Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
|
|
- Magdalene Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere, matematik og læsevejledere samt AKT- og inklusionsvejledere. Vi samarbejder med PPR (Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning), skolens Sundhedsplejersker og UU- vejleredere. Ressourcecenterets målsætning Målsætningen for ressourcecenterets arbejde er at medvirke til at inkludere alle elever, der indskrives på Sankt Annæ Skole. Ressourcecenteret bidrager til, at de elever der henvises med særlige behov af både midlertidig og vedvarende karakter, får udviklet deres faglige og personlige kompetencer og dermed styrket deres selvværd, selvtillid og tro på egne evner. Det er et overordnet mål at levere en forebyggende og tidlig koordineret indsats, hvorfor ressourcecenterets tyngde ligger i indskolingen. Grundantagelsen er, at det er vigtigt at handle og satse tidligt for at undgå, at eleverne oplever knæk i selvværdsfølelsen og uhensigtsmæssige arbejdsvaner bliver for indarbejdede. I Ressourcecenteret har vi fokus på elevernes ressourcer og potentialer og der arbejdes ud fra et anerkendende børnesyn. Ressourcecenteret er således omdrejningspunkt for skolens arbejde med inklusion fagligt og socialt. Dette sker ud fra hhv. forebyggende, foregribende og indgribende indsatser og tiltag i både klasser, med grupper af elever og gennem særlig tilrettelagte forløb for enkelte elever. Det har stor betydning for arbejdet med inklusion, at vi arbejder mere forebyggende end indgribende. I Ressourcecenteret arbejdes der således med aktiviteter, der skal fremme
2 trivsel og læring og dermed forebygge, at vanskeligheder opstår. Konstateres der imidlertid begyndende vanskeligheder, søger vi at foregribe, at det forværres og gør derfor en særlig indsats for at forhindre, at dette sker. De indgribende indsatser er opgaver, der går i stedet for eller ydes som supplement til den almindelige undervisning f.eks. specialundervisning. Specialundervisningen forsøges tilrettelagt således, at arbejdet med inklusion imødekommes bedst muligt. Specialundervisningslæreren kan deltage i klassen og yde støtte i et samarbejde med læreren. Nogle elever vil modtage special- og støtteundervisning efter et fast tilrettelagt skema, mens andre elever med behov tilbydes mere fleksible tilbud af kortere eller længere varighed. I Ressourcecenteret drøftes og planlægges de forskellige tilbud, og der ses på hvilke muligheder og løsninger, der kan gavne den enkelte elev. Ressourcecenterets opbygning Arbejdet i Ressourcecenteret styres og koordineres af Visitationsudvalget. Visitationsudvalget har deres egen møderække, hvor de forskellige indsatser løbende drøftes og opgaverne fordeles. Hver 2. måned afholdes der udvidede møder for alle medarbejdere i Ressourcecenteret, hvor den kommende periode planlægges, ressourcer fordeles og forløb evalueres. Ressourceteam Matematikvejleder Læsevejleder Inklusionsvejleder AKT-vejleder Kollegavejleder Visitationsudvalg Specialundervisningskoordinatorer Afdelings og ressourcecenterleder PPR Skolepsykolog, og Talehørerlærer Sundhedsplejerske Ledelse UU-vejleder Visitationsudvalg Klasselærere Specialundervisning- Faglige indsatser Læse og matematikvejledning AKT og Inklusionsindsatser i-undervisning
3 Visitationsprocedure indstilling af elever til Ressourcecenteret En elev kan indstilles til specialundervisning, hvis elevens udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelser inden for rammerne af den almindelige undervisning. (Bekendtgørelse om folkeskolens spc.uv., 1,1) Indstillingen af en elev til Ressourcecenteret sker altid i henhold til nedenstående procedure, hvad enten der er tale om elever der har faglige vanskeligheder, elever der har trivselsmæssige problemer, elever der skønnes at have behov for støtte grundet dansk som andetsprog eller elever, der skønnes at have behov for individuel støtte. Læreren/teamet eller pædagogen, der indstiller eleven, udfylder et visitationsskema. Når visitationsskemaet er afleveret, behandles sagen af Visitationsudvalget. Såfremt det skønnes at PPR skal inddrages, enten for at få lavet en udredning eller PPR ønskes inddraget i en konsulterende rolle Åben Rådgivning - udfyldes en samtykkeerklæring. Når denne er underskrevet af forældrene registreres den hos Afdelingslederen og fremsendes herefter til PPR. Teamet i Ressourcecenteret beslutter, hvilken indsats der skal iværksættes og hvem fra Ressourcecenteret der skal være tovholder i forhold til den pågældende elev og den lærer/pædagog/team, der har indstillet eleven. Tovholderen og den indstillende lærer/pædagog/team udarbejder herefter en handleplan for, hvorledes der skal arbejdes med eleven i et på forhånd aftalt tidsrum. Handleplanen skal både omfatte den indsats Ressourcecenteret skal yde i forhold til eleven, men det skal også fremgå hvorledes denne indsats bliver understøttet i den daglige undervisning/sfo og hvordan elevens hjem kan/bør understøtte indsatsen. I den udstrækning der afholdes møde med forældrene om den indsats der etableres, deltager tovholderen i mødet/møderne.
4 Forebyggende undervisning: Tidlig læse og matematikstart: Dansk: I første klasse møder eleverne op med et påbegyndt bogstavkendskab. Elevernes forudsætninger for læseindlæringen er meget individuelle, og derfor er undervisningsdifferentiering altid en integreret del af undervisningen. Der arbejdes på forskellige læse- og staveudviklingstrin både individuelt og i grupper. Eleverne bliver jævnligt evalueret med IL-basis (en gruppetest der måler elevernes læseudvikling), som vurderes af resursecenterets lærere i samarbejde med dansklærerene. Arbejdet med IL-basis påbegyndes i 0.kl. og afsluttes i løbet af 1. kl. IL-Basis testen i 0.kl. varetages af børnehaveklasselederne i et samarbejde med Ressourcecenteret. I 2. klasse testes eleverne med en DVO test (Dansk Center for Ordblindhed test). Gennem systematisk brug af hhv. Ilbasis og DVO kan der iværksættes en forebyggende indsats, hvis behovet opstår. Matematik: Der tilbydes tidlig matematikstart til elever i indskolingen. Over et tidsrum på 2 x 12 uger undervises de elever, der skønnes at have behov for en ekstra indsats i matematik individuelt og/eller i grupper af 45 minutters varighed 1-2 gange ugentligt. Det tilstræbes, at den tidlige indsats placeres uden for den enkelte elevs skema. Udvælgelsen af elever, der tilbydes tidlig matematikstart sker med udgangspunkt i den daglige undervisning og på baggrund af testen MAT 1-9¹. Udvælgelsen sker i et samarbejde mellem elevernes matematiklærere og matematikvejlederen. Der fokuseres på kognitive, sociologiske, psykologiske og didaktiske problemstillinger hos den enkelte elev. Der kræves forældreaccept for, at eleven må deltage i den tidlige indsats i matematik. Materialer: Matematik for mig (Michael Wahl Andersen)
5 Særlig tilrettelagt undervisning i dansk og matematik Dansk: Særligt tilrettelagt undervisning i dansk kan forekomme på alle klassetrin, hvor der skønnes at være behov for en ekstra faglig indsats. Specialundervisning i dansk tilrettelægges bl.a. som kurser i fonologisk opmærksomhed (bogstavslydene), stave- og læsekurser, grammatikkurser, træning i at strukturere en skolehverdag. Kurserne finder sted uden for klassen planlagt dels som eneundervisning og dels som holdundervisning og planlægges ud fra den enkelte elevs kompetencer i samarbejde med dansklæreren. Støtte i en klasse er ofte flere ting. Støttelæreren støtter i samarbejde med dansklæreren alle elever i klassen dog med særligt fokus på den eller de elever, som har fået tildelt støtten. Matematik Specialundervisning i matematik kan tilbydes elever på alle klassetrin. Eleverne undervises i mindre grupper, og det tilstræbes at undervisningen placeres uden for den enkelte elevs skema. Udvælgelsen af elever der tilbydes specialundervisning i matematik sker på samme vis som den tidlige indsats. Der tages udgangspunkt i den daglige undervisning samt MAT test. Udvælgelsen sker i et samarbejde mellem elevernes matematiklærere og matematikvejlederen. Der fokuseres på kognitive, sociologiske, psykologiske og didaktiske problemstillinger hos den enkelte elev. MAT testen giver mulighed for: At teste eleven i forhold til Fælles Mål At få overblik over den enkelte elevs svage og stærke sider At analysere den enkelte elevs standpunkt og metoder At tilrettelægge en undervisning i forhold til elevens standpunkt Dansk som andet sprog På Sankt Annæ skole tilbyder vi to-sprogsundervisning til børn med andet modersmål end dansk. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte tosprogede elev. Vi ønsker at
