Tilsynsrapport Socialtilsyn Hovedstaden

Transkript

1 Tilsynsrapport Socialtilsyn Hovedstaden Tilsynstype: Regodkendelse Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, jf. 6 og i Lov om socialtilsyn. En del af oplysningerne i tilsynsrapporten skal, jf. 22 i Lov om socialtilsyn, fremgå af Tilbudsportalen. Disse oplysninger er markeret med * Socialtilsynets bedømmelse af kvaliteten foretages med udgangspunkt i kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer ved hjælp af en 5- trins skala jf. 6 i Lov om socialtilsyn. Kvalitetsbedømmelsen indgår i en kvalitetsvurdering, hvor socialtilsynet, afhængig af tilbudstype og målgruppen, har mulighed for at inddrage andre relevante forhold, der ligger inden for de 7 temaer, men som ikke er indeholdt i indikatorer og kriterier. Socialtilsynet indhenter og vurderer endvidere øvrige oplysninger, der har betydning for godkendelsen, herunder økonomiske og organisatoriske forhold jf i Lov om socialtilsyn. Oplysningerne indgår i vurderingen af, om tilbuddet samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse. Tilsynsrapporten og konklusionerne heri indgår i socialtilsynets feedback og opfølgning i forhold til tilbuddet. For tilbud med flere afdelinger udarbejdes der én samlet kvalitetsvurdering. Side 1 af 58

2 1. Stamoplysninger *Tilbuddets navn: *Adresse: *Kontaktoplysninger: *Tilbudstyper: Blindecenter Bredegaard Lindelyvej Fredensborg Tlf.: mai-britt.boehm@regionh.dk Hjemmeside: (beskyttet beskæftigelsestilbud) 104 (aktivitets- og samværstilbud) 107 (midlertidigt botilbud til voksne) 108 (almindeligt længerevarende botilbud til voksne) *Målgrupper: 18 til 65 år (udviklingshæmning, synsnedsættelse) Pladser i alt: 86 Tilsynsrapporten er udarbejdet af: Dato for tilsynsrapport: Heidi Schmidt (Socialtilsyn Hovedstaden) Side 2 af 58

3 2. Samlet vurdering (jf. 6 og i Lov om socialtilsyn) *Samlet vurdering: Bredegaard Blindecenter er et specialiseret tilbud til voksne borgere med synshandicap og fysiske og/eller psykiske handicap. Der er desuden en gruppe af døv-blindefødte borgere. Tilbuddet har ansøgt om re-godkendelse i henhold til Lov om Social Service 107 og 108 (henholdsvis permanent døgntilbud) og 103 og 104 (henholdsvis beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud). Bredegaards formål er at forbedre den enkelte borgers sociale og personlige funktioner og udviklingsmuligheder, således at den enkeltes livsudfoldelse sker efter borgerens interesser og ønsker. Dette sker gennem en helhedsorienteret indsats med tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje. Tilbuddets pædagogiske referenceramme bygger på neuropædagogik og sanseoplevelser for borgerne ud fra et individuelt perspektiv. Medarbejderne fremstår fagligt dygtige og engagerede, og borgerne udtrykker tilfredshed med tilbuddet som helhed. Det er Socialtilsynets samlede konklusion, at Bredegaard Blindecenter lever op til kravene i kvalitetsmodellen, og derfor kan godkendes. Helt konkret er det Socialtilsynets konklusion, at Bredegaard Blindecenter arbejder med individuelle mål for borgernes beskæftigelse, som borgerne har indflydelse på. Socialtilsynet bemærker, at bodelen for nuværende i knap tilstrækkelig grad opstiller mål for borgernes beskæftigelse, men har noteret, at Bredegaard Blindecenter fra november 2014 etablerer tværfaglige borgerteams, hvis opgaver netop bliver opstilling af mål. På samme vis er det konklusionen, at der arbejdes med individuelle mål for borgernes sociale kompetencer og selvstændighed. Socialtilsynet bemærker, at den pædagogiske indsats yderligere kan styrkes ved, at der implementeres en mere systematisk opfølgning og evaluering af målene med en aktiv inddragelse af borgerne. Borgerne indgår i netværk både på tværs af bodel og beskæftigelse og udenfor Bredegaards rammer, ligesom der er et velfungerende pårørendesamarbejde. Socialtilsynet konkluderer, at den pædagogiske tilgang og valgte metoder er velegnede til målgruppens behov, og finder, Side 3 af 58

4 at den neuropædagogiske tilgang med fordel kan udfoldes tydeligere i praksis, således at den i højere grad forankres som tilgang hos medarbejderne på hele det samlede tilbud. Der foregår et relevant arbejde med de pædagogiske planer, som udspringer af ICF, hvor der fokuseres på borgernes ressourcer. I de pædagogiske planer ses der i øvrigt en sammenhæng til 141-handleplanen, som indgår i stikprøven. Der foregår systematisk opfølgning og evaluering af de pædagogiske planer, som dog fremadrettet skal kvalificeres yderligere gennem etableringen af de tværfaglige borgerteams. Socialtilsynet savner i relation til 141-handleplanerne, at der er dokumenteret resultater for målene. Borgerne er sikret medinddragelse og indflydelse på eget liv og hverdagen på Bredegaard, idet der foregår daglig dialog, formelle husmøder, samt at borgerne er inddraget i udformningen af egne mål. Socialtilsynet bemærker, at målgruppen med døv-blindefødte ikke har husmøder, og opfordrer derfor Bredegaard til at afsøge forskellige muligheder for at sikre dette. Borgerne trives i tilbuddet, hvilket kan tilskrives den individuelle pædagogiske tilgang samt den synspædagogiske indfaldsvinkel samt medarbejdernes varetagelse af borgernes helbred fysisk som mentalt. Der foregår mange forskellige aktiviteter for borgerne, som stimulerer deres sanser og giver både fysisk og mentalt velvære. Borgerne peger selv på, at det sociale aspekt er vigtigt i forbindelse med motionen, og efterspørger derfor et ekstra gåbånd, så man kan træne flere sammen. Socialtilsynet konkluderer videre, at der forefindes procedure for håndtering af magtanvendelser, men kan konstatere, at denne ikke er bekendt af alle medarbejdere. Der foregår relevante drøftelser blandt medarbejderne om, hvordan man forebygger magtanvendelser, men der synes at være behov for en yderligere systematisering og kontinuitet i disse drøftelser vedrørende forebyggelse af magt samt vedrørende forebyggelser af gråzoner. I relation til overgreb mod borgerne, forefindes tilsyneladende ikke skriftlige procedurer for håndteringen af disse, ligesom medarbejderne ikke er bekendte med, hvordan eventuelle overgreb skal håndteres. I forhold til organisationen Bredegaard Blindecenter er det Socialtilsynets konklusion, at denne er velfungerende med kvalificeret ledelse og medarbejdere. Der synes at være åbenhed omkring initiativer og medarbejderne støttes i de udfordringer, de står med. Der er supervision ved behov, hvortil Socialtilsynet opfordrer ledelsen til undersøge, om der er behov for løbende supervision. Ledelsen oplyser, at der forefindes fastlagt supervision fra VISO 4 gange om året til et Side 4 af 58

5 specifikt hus. Ledelsen har arbejdet relevant med at sikre medarbejdernes professionelle forholdemåde i forhold til borgerne. Den daglige drift sikres af relevant uddannede medarbejdere og vikarer, som kender tilbuddet og borgerne godt. Medarbejderne besidder relevante kompetencer, som matcher målgruppens behov, og fremstår fagligt bevidste og engagerede. Nye medarbejdere og vikarer er sikret en grundig introduktion til Bredegaard, og Socialtilsynet har noteret sig ledelsens planer om at ændre nuværende introduktionsprogram til et mindre omfattende suppleret af en modulopbygget uddannelse. Derudover har Bredegaard i samarbejde med to andre botilbud skabt en modulopbygget diplomuddannelse med relevante emner. Socialtilsynet har konstateret, at en borger er lidt utryg ved udsigten til at skulle have rotationspersonale i forbindelse med diplomuddannelsen, og opfordrer derfor Bredegaard til at undersøge, om flere borgere har samme utryghed, og hvordan der kan tages hånd om denne. Leder oplyser, at rotationspersonalet er fagligt uddannet og at der løbende bliver vidensdelt, således at borgerne modtager kvalificeret støtte. Personalegennemstrømningen ligger lidt højt, når den vurderes over et år, mens der på de enkelte måneder ses en stabil og forventelig gennemstrømning. Leder oplyser, at rotatíonspersonalet er indregnet i personalegennemstrømningen. Sygefraværet er relativt lavt, og holder sig under målet fra Region Hovedstaden. Socialtilsynet vurderer at tilbuddet har et driftsikkert budget, der sikrer borgerne de medarbejdere de har behov for og der er overensstemmelse mellem budget og afsatte midler til kompetenceudvikling. Endelig konkluderes det, at de fysiske rammer på Bredegaard matcher til målgruppens behov, men det bemærkes, at der i takt med målgruppens aldring opstår behov, som ikke umiddelbart kan imødekommes. Der ydes en særlig indsats for at sikre borgernes kendskab til de fysiske rammer, således at de føler sig trygge. *Afgørelse: Godkendt Side 5 af 58

6 Påbud: Opmærksomhedspunkter: 1. Socialtilsynet vurderer, at Bredegaard Blindecenters bodel i højere grad bør involveres i opstilling af mål for borgernes beskæftigelse, således at der kan skabes en mere sammenhængende indsats omkring borgerne. 2. Socialtilsynet vurderer, at den pædagogiske indsats yderligere kan styrkes ved, at der implementeres en mere systematisk opfølgning og evaluering af målene med en aktiv inddragelse af borgerne, da dette dels kan bidrage til en øget kvalitet i den pædagogiske indsats og dels kan give borgerne ejerskab over målet og dermed skabe motivation til udvikling. 3.Socialtilsynet vurderer, at den neuropædagogiske tilgang med fordel kan udfoldes tydeligere i praksis, således at den i højere grad forankres som tilgang hos medarbejderne på hele det samlede tilbud. 4. Socialtilsynet vurderer, at der med fordel kan sættes fokus på dokumentation af resultater for målene i 141- handleplanen. 5. Socialtilsynet bemærker, at målgruppen med døv-blindefødte ikke har husmøder, og opfordrer derfor Bredegaard til at afsøge forskellige muligheder for at sikre dette. 6. Socialtilsynet opfordrer ledelsen til at undersøge borgernes behov for endnu et gåbånd nærmere. 7. Socialtilsynet vurderer, at ledelsen med fordel kan sikre, at alle medarbejdere får kendskab til procedurerne for magtanvendelser. Ligeledes kan ledelsen overveje, om der er behov for en yderligere systematisering og kontinuitet i drøftelser af magt og magt i gråzonen. 8. Socialtilsynet foreslår, at ledelsen tager initiativ til at sikre, at der forligger relevante procedurer for håndtering af overgreb mor borger, samt at medarbejderne introduceres til dem. 9. Ledelsen opfordres til undersøge, om der er behov for løbende supervision. 10. Socialtilsynet vurderer, at borgernes selvstændighed kan udvides ved, at Bredegaard Blindecenter yderligere indrager borgernes indsigt i sund mad samt indflydelse på madvalg i større udstrækning. 3. Oplysninger om datakilder Side 6 af 58

7 Dokumenter: Ansøgningsskema Tilbudsportalen Tilbuddets hjemmeside Tilsynsrapport fra 2013 Interviewguide Projektbeskrivelse Husmøde referat Beskrivelse af overvejelser og påtænkte tiltag ifht. trivsel APV trivselop Udvidet rapport Trivselop Beboeraftale Besøgsrapport fra AT Brandtilsynsrapport Bredegaard takstnotat Indskrivninger og afsluttede borgere Indskrivninger aktive borgere Årsregnskab 2013 Opgørelse over vold og trusler Personaleliste Personaliste med fravær Revisionsprotokollat Sikkerhedsreferat Falck Årsrapport arbejdsmiljø Underretning om brandtilsyn BBR meddelelse Brandtilsyn 2014 Bredegaards bestyrelse Side 7 af 58

