadoninjektion Pulje fra misbrugsbehandling Beskyttet beskæftigelse Forsorgshjem Førtidspension 0,5 Stigende udgifter til kompensation for merudgifter til pasning af handicappede børn Efter EU-udbud af kommunale kørselsordninger er der øgede udgifter til kørsel til 0,7 Lucernevejens Børnehave og Odinsskolen -0,1 Budget til metadoninjektion bortfalder -2,2 Pulje fra misbrugsbehandling udgår 0,3 Stigning i udgifterne til beskyttet beskæftigelse 1,3 Stigning i udgifterne til forsorgshjem -2,5 Lavere udvikling end forventet i antallet af førtidspensionsmodtagere Mijø og teknik 0,2 Vejdispositions- og trafikplanlægning 0,2 Planlægningen omplaceres fra bev. omr. 1.1 Administration til bev. omr Veje Kultur og Fritid -0,1 Energibesparelser -0,1 Reduktion af lokaletilskud Sundhed og ældre 0,6 Lønbudget Vitae-sekretariatet 0,6 Lønbudgettet omplaceres fra 1.1 Administration til 7.2 Tilbud til ældre TOTAL 19,6 Økonomisk redegørelse (august 08)

22 budgetkontrol viser merudgifter på 19,6 mio. kr. på driften. Hovedposterne er 8,4 mio. kr. til specialundervisning som følge af øget efterspørgsel og 9,3 mio. kr. på sygedagpengeområdet. 4.7 Øvrige tekniske korrektioner. De øvrige tekniske korrektioner medfører merudgifter på i alt 13,7 mio. kr. Dette tal dækker over en række ændringer, hvoraf de største (over 1 mio. kr.) er nævnt nedenfor: Tabel 27 Ændringer som følge af tekniske korrektioner UDVALG Mio. kr. Økonomi 25,1 Central pulje, ny overenskomst 23,6 Folketingsvalg, flyttet til ,3 Merudgifter til administrationsbygninger (rengøring m.m.) 2,8 Børn og Skole -1,0 Merindtægt i forældrebetaling på småbørnsområdet (som følge af forøget lønregulering) -2,7 Projekt Døgn, mindreforbrug i 2007 overføres til ,7 Arbejdsmarked -5,6 Finansieringsomlægning integrationsområdet -5,6 Social -13,6 Mindreudgifter til førtidspensioner (baseret på regnskabserfaringer) -11,0 Mindreudgifter til boligstøtte (baseret på regnskabserfaringer) -2,6 Miljø/teknik 6,9 Afledt drift af anlægsprojekter, herunder vejafvandingsbidrag 1,2 Kollektiv trafik, ingen prisfremskrivning af indtægter (uændrede takster) 1,4 Merudgifter til administrationsbygninger (husleje og forbrugsafgifter) 1,3 Reguleringstakst for vognmænd (buskørsel) stiger fra 4,6% til 9,5% jf Danske Regioner 3,0 Øvrige mindre ændringer 1,9 TOTAL 13,7 Under økonomiudvalgsområdet er der afsat en pulje på 23,6 mio. kr. som følge af den nye overenskomst (svarende til 1,0% af lønsummen). Lønfremskrivningen fra 2008 til 2009 udgør i alt 5,25%, hvoraf de 4,25% er lagt ud i den generelle fremskrivning. Til bage er der 1,0% som i første omgang placeres som en central pulje til imødegåelse af den skævdeling der er mellem de enkelte overenskomstgrupper. Økonomiafdelingen arbejder p.t. på forslag til udmøntning af denne skævdelingspulje på baggrund af oplysninger modtaget fra KL. Økonomisk redegørelse (august 08)

23 En anden større post under tekniske korrektioner er mindreudgifter til førtidspensioner på i alt 11 mio. kr. Mindreudgiften skyldes en forventet lavere tilgang af førtidspensionister end tidligere antaget, og derfor en større vægtning af pensioner med 50% refusion. Det skal bemærkes, at førtidspensioner er omfattet af budgetgarantien på landsplan. Hvis der på landsplan bliver et fald i kommunernes udgifter til førtidspension vil der ske modregning i kommunens bloktilskud. Der er indarbejdet merudgifter på i alt 4,1 mio. kr. vedrørende administrationsbygninger. Merudgiften vedrører nye lejemål, samt forbrugsafgifter og rengøring. Økonomisk redegørelse (august 08)

24 SKATTEFINANSIEREDE ANLÆGSUDGIFTER De skattefinansierede anlægsudgifter i 2009 er langt større end forventet i budgetoverslagsår 2009, jf nedenstående tabel: Tabel 28 Udviklingen i anlægsbudgetterne Mio. kr. BO 2009 BF 2009 Forskel Skattefinansierede anlægsudgifter 102,3 220,4 118,1 Budgetforslaget indeholder altså anlægsudgifter for 118,1 mio. kr. mere end forventet. Forklaringen skyldes hovedsageligt ændringer i forbindelse med revision af anlægsbudgettet for 2008 samt 1. og 2. budgetkontrol, hvor der er overført en række udgifter fra 2008 til 2009: Børn- og skole: Ud- og ombygning af folkeskoler, ramme...17,5 mio. kr. Hadsundvejens skole og Fårup skole...14,0 mio. kr. Gjerlev-Enslev skole, Blicherskolen og Nørrevangskolen, nye projekter finansieret af rammen...9,1 mio. kr. Vesterbakkeskolen, helhedsplan, specialskoler...10,3 mio. kr. Miljø- og teknik: Områdefornyelse Østervold...10,4 mio. kr. Trafikforbedringer, Centerring Nord...4,5 mio. kr. Vejområdet, diverse rammebeløb...4,2 mio. kr. Århusvej, Paderup Boulevard mv., vejanlæg...3,8 mio. kr. Bypark Tronholmen... 3,0 mio. kr. Pulje til energibesparende foranstaltninger...1,8 mio. kr. Trafiksanering, Ahornvej, Karetmagervej m.fl...1,7 mio. kr. Udvidelse af Nordskellet...1,5 mio. kr. Vorup Enge, bevarelse af trækstien...1,5 mio. kr. Centralt bygningsvedligehold overført fra drift til anlæg...12,0 mio. kr. Kultur- og fritid: Forbedring af Kulturhusets indeklima, nyt projekt...10,8 mio. kr. Sundhed- og ældre: Plejeboliggaranti...4,7 mio. kr. Kollektivhusets plejeafdeling...2,0 mio. kr. Social- og arbejdsmarked: Genopretning af Hjørnestenen...1,1 mio. kr. Økonomiudvalget: Udviklingspuljen, overført fra anlæg til drift... -3,4 mio. kr. Merudgifter i forbindelse med udmøntning af investeringspuljen...6,6 mio. kr. Øvrige ændringer:...1,0 mio. kr. I alt...118,1 mio. kr. Økonomisk redegørelse (august 08)

25 De beløbsmæssige største områder inden for de skattefinansierede nettoanlægsudgifter er vist i følgende tabel: Tabel 29 Skattefinansierede anlægsudgifter Mio. kr I alt Rammebeløb: Bygningsvedligehold mv. 24,5 24,5 24,5 24,5 98,0 Diverse rammebeløb, veje 14,1 9,9 8,5 6,3 38,8 Udbygning af folkeskoler 45,8 29,0 29,0 29,0 132,8 Naturbeskyttelse 2,2 2,2 1,7 1,7 7,8 Idrætsanlæg, renovering og etablering 1,8 1,8 1,8 1,8 7,2 Investeringspulje 0,0 10,5 35,8 0,0 46,3 Plejeboliggaranti 4,8 0,0 0,0 0,0 4,8 Større anlægsprojekter: Østervold-projektet 10,7 0,0 0,0 0,0 10,7 Bypark Tronholmen 3,1 0,0 0,0 0,0 3,1 Omfartsvej nord om Havndal 3,3 3,3 0,0 0,0 6,6 Kirkegården, krematorieovn 0,5 3,2 0,0 0,0 3,7 Ny naturskole 2,2 2,1 0,0 0,0 4,3 Idrætsinvesteringer 8,0 0,0 0,0 0,0 8,0 Thors Bakke, veje mv. 8,7 0,0 3,7 0,0 12,4 Museumspladsen, ombygn. 5,0 15,4 0,0 0,0 20,4 Mariagervej-Vestervold, trafiksanering 5,5 0,0 0,0 0,0 5,5 Århusvej, Paderup Boulevard, vejanlæg 4,8 0,0 0,0 0,0 4,8 Hadsundvejens skole 12,0 0,0 0,0 0,0 12,0 Blicherskolen, renovering af tag 5,2 0,0 0,0 0,0 5,2 Øvrige skoleprojekter 6,3 0,0 0,0 0,0 6,3 Skole-it, udbygning 8,2 8,2 8,2 0,0 24,6 Vester Bakkeskolen 10,3 0,0 0,0 0,0 10,3 Kulturhusets indeklima 10,7 0,0 0,0 0,0 10,7 Børnehuset Jennumparken, tilbygning 4,0 0,0 0,0 0,0 4,0 Kollektivhusets plejeafdeling 5,1 0,0 0,0 0,0 5,1 Øvrige udgifter 19,4 7,4 6,8 3,3 36,9 Udgifter i alt 226,2 117,5 120,0 66,6 530,3 Indtægter -5,8-2,1-3,4-2,1-13,4 P/L-regulering 2,4 6,4 3,6 12,4 Nettoudgifter i alt 220,4 117,8 123,0 68,1 529,3 Økonomisk redegørelse (august 08)

26 JORDFORSYNING OG BRUGERFINANSIERET OMRÅDE 6.1 Jordforsyningen Anlægsbudgettet for jordforsyningen omfatter byggemodning samt køb og salg af jord til bolig- og erhvervsformål. En række af Randers Kommunes udbygningsområder både til bolig- og erhvervsformål er ved at være udbygget og en væsentlig del af de kommunale jordreserver er udstykket og solgt. Jordforsyningens budget er udarbejdet med henblik på at sikre et solidt fundament for en fortsat aktiv erhvervsudvikling og bosætningspolitik i Randers Kommune. Tabel 30 Jordforsyningens budget prisniveau Mio. kr. BO 2009 BF 2009 BO 2010 BO 2011 BO 2012 I alt Udgifter Jordkøb, ramme 72,4 71,0 58,0 58,0 58,0 245,0 P/L-regulering 0,9 1,8 2,6 5,3 Byggemodning: Bolig, ramme 91,9 39,0 39,0 38,6 15,6 132,2 Erhverv, ramme 31,0 30,8 30,0 9,9 9,5 80,2 Øvrige projekter 3,2 79,6 20,5 27,9 8,9 136,9 P/L-regulering 3,8 2,2 3,9 2,6 8,7 Udgifter i alt 202,3 220,4 150,6 140,0 97,3 608,3 Indtægter Salg af grunde, boligformål -92,3-100,1-54,9-54,6-54,6-264,2 Salg af grunde, erhvervsformål -33,2-34,8-34,1-34,1-34,1-137,1 P/L-regulering -5,2-3,1-6,8-10,6-20,5 Indtægter i alt -130,7-134,9-92,1-95,5-99,3-421,8 Lånoptagelse -65,5-85,5-58,5-44,5 2,0-186,5 Jordforsyning, i alt 6,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 For fortsat at kunne tilbyde et varieret udbud af bolig- og erhvervsgrunde, er der afsat 245 mio. kr. til køb af jord i perioden Med det forventede salg af bolig- og erhvervsjord er det skønnet, at der i samme periode skal foretages byggemodning for ca. 350 mio. kr. Af de samlede udgifter til køb af jord og byggemodning skønnes ca. 400 mio. kr. dækket gennem grundsalg. Derudover benyttes muligheden for at lånefinansiere udgifter til jordkøb og byggemodning. Ifølge lånebekendtgørelsen kan 85 % af udgiften lånefinansieres, dog således at lånene skal indfries i takt med grundsalget. Der er i 2009 indarbejdet 85,5 mio. kr. til dette formål. Økonomisk redegørelse (august 08)