6 fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens sproglige og kulturelle baggrund. Samtidig ønsker vi at styrke elevens følelse af selvværd. Undervisningen skal knyttes tæt til skolens øvrige fag. Vi opfordrer eleverne og deres forældre til at bevare det talte modersmål hjemme, da dette modersmål kan danne bro til det danske sprog, og være med til at fremme elevens oplevelse af sprog som kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet. To-sprogsundervisningen tilrettelægges i små hold udenfor klassen. Faglige vejledere - matematik og læsning Matematikvejleder Målet for vejledningsopgaven er at yde matematiklærere den optimale vejledning, rådgivning og sparring i forhold til arbejdet med matematikundervisningen og evalueringen heraf samt at rådgive og vejlede matematiklærere vedrørende de særlige problemstillinger, der er i forhold til faglig læsning i matematik. Målet for vejledningsopgaven er endvidere at understøtte lærerne i udvikling af skolens matematikundervisning i henhold til fælles kommunale målsætninger samt at deltage i skolens egne udviklingsprojekter. Vejledningsopgaven sker i løbende dialog med skolens ledelse. Forud for skoleårets start udarbejder vejlederen en årsplan og en beskrivelse af opgavens indhold, herunder tilbud, der gives til skolens lærere og lærerteam, samt forslag til hensigtsmæssige samarbejdsformer. Planen og beskrivelsen drøftes med skolens ledelse inden de gøres tilgængelige. AKT Adfærd, kontakt og trivsel Skolens trivselspolitik er grundlaget for arbejdet med elevernes trivsel, og alle lærere, team og pædagoger er forpligtiget på denne politik. Når det fortløbende arbejde med trivselspolitikken ikke slår til, kan AKT- teamet inddrages i forhold til enkeltelever, grupper af elever eller hele klasser. AKT -teamet har deres egen møderække, hvor de forskellige indsatser løbende drøftes og evalueres.
7 AKT- lærernes arbejdsområde omfatter: Forebyggende indsats i indskolingen Elever der ikke trives Klasser eller grupper af elever, der ikke fungerer socialt Supervision, vejledning og støtte til kollegaer Det forebyggende arbejde i indskolingen sker i form af trivselsforløb i klasser - øvelser ift. relationsarbejde, konflikthåndtering, klasseledelse og kommunikation. Derudover varetager AKT- teamet også foregribende og indgribende indsatser både i forhold til klasser, grupper af børn og enkelte elever. Det kan være særligt tilrettelagte forløb i forhold til social træning, adfærd, konfliktmægling, og der indgår et tilbud om trivselssamtaler med eleverne. Derudover har lærerne mulighed for at få vejledning og supervision bl.a. på baggrund af observationer i klasserne. Individuel pædagogisk bistand og støtte Elever med særlige behov (børn med diagnoser eller andre individuelle udfordringer ud over rent faglige udfordringer) udredt i PPR kan på baggrund af PPR anbefaling modtage individuel pædagogisk bistand og støtte. Individuel pædagogisk bistand og støtte gives i et begrænset antal timer ugentlig, som supplement til øvrige tiltag i form af supplerende undervisning og anden faglig støtte. Målsætningen med at tildele individuel pædagogisk bistand er at fastholde eleven i normalundervisningen. Samtidig er det en målsætning at den individuelle pædagogiske bistand og støtte over tid aftrappes for til sidst at ophøre. Den konkrete støtte sker med udgangspunkt i en individuel handleplan udarbejdet i samarbejde mellem støttelærere og klasselærere. Skolens ledelse forestår i samarbejde med resursecenteret tildelingen og fordelingen af støttetimer. Derudover sikrer skolens ledelse koordinering, sparring og afholdelse af netværksmøder med PPR, SFO og sundhedsplejerske med henblik på opfølgning af indsatsen i forhold til elever, der har modtaget støtte.
8 PPR s rolle på Sankt Annæ skole Ressourcecenteret samarbejder med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Københavns Kommune - herunder skolepsykolog (Winnie Hansen) samt Talehørelærer (Susanne Eva Bergman). Skolen og forældre kan i samarbejde indstille til PPR ved at udfylde et indstillingsskema, der kan fås på skolens kontor. Der vil typisk blive inviteret til et indledende møde med deltagelse af forældre, skole og PPR. PPR er rådgivende og vejledende og i samarbejde med forældre og skole tager vi stilling til, hvilken indsats der er behov for. Det kan være: Observationer i klassen Arbejdsmøder med lærere og pædagoger Netværksmøder med forældre (evt. barnet), lærere, pædagoger og skole/sfo-ledelse Psykologisk, talepædagogisk undersøgelse Talepædagogisk undervisning af enkelte børn PPR kan også deltage i en konsultation om et konkret barn, før der reelt er skrevet indstilling på et barn. Her deltager forældre og repræsentanter fra skolen (f.eks. skoleledelse, lærere, pædagoger). En generel drøftelse af situationen for det konkrete barn og af hvilke typer af tiltag der kunne være relevante.
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereBeskrivelse af ressourcecenteret for skoleåret 2015/16
Beskrivelse af ressourcecenteret for skoleåret 2015/16 Med udgangspunkt i Skjoldhøjskolens vision den gode skole skaber vi sammen samt med baggrund i tanken om, at børnene er et fælles ansvar og skal have
Læs mereNej har ikke behov for støtte. Socio-emotionelle vanskeligheder AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Hørehandicap og døvhed Synshandicap Bevægehandicap
INTROTEKST 1:Spørgsmålene vedrører den støtte, som elever med særlige behov modtager som ekstra støtte i forbindelse med undervisningen. Det kan både være elever, der er tilbageførte fra et specialundervisningstilbud,
Læs mereTosprogede elever, der alene modtager støtte af den årsag, eller som er i modtageklasse, er ikke den målgruppe, vi ønsker oplysninger om.
INTROTEKST 2: Spørgsmålene vedrører elever med særlige behov, som modtager ekstra støtte i forbindelse med undervisningen. Det kan både være elever, der er tilbageførte fra et specialundervisningstilbud,
Læs mereRønde skoles special-klasser
Rønde skoles special-klasser Special-klasserne på Rønde skole er et skoletilbud for børn og unge med generelle indlærings vanskeligheder, hvis udvikling kræver særlig hensynstagen, der ikke kan tilgodeses
Læs mereNærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereVisitation til specialundervisning 2010/2011
Ishøj Kommune PPR Center Ishøj - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning for Ishøj og Vallensbæk Visitation til specialundervisning 2010/2011 30. august 2010 Notatet er en justering af det tilsvarende notat
Læs mereKompetencecenter Vibeskolen
Kompetencecenter Vibeskolen Kompetenceråd KAR, ANF, DHOE, HET, HELAU, BHJ Kompetencecenter Faglig spec.uv, AKT-opgaver, Tests og LUS, Vejledning/ sparring Medarbejdere Afd. Aunslev Medarbejdere Afd. Ullerslev
Læs mereNærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015
Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede
Læs mereRammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereBilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser
Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser marts 2015 Denne masterplan har til formål at fastlægge de indsatser, der skal gennemføres for at overholde de økonomiske
Læs mereRessource. Augustenborg skole 2017/18
Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser
Læs mereUndersøgelse af inklusion i grundskolen
Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skolelærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 31 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne
Læs mereSkolens ledelse Didaktisk leder
Skolens ledelse Didaktisk leder Ledelse af sup. undervisning og vejledning Ledelse af skolens udvikling Ledelse af ressourcemøder Faglig indsatser ift. dansk, matematik, naturfag, dansk som andet sprog
Læs merePRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på klassetrin på Gjern skole 2010
PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på 0.-6. klassetrin på Gjern skole 2010 Oversigt Generelt omkring prøvetagning på de enkelte klassetrin Evalueringen af læseresultaterne Samarbejdet om enkelte børns eller
Læs mereByplanvejens Skoles PLC skal medvirke til at øge kvaliteten af elevernes skolegang fagligt og socialt
Byplanvejens Skoles PLC skal medvirke til at øge kvaliteten af elevernes skolegang fagligt og socialt PLC Forskellighed er det normale Vision for PLC Byplanvejens Skole 2020 RES TRIVSEL Bibliotek DSA Rette
Læs mereALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE
ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE Revideret 1.-10.- 2015 INKLUSION ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE. At SKOLEN skal inkludere elever med særlige behov sættes der ikke spørgsmål ved. Men hvordan Skolen inkluderer elever
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereRessourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011
Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Udgangspunkt Folkeskoleloven 3. Stk. 2 Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk
Læs mereInklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Læs mereInklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereKvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole
Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs merePURHUS KOMMUNE Social- og kulturforvaltningen
PURHUS KOMMUNE Social- og kulturforvaltningen Bakkevænget 16, 8990 Fårup Telefon 86 45 21 11, telefax 86 45 26 80 Eksp. 10-12, torsdag tillige 15-16.30 Tlf.eksp. Mandag-torsdag 8-15, fredag 8-12.30 Postgirokonto
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereBeskrivelse af AKT-tilbuddet
Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...
Læs mereInklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
Læs mereUdkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm
Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Borup Skole
Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereBeskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex Et BUF-flextilbud gives til børn, som er i målgruppen
Læs mereTabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse
Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk
Læs mereKompetencecenteret på Præstemoseskolen
KOMPETENCECENTER Kompetencecenteret på Præstemoseskolen Kompetencecenteret på Præstemosen er et overordnet organ, der består af skolens ressourcelærere dvs lærere, der har specialiseret sig inden for et
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereTÅRNBORG SKOLENYT. Skolelederen Kære alle. 4. februar 2015
4. februar 2015 Skolelederen Skolelederen Kære alle. I december skrev jeg, at sneen nok ville komme mellem jul og nytår, og der kom faktisk et lille drys de fleste steder, men nu er det for alvor blevet
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Læs mereEvaluering i Helsingør Privatskole
Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,
Læs mereForslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten
Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard
Læs mereMål og Midler Ungdomsskoler
Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle
Læs merePolitik for inklusion i Mariagerfjord kommune
Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens
Læs mereIndholdsfortegnelse. Målsætning for KPC s. 2. KPC`s opgaver og tilbud. s. 2. Organisationsstruktur. s. 3
Indholdsfortegnelse Målsætning for KPC s. 2 KPC`s opgaver og tilbud. s. 2 Organisationsstruktur. s. 3 KPC`s medarbejders opgaver og kompetencer s. 3 - KPC medarbejders generelle opgaver indenfor fagområde
Læs mereServicedeklaration. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Børn og unge. Århus Kommune
Servicedeklaration Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Børn og unge Århus Kommune HVEM HENVENDER PJECEN SIG TIL? HVAD ER PPR? HVOR FINDER JEG PPR? HVAD KAN PPR? HVORDAN INDSTILLES ET BARN TIL PPR? SÅDAN
Læs mereInklusion en fortsat proces
Inklusion en fortsat proces Af Birthe Rasmussen skoleleder på Slotsskolen Slotsskolen er en nybygget kommunal Folkeskole i Horsens, som i 2009 afløste den tidligere Vestbyskole. Skolen er beliggende i
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mereInklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud
Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet
Læs mereKompetencecenter. Viden der virker
Kompetencecenter Viden der virker Kompetencecenter I Kompetencecenteret arbejdes der med støtte til faglig udvikling. Klassens lærer og kompetencecenterlæreren vurderer i fællesskab, hvilken form for støtte/undervisning
Læs mereProjektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning
Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereBrobygning. Handleplan
Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning
Læs mereSprogindsats for Småbørnsområdet
Sprogindsats for Småbørnsområdet Indledning Det er fundamentalt for et barns personlige og sociale udvikling, at barnet er i stand til at bruge sproget til at kommunikere med og dermed give udtryk for
Læs mere1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Sporet
1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 3.1 3.2 4.1 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 6. 6.1 6.2 6.3 7. 7.1 Præsentation af
Læs mereVejledning til individuelle undervisningsplaner
Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereDet tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Læs mereKommunalt grundlag for lokale specialgrupper
Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet
Læs mereMobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.
Læs mereComputerstøttet undervisning på 3. årgang.
Marts 2006 PROJEKTBESKRIVELSE Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Projektets mål. Målet er at udvikle praksisformer, som inddrager it til støtte for ALLE elevers læse- og skriveudvikling. Målet
Læs mereFredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter
Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen
Læs mereKollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.
Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have
Læs mereUddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder
! Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder Dokumentnr.: 727-2015-137306 side 1 Uddannelsesplan 1. niveau Saksild Skole og børnehus - Odder Kultur og særkende: Sidst redigeret
Læs mereInkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.
Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk
Læs mereUdvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereIndstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SMÅBARN Januar 2015
Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SMÅBARN Januar 2015 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Rådhusparken 2 2600 Glostrup Tlf. 43 23 65 50 ppr@glostrup.dk Følgende spørgsmål bedes besvaret,
Læs mereSkovvangskolens. Specialcenter
Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de
Læs mereINKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA LÆRER 3. NEDSLAG
TEKST 1: De første spørgsmål handler om din ansættelse som lærer samt din klasse i Inklusionspanelet. Generelt skal du ved besvarelsen tænke på din undervisning i den klasse, som du er klasselærer for
Læs mereStatus på kvalitetsløft på Hvidovres skoler
Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereIshøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012
Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved
Læs mereRammer for samarbejdet om børn med særlige behov - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand
SKOLEOMRÅDET, december 2018 Rammer for samarbejdet om børn med særlige behov - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand Formålet med retningslinjen Rammer
Læs mereKvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent
Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent Kvalitet i inklusion Det kommunale inklusionsprojekt Krabbeshus
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem
Læs mereRullende indskoling i Nim Skole og Børnehus
Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af
Læs mereDet pædagogiske læringscenter. Status på den nye bekendtgørelse
Det pædagogiske læringscenter Status på den nye bekendtgørelse Reform og bekendtgørelse Bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre I medfør af 19, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBallerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
Ballerup Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. Udvikling Herning Der arbejdes med fireårige politikker og målspor, som nedbrydes i års- og delmål. Skolerne kan selv beslutte hvordan
Læs mereFlygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016
Flygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016 Helsingør Kommune har fået meddelt en kvote på 172 flygtninge for 2016. Kvoten for 2015 var 134. Det er fortsat et fokusområde at skabe løbende overblik
Læs mereKompetenceudvikling i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag
Kompetenceudvikling i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag Det overordnede formål med kompetenceudviklingen i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag er at skabe nær kompetenceudvikling for
Læs mere1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120
Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser
Læs mere1. Formål med udvikling af ordblindetesten
Notat Emne Til Kopi til Ny national ordblindetest PPR og Specialpædagogik Skoleledere Den 10. juni 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Formål med udvikling af ordblindetesten Formålet med Undervisningsministeriets
Læs mereDansk som andetsprog (DSA)
Side 1 af 6 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Dalumskolen Skoleår: 2007-2008 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser
Læs mereWORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA
NYBORG D. 20. JUNI 2017 PPR KONFERENCE WORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA Jonas Wittendorff, teamleder, Center for Udgående Kvalitetsarbejde, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet & Hanne
Læs mereNotat vedrørende folkeskolens varetagelse af elever med særlige behov, visitationsprocedure og beskrivelse af specialpædagogiske skoletilbud.
Børn & Kultur Notat vedrørende folkeskolens varetagelse af elever med særlige behov, visitationsprocedure og beskrivelse af specialpædagogiske skoletilbud. 1. Folkeskolens varetagelse af elever med særlige
Læs mereUndervisningstilbud til elever i store læsevanskeligheder Udkast
Placering Tingagerskolen har to mulige lokaler. Tilbudet placeres i første omgang på Tingagerskolen/ Ikke stedmæssigt forankret, opstart med beliggenhed på Tingagerskolen, men med mulighed for placering
Læs mereGrundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...
Læs mereImplementeringsplan til frikommuneforsøg
Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs merex Skole(r)/kommune, der tidligere har arbejdet med evidensbaserede trivselsindsatser
Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Styrket indsats for social udsatte og sårbare grupper fremme af mental sundhed og trivsel
Læs mere