Summer Showers in Brindavan bind 2. Af Sathya Sai Baba

Transkript

1 Summer Showers in Brindavan 1974 bind 2 Af Sathya Sai Baba

2 Oversat af Oversætterens kommentarer I en række år har Sathya Sai Baba afholdt en sommerskole for college-studerende. Det overordnede tema for disse skoler har været Indisk kultur og åndelighed, og forløbet blev kaldt Summer Showers in Brindavan. Sommerskolen varede typisk 30 dage, men længden kunne variere fra 14 til 50 dage. Den første sommerskole blev afholdt i Brindavan i maj-juni Den varede fire uger og havde deltagelse af 300 college-studerende, drenge og piger, der var blevet udvalgt fra mange universiteter over hele Indien. Senere steg antallet af deltagere. Et år var der således forsamlet i alt elever, studerende og lærde i Brindavan, der er Baba s ashram i Whitefield lidt uden for Bangalore. Der var også altid indbudt studerende fra udlandet. I 1979 var der således 200 udenlandske deltagere. Der skete mange ting på disse sommerskoler. I det hele taget bød de på en uforglemmelig oplevelse for deltagerne. Først og fremmest var der Baba s taler. Han holdt typisk tale hver aften og engang imellem også om morgenen. Da sommerskolernes varighed var så lang, som de var, er der tale om virkelig mange taler. Herudover var der indbudt mange gæsteforedragsholdere. Det kunne for eksempel være skriftkloge, professorer, universitets-rektorer, forfattere, dommere og administratorer. Kunstnere og digtere fremførte også deres kunst. Tidligt hver morgen reciterede deltagerne OM, og lidt senere gik de rundt i landsbyens gader og sang lovsange. Hver dag blev der tillige arrangeret lovsang, den såkaldte bhajan. Om søndagen var der afsat tid til spørgsmål og svar, og der blev ligeledes afholdt en quizkonkurrence. Udover dette blev det arrangeret, at de studerende skulle udføre samfundstjeneste af forskellig art. Et år gjorde man rent på busholdepladsen, jernbanestationen og området, hvor byens marked bliver afholdt. I det hele taget var der tale om en åndens fest for deltagerne. Det helt specielle var, at Baba tilbragte det meste af dagen sammen med dem. Udover Sine taler deltog Baba også i lovsang og søndagens programpunkter. Og så spiste Han for det meste sammen med de studerende. I det hele taget kom alle meget tæt på Baba, og alle hengivne ved, hvor vidunderligt dette er. Som nævnt blev sommerskolen afholdt i Brindavan, men der var dog en enkel undtagelse. I 1976 blev den afholdt i Nandanavanam i byen Ooty, da kollegiet i Brindavan var under opførelse. Sai Baba s taler fra dette år er aldrig blevet udgivet. Det er de imidlertid fra de øvrige år, og der foreligger derfor bøger med titlen: Summer Showers in Brindavan fra årene: Helt specielt var det også, at Baba tog aktiv del i planlægningen af sommerskolen. Han førte opsyn med selv de mindste detaljer, og dette både i planlægningen og under gennemførelsen af programpunkterne. Fælles for sommerskolens deltagere var, at de fik en uforglemmelig åndelig oplevelse. Hver time af dagen var gennemsyret af åndelighed. Vi kan få et lille indblik i denne oplevelse ved at studere Sai Baba s taler under disse Summer Showers in Brindavan. 2

3 Om selve oversættelsen Bøgerne er skrevet på sproget telugu. Fra telugu er bøgerne blevet oversat til bl.a. engelsk. Disse engelske oversættelser indeholder de sanskrit-ord, som Sai Baba anvendte, da Han holdt talerne. Mange af disse ord dækker begreber, der kun vanskeligt lader sig forklare endsige oversætte. Forklaringen af visse ord ville, selv om man anvendte flere sider, ikke være fyldestgørende. For at få et fuldstændigt indtryk af teksternes betydning kræver det et studie af mange ords og begrebers sande mening. Jeg har valgt at oversætte Sai Baba s bøger til dansk uden brug af sanskrit ord. Det betyder, at den fulde, helt præcise forståelse af Sai Baba s tekster ikke fremgår af oversættelsen. At læse Sai Baba s bøger på dansk uden brug af sanskrit ord kan være en velsignelse. Sai Baba s centrale budskaber går rent ind i læserens bevidsthed. De hundredvis af råd og anvisninger, som Sai Baba videregiver, leveres på et velkendt og let forståeligt sprog. Læseren får ikke afbrudt sin læsning af ukendte ord, hvis betydning skal studeres nærmere. For netop denne bog gælder imidlertid, at Sai Baba benytter mange navne og begreber på sanskrit der, som det fremgår i bogen, har et utal af aspekter og betydninger. Det har derfor været nødvendigt at bibeholde disse sanskrit-ord i oversættelsen. Jeg har imidlertid skrevet en del om specielt disse ord i ordlisten. Første gang disse ord forekommer i teksten, har jeg skrevet se ordliste i parentes efter ordene. At læse Sai Baba s bøger på dansk giver et forståelsesniveau, der svarer til det, som læseren får, når Bibelen læses på dansk. At læse Bibelen kan være en dejlig, lærerig og gavnlig oplevelse. Samtidigt må de fleste læsere af Bibelen erkende, at præster, teologer og lignende lærde gennem studier og refleksioner har opnået en endnu dybere forståelse af Bibelens budskaber. Denne dybere forståelse er blandt andet opnået gennem intense studier af de oprindeligt anvendte ord. Bagest i bogen er der en ordliste. Første gang et ord på sanskrit er blevet oversat til dansk, er denne oversættelse markeret med en understregning. Denne oversættelse er så blevet registreret i ordlisten. Det oversatte sanskrit-ord kan findes ved at søge i den alfabetiske rækkefølge, som den understregne tekst eller ord er ordnet efter. Står der f.eks.: Du fremsiger muligvis formlen: Jeg er Gud korrekt, så skal du søge efter Jeg er Gud i ordlisten under j. Ordlisten skal udelukkende opfattes som en service for de læsere, der ønsker at kende de oprindelige sanskrit-ord, så de eventuelt kan fordybe sig i udvalgte begreber. Det er vigtigt at bemærke, at næsten alle sanskrit-ord har adskillige betydninger. Som hovedregel indeholder ordlisten kun de ord eller vendinger, som sanskrit-ordet er oversat til i den konkrete sammenhæng. Ord, der er anført i parentes, er mine tilføjelser. 3

4 Forlæggerens bemærkninger Bogen Summer Showers in Brindavan 1974 blev første gang offentliggjort i Eftersom denne bog var skrevet med mindre skrifttyper, var der stort behov for en revideret og forstørret udgave med en større skrifttype. Det har resulteret i en forøgelse af antallet af sider, og derfor udgives den nu i to bind. Første bind omhandler Brahman (Gud), og andet bind omhandler Bharatha (Indien). Dermed handler det foreliggende bind om Bharatha. Der er ingen tvivl om, at begge bind vil blive værdsat og studeret med kærlighed, tro og koncentration og på enhver måde vil bidrage med at løse ethvert problem eller dilemma, man måtte støde på i udøvelsen af sine åndelige øvelser. 20. juni

5 Indholdsfortegnelse Bind 2: Bharatha (Indien) Kapitel 1 Historiske fortolkninger af navnet Bharatha side 6 Kapitel 2 Bharatha er af vedisk oprindelse og er et helligt navn side 11 Kapitel 3 Forskellige Avatarer er manifestationer af Den Ene Gud, hvis lige ikke findes side 16 Kapitel 4 Gud bor i retskafne menneskers hjerter side 21 Kapitel 5 Thath thwam Asi (du er Det) side 26 Kapitel 6 Gud er hævet over alle sanseopfattelser og er allestedsnærværende side 32 Kapitel 7 Herren er altid nøje forbundet med Sin skabelse side 37 Kapitel 8 Lærdom er ubrugelig, hvis den ikke praktiseres side 42 Kapitel 9 Udødelighed kan udelukkende opnås gennem opofrelse side 46 Kapitel 10 Raja Yoga er sammensmeltningen af hengivenhed over for Gud og karma side 52 Kapitel 11 Rama er en Avatar af rigtig handling (dharma) side 57 Kapitel 12 Kapitel 13 Kapitel 14 Kapitel 15 Der findes en indre betydning i alle historierne i vores Purana er side 63 Herren er legemliggørelsen af kærlighed og kan udelukkende kontaktes gennem kærlighed side 67 Uddannelse bør ikke få en til at forsømme og tilsidesætte sine forældre side 72 Alene ord der har forbindelse med Gud, kan betragtes som ægte poesi side 78 Kapitel 16 Hvem er Sathya Sai Baba? side 83 Kapitel 17 Guddommelig velsignelse og råd til de studerende der nu forlader uddannelsen side 92 Ordliste side 96 5

6 Kapitel 1 Historiske fortolkninger af navnet Bharatha 1.1. Ligesom rotter der er ude af stand til at opgive ønsket om at få den stegte ris i fælden og går ind i fælden og bliver fanget i den, bliver mennesket, der er ude af stand til at opgive de sanselige ønskers tillokkelser, fanget ind i dem og mister som en konsekvens den store lyksalighed, som han kan nyde ved at realisere Brahman (Gud). (Digt på telugu som Sai Baba sang) 1.2. Legemliggørelser af Den Hellige Guddommelige Gnists skikkelser, studerende! Der er tre ord, Bharatha (se ordliste), Bharath (se ordliste) og Bharati (se ordliste), som vi nødvendigvis må undersøge til at begynde med i forbindelse med den betydning, som vores historikere har givet dem. Senere vil vi se, hvilken form for støtte vi får for den slags betydninger fra vores Sruthi er (Veda er) og Smruthi er. Ved visse lejligheder gav vores fortidige historikere udtryk for det synspunkt, at navnet Bharatha stammer fra Sakuntala s søn, der hed Bharatha. Dog sagde de på den anden side, at navnet Bharatha stammer fra kong Manu s navn. Denne konge blev nemlig også kaldt Bharatha Visse steder har historikere givet udtryk for det synspunkt, at navnet Bharatha er synonym med navnet Jambudwipa. Andre steder har de forbundet ordet Bharatha med Yodhdha, eller én der kan kæmpe, og i denne forbindelse konkluderede de, at dette navn udelukkende referer til folk fra kriger-kasten. Amarasimha fik støtte fra erklæringen: Hele verden er Bharatha og antog det synspunkt, at navnet Bharatha refererer til hele verden og ikke til noget specifikt land. Yderligere er det sådan, at ligesom når en person tilbeder en Gudinde og benytter Gudindens navn for at få sit ønske opfyldt, har visse historikere betragtet navnet Bharath, som om det er taget fra Gudinden Bharati s navn. Ud over dette var det sådan, at ligesom buddisme, jainisme, islam og så videre er religiøse navne opkaldt efter forskellige mennesker, der først udbredte sig om dem, tænkte disse historikere også, at Bharatha var et specielt navn på en religiøs leder, og at navnet på dette land opstod fra et sådant navn Vi har også forskellige navne så som dualisme, ikke-dualisme og kvalificeret ikke-dualisme for de forskellige skoler, der blev udlagt af de store lærere, der fremlagde dem. Nogle har anset Bharatha for at betyde en filosofisk skole, der var fremtrædende i dette land. Imidlertid forbandt de historikere, der har givet alle disse fortolkninger, aldrig navnet Bharatha med Veda erne. Tværtimod anlagde de fleste af dem det synspunkt, at Bharatha ikke er et ord, der har nogen forbindelse med Veda erne. De anførte, at Bharatha har betydningen ild (agni) (se ordliste). De prædikede om agni Bharatha, idet de grundfæstede ildens identitet med Bharatha. De anså denne ild som værende noget, der fremkommer i en offerceremoni, og de tænkte, at Bharatha var et navn, der passer til ilden, der bliver frembragt under offerceremonierne. Men hvis vi undersøger forbindelsen mellem ilden, der frembringes under en offerceremoni, og Bharatha, kommer vi til den konklusion, at der overhovedet ikke er nogen forbindelse. Men de anførte, at der er en forbindelse mellem præsterne og Bharatha. De slog endvidere fast, at der findes en særlig klasse mennesker kaldet Bharatha er blandt Aryan erne. 6

7 1.5. Denne Aryan-klasse, der den gang blev kaldt Bharatha er, levede på bredderne af Saraswathi-floden og tilbad den som en Gudinde. Eftersom de tilbad floden som Gudinde Saraswathi (se ordliste), udbredte de synspunktet, at Bharatha er et alternativt navn for Saraswathi. Denne gruppe Aryan er tilbad ilden foruden Saraswathi. Derfor sagde de, at ild var et alternativt navn for Bharatha. Imidlertid synes alle disse teorier og ideer ikke at have tilstrækkelig støtte bag sig. Disse er verdslige skikke og navne, der er blevet anvendt i dagligdagen. Hvis vi accepterer det, der anvendes i vores dagligdag som vores vigtigste autoritet, hvordan kan det så have noget grundlag i Veda erne? Historikerne tillagde den almindelige anvendelse af disse ord stor betydning, og de udviklede teorier baseret på deres egne ideer. Deres beslutninger var hovedsageligt baseret på den almindelige anvendelse af dette ord. Vi har Rig Veda ens autoritet til at fastslå, at de ledende præster er blevet kaldt Bharatha I denne forbindelse har vores Sruthi er her anerkendt de ledende præster på grund af deres mantraers kraft og det faktum, at de ledende præster frembragte ilden i offerceremonierne. Eftersom ilden blev frembragt af de ledende præster, er den blevet betragtet som de ledende præsters datter. Således er ilden, der bliver betragtet som Bharatha, også de ledende præsters barn. Fordi ilden eller Bharatha er fremkommet som et resultat af de ledende præsters kraft eller styrke, findes der et alternativt navn for dette ord, og det er sahasa sad putraha Når vi nu har godtaget, at offerilden bliver frembragt ved hjælp af de ledende præsters kraft, bør vi stille os selv nogle spørgsmål om denne proces, hvor de ledende præster frembragte ilden. Vi ved, at de ledende præster havde kraften til at frembringe ild gennem mantraerne og gennem deres konstante kontemplation på Gud. Det er derfor, de ledende præster, ilden og familiepræsten også fik navnet Bharatha I vil måske gerne kende betydningen af at kalde de ledende præster for Bharatha. Begrundelsen for at kalde de ledende præster for Bharatha er, at på det tidspunkt de frembringer ilden, tænker de på Gud på mange måder og koncentrerer sig om Gud. Eftersom de er fuldstændig forenet med Gud og nyder Det Guddommeliges Lyksalighed, kaldes de Bharatha. I denne forbindelse har vores Sruthi er taget de tre ord, Bharatha, Bharath og Bharati, og har forenet de tre navne med Ida (se ordliste), Saraswathi og Bharati I denne forbindelse antog de disse tre, Ida, Saraswathi og Bharati, for at være de tre Aspekter af Gud og udbredte sig om, at de relaterer til hele verden. Det er, hvad Veda erne har lært os. Bharatha er også blevet brugt for Guderne Vayu (Vindens Gud) og Indra. På Jorden er der ild, og i rummet er der vind, luft, (vayu), og i himlen er der Solens stråler. Ved at anvende ilden, vinden og Solen og ved at identificere disse tre faser som Bharatha, har Veda erne forkyndt, at disse Gudinder gennemtrænger Bharatha og hele verden Vi bør anse disse tre, Ida, Saraswathi og Bharati, som værende tre faser af ét og det samme Guddommelige Aspekt. De er ikke forskellige. Dette lærer vi fra vores Veda er. At betragte det ud fra hvad der sædvanligvis anses for at være et verdsligt synspunkt og sige, at en bestemt ting er vind eller er Solens stråler og at omtale dem isoleret, er blot et udtryk for uvidenhed. I vil bemærke, at selv om blot én af disse tre er fraværende, er det ikke muligt at anerkende eksistensen af de andre to. Hvis der ikke er nogen Sol, er der ingen vind og ingen ild. Hvis vi ikke har vind, vil vi ikke være i stand til at fatte betydningen af ild eller Solens stråler. Hvis der ikke er nogen ild, er der ingen mulighed for at få vinden eller Solen. Derfor er ild, vind og Sol alle uadskillelige aspekter af Bharatha, og de følges altid ad Mens Sruthi erne lærer os om denne enhed og alligevel nogle gange taler om ild på en isoleret måde, er der en mening med dette. Når vi taler om det sansemæssige univers eller naturen, mener vi sædvanligvis den skabte verdens grove manifestation. Desuden findes der den menneskelige naturs subtile aspekt, der også er omfattet af benævnelsen det 7

8 sansemæssige univers. Hvis der ikke er nogen ild i det sansemæssige univers subtile aspekt, så vil kroppen gå til grunde. Det er udelukkende på grund af ild, at der er en mulighed for, at der dannes vand til os. I hver en krop er luft til stede i skikkelse af livsenergier. Hvis luft, der antager form af livsenergier, ikke er til stede i vores krop, så bliver alt liv udslukt. I ildens aspekt og i luftens aspekt indtager Solen hjertets plads. Hvis hjertet er fraværende, så svarer det til død, selv hvis man lever et liv for at tilgodese ydre formål. Hvis der ikke er nogen ild, luft eller Sol, kan vi derfor ikke opleve det menneskelige liv. I denne sammenhæng er det passende at anvende ordet Bharatha i relation til alt, hvad der omfatter menneskelighed, for at vi kan forstå det menneskelige liv i dets fulde betydning Dette faktum har Jeg forklaret jer flere gange ved hjælp af mange analogier. Hvis vi i bestræbelsen på at forstå forbindelsen mellem rum, sind og Solen sammenligner vores sind med Månen, øjnene og synet med Solen og det åndelige hjerte med rum eller himlen, så er de tanker, der går igennem vores sind, som skyer der fylder rummet. Der er noget sandt i at sammenligne vores ideer og tanker med skyer, eftersom de ikke er varige. De ændrer sig konstant og antager forskellige former. Nogle gange kommer disse ideer til os som tykke skyer, og de antager usædvanlige former. De bliver ved med at forandre sig fra tid til anden. Det er almindelig viden, at skyerne antager forskellige former, mens de bliver dannet. Engang imellem føler vi, at skyerne der samler sig, antager skikkelse af en hjort, mens de andre gange antager skikkelse af en ræv. Ikke så snart vi ser en bestemt skikkelse, begynder skyerne imidlertid at spredes og komme til syne igen i en anderledes form. På den måde forandrer skyerne således konstant deres form Den brise der blæser, er ansvarlig for denne forandring af skyernes form og deres spredning. Denne luft eller brise kan sammenlignes med en slags ønsker, der spreder tankerne, der er som skyer i jeres sind. Tankernes skyer bliver dannet på grund af ønsker. Ønskerne selv er ansvarlige for både denne dannelse og for spredningen af tanke-skyerne. Når vi stiller os selv spørgsmålet, om der er nogen forbindelse mellem Solen, Månen og de ønsker, vi har, så kommer vi frem til den konklusion, at der overhovedet ikke er nogen forbindelse I den førnævnte analogi er det sådan, at nogle gange når meget tykke skyer (ønsker) bliver dannet, så skjuler de ofte Månen og Solen i dette tilfælde sindet og intellektet. På samme måde er det sådan, at skønt sindet og intellektet hos unge mennesker er friskt og lyst, så er de ikke i stand til at fungere på ordentlig vis på grund af dårlige tanker og ideer. Det er i denne forbindelse, at det siges, at kærlighed gør blind Hvis vi er ude af stand til at skelne mellem rigtigt og forkert og tager en forkert livsbane, er det, fordi vores sind og intellekt er formørket af onde tanker. Skønt vores intellekt er i stand til at skelne mellem rigtigt og forkert, gør vi de forkerte ting på grund af den vildfarelse, vores sind lider af. At tro at vi til tider har evnen til at skelne mellem rigtigt og forkert, og at den til andre tider ikke er der, er ikke rigtigt. Hvis denne Guddommelige Kraft der gør os i stand til at skelne, ikke er der, vil vores evne til at spise, sove, høre og så videre være fuldstændig fraværende. Denne Guddommelige Kraft er et Aspekt af treenigheden, og treenigheden består af ild, luft og Solen, og vores sind er dannet af disse tre I Bhagavad Gita erklæres det også, at intellektet er Guds bedste manifestation i mennesket. Ikke blot dette, men gennem Gita en er det også blevet forklaret, at Herrens fødder og Herrens hænder er til stede overalt, og det er, hvad Herren kundgør om Sig Selv i Gita en. I denne forbindelse bør vi forstå, at Bhagavad Gita er essensen af alle Upanishad erne. Selv er Upanishad erne fremkommet som Veda ernes ultimative visdom. Derfor kommer vi til den konklusion, at Veda erne, Bhagavad Gita og Upanishad erne er nøje og uløseligt forbundet med hinanden. Jeg siger ofte, at Gita en er Guds budbringer. Gita en er verdens moder. Gita en er den støtte, man kan benytte sig af, mens man lever et familieliv. Gita en er tillige essensen af Sri Sai. Man kan også sige, at Gita en er Moder Sai. 8

9 1.17. Når vi nu har stadfæstet, at Gita en er Moder Sai i relation til kommentarerne til Veda erne, må vi komme til den konklusion, at navnet Bharatha gælder for hele universet og hele menneskeheden. Der er en vigtig ting, som vi skal forstå i dag. Ordet Bharatha er ikke snævert begrænset til et bestemt land eller en bestemt befolkningsgruppe. I tidens løb vil I blive i stand til at forstå sandheden om, at ordet Bharatha relaterer til hele verden. Det er ikke sandsynligt, at I fuldt ud vil komme til at begribe Bharatha s aspekt alene på baggrund af dagens tale. Dagens tale er at regne for en introduktion eller et fundament og består udelukkende af, hvad historikerne har sagt om dette ord. Rent faktisk, så afhænger den betydning man tillægger livet, det som historikerne fortæller om det. Som tiden går, vil I blive i stand til at forstå, hvorvidt det billede som historikerne har tegnet, er sandt og vidtfavnende Det er sandt, at historikernes ord har en vis autoritet, men når det drejer sig om sammenligning og forholdsmæssige vurderinger, har Veda erne en langt større autoritet for alle. Det er netop en autoritet, der i meget høj grad beror på den autoritet, som vi får fra Veda erne. Om det er bevidst eller ubevidst, så er livet i umindelige tider blevet levet i overensstemmelse med en sådan autoritet. I virkeligheden er det sådan i dette land, at uanset hvilken opgave vi påtager os, uanset hvilket arbejde vi udfører, uanset hvilken karma vi hengiver os til, så har vores forfædre altid stolet på Veda ernes autoritet I ordet pramana (autoritet) betyder stavelsen pra begyndelse, og mana betyder et mål, en måleenhed. Det er almindeligt for indere at fastsætte et mål for alting. Hvis vi skal opmåle et stykke klæde, anvender vi måleenheden meter. Hvis vi ønsker at måle mængden af mælk, anvender vi måleenheden liter. Tilsvarende er der et passende mål, en passende måleenhed, for alting. For at måle den menneskelige natur, eller hvad der er vigtigt i livet, er der kun én måleenhed, og det er, hvad der fremkommer fra Veda erne. Hvis en person for eksempel går hen og spørger en anden person om noget, og denne person så siger, at han ikke kender svaret, så vil der ikke komme yderligere spørgsmål. Hvis der på den anden side bliver givet et svar i denne situation, vil der komme en byge af yderligere spørgsmål, som for eksempel hvordan han kender svaret, og hvilken autoritet der ligger til grund for et sådant svar. Derfor er det sådan, at alle de ting I ikke ved noget om, ikke har nogen måleenhed. Det er kun de ting, I kender til, der kan udtrykkes og beskrives ved hjælp af et mål eller en måleenhed. Hvis jeres ideer eller tanker om noget er af en sådan art, at I ikke kan beskrive dem ved hjælp af en eller anden form for måleenhed eller mål, så betyder det, at I ikke kender tingen Legemliggørelser af Det Guddommelige! Bharatha s kultur er baseret på den autoritet, der stammer fra Veda erne Uanset om det er ud fra en verdslig synsvinkel eller ældgammel tankegang eller moderne tankegang, så bør I for bestandigt indprente tre synspunkter i jeres hjerte. Disse er: Lad være med at tro på verden som I ser omkring jer. Glem ikke Gud. Frygt ikke døden. Med verden refereres her til den materielle verden. Fordi I er bange for døden, vil den ikke lade jer være. Faktisk er det sådan, at jo mere bange I er for døden, des hurtigere vil den komme og lede efter jer. Døden er som en abe. Hvis vi løber, løber aben efter os, men hvis vi bliver stående, hvor vi er, vil aben også stå stille. Hvis I er bange for døden, vil den komme og lede efter jer, og den vil møde jer og tage jer tidligt Der er en lille historie, som Jeg sædvanligvis fortæller for at illustrere dette aspekt. Engang ramte en kolera-epidemi en landsby. Ved indgangen til denne landsby lå lægens hus. Han så på, at sygdommen koleras Gudinde trængte ind i landsbyen. Han spurgte Gudinden, hvor hun skulle hen. Gudinden svarede, at hun skulle ind i landsbyen for at tage et vist antal menneskers liv. Lægen var meget venlig og inviterede endog Gudinden ind i huset for at drikke en kop kaffe sammen med ham. Koleraens Gudinde informerede lægen om, at hun ville tage omkring 150 liv. Efter et stykke tid kom præsidenten for landsbyens ledende forsamling hen til 9

10 lægen om bad ham bevidne, at 250 personer var blevet slået ihjel af kolera-sygdommen. Lægen formodede, at Gudinden ikke havde holdt og æret det løfte, hun selv havde givet. Ifølge dette løfte ville hun kun tage 150 liv. Da koleraens Gudinde vendte tilbage, mødte hun igen lægen, der spurgte hende, hvorfor hun havde brudt sit løfte og havde taget 250 liv. Til dette svarede Gudinden, at hun havde holdt ord og kun havde taget 150 liv, men at de andre hundrede mennesker døde på grund af frygt for døden, og at hun ikke var ansvarlig for deres død. På en let forståelig måde afslører denne historie sandheden om, at man ikke bør være bange for døden, eftersom den helt sikkert vil ramme én den ene eller den anden dag. I skal udvikle evnen til at glemme den materielle verden, ikke at glemme Gud og ikke at frygte døden. 10

11 Kapitel 2 Bharatha er af vedisk oprindelse og er et helligt navn 2.1. Hver eneste individualiseret Sjæl fødes på grund af karma. Et menneske udvikler sig og bevæger sig af sted på karma s vej. Disse aspekter af handlinger er af samme værdi for Gud for så vidt angår de enkelte individer. Karma er ansvarlig for både sorg og glæde i denne verden. Veda erne i sig selv fjerner al uvidenhed. I forbindelse med denne beskrivelse af Veda erne er det blevet sagt, at Veda erne vil fjerne ens uvidenhed og vil gøre en i stand til at blive viis og erhverve sig viden om alting Idet de forklarer de karakteristiske egenskaber ved agni, har Sruthi erne sagt: Den verdslige ild er Brahman. De har identificeret ild med Brahman (Gud). Veda erne har også lært os, at Bharatha er et navn, der er synonymt med ild. Ild anvendes i offerritualer til at rense offergaverne. Den kaldes også den der renser. Så Bharati bliver også omtalt som den der renser. Yderligere er det også blevet sagt, at fordi ilden bærer den der renser, kan den også kaldes den der rensers transportmiddel. I dette navn ligger der en betydning, i henhold til hvilken den kaldes Ham der kender alle skabninger I denne forbindelse bliver det klart for os, at Veda erne er kommet med henblik på at gøre rede for betydningen af Bharatha og gøre folk bekendte med Den Højeste Sjæls Aspekt. For at få at vide til hvem og fra hvem Veda erne er fremkommet, refererer de også til agni som fødslens uundgåelige konsekvens i erklæringen: Ilden er fødslens uundgåelige konsekvens. Det er nødvendigt at gøre os klart, at der ikke er nogen forskel på ordene agni og Bharatha. De er alternative navne for den samme ting I Guds Treenighed er navnene Ida, Saraswathi og Bharati de tre aspekter, der er taget fra de tre Veda er Rig, Yajur og Sama. For at følge den samme analogi så er det blevet fastslået, at Det Guddommelige har tre Aspekter: Væren-Bevidsthed-Lyksalighed, og Han kaldes legemliggørelsen af Væren-Bevidsthed-Lyksalighed I henhold til de hellige offerceremoniers ritualer, som vi er fortrolige med i dette land, skal offerceremoniens leder og dennes hustru udføre visse pligter. Hustruen skal fremsige nogle mantraer, der beskriver ilden og Veda erne. I denne forbindelse anvender hun ordene Rig, Yajur og Sama, og henvender sig til offerceremoniens Guddom som én, der er Han der ved, Han der renser og Han der hersker (Bharatha). Ordet Bharatha anvendes således i denne sammenhæng. I denne forbindelse skal vi forstå, at de tre ord: Han der ved, Han der renser og Han der hersker blot er alternative måder at henvende sig til Ild-guden (Agni) på De tre hellige ord Bharatha, Bharath og Bharati forekommer sammen adskillige steder i Veda erne. I Yajna Veda er der et ord, Kusamushti, og dette ord har en særlig betydning. Her bliver det klart, at Veda erne er kommet for Bharatha s skyld og for at angive betydningen af Herskeren over alle væsener Det er kun, når vi dykker dybt ned i Veda ernes betydning, at vi kan forstå de mantraer, der forekommer i Veda erne. Medmindre vi forstår, at der er en tæt og uadskillelig forbindelse mellem disse ord og mantraerne i Veda erne og Gud Selv, vil Veda erne fremstå som ethvert andet ubetydeligt skrift skrevet af nogle ukendte forfattere og tillige som en sammenhobning af forskellige ord og bogstaver. Veda erne er i sandhed langt mere vidtfavnende end blot en gruppering af ord og bogstaver Fra Bharatha s befolknings side er det et brændende ønske at omsætte budskabet om den vediske kultur i deres daglige liv. Mens de udfører religiøse ceremonier som for eksempel 11

12 navngivning af deres børn, hvisker de et ord som vac tre gange ind i barnets højre øre. (Ordet vac betyder tale, og er tillige en Gudinde, der identificeres med Saraswathi). Det er for at fortælle barnet, at det ikke er forskelligt fra Veda erne, og at barnet er efterfølgeren af den vediske tradition og af den vediske kultur. Det er også almindeligt, at man udover at give et verdsligt navn giver et Guddommeligt navn som for eksempel Devadatta ved at sige: Du er født ind i denne verden for at opretholde Veda erne. (Vedosi) Når de på denne måde siger Vedosi, betyder det således: Du er født i denne verden for at opretholde Veda erne. Gud har givet dig denne menneskelige skikkelse, så du kan udføre det, der er indeholdt i Veda erne. Og det er derfor, at barnet bliver adopteret til Guden Selv. I vores tradition er det almindeligt at adoptere et barn, hvis man ikke selv har noget barn, og dette kaldes adoption. Det at give et barn til Gud i adoption betyder, at barnet er berettiget til at modtage Hans Guddommelige Kraft og Styrke og derfor arve Hans evner. Der findes en yderligere betydning her, og det er, at den menneskelige krops fødsel, vækst, forfald og død alle kommer fra Herskeren over alle væsener. Han giver alle disse ting som en gave til den menneskelige krop Bharatha s aspekt rummer tillige ildens aspekter, der findes latent i det. I har allerede fået at vide, at agni (ild) er et alternativt navn for Bharatha. Fra Solen kommer ild, og fra ild kommer luft, og fra luften eller vinden kommer stråler, og fra stråler kommer Han der hersker (Bharatha). I fortsættelse af dette skal vi forstå, at livet i kroppen består af disse fem aspekter. Med hensyn til det åndedrag som vi indånder og udånder, er luft ansvarlig i skikkelse af livsenergi. For vores intellekt og evne til at tænke er Solen ansvarlig. Dette for at sige, at der er et Guddommeligt Grundlag for alle vores krops fysiske bestanddele, og at de kun kan trives og blomstre i Guds Aspekt. Det er denne udlægning af denne række ord, der gives i Veda erne. Ild (agni) med navnet Bharatah har evnen til at rense alt, hvad den kommer i kontakt med, foruden at den brænder det op. Dette er et andet aspekt, der nævnes i Veda erne På grund af dette bliver Bharatha, der er ensbetydende med ild, også anset for at betyde sandhedens form. På grundlag af dette har rigtig handling (dharma) antaget en form, som alle kender som værende ensbetydende med sandhed (sathya). Det er derfor, det siges: Der er ingen sandhed, der er forskellig fra rigtig handling. Herskeren over alle væsener, legemliggørelsen af Sandhed, antager form som rigtig handling og giver ashthanga yoga til verden, idet Han opfordrer folk til at følge ashthanga yoga og således komme til at forstå Herskeren over alle væseners betydning Her bør vi tage ordet sathya (sandhed) og dele det op i sa, ta og ya. Vi får betydningen, at ya står for selvdisciplin eller en kontrolleret adfærd, hvilket er ensbetydende med et reguleret liv. Ta står for åndelige asketiske øvelser, og hvis vi udfører åndelige asketiske øvelser med streng selvdisciplin, så vil vi frigøre sa, der står for sandhed eller sathya. For at nå og udleve sandhed er selvdisciplin, et reguleret liv og åndelige asketiske øvelser absolut nødvendige. Vi bør ikke alene tænke på at udføre åndelige asketiske øvelser. De øvelser vi udfører, bør være kontrolleret af forskellige regler og forordninger. Først da vil vi forstå og realisere sandhed Ordet selvdisciplin betyder her, at man skal disciplinere sig selv og kontrollere sine organer. Det er udelukkende kontrollen af ydre og indre organer, der her betragtes som selvdisciplin. I kan kun give dem frihed til at udføre specifikke tildelte opgaver. Ved at give ordet en sådan betydning og ved at udføre jeres opgaver og udvikle et stærkt ønske om at blive ét med Gud, bliver det åndelige asketiske øvelser. Igennem sådanne øvelser kan I komme til at forstå sandheden. Åndelige asketiske øvelser betyder ikke at opgive alting og gå ud i en skov for der fortsat at leve et liv blottet for tanke på Gud. Hvis I i jeres åndelige asketiske øvelser ikke har overgivet jer til Gud, og hvis jeres hjerte ikke påskønner og lærer at blomstre i Guds Aspekt, så er det ikke muligt at forstå og realisere sandhed. 12

13 2.14. Hvis vi ikke kan elske og respektere Den Ene Gud, der har skænket os livet, vores eksistens, og ved hjælp af hvis styrke vi lever og dør, og hvis vi ikke kan trives i tanke på Gud, kan vi ikke nå eller forstå begrebet sathya (sandhed). Gud er Herre over alt det, vi ser omkring os. Det er forkert af os at tro, at mennesket er herre, og at han alene er ansvarlig for alting. Mens Gud i skikkelse af Den Guddommelige Gnist (Atma) inde i jeres krop får jer til at fremsige ordet Jeg, er det fuldstændig tåbeligt fra jeres side at identificere et sådant Guddommeligt Jeg med jeres forgængelige og fysiske krop. Enhver følelse af tilknytning til kroppen og illusionen om, at kroppen er virkelig, er ensbetydende med død. På den anden side er erkendelsen af, at I er Den Guddommelige Gnist ensbetydende med udødelighed og bestandighed Vi bør fæstne vores tanker på Den Guddommelige Gnist (Atma), og alle vores handlinger der involverer kroppen, skal på en eller anden måde være afstemt med følelsen og erkendelsen af Den Guddommelige Gnist. Al velstand og materiel rigdom er som skygger. Hvis disse skygger er foran jer, vil de fortsætte med at være det, uanset hvor meget I måtte løbe for at indhente dem. Den underliggende mening her er, at denne rigdoms- eller velstandsskygge altid vil gå forud. Hvis I ikke ønsker at tillade denne rigdoms-skygge at gå foran jer, men holder den bag jer, så vil skyggen også bevæge sig efter jer, når I går længere og længere hen ad livets vej. Den vil være bag jer og ledsage jer. Den vil ikke indhente eller overhale jer. Den indre betydning af ordet aiswarya, som vi her har oversat med ordet rigdom, er Easwara s Aspekt. Easwara er Èn, der besidder alle former for rigdom og velstand. Den eneste måde hvorpå I kan opnå at få denne rigdom, er at have Det Guddommelige Aspekt foran jer. Så vil velstand følge jer. Vores lands vismænd forstod, at dette aspekt af sandhed og rigtig handling (dharma) ville gøre dem i stand til at nå Gud og blive ét med Ham. Det er måden, man skal tilbringe sit liv på, hvis man ønsker at have rigdom eller Easwara med sig Vores vismænd forstod dette, og de fulgte altid sandhedens vej, for på den måde at realisere Gud. Vores vismænd bekymrede sig aldrig, om så selve deres livsåndedræt var standset. De var end ikke bekymrede, selv om deres krop mistede sin vante form. De levede altid i lyksalighed, fordi de troede på, at alle de kræfter de besad, at alt hvad de havde i sig, tilhører Herren, og hvis Herren derfor besluttede at fjerne noget fra dem, så skete det i henhold til Guds vilje De følte, at ligegyldigt hvad de foretog sig, så var det udelukkende med det formål at nå Herren og realisere Ham. Fra den verdslige praksis synspunkt blev Bharatha anvendt til at betegne betydninger, der er synonyme med ilden, luften og strålers betydninger. Det er således blevet nødvendigt at forstå fire forskellige aspekter, nemlig Mahima (Den Guddommelige Stråleglans), Ida, Saraswathi og Bharati. Herskeren over alle væsener er legemliggørelsen af rigtig handling (dharma). Navnet Bharatha er kommet fra Ham, og det er ikke korrekt kun at tilskrive navnet til et stykke land med geografiske grænser. En person kaldes måske Rama, men heraf følger ikke, at denne Rama er den samme Rama, der var søn af kong Dasaratha. Tilsvarende giver vi måske en person navnet Krishna, men han vil ikke være den samme som Yasoda s søn Krishna. Tilsvarende skal navnet Bharatha opfattes som et af Herskeren over alle væseners mange navne, og det er blevet givet til landet, vi lever i. Medmindre landet tilegner sig alle de kvaliteter, der forbindes med Bharatha eller Herskeren over alle væsener, vil navnet ikke afspejle den oprindelige betydning med fuld berettigelse Uheldigvis har historikere forklaret, at dette navn er kommet fra navnet på én af de konger, der regerede dette land eller fra én af de filosoffer, der på et eller andet tidspunkt prædikede i dette land. Det er imidlertid ikke rigtigt. Vi finder anvendelsen at ordet Bharatha i adskillige tekster i Veda erne. I bestræbelsen på at fastsætte en oprindelse for dette navn skal vi spørge os selv, om kongerne kom først, eller om det var Veda erne. På samme måde må vi spørge, om det var filosofferne eller Veda erne, der kom først. Filosofferne og deres forklaringer kom langt senere end Veda erne. Rent faktisk kom Veda erne tidligere. Hvis ordet 13

14 Bharatha forekommer i Veda erne, er vi nødt til at fortolke det sådan, at oprindelsen til ordet Bharatha er at finde i Veda erne Derfor har ordene Bharatha, Bharati og Bharath deres oprindelse i Veda erne. I begyndelsen når man begynder at lære alfabetet, beder man til Gudinden Saraswathi og sidestiller hende med Bharati. Så i begyndelsen af vores uddannelse bruger vi den vediske term Bharati. Vores digtere og forfattere har ofte anvendt ordene Saraswathi og Bharati som værende synonyme. Saraswathi, Bhagavati og Bharati er blevet beskrevet som fuldmåne. Det kan udelukkende være en beskrivelse fra Veda erne, fordi den rummer noget, der er purna, altså fuld, og udelukkende Veda erne er fuldkomne i enhver henseende. Derfor refererer ordet Bharati til Veda erne. Ordet i sig selv er ikke fuldkomment. Den eneste ting i universet der er fuld eller fuldkommen, er Det Guddommelige. Dette aspekt af fuldkommenhed findes kun i Herskeren over alle væsener eller Brahman, og når vi derfor bruger ordet Bharati eller Bharatha, kan det udelukkende referere til Brahman s Aspekt eller Veda erne. Ønsket om og evnen til at handle, og viden om hvordan man skal handle, repræsenterer alt sammen Bharatha s aspekt Den samme ting bliver beskrevet i form af tre forskellige veje: Karma-vejen, tilbedelsesvejen og den åndelige visdoms vej. Disse veje er også blevet omtalt som henholdsvis rytme, sang og taktslag. En passende kombination af disse tre repræsenterer Bharatha. Vi kan også se, at hvis vi opdeler ordet Bharatha i bha, ra og ta, så får vi den korrekte beskrivelse af vores land. Sammenfatningen af rytme, sang og taktslag, eller sammenfatningen af tanken, sangen og taktslaget, repræsenterer vores land. Enhed i tanke, ord og handling er karakteristisk for vores land. Disse tre aspekters enhed kaldes også for viden om tre ting : 1. Herren der er målet. 2. Vejen man skal gå for at behage Herren på. 3. Dig selv Hvis tanken antager én form, sangen en anden og taktslaget en tredje form, vil en sådan ukoordineret musik være meget ubehagelig at lytte til. Sangen bør følge en anstændig og moralsk tanke og bør passe til tanken. Sangen skal være afstemt til et passende taktslag. Således bør der være enhed mellem tanke, sang og taktslag. Evnen til at udtænke nogle måder at handle på, og føre disse handlinger ud i livet og således på behørig vis føre handlingen til dens virkeliggørelse, er indeholdt i erklæringen om, at: Det rigtige studie af menneskeheden er studiet af det enkelte menneske. Hvis et menneske er sådan, at han har én tanke, siger noget andet og gør noget helt tredje, bør han ikke kalde sig selv for et menneske. Med andre ord er det sådan, at hvis der ikke er nogen koordinering mellem ens tanke, ord og handling, så besidder man ikke menneskelige kvaliteter. Rent faktisk bør en sådan person med rette regnes for at være et dyr. Et menneske bør fremsige de tanker, der er i hans sind og bør handle i overensstemmelse med både hans tanker og ord Navnet Bharatha er et vedisk ord og er blevet vort lands hellige navn. Derfor er det yderst vigtigt, at alle borgere i dette land bestræber sig på at retfærdiggøre dette navn. Det er grunden til, at vismænd fastsatte regler og principper for moral og etik for at regulere folks adfærd. De betonede, at den menneskelige civilisation udelukkende kan opretholdes, hvis vi handler inden for disse grænser og restriktioner. I dette hellige land, Bharatha, er overbærenhedens kvalitet den smukkeste kvalitet, vi kan hævde at besidde. Blandt alle vores handlinger er denne særlige handling med at holde sig til sandheden den ædleste handling. Den lifligste af alle de ideer vi godtager, er ideen om kærlighed og hengivenhed over for sin moder. I henhold til vores lands traditioner kan intet være lifligere end hengivenhed over for en moder Vi ved fuldt ud, at vores karakter er langt vigtigere end selv vort eget liv, alligevel har vi ladet vores karakters standard falde meget. I dag har vi bragt os selv i en situation, hvor vi låner vores normer, principper og moral af fremmede lande. Vores fortolkning af frihed har taget en besynderlig form, der kan sammenlignes med en uligevægtig og vægelsindet person. Ak! Hvordan skal Jeg beskrive den måde, vores land bliver regeret på? Ligesom en elefant der 14

15 ikke kender sin egen styrke, kender vort folk, skønt vældig stærke, ikke deres egen styrke og er blevet svæklinge. Elefanten er meget stærk, og alligevel kan dens træner let få kontrol over den. Den vil gøre præcis det, træneren instruerer den til at gøre. Tilsvarende glemmer Bharatha s befolkning også deres iboende og naturlige styrke og tilpasser sig ideer, der stammer fra udlændinge. Hvad er der sket med vores traditioner, og hvorfor har vi glemt den store styrke, der er indeholdt i dem? Det at efterligne er et af et menneskes største svagheder. Vi har et hjerte, der er vort eget. Vi har et liv, der er vort eget, og vi har en styrke, der er vor egen. Hvorfor skulle vi efterligne andres styrke og andres måde at leve på? Dette er en af de største svagheder. I dag efterligner vi andre, og det lige fra ubetydelige til livsvigtige ting. Hvis en eller anden har barkenbarter, så vil en anden person, der ser ham, også ønske at få barkenbarter. Hvis nogen er iført stramme bukser, ønsker andre at gøre det samme. Hvis nogen har busket hår, ønsker andre også at få det. Denne form for efterligning betyder ganske enkelt, at I er blevet slaver. Hvad er der sket med jeres egen styrke og jeres evne til at tænke? Hvorfor er I altid nødt til at efterligne andre? Bliv ikke en slave for andre. I bør blive slave af jer selv eller slave af Det Højeste Selv I denne forbindelse gælder, at hvis I erkender, at Det Højeste Selv er indeni jer, så betyder det, at I bør blive slave af jer selv. Med dette mener vi, at I bør forstå jer selv. Indtil I forstår jer selv, er I slaver. Det øjeblik I forstår, hvem I er, bliver I Gud Selv. Gud er legemliggørelsen af sandhed, renhed og rigtig handling (dharma). Hvis I udvikler sandhedens og renhedens aspekter, bliver I ét med Gud. Den styrke og de evner der er i Gud, kan ikke begribes af nogen. Det eneste I kan gøre, er at nyde denne lyksalighed og følge og opleve den. Det at beskrive Gud som værende den og den, og sige at Han er den og den, er ikke korrekt. Det er blevet sagt, at en der kender Brahman bliver selv Brahman. Hvis en person er ude af stand til at forstå sit eget selv, hvordan skal han så kunne forstå Brahman s Aspekt? Det er i denne forbindelse, at Meera har sunget en sang med en meget væsentlig og sigende betydning: Hvordan kan vi kende Dig og Din natur? Åh Herre! Nogle mennesker siger, at vi kan nå Dig meget let. Dog er der andre, der siger, at det at opnå Guddommelighed er en vanskelig opgave. Hvordan skal vi få disse to erklæringer til at stemme overens? Nogle beder til Dig i en skovs ensomhed, mens andre siger, at Du er i et palæ. Hvordan kan vi kende sandheden i disse erklæringer? Det er udelukkende Radha, der har overgivet alt til Herren Krishna og er fuldstændig forenet i Hans tænkemåde, der kan forstå og påskønne Herrens Aspekt Her må vi nødvendigvis spørge os selv, hvem denne Radha i virkeligheden er. Navnet er kun symbolsk og tilkendegiver det at chante Herrens navn. Hvis vi tager navnet Radha og ser på det på en cyklisk måde, finder vi, at det næste ord er adar (grundlaget), det næste er dara (en evigt flydende strøm), det næste er arad (tilbedelse) og endelig kommer vi tilbage til Radha. Ud fra dette kan vi se, at Radha er én, der uafladeligt søger tilflugt i tilbedelse af Herren. Én der konstant søger tilflugt hos Herren, er Radha. Én der altid tænker på Gud, er Radha. 15

16 Kapitel 3 Forskellige Avatarer er manifestationer af Den Ene Gud, hvis lige ikke findes 3.1. Ligegyldigt hvilket arbejde der beskrives i Veda erne, er det ønskværdigt arbejde, og man bør godtage det som værende værd at udføre. Alt hvad der ikke er beskrevet i Veda erne, er forbudt. En person der forsømmer at skelne mellem arbejde, der bør udføres og arbejde, der ikke bør udføres, er en synder Det indiske sprog stammer fra Brahman ; sprogets lyd stammer fra Saraswathi. Dette er beskrivelsen af Saraswathi s og Bharatha s sprog, der anvendes i vore hellige skrifter. Vores tradition har fastsat, at ordene der forekommer i Veda erne, anviser den rigtige måde, hvorpå vi kan gruppere bogstaverne. At anse de vediske mantraer for slet og ret at være en gruppering af ord uden at forstå deres hellige betydning, er blevet almindeligt. Ord som Ida, Saraswathi og Bharati er hellige ord af vedisk oprindelse. De repræsenterer Veda ernes essens og selve Veda erne. Ordene Indra, Vayu (livsenergi) og Brishaspati (bønnen eller hengivenhedens Herre) tilkendegiver visse aspekter af os. Sammen indeholder de betydningen af ordene Ida, Saraswathi og Bharati. Den sammenfattende betydning at disse tre ord er også indeholdt i de tre ord agni (ilden), vayu (luften) og Aditya (Solen) (se ordliste). Betydningens synonyme natur, der er indeholdt i de to sæt af tre ord, gør det umuligt for det ene eller det andet sæt selv at komme til stedet, hvor offerceremonien finder sted. De kommer altid sammen til stedet, hvor offerceremonien højtideligholdes. Sammen med Aditya (Solens Gud) kommer Bharatha, og sammen med Vayu (Vindens Gud) og Agni (Ildens Gud) kommer Saraswathi og Ida. Kombinationen af alle disse bliver repræsenteret under offerceremonien. Ordet Bharatha er blevet betragtet som værende synonym med eller tilsvarende Aditya Bharatha, Saraswathi og Ida er vediske termer. De repræsenterer selve Veda erne. De har en vedisk oprindelse og en vedisk betydning. Vi er nødt til at forstå og værdsætte dette aspekt Der findes også et velkendt alternativt navn for Bharatha, og det er Dravanodam. Dravana kan tolkes som havende betydningen rigdom og styrke. For én der skænker rigdom og styrke, findes der et navn, nemlig Dravanodaha. Dette Dravana-aspekt er også et navn for ofringen af offergaver til Ild-guden. Den der foretager ofringen, kaldes også Dravanodaha. For denne ledende præst er ilden i sønnens sted. Erklæringen om at ilden er i et barns sted for den ledende præst, støttes ved, at den ledende præst anvender sin fysiske styrke og frembringer ilden ved at gnide to stykker træ mod hinanden. Således anser vi rent symbolsk ilden for at være i et barns sted for den ledende præst Så den ledende præst kaldes også Bharatha. I denne forbindelse vil ordet Dravina (rigdom) stå for Bharatha. På grund af de ledende præster der har navnet Bharatha, og på grund af at navnet Dravana anvendes for de ledende præster, er der også en befolkningsgruppe, der kaldes Dravida er. (Her henvises til et bestemt folkeslag i Syd-Indien). I dette land er det sådan, at hvad enten det er et navn, der tildeles en person eller et filosofisk princip, så skal dette navn have vores godkendelse i vedisk sammenhæng. Hvis dette ikke sker, kan det ikke tages som et navn af nogen i dette land Dette lands befolkning anser alle de former for arbejde, som de udfører, som værende noget der er blevet fastsat af og udspringer fra Veda erne. De er blevet videreført og givet videre fra generation til generation. Det er ikke, som om vi lærer dem på ny og fører dem ud i livet. At tro på erklæringen: Navnet Bharatha, som Sakuntala s søn havde, er blevet givet til vores land, er en fejltagelse. I virkeligheden stammer navnet Bharatha fra Veda erne og blev 16

17 givet til Sakuntala s søn. Vi skal forstå, at landet end ikke eksisterede, før Sakuntala s søn blev født, og at Veda erne eksisterede længe før Disse erklæringer er fremsagt af historikere og er alle falske. Disse tre navne, Bharath, Bharati og Bharatha, er vediske navne og har en vedisk oprindelse. Det vil være passende at komme frem til den konklusion, at fra umindelige tider er vores land blevet kaldt Bharatha. Navnet kom til os fra Veda erne, hvor de ledende præster anvendte termen i forbindelse med forskellige ceremonier. Dets oprindelse er udelukkende og helt og særdeles vedisk og stammer ikke fra nogen andre steder. Det stammer ikke fra hverken konger eller filosofiske redegørelser. I kraft af dets hellige oprindelse har navnet Bharatha betydning for hele verden. Bharatha er et sigende navn for verdens skabelse, opretholdelse og nedbrydning. Skønt verden forekommer at være én, manifesterer den sig i alle disse tre aspekter. Når vi undersøger dette aspekt af Bharatha i lyset af de tre tider, nemlig fremtid, nutid og fortid, afspejler de Ida, Saraswathi og Bharati. Når vi ser på dette navn med udgangspunkt i agni s (ildens) aspekt, så er det blevet omtalt som Ida. Når vi ser på det med udgangspunkt i Vayu s (livsenergiens) aspekt, er det blevet omtalt ved hjælp af et andet navn, nemlig Saraswathi. Den samme ting omtales som Bharatha, når det ses med udgangspunkt i Indra s aspekt I skal forstå sandheden om, at navnet Bharatha ikke er navnet på noget individ, og at dets betydning er universel. Lyden, der spredes over det hele, bliver der også refereret til som Bharatha. Eftersom der ikke er nogen direkte forbindelse enten med ild eller luft, bliver det over hele verden anset for at være to verdener og kaldes Bharatha. Eftersom den trosretning der ærer Brahman som værende Den Største er spredt over hele verden, kaldes den også Bharatha. Hvis Bharatha s befolkning ikke er i stand til at forstå den væsentlige betydning af dette hellige navn, er det en meget ulykkelig situation. Alle de aspekter der bliver repræsenteret i vores lands navn, skal forstås af alle og enhver. I dag er ungdommen ikke i stand til at forstå betydningen af deres egne navne. Deres lands navn og historierne i Purana erne giver ingen mening for dem. Hvis I ønsker at hæve jeres land, så det kommer tilbage til dets glorværdige fortid, skal I læse og forstå Bharatha s hellige tekster så som Bhagavatha og så videre. Den behørige autoritet for disse hellige tekster er ikke en person, men selve Veda erne. Eftersom Veda erne ikke hidrører fra nogen enkeltperson, er deres autoritet grænseløs. Veda erne er sandelig legemliggørelsen af sandhed Enhver specifik historisk tekst eller litteratur, som er resultatet af en persons arbejde, må nødvendigvis afspejle dennes holdninger. Vores ældgamle Purana er og kommentarer vedrørende hellige skrifter skrives nu af personer, der lever i nutiden. Disse mennesker er helt sikkert påvirket af miljøet og leveforholdene her i den nuværende Kali-tidsalder, og dette afspejles, når de omarbejder disse historier. Eftersom vi glemmer disse hellige teksters oprindelige betydning og stoler på nulevende personers fremstillinger, går vi glip af det, der er vigtigt Mahabharatha bliver anset for at være den femte Veda. Historierne i Mahabharatha bliver ofte fejlfortolket af kommentatorerne. Fra Mahabharatha er det velkendt, at Pandava erne på et tidspunkt boede inkognito i kong Drupadi s palads. I henhold til visse forfattere forelskede Kichaka sig i Droupadi, og Bhima blev vred og dræbte ham. Det er ikke sandheden. Virkeligheden er, at Kichaka behandlede Droupadi meget dårligt. På det tidspunkt spillede hun rollen som tjenestepige. Bhima blev rasende over dette og dræbte Kichaka. Det er ikke sandt, at Kichaka var forelsket i Droupadi, for på dette tidspunkt var Kichaka 22 år gammel, og Droupadi var 76 år. Nutidige forfattere har i adskillige tilfælde skabt forvirring med hensyn til historier, de har ombearbejdet. Dette skyldes mangel på tro og en anseelig mængde tvivl i deres eget sind vedrørende vores Purana er I dag er det en almindelig overbevisning, at visse udlændinge, der ser indernes religiøse praksis, tænker, at vi har alt for mange Guder, mens Gud i virkeligheden kun er Én. De tænker, at vi er tåbelige nok til at anse Gud som værende Én, der har forskellige navne og 17

18 former. Vi er imidlertid ikke så tåbelige og uvidende, som disse udenforstående tror, vi er. Det er på tide, at de forstår sandheden bag troen på og anerkendelsen af disse Aspekter af Gud. Selv i de meget tidlige stadier har vort folk forstået og hævdet, at Gud er Én og kun en, og at der ikke er nogen anden. Men på grund af at man ønsker fortolkninger, der passer til ens egen opfattelse, har hver enkelt skabt sit eget billede af den uforlignelige Gud, der eksisterer. Det er på tide, at de udenforstående forstår denne synsvinkel. Idet vi tager hensyn til den situation, der er fremherskende i et land på et givent tidspunkt, er vi nødt til at opleve og anse Den Ene Gud, som værende Én der manifesterer Sig Selv på mange forskellige måder. Dette er kun en fase, der er fremkaldt af leveforhold og miljø Bhagavad Gita er essensen af alle Veda er, og i denne bog er Krishna kommet med en meget smuk og rammende analogi. Forestil jer, at vi ser et stort træ. På dette store træ ser vi et antal blade, grene, rødder, frugter og så videre. Vi ser alt dette på det store træ. Vi kalder ikke blomsterne for blade, og vi kalder heller ikke bladene for frugter eller rødder. Vi bruger et passende navn for hver enkelt del af dette ene store træ. Grenene er grene, men de bliver ikke til frugter. Tilsvarende bliver bladene ikke til rødder. Når vi ønsker at nyde blomsternes duft, skal vi dufte til blomsterne og ikke til rødderne. Tilsvarende gælder, at hvis I ønsker at smage frugten, så skal I spise frugten og ikke grenene. Dette store træ, der har så mange forskellige bestanddele, er i virkeligheden ét, når man husker på, at frøet, der fremkaldte dette træ, kun er ét. Præcis som at der kun er ét frø bag hele træet, er der kun ét Guddommeligt Væsen, og alle skabelsens bestanddele er relateret til denne ene kilde Erkendelsen af denne enhed i Det Guddommeliges mange og forskelligartede Aspekter er faktisk grundlaget for ikke-dualisme. Jeg er frøet for alle eksistenser, er den vediske filosofis grundlag i skikkelse af ikke-dualisme. Vi ser alle træets forskellige former og dele, skønt de er et resultat af det samme frø. På samme måde oplever vi forskellige Aspekter af Den Ene Gud. Gud er kun Én. Alle andre navne og former, som vi skaber, er blot aspekter skabt for at passe til vores egne oplevelser. Da tiderne ændrede sig, og forestillingen om et individ ændrede sig, ændrede navnet og formen, som man tilskrev Gud, sig også. Disse navne og former er ting, der er kunstigt fabrikeret i jeres egne tanker og sinds fabrik. Vores sind er ansvarligt for alle disse forskellige navne og former. Det er ikke, fordi Gud rent faktisk har alle disse aspekter Man behøver ikke gå så vidt for at forstå dette faktum. Selv i en enkelt menneskelig krop finder vi så mange forskellige former, der dukker op i forbindelse med forskellige stadier i ens liv. Så snart en baby bliver født, omtaler vi ham som et barn. Som tiden går, bliver det samme barn mere modent og kaldes en dreng. Efterhånden som denne dreng bliver ældre og erhverver sig forskellige egenskaber, vil han blive kaldt en mand. Når den samme mand bliver ældre, vil han blive kaldt bedstefader. Alt refererer til det samme individ, skønt han til forskellige tider, og når han har forskellige former, kaldes forskellige navne. Navnene og formerne i disse forskellige stadier er derfor forskellige, men rent faktisk refererer de til ét og samme individ. De har alle forskellige navne, men de er udelukkende passende til det samme individ på forskellige tidspunkter af livet. Tilsvarende fortsætter godt og ondt med at forandre sig mere eller mindre på samme måde Hvad der er godt på ét tidspunkt og på ét sted, er måske dårligt på et andet tidspunkt og et andet sted. Der er et eksempel på dette, som unge mennesker let kan forstå. Her til aften spiste vi meget god og velsmagende mad, men i morgen tidligt vil den selvsamme mad være blevet til madaffald og bliver afvist. Således bliver det, der var god og velsmagende mad aftenen før, afvist som madaffald den næste dag. Som i dette tilfælde, hvor forandringen skete over tid, så er det også sådan i verden, at det der er godt nu, bliver dårligt lidt senere, og hvis der er en forandring i nogle materialers navn og form, bør vi forstå, at den slags forandringer fra godt til dårligt ikke indtræffer på grund af nogen forbindelse med Det Guddommelige, men udelukkende på grund af forandringer over tid. 18

19 3.16. På samme måde skal vi forstå ilden (agni), luften (vayu) og Solens (Aditya s) aspekter. Når vi skaber ild for at lave mad, bruger vi den til det formål, der kaldes madlavning. Her tillægger vi den ikke nogen videre betydning. Hvis den samme ild antændes til et helligt formål, som for eksempel at højtideligholde en offerceremoni, så bøjer folk sig dybt for ilden og viser stor ærefrygt over for den. Ild anvendes også til at brænde døde legemer på ligbrændings-pladsen. Hvis folk ser en sådan ild, vil de ikke blot undlade at udvise nogen respekt for den, men de vil betragte den som et onde. Ingen vil bage sit brød eller koge sin mad i sådan en ild. En sådan ild vil blive betragtet som uhellig, og ingen vil bruge den til andre formål. Hvis den samme ild placeres foran et helligt hus, så er det sædvane i vores landsbyer, at folk går hen til sådanne hellige huse og tænder et lys fra de lys, der står foran disse huse. Dengang troede man på, at hvis et lys blev hentet fra et helligt og godt hus, ville de andre huse også nyde fremgang og velstand. I gamle dage plejede de at anse dette for at være en meget god skik I denne forbindelse vil Jeg fortælle jer en historie fra Bhagavatha en. Hvis I hele tiden lærer om aspekter fra Veda erne, vil jeres interesse for emnet dale. Så Jeg har i sinde at fortælle nogle letforståelige historier fra Bhagavatha og Bharatha for at gøre tingene lettere og give jer noget afveksling. I Repalle var Nanda en velkendt og rig godsejer. Indbyggerne i denne landsby havde stor respekt for Nanda, og de ville ikke drømme om at undlade at adlyde ham. Faktisk behandlede landsbyboerne Yasoda og Nanda, som om de var selve deres livsåndedræt. Folk tændte deres lamper i ilden foran Nanda s hus i håbet om, at hvis de tændte deres lamper i ilden foran sådan et helligt hus, så ville de tilegne sig de gode tanker og den gode opførsel, som Nanda og Yasoda var berømte for at have. Dengang havde folk ikke kunstige og upålidelige lamper, som vi har nu. De lamper og mikrofoner, som vi bruger i dag, vil måske svigte os hvert øjeblik, det skal være. Hvis der er en væge og noget olie, vil lampen fortsætte med at lyse, ligeså længe vægen og olien er der. Disse tre bestanddele kaldes karma, akarma (handlinger der udføres uden tanke for konsekvensernes frugter) og vikarma (handlinger der er nødvendige for at rense sindet). Karma står for vægen, og vikarma står for olien, og hvis vægen og ilden er der, kan vi få lys. Men hvis en af dem er opbrugt, vil lyset forsvinde, og lysets forsvinden kaldes akarma. Den slags lys blev hver dag tændt og anbragt på Nanda og Yasoda s veranda. Alle Rapelle s kvinder havde en tradition med at gå på række og tænde deres egne lamper fra denne særlige lampe, der var blevet tændt af Yasoda. Efterhånden som Krishna voksede op og blev ældre, mindskedes antallet af kvinder, der kom til verandaen, gradvist. Årsagen var, at svigermødrene og ægtemændene i hver familie, der ikke kunne anerkende Krishna s sande form og natur, forhindrede de unge kvinder i at gå derhen. Imidlertid tillod de ægtemænd og svigermødre, der inderst inde havde en god følelse vedrørende Krishna, kvinderne at fortsætte denne tradition. Ikke blot tillod de dette, men de opmuntrede til fortsættelse af en sådan praksis. Under påskud af at ville tænde dette lys, plejede røgterpigerne (gopi erne) at gå hen til Nanda s hus og vende tilbage med deres hjerter fulde af lyksalighed Til denne landsby kom en ny svigerdatter ved navn Suguna. Hverken Suguna s mand eller svigermoder brød sig om, at hun gik til Nanda s hus. Suguna var en stor hengiven af Krishna. Da hun blev gift, var hun rent faktisk meget lykkelig over, at hun skulle til Repalle, hvor hun ville komme til at se og nyde Krishna s Guddommelige Lege. Da hun ankom til sin svigermoders hus, opdagede hun, at hendes livsudfoldelse blev begrænset af bestemte strenge regler og bestemmelser. Hun fik besked om, at hun aldrig måtte se på Krishna, og at vinduerne skulle lukkes, hvis man opdagede, at Krishna kom gående hen ad deres gade. Når de andre kvinder fra nabohusene kom og beskrev Krishna s Guddommelige Lege, blev hun meget ked af, at hun ikke var i en position, hvor hun kunne nyde disse Guddommelige Lege. Efterhånden som tro og hengivenhed vokser, er det ikke muligt for nogen at forhindre sådanne hengivne i at opfylde deres ønsker. I svigermoderens hus var det heldigvis sådan, at hun selv hentede det traditionelt tændte lys fra Nanda s hus. 19

20 3.19. En dag blev svigermoderen meget syg, og hun bad Suguna om at gå hen og tænde lampen fra Nanda s hus. Svigermoderen vidste, at Krishna næsten altid var væk fra Repalle. Da Suguna kom til Nanda s hus, blev hun meget ulykkelig over, at Krishna ikke var der. Hun var fuldstændig fordybet i tanke på Krishna, og eftersom hun var komplet fortabt med at tænke på Krishna, blev hendes hånd brændt i flammen, men hun var ikke bevidst om dette. Yasoda så det og spurgte hende, hvorfor hun ikke havde været opmærksom på, at hendes hånd brændte. Hun spurgte hende, om hun ikke havde fået søvn nok den forrige nat. Suguna svarede, at hun overhovedet ikke havde været opmærksom på sig selv, fordi hun havde set Krishna i denne flamme, og derfor følte hun ikke smerten i sin brændte hånd. Mens hun berettede om sin oplevelse til Yasoda, kom andre røgterpiger også for at tænde deres egne lamper, og de hørte om hændelsen. Da de havde hørt, hvad Suguna fortalte Yasoda, løb de hen til markedspladsen og begyndte at synge: Vores Suguna havde åbenbaringen af Herren i flammen henne i Yasoda s hus. Det lader til, at vores Gopala (kælenavn for Krishna) har givet Sin darshan til Suguna i flammen i Nanda s hus, og den selvsamme flamme brændte hendes hånd. Da svigermoderen hørte denne sang, forsvandt hendes feber, og hun kom løbende ud på gaden Fra førnævnte historie skal vi lære, at når som helst Gud gør noget, så gør Han det med et formål, og ud af det kommer der et særligt, konkret og godt resultat. Her ser vi, at glæde er et interval mellem to smerter, og i dette tilfælde forstod Suguna s svigermoder, at Suguna havde en så stor hengivenhed, at hun fik en åbenbaring af Herren, og hun begyndte at sige, at det var en stor ære at have Suguna som svigerdatter i sit hus. Hun begyndte også at lovprise Herren i sang. Eftersom det er vanskeligt for almindelige mennesker at forstå, hvad der er fastsat som værende rigtig handling (dharma) i Veda erne og føre en sådan rigtig handling ud i livet, har vores Purana er givet os forskellige historier, som almindelige mennesker kan forstå og efterleve i praksis. Det er grunden til, at vores store vismænd har skrevet Purana erne. Således har vismænd som Vyasa og Valmiki udødeliggjort Krishna s og Rama s historier til gavn for menneskeheden i skikkelse af Purana erne, så almindelige mennesker kan forstå og følge dem i deres daglige liv. 20