Opfølgende undersøgelse i Korskærparken 2013

Transkript

1 Opfølgende undersøgelse i Fredericia Kommune Rapport Marts 2014 AARHUS COPENHAGEN NUUK OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA

2 INDHOLD 1. INDLEDNING Læsevejledning 4 2. HOVEDRESULTATER 6 3. DATAINDSAMLING OG METODE Metode og dataindsamling for undersøgelsen i Sammenligning mellem stikprøve og population (-undersøgelsen) Sammenligning mellem stikprøverne fra 2008 og 9 4. OPLEVELSE AF KORSKÆRPARKEN SOM OMRÅDE Opsummering OPLEVELSE AF SUNDHEDSPROJEKTET Opsummering SOCIAL KAPITAL OG SOCIALE RELATIONER Opsummering HELBRED OG SUNDHEDSVANER Selvvurderet helbred BMI Kost Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Opsummering STRESS OG BELASTNINGER Opsummering BAGGRUNDSOPLYSNINGER 69 2 Rapport Opfølgende undersøgelse i

3 1. Indledning er et boligområde, som ligger i den vestlige del af Fredericia by. I området bor der en relativ stor andel enlige forsørgere, borgere uden for beskæftigelse, og 46 pct. af beboerne har anden etnisk baggrund end dansk. var i 2010 og 2012 at finde på de respektive regeringers ghettoliste. Fredericia Kommune igangsatte i 2008 projekt Bydelssundhed, i daglig tale kaldet Sundhedsprojektet, med mål om at styrke sundheden og trivslen i boligområdet blandt andet ved at fokusere på opbygning af relationer blandt beboerne og gennem en høj grad af inddragelse af beboerne. Udover Sundhedsprojektets aktiviteter er der sidenhen også igangsat andre projekter af henholdsvis Fredericia Kommune og boligforeningerne i området. I forbindelse med opstart af Sundhedsprojektet gennemførte Epinion i 2008 en undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af beboerne. I fem år efter igangsættelsen af Sundhedsprojektet har Epinion gentaget undersøgelsen. Igen blandt et repræsentativt udsnit af beboerne i. Indeværende rapport er primært en sammenligning af undersøgelsen fra henholdsvis 2008 og, og den kan dermed betragtes som et overordnet indblik i, hvordan oplevelsen af området, social kapital og forhold omkring sundhed og trivsel har udviklet sig i den pågældende periode. Rapporten indeholder også en række nye spørgsmål, som ikke var en del af undersøgelsen i 2008, og anvender data fra den regionale Hvordan har du det? -undersøgelse fra 2010 og på udvalgte spørgsmål, således at der sammenlignes med Fredericia Kommune som helhed. Der bør tages forbehold for, at rapportens resultater vil være påvirket af udviklingen i samfundet generelt. Den sociale ulighed har generelt været stigende i Danmark. Mens de 10 pct. rigeste har oplevet en stigning i indkomst på mere end kr., har de 10 pct. fattigste i dag en lavere indkomst end i Også den sociale ulighed i sundhed er øget. De, der har de laveste uddannelser, har generelt en dårligere sundhed, er oftere syge, er mest på hospitalet og køber mest medicin, hvorimod de, der har de højeste uddannelser, har bedre sundhed og er mindst syge. At uligheden i sundhed er øget viser sig bl.a. ved, at forskellen i middellevetiden mellem de 25 procent fattigste 3 Rapport Opfølgende undersøgelse i

4 mænd og de 25 procent rigeste mænd i dag er på næsten 10 år, i 1987 var den på 5,5 år. 1 Stigende social ulighed og ulighed i sundhed er faktorer, der meget vel kan have en særlig betydning i et område som, hvor uddannelses- og indkomstniveauet er lavere end landsgennemsnittet. Andre faktorer, der kan spille ind på resultaterne, er den forholdsvis høje udskiftning af beboere i boligområdet. Således var der i i 2008 en gennemsnitlig fraflytningsprocent på lige under En undersøgelse fra Aarhus i et område, der på en række faktorer har fællestræk med, finder, at der er flere i arbejde blandt dem, der flytter fra området, end blandt dem der flytter til området. Indsatser i det pågældende område producerer med andre ord velfærd, men effekten findes muligvis andre steder end i området. Der kan således også i være forskelle i beboernes sammensætning i dag i forhold til 2008-undersøgelsen. Eksempelvis er andelen af beboere med anden etnisk baggrund end dansk steget fra 37 pct. i 2007 til 46 pct. i dag. 3 Den første undersøgelse i fra 2008 viste, at der var udfordringer på en række områder sammenlignet med Fredericia Kommune som helhed. Bl.a. var der flere med langvarig sygdom eller lidelse, flere rygere og flere der spiste usundt, ligesom stress og ensomhed lå højt. Disse forhold var afgørende for, at Fredericia Kommune valgte at sætte fokus på sundhed og social kapital i boligområdet og dermed også grundlaget for, at undersøgelserne i 2008 og blev gennemført. Tallene og udviklingen præsenteres og beskrives i kapitlerne LÆSEVEJLEDNING Rapporten indeholder, på baggrund af undersøgelserne udført i 2008 og, en fremstilling af oplevelsen af boligområdet og af sundheden og trivslen blandt beboerne i. I nedenstående afsnit 2 er rapportens hovedresultater kort skitseret. I afsnit 3 findes en kort 1 Rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Statens Institut for Folkesundhed, Stigende social ulighed i levetiden, Fx kan en ufaglært mand forvente at leve 3,9 år kortere end en tilsvarende mand med en videregående uddannelse. Forskellen i levetid er for mænd øget med 1,3 år i perioden 1987 til Ufaglærte kvinder kan på samme måde forvente at leve 2,6 år kortere end kvinder med en videregående uddannelse og her er uligheden øget med 1,1 år. 2 Helhedsplan for Danmarks Statistik, tal fra 2007 og Rapport Opfølgende undersøgelse i

