Brug af måleredskabet HeartQoL til vurdering af helbredsrelateret livskvalitet i klinisk praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brug af måleredskabet HeartQoL til vurdering af helbredsrelateret livskvalitet i klinisk praksis"

Transkript

1 Brug af måleredskabet HeartQoL til vurdering af helbredsrelateret livskvalitet i klinisk praksis Tina Birgitte Hansen, cand scient san, ph.d. studerende Kardiologisk afdeling, Roskilde sygehus/ Hjertecenteret, Rigshospitalet

2 Vi kommer omkring Brug af helbredsrelaterede livskvalitetsmål i praksis? HeartQoL skemaet Baggrund for og udvikling af HeartQoL skemaet Kan HeartQoL bruges til at sige noget om prognose? ==>> Form: Afbrydelser undervejs

3 Quality of life An individual s perception of their position in life in the context of the culture and value systems in which they live and in relation to their goals, expectations, standards and concerns. WHO, 1994

4 Helbredsrelateret livskvalitet (=HRQL=PROs) HRQL can be defined as the patient s subjective perception of the impact of disease and its treatment on daily life, physical, psychological, social functioning and well-being. Pedersen et al. Psychosomatics 2007

5 Helbredsrelateret livskvalitet en model QoL HRQL... Fysisk Emotionel Social Spm 1 Spm 2 Spm 3 Spm 1 Spm 2 Spm 3 Spm 1 Spm 2 Spm 3

6 Måling af helbredsrelateret livskvalitet ved hjælp af et spørgeskema (instrument) Generiske spørgeskemaer (eks. SF-36) På tværs af sygdomme; Brede; Spørgsmål ikke altid relevante Sygdomsspecifikke spørgeskemaer Sygdomsspecifikke; Fokuserede; Spørgsmål relevante

7

8

9 Patienter Behandling Brug af helbredsrelaterede livskvalitetsmål i praksis? Måling af Helbredsrelateret livskvalitet Indlæggelse Gruppe 1? Helbredsrelateret livskvalitet Død Indlæggelse Gruppe 2? Helbredsrelateret livskvalitet Død

10 Brug af helbredsrelaterede livskvalitetsmål i praksis?

11 Brug af helbredsrelaterede livskvalitetsmål i praksis? Metode til patientinddragelse -Patientperspektiv på hyppighed og alvorlighed af symptomer til brug for monitorering/ handling - Visuelt redskab til brug for dialog - mulighed for fokus på andre ting Shared decision making NYHA

12 Baggrunden for HeartQoL

13 Litteraturen om brug af spørgeskemaer i relation til iskæmisk hjertesygdom? 10-year review of responsiveness of psychosocial instruments to cardiac rehabilitation interventions ( ) 32 interventioner; 16 QoL instrumenter (McGee, Hevey & Horgan, 1999)) Cochrane review af exercise rehabilitation 11 RCTs; 18 QoL instrumenter (Jolliffe et al, 2001) Systematic review of health status as a risk factor in cardiovascular disease 34 RCTs; 17 QoL instrumenter (Mommersteeg 2009)

14 Sygdomsspecifikke spørgeskemaer på tværs af patientgrupper Onkologi EORTC Aaronson NK, et al.. J Natl Cancer Inst FACT Cella DF, et al. J Clin Oncol Reumatologi OMERACT Bellamy N, et al.. J Rheum, 1997

15 HeartQoL projektet - formål Udvikling af et sygdomsspecifikt spørgeskema til måling af helbredsrelateret livskvalitet ud fra 3 eksisterende, validerede sygdomsspecifikke skemaer til brug for patienter med iskæmisk hjertesygdom (MI, angina og iskæmisk hjertesvigt)

16 Udvikling af HeartQoL spørgeskemaet metode og analyse

17 Udvikling af HeartQoL spørgeskemaet n= 6,384 Angina= 2,111 (33%) Hjertesvigt= 1,922 (30%) MI= 2,351 (37%) Englisk-talende: Australia, Canada, USA; n= 1,474 UK, Irland Vest Europa: Austria, Belgien, Frankrig, Holland, Tyskland, Schweiz; n= 1,449 Skandinavien: Danmark, Norge, Sverige; n= 1,022 Øst Europa: Ungarn, Polen, Rusland, Ukraine; n= 1,307 DK: 364 Mediterranien: Portugal, Spanien [Cuba] n= 1,132 Italien 22 lande 15 sprog

