Kommuneplan 2009 og Co Creation

Transkript

1 N Y T O M B Y O G L A N D S K A B NYHEDSBREV NR I REDAKTIONEN: METTE MARCKER CHRISTIANSEN (ANSV.) OG TROELS ROLF NYT OM BY OG LANDSKAB UDGIVES CA 8 GANGE OM ÅRET. LAY-OUT: CFK- FRONTLINIEN Kommuneplan 2009 og Co Creation Miles Davis lød med jævne mellemrum i højtalerne. Musikken fik 170 deltagere til at rejse sig, finde deres blok for at notere deres refleksioner. Refleksioner over budskaber i formiddagens to oplæg eller efter afprøvning af nye metoder i kommuneplanprocessen om eftermiddagen. Plan09 inviterede kommuner, konsulenter og forskere til seminar i anledning af, at langt de fleste kommuner netop nu igangsætter arbejdet med Kommuneplan Seminaret fandt sted den 22. januar 2008 og havde to formål: at diskutere planfaglige udfordringer i kommuneplanarbejdet samt at afprøve en anderledes arbejdsmetode. To oplægsholdere gav hvert deres bud på, hvad de anser for vigtigt i kommuneplanarbejdet. Marie Stærke, Køge Kommunes borgmester, anskuede arbejdet fra en politisk synsvinkel, hvorimod Tove Frederiksen, projektchef i Københavns Kommune fokuserede på at tilrettelægge og styre store komplekse projekter. Om eftermiddagen blev det første forslag til en kommuneplan 2009 for både land og by fremlagt i en retssag, hvor Holbæks planchef Jens Hedegaard var hovedvidnet, mens en anklager og forsvarer gik i kødet på Holbæks kommuneplan. Seminardeltagernes egne udfordringer blev særligt diskuteret i to af de tre arbejdsmetoder, der blev afprøvet. Om eftermiddagen spillede halvdelen af deltagerne Barrierespillet. Det er et spil udviklet af Zentropa Interaction, hvor man opstiller barrierer, løsninger og giver svar på hinandens udfordringer fx hvordan retningslinier for det åbne land indarbejdes i kommuneplanen. Den anden halvdel øvede sig på Prioriteringsmapping, hvor en gruppe skal opnå enighed om at fordele point til udvalgte temaer. Metoden kan fx anvendes i politiske temamøder, når kommuneplanen skal udarbejdes. Filosofien bag arbejdsmetoderne hedder Co Creation og handler om at vidensdele. Viden er til for at blive brugt, også andres viden og pointen er, at frem for selv at opfinde den dybe tallerken hver gang, så kan man som regel lære af andres erfaringer. Prioriteringsmapping, foto: Plan09 Download og læs mere Der blev til seminaret udarbejdet et udkast til en publikation med gode råd til kommuneplanarbejdet. Den bliver nu revideret og udsendes i endelig udgave sidst i februar. Download udkastet samt en publikation om Co Creation: plan09.dk/publikationer Du kan læse mere om selve seminaret, downloade oplæg og se videoklip fra retssagen: ( seminar ) Dagen blev rundet af med Dronningens nytårstale 2007, da en mere fornem opbakning til planlægning næppe kan findes genlæs talen her ( Barrierespil, foto: Plan09

2 2 Ny plan for Danmarks råstoffer sendt i høring Et forslag til en ny plan for udnyttelsen af Danmarks råstoffer er netop sendt i høring. Planen - som Regionsrådene står bag - viser, hvor fremtidens råstoffer kan udnyttes, samt hvilke vilkår, der gælder for udvindingen. Samtidig udpeges de landområder, hvor råstoffer skal beskyttes for at sikre fremtidig udnyttelse. Råstofferne i jorden - sten, grus, sand, ler, kalk m.fl. - udgør en begrænset ressource, fordi de mængder af råstoffer, der fjernes, ikke bliver gendannet. Råstofferne bruges overalt i hverdagen, hvor en af de væsentligste anvendelser er til byggeri og anlæg. Derfor skal de beskyttes for at sikre en stabil og langsigtet forsyning. I råstofplanen skal Regionsrådet udlægge tilstrækkelige arealer til en stabil råstofforsyning ved at udlægge grave- og interesse områder, samt fastsætte retningslinier for, hvor og hvordan råstofindvindingen skal foregå. I den forbindelse har Regionsrådet foretaget en afvejning af de forskellige interesser og udarbejdet overordnede retningslinier, der sikrer, at indvindingen kan ske i respekt for den omgivne natur og miljøet og under hensyn til befolkningen i området. Når Regionsrådet har vedtaget råstofplanen, er Kommunalbestyrelsen bundet af planen i deres planlægning og kommunerne skal i princippet give tilladelse til råstofindvinding i de udlagte graveområder. Det betyder, at kommuneplanen ikke må være i strid med råstofplanen og skal respektere de graveområder og interesseområder råstofplanen har udlagt. Bindingerne i råstofplanen kommer således sammen med de øvrige bindinger for arealanvendelsen i det åbne land til at fremgå af kommuneplanen. De seks forslag til råstofplaner er over de næste par måneder i offentlig høring. De kan findes på de fem regionernes og Bornholms Regionskommunes hjemmeside. I høringsperioden vil der være mulighed for at diskutere bl.a. placering af grave- og interesseområder og komme med indsigelser, ændringsforslag og bemærkninger til Regionsrådet. Råstofgrav i Rødekro, foto: Andreas Blinkenberg De statslige interesser i råstofplanen varetages af de tre miljøcentre i Roskilde, Odense og Århus, som koordinerer i forhold til planforslagene og kan gøre indsigelse på miljøministerens vegne. Det er primært råstofindvindere og lodsejere, der gennem ansøgning om tilladelse til råstofindvinding skal virkeliggøre de muligheder, som råstofplanen giver. Det er i den forbindelse kommunernes opgave at sikre, at råstofindvindingen sker på grundlag af en konkret afvejning i forhold til miljø, natur, landskab og kulturhistorie.

3 3 Østjylland på sporet: Kommunalt samarbejde kom godt fra start Analyser af erhvervsstruktur, trafik og landskab skal danne grundlag for en fælles vision for udviklingen i Østjylland. Det var konklusionen på et møde mellem embedsmænd fra de 17 kommuner i området, der blev afholdt den 31. januar. Der gik således kun ti dage fra borgmestrene mødtes med miljøministeren og drøftede bæredygtig udvikling i Østjylland til den nye styregruppe for projekt Byudvikling i Østjylland tog fat. På mødet opnåede styregruppen enighed om at sætte de nødvendige analyser i gang. Foto: Colourbox Der var en meget konstruktiv atmosfære på mødet, og der var stor interesse for at deltage i de arbejdsgrupper, der skal følge analyserne. Det tegner rigtig godt, og sikrer at vi får et godt grundlag for arbejdet, siger formand for styregruppen Anne-Marie Rasmussen, der er vicedirektør i By- og Landskabsstyrelsen. De tre analyser i projektet er: - En erhvervsanalyse der skal pege på udviklingspotentialer for området ved bl.a. at undersøge, hvilke virksomheder der etablerer sig, og hvordan de samarbejder indbyrdes. - En trafikanalyse skal kortlægge befolkningens bosætning, indkøbsmønstre og brug af kultur og fritidstilbud. Målet er bl.a. at pege på de behov mennesker stiller til infrastrukturen. - Endelige skal en landskabsanalyse give overblik over, hvad der er karakteristisk for de østjyske landskaber, så naturen og landskabet tænkes med i den fremtidige udvikling. Et af de overordnede mål for samarbejdsprojektet er at nå til enighed om en fælles vision for Østjyllands fremtidige udvikling både i forhold til bosætning, erhvervsliv, kultur og de åbne landskaber. Går alt efter planen vil de 17 borgmestre få forelagt et første forslag til fælles vision til august. Kommunerne vil i den kommende tid engagere sig i de enkelte arbejdsgrupper, der skal stå for analyserne. Ud over kommunerne deltager også Transportministeriet, By- og Landskabsstyrelsen og dens miljøcentre i arbejdet.

4 idéer til vand- og naturplaner Foto: Ole Malling Den første offentlige høring idéfasen - er nu slut. Den 22. december 2007 var sidste frist for at sende ideer og forslag til Vand- og Natura 2000 planer. Miljøcentrene er for tiden i gang med at gennemgå og læse indlæg. De kommunale indlæg er sendt til regionerne, som koordinerer kommunalbestyrelsernes forslag. Miljøcentrene arbejder nu med at sammenfatte de generelle indlæg. Hvert enkelt center bearbejder desuden indlæg knyttet til centerets geografi. Lidt statistik I alt har miljøcentrene modtaget ca indlæg. Heraf relaterer de 1020 sig til Natura 2000 områder, ca. 580 til vandområder og ca. 380 er generelle indlæg. En del knytter sig både til vand- og naturområder. 28 indlæg til vandområderne var høringssvar til væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver (VVO). De 28 svar knytter sig til 15 af de 23 hovedvandoplande. Ser man på de generelle indlæg, der ikke er knyttet til et bestemt område, hitter indlæg om natur og vandløb. Næste skridt I løbet af 2008 skriver miljøcentrene de første forslag til vand- og Natura 2000 planer. Planforslagene kommer herefter i en forhøring hos kommunerne og andre myndigheder, hvor de kan komme med indsigelse mod forslagene til prioriteringen i det samlede indsatsprogram. I december 2008 sendes de endelige planforslag i offentlig høring i et halvt år. Vand- og naturplaner er Danmarks måde at omsætte EU s Vandrammedirektiv, Habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv til handling. Konkret er de tre direktiver indarbejdet i Miljømålsloven, som bl.a. beskriver processen og den administrative arbejdsdeling mellem stat og kommuner. Vandplaner skal sikre en god økologisk tilstand for grundvand, vandløb, søer og fjorde. Danmark består af 4 vanddistrikter, der er underopdelt i 23 hovedvandoplande. Der skal laves en plan for hvert hovedopland. De 23 planer sammenfattes til én vandplan pr. vanddistrikt. Natura 2000-planer skal bevare og genoprette vores internationale naturområder. Der skal laves en plan for hvert af de 246 Natura 2000-områder (habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og ramsarområder). De 246 planer samles til én national Natura 2000 plan Læs mere om vand- og naturplaner

5 5 Planloven og landbrugets bygninger Fremtidens landbrugsbyggeri? Illustration: Realdania Landbrugets strukturudvikling betyder stadigt færre og større bedrifter, hvor nye, store, centraliserede produktionsbygninger opføres som erstatning for mindre, spredt beliggende traditionelle gårde. Samtidig vil en række utidssvarende landbrugsbygninger blive overflødiggjort. Begge aspekter kan få betydelige landskabsmæssige konsekvenser. Planlovens 11b, stk. 2. Kommuneplanen kan indeholde retningslinjer for andre forhold end nævnt i stk. 1 og 11a, der kan være af betydning for arealanvendelsen og bebyggelsen, herunder beliggenheden af arealer til lokalisering af landbrugets driftsbygninger og driftsanlæg inden for de udpegede særlig værdifulde landbrugsområder, jf. 11a, nr. 10. På den baggrund har Professor Helle Tegner Anker fra Københavns Universitet, Fødevareøkonomisk Institut, foretaget en juridisk analyse af mulighederne for at fastlægge retningslinjer i kommuneplanen for landbrugsbyggeri, herunder navnlig rækkevidden af bestemmelsen i planlovens om arealanvendelse og bebyggelse ( 11b, stk. 2.) Analysen fokuserer navnlig på de retlige rammer for udarbejdelse af kommuneplanretningslinjer for nyt landbrugsbyggeri og den retlige problemstilling omkring nedrivning af eksisterende landbrugsbygninger bliver berørt. Analysen kan findes på juridiskanalyse.pdf Analysen er udarbejdet for Realdania som et led i Realdanias idékonkurrence om fremtidens landbrugsbyggeri. Realdania har i den forbindelse iværksat udviklingsprojekter om lokaliseringsplanlægning for landbrugsbyggeri i kommuneplanen. Analysen belyser også hvilken retlig betydning sådanne retningslinjer i kommuneplanen kan have som administrationsgrundlag navnlig i forhold til planlovens landzonebestemmelser og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. De to love erstattede den 1. januar 2007 planlovens og miljøbeskyttelseslovens krav om henholdsvis landzonetilladelse, VVM, miljøgodkendelse og lokaliseringstilladelse for husdyrbrug. Pressemeddelse om idekonkurrencen Pressemeddelelser/Arkiv/Pressemeddelelser+2007/Pressereleases/ Fremtidens+landbrugsbyggeri. aspx?q=landbrugsbyggeri

6 6 Region Syddanmark vil bevare biodiversiteten Region Syddanmark og 17 kommuner i området arbejder for at bevare de lokale naturressourcer for fremtiden. Det kom til udtryk da de den 25. januar underskrev den såkaldte COUNTDOWN 2010 deklaration, hvormed de forpligter de sig til at stoppe nedgangen i biodiversiteten. De kommende generationer skal have samme glæde af naturen som vi. Det er én af grundene til at kommunerne har valgt at prioritere at bevare den biologiske mangfoldighed. Kommunerne har en væsentlig og konkret rolle i relation til 2010 målet. Ikke mindst fordi de efter kommunalreformen har overtaget amternes ansvar for naturbeskyttelsen i det åbne land. I 2006 blev der etableret et netværk af kommuner i Norden, som skal gennemføre konkrete projekter som er relevante for 2010 målet. Formålet med netværket er at skabe et forum, hvor kommuner i Norden kan udveksle erfaringer. Læs mere om det nordiske projekt her Læs mere om 2010 kontrakten 597D982506E2/0/NaturressourcerinvitationA5.pdf Læs mere om biodiversitet Læs om truede arter i kommunerne Læs mere om countdown Økologiske forbindelser er med til at stoppe tabet af biodiversitet, fordi de sikrer, at planter og dyr kan sprede sig rundt i landskabet. Kommunerne skal udpege økologiske forbindelser som en del af deres kommuneplaner Vidåen, foto: Ole Malling Biodiversiteten er mangfoldigheden af liv. Det er samtidig mangfoldigheden af landskaber og økosystemer, naturtyper og arter samt deres genetiske diversitet. Biodiversitet er grundlaget for at økosystemerne kan fungere og dermed levere de ydelser vi har brug for; fx mad, rent drikkevand, brændsel, tømmer, medicin m.m. Målet om at stoppe tabet af biodiversitet inden udgangen af 2010 blev vedtaget af EU s stats- og regeringsledere i Danmark har også som nation underskrevet en COUNTDOWN 2010 deklaration. Vand og Naturplanerne er et andet væsentligt redskab til at forbedre levesteder for vilde dyr og planter

7 7 GRØDERAPPORT By- og Landskabsstyrelsen har udsendt rapporten Grødeskæring i vandløb erfaringsopsamling af metoder, praksis og effekter. Rapporten er udarbejdet med fokus på grødeskæring som selvstændig disciplin. Den opsamler erfaring og viden, som vandløbsmyndighederne kommuner og amter sammen med andre har indhøstet gennem ca. 25 års forvaltning af vandløbene efter den gældende vandløbslov. Grødeskæring i forskellige egne af Danmark i såvel store som små vandløb behandles i publikationen. Foto: By- og Landskabsstyrelsen Den meget omfattende rapport skal danne grundlag for udarbejdelse af en egentlig vejledning om grødeskæring, til brug for kommunerne i forbindelse med udførsel af de administrative forpligtigelser, der er fastsat i vandløbsregulativerne med hensyn til grødeskæring af vandløb. Vejledningen udarbejdes i løbet af foråret Rapporten findes på Foto: By- og Landskabsstyrelsen Ny vindmølle-status Kommunerne forventer, at der i løbet af efteråret 2008 vil være planlagt for vindmøller med en samlet effekt på ca. 330 MW. Det fremgår af den status som Miljøministeren offentliggjorde den 4. januar Det er kommunerne der skal tilvejbringe plangrundlaget for nye vindmøller i forhold til den såkaldte udskiftningsordning. Denne ordning har som mål at få erstattet gamle, uheldigt placerede og relativ ineffektive møller med et mindre antal moderne møller. I den forbindelse har Miljøministeriet gennem de det sidste år tilvejebragt fire opgørelser over den del af kommunernes planlægning, som muliggør opstilling af disse vindmøller. Målet er at der opstilles nye møller med en samlet kapacitet på i alt ca. 350 MW. Forud for Miljøministeriets første opgørelse identificerede ministeriet på landsplan 51 konkrete vindmølleprojekter i 29 kommuner, som fordrede et planlægningsgrundlag for at kunne realiseres. Ministeriet spurgte herefter de pågældende kommuner om to ting: 1) hvor i planlægningsprocessen de var, og 2) hvordan de vurderede ikke mindst tidsaspektet i det videre forløb frem mod den enkelte kommunalbestyrelses vedtagelse af den lokalplan, som i sidste ende giver ejeren af det pågældende areal en byggeret til vindmøller. Foto: Lene Magner Læs mere her: Planlaegning/vindmoeller/

8 8 Orienteringsmøder om planlovens detailhandelsbestemmelser By- og Landskabsstyrelsen afholder orienteringsmøder for kommunerne i Danmark om planlovens detailhandelsbestemmelser. Kommunerne kan tilmelde sig møderne i henholdsvis København den 29. februar, Århus den 6. marts og Middelfart den 7. marts. Sidste frist for tilmelding er den 18. februar. Tilmelding foregår her: Foto: Lisbeth Øhrgaard Afgørelser og vejledende udtalelser nu på hjemmesiden I perioden udsendte den daværende Planstyrelse en række afgørelser og vejledende udtalelser til brug for kommunernes sagsbehandling (forløber for Naturklagenævnet orienterer). En række af disse afgørelser er stadig efterspurgt, og et udvalg er derfor gjort tilgængeligt på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside: dk/planlaegning/vejledninger/planstyrelsens_afgoerelser_og_vejledende_udtalelser.htm. Det er naturligvis stadig muligt af få ikke-scannede afgørelser og vejledende udtalelser ved henvendelse til: blstbyer@blst.dk.