5 beskrivelse af metode og dataindsamling med fokus på -undersøgelsen. Herefter følger de indholdsmæssige afsnit (4-8), som er struktureret efter spørgeskemaet og klassiske sundhedsmæssige tematikker: Oplevelse af som område, oplevelse af Sundhedsprojektet, social kapital og sociale relationer, helbred og sundhedsvaner samt stress og belastninger. Afslutningsvis findes afsnit 9, som indeholder en præsentation af baggrundsspørgsmålene fra -undersøgelsen. Som tillæg til rapporten findes to tabelrapporter: Tabelrapport A: Rapporten indeholder frekvensfordelinger på samtlige spørgsmål i - undersøgelsen. Derudover indeholder den krydstabuleringer mellem samtlige spørgsmål i undersøgelsen og henholdsvis køn, etnicitet, og om respondenten har deltaget i aktiviteter under Sundhedsprojektet i. Tabelrapport B: Rapporten indeholder en række specifikke krydstabuleringer med spørgsmål fra -undersøgelsen. Rapporten præsenterer hovedsageligt frekvensfordelingerne i tabelform, mens krydstabuleringerne udelukkende præsenteres som tekst. Der vil kunne findes referencer til tabelrapporterne de steder, hvor der kommenteres på krydstabuleringer. Tabellerne i rapporten viser resultaterne som procenttal, dvs. andele af de interviewede respondenter. I nogle tilfælde kan tabellerne summere til mere end 100 pct., hvilket skyldes respondentens mulighed for at afgive flere svar ved det pågældende spørgsmål. I andre tilfælde kan tabellerne summere til 99 pct. eller 101 pct., hvilket skyldes afrunding af decimaler. Når der i rapporten kommenteres på, at der findes en sammenhæng, at der er forskel mellem nogle grupper (fx køn) eller lignende, så betyder det, at der findes en signifikant sammenhæng mellem de to variable på minimum 0,05-niveau. Det, der altså kan siges, når en given sammenhæng er signifikant, er følgende: Den procentuelle forskel, som ses mellem grupperne, er af sådan en karakter, at man også kan forvente den i hele populationen med 95 pct. sikkerhed. Pearsons Chi 2 er anvendt som sammenhængsmål og signifikanstest, og i den forbindelse skal det understreges, at Chi 2 udelukkende kan konstatere, at der er en sammenhæng og ikke noget om sammenhængens styrke eller retning. Nogle spørgsmål i nærværende undersøgelse er formuleret som multiple, dvs., at respondenten har kunnet angive mere end ét svar. I de tilfælde er der ikke benyttet en almindelig Chi 2 -test, men der er derimod foretaget en parvis eller multipel sammenligning inden for hver række. I den forbindelse er der benyttet Bonferroni-korrektion, hvilket stiller nogle forholdsvis strenge krav til testen. Signifikansniveauet ved denne type test er også 0,05. Der kommenteres indimellem også på procentuelle forskelle, som ikke er signifikante. I samtlige tilfælde vil det fremgå tydeligt, hvor der ikke er statistisk signifikans. 5 Rapport Opfølgende undersøgelse i

6 2. Hovedresultater Beboerne i er i høj grad tilfredse med og trygge ved at bo i området, og denne andel er steget siden Beboerne anser endvidere ikke kriminalitet som et stort problem i området, men alligevel vurderer de, at har et dårligt omdømme blandt folk, som ikke bor i området. Flertallet af beboerne i har tillid til hinanden og taler fra tid til anden med hinanden. Beboerne ses i ikke helt så ofte med familie, venner og bekendte som i Der er til gengæld lidt flere beboere, som taler med naboer og andre i området, og flere der taler med andre beboere med anden etnicitet end en selv. Endvidere er andelen, der ind i mellem føler sig ensomme, blevet mindre, og der er nu færre i end i Fredericia Kommune som helhed, der føler sig ensomme. En forholdsvis stor andel af beboerne i kender til Sundhedsprojektet, og mere end hver fjerde med kendskab til projektet har også deltaget i én eller flere aktiviteter. Langt størstedelen af deltagerne vurderer, at deltagelsen i et vist omfang har haft betydning for deres sundhed og/eller trivsel. Beboernes vurdering af eget helbred synes i overvejende grad god, og flere beboere gør i noget for at forbedre eller bevare deres helbred. Omvendt lever omkring halvdelen af beboerne med en langvarig lidelse, hvilket er et stykke over niveauet i Fredericia Kommune generelt. Alkoholforbruget er markant mindre end i 2008, og andelen, der ved en enkelt lejlighed drikker meget, er ligeledes faldet. Antallet af rygere er også faldet, og især ses der et markant fald i andelen, der ryger i hjemmet. Til gengæld er beboernes BMI forværret således, at der i findes en større gruppe, som er overvægtige. Udviklingen i BMI er tilsvarende udviklingen i Fredericia Kommune generelt. Tilmed er der en række områder, hvor der er sket en mindre negativ udvikling i sundheden i sammenlignet med Fredericia Kommune. Der er fra 2008 til sket et fald i den andel, som føler stress og mangel på kontrol, modsat udviklingen i Fredericia Kommune generelt. Det er dog fortsat mellem hver femte og hver tredje, der ofte føler sig stresset, der mangler kontrol i hverdagen, som ikke har energi eller som ikke føler sig rolig og afslappet. Desuden oplever færre i forskellige belastninger i hverdagen, og færre oplever økonomiske afsavn. Der er dog stadig en del, der føler sig belastet i hverdagen, og det er i særlig grad beboere med anden etnisk baggrund end dansk. 6 Rapport Opfølgende undersøgelse i

7 3. Dataindsamling og metode Følgende afsnit indeholder først en beskrivelse af metode og dataindsamling for undersøgelsen, som er gennemført i i, og derefter sammenlignes stikprøverne fra undersøgelserne i 2008 og på relevante faktorer. 3.1 METODE OG DATAINDSAMLING FOR UNDERSØGELSEN I Undersøgelsen i i er baseret på 405 interviews med beboere fra 16 år eller derover. Interviewene er gennemført i oktober og november. Der er pr. 1. september i alt 1813 beboere i, hvoraf 1315 er 16 år eller derover. Dette giver undersøgelsen en samlet svarprocent på 30,8 %. Mere herom i afsnittet nedenfor. Dataindsamlingen er, ligesom i 2008, gennemført ved telefoninterview eller personlige interview i beboerens hjem (besøgsinterview). Beboerne er således først blevet forsøgt kontaktet og interviewet via telefon, og hvis ikke dette var muligt, så er de forsøgt kontaktet på deres bopæl. Denne kombinerede dataindsamlingsmetode er valgt, da det ellers kan være svært at nå et tilfredsstillende repræsentativt svargrundlag blandt borgere i et område som. Der er i alt gennemført 304 telefoninterview, og 101 besøgsinterview. En stor del af beboerne i området har, som førnævnt, en anden etnisk baggrund end dansk, hvilket medfører både sproglige og kulturelle udfordringer. Derfor er der anvendt et hold af erfarne flersprogede interviewere. På denne måde har det også været muligt at interviewe borgere, der har svært ved det danske sprog, eller som generelt er svære at få i tale på grund af de kulturelle forskelle. Spørgeskemaet til undersøgelsen bygger primært på spørgsmål som traditionelt anvendes i både nationale og lokale sundhedsundersøgelser og sundhedsprofiler. Spørgsmålene er i stort omfang de samme, som blev stillet i undersøgelsen i 2008 dog med enkelte modifikationer samt enkelte nye spørgsmål. Undervejs i rapporten fremgår det tydeligt, hvilke(n) undersøgelser, som den pågældende tabel omhandler. 7 Rapport Opfølgende undersøgelse i

8 Spørgsmålene i spørgeskemaet kan opdeles i følgende temaer: Oplevelse af som område. Oplevelse af Sundhedsprojektet. Social kapital og sociale relationer. Helbred og sundhedsvaner. Stress og belastninger. Baggrundsoplysninger. Temaerne er endvidere styrende for rapportens struktur Sammenligning mellem stikprøve og population (-undersøgelsen) Med en beboergruppe som den, der findes i, der, som beskrevet, er udfordret på en række faktorer sammenlignet med Fredericia som helhed, og som i særlig grad kan være svær at få i tale på grund af den forskelligartede etniske baggrund, er det relevant at lave en lille sammenligning for at sikre, at stikprøven (de 405 interview) er nogenlunde i overensstemmelse med populationen (alle beboerne i ). Der er opnået en svarprocent på 30,8 %, altså lige knap hver tredje beboer over 16 år. Som det fremgår af Tabel 1 fordeler stikprøven sig absolut pænt med hensyn til udvalgte sammenligningsfaktorer. Med hensyn til andele på overførselsindkomster er der solid overensstemmelse og med hensyn til uddannelse, så ses en velkendt tendens i alle undersøgelser til overdrivelse af egen uddannelsesstatus blandt respondenter (blandt andet fordi der ofte svares/forstås igangværende uddannelse, hvor Danmarks Statistik (DST) opgør i højest gennemførte uddannelse), men også til at højere uddannelse medfører højere svartilbøjelighed. Dette er også tilfældet i. Med hensyn til aldersspredningen i stikprøven er der god overensstemmelse med populationen. Af tabellen ses også tallene fra Fredericia Kommune som helhed på nogle af faktorerne. Det fremgår tydeligt, at bl.a. har flere på overførselsindkomst og en markant større andel med anden etnisk baggrund end dansk, men også at uddannelsesniveauet er lavere. 8 Rapport Opfølgende undersøgelse i

9 Tabel 1: Sammenligning mellem stikprøve og population på udvalgte faktorer Udvalgte faktorer Stikprøve (Udsnit af beboerne i ) Population (Alle beboerne i ) Fredericia Kommune (FK) Kvinder (mænd) 53 % 49 % 50 % Dagpenge, kontanthjælp, revalidering, sygedagpenge. 14 % 17 % 7 % Førtidspensionist 9 % 9 % 4 % Anden etnisk baggrund end dansk 37 % 46 % 9 % Uddannelse Stikprøve Population FK Grundskole (samt uoplyst) 37 % 60 % 39 % Gymnasial uddannelse 14 % 6 % 5 % Erhvervs- og kort videregående uddannelse 35 % 28 % 39 % Mellemlang og lang videregående uddannelse 11 % 7 % 16 % Andet 3 % I alt Alder Stikprøve Population FK år 19 % 25 % 17 % år 18 % 18 % 12 % år 14 % 18 % 15 % år 15 % 14 % 13 % år 18 % 12 % 12 % år 9 % 8 % 8 % Over 80 år 7 % 5 % 4 % Note: Data er fra følgende kilder: Stikprøvedata fra undersøgelsen /Populationsdata (DST) 2010/Folkeregisteret. 3.2 SAMMENLIGNING MELLEM STIKPRØVERNE FRA 2008 OG Undersøgelserne fra 2008 og er begge gennemført af Epinion. Undersøgelserne er udført som en kombination mellem telefoninterview og besøgsinterview og med erfarne flersprogede interviewere. Begge undersøgelser indeholder et bredt udsnit af beboerne i boligområdet på 16 år eller derover med en svarprocent på henholdsvis 30,6 % (2008) og 30,8 % (). Metodisk set havde det været optimalt, hvis det var de samme beboere, som havde deltaget både i undersøgelsen 9 Rapport Opfølgende undersøgelse i

10 i 2008 og. Det er dog ikke tilfældet, da der i et område som er relativt stor udskiftning blandt beboerne. Derudover ville det have krævet en del flere ressourcer at opspore de samme personer igen i. Den gennemførte undersøgelse er imidlertid en absolut forsvarlig erstatning og repræsenterer således et solidt vurderingsgrundlag for udviklingen fra 2008 til. Der er også en ensartet repræsentation og sammenligningsgrundlag med hensyn til etnicitet. Det fremgår af Tabel 2, at der er en difference på henholdsvis 7 og 10 procentpoint mellem andelen i populationen og andelen i stikprøven. For det første er det tilfredsstillende andele taget i betragtning, hvor relativt svært det generelt er at opnå svar fra dele af denne gruppe. For det andet er der ensartede differencer i forhold til 2008, hvilket alt andet lige sikrer sammenligningsgrundlaget. Tabel 2: Etnicitet i stikprøverne (2008 & ) Population (): Andel med anden etnisk baggrund end dansk. Stikprøve (); Andel med anden etnisk baggrund end dansk % 46 % 30 % 37 % 10 Rapport Opfølgende undersøgelse i

11 4. Oplevelse af som område I det følgende afsnit præsenteres og kommenteres de spørgsmål, som omhandler beboernes oplevelse af som boligområde. Tabel 3: I hvor høj grad er du tilfreds med at bo i? 2008 I meget høj grad 29 % (116) I høj grad 33 % (134) I nogen grad 27 % (108) I mindre grad 9 % (35) Slet ikke 2 % (9) Ved ikke 0 % (2) (404) 27 % (110) 45 % (182) 19 % (78) 5 % (22) 2 % (9) 1 % (4) 99 % Det fremgår af Tabel 3, at størstedelen af beboerne i var tilfredse med at bo i området både i 2008 og. I 2008 var 62 pct. i høj eller meget høj grad tilfredse, i var det 72 pct. Det indikerer den udvikling, der har været fra 2008 til, hvor det generelle tilfredshedsniveau har været stigende; Færre er i mindre grad tilfredse eller slet ikke tilfredse, og, som nævnt, er flere i høj grad eller meget høj grad tilfredse. Der er en signifikant sammenhæng mellem tilfredsheden med at bo i, og i hvor høj grad beboerne følger med i, hvad der sker i Korskærsparken. Sammenhængen viser, at de, der følger med i, hvad der sker, ofte er dem, der er mest tilfredse. Til gengæld er der ikke en statistisk 11 Rapport Opfølgende undersøgelse i

