Hvad kan Dokk1 bruges til?

Transkript

1 Projekt 2.1 Hvad kan Dokk1 bruges til? Folkelab URL: Antal anslag inkl. bilag: Gruppemedlemmer: Camilla Vogt, Christina Brandt, Nina Andersen & Katja Henriksen Vejledere: Ulrik Bisgaard, Bror Arnfast, Majken Krogslund & Heidi Larho

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 4 Problemafgrænsning... 5 Metode... 5 Idebeskrivelse... 6 Virksomhed og kommunikation... 6 Afsender... 6 Markedsføring... 7 Virksomhedsanalyse... 8 Forandringsledelse... 9 Formål Segmentering og målgruppe Personas Budskab Medie Hvad gør andre? Kernefortælling Storytelling Informationsarkitektur Delkonklusion Design Komposition Farver Typografi Logo design Interaktion Konklusion Kildeliste Bilag Bilag 2: Virksomhedsanalyse; struktur, kultur og proces

3 Bilag 3: Statikker for designstuderende Bilag 4: Spørgeskema Bilag 5: Personas Bilag 6: Mock-up af Dokk Bilag 7: Wireframes THE ROOM Indledning Forestil dig en verden, hvor din printer får en helt ny funktion. Du er vant til at printe designs, tegninger, logoer osv. ud på papir derhjemme, men hvad nu hvis du kunne få dit produkt ud i en 3

4 helt anden dimension, end blot et fladt stykke papir. 3D-printing åbner et væld af muligheder for, at styrke din kreativitet og udfordre print-dimensionen på en helt ny måde. Inspirationen kommer fra Allen County Public Library i Fort Wayne, som har startet et Hackerspace med 3D-printing. 1 Som et led i udviklingen af det nye Hovedbibliotek og Borgerservice, Dokk1, er der lagt fokus på at distancere sig fra det oprindelige biblioteks grundtanke. I stedet bevæger man sig nu hen imod et rum med større plads for innovation, digitalisering og interaktion, i forlængelse med samfundets konstante udvikling. I den forbindelse giver Folkelab.dk mulighed for, at udleve denne vision gennem de såkaldte Hackerspaces, i samarbejde med Dokk1. Som svar på denne kooperation har vi udarbejdet et forslag til, hvordan et sådan rum kan benyttes i bibliotekskontekst og deraf kom THE ROOM. Vi fik til opgave at udarbejde et website, hvor der er en stærk og tydelig forbindelse mellem Dokk1 og vores sites visuelle identitet. For at få en bedre forståelse for og viden om vores afsender, som er Dokk1, har vi kigget på kultur, struktur og processen i organisationen. Ud fra denne viden kunne vi lave en stærkere forandringsanalyse, som var et krav til opgaven. Derudover fik vi til opgave at udarbejde en kommunikationsplan, en målgruppeanalyse med tilhørende personas samt anvendelse af disse i projektsammenhæng. Yderligere var det et krav at beskrive kernefortællingen for det tilbud vi valgte, og gør brug af storytelling. Desuden skulle vi udvikle et website, med et gennemtænkt visuelt design og funktionel kodning, der fungerer på labtop, tablet og smartphone. Problemformulering - Hvordan kan vi skabe et website der promoverer, introducerer men også interagerer brugeren? Det vi føler er vigtigt for vores site er ikke alene, at fortælle og lære om 3D-printing-produktet, men ligeså meget det, at brugerne har mulighed for, at dele sine inputs på sitet samt udvide sin viden i samarbejde med andre. Interaktion er et nøgleord igennem hele projekt Dokk1, så det har vi valgt at implementere igennem vores site, ved brug af et blogforum. 1 d. 25/

5 Problemafgrænsning For at promoverer, informere og aktivere brugeren af Hackerspace vil vi, lave et microsite med et stærkt visuelt design og budskab. For at vedligeholde interessen og for at involvere brugeren har vi valgt, at der skal være interaktion på sitet via et aktivt blogforum. En blog, hvor brugeren kan udveksle viden med andre interesserede, og hvor Hackerspace vil kunne bruge bloggen til, at poste deres arrangementer på Dokk1. På den måde skabes der også forbindelse mellem Hackerspacet og Dokk1. Metode For at skabe en så god arbejdsproces og for, at ende med et så tilfredsstillende produkt som muligt har vi, som gruppe valgt, at benytte os af udviklingsmetoden SCRUM. Vi har dog ikke valgt at benytte os af alt inden for SCRUM-metoden, men det vi fandt relevant i forhold til vores behov og ønsker for projektet. Følgende beskriver hvad og hvordan vi har brugt metoden. Som start på projektperioden lavede vi en ProductBagLog hvor vi skrev, hvad vi skulle nå at udarbejde i løbet af projektperioden og hvor lang tid, vi havde tiltænkt de forskellige fag og emner. På den måde skabte vi os fra starten et overordnet, både tidsmæssigt og organisatorisk overblik over projektperioden, og vi kunne dermed, med målrettethed, gå i gang med opgaven. Inden for SCRUM-metoden benytter man sig af en såkaldt SCRUM-master, som er hovedansvarlig for, at projektet forløber som planlagt. Derudover skal der også vælges en ProductOwner, som er produktansvarlig og den drivende kraft i prioriteringen af, hvad der skal laves. I vores projekt valgte vi at trække lod om de forskellige roller, da vi alle skulle have en fair og lige chance for, at få en af rollerne tildelt. I vores tilfælde blev Katja udnævnt til SCRUM-master og Camilla til ProductOwner. SCRUM-møderne er blevet styret af SCRUM-masteren, hvor følgende spørgsmål har været gældende: hvad har vi lavet siden i går, hvad skal vi lave i dag og hvad har vi af forhindringer/udfordringer? Vi har holdt møder som det første hver morgen, som det sidste inden vi er gået hjem og yderligere når, vi har haft brug for et overblik over det vi har været i gang med eller hele projektet, overordnet. Her kunne vi så bl.a. vælge, at se på vores ProductBagLog som redskab til dannelse af overblik. Vi valgte, som tidligere nævnt ikke, at benytte os af alt i SCRUM-modellen, men de redskaber som 5

6 metoden gav os, har hjulpet og gavnet os i forhold til overskuelighed, struktur og overblik i de forskellige processer samt i rapporten som helhed. Idebeskrivelse En del af forandringsprocessen fra Aarhus Hovedbibliotek til Dokk1 er, at skabe et mere digitaliseret bibliotek/mediehus til Aarhus, hvor der er lagt større fokus på det interaktive og innovative rum. I den sammenhæng er det meget relevant at bygge videre på deres ide omkring, at skabe et Hackerspace i samarbejde med Folkelab. Folkelab er et forum for fremgangen indenfor folkelaboratorier. Folkelaboratorier kommer af en stigende initiativtagning fra borgernes side med et ønske om, at dyrke deres innovationslyst og evner. I den nye biblioteksmodel opfordres der til, at biblioteket går ind og understøtter dette ved, at skabe et rum, et såkaldt Hackerspace, hvor borgere har mulighed for, at dyrke deres interesseområde. Folkelab og hovedbiblioteket vil arbejde side om side i et forsøg på, at biblioteket kan blive et sted, hvor borgerskabte ideer kan udvikles og realiseres gennem en blanding af videndomæner. Det digitale fokus for det nye bibliotek har gjort mulighederne for at udvide horisonten for, hvad Hackerspacet kan bruges til, store. Vi har valgt at skabe et nyt Hackerspace til den kommende Dokk1, som vi kalder THE ROOM, hvor vores fokusområde er 3D-printing. Virksomhed og kommunikation Afsender Da det nuværende Hovedbibliotek Aarhus blev bygget i sin tid, var det primære medie, bøger. Men siden da har medieverdenen taget en drastisk ændring, og der er sket en stor udvikling inden for især de digitale medier. Biblioteket er ikke længere et sted, hvor man kun kommer for at låne bøger men også et sted, hvor man kommer for at interagere, ikke kun med medier, men også med 6

7 hinanden. Bibliotekerne er blevet mere og mere digitaliseret i sammenhæng med resten af verdenens udvikling. Dette er det nye bibliotek, Dokk1, et godt eksempel på. Dokk1 bliver ikke blot Aarhus nye Hovedbibliotek, men også et sted for Borgerservice. Dokk1 er centrum for det kæmpe byggeprojekt Urban Mediaspace Aarhus, som er i fuld gang på Aarhus havn lige i øjeblikket. Den del af projektet, som omfatter havnepladser, frilægning af den sidste del af Aarhus Å, omlægning af trafikken omkring havnen og klimasikring af midtbyen, vil står færdigt ved udgangen af P-anlægget og Dokk1 vil allerede kunne tages i brug i slutningen af I Dokk1 vil der være mulighed for, at låne bøger og andre medier, studere, høre foredrag, deltage i begivenheder, gøre brug af analoge og digitale medietilbud eller bare drikke en kop kaffe og nyde udsigten. Derudover vil der selvfølgelig være mulighed for, at få hjælp og vejledning i Borgerservice. 2 På grundlag af vores velfærdssamfund og dets vækst efterspørges innovation og nytænkning fra samfund og borger. I den forbindelse er et nyt projekt blevet skabt, nemlig den såkaldte Folkelab. Folkelab er et selvstændigt organisation, som har til formål, at understøtte borgernes nyskabelseslyst, samt at give samfundet et innovationsrum, hvor ideer kan blive født, udviklet og realiseret ud fra borgernes evne og kreativitet. Da der er en god sammenhæng mellem Folkelab og det kommende Multimediehus Dokk1, grundideer har de to steder valgt, at indgå et samarbejde hvor meningen er, at Folkelab bliver en del af bibliotekets initiativer. Det er dog stadig under udvikling hvordan projektet skal indgå i en relevant bibliotekskontekst. Markedsføring Da Dokk1 skulle finde frem til deres markedsføringsstrategi havde de forskellige folk inden over, som kunne vejlede dem i forhold til deres kommende markedsføring. Først og fremmest er det vigtigt at Dokk1 s site kommer ud og bliver kendt blandt borger og fremtidige samarbejdspartnere samt arrangører, erhvervsvirksomheder og potentielle lejere. 2 d. 25/

8 Dokk1 s eksterne og interne samarbejdspartnere foreslår, at de via deres netværk og samarbejdspartnere kan bidrage med at udbrede kendskabet til sitet. De tilbyder også at linke til sitet fra deres hjemmesider. Borgerne foreslår, at markedsføring sker med iøjnefaldende overskrifter og design. Derudover forslår studerende, at der oprettes en gruppe på Facebook, hvor blandt andet studerende kan melde sig ind og på den måde få nyheder omkring relevante ting på Dokk1. De var fleste var dog enige om, at markedsføringen af Dokk1 først skal igangsættes når blandt andet sitet er klar, både i forhold til indhold og layout. Virksomhedsanalyse På klassen fandt vi frem til en løsning om, at dele virksomhedsanalysen ud mellem os således, at kultur, struktur og proces blev lavet af forskellige arbejdsgrupper. En repræsentant fra hver gruppe tog på Hovedbiblioteket for, at samle informationer til resten af klassen og vi er derfor alle gået ud fra de samme oplysninger. Vi har valgt at placere kultur, struktur og proces i bilag, men beholdt forandringsledelsen og markedsføringen i rapporten. 8

9 Forandringsledelse Hovedbibliotekets forandringsproces Vi har valgt grønt grundlag 3 og ved hjælp af Kotters model vil vi definere hvilke metoder der skal bruges for, at lave en forandring i virksomheden. 1. Følelse af nødvendighed For at få medarbejderne til at føle, at de er en del af forandringen og give dem indsigt i processen og deres ufuldkommenhed, så de indgår i læringsprocessen. 3 Teorier for omstrukturering af en organisation. Camilla Abildgaard. 9

10 For at skabe en følelse af nødvendighed for de ansatte kan der lægges vægt på, at besøgerantallet er faldet for det nuværende Hovedbibliotek 4 og at forandring er nødvendigt for, at få vendt dette. Derved opnår medarbejderne en arbejdsplads der er mere interessant og har mere dynamik i hverdagen, samt opfylder deres ønske om mere plads og mere liv Etabler den ledende koalition De tunge folk, de øverst rangerede, skal inddrages i projektet, således de bakker op fra starten og kommer i en ledende koalition, og ikke kun gør fremskridt i starten, men over hele processen. 3. Vision og strategi Vision: Sammensmeltning af læring og udvikling. Alle der er med i processen om Dokk1 skal igennem en udviklingsproces, hvor de skal arbejde med nogle nye tiltag. Det vil sige at hvis man er deltidsarbejder eller leder, så vil denne vision være gældende. Strategi: Strategien er at motivere gennem læring via kurser, foredrag og hands on. Eftersom en del af visionen for den nye Dokk1 er, at stedet bliver mere interaktivt, bør det også være en del af indlæringsprocessen for medarbejderne. 4. Kommunikation af vision Visionen skal fremgå i s, møder og præsentation og skal kommunikeres over alt, så medarbejderne kan identificere deres arbejdsplads med visionen. 4 Interview med Ove (bibliotekar på hovedbiblioteket) 5 Interview med Ove (bibliotekar på hovedbiblioteket) 10

11 5. Fjern modstand imod forandringer En mulighed kunne være at opmuntre medarbejderne til, at arbejde på tværs af afdelingerne. I hovedbibliotekets nuværende struktur er afdelingerne meget adskilte, og der er ikke nogen form samarbejde imellem dem. I en struktur, hvor man arbejder på tværs af afdelinger, lærer man også af hinanden. Hvis man skal gøre brug af grønt grundlag i denne proces skal de lære, hvordan de driver et digitaliseret bibliotek. Læringsprocessen derefter er hvordan, de bibeholder digitaliseringen, så det følger samfundsudviklingen. 6. Skab synlige og kortsigtede resultater Klare kortsigtede resultater i forandringsprocessen er vigtig for, at kunne skabe langsigtede resultater samt for, at skabe overblik for medarbejderne. Ved at tage forandringsprocessen i mindre steps og fremhæve klare resultater for disse undgår man, at tabe medarbejderne undervejs i processen. Ved at belønne medarbejderne for deres læring og udvikling, i form af konkurrencer eller et internt site, hvor man kan rose hinanden, hvis man har gjort en god indsats eller taget et godt initiativ, kan man motivere hinanden til forsættelse i forandringsprocessen. 7. Konsolider forbedringer og fasthold forandringsforløbet Forbedringen skal styrkes for ikke at gå i stå. Medarbejderne skal altså kunne se, at der er en grund til disse forandringer er igangsat, således at forandringerne fastholdes. En mulighed kunne være, at belønne medarbejderne, så de holdes motiverede i forandringsprocessen. Ved at lave konkurrencer i organisationen kan man skabe initiativ blandt medarbejderne og belønne den eller de, der har lavet den bedste indsats. En slags månedens medarbejder, bare sat ind i en udviklingsproces-kontekst. 8. Implementer nye procedurer i organisationens kultur For at den nye arbejdsstruktur bliver fulgt, skal virksomheden forsætte som én organisme, hvor man gør brug af de ansattes kompetencer, ved hjælp af kollektiv læring. 11

12 Formål Hvad vil vi opnå med produktet og med hvilken effekt? Som vi så passende formulerer det i vores problemformulering så ønsker vi, at promovere, introducere samt interagere brugeren i vores tiltænkte site, vores produkt. I et samfund som vores, hvor teknologi er i en konstant udvikling og innovation er i fokus, finder vi det relevant og oplagt, at lave et site omhandlende det nye fænomen, 3D-printing. Gennem et visuelt spændende site ønsker vi, at forøge interessen for innovation og teknologi, med fokus på 3D-printing. Da vi jo også gerne vil opnå, at få brugerne til selv, aktivt, at være en del af vores site, vil vi lave et blogging-forum, som en del af hjemmesiden. Brugeren har således mulighed for, at oprette indlæg vedrørende emnet og kan ligeledes kommentere på andres. På den måde skabes der en interaktion og en debatteren brugeren imellem. Effekten bliver mere involverede og motiverede besøgende, som får en større lyst til og interesse for 3D-printing, samt udvikling inden for det teknologiske område og en motivation for, at besøge sitet igen. Aarhus vil gerne være en kulturhovedstad, som følger med udviklingen og er med på beatet. Effekten af vores site skal netop være, at holde folk informerede, opdaterede og interaktive/deltagende inde for det, som rører sig i tiden. Segmentering og målgruppe 3D-printing befinder sig på et stadie, hvor det er i hurtiggående videreudvikling. Dog er det stadig så nyt et fænomen, at det langt fra er alle borgere der, for det første ved hvad det er, og for det andet ved, hvordan man kan bruge det. Derfor giver det også nogle udfordringer i forhold til, at finde målgruppen til vores Hackerspace med 3D-printing. Målgruppen vil være snæver og begrænset til en ret specifik form for brugere, men der er dog stadig et godt grundlag for, at denne nytænkning skal være en del af Dokk1. Da 3D-printerne endnu ikke er så udbredte i Danmark og da innovation på det teknologiske og designmæssige område tiltrækker i vores tid er der grundlag for, at også borgere uden for Aarhus vil komme til byen for, at prøve kræfter med printeren. Som et led i vores indsnævring af målgruppen har vi fravalgt segmenteringsmodellen fra Kommunikation i multimediedesign. Denne model specificerer målgruppen ved hjælp af 12

13 forskellige parametre, objektive kriterier og subjektive kriterier, hvor der herunder bliver vurderet ud fra geografi, demografi, adfærd og psykografi, hvem målgruppen er. Da 3D-printing er et så specifikt interesseområde, kan målgruppen ikke defineres ud fra alder, by, køn, indkomst, socialklasse osv. De få parametre man kan trække ud af modellen er, interesse, livsstil og personlighed. Ud fra dette, er det derfor mere relevant at kigge på henholdsvis statistikker over aktive studerende på designrelaterede uddannelser, samt livsstils-modellen. I den sammenhæng har vi kigget på statistikker for antal studerende på henholdsvis Kolding Designskole, Arkitektskolen i Aarhus og Aarhus Erhvervsakademis multimediedesignuddannelse. Statistikkerne fremgår af bilag 6. Ud fra disse kan det konkluderes, at der er mange interesserede borgere indenfor designområdet, ansøgertallene ligger relativt højt hvert år og optagne elever, ligger ligeledes gennemsnitligt på samme antal. Der er altså en stabil målgruppe i de designstuderende. Design- og arkitekturstuderende mv. er en relevant målgruppe, da de for det første sandsynligvis vil finde 3D-printing interessant og relevant og da, de kan bruge 3D-printeren til projekter og videreudvikling af ideer, hvilket kan fremme nytænkningen på markedet. Sekundært kan der kigges på Minerva-modellen. 7 Her vil det blå segment være den målgruppe, som vil passe bedst på 3D-printing Hackerspacet, da de er fokuseret på fremgang i samfundet, og et af de større interesseområder er teknologi. Samtidig er denne type mennesker også kendt for, at være resultatorienterede, hvilket kan skabe et rigtig godt grundlag for vores Hackerspace. Hvis det bliver benyttet af en gruppe mennesker, som er opsat på at få noget ud af rummet til fri afbenyttelse, vil det give mulighed for 3D-printing til en udbredelse i samfundet, men også en forøgelse af besøgstallet til Hackerspacet. 6 Se bilag 7 Se bilag 13

14 Personas På baggrund af interviews med vores målgruppe har vi udarbejdet 2 personas; en der studerer Puurchasing management fashion på TEKO i Herning og en, der studerer Art and Technology i Aalborg. Interview og peronas er vedlagt som 4 og 5 bilag i rapporten. Budskab Innovate the future Som et led i udarbejdelsen af budskabet for sitet, blev der gjort brug af brainstorming, som baggrund for at lufte alle tanker bag hvad, THE ROOM skulle indeholde og indebære, som set på billedet. Processen blev til nøgleord som: nytænkning, teknologi, future, science, kreativitet, innovation, create, fællesskab og videreudvikling. Vi ønskede at skabe et godt budskab, som kunne give essensen af at brugeren kunne være med til, at skabe både små og store ændringer. Det skulle kun være fantasien der satte grænser. Hertil udformede en række forslag sig: - Bliv en del af at skabe fremtiden. - Create the future - Turn your ideas into real object - Turn ideas into real - Turn ideas into reality - Innovate the future Ud af disse blev Innovate the Future til sidst det valgte budskab. Vores mål med budskabet var at skabe noget med vægt på, at der hele tiden er fremgang indenfor teknologien og at alle kan være med til, at skabe den nye fremtid, hvilket synes at blive fanget i Innovate the Future. Brugeren skal tænke ud af boksen, og kan dermed sætte helt nye retningslinjer indenfor 3Dprintings fremtid. 14

15 Medie For at fange vores målgruppes opmærksomhed vil vi benytte digitalmarkedsføring og markedsføre vores produkt via medier, som primært bruges af den yngre generation. Første skridt for den digitale markedsføring vil være, at ligge teasers på Youtube. Her vil de blive præsenteret for produktet og teknologien på en sjov og forførende måde. Via Youtube vil seeren formenligt like teaseren på Facebook, hvis de altså synes godt om den. På Facebook vil vi derfor lave en profil for vores Hackerspace, hvor brugeren kan læse omkring Hackerspace og via et link, ende på Hackerspacets hjemmeside THE ROOM. Hvis folk skal vise teaseren eller hjemmesiden til en fra deres omgangskreds, vil vedkommende gå på Google og muligvis søge på 3D-printing Aarhus. Det er derfor vigtigt, at Hackerspacet er opdateret i HTML datateksten og i titel, så Google rangerer Hackerspacet, som et af de første. Herudover skal der laves et link fra Dokk1 s hjemmeside til vores hjemmeside, således det er muligt, at finde linket derigennem, muligvis også med en film, hvor man kan se hvad Hackerspacet har at byde på. Stop-motion video/teaser I forbindelse med vores hjemmeside har vi udarbejdet en teaser om 3D-printing. Meningen med videoen er, at give folk en lille forsmag på, hvordan 3D-printing fungerer. Filmen er udarbejdet på en sjov og anderledes måde, nemlig gennem stop-motion værktøjet, og så er den tegnet i hånden. Ideen med filmen er, at skabe liv og stemning til sitet og at tilføje et visuelt element, specielt til fordel for vores målgruppe, som primært er unge designstuderende. Derudover finder vi det smart, at lægge videoen på online medier, så som Youtube og Facebook, for på den måde, at markedsføre vores hjemmeside. Vi holdte os dog også til at teaseren skulle på Youtube og Facebook, da det er de mest kendte medier blandt unge. Først tænkte vi, at videoen skulle ligge som baggrund på sites forside, men fordi vores video ikke passer fuldstændigt til det visuelle minimalistisk udtryk vi ellers kører på hjemmesiden gik vi fra ideen. Vi har i stedet valgt, at sætte den ind som en almindelig størrelse video på siden Info, i forbindelse med en forklarende tekst omkring 3D-printing. På den måde kan brugeren både læse om og se fænomenet. 15

16 Hvad gør andre? For at finde ud af hvordan vi står i forhold til konkurrenterne, har vi undersøgt markedet for websites med 3D-printning. Vi kom frem til nogle enkelte sites, hvor de skriver om nye tiltag inden for 3D-printning. En af siderne har en blog, hvor der blogges om nye tendenser indenfor 3Dprintning 8. 3dprintermaskine.dk/blog benytter sig af en blogform lignende vores, hvor man som bruger har mulighed for at poste tanker, ideer, nyheder osv., om alt der omhandler 3D-printing. Der hvor vi distancerer os fra førnævnte website er, at THE ROOM er et aktuelt sted, med adresse ved Dokk1, som ligger op til at brugerne deler deres erfaringer fra arbejdet på stedet og udviklingen i THE ROOM. Hvis man kigger på Hackerspaces generelt distancerer THE ROOM sig via bloggen. Der er selvfølgelig også mange andre som benytter sig af blog, men størstedelen af dem vi har fundet frem til, benytter sig af et forum 9. Det vil sige at konkurrerende sider til THE ROOM, indeholder dele af det, som vores site indeholder, mens THE ROOM kombinerer flere af elementerne. Samtidig er THE ROOM et site for et faktisk sted, som kan kontaktes, og ikke bare et debatforum og nyhedssite indenfor 3D-printing, hvilket gør websitet mere unikt. Hjemmesiden som ligger mest op af THE ROOM er Labitat 10. Labitat er et Mackerspace i København, som har et site der indholdsmæssigt minder meget om det vi ønsker, at gennemføre på vores site. Dog er det vigtigt at pointere, at Labitat har flere fokusområder. THE ROOM fokuserer alene på 3D-printing, hvilket gør sitet mere specifikt og udbydende i informationen deromkring. Kernefortælling For at finde frem til Folkelab s kernefortælling har vi taget udgangspunkt i LaboratorieModellen. Da Folkelab samarbejder med Dokk1 forudsætter vi, at de har de samme stamdata. Vi vil først kigge på virksomhedens nekrolog, altså groft sagt, hvad vil verdenen savne hvis virksomheden måtte afgå ved døden?

17 Først og fremmeste vil borgere med innovationsbehov og lyst savne et fysisk sted, hvor ideer kan opstå, udvikles og realiseres i interaktion med hinandens viden og erfaring. De vil ydermere savne det sociale samvær, som de opnår omkring deres fællesinteresser. For at finde frem til en virksomhedens kernefortælling er det også nødvendigt, at kigge på dens interne stamdata virksomhedens kultur og selvopfattelse. Ud fra vores virksomhedsanalyse af Dokk1, - altså herunder også Folkelab, har vi fundet frem til følgende: - Et sted, ikke kun for bøger, men også for innovation og nytænkning - Kulturtilbud for borgerne - Borgerne er sat i centrum - (Tilbyder kurser til de ansatte og kunder) - (Fleksibilitet) - Bæredygtigt ikon for Aarhus by - (Klimasikring af midtbyen) Virksomhedens eksterne stamdata er ligeledes væsentlig at kende for, at finde frem til kernefortællingen. Her er der tale om, at afdække virksomhedens image og position i omverdenen. Nedenstående data er hvad vi kom frem til: - Mangfoldighed, kooperation og netværk - Gratis oplevelser og aktivitet for alle - Fordybelse og læring Storytelling Overordnet set har vi, på de forskellige sider på vores website valgt, at skrive i et så præcist, konkret og håndgribeligt sprog som muligt for både, at fange og fastholde læsere samt fordi, det er hjemmesideindhold. Ser vi på teksten på undersidepunktet Info er denne opbygget efter modellen web-artikkel på web-artikkel, hvor konklusionen er det første som skrives, dernæst kommer baggrunden og til sidst detaljerne. 17

18 Denne struktur bliver, som oplagt af navnet, ofte brugt på websites, da det her er vigtigt at fange læserens opmærksomhed, for at få ham/hende til at gide blive hængende. Her starter teksten med at kort overskrift/indledning af emnet, hvor dette præsenteres. Velkommen til THE ROOM innovate the future; sitet der omhandler alt der rører sig inden for 3D-printing. Dernæst følger en uddybning af emnet/projektet gennem spørgsmål, hvor der gås mere i dybden med hvad, det her nu engang drejer sig om. Når emnet er præsenteret og beskrevet kommer baggrunden bag projektet, THE ROOM. Afslutningsvist er det sekundære, detaljerne, som er information man som læser godt kan undvære, uden at gå glip af indholdets hovedpointe. Et godt sprog er et personligt sprog, hvor læseren bliver inddraget. På vores website har vi brugt det personlige stedord du, i eksempelvis siden omhandlende THE ROOM. Brænder du for at deltage i innovative og kreative arrangementer, hvor du i samarbejde med andre får lov, at skabe eller videreudvikle noget, som sætter sit print på fremtidens teknologi? I stedet kunne vi også 18

19 have valgt at bruge ordet man, men på den måde, bliver sprogligt mere upersonligt og læseren bliver ikke inddraget på samme måde, som når der skrives du. Adfærd på internettet Brugertype Motiver Adfærd Køb Kommunika- tionstype Searcher Opgaveløs- Målrettet Højinvol- Information ning, planlægning verings- Produkter Surfer Videns- Eksperimenterende Lavinvol- Underhold- opbygning verings- ning produkter Vi har valgt et specifikt og indkræset emnet og det er derfor specielt brugeren med et bestemt og målrettet formål, som besøger vores site, altså searcheren og ikke surferen. For at få flest brugere til at besøge vores site, er der bestemte retningslinjer man skal følge for, at opnå det. Det er større arbejde at holde en hjemmeside opdateret, således at sitet ikke ryger ned i rang, når man søger på Google. Hvis vi havde haft længere tid til vores projekt, kunne denne opgave være mulig, men tiden har sat begrænsninger for os. Vi er dog klar over, at dette er det optimale for, at få flest besøgende Næste step i LaboratorieModellen er en destillering af stamdata - at samstemme virksomhedens selvopfattelse og det image, som ligger om den i omverdenen. Som udgangspunkt synes der, at 19

20 være overensstemmelse mellem virksomhedens identitet og image, men da Dokk1 og Folkelab s samarbejde endnu ikke står som praksisnære færdigudviklede projekter, kan det ikke med sikkerhed valideres. Dokk1 er dog allerede - og bliver kun i højere grad i fremtiden et sted, der udstråler de værdier, som de gerne vil udstråle. Det er et sted, hvor vi ikke kun låner medier, men også har oplevelser med medier og indgår i nye relationer med hinanden og verden. 11 Nu er tiden så kommet til virksomhedens kernefortælling; hvor gør din virksomhed en forskel i verden? I vores proces hen mod Folkelab s kernefortælling, kom vi først frem til følgende formulering: - Folkelab kæmper for en verden, hvor der er rum for innovation, kultur og samarbejde mennesker imellem, tilpasset ind i samtiden. For at præcisere det til en mere konkret og huskeværdig kernefortælling, reducerede vi sætningen og endte ud med dette endelige resultat: - Future of innovation Ud fra vores færdige kernefortælling kan vi nu sætte ord på vores modstander - hvad kæmper Folkelab imod? For at teste hvor stærk vores kernefortælling i virkeligheden er, har vi valgt at tage udgangspunkt i den såkaldte Sort/hvid Test. Her sættes modsætninger op og vi kom frem til følgende: - Future of innovation >< En fremtid af passivitet Som sidste punkt i LaboratorieModellen er Syretesten, hvor man ser på om kernefortællingen er unik. I vores tilfælde vil vi argumentere for, at den er unik. Vi ser den største konkurrent som værende Labitat, et makerspace i København. Dog adskiller THE ROOM sig ved, at have kun ét 11 d. 27/

21 fokus, nemlig 3D-printing. Da man har dette centrale fokuspunkt, skaber det mulighed for et større vidensgrundlag og et større indblik i emnet, da alle ressourcer er lagt på kun dette ene område. Samtidig vil dette gøre THE ROOM til et mere attraktivt site, da der er større mulighed for, at få lige præcis det man søger omkring 3D-printing. Samtidig vi der være mulighed for vidensdeling brugerne imellem, via bloggen, hvilket også adskiller vores site fra Labitat. Informationsarkitektur Vi har valgt en hierarkisk opbygning af vores site for, at gøre siden simpel og overskuelig, så det er nemt og hurtigt for brugeren, at finde frem til den information de skal bruge. Den hierarkiske struktur er den mest brugte, så de fleste brugere vil være vant til den opbygning, og det vil derfor være logisk for langt de fleste, hvordan det fungerer. Menupunkter på vores site: - Info - Info - Arrangementer - Blog - Kontakt Delkonklusion Indledningsvis kan vi ud fra virksomhedsanalysen konkludere at det er vigtigt, at Dokk1 s nye design ikke bliver markedsført før sitet er gennemarbejdet samt layout og indhold er færdigt. Borgerne mener samtidig, at der skal bruges sociale medier for, at få fat på den unge del af befolkningen. Igennem modellen 8 steps to transforming your organization, udarbejdede vi en forandringsproces for hovedbiblioteket. Ud fra ovenstående model kan det konkluderes, at alle 21

22 medarbejdere indenfor organisationen skal inkluderes i omstruktureringen af organisationen. Det er en nødvendighed at forklare og vise de ansatte, hvorfor denne omstrukturering af organisationen er tiltrængt. Derudover skal de ansatte kunne identificere sig med det nye logo og identitet. Det er vigtigt at alle der er meget eller en smule imod de nye tiltag, bliver gjort opmærksom på, de gode muligheder ved omstruktureringen. Ydermere kan vi konkludere at målgruppe ikke kunne findes via segmenteringskriterier. Det var her nødvendigt, at udarbejde den ud fra statistikker og sekundært Minerva-modellen, hvor der herefter kan uddrages, at den optimale målgruppe til THE ROOM er designstuderende. Herudfra blev der udarbejdet personas på baggrund af kvalitative interviews. Dette medførte tilmed, at der kunne blive udarbejdet et budskab. Budskabet skulle indeholde elementer af innovation, fri tænkning, teknologi og en mulighed for, at brugeren kan deltage og skabe små og store ændringer i fremtiden. Dette opnåede vi gennem vores endelige resultat Innovate the future. Tilmed kan det konkluderes at de valgte medier er meget brugte af vores målgruppe, og at dette vil være tilstrækkelig markedsføring for selve sitet. Det kommer til udtryk fra personas, at denne målgruppe bevæger sig meget rundt på nettet af nysgerrighed og informationssøgning til uddannelse. Afslutningsvis kan der konkluderes, ud fra vores informationssøgning om mulige konkurrenter til THE ROOM, at sitet adskiller sig ved at have et aktuelt rum, hvor der er mulighed for at udforske 3D-printing. Desuden er der på hjemmesiden mulighed for, at få svar på spørgsmål og poste blogindlæg med nye tiltag indenfor 3D-printing. Vi mener derfor at der er brug for THE ROOM, som et fysisk sted til at skabe ideer, udvikle og realisere drømme, med et tilhørende website, hvor vidensdeling er muligt. Design Vi har valgt at gøre rede for, komposition, farver, former, hierarki, kontraster og typografi på vores website. I udarbejdelsen af THE ROOM s hjemmeside har vi taget udgangspunkt i vores bud på Dokk1 s visuelle identitet, så der fremkommer en klar afsendergenkendelighed. 22

23 Gennemgående for både designet for Dokk1 og THE ROOM er den minimalistiske stil, se bilag 6. Derudover er der gjort brug af primære pastelfarver i Dokk1 s fotografiske baggrund. Logoet har fået en cyan nuance, som er tilbagevendende i billedet af Urban Mediaspace, der er baggrunden. Logoet er bevidst sat i venstre hjørne på en hvid baggrund, så det nemmere fanger øjet. Det at logoet er placeret i venstre hjørne går igen på THE ROOM s site og så for, at sætte det i forbindelse med Dokk1, har vi valgt logoet i samme farve. Dog er det logoets baggrund og ikke selve teksten, som er ens i farverne. På forsiden af Dokk1 s site har vi valgt et billede som baggrund, dette er for at vække opmærksomhed omkring Urban Mediaspace. Huset og den store flade af mørkeblåt vand, er det første øjet opfanger på sitet. Dette er pga. husets lyse tag overflade og havets dybe blå farve. Billedet er med vilje sat så den mørkeblå å, ender oppe omkring Dokk1 s logo, så øjet følger åen op mod headeren. For at skabe en sammenhæng mellem Dokk1 og THE ROOM har vi brugt samme typografi. Det enkle minimalistiske look og den samme måde at lave header og footer som går igen på siderne. Det der skiller websiderne fra hinanden er Dokk1 s og THE ROOM s baggrundsbillede, da det ene er fotografisk og mere livagtigt og det andet er udarbejdet i illustrator og flash. Samtidig har THE ROOM s site et mere ungdomspræget look. Stilen for Dokk1 er meget enkel og stilren med et minimalistisk udtryk. Derfor valgte vi, at lave THE ROOM i en minimalistisk stil. I forhold til begge websitenes indhold synes vi, at den minimalistiske stil passede godt til begge sites. Under designprocessen har vi taget forbehold for, at tilpasse websitene til målgruppen, men samtidig appellere til alle brugere på Dokk1 s hjemmeside. Identiteten for vores site udtrykkes via den minimalistiske stil og det visuelle design. Komposition Sitet er meget enkelt opbygget i rektangulære former, hvilket skaber ro for øjet og gør sitet visuelt enkelt. Elementerne på sitet ligger bevidst de stedet, hvor brugeren forventer at finde dem, eksempelvis ligger menulinjen øverst på sitet. Bevidst har vi også valgt at sætte logoet øverst i 23

24 venstre hjørne for, at fange brugerens opmærksomhed. Hvis logoet var placeret anderledes, ville det kunne have skabt uligevægt for menulinjen på sitet. Logoet er tilmed rektangulært, dette medføre at logo og header kan gå ud i et, og skabe en lang linje, som giver rene æstetiske linjer. For at skabe spil og kontrast på sitet har vi valgt, at bruge en meget rund font, hvilket står i kontrast til de lige og rektangulære former. Det er et vigtigt element for sitet, fordi det skaber en dynamik og kontrast. Derudover er opbygningen af sitet symmetrisk, hvilket vil sige, at hvis man laver en vertikal linje midt på sitet, vil der være ligevægt. Ved at bygge sitet op omkring den vandrette akse, skabes der balance, ro og stabilitet på sitet. Eyecatcheren på forsiden er vores flash video, som fungerer som baggrund og giver siden liv, dette ved hjælp af billedet, som er i konstant bevægelse. Samtidig har vi brugt logoet og vores budskab til baggrunden, så der ikke skabes tvivl hos brugeren om, hvem afsenderen er og hvad det går ud på. Et klart bevidst valg, da vi gerne vil skabe et visuelt udtryk for specielt vores målgruppe, de designstuderende. Fordi vi kører en minimalistisk stil med få elementer på forsiden, synes vi det var vigtigt at skabe noget dynamik via. videoen. Farver Vi har under designprocessen været inde over forskellige farvevalg til sitet. Vi endte ud med farverne som ses nedenfor. Vi har bevist valgt at holde os til to farver for, at beholde den enkle stil. Heriblandt er den primære farve cyan den mest dominerende på sitet. Cyan er en farve der er blandet af blå, der giver følelsen af ro, harmoni, tillid og selvtillid og grøn, som giver følelsen af venlighed, loyalitet og intelligens. Disse to kombinationer skaber et godt fundament for vores site. Derudover er farven valgt af æstetiske grunde, da stilen på sitet er minimalistisk, og det underbygger denne stil rigtig godt. Sitets sekundære farve, kommer til udtryk de steder hvor der er skrift. Skriften er i 2 forskellige farver, sort og orange. I headeren bruger vi en kraftig orange farve, hvilket skaber kontrast til den ellers så dominerende cyan farve. Kontrasten derimellem fremstår som varm og kølig, dette skaber et godt komplementerende samarbejde mellem farverne. Uden den varme kontrast fra 24

25 headeren, ville sitet fremstå for køligt. Derfor er det også en vigtig detalje, at fonten er meget afrundet og blød, hvilket alt sammen skaber den ligevægt, som er nødvendig for sitet. Farver der er brugt på sitet: Typografi For at opretholde den minimalistiske stil er der gjort brug af 2 fonte, som begge er afrundede og uden fødder. De skaber et mere blødt look, hvilket får dem til at fremstå enkle og stilrene. Dette er det mest elementære når man laver et minimalistisk site, altså at skriften er enkelt og sat op med omtanke. Sitets 2 fonte Fonten her har vi brugt i header og i footer. Som beskrevet tidligere er dens bløde og afrundede form vigtig for, at skabe kontrast til det rektangulære design. MankSans fonten er brugt i bodyen i brødtekster. For at skabe variation og spil på sitet er det vigtig, at have en font der skiller sig ud fra den der er brugt i headeren, men samtidig stilistisk - ligger indenfor samme genre. Logo design For at finde frem til det endelig logo, har vi været igennem en længere proces, hvor der er blevet leget med flere forskellige variationer. 25

26 Den første ide var, at skabe et logo der skulle udtrykke, hvad vores site handler om. Fokus lå derfor i at skabe en font der var tredimensionelt, med udgangspunkt i en slags byggeklodser sat ovenpå hinanden. Grundideen til første logo fik vi ud fra websitet Her arbejdede vi videre med fonten og gjorde den mere 3 dimensional og tykkere, vha. et dobbelt lag af klodser. Første udgave af logo Dog skabte logoet problemer, da det blev sat sammen med resten af designet i en mock-up. Det fungerede ikke optimalt og det passede ikke til vores visuelle identitet. Derfra arbejdede vi videre med ideen om, at logoet skulle bygges af klodser, men samtidig ønskede vi, at logoet skulle være mere enkelt. Det gjorde vi ved at fjerne det 3 dimensionale i logoet. Dog ønskede vi stadig at der skulle være et for teknologisk udseende til det, og samtidig forholde det minimalistisk. Vi legede derfor med mindre klodser, først uden de tynde streger der forbinder kvadraterne, således det fik et udseende lignende, hvis man skalerer et billede helt ud og kan se hver enkelt pixel. Dog var læseligheden ringe og afsendergenkendeligheden forsvandt. Vi valgte derfor at koble kvadraterne sammen med nogle tynde streger, så klodser og streger nu dannede bogstaverne. 26

27 2. Udgave af logo 3. Færdigt logo i farve Logo i sort/hvid version Da man tit kun har mulighed for at printe i sort/hvid, har vi afprøvet logoet i sort/hvid. Hvilket fungere rigtig fint, både i kassen og ude af kassen, som omringer logoet. 27

28 Interaktion Responsive web design Under kodningsprocessen fik vi udarbejdet responsive web. Responsive web laves i CSS for, at få sitet til at tilpasse sig en mobilskærm eller andre mindre enheder. Koden: Logoet bliver her sat til at fylde 100% af skærmens øverste del. Blog P tag: If sætningen gør at et blogindlæg kan blive gemt. Efter if statementet er Echo som blot skriver tekst på bloggen og i echo står der visposts(5) Det vil sige der kun kan vises 5 indlæg på bloggen. 28

29 Konklusion Den udarbejdede problemformulering lød: Hvordan kan vi skabe et site der promoverer og introducerer, men også interagerer brugeren? Måden hvorpå vi har opnået dette er ved hjælp af gennemarbejdet website, hvor der er mulighed for brugeren, finde lige præcis det som de søger. Ved hovedemner som 3D-print, info herom og blog området, kan vi både give brugeren den nødvendige viden og involvere dem i både sitet og aktiviteterne hos THE ROOM. Igennem en længere arbejdsproces, har vi ved hjælp udarbejdelser i virksomhed og kommunikation, sørget for at processen bag websitet, er bearbejdet i et sådan omfang, at det bedst muligt fanger brugeren i sidste ende. Dertil vil mediestrategien kunne fremme besøgstallet og samtidig promovere sitet tiltrækkeligt, så der vil være konstant fremgang i THE ROOMS proces i at være nogle af de førende indenfor 3D-printing, og samtidig ligge linjen for hvordan Dokk1 adskiller med innovative initiativer indenfor det nye digitaliserede hovedbibliotek. 29

30 Kildeliste Bøger Busch, Anne Mette, Engelby, David, Andersen, Gunhild Marie og Larsen, Torben. Kommunikation i multimediedesign 1. udgave, 1. oplag. Forfatterne og Hans Reitzels forlag, København Fog, Klaus, Budtz, Christian og Munch Philip. Storytelling, branding I praksis 2. udgave Samfundslitteratur Hjemmesider Projektets hjemmeside: Folkelabbens hjemmesiden: Font hjemmeside: Tutorial til responsive web: Interaktion: Diverse Interaktion om blog fra fronter: Virksomhed forandringsledelse af Kotter: Virksomhedsdokument fra fronter: Fem måder at forstå forandringsprocesser på : 30

31 Bilag 1:Samarbejdskontrakt Mandag til fredag kl til kl Gruppemedlemmerne bestræber sig på at møde til tiden hver dag. I weekenden holdes der fri (hvis der er brug for tiden i weekenden tages den i brug). Ved forsinkelse, sygdom eller andet fravær skal dette varsles hurtigst muligt til alle i gruppen. Som udgangspunkt mødes alle i gruppen på Erhvervsakademiet kl for at holde Daily Scrum. Gruppens forventninger til teamarbejdet At alle møder op til tiden. At vi er gode til at motivere hinanden. At møde op friske og veludhvilet. Dagsorden Dagen indledes med et scrummøde hvor scrummasteren gennemgår dagsordenen. Når opgaverne er gennemgået: Hav en positiv og konstruktiv kritik (ros, ris og forslag). Mobiltelefoner og diverse chat-programmer: Med måde Rettigheder og dokumentation i forhold til dokumenter/opgaver 31

32 Alle har ret til at ændre og rette i dokumenterne. Der skal dog gives besked hvis der ændres eller rettes i nogle af dokumenterne! (hvis man gør det uden for gruppens sammenvær, gives der besked på enten Facebook eller telefon). Styring af den senest opdaterede version af dokumenter (fx produkt og rapport) gøres ved at uploade versionen (versionerne) til Dropbox, så det på den måde er tilgængeligt for alle i gruppen. Konfliktløsning Man må snakke om tingene sammen i gruppen. Flertallet eller neutral person bestemmer om man skal gå på kompromis eller lave en helt ny idé. Kommunikation og rollefordeling I gruppen skal vi være opmærksomme på om folk møder op til tiden, og samtidig sikre, at folk laver deres hjemmeopgaver, hvis der er nogle. Katja er scrummaster. Camilla er productowner. Fælles mål/arbejdsmetoder/principper Den daglige motivation kan understøttes af god stemning og ros. Vi vil forsøge at opbygge en vi-følelse ved at tale sammen i gruppen og have en god tone overfor hinanden. Det vises ved respekt og empati. Det er vigtigt at vi i gruppen hjælper hinanden og lære fra os. 32

33 Risikoanalyse Hvilke risici/udfordringer kan der opstå? 1. Folk bliver syge: Man skriver i god tid 2. For sent/forsinket: Fælles besked i god tid 3. Skænderier/konflikter: Der skal tales sammen i gruppen eller en lærer må træde til 4. Selve hjemmesiden: selve interaktionsdelen, javascript, PHP kan vi lave det? 5. Udarbejdet plan: Det kan være svært at holde den! Planen skal være fornuftig og struktureret Hvor stor er sandsynligheden for at det sker? 1. Folk bliver syge: Lav 2. For sent/forsinket: Mellem 3. Skænderier/konflikter: Lav 4. Selve hjemmesiden: Høj 5. Udarbejdet plan: Lav/mellem Hvor store konsekvenser får det, hvis det sker? 1. Folk bliver syge: Lav 2. For sent/forsinket: Lav 3. Skænderier/konflikter: Mellem 4. Selve hjemmesiden: Høj 5. Udarbejdet plan: Mellem 33

34 Misligholdelse af kontrakten Gruppen kan evaluere og derefter tage stilling til, om et gruppemedlem skal ekskluderes hvis denne arbejdskontrakts intentioner og/eller principper brydes. Hvis man laver ged i den, skal man have kage med. Jeg skriver hermed under på, at jeg er indforstået med det ovenstående Dato: 25/02/2013 Christina Brandt Katja Henriksen Nina Andersen Camilla Vogt Bilag 2: Virksomhedsanalyse; struktur, kultur og proces Kultur Indledning: Som et led i forandringsledelse, har vi taget kontakt til bibliotekaren Ove, der til dagligt arbejder på hovedbiblioteket i Aarhus og derudover underviser ældre i it. Han har hjulpet med overblik på hvordan virksomheden fungere til dagligt, derunder kultur, struktur og proces, og dertil hvordan de takler diverse forandringer og udfordringer, der må følge i processen i at blive det nye Dokk1. ADKAR-Modellen: Vi har brugt ADKAR-modellen for at finde frem til virksomhedens kultur. 34

35 Awareness: Folkene på hovedbiblioteket har i et par år løbende været forberedt og bevidste om flytningen fra Hovedbiblioteket ved mølleparken til det nye multimediehus. Man har via små projekter i forhallen, prøvet at formidle sig på forskellige måder, samt ladet de teams som er tilstede på biblioteket afvikle forskellige ting, for simpelthen at træne og forberede medarbejder i, at tænke anderledes og fylde det store kommende multimediehus ud, med aktiviteter, som man normalt ikke forbinder biblioteket med. Ove understreger dog at det er vigtigt at det stadig er på de små stadier, for man vil ikke lægge sig for fast på, hvad det præcist er hvad der skal være dernede, for at man ikke ender i en situation, hvor det man har lagt sig på allerede er forældet inden dog overhovedet er implementeret i den nye plan. Han siger til sidst at der er en klar melding fra ledelsen der gøres alt for at klæde medarbejderne så godt på som overhovedet mulig til den nye forandring. Der kører i øjeblikket interne kurser med tablets, for at de kan være på forkant og med den evige udvikling af teknologien. Desire: Man ønsker i høj grad at bidrage til den forandring der er undervejs. Ove nævner at de især er meget obs. på, at få hevet de ældre med, da de måske hurtigt kan blive tabt bag vognen da det kun går en vej og det er mere og mere IT i vores hver dag. Biblioteket har i adskillige tilbudt kursus med IT-for-begyndere. Her er det dog hovedsageligt ældre mennesker der møder op. De stiller også et IT-værksted til rådighed, hvor folk kan komme og spørge, hvis man er i tvivl om noget inden for IT. De ældre kan være svære at få far på, men et vigtig ord er vedligeholdende, altså at gøre de ældre opmærksom på, at biblioteket også er stedet hvor man kan søge hjælp til it og computer problemer. Knowledge: Som skrevet før, så er det stadigvæk i det tidlige stadige, men Ove og medarbejderne på hovedbiblioteket er godt klar at det ikke bare skal ses som et bibliotek, men et sted, hvor folk kan samles og udvikle sig. De tilbud der lige nu gør sig gældende, som fx studiecafe, vil rykke med over til det nye multimediehus og andre brede vifte af aktiviteter for borgerne. Samtidig vil det at multimediehuset med sin større rumlighed vil gøre det muligt at lave flere tiltag og tilbyde flere 35

36 ting til borgere, som de gratis (stort set alt hvad der biblioteket tilbyder af ydelser er gratis), vil kunne benytte sig af. Ability: Meget har ændret sig siden Ove er startet som vikar i Også kompetencerne har ændret sig. Fx i uddannelsen som bibliotekar er indholdet i uddannelsen også lavet om og det er stort set også altid bygget noget universitetsfag ovenpå, hvilket gør at en bibliotekar i dag er helt anderledes klædt på til nu-dagens strabadser, kontra Ove, som er af den ældre generation af bibliotekarer. Det er ikke kun længere bibliotekarer tilstede på biblioteket, men også folk med en Cand mag. Ove siger også i samme sætning, at det højst sandsynligt ikke kun er nok med at ansætte bibliotekarer, men der er også skal trækkes på andre resurser. Ove kan dog ikke uddybe, hvilke slags mennesker det bl.a. ville kunne være. Han nævner dog at han kan have sin tvivl om de lige nu i skrivende stund har de kompetencer der skal til, men det kommer meget an på den enkelte og om man er villig til at følge med. Ledelsen gør dog deres bedste for at klæde dem bedst mulig på til den nye forandring. Reinforcement: For at kunne understøtte den forandring der vil komme til at ske, vil ledelsen og folkene på hovedbiblioteket gøre alt hvad de kan for at klæde deres medarbejdere så godt på, som overhovedet mulig. Det vil være igennem vedligeholdenhed og interne kurser, samt etablering af projekter. Struktur Hovedbibliotekets organisationsplan Hovedbiblioteket arbejder ud fra en hierarkisk organisationsplan. 12 Organisationens øverste er et kulturråd som står for planlægningen og omstruktureringen af borgerservise og hovedbiblioteket. Kulturrådet tager dog kun de største beslutninger angående omstrukturering. 12 Ove bibliotekar på hovedbiblioteket 36

37 Hovedbiblioteket er opsat med flere forskellige teams med afdelinger indenfor: e-formidling og arrangementer, læring og reception og logistik. De forskellige teams arbejder ikke sammen på tværs af afdelingerne. Hvert team har sin afdeling og sine individuelle opgaver. Kun teamleder og chefer snakker og arbejder sammen i begrænset omfang Ove bibliotekar på hovedbiblioteket 37

38 Figur 1: Organisationsplan.(Det med rødt er usikkert Ove kunne ikke give endelig info omkring organisationsplanen. Men de tre teams er placeret under publikumschef og/eller Drifts-& Ressource chef.) 14 Proces Hovedbibliotekets flytning - Interview med Ove bibliotekar angående proces 1. Hvordan har medarbejderne med flytningen til Dokk1? (Urban Mediaspace) Ove glæder sig rigtig meget til Hovedbiblioteket flytter. Det har været længe ventet. Men selvom man har ventet længe på det, ville det ikke være blevet det samme, hvis flytningen var sket for 15 år siden. Man har helt andre midler at gøre med i dag. Hovedbiblioteket er for småt, derfor vil det blive godt med forøgelse. "Hovedbiblioteket skal være et moderne og gratis forsamlingshus for alle". Der er et håb om, at når man indtager de lokaler på Dokk1, skal man få de forskellige rum til at hænge bedre sammen - at der kan blive bedre sammenhæng mellem forskellige emner af materialer. Men de vil ikke slå sig fast på nogen indretning endnu. 2. Hvad gør hovedbiblioteket for at gøre klar til flytningen? Biblioteket forsøger at afholde projekter, især ude i forhallen ved indgangen til biblioteket. I februar står Open Space Århus for et innovationsprojekt, hvor man kan komme og udfolde sin kreativitet, f.eks. ved at lave smykker/udsmykninger ud af computerdele. Biblioteket forsøger at afvikle forskellig arrangementer + kurser for at give borgerne en smagsprøve på hvad der i vente i det nye Multimediehus. F.eks. er et IT-værksted ved at blive startet op - hvor folk kan få hjælp til IT. Der er et kursus IT-for begyndere, hvor ældre mennesker kan komme med på IT-vognen. Dog er tilslutningen til det svingende, men noget skal gøres for at lokke folk til. Der også kurser i tablets. Men det er først nu her, at disse processer om aktiviteter er gået i gang - Biblioteket har nemlig ikke ønsket at sætte sig fast på noget for tidligt

39 3. Hvordan er biblioteket indrettet - afdelingsmæssigt. a. Hvilke afdelinger er der? - Der er 18 forskellige afdelinger. F.eks. Teamlæring, Sekretariat, Ebutik, Børneafdeling, Ekspeditionen osv. b. Hvordan arbejder afdelingerne sammen? De har hver især med hinanden, at gøre. F.eks. står Ekspeditionen for regninger, lån og reserveringen af materialer) c. Hvordan er de afhængige af hinanden hvordan hænger de forskellige arbejdsaktiviteter sammen? En bibliotekar nu til dags ikke bare en almindelig bibliotekaruddannelse - man bygger gradvis videre på sin uddannelse, f.eks via IT-kurser, så man kan stå til rådighed på flere områder på i de forskellige afdelinger, arrangementer og i det nye Multimediehus. d. Hvem gør hvad for hvem? De forskellige afdelinger har hver sin opgave, f.eks. Ekspeditionen der står for regninger, lån og reserveringer. 4. Vil organisationsdiagrammet forblive det samme i fremtiden? 5. Hvilke opgaver er der for de forskellige afdelinger i den daglige drift? Øvrigt 1. Hvem laver/holder styr på de brugerinddragende processer? (Fx deres Facebook hjemmeside, eller Hjælp os bloggen på deres egen hjemmeside) - Hovedbiblioteket har en IT-afdeling, der står for disse medier. Problemet med den afdeling, er at de har for lidt kontakt med den virkelig verden. For lidt at gøre med publikum og de har dermed svært ved at sætte sig ind i hvad brugerne egentlig kan/vil have. - Derudover er projektmedarbejderne også indblandet i disse medier. 2. Hvem arrangerer foredrag/arrangementer/aktiviteter? Der er forskellige medarbejder, som står for disse arrangementer. 39

40 Ove for eksempel står især for arrangeringen af forskellige arrangementer og kurser. (ITværkstedet.) 3. Hvem opdaterer de forskellige bøger og andre medier? USA er førende indenfor udskiftning af papirbøger til elektroniske bøger. Hvilket bibliotekerne i DK prøver at indføre også. Der er ikke rigtig økonomi for bogforlag mere, så e-bøger er vejen frem. Der er også en E-reol på hovedbiblioteket, der er er resultat af et samarbejde med Gyllendal. Dog opstod der et problem, da Gyllendal hoppede fra, da de var bange for at miste profit. Endnu et problem, er at der ikke er de samme rettigheder for CD & DVD - man skal forhandle om nye DVD & CD - hvilket er problematisk. 4. Hvordan er besøgstallet nu? Udlåns- og besøgstallet falder - måske for de brugerne mere bruger bibliotekets netservice. Og dermed er det ikke en identifikation på hvorfor der ikke kommer så mange. Men biblioteket kæmper ihærdigt på at få udlåns- besøgstallet til at stige. Bilag 3: Statikker for designstuderende 40

41 Bilag 4: Spørgeskema 1. Hvilken uddannelse går du på? Jeg går på designteknologuddannelsen på TEKO, med speciale i fashion design. 2. Hvad vil du gerne opnå med uddannelsen? Jeg vil gerne bruge uddannelse til, at blive noget inden for tøj/modebranchen eller i hvert fald noget inden for det kreative felt. Jeg synes at nytænkning og nyskabelse er virkelig spændende, om det så er inden for tøj/modebranchen eller inden for teknologiens verden, så hvis jeg kan sammenfatte de to ting på en eller anden måde, ville det være min drøm! 3. Ved du hvad 3D-printing er? Jeg ved hvad det er og har hørt om det, men i et meget lille omfang. a. Hvis ja hvad? I hvilket omfang? Hvor har du hørt om det? b. Hvis nej forklaring: En 3D-printer er kort sagt en maskine, der kan fremstille genstande, som man har udformet på sin computer med et 3D-design-program. 4. Hvad synes du så om det? Lyder smart, innovativt og dyrt. Jeg havde som sagt hørt om det, og havde tænkt at jeg ville læse mere om det, da det lyder spændende! 41

42 5. Ved du hvad et Hackerspace/Makerspace er? Nej. a. Hvis ja hvad er det? b. Hvis nej så kommer der her en forklaring så du har mulighed for, at svare på de næste spg.: Makerspaces eller Hackerspaces er fysiske steder, hvor mennesker med fælles interesser mødes for at udveksle, samarbejde og skabe projekter. Ofte er Makerspaces steder, hvor der arbejdes og udvikles nye teknologiske produkter, og steder, hvor der stilles dyre arbejdsredskaber til rådighed. 6. Hvornår ville du benytte Hackerspacet med 3D-printing, og ville det være relevant i forhold til din uddannelse? Synes du det er en god ide? Ja, det lyder som et godt sted for udvikling. I forbindelse med designuddannelsen ville det være meget relevant, og jeg ville nok ofte benytte mig af det i forbindelse med projekter. Evt. til at fremstille mindre showpieces eller bare få inspiration. Hvis Hackerspacet med 3D-printing, skulle have en hjemmeside, hvad ville du så have af forventninger til indholdet af websitet? (F.eks. designmæssige/æstetiske forventninger, forventninger til indholdet osv.) Jeg ville forvente højt æstetisk niveau, da hackerspacet jo netop henvender sig til kreative/innovative mennesker, som ikke ville tage til takke med en halvfærdig og umoderne hjemmeside. Udformningen/det æstetiske ville nok have stor betydning for hvorvidt jeg ville benytte mig af hackerspacet. Indholdet ville have mindre betydning, men hjemmesiden skulle naturligvis indeholde de mest nødvendige informationer osv. 7. Hvad ville kunne holde din interesse til websitet, så du havde lyst til at komme tilbage til det? Hvilke forventninger ville du have dertil? Hvad med en video omhandlende 3Dprinting? God ide med en video, da det jo er visuelle mennesker der ser siden. Noget liv og bevægelse, ikke for meget tekst. Det tekst der er skal i så fald fange min opmærksomhed, på den måde at den ikke bliver for teoretisk og lang. Selvfølgelig skal der være informerede tekst om 3D-printing, men har en forventning om, at 42

43 siden er mest visuel i sin identitet. Jeg vil også forvente at der er et sted på sitet, hvor man selv kan komme med inputs i forhold til ens egen uddannelse. 8. Hvad kunne stå i vejen for, at du ville bruge websitet? For meget tekst og for kedeligt design, det æstetiske er vigtigt, og så at der ingen relevans er for mig og min uddannelse. 9. Hvis der var mulighed for at blogge, debattere og selv lægge indlæg ind om 3D-printing og udviklingen indenfor området, ville du så finde det interessant at deltage aktivt i dette? Hvis ja hvorfor så? Hvis nej hvorfor ikke? Jeg ville klart deltage aktivt, og holde øje med hvad der foregik derinde. Jeg synes det er en god ide at folk der interesserer sig for 3D-printing kan få lov, at debattere omkring emnet og at folk kan inspirere hinanden, til fremtidige muligheder med fænomenet. Jeg vil i hvert fald gerne have design og innovation sat i kontekst til 3D-printing. 10. Hvis dette omtalte Hackerspace skulle have et andet navn, hvilket/hvilke af følgende synes du så er bedst og mest dækkende titler og hvorfor? Er der overhovedet nogle af dem der er gode, hvis ikke hvad er grunden til du synes det? Eventuelle forslag til alternativer? a. THE ROOM turn ideas into real objects b. THE ROOM from idea to reality c. THE ROOM innovate the future c lyder helt klart bedst! Det klinger og det giver mening i forhold til emnet og den nytænkning der ligger bag det. Og så ser det også godt ud Malene Nielsen 1. Hvilken uddannelse går du på? Art & Technology, 4. Semester 2. Hvad vil gerne opnå med uddannelsen? Jeg vil gerne have indblik i den kreative verden og lærer at udvikle stærke koncepter og vide hvordan man skal realiserer disse koncepter. Dertil lærer at samarbejde med 43

44 forskellige typer mennesker, som kan forberede mig på de situationer jeg vil blive udsat for på arbejdsmarkedet. Dertil vil jeg gerne have kompetencer i at gå fra teori til praksis. 3. Ved du hvad 3D-printing er? a. Hvis ja, kan du definere det? Ja. 3D printing er at kunne printe et objekt i 3D i stedet for i 2D som man normalt gør på papir. Det er f.eks. muligt at 3D printe en minimodel af Eiffeltårnet, hvis man vil det. b. Hvis nej, - til at du kender til 3D 4. Ved du hvad et hackerspace er? a. Hvis ja hvad? b. Hvis nej forklar jeg i aften eller du kan læse det på wiki. Var ikke helt klar over det, men har nu læst om det. Så nu har jeg en ide om hvad det er. 5. Hvornår ville du benytte hackerspacet med 3D-printing, og ville det være relevant i forhold til din uddannelse? Hver gang man skal lære noget nyt er det altid relevant at bruge andre som ved noget om det. Når det gælder en 3D printing kan det være en fordel at gå til et hackerspace hvis man skal lærer at bruge en 3D printer, hvis man ikke kan lærer det andre steder. Det er altid godt at have forskellige steder hvor man selv kan opsøge viden. Dertil kan det være en fordel at bruge et hackerspace til at få erfaringer, da mange forskellige hoveder er samlet et sted og kan give forskellige inputs og man kan få en mere mangfoldig ide om hvad et givent emne drejer sig om og få forskellige erfaringer. 6. Hvis hackerspacet med 3D-printing, skulle have en hjemmeside, hvad ville du så have af forventninger til indholdet af sitet? a. Kom evt med eksempler. 44

45 Det skulle være nemt at navigere og have en logisk opbygning. Gerne med mulighed for direkte chat eller et sted man kan indsende spørgsmål. Evt. Små videoer som kan fungerer som turorials til hvordan en 3D printer f.eks. fungerer. Tydelige og struktureret gennemgange af basale ting, så man selv kan læse sig frem til en masse viden så man ikke skal spørge med det samme. 7. Hvad vil kunne holde din interesse på sitet, så du havde lyst til at komme tilbage til det? Hvis sitet er overskueligt og nemt at bruge. Brugervenlighed betyder meget for om jeg kan bruge det til læring. 8. Hvad kunne stå i vejen for du ville bruge sitet? Hvis det uoverskueligt og ikke nemt at gå til. 9. Hvis der var mulighed for at blogge og debattere udviklingen indenfor området, ville du så finde det interessant at deltage aktivt i dette? Jeg synes 3D-printning og det at kunne få hjælp til at lærer om det er en fantastisk mulighed, men mit interesseområder lægger mere inde for andre aspekter i min uddannelse, så ville nok ikke indgå i en vild debat. Bilag 5: Personas Pernille Hansen Navn: Pernille Hansen Alder: 22 år Uddannelse: designteknologuddannelsen på TEKO, speciale i fashion design Familie: mor, far og lillebror Bopæl: Herning, DK Baggrund: Pernille er 22 år gammel og går på designteknologuddannelsen på TEKO, med speciale i fashion design. Hun bor i en lejlighed i Herning sammen med sin veninde, Amanda. Af person Pernille 45

46 meget innovativ og kreativ, og så bruger hun en del af sin fritid på, at surfe rundt på nettet, især på sociale medier som facebook, youtube og lignende sider. Hun synes det er interessant at søge på og læse om nye trends, udvikling eller videreudvikling af ting/fænomener, især inden for det kreative og teknologiske område. Hvis hun har fundet et emne, der vækker nysgerrighed og interesse, kan der sagtens gå flere timer, hvor hun fordyber sig i det. Motivationer: Pernille finder innovation utrolig fascinerende og spændende og hun kunne godt tænke sig en dag selv, at opfinde eller bare videreudvikle et produkt af en slags. Derfor ville et website som THE ROOM om 3D-printing, være hende utrolig vedkommende og motivere hende. Hun ville finde en blog, hvor der kan gives og deles viden, meget væsentlig og kunne godt tænke sig, at diskutere med andre om udvikling af 3D-printing og få inspiration til, hvad det kan bruges til i forhold til hendes designuddannelse. Udfordringer: En udfordring for Pernille for ville være, hvis det var for svært at forstå 3D-printing. Både hvad det er for en størrelse og hvordan det fungerer, når man ikke rigtig kender noget til det i forvejen. Derfor synes hun at det er vigtigt eller, at det ville være godt for forståelsen af fænomenet, hvis der var en video der demonstrerede det. Pernille er også en meget visuel person, som lærer og forstår bedst gennem billeder og video, så udelukkende tekst ville være en udfordring for en vedvarende interesse af sitet. Fordi persona er så vant en bruger af internettet, stiller hun høje krav til en hjemmesides kvalitet. Det kan irritere hende grænseløst, hvis hun skal bruge for lang tid på, at finde vigtige informationer om et emne, eller hvis det æstetiske er kedeligt dér ligger en udfordring i, at holde hendes interesse for siden/emnet. Forventninger: Af websitet ville Pernille forvente et højt æstetisk niveau, da Hackerspacet jo netop henvender sig til kreative/innovative mennesker. En kedelig og umoderne hjemmeside, hvor det visuelle og teknologiske ikke er på plads, ville afholde hende fra at blive på siden. Sitet mener hun, skal indeholde de mest nødvendige informationer om 3D-printing, men så de er nemme at finde og uden for lange, kedelige beskrivelser af emnet. Dog synes Pernille at teksten er af mindre betydning i forhold til det visuelle udtryk. 46

47 Brugerscenarie: Pernille sidder i sin lejlighed i Herning en lørdag formiddag og søger på nettet omkring nye fænomener, nye trends, nye teknologiske fund og generelt bare alle nyheder og artikler, som vedrører nyskabelse og design. Dagen forinden havde hendes bofælle og veninde, Amanda, auntuatisk fortalt om 3D-printing og at hun havde fået vide, at man i fremtiden kan designe og printe eksempelvis en cykel via.denne maskine. Denne udvikling har Pernille ikke kunne få ud af hovedet siden, da hun synes den lød utrolig innovativt og næsten som noget, der er for godt til at være sandt. Pernille søger derfor på forskellige ord som innovation og 3D-printing, og ender inde på Hackerspacet THE ROOM, som omhandler netop dette emne. Her læser hun omkring 3Dprinting, hele konceptet bag THE ROOM, og ender til sidst inde på blogsiden. Hun skimmer siden for interessante og relevante blogindlæg i forhold til hendes uddannelse, og finder ret hurtigt et, som omhandler fremtidens muligheder, med henblik på printing af tøj. I indlægget står der at man på et tidspunkt vil, kunne designe og printe sin egen kjole. Nu kan Pernille sætte fænomenet i sammenhæng med sin uddannelse, fashion design, og sin store interesse for nyskabelse, og siden bliver nu meget relevant for hende! Malene Nielsen Navn: Malene Nielsen Alder: 22 år Uddannelse: Art and Technology Familie: mor, far og kæreste Bopæl: Aalborg Baggrund: Malene kommer oprindeligt fra København, men er flyttet til Ålborg for at studere Art and Technology. Hun bor med sin kæreste i en lille lejlighed nær Aalborgs centrum. Hun har altid haft interesse for design og fandt uddannelsen Art and Technology på nettet, hvor der stod det var en 47

48 ny uddannelse i Aalborg. Hun er pt. i gang med sit 4. semester og uddannelsen tager cirka 2 år. Malene bruger meget tid på at søge efter nye designting, samt nye teknologier indenfor design. Hun er en meget aktiv pige, og meget socialt anlagt. Situation og behov: På Malenes uddannelse laver de forskellige projekter. Her mener hun blandt andet, at en 3Dprintning er meget behjælpelig i deres designprocesser, nemlig til fremstilling af små modeller af dele- eller komplette projekter. Hun mangler dog tit hjælp til udarbejdelsen af prototyper. Motivationer: For Malene giver det meget mening at bruge en 3D-printer. For eksempel til de projekter, hvor hun skal lave en prototype af det endelige produkt. Hvis hun mangler hjælp til fremstillingen og konstruktionen vil en aktiv blog kunne give hende hurtigt svar, igennem deling af erfaring fra andre. Malene ønsker at sitet skal være enkelt og logisk opbygget. Det skal samtidig være nemt og navigerbart at finde gamle blogindlæg og få svar på, om ens spørgsmål allerede er stillet i bloggen. Udfordringer: Aalborg UNI har allerede en 3D-printer, hvor det er muligt, at lave små modeller af prototyper eller enkelte dele i konstruktion. Denne printer er stillet til rådighed for Art og Technology og en anden uddannelse. Malene mener at sitet vil have svært ved at holde på hende, da det ikke som sådan er 3D-printeren hun har interesse i, men selve designprocessen hvor 3D-printning vil gøre projekter nemmere, ved hjælp af små prototyper. Forventninger: Malene forventer, at man vil kunne finde information om 3D-printeren og at der er mulighed for, at få hjælp og vejledning. Her tænkes både via sites skriftlige indhold og en blog eller et forum, hvor man kan få kvalificerede svar. 48

49 Brugerscenarie: Malene har mange projekter på hendes studie. Disse går ofte ud på at lave en installation. Under disse projekter bruger hun tit 3D-printere. Malene er lige startet på et projekt, hvor hun skal lave en prototype, men hun har problemer med 3D-printning. Hun går derfor på nettet for at søge på googles søgemaskine. Her søger hun på hjælp til 3D printer, hun finder THE ROOM s hjemmeside og trykker på linket. Da hun kommer ind på siden bliver hendes nysgerrighed vækket, hun synes godt om sidens design og den virker overskuelig. Hun læser lidt omkring THE ROOM, men går hurtigt videre til info 3D print. Hun kan dog ikke bruge informationen på 3D-print, da det er meget basis viden. Der er til gengæld et link til siden med basis viden om 3D-print, så hun trykker på linket og går direkte til bloggen. Her er der mulighed for, at lave et blogindlæg og få svar fra kvalificerede, eller se om andre har spurgt til emnet før hende. Hun skriver et blogindlæg, hvor hun spørger til 3D-printing, om hvordan man laver en prototype af en kegle. 49

50 Bilag 6: Mock-up af Dokk1 50

51 Bilag 7: Wireframes THE ROOM 51

52 52