8 Observation Interview Fødevarestyrelsens kontrolrapport Kort over matrikel Medarbejderkompetencer Revisorpåtegning 2013 Opgørelse over magtanvendelser fra Vejledning magtanvendelser Utilsigtede hændelser 2013 og 2014 Kompetencer Forstander Socialtilsynet observerer de fysiske rammer inkl. to boliger i hus A. Derudover deltager Socialtilsynet i frokosten, hvor medarbejdernes og borgernes samvær observeres. Endelig observeres medarbejdere og borgeres samspil i forbindelse med fokusgruppeinterviewet med borgerne, hvor medarbejderne hjælper borgerne til mødelokalet. Dorrit Brandt fra Den Sociale virksomhed deltog i tilsynet. Ledelse: Mai-Britt Bøhm, Forstander Kontorleder, ansat i 17 år Køkkenleder, ansat i 11 år Teamleder, ansat i 11 mdr Teamleder, ansat i 4,5 år Teamleder, ansat i 20 år Medarbejdere: Ergoterapeut og synskonsulent, ansat i tilbuddet i 6 mdr Pædagog, ansat i i tilbuddet i 9 mdr Pædagog og seksualvejleder, ansat i tilbuddet i 8 år Pædagog på Dagtilbuddet og TR, ansat i tilbuddet i 12 år Borgere: Borger 1, bosiddende i hus A i knap 2 mdr Side 8 af 58

9 Interviewkilder Borger 2, bosiddende i hus D i 35 år Borger 3, bosiddende i hus A i 11 år Borger 4, bosiddende i hus A i 15 år Beboere Ledelse Medarbejdere Pårørende Side 9 af 58

10 4. Oplysninger om tilsynsbesøg Dato Start: Slut: Oversigt over tilsynsbesøg Tilsynskonsulenter : Lindelyvej 5, 3480 Fredensborg Heidi Schmidt Laura Nørskov Juul Afdelinger Boligerne Dagtilbud Besøgstype Særligt fokus på udvalgte temaer, kriterier eller indikatorer Anmeldt Tilsynet har haft fokus på hele kvalitetsmodellen. Side 10 af 58

11 5. Bedømmelse og vurdering af kvalitet (jf. 6 i Lov om socialtilsyn) Nedennævnte figur illustrerer tre centrale elementer, der indgår i socialtilsynets vurdering af hvorvidt tilbuddet har fornøden kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse. Dette afsnit omhandler bedømmelse og vurdering af kvalitet. Samlet vurdering af om tilbuddet kan godkendes: For at kunne træffe en afgørelse indhenter og vurderer Socialtilsynet øvrige oplysninger, der har betydning for fortsat godkendelse, herunder oplysninger om økonomiske og organisatoriske forhold jf. Lov om socialtilsyn ( 12-18) samt relaterede lovgivninger fx Lov om social service, retssikkerhedsloven m.m. Kvalitetsvurdering: Socialtilsynet laver en samlet vurdering af kvaliteten ud fra kvalitetsmodellens syv temaer ( 6). I den samlede vurdering af om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet, kan det være relevant at inddrage forhold, der falder inden for de 7 temaer, men som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer. Kvalitetsbedømmelse: Socialtilsynet bedømmer tilbuddet ud fra kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer. Side 11 af 58

12 - 5.1 Kvalitetsmodellen I kvalitetsmodellen er både 'Gns. bedømmelse' på temaniveau og 'Bedømmelse' på indikatorniveau angivet på følgende skala: 5. i meget høj grad opfyldt. 4. i høj grad opfyldt. 3. i middel grad opfyldt. 2. i lav grad opfyldt. 1. i meget lav grad opfyldt. Vurderingen af temaerne bygger på kvalitetsbedømmelsen, og der kan, afhængigt af tilbudstype og målgruppe, inddrages andre relevante forhold, som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens indikatorer. Tema *Uddannelse og beskæftigelse Gns. bedømmelse * Vurdering af tema Udviklingspunkter 4 Socialtilsynet vurderer, at Bredegaard Blindecenter på relevant vis understøtter borgernes deltagelse i beskæftigelsen gennem udarbejdelse af mål for den Socialtilsynet vurderer, at Bredegaard Blindecenters bodel i højere grad bør involveres i opstilling af mål for borgernes beskæftigelse, således at der kan skabes en enkelte borger. Borgeren har indflydelse på målene, idet mere sammenhængende indsats omkring borgerne. der opstilles såvel faglige mål som personlige mål, som udspringer af borgernes ønsker, som afdækkes gennem en særlig interviewguide. Socialtilsynet bemærker, at Herudover vurderer Socialtilsynet, at Bredegaard Blindecenter med fordel kan indarbejde en mere systematisk evaluering af målene med fokus på såvel bodelen for nuværende i knap tilstrækkelig grad opstiller målopfyldelse som, om de pædagogiske mål for borgernes beskæftigelse, men har noteret, at metoder/indsatser virker. Bredegaard Blindecenter fra november etablerer tværfaglige teams, hvis opgaver bliver netop opstilling af mål. Socialtilsynet vurderer, at dette tiltag kan medvirke til at sikre en øget ensartethed i indsatsen som også involverer borgernes beskæftigelse, og opfordrer derfor til, at Bredegaard Blindecenter arbejder videre med dette sigte. Endvidere vurderer Socialtilsynet, at der foregår et tæt samarbejde mellem dag- og døgntilbud, som sikrer Side 12 af 58

13 en rød tråd i borgerens liv. I relation til en borger, som pt. er uden beskæftigelsestilbud, er det Socialtilsynets vurdering, at der ydes en relevant indsats for at motivere borgeren til at komme i beskæftigelse. De øvrige borgere er i beskæftigelse, og Socialtilsynet kan konstatere, at borgerne er tilfredse med beskæftigelsestilbuddet og de aktiviteter, som rummes heri. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Uddannelse og beskæftigelse Kriterium 01: Tilbuddet støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse Det er Socialtilsynets bedømmelse, at Bredegaard Blindecenter i høj grad støtter borgerne til at være i beskæftigelse. Til grund for bedømmelsen ligger, at dagtilbuddet udarbejder mål i samarbejde med borgerne, mens bodelen i mindre grad er involveret heri. Der ydes en aktiv indsats i både dagtilbud og bodel for at fastholde borgerne i beskæftigelsen. En enkelt borger kommer ikke i dagtilbuddet, hvorfor bodelen arbejder med en særlig indsatsplan for at motivere borgeren til at komme i beskæftigelse. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Uddannelse og beskæftigelse Indikator 01.a: Tilbuddet 3 (i middel opstiller i samarbejde med grad opfyldt) borgerne konkrete mål for borgernes skolegang, uddannelse eller beskæftigelse, og der følges op herpå Leder af dagtilbuddet fortæller, at der opstilles mål i dagtilbuddet gennem anvendelse ICF. Der udarbejdes både faglige og personlige mål i samarbejde med borgerne. Ved de borgere, som ikke har noget sprog, tager medarbejderne udgangspunkt i, hvad de ud fra deres kendskab til borgeren kan fornemme, borgerne vil. Ledere af bodelen fortæller, at der opstilles mål i samarbejde med dagtilbuddet, så der skabes en sammenhæng mellem målene, da det ikke giver mening at arbejde efter to forskellige mål for én og samme borger. Tilbudsleder oplyser, at der fremadrettet skal arbejdes endnu mere sammenhæng end tidligere gennem etableringen af tværfaglige teams. Dette arbejder påbegynder i november Når der opstilles mål for borgerne sker det ud fra en overvejelse om, hvorvidt borgeren kan lære Side 13 af 58

14 noget nyt. For borgere med senhjerneskade arbejdes der meget med at aktivere livshistorien/hukommelsen gennem interesser som f.eks. musik. Der er fokus på at udnytte og udvikle velfærdsteknologiske løsninger til borgerne. F.eks. arbejdes der aktivt på at få skabt en alternativ kommunikationsform gennem brug af ipads med særlige funktioner til blinde borgere. Ledelsen tilkendegiver, at der holdes statusmøder om målene i 141-handleplanen eller lignende en gang om året. Medarbejderne bekræfter de oplysninger ledelsen har givet. En medarbejder oplyser, at kulturen i dagtilbuddet er under forandring, idet man er ved at stille om til inklusion. Det er medarbejderens oplevelse, at tilbuddet nu skal tilpasses til borgerne og ikke omvendt. Det overordnede mål for alle borgerne i dagtilbuddet er, at de skal udvikles hen imod trivsel, det de er gode til og det der gør dem glade. De faglige og personlige mål udspringer derfor af dette mål om trivsel. Medarbejderne fra bodelen understøtter borgernes beskæftigelse gennem praksis handlinger som f.eks. morgenrutiner. En medarbejder fortæller, at der ikke er behov for så meget motivation for at komme af sted fordi det betyder meget for borgernes identitet. En anden medarbejder fortæller, at borgerne i hus A kræver mere motivation på grund af deres psykiske problemstillinger, og at det i den forbindelse er vigtigt at give sig tiden. Ifølge medarbejderne inddrages borgerne i udarbejdelsen af målene. Dette sker konkret gennem interview med borgeren,hvor vedkommende får lov til at udtrykke sine ønsker. Medarbejderen kommer med et eksempel på en nyligt indflyttet borger, som var på introduktionsrunde og på den baggrund selv kunne vælge, hvad vedkommende helst ville lave. Ifølge medarbejderne foregår der løbende dokumentation af indsatsen i forbindelse med målene i EKJ. De tilkendegiver, at den løbende evaluering ikke foregår efter en fast systematik i dagtilbuddet. Side 14 af 58

15 Indikator 01.b: Borgerne er i undervisningstilbud, uddannelse, beskæftigelse, beskyttet beskæftigelse, eller dagtilbud i form af aktivitets- og samværstilbud Tema *Selvstændighed og relationer Gns. bedømmelse 5 (i meget høj grad opfyldt) Medarbejderne fortæller om det tværfaglige samarbejde, der skal til at gå i gang. Medarbejderne forventer, at dette samarbejde vil bidrage til mere helhedsindsats omkring den enkelte borger - forstået på den måde, at medarbejderne samarbejder om de samme mål både i beskæftigelse og bodel, samt at der tænkes forskellige fagligheder ind i opgaveløsningen. Borgerne giver udtryk for, at de er glade for deres arbejde, men ved ikke, om de har mål. Borgerne fortæller, at de snakker med medarbejderne om, hvad de godt kunne tænke sig at lave, når de er i beskæftigelsen. En borger vil eksempelvis gerne fortsætte med at være i metalværkstedet, mens en anden borger er meget glad for at væve. En borger beretter at være i et midlertidigt arbejde i dagtilbuddet, hvor vedkommende er i metalværkstedet og laver radio en gang om ugen. Borgeren fortæller desuden om planer for erhvervspraktik og arbejdsprøvning i fremtiden. Alle borgere på nær én er i beskæftigelse i en eller anden form. En borger har ikke lyst til at være i beskæftigelse, og bodelen arbejder derfor med forskellige indsatser for at vække borgerens interesse for beskæftigelse. En af disse indsatser er eksempelvis, at borgeren kommer over i beskæftigelsen og ser, hvad der foregår af forskellige ting og mærker det sociale liv. Derudover er der aftaler med ergoterapien, spa-aktiviteter og andre aktiviteter, som fylder borgerens dag ud og øger borgerens livskvalitet. * Vurdering af tema Udviklingspunkter 4,3 Det er Socialtilsynet vurdering, at Bredegaard Blindecenter arbejder aktivt med borgernes sociale relationer, kompetencer og selvstændighed. Borgerne støttes til at etablere netværk både på tværs af bodel og beskæftigelse og udenfor Bredegaards rammer. Socialtilsynet vurderer, at den pædagogiske indsats Socialtilsynet vurderer, at den pædagogiske indsats yderligere kan styrkes ved, at der implementeres en mere systematisk opfølgning og evaluering af målene med en aktiv inddragelse af borgerne, da dette dels kan bidrage til en øget kvalitet i den pædagogiske indsats og dels kan give borgerne ejerskab over målet og dermed Side 15 af 58

16 yderligere kan styrkes ved, at der implementeres en mere systematisk opfølgning og evaluering af målene med en aktiv inddragelse af borgerne, da dette dels kan bidrage til en øget kvalitet i den pædagogiske indsats og dels kan give borgerne ejerskab over målet og dermed skabe motivation til udvikling. Endelig vurderer Socialtilsynet, at der foregår et relevant pårørendesamarbejde, som bygger respekt for såvel borgerens selvbestemmelsesret såvel som pårørendes viden om den enkelte borger. skabe motivation til udvikling. Socialtilsynet vurderer, at borgernes selvstændighed kan udvides ved, at Bredegaard Blindecenter yderligere indrager borgernes indsigt i sund mad samt indflydelse på madvalg i større udstrækning. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Selvstændighed og relationer Kriterium 02: Tilbuddet styrker borgernes sociale kompetencer og selvstændighed Det er Socialtilsynets bedømmelse, at Bredegaard Blindecenter i overvejende meget høj grad arbejder med borgernes sociale kompetencer og selvstændighed. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at borgerne støttes til at have kontakt med såvel familie og venner samt netværk udenfor tilbuddet. Der arbejdes med forskellige aktiviteter for at udvikle borgernes indbyrdes sociale relationer, ligesom der pågår et pårørende samarbejde, hvor Bredegaard Blindecenter respekterer borgernes ret til selvbestemmelsen, samt at de pårørende besidder viden om borgerne. Socialtilsynet lægger ligeledes vægt på, at tilbuddet mangler en systematisk opfølgning og evaluering af målene, hvor borgerne inddrages aktivt. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Selvstændighed og relationer Side 16 af 58

17 Indikator 02.a: Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål for borgernes sociale kompetencer og selvstændighed, og der følges op herpå 3 (i middel grad opfyldt) Ledelsen oplyser, at det er fundamentalt for Bredegaard Blindecenter at arbejde med borgernes selvstændighed. Dette sker ved at lytte til borgernes ønsker, som formuleres til konkrete mål i den pædagogiske plan. Det oplyses af lederne for bodelen, at borgerne i hus F, som har de døv-blinde-fødte, ikke kan give udtryk for deres ønsker, hvorfor medarbejderne tolker observationer ud fra deres kendskab til borgerne. Ledelsen kommer med eksempler på, hvordan en borgers ønske var at få et ugeblad hver uge, mens en anden borger gerne vil flytte ud, hvilket opdeles i mindre delmål som f.eks. madlavning en gang om ugen. Ledelsen oplyser, at der følges op på teammøde hver 6. uge med en evaluering af hvert mål. Borgerene inddrages ikke systematisk i de løbende evalueringer. En gang om ugen har borgerne Min Tid med en medarbejder, hvor borgeren kan sidde og snakke med en medarbejder om stort og småt, og her kan der evalueres. Borgerne deltager i det årlige statusmøde, hvor der evalueres. Ledelsen tilkendegiver, at borgerne fremadrettet skal tænkes mere ind i evalueringen, og dagtilbudsleder supplerer, at hun tænker, at det skal være en mere rullende evalueringsplan. Derudover ser ledelsen, at de kommende tværfaglige borgerteams kan være medvirkende til at systematisere evalueringerne, ligesom der fremadrettet kommer mere fokus på effektmålinger igennem EKJ. En medarbejder fra bodelen fortæller, at der opstilles mål en gang om året sammen med borgerne. Nogle gange er det nogle store mål, andre gange er det små mål, som f.eks. at fastholde kompetencer som madlavning. Målene evalueres hver 6. uge. En medarbejder fortæller, at der i hus A er en fast systematik for evalueringen, og tilkendegiver, at borgerne inddrages ikke aktivt. Medarbejderen fortæller, at de snakker med borgerne i den daglige dialog, hvorigennem borgeren kan tilkendegive sine oplevelser. Informationerne fra den daglige dialog noteres ikke under målet i EKJ. En medarbejder oplyser, at man i forhold til en konkret borger har evalueret mere systematisk, hvor man brugte "Min Tid" til at snakke om målet, og dokumenterede dette i dagbogen. Borgerne er ikke bekendte med særlige mål i forhold til sociale kompetencer og selvstændighed. Side 17 af 58

18 Indikator 02.b: Borgerne indgår i sociale relationer, fællesskaber og netværk i det omgivende samfund 5 (i meget høj grad opfyldt) Ifølge en pårørendeundersøgelse fra 2007/2008 bidrager medarbejderne i høj grad bidrager til, at borgerne får et godt forhold til hinanden. Ledelsen tilkendegiver, at det også er deres oplevelse. Ledelsen fortæller, at nogle få borgere går i Klub, SAC og LAVUK. En borger har været på ferie sammen med LAVUK, og det er til stor glæde for borgeren. Derudover arrangerer Dansk Blindesamfund forskellige aktiviteter, som flere borgere deltager i. Det er ledelsens oplevelse, at borgernes sociale liv meget involvere borgerne i bodelen og beskæftigelsen. Ledelsen oplyser tillige, at nogle af borgerne har ledsagerordning, mens andre ikke har. Der er borgere, som ikke ønsker det, mens eksempelvis de døv-blinde-fødte ikke kan have ledsager, grundet deres behov for specialpædagogiske kompetencer. Ledelsen oplyser, at Bredegaard ikke kan hjælpe borgerne med individuelle ture, men understøtter relationsdannelse gennem f.eks. fester og aktiviteter på Bredegård. Ledelsen fortæller, at der som udgangspunkt arbejdes ud fra en anerkendelse af, at borgerne ikke altid har valgt dem, de bor dør om dør med. Tilbuddet understøtter borgernes muligheder for at danne relationer på tværs af tilbuddet gennem fællesspisning i spisestuen. Socialtilsynet deltager i frokosten og kan observere, hvordan borgerne hilser på hinanden og samtaler over frokosten. Ledelsen oplyser, at borgerne opfordres til at besøge hinanden i husene og boligerne, hvilket nogle borgere benytter sig af. Ifølge ledelsen er borgerne er en integreret del af Fredensborg by. En borger besøger eksempelvis værtshuset Pingo, hvor borgeren har nogle venner. Derudover fortæller ledelsen, at der opstår venskaber mellem tilbuddets borgere og nogle af de eksterne borgere, som kommer i beskæftigelsen. Tilbuddet understøtter venskaberne ved f.eks. at hjælpe borgerne med at få ringet til deres venner. Ligeledes er eksterne borgere velkommen til Bredegaards fester og begivenheder. Et andet eksempel på venskaber med borgere udenfor Bredegaard er gennem Asker Produkt i Norge. Borgerne har norske venner, som de kommunikerer Side 18 af 58

19 Indikator 02.c: Borgerne har med udgangspunkt i deres ønsker og behov herfor kontakt til og samvær med deres familie og netværk i dagligdagen 5 (i meget høj grad opfyldt) med via Skype. Det tilkendegives, at en der kan være udfordringer med sproget, men at medarbejderne støtter borgerne. En borger kan dog tale flydende norsk og dansk. Ifølge pårørendeundersøgelse fra 20007/2008 føler de pårørende sig i høj grad velkommen på tilbuddet, og føler sig inddraget. Ligeledes viser undersøgelsen, at medarbejderne i høj grad interesserer sig for de pårørendes erfaring og viden. Dette bekræftes af medarbejderne, som fortæller, at de pårørende besidder stor viden, som kan have betydning for medarbejdernes arbejde med f.eks. motivation af borgerne. Ledelse oplyser, at de ældre borgere ikke rigtig har nogen pårørende, mens de yngre borgere i højere grad har pårørende omkring sig. Nogle borgere styrer selv kontakten til pårørende, dvs. ringer selv til søskende eller forældre. Endvidere er det meget forskelligt, hvor meget de pårørende deltager i borgerens liv. Ledelsen finder det vigtigt, at borgernes ønsker respekteres - også i forhold til pårørende. Hvis en borgere ikke ønsker, at pårørende indblandes, så støtter medarbejdere og ledelse op om dette ønske. Derudover er pårørende præget af, at ledelsen forsøger at fortælle hvad der er sket på tilbuddet, og hvad der skal ske i fremtiden. Dette har de pårørende tilkendegivet stor glæde ved. Pårørende informeres bl.a. via en opdateret hjemmeside. Nogle af de ønsker pårørende kan have er, ifølge ledere fra bodelen, mere information. Derfor forsøger medarbejderne at skrive aftaler mv. ned i en borgerkalender for at pårørende kan følge med. I forhold til to borgere er der indkøbt ipads, og der arbejdes med videodokumentation. En anden udfordring, der kan være med pårørende, handler om indretning af lejligheden. I takt med at borgerne bliver ældre, får de brug for flere hjælpemidler. Her opstår et dilemma med, at det er medarbejdernes arbejdsplads samtidig med, at det skal være borgerens bolig. Et andet dilemma, som medarbejderne nævner, er, at pårørende generelt har en tendens til at tale højt om borgerne uden tanke for, at der kan være andre borgere til stede, som ikke nødvendigvis skal overhøre informationerne. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne får trukket de pårørende med ind på kontoret. Side 19 af 58

20 Medarbejderne støtter borgerne i selvstændighed ved ikke at tage pårørendes parti, men understøtter borgernes ret til selvbestemmelse. Tema *Målgruppe, metoder og resultater Gns. bedømmelse Den pårørende oplever, at tilbuddet er lydhøre overfor pårørende. Der er et godt samarbejde, som baseres på aftaler om, at den pårørende kontaktes, hvis der er noget. Ifølge den pårørende kan man altid sige til ledelsen eller medarbejdere, hvis der er noget man har behov for. Den pårørende kommer jævnligt på besøg og deltager i de årlige pårørendearrangementer. Den pårørende føler sig velkommen, og fortæller, at de fysiske rammer altid fremstår indbydende og pæne. Derudover er medarbejderne - også nye medarbejdere - gode til at hilse på de pårørende og introducere sig selv. Den pårørende udtaler, at der ikke kan mærkes gnidninger i organisationen, og er tryg ved, at borgernes behov varetages, som det skal. * Vurdering af tema Udviklingspunkter 4,2 Socialtilsynet vurderer, at Bredegaards pædagogiske referenceramme med en individuel tilgang kombineret med et neuropædagogisk udgangspunkt er relevant til målgruppen, som består af voksne borgere med synshandicap med udviklingshæmning og f.eks. Socialtilsynet vurderer, at den neuropædagogiske tilgang med fordel kan udfoldes tydeligere i praksis, således at den i højere grad forankres som tilgang hos medarbejderne på hele det samlede tilbud. Socialtilsynet vurderer, at der med fordel kan sættes autismespektrumsforstyrrelser. Socialtilsynet vurderer, at fokus på dokumentation af resultater for målene i 141- den neuropædagogiske tilgang med fordel kan udfoldes handleplanen. tydeligere i praksis, således at den i højere grad forankres Socialtilsynet bemærker, at målgruppen med døvblindefødte som tilgang hos medarbejderne på hele det samlede tilbud. Socialtilsynet vurderer tillige, at anvendelsen af sansestimuli i arbejdet med målgruppen er relevant. Socialtilsynet vurderer, at de pædagogiske planer, som ikke har husmøder, og opfordrer derfor Bredegaard til at afsøge forskellige muligheder for at sikre dette. Socialtilsynet opfordrer ledelsen til at undersøge borgernes behov for endnu et gåbånd nærmere. Side 20 af 58

21 bygger på neuropædagogiske værktøjer som refleksionskemaer og livshistorier, som systematiseres og konkretiseres gennem SMTTE-modellen. Udgangspunktet for det pædagogiske arbejde er ICF-planerne, som beskriver den enkelte borgers funktionsevne, som gør det muligt at sætte ind i forhold til borgerens ressourcer. I relation til borgernes 141-handleplan kan Socialtilsynet konstatere, at Bredegaard ikke er i besiddelse af alle borgeres 141-handleplaner, og samtidig kan der konstateres sammenhæng mellem stikprøvens 141-handleplan og den pædagogiske plan. Socialtilsynet savner dog, at der er dokumenteret resultater for målene, og vurderer, at ledelsen med fordel kan sættes fokus herpå. Det er Socialtilsynets vurdering, at borgerne er sikret medinddragelse og indflydelse på eget liv og hverdagen på Bredegaard gennem undervisning i demokratiforståelse (kursus), mulighed for deltagelse i formelle, kollektive fora samt daglig dialog og inddragelse i den pædagogiske plan. Socialtilsynet bemærker, at målgruppen med døv-blindefødte ikke har husmøder, og opfordrer derfor Bredegaard til at afsøge forskellige muligheder for at sikre dette. Socialtilsynet vurderer, at borgerne trives i tilbuddet, Socialtilsynet vurderer, at ledelsen med fordel kan sikre, at alle medarbejdere får kendskab til procedurerne for magtanvendelser. Ligeledes kan ledelsen overveje, om der er behov for en yderligere systematisering og kontinuitet i drøftelser af magt og magt i gråzonen. Socialtilsynet foreslår, at ledelsen tager initiativ til at sikre, at der forligger relevante procedurer for håndtering af overgreb mod borger, samt at medarbejderne introduceres til dem. Side 21 af 58

22 hvilket dels skyldes den individuelle pædagogiske tilgang, det synspædagogiske fokus som anlægges, og dels at der tages hånd om borgerne såvel fysisk, psykisk og socialt. Der arrangeres mange forskellige aktiviteter for borgerne, som stimulerer deres sanser og giver både fysisk og mentalt velvære. Borgerne peger selv på, at det sociale aspekt er vigtigt i forbindelse med motionen, og efterspørger derfor et ekstra gåbånd, så man kan træne flere sammen. Socialtilsynet opfordrer derfor ledelsen til at undersøge behovet herfor nærmere. Socialtilsynet vurderer videre, at borgerne får tilbudt en sund, varieret kost, som kan tilpasses den enkeltes behov, og der er relevant støtte til læge og tandlæge, samt iværksættes relevante tiltag for at imødekomme sundhedsfaglige behov indenfor Bredegaards rammer. Der forefindes procedure for håndtering af magtanvendelser, men Socialtilsynet kan konstatere, at denne ikke er kendt af alle medarbejdere. Derfor vurderer Socialtilsynet, at ledelsen med fordel kan sikre, at alle medarbejdere får kendskab hertil. Socialtilsynet vurderer endvidere, at der foregår relevante drøftelser blandt medarbejderne om, hvordan man forebygger magtanvendelser, men at der kan være behov for en yderligere systematisering og kontinuitet i disse drøftelser i forhold til forebyggelse samt i forhold til gråzoner. Ledelsen kan med fordel overveje dette. Side 22 af 58

23 Endelig er det Socialtilsynets vurdering, at der ikke forefindes skriftlige procedurer for håndtering af overgreb mod borger, ligesom medarbejderne ikke er bekendte med, hvordan eventuelle overgreb skal håndteres. Derfor foreslår Socialtilsynet, at ledelsen tager initiativ til at sikre, at der forligger relevante procedurer, samt at medarbejderne introduceres til dem. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Målgruppe, metoder og resultater Kriterium 03: Tilbuddet arbejder med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse, systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne Det er Socialtilsynets bedømmelse, at tilbuddet i overvejende høj grad arbejder ud fra en klar målgruppebeskrivelse samt faglige tilgange og metoder. Til grund for bedømmelsen ligger, at målgruppen er relativt defineret, de faglige tilgange og metoder udspringer af et synspædagogisk og neuropædagogisk fundament som konkretiseres på systematisk vis. Der udarbejdes pædagogiske planer med mål og delmål for borgerne, og der er konstateret sammenhæng mellem 141-handleplanen og den pædagogiske plan. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Målgruppe, metoder og resultater Indikator 03.a: Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgruppe 4 (i høj grad opfyldt) Af det fremsendte materiale fremgår det, at målgruppen er voksne borgere med synshandicap med udviklingshæmning som f.eks. autismespektrumsforstyrrelser. Der er desuden døv-blinde borgere i et hus. Der er borgere med psykiatriske diagnoser. Ligeledes er nogle af borgerne i målgruppen aldrende med deraf følgende demensproblematikker. Ledelsen oplyser, at der er enkelte borgere i målgruppen, som har udviklet demens, hvorfor der samarbejdes med en demenskoordinator fra kommunen, som superviserer medarbejderne. Den pædagogiske tilgang handler i om at hjælpe borgeren i situationen. Dette gøres ved at forberede borgeren på, hvad der skal ske, og samtidig sikre, at forberedelsen ikke foregår i alt for lang tid forvejen, da dette forvirrer demente borgere. Side 23 af 58

24 I forhold til borgerne med psykiatriske diagnoser oplyser ledelsen, at der konkret ydes supervision omkring skizofreni. Derudover er flere medarbejdere uddannet neuropædagoger, som har gode værktøjer til at arbejde med borgerne. VISO inddrages i det omfang, der er behov for det. Endelig samarbejdes der med Oligofreni-klinikken i Glostrup, da ledelsen oplever, at de har den ekspertviden, som medarbejderne og borgerne har brug for. Af hjemmesiden fremgår det, at tilbuddet arbejder fundamentalt med en synspædagogisk tilgang, der tager afsæt i at forstå hvem borgeren er, forstå borgerens diagnoser herunder synshandicappet og samspillet imellem dem. Det fysiske miljø er både inde og ude indrettet synskompenserende. Ledelsen oplyser, at der i den neuropædagogiske tilgang udarbejdes livshistorier og reflektionsskemaer, som konkretiseres gennem SMTTE-modellen. SMTTE-modellen som strukturerende værktøj sikrer, at medarbejdernes observationer beskrives systematisk. Ledelsen understreger, at der er fokus på, at der sker en udvikling med borgeren, samt at borgeren har en livserfaring med særlige vaner og ønsker. Bredegaard har et team af neuropædagoger, som arbejder på at implementere tilgangen på tilbuddet ved at give sparring. Ifølge ledelsen tilstræbes det, at der udarbejdes refleksionsskemaer hvert andet år, så man løbende justerer indsatsen. Det er dog endnu ikke alle borgere, der har refleksionsskemaer. Endvidere beskriver ledelsen ICF som en fundamental metode i det pædagogiske arbejde. Her beskrives borgernes funktionsniveau i form af deres ressourcer og begrænsninger, som hermed danner udgangspunkt for de konkrete pædagogiske indsatser og danner grundlag for målopsætningen. I målgruppen findes også borgere med autismespektrumsforstyrrelser. Ifølge ledelsen kræver denne målgruppe en pædagogisk tilgang, som bygger på forudsigelighed. Køkkenleder fortæller, at de skaber forudsigelighed omkring ugens menu ved at tale med de borgere, som har mest behov for Side 24 af 58

25 forudsigeligheden. Eksempelvis kan en medarbejder fortælle ugens menu til en borger, som får til opgave at fortælle det til de andre. Det giver borgeren en tryghed, ligesom borgeren får en følelse af at være betydningsfuld. Dagtilbudsleder fortæller, at de ikke anvender specifikke metoder, men nærmere bruger elementer fra forskellige retninger, som tilpasses en individuel tilgang for borgerens behov og muligheder for udvikling. Der ses bl.a. på miljøfaktorer. Medarbejderne kommer med et eksempel på en borger, som aflæser de emotionelle elementer. Hvis man taler "ned til borgeren, så bliver borgeren trist; hvis man vender den om, så følger borgeren med. For at sikre en ensartethed mellem medarbejderne i såvel dag- og døgntilbud samt køkken kommunikeres dette ud via mail, så alle er opmærksomme på tilgangen. Derudover har alle medarbejdere deltaget i supervision omkring én borger med henblik på at skabe en pædagogisk helhedsplan. I forhold til borgere med erhvervet hjerneskader tilkendegiver medarbejderne, at de ikke umiddelbart har tænkt over, at der skulle være forskel på dem og borgere med medfødte hjerneskader. Medarbejderen redegør for en borger med erhvervet hjerneskade, som ikke kan finde ud af tid og sted, men på restaurantbesøg kunne finde ud af at tale om vin osv. med tjeneren. Medarbejderne fortæller, at de arbejder efter kerneopgaverne, som går på, at borgerne skal være så selvstændige og selvhjulpne som muligt, ligesom de skal inkluderes på den måde, de kan. Medarbejderne fortæller om samarbejdet med ergomobility, hvor der f.eks. trænes kaffebrygning med borgerne eller der foregår genoptræning af tabte evner. En medarbejder fortæller, at man tænker meget på, hvordan man kan tænke teknologien ind i arbejdet. Eksempelvis bruger en borger QR-koder, som medarbejderen tænker kan udvikles, så de andre borgere også bruge det, men dog ikke i sin nuværende form. Borgerne fortæller om deres hverdag, og hvad de foretager sig på Bredegaard. Eksempelvis oplyser Side 25 af 58

26 Indikator 03.b: Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgene til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen 3 (i middel grad opfyldt) det, at de får støtte til f.eks. fys- og ergoterapeuter, og en borger har været igennem nogle sansemotoriske test. Borgerne er enige om, at de får hjælp til de ting, som de har svært ved. Af tilsynsrapporterne fra henholdsvis 2012 og 2013 kan der spores en tendens til, at tilbuddet har arbejdet med at øge kvaliteten i det pædagogiske planer og målformuleringen. Det angives eksempelvis, at tilbuddet vil have en tydelig plan for, hvordan der følges op på målene, ligesom tilgang og inddragelse af borgeren skal beskrives. Af ansøgningsskemaet fremgår det, at tilbuddet har en målopfyldelsesprocent på 89,87 for de 79 faglige mål, mens målopfyldelsesprocenten er på 83,92 for de personlige mål. I pårørendeundersøgelsen 2007/2008 vurderes det, at medarbejderne i høj grad arbejder med handleplaner for borgerne. Ledelsen tilkendegiver, at der er sket meget med dokumentationen over de sidste tre år, og understreger, at man endnu ikke er nået i mål. Modellen til pædagogiske planer udvides i november 2014, således at dokumentationsarbejdet placeres i et tværfagligt borgerteam, som dermed for ansvaret for at udarbejde den pædagogiske plan med mål og delmål samt evaluere og justere planen. Der udpeges en kvalitetsansvarlig, som skal være tovholder på alle forhold omkring en borger. For yderligere at øge kvaliteten foregår der dokumentationstræning med medarbejderne, så der derigennem kommer mere ensartethed. Ledelsen oplyser, at dokumentationen af målarbejdet sker i EKJ. Der er pt. to kontaktpersonerne om en borger, og disse har ansvaret for at samle arbejdet sammen til drøftelsen på teammøderne. Borgerne fortæller om deres mål, hvor en oplyser at have mål for beskæftigelsen, mens en anden ikke har haft nogen særlige mål. En borger fortæller desuden, at der ikke er aftalt mål for næste år endnu, men at borgeren har udtrykt ønske om at rejse. Side 26 af 58

27 Indikator 03.c: Tilbuddet kan dokumentere positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, de visiterende kommuner har opstillet for borgernes ophold 4 (i høj grad opfyldt) Socialtilsynet har modtaget en 141, som er sammenlignet med den individuelle plan. Der kan konstateres en sammenhæng mellem de opstillede mål i 141 og den individuelle plan. Ifølge medarbejderne rekvirerer man 141-planen eller bestillingen, da man ofte ikke får denne med. I nogle tilfælde indgås der aftaler via mail med sagsbehandler, således at medarbejderne kan se, hvad der ønskes arbejdet med med den pågældende borger. Da man generelt oplever ikke at modtage mål eller bestilling fra kommunerne, betyder det, at medarbejderne begynder at observere og danne sig et indtryk af borgeren før de udarbejder faglige mål for borgerne. Såfremt der er opsat for mange mål eller målene ikke stemmer overens med medarbejdernes faglige vurderinger, så tages kontakt til kommunen og indledes en forhandling om målene. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Målgruppe, metoder og resultater Kriterium 04: Tilbuddet understøtter borgernes medinddragelse og indflydelse på eget liv og hverdagen i tilbuddet Det er Socialtilsynets bedømmelse, at tilbuddet i overvejende meget høj grad sikrer borgerne medinddragelse og indflydelse. Det vægtes, at der arbejdes med borgernes demokratiforståelse, der lyttes til borgernes behov og ønsker, der er mulighed for indflydelse gennem husmøder, dog undtaget målgruppen med døv-blindefødte borgere. Endelig udtrykker borgerne, at de selv kan bestemme over eget liv. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Målgruppe, metoder og resultater Side 27 af 58

28 Indikator 04.a: Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt 5 (i meget høj grad opfyldt) Ifølge pårørendeundersøgelsen fra 2007/2008 viser medarbejderne i høj grad respekt for borgerne som selvstændige individer. Ledelsen oplyser, at man har arbejdet med borgernes deltagelse i kollektive råd. Der er således blevet afholdt et kursus for borgerne om at kunne sidde i et demokratisk råd (både brugerråd og værkstedsråd). Baggrunden for kurset var, at rådsmøderne var meget forankret hos personalet, og borgerne derfor skulle lære at tage ansvar for deres egne møder. Derfor blev der arbejdet med, at borgerne selv skal lave kaffe, selv lave dagsorden og selv være referenter. Medarbejderne skal blot have en støttefunktion, som borgerne kan søge hjælp hos. Der er ifølge ledelsen ved at blive udpeget en borgerdemokratiansvarlig i hver enhed, som har til opgave at skabe sammenhæng mellem husmøderne og brugerrådet, så husmøderne ikke kommer til at handle om, at en borger har fået en ting. Borgerne høres dels gennem deres udtrykte ønsker og dels gennem observationer, hvor medarbejderne anvender videoanalyse (disse medarbejdere er specialuddannet). Medarbejderne oplever, at borgerne er gode til at hive fat i en medarbejder, hvis de har brug for hjælp. En borger fortæller, at vedkommende ikke altid taler pænt, hvis borgeren er lidt småirriteret eller ikke har det så godt. Borgeren siger selv til, når vedkommende vil have hjælp. Borgeren oplever, at medarbejderne til tider godt kan blande sig lidt for meget, men borgeren siger det selv til medarbejderne. Tre borgere finder, at medarbejderne er søde og rare, og oplever ikke at blive tromlet af medarbejderne. To borgere tilføjer, at medarbejderne har en god tone indbyrdes. En borger fortæller, at medarbejderne sommetider godt kan være hårde og siger f.eks., at man skal bruge motionscyklen. Det er borgerens oplevelse, at medarbejderne presser for meget på med brug af motionscyklen. Indikator 04.b: Borgerne har 4 (i høj grad I pårørendeundersøgelse fra fremgår det, at medarbejderne i høj grad lytter til borgernes Side 28 af 58

29 indflydelse på beslutninger opfyldt) vedrørende sig selv og hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med deres ønsker og behov ønsker og behov. Medarbejderne finder, at borgerne har indflydelse på eget liv. Udgangspunktet for indflydelsen er brugerdemokratiet, selvom borgerne ikke har stor lyst til at sidde i de demokratiske organer. Medarbejderne giver udtryk for, at nogle af de ældre borgere har svært ved at tage demokratiet på sig på grund af tidlig institutionalisering. Borgernes medbestemmelse og indflydelse kommer i høj grad til udtryk gennem de pædagogiske planer. I forhold til at sikre de døv-blindefødte indflydelse på eget liv, tilbydes meget konkrete valg og brug af tegn eller konkreter. Valgene udvælges ud fra medarbejdernes erfaring og kendskab til borgerne, således at borgeren sikres, at dennes trivsel er i fokus. Ifølge medarbejderne ses borgernes valgmuligheder udfoldet på forskellige måder; borgerne kan f.eks. vælge mellem to ting, og de kan også vælge at gå deres vej. Medarbejderne er opmærksomme på, at der er en risiko for, at valgene kan blive automatiseret (defineret af medarbejderne, og ikke reelt tager udgangspunkt i borgernes reelle ønsker). Dette drøfter medarbejderne løbende, så borgernes bevarer deres selvbestemmelsesret mest mulig. En medarbejder fortæller, at der er husmøde i Hus A. Nogle borgere vil gerne være med, mens andre synes, det er for meget. På husmødet kan borgerne drøfte forskellige ting, som f.eks. julefrokost. Alle ønsker føres til referat. Medarbejderen beretter, at der sommetider er afstemning om beslutninger. Medarbejderne gør opmærksom på, at de skelner mellem ting, der kan drøftes i fællesskabet og dem, der skal drøftes imellem to borgere. Ifølge en medarbejder afklares ferieønsker ved, at alle husene mødes og drøfter ferieønsker. En borgerrepræsentant og medarbejder fra hvert hus mødes til et samlet møde, hvor man afklarer rejsemålet. Medarbejderne er ikke sikre på, hvordan de nye regler kommer til at påvirke dette fremadrettet med borgerbetalt rejser. Ifølge ledelsen afholdes der husmøder en gang om måneden; i et hus udarbejder ordstyren Side 29 af 58

30 dagsordenen, denne vælges hver gang. Alle borgere kan komme med input til dagsordenen. Andre huse har fast dagsorden, hvilket er valgt af borgerne. Der tages referat fra møderne, som læses op til næste møde. Personalet bistår som referenter, og har ansvaret for at sikre, at borgernes ønsker kommer i referatet. Medarbejderne oplyser, at der i huset med døv-blindefødte borgere ikke holdes husmøder, da det er for abstrakt for borgergruppen. Derfor foregår medindflydelsen på et mere individuelt plan. Ledelsen oplyser, at køkkenpersonalet laver madplanen, men spørger ind til borgernes ønsker. Derudover kan borgerne spørge personalet f.eks. i forbindelse med borgernes fødselsdage, og hvis de i øvrigt har forslag til menuen. Eksempelvis har en borger ønsket en engelsk uge. Borgerne oplever at være selvbestemmende og have mulighed for at vælge hvilke råd, de vil deltage i eller følge. En borger udtrykker, at der ingen er politirammer (borgerens udtryk), hvor man føler sig spærret inde. Borgeren oplever at blive behandlet som det menneske, han er. Borgeren er sikker på, at vedkommende vil blive hørt, hvis der var noget at klage over. Derudover giver borgerne flere forskellige eksempler på ting, som de selv bestemmer. Ligeledes oplever det, at de får den hjælp og vejledning fra medarbejderne, som de har behov for. Socialtilsynet har modtaget dagsorden og referat fra tre husmøder, hvor det fremgår, at borgerne har indflydelse. Referatet indeholder informationer om deltagere og fraværende, ligesom det er angivet, hvem der har stillet forslag, og hvad der er drøftet samt evt. besluttet. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Målgruppe, metoder og resultater Kriterium 05: Tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel Det er Socialtilsynets bedømmelse, at tilbuddet i meget høj grad tager hånd om borgernes sundhedstilstand såvel fysisk som mentalt. Til grund for bedømmelsen ligger, at der er mange aktiviteter, som borgerne deltager i. Borgerne får støtte til sundhedsfaglige og lægefaglige ydelser herunder medicin. Der serveres en sund, varieret Side 30 af 58

31 kost, som kan tilpasses den enkeltes behov. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Målgruppe, metoder og resultater Indikator 05.a: Borgerne trives i tilbuddet 5 (i meget høj grad opfyldt) Ifølge pårørendeundersøgelse fra får borgerne i høj grad til vedligeholdelse og udvikling af færdigheder og evner. Socialtilsynet spørger til udflytning af borgere, hvortil ledelsen fortæller om et eksempel, hvor en borger ikke kom tilbage efter juleferie. Pårørende valgte at beholde borgeren hjemme. Ledelsen forklarer, at borgeren trivedes i tilbuddet, samt at kommunen ønskede, at borgeren skulle tilbage til tilbuddet. Generelt oplever såvel ledelse som medarbejdere, at borgerne trives i tilbuddet. Medarbejderne fortæller, at borgerne selv kommer og siger, hvis de ikke har det godt. Rigtig mange af borgerne udviser gejst omkring de mange teknologiske udviklinger, som foregår på tilbuddet. Indikator 05.b: Borgeren har med støtte fra tilbuddet adgang til relevante sundhedsydelser Indikator 05.c: Tilbuddet har i sin pædagogiske indsats fokus på 5 (i meget høj grad opfyldt) 5 (i meget høj grad Under rundsvisningen observere Socialtilsynet, at borgerne smiler og er glade. Borgerne, som deltager i fokusgruppeinterview såvel de borgere, Socialtilsynet møder under rundvisning, fortæller samstemmigt, at de er glade for at være på Bredegaard, ligesom medarbejderne får rosende ord med på vejen. Medarbejdere og ledelse oplyser, at der arrangeres hjemmesygeplejerske til de borgere, der har behov for det. Derudover er der ansat en social- og sundhedsassistent, som både dækker de sundhedsfaglige behov, underviser i forflytning og bruges som sparringspartner. Derudover oplyses det, at der ledsages til hospital, læge og tandlæge. Det er både medarbejdere og ledelsens erfaring, at der går meget kommunikation tabt, når pårørende varetager opgaverne. Derfor italesættes det, at det er medarbejdernes opgave. Dette tiltag understøttes af kommunen. Medarbejderne følger op på eksempelvis tandlægebesøg ved at tilbyde hjælp til tandbørstning. Af pårørendeundersøgelse fra fremgår det, at borgerne i høj grad får støtte til personlig hygiejne, samt at personalet er opmærksomme på borgernes individuelle behov. Side 31 af 58

32 forhold, som har betydning for borgernes fysiske og mentale sundhed opfyldt) Ledelsen oplyser, at maden tilberedes i det centrale køkken, og at menuen er varieret med grøntsager og salat til måltiderne. Medarbejderne supplerer, at borgerne selv bestemmer menuen til deres fødselsdag. En medarbejder oplyser, at man i hus A får råvarer fra køkkenet, og kan så selv bestemme, hvordan borgerne sammen med en medarbejder ønsker at tilberede aftensmaden. Dette gør, at borgerne ikke "snydes" for duften af mad. Medarbejderne fortæller, at nogle borgere får hjælp til at handle, og der arbejdes med at begrænse f.eks. indkøbet af usunde sager som chips og slik. Såfremt en borger har behov for særlig kost for f.eks. at tabe sig, laves der individuelle aftaler med køkkenet. Der serveres brunch i weekenden. En medarbejder gør opmærksom på, at mange blinde ser med fingrene, så der kan være et hygiejneperspektiv, når det er medarbejderne, der øser mad op på tallerknen. Medarbejderne oplyser, at borgerne deltager i det, de kan. Eksempelvis henter de gerne kaffe til hinanden, hjælper med at tømme opvaskemaskine, dække borde. I relation til medicin oplyser medarbejderne, at nogle borgere er selvadministrerende, mens andre får doseret og udleveret medicin for en uge ad gangen. Medarbejderne dokumenterer udleveringen i EKJ. Medicinhåndteringen foregår efter regionens standarder. Når det gælder mental sundhed, fortæller medarbejderne, at de skal snart i gang med at geo-catche, dvs. lave en skattejagt udendørs for borgerne. Derudover er der wellnessrum i et hus samt et fælles wellnessrum, hvor borgerne kan træne og få stimuli, som er gavnligt for deres mentale sundhed. Ifølge medarbejderne er der planer om at iværksætte et snozelhus. Side 32 af 58

33 Ifølge en medarbejder er musikken medvirkende til at skabe mental sundhed. Det er medarbejderens oplevelse, at borgerne gennem musikken genoplever stemninger og følelser. I den forbindelse er musikken et fantastisk inklusionsværktøj, idet alle er ligeværdige i musikken. Der arrangeres sangeftermiddag, hvor en tidligere medarbejder kommer og spiller musik sammen med borgerne. Derudover er Youtube også en aktivitet i hus A, hvor man spiller musik under madlavning og til spisningen. Aktiviteter som gudtjeneste ved høst, jul, påske trækker fulde huse, hvorfor medarbejderne finder, at disse også må bidrage til at skabe trivsel. Borgerne fortæller, at der tales meget om sundhed og sund kost, hvorfor de spiser mange grøntsager til maden. Derudover fortæller de begejstret om motionsrummet, som de bruger. Borgerne oplyser, at der mangler et gåbånd mere, så man kan være flere om at træne sammen. En borger fortæller, at hele hus D træner sammen to gange om ugen. En borger fortæller, at han selv sørger for at tage sin medicin, som doseres og udleveres af medarbejderne. Adspurgt, oplyser medarbejderne, at de er bekendte med borgernes ønske om gåbånd, og har sendt det videre til ergo og mobility. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Målgruppe, metoder og resultater Kriterium 06: Tilbuddet forebygger og håndterer magtanvendelser Det er Socialtilsynets bedømmelse, at tilbuddet i overvejende meget høj grad arbejder på at forebygge og håndtere magtanvendelser. Det vægtes, at der vises respekt for borgerens selvbestemmelse under hensynstagen til omsorgspligten. Der foregår refleksioner omkring praksis, som ifølge medarbejderne ikke foregår systematisk og kontinuerligt. Det er ikke alle medarbejdere, der er bekendte med procedurer for håndtering og indberetning af magtanvendelser. Side 33 af 58

34 Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Målgruppe, metoder og resultater Indikator 06.a: Tilbuddets pædagogiske indsats sikrer, at magtanvendelser så vidt muligt undgås Indikator 06.b: Tilbuddet dokumenterer og følger op på eventuelle magtanvendelser med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen 5 (i meget høj grad opfyldt) 4 (i høj grad opfyldt) Ifølge ledelse og medarbejdere prøver man at ændre dagsordenen for den situation, som potentielt kan udløse en magtanvendelse. Dette kan f.eks. være hvis en borger sætter sig ned og ikke vil med videre, hvorefter medarbejderne derfor ikke insisterer mere. Det er vigtigt, at medarbejderne spørger sig selv "Hvor vigtigt er det, at borgeren f.eks. når i dagtilbuddet til kl. 9?" Det er ledelsens oplevelse, at tilgangen betyder færre magtanvendelser. Medarbejderne supplerer med, at det er vigtigt, at borgerne altid er med, hvorfor de guider og vejleder verbalt i det, de gør. Ledelsen fortæller, at de magtanvendelser, der opstår, er pga. særlige situationer, hvor en medarbejder fører borgeren udenom glasskår på jorden/gulvet. Medarbejderne oplyser, at de tager udgangspunkt i, at problematikkerne skal løses gennem pædagogisk tilrettelæggelse. Ifølge en oversigt over indberettede magtanvendelser de seneste fire år, kan der konstateres et fald i antallet. 2011:7 2012:4 2013:1 2014:2 Ledelsen bekræfter, at der i 2014 til dato er foretaget to indberetninger af magtanvendelser. Ledelsen tilkendegiver, at der er en procedure for håndtering og indberetning af magtanvendelser, som alle medarbejdere bør være bekendt med. Socialtilsynet har fået fremsendt Region Hovedstadens "Vejledning" i forbindelse med magtanvendelser, som Bredegaard følger. To medarbejdere giver udtryk for at være usikre på hvor de indberetter, men de ved, at de skal indberette. En medarbejder ved, hvor det skal være. Alle medarbejdere er klar over, hvor man kan spørge om hjælp, hvis man er i tvivl om noget. Side 34 af 58

35 Ledelsen fortæller, at der altid sker videndeling om indberettede magtanvendelser med henblik på at sikre læring i medarbejdergruppen. Der foregår således drøftelser og refleksioner i hele tilbuddet som omfatter såvel dag- og døgntilbud samt køkken. Medarbejderne tilkendegiver, at det desværre ikke er så tit de drøfter dilemmaer i forbindelse med magtanvendelser. Den etiske drøftelse har man haft på fællesmøder med eksterne konsulenter. De studerende stiller spørgsmål, som skaber refleksioner hos de fastansatte. Under interviewet kommer der en generel drøftelse af magt i gråzonen og hvornår handlinger bliver til magt. Det er Socialtilsynets oplevelse, at medarbejderne får øje på flere nye aspekter i forbindelse hermed. Eksempelvis fortæller en medarbejder, at der er et dilemma omkring demente, og hvordan man håndterer deres ret til selvbestemmelse. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Målgruppe, metoder og resultater Kriterium 07: Tilbuddet forebygger overgreb Det er Socialtilsynets bedømmelse, at tilbuddet i middel grad forebygger overgreb. Til grund for bedømmelsen ligger, at der ikke forefindes skriftlige procedurer for håndtering af overgreb, ligesom medarbejderne ikke kender til dem. Derudover vægtes det, at den pædagogiske tilgang suppleret af konkrete tiltag i de enkelte huse medvirker til at forebygge antallet af overgreb. Side 35 af 58

36 Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Målgruppe, metoder og resultater Indikator 07.a: Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer overgreb i tilbuddet Indikator 07.b: Tilbuddets beredskab i forhold til at forebygge overgreb er tilpasset målgruppen og er kendt af medarbejderne 4 (i høj grad opfyldt) 3 (i middel grad opfyldt) Ifølge ledelsen er Hus F, som huser de døv blinde-fødte, særlig belastet af overgreb borger mod medarbejder, hvorfor man forsøger at sikre, at borgerne ikke møder for mange forskellige medarbejdere og samtidig sikre, at medarbejderne får en pause. Det er erfaringen, at en ensartet tilgang kombineret med en begrænset medarbejdergruppe medvirker til at holde antallet af overgreb nede. Derudover bruges sanseoplevelser for borgerne som en pædagogisk forebyggelse af overgreb. Medarbejderne henviser til den pædagogiske tilgang med anerkendelse og neuropædagogik som fundamentet for at undgå overgreb borgerne imellem samt mellem borger og medarbejder. Ifølge en medarbejder kan det til tider være svært at rumme borgernes op og nedture i hus A. Medarbejderen henviser til en konkret episode, som skulle have haft fokus tidligere, men som efter omstændighederne er håndteret godt med drøftelser på teammøder og med ledelsen. Det er medarbejderens oplevelse, at alle har lært af episoden. Herudover tilskriver medarbejderne tilbuddets pædagogiske tilgange samt egen viden om den enkelte borger som medvirkende til, at der ikke foregår overgreb. Tema *Organisation og ledelse Gns. bedømmelse Ledelsen oplyser, at medarbejdertrivsel drøftes på teammøderne en gang i kvartalet, derudover drøftes det i AMR-gruppen. Medarbejderne er gode til at give hinanden pauser i arbejdet, hvilket er vigtigt. * Vurdering af tema Udviklingspunkter 4 Det er Socialtilsynets vurdering, at Bredegaard er en velfungerende organisation med kvalificeret ledelse og medarbejdere. Der er udarbejdet relevante handleplaner for at sikre en samarbejde på tværs af teams, ligesom der Ledelsen opfordres til undersøge, om der er behov for løbende supervision. Side 36 af 58

37 tages hånd om de udfordringer medarbejderne står med. Socialtilsynet vurderer, at der er tilbud om supervision ved behov og opfordrer ledelsen til undersøge, om der er behov for løbende supervision. Det er endvidere Socialtilsynets vurdering, at ledelsen har arbejdet relevant med at sikre medarbejdernes professionelle forholdemåde i forhold til borgerne, i forhold til den professionelle distance og borgerens netværk. Endelig vurderer Socialtilsynet, at den daglige drift er sikret gennem relevant uddannede medarbejdere og vikarer, som kender tilbuddet og borgerne godt. Personalegennemstrømningen ligger lidt højt, når den vurderes over et år, mens der på de enkelte måneder ses en stabil og forventelig gennemstrømning. Sygefraværet er relativt lavt, og holder sig under målet fra Region Hovedstaden. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Organisation og ledelse Kriterium 08: Tilbuddet har en faglig kompetent ledelse Det er Socialtilsynets bedømmelse, at tilbuddet i overvejende høj grad har en faglig kompetent ledelse. Det vægtes, at der er lagt en handleplan, som skal sikre brug af kompetencer på tværs af medarbejderne samt en ensartet kultur i husene. Der er tilbud om supervision til medarbejderne, og der foregår intern ledelsessparring. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Organisation og ledelse Indikator 08.a: Ledelsen har relevante kompetencer i forhold 5 (i meget høj grad Leder Mai-britt Böhm er uddannet socialpædagog og har 33 års erfaring med målgruppen. Foruden en uddannelse som socialpædagog har hun en uddannelser som merkonom i organisation, mobility- Side 37 af 58

38 til at lede tilbuddet opfyldt) og ADL-instruktøruddannelse, kvalitetsuddannelse og IT-uddannelse, København Amts lederuddannelse, lederuddannelse på DPU, diplomuddannelse i ledelse (DPU),1. modul i masterledelse, ledelse i kompleksitet, ledelse af teams, PUF-uddannelse af MED-undervisere, teamleder og certificeret træner fra Colinco institute, regionh lederuddannelse, ledelsesfagligt grundforløb samt personligt udviklingsforløb A og B 2 mastermoduler på CBS. Mellemlederne er uddannede pædagoger og har forskellige ledelseserfaringer og diplomer i ledelse. Derudover er en mellemleder uddannet neuropædagog. Køkkenlederen har uddannelse som kok og derudover kurser i coaching og ledelse. Kontorlederen er uddannet i økonomi og administration. Af årsregnskabet 2013 fremgår det, at der er ny ledelsesstrategi, hvor to mellemledere leder fire teams for at skabe sammenhæng i tilbuddene samt ensarte kvaliteten og arbejde udfra et ensartet værdigrundlag. Teamlederne i døgndelen oplyser, at organiseringen fungerer godt. Der er god kommunikation, og strategien for 2015, hvor skal man hen, er tydelig. Teamlederne fortæller, at de to huse var meget forskellige, da de overtog dem, hvorfor der er udarbejdet handleplan, som skal sikre mere ensartethed, ligesom man ønsker at undgå, at teams lukker sig om sig selv. Teamlederne finder det vigtigt, at man kan udnytte de forskellige kompetencer på tværs. Gevinsten ved handleplanen er, at medarbejderne begynder at hjælpe hinanden på tværs af husene. Ledelsen oplever generelt, at de er rigtig godt på vej. En medarbejder fortæller, at den samlede ledelse har en rigtig god fornemmelse af, hvor tilbuddet skal hen. Ledelsen mangler til tider opmærksomhed på, hvad der foregår ude i praksis. Dette handler om at anerkende, at medarbejderne gør en stor indsats og lægger ryg til meget. Det belaster medarbejderne, selvom det er et vilkår. Medarbejderen oplever, at ledelsen lægger ansvaret over på pædagogerne frem for at anerkende, at det er hårdt og svært at håndtere. Side 38 af 58

39 Der har været afholdt et fællesmøde om kerneopgaven, foranlediget af MED-udvalget på baggrund af tilbuddets trivselop, hvor der blev sat fokus på, at medarbejderne ikke er en del af borgerens netværk på et personligt plan. Medarbejderne anerkender, at det er vigtigt at holde fagperson og privatperson adskilt. Indikator 08.b: Tilbuddet benytter sig af ekstern faglig supervision eller anden form for sparring for ledelse og medarbejdere 3 (i middel grad opfyldt) Leder oplyser, at i forhold til kerneopgaven, omhandler det at understøtte borgerne til netværk og at medarbejderne ikke betegnes som netværk. Derimod skal medarbejderne understøtte borgerne til netværk. Ledelsen oplyser, at der ikke er fast supervision for ledelsen, men foregår efter behov. Der foregår intern ledelsessparring på ledermøderne, hvor de syv ledere mødes. Derudover deltager lederne i regionsnetværk indenfor forskellige felter. Ifølge ledelsen får medarbejderne f.eks. fast supervision fra VISO ca. 4 gange om måneden i et specifikt hus. Denne supervision foregår som sagsupervision. Ledelsen har arrangeret ekstern supervision ved behov til medarbejdernes håndtering af den samlede målgruppe. Dette kan både foranstaltes af ledelse og af medarbejderne. Indikator 08.c: Tilbuddet har en kompetent og aktiv bestyrelse 4 (i høj grad opfyldt) Medarbejderne oplyser, at der ikke er løbende supervision, og finder, at det kunne give et løft til medarbejderne samt bidrage til, at medarbejderne ikke når ud i ekstreme situationer. Af fremsendte materiale fremgår det om bestyrelsen og dens sammensætning, at to medlemmer er udpeget af Region Hovedstaden. Et medlem er udpeget af Fredensborg Kommune. Et medlem er udpeget af Dansk Blindesamfund. Et medlem er udpeget af Danske Døvblindfødtes Forening og Foreningen Danske Døvblinde. Et medlem er udpeget af Danske Handicaporganisationer. Desuden en borger, en pårørende og en medarbejder. I alt ni medlemmer Der afholdes møder fire gange årligt. I revisionsprotokollatet side 236 står det anført, at Bestyrelsen ikke har vedtægter, og at Region Side 39 af 58

40 Hovedstaden har meddelt, at sagen skal op i Regionsrådet. Ledelsen oplyser, at bestyrelsen er aktive, men har hidtil ikke kommet med forslag. Aktiviteten har derfor primært karakter af kritik. Ifølge ledelsen er der lige udpeget en ny bestyrelse, og der er lige kommet vedtægter. Bestyrelsen har ikke holdt sit første møde endnu (det skal ske d. 21. oktober). Ledelsen oplyser desuden, at der d. 13. maj 2014 er vedtaget ny driftsaftale og vedtægter. Afslutningsvis oplyser ledelsen, at der kommer en borger ind i bestyrelsen, men at disse har ikke stemmeret. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Organisation og ledelse Kriterium 09: Tilbuddets daglige drift varetages kompetent Det er Socialtilsynets bedømmelse, at den daglige drift i høj grad varetages kompetent. Til grund for bedømmelsen ligger, at tilbuddets sygefravær er lavere end Region Hovedstadens mål, ligesom der er faste procedurer for håndtering af sygefraværet. Personalegruppen besidder relevante faglige kompetencer og vikarforbruget ligger på gennemsnitlig 142 timer om måneden, udregnet på baggrund af et gennemsnit af de fastansatte vikarer og rotationspersonale i forbindelse med uddannelse og kurser mv. Side 40 af 58

41 Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Organisation og ledelse Indikator 09.a: Borgerne har i forhold til deres behov tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer 4 (i høj grad opfyldt) Af pårørendeundersøgelse fra fremgår det, at aktiviteterne i høj og nogen grad tilpasses borgernes individuelle behov, samt at der i nogen grad er en passende mængde aktiviteter. Medarbejderne beskrives som værende omsorgsfulde og nærværende i høj grad. Endelig er der i nogen grad det personale, borgerne har brug for. Af opgørelsens tabel 3, som Socialtilsynet har fået tilsendt, fremgår det, at der er ansat 40 pædagoger, 17 omsorgs- og pædagogmedhjælpere, en social- og sundhedsuddannet samt fire ergoterapeuter. Dertil kommer desuden administrativt personale, køkkenpersonale og teknisk personale. Tabel 4 i opgørelsen viser vikarforbruget angivet i antal timer fordelt på de konkrete vikarer. Vikarforbruget ligger samlet på 1.706,2 timer i perioden 1. juni maj 2014 svarende til et gennemsnit på 142 timer om måneden. De anvendte vikarer er overvejende ansat i stillingsgruppen omsorgs- og pædagogmedhjælpere. I aftenvagterne kan man være en medarbejder til otte borgere i hus A. Medarbejderne i bodelen tilrettelæggelser selv arbejdstiden og det tilstræbes, at der er to medarbejdere på morgen og to eftermiddag/aften. Som udgangspunkt arbejdes en til en på borgerens hjemmedag. Indikator 09.b: Personalegennemstrømningen på tilbuddet er ikke på højere niveau end sammenlignelige 3 (i middel grad opfyldt) Borgerne giver alle udtryk for, at medarbejderne er søde til at hjælpe dem, samt at det generelt fungerer fint med vikarerne, som dog lige skal oplæres først. Borgerne giver udtryk for, at de godt kan rumme, at der kommer nyt personale. Af det fremsendte materiale fremgår det, at der er fratrådt 25 medarbejdere, herunder 12 pædagoger og ni omsorgs- og pædagogmedhjælpere. Der er tiltrådt 24 medarbejdere, hvoraf 14 er pædagoger og syv er omsorgs- og pædagogmedhjælpere. Der er angivet årsager til fratrædelser som f.eks. andet job, efterløn og ansættelse i tidsbegrænset stilling. Side 41 af 58

42 arbejdspladser Indikator 09.c: Sygefraværet blandt medarbejderne er ikke på højere niveau i forhold til sammenlignelige arbejdspladser 5 (i meget høj grad opfyldt) I ansøgningsskemaet er det angivet, at personalegennemstrømning på Bredegaard typisk er højest blandt de ufaglærte. Der er desuden beskrevet overvejelser og påtænkte tiltag i forhold til trivsel, personalegennemstrømning og sygefravær: "Det er blevet arbejdet med at forbedre de fysiske omgivelser specielt ift. adgangsforhold, hvor der er blevet støbt ramper op til indgangsdørene til husene og der er blevet fjernet bundstykker ved indgang til aktivitetshuset og spisestuen. Trivsel er blevet behandlet i de enkelte Teams iht. resultater fra Regionens arbejdspladsvurdering, kaldet TrivselOP TrivselOP 2014 blev gennemført via elektronisk spørgeskema på Bredegaard i perioden marts med en svarprocent på 87 %. Det overordnede resultat for Bredegaard blev fremlagt for medarbejderne på fællesmøder d. 7. og 9. maj. Efterfølgende blev resultatet drøftet de enkelte teams på teammøder fra maj. MED-udvalget vedtog d. 28. maj, at Blindecenter Bredegaard vil have fokus på Kerneopgaven og Biologisk smitterisiko/epidemi over de næste 3 år, frem til næste TrivselOP. Bredegaard som helhed har valgt at behandle Kerneopgaven for at fremme bevidstheden om og give fælles forståelse af hvad indsatsen skal være. Et større fokus på kerneopgaven vil få gennemgribende indflydelse på hvordan arbejdsdagen afvikles i forhold til at prioritere mellem kan og skal opgaver. I Kerneopgaven ligger også arbejdet med borgernes individuelle planer, der skal optimere indsatsen for den enkelte borger. Vi etablerer i efteråret 2014 tværfaglige borgerteams som har ansvar for indsatsen overfor borgerne. Arbejdet med planerne vil fremover bliver fordelt over hele kalenderåret." Af ansøgningsskemaet fremgår det, at sygefraværet på Bredegaard målt over de sidste 12 måneder (fra d. 1. juli 2013 til 31. juni 2014) er 4,97 %, dvs. bedre end Regionens mål om 5 %. Af det samlede sygefravær på 4,97 % udgør 2,9 % mindre end 28 dages fravær og 2,1 % mere end 28 dages fravær. Når der filtreres for langtidssygdom og barsel, giver det et gennemsnit på 10,73 dage pr. medarbejder. Side 42 af 58

43 Der arbejdes med Biologisk smitterisiko/epidemi som en del af Bredegaards fremadrettede tiltag for at nedbringe sygefraværet yderligere. Den 17. september 2014 fremlægges første udkast til en vejledning på MED-udvalgsmødet. Denne vejledning vil, når den når sin endelige form, indgå i Bredegaards vejledninger og være en del af Bredegaarduddannelsen. Fordeling af sygefraværsperioder fra Region Hovedstaden, juni Samlet set 5 % Kort tidsfravær 47 %, Langtidsfravær 53 % 1 dag 9%, 2-3 dage 18%, 4-14 dage 20 % dage 12 %, mere end 28 dage 42% Ledelsen fortæller, at der i forbindelse med sygefravær afholdes grønne, gule og røde samtaler, samt at arbejdsmiljørepræsentanten (AMR) holder møde med samtlige medarbejdere, der har haft én sygedag. Dette for at afdække, om det er noget arbejdsrelateret. Ved gule samtale er leder med, og der udarbejdes handleplan. Ifølge ledelsen adskiller husene B og C sig negativt i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, idet der var en medarbejder, der mobbede. Medarbejderen er nu rejst, og ledelsen har taget hånd om medarbejderne for at bibringe en positiv kultur i husene. Medarbejderne fortæller i relation til sygefravær, at regionen har sat fokus på det, og det er medarbejdernes oplevelse, at der skal meget til at folk melder sig syge, da de føler sig forpligtet overfor borgerne. Medarbejderne oplever at blive mødt enormt positivt, hvilket de finder, er rart. En medarbejder fortæller, at vedkommende har indflydelse på eget arbejde, og der udvikles hele tiden, og dette finder medarbejderen motiverende. Side 43 af 58

44 Tema Gns. bedømmelse * Vurdering af tema Udviklingspunkter *Kompetencer 4,5 Det er Socialtilsynets vurdering, at medarbejderne på Socialtilsynet har konstateret, at en borger er lidt utryg Bredegaard besidder relevante kompetencer, som ved udsigten til at skulle have rotationspersonale, og matcher målgruppens behov. Medarbejderne fremstår opfordrer derfor Bredegaard til at undersøge, om flere fagligt bevidste om den enkelte borgers behov og udviser borgere har samme utryghed, og hvordan der kan tages en respektfuld tilgang til guidening og støtte. hånd om denne. Socialtilsynet vurderer, at der på Bredegaard foregår en grundig introduktion af nye medarbejdere og vikarer, og har noteret sig ledelsens planer om at ændre nuværende introduktionsprogram til et mindre omfattende suppleret af en modulopbygget uddannelse. Socialtilsynet har konstateret, at en borger er lidt utryg ved udsigten til at skulle have rotationspersonale, og opfordrer derfor Bredegaard til at undersøge, om flere borgere har samme utryghed, og hvordan der kan tages hånd om denne. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Kompetencer Kriterium 10: Tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder Det er Socialtilsynets bedømmelse, at medarbejderne i høj grad besidder de fornødne kompetencer til at varetage målgruppens behov. Det vægtes, at tilbuddet sikrer medarbejderne kompetenceudvikling og efterfølgende videndeling. Nye medarbejdere og vikarer gennemgår et omfattende introduktionsprogram Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Kompetencer Indikator 10.a: 4 (i høj grad Ledelsen oplyser, at Bredegaard i samarbejde med tilbuddet Kamager og Hulegården har skabt en Side 44 af 58

45 Medarbejdergruppen har samlet set relevant uddannelse, opdateret viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets metoder opfyldt) diplom og modulopbygget uddannelse, som er en særlig tilrettelagt uddannelse på diplomniveau. Den afholdes på Campus Roskilde og modulerne består af kommunikation, mediepædagogik, generelle indlæringsvanskeligheder, neuropsykologi og neuropædagogik, sundhedspædagogik og nedsat funktionsevne, udvikling og inklusion. Ledelsen oplyser, at fire medarbejdere har været på diplomuddannelsen i specialpædagogik. Adspurgt, fortæller ledelsen om Bredegårduddannelsen, som er et introduktionsprogram for nye medarbejdere og vikarer, som handler om, hvordan man ledsager borgerne, håndtering af økonomi, fastspænd af kørestol, blindepædagogik, magtanvendelser mm. Ledelsen tilføjer, at introprogrammet skal laves om, fordi det er for megen information over for kort tid. I stedet skal der laves et kort introforløb suppleret af et modulopbygget uddannelsesforløb, som nye medarbejdere skal gennemføre indenfor det første år. Ledelsen fortæller, at der er et fast vikarkorps, som kender huset. Vikarerne skal ligeledes igennem introprogrammet, og de introduceres altid til det mest grundlæggende ved start. Adspurgt, hvordan uddannelsestiltagene fordeles over medarbejdergruppen, forklarer ledelsen, at dette sker både på medarbejdernes initiativ og ledelsens. Ledelsens opgave består i den forbindelse i at vurdere relevansen for tilbuddet. Ledelsen oplyser, at der ikke ofres uddannelse på en medarbejder, der har svært ved at læse og skrive. Disse medarbejdere tilbydes i stedet kurser. Adspurgt, forklarer ledelsen, at dette er italesat, så alle medarbejdere er klar over det. Det oplyses, at det er svært at finde kurser til administrationen, hvor man får et relevant output. Ledelsen vurderer, at der til tider kan mangle kompetencer indenfor skriftligheden, men at tilbuddet fagmæssigt er i besiddelse af de fornødne kompetencer. Såfremt medarbejderne møder problemstillinger, som de ikke lige ved, hvordan de skal håndterer, så hentes gerne ekstern bistand. Ledelsen oplyser, at der foregår meget intern undervisning, som f.eks. hvordan dokumenterer man, som finder sted i oktober Derudover sker der faglig refleksion, når der kommer studerende i praktik, og det bidrager til, at man Side 45 af 58

46 Indikator 10.b: Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med borgerne, at medarbejderne har relevante kompetencer 5 (i meget høj grad opfyldt) holder den faglige kvalitet. En medarbejder tilkendegiver, at hvis de som medarbejdere har ansvarsområder, så skal de også klædes på til at kunne varetage opgaven, og det er opgaverne, der definerer kompetenceudviklingen. En medarbejder oplever at blive hørt i sine ønsker om kompetenceudvikling, og forklarer, at leder sender ud til husene, når der dukker noget relevant op. Derudover oplyser medarbejderne, at de deler viden på et fællesmøde, da holdningen er, at viden skal bruges og deles blandt medarbejderne. En borger fortæller, at de interne vikarer er søde og vil gerne hjælpe borgerne. Borgeren fortæller, at der kommer rotationspersonale, som vedkommende kan være lidt nervøs for, om de nu også er klædt godt nok på til at arbejde med borgerne. Borgeren fortæller, at det er vigtigt, at rotationspersonalet lærer borgerne at kende, så støtten kan gives på betryggende vis. Adspurgt, tilkendegiver borgeren, at vedkommende endnu ikke har talt med kontaktpersonen, men det vil gøre det, når det bliver aktuelt. Leder oplyser, at rotationspersonalet er uddannet pædagogisk personale, der ansættes i midlertidige stillinger, mens det faste personale er på diplomuddannelse. Socialtilsynet observerer, hvordan borgere og medarbejdere interagerer i dagtilbuddet, under frokosten og da borgerne følges til og fra interviewet med Socialtilsynet. Der anvendes en respektfuld og omsorgsfuld kommunikation og adfærd mellem begge parter. Medarbejderne demonstrerer individuelt kendskab til borgerne, som bl.a. ses afspejlet i måden borgerne guides og støttes på. Eksempelvis fortæller en medarbejder, at det er vigtigt at støtte en konkret borger på en bestemt måde, da borgeren har faldtendens. Under frokosten observerer Socialtilsynet, hvordan medarbejderne guider borgerne verbalt til at finde hinanden eller til at finde frem til eksempelvis salt/peber på bordet. Dette foregår på en respektfuld måde. Side 46 af 58

47 Tema Gns. bedømmelse Under interviewet demonstrerer medarbejderne stort kendskab til borgernes behov, ligesom der opstår refleksion over faglige tilgange i drøftelsen med tilsynskonsulenterne. * Vurdering af tema Udviklingspunkter *Økonomi 5 Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets økonomi er målrettet tilbuddets faglige metoder og aktiviteter og målgruppe. Budgettet tilgodeser borgernes behov for medarbejderdækning i et bo- og dagtilbud. Tilbuddet vurderer borgernes individuelle behov, og eventuelle særtakster fastsættes med udgangspunkt i borgernes særlige behov. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har afsat rimelige midler i budgettet til kompetenceudvikling og supervision til medarbejderne og ledelsen. Socialtilsynet vurderer, at der er balance mellem indtægter og udgifter i tilbuddet, og at tilbuddet er bæredygtigt. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Økonomi Kriterium 11: Tilbuddet er økonomisk bæredygtigt Socialtilsynet bedømmer udfra det fremsendte materiale og af de foreliggende oplysninger for regnskabet 2013 og budgettet for 2014, at tilbuddet er økonomisk bæredygtigt. Side 47 af 58

48 Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Økonomi Indikator 11.a: Tilbuddets revisor har ikke anført forbehold eller væsentlige supplerende oplysninger i erklæringen til tilbuddets regnskab og årsrapport Indikator 11.b: Der er et rimeligt forhold mellem tilbuddets forventede omsætning på den ene side og planlagte investeringer og dækningsgrad på den anden side, jf. tilbuddets budget Indikator 11.c: Tilbuddets soliditetsgrad (nøgletal) er rimelig set i forhold til tilbuddets alder og specialiseringsgrad 5 (i meget høj grad opfyldt) 5 (i meget høj grad opfyldt) 5 (i meget høj grad opfyldt) I forhold til årsregnskabet 2013 har revisionen ikke givet anledning til forbehold. Ud af regnskabet kan der ikke læses noget om forbrug af midler til kompetenceudvikling, men det fremgår af budgettet, at der er afsat kr Ledelsen oplyser, at tilbuddet er med i en gruppe af tilbud, der har tilrettelagt et modulbaseret uddannelsesforløb og en del af puljen vil gå til dette, således at medarbejderne bliver opkvalificeret. Den selvejende Institution Bredegård har aflagt revideret årsregnskab. Regnskabet vedrørende en selvejende institution med driftsoverenskomst er aflagt i overensstemmelse med Budget og Regnskabssystemet for Regioner. Regnskabet fremviser et resultat med en stor soliditetsgrad. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Økonomi Kriterium 12: Tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold til prisen og tilbuddets målgruppe Socialtilsynet bedømmer at tilbuddets økonomi understøtter borgernes behov for kvalitet i tilbuddet. Tilbuddet har afsat midler til fremtidig kompetenceudvikling og desuden deltager tilbuddet i regionens samlede kompetenceudviklingstiltag. Derudover arbejder tilbuddet med særtakster, som giver individuel støtte til de borgere, der har brug for ekstra ressourcer, der ikke er indeholdt i taksten. Side 48 af 58

49 Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Økonomi Indikator 12.a: Tilbuddets budget afspejler tilbuddets målgruppe, metoder samt tilbuddets planer for faglig udvikling og større ændringer 5 (i meget høj grad opfyldt) Ud af regnskabet kan der ikke ses noget om forbrug af midler til kompetenceudvikling, men det fremgår af budgettet med kr Leder fortæller, at posten til kompetenceudvikling dækker det samlede beløb til kompetenceudvikling. Derudover deltager tilbuddet i regionens løbende kompetenceudviklingstiltag. Fire borgere har særtakster, hvilket har noget at gøre med, at disse borgeres støttebehov er højere end taksten rummer. Man forsøger at komme af med dette gennem etableringen af tre forskellige takster, oplyser leder. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Økonomi Kriterium 13: Tilbuddets økonomi er gennemskuelig for socialtilsynet og for de visiterende kommuner Tilbuddets økonomi bedømmes til at være gennemskuelig for Socialtilsynet udfra de budgetter samt økonomi, som tilbuddet har fremsendt. Økonomien til de visiterende kommuner kan være individuel, grundet borgernes individuelle udfordringer, så budget og takst er vejledende. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Økonomi Indikator 13.a: Tilbuddets økonomiske nøgletal, som fremgår af tilbuddets årsrapport, er i overensstemmelse med regnskabet 5 (i meget høj grad opfyldt) De økonomiske nøgletal er først obligatoriske fra og med året Nøgletallene skal fremgå af årsregnskab 2014, og indgå i budget for Tilbuddets økonomiske nøgletal, som fremgår af Tilbudsportalen, er ifølge tilbuddets leder i overensstemmelse med regnskabet. Socialtilsynet har modtaget budget og rengskab fra 2013, og der er sammenfald med de økonomiske nøgletal, som vises i Tilbudsportalen og det fremsendte materiale. Side 49 af 58

50 Tema Gns. bedømmelse * Vurdering af tema Udviklingspunkter *Fysiske rammer 4 Det er Socialtilsynets vurdering, at de fysiske rammer på Bredegaard er velegnet til målgruppens behov. Borgernes synshandicap betyder, at der ydes en særlig indsats for at sikre deres kendskab til de fysiske rammer, således at de føler sig trygge. Derudover vurderer Socialtilsynet, at de fysiske rammer for nuværende matcher målgruppens behov, men at der i takt med målgruppens aldring kan være forhold som f.eks. plads til hjælpemidler, loftlifte mv., som ikke kan imødekommes. De fysiske forhold i dagtilbuddet vurderes at være gode, idet der er taget højde for borgernes behov stimuli. Derudover vurderes wellnessrummet at være gavnligt for borgerne, som bruger det til bl.a. motion, boblebad og sansestimulation. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Fysiske rammer Kriterium 14: Tilbuddets fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel Det er Socialtilsynets bedømmelse, at de fysiske rammer i høj grad understøtter borgernes udvikling og trivsel. Til grund for bedømmelse ligger, at borgerne trives i de fysiske rammer - såvel fællesarealer som borgernes individuelle boliger. Ligeledes er der i de fysiske rammer taget hensyn til borgernes behov, og det sikres, at nye borgere får kendskab til de fysiske rammer. Borgerne har sat deres individuelle præg på deres bolig. Side 50 af 58

51 Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Fysiske rammer Indikator 14.a: Borgerne trives med de fysiske rammer 5 (i meget høj grad opfyldt) Det er ledelsens oplevelse, at borgerne generelt trives i de fysiske rammer. Boligernes størrelse er tilfredsstillende for borgerne. Ifølge ledelsen har enkelte borger udtalt, at det er til at overskue. Medarbejderne fortæller, at borgerne generelt trives i de fysiske rammer, da de kender rammerne. Der gøres meget for at gøre nye borgere bekendte med de fysiske rammer såvel indendørs som udendørs. Leder viser Socialtilsynet rundt, der bl.a. observerer og deltager i frokosten, som indtages i spisesalen. Borgerne opsøger hinanden, taler sammen og er glade. Ligeledes observeres borgerne i husene under rundvisningen, hvor de taler respektfuldt sammen og udtrykker glæde ved de fysiske rammer. Endelig har Socialtilsynet observeret, hvordan borgerne udviser glæde og tilfredshed i dagscentret/beskæftigelsen, hvor de deltager i forskellige aktiviteter. Borgerne fortæller, at de fysiske rammer er rigtige gode. De oplever alle, at det er nemt at finde rundt, og der er ikke problemer med trapper eller andet, man kan falde over. En borger fortæller dog, at der er trapper ned til køkkenterrassen, som man skal passe lidt på. Det er den pårørendes oplevelse, at borgeren trives i de fysiske rammer. Den pårørende giver udtryk for, at når borgerne kun kender til disse rammer, så er de også tilfredse med det. Den pårørende oplever, at husene er godt indrettet, og det er positivt, at de er få borgere, som bor sammen, og at Bredegaard har sørget for at borgerne kan sammen. Ifølge den pårørende deler borgerne fællesrum og de daglige opgaver, der er forbundet med fællesrummene. Endelig fortæller den pårørende, at der er en dejlig have med sansesti, og der generelt hele tiden sker udviklingstiltag. Side 51 af 58

52 Indikator 14.b: De fysiske rammer og faciliteter imødekommer borgernes særlige behov 3 (i middel grad opfyldt) Ifølge såvel medarbejdere som ledelse skal de fysiske rammer være bedre for at matche borgernes behov optimalt. Medarbejderne peger bl.a. på, at borgernes badeværelser er for små, idet der ikke er plads til hjælpemidler og manglende loftlifte; begge dele er elementer, som målgruppen får mere og mere behov for. Medarbejderne uddyber, at der ikke er plads til at lifte en borger fra kørestol til toilet, fordi der skal være en medarbejder på hver side. Socialtilsynets observationer bekræfter disse beskrivelser. Det oplyses tillige af medarbejderne, at det ikke er størrelsen på boligerne, der tiltrækker de unge borgere, men nærmere de øvrige faciliteter på Bredegaard. Der kan tilbydes IT-café og andre teknologiske muligheder, ligesom der er Wellnessrum, dagtilbud, stor have med sansehave og bålhytte. Ligeledes er syns- og ergoterapien en relevant samarbejdspartner, der matcher målgruppens behov. Ifølge medarbejderne ligger der planer for ombygninger af Bredegaard. Borgerne giver udtryk for, at boligerne er gode, og at der er taget højde for deres synshandicap på relevant og individuel vis. Ingen af borgerne giver udtryk for at mangle plads. Indikator 14.c: De fysiske rammer afspejler, at tilbuddet er borgernes hjem 4 (i høj grad opfyldt) Socialtilsynet observerer, at der generelt ikke anvendes blindskrift på fællesarealerne, hvilket bekræftes af leder, som forklarer, at det kun er ganske få af borgerne, der kan læse blindskrift. Socialtilsynet får fremvist to boliger (i hus A), som begge fremstår individuelt indrettet ud fra borgernes ønsker og behov. En borger forklarer, hvordan vedkommende bruger mærkesystemer på f.eks. CD'er for at kunne finde frem til de rigtige. Derudover tilkendegiver borgeren, at boligen er indrettet af borgeren selv i samarbejde med en medarbejder. En anden borger fortæller, at vedkommende selv har indrettet sin bolig, og er glad for denne. En borger fortæller at have fremsat et ønske om et salt og pebersæt, hvor man lettere kunne kende forskel på salt og peber, hvilket blev efterkommet. Side 52 af 58

53 Socialtilsynet observerer under rundvisningen, at fællesstuen i hus A fremstår rodet med både sofa, stole, skrivebord og motionscykler samt papkasser på meget lidt plads. Side 53 af 58

54 Side 54 af 58