Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014"

Transkript

1 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1

2 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted Kommunes Borgmester (følger senere i processen) 2. Udfordringen med sundheden, i Danmark og i Ringsted Kommune 3. Visioner 4. Værdier 5. Principper 6. Indsatsområder 7. Handleplan 8. Bilag 1 Sundhedsprofilens resultater kort fortalt 2 Forebyggelseskommisionsens tabel over de vigtigste faktorer med betydning for Danskernes middellevetid 3 Principperne forklaret 2

3 2. Udfordringen med sundheden, i Danmark og i Ringsted Kommune Arbejdet med Sundhedsfremme og Forebyggelse blev fra 1. januar 2007, og som en del af strukturreformen, en opgave for landets kommuner. Ringsted Kommune tog den vigtige opgave på sig, og påbegyndte arbejdet i foråret I oktober 2008 lå kommunens første Sundhedspolitik for området færdig. Ved udgangen af 2011 har Ringsted Kommune været i gang med det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i 4 år der er skabt en masse erfaringer, udarbejdet og implementeret en række indsatser I 2010 blev 2000 Ringsted borgere via Sundhedsprofilen spurgt Hvordan har du det?, og i starten af 2011 forelå resultatet. Sundhedsprofilen viste, ikke overraskende, at Ringsted Kommune har udfordringer i forhold til de fleste sundhedsfaktorer, og specielt i forhold til yngre mænd i aldersgruppen år, når det gælder livsstilsfaktorerne rygning og fysisk inaktivitet. Det er samtidig værd at hæfte sig ved, at en stor andel af de borgere, der har en usund livsstil, ønsker at ændre vaner i en sundere retning der er med andre ord et stort potentiale for forebyggelse. I bilag 1 findes en sammenfatning af resultaterne. Det er fristende udelukkende, at forholde sig til Ringsted Kommunes position i forhold til de øvrige kommuner i regionen, når man skal prioritere indsatsområder. Tallene i sundhedsprofilen siger imidlertid ikke noget om hvorvidt et givet tal på en risikofaktor er godt eller dårligt, så vi må forholde os til andet og mere end sundhedsprofilen, når vi skal prioritere. Ikke alle faktorer fortjener lige stor opmærksomhed, så det er vigtigt at indtænke Forebyggelsekommisionens Tabel over de væsentlige risikofaktorers betydning for middellevetiden og dødeligheden i Danmark (bilag 2), hvor de tre første faktorer Rygning, fysisk inaktivitet og Alkohol er langt de vigtigste og tungeste. 3

4 I de følgende tre faktabokse, præsenterer vi de visioner, vi har for sundheden i Ringsted, de værdier vi vil bygge arbejdet på og de principper, der ligger til grund for de prioriteringer, vi har gjort i forhold til Sundhedsindsatsen. 3. Visioner Overordnet mål for Sundhedsindsatsen Ringsted en kommune med sunde og fysisk aktive borgere Følgende handlinger understøtter Byrådets vision: At skabe sunde rammer, der gør sunde valg til lette valg (*1) Sundhed indarbejdes i samtlige kommunale politikker og sundhedskonsekvenser overvejes i forbindelse med politiske beslutninger på alle områder At øge middellevetiden for borgerne i Ringsted Kommune At fremme lighed i sundhed At understøtte indsatserne ved at turde satse på strukturel forebyggelse* At skabe tilbud, der kan fremme sundhed og begrænse yderligere sygdom hos kronisk syge *1 Vi ved, at strukturel forebyggelse er den metode, der er mest virksom, demokratisk og der understøtter de andre indsatser bedst samtidig er det økonomisk hårde tider, og. 4. Værdier Samarbejde: De forebyggende og sundhedsfremmende opgaver løses i samarbejde med foreninger, virksomheder, private aktører og på tværs af forvaltningerne i kommunen Fokus på borgernes egne ressourcer Respekt for det enkelte menneskes valg 4

5 5. Principper I Ringsted Kommune har vi vedtaget fire grundlæggende principper for arbejdet med Forebyggelse og Sundhedsfremme, de fire principper er: At bygge ovenpå de eksisterende At arbejde vidensbaseret og Evidensbaseret At gøre brug af strukturel forebyggelse i videst muligt omfang At fremme lighed i sundhed Se principperne forklaret i bilag 3 6. Indsatsområder Som i den første Sundhedspolitik fra 2008, satses der på KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion og på Sociale netværk, lighed i sundhed, ulykker og på indsatser til borgere med kronisk sygdom. Det er blevet mere og mere tydeligt, at der er tre risikofaktorer, der er langt større trusler mod Ringsted borgernes sundhed end de øvrige og det er: Rygning, Fysisk inaktivitet og Alkohol. Rygning og alkohol er de to faktorer, der er ansvarlige for størstedelen af sygdom og død i den danske befolkning - og samtidig er de to faktorer, noget vi kan forebygge. Derfor har vi i Ringsted besluttet, at det særligt er Rygning, Fysisk inaktivitet og Alkohol, vi ønsker at fokusere indsatsen på. 7. Handleplan Ligesom i den første Sundhedspolitik fra 2008, lægger Ringsted Kommune vægt på, at politikken skal være fulgt af handling, derfor præsenteres i det følgende Sundhedspolitikkens handleplan. Formidlingsstrategi Politikken vil ligge på kommunens hjemmeside og blive sendt til dagspressen. Den vil efterfølgende være at finde både under politikker og under sundhed. Der vil endvidere blive udsendt eksemplarer af politikken til samarbejdspartnere på sundhedsområdet. Opfølgning og revision Politikken skal revideres i De enkelte kommunale områder/institutioner er selv ansvarlige for at dokumentere og effektmåle de indsatser, de selv vælger, inden revisionen. 5

6 8. Bilag til Sundhedspolitikken 6

7 Bilag 1 Sundhedsprofilen kort fortalt Inddeling i kommunesocialgrupper i Region Sjælland 11. januar 2011 For at give et billede af, i hvilket omfang der eksisterer sociale forskelle i sundhed på tværs af kommunerne i Region Sjælland, er de 17 kommuner inddelt i tre kommunesocialgrupper. Inddelingen i kommunesocialgrupper er baseret på oplysninger om bruttoindkomst, uddannelse og erhvervstilknytning fra registre. Kommunerne er inddelt i socialgrupper på baggrund af kategorierne: Andel af borgere med kort uddannelse Andel af borgere, som er udenfor arbejdsmarkedet: arbejdsløse (i mindst et halvt år), førtidspensionister, modtagere af kontanthjælp, sygedagpenge, uddannelsesgodtgørelse og orlovsydelse Gennemsnitlig bruttoindkomst For hver kategori rangordnes kommunerne og inddeles i tre lige store grupper. Summen af points afgør, hvilken kommunesocialgruppe kommunen placeres i. De 6 kommuner, der har flest points, udgør den højeste kommunesocialgruppe (kommunesocialgruppe 3), mens de fem kommuner, som har færrest points, udgør den laveste kommunesocialgruppe (kommunesocialgruppe 1). De resterende 6 kommuner udgør den midterste kommunesocialgruppe (kommunesocialgruppe 2). De fleste borgere i Ringsted Kommune har et godt socialt netværk udtrykt ved, at de har nogen at tale med, hvis de har problemer.. Hovedparten har også et godt selvvurderet helbred. I de fleste aldersgrupper er der færre, der er stressede end i regionen som helhed. Dette gælder dog ikke for de årige mænd og kvinder, hvor andelen for begge køn ligger betydeligt over regionsgennemsnittet. Andelen af dagligrygere i Ringsted Kommune ligger tæt på regionsgennemsnittet. Andelen blandt de årige mænd ligger dog betydeligt over regionsgennemsnittet, mens det omvendte er tilfældet for kvinderne i denne aldersgruppe. Den samme tendens ser man, når det drejer sig om fysisk inaktivitet. Her er andelen for de årige mænd i Ringsted Kommune også betydeligt højere end regionsgennemsnittet, mens det er lavere for de årige kvinder. Andelen af årige mænd, der spiser usundt i Ringsted Kommune er højere end regionsgennemsnittet. Andelen af overvægtige og svært overvægtige i Ringsted Kommune ligger tæt på regionsgennemsnittet. Andelen er dog ikke ligeligt fordelt på de to køn, da andelen blandt de årige mænd med overvægt udgør 74 procent, mens den for de årige kvinder udgør 49 procent. En stor andel af de borgere, der har en usund livsstil, ønsker at ændre vaner i en sundere retning. 75 procent af rygerne ønsker således at holde op med at ryge, 70 procent af de fysisk inaktive ønsker at blive mere fysisk aktive og 48 procent af de borgere, der spiser usundt, ønsker at spise sundere. Derimod er der kun 20 procent af de borgere, der har en risikabel alkoholadfærd, der ønske at ændre vaner på dette område. 7

8 Andelen af borgere i Ringsted Kommune med kroniske sygdomme ligger tæt på regionsgennemsnittet. Der er dog visse sygdomme, der er hyppigere i Ringsted Kommune end i regionen som helhed. Det gælder især migræne/hovedpine og allergi, mens slidgigt, psykiske sygdomme og KOL er mindre hyppige i Ringsted Kommune end i regionen som helhed. Sundhedsprofilen i Tal Dagligryger Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 24 % daglige rygere. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 23 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1 % over daglige rygere i Region Sjælland. Risikabel alkoholadfærd Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 21 % med risikabel alkoholadfærd. Tallet i Region Sjælland var personer som svarer til 22 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1 % under personer med risikabel alkoholadfærd i Region Sjælland. Fysisk inaktiv Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 37 % med fysisk inaktivitet. Tallet i Region Sjælland var personer som svarer til 38 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1 % under personer med fysisk inaktivitet i Region Sjælland Usunde madvaner Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 15 % med usunde madvaner. Tallet i Region Sjælland var personer som svarer til 14 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1 % over personer med usunde madvaner i Region Sjælland. Helbred og trivsel Dårligt/ mindre godt selvvurderet helbred Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 17 % med dårligt/ mindre godt selvvurderet helbred. Tallet i Region Sjælland var personer som svarer til 17 %. Ringsted Kommune ligger med lige mange procenter på dette område som Region Sjælland. Højt stressniveau Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 18 % med højt stressniveau. Tallet i Region Sjælland var personer som svarer til 19 %. 8

9 Ringsted Kommune ligger derfor 1 % under personer med højt stressniveau i Region Sjælland. Kronisk sygdom Blodprop i hjertet Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 300 personer, svarende til 1,08 % der har haft blodprop i hjertet. Tallet i Region Sjælland var personer som svarer til 1,41 %. Ringsted Kommune ligger derfor 0,33 % under personer, der har haft en blodprop i hjertet i Region Sjælland. Hjertekrampe Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 500 personer, svarende til 2,1 % der har haft hjertekramper. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 2,3 %. Ringsted Kommune ligger derfor 0,2 % under personer, der har haft hjertekramper i Region Sjælland. Hjerneblødning/ blodprop i hjernen Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 400 personer, svarende til 1,5 %, der har haft en hjerneblødning/ blodprop i hjernen. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 1,6 %. Ringsted Kommune ligger derfor 0,1 % under personer, der har haft en hjerneblødning/ blodprop i hjernen i Region Sjælland. Sukkersyge Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 5,2 % der har sukkersyge. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 5 %. Ringsted Kommune ligger derfor 0,2 % over personer, der har sukkersyge i Region Sjælland. Kræft Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 700 personer, svarende til 3,1 % der har kræft. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 2,5 %. Ringsted Kommune ligger derfor 0,6 % over personer, der har kræft i Region Sjælland. KOL (rygerlunger) Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 900 personer, svarende til 3,7 % der har KOL. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 4,9 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1,2 % under personer, der har KOL i Region Sjælland. Astma Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 8 % der har astma. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 7,9 %. 9

10 Ringsted Kommune ligger derfor 0,1 % over personer, der har astma i Region Sjælland. Slidgigt Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 19 % der har slidgigt. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 23 %. Ringsted Kommune ligger derfor 4 % under personer, der har slidgigt i Region Sjælland. Rygsygdomme Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 15 % der har rygsygdomme. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 15 %. Ringsted Kommune ligger med lige mange procenter på dette område som Region Sjælland. Knogleskørhed Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 500 personer, svarende til 1,9 % der har knogleskørhed. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 2,9 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1 % under personer, der har knogleskørhed i Region Sjælland. Forbigående psykiske sygdomme Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 12 % der har forbigående psykiske sygdomme. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 13 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1 % under personer, der har forbigående psykiske sygdomme i Region Sjælland. Vedvarende psykiske sygdomme Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 700 personer, svarende til 2,8 % der har vedvarende psykiske sygdomme. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 3,7 %. Ringsted Kommune ligger derfor 0,9 % under personer, der har vedvarende psykiske sygdomme i Region Sjælland. Allergi Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 26 % der har allergi. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 24 %. Ringsted Kommune ligger derfor 2 % over personer, der har allergi i Region Sjælland. Migræne/ hyppig hovedpine Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 20 % der har migræne/ hyppig hovedpine. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 18 %. Ringsted Kommune ligger derfor 2 % over personer, der har migræne/ hyppig hovedpine i Region 10

