Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)"

Transkript

1 Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på højbund? En oversigtsguide om forskelle på plantebestanden på arealer med høj og lav naturkvalitet på højbund, samt nogle overgange. Betegnelsen høj naturkvalitet bruges om arealer, hvor produktionsniveauet er så lavt, at forskellige plantearter og sjældne plantearter kan vokse på arealet. Lav naturkvalitet bruges om arealer med et højt produktionsniveau, hvor nogle enkelte, meget almindelige plantearter dominerer. Den høeste naturkvalitet hede / overdrev Den laveste naturkvalitet hede/overdrev Geologi Kulturindgreb Kuperet og ujævnt terræn med stejle skrænter og vanskelig farbar med maskiner Større sten til stede Lang driftshistorie bagud som område med afgræsning og/eller høslæt med le De ældste græslandsområder har været område til fællesgræsning Ikke gødsket / Fattig på N og P Ikke pløjet Kulturplante-arter sjældent til stede Flere stikkende buske og træer til stede Kuperet terræn, dog farbar med maskiner. Evt. større sten er fjernet Meget omskiftelig driftshistorie Gødsket jævnligt på de mest tilgængelige steder / Rig på N og P Måske omlagt Isået med kulturgræsser og evt. kløver Træer og buske er fjernet. Evt. gamle solitære egetræer er til stede Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 1 af 13

2 Hvad karakteriserer den naturmæssigt bedste natur på højbund? Den høeste naturkvalitet hede / overdrev Den laveste naturkvalitet hede/overdrev Terrænet Ujævnt. Der kan også være tale om gravhøje Jævnt Hydrologi Varierende fugtighed med sivevand i kløfter Tør Vækstsæson Mange tidligt blomstrende arter Normal start på væksten Vegetationsdække Mange steder med bar bund Som regel fuldt vegetationsdække Farve Olivengrøn Blågrøn Planterne Ingen enkelt art dominerer biomassen En enkelt eller meget få arter udgør biomassen Insekterne Meget åben, lavtvoksende vegetation, der står oprejst (solen når jordoverfladen) Mange plantearter med særlig tilpasning til afgræsning og sommertørke En del enårige arter En del arter med roset og små tuer (stationære arter) Mange blomstrende planter også om foråret Hvid- og rødkløver sjældent til stede Mange vilde bredbladede urter Hvis hedelyng er til stede, da er også flere andre dværgbuske og bredbladede urter tilstede Flere arter af star, siv og halvgræsser Mange sommerfugle, cikader og andre insekter, der høres summende på en solskinsdag. Tæt vegetation, der ofte lægger sig ned eller høj vegetation Ikke specielle tilpasninger Hvis enårige arter, da er det arter, der også optræder som ukrudt Få arter med roset. Få stationære arter Mest blomstrende græs Ofte med hvid- eller/eller rødkløver Ingen eller få bredbladede urter Hvis hedelyng er tilstede, da er det ofte som den eneste dværgbusk og ofte med dominans af græs Få eller ingen arter af star, siv og halvgræsser. Insektverdenen er næsten ikke synlig eller hørbar Biomasse produktion < 4 tons tørstof per ha per år (overjordisk) > 4 tons tørstof per ha per år (overjordisk) Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 2 af 13

3 Eksempler på naturtyper og arter, der karakteriserer gradienten fra høj til lav naturkvalitet på højbund EN: Gennemsnitlig Ellenberg N for de nævnte arter ekskl. invasive arter. EN er et produktivitets indeks, hvor de lave værdier betyder, at der er plads til flere forskellige plantearter og dermed en høj naturkvalitet inden for henholdsvis sandet og leret undergrund (se side 13 vedr. EN). Ved lav naturkvalitet spiller undergrunden en underordnet rolle for vegetationens sammensætning. Fotos: Bjarne Rosendal og Natur & Landbrug. EN Den højeste naturkvalitet på højbund Ingen enkelt græsart er dominerende Bredbladede urter/træer På sandet undergrund. Hede 1 Hedelyng Tyttebær Melbærris Engelsk visse Guldblomme Krat-fladbælg Tormentil Star, siv, halvgræsser og græsser Fåre-svingel Udspærret dværgbunke Rensdyrlav-arter Hedelyng Revling Lyng-snerre Stilk-eg Bjerg-fyr (invasiv art) Bølget bunke Pille-star Sandstar Gederams Draphavre 7.5 Opgivet mark på sandjord 4 Alm. stedmoderblomst Blåmunke Harekløver Liden fugleklo Rødknæ Smalbladet høgeurt Vår-vikke Gyvel (invasiv art) Rynket rose (invasiv art) Alm. hvene Blød hejre Krybende hestegræs 2.3 Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 3 af 13

4 På leret undergrund Tør græsland (overdrev) 5 Alm. pimpinelle Alm. månerude Bakke-gøgelilje Gul snerre Hunde-viol Knoldet mjødurt Kobjælde-arter Lav skorsoner Lav tidsel Mark-bynke Mælkeurt-arter Stivhåret kalkkarse Timian-arter Vild hør Voldtimian Øjentrøst-arter Enebær Eng-havre Hjertegræs Tandbælg Vår-star Alm. brunelle Alm. knopurt Alm. kællingetand Blåhat Dunet vejbred Forskelligfarvet forglemmigej Gul snerre Gul kløver Hulkravet kodriver Håret høgeurt Håret viol Kantet perikon Knold-ranunkel Kornet stenbræk Liden klokke Løvefod-arter Mark-bynke Stor knopurt Tjærenellike Dunet havre Kamgræs Vellugtende gulaks Mark-frytle 2.9 Bredbladede urter/træer Star, siv, halvgræsser og græsser EN Alm. hønsetarm Alm. kongepen Alm. røllike Alm. torskemund Dværgløvefod-arter Fandens mælkebøtte Høst-borst Lancet vejbred Stivhåret borst Hundegræs Rød svingel 5.4 Den laveste naturkvalitet på højbund Enkelt græsart er dominerende 7 Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 4 af 13

5 8 Ager-tidsel Burre-snerre Glat vejbred Horse-tidsel Stor nælde Vild kørvel Alm. rajgræs Alm. rapgræs Draphavre 7.6 Visualisering af arter tilhørende de forskellige grupper af højbunds natur på produktivitetsgradienten Opdeling på henholdsvis sandet og leret undergrund. Tegninger fra Flora Danica Copyright Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek. Fotos: Bredbladede urter/træer Fra højeste til laveste naturkvali tet på højbund På sandet undergrund Hede Den højeste naturkvalitet, højbund - ingen enkelt græsart er dominerende 1 Hedelyng Tyttebær Melbærris Engelsk visse Guldblomme Krat-fladbælg Tormentil Star, siv, halvgræsser og græsser Fåre-svingel Udspærret dværgbunke Rensdyrlav-arter EN 1.6 Guldblomme Fåre-svingel Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 5 af 13

6 Rensdyrlav Krat-fladbælg Hede 2 Hedelyng Revling Lyng-snerre Stilk-eg Bjerg-fyr (invasiv art) Bølget bunke Pille-star Sandstar 2.3 Revling nnnn Bølget bunke Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 6 af 13

7 Lyng-snerre Sandstar 3 Gederams Draphavre 7.5 Gederams Draphavre Opgivet mark på sandjord 4 Alm. stedmoderblomst Blåmunke Harekløver Liden fugleklo Rødknæ Smalbladet høgeurt Vår-vikke Gyvel (invasiv art) Rynket rose (invasiv art) Alm. hvene Blød hejre Krybende hestegræs 2.3 Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 7 af 13

8 Blåmunke Blød hejre På leret undergrund Tør græsland (overdrev) Liden fugleklo 5 Alm. pimpinelle Alm. månerude Bakke-gøgelilje Gul snerre Hunde-viol Knoldet mjødurt Kobjælde-arter Lav skorsoner Lav tidsel Mark-bynke Mælkeurt-arter Stivhåret kalkkarse Timian-arter Vild hør Voldtimian Øjentrøst-arter Enebær Krybende hestegræs Eng-havre Hjertegræs Tandbælg Vår-star 1.9 Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 8 af 13

9 Nikkende Kobjælde Eng-havre Lav tidsel 6 Alm. brunelle Alm. knopurt Alm. kællingetand Blåhat Dunet vejbred Forskelligfarvet forglemmigej Gul snerre Gul kløver Hulkravet kodriver Håret høgeurt Håret viol Tandbælg Dunet havre Kamgræs Vellugtende gulaks Mark-frytle 2.9 Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 9 af 13

10 Kantet perikon Knold-ranunkel Kornet stenbræk Liden klokke Løvefod-arter Mark-bynke Stor knopurt Tjærenellike Kamgræs Kornet stenbræk Forskelligfarvet forglemmigej Mark-frytle Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 10 af 13

11 7 Alm. hønsetarm Alm. kongepen Alm. røllike Alm. torskemund Dværgløvefod-arter Fandens mælkebøtte Høst-borst Lancet vejbred Stivhåret borst Hundegræs Rød svingel 5.4 Hundegræs Lancet vejbred Alm. torskemund Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 11 af 13

12 8 Ager-tidsel Burre-snerre Glat vejbred Horse-tidsel Stor nælde Vild kørvel Alm. rajgræs Alm. rapgræs Draphavre 7.6 Glat vejbred Alm. rapgræs Horse-tidsel Draphavre Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 12 af 13

13 Boks 1. Ellenberg-N En arts Ellenberg-N værdi er et udtryk for artens forekomst på næringsstofgradienten, fra meget næringsfattigt til stærkt eutrofieret, dvs. beriget med næringsstoffer. Ellenberg-N værdi er således et samlet udtryk for tilgængelighed af N, P og K på de lokaliteter, hvor arten gror og under forhold, hvor andre faktorer ikke stresser. N-værdierne er middelværdier, der er udtryk for en større eller mindre spredning. Intervallerne for de enkelte arters middelværdi afhænger i høj grad af driftspåvirkning og andre faktorer, som lys mv. Arterne kan normalt vokse ved højere produktivitet, hvis området er i drift med afgræsning og/eller høslæt. I tabellen er Ellenbergs beskrivelse af værdierne kombineret med kårbeskrivelser. De ikke nævnte værdier har en intermediær betydning af værdien før og efter. Værdi Ellenberg-N, værdi Ekstrem fattig på næring 3 Mere eller mindre fattig på næring/oligotrof 5 Middel næringsniveau/mesotrof 7 Rig på næring/eutrof 8 9 Ekstrem rig på næring/eutrofieret Skraveringer i tabellen angiver de værdier inden for hvilke rødliste arter (truede arter) kan forekomme. Det betyder, at rødliste vådbundsarter kun forekommer ved lav produktivitet på næringsfattig bund. Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 13 af 13

Naturforhold og cykelsti

Naturforhold og cykelsti POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ

Læs mere

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Til landmænd og deres konsulenter. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på enge?

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug

Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug Af Signe Normand, Aarhus Universitet Resumé Der er i 2015 og 2016 gennemført vegetationsundersøgelser på arealet plejet af Ferbæk ejerlaug.

Læs mere

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:

Læs mere

Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold

Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Brak langs vandløb intentioner og regler Langs udpegede vandløb, dvs. de fleste, skal der ifølge

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Vejkantforskønnelse i Furesø Kommune Arbejder er gennemført af Værløse Naturgruppe med faglig støtte fra NatLan.dk

Vejkantforskønnelse i Furesø Kommune Arbejder er gennemført af Værløse Naturgruppe med faglig støtte fra NatLan.dk Vejkantforskønnelse i Furesø Kommune Arbejder er gennemført af Værløse Naturgruppe med faglig støtte fra NatLan.dk Tekst: Anna Bodil Hald I Sverige skilter man med artsrige vejkanter. Vejforkant slået

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Floraen på Bøgebjerg Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2015

Floraen på Bøgebjerg Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2015 Floraen på Bøgebjerg Landskabet mellem Ubberup Højskole og Valgmenighedskirken. Toppen af Bøgebjerg er skjult af træer og buske, th. anes lidt af Ubberup Stenstrøning, et fredet område med bl.a. Kødfarvet-

Læs mere

1. Overdrev, heder og græssletter i statens del af Mols Bjerge

1. Overdrev, heder og græssletter i statens del af Mols Bjerge Skov 301 Mols Bjerge Af særligt beskyttede naturarealer i Mols Bjerge findes især overdrev og hede, eng, naturlige krat med bl.a. ene og naturskov af ældre eg og bøg mfl. Desuden mindre arealer med mose,

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup

Læs mere

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.)

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.) Knopurt (Centaurea sp.) 20-100 cm. Stængel grenet. Blomst rødviolet/mørk rødviolet. Blade mørkegrønne, grågrønne, ru. På tør åben sandet bund (evt. tør-fugtig muldrig bund). Foto: Allan Andersen. Skjaller

Læs mere

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen

Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen www.natlan.dk Arealbeskrivelse og udpegninger Gåsemosen består dels af arealer i tidligere omdrift, dels af beskyttet natur i form af mose,

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet.

Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Naturen i byen Anna Bodil Hald NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Højere biodiversitet (=arter fra den vilde natur) i byens (græs)arealer og vejkanter? Konklusion.

Læs mere

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark

Læs mere

Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler

Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler NOVANA-feltguide Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler AGLAJA v. Gunvor Asbjerg & Eigil Plöger NOVANA-feltguide til vandløbsnære arealer Feltguiden indeholder hovedparten af de græsser,

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Skov 51 Tved Plantage

Skov 51 Tved Plantage Skov 51 Tved Plantage Afgrænsning mod Hanstholm Vildtreservat, oversigtskort 1. Kalkskrænt ved Sårup mm. 750abc (HED 10.5 ha, ENG 8.4 ha, ORE 2.4 ha) i alt 21.3 ha. Kreaturgræsset klithede, eng og stejl,

Læs mere

Skov 11 - Lodbjerg Plantage

Skov 11 - Lodbjerg Plantage Skov 11 - Lodbjerg Plantage Lodbjerg Plantage rummer to hoveddele: Den åbne del mod vest med strand, klit og klithede og den egentlige plantage øst herfor. For den åbne dels vedkommende er der af skovdistriktet

Læs mere

LOKALITETSBESKRIVELSER, TBU DISTRIKT 7

LOKALITETSBESKRIVELSER, TBU DISTRIKT 7 LOKALITETSBESKRIVELSER, TBU DISTRIKT 7 Hovedparten af distrikt 7 (omr. 7/1-7/32) ligger i Viborg Amt og er beskrevet i bind 8. Thyholm ligger i Rinkjøbing Amt og er medtaget her. Thyholm er velundersøgt

Læs mere

Tør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen.

Tør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen. er et almindeligt plantesamfund på næringsrige og relativt tørre jorder i hele landet. I ådale ses samfundet typisk på veldrænede jorder på ådalsskrænten, hvor vegetationen er under udvikling fra dyrket

Læs mere

Fig. 2. Græsmarksarter ved forskellige N-niveauer ordnet efter respons på N-tilførsel /1/. Data er fra 125 marker med forskellige niveauer af

Fig. 2. Græsmarksarter ved forskellige N-niveauer ordnet efter respons på N-tilførsel /1/. Data er fra 125 marker med forskellige niveauer af Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Generel historik 2 3 Nuværende drift 2 4 Problemer 2 5 Plejemetoder 4 6 Artslister 5 7 Problemarter 6 8 Områdebeskrivelser og plejetiltag 7 8.1 6A Vinterfold 7 8.2

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

Området er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå

Området er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø

Læs mere

ORANGERIET En pavillon til Gl. Holtegaards Barokhave // 14077

ORANGERIET En pavillon til Gl. Holtegaards Barokhave // 14077 Overgangen Ankomsten Den Grønne Sfære ORANGERIET En pavillon til Gl. Holtegaards Barokhave // 14077 Stålra ampe Vækstbed - hævet 8 0 cm Snit a-a 1:50 14077 // side 1 Orangeriet Orangeriet undersøger og

Læs mere

Floraen på et stykke af Tissøs nordlige bred

Floraen på et stykke af Tissøs nordlige bred Floraen på et stykke af Tissøs nordlige bred Tissø, søbredden med bl.a. Pil. Foto: CC Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2015 1 Indledning Vi har besøgt Tissøs nordlige bred mange gange fra

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

Skov 43 Vilsbøl Plantage

Skov 43 Vilsbøl Plantage Skov 43 Vilsbøl Plantage Det store engområde Tuekær ved vestenden af Nors Sø behandles i den særlige plejeplan for Hanstholmreservatet. 1. 674bef (HED 4.9 ha, SØ 0.2 ha, MOS 0.7 ha) i alt 5.8 ha. Oprindelig,

Læs mere

Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer

Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen LandboMidtØst den 27. oktober 2011 www.natlan.dk 1 Hvorfor naturpleje? Vild natur? Grå pil Stor nælde

Læs mere

Besøg biotopen Løvskov

Besøg biotopen Løvskov Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem

Læs mere

Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014

Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 www.natlan.dk HULKRAVET KODRIVER 1 Natur & Landbrug ApS har ved naturkonsulent Anna Bodil Hald gennemført et naturtjek i de folde, hvor Hjortespring Naturplejeforening

Læs mere

%LODJI + MNYDOLWHWVN\VWRYHUGUHYXGWLO DWWHJDWN\VWHQLXQGHUV JHOVHVRPUnGHWIRU3LORWSURMHNW 1DWLRQDOSDUN RQJHUQHV1RUGVM OODQG Artens : A: i hele landet. : relativt almindelig lokalt, men i landet som hel. V:

Læs mere

Besøg biotopen Strand og Klit

Besøg biotopen Strand og Klit Besøg biotopen Strand og Klit Lær biotoperne strand og klit at kende. Sand, salt, vind og varme giver planterne nogle vanskelig vilkår. Se hvilke overlevelsesstrategier planterne har udviklet. Strandbredden

Læs mere

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Mose og kær Område art stjerne N Mose 1 N ved vejen N inde i krat birk fyr el ribs rose (have art) snebær Invasiv hvidtjørn hyld nælde, stor

Læs mere

Naturpleje på Tårnborg Borgbanke.

Naturpleje på Tårnborg Borgbanke. Naturpleje på Tårnborg Borgbanke. På naturens dag i 2009 begyndte vi på projektet Giv naturen en hånd. Vi havde valgt Tårnborg Borgbanke som vores bidrag. Nedenstående ses et stemningsbillede fra en dejlig

Læs mere

Forsøg: Gravhøjspleje med medvindsafbrænding

Forsøg: Gravhøjspleje med medvindsafbrænding Forsøg: Gravhøjspleje med medvindsafbrænding Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug ApS og Hans Henrik Bruun, Københavns Universitet Januar 2015 Støttet af Aage V. Jensen Naturfond Gravhøje: Små og isolerede

Læs mere

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev

LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev Mikkel Bornø Clausen, NST Storstrøm AFSLUTNINGSSEMINAR den 9-10. september 2013 Historien Natura2000- område: 163 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

Pleje- og driftsplan for Stejlehøj

Pleje- og driftsplan for Stejlehøj Pleje- og driftsplan for Stejlehøj ADMINISTRATIVE OPLYSNINGER...3 BAGGRUND... 4 EKSISTERENDE FORHOLD...9 BELIGGENHED... 9 EJERE... 9 FREDNINGSFORHOLD... 9 INTERNATIONALE NATURBESKYTTELSESOMRÅDER (NATURA

Læs mere

Jersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje

Jersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje Jersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje Opsummering.. 2 Indledning. 5 Lokaliteter. 5 Kalve og ko på græs. 9 Græsningsarealer plantesammensætning hvad spiser de?...

Læs mere

Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift

Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt

Læs mere

Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding

Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding Kort notat om resultater 212 Naturkonsulent Anna Bodil Hald og lektor Hans Henrik Bruun. Der indgår i alt 7 lokaliteter i projektet. Lokaliteterne tvillingehøjene

Læs mere

Den nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth. Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje

Den nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth. Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje Naturstyrelsen Fyn den 2. marts 2011. Ansve Den nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje Tillæg til rapport: Padder, krybdyr og anden

Læs mere

foto: Henrik Hougaard Larsen Handlingsplan for Markfirben i Stevns Kommune

foto: Henrik Hougaard Larsen Handlingsplan for Markfirben i Stevns Kommune Handlingsplan for Markfirben i Stevns Kommune foto: Henrik Hougaard Larsen Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for handlingsplanen 3 2. Markfirben (Lacerta agilis) 3 Udseende: 3 Levesteder: 3 Levevis: 3 Trusler

Læs mere

Plejeplan for Lille Norge syd

Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-

Læs mere

Energinet DK Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia. Att. Martin Scheuerlein

Energinet DK Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia. Att. Martin Scheuerlein POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Energinet DK Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Att. Martin Scheuerlein Nedgravning af kabler Struer

Læs mere

RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET

RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET, ESBEN ASTRUP KRISTENSEN, BRIAN KRONVANG, JES RASMUSSEN, PETER B. KRISTENSEN UNI V E R S I T E T HVAD ER EN RANDZONE? Forvaltningsmæ

Læs mere

Floraen ved Fugledegård, Tissø. Foto: Lena Thulstrup Jensen

Floraen ved Fugledegård, Tissø. Foto: Lena Thulstrup Jensen Floraen ved Fugledegård, Tissø Foto: Lena Thulstrup Jensen Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2012 1 Fugledegårds beliggenhed ved Tissø. Midt på den vestlige bred af Sjællands 4. største sø,

Læs mere

Insekter og planter Elev ark - Opgaver

Insekter og planter Elev ark - Opgaver INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal

Læs mere

DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER

DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER November 2005 Tryk: Herrmann & Fischer DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER Virker på et meget bredt spektrum af græsser og nogle vigtige tokimbladede arter Kan bruges efterår eller forår i vinterhvede,

Læs mere

Kommunen registrerer derfor arealer beskrevet i skemaet herunder og på luftfotos side 2 og i bilag 1 som beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3.

Kommunen registrerer derfor arealer beskrevet i skemaet herunder og på luftfotos side 2 og i bilag 1 som beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3. Hjørring Kommune Hjørring kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Afgørelsen sendes også til bruger af arealet Hjørring Golfklub Ændrede registreringer af beskyttet natur ved Hjørring Golfbane Team

Læs mere

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift.

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift. Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts 2016. Naturhistorisk Museum, Aarhus Eksempler fra landbrugsdrift. Anna Bodil Hald 1 Landbrugsdriften har skabt Landbrugs-/skovdriften har taget igen

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Life IP Arbejder med nye kontrolkriterier som skal sikre mere biodiversitet. Mette M. Ragborg, Natur- og projektkonsulent

Life IP Arbejder med nye kontrolkriterier som skal sikre mere biodiversitet. Mette M. Ragborg, Natur- og projektkonsulent Life IP Arbejder med nye kontrolkriterier som skal sikre mere biodiversitet Mette M. Ragborg, Natur- og projektkonsulent Biodiversitetsindikatorer til en effektbaseret naturtilskudsordning Pilotprojekt

Læs mere

Energinet DK Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia. Att. Martin Scheuerlein

Energinet DK Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia. Att. Martin Scheuerlein POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Energinet DK Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Att. Martin Scheuerlein Etablering af lange underboringer

Læs mere

Efterbehandling og natur i råstofgrave

Efterbehandling og natur i råstofgrave Efterbehandling og natur i råstofgrave Vilkår til efterbehandling afhængig af politiske vinde Andre hensyn og interesser Eksempel fra grusgrav på Nordfalster Bidrag til øget biodiversitet i et området

Læs mere

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk

Læs mere

Plejeplan for Kappelhøjkilen. Mette Thornholm

Plejeplan for Kappelhøjkilen. Mette Thornholm Plejeplan for Kappelhøjkilen Mette Thornholm Udarbejdet af Amphi Consult Aps for Halsnæs Kommune Feltarbejde og tekst: Thomas Vikstrøm Kort og layout: Jakob Hassingboe Kvalitetssikring: Martin Hesselsøe

Læs mere

Mikrokløver på fairways

Mikrokløver på fairways A r t i k e l Kan mikrokløveren blive en positiv komponent i fairwaygræs på en golfbane? Det var hvad en brugerundersøgelse på Viborg golfbane i 2005 skulle belyse. Mikrokløver blev isået et stykke af

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Muligheder og udfordringer for biodiversitet i sommerhusområderne

Muligheder og udfordringer for biodiversitet i sommerhusområderne Det man siger, er man selv? - Naturen for vigtig til at overlade til landmænd og stat/kommune alene Muligheder og udfordringer for biodiversitet i sommerhusområderne Jens Reddersen, biolog, Nationalpark

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Reinar Sandager Pedersen Egebjerg Landevej 25 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Du har søgt om tilladelse til, at afgræsse et naturareal

Læs mere

Projektbeskrivelsen ændres om følger:

Projektbeskrivelsen ændres om følger: Notat Grontmij Carl Bro A/S Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 98 79 98 00 F +45 9879 9801 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Tissing Vig Rettelse til Projektbeskrivelse 23. marts 2010

Læs mere

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus. Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige

Læs mere

Naturpleje med kvæg fra malkekvægbesætning - Højvang Økologi

Naturpleje med kvæg fra malkekvægbesætning - Højvang Økologi Naturpleje med kvæg fra malkekvægbesætning - Højvang Økologi Som en del af casen Højvang Økologi under Det samfundsnyttige Landbrug blev effekten af årets naturpleje vurderet 30/9-15 af Anna Bodil Hald

Læs mere

Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer

Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Denne plan for bevarende naturpleje danner grundlag for vedligeholdelse af Klitborg Grundejerforenings fællesarealer (Matrikel: Flyvesandslodderne

Læs mere

Værløse Naturplejeforening Koklapperne

Værløse Naturplejeforening Koklapperne Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til at anlægge flisebelagt hundetræningsbane på overdrev

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til at anlægge flisebelagt hundetræningsbane på overdrev DcH Vojens civile Hundeføreforening V/ Frede Pedersen fp1499@bbsyd.dk Dato: 30-6-2014 Sagsident: 14/6189 Sagsbehandler: Søren Karmark Obel Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej

Læs mere

Fugle Kilde Insekter Kilde Artskategori Krybdyr Kilde Padder Kilde Artskategori Planter Kilde Artskategori

Fugle Kilde Insekter Kilde Artskategori Krybdyr Kilde Padder Kilde Artskategori Planter Kilde Artskategori Fugle Kilde isfugl Danmarks Miljøportal Insekter Kilde Artskategori Dukatsommerfugl www.fugleognatur.dk Rødlistet Markperlemorsommerfugl www.fugleognatur.dk Rødlistet Grøn køllesværmer www.fugleognatur.dk

Læs mere

Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding

Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding Afbrænding til pleje af tørgræsland med gravhøje som forsøgsobjekter. Støtte af Aage V. Jensens Naturfond. Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug ApS,

Læs mere

Odder Ådal - besigtigelsesnotat

Odder Ådal - besigtigelsesnotat Odder Ådal - besigtigelsesnotat Delområde 1: Område 1, traceet langs det gamle åløb, hvor der skal skrabes jord ned i åen fra området umiddelbart sydvest for det nuværende åløb. Området langs åløbet i

Læs mere

Hede. Djævelsbid (Succisa pratensis) Blomsteroversigt til kvalitetsbedømmelse af lysåbne naturtyper. Karakteristiske og let kendelige positivarter

Hede. Djævelsbid (Succisa pratensis) Blomsteroversigt til kvalitetsbedømmelse af lysåbne naturtyper. Karakteristiske og let kendelige positivarter Visse (Genista sp.) 10-40 cm. Halvbusk med grentorne (Engelsk-Visse) (Håret- eller Farve-Visse: uden torne). (Håret-Visse: hårede grene og underside af blade. Farve-Visse: glatte eller randhårede blade).

Læs mere

Fælles Naturfremme i agerlandet tre økologiske bedrifter ved Silkeborg

Fælles Naturfremme i agerlandet tre økologiske bedrifter ved Silkeborg Fælles Naturfremme i agerlandet tre økologiske bedrifter ved Silkeborg Gruppe 1. I denne gruppe indgår Gritt Gjellerod, Buskhedevej 22, Grete og Gene Gjellerod, Kragelundvej 23 8600 Silkeborg, samt Leif

Læs mere

Tidvis våd eng. Tidvis våd eng med klokkeensian, klokkelyng og hirse-star. Foto: Peter Wind, DMU.

Tidvis våd eng. Tidvis våd eng med klokkeensian, klokkelyng og hirse-star. Foto: Peter Wind, DMU. Den tidvis våde eng finder man typisk i lavninger i hedeområder, ved kanten af søer og vandløb, hvor vandstanden er høj i dele af året, i kanten af moser og på landsiden af strandenge. Plantesamfundet

Læs mere

Appendiks 2. Feltbesigtigelsesdata

Appendiks 2. Feltbesigtigelsesdata Appendiks 2 Feltbesigtigelsesdata I det følgende ses de feltbesigtigelsesdata, som har indsamlet i uge 41, oktober 21. De indsamlede data skal ses som supplement til kommunens 3- registreringer fra medio

Læs mere

Strandenge. Planter vokser i bælter

Strandenge. Planter vokser i bælter Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.

Læs mere

UKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET. Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20

UKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET. Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20 UKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20 Det enkle middelvalg i korn Middel SU-restriktioner Afstand til vandmiljø Broadway Catch Regnfast efter Additiv PG26N - Mustang Forte Primus

Læs mere

Naturbeskyttelseslovens 3

Naturbeskyttelseslovens 3 Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe

Læs mere

Blomsterne i din natur

Blomsterne i din natur NATUR, MILJØ OG TRAFIK Blomsterne i din natur En botanisk gennemgang af hver enkel ejendom i området omkring Diesebjerg Blomsterne i din natur En botanisk gennemgang for hver enkelt ejendom i området omkring

Læs mere

EnviNa temamøde i Horsens 15. november Foreløbige vurderinger og konsekvensvurderinger i forbindelse med Natura 2000-områder

EnviNa temamøde i Horsens 15. november Foreløbige vurderinger og konsekvensvurderinger i forbindelse med Natura 2000-områder EnviNa temamøde i Horsens 15. november 2012 Foreløbige vurderinger og konsekvensvurderinger i forbindelse med Natura 2000-områder Naturtyper, karplanter og mosser Erik Aude Tak til Lars og Lene Personlig

Læs mere

1. Det forudsættes, at det ansøgte udføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet.

1. Det forudsættes, at det ansøgte udføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet. Steffen Schmidt Hammelev Bygade 89 6500 Vojens Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1. sal 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 naturogvand@haderslev.dk www.haderslev.dk Dato:

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober

Læs mere

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks

Læs mere

Beplantning i regnbede og vejbede. Lærke Kit Sangill:

Beplantning i regnbede og vejbede. Lærke Kit Sangill: Beplantning i regnbede og vejbede Lærke Kit Sangill: lkn@vandcenter.dk 12.12.2018 Agenda Om valg af planter til LAR Et studie i plantevalg på de tørre forhold i vejbedet Planteviden, beplantnings struktur

Læs mere

Terrestriske Naturtype Marianne Bruus Knud Erik Nielsen Christian Damgaard Bettina Nygaard Jesper Fredshavn Rasmus Ejrnæs. foto: Ulrik Søchting

Terrestriske Naturtype Marianne Bruus Knud Erik Nielsen Christian Damgaard Bettina Nygaard Jesper Fredshavn Rasmus Ejrnæs. foto: Ulrik Søchting NMRKS Terrestriske Naturtype 28 foto: Ulrik Søchting Marianne ruus Knud Erik Nielsen hristian amgaard ettina Nygaard Jesper Fredshavn Rasmus Ejrnæs NMRKS Hvilke data er analyseret Intensive stationer Udvikling

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk

Læs mere