12 signifikant sammenhæng mellem deltagelsen i aktiviteter i og tilfredsheden med området. Så selv om de, der i meget høj grad deltager i aktiviteter, tenderer til i høj eller meget høj grad at være tilfredse, så er sammenhængen ikke statistisk signifikant. En lignende tendens gør sig gældende for de, der deltager eller har deltaget i Sundhedsprojektets aktiviteter. Ganske vist angiver en lige stor andel af de, der deltager og de, der ikke deltager, at være meget tilfredse med at bo i, til gengæld angiver en større andel af de, der deltager eller har deltaget i Sundhedsprojektets aktiviteter, at de i høj grad er tilfredse. Sammenhængen er dog ikke statistisk signifikant. (Tabelrapport A, tabel 183). Hverken beboernes køn eller etniske baggrund er betingende for den generelle tilfredshed med at bo i (Tabelrapport A, tabel 63 og 123). Dvs., at graden af tilfredshed med at bo i ikke afhænger af, om den pågældende beboer er mand/kvinde, eller har en dansk etnisk/anden etnisk baggrund. På et åbent spørgsmål om, hvad der er godt ved at bo i kommer beboerne med en række meget forskelligartede men særdeles positive svar. Blandt de mange svar findes tre særligt fremtrædende temaer, som skitseres kort i det følgende: Først og fremmest fremhæver beboerne, at én af de gode ting ved at bo i er selve området og faciliteterne i nærmiljøet. De grønne områder, udendørsarealerne, indkøbsmulighederne, medborgerhuset, aktiviteterne, legepladserne og den lette adgang til både dagtilbud og skoler bliver især fremhævet. Desuden giver beboerne stor ros til lejlighederne i. Det fremhæves i særlig grad, at lejlighederne er store, rummelige, godt indrettet, funktionelle samt, at det er nogle gode lejligheder til billige eller fornuftige penge 4. I forlængelse heraf nævner flere beboere også den gode udsigt samt kældrene i ejendommene som et plus. Derudover fremhæver beboerne deres naboer og fælleskabet som én af de gode ting ved at bo i. Beboerne beskriver hovedsageligt, at der er et godt naboskab i området folk er både hjælpsomme, flinke og smilende. Og der findes et socialt fællesskab, som især synes knyttet til medborgerhuset og aktiviteterne, som afholdes i huset eller i området. Mange beboere beskriver endvidere, at de har en del familie, venner og/eller bekendte i området, og at det er med til at gøre området attraktivt at bo i og styrker det sociale fællesskab. 4 Der pågår i øjeblikket renovering i en del af lejlighederne i området. Dette medfører huslejestigninger og i nogle tilfælde utilfredse beboere, der mener at huslejen herefter er blevet for høj. 12 Rapport Opfølgende undersøgelse i

13 Tabel 4: Hvilket omdømme vil du sige, at har blandt folk, som ikke bor i området? Meget godt Godt Hverken godt eller dårligt Dårligt Meget dårligt Ved ikke % (20) 13 % (54) 22 % (89) 33 % (133) 14 % (55) 13 % (53) (404) 2 % (9) 10 % (39) 15 % (61) 49 % (199) 13 % (53) 11 % (44) Det ses i Tabel 4, at beboerne i i overvejende grad vurderer, at området har et dårligt omdømme blandt folk, som ikke bor i området. Det gjorde sig gældende i både 2008 og, hvor henholdsvis 47 pct. og 62 pct. angav, at områdets omdømme enten var dårligt eller meget dårligt. Tallene antyder også, at beboerne i i højere grad vurderer, at omdømmet er dårligt end beboerne gjorde i Der er gennemgående en tendens til, at neutrale og positive vurderinger er mindre udbredt i, hvor de negative er forøget. Der er i endvidere en tendens til, at det i højere grad er beboerne med dansk etnisk baggrund, som vurderer områdets omdømme som dårligt eller meget dårligt, mens beboerne med anden etnisk baggrund end dansk er lidt mere positive i deres vurdering (Tabelrapport A, tabel 124). 13 Rapport Opfølgende undersøgelse i

14 Tabel 5: I hvor høj grad synes du, at kriminalitet er et problem i? I meget høj grad 5 % (20) I høj grad 9 % (38) I nogen grad 20 % (80) I mindre grad 39 % (157) Slet ikke 23 % (93) Ved ikke 4 % (17) Note: Spørgsmålet er kun stillet i undersøgelsen fra. I Tabel 5 ses det, at det er en forholdsvis lille andel, der vurderer, at kriminalitet er et problem i. 14 pct. vurderer, at der enten i høj eller meget høj grad er problemer med kriminalitet, hvor væsentlig flere, nemlig 62 pct. angiver, at kriminalitet i mindre grad eller slet ikke er et problem. Yderligere vurderer 20 pct., at det i nogen grad er et problem. 14 Rapport Opfølgende undersøgelse i

15 Tabel 6: I hvor høj grad føler du dig tryg i? 2008 I meget høj grad 30 % (123) I høj grad 31 % (126) I nogen grad 23 % (93) I mindre grad 10 % (39) Slet ikke 5 % (21) Ved ikke 0 % (2) 99 % (404) 33 % (132) 40 % (162) 16 % (66) 6 % (26) 4 % (15) 1 % (4) Det fremgår af Tabel 6, at langt de fleste beboere føler sig trygge i. I 2008 og var der henholdsvis 61 pct. og 73 pct., der i høj eller meget høj grad følte sig trygge. Yderligere følte henholdsvis 23 pct. og 16 pct. sig i nogen grad trygge. Modsat var der kun 15 pct. i 2008 og 10 pct. i, der i mindre grad følte sig trygge, eller som slet ikke følte sig trygge. Andelen, der føler sig trygge i, har således også været stigende i perioden. Der er blevet færre, der kun i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke føler sig trygge i området, hvor der er både er blevet flere, der i høj grad eller meget høj grad føler sig trygge. Så til trods for at området vurderes at have et dårligt omdømme, så er beboerne både godt tilfredse og trygge ved at bo i området. Der er en tendens til, at de, der føler sig trygge i området, også hyppigere deltager i Sundhedsprojektets aktiviteter. Således angiver 41 pct. af dem, der deltager eller har deltaget i Sundhedsprojekts aktiviteter, at de i meget høj grad er trygge i, hvor der til sammenligning er 33 pct. af dem, der ikke deltager eller ikke har deltaget i Sundhedsprojektets aktiviteter, der angiver, at de er meget trygge i området. Sammenhængen er dog ikke statistisk signifikant (Tabelrapport A, tabel 186). 15 Rapport Opfølgende undersøgelse i

16 Tabel 7: I hvilken grad oplever du, at beboerne bliver hørt i beslutninger og indsatser der vedrører? I meget høj grad 6 % (23) I høj grad 20 % (81) I nogen grad 24 % (97) I mindre grad 19 % (78) Slet ikke 9 % (38) Ved ikke 22 % (88) Note: Spørgsmålet er kun stillet i undersøgelsen fra. I Tabel 7, som omhandler borgernes oplevelse af at blive hørt i beslutninger og indsatser, der vedrører, viser et forholdsvis broget billede. Der er tilnærmelsesvist lige mange beboere, der vurderer, at de enten i høj eller meget høj grad bliver hørt (26 pct.) som beboere, der vurderer, at de i mindre grad eller slet ikke ikke bliver hørt (28 pct.). Desuden er der en relativt stor andel, der ikke føler sig i stand til at give et svar på dette spørgsmål, hvilket blot forstærker det blandede billede. Hele 22 pct. falder i denne kategori. 16 Rapport Opfølgende undersøgelse i

17 Tabel 8: Hvor længe har du boet i? 0-1 år 1-3 år 3-5 år 5-10 år 10 år eller mere % (24) 22 % (90) 13 % (51) 22 % (89) 37 % (148) (402) 9 % (37) 14 % (58) 14 % (56) 26 % (105) 37 % (149) Note: Spørgsmålsformuleringen i 2008 var: Hvor mange år har du boet i? Desuden er tallene i 2008 regnet ud fra åbne besvarelser. Det fremgår af Tabel 8, at over halvdelen af beboerne i har boet i området i mere end 5 år. I 2008 gjaldt det 59 pct. af beboerne, i er tallet 63 pct. Forskellen på de to tal er, at der er kommet flere i gruppen af beboere, der har boet i området i 5 til 10 år. Der er ligeledes kommet flere nye tilflyttere, da andelen af beboere, der har boet i området mindre end et år, er vokset med 3 procentpoint, fra 6 pct. til 9 pct. Omvendt er der blevet færre beboere, der har boet i området i 1 til 3 år, denne gruppe er faldet fra 22 pct. til 14 pct., altså 8 procentpoint. 17 Rapport Opfølgende undersøgelse i

18 Tabel 9: Har du planer eller ønsker om at flytte fra? Nej Ja, på længere sigt Ja, hvis det var muligt, ville jeg flytte nu Ved ikke % (241) 22 % (88) 17 % (67) 2 % (8) 101 % (404) 62 % (252) 20 % (83) 15 % (59) 3 % (11) Det fremgår af Tabel 9, at der både i 2008 og er en forholdsvis stor andel, der ønsker eller planlægger at flytte væk fra. Således er der 39 pct. i 2008 og 35 pct. i, der enten ville flytte, hvis det var muligt, eller har planer om at flytte på længere sigt. Det er dog stadig størstedelen, nemlig 60 pct. i 2008 og 62 pct. i, der ikke ønsker at flytte eller ikke har planer om at flytte. Det indikerer, at der har været en udvikling fra 2008 til, hvor beboerne i lidt mindre grad ønsker at flytte fra området Hverken køn eller etnicitet er betingende for, om beboerne har planer eller ønsker om at flytte fra (Tabelrapport A, tabel 82 og 142). Derimod er der en større andel af de beboere, som deltager eller har deltaget i nogle af Sundhedsprojektets aktiviteter, som tilkendegiver, at de ikke har planer eller ønsker om at flytte, mens flere af beboere som ikke har deltaget, angiver, at de har ønsker eller planer om at flytte på længere sigt eller nu hvis det var muligt. Denne sammenhæng er dog ikke signifikant (Tabelrapport A, tabel 201). Beboerne i har mange gode idéer til, hvad der skal gøres, hvis skal blive et bedre sted at bo. Først og fremmest skal det dog fremhæves, at rigtig mange beboere påpeger, at allerede er et rigtig godt sted at bo, og at der ikke behøver at blive gjort noget. Eller at der allerede gøres et rigtig stort stykke arbejde, og at dette blot skal fastholdes. I forbindelse hermed nævnes især renovering af lejligheder og området omkring ejendommene samt medborgerhuset og de forskellige aktiviteter. 18 Rapport Opfølgende undersøgelse i

19 De forandrings- og forbedringsforslag, som beboerne kommer med, kan i store træk opdeles i tre kategorier: 1) forandringer i de enkelte lejligheder, 2) forandringer i området omkring ejendommene og 3) forandringer i adfærden og beboersammensætningen i boligområdet. I det følgende er oplistet et par af de indkommende forslag til forandringer i lejlighederne, som ifølge beboerne ville gøre et bedre sted at bo: Mulighed for at have husdyr. Lavere husleje eller lavere huslejestigninger. Ligeledes er der i det følgende oplistet en række af de forslag, som beboerne er kommet med i forhold til forandringer i området omkring lejlighederne: Mere og bedre belysning. Mere overvågning. Flere legepladser for mindre/større børn. Flere aktiviteter (fx børneaktiviteter eller foredrag). WIFI i hele området. Mere synligt politi. Der er langt flere forslag, som henvender sig til området omkring ejendommene, end der er til lejlighederne. Men det, som fylder mest hos deltagerne i undersøgelsen, når de bliver spurgt om, hvad der kunne gøres bedre, er uden tvivl adfærden og beboersammensætningen i området. Nogle fremhæver, at der skal holdes fokus på eller gøres noget ved kriminaliteten i området. Bedre belysning og mere synligt politi er nogle af forslagene hertil. Derudover fremhæver en del beboere også, at der skal gøres noget ved beboersammensætningen i området således, at fordelingen mellem beboere med dansk etnisk baggrund og anden etnisk baggrund bliver mere ligeligt fordelt. 19 Rapport Opfølgende undersøgelse i

20 4.1 OPSUMMERING Beboerne er i høj grad tilfredse med og trygge ved at bo i og kriminalitet synes ikke at være et stort problem. Alligevel vurderes s omdømme som dårligt blandt folk, som ikke bor i området. Den generelle tilfredshed blandt beboerne er steget siden Knap tre ud af fire beboere er i høj grad tilfreds med at bo i i. Desuden er langt de fleste beboere trygge ved at bo i og mere trygge end i Beboerne synes i særlig grad godt om udendørsarealerne, faciliteterne og aktiviteterne i nærmiljøet, lejlighederne pga. deres funktionalitet og rummelighed, og det fællesskab, som findes beboere og naboer imellem. Størstedelen af beboerne vurderer, at s omdømme er dårligt blandt folk, som ikke bor i området. Denne vurdering er mere negativ end i Kriminalitet synes ikke at være et stort problem blandt beboerne. Der synes at være en svag tendens til, at beboerne bor længere tid i, og størstedelen af beboerne har endvidere ikke planer om at flytte. Dog findes der en gruppe på godt hver tredje beboer, som gerne vil flytte nu eller på længere sigt. Denne gruppe er dog mindre i end i Rapport Opfølgende undersøgelse i

21 5. Oplevelse af Sundhedsprojektet I det følgende afsnit præsenteres og kommenteres de spørgsmål, som omhandler beboernes kendskab til og oplevelse af Sundhedsprojektet. Tabel 10: Kendskab til Sundhedsprojektet Kender til projektet Kender ikke til projektet 71 % (286) 29 % (119) Note: Tabellen er opgjort af spørgsmålene: 1) Kender du til Sundhedsprojektet i? og 2) Sundhedsprojektet er et projekt, der dækker over mange forskellige aktiviteter. Jeg vil derfor høre, om du har kendskab til følgende: [opremsning af de mest kendte og udbredte aktiviteter i projektet]. Det ses i Tabel 10, at en stor del af beboerne kender til Sundhedsprojektet i. Enten overordnet eller til dele af projektet (aktiviteter). Hele 71 pct. angiver, at de kender til projektet mod 29 pct., der ikke kender projektet. Køn er betingende for kendskabet til Sundhedsprojektet. Således har kvinderne i højere grad kendskab til projektet end mændene (Tabelrapport A, tabel 75). Tabel 11: Deltagelse i Sundhedsprojektets aktiviteter Ja Nej 26 % (76) 74 % (214) (290) Note: Spørgsmålet om hvorvidt beboerne har deltaget i Sundhedsprojektets aktiviteter er kun stillet til de beboere, som har angivet, at de har kendskab til projektet. 21 Rapport Opfølgende undersøgelse i

22 Det fremgår af Tabel 11, at lidt over hver fjerde, mere præcist 26 pct. af beboerne, som har kendskab til Sundhedsprojektet, har deltaget i én eller flere af projektets aktiviteter, hvor tre ud af fire, eller 74 pct., ikke har deltaget. Ses aktivitetstallet (76 personer) i forhold til samtlige deltagere i undersøgelsen (403), så viser det sig, at 19 pct. af samtlige beboere i har deltaget i en eller flere af Sundhedsprojektets aktiviteter. Det svarer til knap hver femte beboer. Der er samlet set flere med anden etnisk baggrund end dansk end beboere med dansk etnisk baggrund, som deltager eller har deltaget i Sundhedsprojektets aktiviteter (Tabelrapport A, tabel 136). Der er også en sammenhæng mellem alder og beboernes deltagelse. Beboere over 65 år er klart dem, som deltager mindst, og samtidig deltager de unge på år procentuelt væsentlig mere. De midaldrende, i alderen fra år, deltager dog lige så hyppigt som de unge, hvilket indikerer en ikke fuldstændig entydig tendens. (Tabelrapport A, tabel 232A). Derudover er der også tendens til, at de beboere som deltager, eller har deltaget, oftere angiver, at de i høj eller meget høj grad taler med deres naboer og beboere i generelt, ligesom de oftere taler med andre beboere, som har anden etnisk baggrund end dem selv (Tabelrapport A, tabel 188 og 198). Der er derimod ingen statistisk sammenhæng mellem henholdsvis køn, civilstatus, hvorvidt beboerne har været arbejdsløs inden for de seneste 3 år og deltagelsen i aktiviteter under Sundhedsprojektet (Tabelrapport A, tabel 76, 235A og 239). Dette indikerer, at foruden en overvægt af kvinder og beboere med anden etnisk baggrund end dansk, så er det en ret bred gruppe af s beboere, som har været involveret i Sundhedsprojektets aktiviteter. Tabel 12: Hvilke aktiviteter under Sundhedsprojektet har respondenterne deltaget i Andel deltagende beboere* Andel aktiviteter** Motionsaktiviteter*** 70 % (53) 55 % (68) Sociale aktiviteter 24 % (18) 23 % (28) Sundhedstjek, foredrag og kurser 29 % (22) 23 % (28) 123 % (76) 101 % (124) Note: *Hver beboer har kunnet deltage i mere end én type aktivitet. **Hver beboer har kunnet angive mere end én aktivitet. *** Det skal pointeres, at motionsaktiviteterne under Sundhedsprojektet i høj grad også er sociale aktiviteter, hvor aktiviteterne er bygget op omkring sociale netværk. 22 Rapport Opfølgende undersøgelse i

23 Det fremgik af Tabel 11, at 76 forskellige beboere har deltaget i Sundhedsprojektets aktiviteter. I Tabel 12 fremgår det af første kolonne, at 70 pct. af disse har deltaget i én eller flere motionsaktiviteter. I alt 24 pct. har deltaget i sociale aktiviteter, og 29 pct. har deltaget i sundhedstjek, foredrag og kurser. Det fremgår ligeledes af totalen, at beboerne ofte har deltaget i flere forskellige typer af aktiviteter; i gennemsnit har næsten hver fjerde deltaget i to typer af aktiviteter. Det fremgår af anden kolonne, at der er en tendens til, at de beboere, der deltager i projektet, også har deltaget i mere end blot én aktivitet. Deltagelsen i motionsaktiviteter og sociale aktiviteter samt sundhedstjek og kurser er i alt oppe på 124. I gennemsnit har hver af de deltagende beboere således deltaget i mere end halvanden aktivitet. Den samme tendens gør sig gældende inden for hver type aktivitet. Det er især blandt de sociale aktiviteter, at beboerne deltager i mere end én aktivitet. For kvinderne er det generelt set aktiviteten Svømning for kvinder, der er mest populær, mens det for mændene er Sundhedstjek (Tabelrapport A, tabel 77). Blandt beboerne med anden etnisk baggrund end dansk er det også Svømning for kvinder, som er mest populær, og derefter Zumba, og for beboerne med dansk etnisk baggrund er det sundhedstjekket, som er mest populært. Tabel 13: I hvilken grad har det haft betydning for din sundhed og trivsel, at du har deltaget i aktiviteter under Sundhedsprojektet? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Note: Spørgsmålet er kun stillet i undersøgelsen fra. 8 % (6) 14 % (11) 28 % (21) 20 % (15) 30 % (23) (76) I Tabel 13 ses beboernes angivelse af, i hvilken grad deltagelsen i aktiviteter under Sundhedsprojektet har haft betydning for deres sundhed og trivsel. For 92 pct. af deltagerne har deltagelsen i et eller andet omfang haft en betydning for deres sundhed og trivsel. Det fremgår, at i alt 50 pct., enten i høj eller meget høj grad har oplevet, at deltagelsen i aktiviteterne har haft 23 Rapport Opfølgende undersøgelse i

24 betydning for deres sundhed og trivsel. Modsat er der kun i alt 14 pct. som i mindre grad og 8 pct. som slet ikke har oplevet, at deltagelse i aktiviteterne har haft nogen betydning. I den forbindelse er det vigtigt at nævne, at beboernes vurdering af, i hvilken grad deltagelsen i aktiviteter har haft en betydning for deres sundhed og trivsel alt andet lige også afhænger af, hvilken aktivitet de har deltaget i. Betydningen vil formentlig variere alt efter, om det er en enkeltstående aktivitet, som fx et foredrag eller det er en gentagende aktivitet, som fx zumba. Dette finder opbakning i, at der netop er en statistisk signifikant sammenhæng mellem typen af aktivitet og selvvurderingen af, hvorvidt aktiviteten har haft betydning for sundhed og trivsel. Der er således en tendens til, at de, der har dyrket motionsaktiviteter også i højere grad vurderer, at denne har haft betydning for sundheden og trivslen. En tilsvarende sammenhæng eksisterer for de sociale aktiviteter, men ikke for sundhedstjek, foredrag og kurser. Der er således ikke en statistisk signifikant sammenhæng mellem, at have deltaget i foredrag og sundhedstjek og deltagerens selvvurderede sundhed (Tabelrapport B, tabel 17). Når ovennævnte spørgsmål opdeles på etnicitet altså om beboerne er af dansk etnisk eller anden etnisk baggrund, så er der relativt flere med anden etnisk baggrund, som angiver deltagelsen i høj eller meget høj grad har haft en betydning. Dog er der her relativt få besvarelser, hvorfor forskellen heller ikke er signifikant (Tabelrapport A, tabel 138). De beboere, som er kommet med en tilkendegivelse af, at deltagelsen har haft en betydning for deres sundhed og trivsel, er endvidere blevet bedt om at beskrive med deres egne ord, hvilken betydning deltagelsen har haft. Af beboernes besvarelser herpå bliver det tydeligt, at det både er den mentale sundhed, den fysiske sundhed og de sociale relationer, som aktiviteterne i Sundhedsprojektet har bidraget til styrkelse af. Således er de mest forekommende svar gladere og bedre humør, selvtillid, mere energi, lyst til at træne, bedre helbred, vægttab, smidighed, socialt samvær og sociale relationer. Derudover fremhæver flere også, at de har opnået større bevidsthed og viden omkring sundhed og trivsel. Beboerne som har tilkendegivet, at deltagelse ikke har haft betydning for sundhed og trivsel er også blevet spurgt, hvorfor det ikke har haft en betydning. Som det fremgik af Tabel 13 er det relativt få beboere, som svarer, at deltagelsen kun i mindre grad eller slet ikke har haft betydning for sundhed og trivsel. Af svarene er det dog tydeligt, at det typisk skyldes, at den pågældende beboer kun har deltaget én enkelt eller nogle få gange, og at det derfor ikke har haft nogen reel eller langvarig betydning for deres sundhed og trivsel. Desuden beskriver et par stykker også, at de er i gang med en proces, som endnu ikke er kommet dertil, hvor det har båret frugt og medført ændringer i sundhed og trivsel. 24 Rapport Opfølgende undersøgelse i

25 5.1 OPSUMMERING Sundhedsprojektet i er kendt blandt en forholdsvis stor del af beboerne. Mere end hver fjerde med kendskab til projektet har også deltaget i én eller flere aktiviteter, og for størstedelen af disse har det efterfølgende haft betydning for sundhed og/eller trivsel. Syv ud af ti beboere har en eller anden form for kendskab til Sundhedsprojektet i. Kvinderne kender oftere til projektet end mændene. Knap hver femte beboer har deltaget i én eller flere af Sundhedsprojektets aktiviteter. Over halvdelen har desuden deltaget i mere end én aktivitet. Beboere med anden etnisk baggrund end dansk samt de unge og midaldrende beboere deltager oftere end de øvrige beboere. For næsten alle deltagere 92 pct. har deltagelsen haft betydning (i et eller andet omfang) for deres sundhed og trivsel. Deltagelsen har haft en betydning for sundhed og trivsel for næsten otte ud af ti beboere. Motionsaktiviteter har haft størst betydning. Ifølge beboerne selv har det bl.a. ført til bedre humør, mere socialt samvær og lyst til at træne. 25 Rapport Opfølgende undersøgelse i

26 6. Social kapital og sociale relationer I det følgende afsnit præsenteres og kommenteres de spørgsmål, som omhandler beboernes sociale kapital og sociale relationer. Social kapital anskues her som de ressourcer, der opstår gennem sociale relationer. Relationer som er baseret på netværk, normer og tillid. Derudover kan det handle om, hvorvidt personerne, der indgår i relationerne, har en oplevelse af, at der eksisterer retfærdighed her indenfor. Social kapital er således positive afledte effekter af det at indgå i sociale relationer og kan være med til at øge den enkeltes ressourcer. Social kapital kan både være afgrænsende (fx at have sociale relationer med folk med samme etnicitet som en selv) og brobyggende (fx at have sociale relationer med folk af anden etnisk baggrund end en selv). Sagt med andre ord er social kapital den lim, der binder et område sammen og er et udtryk for sammenhængskraften i området. Tabel 14: I hvor høj grad har du tillid til de andre beboere i? I meget høj grad 16 % (66) I høj grad 32 % (129) I nogen grad 31 % (127) I mindre grad 11 % (46) Slet ikke 4 % (17) Ved ikke 5 % (20) 99 % Note: Spørgsmålet er kun stillet i undersøgelsen fra. Det fremgår af Tabel 14 ovenfor, at størstedelen af beboerne i har tillid til de andre beboere. Næsten halvdelen af de adspurgte, 48 pct., angiver at have en høj eller meget høj grad af tillid til de andre beboere og yderligere 31 pct. angiver i nogen grad, at have tillid til de andre beboere. Dermed er der kun 15 pct., der slet ikke eller i mindre grad har tillid til de andre beboere. I 26 Rapport Opfølgende undersøgelse i

27 tråd hermed skal det fremhæves, at langt de fleste beboere også er trygge ved at bo i området, og at trygheden er steget siden 2008 (se evt. afsnit 0). Beboernes etnicitet er ikke betingende for graden af tillid (Tabelrapport A, tabel 127). Der findes indikationer på, at tillid og deltagelsen i Sundhedsprojektets aktiviteter hænger sammen. Sammenhængen er ikke statistisk signifikant, men der er en lidt større andel af de, der deltager eller har deltaget i Sundhedsprojektets aktiviteter, som i meget høj grad eller nogen grad har tillid til de andre beboere (Tabelrapport A, tabel 187). Tabel 15: I hvor høj grad taler du med dine naboer eller andre fra? 2008 I meget høj grad 19 % (78) I høj grad 27 % (108) I nogen grad 21 % (86) I mindre grad 26 % (107) Slet ikke 6 % (23) Ved ikke 0 % (2) 99 % (404) 14 % (58) 34 % (136) 25 % (102) 20 % (80) 6 % (26) 1 % (3) Af Tabel 15 fremgår det, at en stor del af beboerne i taler med naboer eller andre fra. Dette gør sig både gældende i 2008 og. I 2008 angav i alt 46 pct., at de enten i høj eller meget høj grad taler med naboer eller andre fra boligområdet, og yderligere 21 pct. gjorde det i nogen grad. I er det 48 pct., som i høj eller meget høj grad taler med naboer og andre fra, mens der er 25 pct., som angiver, at de gør det i nogen grad. Der er således en svag tendens til, at lidt færre angiver, at de i meget høj grad taler med naboer eller andre, mens der er lidt flere som angiver, at de gør det i høj eller i nogen grad. Tallene antyder, at der overordnet set har været stabilitet i andelen af beboere, som taler med naboer eller andre fra området om end med en lille positiv udvikling mod, at flere taler sammen i et eller andet omfang. Hverken beboernes køn eller etnicitet er betingende for, i hvilken grad der tales med naboer eller andre (Tabelrapport A, tabel 68 og 128). Til gengæld forekommer beboernes deltagelse i aktiviteter 27 Rapport Opfølgende undersøgelse i

28 under Sundhedsprojektet som en betingende faktor. De beboere, som deltager eller har deltaget i nogle af Sundhedsprojektets aktiviteter, taler således i højere grad med deres naboer eller andre fra (Tabelrapport A, tabel 188). Ser man nærmere på spørgsmålet om tryghed i ovenstående afsnit og spørgsmålene om tillid og kommunikation beboerne imellem, så viser der sig en signifikant tendens til, at beboere, som i høj grad føler sig trygge i, også har en høj grad af tillid. Ligeledes tenderer de mere tillidsfulde også til i højere grad at tale mere med de andre beboere (Tabelrapport B, tabel 2 og 3). Tabel 16: Hvor tit taler du med beboere i, som har en anden etnisk baggrund end dig? Meget ofte Ofte En gang i mellem Sjældent Aldrig Ved ikke/vil ikke svare % (61) 19 % (75) 25 % (99) 22 % (87) 20 % (81) 0 % (1) 101 % (404) 21 % (86) 18 % (74) 23 % (93) 19 % (75) 18 % (73) 1 % (4) Som det fremgik tidligere, så taler en stor del af beboerne i i et eller andet omfang med naboer eller andre fra boligområdet. Stort set samme tendens gør sig gældende, når beboerne spørges til, hvor ofte de taler med beboere i, som har en anden etnisk baggrund end dem selv. Som det ses af Tabel 16, angav i alt 34 pct. i 2008, at de ofte eller meget ofte talte med beboere, som har anden etnisk baggrund end dem selv, og yderligere 25 pct. gjorde det i nogen grad. I er det 39 pct., som ofte eller meget ofte taler med beboere med anden etnisk baggrund, og 23 pct., som gør det i nogen grad. Udviklingen fra 2008 til bærer præg af stabilitet dog med en svag tendens til, at lidt flere angiver, at de meget ofte taler med nogen i området, som har en anden etnisk baggrund end dem selv. 28 Rapport Opfølgende undersøgelse i

29 Desuden er der sammenhæng mellem henholdsvis beboernes tillid til andre beboere og graden af deltagelse i aktiviteter i, og hvor ofte de taler med beboere i, som har en anden etnisk baggrund. Dem med høj grad af tillid og høj grad af deltagelse taler oftere med beboere, der har anden etnisk baggrund end dem selv (Tabelrapport B, tabel 4 og 12). Beboernes køn er ikke en betingende faktor for, hvor ofte beboerne taler med folk, der har anden etnisk baggrund end dem selv. Det kan dog umiddelbart godt se ud som om, at kvinderne gør det lidt oftere. Forskellen er dog marginal og altså ikke signifikant (Tabelrapport A, tabel 79). Etnicitet har derimod en betydning for, hvor ofte der tales med beboere med anden etnisk baggrund. Beboere med anden etnisk baggrund end dansk taler oftere med beboere, som har en anden etnisk baggrund end sig selv (Tabelrapport A, tabel 139). På samme vis taler de, der deltager eller har deltaget i nogle af Sundhedsprojektets aktiviteter oftere med beboere i, som har anden etnisk baggrund end dem selv (Tabelrapport A, tabel 198). Tabel 17: I hvor høj grad følger du med i, hvad der sker i? 2008 I meget høj grad 10 % (40) I høj grad 19 % (78) I nogen grad 25 % (101) I mindre grad 30 % (123) Slet ikke 14 % (56) Ved ikke 1 % (6) 99 % (404) 11 % (45) 21 % (85) 26 % (104) 22 % (91) 15 % (61) 5 % (19) Det fremgår af Tabel 17, at det er meget varierende, hvor meget beboerne følger med i, hvad der sker i, men at størstedelen følger med i et eller andet omfang. I 2008 angav i alt 29 pct., at de i høj eller meget høj grad fulgte med i, hvad der skete i, og yderligere 25 pct. angav, at de fulgte med i mindre grad. I angiver i alt 32 pct., at de i høj eller meget høj grad følger med i, hvad der sker i, og 26 pct. gør det i nogen grad. Tallene indikerer således, at mere end halvdelen af beboere følger med i, hvad der sker i i et eller 29 Rapport Opfølgende undersøgelse i

30 andet omfang, og at der i er lidt flere beboere, som i høj grad følger med og lidt færre, som gør det i mindre grad. Køn og etnicitet er ikke bestemmende for, om eller i hvilken grad beboerne følger med i, hvad der sker i (Tabelrapport A, tabel 69 og 129). Det er deltagelse i Sundhedsprojektets aktiviteter derimod således, at de beboere, som deltager eller har deltaget i nogle af Sundhedsprojektets aktiviteter, i højere grad følger med end de beboere, som ikke har deltaget (Tabelrapport A, tabel 189). Tabel 18: I hvor høj grad deltager du i aktiviteter i? 2008 I meget høj grad 4 % (18) I høj grad 9 % (35) I nogen grad 12 % (50) I mindre grad 21 % (86) Slet ikke 52 % (209) Ved ikke 1 % (6) 99 % (404) 5 % (19) 9 % (35) 15 % (60) 19 % (78) 50 % (204) 2 % (9) Hvor føromtalte tabel viste, at en stor andel af beboerne i et eller andet omfang følger med i, hvad der sker i boligområdet, så fremgår det af Tabel 18, at lidt under halvdelen af beboerne i et eller andet omfang deltager i aktiviteter i. I 2008 angav i alt 13 pct., at de i høj eller meget høj grad deltog i aktiviteter, mens 12 pct. angav i nogen grad. I er det i alt 14 pct., som angiver, at de deltager i aktiviteter og 15 pct., som gør det i nogen grad. Der er altså sket en lille positiv udvikling i andelen af beboere, som deltager i aktiviteter. Det er dog stadig henholdsvis 52 pct. i 2008 og 50 pct. i, der har angivet, at de slet ikke deltager i aktiviteter i. Der er ingen sammenhæng mellem hverken beboernes køn, hvor længe de har boet i og deres grad af deltagelse (tabelrapport A, tabel 70; Tabelrapport B, tabel 14). Til gengæld findes der en sammenhæng mellem etnicitet og graden af deltagelse således, at beboerne med anden etnisk baggrund end dansk i højere grad deltager i aktiviteter i end beboerne med 30 Rapport Opfølgende undersøgelse i

31 dansk etnisk baggrund (Tabelrapport A, tabel 130). Endvidere er der sammenhæng mellem beboernes deltagelse i Sundhedsprojektets aktiviteter og deltagelse i aktiviteter i (Tabelrapport B, tabel 16). Hvis beboerne deltager eller har deltaget i nogle af Sundhedsprojektets aktiviteter, så deltager de også i højere grad i aktiviteter i i almindelighed. Tabel 19: I hvor høj grad har du LYST til at deltage aktivt i aktiviteter i? I meget høj grad 10 % (41) I høj grad 12 % (50) I nogen grad 20 % (81) I mindre grad 17 % (70) Slet ikke 37 % (149) Ved ikke 3 % (14) 99 % Note: Spørgsmålet er kun stillet i undersøgelsen fra. I er beboerne også blevet spurgt om, hvorvidt de faktisk har lyst til at deltage i aktiviteter i. Fordelingen kan ses af Tabel 19 og viser, at 22 pct. af beboerne i høj eller meget høj grad har lyst til at deltage i aktiviteter, og yderligere 20 pct. har i nogen grad lyst. Andelen, som har lyst til at deltage i aktiviteter, er således større end andelen som faktisk deltager, jf. ovenstående. Det tyder på, at der findes en mindre gruppe af beboere, som ikke deltager i aktiviteter, men som faktisk har lyst til det. Der findes dog til stadighed 37 pct., jf. Tabel 19, som slet ikke har lyst til at deltage aktivt. Der er ingen sammenhæng mellem køn og beboernes lyst til at deltage aktivt i aktiviteter i (Tabelrapport A, tabel 71). Derimod er der en sammenhæng mellem etnicitet og beboernes lyst til at deltage i aktiviteter, idet beboere med anden etnisk baggrund end dansk i højere grad har lyst til at deltage aktivt i aktiviteter i end beboere med dansk etnisk baggrund. Der findes endvidere også en gruppe af beboere, som ofte eller engang i mellem er alene, selvom de egentlig havde lyst til at være sammen med andre og som i en eller anden grad har lyst til at deltage 31 Rapport Opfølgende undersøgelse i