Indholdsfortegnelse. Luna Billum, Indstillingsopgave 4, kulturgeografi GE , MAHA INDLEDNING... 2 UNDERVISNINGSPLANLÆGNING...

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Luna Billum, 30280914 Indstillingsopgave 4, kulturgeografi GE- 28-01, MAHA INDLEDNING... 2 UNDERVISNINGSPLANLÆGNING..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 UNDERVISNINGSPLANLÆGNING... 3 UNDERVISNINGSFORLØB... 5 LEVEVILKÅR... 7 BRUTTO NATIONAL PRODUKT BNP... 8 HUMAN DEVELOPMENT INDEX HDI... 9 DEMOGRAFISK TRANSITIONSMODEL MODEL FOR ERHVERVSUDVIKLING LITTERATUR OG INTERNETHENVISNINGER

2 Indledning Som kommende geografilærer er det vigtigt, at forholde sig til hvorfor elever i den danske folkeskole skal undervises i geografi samt hvilke kundskaber og færdigheder eleverne skal erhverve sig i undervisningen. Formålet er, at eleverne skal tilegne sig kundskaber, der sætter dem i stand til at forstå de natur og kulturskabte ting, som er forudsætninger for menneskets levevilkår, samt hvordan de forskellige samfund udnytter naturgrundlaget. Ydermere er det min opgave, at tilrettelægge undervisningen, således at den bygger på elevernes egne iagttagelser, undersøgelser op oplevelser. Gennem dette må jeg tilstræbe, at eleverne udvikler interesse for faget og følge med i hvad der sker i deres omverden. Almen dannelse er en vision, der går ud på at være bredt orienteret i forhold til viden og kultur. Det samfundsmæssige aspekt i geografiundervisning, vil styrke eleverne i at være kritisk og etisk stillingstagende i forhold til videnskaben, som fylder en del i hverdagen (Sjøberg, 2005, p ). Folkeskolen skal gennem undervisningen danne eleverne til at være selvstændige og handlekompetente, således at de kan tage del i samfundsdebatten i et demokratisk samfund. Hvis man i et sådan samfund vil præge demokratiet og tage stilling, må det være en forudsætning, at man også har indblik og forståelse for en given situation og derved kunne sætte den i relation til ens egen omverden. Geografifaget beskriver menneskets livsbetingelser i den natur og kulturskabte omverden. Gennem mønstre og sammenhænge bidrager geografien til elevens forståelse af tilværelsen og giver derigennem indsigt i lokale og globale samspil (Faghæfte 14, stk. 3). Faget er et syntesefag idet vidensgrundlaget er hentet fra en række faglige discipliner fra både den humanistiske og naturfaglige verden. Hensigten med at lære geografi i folkeskolen må altså være, at elevernes skal opbygge en verdensforståelse, der både indeholder en geografisk identitet, orienteringsfærdighed, omverdensforståelse samt en handlekompetence i forhold til menneskets samspil med naturen (ibid). I menneskets bevidsthed opbygges en omverdensforståelse, der er en sammenfatning af informationer og indtryk, der bearbejdes og ordnes i kategorier. Kategoriseringen er en form for indre logik, der blander viden, følelser, normer og holdninger, der virker som et beredskab, når nye indtryk og informationer fra virkeligheden bliver mødt (Møller, Jens Peter, 2001, p. 19). 2