18 Sygdomsspecifikke spørgeskemaer MacNew MI 27 spørgsmål 3 sub-skalaer: Fysisk Social Emotionel Sub-skala scores Total Score Seattle Angina 19 spørgsmål 5 sub-skalaer Fysisk begrænsning Angina stabilitet Angina hyppighed Behandlingstilfredshed Sygdomsopfattelse Sub-skala scores Minnesota Living with Heart Failure 21 spørgsmål 2 sub-skalaer Fysisk Emotionel Sub-skala scores Total score

19 Overordnede in-/ og eksklusionskriterier

20 Inklusionskriterier myokardieinfarkt

21 Inklusionskriterier Angina

22 Inklusionskriterier hjertesvigt

23 Kriterier for skemaer til måling af helbredsrelateret livskvalitet Reliabilitet (reproducerbart over tid) Validitet (indhold og korrelation med eksternt mål) Responsivt (Kunne opfange kliniske ændringer (sammenligning af to grupper hvor den ene forventes at ændre sig over tid) Scientific Advisory Board, Quality of life Resaerch, 2002

24 Udvikling af HeartQoL spørgeskemaet HRQL: Fysisk, emotionel og social dimension Seattle Angina Questionnaire n= 9 Minnesota Heart Failure Questionnaire n= 13 MacNew Heart Disease Questionnaire n= 27 REDUKTION AF 49 SPØRGSMÅL: Clinical impact method Mokken Scaling

25 Clinical impact method: clinical sensibility Feinstein A, Clinimetrics, 1982 The following symptoms, activity limitations, and feelings may be associated with your heart disease. First, in the last 3 months, have you been bothered by..? 1. Being frustrated 2. Feeling worthless or inadequate 3. Not being confident about your heart problem Yes No frequency x bothersomeness If yes, check how much: little very = Clinical Impact Score Juniper E, et al. J Clin Epi, 1997

26 Impact score [0 5] MacNew Q [n=15/27]; Clinical impact score 1.00 Questions about how you have been feeling 2.03 Limited in doing sports or exercise? 1.70 Worn out? 1.63 Physically restricted? 1.40 Restricted or limited? 1.63 Short of breath? 1.40 Problems with sexual life? 1.38 Unsure about how much to exercise? 1.38 Have aching legs? 1.29 Relaxed and free of tension? 1.23 Confident and sure? 1.23 Have chest pain? 1.22 Frustrated, impatient, angry? 1.13 Discouraged and down in the dumps 1.07 Pleased with personal life? 1.00 Dizzy or lightheaded? In MHLF In MHLF In MHLF

27 Udvikling af HeartQoL - Mokken scaling En trinvis, non-parametrisk metode til opbygning af skalaer Meijer RR, Baneke JJ. Psych Methods, 2004 Identificerer spørgsmål, som bedst former en skala i overensstemmelse med Guttman s interne consistens kriterie. Spørgsmål med H værdi>0.50=stærke! Seattle Angina Q n= 5 /9 Minnesota Heart Failure Q n= 8 /13 MacNew Heart Disease Q n= 12 /27 25 spørgsmål Alle H spørgsmål

28 HeartQoL psykometriske egenskaber Sygdomsspecifikt skema med 14 spørgsmål bestående af en Global score + subscores: 10 fysiske spørgsmål fysisk score 4 emotionelle spørgsmål emotionel score All H 0.50 Psykometriske egenskaber: Test-retest reliabilitet [Cronbach s α] r= 0.88 Diskriminativ validitet Angst & depression: ja vs. nej SF-36: Forbedring vs. forværring Responsiveness: PCI og rehabilitering p<0.001 p<0.001

29 Konklusion HeartQoL instrumentet er reliabelt, validt & responsivt og kan bruges på tværs af patienter med iskæmisk hjertesygdom til at: (a) foretage sammenligninger af helbredsrelateret livskvalitet på tværs af diagnoser (b) evaluere ændringer i helbredsrelateret livskvalitet over tid samt til vurdering af interventioner (eks. rehabilitering, medicinændringer, sygeplejeinterventioner) Olridge N et al. The : Part I and Part II. Eur. J Prev Card.2012

