Forfatter:.. Jimmy Marcus Larsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forfatter:.. Jimmy Marcus Larsen"

Transkript

1 1

2 2

3 Titel: Tema: Projektperiode: Projektgruppe: Vejleder: Kontekstsensitiv talegenkendelse i computerspil Formaliserede og uformaliserede sprogformer INF3 i304a Keld Pedersen Synopsis: Projektets overordnede mål har været at udvikle et computerspil, der har talegenkendelse som en central interaktionsform, samtidig med at de tekniske svagheder der normalt forbindes med talegenkendelse usynliggøres. Det tværfaglige teoretiske grundlag inkluderer blandt andet en sprogvidenskabelig tilgang til design af computerspil, mens der metodisk anvendes forskellige innovationsfremmende teknikker i en iterativ proces. Det konkrete resultat er et computerspil, hvor målet blandt andet er oplæring af ninjaelever ved hjælp af talekommandoer, der af eleverne fortolkes i henhold til den kontekst de befinder sig i. Talegenkendelsesteknikken er altså ikke forbedret i forbindelse med den direkte genkendelse, men derimod ved at pragmatiske forhold vægtes højt i meningstilskrivningen af de genkendte ord. Både spillet og den tilhørende talegenkender, er implementeret på den håndholdte spillekonsol Nintendo DS, ved hjælp af omkring linjer objektorienteret C++. Forfatter:.. Jimmy Marcus Larsen Oplagstal: 4 Sideantal: 110 (ekskl. forside, bilag og blanke sider) Kodelinjer: Ca (ekskl. blanke linjer) Web-side: Her findes prototyper, kildekode, rapport i pdf-format, og billeder og film fra spillet. 3

4 Forord Jeg har skrevet denne projektrapport på informatikuddannelsens femte semester, som dokumentation for projektet kontekstsensitiv talegenkendelse i computerspil. Jeg har lavet projektet alene, og det vil jeg gerne bruge et par linjer på at forklare, da det tilsyneladende ikke sker så tit. Der er flere grunde til, at jeg valgte at skrive alene, men den mest tungtvejende er at min store interesse for computerspil ikke findes tilsvarende hos de andre studerende. Jeg vil arbejde med computerspil, hvor det er muligt, uanset om jeg må gøre det alene. Andre årsager til mit valg er, at arbejdsdelingen på tidligere semestre der har vist mig at jeg sagtens kan lave et projekt alene, og ikke mindst at jeg ved at skrive alene kan bruge mindre tid på universitetet og mere tid hjemme hos min søn på snart to år. Der er en række mennesker som fortjener en stor tak. Først og fremmest skal min kæreste have tak for på trods af travlhed med specialeskrivning at tage sig tid til at diskutere mit projekt og læse korrektur på det. Det har været en stor hjælp. Dernæst skal brugerne på web-stedet Play:Right.dk have tak for altid at være villige til diskussion. Selvom jeg ikke har diskuteret dette projekt med dem, har mange af deres diskussioner inspireret mig. Til sidst skal Nintendo DS flashkort-udviklerne NeoFlash.com have tak for at tro på at jeg kunne lave talegenkendelse til Nintendo DS, og for at sponsere et flashkort til hjælp med udviklingen. 4

5 Læsevejledning Projektrapporten er opdelt i fem dele. Den første og korte del I, indeholder indledning, problemstilling og afgrænsning. Del II indeholder projektets teoretiske grundlag opdelt i tre kapitler og en delkonklusion. I tredje del beskrives de anvendte metoder, og i del IV beskrives, analyseres og diskuteres det spil der er projektets mest konkrete resultat. Del V indeholder en konklusion og en perspektiverende diskussion, og til sidst findes litteraturliste, softwareliste og bilag. Undervejs er der henvist til kilder fra litteraturlisten på følgende måder: [Forfatter, År, sidetal eller kapitel] Er der tale om et opslagsværk udskiftes forfatter med opslagsværkets navn, mens årstal udelades og sidetal udskiftes med et søgeord - altså i stedet [Opslagsværk, søgeord]. Der henvises til softwarelisten sådan: (Udvikler, År) Hvor titlen fremgår af teksten. I softwarelisten findes henvisninger til websider eller bøger der omtaler softwaren, som ofte er et spil. Hvad angår selve teksten i rapporten er det værd at bemærke brugen af han eller hun, som erstatning for spilleren, for at undgå kluntede sætninger. Tidligere definerede begreber vil desuden være skrevet med kursiv, for at undgå om- eller gendefineringer. 5

6 Indholdsfortegnelse I. INDLEDNING PROBLEMSTILLING AFGRÆNSNING...13 II. TEORI SPROG SEKS PERSPEKTIVER Fonetik Fonologi Morfologi Syntaks Semantik Semiotik Pragmatik Sprog som handling OPSUMMERING STEMMEBASERET INTERAKTION TALEGENKENDELSE TALESYNTESE DIALOGMANAGEMENT Multimodalitet OPSUMMERING COMPUTERSPIL MENINGSFULD LEG DESIGN SYSTEMER INTERAKTIVITET HÅNDHOLDTE COMPUTERSPIL OPSUMMERING TEORETISK DELKONKLUSION...46 III. METODE SYSTEMUDVIKLING DESIGN AF PROJEKTETS SYSTEMUDVIKLINGSMETODE Prototyping OPSUMMERING UDVIKLING AF COMPUTERSPIL INDIE DEVELOPER DESIGNDOKUMENTET OPSUMMERING INNOVATION TECHNOLOGY INSPIRATION

7 8.2 LUDIC ENGINEERING OPSUMMERING METODISK DELKONKLUSION FRAVALGTE METODER OG ULEMPER VED DE VALGTE...66 IV. DESIGN FILOSOFI TECHNOLOGY INSPIRATION OG MARKEDSANALYSE Nintendogs Rainbow Six og SOCOM Strange Adventures in Infinite Space og Weird Worlds OPSUMMERING SYSTEM SYNTAKTISK OPBYGNING Missioner Venner og fjender SEMANTISK OG PRAGMATISK OPBYGNING OPSUMMERING INTERAKTION TAKTILT INPUT STEMMEBASERET INPUT OUTPUT MENINGSFULD LEG CONVERSATION FOR ACTION OPSUMMERING TEKNIK TALEGENKENDELSE OPSUMMERING PROTOTYPER NUMMER NUMMER NUMMER OPSUMMERING V. KONKLUSION PERSPEKTIVERENDE DISKUSSION LITTERATURLISTE BØGER ARTIKLER OG OPSLAGSVÆRKER SOFTWARELISTE SPIL VÆRKTØJER BILAG A INTERNATIONAL PHONETIC ALPHABET

8 8

9 Del I INDLEDNING Only those who try will become Kimahri Ronso, Final Fantasy X Under temaet formaliserede og uformaliserede sprogformer, er vi på INF3 blevet opfordret til at udvikle innovative computersystemer, der udfordrer normerne indenfor traditionel menneske-maskine interaktion. Hertil er det et krav at de udviklede systemer udnytter sprog eller tekst som data eller interaktionsmedium, hvilket gennem semestrets tilhørende kurser fører til et krav om udnyttelse af stemmebaseret in- eller output. Et semester der opfordrer til innovation, er et semester med stor emnefrihed. Der har været mulighed for at udvikle et væld af forskellige systemer, hvorom fællesnævneren skulle være brugen af stemmebaserede interaktionsformer i nye kontekster. Valget af kontekst var semestrets første store udfordring - ikke blot skal stemmebaseret interaktion være mulig, den bør også være den optimale interaktionsform i den valgte kontekst. Det er let at forestille sig systemer som uden større tilpasning ville kunne indføre stemmebaseret interaktion, men det er ofte ligeså let at demonstrere hvordan interaktionen alligevel vil fungerer bedre med traditionelle in- og outputformer som mus, keyboard og skærm. Tilmed er stemmebaseret interaktion, herunder både talegenkendelse og -syntese, endnu ikke en fejlfri og uproblematisk teknologi. Det sætter nogle begrænsninger, som gør at eksempelvis systemer der anvendes under risikofyldte forhold, endnu ikke bør implementere stemmebaseret interaktion som en primær interaktionsform. Valget af en kontekst hvorunder disse forhold kan accepteres er altså nødvendig, hvis der skal være forhåbninger om reel og praktisk anvendelse af systemet. Mit valg af kontekst er computerspil. Et medie der altid søger innovative idéer og nye veje at gå - et kendetegn der gør computerspil til den perfekte kontekst at udvikle et system i på dette semester. 9

10 Stemmebaseret interaktion er dog blevet brugt i computerspil siden 1978, hvor Magnavox spillemaskine Odyssey 2 indførte primitiv talesyntese. I de seneste år er talesyntese dog blevet brugt mindre og mindre, da mere lagringsplads og hukommelse har muliggjort opbevaring af længere talesekvenser af højere og mere overbevisende kvalitet end syntetisk tale. Talegenkendelse blev i et kommercielt computerspil første gang set i 1999, hvor det i spillet Seaman (Sega, 1999) var muligt at føre en samtale med bizarre fiskelignende væsner med menneskeansigter. Senest er talegenkendelse anvendt i blandt andet SingStar (Sony, 2004) hvor spilleren får point for at synge godt, i Mario Party 6 (Nintendo, 2004) hvor talekommandoer blandt andet bruges til at kaste bomber efter modstanderne, og i Nintendogs (Nintendo, 2005) hvor hunde kan dresseres ved hjælp af talekommandoer. Det er altså ikke hvad som helst, der kan kaldes innovativ brug af stemmebaseret interaktion i computerspil, men med kun omkring et par håndfulde udgivne spil der involverer talegenkendelse er området relativt uudforsket, og indbyder til nye måder at anvende teknikkerne på, hvad der netop har været mit mål med projektet. Talesyntese er som nævnt endnu optagne talesekvenser underlegen, men selv i dag er der maskiner hvor mængden af lagringsplads og hukommelse gør at talesyntese alligevel har sine fordele. En sådan maskine er Nintendo s håndholdte spillekonsol Nintendo DS, der med sin begrænsede hukommelse og dyre lagringsplads 1 ikke egner sig til lange og optagne talesekvenser. Samtidig har Nintendo DS en indbygget mikrofon, og kan heraf håndtere talegenkendelse, og maskinen er af Nintendo lanceret med det mål at stimulere udviklingen af nye innovative spil, hvorfor den også har andre særlige egenskaber - bl.a. to skærme hvoraf den ene er trykfølsom. Det er en maskine som jeg derfor mener, er perfekt som platform for udviklingen af et Figur 2: Nintendo DS, innovativ hardware skal motivere til udviklingen af innovativ software Figur 1: Seaman (Sega, 1999) var det første kommercielt udgivne spil med talegenkendelse computerspil der udnytter stemmebaseret interaktion på en ny måde. 1 Flash hukommelse er i modsætning til f.eks. optisk lagring ikke billigt. 10

11 Jeg nævnte tidligere, at den stemmebaserede interaktion selvfølgelig skal være en fordel, i forhold til brugen af eksempelvis mus, keyboard og skærm. Det er her flere af de spil der findes på markedet i dag, som anvender talegenkendelse, har problemer, fordi kommandoerne ligeså vel kunne være udført med knapper og musebevægelser. Den åbenlyse løsning er at opfinde et helt nyt spilkoncept - en type spil der ikke tidligere er set, og hvor interaktion via tale vil virke naturligt. Det var f.eks. hvad Sega gjorde i Seaman (Sega, 1999) hvor almindelig samtale (med en fisk ) var det centrale i spillet. En anden løsningsmulighed er at tage et mere traditionelt spilkoncept, og lade spilleren kontrollere flere eller andre dele af det end sædvanligt, for på den måde at give spilleren en helt anden oplevelse med spiltypen. Det kunne eksempelvis være, at lade spilleren styre trænerens råb fra sidelinjen i et fodboldspil. Skal stemmebaseret interaktion være en fordel, er innovation dermed ikke blot en mulighed - det er en nødvendighed. Enten skal der findes et nyt spilkoncept, eller et eksisterende skal omtænkes. Valget af Nintendo DS som platform medfører dog, at de tekniske svagheder i forbindelse med talegenkendelse (eksempelvis upræcis eller langsom genkendelse) bliver endnu større - maskinen har ikke overvældende meget regnekraft 2, og dens mikrofon er ikke på højde med hvad de fleste folk har til deres pc. Min opfattelse er tilmed at eksisterende talegenkendelsesteknik i forvejen blokerer for optimal udnyttelse af talegenkendelse i spil (og alt anden software), fordi den er for upræcis og svag mod forandringer. Med Nintendo DS er de tekniske svagheder endnu mere markante, hvorfor det umiddelbart kan virke som et dårligt valg af platform. Mit mål har dog ikke været at forbedre brugen af talegenkendelse i spil gennem teknikken alene. Talegenkendelse er i forvejen ikke et forsømt forskningsfelt indenfor computer science, så det er ikke sandsynligt at jeg kan gøre en forskel her, og programmering og tekniske løsninger er heller ikke centralt for semestret. I stedet vil jeg lade svaghederne udgøre en del af spillet, sådan at spilleren enten ikke opdager dem eller på anden vis ikke opfatter dem som frustrerende. På den måde er Nintendo DS et godt valg af platform, da den motiverer til bedre brug af talegenkendelse via ikke-tekniske (eller teknisk simple) midler. 2 Målt i Mhz har den én CPU på 66Mhz og en anden CPU på 33Mhz. 11

12 1 Problemstilling Med semestrets og projektets grundlæggende mål fremlagt, kan den centrale problemstilling nu formuleres således: Hvordan designes et computerspil der har stemmebaseret interaktion som en primær interaktionsform, sådan at dette samtidig udgør den optimale interaktionsform uden at synliggøre de tekniske svagheder? Herunder kan følgende delproblemer opstilles for at strukturere arbejdet med hovedproblemet: Hvad er stemmebaseret interaktion? o Besvarelsen af dette spørgsmål skal belyse den teoretisk og praktiske side af stemmebaseret interaktion. Herunder hvordan sprog og tale kan defineres, samt hvordan det genskabes og genkendes digitalt i og af en computer. Hvordan designes et godt computerspil? o Besvarelsen af dette spørgsmål skal berøre den teoretiske del af computerspil, samt belyse den mere praktiske eller metodiske side af sagen. Herunder hvordan et teoretisk grundlag kan danne en begrebsmæssig ramme om en analyse af spil, samt hvordan samme teori kan anvendes praktisk i designprocessen. Hertil kommer to mindre spørgsmål affødt af to for dette semester særlige forhold: Hvordan skabes innovation? o Besvarelsen af dette spørgsmål skal give konkrete anvisninger i hvordan et innovativt produkt eller en innovativ løsning skabes. Herunder vil en række forskellige metoder blive berørt, og nogle få vil blive belyst nøjere samt anvendt i praksis. Hvordan udvikles computerspil af én person alene? o Besvarelsen af dette spørgsmål skal give konkrete anvisninger i håndtering af en udviklingsproces med kun én person involveret, samt i hvordan de deraf begrænsede ressourcer udnyttes sådan at spillet ikke lider kvalitetsmæssigt. Min strategi for udarbejdelsen af hele dette studieprojekt, og for besvarelsen projektets overordnede problemstilling, har været først at besvare de fire delspørgsmål metodisk og teoretisk. Det vil sige gennem studier og bearbejdelse af forskelligartet teori og relevante metoder. Resultatet af dette arbejde er derefter blevet praktisk anvendt under udviklingen af en prototype på et computerspil der anvender stemmebaseret interaktion. Målet med 12

13 udviklingen af spillet har været at besvare problemstillingen, og kan deraf ses som et eksperiment der skulle lede frem til et konkret eksempel på hvordan stemmebaseret interaktion kan være en optimal og primær interaktionsform i et computerspil, sådan at tekniske svagheder ikke samtidig bliver tydeliggjort. Inden jeg tager de første skridt i besvarelsen af projektets problemstilling, nemlig præsentationen af det teoretiske grundlag, vil jeg kort afgrænse projektet. 1.1 Afgrænsning Den vigtigste begrænsning for projektet findes i omfanget af det produkt der skal udvikles. Der er ikke tid til at implementere et helt spil. Det er naturligvis ikke noget fagligt problem, idet der under en fuldført udviklingsproces vil være mange gentagne aktiviteter, hvor der ikke gøres så mange nye erfaringer. Grundet den anvendte iterative metode (se projektets del III) vil et komplet designdokument for spillet heller ikke eksisterer. Selvom det forholder sig sådan, så illustrerer designdokumentet den opnåede prototype meget detaljeret, og mere overordnet skitseres det indhold som det færdige spil forventes at få. Teoretisk er begrænsningerne få. Teorien er udvalgt og sammensat i forhold til, hvad jeg har fundet nødvendigt for udviklingen af et computerspil der kunne besvarelse projektets problemstilling. Der er ikke skelet til ressourcer og forventet tidsforbrug - selvom jeg havde haft mere tid ville indholdet af teorien ikke være meget anderledes. Det metodiske grundlag er derimod tilpasset de tilgængelige ressourcer, sådan at udviklingen af spillet har kunnet forløbe uden store forhindringer. Havde jeg haft længere tid, er det ikke sikkert min udvikling havde været ligeså iterativ, men det har bestemt været nødvendigt og fordelagtigt at arbejde sådan under dette projekt. Opsummeret er der i projektet ingen større afgrænsninger, af andet end den udviklede prototypes størrelse. Hermed er projektet introduceret, problematiseret og afgrænset. God fornøjelse med del II til V - teori, metode, design og konklusion 13

14 14

15 Del II TEORI Facts are meaningless. You could use facts to prove anything that's even remotely true! Homer Simpson, The Simpsons En vigtig del af en projektrapport er den del, der beskriver projektets teoretiske fundament, da det er hvor den viden projektet er udarbejdet med kan demonstreres. Jeg mener ikke, at det er nok blot at sætte velkendt teori (primært fra kurserne) i anvendelse, og følge den ukritisk - det skaber ingen ny viden, det er ikke selvstændigt, og frem for alt er det kedeligt at arbejde med (og sikkert også at læse). Igennem kapitlerne har jeg derfor forsøgt at tage et kritisk afsæt i diverse nyere grundbøger, og supplere disse med flere mindre udbredte eller ældre artikler og bøger. På den måde har jeg fået et teoretisk fundament der består af moderne og almindelig udbredt teori, men som samtidig drejes i nye retninger. Resultatet er at meget få afsnit bygger på én teoretiker alene, men på flere forskellige, hvad jeg mener både styrker og nuancerer teorien. Samtidig har det været lettere at fokusere på, og gå i dybden med, netop de emner der er relevante for projektet, og ikke blot hvad kurserne og grundbøgerne vægter højst. Teorien indgår naturligvis ikke blot som et element i rapporten, men udgør også basis for designet af det computerspil, det har været målet at udvikle. Teorien vil altså blive introduceret i de følgende tre kapitler, men er praktisk anvendt under designet, hvad der senere vil fremgå af projektets fjerde del. Det centrale emne i teoriens første kapitel er sprog, hvorunder emnerne naturlige eller talte sprog samt sprog i samtale udgør de teoretiske byggesten, som teorien om digital genkendelse og syntese af sprog i næste kapitel kan bygges med. Hertil kommer behovet for teori omhandlende den konkrete type af system der skal udvikles - teori om spil, hvad de består af, og hvad der gør dem attraktive for spillerne. Det sidste kapitel i denne del af projektet er dedikeret en opsummering og delkonklusion. Her følger nu et kapitel, der som nævnt handler om sprog og har som mål at levere den definition på sprog som resten af teorien kan bygge ovenpå. Det indledes med en introduktion til sprogets grundbestanddele, hvor flere tusind års forskning tages i betragtning. Forståelsen for hvad sproget grundlæggende består af, er nemlig ikke noget vi først for nylig har opnået. 15

16 2 Sprog Omkring 200 år før vor tidsregning nedskrev tamilske sprogforskere (digtere om man vil), hvad der regnes for verdens ældste eksisterende grammatik, eller formelle definition af et sprog [Jurafsky & Martin, 2000, s136]. Allerede dengang var det kendt at sproget indeholdt både vokaler og konsonanter, og at en formel grammatik kunne beskrive hvordan ord bestående af disse vokaler og konsonanter kunne kombineres for at danne mening. Yderligere anvendtes abstrakte beskrivelser af lyde, det vi i dag kalder fonemer, som grundenhed for sproget - en idé der først opstod over 2000 år senere i vesten [Jurafsky & Martin, 2000, s136]. En forståelse af hvordan fonemer omsættes til ord, og hvordan disse sammensættes til sætninger efter en grammatik, er dog ikke nok for at kunne forstå et sprog. Selvom en sætning grammatisk kan eksistere i et sprog, så kan den ofte have flere meninger. Det kaldes også tvetydighed - et problem der blandt andet er blevet behandlet i bogen Understanding Computers and Cognition [Winograd & Flores, 1986], hvor dets forfattere definerer sprogforståelse som en kombination af principperne for hermeneutisk læsning af tekster, og det af se sprog som handlinger udført af aktører i en fælles kontekst [Winograd & Flores, 1986, s54]. Det vil sige, at meningen af ytrede ord og sætninger fortolkes af aktørerne, og påvirkes af deres kultur, forståelse af ordenes litterære betydning, den situation de befinder sig i og måden ordene udtrykkes på. Teorien har de konkretiseret i et eksempel på hvordan samtale kan defineres, hvad jeg senere vil diskutere i afsnit om sprog som handling. Tvetydighedsproblemet eksisterer uanset hvordan sproget anskues. Ord kan være tvetydige i deres grundform - bank kan være et synonym for tæsk, men det kan også være et slag på en dør eller et sted vi gemmer penge. Der kan også være tvetydige når vi kombinerer ord og endelser - kvindelig kan være en egenskab ved en dame eller det kan være en død kvindes krop. På sætningsniveau kan der ligeledes være tvetydighed. Jeg så manden med kikkerten er det klassiske eksempel. Her kan jeg have set manden igennem min kikkert, eller jeg kan have set en mand der havde en kikkert. At forstå sprog handler om at håndtere tvetydighed på alle niveauer, uanset om man er menneske eller maskine - uanset om man er studerende under det humanistisk eller naturfaglige fakultet. Målet med de følgende afsnit er en yderligere udforskning af sprogbegrebet, primært fra et humanistisk perspektiv, hvad der vil udgøre grundlaget for det mere naturfaglige næste kapitel. Pladsen som grundbog vil i de følgende afsnit blive delt mellem Speech and Language Processing [Jurafsky & Martin, 2000], der har været grundlitteratur i projektenhedskurset Verbal interaktion i multimodal kontekst (VMK), Semantics [Saeed, 2003] der har været anvendt i kurset Sprog og tekstvidenskab (STV) og til sidst bogen The Handbook of Linguistics [Aronoff & Miller, 2001], som jeg fik anbefalet af underviseren i samme kursus. 16

17 2.1 Seks perspektiver Det sprog vi til daglig går og taler kaldes naturligt sprog [Jurafsky & Martin, 2000, s39]. Det findes i mange varianter som f.eks. engelsk, japansk, dansk eller bornholmsk, og kan subklassificeres i dialekter og idiolekter - regionale og individuelle variationer af et sprog. Som grundenhed har et naturligt sprog en række af foner, der er meget korte lyde. Når vi taler i naturligt sprog starter processen mentalt med, at vi har en idé om, hvad vi ønsker at sige. Idéen transformerer vi om til en lingvistisk struktur ved at udvælge ord der kan repræsentere dens mening, for derefter at sortere ordene efter grammatiske regler. Herefter danner hjernen impulser der aktiverer muskler i blandt andet halsen, tungen og kæben til at udtale ordene fon efter fon [Furui, 2001, s6]. Resultatet er en lydbølge, og det er denne lydbølge som vores modtager skal danne mening ud fra. Ses det igen helt grundlæggende, så sker det ved at modtagerens dertil indrettede organer opfanger lyden og omsætter den til impulser der sendes til hjernen, hvor talerens afsendte lingvistiske struktur afkodes sådan at den oprindelige idé og mening modtages [Furui, 2001, s7]. Den omtalte lingvistiske struktur kan anskues fra flere perspektiver [Furui, 2001, s6]. Det kan gøres overfladisk [Furui, 2001, s6], men min tilgang til det vil være at inddrage hele det lingvistiske forskningsområde, som traditionelt opdeles i områderne fonetik, fonologi, morfologi, syntaks, semantik og pragmatik [Crystal, 1985, Contents] [Saeed, 2003, s3] [Aronoff & Miller, 2001, Contents] [Jurafsky & Martin, 2000, Contents]. Jeg definerer hermed en lingvistisk struktur som noget, der er udtrykt i naturligt sprog, og som noget der kan anskues på følgende måder: Set fra et fonetisk perspektiv er indholdet i en lingvistisk struktur selve lyden, bestående af en række foner. Disse kan klassificeres som enten vokaler eller konsonanter, og der findes forskellige varianter af hver fon alt efter hvor i en lyd den er placeret. Fonen [t] er eksempelvis ikke den samme som fonen [t h ]. Fonologisk set er indholdet fonemer, en abstraktion af foner, hvor alle variationer af eksempelvis konsonanten t blot skrives /t/. Her studeres hvordan fonerne sammensættes, og hvor i et ord de forekommer. Morfologisk undersøges det hvordan ord dannes og sammensættes. Det morfologiske indhold i en lingvistisk struktur er dermed selve ordene (der er sammensat af fonemer). Syntaktisk set er ordene sammensat til grammatisk korrekte sætninger det interessante. Grammatik er altså syntaksens hovedemne. Meningen kaldes det semantiske i en lingvistisk struktur. Semantikken beskæftiger sig med ting som fornuft, logik og referencer (syntaktiske) og betegner også den lingvistiske struktur som en ytring. Den lingvistiske struktur påvirkes af omgivelserne den modtages i eller afsendes fra, ligesom den påvirkes af måden den afsendes og modtages på, hvad det pragmatiske perspektiv handler om. Min første tanke da jeg så denne lagdelte opdeling af lingvistikken var, at mange af områderne ikke ville være relevante for mit projekt. Der gik dog ikke mange dages 17

18 arbejde med de forskellige teoretiske afsnit, før det viste sig, at de fleste kunne bygges på mindst et af de lingvistiske områder. Spil handler eksempelvis, hvad jeg også senere vil komme ind på, om mening - altså blandt andet semantik, mens stemmesyntese omhandler blandt andet morfologi og syntaks. Derfor er det relevant med en større indsigt i, alle de seks dele af en lingvistisk struktur, hvad jeg vil søge at give i de næste seks afsnit. Hertil er sprog naturligvis også, ifølge studierammerne, semestrets hovedemne. Jeg mener derfor, at det er interessant at forsøge at se al projektets teori i et lingvistisk lys. Om det slutteligt har været praktisk er en diskussion jeg vil tage efter projektets konklusion, men det har skabt et i mine øjne originalt teoretisk grundlag - især hvad angår det spilteoretiske. Jeg har dog ikke tiden til at gå i detaljer med alt, hvorfor det indblik jeg nu giver i lingvistikkens seks områder fokuserer på hvad jeg vurderer som værende mest brugbart i forhold til løsningen af min problemstilling (selv indenfor hvert område er der flere modstridende retninger, hvad der ville tage mange sider at udrede). En mere omfattende brug af lingvistikken indenfor eksempelvis det spilteoretiske område vil være mulig, og måske noget jeg vil forsøge på et senere semester, der ikke involverer udviklingen af et system, men her ville det være for tidskrævende og unødvendigt Fonetik Fonetikken beskæftiger sig som nævnt med sprogets grundlæggende lyde, eller foner, og hvordan de dannes. Dens fornemmeste mål er at beskrive alle de foner der kan danne verdens mange forskellige sprog [Aronoff & Miller, 2001, s151]. Det mål menes at være tæt på med det internationale fonetiske alfabet (IPA) [Aronoff & Miller, 2001, s153] [Jurafsky & Martin, 2000, s93], der beskriver alt fra hviskende til stønnende og raspende foner (alfabetet kan findes i bilag A). Når vi udtaler et ord opstår en kontinuerlig lyd, og det antages at denne kan opdeles i mindre dele (foner), og at der kun er en endelig mængde af disse, fordi ubevidste egenskaber, som f.eks. tænder der klaprer eller hvislen mellem tænderne, ikke medregnes. Dermed kan fonetikken analysere naturligt sprog. Figur 3: Det internationale fonetiske alfabet Et særligt felt indenfor fonetikken er artikulatorisk fonetik der omhandler organernes måde at danne fonerne på [Jurafsky & Martin, 2000, s96]. Fonerne opdeles i de to varianter vokaler og konsonanter (og nogle gange semivokaler der er en blanding af de to andre). Forskellen findes i måden lydene dannes på, og især i om de dannes af en muskel i hvad der populært kaldes adamsæblet eller ej. Vokaler dannes der og har derfor en mere markant lyd, mens konsonanter ikke bruger musklen på samme måde. I mit projekt kan jeg bruge fonetiske observationer når jeg udvælger hvilke ord jeg vil have min talegenkender til at lede efter. Ved at studere fonerne, og især hvilke der udskiller sig tydeligst i en lydbølge, kan jeg øge succesraten af min talegenkender. Hviskende foner som f.eks. [h], eller mange andre konsonanter, kan være svære at 18

19 udskille fra støj, mens kraftigere foner som [a], er lettere at genkende [Furui, 2001, s249]. Det er den for mit projekt vigtigste oplysning, fonetikken kan bidrage med. Under designet af spillet og dens talegenkender, er de valgte ord ganske enkelt blevet studeret fonetisk for at vurdere deres egnethed. Der er selvfølgelig flere interessante emner indenfor fonetikken, og endnu flere detaljer ved de emner jeg har berørt, men det har ikke så megen relevans for projektet her. Akustisk fonetik beskæftiger sig eksempelvis med de talerafhængige kendetegn, også kaldet ekstralingvistiske egenskaber, ved fonerne, hvilket kan udnyttes i forbindelse med talergenkendelse. Også paralingvistiske egenskaber studeres for at kunne udskille talerens attitude eller sindsstemning [Aronoff & Miller, 2001, s151]. Men som nævnt har det ikke haft den store relevans for mit projekt, så jeg vil afslutte afsnittet om fonetik, og gå videre med den næste måde at anskue en lingvistisk struktur på Fonologi Selvom vi kan finde grundbestanddelene, fonerne, så er det også interessant at se på, hvordan de sammensættes i forskellige sprog. Ord det begynder med bl eksisterer f.eks. (blå, blot, blik, black, blind, bly osv.), mens ingen ord begynder med bn. Fonologien gør dette ved at indfører ét sæt fonologiske regler (også kaldet sound inventories) pr. sprog der beskrives [Aronoff & Miller, 2001, s183] [Jurafsky & Martin, 2000, s92]. Der findes altså ikke noget internationalt fonologisk alfabet, som det var tilfældet med fonetikken (IPA), men i stedet regler for hvert sprog. I moderne talegenkendelsessystemer er en viden om en lingvistisk strukturs fonologiske indhold essentielt, hvad jeg kort vil berøre i kapitel 3, men for mit projekt er dette indhold mindre relevant, da jeg arbejder med en (på dette lag) simplere form for genkendelse. Derfor vil jeg forlade emnet her, og gå videre til den tredje videnskab indenfor lingvistik Morfologi Den automatiske stavekontrol som mange er afhængige af, er et godt eksempel på, hvad morfologien bruges til. Morfologi omhandler de enkelte ord, og hvordan de dannes i et givent sprog [Jurafsky & Martin, 2000, s86]. På dansk dannes flertal eksempelvis (næsten) altid ved, at tilføje en særlig endelse til ordets stamform. Det er utvivlsomt et vigtigt område af lingvistikken, men i mit projekt er dets eneste bidrag den indlysende oplysning at ord er adskilt af stilhed eller mellemrum. En oplysning der kan bruges når de enkelte ord skal adskilles fra hinanden af et talegenkendelsessystem Syntaks Hvor fonetikken og fonologien ser på enkelte lyde og morfologien ser på ord, så ser syntaks på hele sætninger [Aronoff & Miller, 2001, s265]. Den lingvistiske struktur bliver nu en formel konstruktion kaldet en sætning. For syntaks er følgende to danske sætninger korrekte: 19

20 1. Denne flodhest spiser asparges. 2. Denne asparges spiser flodhest. Hvor den sidste tydeligvis er noget vrøvl, så er den syntaktisk korrekt. Til gengæld er følgende danske sætning ikke korrekt: 3. Asparges denne spiser flodhest. Og det er netop målet med syntaks - at kende korrekte sætninger fra ukorrekte. Igen noget der er vigtig for en automatisk stavekontrol, men også noget der er anvendes i dette projekt. En af de mest udbredte måder at definere en grammatik formelt på kaldes Backus Naur Form (herefter BNF), der er en såkaldt kontekstfri grammatik som bruges til formelt at beskrive kontekstfrie sprog [Jurafsky & Martin, 2000, s327]. Syntaktisk set kan naturligt sprog ses som et kontekstfrit sprog, og det er derfor nyttigt med en sådan formalisme. En grammatik beskrevet i BNF består af et sæt regler der udtrykker måden symbolerne i sproget kan grupperes på, samt et leksikon af mulige symboler eller ord. Et simpelt eksempel kunne være: SÆTNING X Y X en et ε Y flodhest flæskesteg asparges ninja Her består et sprog af alle sætninger der begynder med enten en, et eller ingenting og slutter på flodhest, flæskesteg, asparges eller ninja. Det er let at se, hvordan langt mere komplicerede sprog, som dansk, engelsk eller klingonesisk 3, kan defineres på denne måde. Selvom grammatikken i mit spil er simpel, så definerer jeg den senere i BNF for at opnå en formel klarhed over hvilke muligheder spilleren har for interaktion via tale Semantik Af stor betydning for projektet har også semantikken - et forskningsfelt der arbejder med at beskrive meningen i en lingvistisk struktur. Hvor syntaksen så den lingvistiske struktur som sætninger, så ser semantikken den som ytringer. Semantisk mening afhænger af viden om verden, og denne viden varierer fra person til person, hvorfor mening er svært at beskrive formelt. Et centralt problem kaldes cirkularitet [Saeed, 2003, s6], og omhandler hvad ordbøger ofte kæmper med, nemlig at beskrive betydningen af ét ord med flere andre ord. Skal eksempelvis meningen af ytringen flodhesten sover tungt beskrives vil ord som pattedyr og vandhuller indgå, og meningen med disse ord skal derfor være kendt på forhånd. Det ville blive en uendelig cirkulær definition. Et andet problem er at to personer ikke nødvendigvis har samme 3 Et konstrueret sprog talt af racen Klingon i det fiktive Star Trek-univers [Wikipedia, Klingon language] 20

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

COMPUTER ANATOMI. 4.-5. klasse 23. FEBRUAR 2015 HTX - ROSKILDE

COMPUTER ANATOMI. 4.-5. klasse 23. FEBRUAR 2015 HTX - ROSKILDE COMPUTER ANATOMI 4.-5. klasse 23. FEBRUAR 2015 HTX - ROSKILDE 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Opbygning s.2 Kapitel 2: CPU s.3 Kapitel 3: Motherboard s.4 Kapitel 4: Ram s.6 Kapitel 5: Grafikkort s.7 Kapitel

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Velkommen! Coaching i samtalen

Velkommen! Coaching i samtalen Velkommen! Coaching i samtalen Virkelighed. Vi udelader, generaliserer og forvrænger Filter Landkort. - Værdier - Overbevisninger - Erfaringer - Sanser Følelser. Adfærd. Fysiologi. Frit efter Kommunikation,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Epistemisk logik og kunstig intelligens

Epistemisk logik og kunstig intelligens Epistemisk logik og kunstig intelligens Thomas Bolander, DTU Informatik Gæsteforelæsning i Kognitionsforskning II, CST, KU, efteråret 2009 Thomas Bolander, Kognitionsforskning II 09 s. 1/22 Logik Logik

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

Aalborg Universitet, 2. juni 2004. Lasse Høgh. Rasmus Flyger Berg Andersen. Side 1 af 13

Aalborg Universitet, 2. juni 2004. Lasse Høgh. Rasmus Flyger Berg Andersen. Side 1 af 13 Denne rapport er et produkt af et INF6 projekt, i faget Verbal interaktion i multimodal kontekst. Rapporten dokumenterer udviklingen af et vejrudsigtssystem. Koden til systemet er at finde på den vedlagte

Læs mere

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE #EmployeeAdvocacy #DigitalStrategi #MedarbejderEngagement #PersonligBranding #CorporateBranding #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE Hvis du har lyst til at dele din mening om bogen, så vil jeg

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

literære værker på engelsk. At dømme på disse literære værker beherskede Joseph Conrad engelsk morfosyntaks og leksikon på et niveau der er

literære værker på engelsk. At dømme på disse literære værker beherskede Joseph Conrad engelsk morfosyntaks og leksikon på et niveau der er Dansk Resumé I denne afhandling undersøges fremmedsprogsperformans inden for tre lingvistiske domæner med henblik på at udforske hvorvidt der er domænerelateret modularitet i fremmedsprogsperformans, dvs.

Læs mere

Dat 2/BAIT6/SW4: Syntaks og semantik En manual for studerende

Dat 2/BAIT6/SW4: Syntaks og semantik En manual for studerende Dat 2/BAIT6/SW4: Syntaks og semantik En manual for studerende Hans Hüttel Foråret 2011 Indhold Indhold 1 1 Kurset er lavet om! 1 2 Kursets indhold 2 2.1 Kursets emner................................ 2

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 BA-sidefag og Kandidatsidefag STUDERENDE MED CENTRALFAG INDEN FOR HUMANIORA Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang

Læs mere

Hvorfor skal børn lære at programmere? App Academy. Alle fortjener at kunne programmere

Hvorfor skal børn lære at programmere? App Academy. Alle fortjener at kunne programmere Hvorfor skal børn lære at programmere? App Academy Alle fortjener at kunne programmere App Academy Jernbanegade 27 6000 Kolding +45 51 922 722 info@appacademy.dk www.appacademy.dk Programmering på skemaet

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Silkeborg Review Mine sider

Silkeborg Review Mine sider Silkeborg Review Mine sider Datagrundlag Det er vigtigt, at de informationer man viser kan hentes let (hurtigt) fra bibliotekssystemet eller Brønden. Det vil betyde rigtig meget for hastighed i præsentationen

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en

Læs mere

Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B

Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B Udarbejdet af: Mathias R W Sørensen, klasse 3.4 Udleveringsdato: 02-03-2012 Afleveringsdato: 11-05-2012 IT-vejleder: Karl G. Bjarnason

Læs mere

Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010

Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 HTX I ROSKILDE Afsluttende opgave Kommunikation og IT Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Planlægning... 4 Kommunikationsplan... 4 Kanylemodellen... 4 Teknisk

Læs mere

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig.

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig. Test til de fire tænkestile Jeg har rubriceret spørgsmålene ved hjælp af Robert Dilts og Gregory Bateson s logiske niveauer. Spørgsmålene retter sig derfor mod: Hvilke omgivelser og rammer tænkestilen

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2013 Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden mens man

Læs mere

Infographic Klasse arbejdsmiljø

Infographic Klasse arbejdsmiljø Infographic Klasse arbejdsmiljø Skitse af vores tidlige design Rapport af : 1/7 Målgruppen Målgruppen for vores infographic er generelt eleverne som der går på ZBC i Vordingborg, dog skal det ikke undlades

Læs mere

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere. Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Læringsprogram. Talkonvertering. Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen. Klasse 2.4. 1.

Læringsprogram. Talkonvertering. Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen. Klasse 2.4. 1. Læringsprogram Talkonvertering Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen Klasse 2.4 1. marts 2011 Fag: Vejleder: Skole: Informationsteknologi B Karl G. Bjarnason Roskilde

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Fra Computer til Virkelighed. TPE-kursus Elektroniske Systemer P1

Fra Computer til Virkelighed. TPE-kursus Elektroniske Systemer P1 Fra Computer til Virkelighed TPE-kursus Elektroniske Systemer P1 Fra Computer til Virkelighed En kort introduktion til kurset Systems Engineering Projektfaser Opsamling og opgave Om kurset Mål: at I lærer

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere

COMPUTER ANATOMI. Mads Popp Mortensen og Kevin Kumar Klasse 1.1 Roskilde Tekniske Gymnasium. Kommunikation/IT C

COMPUTER ANATOMI. Mads Popp Mortensen og Kevin Kumar Klasse 1.1 Roskilde Tekniske Gymnasium. Kommunikation/IT C COMPUTER ANATOMI Mads Popp Mortensen og Kevin Kumar Klasse 1.1 Roskilde Tekniske Gymnasium Kommunikation/IT C Indhold Indledning... 2 Kravspecifikation... 2 Computerens historie... 2 Computerens ydre dele...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud

Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud 9. marts 2015 1 Indhold 1 Introduktion 4 1.1 Problembeskrivelse........................ 4 1.2 Rapportens opbygning...................... 4 2 Ordliste 5 3 Løsning

Læs mere

The Witness. The Witness. Lars Lykke Tornbjerg Gruppe

The Witness. The Witness. Lars Lykke Tornbjerg Gruppe The Witness Denne opgave er en analyse af computerspillet The Witness. Computerspil har altid været mere end bare underholdning for mig og dermed er formålet med denne opgave at se hvordan man kan analysere

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

{ } { } {( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( )}

{ } { } {( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( )} Stokastisk eksperiment Et stokastisk eksperiment er et eksperiment, hvor vi fornuftigvis ikke på forhånd kan have en formodning om resultatet af eksperimentet. Til gengæld kan vi prøve at sige noget om,

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Kom godt i gang med internettet

Kom godt i gang med internettet Kom godt i gang med internettet Hver udgave af Kom godt i gang med internettet introducerer til et nyttigt eller interessant sted på internettet eller en lidt mere avanceret funktionalitet på dukapc en.

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2)

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) PROJEKTFORMIDLING 7mm i SLP Lars Peter Jensen Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling af projektarbejdet. Forelæsnings- og øvelsestema: Kritiske punkter i rapportskrivning.

Læs mere

BØRNS SPROGTILEGNELSE

BØRNS SPROGTILEGNELSE BØRNS SPROGTILEGNELSE Når vi ønsker at give børn mulighed og behov for at tilegne sig et stort sprog, skal vi i kommunikative sammenhænge udfordre dem sprogligt og ikke stimulere dem. Sprogtilegnelse er

Læs mere

Forberedelsescentreret klasseundervisning. K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard. S. Horst

Forberedelsescentreret klasseundervisning. K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard. S. Horst Forberedelsescentreret klasseundervisning K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard Niels Bohr Institutet, Blegdamsvej 17, 2100, København Ø, Danmark S. Horst Institut for Naturfagenes Didaktik,

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Hvornår i udviklingsforløbet laves papirprototyper?

Hvornår i udviklingsforløbet laves papirprototyper? Papirprototyper Af Julia Gardner, UNI-C Papirprototyper er et billigt og ekstremt nemt redskab til at få præcist feedback fra kommende brugere uden at skrive en eneste kodelinje. De sætter fokus på brugernes

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

Kursus i teknologi samarbejde

Kursus i teknologi samarbejde 1 Kursus i teknologi samarbejde Hvorfor er sådan et en god idé Cremans kurser i teknologisamarbejde fokuserer på samarbejdet mellem erhvervslivet og et teknisk universitet. Det er et velkendt problem,

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Styringsteknik. Et projekt i faget styringsteknik. En rapport af Rune Zaar Østergaard

Styringsteknik. Et projekt i faget styringsteknik. En rapport af Rune Zaar Østergaard Styringsteknik Et projekt i faget styringsteknik. I1 & Q1 I2 En rapport af Rune Zaar Østergaard Styringsteknik 2007 Indholdsfortegnelse 1.0 Formål...3 2.0 Indledning (min ide)... 3 3.0 Problemdefinition...

Læs mere

Kursusgang 11. Oversigt: Sidste kursusgang Værktøjer til udvikling og implementering af HCI-design Oversigt over Java Swing

Kursusgang 11. Oversigt: Sidste kursusgang Værktøjer til udvikling og implementering af HCI-design Oversigt over Java Swing Kursusgang 11 Oversigt: Sidste kursusgang Værktøjer til udvikling og implementering af HCI-design Oversigt over Java Swing Design af brugerflader 11.1 Samme sted Forskellige steder Sidste kursusgang Samtidigt

Læs mere