3 Vi lever i en globaliseret verden, der forudsætter at vi har kendskab til andre landes natur og kulturforhold. Ydermere er vi i langt højere grad afhængige af verdens øvrige lande, både i forhold til økonomi og handel, men også i forhold til hvordan Jorden bevare, således at der næstkommende generationers levevilkår ikke forringes. Man snakker om, at verden for nogle er blevet mindre, idet man kan komme i kontakt med hinanden på ganske få sekunder, selvom man befinder sig på den anden side af Jorden. Men man snakker også om, at verden for andre er blevet større, idet forskellen på rig og fattig er blevet større. I forhold til valg af emner i undervisningen understreger Klafki, at det ikke er uden betydning, hvilke emner man som lærer udvælger, i det de skal have relevans og betydning i forhold til den samtid vi lever i. Hertil tilføjes, at arbejdet med disse emner, de epokale nøglebegreber, ikke kun kan bearbejdes kognitivt, men at eleverne også skal udvise evnen til at kunne behandle dem med moralsk og politisk ansvarlighed, samt at kunne involvere sig, træffe afgørelser og udvise handlekompetence det vil sige være kritisk stillinstagende og kunne skelne mellem argumenterne i samfundsdebatten. Rent fagdidaktisk handler det om, at finde relevante begreber eller kategorier i forhold til faget og derefter et undervisningsemne, hvortil de valgte begreber eller kategorier er meningsgivende for eleverne. Denne kulturgeografiske opgave omhandler emnet velstand og levevilkår. Opgaven er struktureret således, at jeg i den første del vil præsentere mit undervisningsforløb samt hvilke overvejelser, der ligger til grund for dette. I anden del vil jeg beskrive den teori, som undervisningsforløbet relaterer sig til. Undervisningsplanlægning Arbejdet med rige og fattige er et omfattende emne, idet det både relaterer sig til klimaforhold, befolkningsfordeling, erhverv, ressourcer, miljøproblemer etc. Overordnet omhandler det menneskers levevilkår forskellige steder på Jorden, samt deres baggrunde for ligheder og forskelle i disse levevilkår. At emnet er så omfattende betyder, at man bliver nødt til at fravælge elementer, da man ikke kan beskæftige sig med alle aspekter af menneskers levevilkår på Jorden på én gang. I mit undervisningsforløb har jeg taget udgangspunkt i centrale udviklingsmodeller og karakteristika for U og I lande 3

4 i forhold til BNP og HDI. Jeg ønsker at arbejde progressivt, og derfor er tanken at eleverne skal arbejde med nogle generelle principper, således at de på et senere tidspunkt i arbejdet med nye begreber og modeller kan koble disse til det, de allerede har kendskab til. Altså kobles det nye til sammenhænge, således at der løbende udvides og nuanceres i forståelsen af de globale mønstre og sammenhænge. Undervisningsforløbet er tiltænkt 8. klassetrin og har en varighed på fire moduler (svarende til otte lektioner). Eleverne skal arbejde med emnet rige og fattige lande. Det overordnede mål er, at eleverne opnår viden og forståelse for den generelle inddeling af rige og fattige lande, samt kendskab til forskellige måder at opdele verdens lande på. Eleverne skal kende til begreberne BNP og HDIindeks, den demografiske transitionsmodel i forhold til landets primære udviklingstrin, samt den typiske erhvervsudvikling i rige og fattige lande, herunder primære sekundære og tertiære erhverv (eleverne har stiftet bekendtskab med disse begreber i samfundsfag). Ydermere skal eleverne selv lave en undersøgelse om hvorvidt et land er fattigt eller ej og dertil koble de lærte begreber. I henhold til Fælles Mål for geografi, skal undervisningen lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Regionale og globale mønstre. Kultur og levevilkår. Arbejdsmåder og tankegange. Trinmål Kende til fordelingen af rige og fattige regioner i verden Beskrive industrialisering i forhold til råstoffer, arbejdskraft, transport og markeder i både I og Uland. Beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund. Sammenligne egne levevilkår med levevilkår i fattige lande, kende til begrebet bruttonationalprodukt (BNP) samt en typisk erhvervsudvikling i henholdsvis rige og fattige lande. Kende til befolkningsudvikling i lande med forskellige udviklingstrin den demografiske transistionsmodel. Sammenholde regioners erhvervsmæssige og økonomiske udvikling med levevilkårene. Beskrive levevilkår i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler som oplevelser, fortællinger, billeder, film, kort, tekster, elektroniske medier og statistikker. Læse og forstå informationer i faglige tekster. Anvende itteknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling (fælles med biologi og fysik/kemi). 4

