på enten en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse.
|
|
- Morten Ebbesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 29. APRIL UDDANNELSE Unge, der nøjes med ét sabbatår eller mindre, tegner sig kun for to pct. af den samlede forsinkelse for en hel årgang studiestartere. Sen studiestart dræner arbejdsstyrken Arbejdsstyrken kan udvides med personer, hvis danske unge nøjes med at tage maksimalt ét sabbatår, fra de forlader folkeskolen, til de begynder på deres erhvervskompetencegivende uddannelse. I dag er danske unge i gennemsnit forsinket seks et halvt år inden studiestart, men ved at dæmme op for en del af disse forsinkelser, kan arbejdsstyrken udvides så meget, at det svarer til mere end halvdelen af dem, der i dag er på efterløn. Det viser en ny og meget omfattende analyse fra DA baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik. Analysen følger en hel årgang studiestartere, i alt elever og studerende, fra de gik ud af folkeskolen, til de i studieåret 1996/97 begyndte på enten en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Forsinket år Kun 17 pct. af studiestarterne i var gået den direkte vej siden folkeskolen eller havde brugt maksimalt ét sabbatår. Godt 60 pct. havde udskudt deres uddannelsesstart mellem et og ti år og 23 pct. endnu længere, viser særkørslerne. Tilsammen havde hele årgangen af studiestartere brugt ekstra år, eller i snit seks og et halvt år hver, siden folkeskolen på at nå frem til uddannelserne i vel at mærke når den tid, de havde brugt på en adgangsgivende ungdomsuddannelse, er regnet fra. Kun to pct. ( år) af den samlede forsinkelse skyldes personer, der har taget ét sabbatår eller mindre - mens uddannelsessøgende, der har været mellem ét og ti år undervejs, tegner sig for 37 pct. ( år) af den samlede forsinkelse. Resten skyldes personer, der er forsinket mere end 10 år. Hvad har de så brugt tiden til undervejs? Jo længere forsinkelse, desto større del af tiden anvendes på arbejdsmarkedet som beskæftiget eller ledig. Ved kortere forsinkelser er det især frafald og dobbeltuddannelse, der vejer tungt, viser analysen. Den opstiller tre grupper af sene studiestartere: Jo flere år unge udskyder deres uddannelse, desto mere tid bruger de i beskæftigelse eller ledighed. Kortere forsinkelser skyldes først og fremmest dobbeltuddannelse og frafald. De søgende Den første gruppe har udskudt uddannelsesstarten mere end et år, men under fem. Gruppen er kaldt de søgende, fordi størstedelen af forsinkelsen, 65 pct., er anvendt på at søge og afprøve forskellige andre uddannelser, inden personerne altså starter forfra i Frafald og dobbeltuddannelse er her to væsentlige forklaringer på sen studiestart, UDDANNELSE Studerende på korte videregående uddannelser har udskudt studiestarten otte år. Side 4 RÅDIGHED AF og kommunerne løber meget forgæves, fordi de ikke samarbejder bedre. Side 5 SKÅNE & FLEKSJOB Det rummelige arbejdsmarked er meget skævt, når det gælder skåne- og fleksjob. Side 6
2 29. APRIL 1999 SIDE 2 mens kun en mindre del af tiden er anvendt på beskæftigelse (23 pct.) og ledighed (2 pct.) De fastholdte Den anden gruppe, de fastholdte, har mellem fem og ti års forsinkelse bag sig. Her er uddannelsesaktiviteten dalet til fordel for større deltagelse på arbejdsmarkedet: 30 pct. af tiden anvendes i beskæftigelse og 10 pct. i ledighed. Det indikerer, ifølge analysen, at personerne er fastholdt i en mere permanent situation end de søgende. De meget erfarne Den sidste gruppe tæller de meget erfarne, der har udskudt deres uddannelse ti år eller længere. Mere end 80 pct. af tiden er tilbragt på arbejdsmarkedet, heraf 65 pct. i beskæftigelse og 16 pct. i ledighed. Det afbøder til dels den negative effekt på arbejdsstyrken, men forsinker arbejdsmarkedets tilgang af uddannet arbejdskraft betydeligt. Gruppens mønster indikerer, at personerne trods forholdsvis stor erhvervserfaring er nået til en skillevej, hvor mange må uddanne sig for at fastholde beskæftigelse. Blandt andet peger analysen på, at gruppen tæller en del, der begynder på en ordinær uddannelse efter aktivering eller som led i et revalideringsforløb flere faglærte Den store del af tiden mellem folkeskole og uddannelsesstart, der anvendes på arbejdsmarkedet, betyder, at arbejdsstyrken kun vil blive udvidet med personer, hvis forsinkelsen for de søgende og de fastholdte reduceres til et enkelt sabbatår. Den forkætrede efterlønsordning har til sammenligning, ifølge regeringens egne tal, reduceret arbejdsstyrken med indtil nu personer. Det vil samtidig have stor betydning for arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning, hvis uddannelsesstarten for de søgende og de fastholdte blev fremskyndet til efter et år. I det tilfælde vil ARBEJDSMARKEDSPOLITISK F A K T A Sent i gang, sent færdige Danske unge er generelt ældre, når de afslutter deres uddannelser, end nyuddannede i de fleste andre OECD-lande, viser OECD s analyser (omtalt i ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda nr. 21/1998). Det skyldes især en høj dansk startalder. Gennemførelsestiden på mange uddannelser er i dag ikke markant over det normerede. På lange universitetsuddannelser bruger de studerende dog i snit halvandet år længere, jf. Finansmin DA s nye uddannelsesanalyse er uddybende omtalt i et notat som link fra internet-udgaven af ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda - på under nyheder. antallet af faglærte fra erhvervsuddannelserne blive øget permanent med og dermed være med til at forebygge flaskehalse, viser analysen. Stort frafald blandt ældre studerende OECD peger i en ny rapport på, at danske unges stærke tilknytning til arbejdsmarkedet før og under uddannelse kan lette deres senere overgang fra uddannelse til arbejdsmarked. Derimod findes der ingen undersøgelser, der dokumenterer, at forudgående uddannelse eller erhvervserfaring giver bedre resultater eller kortere gennemførelsestid på uddannelserne. Tværtimod viser en mindre undersøgelse fra Aarhus Universitet, at hver fjerde studerende, der var 24 år eller mere ved studiestarten, senere faldt fra, mens det kun gjaldt 9 pct. af de studerende, der var under 21 år, da de begyndte. fla
3 29. APRIL 1999 SIDE 3 REVALIDERING Uanset uddannelsesbaggrund modtager flere kvinder end mænd revalideringsydelse. Langt flest kvinder revalideres Kvinder forsøges langt oftere revalideret end mænd. En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at kvinder ved årsskiftet modtog revalideringsydelse mod kun mænd. Langt de fleste revalidender har ingen erhvervskompetencegivende uddannelse, men i alle uddannelsesgrupper, med undtagelse af gruppen uoplyst, er kvinderne klart i flertal. Størst er kønsforskellen blandt revalidender med en lang videregående uddannelse - her modtager tre kvinder revalideringsydelse for hver mand. Også når det gælder revalidender, der kun kun har en gymnasiel uddannelse bag sig, er kønsforskellen næsten 1:2. I Socialministeriet siger kontorchef Eva Pedersen: Det ville i højere grad undre mig, hvis det var omvendt, for vi ved, at kvinder i højere grad end mænd tilhører en risikogruppe på arbejdsmarkedet. Blandt andet ved vi, at kvinder langt hyppigere end mænd er ansat i social- og sundhedssektoren, hvor arbejdet forholdsvis ofte resulterer i skader, siger Eva Pedersen. jhp ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Svend Bie Redaktør Flemming Andersen Journalist Jesper Holdflod Poulsen Studentermedhjælper Klaus Langhoff-Roos Administration: Birgit Rasmussen agenda@da.dk Internet: (under gruppen Nyheder ) Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles på agenda@da.dk Oplag: ISSN: Fleksjob kommer ad frivillighedens vej ARBEJDSMARKEDSPOLITISK L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Oprettelsen af fleksjob til danskere med varigt nedsat erhvervsevne accelererer nu for alvor. Danmarks Statistik kunne forleden fortælle, at der alene sidste år blev oprettet nye fleksjob - en stigning på 82 pct., der bringer det samlede antal fleksjob op over Og tæller vi skånejob til førtidspensionister med, har tallet nu passeret Det er glædeligt. Det har ofte stor betydning for den enkelte at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet - og arbejdsmarkedet har brug for og plads til alle, der kan og vil være med. Nedsat erhvervsevne på ét område gør det ikke nødvendigvis umuligt at løfte en opgave på et andet, og vi skal væk fra de seneste års uskik med at parkere folk, der både kan og vil have et arbejde, på livsvarige pensioner. Regeringen har opstillet det mål, at der skal være oprettet skåne- og fleksjob i år Det bør ikke være et mål i sig selv at nå det tal. Det vigtigste er, at de, der har brug for et flekseller skånejob, får det, og at alle muligheder for revalidering, genoptræning mv. er afprøvet, inden man betaler sig fra problemerne med en permanent ydelse. Viser behovet sig at være så stort, som regeringen skønner, vil det være muligt at finde det nødvendige antal skåne- og fleksjob. De nye tal viser, at det frivillige samarbejde mellem kommuner og virksomheder fungerer godt mange steder. Nogle kommuner halter stadig bagefter, men erfaringen viser, at virksomhederne er med, når ellers myndighederne sikrer en fornuftig dialog og begrænser det administrative besvær. Vi står nu med en succes, som vil vokse sig større. Den må ikke tabes ved regelændringer, der skaber modsætninger, hvor der i dag er samarbejde, eller bidrager til at gøre systemet mere stift end i dag. Det frivillige samarbejde må ikke bringes i fare.
4 29. APRIL 1999 SIDE 4 UDDANNELSE Kvinder er hurtigere i gang på traditionelle mandefag end mændene selv. Omvendt er mændene hurtigere i gang på de typiske kvindefag. Senest studiestart på KVU og MVU Nye studerende på korte og mellemlange videregående uddannelser har i gennemsnit været næsten otte år om at nå fra folkeskolens filtklædte eksamensbord til den uddannelse, der skal uddanne ham og hende til arbejdslivet. Og så er de år, den enkelte undervejs har anvendt på en adgangsgivende ungdomsuddannelse, ikke talt med. Nye studerende på de lange universitetsuddannelser er gået den korteste vej til uddannelserne, men anvender alligevel først knap fem år på andre formål. Nye elever på erhvervsuddannelserne har i snit udskudt uddannelsen næsten seks og et halvt år efter folkeskolen og er altså hurtigere end studerende på KVU og MVU. Alligevel tegner EUD-eleverne sig for hovedparten, 58 pct., af den samlede forsinkelse målt i år for alle uddannelsesgrupper tilsammen. Det viser DA s analyse af vejen til uddannelse for studiestartere i Selv om de studerende på korte og mellemlange videregående uddannelser er forsinkede flest år, vejer de nye EUD-elevers forsinkelse tungest i det samlede regnskab. Store forskelle - høje gennemsnit Bag de høje gennemsnitstal gemmer sig store forskelle mellem såvel enkeltpersoner som uddannelser. På korte videregående svinger forsinkelsen fra mere end ti år før levnedsmiddel- og husholdningsuddannelser til i snit seks år før de korte samfundsvidenskabelige uddannelser. På de mellemlange videregående uddannelser varierer forsinkelserne fra ni år for kommende pædagoger og folkeskolelærere, over seks for nye sygeplejerskestuderende til omkring fem år for studerende på civiløkonom- og socialpædagogstudierne. Forskellene er generelt mindre mellem de lange videregående uddannelser, når man undtager cand.pæd.-uddannelsen på Danmarks Lærerhøjskole, der som overbygningsuddannelse til erfarne folkeskolelærere stikker ud med en gennemsnitlig forsinkelse på mere end 11 år. Mønstret på universitetsuddannelserne er dog generelt det, at nye studerende på humanistiske, æstetiske og teologiske uddannelser er et år til halvandet længere forsinkede end på samfundsvidenskabelige, tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. På erhvervsuddannelser er nye handelsskoleelever i gennemsnit forsinket godt fire år og næsten fem på de tekniske erhvervsuddannelser. Her sprænger socialog sundhedsuddannelserne totalt billedet og er med en gennemsnitlig forsinkelse for nye elever på næsten 14 år med til at trække erhvervsuddannelsernes gennemsnit gevaldigt opad. Kvinder mere forsinkede end mænd Kvinder udskyder i snit deres studiestart til otte år efter folkeskolen. Det er næsten tre år længere end mænd, men også her er de lange forsinkelser forud for de kvindedominerede SOSU-uddannelser en betydelig del af forklaringen. På korte videregående uddannelser er kvinder marginalt hurtigere end mænd, mens mænd er hurtigst i gang på mellemlange videregående uddannelser. For eksempel er kvinder på de samfundsvidenskabelige uddannelser forsinket syv år, mens mændene begynder allerede efter fire og et halvt års forsinkelse. På lange videregående uddannelser er der ingen generelle kønsforskelle, men der er et andet mønster: Mænd, der vælger uddannelser med overtal af kvinder, fx inden for humaniora, er typisk hurtigere i gang end kvinder, mens det på mandedominerede uddannelser er kvinderne, der er hurtigst. fla
5 29. APRIL 1999 SIDE 5 RÅDIGHED Der er kolossale forskelle på, hvor ofte landets kommuner følger op på AF s indberetninger om kontanthjælpsmodtagere, der ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet. Stort spildarbejde med rådighedsstatistik Der bliver i dag flyttet store og unødvendige mængder af papir, fordi samarbejdet halter mellem kommunerne og AF om at holde styr på, hvor mange af kontanthjælpsmodtagerne, der reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Samarbejdsproblemerne har den konsekvens, at det officielle ledighedstal for kontanthjælpsmodtagere i dag er sat for højt. Det skyldes, at et stort antal kontanthjælpsmodtagere er tilmeldt AF, selv om de har andre problemer end ledighed. De kan i stedet fx være førtidspensionister eller modtage sygedagpenge. En sag til rådighedsstatistikken opstår, hver gang AF registrerer en såkaldt negativ hændelse. En sådan opstår, hvis en registreret ledig fx udebliver fra en samtale hos AF eller afslår et jobtilbud. AF giver derpå kommunen besked, hvis den ledige er registreret som kontanthjælpsmodtager. I april kvartal 1998 foretog AF af den type underretninger. Kommunerne har ikke taget stilling til af dem. Af de resterende godt sager blev 53 pct. fundet irrelevante, fordi den registrerede havde andre problemer end ledighed eller slet ikke modtog kontanthjælp. De mange irrelevante sager betyder, at det officielle ledighedstal i dag er for højt, fordi statistikken altså indeholder et stort antal personer, der er tilmeldt AF, selv om de i realiteten ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. 