Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014"

Transkript

1 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1

2 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted Kommunes Borgmester (følger senere i processen) 2. Udfordringen med sundheden, i Danmark og i Ringsted Kommune 3. Visioner 4. Værdier 5. Principper 6. Indsatsområder 7. Handleplan 8. Bilag 1 Sundhedsprofilens resultater kort fortalt 2 Forebyggelseskommisionsens tabel over de vigtigste faktorer med betydning for Danskernes middellevetid 3 Principperne forklaret 2

3 2. Udfordringen med sundheden, i Danmark og i Ringsted Kommune Arbejdet med Sundhedsfremme og Forebyggelse blev fra 1. januar 2007, og som en del af strukturreformen, en opgave for landets kommuner. Ringsted Kommune tog den vigtige opgave på sig, og påbegyndte arbejdet i foråret I oktober 2008 lå kommunens første Sundhedspolitik for området færdig. Ved udgangen af 2011 har Ringsted Kommune været i gang med det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i 4 år der er skabt en masse erfaringer, udarbejdet og implementeret en række indsatser I 2010 blev 2000 Ringsted borgere via Sundhedsprofilen spurgt Hvordan har du det?, og i starten af 2011 forelå resultatet. Sundhedsprofilen viste, ikke overraskende, at Ringsted Kommune har udfordringer i forhold til de fleste sundhedsfaktorer, og specielt i forhold til yngre mænd i aldersgruppen år, når det gælder livsstilsfaktorerne rygning og fysisk inaktivitet. Det er samtidig værd at hæfte sig ved, at en stor andel af de borgere, der har en usund livsstil, ønsker at ændre vaner i en sundere retning der er med andre ord et stort potentiale for forebyggelse. I bilag 1 findes en sammenfatning af resultaterne. Det er fristende udelukkende, at forholde sig til Ringsted Kommunes position i forhold til de øvrige kommuner i regionen, når man skal prioritere indsatsområder. Tallene i sundhedsprofilen siger imidlertid ikke noget om hvorvidt et givet tal på en risikofaktor er godt eller dårligt, så vi må forholde os til andet og mere end sundhedsprofilen, når vi skal prioritere. Ikke alle faktorer fortjener lige stor opmærksomhed, så det er vigtigt at indtænke Forebyggelsekommisionens Tabel over de væsentlige risikofaktorers betydning for middellevetiden og dødeligheden i Danmark (bilag 2), hvor de tre første faktorer Rygning, fysisk inaktivitet og Alkohol er langt de vigtigste og tungeste. 3

4 I de følgende tre faktabokse, præsenterer vi de visioner, vi har for sundheden i Ringsted, de værdier vi vil bygge arbejdet på og de principper, der ligger til grund for de prioriteringer, vi har gjort i forhold til Sundhedsindsatsen. 3. Visioner Overordnet mål for Sundhedsindsatsen Ringsted en kommune med sunde og fysisk aktive borgere Følgende handlinger understøtter Byrådets vision: At skabe sunde rammer, der gør sunde valg til lette valg (*1) Sundhed indarbejdes i samtlige kommunale politikker og sundhedskonsekvenser overvejes i forbindelse med politiske beslutninger på alle områder At øge middellevetiden for borgerne i Ringsted Kommune At fremme lighed i sundhed At understøtte indsatserne ved at turde satse på strukturel forebyggelse* At skabe tilbud, der kan fremme sundhed og begrænse yderligere sygdom hos kronisk syge *1 Vi ved, at strukturel forebyggelse er den metode, der er mest virksom, demokratisk og der understøtter de andre indsatser bedst samtidig er det økonomisk hårde tider, og. 4. Værdier Samarbejde: De forebyggende og sundhedsfremmende opgaver løses i samarbejde med foreninger, virksomheder, private aktører og på tværs af forvaltningerne i kommunen Fokus på borgernes egne ressourcer Respekt for det enkelte menneskes valg 4

5 5. Principper I Ringsted Kommune har vi vedtaget fire grundlæggende principper for arbejdet med Forebyggelse og Sundhedsfremme, de fire principper er: At bygge ovenpå de eksisterende At arbejde vidensbaseret og Evidensbaseret At gøre brug af strukturel forebyggelse i videst muligt omfang At fremme lighed i sundhed Se principperne forklaret i bilag 3 6. Indsatsområder Som i den første Sundhedspolitik fra 2008, satses der på KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion og på Sociale netværk, lighed i sundhed, ulykker og på indsatser til borgere med kronisk sygdom. Det er blevet mere og mere tydeligt, at der er tre risikofaktorer, der er langt større trusler mod Ringsted borgernes sundhed end de øvrige og det er: Rygning, Fysisk inaktivitet og Alkohol. Rygning og alkohol er de to faktorer, der er ansvarlige for størstedelen af sygdom og død i den danske befolkning - og samtidig er de to faktorer, noget vi kan forebygge. Derfor har vi i Ringsted besluttet, at det særligt er Rygning, Fysisk inaktivitet og Alkohol, vi ønsker at fokusere indsatsen på. 7. Handleplan Ligesom i den første Sundhedspolitik fra 2008, lægger Ringsted Kommune vægt på, at politikken skal være fulgt af handling, derfor præsenteres i det følgende Sundhedspolitikkens handleplan. Formidlingsstrategi Politikken vil ligge på kommunens hjemmeside og blive sendt til dagspressen. Den vil efterfølgende være at finde både under politikker og under sundhed. Der vil endvidere blive udsendt eksemplarer af politikken til samarbejdspartnere på sundhedsområdet. Opfølgning og revision Politikken skal revideres i De enkelte kommunale områder/institutioner er selv ansvarlige for at dokumentere og effektmåle de indsatser, de selv vælger, inden revisionen. 5

6 8. Bilag til Sundhedspolitikken 6

7 Bilag 1 Sundhedsprofilen kort fortalt Inddeling i kommunesocialgrupper i Region Sjælland 11. januar 2011 For at give et billede af, i hvilket omfang der eksisterer sociale forskelle i sundhed på tværs af kommunerne i Region Sjælland, er de 17 kommuner inddelt i tre kommunesocialgrupper. Inddelingen i kommunesocialgrupper er baseret på oplysninger om bruttoindkomst, uddannelse og erhvervstilknytning fra registre. Kommunerne er inddelt i socialgrupper på baggrund af kategorierne: Andel af borgere med kort uddannelse Andel af borgere, som er udenfor arbejdsmarkedet: arbejdsløse (i mindst et halvt år), førtidspensionister, modtagere af kontanthjælp, sygedagpenge, uddannelsesgodtgørelse og orlovsydelse Gennemsnitlig bruttoindkomst For hver kategori rangordnes kommunerne og inddeles i tre lige store grupper. Summen af points afgør, hvilken kommunesocialgruppe kommunen placeres i. De 6 kommuner, der har flest points, udgør den højeste kommunesocialgruppe (kommunesocialgruppe 3), mens de fem kommuner, som har færrest points, udgør den laveste kommunesocialgruppe (kommunesocialgruppe 1). De resterende 6 kommuner udgør den midterste kommunesocialgruppe (kommunesocialgruppe 2). De fleste borgere i Ringsted Kommune har et godt socialt netværk udtrykt ved, at de har nogen at tale med, hvis de har problemer.. Hovedparten har også et godt selvvurderet helbred. I de fleste aldersgrupper er der færre, der er stressede end i regionen som helhed. Dette gælder dog ikke for de årige mænd og kvinder, hvor andelen for begge køn ligger betydeligt over regionsgennemsnittet. Andelen af dagligrygere i Ringsted Kommune ligger tæt på regionsgennemsnittet. Andelen blandt de årige mænd ligger dog betydeligt over regionsgennemsnittet, mens det omvendte er tilfældet for kvinderne i denne aldersgruppe. Den samme tendens ser man, når det drejer sig om fysisk inaktivitet. Her er andelen for de årige mænd i Ringsted Kommune også betydeligt højere end regionsgennemsnittet, mens det er lavere for de årige kvinder. Andelen af årige mænd, der spiser usundt i Ringsted Kommune er højere end regionsgennemsnittet. Andelen af overvægtige og svært overvægtige i Ringsted Kommune ligger tæt på regionsgennemsnittet. Andelen er dog ikke ligeligt fordelt på de to køn, da andelen blandt de årige mænd med overvægt udgør 74 procent, mens den for de årige kvinder udgør 49 procent. En stor andel af de borgere, der har en usund livsstil, ønsker at ændre vaner i en sundere retning. 75 procent af rygerne ønsker således at holde op med at ryge, 70 procent af de fysisk inaktive ønsker at blive mere fysisk aktive og 48 procent af de borgere, der spiser usundt, ønsker at spise sundere. Derimod er der kun 20 procent af de borgere, der har en risikabel alkoholadfærd, der ønske at ændre vaner på dette område. 7

8 Andelen af borgere i Ringsted Kommune med kroniske sygdomme ligger tæt på regionsgennemsnittet. Der er dog visse sygdomme, der er hyppigere i Ringsted Kommune end i regionen som helhed. Det gælder især migræne/hovedpine og allergi, mens slidgigt, psykiske sygdomme og KOL er mindre hyppige i Ringsted Kommune end i regionen som helhed. Sundhedsprofilen i Tal Dagligryger Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 24 % daglige rygere. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 23 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1 % over daglige rygere i Region Sjælland. Risikabel alkoholadfærd Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 21 % med risikabel alkoholadfærd. Tallet i Region Sjælland var personer som svarer til 22 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1 % under personer med risikabel alkoholadfærd i Region Sjælland. Fysisk inaktiv Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 37 % med fysisk inaktivitet. Tallet i Region Sjælland var personer som svarer til 38 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1 % under personer med fysisk inaktivitet i Region Sjælland Usunde madvaner Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 15 % med usunde madvaner. Tallet i Region Sjælland var personer som svarer til 14 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1 % over personer med usunde madvaner i Region Sjælland. Helbred og trivsel Dårligt/ mindre godt selvvurderet helbred Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 17 % med dårligt/ mindre godt selvvurderet helbred. Tallet i Region Sjælland var personer som svarer til 17 %. Ringsted Kommune ligger med lige mange procenter på dette område som Region Sjælland. Højt stressniveau Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 18 % med højt stressniveau. Tallet i Region Sjælland var personer som svarer til 19 %. 8

9 Ringsted Kommune ligger derfor 1 % under personer med højt stressniveau i Region Sjælland. Kronisk sygdom Blodprop i hjertet Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 300 personer, svarende til 1,08 % der har haft blodprop i hjertet. Tallet i Region Sjælland var personer som svarer til 1,41 %. Ringsted Kommune ligger derfor 0,33 % under personer, der har haft en blodprop i hjertet i Region Sjælland. Hjertekrampe Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 500 personer, svarende til 2,1 % der har haft hjertekramper. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 2,3 %. Ringsted Kommune ligger derfor 0,2 % under personer, der har haft hjertekramper i Region Sjælland. Hjerneblødning/ blodprop i hjernen Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 400 personer, svarende til 1,5 %, der har haft en hjerneblødning/ blodprop i hjernen. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 1,6 %. Ringsted Kommune ligger derfor 0,1 % under personer, der har haft en hjerneblødning/ blodprop i hjernen i Region Sjælland. Sukkersyge Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 5,2 % der har sukkersyge. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 5 %. Ringsted Kommune ligger derfor 0,2 % over personer, der har sukkersyge i Region Sjælland. Kræft Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 700 personer, svarende til 3,1 % der har kræft. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 2,5 %. Ringsted Kommune ligger derfor 0,6 % over personer, der har kræft i Region Sjælland. KOL (rygerlunger) Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 900 personer, svarende til 3,7 % der har KOL. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 4,9 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1,2 % under personer, der har KOL i Region Sjælland. Astma Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 8 % der har astma. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 7,9 %. 9

10 Ringsted Kommune ligger derfor 0,1 % over personer, der har astma i Region Sjælland. Slidgigt Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 19 % der har slidgigt. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 23 %. Ringsted Kommune ligger derfor 4 % under personer, der har slidgigt i Region Sjælland. Rygsygdomme Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 15 % der har rygsygdomme. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 15 %. Ringsted Kommune ligger med lige mange procenter på dette område som Region Sjælland. Knogleskørhed Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 500 personer, svarende til 1,9 % der har knogleskørhed. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 2,9 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1 % under personer, der har knogleskørhed i Region Sjælland. Forbigående psykiske sygdomme Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 12 % der har forbigående psykiske sygdomme. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 13 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1 % under personer, der har forbigående psykiske sygdomme i Region Sjælland. Vedvarende psykiske sygdomme Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 700 personer, svarende til 2,8 % der har vedvarende psykiske sygdomme. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 3,7 %. Ringsted Kommune ligger derfor 0,9 % under personer, der har vedvarende psykiske sygdomme i Region Sjælland. Allergi Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 26 % der har allergi. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 24 %. Ringsted Kommune ligger derfor 2 % over personer, der har allergi i Region Sjælland. Migræne/ hyppig hovedpine Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 20 % der har migræne/ hyppig hovedpine. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 18 %. Ringsted Kommune ligger derfor 2 % over personer, der har migræne/ hyppig hovedpine i Region 10

11 Sjælland. Tre eller flere kroniske sygdomme Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 11 % der har tre eller flere kroniske sygdomme. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 14 %. Ringsted Kommune ligger derfor 3 % under personer, der har tre eller flere kroniske sygdomme i Region Sjælland. Andre risikofaktorer Svær overvægt med et BMI på 30 eller derover Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 15 % der har svær overvægt med et BMI på 30 eller derover. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 16 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1 % under personer, der har svær overvægt med et BMI på 30 eller derover i Region Sjælland. Forhøjet blodtryk Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var personer, svarende til 18 % der har forhøjet blodtryk. Tallet i Region Sjælland var personer, som svarer til 19 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1 % under personer, der har forhøjet blodtryk i Region Sjælland. Der ud over viser profilen, ved en hurtig gennemlæsning at Ringsted Kommune har: (i forhold til andre kommuner i regionen). Mange enlige med børn under 15 år (1000) Mange borgere med ikke vestlig baggrund (1800) Ligger som gennemsnittet i forhold til antal borgere der kun har gennemført grundskolen (24 pct.) og i forhold til antal, der har en videregående uddannelse (9 pct.) Højere bruttoindkomst Vi tilhører kommune socialgruppe 2 13 pct. af borgerne bliver udsat for passiv rygning i deres dagligdag 19. pct. af vores børn bor i hjem, hvor der ryges 44 pct. af unge mellem år har prøvet at ryge hash (her ligger vi midt i gruppen) 19. pct. af unge mellem har prøvet andre stoffer (som ovenfor) 11

12 Bilag 2. Forebyggelses Kommissionens tabel over de væsentligste faktorer med indflydelse på Danskernes middellevetid og dødelighed. De forskellige risikofaktorers betydning for folkesundheden Rapporten finder overordnet set, at rygning er klart den væsentligste risikofaktor. Knap ¼ af alle årlige dødsfald (ca ) kan således henføres direkte til rygning, Blandt de andre risikofaktorer er de væsentligste fysisk inaktivitet, alkohol og usund kost. Rygning anses for den risikofaktor, hvor forebyggelsesindsatser Potentielt kan bidrage mest til at reducere sygelighed og dødelighed. De væsentligste risikofaktorers betydning for dødelighed og middellevetid (i prioriteret rækkefølge, for en mere uddybet tabel se side 34 i Kommissionens betænkning, Bemærk de tre øverste faktorer, og i særdeleshed rygning er langt de alvorligste og altså dem der bør fokuseres på) Rygning Fysisk inaktivitet Alkohol For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt Arbejdsbetingede lidelser Passiv rygning Hjemme- og fritidsulykker Træffer sjældent familie Psykisk arbejdsbelastning Overvægt 12

13 Bilag 3. Principperne forklaret Principperne Forklaret Bygge ovenpå det eksisterende Ringsted Kommune er godt i gang på en række områder af forebyggelsen og de igangværende tilbud er solidt fagligt funderet, skal videreføres og danne grundlag for nye tilbud. Evidensbaseret/vidensbaseret: Nar man arbejder evidensbaseret, tager man i sit arbejde udgangspunkt i den bedste aktuelle viden (bevis, kendsgerninger) På de områder, hvor der ikke foreligger evidens, tager vi udgangspunkt i Best Practice, altså de bedste erfaringer på et givent tidspunkt. Nogle argumenterer imod dette princip at vi intet ved om, hvad der virker. Det passer er ikke, på nogle områder ved vi meget, på andre områder ved vi lidt (baggrundsmaterialet opsummerer dette). Men det er ikke et argument for ikke at gøre noget tænk på hvor mange områder, vi gør en masse på uden at vide præcis, hvordan det virker: Fængselsvæsnet, arbejdsmarkedsområdet mm. C) Strukturel forebyggelse Der findes tre typer af forebyggelsesstrategier: Massekampagner Individ orienterede indsatser Strukturel forebyggelse Forebyggelses virker bedst, hvis indsatsen er helhedsorienteret eller sagt med andre ord, hvis man slår til med forskellige tilbud fra de tre strategier samtidig. Strukturel forebyggelse er den strategi, der er vigtigst at få på plads, idet de to øvrige strategier virker bedst, når den strukturelle forebyggelse er på plads. Der argumenteres meget mod strukturel forebyggelse og argumentet er ofte, at det er indgriben i den enkeltes personlige frihed, men faktisk kan strukturel forebyggelse virke mindre påtrængende, fordi det jo netop er masserne og ikke enkeltpersonen, der påvirkes. Argumenterne for at gøre brug af strukturel forebyggelse bør dog veje tungere. 1.Strukturel forebyggelse hjælper hele befolkningsgruppen og kan altså modarbejde den sociale ulighed i sundhed, 2. Den kan være meget billig (politik, retningsliner mm) 3. Den er effektiv 4. Den understøtter de øvrige indsatser, sikrer at de virker bedre og sikrer, at vi får valuta for pengene i forhold til de øvrige indsatser. (Læs bilag X, for mere information om de to øvrige strategityper) 13

14 Definition: Forebyggelse, der gennem lovgivning, styring og regulering har til formål at skabe sundhedsfremmede rammer. Eller forbud, afgifter, økonomiske incitamenter, organisering(tilbud/muligheder), fysisk planlægning. Formål At begrænse forekomsten af risikofaktorer og gøre det sunde valg nemt (SST 2205, Terminologi, forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed). Eksempler på strukturel forebyggelse: At tilpasse det offentlige rum så folk tilskyndes til at bevæge sig mere: tilgængelighed til grønne områder, løbe- og gangstier; udendørs motionspladser, trygge cykelstier Indføre sund mad i kantiner, fjerne sodavands- og slikautomater fra sportsklubber og andre steder. Ved nybyggeri tænke i tilgængelige trapper (der skal være kortere fra hoveddøren til trappen, end til elevatoren) At indføre rygeforbud på matriklen i alle offentlige institutioner Motion på arbejdspladsen; en times motion dagligt i daginstitutioner og skoler (vejen og Slagelse Kommuner har erfaring med dette). At sikre røg og alkoholfrie miljøer for borgere i alle aldre, og I alle typer af miljøer Gode organiserede muligheder for motion Fordele og ulemper ved forskellige typer af strukturel forebyggelse Forbud og afgifter Er billige Har stor effekt Rammer alle Økonomiske incitamenter Er dyre Har en vis effekt Kommer alle til gode Fysisk planlægning Meget dyrt Gavner alle Ingen standardløsninger Mere usikker effekt, men solid viden ifht. tilgængelighed. Rationale for strukturel forebyggelse: Mindsker ulighed i sundhed, rammer alle i en befolkningsgruppe 14

15 Billigt Effektivt Mindre påtrængende 15