Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer"

Transkript

1 Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller godt, falder med alderen og stiger med stigende uddannelseslængde for både mænd og kvinder Der er procentvis flere kvinder end mænd, der ofte føler sig stressede. Forekomsten er lavest blandt mænd og kvinder i aldersgruppen 65+ år Der ses en sammenhæng mellem stress i dagligdagen og selvvurderet helbred samt langvarig sygdom Andelen, der som regel får søvn nok til at føle sig udhvilet, stiger med alderen Der ses en sammenhæng mellem tilstrækkelig søvn og selvvurderet helbred samt langvarig sygdom Procentvis flere kvinder end mænd sover dårligt eller uroligt hver nat eller næsten hver nat Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der sover dårligt eller uroligt Andelen, der sjældent eller aldrig træffer venner og bekendte, er størst i aldersgruppen år for både mænd og kvinder Andelen, der aldrig eller kun nogle gange har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte, er større blandt mænd end kvinder Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der aldrig eller kun nogle gange har nogen at tale med Andelen, som føler, at der altid er nogen fra deres familie eller blandt deres venner, der kræver for meget af dem i hverdagen, er mindst i den ældste aldersgruppe (65+ år) for både mænd og kvinder Der er en relativ stor andel blandt kvinder med mindre end 10 års uddannelse, der altid føler, at der er nogen fra deres familie eller blandt deres venner, der kræver for meget af dem i hverdagen Der ses en sammenhæng mellem sociale relationer og selvvurderet helbred samt langvarig sygdom 85 Dette kapitel omhandler svarpersonernes selvrapporterede oplevelse af helbred, trivsel og sociale relationer. Helbred er belyst ud fra et spørgsmål om, hvordan svarpersonen vurderer sin egen helbredstilstand. Ved trivsel forstås tilfredshed med livet og en generel følelse af velbefindende. Trivsel måles ofte som en kombination af fysisk, psykisk og socialt velbefindende. Der er derfor ofte nogle, som har dårlig trivsel til trods for, at de er raske i medicinsk forstand (Fayers 2001). Trivsel kan måles på mange måder, og i KRAM-undersøgelsen er trivsel belyst ud fra spørgsmål om oplevelsen af stress i dagligdagen og søvnmønster. Sociale relationer beskrives ud fra spørgsmål om kontakt til familie og venner, muligheden for at få hjælp og støtte, samt følelsen af, at nogen fra familie eller blandt venner kræver for meget af en i hverdagen Selvvurderet helbred En persons vurdering af eget helbred har vist sig at være en særdeles god faktor til at forudsige dødelighed og sygelighed. Jo dårligere en person vurderer sit eget helbred, desto større er risikoen

2 86 for død og sygelighed i en given opfølgningsperiode (Kristensen et al. 1998). Der findes forskellige forklaringer på denne sammenhæng. For det første er det blevet fremhævet, at der er tale om en helhedsorienteret vurdering, hvor svarpersonen bruger forskellige kilder i sin vurdering. Det er derfor ikke blot den aktuelle helbredssituation, men også udviklingen gennem et helt livsforløb, kendskab til sygelighed og dødelighed i familien og vurdering af egen helbredssituation i forhold til andre jævnaldrende med videre. For det andet fremhæves, at vurderingen af eget helbred kan influere på, hvorledes personen reagerer på egen sygdom (for eksempel at tage den lægeordinerede medicin) og egen sundhedsfremmende eller forebyggende adfærd. For det tredje fremhæves, at vurderingen af eget helbred også afspejler indre og ydre ressourcer, der kan trækkes på i tilfælde af sygdom, som for eksempel oplevelsen af indre kontrol eller ekstern social støtte (Idler 1997). I KRAM-undersøgelsen er selvvurderet helbred belyst ved spørgsmålet: Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed? med svarkategorierne: Virkelig god God Nogenlunde Dårlig Meget dårlig Det fremgår af tabel 9.1, at 73,3 % af svarpersonerne vurderer deres helbred som virkelig godt eller godt. Dette er en mindre andel end i SUSY (79,4 %). Tabel 9.1 viser endvidere, at andelen, der vurderer eget helbred som virkelig godt eller godt, er lidt større blandt mænd (74,2 %) end kvinder (72,5 %). Forekomsten falder med alderen for både mænd og kvinder. Tabel 9.1 Andel, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller godt, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Forekomst (%) Antal svarpersoner Total 73, Mænd år 77, år 76, år 72, år 70, Mænd i alt 74, Kvinder år 76, år 75, år 71, år 67, Kvinder i alt 72, Figur 9.1 viser sammenhængen mellem uddannelseslængde og selvvurderet helbred. Både blandt mænd og kvinder stiger andelen, der har et virkelig godt eller godt selvvurderet helbred, med stigende uddannelseslængde fra omtrent seks ud af ti blandt svarpersoner, der har mindre end 10 års uddannelse, til næsten otte ud af ti blandt de, der har 15 eller flere års uddannelse. Der ses en sammenhæng mellem erhvervsaktivitet og selvvurderet helbred. Således er der procentvis flere erhvervsaktive (78,7 %) end ikkeerhvervsaktive (65,3 %), der har et virkelig godt eller godt selvvurderet helbred (data ikke vist). Overordnet er andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller godt, størst i Frederiksberg Kommune og mindst i Ærø og Albertslund kommuner (figur 9.2). Som tidligere beskrevet falder andelen, der vurderer eget helbred som virkelig godt eller godt, med alderen, og stiger med stigende uddannelseslængde. Det kan være en mulig forklaring på, at der er forskel mellem de 13 KRAM-kommuner, da kommunerne har forskellig alders- og uddannelsesammensætning (se bilag C). Kost Rygning Alkohol Motion