30 Patienter Behandling Brug af helbredsrelaterede livskvalitetsmål i praksis? Måling af Helbredsrelateret livskvalitet Indlæggelse Gruppe 1? Helbredsrelateret livskvalitet Død Indlæggelse Gruppe 2? Helbredsrelateret livskvalitet Død

31 Brug af helbredsrelaterede livskvalitetsmål i praksis? Metode til patientinddragelse -Patientperspektiv på hyppighed og alvorlighed af symptomer til brug for monitorering/ handling - Visuelt redskab til brug for dialog - mulighed for fokus på andre ting Shared decision making NYHA

32 Brug af helbredsrelaterede livskvalitetsmål i praksis?

33 Prognostisk betydning af HeartQoL?

34 Brug af helbredsrelaterede livskvalitetsmål i praksis? Previous research in heart failure patient has shown that patient-reported health status is only marginally associated with objective indicators of disease severity (e.g. LVEF and BNP) and with physician-rated health status as reflected by NY class adding valuable information to that which is routinely obtained in clinical practice Mastenbroek et al, 2014

35 Brug af helbredsrelaterede livskvalitetsmål i praksis? 1970erne: Forståelse af systolisk BT på 220 vs. 120 mmhg 1980erne: Forståelsen af betydning af forskelle i LDL observationelle & kliniske studier prognostisk betydning og betydning af kliniske værdier Spertus, 2014

36 Systematisk review Poor physical health status associated with adverse CAD and CHF prognosis. Heterogeneity across studies

37 HeartQoL prognostisk betydning dataindsamling & analyseplan 630/ 938 patienter fra Holbæk & Bispebjerg, Inkluderet mellem Registersammenkøring Danmarks statistik mhp. dødsfald og hospitalsindlæggelser 5 års opfølgning Cox regression + test for linearitet Justering for mulige confounders

38 Responders vs. non responders Baseline karakteristik (registerbaseret) Ikke deltagere N=276 Svarprocent 70% Deltagere N=630 Mænd (%) 73,8% 74,9% 0,5 Alder (mean) 64,4 65,5 0,2 Bor alene 35,9% 22,5% <0,01 Lav uddannelse 61,2% 42,5% <0,01 I arbejde 23,5% 31,1% <0,01 Angina 51.1% 47.5% <0,01 CHF 36,2% 24,0% <0,01 Previous MI 56,1% 51,0% 0,14 Charlson very severe 31.2% 21.8% <0,01 P

39 HeartQoL grupper Høj (=3.0) Middel(2.0>3.0) Lav (=<2.0) P Mænd (%) 179 (79.9%) 223 (78.3%) 70 (57.9%) <0.001 Alder (gns) I arbejde 81 (36.2%) 100 (35.1%) 15 (12.4%) <0.001 Bor alene 41 (18.3%) 69 (24.2%) 33 (27.3%) 0.16 Tidl PCI 95 (42.4%) 142 (49.8%) 48 (39.7%) 0.10 CHF 52 (23.2%) 91 (31.9%) 65 (51.2%) <0.001 Angina 90 (40.2%) 136 (47.7%) 73 (60.3%) Diabetes 35 (15.6%) 41 (14.4%) 25 (20.7%) 0.54 Ryger 45 (20.1%) 83 (29.2%) 29 (24.0%) 0.15 Hypertension 104 (46.4%) 137 (48.1%) 68 (56.2%) 0.24 Charlson Very severe=3 30 (13.4%) 57 (20.0%) 50 (41.3%) <0.001

40 HeartQoL prognostisk værdi? All cause mortality Global HeartQoL score, p= Cardiac readmission Fysisk HeartQoL score, p< Global HeartQoL score, p<= Fysisk HeartQoL score, p< * Adjusted for sex, alder, cohabitation status, cardiac history, disease severity and Charlson`s comorbidity index

41 Floor og Ceiling effekt Floor effekt Lavest mulige score på et instrument Ceiling effekt Højest målelige HRQL

42 Konklusion Klar sammenhæng mellem selvoplevet fysisk helbredsrelateret livskvalitet og risiko for at dø samt blive indlagt på hospitalet. Sammenhæng med mental helbredsrelateret livskvalitet ikke entydig i dette studie pga mange patienter med høj score.

43 Barrierer for anvendelse af skemaer til måling af helbredsrelateret livskvalitet i praksis Tid evt. webbaseret forud for konsultation/ telemedicinsk løsning Relevante kliniske cut-off scores Relevans

44 HeartQoL klar til brug? Instrumentet offentliggjort, ikke fuldt - Frigivet men kan anvendes til definerede forskningsspørgsmål! Kræver yderligere psykometriske tests! Formalia om licens, affiliations etc. Uklart Kontakt: Ann Dorthe Zwisler: Ann.Dorthe.Zwisler@regionh.dk

45 På vegne af HeartQoL gruppen Niel Oldridge, PhD, USA, H. Saner, MD, Switzerland; H. McGee, PhD, Ireland S. Höfer, PhD, Austria; R. Conroy, PhD; F. Doyle, PhD, Ireland HeartQoL Danmark AD Zwisler, KC Helmark, TB Hansen, Kardiologisk afdeling, Holbæk sygehus; KC Helmark, Kardiologisk afdeling Roskilde sygehus; Region Sjælland; M Frederiksen, Kardiologisk afdeling, Bispebjerg Hospital; L Bang, C Grundsten, Kardiologisk klinik, Rigshospitalet

Ensomhed og hjertesygdom

Ensomhed og hjertesygdom Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Måleredskaber til KOL rehabilitering. Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter

Måleredskaber til KOL rehabilitering. Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter Måleredskaber til KOL rehabilitering Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter Oversigt Beskrivelse af et måleredskab Fysiske test: 6 MWD ESWT ISWT

Læs mere

Patient-rapporterede outcomes ved udskrivelsen blandt patienter med IHD

Patient-rapporterede outcomes ved udskrivelsen blandt patienter med IHD Herlev og Gentofte Hospital Hjertemedicinsk afdeling Patient-rapporterede outcomes ved udskrivelsen blandt patienter med IHD Resultater fra det nationale DenHeart studie Trine Bernholdt Rasmussen Sygeplejerske,

Læs mere

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 FOKUSPUNKTER Konteksten pres for sikker viden Betingelser og implikationer for målinger Hvad er validerede måleinstrumenter?

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den

Læs mere

Livskvalitet & vægtøgning

Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt

Læs mere

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse

Læs mere

Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København

Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København Prognose efter AMI 50 40 30 20 10 0 1950 1970 1980 1990 2000

Læs mere

Træning og hjerterehabilitering på tværs af sektorerne

Træning og hjerterehabilitering på tværs af sektorerne Træning og hjerterehabilitering på tværs af sektorerne Ph.d. studerende Lars Tang Fysioterapeut, cand scient san Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Agenda Sektorer i dansk hjerterehabilitering

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012

Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012 Introduktion til spørgeskemaer Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012 Hvorfor spørgeskema? Videnskabeligt paradigme? Antagelser? Hvad måles? Fordele muligheder svagheder barrierer? Patient Reported

Læs mere

Vælg layout/design Nyt dias Fremhæv et eller flere ord i overskriften Bold Vis hjælpelinjer som hjælp ved placering af objekter

Vælg layout/design Nyt dias Fremhæv et eller flere ord i overskriften Bold Vis hjælpelinjer som hjælp ved placering af objekter Knud Juel Causes of social inequality Determinants of illness 80 Life expectancy in Denmark (years) 70 60 Women Men 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 1945 1955 1965 1975 1985 1995

Læs mere

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Læs mere

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede

Læs mere

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie PROLUCA Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie Maja Schick Sommer, fysioterapeut og ph.d. studerende (på barsel) Maja Bohlbro Stærkind, fysioterapeut og forskningsassistent

Læs mere

Helbredsundersøgelsen af søfarende

Helbredsundersøgelsen af søfarende Helbredsundersøgelsen af søfarende Sundhed i nationalt og internationalt perspektiv Mette Gabriel, Søfartslæge Leder af Lægekontoret Danmarks Rederiforening Lægekontoret, Danmarks Rederiforening Ca. 1.600

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK. kraeftcenter-kbh.dk

EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK. kraeftcenter-kbh.dk EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK Plan for de næste 45 minutter Præsentation (30 min.): Baggrund Proces Resultater Diskussion af ovenstående (15 min):

Læs mere

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition What is mediation? an introduction Ulla Hvidtfeldt Section of Social Medicine - Investigate underlying mechanisms of an association Opening the black box - Strengthen/support the main effect hypothesis

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

Internationale erfaringer med love om røgfri miljøer

Internationale erfaringer med love om røgfri miljøer Internationale erfaringer med love om røgfri miljøer Jørgen Falk, chefkonsulent Høring om lov om røgfri miljøer, 11. oktober 2010 Disposition Status på udviklingen i de sidste 10 15 år EU-landenes lovgivning

Læs mere

Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme

Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet København, Danmark 1 Mænd er et problem over alt Krig Voldtægt Tyveri Blufærdighedskrænkelse Misbrug af

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Hastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning

Hastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning Hastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning Mikkel S. Andersen Præhospitalet Region Midtjylland, Forskningsafdelingen & Aarhus Universitetshospital, Klinisk Epidemiologisk

Læs mere

Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser

Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Side 1 (42) Center for Register-forskning, Aarhus Universitet Thomas

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette.

Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette. Projektbeskrivelse: Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette. Et tværsektorielt forløbs- og forebyggelsesprojekt til optimering af overgang mellem hospital

Læs mere

Fysisk træning til hjerteklapopererede

Fysisk træning til hjerteklapopererede Fysisk træning til hjerteklapopererede Ann-Dorthe Zwisler, Professor, overlæge Kirstine LærumSibilitz, læge, ph.d. og Lars Tang, fysioterapeut Hjertecentret - Rigshospitalet Temadag Metropolskolen 29.

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d studie - MAST domæner Baggrund Formål effektmål Metode Resultater Kvalitativt studie

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Fra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner. Hjerterehabilitering som case

Fra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner. Hjerterehabilitering som case Fra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner Hjerterehabilitering som case Ann-Dorthe Zwisler Videncenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA) og Holbæk

Læs mere

Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose

Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose 4. NATIONALE NEUROKONFERENCE onsdag d. 25. maj 2016 Marian Petersen sygeplejerske., DM.Sc. Neurocentret Rigshospitalet Seksualitet

Læs mere

Erfaringer fra DANBIO databasen

Erfaringer fra DANBIO databasen Hvilke erfaringer har patienter med inflammatorisk gigtsygdom med at besvare PRO-data i forbindelse med ambulant besøg Erfaringer fra DANBIO databasen Bente Appel Esbensen, forskningsleder, lektor Rigshospitalet,

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned August 2015, samt udvikling i forhold til august 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct.

Læs mere

ESG reporting meeting investors needs

ESG reporting meeting investors needs ESG reporting meeting investors needs Carina Ohm Nordic Head of Climate Change and Sustainability Services, EY DIRF dagen, 24 September 2019 Investors have growing focus on ESG EY Investor Survey 2018

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juni 2015, samt udvikling i forhold til juni 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juli 2015, samt udvikling i forhold til juli 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme

Læs mere

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

AV! Sygdomstilstand Sygdomsudvikling i patientforløbet Gavner patientforløb patienten?

AV! Sygdomstilstand Sygdomsudvikling i patientforløbet Gavner patientforløb patienten? ? ZZ ZZ AV! Sygdomstilstand Sygdomsudvikling i patientforløbet Gavner patientforløb patienten? DATA FRA PATIENTER HVAD ER PRO-DATA? PRO-data (Patient Reported Outcome Data) er data om patientens helbredstilstand,

Læs mere

Tidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL?

Tidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL? Tidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL? Mogens Grønvold Dias 1 ASCO 2012 Dias 2 ASCO 2012 Dias 3 4 ASCO 2017 Dias 4 Dias 5 5 ASCO

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk

Læs mere

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

Databaserne, indikatorer og forskning

Databaserne, indikatorer og forskning Databaserne, indikatorer og forskning 28. Februar 2017 Søren Paaske Johnsen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Indhold Sammenhænge mellem struktur,

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

Selv-rapporteret helbred ved udskrivelsen blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom

Selv-rapporteret helbred ved udskrivelsen blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom Herlev og Gentofte Hospital Sygeplejesymposiet 17. maj 2017 Selv-rapporteret helbred ved udskrivelsen blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom Resultater fra det nationale DenHeart studie Trine Bernholdt

Læs mere

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens

Læs mere

WEEKEND EFFEKT I AKUTAFDELINGEN EKSISTERER DEN OG HVAD KAN ÅRSAGEN VÆRE?

WEEKEND EFFEKT I AKUTAFDELINGEN EKSISTERER DEN OG HVAD KAN ÅRSAGEN VÆRE? WEEKEND EFFEKT I AKUTAFDELINGEN EKSISTERER DEN OG HVAD KAN ÅRSAGEN VÆRE? PHD-AFHANDLING Duvald I, Møllekær A, Boysen MA, Vest-Hansen B. Linking the severity of illness and the weekend effect: a cohort

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

Hvor skal man udføre akutmedicinsk forskning? Finn E. Nielsen Forskningslektor, overlæge, dr.med. MPA, MAppStat

Hvor skal man udføre akutmedicinsk forskning? Finn E. Nielsen Forskningslektor, overlæge, dr.med. MPA, MAppStat Hvor skal man udføre akutmedicinsk forskning? Finn E. Nielsen Forskningslektor, overlæge, dr.med. MPA, MAppStat Perspektiver Sundhedsloven Akademisk Hvad siger sundhedsloven om forskning? Alle hospitaler

Læs mere

FÆLLES LØSNINGER Visioner for database baseret kvalitetsudvikling. Database baseret kvalitetsudvikling

FÆLLES LØSNINGER Visioner for database baseret kvalitetsudvikling. Database baseret kvalitetsudvikling FÆLLES LØSNINGER Visioner for database baseret kvalitetsudvikling RKKP strategi den korte version HVORFOR? Vi stræber efter høj og ensartet kvalitet i sundhedsvæsenet til gavn for borgere og patienter

Læs mere

Population Assessment. Heather Curtis NURS 7356 July 17, 2014

Population Assessment. Heather Curtis NURS 7356 July 17, 2014 Population Assessment Heather Curtis NURS 7356 July 17, 2014 Population Five women, 16 years and older, who suffer from two or more headaches a week. Location: Church Goal The overall goal of this assessment

Læs mere

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:

Læs mere

Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium

Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium Pernille Heyckendorff Lilholt Institut for Medicin & Sundhedsteknologi, AAU 18.11.2015, Afslutningskonference Navn Pernille Heyckendorff Lilholt Uddannelser

Læs mere

7 Overnatningsprognose for Danmark 2014-2017 Marked 2011 2012 2013 2014* 2015* 2016* 2017* Udlandet 4,6% 0,5% -0,3% 2-4 % 1½ - 3½ % 1-3 % 1-3 % Danmark 2,5% 0,0% 0,9% 1-3 % ½ - 2½ % 0-2 % 0-2

Læs mere

Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden

Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital Pernille.palm.johansen@regionh.dk

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Viden i sundhedsregistrene til rådighed for virksomhederne? - Et par eksempler fra vellykket offentlig-privat samarbejde

Viden i sundhedsregistrene til rådighed for virksomhederne? - Et par eksempler fra vellykket offentlig-privat samarbejde Viden i sundhedsregistrene til rådighed for virksomhederne? - Et par eksempler fra vellykket offentlig-privat samarbejde Reimar W. Thomsen, overlæge, lektor, ph.d., rwt@clin.au.dk Klinisk Epidemiologisk

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Sociale relationers betydning for helbred

Sociale relationers betydning for helbred Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september

MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september Anna Paldam Folker Forskningschef, seniorrådgiver, ph.d. anpf@si-folkesundhed.dk HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 2017 H.C. Andersens Hotel Den 20. september MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? Positiv

Læs mere

Hvordan har unge det i de nordiske lande?

Hvordan har unge det i de nordiske lande? Hvordan har unge det i de nordiske lande? Nordisk topmøde om psykisk helse Oslo 27. februar 2017 Pernille Due Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Formål med oplægget Hvordan har nordiske

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

Basic statistics for experimental medical researchers

Basic statistics for experimental medical researchers Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Selv-vurderet helbred ved udskrivelsen blandt patienter med IHD

Selv-vurderet helbred ved udskrivelsen blandt patienter med IHD Herlev og Gentofte Hospital Selv-vurderet helbred ved udskrivelsen blandt patienter med IHD Resultater fra det nationale DenHeart studie Medforfattere: Margrethe Herning, Pernille Palm Johansen, Jan Skov

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

SUNDHEDS- APPS - OG ALLE DE ANDRE DIGITALE MULIGHEDER

SUNDHEDS- APPS - OG ALLE DE ANDRE DIGITALE MULIGHEDER SUNDHEDS- APPS - OG ALLE DE ANDRE DIGITALE MULIGHEDER Til Epatienternes fordel - eller hvad? Kasper Boas Pedersen Konsulent, region Sjælland Opsummering af tendenserne Patienterne vil gerne tage ansvar

Læs mere

Dag 6: Interaktion. Overlevelsesanalyse

Dag 6: Interaktion. Overlevelsesanalyse Dag 6: Interaktion. Overlevelsesanalyse How does CHD depend on gender and hypertension? Males: hypertension chd01 Females: Frequency Row Pct 0 1 Total ---------+--------+--------+ 0 352 95 447 78.75 21.25

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning Gå-hjem-møde Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA

Læs mere

Health surveys. Supervision (much more) from the patients perspective. Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG

Health surveys. Supervision (much more) from the patients perspective. Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG Health surveys Supervision (much more) from the patients perspective Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG 8.10.2018 The story 2002 Act on surveys at all nursing homes (frequentbased surveys) 600-800

Læs mere

KVINDERS OPLEVELSE AF AT LEVE MED ANGINA PECTORIS OG SMÅKARSYGDOM I HVERDAGEN. Adjunkt, cand.cur. Jane Lange Dalsgaard

KVINDERS OPLEVELSE AF AT LEVE MED ANGINA PECTORIS OG SMÅKARSYGDOM I HVERDAGEN. Adjunkt, cand.cur. Jane Lange Dalsgaard KVINDERS OPLEVELSE AF AT LEVE MED ANGINA PECTORIS OG SMÅKARSYGDOM I HVERDAGEN Adjunkt, cand.cur. Jane Lange Dalsgaard INTRODUKTION Klinisk erfaring hvordan har patienterne det efter udskrivelse, har de

Læs mere

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD Styregruppen for DHRD REPÆRSENTANTER FRA FEM REGIONER Overlæge Ida Gustafsson, Region Hovedstaden

Læs mere

Overlevelse efter AMI. Hvilken betydning har følgende faktorer for risikoen for ikke at overleve: Køn og alder betragtes som confoundere.

Overlevelse efter AMI. Hvilken betydning har følgende faktorer for risikoen for ikke at overleve: Køn og alder betragtes som confoundere. Overlevelse efter AMI Hvilken betydning har følgende faktorer for risikoen for ikke at overleve: Diabetes VF (Venticular fibrillation) WMI (Wall motion index) CHF (Cardiac Heart Failure) Køn og alder betragtes

Læs mere

Ulighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark

Ulighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark Hjertemedicinsk klinik Ulighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark Hjertestarterkonference 2017 23. November 2017 Matilde Winther-Jensen, cand.scient, phd-studerende 1 Disposition Hvad mener

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

Rehabilitering og symptom belastning ved mundhulecancer. Litteraturstudie

Rehabilitering og symptom belastning ved mundhulecancer. Litteraturstudie Rehabilitering og symptom belastning ved mundhulecancer Litteraturstudie Overblik Review/oversigtsartikel Metode/litteratur Resultater Review/oversigtsartikel Early and late physical and psychosocial effects

Læs mere

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender hjem, Gallericc.dk Projektets forskerkonsortium består af:

Læs mere

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen

Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen Dansk selskab for Patientsikkerhed 17. maj 2017 Henning Boje Andersen Danish Technical University DTU 2

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere