Samfundsøkonomisk analyse af central blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker konsekvenser for husholdninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsøkonomisk analyse af central blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker konsekvenser for husholdninger"

Transkript

1 UDKAST Samfundsøkonomisk analyse af central blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker konsekvenser for husholdninger Afrapportering af delopgave 1 Andet udkast, 12. oktober 2015

2 Indhold 1. Opsummering af resultater for delopgave 1 2. Introduktion til analysen 3. Gevinster og omkostninger ved central blødgøring på Forsyning Ballerups vandværker 4. Følsomhedsanalyser 5. Bilag - 2 -

3 1. Opsummering af resultater for delopgave 1 Analysen viser, at der for husholdninger forventes at være en lille samfundsøkonomisk gevinst ved central blødgøring af vand i Ballerups forsyningsområde, men resultatet er meget følsomt overfor usikkerheder Formålet med analysen er at opgøre de samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger der vil være for husholdninger i Forsyning Ballerups forsyningsområde ved forskellige scenarier for produktion og levering af centralt blødgjort vand. Den samfundsøkonomiske analyse omfatter kort beskrevet følgende scenarier: Nulscenariet: Fortsættelse af nuværende situationen, dvs. Forsyning Ballerup påbegynder ikke blødgøring af vand og modtager heller ikke ikke-blødgjort vand fra Hofor. Scenarie 1: Forsyning Ballerup påbegynder ikke blødgøring af vand, men modtager blødgjort vand fra Hofor. Scenarie 2a: Forsyning Ballerup påbegynder blødgøring af vand med Pelletmetoden, og modtager blødgjort vand fra Hofor. Scenarie 2b Forsyning Ballerup påbegynder blødgøring af vand med ionbytningsmetoden, og modtager blødgjort vand fra Hofor. Analysen bygger videre på de samfundsøkonomiske analyser på området som Cowi har gennemført. Deloitte har dog foretaget et review af antagelserne gennem inddragelse af andre kilder - herunder især en tysk og en hollandsk undersøgelse af de tekniske og samfundsøkonomiske effekter af blødgøring, samt drøftelser med udvalgte eksperter i husholdningsmaskiner Vi har på den baggrund re-estimeret gevinsterne og omkostningerne og tilpasset dem til de forhold, der kendetegner Forsyning Ballerup og tilhørende forsyningsområde. Deloittes analyse viser, at der for husholdninger forventes at være en lille samfundsøkonomisk gevinst ved central blødgøring af vand i Ballerups forsyningsområde. Størrelsen på gevinsten vurderes dog at være betydeligt mindre end den beregnede gevinst i Cowis analyser, som er lagt til grund for HOFORs beslutning om at blødgøre vand. Den samfundsøkonomiske rentabilitet mht. blødgøring af vand er således mere sårbar over for usikkerheder på de enkelte parametre end indikeret i Cowis analyser. Det er især af afgørende betydning, at det af Deloitte re-estimerede niveau for besparelser på husholdningsapparater holder nogenlunde. Hvis besparelserne på husholdningsapparater er mere end 25 pct. ringere end re-estimeret af Deloitte, vil der ikke længere være et samfundsøkonomisk overskud ved central blødgøring for husholdningerne. Der er desuden af afgørende betydning, at der ikke forekommer forøget korrosion af rør, når hårdheden reduceres til 10 dh. Et brud på denne forudsætning kan underminere den samfundsøkonomiske rentabilitet af central blødgøring. Analysen viser under disse forudsætninger, at scenarie 2a er det mest optimale, dvs. det er bedre at blødgøre vandet for Ballerup som helhed end kun at modtage blødgjort vand fra HOFOR og dermed kun i perioder opnå blødere vand for en del af forsyningsområdet

4 1. Opsummering af resultater for delopgave 1 Set i forhold til husholdningerne er der en mindre nettogevinst ved at Forsyning Ballerup blødgør vandet Hvis blødgøring implementeres vil det give sig udslag i en stigning på vandprisen på ca. 4,2 kr./m3 for pellet-metoden hhv. 3.4 kr./m3 opgjort i køberpriser (dvs. inklusive moms mv.), når der ses på tværs af Forsyning Ballerups værker. Blødgøring vil kræve en investering i omegnen af 30. mio. kr. i ny anlæg på Forsyning Ballerups fem vandværker. Når der tages højde for, at ca. 44 % af det blødgjorte vand leveres fra HOFOR, som kan blødgøre billigere pga. stordriftsfordele, vil den gennemsnitlige prisstigning blive 3,4 kr./m3 hhv. 3,0 kr./m3. De foreløbige resultater fra den samfundsøkonomiske analyse viser, at der for husholdninger i Ballerups forsyningsområde forventes at være en lille nettogevinst ved central blødgøring af vand på ca. 1,9 kr. for hver m3 vand husholdningerne bruger i det optimale scenarie 2a. At der er en mindre gevinst for husholdninger ved central blødgøring understøttes af lignende analyser foretaget af uafhængige parter i Tyskland, Belgien, og Holland. Størrelsen på gevinsten vurderes dog af Deloitte at være ca. 4 gange mindre end den beregnede gevinst i Cowis analyser, som er lagt til grund for HOFORS beslutning om at blødgøre vand. Den samfundsøkonomiske rentabilitet mht. blødgøring af vand er således væsentlig mere sårbar over for usikkerheder på de enkelte parametre end indikeret i Cowis analyser. Følsomhedsanalyserne viser fx, at hvis forbrugergevinsterne ifm. husholdningsmaskiner, midler og rengøring er 33 pct. lavere end opgjort af Deloitte tipper den samfundsøkonomiske balance til negativ De totale nettogevinster viser en årlig gevinst på 1,1 mio. kr. i scenarie 1, 6,2 mio. kr. i scenarie 2a og 4,6 mio. kr. i scenarie 2b. Scenarie 2a er således det foretrukne scenarie. Grunden til at scenarie 2a er bedre end scenarie 2b er, at pellet-metoden trods de højere anlægs- og driftsomkostninger undgår de forbrugeromkostninger der er i forhold til hjerte-kar sygdomme ved ionbytningsmetoden. Resultaterne viser, at det i forhold til husholdningerne er bedre for Ballerup, at foretage blødgøring af vandet på egne vandværker som supplement til det blødgjorte vand fra Hofor end at modtage og betale for blødgjort vand uden at gøre noget selv. Scenarie 2a og 2b indebærer således større samlede nettogevinster for husholdningerne end scenarie 1, hvor det kun er det vandet fra Hofor, der blødgøres. De lavere gevinster ved scenarie 1 skyldes for det første, at fordelene bliver lavere i den del af området, der modtager blødgjort vand fra HOFOR, fordi vandforsyningen så veksler mellem hårdt vand fra Ballerup og blødt vand fra HOFOR. Det fjerner den del af forbrugergevinsterne, som forudsætter konstant blødere vand. For det andet skyldes de lavere gevinster ved scenarie 1, at de mange husholdninger i Ballerup, som ikke modtager vand fra HOFOR, vil gå glip af de mindre nettofordele, der trods alt er ved blødgøring. Det vil dog kun vil være samfundsøkonomisk fordelagtigt for Ballerup at blødgøre vandet, hvis der også er nettofordele for erhverv, eller nettoulemperne for erhverv ikke overstiger husholdningernes nettofordele, når der tages højde for de to gruppers relative forbrugsandel. Dette besvares i delopg. 2.

5 Indhold 1. Opsummering af resultater for delopgave 1 2. Introduktion til analysen 3. Gevinster og omkostninger ved central blødgøring på Forsyning Ballerups vandværker 4. Følsomhedsanalyser 5. Bilag - 5 -

6 2. Introduktion til analysen Der foretages en analyse af 3 alternative scenarier for blødgøring af vand vs. fortsættelse uden blødgøring Formålet med analysen er at opgøre de gevinster og omkostninger der vil være i Forsyning Ballerups forsyningsområde ved forskellige scenarier for blødgøring af vand i forsyningsområdet. Forsyning Ballerup leverer cirka 3,4 mio. m3 vand til i alt forbrugere i Ballerup Kommune og forbrugere i Egedal Kommune, samt til erhvervsvirksomheder i samme områder. Godt halvdelen af dette vand produceres på Forsyning Ballerups egne fem vandværker, og resten købes hos HOFOR. Baggrunden for analysen er at Forsyning Ballerup har modtaget et høringsbrev om modtagelse af blødgjort vand fra Hofors værker. Hvis vandet fremover blødgøres på disse værker, vil det få en hårdhed på 10 dh, hvilket er væsentligt under de dh, som vandet fra Forsyning Ballerups egne vandværker har. Forsyning Ballerup står derfor nu over for en beslutning om, hvorvidt selskabets egne vandværker ligeledes skal foretage central blødgøring af vandet for at sikre en konstant leverance af blødt vand. Spørgsmålet er, hvorvidt gevinsterne hos husholdninger og erhverv vil stå mål med de ændrede anlægs- og driftsomkostninger for Forsyning Ballerup, samt øvrige samfundsøkonomiske omkostninger, som blødgøring vil indebære. Der opstilles fire scenarier for blødgøring af vand: Nulscenariet: Fortsættelse af situationen som den er i dag. Det vil sige, at Forsyning Ballerup ikke påbegynder blødgøring af vand, og at Forsyning Ballerup som hidtil modtager ikke-blødgjort vand fra Hofor. Den gns. hårdhed vil dermed forblive 18,4 dh for vand fra Forsyning Ballerups værker, og 19 dh for vand fra Hofors værker. Scenarie 1: Forsyning Ballerup påbegynder ikke blødgøring af vand, men modtager blødgjort vand fra Hofor. Den gns. hårdhed vil dermed forblive 18,4 dh for vand fra Forsyning Ballerups værker, og reduceres fra 19 dh til 10 dh for vand fra Hofors værker. Scenarie 2a: Forsyning Ballerup påbegynder blødgøring af vand med Pellet-metoden, og modtager blødgjort vand fra Hofor. Den gns. hårdhed vil dermed reduceres fra 18,4 dh til 10 dh for vand fra Forsyning Ballerups værker, og fra 19 dh til 10 dh for vand fra Hofors værker. Scenarie 2b Forsyning Ballerup påbegynder blødgøring af vand med ionbytningsmetoden, og modtager blødgjort vand fra Hofor. Den gns. hårdhed vil dermed ændres fra 18,4 dh til 10 dh for vand fra Forsyning Ballerups værker, og fra 19 dh til 10 dh for vand fra Hofors værker

7 2. Introduktion til analysen Analysen er afgrænset til at omfatte gevinster og omkostninger for husholdninger og erhverv i Forsyning Ballerups eget forsyningsområde Analysen er afgrænset til at omfatte gevinster og omkostninger for husholdninger og erhverv i Forsyning Ballerups eget forsyningsområde. Der er således tale om en samfundsøkonomisk analyse for et mini-samfund der inkluderer Ballerup Kommune og den del af Egedal kommune, som Forsyning Ballerup leverer vand til. Afgifter til staten behandles i henhold til samfundsøkonomisk teori som overførsler og dermed ikke som en samfundsøkonomisk omkostning. Skatteoverførslerne bidrager dog til positiv/negativ skatteforvridning, der medregnes. Analysen bygger videre på de samfundsøkonomiske analyser på området som Cowi har gennemført. Deloitte har dog foretaget et review og justering af antagelserne ud fra drøftelser med eksperter og inddragelse af andre kilder fra Holland, Tyskland, Sverige og Belgien, som kort omtales nedenfor. Vi har desuden tilpasset estimaterne til de forhold, der kendetegner Forsyning Ballerup og forsyningsområdet. Den hollandske cost-benefit analyse er udført af Witteveen & Bos (2005) og viser en samfundsøkonomisk gevinst på 20 euro per husholdning ved reduktion af vandets hårdhed fra 13,8 til 8,4 dh, hvilket svarer til ca. 1,5-2 kr./m3 i I rapporten fremgår ikke resultater for de enkelte C-B poster. Deloitte har dog været i dialog med NIRAS, Witteveen & Bos som velvillligt har givet os indsigt i deres data på de enkelte poster. Den tyske cost-benefit analyse af Hillenbrand (2005) finder en samlet nettogevist på mellem 0 og 3,8 kr./m3 ved reduktion af dh med 10. Denne analyse viser gevinster og omkostninger per m3 for hver af de underliggende C-B poster. Den belgiske cost-benefit analyse finder også et positivt nettoresultat, men da Cowi allerede inddrager denne i deres resultater, anvendes den ikke direkte i vores analyse. Tidsmæssigt forholder beregningerne sig til årlige gevinster og omkostninger. Dette skyldes, at der ikke forventes en relativ forskydning af betydning mellem disse, hvilket overflødiggør tilbagediskontering. Anlægsinvesteringer er fordelt over anlæggenes forventede levetid på 25 år ved hjælp af annuisering med en rentesats på 3 pct. Omkostninger og gevinster er opgjort i kr./m3 vand samt i totale årlige nettogevinster. Delopgave 1 omfatter omkostninger og gevinster for husholdninger i forsyningsområdet, mens delopgave 2 omfatter en screening af nettoomkostningerne for erhverv baseret på konsekvenser for de fire største vandforbrugende erhvervsvirksomheder i forsyningsområdet. Screeningen for erhverv er baseret på interviews med og dataindsamling fra de fire virksomheder i forsyningsområdet, som forbruger mest vand, eksklusive vaskerier, da disse ikke modtager vand fra Forsyning Ballerup. De fire virksomheder er: Leo Pharma, Novo Nordisk, Toms og BASF. Slutteligt konsolideres de to delopgaver i et samlet resultat. Først præsenteres de analyserede teknologier til blødgøring

8 2. Introduktion til analysen Omkostninger og gevinster belyses for anvendelse af to forskellige teknologier til blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker: pellet- og ionbytningsmetoden. Vand kan blødgøres med flere forskellige metoder, eksempelvis pelletmetoden, membranfiltrering, traditionel ionbytning og CARIX ionbytning. Pelletmetoden er den mest udbredte blødgøringsmetode i Holland, og er samtidig den metode, som Hofor planlægger at anvende. Ionbyttermetoden anvendes ofte på mindre anlæg, fx i virksomheder, som har behov for blødt vand. Beregninger fra Krüger (2015) viser umiddelbart, at ionbyttermetoden er mest omkostningseffektive at iværksætte for Forsyning Ballerup. For at belyse forskellene omfatter den samfundsøkonomiske analyse af central blødgøring i Forsyning Ballerup både pelletmetoden (Scenarie 1 og 2a) og ionbyttermetoden (Scenarie 2b), og metoderne beskrives derfor kort herunder. Vandet får til gengæld en forøget koncentration af natrium, ligesom ved pelletmetoden. Ved regenerering af ionbyttermassen dannes eluat, som skal bortskaffes. Pelletmetoden Pelletmetoden fungerer ved at basen NaOH og fint sand tilsættes til det hårde vand. Basen hæver vandets ph, hvormed der dannes mere karbonat, som sammen med calciumioner udkrystalliseres på sandkornene, der dermed bliver til pellets. Natriumindholdet stiger mens magnesium, i modsætning til ionbyttermetoden, forbliver i vandet. Skitsering af pelletmetoden. Kilde: ing.dk Ionbyttermetoden Ved ionbyttermetoden bringes det hårde vand i kontakt med en ionbyttermasse, som er mættet med natriumioner. Calcium- og magnesiumioner bytter plads med natriumionerne på ionbyttermassen, og fjernes dermed fra vandet. Skitsering af ionbyttermetoden. Kilde: Krüger A/S - 8 -

9 Indhold 1. Opsummering af resultater for delopgave 1 2. Introduktion til analysen 3. Gevinster og omkostninger ved central blødgøring på Forsyning Ballerups vandværker 4. Følsomhedsanalyser 5. Bilag - 9 -

10 3. Gevinster og omkostninger Oversigt over de forskellige gevinster og omkostninger samt justeringer af disse De hidtidige samfundsøkonomiske analyser på området har vist, at følgende gevinster og omkostninger skal tages i betragtning, når de samfundsøkonomiske værdi af central blødgøring skal opgøres i forhold til husholdninger: Omkostninger til blødgøring hos vandforsyningerne - Kombinerede drifts, anlægs og renteomkostninger Forbrugergevinster: - Levetid for husholdningsapparater og installationer - Energiforbrug i husholdningsapparater - Forbrug af vaskepulver - Vedligehold (afkalkning, kemikalier) - Forbrugertid på vedligehold af husholdningsapparater - Rengøring af baderum m.m. - Forbrug til personlig hygiejne Forbrugeromkostninger - Hjertekarsygdomme - Huller i tænderne Forvridning og offentligt provenu - Skatteforvridning - Markedsforvridning Andet - Besparelse på rensningsanlæg mv. For sammenligneligelighedens skyld anvender vi samme opdeling af poster i vores samfundsøkonomiske analyse Som nævnt bygger analysen videre på de samfundsøkonomiske analyser, som Cowi har udført på området. På baggrund af et grundigt review af Cowis og Krügers analyser og sammenligning af resultater fra de tilsvarende analyser i Holland (Witteveen & Bos, 2005) og Tyskland (Hillenbrand, 2004), tilpasses de enkelte poster på gevinst- og omkostningssiden til Forsyning Ballerups forsyningsområde. Omkostninger justeres først for en række faktorer: a) Ombygning på eksisterende vandværker b) Moms i vandafledningsbidraget betragtet som overførsel c) Direkte værditab ved vandspild i blødgøringsprocesserne d) Omkostninger fordelt på forbrugt vand (frem for produceret) e) Omkostninger til arealinddragelse Dernæst justeres for en række faktorer, der påvirker både omkostninger og gevinster: a) Sammensætning af boligtyper b) Reduktion af hårdhed c) Fremskrivning d) Nettoafgiftsfaktor Efterfølgende gennemgås hver forbrugerpåvirkende kategori en efter en, og vurderes mere individuelt

11 3. Gevinster og omkostninger Samlet overblik over de beregnede gevinster og omkostninger I Tabel 1 til højre præsenteres en oversigt over Deloittes vurdering af gevinster og omkostninger for Ballerups forsynings-område i de respektive scenarier. Cowis estimater for gevinster og omkostninger for Hofors forsyningsområde er vist i parentes til sammenligning. Det bemærkes, at der er foretaget en opskalering af Cowis gevinstestimater, så de afspejler husholdningernes fulde fordele pr. m3 de bruger, idet vi i modsætning til Cowi også foretager en foreløbig opgørelse af gevinsterne for erhverv (i delopgave 2), hvorfor der ikke er behov for at trække en del af husholdningsgevinsten ud til erhverv som Cowi gør. Mens Cowi (2014) har reduceret husholdningernes gevinster og omkostninger med 37 % (fordi de kun forbruger 63 % af den samlede mængde produceret blødt vand) er dette ikke relevant for vores rapport. Vi ser i stedet på husholdningernes fulde gevinster og omkostninger for hver m3 vand de bruger og tilsvarende for erhverv. Hvor vidt blødgøring kan betale sig afhænger af, om den samlede, vægtede nettogevinst for de to grupper er positiv. For at kunne sammenligne vores og Cowis estimater, er det derfor nødvendigt at opskalere Cowis estimater for husholdninger fra 63 % til 100 %. De oprindelige tal fra Cowi (2014) og de opskalerede tal fremgår af bilag 2 Kombinerede drifts, anlægs og renteomkostninger er baseret på rapporten Analyse af muligheder for central blødgøring: Teknisk økonomisk analyse udfærdiget af Krüger A/S i 2015 for Ballerup Forsyning samt tilpasninger via efterfølgende dialog mellem Deloitte og Krüger Tabel 1. Nettogevinster sammenlignet med nulscenariet (kr./m 3 ) Kategori Scen. 1 Scen. 2a Scen. 2b Omk. central blødgøring Drift, anlæg og renter -2,4-3,5 (-2,4) -3,2 (-2,0) Forbrugergevinster Levetid, vaskemaskiner mv. 2,3 2,2 (4,5) 2,2 Energiforbrug 0,04 0,04 (0,3) 0,04 Forbrug af vaskepulver - 1,4 (1,1) 1,4 Midler til vedligehold 0,4 1,0 (2,1) 1,0 Forbrugertid, vedligehold 2,2 2,1 (1,9) 2,1 Midler til afkalkning af bad 0,2 0,2 (0,3) 0,2 Sæbe til personlig hygiejne - 0,2 (0,4) 0,2 Forbrugeromkostninger Hjertekarsygdomme - - (-) -1,1 (-1,9) Huller i tænderne -1,8-1,7 (-1,7) -1,6 Forvridningseffekter Skatteforvridning -0,02 0,02 0,02 Andet Rensningsanlæg m.m. 0,06 0,06 (0,1) 0,06 (0,1) Total, kr./m3/år 0,9* 1,9 (6,6) 1,3 Total, mio. kr./år 1,1 6,2 4,6 *Denne gevinst tilfalder kun den del af forsyningsområdet, som får vand fra Hofor

12 3. Gevinster og omkostninger Samlet overblik over de beregnede gevinster og omkostninger Størrelserne for de resterende kategorier er som omtalt i introduktionen baseret på Cowi (2014), Witteveen & Bos (2005) og Hillenbrand (2004). Der er i flere tilfælde foretaget trianguleringer mellem de 3 studier, hvor dette findes velbegrundet, og i enkelte tilfælde er gevinster/omkostninger lagt til eller fjernet, hvor forholdene taler for dette. Cowis estimat for drift, anlæg og renter for ionbytningsmetoden samt omkostningen for hjertekarsygdomme er hentet fra Cowi (2011), eftersom Cowi (2014) ikke inkluderer ionbytningsteknologien. For pellet-teknologien bygger Cowi (2014) på den mere omfattende Cowi (2011), og begge rapporter er derfor benyttet. Gevinster og omkostninger fra tidligere år er fremskrevet til 2015-priser. Det fremgår af oversigten i Tabel 1 på forudgående side, at det samlede resultat for husholdninger er en nettogevinst på 1,9 kr./m3 hhv. 1,4 kr./m3 vand for pelletmetoden (scenarie 2a) hhv. ionbyttermetoden, hvilket er betydeligt mindre end de 6,6 kr./m3 som Cowi har estimeret for pellet-metoden i HOFORs forsyningsområde. De totale nettogevinster viser en årlig gevinst på 1,1 mio. kr. i scenarie 1, 6,2 mio. kr. i scenarie 2a og 4,6 mio. kr. i scenarie 2b. Scenarie 2a er således det foretrukne scenarie. Grunden til at scenarie 2a er bedre end scenarie 2b er, at pellet-metoden trods de højere anlægs- og driftsomkostninger undgår de forbrugeromkostninger,der er i forhold til hjerte-kar sygdomme ved ionbyttermetoden De samlet set lavere gevinster i scenarie 1a skyldes for det første, at fordelene bliver lavere i den del af området, der modtager blødgjort vand fra HOFOR, fordi vandet så vil have skiftende hårdhed, når forsyningen veksler mellem hårdt vand fra Ballerup og blødt vand fra HOFOR. Det fjerner den del af forbrugergevinsterne, som forudsætter konstant blødere vand. For det andet skyldes de samlede lavere gevinster ved scenarie 1, at de mange husholdninger i Ballerup, som ikke modtager vand fra HOFOR, vil gå glip af de mindre nettofordele, der trods alt er ved blødgøring. Det fremgår desuden af Tabel 1 samt af bilag 2, at såfremt husholdningernes omkostninger og gevinster i Cowis analyse blev opskrevet til deres fulde gevinst af forbruget ville den økonomiske gevinst beregnet i vores analyse være omtrent 1/4 af Cowis. Hvis vores beregninger omvendt blev nedskrevet som i Cowis analyse, ville værdien for husholdninger komme ned omkring nul eller blive negativ. Husholdningernes nettofordele er således ikke i sig selv store nok til at kunne begrunde blødgøring. Som det fremgår af resultaterne af delopgave 2 er der netop tale om en negativ samfundsøkonomisk nettoeffekt for de mest vandforbrugende virksomheder. Det tilbageværende spørgsmål er derfor, om husholdningernes gevinst opvejer det samlede tab for erhverv inklusive de mange, mindre virksomheder som Deloitte ikke har undersøgt konsekvenserne for. På de følgende sider foretages en nærmere redegørelse for, hvordan vi er kommet frem til estimaterne for husholdninger for hver enkelt post under gevinster og omkostninger.

13 3. Gevinster og omkostninger Anlægs-, drifts- og renteomkostninger som beregnet af Krüger og justeret af Deloitte (1/4) Hvis Forsyning Ballerup skal foretage central blødgøring af vand, vil det kræve investeringer i blødgøringsanlæg på alle fem vandværker. Krüger har i Analyse af muligheder for central blødgøring - Teknisk økonomisk analyse beregnet, hvad det samlet vil koste per m3 vand produceret på hvert af de fem anlæg og med fire forskellige metoder, herunder pellet- og ionbytningsmetoden. Disse beregninger inkluderer både anlægs-, drifts- og renteomkostninger, og er bla. baseret på anlæggenes produktionskapacitet, levetid, energiforbrug, kemikalier og bemanding. Estimaterne for hhv. pellet og ionbytningsmetoden med og uden vandafledningsbidrag fremgår af tabel 2. Tabel 2. Krüger A/S estimerede omkostninger ved blødgøring. Vandværk Ballerup Lautrup Pilegården Måløv Stangkær Pellet, med vandafl. -2,6-2,4-2,9-2,7-4 Pellet, uden vandafl. -2,4-2,2-2,7-2,5-3,7 Ionbytning, med vandafl. -2,3-1,8-2,5-2,2-3,2 Ionbytning, uden vandafl. -1,9-1,6-2,2-2 -2,9 omkostningskomponent ikke kan udelades. Eftersom det må formodes, at Forsyning Ballerup ikke kommer til at levere differentierede priser til forbrugerne, baseret på de forskellige omkostninger på værkerne til blødgøring, beregner Deloitte i tabel 4 en gennemsnitsomkostning for henholdsvis pellet- og ionbytningsmetoden for de fem vandværker, vægtet med den solgte vandmængde fra hvert af værkerne i 2014 vist i tabel 3. Tabel 3. Solgt vandmængde på per værk. Vandværk Ballerup Lautrup Pilegården Måløv Stangkær Solgt vandmængde, m3, tusinde Tabel 4. Vægtede gennemsnitsomkostninger for alle værker. Alle Forsyning Ballerups vandværker Vægtet gennemsnitsomkostning Pellet, med vandafledning -2,7 Pellet, uden vandafledning -2,4 Ionbytning, med vandafledning -2,2 Ionbytning, uden vandafledning -1,9 Disse omkostningsestimater kan sættes i forhold til estimatet i Cowi (2014) på 1,8 kr./m3. Til de 1,8 kr. lægges 0,6 kr. til spildevandsbehandling, som var medregnet i Cowi (2011), men ikke Cowi (2014), således at de fulde omkostninger afspejles. I Cowi (2011) fastslås det, at alle tre metoder bruger ekstra vand, der skal bortskaffes som spildevand (s. 47). Cowi estimerer, at der er et vandspild på ca. 2 pct. ved både pellet- og ionbytningsmetoden som skal produceres og ledes til kloak,og at den samfundsøkonomisk omkostning herved er 0,6 kr./m3. Deloitte vurderer ligeledes, at denne På Hofors værker har Cowi i 2014 estimeret, at det vil koste 1,8 kr./m3 vand for pelletmetoden, mens de i 2011 estimerede 1,5 kr./m3 for ionbytningsmetoden (svarende til 1,6 kr. i 2015). Væsentlige forskelle ligger bl.a. i, at Cowi har anslået én ugentlig arbejdstime ved ionbytningsanlæg til at være tilstrækkeligt, mens Krüger vurderer ti timer som værende nødvendigt. For pelletanlæg anvender Cowi, men det formodes, at Cowi anslår ca. 15 timer, mens Krüger bruger timer per uge. Krüger antager desuden knap dobbelt så stort et energiforbrug ved begge metoder.

14 3. Gevinster og omkostninger Anlægs-, drifts- og renteomkostninger som beregnet af Krüger og justeret af Deloitte (2/4) Krügers rapport udtrykker uvished om hvorvidt der skal betales vandafledningsbidrag (omtalt som spildevandsafgift i Krügers rapport) eller ej, og Deloitte vælger af forsigtighedsgrunde derfor at inkludere vandafledningsbidraget. Følgeligt vil de -2,7 kr. og -2,2 kr. fra tabel 4 blive anvendt i de videre beregninger. Deloitte har efter dialog med Krüger foretaget en række justeringer i forhold til Krügers estimater. Justeringerne gennemgås på de følgende sider i punkt a-e. Justeringerne resulterer i en samlet vægtet pris for pellet- og ionbyttermetoden på Forsyning Ballerups værker på hhv. 4,4 kr./m3 og 3,8 kr./m3, når der er foretaget opregning til køberpriser som det kræves i samfundsøkonomiske analyser, Som det fremgår af Tabel 5 til højre vil prisen yderligere blive reduceret til 3,5 kr./m3 hhv. 3,2 kr./m3, når der tages højde for, at 44 % af det blødgjorte vand i Ballerups forsyningsområde leveres af Hofor til en formodet pris på 2,4 kr./m3. Tabel 5. Nettogevinster sammenlignet med nulscenariet (kr./m 3 ) Kategori Scen. 1 Scen. 2a Scen. 2b Omk. central blødgøring Drift, anlæg og renter -2,4-3,5 (-2,4) -3,2 (-2,0) Forbrugergevinster Levetid, vaskemaskiner mv 2,3 2,2 (4,5) 2,2 Energiforbrug 0,04 0,04 (0,3) 0,04 Forbrug af vaskepulver - 1,4 (1,1) 1,4 Midler til vedligehold 0,4 1,0 (2,1) 1,0 Forbrugertid, vedligehold 2,2 2,1 (1,9) 2,1 Midler til afkalkning af bad 0,2 0,2 (0,3) 0,2 Sæbe til personlig hygiejne - 0,2 (0,4) 0,2 Forbrugeromkostninger Hjertekarsygdomme - - (-) -1,1 (-1,9) Huller i tænderne -1,8-1,7 (-1,7) -1,6 Forvridningseffekter Skatteforvridning -0,02 0,02 0,02 Andet Rensningsanlæg m.m. 0,06 0,06 (0,1) 0,06 (0,1) Total, kr./m3/år 0,9* 1,9 (6,6) 1,3 Total, mio. kr./år 1,1 6,2 4,6 *Denne gevinst tilfalder kun den del af forsyningsområdet, som får vand fra Hofor

15 3. Gevinster og omkostninger Anlægs-, drifts- og renteomkostninger som beregnet af Krüger og justeret af Deloitte (3/4) a) Ombygning på eksisterende vandværker Krüger oplyser, at tilkobling af blødgøringsanlæg i de fleste tilfælde vil nødvendiggøre ombygning af eksisterende udstyr og/eller anlæg. Omfanget af omkostninger til ombygning vil dog variere meget fra anlæg til anlæg, og det vil kræve yderligere undersøgelser at estimere konkrete omkostninger for Forsyning Ballerups enkelte anlæg. Det er således en ekstraomkostning, der ikke er indregnet i Krügers estimater vist i tabel 2 på forrige side. Krüger vurderer, at der vil være tale om ekstra investeringer på mellem 25 og 100 %. Vi har derfor valgt at opjustere anlægsomkostningsdelen med 25 %, hvilket ligger tæt op af de estimerede bygningsudgifter i Cowi (2011). Krügers basisomkostninger for Forsyning Ballerup forhøjes derfor med 0,2 kr./m3. Grundet det store spænd i ekstraomkostningen på %, foretages der i kapitel 5 en følsomhedsanalyse, hvor der anvendes 100 % ekstra investeringsomkostninger til ombygning. hvilket derfor forøger omkostningen ved blødgøring af vand med 0,2 kr./m3 ift. Krügers basisomkostninger for Forsyning Ballerup. c) Omkostninger fordelt på forbrugt vand Beregningerne fra Krüger A/S fordeler de samlede omkostninger ud over den producerede mængde vand. Brugerbetalingen vil imidlertid påføres den forbrugte mængde. Den forbrugte mængde er mindre end den producerede mængde på grund af vandtab, og Krügers omkostningstal opjusteres derfor med 6 %, svarende til en gennemsnitlig stigning på cirka 0,2 kr./m3 ift. Krügers basisomkostninger for Forsyning Ballerup.. b) Direkte værditab ved vandspild i blødgøringsprocesserne Det i punkt b) omtalte vandspild udgør i sig selv et tab, eftersom Forsyning Ballerup vil skulle oppumpe og producere ekstra vand som kompensation for det spildte. Krüger (2015) angiver spildet ved hhv. ionbytning og pelletmetoden for hvert anlæg. I gennemsnit er det ca. 4 % eller 40 liter vand. Vandtabet værdiansættes med en marginal produktionsomkostning for vand på 5,6 kr./m3,

16 3. Gevinster og omkostninger Anlægs-, drifts- og renteomkostninger som beregnet af Krüger og justeret af Deloitte (4/4) d) Omkostninger til arealinddragelse Værdien af arealet hvorpå blødgøringsanlæggene placeres er ikke indregnet i beregningerne fra Krüger A/S. Forsyning Ballerup oplyser, at der ved vandværkerne i Måløv og Stangkær skal købes nyt areal, mens der ved de tre andre vandværker er rigeligt ekstra plads, som ikke vil kunne have anden anvendelse. Der tillægges derfor kun omkostninger til arealinddragelse for Måløv og Stangkær. Arealets værdi estimeres ud fra oplysninger på boliga.dk om grundværdier for huse i de to byområder. Kvadratmeterværdien ganges dernæst med det antal m2 Krüger A/S har vurderet nødvendigt for de to anlæg, hhv. 70 og 60 m2. For hvert anlæg inkluderes et udenomsareal på 50 m2. Dette forøger prisen per m3 forbrugt vand med 0,03 og 0,13 kr. i hhv. Måløv og Stangkær. Samlede omkostninger for produktion af blødgjort vand fra Forsyning Ballerup og HOFOR På baggrund af ovenstående justeringer, som er afstemt på baggrund af dialog med Krüger, samt nettoafgiftsfaktoren (se punkt i) estimeres de vægtede omkostninger til central blødgøring på Forsyning Ballerups værker at være 4,2 kr./m3 for pellet-metoden henholdsvis 3,4 kr./m3 for ionbytter-metoden. I Scenarie 2a og 2b vil ca. 44 pct. af det blødgjorte vand dog komme fra Hofor, hvilket på baggrund af Cowis analyser kan forventes leveret til en meromkostning på 2,4 kr./m3 inkl. omkostninger til ekstra vandforbrug og spildevand Det bemærkes, at HOFOR i samarbejde med COWI (2014) har estimeret, at de kan levere vandet til en gennemsnitlig meromkostning på 1,8 kr./m3. Dette estimat inkluderer dog ikke omkostninger i forbindelse med vandspild, herunder afledning til kloak, som COWI tidligere har opgjort til ca. 0,6 kr./m3 (se s. 13 i nærværende rapport). Dette tillæg kan der efter Deloittes opfattelse ikke ses bort fra, da blødgøringsmetoderne pellet og ionbytning begge vil være forbundet med et vandspild ifm. med regenereringen af anlæggene. Det er muligt, at noget at dette vandspild kan recirkuleres, eller udledes direkte til havet, men heller ikke disse alternativer vil være omkostningsfrie, ligesom det altid vil koste noget på vandværket at producere den ekstra mængde vand, der skal bruges til regenerering. Deloitte afviser ikke, at omkostningerne evt. kan være lavere end de 0,6 kr./m3 hos HOFOR, men der vil helt sikkert være en omkostning, og i fravær at et alternativt estimat for denne tillægges de 0,6 kr./m3 fra COWI (2011). Deloitte bemærker endvidere, at der i både COWI 2011 og 2014 er regnet med en utidssvarende nettoafgiftsfaktor på 1,17. Finansministeriet anvender i dag en nettoafgiftsfaktor på 1,32, dvs. estimatet for den samfundsøkonomiske anlægs- og driftsomkostning på 1,8/ kr./m3 hos HOFOR skal opjusteres med ca. 13 pct. Deloitte har dog undladt at gøre dette, idet forudsættes dækket af den ovenfor omtalte tillæg på 0,6 kr./m3, der som nævnt kan reduceres, hvis HOFOR kan finde billigere måder at komme af med spildevandet.

