Design af arbejdsrum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Design af arbejdsrum"

Transkript

1 Design af arbejdsrum gennem etnografiske metoder og medarbejderinvolvering Eva Bjerrum & Anne Bøgh Fangel Hvordan kan man bruge etnografiske metoder og medarbejderinvolvering i en proces til design af arbejdsrum? En proces, der giver arkitekterne input til design af gode arbejdsrum? En proces, der hæver diskussionen fra støj i storrum -diskursen? En proces, der giver organisationen et afsæt til at udvikle de mentale rammer for arbejdet og styrke medarbejdertrivslen? Denne artikel kommer med bud på, hvordan det kan lade sig gøre både at udvikle organisationer og skabe ejerskab til nye arbejdsrum. disse år er der mange virksomheder og I offentlige institutioner, der nytænker de fysiske rammer, arbejdet skal foregå i. De individuelle kontorer bliver i stigende omfang erstattet af åbne kontormiljøer, hvor ledere og medarbejdere sidder sammen. Det er der mange årsager til. På det helt overordnede plan betyder globaliseringen og digitaliseringen, at medarbejdere kan udføre en del af arbejdet virtuelt og uafhængigt af tid og sted, og det har ændret brugen af og behovet for virksomheders fysiske rum. Samtidig er der kommet større fokus på, at mange resultater skabes i et samarbejde på tværs af de klassiske organisatoriske skel. Det giver ligeledes helt nye behov i virksomheders og offentlige institutioners fysiske rum, hvor kontordesign ofte er fra en tid med helt andre arbejdsprocesser, andre strategier og ikke mindst en helt anden forandringstakt. Men i takt med denne udvikling har der, i medierne såvel som inden for forskningen, rejst sig en debat om de arbejdsmiljømæssige konsekvenser af indførelsen af åbne kontormiljøer. Det er især udfordringen med støj, som har været genstand for debatten, og mere åbne kontormiljøer er blevet problematiseret i en række forskellige undersøgelser gennem de senere år (Pejtersen m.fl. 2011; Witterseh m.fl. 2004; Pejtersen & Allermann 2004). Et eksempel herpå er Peter Holdt Christensens bog Rumforskning fra 2009, som indeholder en historisk tour de force over nogle af de forskningsartikler fra forskellige lande, der har haft fokus på fordele og ulemper ved fysiske rum. Det er rigtigt, at et stort måske endda det altoverskyggende problem ved kontorlandskaber er støj og forstyrrelser, skriver Peter Holdt Christensen (Christensen 2009, 13), og han konkluderer i slutningen af sin bog: Ud fra bogens teoretiske analyser synes det således ikke forkert at konkludere, at mange Tidsskrift for ARBEJDSliv, 16 årg. nr

2 organisationer tilsyneladende kaster sig over kontorlandskaber for at skabe et omdømme, der emmer af innovation, kreativitet, samarbejde og videndeling. Dette sker dog oftest på bekostning af de ansatte der til gengæld oplever overfyldte kontorrum, mange forstyrrelser, få muligheder for koncentration og i øvrigt problemer med belysningsforhold, støj og temperaturer (Christensen 2009, 193). Men på linje med andre forskere, der gennem de senere år har beskæftiget sig med støj i åbne kontorlandskaber (Pejtersen m.fl. 2011; Pejtersen & Allermann 2004; Witterseh m.fl. 2004), så forbliver det uklart, hvad han forstår ved kontorlandskaber og ikke mindst, hvad støj egentlig er. I sin bog anvender Peter Holdt Christensen gennemgående ordet kontorlandskabet om de fysiske rammer, der indføres rundt omkring for at øge videndeling og samarbejde. Kontorlandskabet beskrives som en moderne udgave af det tyske Bürolandschaft fra 1960 erne. Men selve begrebet Kontorlandskabet bliver ikke defineret i bogen. Manglende definitioner og forskellige definitioner er således et rigtig godt eksempel på den begrebsforvirring, der stadig eksisterer i debatten om fysiske rum (Bjerrum m.fl. 2007, 61). En begrebsforvirring, der yderligere bliver problematisk, hvis konklusionen stilles for skarpt op at kontorlandskaber per automatik skaber arbejdsmiljøproblemer. I Danmark har kontorindretningen de seneste 20 år i højere grad været baseret på Francis Duffys (Duffy 1997) tilgang til det aktivitetsbaserede arbejdsmiljø med forskellige rum til forskellige arbejdsaktiviteter end ideerne bag det tyske Bürolandschaft, som Holdt Christensen bygger sit argument op om. I en artikel publiceret i Tidsskrift for Arbejdsliv (Bjerrum m.fl. 2007) har vi tidligere problematiseret den manglende nuancering af begrebet og peget på, at der også kan være andre ting på spil. Både i forskningsprojekter og i vores forskningsbaserede rådgivningsopgaver er der meget forskellige fysiske udformninger i virksomheder og offentlige institutioner og ligeledes mange forskellige årsager til, om fysiske rammer giver trivsel eller frustration. Og nøglen til at finde årsagerne til succes eller fiasko ligger af og til begravet i nogle helt andre forhold end i den konkrete udformning af de fysiske rammer. Vi mener derfor, at det er afgørende ikke bare at stille sig tilfreds med en cementering af, at kontorlandskaber er ensbetydende med en ledelse, der taler om innovation, og medarbejdere, der taler om støj i storrum. Og at der dermed opstår en fastlåst arbejdsmiljøproblematik, som ikke står til at ændre. Formålet med denne artikel er at præsentere og diskutere en række metoder, vi har udviklet i de senere år for at undersøge, om det er muligt at finde nye veje til trivsel i rum gennem etnografiske observationer og medarbejderinvolvering. På sporet af arbejdsopfattelsen Allerede tilbage i 2003 viste et nordisk forskningsprojekt, at der var en interessant relation mellem trivsel i rum, videndeling og et helt nyt begreb, der blev kaldt arbejdsopfattelse (Bjerrum & Fangel 2005; Bjerrum & Aaløkke 2005; Bjerrum m.fl. 2007; Fangel & Aaløkke 2008). Projektet handlede om sammenhængen mellem innovation, samarbejde, videndeling og ny kontorindretning. I projektets tre danske casevirksomheder blev der gennemført observationer og 150 interviews. Og på trods af at teamsamarbejde var en vigtig del af alle tre virksomheders strategi, så viste det sig, at mange ledere og medarbejdere havde en snæver opfattelse af, hvad rigtigt arbejde er, som ikke hang sammen med de- 62 Design af arbejdsrum gennem etnografiske metoder og medarbejderinvolvering

3 res faktiske daglige aktiviteter. At det rigtige arbejde var individuelt, det man havde planlagt og foregik foran en pc ved skrivebordet i fred, ro og fordybelse. Det rigtige arbejde var de arbejdsaktiviteter, ledere og medarbejdere karakteriserede som effektive ; ad hoc-møder, spørgsmål og ikke planlagte aktiviteter blev beskrevet som ineffektive og forstyrrelser i forhold til at nå det rigtige arbejde. Så arbejdsopfattelsen viste sig ligeledes at være et element i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, fordi flere af medarbejderne ikke oplevede, at de kunne nå deres arbejde i løbet af arbejdsdagen og derfor var nødt til at arbejde videre med det rigtige arbejde derhjemme (Bjerrum m.fl. 2007). Forskningsprojektet viste en sammenhæng mellem arbejdsopfattelse og rum. At arbejdsopfattelse kunne spille med eller mod de fysiske rammer, ledere og medarbejdere var placerede i. At en opfattelse af det rigtige arbejde som individuelt og som krævende fred og ro og fordybelse ikke harmonerer med en placering i kontormiljøer sammen med kolleger. At den opfattelse af rigtigt arbejde kan føre til den holdning, at alt, hvad der ikke er stille, er ensbetydende med støj. Vi kom som de første på sporet af begrebet arbejdsopfattelse, og det felt har vi arbejdet med siden, både rådgivningsmæssigt og forskningsmæssigt (Bjerrum m.fl. 2007). Arbejdsopfattelsen adskiller sig fra begreberne articulation work og invisible work (Star 1991; Strauss 1988; Berg 1997), som hovedsagelig fokuserer på det usynlige arbejde: The important thing about articulation work is that it is invisible to rationalized models of work (Star 1991, 275). Articulation work og invisible work defineres som arbejde og arbejdsaktiviteter, der er usynlige for andre, f.eks. chefer, pårørende, familiemedlemmer, kolleger m.fl. Arbejdsopfattelsen er til forskel herfra det arbejde og de arbejdsaktiviteter, man selv opfatter som rigtigt arbejde. I New Ways of Working Lab har vi de seneste år arbejdet med at udvikle et helt nyt sæt af metoder, som giver et mere nuanceret billede af det rigtige arbejde. Et sæt metoder, som ikke alene giver os redskaber til bedre at forstå organisationer, og hvordan de arbejder, men også er designet til at kommunikere og visualisere vores observationer, afdække ikke-erkendte problemstillinger, frembringe bedre diskussioner og lede til forandringer i organisationer og deres arbejdsrum. Vores arbejde i organisationer er inspireret af organisationsteoretikere som Stacey (2003; 2005; 2007), Weick m.fl. (2005) og Shaw (2002). Teoretisk ramme At designe nye fysiske rammer, der virker, handler om at udvikle organisationer. Marianne Stang Våland (Våland 2009) viser i sin ph.d.-afhandling, at rum repræsenterer muligheden for at tale om komplekse, organisatoriske temaer på en ny måde. Man kan have mange fine visioner for en arbejdsplads, man kan designe fantastiske fysiske rammer, men om det straks ender i en faslåst støj i storrum -diskurs, eller debatten på arbejdspladsen også indeholder nuancerede bud på fordele og ulemper, beror både på den kultur, der hersker i organisationen, arbejdsopfattelsen, om ledelsen selv deltager aktivt, om der igangsættes processer med medarbejderinvolvering, eller om det bare er en topstyret beslutning. Det har mange organisationer måttet sande, når de efter indflytningen i nye kontordomiciler oplever faldende medarbejdertilfredshed og problemer med arbejdsmiljøet (Bjerrum & Aaløkke 2005). Derfor er medarbejderinvolvering blevet et forsøg på at skabe ejer- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 16 årg. nr

4 skab og trivsel i forhold til nye fysiske rammer på arbejdspladsen. Vores forståelse af arbejdsmiljøbegrebet er udsprunget af det nordiske perspektiv på arbejdsmiljø, hvor arbejdsgivere og medarbejdere gensidigt anerkender hinanden (Sørensen m.fl. 2012), og hvor der er fokus på medarbejdere som aktivt handlende og involverende subjekter på arbejdspladsen. Den nordiske tilgang har formået at rumme både kritik af problematiske elementer i udviklingen af arbejde og forslag til fremadrettet udvikling, hvor ledelse og medarbejdere kan finde et grundlag for fælles forståelse og handling (Sørensen m.fl. 2012). Det nordiske perspektiv på arbejdsmiljø understreger, at oplevelsen af og tilslutning til fælles mål kun vanskeligt indføres som en rent ledelsesstyret proces, og at det ikke kan gennemføres med tvang. Det er en proces, som kun kan gennemføres, når medarbejderne opnår medejerskab (Sørensen m.fl. 2012). Vores arbejde tager udgangspunkt i teorien om, at mulighederne for ledelsesmæssigt at kontrollere forandringsprocesser i virkeligheden er stærkt begrænsede. En organisation er et komplekst system (Stacey 2007), hvor man ikke bare på direktionsgangen kan beslutte en vision for tværgående samarbejde eller ændringer i arbejdsformer og fysiske rum, formidle visionen og mål for forandringerne til medarbejderne og så sker det af sig selv. Man kan nemlig ikke på nogen måde forudsige, hvordan visioner og målsætninger vil blive modtaget, behandlet og tolket i organisationen. I de senere år er det blevet udbredt, at organisationer arrangerer strategiworkshops eller værdiworkshops, hvor medarbejderne kan give deres input til udviklingen af virksomhedens strategi. Baggrunden for dette ligger i en erkendelse af, at medarbejdernes ejerskab til og identifikation med eller indflydelse på virksomhedens mål er en afgørende forudsætning for, at målene opfyldes (Sørensen m.fl. 2012). En bottom-up -tilgang i udviklingen af virksomhedens strategi er således et vigtigt redskab for at sikre medarbejdernes ejerskab til vigtige organisatoriske strategier. Udviklingen er påvirket af organisatoriske udviklingsteoretikere som Karl E. Weick, der understreger vigtigheden af at skabe en struktureret ramme for at skabe mening i forandringsprocesser det han kalder en meningsskabende proces (Weick m.fl. 2005). Hans argument er, at hvis vi ikke giver mulighed for at skabe mening i en struktureret ramme, vil det bare ske andre steder. En meningsskabende proces er afgørende for deltagerens oplevelse af medejerskab og et vigtigt redskab til at ændre tanker og adfærd i forbindelse med forandringsprocessen. I vores arbejde med organisationer ser vi det som vores rolle at facilitere meningsskabende processer og sætte nye samtaler i gang. Her lægger vi os op ad organisationsforskere som Patricia Shaw, Ikujiro Nonaka og Georg Von Krogh, som alle fremhæver betydningen af samtaler i udviklingen af organisationer (Krogh m.fl. 2000; Shaw 2002). Vores argument er, at det er vigtigt at udvikle nye måder til at beskrive holdninger og adfærd i organisationer. At udfordre praksis ved at give alternative billeder af organisationen eller inddrage ledere og medarbejdere i en proces, hvor de udfordrer hinandens accepterede forståelser af organisationen, deres arbejde og forskellige rumlige løsninger. Det at skabe en mere optimal rumindretning kan således blive en katalysator til at reflektere over arbejdsliv og arbejdspraksis. Metodisk ramme I løbet af de seneste 10 år har vi eksperimenteret både med den måde, vi laver observationer på, og den måde vi bringer vores resultater i spil på i organisationer. 64 Design af arbejdsrum gennem etnografiske metoder og medarbejderinvolvering

5 Vi benytter os af semistrukturerede interviews (Kvale 1996) og forskellige involveringsmetoder inspireret af bl.a. Gaver (Gaver m.fl. 1999), men vi har fået større fokus på udvikling af nye formidlingstiltag baseret på etnografisk feltarbejde. Vores tilgang til etnografisk feltarbejde er passiv deltagelse (Spradley 1980). Vi er til stede på arbejdspladserne, men vi deltager eller interagerer ikke med medarbejderne i nævneværdigt omfang, da vi ikke ønsker at blande rollerne. Som Spradley siger: Jo mere du ved om en situation som en almindelig deltager, jo sværere er det at studere det som en etnograf (Spradley 1980, 61). Vores mål er at udforske og fokusere, ikke at være forudindfattede, men at studere felten med undren. Vi laver observationer af brugen af faciliteter og artefakter, situationer og adfærd i organisationer. I vores observationer er fokus på oversete eller dominerende mønstre og at se på organisationen med et friskt blik. Ofte er vi to personer, som foretager observationerne samtidigt, og vi diskuterer ikke vores iagttagelser, før vi hver især har gjort vores egne overvejelser og undren, da vi ønsker at være så åbne som muligt og ikke for tidligt påvirke hinandens synspunkter og refleksioner. Når vi laver observationer registrerer vi, hvordan stemningen er, hvordan kommunikationen foregår, om der er meget lyd og bevægelse i et rum, mange eller få tilstede, telefonsamtaler, brug af teknologi og rum, hvordan mødet med kunden eller borgeren foregår osv. I vores observationer tager vi omfattende feltnoter. Men for at danne os et overblik over arbejdsmønstre har vi udviklet to supplerende feltmetoder, der også tjener som vigtige kommunikative redskaber i vores feedback til organisationen: 1) Snapshots, hvor vi laver fem minutters registreringer af, hvad der sker i kontormiljøet. Gentagne registreringer giver os et overblik over de dominerende arbejdsmønstre og er også nyttige til at illustrere eventuelle forskelle mellem afdelinger. 2) Episoder, hvor vi laver 15-minutters beskrivelser af, hvad vi ser og hører på arbejdspladsen. Igen giver disse gentagne beskrivelser os et indblik i arbejdsliv i forskellige afdelinger i en organisation og er også nyttige til at illustrere arbejdsgangene i arbejdsmiljøet. I det følgende vil vi beskrive udviklingen og brugen af disse metoder mere detaljeret. Snapshots Snapshots er en metode, som vi har udviklet i de senere år. Oprindeligt kom inspirationen til udviklingen af metoden fra arkitekt Jesper Steens forskning inden for syntaksanalyse af rum, hvor han arbejder på at etablere en sammenhæng mellem rumkonfiguration og bevægelse (Steen m.fl. 2005; Steen 2009). Vi fik kendskab til syntaksanalyse af rum under et forskningssamarbejde med Jesper Steen i 2003 (Dekar) og tog straks tanken om at registrere bevægelser i arbejdsrummet til os. Så vi begyndte at eksperimentere med at bruge snapshots som et supplerende værktøj til at tage feltnoter i vores etnografiske arbejde. I begyndelsen bevægede vi os rundt i kontormiljøer udstyret med grundplaner og registrerede, hvilke aktiviteter medarbejdere var engageret i. Aktiviteterne illustreres med ikoner, f.eks. taler i telefon, arbejder alene og ad hoc-møder. Se figur 1-3 på næste side. Efter at have lavet flere af disse tegninger dukkede der ofte et mønster op. Vi fandt, at dette var et værdifuldt supplement til vores feltnoter, og vi opdagede, at snapshots også kunne bruges som et stærkt værktøj til at kommunikere resultaterne. Dette blev særligt tydeligt, da vi begyndte at eksperimentere med at registrere sekvenser af akti- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 16 årg. nr