11 Sjælland. Tre eller flere kroniske sygdomme Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 11 % der har tre eller flere kroniske sygdomme. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 14 %. Ringsted Kommune ligger derfor 3 % under personer, der har tre eller flere kroniske sygdomme i Region Sjælland. Andre risikofaktorer Svær overvægt med et BMI på 30 eller derover Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 15 % der har svær overvægt med et BMI på 30 eller derover. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 16 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1 % under personer, der har svær overvægt med et BMI på 30 eller derover i Region Sjælland. Forhøjet blodtryk Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 18 % der har forhøjet blodtryk. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 19 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1 % under personer, der har forhøjet blodtryk i Region Sjælland. Der ud over viser profilen, ved en hurtig gennemlæsning at Ringsted Kommune har: (i forhold til andre kommuner i regionen). Mange enlige med børn under 15 år (1000) Mange borgere med ikke vestlig baggrund (1800) Ligger som gennemsnittet i forhold til antal borgere der kun har gennemført grundskolen (24 pct.) og i forhold til antal, der har en videregående uddannelse (9 pct.) Højere bruttoindkomst Vi tilhører kommune socialgruppe 2 13 pct. af borgerne bliver udsat for passiv rygning i deres dagligdag 19. pct. af vores børn bor i hjem, hvor der ryges 44 pct. af unge mellem år har prøvet at ryge hash (her ligger vi midt i gruppen) 19. pct. af unge mellem har prøvet andre stoffer (som ovenfor) 11

12 Bilag 2. Forebyggelses Kommissionens tabel over de væsentligste faktorer med indflydelse på Danskernes middellevetid og dødelighed. De forskellige risikofaktorers betydning for folkesundheden Rapporten finder overordnet set, at rygning er klart den væsentligste risikofaktor. Knap ¼ af alle årlige dødsfald (ca ) kan således henføres direkte til rygning, Blandt de andre risikofaktorer er de væsentligste fysisk inaktivitet, alkohol og usund kost. Rygning anses for den risikofaktor, hvor forebyggelsesindsatser Potentielt kan bidrage mest til at reducere sygelighed og dødelighed. De væsentligste risikofaktorers betydning for dødelighed og middellevetid (i prioriteret rækkefølge, for en mere uddybet tabel se side 34 i Kommissionens betænkning, Bemærk de tre øverste faktorer, og i særdeleshed rygning er langt de alvorligste og altså dem der bør fokuseres på) Rygning Fysisk inaktivitet Alkohol For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt Arbejdsbetingede lidelser Passiv rygning Hjemme- og fritidsulykker Træffer sjældent familie Psykisk arbejdsbelastning Overvægt 12

13 Bilag 3. Principperne forklaret Principperne Forklaret Bygge ovenpå det eksisterende Ringsted Kommune er godt i gang på en række områder af forebyggelsen og de igangværende tilbud er solidt fagligt funderet, skal videreføres og danne grundlag for nye tilbud. Evidensbaseret/vidensbaseret: Nar man arbejder evidensbaseret, tager man i sit arbejde udgangspunkt i den bedste aktuelle viden (bevis, kendsgerninger) På de områder, hvor der ikke foreligger evidens, tager vi udgangspunkt i Best Practice, altså de bedste erfaringer på et givent tidspunkt. Nogle argumenterer imod dette princip at vi intet ved om, hvad der virker. Det passer er ikke, på nogle områder ved vi meget, på andre områder ved vi lidt (baggrundsmaterialet opsummerer dette). Men det er ikke et argument for ikke at gøre noget tænk på hvor mange områder, vi gør en masse på uden at vide præcis, hvordan det virker: Fængselsvæsnet, arbejdsmarkedsområdet mm. C) Strukturel forebyggelse Der findes tre typer af forebyggelsesstrategier: Massekampagner Individ orienterede indsatser Strukturel forebyggelse Forebyggelses virker bedst, hvis indsatsen er helhedsorienteret eller sagt med andre ord, hvis man slår til med forskellige tilbud fra de tre strategier samtidig. Strukturel forebyggelse er den strategi, der er vigtigst at få på plads, idet de to øvrige strategier virker bedst, når den strukturelle forebyggelse er på plads. Der argumenteres meget mod strukturel forebyggelse og argumentet er ofte, at det er indgriben i den enkeltes personlige frihed, men faktisk kan strukturel forebyggelse virke mindre påtrængende, fordi det jo netop er masserne og ikke enkeltpersonen, der påvirkes. Argumenterne for at gøre brug af strukturel forebyggelse bør dog veje tungere. 1.Strukturel forebyggelse hjælper hele befolkningsgruppen og kan altså modarbejde den sociale ulighed i sundhed, 2. Den kan være meget billig (politik, retningsliner mm) 3. Den er effektiv 4. Den understøtter de øvrige indsatser, sikrer at de virker bedre og sikrer, at vi får valuta for pengene i forhold til de øvrige indsatser. (Læs bilag X, for mere information om de to øvrige strategityper) 13

14 Definition: Forebyggelse, der gennem lovgivning, styring og regulering har til formål at skabe sundhedsfremmede rammer. Eller forbud, afgifter, økonomiske incitamenter, organisering(tilbud/muligheder), fysisk planlægning. Formål At begrænse forekomsten af risikofaktorer og gøre det sunde valg nemt (SST 2205, Terminologi, forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed). Eksempler på strukturel forebyggelse: At tilpasse det offentlige rum så folk tilskyndes til at bevæge sig mere: tilgængelighed til grønne områder, løbe- og gangstier; udendørs motionspladser, trygge cykelstier Indføre sund mad i kantiner, fjerne sodavands- og slikautomater fra sportsklubber og andre steder. Ved nybyggeri tænke i tilgængelige trapper (der skal være kortere fra hoveddøren til trappen, end til elevatoren) At indføre rygeforbud på matriklen i alle offentlige institutioner Motion på arbejdspladsen; en times motion dagligt i daginstitutioner og skoler (vejen og Slagelse Kommuner har erfaring med dette). At sikre røg og alkoholfrie miljøer for borgere i alle aldre, og I alle typer af miljøer Gode organiserede muligheder for motion Fordele og ulemper ved forskellige typer af strukturel forebyggelse Forbud og afgifter Er billige Har stor effekt Rammer alle Økonomiske incitamenter Er dyre Har en vis effekt Kommer alle til gode Fysisk planlægning Meget dyrt Gavner alle Ingen standardløsninger Mere usikker effekt, men solid viden ifht. tilgængelighed. Rationale for strukturel forebyggelse: Mindsker ulighed i sundhed, rammer alle i en befolkningsgruppe 14

15 Billigt Effektivt Mindre påtrængende 15

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk

Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk Layout og tryk: Grafisk afd. Horsens Kommune, oktober 2009 Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk SUND BY Sundhedsvisionsdag

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Samordningsudvalgsmøde Hillerød 20. februar 2009 Helle Hilding-Nørkjær, projektleder, cand.polyt.,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på udvalgte områder tal fra 2013 med tal fra 2010 - det år,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Den nationale database www.danskernessundhed.dk

Den nationale database www.danskernessundhed.dk Den nationale database www.danskernessundhed.dk DGI Byen 5. marts 214 Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Middellevetid. Danmarks

Læs mere

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2 AKK, Psykiatri- og Socialstaen 14. decemer. 2011 Indholdsfortegnelse: Datatræk fra Sundhedsprofilen med særlig fokus på forekomsten af psykiske lidelser sammen med somatiske lidelse, samt motivation for

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,

Læs mere

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Sundhedspolitik. Fredensborg Kommune. Sundhed og Forebyggelse. Sundhed og Forebyggelse

Sundhedspolitik. Fredensborg Kommune. Sundhed og Forebyggelse. Sundhed og Forebyggelse Sundhedspolitik Fredensborg Kommune Sundhed og Forebyggelse Sundhed og Forebyggelse Forord Forudsætningerne for et sundt liv skabes i samspil mellem det enkelte menneske og de små og store netværk i vores

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i hjørring Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Hjørring Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Hjørring Kommune

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Næstved. Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen

Næstved. Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen Næstved Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen Sundhedspolitik 2014-2017 Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen.... 3 Føje år til livet og liv til årene.... 5 Fra vision til virkelighed....

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Hjørring Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Hjørring kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i Hjørring

Læs mere

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet Forebyggelseskommissionen Mere fysisk aktivitet Kommissoriet Baggrund for arbejdet Regeringen ønsker en stigning i danskernes middellevetid på 3 år over de næste 10 år Usund kost, rygning, alkohol og for

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Hjørring blandt de sundeste kommuner i Danmark Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2 Mylund Mylund Stenum Stenum Serritslev Serritslev Sterup Sterup Tolstrup Tolstrup Kirkholt Kirkholt Thise Thise Manna Manna Ø. Ø. Hjermitslev Hjermitslev

Læs mere

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Social ulighed i sundhed omfang og muligheder Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Problemet: Hvornår er social ulighed i sundhed blevet

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael

Læs mere

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Temamøde om sundhed i udfordrede boligområder Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Finn Breinholt Larsen Martin Mejlby Jensen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er:

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er: Sunde borgere nære tilbud Greve Kommunes Sundhedspolitik 2013-2016 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor sætter vi ind?... 4 Tema 1: Sunde borgere, der trives... 5 Tema 2: Den vigtige indsats - når vi er

Læs mere