5 Undervisningsforløb Mit undervisningsforløb har jeg planlagt ud fra Thimm og Hippes relations model, som er en didaktisk reflektionsmodel til pædagogisk udvikling. Heri er der plads til mål, indhold, rammefaktorer, læringsforudsætninger og læreprocessen og evaluering. Denne model skaber mulighed for at tage højde for de mange faktorer, der har indflydelse på undervisningen, herunder planlægningen, udførsel og refleksion. Den kan bruges som et dynamisk redskab, hvor man kan bevæge sig frem og tilbage mellem modelens seks elementer. Målet med undervisningen er, at eleverne opnår viden og forståelse for den generelle inddeling af rige og fattige lande, samt kendskab til forskellige måder at opdele verdens lande på. I faget er man berørte af nogle rammefaktorer, eks. fællesmål for faget, den begrænsede timefordeling samt de fysiske materialer, som skolen råder over. Også eleverne har en betydning i sig selv, i forhold til deres holdning til at gå i skole og deres interesse for faget geografi. For at kunne planlægge en hensigtsmæssig undervisning, bliver jeg som lærer nødt til at forholde mig til elevernes læringsforudsætninger, potentiale for læring samt hvilken forforståelse de har. Her kan jeg tage udgangspunkt i slutmålene for Natur og Teknik, hvori der står, at eleverne skal kunne beskrive og sammenligne vigtige regioner og lande i vores egen og andre verdensdele (faghæfte 13). I undervisningen er mine tanker, at eleverne skal arbejde med forskellige undersøgelsesmetoder, som er formuleret til skolens naturfaglige fag, herunder: observation, prøvdigfrem, modeller, eksperiment og søg/læs/spørg (Tougaard og Kofod, 2009, p. 4). Eleverne skal deltage aktivt i undervisningen og der vil være fokus på elevernes samarbejde. I forbindelse med de forskellige aktiviteter under forløbet får eleverne kendskab til de forskellige naturfaglige arbejdsmetoder. Evaluering er et didaktisk anliggende og handler om bl.a. om, at sammentænke elevernes læringsforudsætninger og læreprocesser med undervisningens mål, indhold, arbejdsformer gennem forskellige systematiske evalueringsformer. I mit undervisningsforløb har jeg valgt at benytte mig af formativ og summativ evaluering. Til start vil formativ evaluering give mig mulighed for, at få et indblik i elevernes forforståelser. Efterfølgende 5

6 vil jeg benytte mig af denne evalueringsform for at vurdere om eleverne har vanskeligheder i forhold til indhold og arbejdsmetode. Slutteligt vil jeg benytte mig af summativ evaluering, der har til formål at præcisere den enkelte elevs udbytte af undervisningen (emu.dk) Modul Indhold Mål Metode Evaluering 1 Elevernes forforståelse afdækkes. Det er målet, at eleverne skal: Gruppediskussion + mindmap. 1. hvad er fattigdom og hvornår er man fattig? Arbejde med spørgsmålene for derigennem at øge deres Fælles diskussion/opsamling i klassen. 2. Hvad er rigdom og hvornår er man rig? motivation. Introduktionen skal skal det spore eleverne ind på, Der laves et fælles mindmap på Smartboardet. Introduktion til emnet. hvad der skal ske i forløbet. Introduktion til emnet med læreroplæg, PP. Kende til begreber, der knytter sig til velstand og levevilkår. Der lægges vægt på elevernes forforståelse af emnet, da det kan hjælpe læreren med at afdække på hvilket niveau eleverne befinder sig, så undervisningen niveau kan planlægges derefter. Observation af gruppediskussioner. Mindmappet danner også grundlag for evaluering og kan desuden bruges i slutningen af forløbet som summativ evaluering. 2 Film og arbejdsspørgsmål om levevilkår og velstand. Det er målet, at eleverne skal: danne sig et indtryk af emnet vha. visuelle billeder. Ydermere er det et godt udgangspunkt for debat. Forsøge at bruge begreber, der knytter sig til dagens indhold i faglige diskussioner. Beskrive levevilkår i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler som oplevelser, fortællinger, billeder, film, kort, tekster, elektroniske Eleverne skal se filmen og efterfølgende i par besvare arbejdsspørgsmål, som de får udleveret inden filmens start. Bagefter er der debat i klassen hvor udgangspunktet er arbejdsspørgsmålene. I par laver eleverne begrebskort over emnet. Begrebskortene fungerer som formativ evaluering, da de dækker elevernes forståelse af emnet. Derudover kan læreren under debatten også danne sig et indtryk af elevernes faglige ståsted. 6

