Vejledning til brug af datasættet Kend dit optageområde
|
|
- Kristian Ibsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning til brug af datasættet Kend dit optageområde I denne vejledning gennemgås baggrunden for og formålet med datasættet, tabellernes opbygning, datas oprindelse samt konkrete kommentarer, kilder og opmærksomhedspunkter ift. de enkelte tabeller. Det anbefales at læse afsnittene om 1 (Formål), 2 (Tabellernes opbygning) og 3 (Datas oprindelse), inden datasættet tages i brug. Afsnittene om de enkelte tabeller (afsnit 4) kan bruges som opslagsværk, hvis der opstår spørgsmål ifm. brugen af datasættet. Datasættet Kend dit optageområde er vejledende. Der kan således forekomme fejl i datasættet. Hvis du opdager en fejl eller i øvrigt har spørgsmål eller kommentarer bedes du henvende dig til fagpolitisk konsulent Kristian Eskildsen på tlf eller kristianeskildsen@dsr.dk. Dansk Sygeplejeråd kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl i datasættet. 1. Formål Datasættet Kend dit optageområde er udarbejdet med det formål at give tillidsrepræsentanter m.fl. et redskab til at opsøge viden om en række sundhedsmæssige, økonomiske og demografiske forhold i deres optageområder. Brug datasættet til at hente inspiration og argumentation i forbindelse med forhandlinger, eller tag datasættet frem, når der dukker et nyt emne op på dagsordenen i regionsrådet, på arbejdspladsen eller i medierne, og undersøg om der er nogle tal, som kan give dig viden og dokumentation om forholdene i dit optageområde. Målsætningen har kort sagt været at sætte tal på en række af de udfordringer, der påvirker de regionalt ansatte sygeplejersker, hvad enten det gælder folkesundhed, demografi eller noget helt tredje. Datasættet er eksempelvis brugbart i forbindelse med: - Arbejdet med de regionale budgetforhandlinger i MED-udvalgene - De daglige drøftelser om faglighed og arbejdsmiljø i MED-udvalgene - Daglige drøftelser om vilkår for arbejdstid, sygefravær, normeringer etc. - Forhandlinger med arbejdsgivere om løn- og arbejdsvilkår Her kan tallene hjælpe til at sætte nye perspektiver på de diskuterede emner og beslutninger, og bidrage til at eksempelvis tillidsrepræsentanterne kan udfordre beslutningstagerne med konkrete data og kritiske spørgsmål baseret på de indikationer, som datasættet giver. Forhåbentligt kan anvendelsen af datasættet bidrage til at starte en dialog eksempelvis om arbejdspladsens økonomiske prioriteringer og være med til at skabe en bedre overensstemmelse mellem de udfordringer sygeplejersker møder i deres hverdag og de (økonomiske) midler, de får stillet til rådighed til at løse udfordringerne. Vi håber, at du ved hjælp af datasættet kan gå ud og påvirke beslutningstagerne ved at stille en række spørgsmål, der kan udfordre deres holdninger og beslutninger til fordel for det regionale sundhedsvæsen og de regionalt ansatte sygeplejersker. Eksempler på sådanne spørgsmål kunne være: 1
2 Når man kigger på KRAM-faktorerne kan man se, at 4 ud af 5 kommuner i vores optageområde ligger på den forkerte side af landsgennemsnittet, når det gælder borgere, der ryger dagligt, og borgere med et usundt kostmønster. Er vi som hospital gearet til at tage imod disse patienter? Antallet af forebyggelige genindlæggelser inden for 3 dage for personer over 66 år er høj for nogle af kommunerne i vores optageområde. Bør vi tage en fælles drøftelse med disse kommuner om praksis ifm. udskrivning og overdragelse af borgere? I 2024 vil 3 ud af 4 kommuner i vores optageområde have en særligt høj andel borgere over 64 år. Kan hospitalet gøre noget for at sikre, at sygeplejerskerne efteruddannes, så de er rustede til at tage imod disse patientgrupper i fremtiden? Ud over at sætte tal på en række kendte faktorer og problemstillinger, har datasættet også til formål at introducere en række alternative faktorer, som kan være med til at kvalificere diskussionen om (økonomiske) prioriteringer på sundhedsområdet. Det er eksempelvis socioøkonomiske parametre og parametre om beskæftigelsessituationen i kommunen. De specifikke parametre, der indgår i datasættet, beskrives i afsnittet særligt ift. de enkelte tabeller kommentarer og kilder nedenfor. 