6 Figur 1. Signaturforklaring Figur 2. Eksempel på snapshot step 1 Figur 3. Eksempel på snapshot step 2 viteterne inden for fem minutter. Det giver et billede af de dominerende aktiviteter, arbejds- og kommunikationsmønstre i dette tidsrum. Og når aktiviteterne blev gengivet som animationer i PowerPoint, havde vi et nyt værktøj til at formidle vores observationer. Ved at bruge snapshots med ikoner forbliver fokus på aktiviteterne snarere end personerne. Selv om medarbejdere kan genkende et skrivebord eller et sted på skitsetegningerne, når vi præsenterer snapshots, er det ikke det samme som levende billeder, hvor man kan genkende ansigter, omgivelser og høre stemmerne. Vi bruger fem minutters snapshots til at give organisationerne et meget konkret billede af aktiviteterne i organisationen. Nogle gange kan vi bruge et snapshot til at illustrere det typiske aktivitetsmønster i organisationen. Andre gange viser vi variationen mellem dage, mellem afdelinger eller tidspunkter på dagen. Eller der tages udgangspunkt i forskellige snapshots for at illustrere, at der netop ikke er et mønster. Episoder Episoder er en fortællemetode til at fastholde situationer i en mini-iscenesættelse af observationerne. Episoder er både en registreringsmetode og en måde at visualisere de karakteristiske arbejdsmønstre på en arbejdsplads. Vi bruger episoder til at beskrive møder og det daglige arbejdsliv i en organisation, så episoderne giver indhold til snapshots ved at beskrive indholdet i en dialog, og hvad der sker, når der er bevægelser i rummene. Når vi laver episoder, skriver vi alt det ned, vi ser og hører på en arbejdsplads. Vores historier er så faktuelle som muligt, og vi inkluderer alle detaljer uden at medtage eventuelle vurderinger af betydning eller relevans. Vi anonymiserer episoder både for at 66 Design af arbejdsrum gennem etnografiske metoder og medarbejderinvolvering

7 holde fokus på historien, aktiviteter, kommentarer og temaer og for at beskytte enkeltpersoner. Vi laver mange episoder og bruger dem til at opdage mønstre. Når vi præsenterer vores resultater i en organisation, bruger vi episoder til gradvist at opbygge et centralt tema, et dilemma eller en konklusion. Ved at fortælle små historier fra en organisations hverdag kan situationer overraske eller genkendes, og på den måde bliver resultaterne relevante input til refleksion eller nytænkning. De etnografiske metoder involverer ledere og medarbejdere på to måder. De giver i første omgang stemme til de medarbejdere, som normalt er tilbageholdende i en brugerinddragelsesproces. I næste omgang danner de grundlag for workshops, hvor de billeder og historier, som er blevet vist og fortalt, diskuteres og inddrages af ledere, medarbejdere og arkitekter i det konkrete design af arbejdsrum. Etnografiske metoder som et redskab til organisationsudvikling Gennem de senere år har vi i stigende grad oplevet, at etnografiske metoder er et nyttigt værktøj i forbindelse med design af nye fysiske rammer. I det følgende vil vi præsentere tre forskellige eksempler på, hvordan vi har brugt de ovennævnte etnografiske observationer og metoder i forbindelse med design af nye kontormiljøer. I alle tre cases havde organisationerne fokus på at skabe mere optimale arbejdsrum, der i højere grad tog udgangspunkt i medarbejdernes arbejdsprocesser. Alle tre cases blev tilrettelagt som involveringsprocesser i tråd med Sørensens (Sørensen m.fl. 2012) tanker om, at det er afgørende at inddrage medarbejderne i sådanne processer for at sikre medejerskab og trivsel. I de to første cases blev de etnografiske metoder brugt til formidling for såvel ledere og medarbejdere i de involverede organisationer. I den tredje case var medarbejderne selv medskabere af de etnografiske data. Resultaterne af involveringsprocesserne gav i alle tre cases input til design af nye typer arbejdsrum, men også nye tanker om det arbejde, der kan foregå i rummene. Case 1: Etnografiske observationer til ændring af arbejdsopfattelse Den første case, vi vil beskrive, blev gennemført som en konsulentopgave for Facility-afdelingen hos en af Danmarks førende udbydere af finansielle tjenesteydelser. Vi blev engageret til at hjælpe med at sikre, at et nyt koncept for de fremtidige kundecentre ville opfylde behovene hos medarbejderne i organisationen og give dem input til, hvordan de kunne udvikle nye måder at møde deres kunder på. Det er vores erfaring, at med en involveringsproces, hvor man udelukkende får lederes og medarbejderes synspunkter og holdninger frem, er der fare for at vanetænkning kan blive dominerende. Vi foreslog derfor at gennemføre et etnografisk studie af arbejde og samarbejde. Ideen var at give et nuanceret billede af arbejdet, der kunne bruges som et afsæt til at diskutere, hvordan kontorindretningen kunne understøtte arbejdsprocesserne og forbedre kundeservice fremover. Vi blev engageret til opgaven sammen med et arkitektfirma, som skulle undersøge de nuværende bygningsfysiske forhold, og som på baggrund af vores analyse skulle visualisere nye muligheder. Indretningen Kundeområdet var et åbent kontormiljø med omkring 20 rådgivere placeret i hold på tre. Når man kom ind fra gaden, gik man direkte ind på kontoret. En lille skranke markerede, hvor man skulle henvende sig, og midt i lokalet var der et lille mødeområde med et bord og et par stole til kundemøder. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 16 årg. nr

8 Resultaterne Vores etnografiske studie viste, at det eksisterende kontormiljø havde mangler i mere end én henseende. I kontormiljøet var der stort set ingen adskillelse mellem front stage og back stage, hvilket var problematisk for både medarbejdere og kunder. Der blev holdt møder med kunderne ved mødeborde, der stod midt i arbejdsrummet, kun lige markeret af med en enkelt skillevæg. Vores observationer viste et kontormiljø præget af intense skift mellem aktiviteterne. Der var masser af bevægelse og mange konfliktende arbejdsprocesser. Medarbejderne udarbejdede tilbud, lavede beregninger, læste, snakkede i telefon med kunder, havde møder med kunder, havde tæt samarbejde med deres kolleger, hvor faglige spørgsmål/ svar hele tiden flød i en lind strøm henover skriveborde. Alt dette foregik i samme rum på samme tid. Medarbejderne var konstant splittet mellem ønsket om at være til rådighed og behovet for at være i stand til at trække sig tilbage en gang imellem for at koncentrere sig om at udarbejde tilbud og foretage beregninger. Selvom vores observationer viste, at de var meget kundeorienterede, var de fysiske rammer til at møde kunderne ikke gennemtænkte. Ofte virkede kunderne forvirrede og følte sig lidt malplacerede. Som en af kunderne udtrykte det: Du ender lige midt i et kontormiljø. Strengt taget føler jeg mig ikke særlig velkommen. Men de er rare, når du kommer til at tale med dem. De fleste kundemøder blev holdt på kontoret, og enkelte planlagte kundemøder foregik i møderum i en anden bygning. I vores interviews med medarbejderne hørte vi den samme historie igen og igen: Jeg formåede at lukke et par lån over telefonen. Brugte ti minutter på frokost. Jeg havde planlagt, hvad jeg ville gøre, men så ringede en kunde, og jeg endte med at lave noget andet. Medarbejderne fortalte os, hvordan de forsøgte at planlægge deres dag for at arbejde mere effektivt: Jeg har været på et kursus kaldet God planlægning sælger, så jeg forsøger at lave en struktur i min uge. Mandag og tirsdag store opgaver og forespørgsler pr. telefon til kunderne. Onsdag køredag. Torsdag kreditvurderinger. Fredag møder. Planlægningen var i stor modsætning til den virkelighed vi mødte, og vi kunne se, at medarbejderne kæmpede mellem ønsket om at arbejde effektivt og opretholde et højt niveau af kundeservice. Så medarbejderne havde en opfattelse af, at det rigtige arbejde var det, de havde planlagt, og den opfattelse kolliderede dagligt med deres uforudsigelige arbejdsdag. Vi kunne have valgt et snævert fokus på den fysiske indretning og udelukkende have anbefalet en række indlysende forbedringstiltag i forhold til den fysiske indretning. Men vi valgte også at konfrontere dem med det planlægnings- og effektivitetsparadoks, vi havde set og hørt og derigennem åbne op for en diskussion af arbejdet og kundemødet i fremtiden. Når vi gjorde dette, var det, fordi vi kunne se, at denne diskussion var afgørende for, om de nogensinde ville komme i mål med fysiske rammer, der både understøttede arbejdsprocesserne og medarbejdertrivslen. Formidling af resultater Formidling af resultaterne er altid en udfordrende opgave. Vi er optagede af at få sat temaerne på dagsordenen på en måde, så organisationen kommer videre. Det er afgø- 68 Design af arbejdsrum gennem etnografiske metoder og medarbejderinvolvering

9 rende for os ikke at udstille nogen eller sætte nogen i en vanskelig situation. Men hvis præsentationen skal være en øjenåbner, så må fortællingen bygges meget bevidst op. I det følgende vil vi præsentere, hvordan vi brugte snapshots, episoder og andre former for grafiske visualiseringer til at nå det mål. Brug af snapshots til at formidle resultaterne Til formidling af aktiviteterne i kontormiljøet brugte vi snapshots. Ved at vise dem eksempler på vores tegninger fra kontormiljøet gav vi dem et levende billede af niveauet for aktiviteterne på kontoret. Dette blev understøttet af animationen af et snapshot, hvor vi gennemgik alle aktivitetsskift på kontoret inden for fem minutter. Styrken ved at lave denne form for animation var tydelig i dette tilfælde, hvor de ansatte blev overraskede over mængden af aktiviteter, som fandt sted på kontoret samtidigt. Brug af episoder til at formidle resultaterne Vi havde også udvalgt en række episoder, som vi brugte til at illustrere centrale konklusioner i undersøgelsen (se figur 4). Vi ønskede at illustrere udfordringerne med den uklare grænse mellem front stage og back stage. Ved at præsentere små episoder fra kundemøder og fra arbejdsrummet levendegjorde vi situationerne. Ved at holde en anonymiseret form sørgede vi for, at fokus blev fastholdt på udfordringerne og ikke på den enkelte medarbejder. Episoderne gjorde stort indtryk på både ledere og medarbejdere, som kunne genkende situationerne, men nu også pludselig var i stand til at se tingene fra et kundeperspektiv. Episoderne blev desuden suppleret med kundeudtalelser fra interviews. Grafisk visualisering af resultater Vi ønskede også at vise, hvordan de planlægningsværktøjer, medarbejderne anvendte, stod i direkte modsætning til de arbejdsaktiviteter, vi observerede i kontormiljøet. For at kunne kommunikere den udfordring lavede vi en grafisk illustration, der fremhævede, hvor svært det var at planlægge arbejdet (se figur 5 på næste side). Visualiseringen blev lavet som en animation af udviklingen af en to-do -liste i løbet af en uge. Animationen viste, hvordan medarbejderne planlagde en række opgaver for hver dag, men så ringede kunderne med forskellige forespørgsler eller dukkede op på kontoret. Der var løbende henvendelser fra kolleger, og medarbejderne endte med at lave andre opgaver end dem, de havde planlagt. Både ledere og medarbejdere blev overraskede over paradokset i at forsøge at planlægge så detaljeret i en fuldstændig uforudsigelig hverdag. Dette blev ivrigt diskuteret på workshoppen efter præsentationen. Figur 4. Episodeuddrag Uklar grænse mellem front stage og back stage En kunde kommer ind. En af de finansielle rådgivere kommer straks hen. Kunden ønsker at tale med en af de andre rådgivere, men han snakker i telefon. Kunden stiller rådgiveren et spørgsmål. Rådgiveren vender tilbage til sit skrivebord for at tjekke det på computeren. Kunden er ladt tilbage i midten af rummet. Det ser ud som om, han er usikker på, om han skal følge med rådgiveren, men rådgiveren bliver ved med at tale, så langsomt nærmer kunden sig forsigtigt skrivebordet. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 16 årg. nr

10 Figur 5. Grafisk visualisering af to-do liste Ændringer i organisationen og det fysiske design Gennem hele processen havde vi et tæt samarbejde med arkitekten, som ud fra vores observationer lavede forslag til rum, der understøttede både interaktion og fordybelse og et bedre møde med kunden. Præsentationen og workshoppen gav desuden ledere og medarbejdere et nyt grundlag for at tale om arbejde og kundearbejde i organisationen. For lederne og medarbejderne blev præsentationen et referencepunkt, ikke kun i deres daglige refleksioner over deres arbejde, men også i deres strategiske diskussioner om, hvordan de ønskede at arbejde i fremtiden. Når man kommer ind på arbejdspladsen i dag, er der sket en række fysiske ændringer, som forbedrer arbejdsmiljøet og giver et bedre møde med kunden. Men den største forandring, kan man ikke umiddelbart se. Det er en anden forståelse af arbejdets karakter. Og den forståelse spiller nu sammen med de fysiske rammer arbejdet foregår i. Case 2: Etnografisk analyse til nyt møderumsdesign Den anden case, vi har valgt at beskrive, var en opgave, vi lavede for og i samarbejde med arkitektfirmaet Formsprog. Formsprog havde et ønske om at arbejde med en bredere palet af møderumsindretninger i deres rådgivning. De kunne se, at de kunne tilføre deres kunder noget helt nyt ved at tænke indretningen af møderum bredere. De bad om vores input til udviklingen af et sæt mødetypologier, de kunne bruge i deres design af kontormiljøer. Tanken var at nå 70 Design af arbejdsrum gennem etnografiske metoder og medarbejderinvolvering

11 Figur 6. Møderum med få funktioner frem til mere optimale møderum til f.eks. projektmøder, scrum-møder, ledermøder, kundemøder mv. At forskellige typer møder direkte kunne kobles til forskelligt møderumsdesign. I denne case arbejdede vi sammen med arkitekterne fra start til slut. Vi tog udgangspunkt i en konkret opgave, Formsprog havde for Ditmer, en it-virksomhed, hvor Formsprog skulle lave indretningen af et nyt domicil. Vi designede et etnografisk studie, hvor vi lavede observationer af formelle og uformelle møder i organisationen kombineret med semistrukturerede interviews af udvalgte ledere og medarbejdere. Indretningen It-virksomheden havde til huse i en gammel lagerbygning med højt til loftet og stort set hele organisationen samlet i et stort rum. Når man kom ind fra gaden, gik man direkte ind i kontoret. Der var to møderum. Det ene var indrettet klassisk med et langt bord med en skærm til præsentationer for enden (se figur 6). Det andet var indrettet som kursuslokale med pc ere stående rundt langs væggene. Resultaterne Vores observationer og interviews gav os et billede af en livlig organisation, hvor metaforen hjemlighed var dominerende for oplevelsen af arbejdet i rum og til interne og eksterne møder. Når kunderne kom ind, blev de altid taget imod af den medarbejder, der var nærmest, og de blev opfordret til at gå ud i køkkenet og tage en kop kaffe. Under vores observationer i organisationen oplevede vi et væld af forskellige slags møder. Langt de fleste møder foregik i det klassiske mødelokale (figur 6) som tydeligvis var medarbejdernes foretrukne. Ikke desto mindre var det tydeligt, at rummet på ingen måde understøttede de mødeprocesser, der foregik i rummet. I mødeobservationen blev det klart, at kunderne af og til havde svært ved helt at se, hvad der foregik på grund af storskærmens og tavlens placering i rummet. Samtidig blev det klart, at mange møder skiftede karakter flere gange i løbet af møderne. At der var en vekselvirkning mellem dialog, visning på skærm, tegninger og fælles ideudvikling ved tavle, tegninger på bord, indskrivning på pc/ipad/notesbøger og fotodokumentation. En vekselvirkning, som kun vanskeligt lod sig gøre i møderummet (figur 6), der var domineret af et langt bord med stole omkring. Vi deltog i ledelsesmøder, hvor lederne forsøgte at skabe et fortrolig rum med tæt sparring og dialog, men hvor bordet og stolenes placering og form skabte en distance. Observationer i arbejdsrummene og møderummene viste et behov for en bredere palet af møderum. F.eks. var der løbende samarbejde, ad hoc-møder og scrum-møder i arbejdsrummene, så derfor var det vigtig at supplere med et bibliotek til fordybelsesopgaver. Formidlingen af resultater Resultaterne af vores observationer og interviews blev afleveret til virksomheden i en Tidsskrift for ARBEJDSliv, 16 årg. nr

12 Figur 7. Episodeuddrag fra kundemøde Der er tre til stede. Én kunde og to medarbejdere. Alle sidder ned og kigger på tavlen. D vender siden til for at kunne se på tavlen. D siger: Det er den her, der giver os hovedpine, så det skal være nemt forståeligt. K: Det er svært at gennemskue, hvordan man gør det? D rejser sig, forklarer og peger: Den kan altid beregne et antal afdelinger, der skal laves løn for i sidste ende Sætter sig ned, kigger skiftevis på kunden og tavlen, rejser sig igen, peger, tegner: Er det bedre, hvis den kolonne ikke er der? Skulle vi lave en prototype på det her? Peger og streger over, sætter sig igen. K: Ja, det kunne være godt, så kan hele gruppen komme her og gå det igennem sammen. Hvor lang tid vil det tage for jer? D går til tavlen: For en person med de her rettigheder er det den her liste af opgaver. K skriver ned på et stykke papir. D2 tager et billede af tavlen. præsentation for ledere og medarbejdere. Her blev det brugt som et indspil til diskussioner om, hvordan kundemøder og interne møder kunne forbedres i fremtiden både med hensyn til mødeformål, mødestruktur og møderum. Igen spillede episoder (figur 7 og 8) og snapshots en vigtig rolle i at give organisationen et nyt billede på møder, møderum og fremtidige behov. Vi havde undervejs løbende dialog med arkitekten om resultaterne af vores observationer og gav feedback på deres designforslag/tegninger baseret på de behov, vi havde set i vores observationer, og de holdninger til møder og indretning, som ledere og medarbejdere havde givet udtryk for i interviewene. I stil med den første case brugte vi episoderne til at give arkitekterne et indtryk af den store diversitet, der var i møderne i virksomheden. Og samtidig fremhævede vi vigtigheden af at arbejde med at skabe en atmosfære af hjemlighed, både i arbejdsområderne og i mødeområderne. Det resulterede bl.a. i design af en række forskellige møderum, der netop tager højde for nogle af de udfordringer, vi fremhævede fra vores observationer, bl.a. at møderne ofte skifter karakter (se eksempler på nye møderum figur 9-11 på næste side). Vi sluttede af med en workshop med arkitekterne, hvor vi i fællesskab kiggede på plantegningerne og fik os diskuteret frem til en anden modtagelse af kunder og en anden placering og indretning af de forskellige møderum. Den oprindelige tanke med at udvikle et sæt mødetypologier blev forkastet, da mødeobservationerne viste, at der ikke var en klar sammenhæng mellem Figur 8. Episode fra ledermøde Ledelsen er samlet i mødelokalet til ledelsesmøde. De har sat sig i den ene ende af bordet med stolene rettet mod hinanden og sidder alle meget tilbagelænede i stolene. De diskuterer, hvordan de kan understøtte en videreudvikling. De er meget fokuserede og har hele tiden øjenkontakt med hinanden, mens de taler. De snakker meget på tværs og skiftes til at have førertrøjen. To af dem sidder og vipper på stolene, en har armen over nakken, tre har knæene oppe på bordet. Nu er der tre, der vipper. De lytter intenst og kommer med input til hinandens kommentarer. Referenten vipper ned for lige at skrive noget på computeren. Var det ikke det?, siger han og samler op. Alle sidder tilbagelænede igen 72 Design af arbejdsrum gennem etnografiske metoder og medarbejderinvolvering

13 typen af møde og typen af møderum, men snarere et behov for at tænke møderumsdesign, der kunne understøtte forskellige mødeflows. Gitte Kjølby fra Formsprog udtalte efter samarbejdet: Figur 9. Efter: Møderum med flere funktioner Gennem vores samarbejde med New Ways of Working Lab har vi oparbejdet en stor viden om, hvordan forskellige rum understøtter forskellig adfærd. Case 3: Medarbejderinvolvering og etnografiske observationer Den tredje case var en opgave, vi lavede for Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommune havde et ønske om at skabe et koncept for fremtidens administrative arbejdsplads, baseret på de forskellige arbejdsprocesser i kommunen. De ønskede en medarbejderinddragelsesproces og bad os rådgive om og facilitere forløbet. Der var ikke fastlagt rammer for projektprocessen. Det var tænkt som en åben og eksplorativ tilgang. Kommunen stod ikke lige for at skulle bygge om eller lave nyt rådhus, men de ville gerne have noget inspiration til fremtidige om- og tilbygninger. Til formålet blev nedsat en arbejdsgruppe med deltagere fra forskellige jobfunktioner og områder i kommunen både ledere og medarbejdere var repræsenteret. Gruppens rolle var at komme med forslag og ideer til, hvordan forskellige arbejdsprocesser ville kunne indgå i et koncept for fremtidens administrative arbejdsplads i kommunen. Projektet bestod af fire møder med et interval på fire uger. Mellem disse møder fik medarbejderne forskellige opgaver, der skulle få dem til at fordybe sig i de temaer, de fandt mest væsentlige i forhold til rum og arbejde. Møderne blev tilrettelagt, så der var god tid til samtalen og udvekslingen af synsvinkler på tværs. Ideen var at åbne deltagernes øjne for andres virkelighed og Figur 10. Efter: Møderum med flere funktioner Figur 11. Efter: Møderum med flere funktioner Tidsskrift for ARBEJDSliv, 16 årg. nr

14 holdninger og derigennem få øje på fælles behov (Krogh m.fl. 2000). På det første møde var der en kort præsentationsrunde, og derefter bad vi hver medarbejder beskrive: deres arbejde, deres arbejdsplads og deres ønsker til fremtidens arbejdsplads. Medarbejderne var ikke forberedt på spørgsmålene på forhånd, og i deres beskrivelser var de generelt beskyttende overfor de nuværende arbejdsrum, som var dominerede af enkeltmandskontorer. De fleste beskrev det rigtige arbejde som individuelt arbejde med fokus på fordybelse og koncentration. Da de nævnte deres ønsker for fremtidens arbejdsplads i kommunen, ønskede alle stort set det, de havde i dag, men med ekstra faciliteter såsom mere plads, flere møderum og mindre støj. Opgaverne Én af opgaverne var, at vi bad alle repræsentanterne om at lave en mini etnografisk analyse i deres egen afdeling eller sektion. Vi gav en overordnet beskrivelse af, hvad de kunne fokusere på. De blev bedt om at bruge ca. en dag på opgaven, og vi anbefalede, at de foretog enkelte observationer på forskellige dage og tidspunkter. De skulle desuden lave en uges registrering af tilstedeværelse i deres afdeling. Det er meget svært at lave en etnografisk analyse på sin egen arbejdsplads, at kunne observere ting åbent og undre sig. Alligevel var der nogle af repræsentanterne, som fortalte, at de var blevet overraskede at observationerne havde givet et andet billede og dermed udfordret deres forestillinger. Én af deltagerne sagde: Jeg har altid syntes, at vores arbejdsplads var meget støjende, men jeg fandt ud af, at der på bestemte tidspunkter på dagen er ret stille. En anden deltager blev, ved at registrere tilstedeværelse, overrasket over, at der var færre til stede ad gangen, end han havde forestillet sig. Efterhånden som møderne skred frem, kom der flere overraskelser til, og der var nogle temaer, som gik igen: bl.a. samarbejde/fordybelse, møder og forskellige arbejdsprocesser. Temaerne blev diskuteret mere i dybden fra gang til gang. F.eks. blev det på et tidspunkt åbenbart for gruppen, at fordybelse nok ofte handler mere om tid end om rum/kontor. Der kom desuden en masse ideer frem i forhold til forskellige møder med borgerne. Opgaverne i forløbet var ikke tilrettelagt fra starten. Hver opgave tog udgangspunkt i de temaer, der var fokus på til det foregående møde. De forskellige holdninger og vinkler på arbejdet gav en masse energi i gruppen, og medarbejdernes præsentationer udviklede sig fra PowerPoint til f.eks. en kunstudstilling, en billedcollage, et eventyr og en biografforestilling. Mødet med hinanden i gruppen gav indsigt i, hvor forskellige arbejdssituationer, der var i kommunen, og åbnede for nogle diskussioner, hvor de enkelte løftede sig ud af deres egen afdeling og deres eget perspektiv og pludselig kunne se mere nuanceret på forskellige temaer, end da de startede i gruppen. Udviklingen af koncepter På det sidste møde udarbejdede alle deltagere deres bud på koncepter for fremtidens administrative arbejdsplads i kommunen, og disse koncepter gav et nyt svar på de spørgsmål, vi havde stillet om arbejde og arbejdspladser ved første møde. Vi var i New Ways of Working Lab blevet bedt om at udarbejde ét koncept baseret på medarbejderinddragelsesprocessen. Men vi valgte at lave fire for at være tro mod de 74 Design af arbejdsrum gennem etnografiske metoder og medarbejderinvolvering

15 Figur 12. Illustration af de fire koncepter for fremtidens administrative arbejdsplads i Silkeborg Kommune synspunkter og bud på koncepter, der var kommet frem i forløbet. Koncepterne blev lavet, så de både gav rum til individuelt arbejde og samarbejde, møder med klienter og forskellige holdninger til arbejdet (se figur 12). Koncepterne blev gennemgået med arbejdsgruppen som en visualisering af de behov, processen havde vist. Samtidig havde vi lagt et lille eksperimenterende element i hvert koncept for at udfordre holdninger og give mulighed for at afprøve noget nyt i mindre skala. Resultaterne Processen resulterede i en ny erkendelse af koblingen mellem arbejdsprocesser, rum og mødet med borgeren i de forskellige afdelinger. Processen udfordrede arbejdsopfattelsen og gav ejerskab og fornyet energi. Forandringen skete gennem samtaler og gennem visning af de forskellige virkeligheder i kommunen. Deltagerne blev i løbet af processen opslugt af at finde fælles løsninger og kiggede ikke kun på deres egne ønsker. Direktør Hanne Ahrens udtalte efter forløbet: Vores forløb med NWoW er ikke et afsluttet projekt, men en igangsat kulturforandring i kontinuerlig bevægelse. Mindsettet er flyttet, og der gives mere plads til at sætte de innovative kræfter fri. Samarbejdet gav en saltvandsindsprøjtning til organisationen og et kvalitativt løft i vores metodetilgang. Vi faciliterede hvad Stacey (2005) kalder interplay of intentions. At ethvert individ har forskellige hensigter, og at de hele tiden forhandler deres egen dagsorden i samspil med andre og gennem denne forhandling udvikler der sig ofte noget nyt. Organisations are temporal processes, the on-going action of communities which is both cooperative and competitive at the same time [ ] Organisations, I would argue, are the on-going patterning of conversations so that changes in conversation are changes in organisations [ ] (Stacey 2005, ). Alle medarbejdere kunne identificere sig med de fire koncepter for fremtidens administrative arbejdsplads i Silkeborg Kommune. Koncepterne anvendes i dag som Tidsskrift for ARBEJDSliv, 16 årg. nr

16 inspiration, når der skal bygges om eller bygges til. Så et medarbejderinvolveringsforløb, som faciliterede samtaler på tværs af afdelinger i kommunen, gav alle nye fælles perspektiver på arbejdsliv og rum og derigennem nye designløsninger. Metoderefleksion I alle tre virksomheder var der fokus på at designe nye fysiske rammer, og det lykkedes i de tre cases at finde nye veje til trivsel i rum gennem etnografiske analyser og medarbejderinvolvering. Observationerne gav mulighed for at præsentere billeder og problemstillinger omkring adfærd i den nuværende indretning, som det kan være svært at sætte ord på. Metoden sikrer således, at ledere og medarbejdere også forholder sig til det usagte og ubevidste i forhold til arbejdsprocesser og rum. Den etnografiske metode opfattes af mange som en eksperttilgang, hvor det alene er forskerens erkendelse og konklusioner, der danner udgangspunkt for designprocessen (Steen m.fl. 2007). Så med det udgangspunkt kan man diskutere, om etnografiske metoder overhovedet kan bruges som redskab i en brugerinvolveringsproces? Etnografiske analyser kan anvendes udelukkende som en eksperttilgang, men ved at arbejde bevidst med formidlingen, så brugerne bringes aktivt ind i diskussionerne af episoder og snapshots, skabes et nyt rum for involvering og dialog. De etnografiske observationer bliver således et redskab til at sætte nye samtaler i gang (Krogh m.fl. 2000; Shaw 2002) og skaber grundlag for fælles forståelse og handling (Sørensen m.fl. 2012). Hvis man skal tage en kritisk refleksion på etnografiske metoder, kan man sige, at de i nogle tilfælde kan komme til at fremstå som en sandhed, der lukker sig om sig selv. Og udfordringen med den etnografiske metode er, at observatøren altid vil påvirke det felt, der undersøges, og også udvælger de mangesidede billeder, der viser sig, så det kræver erfaring at være usynlig, og det kræver etik at beskrive felten. Det er således en meget bevidst og åben formidlingsform, der adskiller eksperttilgangen fra en medarbejderinvolveringsproces. En proces, som lægger op til en fælles bearbejdning og diskussion af observationerne. En klar fordel ved den etnografiske metode er, at den går bag den selvfremstilling, som præsenteres, når man befinder sig front stage (Goffmann 1959) f.eks. i en fælles designproces, en workshop, et fokusgruppeinterview og lignende. Igennem den etnografiske metode bliver det muligt at møde informanten back stage, hvor holdninger og handlinger ikke er tilpasset en tilskuer. Den etnografiske metode kan også give stemme til de personer i organisationen, som ikke normalt er de mest aktive i forskellige gruppedialoger. Ved at beskrive observationer af praktisk adfærd gennem en række episoder og snapshots gives indblik i både eksplicit og tavs viden. Den tavse viden bliver gjort eksplicit, og dermed bliver den operationaliserbar i efterfølgende brugerinddragelsesforløb. Her læner vi os op ad forskningstraditionen inden for Computer Supported Cooperative Work (eksempelvis Crabtree 2003), hvor man i modsætning til traditioner inden for co-designing (Sanders 2000) kobler viden om hvad man siger, man gør med hvad man faktisk gør. Konklusioner I denne artikel har vi vist, hvordan vores brug af etnografiske metoder og medarbejderinvolvering har sat en ny dagsorden i tre forskellige virksomheder og har bidraget både til organisationsændringer, en ændret arbejdsopfattelse og nytænkning af rum. I alle tre cases kunne man meget let være 76 Design af arbejdsrum gennem etnografiske metoder og medarbejderinvolvering

17 endt i en støj i storrums -diskurs, som ville have fastlåst både diskussioner og handlemuligheder. Men metoderne gav et fornyet blik på arbejdsprocesser og fysiske rum og dermed nye erkendelser. Analyserne og involveringsprocesserne blev i alle cases anvendt til designs baseret på co-creation med brugere, medarbejdere og arkitekter. Det er således muligt at finde nye veje til trivsel gennem etnografiske observationer og medarbejderinvolvering. I alle virksomheder definerede man udfordringen, og vi præsenterede det, vi så og registrerede, så virksomhederne blev ført ind i vores metodeværksted, og erkendelser gradvist blev bygget op gennem visninger af aktiviteter, historier/episoder og grafiske illustrationer fra det daglige arbejdsliv. De etnografiske observationer og brugerinddragelsesprocesserne gav erkendelse af, at udfordringerne var nogle andre end dem, virksomhederne oprindeligt havde beskrevet. I case 1 og 2 indgik den etnografiske formidling både i workshops og designprocesser med medarbejdere og arkitekter. I case 3 foretog medarbejderne selv den etnografiske analyse, der koblet med medarbejderinddragelsesforløbet blev anvendt i medarbejdernes bud på nye koncepter. I alle tre cases kunne man sagtens have lavet nye rum baseret på medarbejdernes forslag og ønsker og arkitektens ideer og erfaringer. Men gennem den nye refleksion og dialog er der en god chance for, at rummene vil blive taget i brug som et aktivt arbejdsredskab og ikke bare en symbolsk kulisse. De etnografiske metoder og eksperimenter med medarbejderinvolvering gav både nyt design af arbejdsrum, en anden forståelse af arbejdslivet og et ejerskab til forandringen. At få fysiske rammer til at virke handler ofte om at igangsætte en organisatorisk og mental forandringsproces sammen med ledere og medarbejdere (Sørensen m.fl. 2012), så der både bliver en reel inddragelse og et ejerskab til forandringerne. I de virksomheder og kommuner, vi har arbejdet med gennem de senere år, er der stor forskel på strategi, virksomhedskultur, arbejdsopfattelse, kundeønsker mm. Og hvis man ikke når ind til en forståelse af og nogle gange en udfordring af det arbejdsliv, der udfolder sig kan man lave en masse spændende indretningsmæssige løsninger, som aldrig kommer til at fungere, fordi det er noget helt andet, det handler om. Og det er dette helt andet, vi leder efter. REFERENCER Berg, Marc (1997): Rationalizing Medical Work, Cambridge, MA, MIT Press. Bjerrum, Eva & Anne Bøgh Fangel (2005): Ny kontorindretning: et videndelingsværktøj eller bare smart?, Børsens Ledelseshåndbøger. Bjerrum, Eva & Stinne Aaløkke (2005): The office as a strategic artefact for knowledge sharing, paper på The 6th International Learning and Knowledge Conference, Trento, Italy. Bjerrum, Eva, Jacob Lauring & Anne Bøgh Fangel (2007): Det åbne kontor en teknologi der fremmer interaktion og videndeling i arbejdet?, i Tidsskrift for Arbejdsliv, 9, 3, Christensen, Peter Holdt (2009): Rumforskning fysiske omgivelser i ledelse og organisering af arbejdet, København, DJØF Forlag. Crabtree, Andy (2003): Designing Collaborative Systems: A practical Guide to Ethnography, London, Springer-Verlag. Duffy, Francis (1997): The New Office, London, Conran. Fangel, Anne Bøgh & Stinne Aaløkke (2008): Getting the Job Done: The Impact of Conception of Work on Work-life Balance, Tidsskrift for ARBEJDSliv, 16 årg. nr

18 i Work less, live more? Critical analysis of the work-life boundary, London, Palgrave. Gaver, W., A. Dunne & E. Pacenti (1999): Design: Cultural probes, i Interactions, 6, 1. Goffmann, E. (1959): The Presentation of Self in Everyday Life, Anchor Books. Krogh, Georg von, Kazuo Ichijo & Ikujiro Nonaka (2000): Enabling Knowledge Creation: How to Unlock the Mystery of Tacit Knowledge and Release the Power of Innovation, New York, Oxford University Press. Kvale, Steiner (1996): Interviews: an Introduction to Qualitative Research Interviewing, Thousand Oaks, Sage. Pejtersen, Jan Hyld & Leila Allermann (2004): Indeklima, psykolosocialt arbejdsmiljø og støvs inflammatoriske potens i kontorbygninger, Arbejdsmiljøinstituttet, (web-publikation). Pejtersen, Jan Hyld m.fl. (2011): Sickness absence associated with shared and open-plan offices a national cross sectional questionnaire survey, i Scandinavian Journal of Work Environment & Health, 37, 5, Sanders, Elizabeth B. N. (2000): Generative Tools for CoDesigning, i Ball & Woodstock (red.): Collaborative Design Scrivener, London, Springer Verlag. Shaw, Patricia (2002): Changing Conversations in Organizations: A Complexity Approach to Change, Complexity and Emergence in Organizations, London, Taylor & Francis. Spradley, James P. (1980): Participant Observation, New York, Holt, Rinehart and Winston. Stacey, Ralph (2003): Learning as an Activity of Interdependent People, i The Learning Organization, 10, 6. Stacey, Ralph (2005): 29th S.H. Foulkes Annual Lecture: Organizational Identity: The Paradox of Continuity and Potential Transformation at the Same Time, i Group Analysis, 38, 4. Stacey, Ralph (2007): Strategic Management and Organisational Dynamics: The Challenge of Complexity to Ways of Thinking about Organisations, 5th Edition, London, Pearson Education. Star, Susan Leigh (1991): The Sociology of the Invisible: The Primacy of Work in the Writings, i Anselm Strauss & David Maines (red.): Social Organisation and Social Process: Essays in Honour of Anselm Strauss, Hawthorne, NY, Aldine de Gruyter, Steen, Marc, Lottie Kuijt & Jente Klok (2007): Early User Involvement in Research and Design Projects: A Review of Methods and Practices, Paper på 23 rd EGOS Colloguium, Vienna. Steen, Jesper, Magnus Blombergson & Johanna Wiklander (2005): Useful buildings for Office Activities, i Facilities, 23, 3/4, Steen, Jesper (2009): Spacial and Social Configurations in Offices, i Proceedings of the 7th International Space Syntax Symposium, Stockholm, KTH. Strauss, Anselm (1988): The Articulation of Project Work: An Organizational Process, i The Sociology Quarterly, 29, Sørensen, Ole Henning m.fl. (2012): Nordiske Forskningsperspektiver på arbejdsmiljø, København, Nordisk Ministerråd. Våland, Marianne Stang (2009): What we talk about when we talk about space: Introducing The process product to architectural design and exploring its strategic potential, København, CBS. Weick, Karl E., Kathleen M. Sutcliffe & David Obstfeld (2005): Organizing and the Process of Sensemaking, i Organization Science, 16, 4, Witterseh, Thomas, David Wyon & Geo Clausen (2004): The effects of moderate heat stress and open-plan office noise distraction on SBS symptoms and on the performance of office work, i Indoor Air, 14, 8, Eva Bjerrum, cand.mag, forsknings- og innovationschef i Alexandra Instituttet. Anne Bøgh Fangel, cand.mag, seniorforsknings- og innovationsspecialist, Alexandra Instituttet 78 Design af arbejdsrum gennem etnografiske metoder og medarbejderinvolvering

RUM, ARBEJDSPROCESSER OG ADFÆRD UNDER LUP

RUM, ARBEJDSPROCESSER OG ADFÆRD UNDER LUP ARBEJDSPROCESSER RUM, ARBEJDSPROCESSER OG ADFÆRD UNDER LUP VI GÅR PÅ OPDAGELSE Af EVA BJERRUM, forskningsog innovationschef New Ways of Working Lab, Alexandra Instituttet 22 I New Ways of Working Lab har

Læs mere

Observationer af personer

Observationer af personer new ways of working Spørgeskema Workshop Observationer af personer Observationer i rum Interviews Observationer af møder Snapshots Inspirationsforedrag Episoder Arbejdsmønsteranalyse Metoder til at afdække

Læs mere

Er det her forkert arbejde?

Er det her forkert arbejde? Er det her forkert arbejde? 1 Er det her rigtigt arbejde? 2 Er det her det eneste rigtige arbejde? 3 Problemet med det rigtige arbejde er, At det ikke kan foregå de forkerte steder, som f.eks. her Og det

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Fremtidens kontor farvel til storrumskontoret. Fra munkecellen over storrummet Tilbage til mindre enheder

Fremtidens kontor farvel til storrumskontoret. Fra munkecellen over storrummet Tilbage til mindre enheder Fremtidens kontor farvel til storrumskontoret Fra munkecellen over storrummet Tilbage til mindre enheder Storrum er ikke noget nyt Der er ikke den store forskel til i dag NNC - storrum Hvorfor storrum

Læs mere

STYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne

STYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne 1 Styr tidsrøverne 9 1 Styr tidsrøverne Hverdag i kontormiljøet Fred og ro! Det er nu du tager en større sag frem som vil kræve et par timers koncentreret arbejdsindsats. Måske en sag hvor du skal sætte

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. -nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

RUMFORSKNING. AM2014, 11. november 2014. Peter Holdt Christensen. Copenhagen Business School

RUMFORSKNING. AM2014, 11. november 2014. Peter Holdt Christensen. Copenhagen Business School RUMFORSKNING AM2014, 11. november 2014 Peter Holdt Christensen Copenhagen Business School Arbejdsrum er.. ligesom vejret. Alle er udsat for det, men ingen gør noget ved det. 12 Peter Holdt Christensen

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk TEMADAG. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet

Giv volden en skalle. forebygvold.dk TEMADAG. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet TEMADAG forebygvold.dk OPSKRIFTEN PÅ EN TEMADAG OM VOLD OG TRUSLER Sæt vold og trusler på dagsordenen Vold

Læs mere

Reportage fra workshoppen Innovationsrum

Reportage fra workshoppen Innovationsrum co/alexandra Instituttet A/S Åbogade 34 8200 Århus N Tlf. 8942 5757 info@nfbi.dk Reportage fra workshoppen Innovationsrum Onsdag d. 15. nov. 2006 var Danisco vært for NFBi-workshoppen Innovationsrum. Arrangementet

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl Referat Arbejdsmiljøkonference 2016 Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl. 9 11.45 Tovholder: Stig Ingemann Sørensen, Konsulent/Facilitator Videncenter for arbejdsmiljø Talere: Jan Lorentzen

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen

Nyhedsbrev. Velkommen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 7 F e b r u a r 2 0 1 6 Velkommen

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk K E N aseret b s g n i n forsk NDSVIDENSKAB for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk 1 Tina Eisenhardt, Erhvervskonsulent, Middelfart Erhvervscenter Jeg har fået nogle nye redskaber, som jeg kan bruge

Læs mere

Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych

Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych 1000 tanker og mange ord Se dette oplæg som et afsæt for en videre dialog om ledernes rolle

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER

BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER HISTORIER DER FLYTTER MENNESKER STORYTELLING I FORANDRINGER KARENLUMHOLT.DK LSKOMMUNIKATION.DK 1 HVAD SIGER HISTORIERNE OS? Historierne er udtryk for organisationens kultur,

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

evaluering af ny indretning/

evaluering af ny indretning/ Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 evaluering af ny indretning/ ARBEJDSPROCESSER & ADFÆRD faaborg midtfyn kommune, BROBY - 16.09.2013

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer

Læs mere

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Jeres hverdag er i konstant forandring Meget er blevet lettere, og mange har fået nye arbejdsrutiner bag en skærm. Men er jeres arbejde også blevet

Læs mere

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 social kapital på social og sundhedsområdet Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Hvorfor har ledernes arbejdsmiljø betydning?

Hvorfor har ledernes arbejdsmiljø betydning? Velkommen til workshoppen Hvorfor har ledernes arbejdsmiljø betydning? AM:2010, den 8. november v/ Signe Tønnesen Bergmann, arbejdsmiljøkonsulent, Lederne Trine Dilèng, Ledelsesrådgiver, Lederne Indhold

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

IVA København 24.November 2010

IVA København 24.November 2010 IVA København 24.November 2010 Hovedbiblioteket Aarhus Jannik Mulvad Overvejelser for brugerinddragelse Konkrete eksempler på metoder til brugerinddragelse og brugerdreven innovation Materialer og værktøjer

Læs mere

Er forandringer en hindring for trivsel eller måske en mulighed for udvikling? Direktør Lone Thellesen, Dacapo a/s

Er forandringer en hindring for trivsel eller måske en mulighed for udvikling? Direktør Lone Thellesen, Dacapo a/s Er forandringer en hindring for trivsel eller måske en mulighed for udvikling? Direktør Lone Thellesen, Dacapo a/s Workshop nr. 404 tirsdag den 20. november 2012 kl. 9.00-10.15 Mening Hvis man laver

Læs mere

Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer. Idrætscenter Vendsyssel 9. marts fredag den 11. marts 2016

Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer. Idrætscenter Vendsyssel 9. marts fredag den 11. marts 2016 Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer Idrætscenter Vendsyssel 9. marts 2016 fredag den 11. marts 2016 www.dahltjerrild.dk 1 Dahl & Tjerrild arbejder inden for områderne: Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Lean i Faaborg-Midtfyn kommune

Lean i Faaborg-Midtfyn kommune Lean i Faaborg-Midtfyn kommune Direktionen har vedtaget at igangsætte et pilotprojekt i Faaborg-Midtfyn kommune indenfor lean. Lean indføres for at sikre en ensartet værdiskabende og resultatskabende metode

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Guide til Medarbejderudviklingssamtale

Guide til Medarbejderudviklingssamtale » Guide til Medarbejderudviklingssamtale (MUS) Indhold Forord... 2 MUS processen... 3 1. Virksomhedens planer og budgetter... 4 2. Forberedelse... 4 3. Samtalen... 5 3.1 Small talk og introduktion... 6

Læs mere

Mening i forandring Direktør Lone Thellesen, Dacapo

Mening i forandring Direktør Lone Thellesen, Dacapo Mening i forandring Direktør Lone Thellesen, Dacapo Nr. 501 tirsdag den 11. november 2014 kl. 12.45 14.00 Relationers betydning for trivsel og forandring Forandringer Relationer Trivsel Forskningsprojekt

Læs mere

Lær at lede og. motivere frivillige

Lær at lede og. motivere frivillige Lær at lede og Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. motivere frivillige V/ Sociolog Foredragsholder, forfatter og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Hvor er du? 1) I har

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Johan Simonsen Abildgaard Forsker, Cand. Psych, Ph.d. Bygger på resultater fra projektet Participatorisk

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Kommunikere tydeligt Være rollemodel Være fagligt stærk Resultatansvar Sikre samskabelse Arbejde strategisk Være innovativ Samarbejde på tværs Ledelses- og medarbejdergrundlag Nyt Ledelses- og medarbejdergrundlag

Læs mere