7 medier og statistikker. 3 Faglig fordybelse Det er målet, at eleverne skal: kende til og kunne benytte sig af begreber indenfor levevilkår og økonomi, samt sammenholde forskellige landes velstand og levevilkår. læse og forstå informationer i faglige tekster. 4 Afrunding Det er målet, at eleverne skal: kunne koble konkrete lande til de lærte begreber. Kunne lave en faglig præsentation med argumentation. Få en indsigt i hvilke databaser der er dem tilgængelige. Lære at bruge disse databaser... anvende itteknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling. (fælles med biologi og fysik/kemi). I plenum samles der op på de to første moduler; hvilke begreber er yderligere kommet til. Eleverne laver makkerlæsning og arbejder derefter med de begreber, som de finder centrale fra teksten. Efterfølgende går de rund blandt de øvrige elever og forhandler om hinandens begreber. I par skal eleverne arbejde med statistiskker, som forskellige landes BNP og HDI. De skal løse forskellige opgaver hertil. Eleverne skal over for et andet par præsentere hvad de har fundet ud af om et pågældende land. Slutteligt samles der op i plenum hvor der også laves endnu et mindmap. Observation af elevernes definitioner/forklaringer af begreberne. Læreren kan evt. gå med i forhandlingsrunden og derigennem danne sig et indtryk af elevernes forståelse af emnet. Læreren observerer elevernes arbejde og faglige diskussioner, både under udarbejdelse af præsentationerne men også under. Mindmappet sidst i timen sammenlignes med det, klassen lavede fælles i første time. Dette fungerer som den summative evaluering Levevilkår Hvad vil det sige at være fattig og hvornår er man fattig? I Danmark har man ingen grænse for hvornår man er fattig, men samfundsdebatten peger alligevel på at der findes borgere i Danmark, som er fattige. Man skelner mellem absolut og relativ fattigdom, hvor førstnævnte dækker over, at den enkelte skal have midler nok til daglige fornødenheder, eks. mad, husly, medicin og tøj, som alle er fysiske behov (Clausen, 2007, p. 266). Relativ 7

8 fattigdom bestemmes enten ud fra, at det gennemsnitlige indkomstniveau i samfundet eller menneskets behov udover de fysiske, eksempelvis sociale og kulturelle behov 1. Tjener man mindre end 50% af denne gennemsnitsindkomst, betegnes man som fattig (Clausen, 2007, p. 265). I 2010 anslog FN at over 1.7 mia. mennesker på verdensplan er fattige og at en stor del af disse mennesker bor i Asien og Afrika 2. I Danmark har vi ingen, der lever under absolut fattigdom, men derimod lever der danskere, som er relativt fattige. Verdensbanken har anslået den generelle fattigdomsgrænse til at være 1 US $ om dagen i lande med lave indkomster og 2,15 US $ i lande med middel indkomst 3. I mange afrikanske lande er det muligt at leve for under en US $ om dagen, uden at mangle de basale fornødenheder, grundet de lave priser, deres evne til at være selvforsynende samt bytteforhold. De nævnte grunde påvirker betalingsbalancen, og fattigdomsgrænsen har derfor mødt en del kritik. Brutto national produkt BNP BNP angiver værdien af et lands samlede produktion af varer og tjenesteydelser minus værdien af råvarer og hjælpestoffer, der indgår i produktionen. BNP angiver hvor meget et land har tjent, når udgifterne til denne produktion er fratrukket altså en størrelse for det økonomiske overskud. Alle landes BNP angives i USdollars pr. indbygger, og bruges til, at angive et lands værdi og velstand. Eksempelvis har vi i Danmark et BNP på US $ pr. indbygger, mens det er i Tanzania er 496 US $ pr. indbygger 4. Typisk har Ilande et højt BNP, mens Ulande har et lavt BNP. Dette giver imidlertid et skævt billede, idet fattige landes varepriser ofte lavere end i rige landes og man derfor kan få mere for en US Dollar i Tanzania end i US. Eksempelvis værdisættes landbrugets produkter meget lavt i Ulande. Bønderne får en fast lav pris for deres produkter og har måske ikke noget økonomisk overskud. Mange bytter sig også frem eller er selvforsynende og disse tal medregnes ikke i BNP (Clausen, 2007, p. 272) Ydermere er et lands samlede BNP fordelt lige ud på befolkningen, hvilket igen giver et skævt billede, da der i nogle lande er stor forskel på indkomstfordelingen på landets

9 indbyggere, og mellem forskellige regioner i landet. Landets BNP kan derfor dække over store regionale og sociale forskelle i økonomisk niveau, hvilket giver et ukorrekt billede af befolknings velfærd. BNP kan altså bruges til at give et billede af landets generelle velstandsniveau, men siger som sådan ikke noget om befolkningens levevilkår. Af den grund har man indført HDIindekset, hvori man kan måle og sammenligne levevilkår og velfærd i forskellige lande. Dette vil jeg i næste afsnit beskrive. Human Development Index HDI HDI udgør et mål for de enkelte landes økonomiske og velfærdsmæssige niveau. Heri indgår tre parametre, som hver har lige stor betydning i det samlede indeks; 1. Middellevetid, der betegnes som det gennemsnitlige antal år, som en generation på eksempelvis 100 nyfødte har tilbage at leve i efter de har nået en given alder. Der findes altså en middellevetid for hver alder. Middellevetiden for 0årige piger og drenge var i 2005 hhv. 80,2 år og 75,6 år Analfabetisme henviser til hvor mange procent, der i det pågældende land har læse og skrivevanskeligheder. Derudover dækker det også over hvor stor en del opgivet i procent der går i skole 6 3. BNP pr. indbygger omregnet til indkomstens købekraft. Altså hvor meget man kan få for det man tjener i det givne land. HDI giver derved et mere nuanceret billede af landenes relative udviklingsstadie, end hvis man alene anvender landets BNP som målestok. HDI varierer mellem værdierne 0 1. Jo tættere et land nærmer sig 1, jo bedre ligger man placeret. I 2007 er Tanzanias HDI 0,467, mens Danmarks ligger

10 på 0, HDIindekset dækker dog også over regionale og sociale forskellige, da forhold som demokratisk indflydelse og menneskerettigheder ikke er medtaget her. Demografisk transitionsmodel Den demografiske transitionsmodel er en model, der beskriver fem forskellige faser, som en befolkningsudvikling i mange Ilande har været igennem, samtidig med overgangen fra landbrugssamfund til industri og servicesamfund. Opdeling af faser ser således ud: 1. Fase 1 i modelen beskriver som regel et landbrugssamfund, hvor befolkningen er præget af en lav befolkningstilvækst, idet både fødselsraten og dødsraten er stabile. Fødselsrate betegner de årlige antal levendefødte børn pr indbyggere, og dødrate er det årlige antal døde pr indbyggere. Befolkningstilvæksten regnes ud på følgende måde: (fødtedøde) + (indvandring udvandring). 2. Fase 2 i modelen er karakteriseret ved et stigende fødselsoverskud. Dette overskud skyldes hovedsagligt, at dødsraten falder grundet forbedrede levevilkår, samtidig med at fødselsraten er høj. Udviklingen kan knyttes sammen med erhvervsudviklingen fra de primære til de sekundære erhverv, se Fourastiés model på side Fase 3 viser et samfund, hvor fødselsraten er faldende og befolkningstilvæksten derfor er mindre end i fase 2. Grunden til dette fald kan skyldes ændring i familiemønstre i forbindelse med urbaniseringen og industrialiseringen. Det var ikke længere en fordel at have store familie, derimod var færre børn nemmere at forsørge. Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og bedre uddannelsesvilkår havde også en indflydelse her. 4. Fase 4 viser, at fødsels og dødsraten atter er stabil, men dog på et langt lavere niveau end fase Fase 5 viser, at fødselsraten er faldende, mens dødsraten er stigende. Sidstnævnte bunder ikke ud i, at de ældre i samfundet bliver mere syge, men derimod den ændrede befolkningsfordeling

11 Kilde: Overordnet vise modelen den befolkningsudvikling, der er sket i de industrialiserede lande, og derfor dækker den nødvendigvis ikke den udvikling, som udviklingslandende vil gennemgå. Derudover findes der variationer i industrilandendes udvikling, i forhold til hvor lang tid overgangen fra et samfund til et andet har været. 11

12 Model for erhvervsudvikling De tre erhvervstyper deles op primære, sekundære og tertiære erhverv. De primære erhverv, er råvarerfrembringende erhverv, dvs. landbrug, fiskeri og råstofudvinding. De sekundære erhverv er karakteriseret ved at forarbejde råvarerne, og kaldes også for de forarbejdende erhverv. Det er f.eks. erhverv som industri og byggeri. De tertiære erhverv hverken frembringer eller forarbejder råvarer, men levere derimod service. Det er erhverv som transport, administration, undervisning, handel. Når man betegner et lands udviklingsgrad, er det ud fra ideen, at alle lande gennemgår den samme udvikling som de vestlige lande har gennemgået. Modelen til højre lavet af Jean Fourasties, viser hvordan fordelingen på erhverv har ændret sig fra 1800tallet og frem til i dag. Fourasties deler de tre erhverv op i en landbrugsfase, en industrifase og en servicefase. (Kilde: På modellen fremgår det, at der i starten af 1800tallet er flest beskæftigede i landbruget og at beskæftigelsen er helt oppe på omkring 80 %. De resterende 20 er fordelt udover industri og serviceerhvervene. I takt med teknologiens udvikling og effektivisering i landbruget, ses det af modellen at beskæftigelsesgraden er faldende i landbruget, mens at den er stigende i industrierhvervene indtil 50 erne. Det samme gør sig gældende for serviceerhvervene, men dog ikke i samme grad som industrifasen. Fra 50 erne er beskæftigelsen faldende i industrien, hvilket hænger sammen med, at industrialiseringsperioden finder sted her og folk flytter mod byen. Beskæftigelsesgraden i servicefasen tager til her, hvilket den ifølge Fourasties vil fortsætte med (Clausen, 2007, p. 258) 12

13 Litteratur og internethenvisninger Andersen, Torben et al. (2005), 4. Udgave, 1. Oplag: Geografihåndbogen, Systime. Clausen, Ole B et al. (2007), 3. Udgave, 2. oplag: Geografi, fag og undervisning, Geografforlaget. Fællesmål (2009): Samfundsfag. Faghæfte 5. Undervisningsministeriet. Fællesmål (2009): Geografi. Faghæfte 14. Undervisningsministeriet Møller, Jens Peter (2004), 1. Udgave, 4. Oplag Omverdensforståelse, forlaget Klim. Sjøberg, Svein (2005): Naturfag som almendannelse en kritisk fagdidaktik, forlagt Klim. Tougaard, Sara og Kofod, Lene Hybel (2009): Metoder i naturfag en antologi, Experimentarium

14 14

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Årsplan 2012/2013. 9. a/b - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013. 9. a/b - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. a/b - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16 1. Modul Uge 34 37 Intro til faget Danmarks kulturlandskab 1. Bebyggelsestyper. 2. Landsbyen. 3. Udskiftning. 4. Købstæder. 5. Stationsbyer. 6. landvinding. 7. Fakta om geografien. 8. Ud i geografien.

Læs mere

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009. Lærervej l edning Lærervejledning til Hallo Berlin med klassen på tur og Hi London med klassen på tur Peter Bejder, Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos Forside: Omslag Hallo Berlin og Hi London

Læs mere

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Årsplan Geografi Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Oversigt Faget geografi i 7. Klasse benytter grundbogen og aktivitetsbogen som fælles nævner i klasseundervisningen. Ved siden af arbejdet med bogen vil

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre Regionale og globale mønstre Trinmål efter 8. klassetrin placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone) sætte det

Læs mere

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Målet med Geografiundervisningen: Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om

Læs mere

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Regionale og globale mønstre placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone)

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

GEOGRAFI. Formål med faget

GEOGRAFI. Formål med faget GEOGRAFI Formål med faget Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling Præambel Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser,

Læs mere

Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Relation til Fælles Mål

Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Relation til Fælles Mål Fagårsplan 10/11 Fag: Geografi Fagområde/ emne Intro til faget, samt hvad ved eleverne og hvad mangler de fra Geotoper 1? Danske naturlandskaber Periode Mål Eleverne skal have kendskab til : 33-34 - til

Læs mere

Opgaverne laves individuelt og de fleste af opgaverne er selvvaliderende.

Opgaverne laves individuelt og de fleste af opgaverne er selvvaliderende. Arbejde og erhverv Niveau: 9. klasse Varighed: 3 lektioner Præsentation: Forløbet Arbejde og erhverv er et kulturgeografisk forløb, der opfylder rigtig mange af færdigheds- og vidensmålene under Demografi

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin Formål for faget geografi Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige

Læs mere

MANGOEN. Et undervisningsforløb

MANGOEN. Et undervisningsforløb MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Undervisningsplan for faget geografi

Undervisningsplan for faget geografi RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Årsplan 2012/ c - GEOGRAFI. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/ c - GEOGRAFI. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. c - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

eksperimentelle arbejdsmetoder observa2oner i naturen og gennem eksperimentelt arbejde

eksperimentelle arbejdsmetoder observa2oner i naturen og gennem eksperimentelt arbejde Biologis iden+tet Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder, såvel i laboratoriet som i naturen. Biologi giver gennem observa2oner i naturen og gennem eksperimentelt

Læs mere

Kategori 2. Kategori 3. Kategori 4. Kategori 1

Kategori 2. Kategori 3. Kategori 4. Kategori 1 (Geografi MODUL 1: Geografi den nære omverden) Læreruddannelsen i Haderslev Periode: Efterår 2016 Modulbeskrivelse: (Link til modulbeskrivelse eller henvisning til nederst i planen hvor beskrivelsen kan

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015

PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015 PISA NATURVIDENSKAB 1. Scientific literacy 2. Rammerne for opgaverne 3. Eksempel på gammel opgave 4. Hvad kan man få ud af PISA 5. Hvad har jeg lært af PISA 6. Opsamling FORMÅL FOR NATURFAG 2014 Naturvidenskabelig

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-38 Intro til faget Danske landskaber 1. Istider 2. Istidslandskaber 3. Hedesletter og bakkeøer 4. Morænelandskaber 5. Tunneldale 6. Smeltevandsdale 7. Åse 8. Landskaber 9. Hvorfra kom isen?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

2. Den globale befolkningsudvikling - Demografi.

2. Den globale befolkningsudvikling - Demografi. Flemming Sigh: OK-GEOGRAFI", Afsnit 2: Side 1 2. Den globale befolkningsudvikling - Demografi. Vi skal i dette afsnit stifte bekendtskab med en række demografiske udtryk, som dagligt optræder i nyhedsmedierne,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Et stjerneskud det gode NF-forløb. Løvens Kvarter 17 2620 Albertslund 45114350 Kontaktperson: Lars Fisker 43992660 eller 61712660 lf@kghf.

Et stjerneskud det gode NF-forløb. Løvens Kvarter 17 2620 Albertslund 45114350 Kontaktperson: Lars Fisker 43992660 eller 61712660 lf@kghf. Projektnummer 129580 Et stjerneskud det gode NF-forløb Kontaktinformation Projektets overordnede formål og konklusion Redegørelse for konkrete tiltag i projektet Kongsholm Gymnasium og HF Løvens Kvarter

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

VNT12 Natur og Miljø Mia Hardt Carstensen Selvvalgt tematisk projekt Naturens spisekammer Pr12s234

VNT12 Natur og Miljø Mia Hardt Carstensen Selvvalgt tematisk projekt Naturens spisekammer Pr12s234 1. Naturens spisekammer - At skabe erfaringer gennem naturoplevelser. Først og fremmest har jeg valgt dette emne, da efter kort introduktion til det i undervisnings forløbet, fandt det interessant og inspirerende.

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Geografi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Globale

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål) BEK nr 855 af 01/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 030.08S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Alle arbejder vi sammen efter følgende formål og værdier: Sct.

Læs mere

En håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info

En håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi? Forord Hvorfor et nyt materiale om tobak? Fra flere sider i undervisningsverdenen lyder det, at der er mangel på tidssvarende materialer om rygning og tobak. Alt for ofte må en lærer selv sammensætte sin

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Geografi KLASSE:

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målstyret læring. Sommeruni 2015 Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

I bog nr. 1 drejer det sig om afsnittet om almen viden og almen begrebsdannelse.

I bog nr. 1 drejer det sig om afsnittet om almen viden og almen begrebsdannelse. Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 350 Offentligt København den 23.9.10. Til Folketingest Uddannelsesudvalg. Det har i den sidste tid i pressen været til diskussion, at 68-pædagogikken er behæftet

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering...

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering... 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Tidsplan...2 Målgruppe...3 Spørgeskema...3 Kode eksempler...5 Procesbeskrivelse...7 Evaluering...8 Bilag - Spørgeskema...9 Indledning - Jeg har som skoleprojekt fået

Læs mere

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 14. Geografi

Fælles Mål. Faghæfte 14. Geografi Fælles Mål Faghæfte 14 Geografi Fælles Mål Faghæfte 14 Geografi Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 22-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1.

Læs mere

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Vejledning til individuelle undervisningsplaner Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav

Læs mere

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

6. klasse. Børnearbejde

6. klasse. Børnearbejde 6. klasse Børnearbejde Børnearbejde Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Introduktion til børnearbejde Skole og arbejde Baggårdens børnearbejdere Børnearbejde Børnearbejde før og nu Modul 1

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Årsplan for Sciencefagene i udskolingen

Årsplan for Sciencefagene i udskolingen For skoleåret 2013-2014 på Skovgårdsskolen Mål: Formålet med undervisningen i de naturvidenskabelige fag er, at eleverne opnår indsigt og tilegner sig viden i vigtige fænomener og sammenhænge i naturen,

Læs mere

S o l r ø d G y m n a s i u m

S o l r ø d G y m n a s i u m S o l r ø d G y m n a s i u m HF Velkommen til HF på Solrød Gymnasium På HF-uddannelsen får du en almen, gymnasial uddannelse, som vi på Solrød Gymnasium har valgt at tone. Det gør vi igennem fagpakker,

Læs mere

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet AD-ugen 46-2013 Didaktiske overvejelser En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet Vi har valgt at anskue vores læringssyn som værende

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere