Brug af måleredskabet HeartQoL til vurdering af helbredsrelateret livskvalitet i klinisk praksis
|
|
- Susanne Davidsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Brug af måleredskabet HeartQoL til vurdering af helbredsrelateret livskvalitet i klinisk praksis Tina Birgitte Hansen, cand scient san, ph.d. studerende Kardiologisk afdeling, Roskilde sygehus/ Hjertecenteret, Rigshospitalet
2 Vi kommer omkring Brug af helbredsrelaterede livskvalitetsmål i praksis? HeartQoL skemaet Baggrund for og udvikling af HeartQoL skemaet Kan HeartQoL bruges til at sige noget om prognose? ==>> Form: Afbrydelser undervejs
3 Quality of life An individual s perception of their position in life in the context of the culture and value systems in which they live and in relation to their goals, expectations, standards and concerns. WHO, 1994
4 Helbredsrelateret livskvalitet (=HRQL=PROs) HRQL can be defined as the patient s subjective perception of the impact of disease and its treatment on daily life, physical, psychological, social functioning and well-being. Pedersen et al. Psychosomatics 2007
5 Helbredsrelateret livskvalitet en model QoL HRQL... Fysisk Emotionel Social Spm 1 Spm 2 Spm 3 Spm 1 Spm 2 Spm 3 Spm 1 Spm 2 Spm 3
6 Måling af helbredsrelateret livskvalitet ved hjælp af et spørgeskema (instrument) Generiske spørgeskemaer (eks. SF-36) På tværs af sygdomme; Brede; Spørgsmål ikke altid relevante Sygdomsspecifikke spørgeskemaer Sygdomsspecifikke; Fokuserede; Spørgsmål relevante
7
8
9 Patienter Behandling Brug af helbredsrelaterede livskvalitetsmål i praksis? Måling af Helbredsrelateret livskvalitet Indlæggelse Gruppe 1? Helbredsrelateret livskvalitet Død Indlæggelse Gruppe 2? Helbredsrelateret livskvalitet Død
10 Brug af helbredsrelaterede livskvalitetsmål i praksis?
11 Brug af helbredsrelaterede livskvalitetsmål i praksis? Metode til patientinddragelse -Patientperspektiv på hyppighed og alvorlighed af symptomer til brug for monitorering/ handling - Visuelt redskab til brug for dialog - mulighed for fokus på andre ting Shared decision making NYHA
12 Baggrunden for HeartQoL
13 Litteraturen om brug af spørgeskemaer i relation til iskæmisk hjertesygdom? 10-year review of responsiveness of psychosocial instruments to cardiac rehabilitation interventions ( ) 32 interventioner; 16 QoL instrumenter (McGee, Hevey & Horgan, 1999)) Cochrane review af exercise rehabilitation 11 RCTs; 18 QoL instrumenter (Jolliffe et al, 2001) Systematic review of health status as a risk factor in cardiovascular disease 34 RCTs; 17 QoL instrumenter (Mommersteeg 2009)
14 Sygdomsspecifikke spørgeskemaer på tværs af patientgrupper Onkologi EORTC Aaronson NK, et al.. J Natl Cancer Inst FACT Cella DF, et al. J Clin Oncol Reumatologi OMERACT Bellamy N, et al.. J Rheum, 1997
15 HeartQoL projektet - formål Udvikling af et sygdomsspecifikt spørgeskema til måling af helbredsrelateret livskvalitet ud fra 3 eksisterende, validerede sygdomsspecifikke skemaer til brug for patienter med iskæmisk hjertesygdom (MI, angina og iskæmisk hjertesvigt)
16 Udvikling af HeartQoL spørgeskemaet metode og analyse
17 Udvikling af HeartQoL spørgeskemaet n= 6,384 Angina= 2,111 (33%) Hjertesvigt= 1,922 (30%) MI= 2,351 (37%) Englisk-talende: Australia, Canada, USA; n= 1,474 UK, Irland Vest Europa: Austria, Belgien, Frankrig, Holland, Tyskland, Schweiz; n= 1,449 Skandinavien: Danmark, Norge, Sverige; n= 1,022 Øst Europa: Ungarn, Polen, Rusland, Ukraine; n= 1,307 DK: 364 Mediterranien: Portugal, Spanien [Cuba] n= 1,132 Italien 22 lande 15 sprog
18 Sygdomsspecifikke spørgeskemaer MacNew MI 27 spørgsmål 3 sub-skalaer: Fysisk Social Emotionel Sub-skala scores Total Score Seattle Angina 19 spørgsmål 5 sub-skalaer Fysisk begrænsning Angina stabilitet Angina hyppighed Behandlingstilfredshed Sygdomsopfattelse Sub-skala scores Minnesota Living with Heart Failure 21 spørgsmål 2 sub-skalaer Fysisk Emotionel Sub-skala scores Total score
19 Overordnede in-/ og eksklusionskriterier
20 Inklusionskriterier myokardieinfarkt
21 Inklusionskriterier Angina
22 Inklusionskriterier hjertesvigt
23 Kriterier for skemaer til måling af helbredsrelateret livskvalitet Reliabilitet (reproducerbart over tid) Validitet (indhold og korrelation med eksternt mål) Responsivt (Kunne opfange kliniske ændringer (sammenligning af to grupper hvor den ene forventes at ændre sig over tid) Scientific Advisory Board, Quality of life Resaerch, 2002
24 Udvikling af HeartQoL spørgeskemaet HRQL: Fysisk, emotionel og social dimension Seattle Angina Questionnaire n= 9 Minnesota Heart Failure Questionnaire n= 13 MacNew Heart Disease Questionnaire n= 27 REDUKTION AF 49 SPØRGSMÅL: Clinical impact method Mokken Scaling
25 Clinical impact method: clinical sensibility Feinstein A, Clinimetrics, 1982 The following symptoms, activity limitations, and feelings may be associated with your heart disease. First, in the last 3 months, have you been bothered by..? 1. Being frustrated 2. Feeling worthless or inadequate 3. Not being confident about your heart problem Yes No frequency x bothersomeness If yes, check how much: little very = Clinical Impact Score Juniper E, et al. J Clin Epi, 1997
26 Impact score [0 5] MacNew Q [n=15/27]; Clinical impact score 1.00 Questions about how you have been feeling 2.03 Limited in doing sports or exercise? 1.70 Worn out? 1.63 Physically restricted? 1.40 Restricted or limited? 1.63 Short of breath? 1.40 Problems with sexual life? 1.38 Unsure about how much to exercise? 1.38 Have aching legs? 1.29 Relaxed and free of tension? 1.23 Confident and sure? 1.23 Have chest pain? 1.22 Frustrated, impatient, angry? 1.13 Discouraged and down in the dumps 1.07 Pleased with personal life? 1.00 Dizzy or lightheaded? In MHLF In MHLF In MHLF
27 Udvikling af HeartQoL - Mokken scaling En trinvis, non-parametrisk metode til opbygning af skalaer Meijer RR, Baneke JJ. Psych Methods, 2004 Identificerer spørgsmål, som bedst former en skala i overensstemmelse med Guttman s interne consistens kriterie. Spørgsmål med H værdi>0.50=stærke! Seattle Angina Q n= 5 /9 Minnesota Heart Failure Q n= 8 /13 MacNew Heart Disease Q n= 12 /27 25 spørgsmål Alle H spørgsmål
28 HeartQoL psykometriske egenskaber Sygdomsspecifikt skema med 14 spørgsmål bestående af en Global score + subscores: 10 fysiske spørgsmål fysisk score 4 emotionelle spørgsmål emotionel score All H 0.50 Psykometriske egenskaber: Test-retest reliabilitet [Cronbach s α] r= 0.88 Diskriminativ validitet Angst & depression: ja vs. nej SF-36: Forbedring vs. forværring Responsiveness: PCI og rehabilitering p<0.001 p<0.001
29 Konklusion HeartQoL instrumentet er reliabelt, validt & responsivt og kan bruges på tværs af patienter med iskæmisk hjertesygdom til at: (a) foretage sammenligninger af helbredsrelateret livskvalitet på tværs af diagnoser (b) evaluere ændringer i helbredsrelateret livskvalitet over tid samt til vurdering af interventioner (eks. rehabilitering, medicinændringer, sygeplejeinterventioner) Olridge N et al. The : Part I and Part II. Eur. J Prev Card.2012
30 Patienter Behandling Brug af helbredsrelaterede livskvalitetsmål i praksis? Måling af Helbredsrelateret livskvalitet Indlæggelse Gruppe 1? Helbredsrelateret livskvalitet Død Indlæggelse Gruppe 2? Helbredsrelateret livskvalitet Død
31 Brug af helbredsrelaterede livskvalitetsmål i praksis? Metode til patientinddragelse -Patientperspektiv på hyppighed og alvorlighed af symptomer til brug for monitorering/ handling - Visuelt redskab til brug for dialog - mulighed for fokus på andre ting Shared decision making NYHA
32 Brug af helbredsrelaterede livskvalitetsmål i praksis?
33 Prognostisk betydning af HeartQoL?
34 Brug af helbredsrelaterede livskvalitetsmål i praksis? Previous research in heart failure patient has shown that patient-reported health status is only marginally associated with objective indicators of disease severity (e.g. LVEF and BNP) and with physician-rated health status as reflected by NY class adding valuable information to that which is routinely obtained in clinical practice Mastenbroek et al, 2014
35 Brug af helbredsrelaterede livskvalitetsmål i praksis? 1970erne: Forståelse af systolisk BT på 220 vs. 120 mmhg 1980erne: Forståelsen af betydning af forskelle i LDL observationelle & kliniske studier prognostisk betydning og betydning af kliniske værdier Spertus, 2014
36 Systematisk review Poor physical health status associated with adverse CAD and CHF prognosis. Heterogeneity across studies
37 HeartQoL prognostisk betydning dataindsamling & analyseplan 630/ 938 patienter fra Holbæk & Bispebjerg, Inkluderet mellem Registersammenkøring Danmarks statistik mhp. dødsfald og hospitalsindlæggelser 5 års opfølgning Cox regression + test for linearitet Justering for mulige confounders
38 Responders vs. non responders Baseline karakteristik (registerbaseret) Ikke deltagere N=276 Svarprocent 70% Deltagere N=630 Mænd (%) 73,8% 74,9% 0,5 Alder (mean) 64,4 65,5 0,2 Bor alene 35,9% 22,5% <0,01 Lav uddannelse 61,2% 42,5% <0,01 I arbejde 23,5% 31,1% <0,01 Angina 51.1% 47.5% <0,01 CHF 36,2% 24,0% <0,01 Previous MI 56,1% 51,0% 0,14 Charlson very severe 31.2% 21.8% <0,01 P
39 HeartQoL grupper Høj (=3.0) Middel(2.0>3.0) Lav (=<2.0) P Mænd (%) 179 (79.9%) 223 (78.3%) 70 (57.9%) <0.001 Alder (gns) I arbejde 81 (36.2%) 100 (35.1%) 15 (12.4%) <0.001 Bor alene 41 (18.3%) 69 (24.2%) 33 (27.3%) 0.16 Tidl PCI 95 (42.4%) 142 (49.8%) 48 (39.7%) 0.10 CHF 52 (23.2%) 91 (31.9%) 65 (51.2%) <0.001 Angina 90 (40.2%) 136 (47.7%) 73 (60.3%) Diabetes 35 (15.6%) 41 (14.4%) 25 (20.7%) 0.54 Ryger 45 (20.1%) 83 (29.2%) 29 (24.0%) 0.15 Hypertension 104 (46.4%) 137 (48.1%) 68 (56.2%) 0.24 Charlson Very severe=3 30 (13.4%) 57 (20.0%) 50 (41.3%) <0.001
40 HeartQoL prognostisk værdi? All cause mortality Global HeartQoL score, p= Cardiac readmission Fysisk HeartQoL score, p< Global HeartQoL score, p<= Fysisk HeartQoL score, p< * Adjusted for sex, alder, cohabitation status, cardiac history, disease severity and Charlson`s comorbidity index
41 Floor og Ceiling effekt Floor effekt Lavest mulige score på et instrument Ceiling effekt Højest målelige HRQL
42 Konklusion Klar sammenhæng mellem selvoplevet fysisk helbredsrelateret livskvalitet og risiko for at dø samt blive indlagt på hospitalet. Sammenhæng med mental helbredsrelateret livskvalitet ikke entydig i dette studie pga mange patienter med høj score.
43 Barrierer for anvendelse af skemaer til måling af helbredsrelateret livskvalitet i praksis Tid evt. webbaseret forud for konsultation/ telemedicinsk løsning Relevante kliniske cut-off scores Relevans
44 HeartQoL klar til brug? Instrumentet offentliggjort, ikke fuldt - Frigivet men kan anvendes til definerede forskningsspørgsmål! Kræver yderligere psykometriske tests! Formalia om licens, affiliations etc. Uklart Kontakt: Ann Dorthe Zwisler: Ann.Dorthe.Zwisler@regionh.dk
45 På vegne af HeartQoL gruppen Niel Oldridge, PhD, USA, H. Saner, MD, Switzerland; H. McGee, PhD, Ireland S. Höfer, PhD, Austria; R. Conroy, PhD; F. Doyle, PhD, Ireland HeartQoL Danmark AD Zwisler, KC Helmark, TB Hansen, Kardiologisk afdeling, Holbæk sygehus; KC Helmark, Kardiologisk afdeling Roskilde sygehus; Region Sjælland; M Frederiksen, Kardiologisk afdeling, Bispebjerg Hospital; L Bang, C Grundsten, Kardiologisk klinik, Rigshospitalet
Ensomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereTidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Læs mereMåleredskaber til KOL rehabilitering. Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter
Måleredskaber til KOL rehabilitering Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter Oversigt Beskrivelse af et måleredskab Fysiske test: 6 MWD ESWT ISWT
Læs merePatient-rapporterede outcomes ved udskrivelsen blandt patienter med IHD
Herlev og Gentofte Hospital Hjertemedicinsk afdeling Patient-rapporterede outcomes ved udskrivelsen blandt patienter med IHD Resultater fra det nationale DenHeart studie Trine Bernholdt Rasmussen Sygeplejerske,
Læs mereVALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017
VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 FOKUSPUNKTER Konteksten pres for sikker viden Betingelser og implikationer for målinger Hvad er validerede måleinstrumenter?
Læs mereHvordan går det danske patienter med testis cancer?
Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable
Læs mereEffekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem
Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den
Læs mereLivskvalitet & vægtøgning
Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereEkkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København
Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København Prognose efter AMI 50 40 30 20 10 0 1950 1970 1980 1990 2000
Læs mereTræning og hjerterehabilitering på tværs af sektorerne
Træning og hjerterehabilitering på tværs af sektorerne Ph.d. studerende Lars Tang Fysioterapeut, cand scient san Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Agenda Sektorer i dansk hjerterehabilitering
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereIntroduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012
Introduktion til spørgeskemaer Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012 Hvorfor spørgeskema? Videnskabeligt paradigme? Antagelser? Hvad måles? Fordele muligheder svagheder barrierer? Patient Reported
Læs mereVælg layout/design Nyt dias Fremhæv et eller flere ord i overskriften Bold Vis hjælpelinjer som hjælp ved placering af objekter
Knud Juel Causes of social inequality Determinants of illness 80 Life expectancy in Denmark (years) 70 60 Women Men 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 1945 1955 1965 1975 1985 1995
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs merePatientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16
Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16
Læs mereBrugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København
Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,
Læs mereMÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS
MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede
Læs merePROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie
PROLUCA Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie Maja Schick Sommer, fysioterapeut og ph.d. studerende (på barsel) Maja Bohlbro Stærkind, fysioterapeut og forskningsassistent
Læs mereHelbredsundersøgelsen af søfarende
Helbredsundersøgelsen af søfarende Sundhed i nationalt og internationalt perspektiv Mette Gabriel, Søfartslæge Leder af Lægekontoret Danmarks Rederiforening Lægekontoret, Danmarks Rederiforening Ca. 1.600
Læs mereReviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;
Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt
Læs mereHjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart
Læs mereSport for the elderly
Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population
Læs mereEFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK. kraeftcenter-kbh.dk
EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK Plan for de næste 45 minutter Præsentation (30 min.): Baggrund Proces Resultater Diskussion af ovenstående (15 min):
Læs mereX M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition
What is mediation? an introduction Ulla Hvidtfeldt Section of Social Medicine - Investigate underlying mechanisms of an association Opening the black box - Strengthen/support the main effect hypothesis
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereInternationale erfaringer med love om røgfri miljøer
Internationale erfaringer med love om røgfri miljøer Jørgen Falk, chefkonsulent Høring om lov om røgfri miljøer, 11. oktober 2010 Disposition Status på udviklingen i de sidste 10 15 år EU-landenes lovgivning
Læs mereMäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme
Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet København, Danmark 1 Mænd er et problem over alt Krig Voldtægt Tyveri Blufærdighedskrænkelse Misbrug af
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs mereHastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning
Hastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning Mikkel S. Andersen Præhospitalet Region Midtjylland, Forskningsafdelingen & Aarhus Universitetshospital, Klinisk Epidemiologisk
Læs mereSomatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser
Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Side 1 (42) Center for Register-forskning, Aarhus Universitet Thomas
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereHøjrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette.
Projektbeskrivelse: Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette. Et tværsektorielt forløbs- og forebyggelsesprojekt til optimering af overgang mellem hospital
Læs mereFysisk træning til hjerteklapopererede
Fysisk træning til hjerteklapopererede Ann-Dorthe Zwisler, Professor, overlæge Kirstine LærumSibilitz, læge, ph.d. og Lars Tang, fysioterapeut Hjertecentret - Rigshospitalet Temadag Metropolskolen 29.
Læs mereEffekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem
Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d studie - MAST domæner Baggrund Formål effektmål Metode Resultater Kvalitativt studie
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereFra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner. Hjerterehabilitering som case
Fra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner Hjerterehabilitering som case Ann-Dorthe Zwisler Videncenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA) og Holbæk
Læs mereSeksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose
Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose 4. NATIONALE NEUROKONFERENCE onsdag d. 25. maj 2016 Marian Petersen sygeplejerske., DM.Sc. Neurocentret Rigshospitalet Seksualitet
Læs mereErfaringer fra DANBIO databasen
Hvilke erfaringer har patienter med inflammatorisk gigtsygdom med at besvare PRO-data i forbindelse med ambulant besøg Erfaringer fra DANBIO databasen Bente Appel Esbensen, forskningsleder, lektor Rigshospitalet,
Læs mere1. Den senest offentliggjorte måned August 2015, samt udvikling i forhold til august 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct.
Læs mereESG reporting meeting investors needs
ESG reporting meeting investors needs Carina Ohm Nordic Head of Climate Change and Sustainability Services, EY DIRF dagen, 24 September 2019 Investors have growing focus on ESG EY Investor Survey 2018
Læs mere1. Den senest offentliggjorte måned Juni 2015, samt udvikling i forhold til juni 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point
Læs mere1. Den senest offentliggjorte måned Juli 2015, samt udvikling i forhold til juli 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point
Læs mereCopenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.
The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre
Læs mereForebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme
Læs mereDagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering
Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
Læs mereMAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt
MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko
Læs mereAV! Sygdomstilstand Sygdomsudvikling i patientforløbet Gavner patientforløb patienten?
? ZZ ZZ AV! Sygdomstilstand Sygdomsudvikling i patientforløbet Gavner patientforløb patienten? DATA FRA PATIENTER HVAD ER PRO-DATA? PRO-data (Patient Reported Outcome Data) er data om patientens helbredstilstand,
Læs mereTidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL?
Tidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL? Mogens Grønvold Dias 1 ASCO 2012 Dias 2 ASCO 2012 Dias 3 4 ASCO 2017 Dias 4 Dias 5 5 ASCO
Læs mereOSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital
OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:
Læs mere1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet
Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mereFravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.
Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular
Læs mereEn ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie
The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken
Læs mereScreenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
Læs mereDatabaserne, indikatorer og forskning
Databaserne, indikatorer og forskning 28. Februar 2017 Søren Paaske Johnsen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Indhold Sammenhænge mellem struktur,
Læs merePalliativ indsats og hjerteinsufficiens
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-
Læs mereSelv-rapporteret helbred ved udskrivelsen blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom
Herlev og Gentofte Hospital Sygeplejesymposiet 17. maj 2017 Selv-rapporteret helbred ved udskrivelsen blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom Resultater fra det nationale DenHeart studie Trine Bernholdt
Læs mereAngst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.
Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens
Læs mereWEEKEND EFFEKT I AKUTAFDELINGEN EKSISTERER DEN OG HVAD KAN ÅRSAGEN VÆRE?
WEEKEND EFFEKT I AKUTAFDELINGEN EKSISTERER DEN OG HVAD KAN ÅRSAGEN VÆRE? PHD-AFHANDLING Duvald I, Møllekær A, Boysen MA, Vest-Hansen B. Linking the severity of illness and the weekend effect: a cohort
Læs mereKan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?
Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion
Læs mereHvor skal man udføre akutmedicinsk forskning? Finn E. Nielsen Forskningslektor, overlæge, dr.med. MPA, MAppStat
Hvor skal man udføre akutmedicinsk forskning? Finn E. Nielsen Forskningslektor, overlæge, dr.med. MPA, MAppStat Perspektiver Sundhedsloven Akademisk Hvad siger sundhedsloven om forskning? Alle hospitaler
Læs mereFÆLLES LØSNINGER Visioner for database baseret kvalitetsudvikling. Database baseret kvalitetsudvikling
FÆLLES LØSNINGER Visioner for database baseret kvalitetsudvikling RKKP strategi den korte version HVORFOR? Vi stræber efter høj og ensartet kvalitet i sundhedsvæsenet til gavn for borgere og patienter
Læs merePopulation Assessment. Heather Curtis NURS 7356 July 17, 2014
Population Assessment Heather Curtis NURS 7356 July 17, 2014 Population Five women, 16 years and older, who suffer from two or more headaches a week. Location: Church Goal The overall goal of this assessment
Læs mereStanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:
Læs mereDet sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium
Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium Pernille Heyckendorff Lilholt Institut for Medicin & Sundhedsteknologi, AAU 18.11.2015, Afslutningskonference Navn Pernille Heyckendorff Lilholt Uddannelser
Læs mere7 Overnatningsprognose for Danmark 2014-2017 Marked 2011 2012 2013 2014* 2015* 2016* 2017* Udlandet 4,6% 0,5% -0,3% 2-4 % 1½ - 3½ % 1-3 % 1-3 % Danmark 2,5% 0,0% 0,9% 1-3 % ½ - 2½ % 0-2 % 0-2
Læs mereSeksuel aktivitet hvordan kan vi få viden
Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital Pernille.palm.johansen@regionh.dk
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereViden i sundhedsregistrene til rådighed for virksomhederne? - Et par eksempler fra vellykket offentlig-privat samarbejde
Viden i sundhedsregistrene til rådighed for virksomhederne? - Et par eksempler fra vellykket offentlig-privat samarbejde Reimar W. Thomsen, overlæge, lektor, ph.d., rwt@clin.au.dk Klinisk Epidemiologisk
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mereSociale relationers betydning for helbred
Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur
Læs mereAnvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering
Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet
Læs mereMENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september
Anna Paldam Folker Forskningschef, seniorrådgiver, ph.d. anpf@si-folkesundhed.dk HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 2017 H.C. Andersens Hotel Den 20. september MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? Positiv
Læs mereHvordan har unge det i de nordiske lande?
Hvordan har unge det i de nordiske lande? Nordisk topmøde om psykisk helse Oslo 27. februar 2017 Pernille Due Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Formål med oplægget Hvordan har nordiske
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Læs mereBasic statistics for experimental medical researchers
Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereSelv-vurderet helbred ved udskrivelsen blandt patienter med IHD
Herlev og Gentofte Hospital Selv-vurderet helbred ved udskrivelsen blandt patienter med IHD Resultater fra det nationale DenHeart studie Medforfattere: Margrethe Herning, Pernille Palm Johansen, Jan Skov
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereSUNDHEDS- APPS - OG ALLE DE ANDRE DIGITALE MULIGHEDER
SUNDHEDS- APPS - OG ALLE DE ANDRE DIGITALE MULIGHEDER Til Epatienternes fordel - eller hvad? Kasper Boas Pedersen Konsulent, region Sjælland Opsummering af tendenserne Patienterne vil gerne tage ansvar
Læs mereDag 6: Interaktion. Overlevelsesanalyse
Dag 6: Interaktion. Overlevelsesanalyse How does CHD depend on gender and hypertension? Males: hypertension chd01 Females: Frequency Row Pct 0 1 Total ---------+--------+--------+ 0 352 95 447 78.75 21.25
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs merePISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde
PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning Gå-hjem-møde Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA
Læs mereHealth surveys. Supervision (much more) from the patients perspective. Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG
Health surveys Supervision (much more) from the patients perspective Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG 8.10.2018 The story 2002 Act on surveys at all nursing homes (frequentbased surveys) 600-800
Læs mereKVINDERS OPLEVELSE AF AT LEVE MED ANGINA PECTORIS OG SMÅKARSYGDOM I HVERDAGEN. Adjunkt, cand.cur. Jane Lange Dalsgaard
KVINDERS OPLEVELSE AF AT LEVE MED ANGINA PECTORIS OG SMÅKARSYGDOM I HVERDAGEN Adjunkt, cand.cur. Jane Lange Dalsgaard INTRODUKTION Klinisk erfaring hvordan har patienterne det efter udskrivelse, har de
Læs mereDansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD
Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD Styregruppen for DHRD REPÆRSENTANTER FRA FEM REGIONER Overlæge Ida Gustafsson, Region Hovedstaden
Læs mereOverlevelse efter AMI. Hvilken betydning har følgende faktorer for risikoen for ikke at overleve: Køn og alder betragtes som confoundere.
Overlevelse efter AMI Hvilken betydning har følgende faktorer for risikoen for ikke at overleve: Diabetes VF (Venticular fibrillation) WMI (Wall motion index) CHF (Cardiac Heart Failure) Køn og alder betragtes
Læs mereUlighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark
Hjertemedicinsk klinik Ulighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark Hjertestarterkonference 2017 23. November 2017 Matilde Winther-Jensen, cand.scient, phd-studerende 1 Disposition Hvad mener
Læs mereEngelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og
052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation
Læs mereHøring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)
Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for
Læs mereRehabilitering og symptom belastning ved mundhulecancer. Litteraturstudie
Rehabilitering og symptom belastning ved mundhulecancer Litteraturstudie Overblik Review/oversigtsartikel Metode/litteratur Resultater Review/oversigtsartikel Early and late physical and psychosocial effects
Læs mereDuctalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier
Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman
Læs mereSocial position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3
Læs mereBørn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser
Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender hjem, Gallericc.dk Projektets forskerkonsortium består af:
Læs mereFase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?
Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereNår behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen
Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen Dansk selskab for Patientsikkerhed 17. maj 2017 Henning Boje Andersen Danish Technical University DTU 2
Læs mereLykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning
Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!
Læs mere