Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
|
|
- Johan Knudsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på højbund? En oversigtsguide om forskelle på plantebestanden på arealer med høj og lav naturkvalitet på højbund, samt nogle overgange. Betegnelsen høj naturkvalitet bruges om arealer, hvor produktionsniveauet er så lavt, at forskellige plantearter og sjældne plantearter kan vokse på arealet. Lav naturkvalitet bruges om arealer med et højt produktionsniveau, hvor nogle enkelte, meget almindelige plantearter dominerer. Den høeste naturkvalitet hede / overdrev Den laveste naturkvalitet hede/overdrev Geologi Kulturindgreb Kuperet og ujævnt terræn med stejle skrænter og vanskelig farbar med maskiner Større sten til stede Lang driftshistorie bagud som område med afgræsning og/eller høslæt med le De ældste græslandsområder har været område til fællesgræsning Ikke gødsket / Fattig på N og P Ikke pløjet Kulturplante-arter sjældent til stede Flere stikkende buske og træer til stede Kuperet terræn, dog farbar med maskiner. Evt. større sten er fjernet Meget omskiftelig driftshistorie Gødsket jævnligt på de mest tilgængelige steder / Rig på N og P Måske omlagt Isået med kulturgræsser og evt. kløver Træer og buske er fjernet. Evt. gamle solitære egetræer er til stede Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 1 af 13
2 Hvad karakteriserer den naturmæssigt bedste natur på højbund? Den høeste naturkvalitet hede / overdrev Den laveste naturkvalitet hede/overdrev Terrænet Ujævnt. Der kan også være tale om gravhøje Jævnt Hydrologi Varierende fugtighed med sivevand i kløfter Tør Vækstsæson Mange tidligt blomstrende arter Normal start på væksten Vegetationsdække Mange steder med bar bund Som regel fuldt vegetationsdække Farve Olivengrøn Blågrøn Planterne Ingen enkelt art dominerer biomassen En enkelt eller meget få arter udgør biomassen Insekterne Meget åben, lavtvoksende vegetation, der står oprejst (solen når jordoverfladen) Mange plantearter med særlig tilpasning til afgræsning og sommertørke En del enårige arter En del arter med roset og små tuer (stationære arter) Mange blomstrende planter også om foråret Hvid- og rødkløver sjældent til stede Mange vilde bredbladede urter Hvis hedelyng er til stede, da er også flere andre dværgbuske og bredbladede urter tilstede Flere arter af star, siv og halvgræsser Mange sommerfugle, cikader og andre insekter, der høres summende på en solskinsdag. Tæt vegetation, der ofte lægger sig ned eller høj vegetation Ikke specielle tilpasninger Hvis enårige arter, da er det arter, der også optræder som ukrudt Få arter med roset. Få stationære arter Mest blomstrende græs Ofte med hvid- eller/eller rødkløver Ingen eller få bredbladede urter Hvis hedelyng er tilstede, da er det ofte som den eneste dværgbusk og ofte med dominans af græs Få eller ingen arter af star, siv og halvgræsser. Insektverdenen er næsten ikke synlig eller hørbar Biomasse produktion < 4 tons tørstof per ha per år (overjordisk) > 4 tons tørstof per ha per år (overjordisk) Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 2 af 13
3 Eksempler på naturtyper og arter, der karakteriserer gradienten fra høj til lav naturkvalitet på højbund EN: Gennemsnitlig Ellenberg N for de nævnte arter ekskl. invasive arter. EN er et produktivitets indeks, hvor de lave værdier betyder, at der er plads til flere forskellige plantearter og dermed en høj naturkvalitet inden for henholdsvis sandet og leret undergrund (se side 13 vedr. EN). Ved lav naturkvalitet spiller undergrunden en underordnet rolle for vegetationens sammensætning. Fotos: Bjarne Rosendal og Natur & Landbrug. EN Den højeste naturkvalitet på højbund Ingen enkelt græsart er dominerende Bredbladede urter/træer På sandet undergrund. Hede 1 Hedelyng Tyttebær Melbærris Engelsk visse Guldblomme Krat-fladbælg Tormentil Star, siv, halvgræsser og græsser Fåre-svingel Udspærret dværgbunke Rensdyrlav-arter Hedelyng Revling Lyng-snerre Stilk-eg Bjerg-fyr (invasiv art) Bølget bunke Pille-star Sandstar Gederams Draphavre 7.5 Opgivet mark på sandjord 4 Alm. stedmoderblomst Blåmunke Harekløver Liden fugleklo Rødknæ Smalbladet høgeurt Vår-vikke Gyvel (invasiv art) Rynket rose (invasiv art) Alm. hvene Blød hejre Krybende hestegræs 2.3 Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 3 af 13
4 På leret undergrund Tør græsland (overdrev) 5 Alm. pimpinelle Alm. månerude Bakke-gøgelilje Gul snerre Hunde-viol Knoldet mjødurt Kobjælde-arter Lav skorsoner Lav tidsel Mark-bynke Mælkeurt-arter Stivhåret kalkkarse Timian-arter Vild hør Voldtimian Øjentrøst-arter Enebær Eng-havre Hjertegræs Tandbælg Vår-star Alm. brunelle Alm. knopurt Alm. kællingetand Blåhat Dunet vejbred Forskelligfarvet forglemmigej Gul snerre Gul kløver Hulkravet kodriver Håret høgeurt Håret viol Kantet perikon Knold-ranunkel Kornet stenbræk Liden klokke Løvefod-arter Mark-bynke Stor knopurt Tjærenellike Dunet havre Kamgræs Vellugtende gulaks Mark-frytle 2.9 Bredbladede urter/træer Star, siv, halvgræsser og græsser EN Alm. hønsetarm Alm. kongepen Alm. røllike Alm. torskemund Dværgløvefod-arter Fandens mælkebøtte Høst-borst Lancet vejbred Stivhåret borst Hundegræs Rød svingel 5.4 Den laveste naturkvalitet på højbund Enkelt græsart er dominerende 7 Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 4 af 13
5 8 Ager-tidsel Burre-snerre Glat vejbred Horse-tidsel Stor nælde Vild kørvel Alm. rajgræs Alm. rapgræs Draphavre 7.6 Visualisering af arter tilhørende de forskellige grupper af højbunds natur på produktivitetsgradienten Opdeling på henholdsvis sandet og leret undergrund. Tegninger fra Flora Danica Copyright Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek. Fotos: Bredbladede urter/træer Fra højeste til laveste naturkvali tet på højbund På sandet undergrund Hede Den højeste naturkvalitet, højbund - ingen enkelt græsart er dominerende 1 Hedelyng Tyttebær Melbærris Engelsk visse Guldblomme Krat-fladbælg Tormentil Star, siv, halvgræsser og græsser Fåre-svingel Udspærret dværgbunke Rensdyrlav-arter EN 1.6 Guldblomme Fåre-svingel Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 5 af 13
6 Rensdyrlav Krat-fladbælg Hede 2 Hedelyng Revling Lyng-snerre Stilk-eg Bjerg-fyr (invasiv art) Bølget bunke Pille-star Sandstar 2.3 Revling nnnn Bølget bunke Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 6 af 13
7 Lyng-snerre Sandstar 3 Gederams Draphavre 7.5 Gederams Draphavre Opgivet mark på sandjord 4 Alm. stedmoderblomst Blåmunke Harekløver Liden fugleklo Rødknæ Smalbladet høgeurt Vår-vikke Gyvel (invasiv art) Rynket rose (invasiv art) Alm. hvene Blød hejre Krybende hestegræs 2.3 Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 7 af 13
8 Blåmunke Blød hejre På leret undergrund Tør græsland (overdrev) Liden fugleklo 5 Alm. pimpinelle Alm. månerude Bakke-gøgelilje Gul snerre Hunde-viol Knoldet mjødurt Kobjælde-arter Lav skorsoner Lav tidsel Mark-bynke Mælkeurt-arter Stivhåret kalkkarse Timian-arter Vild hør Voldtimian Øjentrøst-arter Enebær Krybende hestegræs Eng-havre Hjertegræs Tandbælg Vår-star 1.9 Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 8 af 13
9 Nikkende Kobjælde Eng-havre Lav tidsel 6 Alm. brunelle Alm. knopurt Alm. kællingetand Blåhat Dunet vejbred Forskelligfarvet forglemmigej Gul snerre Gul kløver Hulkravet kodriver Håret høgeurt Håret viol Tandbælg Dunet havre Kamgræs Vellugtende gulaks Mark-frytle 2.9 Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 9 af 13
10 Kantet perikon Knold-ranunkel Kornet stenbræk Liden klokke Løvefod-arter Mark-bynke Stor knopurt Tjærenellike Kamgræs Kornet stenbræk Forskelligfarvet forglemmigej Mark-frytle Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 10 af 13
11 7 Alm. hønsetarm Alm. kongepen Alm. røllike Alm. torskemund Dværgløvefod-arter Fandens mælkebøtte Høst-borst Lancet vejbred Stivhåret borst Hundegræs Rød svingel 5.4 Hundegræs Lancet vejbred Alm. torskemund Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 11 af 13
12 8 Ager-tidsel Burre-snerre Glat vejbred Horse-tidsel Stor nælde Vild kørvel Alm. rajgræs Alm. rapgræs Draphavre 7.6 Glat vejbred Alm. rapgræs Horse-tidsel Draphavre Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 12 af 13
13 Boks 1. Ellenberg-N En arts Ellenberg-N værdi er et udtryk for artens forekomst på næringsstofgradienten, fra meget næringsfattigt til stærkt eutrofieret, dvs. beriget med næringsstoffer. Ellenberg-N værdi er således et samlet udtryk for tilgængelighed af N, P og K på de lokaliteter, hvor arten gror og under forhold, hvor andre faktorer ikke stresser. N-værdierne er middelværdier, der er udtryk for en større eller mindre spredning. Intervallerne for de enkelte arters middelværdi afhænger i høj grad af driftspåvirkning og andre faktorer, som lys mv. Arterne kan normalt vokse ved højere produktivitet, hvis området er i drift med afgræsning og/eller høslæt. I tabellen er Ellenbergs beskrivelse af værdierne kombineret med kårbeskrivelser. De ikke nævnte værdier har en intermediær betydning af værdien før og efter. Værdi Ellenberg-N, værdi Ekstrem fattig på næring 3 Mere eller mindre fattig på næring/oligotrof 5 Middel næringsniveau/mesotrof 7 Rig på næring/eutrof 8 9 Ekstrem rig på næring/eutrofieret Skraveringer i tabellen angiver de værdier inden for hvilke rødliste arter (truede arter) kan forekomme. Det betyder, at rødliste vådbundsarter kun forekommer ved lav produktivitet på næringsfattig bund. Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 13 af 13
Naturforhold og cykelsti
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ
Læs mereNaturgradienter i enge på tørveholdig bund
Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Til landmænd og deres konsulenter. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på enge?
Læs mereBOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE
BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant
Læs merePartnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:
Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé
Læs mereFORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN
FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles
Læs mereVegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug
Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug Af Signe Normand, Aarhus Universitet Resumé Der er i 2015 og 2016 gennemført vegetationsundersøgelser på arealet plejet af Ferbæk ejerlaug.
Læs mereHjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen
Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:
Læs mereBrak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold
Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Brak langs vandløb intentioner og regler Langs udpegede vandløb, dvs. de fleste, skal der ifølge
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereBilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE
Læs mereVejkantforskønnelse i Furesø Kommune Arbejder er gennemført af Værløse Naturgruppe med faglig støtte fra NatLan.dk
Vejkantforskønnelse i Furesø Kommune Arbejder er gennemført af Værløse Naturgruppe med faglig støtte fra NatLan.dk Tekst: Anna Bodil Hald I Sverige skilter man med artsrige vejkanter. Vejforkant slået
Læs mereBetydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder
Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske
Læs mereFloraen på Bøgebjerg Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2015
Floraen på Bøgebjerg Landskabet mellem Ubberup Højskole og Valgmenighedskirken. Toppen af Bøgebjerg er skjult af træer og buske, th. anes lidt af Ubberup Stenstrøning, et fredet område med bl.a. Kødfarvet-
Læs mere1. Overdrev, heder og græssletter i statens del af Mols Bjerge
Skov 301 Mols Bjerge Af særligt beskyttede naturarealer i Mols Bjerge findes især overdrev og hede, eng, naturlige krat med bl.a. ene og naturskov af ældre eg og bøg mfl. Desuden mindre arealer med mose,
Læs mereBilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig
side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige
Læs mereBILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat
BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup
Læs mereoverdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.)
Knopurt (Centaurea sp.) 20-100 cm. Stængel grenet. Blomst rødviolet/mørk rødviolet. Blade mørkegrønne, grågrønne, ru. På tør åben sandet bund (evt. tør-fugtig muldrig bund). Foto: Allan Andersen. Skjaller
Læs mereSmag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet
Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet
Læs mereSmag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen
Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen www.natlan.dk Arealbeskrivelse og udpegninger Gåsemosen består dels af arealer i tidligere omdrift, dels af beskyttet natur i form af mose,
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs mereBesøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Læs mereNaturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet.
Naturen i byen Anna Bodil Hald NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Højere biodiversitet (=arter fra den vilde natur) i byens (græs)arealer og vejkanter? Konklusion.
Læs mereGrundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer
Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark
Læs mereVandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler
NOVANA-feltguide Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler AGLAJA v. Gunvor Asbjerg & Eigil Plöger NOVANA-feltguide til vandløbsnære arealer Feltguiden indeholder hovedparten af de græsser,
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereSkov 51 Tved Plantage
Skov 51 Tved Plantage Afgrænsning mod Hanstholm Vildtreservat, oversigtskort 1. Kalkskrænt ved Sårup mm. 750abc (HED 10.5 ha, ENG 8.4 ha, ORE 2.4 ha) i alt 21.3 ha. Kreaturgræsset klithede, eng og stejl,
Læs mereSkov 11 - Lodbjerg Plantage
Skov 11 - Lodbjerg Plantage Lodbjerg Plantage rummer to hoveddele: Den åbne del mod vest med strand, klit og klithede og den egentlige plantage øst herfor. For den åbne dels vedkommende er der af skovdistriktet
Læs mereLOKALITETSBESKRIVELSER, TBU DISTRIKT 7
LOKALITETSBESKRIVELSER, TBU DISTRIKT 7 Hovedparten af distrikt 7 (omr. 7/1-7/32) ligger i Viborg Amt og er beskrevet i bind 8. Thyholm ligger i Rinkjøbing Amt og er medtaget her. Thyholm er velundersøgt
Læs mereTør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen.
er et almindeligt plantesamfund på næringsrige og relativt tørre jorder i hele landet. I ådale ses samfundet typisk på veldrænede jorder på ådalsskrænten, hvor vegetationen er under udvikling fra dyrket
Læs mereFig. 2. Græsmarksarter ved forskellige N-niveauer ordnet efter respons på N-tilførsel /1/. Data er fra 125 marker med forskellige niveauer af
Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Generel historik 2 3 Nuværende drift 2 4 Problemer 2 5 Plejemetoder 4 6 Artslister 5 7 Problemarter 6 8 Områdebeskrivelser og plejetiltag 7 8.1 6A Vinterfold 7 8.2
Læs mereMarkfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand
Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben
Læs mereOmrådet er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå
Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø
Læs mereORANGERIET En pavillon til Gl. Holtegaards Barokhave // 14077
Overgangen Ankomsten Den Grønne Sfære ORANGERIET En pavillon til Gl. Holtegaards Barokhave // 14077 Stålra ampe Vækstbed - hævet 8 0 cm Snit a-a 1:50 14077 // side 1 Orangeriet Orangeriet undersøger og
Læs mereFloraen på et stykke af Tissøs nordlige bred
Floraen på et stykke af Tissøs nordlige bred Tissø, søbredden med bl.a. Pil. Foto: CC Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2015 1 Indledning Vi har besøgt Tissøs nordlige bred mange gange fra
Læs mereTeknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården
Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som
Læs mereSkov 43 Vilsbøl Plantage
Skov 43 Vilsbøl Plantage Det store engområde Tuekær ved vestenden af Nors Sø behandles i den særlige plejeplan for Hanstholmreservatet. 1. 674bef (HED 4.9 ha, SØ 0.2 ha, MOS 0.7 ha) i alt 5.8 ha. Oprindelig,
Læs merePlejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer
Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen LandboMidtØst den 27. oktober 2011 www.natlan.dk 1 Hvorfor naturpleje? Vild natur? Grå pil Stor nælde
Læs mereBesøg biotopen Løvskov
Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem
Læs mereHjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014
Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 www.natlan.dk HULKRAVET KODRIVER 1 Natur & Landbrug ApS har ved naturkonsulent Anna Bodil Hald gennemført et naturtjek i de folde, hvor Hjortespring Naturplejeforening
Læs mere%LODJI + MNYDOLWHWVN\VWRYHUGUHYXGWLO DWWHJDWN\VWHQLXQGHUV JHOVHVRPUnGHWIRU3LORWSURMHNW 1DWLRQDOSDUN RQJHUQHV1RUGVM OODQG Artens : A: i hele landet. : relativt almindelig lokalt, men i landet som hel. V:
Læs mereBesøg biotopen Strand og Klit
Besøg biotopen Strand og Klit Lær biotoperne strand og klit at kende. Sand, salt, vind og varme giver planterne nogle vanskelig vilkår. Se hvilke overlevelsesstrategier planterne har udviklet. Strandbredden
Læs mereBilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015
Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Mose og kær Område art stjerne N Mose 1 N ved vejen N inde i krat birk fyr el ribs rose (have art) snebær Invasiv hvidtjørn hyld nælde, stor
Læs mereNaturpleje på Tårnborg Borgbanke.
Naturpleje på Tårnborg Borgbanke. På naturens dag i 2009 begyndte vi på projektet Giv naturen en hånd. Vi havde valgt Tårnborg Borgbanke som vores bidrag. Nedenstående ses et stemningsbillede fra en dejlig
Læs mereForsøg: Gravhøjspleje med medvindsafbrænding
Forsøg: Gravhøjspleje med medvindsafbrænding Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug ApS og Hans Henrik Bruun, Københavns Universitet Januar 2015 Støttet af Aage V. Jensen Naturfond Gravhøje: Små og isolerede
Læs mereRigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.
svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereLIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev
LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev Mikkel Bornø Clausen, NST Storstrøm AFSLUTNINGSSEMINAR den 9-10. september 2013 Historien Natura2000- område: 163 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds
Læs mereMunkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold
Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.
Læs merePleje- og driftsplan for Stejlehøj
Pleje- og driftsplan for Stejlehøj ADMINISTRATIVE OPLYSNINGER...3 BAGGRUND... 4 EKSISTERENDE FORHOLD...9 BELIGGENHED... 9 EJERE... 9 FREDNINGSFORHOLD... 9 INTERNATIONALE NATURBESKYTTELSESOMRÅDER (NATURA
Læs mereJersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje
Jersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje Opsummering.. 2 Indledning. 5 Lokaliteter. 5 Kalve og ko på græs. 9 Græsningsarealer plantesammensætning hvad spiser de?...
Læs mereEffekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift
Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt
Læs mereGravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding
Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding Kort notat om resultater 212 Naturkonsulent Anna Bodil Hald og lektor Hans Henrik Bruun. Der indgår i alt 7 lokaliteter i projektet. Lokaliteterne tvillingehøjene
Læs mereDen nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth. Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje
Naturstyrelsen Fyn den 2. marts 2011. Ansve Den nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje Tillæg til rapport: Padder, krybdyr og anden
Læs merefoto: Henrik Hougaard Larsen Handlingsplan for Markfirben i Stevns Kommune
Handlingsplan for Markfirben i Stevns Kommune foto: Henrik Hougaard Larsen Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for handlingsplanen 3 2. Markfirben (Lacerta agilis) 3 Udseende: 3 Levesteder: 3 Levevis: 3 Trusler
Læs merePlejeplan for Lille Norge syd
Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-
Læs mereEnerginet DK Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia. Att. Martin Scheuerlein
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Energinet DK Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Att. Martin Scheuerlein Nedgravning af kabler Struer
Læs mereRANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET
RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET, ESBEN ASTRUP KRISTENSEN, BRIAN KRONVANG, JES RASMUSSEN, PETER B. KRISTENSEN UNI V E R S I T E T HVAD ER EN RANDZONE? Forvaltningsmæ
Læs mereFloraen ved Fugledegård, Tissø. Foto: Lena Thulstrup Jensen
Floraen ved Fugledegård, Tissø Foto: Lena Thulstrup Jensen Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2012 1 Fugledegårds beliggenhed ved Tissø. Midt på den vestlige bred af Sjællands 4. største sø,
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs mereDET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER
November 2005 Tryk: Herrmann & Fischer DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER Virker på et meget bredt spektrum af græsser og nogle vigtige tokimbladede arter Kan bruges efterår eller forår i vinterhvede,
Læs mereKommunen registrerer derfor arealer beskrevet i skemaet herunder og på luftfotos side 2 og i bilag 1 som beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3.
Hjørring Kommune Hjørring kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Afgørelsen sendes også til bruger af arealet Hjørring Golfklub Ændrede registreringer af beskyttet natur ved Hjørring Golfbane Team
Læs mereTemadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift.
Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts 2016. Naturhistorisk Museum, Aarhus Eksempler fra landbrugsdrift. Anna Bodil Hald 1 Landbrugsdriften har skabt Landbrugs-/skovdriften har taget igen
Læs mereJordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab
Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.
Læs mereLife IP Arbejder med nye kontrolkriterier som skal sikre mere biodiversitet. Mette M. Ragborg, Natur- og projektkonsulent
Life IP Arbejder med nye kontrolkriterier som skal sikre mere biodiversitet Mette M. Ragborg, Natur- og projektkonsulent Biodiversitetsindikatorer til en effektbaseret naturtilskudsordning Pilotprojekt
Læs mereEnerginet DK Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia. Att. Martin Scheuerlein
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Energinet DK Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Att. Martin Scheuerlein Etablering af lange underboringer
Læs mereEfterbehandling og natur i råstofgrave
Efterbehandling og natur i råstofgrave Vilkår til efterbehandling afhængig af politiske vinde Andre hensyn og interesser Eksempel fra grusgrav på Nordfalster Bidrag til øget biodiversitet i et området
Læs mereHvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?
Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk
Læs merePlejeplan for Kappelhøjkilen. Mette Thornholm
Plejeplan for Kappelhøjkilen Mette Thornholm Udarbejdet af Amphi Consult Aps for Halsnæs Kommune Feltarbejde og tekst: Thomas Vikstrøm Kort og layout: Jakob Hassingboe Kvalitetssikring: Martin Hesselsøe
Læs mereMikrokløver på fairways
A r t i k e l Kan mikrokløveren blive en positiv komponent i fairwaygræs på en golfbane? Det var hvad en brugerundersøgelse på Viborg golfbane i 2005 skulle belyse. Mikrokløver blev isået et stykke af
Læs mereSTATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Læs mereVildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.
Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.
Læs mereMuligheder og udfordringer for biodiversitet i sommerhusområderne
Det man siger, er man selv? - Naturen for vigtig til at overlade til landmænd og stat/kommune alene Muligheder og udfordringer for biodiversitet i sommerhusområderne Jens Reddersen, biolog, Nationalpark
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose
Reinar Sandager Pedersen Egebjerg Landevej 25 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Du har søgt om tilladelse til, at afgræsse et naturareal
Læs mereProjektbeskrivelsen ændres om følger:
Notat Grontmij Carl Bro A/S Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 98 79 98 00 F +45 9879 9801 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Tissing Vig Rettelse til Projektbeskrivelse 23. marts 2010
Læs mereFugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.
Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige
Læs mereNaturpleje med kvæg fra malkekvægbesætning - Højvang Økologi
Naturpleje med kvæg fra malkekvægbesætning - Højvang Økologi Som en del af casen Højvang Økologi under Det samfundsnyttige Landbrug blev effekten af årets naturpleje vurderet 30/9-15 af Anna Bodil Hald
Læs mereNaturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer
Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Denne plan for bevarende naturpleje danner grundlag for vedligeholdelse af Klitborg Grundejerforenings fællesarealer (Matrikel: Flyvesandslodderne
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelsesloven til at anlægge flisebelagt hundetræningsbane på overdrev
DcH Vojens civile Hundeføreforening V/ Frede Pedersen fp1499@bbsyd.dk Dato: 30-6-2014 Sagsident: 14/6189 Sagsbehandler: Søren Karmark Obel Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej
Læs mereFugle Kilde Insekter Kilde Artskategori Krybdyr Kilde Padder Kilde Artskategori Planter Kilde Artskategori
Fugle Kilde isfugl Danmarks Miljøportal Insekter Kilde Artskategori Dukatsommerfugl www.fugleognatur.dk Rødlistet Markperlemorsommerfugl www.fugleognatur.dk Rødlistet Grøn køllesværmer www.fugleognatur.dk
Læs mereGravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding
Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding Afbrænding til pleje af tørgræsland med gravhøje som forsøgsobjekter. Støtte af Aage V. Jensens Naturfond. Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug ApS,
Læs mereOdder Ådal - besigtigelsesnotat
Odder Ådal - besigtigelsesnotat Delområde 1: Område 1, traceet langs det gamle åløb, hvor der skal skrabes jord ned i åen fra området umiddelbart sydvest for det nuværende åløb. Området langs åløbet i
Læs mereHede. Djævelsbid (Succisa pratensis) Blomsteroversigt til kvalitetsbedømmelse af lysåbne naturtyper. Karakteristiske og let kendelige positivarter
Visse (Genista sp.) 10-40 cm. Halvbusk med grentorne (Engelsk-Visse) (Håret- eller Farve-Visse: uden torne). (Håret-Visse: hårede grene og underside af blade. Farve-Visse: glatte eller randhårede blade).
Læs mereFælles Naturfremme i agerlandet tre økologiske bedrifter ved Silkeborg
Fælles Naturfremme i agerlandet tre økologiske bedrifter ved Silkeborg Gruppe 1. I denne gruppe indgår Gritt Gjellerod, Buskhedevej 22, Grete og Gene Gjellerod, Kragelundvej 23 8600 Silkeborg, samt Leif
Læs mereTidvis våd eng. Tidvis våd eng med klokkeensian, klokkelyng og hirse-star. Foto: Peter Wind, DMU.
Den tidvis våde eng finder man typisk i lavninger i hedeområder, ved kanten af søer og vandløb, hvor vandstanden er høj i dele af året, i kanten af moser og på landsiden af strandenge. Plantesamfundet
Læs mereAppendiks 2. Feltbesigtigelsesdata
Appendiks 2 Feltbesigtigelsesdata I det følgende ses de feltbesigtigelsesdata, som har indsamlet i uge 41, oktober 21. De indsamlede data skal ses som supplement til kommunens 3- registreringer fra medio
Læs mereStrandenge. Planter vokser i bælter
Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.
Læs mereUKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET. Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20
UKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20 Det enkle middelvalg i korn Middel SU-restriktioner Afstand til vandmiljø Broadway Catch Regnfast efter Additiv PG26N - Mustang Forte Primus
Læs mereNaturbeskyttelseslovens 3
Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe
Læs mereBlomsterne i din natur
NATUR, MILJØ OG TRAFIK Blomsterne i din natur En botanisk gennemgang af hver enkel ejendom i området omkring Diesebjerg Blomsterne i din natur En botanisk gennemgang for hver enkelt ejendom i området omkring
Læs mereEnviNa temamøde i Horsens 15. november Foreløbige vurderinger og konsekvensvurderinger i forbindelse med Natura 2000-områder
EnviNa temamøde i Horsens 15. november 2012 Foreløbige vurderinger og konsekvensvurderinger i forbindelse med Natura 2000-områder Naturtyper, karplanter og mosser Erik Aude Tak til Lars og Lene Personlig
Læs mere1. Det forudsættes, at det ansøgte udføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet.
Steffen Schmidt Hammelev Bygade 89 6500 Vojens Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1. sal 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 naturogvand@haderslev.dk www.haderslev.dk Dato:
Læs mereGrøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling
Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED
Læs mereNotat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven
Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober
Læs mereREFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen
REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks
Læs mereBeplantning i regnbede og vejbede. Lærke Kit Sangill:
Beplantning i regnbede og vejbede Lærke Kit Sangill: lkn@vandcenter.dk 12.12.2018 Agenda Om valg af planter til LAR Et studie i plantevalg på de tørre forhold i vejbedet Planteviden, beplantnings struktur
Læs mereTerrestriske Naturtype Marianne Bruus Knud Erik Nielsen Christian Damgaard Bettina Nygaard Jesper Fredshavn Rasmus Ejrnæs. foto: Ulrik Søchting
NMRKS Terrestriske Naturtype 28 foto: Ulrik Søchting Marianne ruus Knud Erik Nielsen hristian amgaard ettina Nygaard Jesper Fredshavn Rasmus Ejrnæs NMRKS Hvilke data er analyseret Intensive stationer Udvikling
Læs mereGjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
Læs mereOVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE
OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk
Læs mere