3 Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Figur 9.1 Andel, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller godt, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjustereret procent Figur 9.2 Andel, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller godt, i de 13 KRAM-kommuner. Procent Bemærk: Resultaterne gælder kun for de personer, der har deltaget i KRAM-undersøgelsen i de enkelte kommuner, og er ikke repræsentative for kommunens borgere som helhed

4 88 Figur 9.3 Sammenhængen mellem selvvurderet helbred og langvarig sygdom. Procent Virkelig godt eller godt selvvurderet helbred Figur 9.3 viser sammenhængen mellem selvvurderet helbred og langvarig sygdom. I alt vurderer 57 % af svarpersonerne i KRAM-undersøgelsen deres eget helbred som virkelig godt eller godt samtidig med, at de ikke har nogen langvarig sygdom. Figuren viser tillige, at 15 % vurderer, at de har et nogenlunde eller dårligt helbred og samtidig har langvarig sygdom. Det fremgår således af figuren, at det at leve med en langvarig sygdom ikke nødvendigvis betyder, at en person vurderer sit helbred som dårligt og omvendt. Således er der i alt 17 %, der vurderer eget helbred som virkelig godt eller godt og samtidig har langvarig sygdom, og 11 %, der ikke har nogen langvarig sygdom og samtidig vurderer eget helbred som nogenlunde, dårligt eller meget dårligt. Stress Ingen langvarig sygdom Langvarig sygdom Nogenlunde, dårligt eller meget dårligt selvvurderet helbred Stress er en tilstand, der påvirker personer både fysisk og psykisk. I daglig tale siger personer ofte, at de er stressede, når de har travlt, og tingene vokser dem over hovedet. De reagerer med irritabilitet, søvnløshed, træthed, manglende koncentrationsevne med mere. Det er den subjektive oplevelsesmæssige dimension af stressbegrebet. Der er også en mere objektiv dimension, idet stress kan ytre sig rent fysiologisk ved, at der produceres stresshormoner, som således gør kroppen parat til en øget indsats. Stress forårsages af en belastning, som er vanskelig at håndtere. Graden af stress og eventuelle helbredsmæssige følgevirkninger afhænger blandt andet af belastningens styrke og varighed og af den enkeltes ressourcer. Længerevarende eller meget stærke belastninger kan medføre stressbetinget sygdom som for eksempel hjertekarsygdom og depression. Allerede eksisterende sygdom kan desuden forværres af stress (Nielsen et al. 2004). I KRAM-undersøgelsen fokuseres der på den oplevelsesmæssige dimension af stress. Tabel 9.2 viser andelen, der ofte føler sig stressede i dagligdagen. Blandt svarpersoner i KRAMundersøgelsen angiver 7,9 %, at de ofte føler sig stressede i dagligdagen. Dette er på niveau med andelen i SUSY-2005 (8,7 %). Tabel 9.2 Andel, der ofte føler sig stressede i dagligdagen, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Forekomst (%) Antal svarpersoner Total 7, Mænd år 5, år 8, år 7, år 1, Mænd i alt 6, Kvinder år 10, år 13, år 9, år 1, Kvinder i alt 9, I KRAM-undersøgelsen er der i alle aldersgrupper en større andel blandt kvinder (9,3 %) end mænd (6,5 %), der ofte føler sig stressede i dagligdagen (tabel 9.2). Specielt er der stor forskel i andelen blandt mænd og kvinder i den yngste aldersgruppe. Andelen, der ofte føler sig stressede, er mindst i aldersgruppen 65+ år for både mænd og kvinder. Kost Rygning Alkohol Motion

5 Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Hvorfor føler kvinder sig oftere stressede end mænd? I figur 9.4 ses, at der blandt mænd, der har mindre end 10 års uddannelse eller 15 eller flere års uddannelse, er en lidt større andel, der ofte føler sig stressede, end i de to øvrige uddannelsesgrupper. Blandt kvinder ses ingen uddannelsesmæssige forskelle i oplevelsen af stress. Der ses ingen forskel i forekomsten af stress blandt erhvervsaktive (9,5 %) og ikke-erhvervsaktive (9,2 %) (data ikke vist) Figur 9.4 Andel, der ofte føler sig stressede i dagligdagen, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent Figur 9.5 Andel, der ofte føler sig stressede i dagligdagen, i de 13 KRAM-kommuner. Procent Bemærk: Resultaterne gælder kun for de personer, der har deltaget i KRAM-undersøgelsen i de enkelte kommuner, og er ikke repræsentative for kommunens borgere som helhed

6 90 Figur 9.5 viser andelen, der ofte føler sig stressede i dagligdagen, i de 13 KRAM-kommuner. Det ses, at forekomsten er højest i Brøndby og Albertslund kommuner og lavest i Varde Kommune. Der ses en sammenhæng mellem selvvurderet helbred og oplevelsen af stress i dagligdagen. Blandt svarpersoner, der ofte er stressede i dagligdagen, angiver 52,8 %, at de har et virkelig godt eller godt selvvurderet helbred, mens det er 75,8 % blandt de, der ikke er stressede i dagligdagen (data ikke vist). Endvidere ses en sammenhæng mellem langvarig sygdom og oplevelsen af stress i dagligdagen. Blandt svarpersoner, der ofte er stressede i dagligdagen, oplyser 40,1 %, at de har en langvarig sygdom, mens det er 31,5 % blandt de, der ikke er stressede i dagligdagen (data ikke vist). Søvn Søvn har afgørende betydning for kroppens genopbygning, og mangel på søvn kan både påvirke immunforsvaret og kognitive funktioner som hukommelse og indlæring. Søvnlængde og dybde reguleres af et samspil mellem søvnbehov, døgnrytme og vaner eller adfærdsfaktorer. Hvor meget søvn, man har brug for, er individuelt og varierer desuden med alderen. Små børn har brug for meget søvn, mens behovet falder, jo ældre man bliver. Generelt siges, at man får tilstrækkelig søvn, hvis man føler sig udhvilet om dagen. Søvnkvaliteten kan beskrives som den subjektive opfattelse af at være udhvilet og have sovet godt. En nat med dårlig søvn kan påvirke humør, koncentration og ydeevne (Gerlach 2003). Tabel 9.3 Andel, der som regel får nok søvn til at føle sig udhvilet, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Forekomst (%) Antal svarpersoner Total 68, Mænd år 48, år 58, år 72, år 86, Mænd i alt 67, Kvinder år 58, år 60, år 71, år 80, Kvinder i alt 68, Af tabel 9.3 ses endvidere, at andelen, der som regel får søvn nok til at føle sig udhvilet, stiger med alderen for både mænd og kvinder. Det fremgår af figur 9.6, at der blandt mænd ikke er sammenhæng mellem uddannelseslængde og andelen, der som regel får søvn nok til at føle sig udhvilet. Blandt kvinder er andelen, der som regel får nok søvn til at føle sig udhvilet, større blandt svarpersoner med mere end 10 års uddannelse sammenholdt med de, der har mindre end 10 års uddannelse. Der ses desuden en sammenhæng mellem erhvervsaktivitet og andelen, der som regel får nok søvn til at føle sig udhvilet. Således er der blandt erhvervsaktive 70,5 %, der som regel får nok søvn til at føle sig udhvilet, mens det er 67,6 % blandt ikke-erhversaktive (data ikke vist). Det fremgår af tabel 9.3, at 68,2 % af svarpersonerne i KRAM-undersøgelsen angiver, at de som regel får søvn nok til at føle sig udhvilet. Dette er en lidt mindre andel end i SUSY-2005 (70,9 %). Kost Rygning Alkohol Motion

7 Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Figur 9.6 Andel, der som regel får nok søvn til at føle sig udhvilet, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent Figur 9.7 Andel, der som regel får nok søvn til at føle sig udhvilet, i de 13 KRAM-kommuner. Procent Bemærk: Resultaterne gælder kun for de personer, der har deltaget i KRAM-undersøgelsen i de enkelte kommuner, og er ikke repræsentative for kommunens borgere som helhed Figur 9.7 viser andelen, der som regel får nok søvn til at føle sig udhvilet, i de 13 KRAM-kommuner. Det ses, at andelen overordnet er størst i Ærø Kommune. I de to yngste aldersgrupper er andelen dog størst i Sønderborg Kommune og i den ældste aldersgruppe er andelen størst i Struer Kommune (data ikke vist). Der ses en sammenhæng mellem selvvurderet helbred og andelen, der som regel får nok søvn til at føle sig udhvilet. Procentvis flere af de, der som regel for søvn nok (79,0 %), vurderer deres helbred som virkelig godt eller godt, sammenlignet med de, der ikke får søvn nok til at føle sig udhvilet (62,2 %) (data ikke vist). Blandt svarpersoner, der som regel får søvn nok til at føle sig udhvilet, er der procentvis færre (30,8 %), der har en langvarig sygdom, end blandt svarpersoner, der ikke får søvn nok til at føle sig udhvilet (35,8 %) (data ikke vist).

8 92 I KRAM-undersøgelsen er der desuden spurgt til, hvor ofte man sover dårligt eller uroligt. I alt oplyser 7,6 % af svarpersonerne, at de sover dårligt eller uroligt hver nat eller næsten hver nat (tabel 9.4). Tabel 9.4 Andel, der sover dårligt eller uroligt hver nat eller næsten hver nat, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Forekomst (%) Antal svarpersoner Total 7, Mænd år 1, år 4, år 7, år 7, Mænd i alt 6, Kvinder år 3, år 8, år 11, år 9, Kvinder i alt 9, Det ses desuden af tabel 9.4, at der procentvis er flere kvinder (9,1 %) end mænd (6,0 %), der sover dårligt eller uroligt. For mænd stiger forekomsten med alderen, mens den for kvinder er højest i aldersgruppen år. Hvorfor sover svarpersoner med en kort uddannelse oftere dårligt end svarpersoner med en lang uddannelse? I figur 9.8 ses andelen, der sover dårligt eller uroligt hver nat eller næsten hver nat, blandt mænd og kvinder i forhold til uddannelseslængde. Det fremgår, at andelen overordnet falder med stigende uddannelseslængde. I alle uddannelsesgrupper er andelen større blandt kvinder end mænd. Der ses en sammenhæng mellem erhvervsaktivitet og andelen, der sover dårligt eller uroligt. Således er der blandt ikke-erhvervsaktive procentvis flere (70,5 %), der sover dårligt eller uroligt hver nat eller næsten hver nat, end blandt erhvervsaktive (56,3 %) (data ikke vist). Figur 9.8 Andel, der sover dårligt eller uroligt hver nat eller næsten hver nat, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent Kost Rygning Alkohol Motion

9 Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Figur 9.9 Andel, der sover dårligt eller uroligt hver nat eller næsten hver nat, i de 13 KRAM-kommuner. Procent Bemærk: Resultaterne gælder kun for de personer, der har deltaget i KRAM-undersøgelsen i de enkelte kommuner, og er ikke repræsentative for kommunens borgere som helhed Det ses af figur 9.9, at der ikke er den store forskel på andelen, der sover dårligt eller uroligt hver nat eller næsten hver nat, i de 13 KRAMkommuner. Der er procentvist færre (53,5 %), der har et virkelig godt eller godt selvvurderet helbred, blandt svarpersoner, der sover dårligt eller uroligt, sammenholdt med svarpersoner, der ikke sover dårligt eller uroligt (76,1 %) (data ikke vist). Der ses endvidere en sammenhæng mellem langvarig sygdom og andelen, der sover dårligt eller uroligt. Blandt svarpersoner, der sover dårligt eller uroligt oplyser 55,7 %, at de har en langvarig sygdom, mens det er 30,5 % blandt de, der ikke sover dårligt eller uroligt (data ikke vist). Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker de sociale relationer har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben. Sociale relationer er relateret til helbred, idet de udgør en støttefunktion og er forum for udveksling af viden og kundskaber. Personer med stærke sociale relationer bliver i mindre grad syge, og hvis de bliver syge, kommer de sig hurtigere efter deres sygdom. Dertil kommer, at personer med stærke sociale relationer har mindre risiko for at dø tidligt end personer med svage sociale relationer (Iversen et al. 2002). En undersøgelse viser, at dødsfald årligt er relateret til svage sociale relationer i Danmark, hvilket svarer til cirka 2 % af alle dødsfald. Mænd med svage sociale relationer dør i gennemsnit tre år for tidligt, mens kvinder med svage sociale relationer i gennemsnit dør to år for tidligt. Endvidere kan personer med svage sociale relationer forvente færre gode leveår end personer med stærke sociale relationer

10 94 (Juel, Sørensen & Brønnum-Hansen 2006). Gode leveår forstås her som levetiden uden langvarig belastende sygdom. Personer med svage sociale relationer er her defineret som personer, der sjældent eller aldrig træffer familie eller personer, som ikke regner med at kunne få hjælp af andre i tilfælde af sygdom. De sociale relationer kan beskrives ved henholdsvis et strukturelt og et funktionelt aspekt. Det strukturelle aspekt dækker over, hvor mange og hvilke personer den enkelte har kontakt med det vil sige den kvantitative del af de sociale relationer. Det funktionelle aspekt udgør den form for støtte, en person modtager fra sit netværk, eller de problemer og bekymringer, netværket giver det vil sige den kvalitative del af de sociale relationer (Iversen et al. 2002). Det strukturelle aspekt af sociale relationer der sjældent eller aldrig træffer venner og bekendte. Sjældent eller aldrig er her defineret som mindre end én gang om måneden. Det fremgår af tabel 9.5, at 12,4 % af svarpersonerne angiver, at de sjældent eller aldrig træffer familie. Tabel 9.5 Andel, der sjældent eller aldrig træffer familie, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Forekomst (%) Antal svarpersoner Total 12, Mænd år 11, år 12, år 15, år 12, Mænd i alt 13, Kvinder år 10, år 11, år 11, år 11, Kvinder i alt 11, Omfanget af sociale relationer er belyst ved at spørge svarpersonerne om, hvor ofte de træffer henholdsvis familie samt venner og bekendte. I tabel 9.5 og 9.6 ses andelen, der henholdsvis sjældent eller aldrig træffer familie, og andelen, Andelen, der sjældent eller aldrig træffer familie, er større blandt mænd (13,3 %) end kvinder (11,4 %). Blandt mænd er andelen, der sjældent eller aldrig træffer familie, størst i aldersgruppen Figur 9.10 Andel, der sjældent eller aldrig træffer familie, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent Kost Rygning Alkohol Motion

11 Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer år, mens der ikke ses forskel på andelen i de forskellige aldersgrupper blandt kvinder. Figur 9.10 viser andelen, der sjældent eller aldrig træffer familie, i de forskellige uddannelsesgrupper. Det fremgår, at blandt de mænd og kvinder, der har 15 eller flere års uddannelse, er der procentvis flere, der sjældent eller aldrig træffer familie, end i de øvrige uddannelsesgrupper. Der er en større andel, der sjældent eller aldrig træffer familie, blandt ikke-erhvervsaktive (14,4 %) end erhvervsaktive (11,7 %) (data ikke vist). Figur 9.11 viser andelen, der sjældent eller aldrig træffer familie, i de 13 KRAM-kommuner. Det ses, at andelen er størst i Frederiksberg og Ærø kommuner. Blandt svarpersoner, der sjældent eller aldrig træffer familie, er der procentvis færre (69,0 %), der har et virkelig godt eller godt selvvurderet helbred, sammenholdt med svarpersoner, der træffer deres familie mindst én gang om måneden (74,3 %) (data ikke vist). Endvidere er der procentvis flere, der har en langvarig sygdom, blandt svarpersoner, der sjældent eller aldrig træffer familie (35,5 %), end blandt svarpersoner, der træffer deres familie mindst én gang om måneden (31,9 %) (data ikke vist) Figur 9.11 Andel, der sjældent eller aldrig træffer familie, i de 13 KRAM-kommuner. Procent Bemærk: Resultaterne gælder kun for de personer, der har deltaget i KRAM-undersøgelsen i de enkelte kommuner, og er ikke repræsentative for kommunens borgere som helhed

12 96 Af tabel 9.6 fremgår det, at 8,2 % af svarpersonerne i KRAM-undersøgelsen sjældent eller aldrig træffer venner og bekendte. Der ses ingen forskel i andelen blandt mænd (8,1 %) og kvinder (8,4 %). Andelen, der sjældent eller aldrig træffer venner og bekendte, er størst i aldersgruppen år for både mænd og kvinder. Tabel 9.6 Andel, der sjældent eller aldrig træffer venner og bekendte, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Forekomst (%) Antal svarpersoner Total 8, Mænd år 1, år 6, år 10, år 8, Mænd i alt 8, Kvinder år 2, år 7, år 11, år 7, Kvinder i alt 8, Figur 9.12 viser sammenhængen mellem uddannelseslængde og andelen, der sjældent eller aldrig træffer venner og bekendte. Blandt mænd er andelen, der sjældent eller aldrig træffer venner og bekendte, større blandt svarpersoner, der har mindre end 10 års uddannelse, end i de øvrige uddannelsesgrupper. Blandt kvinder falder andelen, der sjældent eller aldrig træffer venner og bekendte, med stigende uddannelseslængde. Således er det 12,7 % blandt kvinder med mindre end 10 års uddannelse, der sjældent eller aldrig træffer venner og bekendte, mens det er 7,1 % blandt kvinder med 15 eller flere års uddannelse. Hvorfor ser personer med en lang uddannelse sjældnere deres familie, mens personer med en kort uddannelse sjældenere ser venner og bekendte? Figur 9.12 Andel, der sjældent eller aldrig træffer venner og bekendte, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent Kost Rygning Alkohol Motion

13 Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Figur 9.13 Andel, der sjældent eller aldrig træffer venner og bekendte, i de 13 KRAM-kommuner. Procent Bemærk: Resultaterne gælder kun for de personer, der har deltaget i KRAM-undersøgelsen i de enkelte kommuner, og er ikke repræsentative for kommunens borgere som helhed Der ses ingen forskel på andelen, der sjældent eller aldrig træffer venner og bekendte, blandt erhvervsaktive (8,7 %) og ikke-erhvervsaktive (7,3 %) (data ikke vist). Andelen, der sjældent eller aldrig træffer venner og bekendte, er overordnet størst i Albertslund, og Guldborgsund kommuner og mindst i Struer, Varde og Ærø kommuner (figur 9.13). Der ses en sammenhæng mellem selvvurderet helbred og andelen, der sjældent eller aldrig træffer venner og bekendte. Således er der 62,7 %, der har et virkelig godt eller godt selvvurderet helbred, blandt svarpersoner, der sjældent eller aldrig træffer venner og bekendte, mens det er 74,7 % blandt svarpersoner, der træffer venner og bekendte mindst én gang om måneden (data ikke vist). bekendte (39,2 %), sammenholdt med personer, der træffer venner og bekendte mindst én gang om måneden (31,7 %) (data ikke vist). Spørgsmålene vedrørende, hvor ofte svarpersonen har kontakt til familie og venner, viser ikke nødvendigvis, hvor megen social kontakt svarpersonen reelt har. Selvom en svarperson har angivet, at vedkommende ikke har nævneværdig social kontakt til sin familie, kan den enkelte have megen social kontakt til venner og bekendte, ligesom det modsatte kan være tilfældet. Endvidere kan en svarperson have mange sociale relationer på arbejdspladsen, og kan derigennem få dækket sit sociale behov. Derudover angiver ovenstående sociale relationer ikke, hvorvidt behovet for socialt samvær med andre opleves som dækket, og det er meget individuelt, hvor stort et behov for social kontakt den enkelte har. Endvidere er der en større andel, som angiver, at de har en langvarig sygdom, blandt svarpersoner, der sjældent eller aldrig træffer venner og

14 98 Det funktionelle aspekt af sociale relationer Sociale relationer kan fungere som støtte i trængte eller pressede situationer, og derved kan sociale relationer beskytte mod de skadelige virkninger af for eksempel stress (Iversen et al. 2002). I KRAM-undersøgelsen er dette belyst ved at spørge svarpersonerne, om de har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte. Desuden er der spurgt til, hvorvidt svarpersonerne føler, at der er nogen i deres familie eller blandt deres venner, der kræver for meget af dem i deres hverdag, hvilket kan være et udtryk for de problemer og bekymringer, netværket kan give. Tabel 9.7 viser, at 11,0 % af svarpersonerne i KRAM-undersøgelsen aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte. Tabel 9.7 viser endvidere, at der er procentvis flere mænd (12,3 %) end kvinder (9,7 %), der aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte. Overordnet stiger andelen med alderen. Dette gælder dog ikke for mænd i aldersgruppen 65+ år. Tabel 9.7 Andel, der aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Forekomst (%) Antal svarpersoner Total 11, Mænd år 9, år 12, år 14, år 11, Mænd i alt 12, Kvinder år 6, år 8, år 10, år 11, Kvinder i alt 9, Det fremgår af figur 9.14, at andelen, der aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte, falder med stigende uddannelseslængde for både mænd og kvinder. Der er procentvis færre, der aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte, blandt erhvervsaktive (10,3 %) end ikke-erhvervsaktive (12,3 %). Figur 9.14 Andel, der aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent Kost Rygning Alkohol Motion

15 Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Figur 9.15 Andel, der aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte, i de 13 KRAM-kommuner. Procent Bemærk: Resultaterne gælder kun for de personer, der har deltaget i KRAM-undersøgelsen i de enkelte kommuner, og er ikke repræsentative for kommunens borgere som helhed Andelen, der aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte, er mindst i Varde Kommune (figur 9.15). Overordnet er der dog ikke stor forskel mellem de 13 KRAM-kommuner. Blandt svarpersoner, der aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte, vurderer 57,9 %, at de har et virkelig godt eller godt selvvurderet helbred. Til sammenligning gælder det 75,6 % blandt de, der altid eller nogle gange har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte (data ikke vist). Endvidere er der 39,4 %, der har en langvarig sygdom, blandt svarpersoner, der aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte, mens det kun er 31,6 % blandt de, der altid eller nogle gange har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte (data ikke vist). Udover de oven for nævnte positive aspekter ved sociale relationer foreligger der imidlertid en lang række forskningsresultater, som viser, at sociale relationer også kan være en barriere for udvikling og forbedring af sundhedsadfærd og helbred (Kamper-Jørgensen & Almind, 2009). Eksempelvis kan det være svært at forbedre kostvaner, hvis ens familie eller andre, man spiser sammen med, ikke ønsker ændringer i kosten. Ligeledes kan det være svært at blive mere fysisk aktiv, hvis dem, man gerne vil bruge tid sammen med hellere vil se tv eller anden form for stillesiddende aktivitet. Sociale relationer kan desuden være en barriere i den forstand, at mennesker kan give hinanden bekymringer, udnytte eller på anden måde skade hinanden. Et eksempel kan være situationer, hvor de sociale relationer bliver en belastning for eksempel i forbindelse med sygdom hos en ægtefælle eller nære slægtninge. Mobning og uvenskab i familien eller lignende er andre eksempler på, hvordan sociale relationer kan have en negativ effekt på helbredet.

16 100 Igennem de senere år har flere undersøgelser sat fokus på disse aspekter af sociale relationer (Kamper-Jørgensen & Almind, 2009). I alt føler 4,7 % af svarpersonerne i KRAMundersøgelsen, at der altid er nogen fra deres familie eller blandt deres venner, der kræver for meget af dem i hverdagen (tabel 9.8). Blandt mænd falder andelen, som føler, at der altid er nogen fra deres familie eller blandt deres venner, der kræver for meget af dem, med alderen. Blandt kvinder er andelen størst i aldersgruppen år. I figur 9.16 ses andelen, som føler, at der altid er nogen fra deres familie eller blandt deres venner, der kræver for meget af dem i forskellige uddannelsergrupper. Der ses ingen forskel på andelen i de forskellige uddannelsesgrupper blandt mænd. Blandt kvinder falder andelen med stigende uddannelseslængde. Der er således en relativ stor andel blandt kvinder med mindre end 10 års uddannelse, som føler, at der altid er nogen fra deres omgangskreds, der kræver for meget af dem i hverdagen. Tabel 9.8 Andel, som føler, at der altid er nogen fra deres familie eller blandt deres venner der kræver for meget af dem i hverdagen, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Forekomst (%) Antal svarpersoner Total 4, Mænd år 5, år 4, år 3, år 2, Mænd i alt 4, Kvinder år 5, år 6, år 5, år 3, Kvinder i alt 5, Der ses ingen sammenhæng mellem erhvervsaktivitet og andelen, som føler, at der altid er nogen fra deres familie eller blandt deres venner, der kræver for meget af dem i hverdagen (data ikke vist). Figur 9.16 Andel, som føler, at der altid er nogen fra deres familie eller blandt deres venner der kræver for meget af dem i hverdagen, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent Kost Rygning Alkohol Motion

17 Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Hvorfor er der en relativ stor andel kvinder med en kort uddannelse, som føler, at der altid er nogen fra deres omgangskreds, der kræver for meget af dem i hverdagen? Det ses af figur 9.17, at andelen, som føler, at der altid er nogen fra deres familie eller blandt deres venner, der kræver for meget af dem, er større i Albertslund og Brøndby kommuner sammenlignet med de øvrige kommuner. Der er procentvis færre (57,7 %), der vurderer deres helbred som virkelig godt eller godt, blandt svarpersoner, som føler, at der altid er nogen fra deres omgangskreds der kræver for meget af dem, sammenholdt med personer, som ikke føler, at der altid er nogen fra deres omgangskreds der kræver for meget af dem (74,4 %) (data ikke vist). Endvidere ses en sammenhæng med langvarig sygdom. Blandt svarpersoner, som føler, at der altid er nogen fra deres omgangskreds, der kræver for meget af dem, oplyser 40,2 %, at de har en langvarig sygdom. Til sammenligning gælder det for 32,0 % af de, som ikke føler, at der altid er nogen fra deres omgangskreds, der kræver for meget af dem (data ikke vist) Figur 9.17 Andel, der altid føler, at nogen fra deres familie eller blandt deres venner kræver for meget af dem i hverdagen, i de 13 KRAM-kommuner. Procent Bemærk: Resultaterne gælder kun for de personer, der har deltaget i KRAM-undersøgelsen i de enkelte kommuner, og er ikke repræsentative for kommunens borgere som helhed

18 102 Kost Rygning Alkohol Motion

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Andelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt, falder med stigende uddannelseslængde

Andelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt, falder med stigende uddannelseslængde Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år 45 Andelen,

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet:

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet: Bilag 2 Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? I undersøgelsen anvendes en lang række dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø. Det kan være indflydelse i arbejdet, stress, social støtte osv.

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Rengøring Alle 1. & 2. tjek

Rengøring Alle 1. & 2. tjek Rengøring Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 9 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion

Læs mere

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle

Læs mere

STRESS Lederne April 2015

STRESS Lederne April 2015 STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress... 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Industri - Alle 1. & 2. tjek

Industri - Alle 1. & 2. tjek Industri - Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på industri arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel...

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Hjørring Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Hjørring kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i Hjørring

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Rengøringen Odsherred Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Februar 13 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 49 arbejdspladser... 4 Hvordan har I styrket sundhed og trivsel på arbejdspladserne?... Arbejdsmiljø

Læs mere

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med

Læs mere

Guide: Sov godt - og undgå overvægt

Guide: Sov godt - og undgå overvægt Guide: Sov godt - og undgå overvægt Motion og slankekure er ikke nok. Vil du have styr på vægten, skal du sove nok. Dårlig søvn giver nemlig overvægt, siger eksperterne. Af Line Feltholt, januar 2012 03

Læs mere

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Tinnitus. Hvad er tinnitus? Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Syv tegn på at du får for lidt søvn

Syv tegn på at du får for lidt søvn Syv tegn på at du får for lidt søvn 1. Du er afhængig af et vækkeur. 2. Du bliver døsig og træt når du kører bil. 3. Du er afhængig af kaffe. 4. Du laver fejl. 5. Du er glemsom. 6. Du er i dårligt humør

Læs mere

Brøndby Kommune. - Profil. KRAM-enheden, Tine Curtis (red.)

Brøndby Kommune. - Profil. KRAM-enheden, Tine Curtis (red.) Brøndby Kommune - Profil KRAM-enheden, Tine Curtis (red.) Kolofon-side: KRAM-profil. Brøndby Kommune Christina Bjørk Petersen, Anne Illemann Christensen, Maria Severin, Mette Toftager, Ulrik Hesse, Ola

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Faktaark: Studieliv og stress

Faktaark: Studieliv og stress Faktaark: Studieliv og stress Dette faktaark omhandler stress i studielivet blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder stressfaktorer og stresssymptomer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse.

Læs mere

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11 2. maj Åbne fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan jun-10 Vi har i skoleåret 2009-2010 kortlagt det psykiske arbejdsmiljø på skolen på baggrund

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael

Læs mere

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen

Læs mere

SUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE

SUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE SUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE - analyse af SUSY data om sundhed hos arbejdsløse med kort eller ingen uddannelse, førtidspensionister samt kontanthjælpsmodtagere og personer under

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010

Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010 Region Syddanmark Damhaven 12. 71 Vejle Tlf. 7663 1 Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 21 regionsyddanmark.dk 12664 - Grafisk Service

Læs mere

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Information Tinnitus

Information Tinnitus Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.

Læs mere

Bliv klogere på stress

Bliv klogere på stress Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,

Læs mere

Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen 12.09.13

Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen 12.09.13 Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb Idéudviklingsdagen 12.09.13 Indhold Det brede sundhedsbegreb Hvordan ser det ud i Fredericia Kommune? Lighed i sundhed Hvordan skal vi

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Den følgende sundhedspolitik er et udtryk for det fremtidige sundhedsarbejde i Kerteminde Kommune. Politikken skal tydeliggøre, hvordan de overordnede

Læs mere

2.1 Helbredsrelateret livskvalitet

2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Kapitel 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Dette afsnit omfatter tre forskellige mål for, hvorledes en person oplever og vurderer eget helbred og helbredsrelateret livskvalitet,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER NOTAT 9. MARTS 2016 SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER Denne sammenfatning belyser foreløbige resultater og tendenser for projekt Exit Prostitution. 1 Projektet bliver afprøvet i

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere