Efter genforeningen i 1920 stod man med et matrikelvæsen, der var stærkt afvigende fra

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efter genforeningen i 1920 stod man med et matrikelvæsen, der var stærkt afvigende fra"

Transkript

1 Den gamle del af Sprogø er kendetegnede ved fem banker eller høje. Den østlige af dem rager 24 m over havniveau, og på Efter genforeningen i 1920 stod man med et matrikelvæsen, der var stærkt afvigende fra Uanset om man er landmåler eller ej, så fylder arbejdet og den står det i 1868 opførte 19 m høje fyrtårn som et varetegn. I 1980 blev slukket; men tændt igen i 1997 af Sund og Bælt. det øvrige lands. Det prøjsisk etablerede matrikelvæsen var det danske overlegent på det kort- og måletekniske område. arbejdslivet en stor del af vores liv. MÅLEBLADET NR1/2014 MÅLEBLADET NR.1 FEBRUAR 2012 MÅLEBLADET NR

2 Målebladet udgives af Kort- og Landmålingsteknikernes Forening Anelystparken 37D, 8381 Tilst. Hovedbestyrelse: Thomas Wester-Andersen, formand Henrik Pangel, næstformand Tlf: Jens Chr. Madsen, kasserer Tlf: Karsten Vognsen, sekretær Tlf: Sektion offentlig: Jimmy Petersen Tlf: Dijana Ivanisevic Tlf: Sektion privat: Knud Meller Nielsen Tlf: Ditte Dahm Nielsen Tlf: Charlotte Gosvig-Nielsen Tlf: Martin Aspelund Tlf: Redaktion: Jan Slot-Carlsen Houvej 187, 9370 Hals Tlf Jens Erik Bundgård Sanatorievej 55, 6710 Esbjerg V Tlf: JohnnyHumlebæk Violvej 38, 8680 Ry Tlf: Jacob Højgaard Pagels Hindbærvej 39, 4200 Slagelse Tlf: Layout: Jan Slot-Carlsen Tryk: LaserTryk, Aarhus Annoncepriser: Kontakt sekretariatet! Deadlines i 2014: Nr. deadline: udkommer: 1 6/2 6/3 2 10/5 1/6 3 1/8 1/9 4 1/11 1/12 Link til KLF med QR kode til Windows, Android eller I-phone. Sekretariatets kontortid Mandag - onsdag Torsdag: Fredag: lukket Telefon: Telefax: Hjemmeside: ISSN: X MÅLEBLADET NR1-4 2

3 TIDERNE SKIFTER Vinteren går på hæld, vi er på vej ind i foråret og dermed er det ved at være tid til at varme op til KLF s traditionsrige årsmøde. Interessen for vores forening og vores virke er stor, så flere ønsker at udstille hos os. Som jeg skrev for et år siden, var vi allerede da presset på plads til vores udstillere. Dette problem har vi løst, med større lokaler på hotellet i Middelfart, der kan huse alle. Samtidig får hver udstiller mulighed for en kort speed-præsentation af sig selv og deres nyeste tiltag. Traditionen tro indleder vi årsmødet med et 2 dages kursus, denne gang under overskriften Konflikthåndtering og sikkerhed på byggepladsen. Jeg glæder til at byde nye og gamle medlemmer velkommen, til nogle spændende, lærerige og underholdene dage i Middelfart den første uge i april med oplægsholdere fra COWI, Google London og CBS, Copenhagen Business School. Interessen for vores erhverv er også stigende. Der er mangel på klassiske landmålere og GIS-folk, både i det private og offentlige, samt som sælgere hos producenterne. Sekretariatet hjælper gerne med at formidle kontakten. På gensyn i Middelfart. Thomas Wester-Andersen formand MÅLEBLADET NR

4 INDHOLD Formanden har ordet... side 3 Den sønderjyske Matrikel II... side 6 Parkeringsafgifter i arbejdstiden... side 9 Sprogø og Storebælt... side 10 Giver det (livet) mening... side 12 Forberedelse til Femernforbindelsen... side semester på MTM-uddannelsen... side 16 FTF nyt... side 18 PFA... side 20 Kort nyt Indbydelse til Generalforsamling... side 22 Kort Nyt... side 24 VIA annonce!... side 25 PAW... side 26 MÅLEBLADET NR1-4 4

5 Leica Nova MS50 - Træf den rigtige beslutning Verdensnyhed! Leica MultiStation kombinerer totalstation, billedbehandling, og scanning, i en samlet løsning. Aldrig har scanning været lettere tilgængeligt, nu integreret i den vel-kendte Leica totalstation. De vante arbejdsgange, nu suppl ret med scanning, hurtig integration af nyt arbejdsområde. Teleskopkamera 30 gange forstørrelse med autofokus, se detaljer du ikke har kunnet se før, direkte på skærmen. Det rentable instrument, der aldrig samler støv på hylden. Scanner op til 1000 pkt./sek. Scanningsrækkevidde op til 1000 meter Automatisk punktsky-registrering Se og drej din 3D punktsky direkte på skærmen Reflektorløs rækkevidde ud over 2000 meter Betydeligt reducerede måletider Prisme søgning med 20 Hz live vidoe stream To kameraer (oversigt- & teleskopkamera) 30X forstørrelse på teleskop-kameraet med høj opløsning Automatisk fokusering Tegn og skriv direkte på din billededokumentation fra de to kameraer Automatisk optagelse af panoramabilleder Lydløse og markedets hurtigste/præcise motorer Se MultiStation inden du køber dit næste landmålingsinstrument, kontakt Leica på Leica Geosystems A/S Hørkær 12 A DK-2730 Herlev Tlf. MÅLEBLADET NR HR-Design.dk

6 Den sønderjyske Matrikel II Den sønderjyske matrikel II af Erik C. Toft Af Erik C. Toft Genforeningen Efter genforeningen i 1920 stod man med et matrikelvæsen, der var stærkt afvigende fra det øvrige lands. Det prøjsisk etablerede matrikelvæsen var det danske overlegent på det kort- og måletekniske område. Bl.a. dette gav anledning til mange overvejelser, der for området resulterede i en midlertidig lovgivning, lov nr. 331 af 28. juni 1920, og som først ophørte i Her valgte man at bevare den prøjsiske organisation med fem statslige Katasterämter - amtslandinspektørkontorer i Haderslev, Toftlund, Aabenraa, Sønderborg og Tønder. Lokalkontorernes materiale blev direkte overdraget til de konstituerede fem amtslandinspektører. Slesvig-regeringens katasterarkiv blev i november 1921 overført til matrikeldirektoratet. På kontorerne fortsatte man med at bruge de tyske protokoller som hidtil, dog med den ændring, at de nu blev ført på dansk. De opmålinger man udførte blev registret på løsblade, markrids og blev arkiveret kortbladsvis. Ved genforeningen valgte så godt som alle tyske tjenestemænd, efter forhandlinger med danske embedsmænd, at fortsætte i dansk tjeneste - dog kun ved konstitution. Der var således en vis kontinuitet. Prøjserne var meget grundige og omhyggelige, deres målingerne var, hvor det var muligt, tilknyttet fikspunkter, nye skel blev afmærket med en underjordisk og en overjordisk afmærkning. Den underjordiske afmærkning bestod som regel af en flaske eller et drænrør på højkant anbragt under pløjedybde. Den overjordiske afmærkning kunne bestå af en granitsten anbragt med spidsen opad, en tilhugget granitsten med kryds eller en betonsten. Denne form for afmærkning, drænrør og betonskelsten, videreførtes i Sønderjylland indtil 1980-erne, hvor man gik over til at anvende jernrør. Skal man måle i Sønderjylland finder man næsten altid noget, hvis ikke andet så den underjordiske afmærkning. Vi har for nylig været i landsarkivet for at hente måloplysninger, til en måling fra 1907 og under målearbejdet fandt landmåleren tre af fire skelmærker. Når der er tvist, og der skal findes et skel, virker det altid overbevisende og skaber respekt hos de implicerede parter, især når man finder et skelmærke, der er anbragt for mere end 100 år siden. Da man i 1925 skulle til at holde styr på landbrugsnoteringen, blev der for hvert sogn oprettet en ejendomsjournal med et alfabetisk ejerregister med de ejendom- Signatur for grænsemærker 6 MÅLEBLADET NR1-4

7 Minoreret matrikelkort På de minorerede matrikelkort er kun matrikelgrænserne indtegnet. me anført som hver lodsejer måtte eje. Efterfølgende var de enkelte ejendomme anført i stigende artikelnummerorden med angivelse af areal og skyldudbytte. Hver side var opdelt i to dele, en del til jorder med forpligtelser som landbrug mv., og en del til jorder uden forpligtelser. Som tidligere nævnt fandtes der ikke et egentlig matrikelkort, derfor blev der omkring 1930 udarbejdet minorererede matrikelkort i 1: Kortene blev oprindelig fremstillet efter ønske fra statens ligningsdirektorat, til brug ved vurdering af fast ejendom. Kortene blev dog senere benyttet til både planlægnings- og tekniske formål. Udover at fungere som almindelige landinspektørkontorer, dog med monopol på matrikulære arbejder, var amtslandinspektørkontorerne også tillagt myndighedsopgaver. Når en matrikulær sag var hørt og godkendt hos relevante myndigheder og diverse erklæringer og lignende var påtegnet, godkendte man nemlig sagen, ajourførte de forskellige registre og endelig udfærdigedes registreringsmeddelelsen og nødvendigt kortmateriale. Oprindeligt udførte kontorerne ikke tekniske arbejder. Grænsemærke i granit. Ifølge traktat af 8. juni 1922 indeholdende bl.a. overenskomst angående vedligeholdelse af grænselinien mellem de to lande og de i denne betegnede grænsemærker, varetog det sønderjyske matrikelvæsen, i samarbejde med statsamtet, en mere speciel opgave, nemlig tilsynet med landegrænsen mod Tyskland. Grænsen består af i alt 280 grænsemærker, en række bøjer og sømærker. Der hvor et vandløb danner grænse, er der anbragt grænsesten på både den danske og den tyske side og grænseforløbet er indmålt mellem stenene. Var en grænsesten væltet eller på anden måde fjernet fra sin standplads, skulle den retableres i samarbejde med det tyske matrikelvæsen. Efterfølgende blev der udfærdiget et protokollat over det udførte arbejde, beskrevet på både dansk og tysk, som skulle tiltrædes, fra danske side af amtslandinspektøren og fra tysk side af Oberregierungvermeßungsrat, som ansvarshavende. Arbejderne langs grænsen var afledt af, at der i grænsekommissionen var fastlagt, at der hvert 10. år skulle foretages fælles grænseinspektion. I Sønderjylland gik man, med EDB-alderens komme, i gang med en modernisering. Her blev bl.a. ejendomsregistret digitaliseret, samtlige, over fikspunkter, blev tastet ind i filer mv. Efter dannelsen af Kort- og Matrikelstyrelsen (nu Geodatastyrelsen) 1. januar 1989, hvor Geodætisk Institut, Søkortarkivet og Matrikeldirektoratet blev sammenlagt til den nye styrelse, blev der nedsat en arbejdsgruppe - populært kaldet 10-års udvalget der skulle se på moderniseringsopgaverne for KMS og økonomien heri. Ved beslutning om at det sønderjyske matrikelvæsens indhold skulle moderniseres/tilpasses matriklen i det gamle land, med MÅLEBLADET NR

8 henblik på en evt. senere privatisering, tog begivenhederne fart. På matrikelkortene blev parceller sammenlagt til lodder, vandløb og åer forsvandt, hver særskilt beliggende lod, inden for en ejendom, fik tildelt sit eget matr.nr. osv. Da så godt som alle målinger er tilknyttet fikspunkter, havde man jo den digitale matrikel - den skulle bare lige regnes. Men sådan gik det ikke. Kortene med det tilpassede indhold blev digitaliseret og sat op på digitaliseringsbordet over kvadratnetskrydsene, hvortil der var beregnet S34-koordinater. På grund af kortenes indkrympning anvendtes en affin transformation. Med henblik på at oprette et arkiv med måloplysninger, der senere skulle lægges ud på nettet, blev samtlige matrikelkort, markrids og måleblade skannet. Måloplysninger fra blev ikke skannet, og de findes på landsarkivet i Aabenraa. I 1998 blev privatiseringen foreslået, og loven blev vedtaget af folketinget den 23. februar Man forventede, at de igangværende arbejder ville kunne afsluttes omkring udgangen af år 2000, hvor personalet også fik indsigt i, hvornår fyresedlen kunne forventes. Den 1.oktober 1999 blev der oprettet en afdeling i Aabenraa, KMS Sønderjysk Kontor. Denne afdeling fungerede som et lille KMS med myndighedsopgaver. Her tog man imod matrikulære sager til godkendelse og registrering, foretog de sidste fordanskninger herunder tildeling af litra til veje, solgte måloplysninger, fik arkivet med måloplysninger (webmads) afprøvet og lagt ud på nettet. Afdelingen blev nedlagt 31. december 2004 og opgaverne Kort brugt ved grænsebesigtigelsen i Kortet omfatter grænsen i Vadehavet mellem Rømø og Sild med tilhørende båker der angiver grænselinien. Se f.eks båkerne 2a og 2b der angiver den lange nord-sydgående grænselinie B C- 16. marts 1999.Fyringen varsles! overflyttedes til KMS. Arkivmaterialet blev overført til henholdsvis KMS og landsarkivet i Aabenraa. Jeg er lidt usikker på hvilken dato der skal anføres, når man vil fastslå hvornår det Sønderjyske matrikelvæsen udgik af matriklen. Var den dato hvor man stoppede med at modtage matrikulære sager, 1. oktober 1999, eller den dato hvor samtlige verserende sager var afsluttet, udgangen af år 2000, eller var det den dato man lukkede Sønderjysk Kontor 31. december 2004? Kildemateriale: Zeitschrift für Vermeßungsvesen 1933, Heft 11 og 13 Den tyske matrikel v/amtslandmåler A. Andresen 1968 Fra genforeningstiden omring 1920 v/amtslandmåler A. Andresen 1973 Redegørelse vedr. matrikelvæsenet i de sønderjyske landsdele 1972 Landinspektøren 2-91 og 1-95 Katastertaster aus Wikipedia, der freien Enzyklopädie Wechseln zu: Navigation, Suche Katasterplan von Bukowsko, 1906, Galizien Das bzw. der Kataster, auch Liegenschaftskataster genannt, ist die flächendeckende Beschreibung sämtlicher Flurstücke (Parzellen) eines Landes. In einem beschreibenden Teil (Liegenschaftsbuch) und in Karten (Liegenschaftskarte) werden die geometrische Lage, die baulichen Anlagen/Liegenschaften, die Art der Nutzung und Größe beschrieben. MÅLEBLADET NR1-4 8

9 Parkeringsbøder i arbejdstiden af Jens-Erik Bundgaard Målebladets redaktion har erfaret, at flere kort- og landmålingsteknikere har fået parkeringsbøder i arbejdstiden på grund af ulovligt parkerede biler. Det kan være svært at få arbejdsgiveren til at betale sådanne bøder. Målebladet er dog bekendt med, at arbedsgiveren i de fleste tilfælde betaler bøderne. - Og sådan bør det moralsk også være. Rettens ord Vestre Landsret har i en afgørelse af 8. april 2008 fastslået, at en medarbejders parkering i strid med vilkårene for en parkeringsplads lå inden for stillingsmagtens grænser. Arbejdsgiveren hæftede således i medfør af aftalelovens 10, stk. 2 for en pålagt parkeringsafgift, uanset at det i ansættelseskontrakten var anført, at arbejdsgiveren ikke hæftede for ansattes parkeringsafgifter eller parkeringsbøder. udførelse af arbejdet, lagde retten til grund, at den ulovlige parkering var foretaget under arbejdet og i arbejdsgiverens interesse, hvilket lå indenfor stillingsfuldmagtens grænser. På denne baggrund hæftede arbejdsgiveren i medfør af aftalelovens 10, stk. 2 for parkeringsafgiften. Det forhold, at det i medarbejderens ansættelseskontrakt var anført, at arbejdsgiveren ikke hæftede for den ansattes parkeringsafgift eller hastighedsbøder, kunne ikke føre til andet resultat. Hvad kan gøres Hvis det er nødvendigt at parkere ulovligt i forbindelse med udførelse af ens arbejde, kan det anbefales, at tage kontakt til kommunens tekniske forvaltning. Her oplyses af Esbjerg Kommune, at der kan erhverves en parkeringstilladelse til at sætte i arbejdsbilens forrude, såfremt arbejdet kræver en ulovlig parkering. Endvidere anføres Idet arbejdsgiveren havde stillet bilen til rådighed for medarbejderen i forbindelse med dennes MÅLEBLADET NR

10 Sprogø og Storebælt Efterårets tredie og sidste regionsarrangement Af Johnny Humlebæk Lørdag den 9. november 2013 levede i den grad op til begrebet en vaskeægte efterårsdag, med kraftig blæst, regn, rusk og kulde. På den dag afholtes KLF s sidste familiearrangement i regionerne. Nu er kort- landmålerfolket og deres familier ikke sådan at slå af pinden. Det er som bekendt bare et spørgsmål at være rigtigt påklædt. Kl mødte de 48 deltagere op ved Q8-stationen i Korsør for at nyde en særdeles velkommen kop kaffe og de to rundstykker, som vores altid flittige skaffer Kirsten sekretær havde sørget for. Efter at vores arrangør Henrik Pangel havde orientere os om dagens forløb og introducerede vores guide Karin Hansen. Nu manglede vi kun en bus, som dog hurtigt blev skaffet, hvorefter vi kunne begive os ud på en spændende 3 timers tur. På vej til Sprogø fik vi oplyst, at der er en ret stram styring med hensyn til besøg på Sprogø, idet der kun må køre en bus fra Korsør og tilsvarende fra Nyborg engang om ugen med 50 deltagere inkl. chauffør og guide, og endvidere at man kun færdes der, hvor guiden går, og det skal tages helt bogstaveligt. Rådighed over bygninger, anlæg m.v. er Sund- og Bælts domicil. Det, der var det gamle pigehjem, anvendes til konferencer o.l.; medens de øvrige huse bruges som fritidsbolig for Sund- og Bælts medarbejdere. Af mere tekniske data blev vi lige opdateret på at, jernbanedriften over og under Storebælt startede 1.juni 1997, og vejforbindelsen var klar til åbning den 14. juni At arkitekterne bag broprojektet er Dissing og Welting, og at østbroen, der er en hængebro med 2 pyloner på 254 m og har et spænd på 1624 m og en gennemsejlingshøjde på godt 70 m afhængig af vandstanden. Længden af østbroen er m, over Sprogø er der ca.2,5 km og lavbroen er på m, så med landfæste er strækningen ca. 17 km lang. Den 4-sporede motorvej er 31m bred, og jernbanedelen er en dobbeltsporet strækning, der under den dybe østerrrende går i en 8 km tunneldel. Prisen på broen i 1988 priser var angivet til 21,4 milliarder kroner. Den oprindelig Sprogø var 38 ha. Efter anlægget af den kunstige ø, som betegnes Ny Sprogø, er arealet 4 gange større idag. På gammel Sprogø var der som tidligere nævnt et pigehjem, eller rettere sagt et hjem for, som det hed Moralske defekte kvinder. Det blev oprettet i 1923 under Den Kellerske åndssvageanstalt, MÅLEBLADET NR1-4 10

11 med plads til 55 kvinder, og igennem årene har ca 500 kvinder passeret dette anbringelsessted. Det var ikke et fængsel og ikke et hospital, men alligevel blev de stakkels piger betragtet som syge og var underlagt en overlæges og forstanderindes luner. Mange af dem drømte bare om en ganske almindelig tilværelse. Hjemmet blev nedlagt i 1961, og har i de 38 år det har eksisteret indskrevet sig i et nedværdigende og skamfuldt kapitel i åndssvageforsorgens historie. Der er en hel del litteratur udgivet om dette emne, såvel fag- som skønslitterære bøger, for eksempel en af nutidens store hit, Jussi Adler Olsen med bogen Afdeling Q. Den gamle del af Sprogø er kendetegnede ved fem banker eller høje. Den østlige af dem rager 24 m over havniveau, og på den står det i 1868 opførte 19 m høje fyrtårn som et varetegn. I 1980 blev slukket; men tændt igen i 1997 af Sund og Bælt. Under fyret er resterne eller ruinerne af den af Valdemar den Store ( ) opførte borg eller vagttårn, som efter al sandsynlighed har været et led i forsvarsværker mod venderne, det slaviske folk, der beboede en stor del af Østersøkysterne. Ruinerne blev gennemrestaureret i 2008 og har måske været en udkigspost efter fjendtlige skibe sammen med de to nærliggende forsvarsværker, hvor man på Sjællandssiden havde Tårnborg ved Korsør og Nyborg på Fyn. Guiden, Karin Hansen, var inde på, at nyeste forskning måske antyder, at der kunne være tale om et prestigebyggeri. Det har været vigtig for kong Valdemar, idet det er nævnt på den blyplade, man fandt på kongens hoved, da man i 1855 åbnede hans grav i Skt. Bendts kirke i Ringsted. På blypladen er nævnt vigtige ting som bygningen af Danevirke og tårn på Sprogø. På vores videre ekskursion rundt på øen kom vi forbi den lille havn. Ved den står det tidligere Post og Telegrafvæsens midtvejsvarde, en muret obelisk. Midtvejsvarden angiver Storebælts midtpunkt, og nye målinger har vist en afvigelse på kun 20 cm. Midtvejsstationen har bl.a. været vigtig for den isbådtransport, der foregik over isen i årene 1793 til 1893, når Storebælt var frosset til. Inden vi drog tilbage til Korsør, skal lige nævnes en særlige art i faunaen, som man har gjort rigtig meget for at beskytte. Det er den grønbrogede tudse, som man bl.a. har opsat lave hegn for at beskytte, men hvilket desværre nok ikke lykkes i længden. Tilbage i Korsør godt fyldt op i hovederne af dagens mange indtryk, blev vi beværtet med sandwich, kage samt kolde og varme drikke. Således var alle godt rustede til at tage hjemturen efter en god og begivenhedsrig dag, midtvejs mellem Sjælland og Fyn. Så tak for en god guidning af Karin Hansen og tilrettelægningen af Henrik Pangel samt Kirsten Sørensen. Turen gentages lørdag den 15.marts 2014, og hvis man vil orientere sig yderligere er der netop udgivet en bog: Broen & Folket - forbindelsen der forandrede Danmark og danskerne af Thorsten Asbjørn Lauritsen og Peter Broberg på 336 sider til 299 kr., Forlag Tubine. Midtvejspunktet på Sprogø. MÅLEBLADET NR

12 Giver det (livet!) mening at være landmålingstekniker? af Jakob Højgaard Pagels Uanset om man er landmåler eller ej, så fylder arbejdet og arbejdslivet en stor del af vores liv. Mon ikke man næsten med rette kan sige at det gælder både dem der har et arbejde, men også dem som desværre ikke har et arbejde for tiden jeg vil tro at arbejde og job fylder meget hos alle på den de ene eller anden måde. Derfor vil jeg bruge disse linjer af målebladet på at reflektere over hvad mit (og forhåbentlig også dit) arbejde betyder; for mit liv, for mit livsmål og ikke mindst for mit ønske om at livet skal give mening. De svar (og spørgsmål!) jeg kommer frem til i artiklen her suppleres med et miniinterview af en kollega, således at der også kommer en anden vinkel på spørgsmålet om mening i arbejdslivet end min egen. Jeg vil ønske dig god læsning hvis du hænger på og holder ud! Mit eget valg af KLT faget Da jeg efter gymnasiet skulle vælge uddannelse var et af de helt store kriterier, at jeg ønskede ikke at kede mig i det job som min kommende uddannelse kunne ende ud i. Derfor valgte jeg at søge ind på seminariet og uddanne mig til skolelærer, fordi jeg mente at der var anti-kedsomheds-garanti forbundet med det at være lærer. Efter fuldendt uddannelse og lidt arbejdserfaring indenfor det fag, valgte jeg i stedet at uddanne mig til kort- og landsmålingstekniker og det var rigtignok ikke fordi jeg fandt jobbet som skolelærer kedeligt, måske tværtimod Det der tiltrak og tiltrækker mig ved landmålerfaget var kombinationen af ude-liv, teknik og kontorarbejde (regne/tegne). Noget jeg fornemmer at mange andre landmålere også er blevet lokket med da de valgte dette fag. Det har vist sig at være meget tilfredsstillende for mig at udføre et stykke mere eller mindre praktisk, og altid konkret arbejde (måling eller tegning) med et konkret resultat til følge. En sådan oplevelse at konkrete og fysiske resultater oplevede jeg sjældent som skolelærer, hvor resultatet var mere flyvsk, idet det var bundet til mennesker (elevernes læring og øget kompetencer) og ikke kunne plottes ud i f.eks. A2 format! Det snigende spørgsmål om mening Nu har jeg været i gang som praktiserende landmåler i nogle år og finder stadig denne særlige og sunde(!) kombination af ude/kontor-arbejde og konkrete resultater attraktiv og spændende. Men som jeg er skruet sammen som menneske, så ønsker jeg også at mit liv generelt, både arbejde og fritid, på den lange bane skal give mening. Et ønske der således også stille og roligt sniger sig ind på mit kontor mellem diverse beregninger og tegningsopgaver, men også ud bag totalstationen en regnvejsdag i nødsporet på Køge bugt motorvejen: Giver mit arbejde og min indsats mening? Gør jeg en forskel? Er der harmoni mellem det jeg vil som menneske og det arbejde der fylder en stor del af min hverdag? Jeg tror, at vi mennesker har et forskelligt forhold til sådanne spørgsmål sikkert også afhængigt af hvor og hvor langt vi er i (arbejds-)livet og jeg tror, at et sådan krav ikke stilles (ens) af alle. Måske lidt som disse to kaniner? 12 MÅLEBLADET NR1-4

13 Det bringer mig til det punkt i enhver moderne artikel (og TV program) hvor eksperternes svar skal på banen. I denne artikel har min kollega Jonas Hjort Christensen fået den ære. Han har arbejdet som KLTér i 8 år hos en praktiserende landinspektør i Holbæk hvor han både er kontormus, men også markmus, blandt andet med laserscanning. En andens mening Hvordan oplever du at dit arbejde giver mening/ikke giver mening? Det er afgørende for en arbejdsopgaves meningsfuldhed, at man kender formålet med opgaven. Nogle gange er meningen/formålet med opgaven mere tydelig end andre gange. Jeg sørger så vidt muligt for at kende formålet med arbejdsopgaven. Det gør opgaven mere meningsfuld, og skaber også et bedre og mere tilfredsstillende resultat. Har der igennem dit arbejdsliv været opgaver hvor du stærkt har oplevet at det du bidrog med skabte og gav mening for andre end dig selv? Gav arbejdet derfor mere mening for dig? Jeg synes altid der er en vis tilfredsstillelse ved at have bidraget til at et byggeri eller et vejprojekt har kunnet lykkes. En ny motorvej er der f.eks. rigtig mange mennesker der har glæde af. På den måde giver eksemplet mening både for mig selv og andre mennesker. Misunder du andre faggrupper når det kommer til mening i arbejdet? Hvorfor tænker du at de oplever mere mening i deres job/fag? Jeg anser alle jobs for at have en mening, da alle jobs generelt set har et formål på et eller andet niveau. Om andre faggrupper kan se mere mening med deres arbejde, må være et individuelt spørgsmål om hvad der giver mest mening for den enkelte. Hvad skulle der til før dit arbejde og arbejdsliv vil give (dig) endnu mere mening? Hvem skulle/kunne stå for denne forandring der kunne skabe mere mening dit job/fag? Hvad ville denne forandring bestå i: Opgaver, tid, arbejdsform, anerkendelse eller gennemsigtighed? Da vi i hverdagene bruger halvdelen af vores vågne tid på at arbejde, synes jeg det giver mening at stræbe efter at trives bedst muligt i jobbet. Det tror jeg er noget man altid kan blive bedre til. F.eks. ved at forsøge at arbejde med de opgaver man finder mest interessante. Har foreningen eller dine kollegaer nøglen til et mere meningsfyldt arbejde for dig? Har din arbejdsgiver eller har du selv nøglen? Jeg oplever at jo mere man involverer sig i en opgave, desto mere interessant og dermed meningsfuld bliver den. Det kunne være en del af nøglen. Kan arbejde som KLTér forenes/hjælpe til med at udleve det som du tror er mening med livet, hvis du har gjort dig overvejelser om dette? Og den helt skarpe til sidst: Alle skal vi dø indenfor en årrække er det værd at bruge sin tid på at være landmåler!? I Danmark er vi i den heldige situation at vi frit kan vælge uddannelse. Jeg har valgt at blive landmåler fordi det er det erhverv jeg finder mest interessant. Derfor giver det mening for mig at være landmåler frem for noget andet. Så vidt min kollegas mening Mine egne svar Jeg har også selv gjort mig overvejelser om nogle mulige svar på spørgsmålet om at finde mening i og med mit arbejdsliv. Min egen oplevelse af arbejdslivet er, at det tit går så hurtigt på job at der ikke er tid til reflektere over og dermed se den mening, formål og skaberglæde som er i de fleste opgaver indeholder. En mening som jeg tror, vil kunne øge arbejdsglæden og skabe mere tilfredshed også efter fyraften. Èt af mine egne svar knytter sig til det, man kunne betegne som et underspørgsmål, til denne artikels hovedspørgsmål: Hvad jeg får ud af at udføre mit arbejde? Nogle af mine svar til dette er det banale, lidt klichéagtige, men faktisk også reélle at: Jeg får socialt samvær med dem jeg deler kontor og målebil med (inkl. humoristiske stunder og diverse smalltalk om livets små og lidt større ting). Jeg får fri kl. 16. En ting som betyder meget for mig især fordi jeg har oplevet at man i andre fag har skævere/længere arbejdstider eller faggrupper hvor der er en mindre skarp grænse mellem arbejdstid og fritid eller rettere hvor det kan være sværere at lade arbejdet blive henne på arbejdet. En ting som i min optik kan være negativ for den samlede arbejdsog livsglæde. Jeg får set en del af Danmark og ikke mindst mit lokalområde i arbejdstiden(!) en slags bonus for en mennesketype som mig, der godt kan lide at være på farten og se nye og opleve nye steder. Jeg får økonomisk og arbejdsmiljømæssig tryghed en ting som MÅLEBLADET NR

14 vel ikke skal undervurderes når man tænker på den høje ledighed og kommende høje pensionsalder! Og arbejde og løn har alle dage hængt sammen det gør det også for mig. En fast indkomst bidrager til ro, færre bekymringer og mere energi til mit liv efter endt arbejdstid således at f.eks. parforholdet og mine børn, også retmæssigt, får noget af den energi en hverdag byder sig til med. Og så er der råd til at tage på ferie m.m. Jeg bliver udfordret dagligt og oplever at vokse med opgaven og derigennem også øge mine kompetencer og har dermed et arbejde som sjældent er kedeligt. Et sidste vigtigt spørgsmål kunne måske være: For hvem gør jeg en forskel? Jeg gør en forskel for mit firma og dets kunder? Men hvad er det så for et firma? Er jeg i et firma som investerer i sine medarbejdere og bruger en del af overskuddet på dem? Nye instrumenter, biler, firmature med påhæng, efteruddannelse eller lign.? Et hæderligt og måske endda gavmildt firma, hvor der også tænkes på og prioriteres i andet end størst muligt plus på bundlinjen? Er medarbejderudvikling på dagsorden og oplever du arbejdsglæde og anerkendelse for den indsats du leverer? Eller er mentaliteten i firmaet mere, at vi som KLTér allerede er blevet så rigeligt aflønnet på alle måder via lønsedlen hver måned for ikke at tale om pensionen og udepengene? Et alternativ svar og en afrunding Måske skal jeg som arbejdstager, i stedet for hele denne søgen efter mening, bare erkende, at det sandt som den amerikanske økonom Milton Friedman hævder: The business of business is business ; underforstået, at virksomheder ikke skal tage sig af at ændre verdenen, imødekomme klimaændringer, være social ansvarlige og, kunne man fristes til at tilføje, give livet mening for sine ansatte! Og at det hverken er realistisk eller rimeligt, at der her kan spørges til mindre og mellemstore danske virksomheders CSR indenfor landmålerfaget? Jeg ved godt at artiklen endnu ikke har formidlet svar på alle de spørgsmål der her er blevet stillet, men jeg stopper mine overvejelser for nu. Du behøver dog ikke nødvendigvis gøre det samme CSR (Corporate Social Responsibility, ofte også Corporate Sustainability and Responsibility er ofte blevet oversat til virksomhedernes sociale ansvar og en række andre tilgrænsende betegnelser. I den danske regerings handlingsplan på området fra maj 2008 og i forbindelse med ændring af årsregnskabsloven i december 2008 anvendes begrebet virksomheders samfundsansvar. Grundlæggende handler CSR om at virksomheder handler globalt og samfundsmæssigt ansvarligt, for eksempel ved at tage hensyn til menneskerettigheder, sociale vilkår, arbejdsforhold, miljø, klima etc. CSR der er indtænkt i virksomhedens forretningsstrategi med henblik på også at skabe værdi for virksomheden, kan kaldes forretningsdrevet samfundsansvar eller blot strategisk CSR. CSR er betegnelsen på virksomhedsinitiativer, hvor virksomheden tager hensyn til alle sine interessenters (typisk ansatte, ejeren, lokalsamfundet, kunder) interesser. Initiativerne er kendetegnet ved, at virksomheden går længere for det sociale ansvar, end den er pålagt ved lov, de agerer filantropisk. Begreber som tillid, troværdighed og hæderlighed har altid spillet en vigtig rolle i erhvervslivet fordi man anså det for at være den rigtige måde at drive forretning på. Men det er nyt, at virksomhedernes sociale ansvar er en selvstændig ledelsesdisciplin. Hvor social ansvarlighed tidligere stort set handlede om, at virksomheder filantropisk gjorde noget for de svagest stillede, handler det i dag især om måden, hvorpå virksomheder driver deres forretning, hvordan dette påvirker omverdenen. CSR har længe været et omstridt emne. Milton Friedman er kendt for at have sagt ordene The business of business is business i en artikel fra The New York Times Magazine. Med ordene forsøger han at sige, at virksomheder alene skal sørge for at skabe vækst og arbejdspladser, derved betaler de alt den gæld de måtte have til samfundet. Milton Friedmans opfattelse er til stadighed blevet udfordret igennem årene. Man skal holde tungen lige i munden, når man under arbejdet står og reflekterer over livets mening - skal det foregå i overhalingsbanen eller i vigesporet? (Red.) 14 MÅLEBLADET NR1-4

15 l Forberedelser ti Femern-forbindelsen af Peter Hansen Efter Storebælt- og Øresundsprojekterne er Femerntunnelen det næste store infrastrukturprojekt på landsbasis. Tunnelen får en længde på 18 kilometer og skal bestå af en 4-sporet motorvej samt to jernbanespor. De fleste landmålere drømmer på et eller andet tidspunkt om et projekt af denne størrelsesorden - hensigten her er dog mere begrænset, nemlig at give et kort overblik over den geodæiske planlægning, som er kendt på nuværende tidspunkt. Det politiske initiativ samt finansiering er primært udsprunget fra dansk side, mens man fra tysk side har haft flere forbehold. Som en konsekvens af Femern-forbindelsen har landinspektører på Sydsjælland allerede haft flere opgaver angående rådgivning, matrikulære spørgsmål samt fremtidige trafikforhold. Anlægsfasen begynder i 2014/15 med forventet afslutning i 2021/22 og p.t. er en række konsortier prækvalificeret til at byde på delkontrakterne. Den del af planlægningen, som vedrører landmåling og koordinering mellem Tyskland og Danmark er begyndt tidligt, og er beskrevet i forskellige artikler. Et GNSS med høj kvalitet på positonsbestemmelsen, samt ensartet dækning i hele området er naturligvis et krav, og hertil har Femern A/S etableret et selvstændigt geodætisk grundlag, herunder eget koordinatystem - Femern Coordinate System - forkortet FCS. Af forberedelser kan nævnes - fastlæggelse af et fælles højdesystem. Forskel mellem det danske og tyske højdesystem er fastslået ved et hydrostratisk nivellement tilbage i slut-80 erne. På baggrund af den viden, samt yderligere opmåling og vandstandmålinger i begge lande, er der oprettet et selvstændigt højdesystem FCSVR10, hvor nul-punktet er forskelligt fra både det danske og tyske højdesystem. - etablering af fire permanente GNSS-basestationer - to i hhv Danmark og Tyskland. Disse basestationer er koblet sammen med modtagere i baglandet og sender RTK-korrektioner via både UHF-radio samt mobilnettet. Systemet er beregnet til brugere af både GPS-net og Smartnet samt forberedt til Galileo-satelliter. Koordinatspredningen er oplyst til 1 cm i planen og 1,8 cm i højden. Hele systemet er opbygget med henblik på en høj grad af redundans. Det vil sige, at der er to uafhængige kontrolcentre til beregning og databehandling og systemet vil fortsat fungere, hvis en GNSS modtager falder ud eller en kommunikationslinje bliver afbrudt. Det er desuden et krav, at RTK-korrektioner er tilgængelige 23 t 45 min. i løbet af et døgn. Selve fundamenterne til GNSS-baserne er støbte betonsøjler. Som et kuriosum kan nævnes, at søjlen til base nr. 3 (en af dem på Lolland) er 9 meter dyb. Først i denne dybe har man følt sig sikker på, at søjlen ikke vil sætte sig! Artiklen bygger på oplysninger fra Femern.dk, Position: 20 kilometers, heavy Constrcution (GPS World, maj 2011), The Fehmarnbelt Positioning System for a Mega Construction Site (AJGeomatics.com), Geodatastyrelsens hjemmeside, Landinspektøren nr Desuden vil jeg sige tak til Anna Jensen fra AJ Geomatics for uddybende information og forklaring. MÅLEBLADET NR

16 Af Kim Verup 4. semester på MTM-uddannelsen 4. semester på MTM uddannelsen. Af Kim Verup Andet 2. år år på på AAU er er nu nu vel vel afsluttet, afsluttet, with og vi specialisation har dermed in fået Geoinformatics beteg- PHP, and Geoinformation XML og Expressions Management. udtryk. Det er I oktober nu for alvor deltog blevet gruppen tid til at i en og vi i har bl.a. dermed HTML5, fået CSS3, betegnelsen: JavaScript, Master of Beredskabsøvelse Technology Management i Stavanger nelsen: finde roen Master i de daglige of Technology rutiner, og dog Dette skal 2 variere års drift og dog vedligehold fra gruppe af hjemlige til beredskabsøvelse, opgaver lige indhentes hvor Kystverket ende i i dette Norge studieforløb. havde udarbejdet Management with specialisation gruppe, men fælles for dem alle er først. Derudover er det med en tom følelse inden i, at jeg nu er kommet til vejs in Geoinformatics and Geoinformation Management. Det er timer. Eksempler på rapporter en enestående oplevelse og mu- at der er brugt rigtig rigtig mange Det gode sammenhold, det fælles mål, den fælles kamp og ikke mindst, den fælles en fiktiv glæde. olieforurening. Alt dette har fyldt Dette var nu for så utrolig alvor meget, blevet at tid det til er at med finde en tilsvarende kan enten lettelse findes man på nu AAU, er færdig. eller lighed for at følge et beredskab roen i de daglige rutiner, og dog via links nederst på s. X i denne 4. semester: i funktion, samt at få diskuteret skal to års drift og vedligehold af udgave af målebladet. anvendelsen af projekt- applikationen med personalet. I denne hjemlige I dette opgaver sidste semester lige indhentes har vi kun haft faget: Masterprojekt (udarbejdelse af prototype i geoinformationmanagement). Derudover er Faget det tager med udgangspunkt en i projektarbejdet MTM Minder fra først. for 2. og 3. semester, hvor hver gruppe forbindelse var vi med på en tom arbejder følelse med inden hver i, deres at jeg problemstilling nu er Nu inden hvor forløbet anvendelsen er færdigt, af geografisk sider information. overflyvning, Faget med har deres ene og højteknologiske alle flyvemaskine. semestrets 15 Derudover kommet alene til formål vejs ende at afslutte i dette MTM uddannelsen studieforløb. ECTS points. Det gode Dette sammenhold, gagen end bare en uddannelse, jeg tilbage med med et masterprojekt, meget andet i som ba- indeholder svarer i mit tilfælde til en rapport på 137 siders engelsk, samt kom 47 vi sider ud på bilag Kystvagtsskibet hvoraf der er som det 23 fælles siders mål, rent den kode fælles i bl.a. HTML5, kamp og en masse ny viden. Jeg har CSS3, JavaScript, PHP, XML og Expressions udtryk. agerede Dette kommandocentral variere dog fra for og ikke mindst, den fælles glæde. fået en masse nye venner og gruppe til gruppe, men fælles for dem alle er at der er brugt rigtig rigtig mange hele timer. beredskabsøvelsen. Eksempler på Alt dette har fyldt så utrolig meget, bekendte, i form af en fantastisk at det rapporter er med kan en enten tilsvarende findes på lettelse man nu er færdig. oplevelser jeg helt sikkert aldrig Dette semester har ikke mindet AAU, eller klasse via links og gruppe. nederst på Jeg s. X har i denne fået udgave Evaluering af målebladet. af 4. semester Minder fra MTM: vil glemme, hvoraf jeg kort vil meget om nogle af de andre, men 4. semester Nu hvor forløbet er færdigt, sider jeg referere tilbage med til 2 meget helt særlige. andet i bagagen end bare i stedet en uddannelse, været et semester, og en hvor I dette masse sidste ny viden. semester Jeg har fået har en vi masse nye venner og bekendte, i form af en fantastisk klasse og gruppe. Jeg FOSS4G i Nottingham grupperne selv skulle tage initiativet til 2 til helt udviklingen særlige. af prototypen kun har haft fået faget: oplevelser Masterprojekt jeg helt sikkert aldrig vil glemme, hvoraf jeg kort vil referere (udarbejdelse af prototype i geoinformation- management). Faget for at opleve FOSS4G, som er Gruppen rejste en tur til England og uformningen af rapporten. Friheden og selvdisciplinen har tager udgangspunkt i projektarbejdet for 2. og 3. semester, hvor er inviteret. Her mødte vi mange en konference hvor hele verden været i højsædet igennem dette semester. Denne har kun været hver gruppe arbejder med hver af dem som har udviklet alle de afbrudt af vejledermøder, og ellers deres problemstilling inden for mange Open-Source produkter, har det hele været op til gruppen anvendelsen af geografisk information. Faget har ene og alene bevidst eller ubevidst benytter som vi stort set alle sammen at få udarbejdet et selvtilfredsstillende slutprodukt. til formål at afslutte MTM-uddannelsen med et masterprojekt, som konference, hvor der blev præ- Evaluering hele MTM-studiet os af. Det var en utrolig nørdet indeholder alle semestrets 15 senteret powerpoint-slides med MTM har helt sikkert været meget ECTS-points. Dette svarer i mit udelukkende kode stykker. Dette mere end blot et studie, men også tilfælde til en rapport på 137 siders engelsk, samt 47 sider bilag ment, for den som bærer en lille perioder udfordrende ved siden af er et absolut må opleve arrange- spændende, oplevelsesrigt og i hvoraf der er 23 siders rent kode Geo -nørd i sig. 16 MÅLEBLADET NR1-4

17 det daglige arbejde. Det har været spændende og udfordrende på samtlige semestre, og for den enkelte medstuderende har udfordringerne primært været præget af faktorer som tid, arbejde, private forhold og eksisterende viden. MTM-uddannelsen skaber primært nye kompetencer iht. egen indsats. Jeg vil derfor ikke sige at niveauet på uddannelsen er højt, men jeg vil bestemt heller ikke sige at det har været lavt. Jeg synes at det med niveau afhænger af hvem man er, og hvilken baggrund man kommer med, samt de forventninger man selv har. Dette kogt sammen med ens egen evne til selv at søge udfordringer, der går udover pensummet, er nemlig lige præcis det som gør den enkelte klogere og denne uddannelse god. De sidste ord Jeg håber at disse 4 skriv har fundet vej til de KLT er derude, som måtte have gået med tanken om at tage en MTM-uddannelse. Jeg håber derfor også er dette har hjulpet til at afklarer hvorvidt uddannelsen, finder relevans for den enkelte, og at det har været med til at belyse indhold og udfordringer forbundet med studiet. Et nyt hold er startet nu her i 2014, men mon ikke at kommer et i fremtiden. Tak til alle dem der har bidraget til at gøre denne periode så fantastisk, og selvfølgelig et særligt tak til det Gamle Landmålergården (nuværende LE34). Derudover vil jeg glæde mig til at dele al den nye viden med KLT er, kunder, samarbejdspartnere og kollegaer i det nye fusionerede firma. Micro resumé: To absolut fede, men hårde år!, så overvej det før du starter! 3 KLT er er nu blevet MTM er. Af K. Verup, A. Palmqvist og N. S. Hansen. Fra februar 2012 til februar 2014 har vi læst på MTM uddannelsen, som vi alle er kommet godt og succesfuldt igennem. Da projektarbejdet har været en stor del af uddannelsen, kommer vi ind på vores projekt områder, og herudover lidt om hvem vi er, og med hvilken baggrund vi har forinden studiet. Kim Verup KLT uddannet i Arbejder i LE34, som GIS Specialist Har Kæreste, Hus, Hund og fuldtidsarbejde++ under selve MTM forløbet. Master projekt: Smartphone PPGIS for informationsudveksling ved olieudslip Projekt abstrakt: Der er udviklet en funktionel prototype i form af en smartphone webapplikation, der fremmer informationsudvekslingen med borgerne ved store oliekatastrofer. Løsningen er baseret på en Clientserver arkitektur, og udviklet på en open source platform, med teknologier som HTML5, PostGIS, jquery og Leaflet osv.. Prototypen giver brugeren mulighed for indberetning af olieobservationstyper, vha. billeder med geolocation. Usecases, User stories og Personas er anvendt i forbindelse med systemdesignet og til tests. Det agile rammeværk Scrum er anvendt som metode for selve udviklingsprocessen. Muligheder og udfordringer iht. teknologi og organisatoriske spørgsmål er drøftet løbende under udviklingen. Det største fokus i dette projekt er at demonstrere potentialet af en smartphone PPGIS løsning, der udveksler information fra borgernes indrapporteringer til beslutningsstøtte for myndighederne under olieoprensningsarbejdet. Rapporten kan downloades på: verup.dk/mtmg3.pdf Nina Sahner Hansen KLT uddannet i Arbejder i GST s Hav/Land afd., som Korttekniker. Har lejlighed, fuldtidsarbejde og et donorbarn på nu 5 år, som under MTM forløbet også skulle passes. Master projekt: Geocenterportal Projekt abstrakt: I denne projektrapport dokumenterer vi det afsluttende arbejde, med udviklingen af en intuitiv prototype til et webgeoinformationsformidlingssystem, VERA. VERA er en sammentrækning af Verdo Randers El net, som er projektets case virksomhed. VERA er et Web digitalt system, der kan bruges til formidling af geodata, og som skal bruges til digitalt kabelskabseftersyn. I grundlaget for udviklingen af VERAs systemarkitektur og brugerflade indgik personas, behovsanalyse og kravsspecifikation. Der er også udarbejdet en buisnesscase, der belyser de økonomiske aspekter i projektet. Den interaktive prototype af VERA, er udarbejdet vha. ArcGIS Server, ArcGIS Desktop, Microsoft SQL Server og Microsoft Internet Information Server Selve kodningen er foretaget i ASP.NET. Som projektstyringsværktøjer anvendes Samtalemodellen, Utilfredshedsmodellen, Informationsdesignmodellen og Bankopladen. Projektarbejdet blev afsluttet med en test af prototypen. Rapporten kan downloades på: verup.dk/mtmg5.pdf Azad Palmqvist KLT uddannet i Arbejder ved Lemvig kommune, som GIS specialist. Jeg har en kone og 2 sønner på 3 og en på 7 år. MTM uddannelsen har udfordret mig både fagligt og sprogligt. Vi arbejdet fire sammen i en gruppe med forskellige baggrund. Master project (EN): GIS as a mobile tool for emergency management in Practice Projekt abstrakt: Vi har brugt Scrum som projektmetode, hvor vi har benyttet en virkelig god online side ved navn: OnTimeNow. Vi har udviklet en prototype applikation både for tablet og PC, som kan udveksle informationer i tilfælde af oversvømmelse. Vi har brugt Open Source for udviklingen af vores applikation, og har programmeret i HTML5, CSS og Javascript. Vi valgt OpenGeo Suite som en løsning, som indeholder hele pakken (GeoServer,PostGIS, GeoExplorer, GeoWebCache og Client SDK). For at kunne udarbejde den bedst mulige prototype, har vi været på virksomhedsbesøg i GST, samt 2 forskellige workshops sammen med professionelle beredskabsfolk. Rapporten kan downloades på: verup.dk/mtmg4.pdf MÅLEBLADET NR

18 FTF-A sender over 800 breve om arbejdsmarkedsydelsen Nu venter arbejdet med at få meldt tidligere medlemmer ind igen, før de kan få arbejdsmarkedsydelse. Mange har nemlig meldt sig ud, da de mistede dagpengene. Der er risiko for at ikke alle er opmærksomme på det krav og ikke får meldt sig ind, lyder det fra FTF-A. FTF-A har sendt breve ud til 843 tidligere og nuværende medlemmer om arbejdsmarkedsydelsen, der træder i kraft fra januar Og et af de vigtigste budskaber i brevene er, at de, der har meldt sig ud af a-kassen, da de mistede dagpengene, skal melde sig ind igen for at få arbejdsmarkedsydelse. Hos FTF-A gælder det for 181 af de 843. Adm. direktør for FTF-A, Michael Darmer, mener, at arbejdet med arbejdsmarkedsydelsen har været for rodet: Da medlemmerne mistede dagpengene, havde de ikke noget incitament til at være medlemmer af en a-kasse, før de igen fik arbejde. Men så kom arbejdsmarkedsydelsen, og nu skal de så igen melde sig ind for at få ret til den. Vi kunne godt have ønsket, at politikerne havde tænkt lidt længere frem i dette lovarbejde. Vi risikerer nu, at der er nogle medlemmer, der ikke får meldt sig ind igen, og derfor ikke kan få ydelsen, siger Michael Darmer. Grunden til, at nogle har meldt sig ud af a-kassen, er, at man skal være i arbejde for at optjene ret til dagpenge. Har man ikke arbejde og samtidig har mistet dagpengeretten efter to år på dagpenge, har det økonomisk set ikke været attraktivt at være medlem af en a-kasse, før man igen fik arbejde. FTF-A lavede tidligere på året et særligt gratis medlemskab. Det blev tilbudt medlemmer, der mistede dagpengene, men som gerne fortsat ville have en tilknytning til FTF-A. De kunne bruge alle tilbud om rådgivning, møder og andre services fra FTF-A. De skal nu også meldes ind på ordinære medlemmer igen. Da arbejdsmarkedsydelsen er en helt ny ydelse, forventer FTF-A, at det giver anledning til en række spørgsmål fra vores medlemmer. FTF-A har derfor planlagt en møderække på foreløbig otte møde for medlemmerne i december og januar. Møderne i december er allerede fuldt bookede. Det er gået ret stærkt med at få ydelsen på plads her til sidst, og vi tror, at mange medlemmer vil være usikre på, hvad det kræver af dem for, at de kan få ydelsen. Derfor holder vi en række møder med fokus på netop arbejdsmarkedsydelsen, forklarer Michael Darmer. 18 MÅLEBLADET NR1-4

19 Bliv klogere på arbejdsmarkedsydelsen Fra årsskiftet træder den nye lov om den midlertidige arbejdsmarkedsydelse i kraft. Den sikrer en blidere indfasning af dagpengereformen, så personer, der mister dagpengeretten eller retten til særlig uddannelsesordning efter 30. december 2013, fortsat har et forsørgelsesgrundlag. Af Mads Rudbøl, FTF-A Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse sikrer en blidere indfasning af dagpengereformen fra En reform, som ellers halverer dagpengeperioden fra fire til to år. FTF-A bakker op om den nye arbejdsmarkedsydelse, da den lapper nogle af de huller, som dagpengereformen skabte. Det er glædeligt, at der med ydelsen vil være færre danskere, der kommer i klemme økonomisk. Og det er særlig vigtigt i en tid, hvor det fortsat er udfordrende at få et nyt job, siger Mads Rudbøl, kommunikationschef i FTF-A. Krav du skal opfylde For at kunne få s skal du først og fremmest opfylde ét af følgende krav: Du opbruger din ret til dagpenge i perioden fra den 6. januar 2014 til og med den 3. juli 2016 eller Du opbruger din ret til den særlige uddannelsesydelse i perioden fra den 30. december 2013 til og med den 5. januar 2015 Derudover skal følgende krav også opfyldes: Du skal være medlem af en a- kasse. Har du meldt dig ud, da du overgik til den særlige uddannelsesydelse, skal du huske at melde dig ind igen Du skal være fuldtidsforsikret i a-kassen. Er du kun deltidsforsikret i dag, så skal du ændre dit medlemskab Du skal være tilmeldt jobcentret og have et cv i Jobnet Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, ligesom hvis du var på dagpenge Y d e l s e n e r p å % a f d a g p e n g e n e Arbejdsmarkedsydelsen er ikke afhængig af formue og din eventuelle ægtefælles indtægt. Satsen udgør: 80 pct. af den maksimale dagpengesats for forsørgere. I 2014 svarer det til kroner 60 pct. af den maksimale dagpengesats for ikke-forsørgere. I 2014 svarer det til kroner Sådan får du arbejdsmarkedsydelsen 1. Hvis du opbruger retten til dagpenge efter den 6. januar 2014, vil du automatisk overgå til arbejdsmarkedsydelse. Er du medlem af FTF-A, modtager du et brev, når din dagpengeret er udløbet. Her får du besked om, hvor lang tid du kan få ydelsen. 2. Hvis du har opbrugt retten til den særlige uddannelsesydelse, skal opfylde kravene for at få arbejdsmarkedsydelsen og selv søge om ydelsen. Du skal sende ansøgningen om arbejdsmarkedsydelse senest 21 dage efter udløbet af uddannelsesydelsen. Sender du din ansøgning senere, vil du først få arbejdsmarkedsydelse fra ansøgningstidspunktet. Særlige forhold Der er en række særlige forhold omkring arbejdsmarkedsydelsen. De væsentligste er: Seniorjob Mister du retten til dagpenge efter den 6. januar 2014, har du først ret til et seniorjob efter udløbet af den periode, hvor du har ret til arbejdsmarkedsydelse. Feriedagpenge Du kan godt modtage tidligere optjente feriedagpenge samtidig, med at du får arbejdsmarkedsydelsen Forlængelse af perioden Arbejdsmarkedsydelsen kan forlænges op til 26 uger i forbindelse med arbejde, barsel eller sygdom over seks uger Supplerende arbejdsmarkedsydelse Det er muligt at modtage supplerende arbejdsmarkedsydelse. Kontakt FTF-A for at høre nærmere om reglerne på tlf MÅLEBLADET NR

20 Ny forbedret pensionsordning - Sørg for, at den passer til dit liv Kort og Landmålingsteknikernes Forening har forhandlet en ny og bedre pensionsordning med PFA. Forsikringsdækningerne er forbedrede, omkostningerne er reduceret, og du har mulighed for et højere afkast. Den nye pensionsordning, PFA Plus, er gældende fra den 1. marts Med PFA Plus får du en komplet pensionsordning, hvor dine penge investeres i markedsrente. Det betyder, at du får større indflydelse og mulighed for at få et godt afkast. Du har stadig de samme gode forsikringer, som du havde i din tidligere ordning. Din PFA Plus ordning er fleksibel, og derfor er det vigtigt, at du justerer den, så den passer til dit liv. Skræddersyet ordning til det enkelte medlem Det er vigtigt, at du tager stilling til, hvordan du ønsker, at dine penge skal investeres. I pensionsordningen følger afkastet nemlig markedet: -Vi har vurderet, at det bedste for langt de fleste af vores medlemmer er at spare op i markedsrente, der giver mulighed for et højere afkast. PFA forventer, at det samlede afkast på lang sigt bliver højere ved markedsrente end ved gennemsnitsrente. Og som forening er vi selvfølgelig interesserede i, at vores medlemmer får den bedst mulige pensionsløsning. Samtidig har vi fået nogle mere fleksible forsikringer med i pensionsordningen, siger formand Thomas Wester- Andersen. Er du A, B, C eller D-menneske? Det kan lyde kompliceret at skulle tage stilling til, hvordan pengene skal investeres, men PFA har gjort det enkelt: I PFA Plus skal du bare vælge, om du ønsker profil A, B, C eller D. Uanset hvilken profil du vælger, så tilpasser PFA automatisk den enkeltes investeringssammensætning til den alder, han eller hun har. Ifølge Jens Christian Pedersen, der er vores kundechef i PFA, betyder det, at de mere risikofyldte investeringer nedtrappes, jo nærmere du kommer din pensionsalder: -I PFA Plus kan man have forventning om et højere afkast, jo mere risikovillig man er. Som udgangspunkt får du profil B, der har en lav risiko og rummer en mulighed for at få et godt afkast, men du kan også få profil A, C eller D med lavere eller højere risiko. Du kan også vælge helt selv at stå for investeringen. Derfor er det også en god idé at overveje, om du vil flytte din tidligere opsparing fra gennemsnitsrente til PFA Plus, da det ofte godt kan betale sig, siger Jens Christian Pedersen. Tilpas ordningen til dit liv Med til den nye pensionsordning hører der desuden en god forsikringspakke, som giver sikkerhed, hvis du får problemer med dit helbred. Når Jens Christian Pedersen skal forklare, hvorfor det er også er vigtigt, at du tager stilling til denne del af din pensionsordning, bruger han ofte sig selv som eksempel: Jeg har en kæreste, et barn på 4 og en lillebror på vej, hus i Hvidovre, og jeg har derfor valgt maksimum på min PFA Erhvervsevne, så vi fortsat kan leve på den måde, vi gør i dag også hvis jeg i morgen skulle komme ud for noget, der gør, at jeg ikke længere kan arbejde. Min kollega, som endnu ikke har stiftet familie, har til gengæld helt andre behov, og hans pensionsordning ser derfor væsentlig anderledes ud end min, selvom vi har de samme basisdækninger, og han tilføjer: Derfor vil vi rigtig gerne rådgive det enkelte medlem. Noget af det allervigtigste, når vi i PFA rådgiver om pension, er nemlig, at vi lytter til, hvem vi sidder overfor. Før vi kan anbefale den helt rigtige løsning, har vi brug for at kende personens liv og behov. Book en rådgivningssamtale på Med webrådgivning, der kan foregå, hvor og hvornår det passer dig, viser PFA s rådgiver dig din økonomi i grafer og billeder på din egen computerskærm, samtidig med at I taler i telefon med hinanden. Hvilken investeringsprofil passer til dig? I PFA Plus bliver din opsparing investeret i markedsrente, hvor det er PFA eller dig selv, der står for investeringen. Profil B har en lav risiko og rummer en mulighed for at få et godt afkast, men du kan også vælge profil A, C eller D med lavere eller højere risiko: Læs mere på mitpfa.dk Du kan læse mere om PFA Plus på mitpfa.dk. Tag også dit Pensionstal, og få et smugkig på din fremtid på pensionstallet.dk. 20 MÅLEBLADET NR1-4

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Nye åbningstider i Metal Himmerland.

Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nr. 1 2012 Gennem længere tid, er arbejdspresset steget i afdelingen. Vi er derfor kommet i den situation, at vi er nødt til at ændre på tingene, for at få en balance

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning PENSION FOR FUNKTIONÆRER en enkel og fleksibel løsning 1 Indhold EN ENKEL OG FLEKSIBEL LØSNING Fordele 4 Moderne investeringsmuligheder 5 Fordele med KundeKapital 6 Pension for Funktionærer er udviklet

Læs mere

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7 31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe. 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Knud Pedersen Jernbanegade 20 4690 Haslev Nævnet har modtaget klagen den 28. januar 2010. Klagen angår spørgsmålet,

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

PENSION FOR FUNKTIONÆRER

PENSION FOR FUNKTIONÆRER PENSION FOR FUNKTIONÆRER en enkel og fleksibel løsning Funktionærer som er omfattet af en overenskomst med HK eller TL 1 VELKOMMEN TIL PENSION FOR FUNKTIONÆRER Pension for Funktionærer er udviklet for

Læs mere

Med virkning fra den 1. januar 2009 har KLF`s hovedbestyrelse besluttet at flytte alle pensionsindbetalinger fra Topdanmark til PFA.

Med virkning fra den 1. januar 2009 har KLF`s hovedbestyrelse besluttet at flytte alle pensionsindbetalinger fra Topdanmark til PFA. Kære medlem Med virkning fra den 1. januar 2009 har KLF`s hovedbestyrelse besluttet at flytte alle pensionsindbetalinger fra Topdanmark til PFA. Til grund for beslutningen ligger en meget grundig gennemgang

Læs mere

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning PENSION FOR FUNKTIONÆRER en enkel og fleksibel løsning 1 VELKOMMEN TIL PENSION FOR FUNKTIONÆRER Pension for Funktionærer er udviklet for at sikre en fortsat konkurrencedygtig og tidssvarende pensionsordning.

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Til og med august 2014 19. september 2014 Michel Klos 1 Indhold Indledning... 3 Dagpenge:... 4 13.850 mistede deres dagpengeret

Læs mere

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. - en enkel og fleksibel løsning

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. - en enkel og fleksibel løsning PENSION FOR FUNKTIONÆRER - en enkel og fleksibel løsning 1 VELKOMMEN TIL PENSION FOR FUNKTIONÆRER Pension for Funktionærer er udviklet for at sikre en fortsat konkurrencedygtig og tidssvarende pensionsløsning.

Læs mere

HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU December 2007 HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Klimamålingen 2007 Medarbejdervalg til TDC bestyrelsen Revision af Overenskomst 2007 Spørgeskemaundersøgelsen

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

LOS PENSION. en enkel og fleksibel løsning

LOS PENSION. en enkel og fleksibel løsning LOS PENSION en enkel og fleksibel løsning 1 EN ENKEL OG FLEKSIBEL LØSNING LOS Pension er udviklet for at kunne imødekomme medlemmernes behov for at skabe ansvarlige og attraktive arbejdspladser. Den nye

Læs mere

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Til a-kasser, jobcentre og kommuner m.fl. Njalsgade 72 A 2300 København S Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 Nyhedsbrev om bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status til og med maj 2015 11. juni 2015 1 Michel Klos Sammenfatning AK-Samvirke følger løbende udviklingen i hvor mange personer,

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling Karriere kompetence forsikring Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling CA giver dig meget mere end a-kasse Dit økonomiske sikkerhedsnet A-kassen er først og fremmest din forsikring ved arbejdsløshed,

Læs mere

Mulighed for at sammenligne jeres pensionsløsning med gennemsnittet for jeres branche og for virksomheder af samme størrelse.

Mulighed for at sammenligne jeres pensionsløsning med gennemsnittet for jeres branche og for virksomheder af samme størrelse. VIRKSOMHED Rapport d. 24. september 2014 PFA OPTIMATOR PFA Optimator er essensen af vores samlede viden om pensionsmarkedet i sin mest forenklede form. Et rådgivningsværktøj, der samler data fra PFA's

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

December 2014. Nyhedsbrev. Protektor for BROEN Danmark. Fattigdom i Danmark. Kære alle.

December 2014. Nyhedsbrev. Protektor for BROEN Danmark. Fattigdom i Danmark. Kære alle. December 2014 Nyhedsbrev Kære alle. Julen og dermed afslutningen på 2014 nærmer sig. Det har været et spændende år med mange forskellige arrangementer i foreningerne. Nye foreninger er kommet til, og rigtig

Læs mere

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning PENSION FOR FUNKTIONÆRER en enkel og fleksibel løsning 1 EN ENKEL OG FLEKSIBEL LØSNING Pension for Funktionærer er udviklet for at sikre en fortsat konkurrencedygtig og tidssvarende pensionsløsning. Løsningen

Læs mere

PHP Quick Teknisk Ordbog

PHP Quick Teknisk Ordbog PHP Quick Teknisk Ordbog Af Daniel Pedersen PHP Quick Teknisk Ordbog 1 Indhold De mest brugte tekniske udtryk benyttet inden for web udvikling. Du vil kunne slå de enkelte ord op og læse om hvad de betyder,

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014 Sag 235/2013 (2. afdeling) A, B, C, D, E, F, G og H (advokat Gert M. Lund for alle) mod Haderslev Kommune (advokat Erik Gram) I tidligere instanser er

Læs mere

Ledig og hvad nu? Her i pjecen kan du søge svar på en række spørgsmål, der typisk melder sig hos dig, der er blevet ledig.

Ledig og hvad nu? Her i pjecen kan du søge svar på en række spørgsmål, der typisk melder sig hos dig, der er blevet ledig. Ledig og hvad nu? Ledig og hvad nu? Her i pjecen kan du søge svar på en række spørgsmål, der typisk melder sig hos dig, der er blevet ledig. y Hvilke papirer skal du aflevere? y Hvordan bliver dagpengene

Læs mere

Er du træt af dit job? opsagt eller ledig? ved at afslutte en uddannelse? ved at flytte? Find dit nye job på FOA Job.

Er du træt af dit job? opsagt eller ledig? ved at afslutte en uddannelse? ved at flytte? Find dit nye job på FOA Job. F O A F A G O G A R B E J D E Er du træt af dit job? opsagt eller ledig? ved at afslutte en uddannelse? ved at flytte? Find dit nye job på FOA Job Brugervejledning Indholdsfortegnelse: Hvad kan du bruge

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

LEDIGHED OG VEJEN TIL JOB.

LEDIGHED OG VEJEN TIL JOB. LEDIGHED OG VEJEN TIL JOB. Indhold. Jobsøgning. 5 Regler for ledige. 9 3 KOM I SPIL PÅ JOBMARKEDET. Jobsøgning er en svær kunst at mes tre. Der findes ingen standardløsninger på, hvordan du skriver den

Læs mere

HER OG NU s sjette udgave i 2005 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s sjette udgave i 2005 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU December 2005 HER OG NU s sjette udgave i 2005 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Købstilbud på TDC Tryghedsaftalen LederPejling Undersøgelse om ledere og deres netværk

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Kort og godt om... Din pensionsordning

Kort og godt om... Din pensionsordning Kort og godt om... Din pensionsordning Pension handler om andet end alderdom, gråt hår og petanque! Pension handler både om din fremtid og din nutid. For din pensionsordning er både en opsparing og en

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Gode råd om CV. Denne pjece indeholder vejledning til dig om oprettelse og vedligeholdelse af CV på Jobcenterets hjemmeside. www.jobnet.

Gode råd om CV. Denne pjece indeholder vejledning til dig om oprettelse og vedligeholdelse af CV på Jobcenterets hjemmeside. www.jobnet. Gode råd om CV Denne pjece indeholder vejledning til dig om oprettelse og vedligeholdelse af CV på Jobcenterets hjemmeside www.jobnet.dk Alle ledige medlemmer skal oprette et CV, som A-kassen efterfølgende

Læs mere

Pensionsguide: Skal du vælge bonus frem for rentegaranti?

Pensionsguide: Skal du vælge bonus frem for rentegaranti? Pensionsguide: Skal du vælge bonus frem for rentegaranti? Flere hundredtusinde pensionskunder bliver tilbudt gigantbonusser, hvis de skifter ordning, men de forgyldes bare med deres egne penge, kritiserer

Læs mere

HER OG NU s fjerde udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s fjerde udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Oktober 2007 HER OG NU s fjerde udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Ny strategi i TDC Borgfred og overtallighed Individuelle lønsamtaler 2007 Feriehuse Helbredsforsikring

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Bekendtgørelse om feriedagpenge I medfør af 75 h, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348574 af 8. april 201427. maj 2010, som ændret ved lov nr. 14861540 af

Læs mere

Hvad skal jeg skrive?

Hvad skal jeg skrive? Hvad skal jeg skrive? I dette kapitel lærer du: I. At booke møder via email II. At tænke sociale medier ind i dit opsøgende salg 26 Telefonen er død! I gamle dage - dvs. før internet, sociale medier og

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Selvstændig... bibeskæftigelse

Selvstændig... bibeskæftigelse Selvstændig... bibeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Kontakt din afdeling i god tid... Hvad er selvstændig virksomhed... Om hobby/fritidsaktiviteter... Hoved- eller bibeskæftigelse... Bibeskæftigelse

Læs mere

PENSION MED GODE MULIGHEDER

PENSION MED GODE MULIGHEDER PENSION MED GODE MULIGHEDER EN ATTRAKTIV OG FLEKSIBEL LEDERPENSION TILPAS ORDNINGEN TIL DIT LIV Pension handler ikke kun om fremtiden, når du en dag går på pension. Det handler også om dit liv i dag. Om

Læs mere

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger Ergoterapeutforeningens TR-kursuskatalog 2014 I 2014 kan Etf s tillidsrepræsentanter, TR, fællestillidsrepræsentanter, FTR, og arbejdsmiljørepræsentanter, AMiR, vælge mellem uddannelse, kurser og workshops

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

26 februar 2015. Jeg har det som blommen i et æg. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 2

26 februar 2015. Jeg har det som blommen i et æg. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 2 26 februar 2015 Nr. 2-26. februar 2015. Nr. 2 Jeg har det som blommen i et æg Niels Balling fortsætter sit aktive arbejdsliv fra beboerbevægelsen som seniorjobber i Kvarterhuset Amagerbro Fotos: Per Sichlau

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Vil du med i kassen? Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs a-kasse. Forsidefoto: Mike Kollöffel. Layout: Joe Anderson.

Vil du med i kassen? Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs a-kasse. Forsidefoto: Mike Kollöffel. Layout: Joe Anderson. F O A s A K A S S E Vil du med i kassen? Vil du med i kassen? Er udgivet af Fag og Arbejde FOAs a-kasse Pjecen henvender sig til ansatte, som arbejder inden for kassens faglige områder, og som kan optages

Læs mere

Din pension på pka.dk

Din pension på pka.dk Din pension på pka.dk Klik ind Hvorfor nøjes med et brev i ny og næ? Vi skriver ikke så tit til dig - kun, når der er grund til det. Men vi har meget, vi gerne vil fortælle dig... Det gør vi på nettet.

Læs mere

Nyorientering Seniorpraksis

Nyorientering Seniorpraksis Nyorientering kom godt i gang! 1. PJVS-modellen 2. Den samfundsmæssige kontekst 3. Den fleksible efterløn 4. Indledende spørgsmål til dialogen i virksomheden 5. Muligheder med paletten af seniorpolitiske

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER BENJAMIN FRANKLIN, DEN AMERIKANSKE FILOSOF, FORFATTER, VIDENSKABSMAND OG JOURNALIST, STOD I SIN TID BAG ORDENE - TID ER PENGE. ET UDTRYK, DER HANDLER

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN

VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN LÆRERNES A-KASSE ER FOR ALLE UNDERVISERE. Lærernes a-kasse arbejder for dem, der åbner verden. De studerende, de nyuddannede, folkeskolelærerne, voksen- og ungdomsunderviserne,

Læs mere

Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeutforeningen Ergoterapeutforeningen meget mere end en fagforening meget mere end et fagligt fællesskab etf.dk Kontant rabat på studiebøger Praktik- og studieforsikring Rådgivning om arbejde og studier i udlandet Hjælp

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd Notat Til: Vedrørende: Det Lokale Beskæftigelsesråd Akutpakken Status på akutpakken Første del af notatet omfatter en generel orientering om akutpakken og dens indhold. Derefter følger en beskrivelse af

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Danmarks bedste arbejdsplads forretningsdrevet HR i verdensklasse HR & Ledelsesdagen, 22 maj 2013 ATP Koncerndirektør for Kunder & HR, Lilian

Danmarks bedste arbejdsplads forretningsdrevet HR i verdensklasse HR & Ledelsesdagen, 22 maj 2013 ATP Koncerndirektør for Kunder & HR, Lilian Danmarks bedste arbejdsplads forretningsdrevet HR i verdensklasse HR & Ledelsesdagen, 22 maj 2013 ATP Koncerndirektør for Kunder & HR, Lilian Mogensen En arbejdsplads i verdensklasse igen og igen det er

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

HK-medlemmer har flere muligheder

HK-medlemmer har flere muligheder Weidekampsgade 8 HK/Danmark +++ 2857 +++ 0900 København C 09 Det Og der er mange andre fordele vil tage lang tid at opremse alle de fordele, du automatisk får som medlem af HK. Du får medlemsblade og anden

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

Nyhedsbrev oktober 2014

Nyhedsbrev oktober 2014 Nyhedsbrev oktober 2014 Haderslev, 28. oktober 2014 udgravningsdata.dk Tlf: 73 52 34 69/24 60 78 53 Så er efteråret over os og det er tid til refleksion over årets hidtidige aktiviteter i MUD, samt fremtidige

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Specialister i softwareudvikling Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Projekter med Centic 1) Udgangspunktet er jeres virksomhed Den it-løsning vi leverer til jeres

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Produktportefølje. Frisbee Forever. Produktportefølje for Simon Kunddal

Produktportefølje. Frisbee Forever. Produktportefølje for Simon Kunddal Produktportefølje I dette dokument har jeg kort skitseret en række af de produkter, prototyper og koncepter som jeg igennem henholdsvis mit studie, praktikophold og studiejobs har produceret. Frisbee Forever

Læs mere

AUGMENTED REALITY GØR TRYKSAGEN LEVENDE DEN GRAFISKE BRANCHE KOBLER TRYKTE OG DIGITALE MEDIER SAMMEN

AUGMENTED REALITY GØR TRYKSAGEN LEVENDE DEN GRAFISKE BRANCHE KOBLER TRYKTE OG DIGITALE MEDIER SAMMEN AUGMENTED REALITY GØR TRYKSAGEN LEVENDE DEN GRAFISKE BRANCHE KOBLER TRYKTE OG DIGITALE MEDIER SAMMEN Augmented Reality giver tryksagen en ny dimension, og det kunne 2.800 marketing- og kommunikationschefer

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Er du medlem af en a-kasse, der kender dit fag?

Er du medlem af en a-kasse, der kender dit fag? Er du medlem af en a-kasse, der kender dit fag? Vi er AJKS AJKS er formidlernes foretrukne a-kasse. Vi organiserer journalister, fotografer, pressefotografer, grafikere, produktions medarbejdere, web-redaktører,

Læs mere

Husk altid at skrive alle arbejdstimer, også ulønnede, samt timer med selvstændig virksomhed, ferie og sygdom på dagpengekortet.

Husk altid at skrive alle arbejdstimer, også ulønnede, samt timer med selvstændig virksomhed, ferie og sygdom på dagpengekortet. 1 Vejledning om dine rettigheder og pligter som ledig Denne vejledning beskriver dine generelle rettigheder og pligter som ledig. Som ledig skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men der er flere

Læs mere

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 2 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING KORT FORTALT Vi tilbyder frem til

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Feriedagpenge Side 1. Indhold

Feriedagpenge Side 1. Indhold FERIEDAGPENGE - i ferieåret 1. maj 2013 til 30. april 2014 Feriedagpenge Side 1 Indhold 1. Betingelser for udbetaling... 2 2. Optjening af feriedagpenge... 3 3. Optjent ferie hos en arbejdsgiver... 3 4.

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

A Publication of Company XYZ

A Publication of Company XYZ A Publication of Company XYZ En guide for studerende om LinkedIn I guiden her får du tips til, hvordan du laver en grundlæggende LinkedIn-profil, og hvordan du kan bruge den til at synliggøre dig selv

Læs mere