17 3. Gevinster og omkostninger effekter der påvirker flere kategorier Beregningerne tilpasses Forsyning Ballerups situation Den samlede gennemsnitlige omkostning for blødgjort vand i Ballerups forsyningsområde bliver derfor 3,4 kr./m3 for scenarie 2a henholdsvis 3,0 kr./m3 for scenarie 2b. Forbrugergevinsterne og omkostningerne i Cowi (2014) tilpasses til Forsyning Ballerups område ved at tage hensyn til sammensætningen af husholdningstyper, som har lidt forskellige nettogevinster. e) Sammensætning af boligtyper: Gevinster og omkostninger per m3 vand hos husholdninger er i Hofor-analysen opgjort efter hvor meget vand der forbruges i henholdsvis enfamiliehuse (kan også benævnes enkeltboliger ) og etageboliger. Gevinster og omkostninger skal derfor tilpasses til det samlede forbrug for hver boligkategori i Forsyning Ballerups forsyningsområde. Hos Forsyning Ballerup står enfamiliehuse for 32 % af det samlede forbrug, mens etageboliger står for 38 %. De tilsvarende tal i Hofors område er 11 % og 52 %. Omkostninger og gevinster per m3 vand skaleres derfor, så de passer til sammensætningen af forbrug i Ballerups forsyningsområde. Sammenlignet med Cowis analyse skaleres gevinsterne og omkostningerne derudover op, så de afspejler de fulde effekter for husholdninger, hvoraf 32/(32+38) = 46 % afholdes i enfamiliehuse og 38/(32+38) = 54 % afholdes i etageboliger. Generelt er der en anelse større gevinster for enfamiliehuse end for etageboliger. Eftersom en større andel af husholdningers forbrug i Ballerups forsyningsområde afholdes af enfamiliehuse, er gevinsterne på denne baggrund derfor større f) Reduktion af hårdhed Konsekvenserne af blødgøring af vand er proportionale med hvor meget vandets hårdhed reduceres. Den seneste analyse for Hofor antager beregningsmæssigt en reduktion af hårdheden fra 18 dh til 8 dh, altså en reduktion på 10 dh. På Forsyning Ballerups værker vil man i givet fald reducere hårdheden til 10 dh, men hvor stor en reduktion der er tale om, afhænger af udgangspunktet. Hårdheden af vandet fra Forsyning Ballerups fem vandværker er dog ikke ens, og der beregnes derfor en gennemsnitlig hårdhed, vægtet med de producerede mængder på hvert anlæg. Det vægtede gennemsnit er 18,4 dh, og der vil således blive tale om en reduktion på 8,4 dh. Derfor vil visse gevinster og omkostninger kun være 84 % af størrelsen i Hofor-analysen. Vand leveret af Hofor giver lidt større gevinster, da reduktionen af hårdhed for denne del er fra 19 dh til 10 dh. Tabel 6. Produceret vand og hårdhed på vandværker # Navn m 3 vand, tusinde dh år Ballerup Måløv Stangkær Pilegården Lautrup Skovvejen (Hofor) Hanevad (Hofor) 47 10

18 3. Gevinster og omkostninger effekter der påvirker flere kategorier og justeres for generelle samfundsøkonomiske faktorer g) Fremskrivning For at kunne sammenligne gevinster og omkostninger estimeret i forskellige år, fremskrives størrelser fra år før år 2015 til Dette gøres vha. prisindeksering baseret på Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks. h) Nettoafgiftsfaktor Omkostningen til anlæg, drift og renter er målt i faktorpriser, dvs. priser eksklusive moms o.l. Når priserne skal indregnes i det samlede samfundsøkonomiske resultat, ganges med den aktuelle nettoafgiftsfaktor på 1,325 for at opregne til køberpriser. Denne omregning fra faktorpriser til køberpriser foretages af hensyn til, at det samfundsøkonomiske resultat afspejler scenariets betydning for hele samfundets velfærd målt ved borgernes forbrugsmuligheder, jf. Finansministeriet (1999), afsnit 3.3. Deloitte bemærker endvidere, at der i både COWI 2011 og 2014 er regnet med en utidssvarende nettoafgiftsfaktor på 1,17. Finansministeriet anvender i dag en nettoafgiftsfaktor på 1,32, dvs. COWIs estimatetr for de samfundsøkonomiske anlæg- og driftsomkostninger for central blødgøring skal opjusteres med ca. 13 pct

19 3. Gevinster og omkostninger Beskrivelse af de enkelte gevinster Levetid for husholdningsapparater og installationer Mindre kalkindhold i vandet kan betyde mindre tilkalkning af apparater og installationer, som bruger vand. Dette kan igen betyde, at apparaterne og installationerne skal udskiftes sjældnere, fordi der går længere tid, før de kalker til. I Cowi (2014) regnes der med levetidsgevinster for kaffemaskiner, elkedler, vaskemaskiner, opvaskemaskiner, toiletter, vandhaner, vandvarmere og varmtvandsbeholdere. Samtidigt regnes der dog også med en vedligeholdelsesbesparelse i form af et mindre forbrug af afkalkningsmidler samt mindre tid brugt på afkalkning. Når forbrugerne mindsker deres vedligeholdelse (afkalkning) af husholdningsapparater som følge af langsommere tilkalkning, vil den effektive tilkalkning forblive relativt uændret, hvilket alt andet lige må betyde, at levetiden ikke ændres. Til sammenligning indregner Witteveen & Bos (2005) og Hillenbrand (2004) ingen levetidsbesparelser overhovedet, kun vedligeholdelsesbesparelser. Modsat Cowi, indregner vi derfor ikke en levetidsbesparelse for kaffemaskiner og elkedler, hvilket mindsker den opskalerede levetidsgevinst med 0,5 kr./m3 vand sammenlignet med Cowis estimat. Levetidsbesparelsen på opvaskemaskiner trækkes fra på tilsvarende vis, eftersom Cowi (2014) allerede indregner en besparelse på salt til opvaskemaskinens eget blødgøringsapparat.. Tabel 7. Nettogevinster sammenlignet med nulscenariet (kr./m 3 ) Kategori Scen. 1 Scen. 2a Scen. 2b Omk. central blødgøring Drift, anlæg og renter -2,4-3,5 (-2,4) -3,2 (-2,0) Forbrugergevinster Levetid, vaskemaskiner mv 2,3 2,2 (4,5) 2,2 Energiforbrug 0,04 0,04 (0,3) 0,04 Forbrug af vaskepulver - 1,4 (1,1) 1,4 Midler til vedligehold 0,4 1,0 (2,1) 1,0 Forbrugertid, vedligehold 2,2 2,1 (1,9) 2,1 Midler til afkalkning af bad 0,2 0,2 (0,3) 0,2 Sæbe til personlig hygiejne - 0,2 (0,4) 0,2 Forbrugeromkostninger Hjertekarsygdomme - - (-) -1,1 (-1,9) Huller i tænderne -1,8-1,7 (-1,7) -1,6 Forvridningseffekter Skatteforvridning -0,02 0,02 0,02 Andet Rensningsanlæg m.m. 0,06 0,06 (0,1) 0,06 (0,1) Total, kr./m3/år 0,9* 1,9 (6,6) 1,3 Total, mio. kr./år 1,1 6,2 4,6 *Denne gevinst tilfalder kun den del af forsyningsområdet, som får vand fra Hofor

20 3. Gevinster og omkostninger Beskrivelse af de enkelte gevinster Levetid for husholdningsapparater og installationer (fortsat ) Dette mindsker den opskalerede levetidsgevinst med cirka 1,1 kr./m3 vand Vaskemaskiner forventes derimod at få en levetidsgevinst, eftersom afkalkning af disse er mindre tilgængelig. Med et lavere kalkindhold vil forbrugere sjældnere opleve, at vaskemaskinen ikke virker, og vil derfor og sjældnere udskifte den. I Cowi (2014) antages det dog, at den eneste grund til udskiftning af vaskemaskiner er tilkalkning. I en følsomhedsanalyse anfører Cowi dog, at der kan være andre grunde til at maskinen udskiftes, eksempelvis at kalkuafhængige dele, såsom elektroniske dele, går i stykker. Forbrugere kan desuden også tænkes at udskifte vaskemaskinen, for at få en ny model. Fx viser flere undersøgelser, at det henset til det lavere energiforbrug som kan opnås med en ny model allerede kan betale sig at udskifte vaskemaskiner efter ca. 10 år. I forlængelse af ovenstående finder vi, at det er mest relevant at antage, at tilkalkning er én af årsagerne til udskiftning af vaskemaskiner, men at det ikke er den eneste grund til udskiftning af vaskemaskiner, og derfor mindskes den opskalerede levetidsgevinst fra 1 til 0,5 kr./m3 vand (som indgår som en del af den totale gevinst ikategorien Levetid for husholdningsapparater og installationer ). Toiletter og vandhaner antages ligeledes at blive udskiftet af andre årsager end tilkalkning, fx for at få et mere moderne design eller ved restaurering, og den opskalerede levetidsgevinst mindskes med 0,5 kr./m3 vand. Dog vil der være en vedligeholdelsesbesparelse i form af sjældnere fjernelse af kalk fra cisternen. 1/3 af levetidsgevinsten på 0,5 kr./m3 er derfor medregnet som mål for den sparede vedligeholdelse. Den resterende levetidsgevinst i denne kategori på 1,9 kr./m3 vand udgøres således af forlænget levetid på vandvarmere, varmtvandsbeholdere og vaskemaskiner, samt en tillagt gevinst fra vedligeholdelsesbesparelse for toiletter

21 3. Gevinster og omkostninger Beskrivelse af de enkelte gevinster Energiforbrug i husholdningsapparater Energiforbruget i husholdningsapparater er i Cowi (2014) vurderet til at kunne reduceres med 5 %, fordi mindre tilkalkning betyder større energieffektivitet. Man kan dog argumentere for, at siden der indregnes mindre vedligeholdelse af opvaskemaskiner, elkedler og kaffemaskiner, vil tilkalkningen af disse apparater være den samme, og derfor vil der ikke være en energigevinst. For vaskemaskiner, hvor det ikke antages at blødere vand vil føre til mindre vedligeholdelse, vil der dog være en gevinst på energiforbruget. Cowis estimat er desuden baseret på en elpris på 0,54 kr. per kwh ekskl. afgifter, hvilket er knapt dobbelt så højt som den gennemsnitlige elpris ekskl. afgifter fra år 2000 til 2015 og mere end dobbelt så højt som prisen fra 2014 til 2015 (ens.dk). Hillenbrand (2004) estimerer en energibesparelse på 0,31 kr./m3. Witteveen & Bos (2005) udelader denne energibesparelse. På denne baggrund vurderer Deloitte, at den i Cowi (2014) estimerede energibesparelse på 0,2 kr./m3 før skalering skal justeres ift. energiprisen fra år samt ift. at det kun er vaskemaskiner der får denne besparelse. Opskaleret til gevinsten ved en hel m3 vand er energibesparelsen dermed 0,04 kr./m3. Forbrug af vaskepulver Mængden af vaskepulver kan og bør mindskes, når vandet er blødere, jf. vaskepulverproducenters vejledninger. I Cowi (2014) vurderes denne besparelse at være 40 % ved sænkning på 10 dh, hvilket giver en besparelse på 0,8 kr./m3 vand, og 1,3 kr. efter opskalering til fuld gevinst. Estimatet i Hillenbrand (2004) er lidt mindre med 0,75 kr./m3 vand, når 2004-tallet er fremskrevet, men det er stadig ikke langt fra. I Witteveen & Bos (2005) antages en vaskepulverbesparelse på 42 % ved en sænkning på 10 dh, hvilket ligger meget tæt op af de 40 %. De 0,8 kr. (opskaleret 1,3 kr.) beholdes derfor i nærværende rapport. I scenarie 1 vil hårdheden i vandet svinge mellem 18,4 i gennemsnit i Forsyning Ballerups leverancer og 10 i Hofors. Forbrugerne forventes ikke at tilpasse sig hårdheden på de forskellige tidspunkter, og de vil derfor være nødt til konstant at bruge en vaskepulvermængde svarende til hårdt vand. Der vil derfor ingen gevinst være for vaskepulver i scenarie 1. Omvendt kan man argumentere for, at der ligefrem skulle være en omkostning forbundet med den meget svingende hårdhedsgrad, eftersom en stor sæbemængde benyttet til blødt vand ifølge Teknologisk Institut kan efterlade sæberester i tøjet ligesom sæbebakken i vaskemaskinen kan skumme over

22 3. Gevinster og omkostninger Beskrivelse af de enkelte gevinster Afkalkningsmidler og kemikalier til vedligehold af husholdningsapparater I denne kategori er mindre forbrug af opvaskemaskinesalt og afkalkningsmiddel til kaffemaskiner og elkedler inkluderet. Besparelsen til varmtvandsbeholdere er derimod trukket fra, eftersom der allerede er indregnet en levetidsgevinst for varmtvandsbeholdere. Beregningen af vedligeholdelsesbesparelsen for varmtvandsbeholdere er ikke vist i Cowi (2014). Denne størrelse kan dog isoleres ved at beregne besparelsen på opvaskemaskinesalt ud fra et prisgennemsnit fra fire online forhandlere på 14 kr. per kg, en antagelse om et månedligt forbrug på 1 kg per opvaskemaskine og fire personer per opvaskemaskine. Witteveen & Bos estimerer, at en reduktion på 10 dh mindsker saltbehovet i opvaskemaskiner med 65,5 %, og sammen med det årlige forbrug per person i Forsyning Ballerups område på 35 m3 kan besparelsen på opvaskemaskinesalt beregnes til 0,8 kr./m3. På lignende vis beregnes besparelsen til kalkfjerner til elkedler og kaffemaskiner. Dette gøres dog ud fra oplysninger i Cowi (2011), til 0,4 kr./m3. Besparelserne på salt og kalkfjerner summerer til 1,0 kr./m3, og denne sum reskaleres ikke, da det er en direkte beregnet gevinst. Modsat Cowi (2014) indregnes således ikke vedligeholdelsesbesparelse på varmtvandsbeholdere, fordi der allerede er indregnet en levetidsgevinst for dette produkt. I scenarie 1 er der ligeledes en besparelse på kalkfjerner, men der er ikke nogen besparelse på opvaskemaskinesalt. Dette skyldes, at forbrugerne ligesom når de doserer sæbe til vaskemaskinen ikke forventes at have løbende kendskab til vandets hårdhed. De er derfor nødt til hele tiden at have indstillet opvaskemaskinens egen blødgører til hårdt vand, og derved mistes besparelsen på opvaskemaskinesalt Forbrugertid på vedligehold Med en mindsket kalkmængde tilkalkes elkedler og kaffemaskiner langsommere, og derfor vil forbrugere kunne vedligeholde mindre. Denne kategori regnes også med i Witteveen & Bos (2005), og der antages en tidsbesparelse på 67 til 74 %, hvilket er lidt over de cirka 45 % tidsbesparelse i Cowi (2011). Kategorien er ikke med i Hillenbrand (2004). Deloitte vurderer, at den generelle tilpasning af gevinsten beskrevet på side 16 til 17 er tilstrækkelig for denne kategori

23 3. Gevinster og omkostninger Beskrivelse af de enkelte gevinster Rengøringsmidler til afkalkning af badeværelser Blødere vand betyder mindre kalk i badeværelser, og dermed mindre forbrug af kalkfjerner i badeværelser. Cowi (2011) vurderer 33 % mindre mængde, hvilket er en besparelse på 0,2 kr./m3 vand efter skalering. Witteveen & Bos estimerer 58 % mindre forbrug og Hillenbrand (2004) estimerer en besparelse på 0,05 kr./m3 vand. Cowis estimat ligger således i midten af estimaterne fra Holland og Tyskland, og ændres ikke, ud over de generelle tilpasninger beskrevet på side 16 til 17. Sæbe og shampoo til personlig hygiejne Ved brusebad og håndvask vil mængden af sæbe og shampoo kunne mindskes, hvis vandet bliver blødere. Den opskalerede besparelse hos Cowi (2014) er 0,4 kr./m3 baseret på en mindskelse på 17 %. Hillenbrand (2004) estimerer besparelsen til at være 0,03 kr./m3 mens Witteveen & Bos (2015) ikke indregner denne effekt. Deloitte benytter et gennemsnit mellem estimaterne fra Hillenbrand (2004) og Cowi (2014) (begge fremskrevet til 2015) på 0,2 kr./m3. I scenarie 1 forventes forbrugeren igen ikke at have løbende kendskab til vandets hårdhed, og derfor vil de ikke kunne tilvænne sig at bruge mindre sæbe og shampoo

24 3. Gevinster og omkostninger Beskrivelse af de enkelte omkostninger Hjertekarsygdomme Ved blødgøring med ionbyttermetoden reduceres indholdet af magnesium-ioner i vandet, som forbrugerne efterfølgende drikker. Dette kan have sundhedsmæssige konsekvenser, og WHO (2009) refererer til konsensus blandt eksperter om magnesiums beskyttende virkning mod hjertekarsygdomme. Cowi (2011) baserer et estimat på -1,2 kr./m3 på Rygaard et al. Witteveen (2005) og Hillenbrand (2004) inkluderer ikke sundhedsomkostninger, men disse studier er også fra før WHO (2009). Der er ikke grundlag for at justere estimatet på -1,2 kr./m3, ud over at fremskrive det til en 2015-pris på 1,25 kr./m3, opskalere det til fordele ved 100 % af en m3 vand og vægte omkostningen sammen med nulomkostningen på denne post for vandet fra Hofor. Ved pellet-metoden reduceres indholdet af magnesium-ioner ikke, og omkostningen er derfor nul i scenarie 1 og 2a. Huller i tænderne WHO (2009) konkluderer at de fleste voksne i i-lande ikke indtager den fornødne mængde calcium og/eller magnesium. Det kan derfor medføre en sundhedsmæssig risiko at mindske kalkindholdet i drikkevand. Arvin (2010) estimerer omkostningen til at være 0,2 per m3, hvilket i Cowi (2011) konverteres til 1,3 kr./m3. Grundet manglende information om decimaler, er der ikke grundlag for at ændre de 1,3 kr./m3, ud over de generelle justeringer beskrevet på side 16 til 17, som opjusterer til 1,7 kr./m3. For ionbytningsmetoden udfældes der lidt mindre kalk ift. pelletmetoden Tabel 8. Nettogevinster sammenlignet med nulscenariet (kr./m 3 ) Kategori Scen. 1 Scen. 2a Scen. 2b Omk. central blødgøring Drift, anlæg og renter -2,4-3,5 (-2,4) -3,2 (-2,0) Forbrugergevinster Levetid, vaskemaskiner mv 2,3 2,2 (4,5) 2,2 Energiforbrug 0,04 0,04 (0,3) 0,04 Forbrug af vaskepulver - 1,4 (1,1) 1,4 Midler til vedligehold 0,4 1,0 (2,1) 1,0 Forbrugertid, vedligehold 2,2 2,1 (1,9) 2,1 Midler til afkalkning af bad 0,2 0,2 (0,3) 0,2 Sæbe til personlig hygiejne - 0,2 (0,4) 0,2 Forbrugeromkostninger Hjertekarsygdomme - - (-) -1,1 (-1,9) Huller i tænderne -1,8-1,7 (-1,7) -1,6 Forvridningseffekter Skatteforvridning -0,02 0,02 0,02 Andet Rensningsanlæg m.m. 0,06 0,06 (0,1) 0,06 (0,1) Total, kr./m3/år 0,9* 1,9 (6,6) 1,3 Total, mio. kr./år 1,1 6,2 4,6 *Denne gevinst tilfalder kun den del af forsyningsområdet, som får vand fra Hofor