2. Tabellernes opbygning 2.1 Temaer i datasættet I datasættet finder du en række tabeller. Hver tabel har et tema og indeholder en række forskellige nøgletal, der relaterer sig til det overordnede tema. Temaerne er: - Sundhedsprofil 2013 KRAM og generelt helbred - Sundhedsprofil 2013 lægebesøg og udvalgte specifikke diagnoser - Demografi - Indlæggelser - Indlæggelser, forebyggende hjemmebesøg, færdigbehandling, ventetid og genindlæggelser - Sygeplejerskers lønforhold - Kommunernes økonomi - Arbejdsmarked/Beskæftigelse 2.2 Overblik over optageområder Hensigten med opbygningen af datasættet er, at du kan få et overblik over en række nøgletal fra to forskellige optageområder. På hvert ark i datasættet finder du derfor to tabeller ( Optageområde 1 og Optageområde 2 ). Nederst i hver tabel finder du desuden et landsgennemsnit for de parametre, hvor et landsgennemsnit er tilgængeligt. Tabellen Optageområde 1 kan med fordel anvendes til at få et overblik over de kommuner, som er i dit specifikke optageområde. Hvis du eksempelvis er interesseret i at få et overblik over folkesundheden i de kommuner, der typisk udgør optageområdet for Regionshospital Randers, kunne du vælge, at tabellen Optageområde 1 skal vise data for Randers Kommune, Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune og Favrskov Kommune. Tabellen Optageområde 2 kan anvendes til at få et overblik over et alternativt/sammenligneligt optageområde. Det kunne eksempelvis være interessant at sammenligne et optageområde for Regionshospital Randers med et optageområde for Regionshospitalet Horsens. I det tilfælde kunne man 2
3 vælge at tabellen Optageområde 2 skal vise data for Horsens Kommune, Hedensted Kommune, Odder Kommune og Skanderborg Kommune. På datasættets side 2 kan du vælge hvilke kommuner, der skal indgå i tabellerne Optageområde 1 og Optageområde 2. Der kan vælges op til otte forskellige kommuner i hver tabel. Kommunerne vælges ved hjælp af en række drop-down menuer. 2.3 Farveinddeling For at give læseren det bedst mulige overblik over tallene, er der hvor det giver mening anvendt en rød/grøn-farveinddeling. Hvis et felt er grønt, betyder det groft sagt, at kommunens resultat er bedre end landsgennemsnittet (eksempelvis en lavere andel kræfttilfælde end landsgennemsnittet). Tilsvarende betyder et rødt felt, at kommunens resultat er dårligere end landsgennemsnittet (eksempelvis en højere andel overvægtige borgere end landsgennemsnittet). Den rød/grønne-farvelinddeling kan bruges til at få et hurtigt overblik over om kommunerne i et bestemt optageområde har bedre eller dårligere forhold end landsgennemsnittet, samt om et sammenligneligt optageområde har bedre eller dårligere forhold. Der er en række af parametrene i datasættet, hvor det er muligt at sammenligne data på tværs af kommuner, men hvor det ikke giver mening at tale om gode eller dårlige resultater. Ikke desto mindre kan det stadig være interessant at få fremhævet kommuner med særligt høje eller lave værdier ift. landsgennemsnittet. Her anvendes en lilla farveinddeling. Endelig er der i tabellerne på side 3 og 4 vedr. Sundhedsprofil 2013 anvendt en farveinddeling med hhv. grønne og røde tal. Her angiver et grønt tal en positiv udvikling, mens et rødt tal angiver en negativ udvikling. Kriterierne for de specifikke farveinddelinger beskrives i afsnittet Særligt ift. de enkelte tabeller kommentarer og kilder nedenfor. Under DK-gennemsnit = grøn Over DK-gennemsnit = rød Over DK-gennemsnit = lilla 3
4 2.4 Diskretionshensyn Der er enkelte parametre, hvor det ikke har været muligt at hente data for alle de midtjyske kommuner. Enten fordi data ikke eksisterer, eller fordi data er begrænset af forskellige diskretionshensyn. Hvis data ikke er tilgængeligt pga. diskretionshensyn vil det fremgå af en note i vejledningens afsnit 4 (Særligt ift. de enkelte tabeller kommentarer og kilder). 3. Datas oprindelse 3.1 Offentligt tilgængeligt data Alt data anvendt i datasættet er hentet fra offentligt tilgængelige databaser. I noterne til hver tabel nedenfor (afsnit 4) fremgår datakilden. Hensigten med at hente data fra offentligt tilgængelige databaser er, at der ikke skal kunne sættes spørgsmålstegn ved datas troværdighed. Det data, der er tilgængelig i datasættet, er det data som kommuner, sygehuse, forskningsinstitutioner etc. stiller til rådighed. Hvis beslutningstagerne sætter spørgsmålstegn ved tallene, må det være op til dem selv at dokumentere eventuelle fejl, da det som oftest er deres egne forvaltninger, der har produceret og indberettet tallene til de offentlige databaser. Hvis det kan dokumenteres, at der er fejl i data, bedes du henvende dig til Kristian Eskildsen (kristianeskildsen@dsr.dk) med en beskrivelse af fejlen, så der kan tages forbehold for fejlen i fremtidige udgaver af datasættet. 3.2 Perioder I hver tabel er det angivet hvornår data stammer fra. Som det ses af tabellerne, er det sjældent muligt at hente data fra samme periode på tværs af parametre og databaser. Desuden er der ofte en længere tidsforskydning mellem periodens afslutning og opdatering af data. Man skal derfor være varsom med at drage konklusioner om data på tværs af parametre, hvis perioderne er forskellige. Der hvor det ønskes at sammenligne på tværs af parametre, skal man være meget opmærksom på, om tidsperioderne korresponderer. Hvis ikke tidsperioderne korresponderer, kan det dog stadig give god mening at anvende de tal, der er tilgængelige i datasættet, som en motivation til at stille uddybende/afklarende spørgsmål til beslutningstagerne. 3.3 Kommentarer til data Ved de parametre hvor det er relevant, er der indsat en kommentar, med en uddybende forklaring af parameteret. Der er indsat en kommentar ved de felter som har en lille rød trekant i øverste højre hjørne. Kommentaren bliver synlig ved at holde markøren hen over feltet. 4
5 3.4 Opdatering af data Data opdateres løbende efterhånden som gamle data opdateres og nye data offentliggøres. Det er altid muligt at finde den nyest tilgængelige version af datasættet på kredsens hjemmeside under fanen TR/FTR. Det tilstræbes at data som minimum bliver opdateret i 4. kvartal, så der ligger en ny version klar til, at budgetforhandlingerne indledes i 1. kvartal året efter. I forbindelse med de løbende opdateringer vil der ligeledes blive justeret i data. Nogle data kan udgå af datasættet, mens andet bliver tilføjet. 4. Særligt ift. de enkelte tabeller kommentarer og kilder 4.1 Tabellerne Sundhedsprofil 2013 KRAM og generelt helbred (side 3) og Sundhedsprofil lægebesøg og udvalgte specifikke diagnoser (side 4): - Alt data i tabellerne stammer fra Den nationale sundhedsprofil 2013, der udarbejdes af Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet for Sundhedsstyrelsen. Sundhedsprofilen er udgivet to gange, hhv. med data fra 2010 og Data kan findes på Data baserer sig på spørgeskemaer sendt til ca borgere over 16 år i hver kommune. Med så mange respondenter i hver kommune er data statistisk validt, selv om der ikke er tale om registerdata, der dækker samtlige borgere i kommunen. Der vil dog være en mindre usikkerhed på ca. +/- 2 % på resultaterne. I datasættet er der udvalgt en række data fra sundhedsprofilen. På kan der hentes data på en lang række af andre parametre. - Data vedr. KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion) på side 2 er taget med i datasættet, da KRAM ofte bruges som afsæt for at diskutere borgernes generelle sundhedstilstand. KRAM-faktorerne er særligt i fokus ift. drøftelser af indsatser ift. sundhedsfremme og forebyggelse. - Data vedr. helbred på side 2 er taget med for at give et overordnet billede af borgernes mentale og fysiske helbred. Vær opmærksom på, at dette parameter ligesom de øvrige fra sundhedsprofilen baserer sig på borgernes egen vurdering af deres sundhedstilstand. - På side 3 er der udvalgt forskellige specifikke udtryk for borgernes sundhedstilstand. KOL, diabetes, kræft og overvægt opfattes ofte som klassiske livsstilssygdomme og er derfor relevante at tage afsæt i, når borgernes sundhedsmæssige tyngde skal drøftes. Der ud over kan de være anvendelige i diskussioner af eksempelvis sundhedsfremme og forebyggelse, eller potentialerne for anvendelse af telemedicin. - Ifølge en analyse fra Danske Regioner (REGIO, nr. 3, 2. årgang, marts 2014) er hhv. smerter i lænd og ryg og depressive lidelser de to væsentligste årsager til tabte raske leveår altså leveår med en begrænset livskvalitet, bl.a. som følge af begrænset fysisk aktivitet. Derfor er data vedr. borgere berørt af psykiske lidelser i mere end seks måneder og borgere berørt af rygsygdomme taget med i datasættet, som udtryk for lidelser, der har stor betydning for tabte raske leveår blandt borgerne. Vedr. farveinddeling: Ift. data fra 2013 (andel borgere i 2013) gælder det for alle parametre det, at tal lavere end landsgennemsnittet (bedste resultater) er markeret med grøn, mens tal 5
6 højere end landsgennemsnittet (dårligste resultater) er markeret med rød. Det har desværre ikke været muligt at udtrække et landsgennemsnit for tegn på problematisk alkoholforbrug og dårlig selvvurderet fysisk form, hvorfor data fra 2013 ikke er farveinddelt. For de parametre, hvor der både findes data fra 2010 og 2013 er udviklingen siden 2010 udregnet. Her er stigninger siden 2010 (forværring af sundhedstilstanden) markeret med røde tal, mens fald siden 2010 (forbedring af sundhedstilstanden) er markeret med grønne tal. 4.2 Tabellen Demografi (side 5): - Data vedr. demografi er hentet fra Danmarks Statistiks statistikbank. Data kan findes på i tabellerne FOLK1 (nuværende befolkningstal) og FRKM113 (fremskrivninger af befolkningstal). - I fremskrivningen af indbyggertallet er 2024 valgt som fremskrivningsår. - Vedr. farveinddeling: For tal vedr. andelen af borgere over hh. 64 år og 74 år, er tal højere end landsgennemsnittet markeret med lilla farve. 4.3 Tabellen Indlæggelser (side 6): - Data vedr. indlæggelser er registerdata hentet fra Danmarks Statistiks statistikbank. Data kan findes på i tabel IND03 ( Indlæggelser, sengedage og indlagte patienter efter område, alder og køn ). - Data er delt op i tre aldersgrupper: Indlæggelser, alder i alt (hele befolkningen), Indlæggelser, personer over 64 år og Indlæggelser, personer over 74 år. - Ift. personer over hhv. 64 år og 74 år præsenteres hvor stor en andel af alle indlæggelser, de to aldersgruppers indlæggelser udgør. - Vedr. farveinddeling: For alle tre aldersgrupper gælder at et antal sengeliggedage pr. indlæggelse, der er højere end landsgennemsnittet, er markeret med lilla. For aldersgrupperne over hhv. 64 år og 74 år, gælder, at hvis andel af alle indlæggelser er højere end landsgennemsnittet er feltet markeret med lilla. 4.5 Tabellen Indlæggelser, forebyggende hjemmebesøg, færdigbehandling, ventetid og genindlæggelser (side 7): - Data vedr. forebyggelige indlæggelser hos plejebeboere over 64 år, færdigbehandlede somatiske patienter pr indbyggere, færdigbehandlingsdage for somatiske patienter pr indbyggere, færdigbehandlede psykiatriske patienter pr indbyggere, færdigbehandlingsdage for psykiatriske patienter pr indbyggere, Andel der venter maksimalt 2 måneder på børne-/ungepsykiatrien, forebyggelige genindlæggelser inden for 3 dage for personer over 66 år og forebyggelige genindlæggelser inden for 30 dage for personer over 66 år er hentet fra Statens Serum Instituts monitorering af sundhedsaftalerne. Data kan findes på For disse parametre gælder at hvis en kommune ikke er på listen, eller der ikke vises data for en eller flere opgørelser, skyldes det at der ikke findes data for kommunen, eller at antallet af observationer er under Forebyggelige indlæggelser hos plejebeboere over 64 år viser andel plejebeboere på 65 år eller derover, der indlægges med en af følgende aktionsdiagnosegrupper: dehydrering, forstop- 6
7 pelse, nedre luftvejssygdom, blærebetændelse, gastroenteritis, brud, ernæringsbetinget anæmi (blodmangel), sociale og plejemæssige forhold og/eller tryksår. Opgørelser kan kun ses for kommuner, der har indberettet til tilbudsportalen. Borgere der modtager hjemmepleje er ikke medtaget. - Færdigbehandlede somatiske patienter pr indbyggere og færdigbehandlede psykiatriske patienter pr indbyggere, er antal færdigbehandlede patienter inden for hhv. somatikken og psykiatrien pr indbyggere. - Ift. parameteret færdigbehandlingsdage for somatiske patienter pr indbyggere er en færdigbehandlingsdag udtryk for, at lægen vurderer, at det havde været i patientens interesse, at blive udskrevet til eget hjem eller kommunalt tilbud én dag tidligere. Der kan være forskelle i fortolkningen af færdigbehandlingsbegrebet mellem læger, specialer, afdelinger og hospitaler. - Ift. parameteret færdigbehandlingsdage for psykiatriske patienter pr indbyggere, er en færdigbehandlingsdag er udtryk for, at den psykiatriske patient ligger en dag for meget på en hospitalsafdeling. Af hensyn til patienten er målet, at udskrivelse efter endt behandlingsforløb kan ske tidligst muligt - under hensyntagen til patientens sikkerhed og kvalitet i patientforløbet. - Andel der venter maksimalt 2 måneder på børne-/ungepsykiatrien er den andel af ventende, der maksimalt venter 2 måneder til første kontakt i børne- og ungsdomspsykiatrien. Ventetiden omfatter kun aktiv ventetid. Altså indgår ventetid og oplysninger fra eksterne samarbejdsparter (f.eks. skole og praktiserende læge) ikke. - Forebyggelige genindlæggelser inden for 3 dage for personer over 66 år og forebyggelige genindlæggelser inden for 30 dage for personer over 66 år er den andel patienter på 67 år eller derover, som genindlægges akut (ikke for kræft eller ulykke) inden hhv. 3 eller 30 dage efter udskrivelse med en af 13 diagnosegrupper: hjerneblødning, dehydrering, forstoppelse, lungebetændelse, blærebetændelse, astma/bronkitis (KOL), hjertesvigt, gastroenteritis, brud, ernæringsmæssig anæmi (blodmangel), gigt, sociale og plejemæssige forhold, tryksår. En indlæggelse kun medtælles som genindlæggelse, hvis den sker tidligst dagen efter udskrivningen. - Data vedr. Forebyggende hjemmebesøg til personer over 74 år er registerdata hentet fra Danmarks Statistiks Statistikbank. Data kan findes på i tabel AED10 ( Modtagere af forebyggende hjemmebesøg, efter område, hjemmebesøg, alder og køn ). En række kommuner har ikke indberettet tal vedr. forebyggende hjemmebesøg, og tabellen kan derfor være mangelfuld. Hvis der mangler tal for din kommune, kan du med fordel efterspørge dem i forvaltningen. Kommunen skal give borgere over 74 år tilbud om mindst et forebyggende hjemmebesøg årligt. - Vedr. farveinddeling: for parametrene forebyggelige indlæggelser hos plejebeboere over 64 år, forebyggelige genindlæggelser inden for 3 dage for personer over 66 år og forebyggelige genindlæggelser inden for 30 dage for personer over 66 år er tal under landsgennemsnittet markeret med grøn og tal over landsgennemsnittet markeret med rød. For parameteret andel der venter maksimalt 2 måneder på børne-/ungepsykiatrien er tal over landsgennemsnittet markeret med grøn og tal under landsgennemsnittet markeret med rød. 7
8 4.5 Tabellen Sygeplejerskers lønforhold (side 8): - Data vedr. Antal ansatte, Løn, Lønudvikling og Lokale løntillæg er hentet fra det fælleskommunale løndatakontors database. Data kan findes på - Antal ansatte er udregnet som fuldtidspersoner for at skabe det bedst mulige sammenligningsgrundlag på tværs af regionerne. Det samlede timetal for alle ansatte i faggruppen (fuldtidsansatte og deltidsansatte) er summeret og divideret med timetallet for en fuldtidsstilling. Der vil således reelt være flere personer ansat i faggruppen, end hvad antallet af fuldtidspersoner angiver. - Data i tabellen vedrører kun medarbejdere ansat i ordinære stillinger og inkluderer således ikke ledere, elever og ekstraordinært ansatte (eksempelvis fleksjobansatte). - For data vedr. Løn og Lønudvikling er der angivet såvel løn(-stigning) i alt som grundløn(- sstigning). Den samlede løn kan have interesse for arbejdsgiverne, da det er den samlede løn de udbetaler til medarbejderne (inkl. tillæg og pension). Grundlønnen kan have interesse for medarbejderne, da det er den månedlige løn, som kommer til udbetaling. - Der er ikke beregnet et kunstigt pensionsbidrag for tjenestemænd. - Lønudvikling er udviklingen i hhv. den samlede løn og grundlønnen mellem en given måned og samme måned sidste år (eksempelvis udviklingen fra marts 2012 til marts 2013). - Ift. Lønudvikling vises der kun data for personer der var ansat i begge perioder (eksklusiv personer ansat i ekstraordinære stillinger og fleks). Data afspejler altså kun lønudviklingen for personer, der har været ansat i mindst 1 år (for at følge eksemplet ovenfor, skal de mindst have været ansat fra marts 2012 til marts 2013). Antallet af fuldtidsansatte i tabellen, inkluderer dog alle ansatte i den seneste periode altså også de ansatte der har mindre end 1 års anciennitet. - Ift. Lokale løntillæg, skal man være opmærksom på, at de lokale løntillæg udregnes forskelligt på tværs af arbejdspladser, og at det derfor kan være problematisk at sammenligne på tværs. Man kan dog med fordel benytte store forskelle i de lokale løntillæg som basis for en diskussion af, hvordan lønnen sammensættes på ens egen arbejdsplads. I Sundhedskartellets rapport Løndannelse med særlig fokus på lokal løndannelse fra november 2011 står der, at det ikke er muligt for FLD at levere fuldstændige og entydige opgørelser over værdien af de lokale aftaler i deres statistikker. Derefter beskrives en række faktorer, der påvirker opgørelsen over hhv. finansierede midler og forbrug, herunder: - De finansierede afledte effekter ved centralt aftalte forbedringer, som indgår i midlerne. - Inddragelsen af lokale midler ved centralt aftalte forbedringer, hvor der modregnes i lokale tillæg (eksempelvis forhøjelsen af sluttrinnet fra til trin 30 i 1999 for sygeplejersker og radiografer og en række forbedringer for lederne) - Håndteringen af overgangstillæg ved overgang til den nye lønmodel (hvor det ikke er muligt at skelne mellem centrale og lokale finansieringskilder) - Omlægningen af aflønningen fra tillæg til løntrinsforløb for de specialuddannede sygeplejersker. - Den praktiske håndtering af lokal forhøjelse af centralt aftalte tillæg (hvorvidt hele tillægget registres som lokalt aftalt, eller om det alene er den lokale forhøjelse, som registreres som lokalt aftalt) 8
9 - Forbedringer af pension og arbejdstidsbestemte tillæg kan ikke opdeles i centralt og lokalt finansierede forbedringer. - Lederlønsmodellen, hvor det ikke er muligt at opdele i centrale og lokale faktorer. - Vedr. farveinddeling: For tal vedr. Løn og Lønudvikling er tal højere end regionernes gennemsnit angivet med grøn og tal lavere end regionernes gennemsnit angivet med rød. For tal vedr. Lokale løntillæg, er tal højere end regionernes gennemsnit angivet med lilla. 4.6 Tabellen Kommunernes økonomi (side 8): - Data vedr. Socioøkonomisk indeks og Bruttodriftsudgifter til sundhedsydelser pr. indbygger er hentet fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets database for kommunale nøgletal. Data kan findes på - Data vedr. Nettodriftsudgifter til sundhedsfremme og forebyggelse stammer fra Danmarks Statistiks Statistikbank. Data kan findes på i tabel SUIK11. - Uddybende beskrivelser/kommentarer til de enkelte parametre kan findes i tabellen. - Parameteret Socioøkonomisk indeks angiver om en kommune har et større udgiftsbehov end gennemsnittet af de danske kommuner. Hvis en kommune har en værdi højere end 1, betyder det, at kommunen har et større udgiftsbehov relativt til gennemsnittet af de danske kommuner. Kommunens borgere er altså relativt mere udgiftskrævende end gennemsnittet af de danske kommuner. - De enkelte kommuners budgetter og regnskaber er meget komplekse og kan være sat sammen på forskellige måder. Eksempelvis kan udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse konteres en række forskellige steder i regnskabet, og det er derfor ikke sikkert at de udgifter, der fremgår af denne tabel, er de eneste udgifter kommunen har på området. - At udgifterne pr. indbygger er lave er ikke nødvendigvis et udtryk for, at kommunen har et problem. Lave udgifter kan lige så godt afspejle, at befolkningssammensætningen eller folkesundheden i kommunen er så fordelagtig, at det ikke er nødvendigt at have høje udgifter pr. indbygger. Et lavt udgiftsniveau bør dog foranledige, at man går ind i en nærmere undersøgelse af, hvorfor udgiftsniveauet er, som det er. En indikator for at vurdere om kommunen har problemer ift. udgifterne pr. indbygger kan være, hvis kommunen både ligger højt på det socioøkonomiske indeks samtidig med, at udgifterne pr. indbygger er lave. En høj score på det socioøkonomiske indeks bør alt andet lige betyde, at der er behov for høje udgifter pr. indbygger. - Vedr. farveinddeling: For tal vedr. Socioøkonomisk indeks er tal højere end 1 markeret med lilla. For de øvrige tal i tabellen, der alle vedrører kommunale udgifter til sundhedsområdet, er tal lavere end landsgennemsnittet markeret med lilla. 4.7 Tabellen Arbejdsmarked/Beskæftigelse (side 9): - Data vedr. Antal indbyggere er hentet fra Danmarks Statistiks Statistikbank. Data kan findes på i tabellen FOLK1. - Øvrige data er hentet fra Arbejdsmarkedsstyrelsens database under fanebladet Alle ydelser under ét Antal personer, gnsn. varighed og fuldtidspersoner. 9
10 - Alle data er udregnet i fuldtidspersoner for at give det bedst mulige sammenligningsgrundlag på tværs af kommuner. Én fuldtidsperson er en person, som har været på eksempelvis dagpenge på fuld tid i et helt kvartal. Hvis en person har været på dagpenge i et halvt kvartal, tæller personen som en halv fuldtidsperson. - Når antallet af fuldtidspersoner præsenteres, gøres det for at give et billede af, hvor stor volumen er. Andel af arbejdsstyrken præsenteres dernæst for at give et sammenligningsgrundlag, som kan anvendes på tværs af kommuner. - Arbejdsstyrken er antallet af indbyggere mellem år med tilknytning til arbejdsmarkedet. - En borger der er visiteret til et fleksjob, men endnu ikke er startet i jobbet modtager ledighedsydelse. For at få et billede af det samlede antal borgere i eller på vej til et fleksjob, er antallet af ledighedsydelsesmodtagere og fleksjobbere summeret i tabellen. - Vedr. farveinddeling: For tal vedr. Andel af arbejdsstyrke er tal højere end landsgennemsnittet markeret med rødt, mens tal lavere end landsgennemsnittet er markeret med grønt. 10
MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE
MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges
Læs mereVejledning til datasættet Kend din kommune 2016 Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland
Vejledning til datasættet Kend din kommune 2016 1. Indledning Igennem de seneste år har kredsen udarbejdet et datasæt henvendt til tillidsrepræsentanter, fællestillidsrepræsentanter og kredspolitikere.
Læs mereHvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige?
76 Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige? De forebyggelige indlæggelser er interessante, fordi de potentielt kan forebygges. Ved alene at se på de 65+ årige, fokuseres på en befolkningsgruppe,
Læs mereForebyggelige genindlæggelser
Forebyggelige genindlæggelser Forebyggelige genindlæggelser inden 3 dage 1) Institution Procent Procent Forebyggelige genindlæggelser inden 30 dage 2) Hele landet 3,4 10,8 Region Nordjylland 2,9 10,9 Region
Læs mereLedelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune
Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune 1 Indhold SUNDHEDSPERFORMANCE HVORDAN GÅR DET MED SUNDHEDEN I IKAST-BRANDE KOMMUNE...2 MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB...2 MÅL 2: STYRKET
Læs mereB) Understøttende resultatmål målrettet kompetencegrupper og medarbejdere, som understøtter benchmarking resultatmålene.
Notatark Sagsnr. 15.00.00-A00-11- 15 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 20.5.2015 Benchmarking mål for beskæftigelsesområdet 2016 Til de overordnede strategiske mål, som er formuleret i notat tilknyttet dagsorden
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport. 1. halvår 2014
Halvårsrapport 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse OVERBLIK 3 RESUME 4 1. FRIHED TIL AT LEVE LIVET 1.1 HVERDAGSRAHABILITERING TIL PRAKTISK OPGAVER 1.2 BEHOV FOR HJÆLP 12 MDR. EFTER HVERDAGSREHABILITERING
Læs mereSags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune
Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Læs mereFormand for Sundhedsudvalget
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken
Læs mereÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015
ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereBESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE
BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE 24 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag
Læs mereNøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015
Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015 Rapporten giver, gennem nøgletal, et overblik over den samlede kommunale medfinansiering og finansiering i Faxe
Læs mereRådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune
Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets
Læs mereBESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND
BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 21 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereBenchmarking af psykiatrien
Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Dette er en opgørelse over relevante nøgletal for psykiatriområdet. Opgørelsen indeholder tal opdelt på bopælsregion for: 1. Organisering og kapacitet
Læs mereKommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010
KKR HOVEDSTADEN Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 Sygdomsområders andel af kommunal medfinansiering 2010 OG andel af væksten fra 2009 til 2010 (i prisniveau
Læs mereResultatrapport 4/2012
Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten
Læs mereRådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune
Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: ESBJERG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014 Notat om indsatsen for aktivitetsparate Udfordring Det er et mål for beskæftigelsesområdet at hjælpe
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereSpecialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2011
Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2011 Patientunderlag I 2011 var 3358 patienter visteret til specialtandpleje i 17 af regionens 18 kommuner. Dette er en stigning på 29 % i forhold til 2009.
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering i 2012
Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede
Læs mereForbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune
Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Kommune 2.500 Figur 1: Udvikling i udgifter til kommunal medfinansiering pr. indbygger 2007-2011 2.000 1.500 1.000 FK RH 500 - * I 2010 var
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereEtablering af kommunale fleksjob med få arbejdstimer
7. november 2013 Etablering af kommunale fleksjob med få arbejdstimer Resumé Efter 18 måneder på ledighedsydelse har mange fleksjobvisiterede mistet troen på at komme i job og samtidig modtager kommunen
Læs mere1. Finansieringssystemet for regionerne
Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...3 1.1. Regionernes opgaver...3 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...4 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...5 2. Regionernes indtægter
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion
Læs mereKommentarer til Hillerød benchmarking-analysen April 2015
er til Hillerød benchmarking-analysen April 2015 til Tabel 1 og 2: Geografisk er Hedensted dobbelt så store som de to andre kommuner Befolkningstal og andel af ældre 65+ er sammenlignelig mellem de tre
Læs mereTabellen indeholder udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Herunder findes bemærkningerne til de udvalgte nøgletal på sundhedsområdet.
N O TAT Bemærkninger til udvalgte nøgletal på sundhedsområdet Tabellen indeholder udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Herunder findes bemærkningerne til de udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Søjle
Læs mereUdviklingen indenfor sygeplejeydelser:
Udviklingen indenfor sygeplejeydelser: Den kommunale sygepleje i disse år får nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver, og som det fremgår af Læringsinformationen fra opfølgningen på kerneopgaven,
Læs mereForbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering
Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk
Læs mereNotat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013
NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet
Læs mereHorsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereAFRAPPORTERING PÅ DE 8 NATIONALE MÅL, 2017-TAL - fokus på det tværsektorielle samarbejde i Region Syddanmark
AFRAPPORTERING PÅ DE 8 NATIONALE MÅL, 2017-TAL - fokus på det tværsektorielle samarbejde i Region Syddanmark De nationale mål bruges til at følge udviklingen i sundhedsvæsenet og blev politisk aftalt mellem
Læs mereAlment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Læs mereSundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)
Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereMedfinansieringsrapport, 2014
Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs merePatienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter
Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden
Læs mereStatus på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.
Punkt 7. Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014. 2010-41658. Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling fremsender til byrådets orientering status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs merePatienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer
Læs mereNATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET
NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET 2 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET VI LØFTER KVALITETEN MED PATIENTEN I CENTRUM Vi har de seneste 10-15 år oplevet et markant løft i kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.
Læs mereLedelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering
Bilag 1 Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering I dette bilag præsenteres ledelsesinformation, som kan understøtte
Læs mereSundhedsområdet. Byrådets plankonference marts 2016. Direktør Mette Andreassen Job & Velfærd
Sundhedsområdet Byrådets plankonference marts 2016 Direktør Mette Andreassen Job & Velfærd Historik udviklingen i samarbejdet form og indhold 2007: Strukturreform Kommunerne får en rolle i finansieringen
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked
Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereBilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt
Læs mereKønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del
Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning
Læs mereDet fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.
Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede
Læs mereKRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion
Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk
Læs mereNotat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08
I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.
Læs mereIndstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Pkt.nr. 6 Kommunalreform fremtidig organisering af genoptræning 524283 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Læs mereSundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune
Sund i Brøndby hele livet Kick-off møde, torsdag den 13. oktober 2005 He rle v Kommune Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Afdelingschef, Ph.D. Per Antoft Herlev kommunes
Læs mereSådan bruger du Lønbarometeret. Vejledning for ikke-ledende sygeplejersker og radiografer i kommuner og regioner
Sådan bruger du Lønbarometeret Vejledning for ikke-ledende sygeplejersker og radiografer i kommuner og regioner Indhold 1. Udfyld felterne Ikke ledende i region/kommune 3 Arbejdsgiver 3 Ledende eller ikke-ledende
Læs mereAFRAPPORTERING PÅ DE 8 NATIONALE MÅL, 2017-TAL - fokus på det tværsektorielle samarbejde i Region Syddanmark
1 AFRAPPORTERING PÅ DE 8 NATIONALE MÅL, 2017-TAL - fokus på det tværsektorielle samarbejde i Region Syddanmark De nationale mål bruges til at følge udviklingen i sundhedsvæsenet og blev politisk aftalt
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mereResultatrapport 2/2012
Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24
DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:
Læs mereEt partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante
Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe
Læs mereDet fremtidige arbejde med ressourceforløb
R A P P O R T Det fremtidige arbejde med ressourceforløb RAPPORTTITEL Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Status på arbejdet med ressourceforløb... 3 2. Målgruppen for
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereAMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland
AMK-Øst 11. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mereResultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune
Unge under 30 år Dec 2011 1.327 2 0-12 1 Guldborgsund Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen
Læs mereDe nationale indikatorer fordelt på sygehus niveau
De nationale indikatorer fordelt på sygehus niveau De 8 nationale mål og tilhørende indikatorer 2 Resultaterne fra den første status rapport 3 Resultaterne fra den første status rapport (fortsat 4 Region
Læs mereKommunal medfinansiering
Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007
Læs mereHovedrapport. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 2014
Hovedrapport Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 1 Om rapporten Dette er hovedrapporten til undersøgelsen. Heri vil resultaterne fra Esbjerg Kommune blive sammenlignet med resultaterne fra den tidligere
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereVejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet
30. november 2007 (Opdateret 24. november 2010) Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet INTRODUKTION TIL VEJLEDNINGEN I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2006
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereAMK-Syd 19-01-2016. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland
AMK-Syd 19-01-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på S2 - DAG DERMATO-VENEROLOG. S Aarhus Universitetshospital 13-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af
Læs mereHåndbog for medarbejdere i den kommunale hjemmepleje
Håndbog for medarbejdere i den kommunale hjemmepleje. Håndbogen er udarbejdet af Center for Organisation, Sundhedsog Omsorgsforvaltningen, Sjællandsgade 40, 2200 København N Juni 2011 2 Kære medarbejder
Læs mereUlighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid
Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet
Læs mereN O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter
N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.
Læs mereHvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
Læs mereForord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6
SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere
Læs mereTabelrapport til sammenligningskommuner
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Benchmarkanalyse på ældreområdet udført for Hillerød Kommune Tabelrapport til sammenligningskommuner WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG BAGGRUND... 3 1.1 Indledende
Læs mereUdfordringer og erfaringer fra tværsektorielt samarbejde, når det er bedst set fra et hospitalsledelsesperspektiv.
Udfordringer og erfaringer fra tværsektorielt samarbejde, når det er bedst set fra et hospitalsledelsesperspektiv. 13.oktober 2013 Ida Götke www.regionmidtjylland.dk Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk
Læs mere18-05-2011. Til BUU. Sagsnr. 2011-69485. Dokumentnr. 2011-356608
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Sundhed og Tidlig Indsats NOTAT Til BUU 18-05-2011 Sagsnr. 2011-69485 Den Kommunale Sundhedstjeneste På Børne- og Ungdomsudvalgets budgetseminar d. 3.-4.
Læs mereRekrutteringsanalyse - Vejledning til afgangsmønster og personaleøkonomisk værktøj
Rekrutteringsanalyse - Vejledning til afgangsmønster og personaleøkonomisk værktøj København den 1. oktober 2007 KL s Center for Kompetenceudvikling og Personalepolitik Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereSUNDHEDSKARTELLETS GUIDELINES FOR. FLEKSJOBBERES LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR Juni 2013
SUNDHEDSKARTELLETS GUIDELINES FOR FLEKSJOBBERES LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR Juni 2013 Nye regler for fleksjobbere pr. 1. januar 2013 Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som gennemfører fleksjobreformen,
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016
Beskæftigelsesplan 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning..... 3 2 Beskæftigelsesministerens indsatsområder i 2016... 4 3 Beskæftigelsesplanens opbygning... 4 4 Resultater de seneste år... 5 4.1 Udviklingen
Læs mereResultatrevision 2009
Resultatrevision 2009 M 1 Indhold. 1. Indledning 3 2. Sammenfatning 4 3. Gennemgang af resultatoversigten for 2009 Jobcenter Syddjurs 6 Ministermål 6 Forsørgelsesgrupper 9 Indsats 13 Besparelsespotentiale
Læs mereBEDRE GRUNDLAG FOR IND- SATSEN PÅ DET KOMMUNALE SUNDHEDSOMRÅDE
BEDRE GRUNDLAG FOR IND- SATSEN PÅ DET KOMMUNALE SUNDHEDSOMRÅDE - Juni 21 Indenrigs- og Sundhedsministeriet 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Indikatorer
Læs mereForvaltning/område: Sygedagengeområdet
Forvaltning/område: Sygedagengeområdet Motivationsfiguren 3.1.3. - der er ca. lige stor motivation for livsforandringer blandt langvarigt syge og ikke langvarigt syge. Sygefravær ift. Sundhedsadfærd og
Læs mereVi understøtter alle borgere i at deltage aktivt i fællesskabet og udnytte deres personlige ressourcer
Det vil vi i 2015 I Randers Kommune er hovedopgaven på arbejdsmarkedsområdet at få nedbragt antallet af borgere på offentlig ydelse og øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft. Det betyder at vi skal
Læs mere