181 af 182 sager. De fandt i øvrigt, at kun to af sagerne var relevante. Effektiviteten varierer meget Den store variation i antallet af indberetninger fra AF og kommunerne skyldes, at der er meget stor forskel på, hvor velfungerende kommunerne og AF lokalt er i forhold til hinanden, siger Jan Henriksen, der er kontorchef i Den Sociale Ankestyrelse. I dag modtager Ankestyrelsen et stort antal utilsigtede indberetninger fra AF om personer, der slet ikke burde være registreret som ledige kontanthjælpsmodtagere uden andre problemer end ledighed. Men det er de alligevel, fordi kommunen og AF ikke har det fornødne samarbejde om at rense statistikkerne, forklarer Jan Henriksen. Vi har derfor bedt kommunerne om at finde sammen med deres lokale AF og finde ud af, hvordan de fremover kan få af- og tilmeldeprocedurerne til AF op at køre, så udelukkende de kontanthjælpsmodtagere, der kun har ledighed som problem, indgår i ledighedsstatistikken, siger Jan Henriksen. I Kommunernes Landsforening siger konsulent Ulrik Petersen: Det har været utoligt vanskeligt at få den her statistik op at køre, fordi systemerne slet ikke var gearet til det. Men vi sætter nu alle sejl til, for at få det hele til at fungere. Massive forskelle på kommuner og AF De i alt godt sager dækker over massive forskelle mellem de enkelte kommuner og regioner, fremgår det af den rådighedsstatistik for kontanthjælpsmodtagere, som Ankestyrelsen netop har udgivet for første gang. Fx har Københavns kommune kun behandlet 66 af de negative hændelser, som AF har indberettet til Ankestyrelsen. Farum kommune har ikke vurderet en eneste af dens 15 sager fra AF, mens Ishøj kommune har behandlet hele Få sanktioner Den første og stærkt forsinkede rådighedsstatistik viser, at af de sager, som kommunerne har fundet er relevante, er tre pct. endt med, at kontanthjælpsmodtageren skulle have et aktiveringstilbud og en økonomisk sanktion. Andre 28 pct. fik som konsekvens af den negative hændelse et aktiveringstilbud. I yderligere otte pct. af sagerne fik kontanthjælpsmodtageren pålagt at stå til rådighed, men sagen endte hverken med aktivering eller en økonomisk sanktion. jhp
6 29. APRIL 1999 SIDE 6 SKÅNE- & FLEKSJOB Tildelingen af fleksjob må ikke blive for rundhåndet, så risikerer solidariteten at smuldre. Det er erfaringen fra Herning kommune, der ikke har problemer med at finde nye fleksjob. Det rummelige arbejdsmarked er skævt Antallet af fleks- og skånejob stiger hastigt, men skævt. Set i forhold til antallet af førtidspensionister i de enkelte amter er forskellene meget markante. I Viborg og Ringkøbing amter er der seks personer i skåne- og fleksjob for hver 100 førtidspensionister, i København kun én. Gennemsnittet for hele landet er nu fire personer i fleks- og skånejob pr. 100 førtidspensionister. Det er kommunerne, som har ansvaret for at oprette fleks- og skånejob. Og det går godt, lyder det fra de kommuner, som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har talt med. Samarbejdet med virksomhederne er godt, og flere kommuner opprioriterer opgaven med øgede ressourcer. Men i Herning kommune er flere fleksjob ikke et mål i sig selv: Målet er ikke et stort antal fleksjob Vores mål er på ingen måde at oprette så mange fleksjob som muligt men at oprette til dem, der er berettiget til det. Hvis vi bliver for rundhåndede med bevillingerne til fleksjob, så begynder solidariteten at smuldre på arbejdspladserne. Det risikerer man, hvis kollegaen går hjem hver dag klokken 12 og får fuld løn resten af dagen, men bliver set i færd med at grave sin have op en time senere. Så får man ikke den nødvendige respekt om folk, der er i fleksjob, siger Lene Vendelbo, fagleder i Herning kommune, hvor antallet af fleksjob stiger støt og nu er oppe på 54. Vi har ikke problemer med at oprette fleksjob overhovedet, og vi har et godt samarbejde med virksomhederne, både de offentlige og de private, siger Lene Vendelbo. Nogenlunde den samme besked lyder fra Frederiksberg, som ellers ligger meget lavt på skalaen: Frederiksberg Vi har et meget fint samarbejde med virksomhederne. Problemet er i højere grad at matche udbud og efterspørgsel, det vil sige få de rigtige personer til at mødes, men det er et problem, vi regner med bliver mindre, jo mere erfaring vi får, siger Jørgen Pedersen, virksomhedskonsulent i Frederiksberg kommune, som kommentar til Frederiksbergs bundplacering. Jørgen Pedersen forventer også en bedre og større indsats i fremtiden, idet kommunen netop har ansat fem nye konsulenter, som udover revalidering netop skal tage sig af skåne- og fleksjob. Randers I Randers kommune stiger antallet også jævnt, ikke mindst efter kommunen har ansat en konsulent, der netop har som sin primære opgave at finde nye fleks- og skånejob. Som i Herning fungerer samarbejdet også godt med virksomhederne: Vi har normalt ikke problemer med at finde fleksjob, siger Poul Anker Linde, der er faglig ansvarlig for området i Randers kommune. jhp Danmark er delt ved Storebælt, når antallet af fleks- og skånejob sættes i forhold til antallet af førtidspensionister i amtet. I Viborg amt er der seks pr. 100 førtidspensionister, i København kun én.
7 29. APRIL 1999 SIDE 7 AKTIVERING Århusianske forskere vil finde en effektiv metode til at måle kommunernes arbejdsmarkedsindsats med. Forskere skal analysere effekt af aktivering Et nyt forskningsprojekt i Århus skal nu analysere effekterne af kommunens indsats for at bringe de ledige kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Bag projektet står Århus kommune og Center for Arbejdsmarkeds- og Sociale Analyser, CLS. De skal derudover samarbejde med bl.a. Socialministeriet, Danmarks Statistik og Kommunernes Landsforening. Forskernes målsætning er også at bruge erfaringerne fra Århus-projektet til at udvikle en nem og billig metode, som alle landets kommuner kan anvende til at måle deres indsats med. Den helt centrale problemstilling er, at man i dag ikke ved nok om, hvilken effekt beskæftigelsesindsatsen har for den ledige, både på kort og på langt sigt, siger Peter Jensen, som er faglig projektleder og lektor på CLS. Vi vil derfor kortlægge de lediges bevægelsesmønstre over en årrække og på den måde få svar på, hvor stor effekt beskæftigelsesindsatsen har, og hvilke karakteristika der gælder for dé ledige, som indsatsen virker eller ikke virker for, siger Peter Jensen. Metode til brug i alle kommuner Ud over det konkrete projekt med at måle effekten af beskæftigelsesindsatsen i Århus er det forskernes ambition at udgive en rapport, som alle kommuner fremover kan anvende som en slags vejledning i, hvordan de måler effekten af deres beskæftigelsesindsats. Metoden, som kommunerne kan bruge til at måle effekten af deres beskæftigelsesindsats med, skal være pålidelig, billig og let at anvende. Og vi håber naturligvis, at de vil bruge den til at sammenligne deres resultater med andre kommuner, siger Peter Jensen. Århus kommune I Århus kommune er socialchef Leif Jepsen tilfreds med, at kommunen nu får et længe næret ønske opfyldt: Kommunen anvender mange ressourcer på at indsluse folk på arbejdsmarkedet, og vi har i meget lang tid haft det åbne spørgsmål fra byrådet om, hvornår vi får en effektvurdering af indsatsen, siger Leif Jepsen. Projektets målgruppe er kontanthjælpsmodtagere over 18 år. I analysen bliver de opdelt efter den type arbejdsmarkedsindsats, som de har deltaget i: Revalidering, aktivering, almindelig kontanthjælp og sygedagpenge. De fire indsatsområder opdeles igen i flere undergrupper i analysen. Forløbsanalyse Selve analysen bliver bygget op som en forløbsanalyse, som strækker sig over i alt fire år. Det vil sige, at forskerne over et tidsforløb på to år tilbage og to år frem følger de personer, som har deltaget i en kommunal arbejdsmarkedsindsats. Med jævne mellemrum undersøges det, hvor personen nu befinder sig i forhold til arbejdsmarkedet. På baggrund af det datagrundlag kan det også analyseres, hvad der sker senere med de personer, som fx ikke får et arbejde, efter de har været i aktivering eller har deltaget i et revalideringsforløb. Herudover kan det analyseres, om der gælder specielle karakteristika for dem, der ikke finder beskæftigelse? Hvordan er deres bevægelsesmønstre går de fx altid fra ét kommunalt tilbud til et andet? En problem ved at måle de enkelte ordningers effekt er, at kommunen typisk udvælger de ressourcestærke ledige til et eller flere bestemte projekter, som derved opnår uforholdsmæssige høje succesrater. Det skaber det klassiske problem med en manglende kontrolgruppe, og gør det dermed langt vanskeligere at sammenligne effekterne af de forskellige redskaber i beskæftigelsesindsatsen. jhp
8 29. APRIL 1999 SIDE 8 NOTA BENE Redigeret af Klaus Langhoff-Roos Registrering af internetbrug Registertilsynet har i to sager netop afgjort, at det er tilladt for arbejdspladser at registrere medarbejdernes brug af internettet. Sagerne drejede sig om registrering af internetbrugen på en skole og en offentlig arbejdsplads. Det er dog en betingelse, at medarbejderne bliver gjort opmærksomme på registreringen. Ingen af sagerne behandlede spørgsmålet om elektronisk post, . Selvom begge afgørelser drejer sig om offentlige institutioner, kan adgangen til registrering overføres til det private arbejdsmarked. Rekordlav rådighed Kun 40 pct. af de ledige kontanthjælpsmodtagere i 4. kvartal 1998 stod reelt til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er den laveste reelle rådighedsgrad, siden Danmarks Statistik i 1. kvartal 1995 begyndte deres regelmæssige Arbejdskraftsundersøgelse. I løbet af det sidste år er den reelle rådighed faldet med 8 procentpoint fra 48 pct. i 4. kvartal 1997 til den rekordlave rådighedsgrad på 40 pct. i sidste kvartal. For at være reelt til rådighed, ifølge undersøgelsen, skal personerne ønske et arbejde, have søgt arbejde aktivt inden for de sidste fire uger og kunne begynde på et nyt arbejde inden for de næste to uger. Uddannelse eller uddannelsessøgning er den største enkeltårsag til kontanthjælpsmodtageres lave rådighedsgrad. 34 pct. angiver det som årsag til deres manglende rådighed. Fortsat kraftig lønstigning i det offentlige Offentligt ansatte oplever fortsat en kraftig lønstigning. De statsansattes lønindeks for 1. kvartal 1999 viser en årlig stigningstakt på 5,7 pct. mod en stigningstakt på 4,8 pct. kvartalet før. De kommunalt ansattes lønstigning var i kvartalet på 5,1 pct. mod 5,4 pct. i det foregående kvartal. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Høj dansk lønstigningstakt En samlet lønstigning på 2,9 pct. for EU-landene i 1999 og på 3,1 pct. i år Det forudser EU-kommissionen i dens nye halvårlige prognose. Forventningerne til den danske lønudvikling ligger en del højere med 4,2 pct. i 1999 og 4,0 pct. i år Kommissionens prognose for Danmark er derved tæt på Økonomiministeriets forventninger til lønstigningerne, der ligger på 4,5 pct. for 1999 og 4,0 pct. for år Kun Irland, Portugal og Storbritannien forventes ifølge Kommissionen at have højere lønstigninger end Danmark. Den samlede beskæftigelse i EU-landene forventes at stige med 0,8 pct. både i 1999 og i år 2000, mens ledigheden ventes at falde til 9,6 pct. i 1999 og 9,2 pct. i år I Danmark forventer Kommissionen, at ledigheden vil falde yderligere i 1999, men derefter stige svagt i år Økonomiministeriet forventer den samme udvikling. Løn til syge gravide Gravide timelønnede skal have fuld løn, hvis de får en graviditetsbetinget sygdom. Det viser en netop afsagt kendelse ved en faglig voldgift anlagt af CO-industri mod Dansk Industri. Hidtil har dansk praksis været, at kvinder med graviditetsbetingede sygdomme kun har modtaget sygedagpenge frem for fuld løn som ved andre sygdomme. Funktionærer har siden en principafgørelse ved EFdomstolen i slutningen af 1998 været berettigede til fuld løn under graviditetsbetinget sygdom. Det er den afgørelse, der har haft en afsmittende virkning på voldgiftskendelsen. Nu skal der også udbetales fuld løn til timelønnede.
Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet
13. MAJ 2004 Flere af målene for de fire højtprioriterede arbejdsmiljøproblemer i regeringens og parternes Prioriteringsplan er stort set nået. Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet På bare to år,
Læs mereFlere kronisk syge beholder deres job
9. NOVEMBER 2000 SOCIALPOLITIK Siden 1994 er antallet af 28-aftaler, som er med til at fastholde og integrere kronisk syge i beskæftigelse, steget med knap 2.500 eller 37 pct. Flere kronisk syge beholder
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mereÆldre får lige så ofte arbejde som yngre
13. JUNI 2002 11 ARBEJDSMARKED Ældre ledige, der bliver henvist til en jobsamtale, har nøjagtigt de samme chancer for at komme i arbejde igen som yngre ledige. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2002. Ældre
Læs mereUdlændinge bliver væk fra danskkurser
25. januar 2015 ARTIKEL Af David Elmer Udlændinge bliver væk fra danskkurser Flygtninge og familiesammenførte går i gennemsnit glip af mere end hver fjerde danskundervisnings-time, fordi de ikke møder
Læs mere10. JUNI 1999. end 90 pct. af tiden. I alt er der nu 129.000 marginaliserede, nye tal.
10. JUNI 1999 10 MARGINALISERING Opsvinget er ikke kommet de mest ledige til gode. På et år er der blevet knap 10.000 flere dybt marginaliserede, der i tre år har været væk fra det ordinære arbejdsmarked
Læs mereNye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 11, 16. maj 2011 Nye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk, side 1 Ny måling af rettidighed for samtaler med sygedagpengemodtagere,
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereStudieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne
Læs mereProfilmodel 2012 Videregående uddannelser
Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereOversigt over udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 15, 13. april 2012 Oversigt over udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark, side 1 Ny jobindikator: Antal beskæftigede lønmodtagere, side
Læs mereMyter og fakta om seniorer på arbejdsmarkedet
Hold på seniormedarbejderne! Et par år ekstra gør en forskel. Det er Denne pjece om myter og fakta er budskabet i Beskæftigelsesministeriets udgivet op til konferencen Seniorer informations- og holdningskampagne
Læs mereFleksibilitet i arbejdslivet
August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og
Læs mereRevalidering Personkreds Fører revalidering til ordinært arbejde?
Revalidering Hvis en borger har begrænsninger i sin arbejdsevne, kan en mulighed være at få tilbudt revalidering. Revalidering kan bestå af erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage
Læs merePh.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013
Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb
Læs mereSvage tilbringer år i projekter uden mål
26. APRIL 2001 8 REVALIDERING Forrevalidering ender ofte i langstrakte forløb uden klare mål og planer. Det er uheldigt, mener forskningschef. Indsatsen kan blive bedre, erkender Socialministeriet. Svage
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereSomaliere er dyre - polakker er billigere
25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet
Læs mereNyhedsbrev 2. årgang juni 2009
2. årgang juni 2009 nr. 7 Indhold: Lovstof Årsberetning 2008 Konklusion fra Årsberetning 3 idéer God sommer 1 3 6 7 8 1. Kort nyt: Vidste du at: Førtidspensionsområdet er overført til Beskæftigelsesmisteriet.
Læs mereOvergang til efterløn. Thomas Michael Nielsen
Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6
Læs mereREFORMKOKS Færre voksne starter på erhvervsuddannelse Af Kristine Jensen Onsdag den 22. juni 2016, 05:00
REFORMKOKS Færre voksne starter på erhvervsuddannelse Af Kristine Jensen Onsdag den 22. juni 2016, 05:00 Del: Antallet af voksne over 25 år der starter på en erhvervsuddannelse er faldet efter reformen
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereKritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder - UgebrevetA4.dk 05-11-2015 09:50:42
SENIORPROLETARIAT Kritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Torsdag den 5. november 2015, 05:00 Del: En gruppe seniorer er for syge til at arbejde
Læs mereNy rettidighedsmåling for modtagere af a- dagpenge og kontant- og starthjælp
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 10, 2. februar 2011 Ny rettidighedsmåling for modtagere af a-dagpenge og kontant- og starthjælp, side 1 Ny måling af lediges bevægelser mellem matchkategori,
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs mereSådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.
Læs mereINTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT
Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark
Læs mereDET KAN SKE. for alle
DET KAN SKE for alle Indhold 4 Arbejdsfastholdelse 6 Ret og Pligt (arbejdsevne) 9 Kan jeg sige nej til et arbejde? 10 Hvad er et rimeligt arbejde? 12 Redskaber 17 Nyttige hjemmesider 18 Kontakt 2 Farum
Læs mereGod Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave
God Løsladelse Infopakke september 2011 3. udgave www.kriminalforsorgen.dk Læs i infopakken: Velkommen til infopakke og nyheder om God Løsladelse Samarbejdsaftaler mellem Kriminalforsorgen og kommunerne
Læs mereKvinder vælger lavest lønnede job
1. MARTS 2001 LIGESTILLING Man kan ikke ud fra min undersøgelse påvise eller afvise nogen form for løndiskrimination, siger forskeren bag SFI s meget omtalte ligelønsanalyse. Kvinder vælger lavest lønnede
Læs mereOverordnet billede af unge på offentlig forsørgelse
3. september 2014 Sagsbeh: ShRa & ToNi Social, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Økonomistaben Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse Tabel 1. Længerevarende forløb, over et halvt år. Forsørgelse
Læs mereSådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereNOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL
NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL Notat - Ledighedsbegrebet ved dimensioneringen af antropologi Udarbejdet af: Thomas Mørch Pedersen Malte Moll Wingender Ved:
Læs mereEuropa-Kommissionen: Afskaf efterlønnen
15. APRIL 04 EFTERLØN EU-landene har netop givet hinanden håndslag på, at de vil efterleve henstillingerne fra den ekspertgruppe, der vil have fjernet de danske incitamenter til tidlig tilbagetrækning.
Læs mereMange stopper med at betale til efterlønnen før tid
Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil
Læs mereBeskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium
Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske
Læs mereMere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse
Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.
Læs mereI nedenstående er der gennemført en analyse af sygefravær, samt en beskrivelse af de tiltag Holstebro Kommune gør for at nedbringe sygefravær.
Analyse og aktiviteter i relation til sygefravær Byrådet har på budgetseminaret i august 2012 fokus på sygefravær og mulighederne for at nedbringe sygefraværet til gavn for de sygemeldte og arbejdspladserne.
Læs mereNotat vedrørende borgere godkendt til fleksjob.
A s s e n s Nørregade 42 5620 Glamsbjerg Tel +45 64 74 70 00 Fax +45 64 45 19 47 www.jobnet.dk Journal nr.: Sagsbehandler: 23. juli 2009 Notat vedrørende borgere godkendt til fleksjob. Resume Lavkonjunkturen
Læs mereYngre personer med stofmisbrug i behandling
Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereProfilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mere30. SEPTEMBER 1999 LANGTIDSSYGE
30. SEPTEMBER 1999 14 LANGTIDSSYGE Mange flere langtidssyge må vente over 52 uger på en revalideringsplan. Socialministeriet håber, udviklingen snart vender: Det er som at vende en supertanker, siger departementschefen.
Læs mereBeskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune
213 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 214 Faktaark for Kommune Faktaark om de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune Beskæftigelsesregion har fået udarbejdet vedhæftede faktaark med henblik
Læs mereTusindvis af danskere arbejder i udlandet
29. januar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Tusindvis af danskere arbejder i udlandet Den fri bevægelighed på det globale arbejdsmarked gælder ikke kun den ene vej. Selv om fokus i debatten er rettet
Læs mereBeskæftigelse, uddannelse og job
En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst
Læs mereaf de enkelte regioners større varslede afskedigelser siden 1996, hvor man indførte nye regler for virksomhedernes varslinger.
21. JANUAR 1999 1 LEDIGHED Især i de jyske industri-regioner varslede virksomhederne i 3. og 4. kvartal 1998 nye og store afskedigelser.... der er ingen tvivl om, at vi ser de første tegn på en stagnation,
Læs mereTØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl.
Arbejdsmarkedsudvalget Kvartalsregnskab - pr. 31. marts 2014 TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag
Læs mereSammenfatning. December 1999. Dansk Arbejdsgiverforening
Sammenfatning December 1999 Dansk Arbejdsgiverforening Socialpolitikken & arbejdsmarkedet, sammenfatning Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 16 arbejdsgiverorganisationer
Læs mereLedige fleksjobberettigede
Ledige fleksjobberettigede Formål med pjecen: At give borger en introduktion til lovgivningen omkring pligter og rettigheder At oplyse borger om metoder til jobsøgning At oplyse borger om de individuelle
Læs mereREVALIDERING. Det betaler sig at rette revalidering mod arbejdslivet via uddannelse eller optræning på arbejdspladserne, viser ny analyse.
REVALIDERING Det betaler sig at rette revalidering mod arbejdslivet via uddannelse eller optræning på arbejdspladserne, viser ny analyse. Knap seks ud af ti kommer i job efter et revalideringsforløb, men
Læs mereTilbagetrækningsalderen 1992-2008
MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning
Læs mereResultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune
Unge under 30 år Dec 2011 1.327 2 0-12 1 Guldborgsund Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen
Læs mereNyuddannedes ledighed 2004-2006
Nyuddannedes ledighed 24-26 - Målt ud fra AC s ledighedsstatistik Supplement til VTU s nøgletal for nyuddannede for 23-24 Resume: Nye tal fra AC viser, at det både for hele den akademiske arbejdsstyrke
Læs mereDenne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.
Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 37 Indhold: Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Ledige er længere uden arbejde hos andre aktører
Læs mere27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse
27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereE N V E J L E D N I N G F O R M E N I G H E D S R Å D
FLEKSJOB OG SKÅNEJOB E N V E J L E D N I N G F O R M E N I G H E D S R Å D OGSÅ MULIGE I FOLKEKIRKEN 2 Udgivet af Kirkeministeriet 2001 T RY K B o rch Try k G R A F I S K DESIGN Design Factory PAPIR A
Læs mereOPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00
OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion
Læs mereNyttejob får ledige væk fra kontanthjælp
17. marts 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Nyttejob får ledige væk fra kontanthjælp Udsigten til at skulle arbejde for kontanthjælpen i nyttejob, hvor de ledige bl.a. skal rengøre strande eller rydde
Læs mereLØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN
Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og
Læs mereHÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007
SMV-KONJUNKTURVURDERING JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for
Læs mereIVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00
IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 Del: I 2015 faldt andelen af nye kvindelige iværksættere til et nyt lavpunkt. Og dem, der prøver,
Læs mereMyter og fakta. om beskæftigelsesindsatsen
Myter og fakta om beskæftigelsesindsatsen Myter og fakta om beskæftigelsesindsatsen Arbejdsløshed, beskæftigelse og aktivering. Det er med rette emner, der optager danskerne meget. Det er vigtigt, at vi
Læs mereResultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild
Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det
Læs mereStartrapport Jobcenter Nordfyn April 2007
Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7
Læs mereFakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 HERNING Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereChoktal afslører kæmpe frafald
LO S NYHEDSBREV 12 1999 Uddannelse I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Choktal afslører kæmpe frafald............. 1 20 pct. af de unge, der starter på en erhvervsrettet ungdomsuddannelse afbryder uddannelsen
Læs mereUdsatte børn og unges videre vej i uddannelse
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereTal for produktionsskoler i kalenderåret 2009
Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.
Læs mereDanmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber
Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede
Læs mereLedelsesinformationsrapport for marts 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) )
1 Ledelsesinformationsrapport for marts 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) ) Indhold Ministermål 1 Flere unge med uddannelse Ministermål 2 Indsats for ledige på kanten Ministermål 3 Færre
Læs mereAnalyse 11. december 2014
11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har
Læs mereDenne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob
Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.
Læs mereUndersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet
Til: Hovedbestyrelsen Fra: Anders Tybjerg, Kommunikation Dato: 18-01-11 Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet Finanssektoren har i mange år været præget af lav ledighed og høj jobsikkerhed,
Læs mereVEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?
15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...
Læs mereFrygt for flaskehalse er overdrevet
Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,
Læs mereResultatrevision 2013. Jobcenter Egedal
Resultatrevision 213 Jobcenter Egedal April 214 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er resultatrevisionen?... 3 2. Sammenfatning... 4 3. Antallet af offentlig forsørgede... 5 4. Rettidighed i indsatsen... 8 5.
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereFaktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang
Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder
Læs mereÆndringer i reglerne for seniorførtidspension
Sagsnr. 15-1295 Vores ref. csoe Den 6. januar 2016 Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Seniorførtidspensionsordningen blev udarbejdet som en del af tilbagetrækningsreformen og blev lanceret som
Læs mereRAR-Notat Vestjylland 2015
RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden
Læs mereKøn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov
Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.
Læs merePrivat sektor varsler fyringer Regeringen sparer nu varslingspuljen væk - netop som der er allermest brug for den.
7. FEBRUAR 2002 2 BESKÆFTIGELSE Privat sektor varsler fyringer Regeringen sparer nu varslingspuljen væk - netop som der er allermest brug for den. 1.000 pers. omfattet pr. kvartal 7 6 5 4 3 2 1 0 Kilde:
Læs mereIndstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 28.10.13. Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 28.10.13 Implementering af kontanthjælpsreformen Omsætning af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommunes Beskæftigelsesforvaltning.
Læs mereKommunenotat. Ringkøbing-Skjern
Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen
Læs mereUngeenheden Ringsted 2011. Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten
Ungeenheden Ringsted 2011 Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten Aktører Ungeenheden i Ringsted, og flere samarbejdsparter end der var kasser til blandt andet børneområdet, det voksensociale
Læs mereUddannelsesstatistik. Kompetencegivende uddannelser i Grønland og i Danmark 1980/81 2000/01 (2. udgave) 2002:1. Indholdsfortegnelse. 1.
Uddannelsesstatistik 2002:1 Kompetencegivende uddannelser i Grønland og i Danmark 1980/81 2000/01 (2. udgave) Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...1 2. Indledning...3 3. Påbegyndte kompetencegivende
Læs mereOrientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb
Punkt 9. Orientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb 2014-8194 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering om Aalborg Kommunes
Læs mereResultatrevision for år 2014
Resultatrevision for år 2014 Jobcenter Frederikssund maj 2015 Indledning Om resultatrevisionen Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Frederikssund. Resultatrevisionen
Læs mere