25 3. Gevinster og omkostninger Forvridningseffekter Skatteforvridning Skatteforvridningseffekter medregnes når en ændret aktivitet medfører en ændring i det offentlige provenu. Hvis provenueffekten er negativ vil det offentlige skulle indkræve andre skatter for at opnå balance, hvilket antages at have en negativt samfundsøkonomisk effekt på 20 pct. af provenueffekten, da de øgede skatter mindsker arbejdsudbuddet og omvendt hvis provenueffekten er positiv. Blødgøring af vand vil øge det offentliges indtægter fra vandværker, idet de øger eget forbrug af vand og dermed betaling af spildevandsafledningsbidrag, som indeholder afgifter, samt øger elforbruget, der ligeledes medfører øget afgiftsbetaling. Afgiftsindtægten fra private forbrugeres elforbrug vil derimod mindskes, men denne effekt er relativt set mindre Blødere vand vil desuden medføre mindre forbrug af husholdningsmaskiner og midler til vedligeholdelse og rengøring, hvilket påvirker det offentliges momsregnskab. Pengene som private sparer på dette område, antages imidlertid at blive forbrugt på andre momsbelagte varer, hvorfor disse effekter går nogenlunde lige op. Samlet set går positive og negative skatteforvridningseffekter går næsten lige op, og har en beskeden størrelse på 0,02 kr./m3, bortset fra i scenarie 1, hvor påvirkningen er - 0,02. Tabel 9. Nettogevinster sammenlignet med nulscenariet (kr./m 3 ) Kategori Scen. 1 Scen. 2a Scen. 2b Omk. central blødgøring Drift, anlæg og renter -2,4-3,5 (-2,4) -3,2 (-2,0) Forbrugergevinster Levetid, vaskemaskiner mv 2,3 2,2 (4,5) 2,2 Energiforbrug 0,04 0,04 (0,3) 0,04 Forbrug af vaskepulver - 1,4 (1,1) 1,4 Midler til vedligehold 0,4 1,0 (2,1) 1,0 Forbrugertid, vedligehold 2,2 2,1 (1,9) 2,1 Midler til afkalkning af bad 0,2 0,2 (0,3) 0,2 Sæbe til personlig hygiejne - 0,2 (0,4) 0,2 Forbrugeromkostninger Hjertekarsygdomme - - (-) -1,1 (-1,9) Huller i tænderne -1,8-1,7 (-1,7) -1,6 Forvridningseffekter Skatteforvridning -0,02 0,02 0,02 Andet Rensningsanlæg m.m. 0,06 0,06 (0,1) 0,06 (0,1) Total, kr./m3/år 0,9* 1,9 (6,6) 1,3 Total, mio. kr./år 1,1 6,2 4,6 *Denne gevinst tilfalder kun den del af forsyningsområdet, som får vand fra Hofor

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til NOTAT Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Fra Bo Lindhardt Til Nordvands bestyrelse Kopi til MULIGHEDERNE FOR CENTRAL BLØDGØRING AF DRIKKEVANDET HOS NORDVAND STATUS FEBRUAR 2016 Nordvands

Læs mere

Blødgøring af drikkevand centralt på vandforsyningerne

Blødgøring af drikkevand centralt på vandforsyningerne Blødgøring af drikkevand centralt på vandforsyningerne DANVA's Årsmøde 27. maj 2011 Lizzi Andersen 1 Baggrund Hårdhed 1000 m 3 % af sum 5-10 30.896 19,7 10-15 29.159 18,5 15-20 37.347 23,8 20-25 59.148

Læs mere

Blødgøring hvad mener kunderne?

Blødgøring hvad mener kunderne? Blødgøring hvad mener kunderne? En præsentation af kundeundersøgelser blandt private forbrugere og erhvervsvirksomheder i København 2011-2012 Dorthe von Bülow, Ejerrelationer Københavns Energi og de fusionerede

Læs mere

2 Generelle forudsætninger 2. Oversigt over delposter vedr. forbrugsbesparelser 10

2 Generelle forudsætninger 2. Oversigt over delposter vedr. forbrugsbesparelser 10 HOFOR SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING AF VAND TIL HUSHOLDNINGER I HOFOR'S EJERKOMMUNER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk

Læs mere

MINDRE KALK I VANDET. Blødere vand til forbrugerne

MINDRE KALK I VANDET. Blødere vand til forbrugerne MINDRE KALK I VANDET Blødere vand til forbrugerne 2 Mindre kalk i vandet betyder lavere energiforbrug til husholdningsapparater og varmeanlæg. Det giver fx en årlig besparelse på 18,3 mio. kwh for hele

Læs mere

Central blødgøring Teknologi og Tendens. IDA Miljø 7/3 2017

Central blødgøring Teknologi og Tendens. IDA Miljø 7/3 2017 Central blødgøring Teknologi og Tendens IDA Miljø 7/3 2017 Lidt Baggrund Vandets hårdhed i Danmark Total hårdhed: I Danmark ønskes typisk blødgøring til 8 12 dh Størst potentiale for blødgøring i øst /GEUS

Læs mere

Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af drikkevand

Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af drikkevand Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af drikkevand Lizzi Andersen, COWI A/S 1 Indhold Samfundsøkonomisk screening Forhold, der har betydning for resultatet Hvor indgår de sundhedsrelaterede data?

Læs mere

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG 1 GAVNLIGT FOR ØKONOMIEN, MILJØET OG DIN DAGLIGDAG HOFOR vil trække kalken ud af vandet gøre det blødt fordi forbrugerne ønsker det. Blødt vand indebærer nemlig store fordele

Læs mere

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG 1 2 GAVNLIGT FOR ØKONOMIEN, MILJØET OG DIN DAGLIGDAG HOFOR vil trække kalken ud af vandet gøre det blødt fordi forbrugerne ønsker det. Blødt vand indebærer nemlig store fordele

Læs mere

MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND

MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler.

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Dyre dråber. Spildevandsomkostningerne. Highlights:

Dyre dråber. Spildevandsomkostningerne. Highlights: 13. januar 2012 Dyre dråber Highlights: Spildevandsudvalgets rapport er nu blevet offentliggjort. Det fremgår heraf, at de store danske virksomheder betaler alt for meget for at komme af med spildevandet

Læs mere

Blødgøring af drikkevand. Juni 2016 Henrik Juul

Blødgøring af drikkevand. Juni 2016 Henrik Juul STØTTET AF VTU -FONDEN OG MILJØMINISTERIETS PULJE FOR GRØN TEKNOL OGI Blødgøring af drikkevand Juni 2016 Henrik Juul Fordele og ulemper Fordele Næsten halvering af sæbeforbrug Reduceret fosforbelastning

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Blødgøring af drikkevand ved brug af pellet-metoden

Blødgøring af drikkevand ved brug af pellet-metoden Blødgøring af drikkevand ved brug af pellet-metoden Erfaring med adoptering af pelletreaktoren til danske vandværker ved Karsten Jensen Danwatec Oversigt Pille reaktor Hvorfor pellet reaktor? Vores erfaringer

Læs mere

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Til Digitaliseringsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Ref. 1270000438 Rambøll Hannemanns

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af central blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker screening af konsekvenser for virksomheder

Samfundsøkonomisk analyse af central blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker screening af konsekvenser for virksomheder Samfundsøkonomisk analyse af central blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker screening af konsekvenser for virksomheder Afrapportering af delopgave 2 18. november 2015 Indhold 1. Opsummering af

Læs mere

Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg

Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg APRIL 2015 NORDVAND Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Energihandlingsplan for Beskæftigelsesministeriet

Energihandlingsplan for Beskæftigelsesministeriet for Beskæftigelsesministeriet 2008 Oversigt: Grundlag for handlingsplanen side 3 Beskæftigelsesministeriet forbrug side 5 Tekniske besparelsestiltag side 6 Håndbog i energirigtigt indkøb side 20 Energimærke

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1

Læs mere

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK De usynlige skatter er steget voldsomt under VK VK-regeringen har utallige gange advaret om, at en ny socialdemokratisk ledet regeringen vil bryde med skattestoppet, og at skatterne vil stige. Faktum er

Læs mere

Udviklingen i prislofterne i vandsektoren

Udviklingen i prislofterne i vandsektoren Udviklingen i prislofterne i vandsektoren December 2015 SIDE 2 KAPITEL 1 RESUMÉ OG HOVEDKONKLUSIONER Udviklingen i prislofterne i vandsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

Den samlede økonomi. Resume

Den samlede økonomi. Resume Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg

Læs mere

Forholdet mellem m 3 og husholdningspriser ved sammenligning mellem den engelske og den danske vandsektor

Forholdet mellem m 3 og husholdningspriser ved sammenligning mellem den engelske og den danske vandsektor Forholdet mellem m 3 og husholdningspriser ved sammenligning mellem den engelske og den danske vandsektor Besynderlig uoverensstemmelse ved sammenligning af vandpris per m 3 og omkostning per husholdning

Læs mere

Kommunens borgere, institutioner og erhvervsvirksomheder har været sikret vandforsyning i overensstemmelse med den opstillede målsætning.

Kommunens borgere, institutioner og erhvervsvirksomheder har været sikret vandforsyning i overensstemmelse med den opstillede målsætning. REGNSKAB 2004 Bevillingsområde 1.18. Vandforsyning Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Udvalgets sammenfatning og vurdering Kommunens borgere, institutioner og erhvervsvirksomheder har været sikret vandforsyning

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Godkendelse af vandpris og vandafledningsafgift for 2013

Godkendelse af vandpris og vandafledningsafgift for 2013 Til Frederiksberg Kommune 6. november 2013 Godkendelse af vandpris og vandafledningsafgift for 2013 Frederiksberg Vand A/S og Frederiksberg Kloak A/S fremsender her vandprisen for 2014 til kommunalbestyrelsens

Læs mere

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet Til trods for at regeringen indførte skattestoppet i 2001, er priserne på offentligt regulerede ydelser, de såkaldte skjulte skatter, steget

Læs mere

Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån

Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Baggrund og forudsætninger Formålet med dette notat er at vise konsekvenserne for heltidsbedrifternes gældsforhold,

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nørrebrogade 13A 8900 Randers 730-015865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til blødgøring af vandet fra Værket ved Marbjerg ved hjælp af kalkfældning

Ansøgning om tilladelse til blødgøring af vandet fra Værket ved Marbjerg ved hjælp af kalkfældning Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Att.: Maria Ammentorp Sørensen Vandressourcer & Miljø Direkte tlf. 2795 4016 E-mail nebu@hofor.dk Dato 31.07.15 Ansøgning om tilladelse til

Læs mere

Afgørelse om prisloftet for 2013 som følge af spaltningen af Vejen Forsyning A/S (Spildevand) gældende for Vejen Rensningsanlæg A/S

Afgørelse om prisloftet for 2013 som følge af spaltningen af Vejen Forsyning A/S (Spildevand) gældende for Vejen Rensningsanlæg A/S Vejen Rensningsanlæg A/S Att.: Anja Myrhøj Nytofte-Bæk Grønhøjgade 45 6600 Vejen 16.april 2014 Sag 13/02607 Afgørelse om prisloftet for 2013 som følge af spaltningen af Vejen Forsyning A/S (Spildevand)

Læs mere

Vandeffektive hospitaler Vandaudit og potentialer for vandbesparende teknologi

Vandeffektive hospitaler Vandaudit og potentialer for vandbesparende teknologi Vandeffektive hospitaler Vandaudit og potentialer for vandbesparende teknologi Christian Johansen (Enhedschef, Hvidovre Hospital) Temadag om hospitalsspildevand, vandeffektivitet og vandteknologi d. 4.

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket

Forudsætninger for beregning af Energimærket Energimærke nr.: E05-00014-0034 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 02 Apr 2005 Ejendommens BBR nr.: 217 240034 001 Byggeår: 2004 Anvendelse: Rækkehus Ejendommens adresse: Vandværkevej 28, 3490 Kvistgård

Læs mere

Fælles mål 1 : Tværfaglighed:

Fælles mål 1 : Tværfaglighed: Vands hårdhed Introduktion / Baggrund: Kalk og kridt i Danmarks undergrund har i årtusinder haft vekslende betydning for samfundsøkonomien. I stenalderen var flinten i kridtet et vigtigt råstof til fremstilling

Læs mere

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen for Lægemiddelstyrelsen 2009 Grundlag for handlingsplanen Udsnit af cirkulærets tekst Denne handlingsplan er baseret på Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Den nedenstående tekst

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...

Læs mere

Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VAND. Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima

Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VAND. Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VAND Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima HVORFOR SKAL VI SPARE PÅ VANDET? Det koster fra 20 til 80 kr. pr. m 3 Ressourcer Vandløb løber tør om

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Scandiagade 3 8900 Randers 730-017150-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Krav til det offentliges indkøb af transport

Krav til det offentliges indkøb af transport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Business case 150 kv-kabellægning mellem Jyl- land og Fyn og demontering af luftledninger Indholdsfortegnelse

Business case 150 kv-kabellægning mellem Jyl- land og Fyn og demontering af luftledninger Indholdsfortegnelse Business case 150 kv-kabellægning mellem Jylland og Fyn og demontering af luftledninger 21. maj 2014 SLE/DGR Indholdsfortegnelse 1. Indstilling... 2 2. Baggrund... 3 3. Beskrivelse af løsninger... 3 3.1

Læs mere

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse AR B E J DS P AP I R 17. marts 2014 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse 1. Indledning I forbindelse med konkrete virkemidler til at fremme

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Omkostningsvurdering. Processuelle Netværksmøder

Omkostningsvurdering. Processuelle Netværksmøder Omkostningsvurdering af Processuelle Netværksmøder Oktober 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Havrevænget 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-005463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

UDBUDSANNONCE. Vandpris pr. m³, inkl. moms kr. 46,56 Brøndby Kommune Elpris pr. kwh, inkl. moms og afgifter kr. 2,5171 DONG Energy

UDBUDSANNONCE. Vandpris pr. m³, inkl. moms kr. 46,56 Brøndby Kommune Elpris pr. kwh, inkl. moms og afgifter kr. 2,5171 DONG Energy UDBUDSANNONCE Tranemosegård afd. 12, Gillesager/Lindeager, står for at skulle udskifte sine vaskerimaskiner. Interesserede leverandører inviteres hermed til at afgive tilbud i overensstemmelse med de i

Læs mere

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk MARTS 2016 HOFOR REVIDERET 31. MARTS 2016 Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING INDHOLD 1 Indledning 5 1.1 Anmodning om godkendelse

Læs mere

Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S gældende for Ringkøbing-Skjern Renseanlæg

Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S gældende for Ringkøbing-Skjern Renseanlæg Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S Att.: Hans A. Schmidt Østergade 130 6900 Skjern Den 20. april 2015 Sag nr. 14/05486 Deres ref.rlj/pmo Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2015-15740-15.0 10. marts 2016 Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Baggrund Det er politisk aftalt, at grundbeløbet til decentral kraftvarme

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Hørsholm Vand ApS (Vand) Att.: Gitte Benner Storm Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Den 3. oktober 2014 Sag nr. 14/04229 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Priser for drikkevand og afledning af spildevand. Forsyningssekretariatet

Priser for drikkevand og afledning af spildevand. Forsyningssekretariatet Priser for drikkevand og afledning af spildevand i 2014 Forsyningssekretariatet Juli 2015 Priser for drikkevand og afledning af spildevand i 2014 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Undertegnede. Adresse: Har på ejendommen

Undertegnede. Adresse: Har på ejendommen Ansøgning om eftergivelse af vandafgift i forbindelse med vandspild hos private forbrugere 1. Forbrugeren (udfyldes tydeligt - evt. med blokbogstaver) Undertegnede Adresse: Har på ejendommen den konstateret

Læs mere

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode Notat 23. september 2014 Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug Finansministeriet har konstateret, at de hidtidige beregninger af fordelingsvirkninger

Læs mere

NOTAT. Dato: 28.02.2013. Vedr.: Solceller på Stilling Skole. Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk

NOTAT. Dato: 28.02.2013. Vedr.: Solceller på Stilling Skole. Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk NOTAT Dato: 28.02.2013 Vedr.: Solceller på Stilling Skole Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk Byg & Ejendom Dir. tlf.: 8794 7715 Fax: 8689 1596 Knudsvej 34 8680 Ry Skanderborg

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort. Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Etablering af nyt kommunalt administrationscenter på Skanderborg Fælled

Etablering af nyt kommunalt administrationscenter på Skanderborg Fælled Skanderborg Kommune Etablering af nyt kommunalt administrationscenter på Skanderborg Fælled Efter aftale med Skanderborg Kommune har vi foretaget en totaløkonomisk beregning i forbindelse med etablering

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1001 liter Fyringsgasolie, 50 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1001 liter Fyringsgasolie, 50 kwh el SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lyngbyvej 301 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2900 Hellerup BBR-nr.: 157-120255 Energikonsulent: Jan Chrillesen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

FarmTest - Kvæg nr. 11-2003. CIP-vaskeanlæg

FarmTest - Kvæg nr. 11-2003. CIP-vaskeanlæg FarmTest - Kvæg nr. 11-2003 CIP-vaskeanlæg CIP-vaskeanlæg Af Mads Urup Gjødesen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Titel: CIP-vaskeanlæg Forfatter: Konsulent Mads Urup Gjødesen,

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget

A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget I dette afsnit undersøges det hvilken økonomisk gevinst, der på længere sigt kan opnås ved at investere i det dimensionerede solfangeranlæg. Dette indebærer

Læs mere

Bilag 1.2. Bestyrelsesformand Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem

Bilag 1.2. Bestyrelsesformand Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem Referat: Bestyrelsesmøde d. 28.09.2015 For selskaberne Furesø Forsyning A/S, Furesø Spildevand A/S Knud Bro Alle 1, 3660 Stenløse, kl. 17.00 19.00. Bilag 1.2 Deltagere: Mødeleder Referent Susanne Mortensen

Læs mere

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark Til Energinet.dk Markedets aktører Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark 1. Indledning Dette notat redegør for den bagvedliggende analyse

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndervang 42 Postnr./by: 2670 Greve BBR-nr.: 253-081740 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13.

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. april 2016 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart

Læs mere

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for

Læs mere

CO2LIGHT A/S præsenterer. Kombineret LED-belysning og solcelleanlæg til Blenstrup Hallen i Rebild Kommune

CO2LIGHT A/S præsenterer. Kombineret LED-belysning og solcelleanlæg til Blenstrup Hallen i Rebild Kommune CO2LIGHT A/S præsenterer Kombineret LED-belysning og solcelleanlæg til Blenstrup Hallen i Rebild Kommune Carsten Tilm 16.11.2012 FORTROLIGT - må ikke videresendes uden CO2LIGHT s tilladelse Foreslålet

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer.

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer. Notat DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE 6. juni 2012 Projekt nr. 206436 Version 4 Dokument nr. 123057003 Version 4 Udarbejdet af MST Kontrolleret af PFK Godkendt af RD NIRAS har i vinteren

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Indvendig efterisolering af ydervægge, 26 MWh Fjernvarme 16970 kr. 182605 kr. 10.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Indvendig efterisolering af ydervægge, 26 MWh Fjernvarme 16970 kr. 182605 kr. 10. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nordre Røse Vej 7 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2300 København S BBR-nr.: 101-398218 Energikonsulent: Jan Chrillesen Programversion: EK-Pro,

Læs mere