At læse, forstå og fortolke Kierkegaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At læse, forstå og fortolke Kierkegaard"

Transkript

1 At læse, forstå og fortolke Kierkegaard - en problematisering af Nordentofts analyse af Kierkegaards psykologi Indledning og problemformulering "Saaledes gaaer det altid, saa barmhjertig, saa rig er Tilværelsen: jo mindre man har, jo mere seer man. Tag en Bog, den maadeligste, der er skreven, men læs den med den Lidenskab, at det er den eneste, Du vil læse: Du læser tilsidst Alt ud af den ɔ: saa meget, som der var i Dig selv, og mere læste Du Dig dog aldrig til, om Du saa læste de bedste Bøger" (SKS 6,338). Således skriver Kierkegaard i Skyldig? Ikke Skyldig? Psychologisk Experiment, - om læsning af Kierkegaard med denne lidenskabs muligheder og begrænsninger handler denne opgave. Få psykologer læser Kierkegaard, hvilket muligvis kan tilskrives, at Kierkegaard i Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed kalder sig en religiøs forfatter Den velvillige Læser maa jeg én Gang for alle paa det indstændigste bede bestandigt at have dette in mente, at hele Forfatter- Virksomhedenens Total-Tanke er denne: det at blive Christen, og understreger, at forfattervirksomheden handler om at blive kristen. Det er ærgerligt, hvis det afholder psykologer fra at læse Kierkegaard, for Kierkegaards psykologiske tænkning, er relevant i det moderne samfund. Her kan Kierkegaards forståelse af selvet trækkes frem, fordi han beskriver selvet som et forhold, der forholder sig til sig selv, og det må mennesket gøre, fordi selvet både er en indrømmelse, der er givet mennesket og en opgave, den enkelte selv er ansvarlig for at løse. Man vælger ikke selv sit liv, men man har så at sige selv ansvar for, hvordan man vælger at forholde sig til det. I dag overlades ansvaret af mange i vores moderne samfund til velfærdsstaten. 1

2 Som psykolog har jeg læst Kierkegaards værk i et psykologisk perspektiv, og gennem studier af dette perspektiv også læst Nordentofts analyse af Kierkegaards psykologi. Det kan i høj grad diskuteres, hvorvidt det er tilstrækkeligt, for det religiøse perspektiv er det grundlæggende i værket. Ifølge Nordentoft (1972:161) er Gudsforholdets uundgåelighed kerneideen hos Kierkegaard, hvilket selvsagt ikke kan negligeres, men Kierkegaard tilbyder ifølge Nordentoft (ibid: 441) en orienteringsramme, som læseren kan gøre til sin egen forståelsesramme, og sætte det meddelte ind i sin egen sammenhæng (ibid:442). Problemet med det psykologiske perspektiv er dog, at det ikke kan udskilles i værket, idet det er flettet ind i alt andet Kierkegaard skriver. Trods denne indvending er Kierkegaard læst, forstået og fortolket, i overensstemmelse med det indledende citat. Også Nordentoft har læst, forstået og fortolket Kierkegaard i overensstemmelse med citatet, han har dog adskillig mere forforståelse at trække på, for han er grundigt inde i hele værket, og hans bog Kierkegaards Psykologi er en guldgrube af citater. Bogen har jeg læst med stor interesse, som en indføring i forståelsen af Kierkegaard som psykolog. Nordentoft foretager en analyse af Kierkegaards psykologi og bruger Freuds personligheds og udviklingspsykologiske teori som analysemodel. Først systematiseres Kierkegaards værk med brug af Freuds udviklingspsykologi, og dernæst bruges Freuds personlighedspsykologi som analysemodel for Kierkegaards psykologi. Nordentoft bruger Freuds psykoanalytiske teori om personlighedens udvikling til at oversætte Kierkegaards begreber til psykoanalytiske ditto. Han foretager desuden den omvendte øvelse, hvor han forstår Kierkegaard med de psykoanalytiske begreber, og han begrunder både oversættelser og forståelser med, at der er paralleller mellem Kierkegaards og Freuds begreber. Han mener, at Kierkegaard kunne have skrevet en psykologi, der minder om Freuds (Ibid:115). Der er ingen tvivl om, at han er grundigt inde i Freuds teorier og også i Kierkegaards komplekse forfatterskab. At han har læst Kierkegaard med lidenskab er ubestridt. Han foretager en komparativ analyse af Kierkegaard og Freud med nogle nedslag, der bliver undersøgt nærmere, og han sammenligner begreberne og finder både forskelle og ligheder, men skriver dog, at lighederne ikke holder i detaljen (Ibid:501). Alligevel fastholder han lighederne, og det er betænkeligt for ikke at sige et problem. Det er her, lidenskaben ikke er tilstrækkelig, for han læser kun det ud af Kierkegaards psykologi, som han kan med den begrænsning, som de freudianske briller er, for de er jo på én og samme tid både øjenåbnende og begrænsende. Nordentofts projekt er interessant, men spørgsmålet er, om det er sandt i betydningen, om det giver mening og forståelse af Kierkegaard som psykolog? Ifølge Rønn (2006) må kritisk sammenligning af teori foretages på et metateoretisk niveau og dvs. på et videnskabsteoretisk grundlag for at 2

3 komme frem til teoriernes ontologiske og epistemologiske grundsyn snarere end til deres brug af begreber. Det er grundsyn, der kan sammenlignes, for til dem er der videnskabsteoretiske kategorier. Begreber dækker ikke altid over de samme fænomener, så der kan vise sig mere eller mindre tilfældige ligheder eller forskelle. Problemfelt og problemformulering Denne opgave har som problemfelt en kritisk stillingtagen til Nordentofts analyse af Kierkegaards psykologi med brug af Freuds psykoanalytiske psykologi som analysemodel, hvilket giver mulighed for en komparativ analyse af Freuds og Kierkegaards psykologi. Spørgsmålet er, hvilke metateoretiske forudsætninger der må være for at kunne foretage en sammenligning? Spørgsmålet er videre om Nordentofts parallelisering af Kierkegaards og Freuds psykologi giver mening? Problemet vil blive analyseret og diskuteret på baggrund af følgende metodeovervejelser: Metodeovervejelser Som ovenfor anført må kritisk analyse og refleksion foregå på et metaniveau, et videnskabsteoretisk niveau (Rønn 2006). En sådan videnskabsteoretisk tilgang til kritisk analyse er afsæt for opgavens analyse og diskussion af Nordentofts brug af psykoanalytisk teori til forståelse af Kierkegaards psykologi. En videnskabsteoretiske ramme vil blive introduceret, og herefter vil rammen være grundlag for en sammenligning af Freuds og Kierkegaards grundsyn. Til brug for diskussionen af disse grundsyn indsættes Kierkegaards grundsyn på mennesket i Freuds personlighedsmodel, populært kaldet ægget, med henblik på at diskutere forskelle og ligheder. Som et konkret eksempel på Nordentofts sammenligning af Freuds og Kierkegaards psykologi er valgt sammenligningen af Aandens Hysteri i Ligevægten og Freuds neuroselære (Nordentoft 2014:181). Når et enkelt nedslag er valgt, er det fordi Nordentoft har adskillige eksempler på parallelisering og på omvendte paralleller, som kan rummes i det valgte eksempel. Diskussion vil blive fulgt af en konklusion, der besvarer problemformuleringens spørgsmål. Det er Nordentofts beskrivelser af Freuds - og Kierkegaards psykologi samt Rønns videnskabsteori, der er primær litteratur, men både Kierkegaards Sygdommen til Døden, Ligevægten i Enten-Eller 2, og Freuds Det ubevidste og Psykoanalysen, vil blive inddraget. 3

4 Problemet vil blive behandlet ud fra følgende disponering. 1. Indledning og problemfelt 2. Metodeovervejelser 3. Analysemodel, en videnskabsteoretisk rammesætning for den videre analyse. 4. Analyse, metateoretisk sammenligning af Freuds og Kierkegaards grundsyn. 5. Diskussion af sammenligning og Aandens hysteri og neurosen som et konkret eksempel 6. Konklusion 7. Perspektivering Analyse Analysemodel - en videnskabsteoretisk rammesætning Ifølge Nygaard (2005) må en forsker meddele læseren sine egne grundsyn, så det eksplicit fremgår af forskningen, hvilken ontologi og epistemologi forskeren bekender sig til. Det er forudsætningen for at skabe åbenhed om forskningsmetode og resultater. Grundsyn ligger der nemlig som implicitte forudsætninger, for alle forskere, ja alle mennesker, har grundsyn, men ikke alle har gjort sig det klart. Det er altså god skik at beskæftige sig med grundsyn, når man vil producere ny viden (Ibid:9). Derfor vil analysen af Nordentofts psykologi gøre det samme, for Nordentoft formulerer ny viden om Kierkegaards forfatterskab og særligt om Kierkegaards psykologi, selvom han skriver, at han siger det velkendte på en lidt anden måde (Nordentoft 2014:15). Grundsyn kan kategoriseres i de filosofiske kategorier ontologi, læren om væren og epistemologi, læren om erkendelse, og de rejser hver især filosofiske spørgsmål til væren og til erkendelse. Til de ontologiske og epistemologiske spørgsmål kaldet metateori (Rønn 2006) gives forskellige svar alt efter, hvilke grundsyn, der knyttes an til. I skemaform (inspireret af Madsens systematologi, 1986 og Nygaards videnskabsteori 2005) vises eksempler på de filosofiske spørgsmål. METATEORI ONTOLOGI, læren om væren Ontologien svarer på spørgsmålet om, hvad det vil sige at være menneske og om det at være i verden, at eksistere. Hvad adskiller os som menneske fra EPISTEMOLOGI, læren om erkendelse Epistemologien svarer på spørgsmålet om, hvordan vi som mennesker får viden om den verden, vi lever i, om hvordan vi opnår erkendelse af verden. 4

5 andre væsner? 1. Spørgsmålet er om menneskesynet er biologisk socialt - eller humanistisk. 2. Hvad er forklaringsbegrebet på menneske 3. Hvad er fokus i begrebet 4. Spørgsmålet er, hvorvidt vi er et individ i et samfund eller blot et individ? 5. Spørgsmålet er om udvikling er indrestyret eller ydrestyret? 6. Det psyko-fysiske problem: Er der både sjæl og legeme, ånd og materie, som opfattes i en dualitet eller er sjæl- legeme eet og altså et monistisk syn. 7. Er der tale om determinisme eller har vi en fri vilje, frit valg 8. Er mennesket objekt eller subjekt? METODOLOGI, læren om metode METODE er en konkret metode til erkendelse 1. Det store spørgsmål er om virkeligheden er en realitet eller en konstruktion? 2. Eksisterer den uanset vi som menneske iagttager den? Hvis vi svarer ja, er der tale om realisme. Er der noget bag fænomenerne, ideer, så er der tale om idealisme. Og er den slet og ret en konstruktion i den enkelte, der oplever den? For så er der tale om konstruktivisme. 3. Epistemologien svarer desuden på spørgsmålet om, den erkendelse vi opnår er objektiv, sand, endegyldig og absolut? 4. Erkendelsessynet kan enten være rationelt, empirisk eller intuitivt. Det vil sige at vi opnår erkendelse gennem fornuft, erfaring eller intuition. På disse udvalgte spørgsmål har Freud og Kierkegaard forskellige svar. Svarene er i stikordsform indsat i skema, og de vil efterfølgende blive uddybet. ONTOLOGI EPISTEMOLOGI Freud Kierkegaard Freud Kierkegaard 1 Biologisk 1 Humanistisk Realisme Realisme 2 Ego som forklaringsbegreb på psyke 3 Fokus på det ubevidste 4 Kulturens byrde 2 Selvet som forklaringsbegreb på menneske 3 Fokus på bevidstheden 4 Vekselvirkning med omgivelserne Sandheden er objektiv, lægen har sandheden Tænkning, rationelt Nomotetisk videnskabsideal Sandheden er subjektiv Bevidsthed, tvivl, refleksion, Intuition, empiri Kritisk overfor psykologien som videnskab 5

6 5 Ydrestyret 6 Legeme, drift psyke kan diskuteres, monisme 7 Determinisme 8 Objekt 5 Indrestyret 6 Sjæl og legeme båret af ånd, monisme 7 Indeterminisme, frihed, valg 8 Subjektiviteten METODOLOGI, læren om metode METODE, Freud og Kierkegaard har forskellige metoder til erkendelse. Begge anser dog samtalen for en vej til erkendelse. Freuds samtaleform er den psykoanalytiske, mens Kierkegaards er inspireret af den sokratiske maieutik. Det vil være omfattende at uddybe alle stikord, så fokus er på ontologien, og her er det Freuds og Kierkegaards forskellige forklaringsbegreber på menneske, der vil blive redegjort for om end det af pladshensyn bliver noget summarisk. Sammenligning af Freuds og Kierkegaards grundsyn Freuds ontologi (opsummeret fra Freud 1944, 1917) Freud udviklede gennem årene sin psykologi, men bevarede forfatterskabet igennem, i overensstemmelse med sin lægebaggrund, et biologisk menneskesyn, idet han fastholdt, at menneskers udvikling er aldersrelateret. Faseteorien er en teori om udvikling, som er styret af en biologisk modning, og den bliver med alderen også til en psykologisk modning. Freuds forklaringsbegreb på psyken er ego, som er en integrerende instans i jeg et. Ego skal integrere id, natur, drift libido og superego, moral, forældre, kultur. Freud fastholder forfatterskabet igennem også seksualitetens betydning for udviklingen. Kulturen er en byrde, som forhindrer mennesket i at udleve seksualiteten. En hæmmet seksualitet hæmmer den psykologiske udvikling, som dermed bliver ydrestyret, og psykiske lidelser kan udvikles. Barndommen er determinerende for udviklingen, og uløste konflikter er determinerende for, hvordan voksenlivet bliver hæmmet. 6

7 Mennesket er dermed et objekt og styret af det ubevidste. Ego et er fornuft, følelse og forsvar, og en af forsvarsmekanismerne er fortrængning, som kan føre til neurosen (Freud 1917,1944). Kierkegaards ontologi (opsummeret fra SKS 3, 4, 11) Kierkegaard er ifølge Sløk (1995) humanist og Kierkegaards fortjeneste er i høj grad fokus på hin enkelte. Han er optaget af den enkeltes særpræg og afholder sig af samme grund fra en generel beskrivelse af mennesker, for - ethvert Menneske, der agter på sig selv, veed, hvad ingen Videnskab veed, da han veed, hvo han selv er (SKS 4,381). Alligevel udvikler Kierkegaard en psykologi om det særligt menneskelige, en antropologisk psykologi gældende for alle mennesker, der er bestemt som ånd. Mennesket er sjæl og legeme båret af ånd. Ånd er det særligt menneskelige og det, der skiller mennesket fra andre væsner, og ånd betyder, at mennesket kan forholde sig, til verden og til sig selv. Kierkegaards forklaringsbegreb på mennesket er selvet, og han skriver - det at have et Selv, at være et Selv, er den største, den uendelige Indrømmelse, der er gjort Mennesket, men tillige Evighedens Fordring på ham (11,137). Man kan sige selvet er en gave og en opgave. Opgaven er at blive det givne selv, sin personligheds bindede magt (SKS 3:158) med alle dets muligheder og nødvendigheder, og at løse denne opgave er den enkeltes eget ansvar, og et udtryk for inderterminisme. Man er sin egen ansvarshavende redaktør, men man kan ikke selv hitte på et selv. Kierkegaards nøglesætning til begribelse af selvet er Selvet er et Forhold, der forholder sig til sig selv; Selvet er ikke forholdet, men at Forholdet forholder sig (11,129). At kunne forholde sig er vigtigt fordi, mennesket er et splittet væsen, dannet af uendelighed og endelighed (SKS 11:145) dvs. af modpoler. Opgaven er at syntetisere modpoler, hvilket betyder at rumme dikotomierne. Men et misforhold i selvets forhold til syntesen er det samme som fortvivlelse, og det er åndens sygdom (SKS 11:140), men den er for så vidt et gode, for den er chancen for at blive gennemsigtig for sig selv, og den største ulykke er aldrig at have haft den (SKS 11:142). Det fordrer refleksion og vilje til at blive bevidst om sig selv. At kende sig selv er målet, hvilket betyder, at finde sin plads i samfundet og den ide for, hvilken man vil leve og dø. Selvets tilbliven er en indrestyret proces med fokus på bevidstheden, som er forudsætningen for at blive sig selv i sin evige gyldighed (SKS 3:203). Freuds epistemologi (opsummeret fra Madsen, 1986, Videnskabernes Historie-) Freud er realist, og han antager, at der er en virkelighed uafhængig af vores perception af den. Freud opstiller hypoteser og modeller af virkeligheden, men understreger, at modellen ikke er 7

8 virkeligheden. Et eksempel på sådan model er han personlighedsmodel, kaldet ægget. Erkendelse er en syntese af perception og tænkning, og videnskaben har til opgave at opnå viden på et naturfagligt grundlag. Videnskabsidealet er nomotetisk, og sådan forbliver det gennem Freuds værk. Derfor er psykoanalysen også en naturfaglig analysemodel, og sandheden om alle menneskers udvikling, selvom Freud i analysen er fortolkende i lighed med et hermeneutisk ideal. Det ubevidste gøres bevidst gennem denne analysemetode, men fokus i Freuds psykoanalytiske teori er det ubevidste. Kiekegaards epistemologi (opsummeret fra Nordentoft 2014, SKS 3) Kierkegaard tager afstand fra idealismen og bevæger sig mod realismen, men han understreger, at sandheden er i den enkelte, og at det ikke er ikke muligt at forstå en virkelighed udenfor én selv. Man må gøre sig sine egne erfaringer for at forstå virkeligheden, hvor fænomener viser sig, og der er ikke noget bag fænomenerne. Det enkelte menneske perciperer virkeligheden, men den fortolkes subjektivt, og sproget er redskabet til fortolkning. Ved iagttagelse af virkeligheden opstår tvivl, som giver anledning til refleksion og bevidstheden rettes mod modsigelser. Bevidstheden er forudsætningen for at kende sig selv og det kræver viljen til at forholde sig til sig selv. Kierkegaard har ikke meget tilovers for psykologien som videnskab, men mener, at det ikke er psykologiens, men dens dyrkere skyld, for de elsker at måle fx vinklen på mulighed (SKS 4:330). Diskussion af grundsyn Til brug for den videre diskussion er Freuds tredeling af personligheden grundlag for en sammenligning af Freuds og Kierkegaards psykologi illustreret gennem de to nedenstående figurer. Den øverste og nederste figur viser to forskellige logikker til grund for en parallelisering af Freuds og Kierkegaards tredeling af personligheden. Kierkegaard har selv en metafor for personligheden, der kan begrunde tredelingen. Han sammenligner personligheden med et hus i tre etager, men ironiserer over, at de færreste har indtaget Belle-Etagen (11,158) som en metafor for ånd. 8

9 9

10 Til venstre i den øverste figur vises Freuds model af personlighedens tredeling, og til højre er Kierkegaards tredeling af personligheden forsøgt paralleliseret med Freuds model. Både Freud og Kierkegaard anser mennesket for splittet, og begge har tanker om, hvordan splittelsen kan reduceres, og det har de to forskellige bud på. Kierkegaard forudsætter bevidsthed og ånden som det, der kan syntetisere modpolerne, sjæl og legeme, mens Freud installerer ego et i psyken, for at integrere id og superego. Af figuren fremgår det, at id og legeme sidestilles, ego og sjæl sidestilles mens superego og ånd sidestilles. Id er libido og seksualitet, mens legeme er kødet. Nordentoft tolker dog legeme som kønnet (Nordentoft 2014:168), men så vidt jeg kan se, er der ingen belæg for, at legeme er andet end kødet. Ego er den del af psyken, der integrerer id og superego med fornuft, følelser og forsvar, og her er det ubevidste traumer fra fortiden, der giver anledning til brug af forsvarsmekanismerne (Freud 1944). Ego ets opgave er at finde en balance mellem id og superego, og det har en kritisk instans, der vurderer om jeg-idealet nås. Sjælen er vilje, tanke, passion, - og dermed en parallel til ego, men sjælen er ikke en integrerende del af personligheden hos Kierkegaard, for hertil bruger Kierkegaard ånden og selvet. I øvrigt mener Nordentoft (Nordentoft 2014:156), at Kierkegaard i nogen taler skriver, at sjæl og selv er det samme. Men under alle omstændigheder kan ånd ikke sidestilles med noget i Freuds personlighedsmodel, for det er det helt særlige i Kierkegaards psykologi, og det forudsætter bevidsthed. En sidestilling som øverste figur giver ikke mening, for begreberne dækker over vidt forskellig tænkning. Kierkegaards fokus er på bevidstheden, som er forudsat selvet, mens Freuds fokus er på det ubevidste (1944), som består af rester af traumer fra barndommen. Disse traumer hæmmer individet og endda så omfattende, at de kan give psykiske lidelser. Freuds teori om personlighedens udvikling er retrospektiv, mens Kierkegaards tænkning er prospektiv. Kierkegaard er ikke optaget af barndommen på anden måde end, at livshistorien er en vi selv vælger, hvordan vi forholder os til (SKS 3:172). Det er fremtiden, det gælder, men i den er fortiden indlejret, fordi man må vælge den som en del af sin livshistorie. Freud er som læge optaget af sygehistorien, anamnese, af traumer i barndommen og af lægen som den helbredende. I nederste figur er Kierkegaards tænkning indsat med ånden og selvet som det, der bærer sjæl og legeme i et forsøg på at parallelisere til ego, som integrerende instans og med et kritisk jeg-ideal. Men ånd og selv hos Kierkegaard har ikke til opgave at integrere, for opgaven er syntetisering. Bevidstheden er forudsat her, mens ego ets forsvar er styret af det ubevidste. Superego og sjæl kan 10

11 heller ikke sidestilles. Den nederste figur giver om muligt endnu mindre mening til sammenligningen end den øverste. Hverken i den øverste eller den nederste figur giver det mening at parallelisere Freuds tredeling af personligheden med Kierkegaards beskrivelse af personligheden, og derfor bliver det meningsløst at drage paralleller mellem forklaringsbegreberne, fordi de forklarer noget vidt forskelligt. Hohlenberg (1968) er betænkelig ved enhver sammenligning af psykoanalysen og Kierkegaard, og han skriver, at Enhver sammenligning mellem de to viser bedre end noget andet, hvilket fald der er foregået i det halve århundrede, der skiller dem (ibid:89). Han mener, at Kierkegaard har lagt en sandhed frem, som Freud har jagtet til døde, og som hans tilhængere har trådt flad. Nordentoft forholder sig ikke til dette fald, for han sammenligner på begrebsniveau de to, og kommer frem til flere ligheder end forskelle. Men han foretager ikke en sammenligning på et metaniveau, som vist i analysen ovenfor, hvor flere ontologiske og epistemologiske forskelle kommer til syne. Det er forståeligt, at Nordentoft søger ligheder mellem Freud, der som læge udvikler teori om fysiske symptomer på psykiske sygdomme og Kierkegaards analogi til lægekunsten i Sygdommen til Døden. Men pointen hos Kierkegaard er, at sygdommen, fortvivlelsen varer til døden, og at den ikke kan helbredes, men lindres gennem tro - på det kristne budskab. Psykiske lidelser kan ifølge Freud helbredes, og bedst når patienten tror på lægens ord (Freud 1917:356). Begge anser mennesket for et splittet væsen, og Freuds personlighedsmodel viser splittelsen mellem menneskets natur, drift og kultur, moral og her er egoét en integrerende instans, der gennem fornuft, følelse og forsvar opnår en balance. For Kierkegaard er en syntese ikke en balance, for en syntese er stadig karakteriseret ved modpoler, der skal rummes. Et misforhold i syntesen, eller i forholdet der forholder sig til syntesen betyder fortvivlelse. Fortvivlelse er åndens sygdom, og den er manglende vilje til at blive et selv. Fortvivlelse er ikke en psykisk lidelse. Principielt hører splittelsen først op, når man kan af-døe (SKS 11:118), hvilket vil sige, at man forholder sig til at dø. De har fundamentalt forskellige grundsyn på menneske, på forklaringsbegrebet om menneske/personlighed/udvikling og fejludvikling, og de har fundamentalt forskellige foci på mennesket, dets udvikling og opgave. Når grundsynene ikke matcher, så er det tvivlsomt med Nordentofts argumenter for parallelisering. Der kan godt være ligheder på begrebsplanet, men de 11

12 dækker over forskellige fænomener. Lad os tage et konkret eksempel til brug for den videre diskussion. Tungsind og neurose Nordentoft argumenterer for en parallel mellem Kierkegaards tungsind og Freuds neuroselære. Han forudsætter dog (Nordentoft 2014:202), at det bygger på en ændring af Freuds angstteori i 1926, hvor angsten er årsag til fortrængningen. Tidligere antog Freud, at det var fortrængningen, der var årsag til angsten. Argumentet herefter er dels at begge omtaler en krisetilstand, hvis årsag er en tilbagetrængning, og dels at begge beskriver, at den tungsindige ikke kender grunden til sit tungsind. Men for at komme dertil må Nordentoft indskyde adskillige fortolkninger og omfortolkninger af Kierkegaards begreber, ligesom han forudsætter, at krisen er nøglebegrebet i Kierkegaards psykologi (Ibid:38). Krise er et begreb fra psykoanalysen, brugt i forhold til barndommens determinerende betydning, når barnet skal udskilles fra den oprindelige livssammenhæng. Kierkegaard har ingen tænkning om barndommens determination for voksenlivet, idet han skriver, at man selv vælger, hvordan man forholder sig til sin historie, og at man må tage den på sig som en nødvendighed og som ens eget ansvar (SKS 3:172-). Krise er et eksempel på, at Nordentoft sætter Kierkegaards psykologi på en psykoanalytisk formel, der mangler belæg i teksten. Det samme kan siges om det hævn- og flugtmotiv, som Nordentoft indskyder for at kunne sammenligne Freuds og Kierkegaards psykologi (Nordentoft 2014:201), men som Nordentoft ligeledes fortolker som værende en del af Kierkegaards psykologi. Der kunne nævnes flere af disse fortolkninger, men lad os se på Kierkegaards egen beskrivelse af åndens hysteri. Kierkegaard skriver om tungsind, at det ikke ligger i det legemlige, men at det er åndens hysteri (SKS 3: ), og at det kommer sig af en bevægelse, der trykkes tilbage. Bevægelsen er i bund og grund en bevægelse mod at blive sig selv gennemsigtig, og det kræver, at man vil det inderligt og har dybde til det, og han skriver, at det er synd ikke at ville. Man kan godt gøre noget for at glemme tungsind, men det bliver der, og hører først op, når man ved, at man ikke tilstrækkeligt vil blive sig selv. Pointen hos Kierkegaard er, at lidt tungsindig er man altid, for ingen kan blive fuldstændig gennemsigtig for sig selv. De der ikke kender Tungsind er de hvis Sjæl ingen Metamorphose ahner. Læger kan ikke helbrede det, for det kan kun ånden, som er det at forholdet kan forholde sig til sig selv. 12

13 Om neurosen skriver Freud, at den er en psykisk lidelse, der er grundlagt igennem barndommens uløste seksualkonflikter, og at disse uløste konflikter er fortrængte. De er ubevidste hæmmere for udfoldelse af ikke kun seksualdriften kaldet libido, men i det ganske liv, og de kan ovenikøbet komme til udtryk i fysiske lidelser som fx lammelser. Det er, hvad Freud betegner som hysteri, idet det er en nervøs lidelse snarere end en fysisk lidelse. Mennesket er i Freuds optik en patient, og neurosen kan helbredes af lægen (Freud 1917,1944). Som det fremgår af ovenstående, er der ingen parallel mellem Kierkegaards hysteri i ånden og Freuds hysteri i psyken/legemet, al den stund ånd og psyke ikke kan sidestilles. Nordentoft kan da heller ikke umiddelbart drage en parallel, før han har tolket en bevægelse, der trykkes tilbage som tilbagetrængning for at få den til at ligne Freuds fortrængning, som er årsag til neurose. Men denne samlende begrebsbestemmelse, tilbagetrængning, dækker over forskellige fænomener. En bevægelse, der trykkes tilbage er selvets manglende vilje til og bevidsthed om gennemsigtighed, mens en fortrængning er libidinøs og ubevidst og en psykologisk forsvarsmekanisme, der beskytter mod angst. Angst er ikke impliceret i Kierkegaards tænkning om åndens hysteri og tungsind, for det er fortvivlelsen, som er et misforhold i forholdet, der forholder sig til sig selv, og fortvivlelse er åndens sygdom. Pointen i Kierkegaards tænkning om tungsind mistes, for ingen kan blive gennemsigtig for sig selv og i sidste ende er det gennemsigtig overfor Gud, så lidt tungsindig er det helt almindeligt at være. Når Nordentoft forsøger at paralleliserer, mener jeg, han overser de grundlæggende forskelle. Adskillige andre eksempler på parallelisering kunne trækkes frem, men de viser alle det samme grundlæggende problem. Konklusion Ifølge Rønn (2006) må enhver sammenligning af viden om et felt foretages på et metaniveau, et videnskabsteoretisk niveau. Forudsætningen for sammenligning af Freuds og Kierkegaards psykologi må derfor være i en videnskabsteoretisk ramme. Til brug for analysen her i opgaven er valgt en rammesætning i kategorierne ontologi og epistemologi, hvor Freuds og Kierkegaards grundsyn på menneske og erkendelse viser forskellighederne. Af diskussionen fremgår det, at forskellene på metaniveau betyder, at en sammenligning i betydningen parallelisering ikke giver mening, al den stund, der viser sig vidt forskellige grundsyn. Der viser sig tydelige forskelle på tredeling af personligheden, hvor to paralleliseringer er forsøgt, men afvist som meningsløse. 13

14 Derfor giver det heller ikke mening at forsøge en parallelisering på begrebsniveau, fordi begreberne dækker over vidt forskellige grundsyn og dermed over forskellige fænomener. Det giver heller ingen mening, at forsøge en tilnærming af begreberne som fx med begrebet fortængning og en bevægelse, der trykkes tilbage, som bliver til tilbagetrængning for fortrængning er en forsvarsmekanisme i egoét, udløst af angst, mens bevægelsen, der trykkes tilbage, er selvets manglende vilje til dybde, hvilket giver fortvivlelse. Angst og fortvivlelse er forskellige fænomener. Begrebet tilbagetrængning, der af Nordentoft var tænkt som et fællesbegreb, er ikke dækkende for det samme fænomen. Af samme grund viser Eksemplet med parallelisering af Åndens Hysteri og neurosen, at parallellen ikke giver mening. Principielt kan man ikke drage paralleller, når de grundlæggende præmisser er forskellige. Man kan godt lave øvelsen med nogle begreber, men man mister den tænkning, begreberne er udtryk for. Når Nordentoft læser Kierkegaards psykologi i et psykoanalytisk perspektiv kommer fokus til at være på psyken og ikke på ånd. Ånd er dog det særligt menneskelige og det helt særlige hos Kierkegaard. Det antroposofiske og poetiske hos Kierkegaard mistes, og i stedet indtræder en søgt homogenitet, som ikke er Kierkegaards men Nordentofts (2014:38). Med fokus på psyken bliver splittelsen/fortvivlelsen/tungsind til en psykisk lidelse, neurosen, og ikke en sygdom i ånden, altså i menneskets forholden sig til misforholdet i forholdet til syntetisering af modpoler. Dermed mistes budskabet om menneskets eget ansvar for sin livshistorie, og ansvaret placeres i barndommens traumer. Det kommer til at handle om det ubevidste og ikke om bevidstheden, som i bund og grund er forudsat i Kierkegaards psykologi. Bevidsthed, vilje, valg og ansvar for ikke at glemme ånd og selvet som et forhold, der forholder sig til sig selv kommer ikke til at stå skarpt og klart som det særlige ved Kierkegaards psykologi, når Nordentoft læser alt ud af Kierkegaards værk - men kun det der er i ham. Perspektivering I Indledningen til Freuds værk Det Ubevidste (Freud 1944) gør han rede for, at en patient med hysteri viser åndsfraværelse. I åndsfraværelsen mumler hun nogle ord, der måtte stamme fra en sammenhæng, der beskæftigede hendes tanker. Lægen hypnotiserer hende, og her afsløres de sørgmodige tanker, som beskæftiger hende under hendes åndsfraværelse. Læren af dette bliver for Freud, at hysteriske patienter lider af fortrængte erindringer. De fysiske symptomer kan være lammelser, mens de psykiske er åndsfraværelse. Nu har Freud, mig bekendt, ikke beskæftiget sig videre med åndsfraværelse, men det kunne være interessant at undersøge nærmere, hvorvidt der 14

15 menes fravær af patientens forholden sig til sig selv, og altså fravær af ånd? Freuds teoriudvikling kunne i givet fald måske have taget en anden form, hvis han havde læst Kierkegaard og alligevel ikke, for Freud fastholder i hele værket sit biologiske menneskesyn, og med det kan ånd ikke tænkes han vil heller ikke, ifølge opgavens indledende citat, kunne læse mere end der var i ham. Litteratur brugt i opgaven: Freud, S (1944) Det ubevidste. Martins Forlag 1944 (110 s) Freud, S (1917) Psykoanalyse. Del 3. Hans Reitzel (158) Hohlenberg, J (1968) Den ensommes vej. En fremstilling af Kierkegaards værk. Aschehaug Dansk Forlag (om SD, BA, E-E, 35 s) Kierkegaard, S (1845) Stadier paa Livets Vej. Skyldig? Ikke-Skyldig? SKS, 6 (80 s) Kierkegaard S (1843) Enten-Eller. Ligevægten SKS 3 (160 s) Kierkegaard, S (1849) Sygdommen til Døden. SKS, 11 (190 s) Kierkegaard, S (1844) Begrebet Angest. SKS, 4 (75 s) Kierkegaard, S (1859) Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed. SKS, 16 (130 s) Nordentoft, K (1972) Kierkegaards psykologi. Gad (517 s) Madsen KB (1986) Psykologiens historie i videnskabsteoretisk perspektiv 1. Kap. 7 Gyldendal (50) Madsen KB (1986) Psykologiens historie i videnskabsteoretisk perspektiv 2. Kap 1Gyldendal (25 s) Nygaard, C (2005) Samfundsvidenskabelig analysemetoder. Kap1. Forlaget Samfundslitteratur (15) Rønn, C (2006) Almen videnskabsteori for professionsuddannelserne. Iagttagelsen. Viden. Teori. Refleksion. Kap 11 (21 s) Alinea I alt s 15

16 Pensum: Heidegger, (2007) Væren og tid. Klim (11 s) Satre, JP (2013) Væren og intet. Philosophia (104 s) Satre, JP ((1984) Eksistentialisme er humanisme. Vinten (123 s) Sløk J ((1964) Eksistentialisme (19 s) 16

Selvet som fokus i coaching set ud fra Søren Kierkegaard

Selvet som fokus i coaching set ud fra Søren Kierkegaard Selvet som fokus i coaching set ud fra Søren Kierkegaard Susanne Ploug Sørensen www.g-o-d.dk sps@g-o-d.dk Hvad vil jeg fortælle? Hvordan (mis)bruger jeg Kierkegaard i coaching - Først om selvet og så om

Læs mere

At være - eller ikke være sig selv?

At være - eller ikke være sig selv? I artiklen argumenteres der for, at Sørens Kierkegaards tænkning om selvet er relevant i vores moderne samfund, og at den kan omsættes til handling i et supervisionsforløb. Artiklen er en introduktion

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 Da jeg for efterhånden nogen år siden var konfirmand og gik til konfirmationsforberedelse, havde vi en aften i vores konfirmandklub besøg

Læs mere

Fremme af mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv. Jette Møllerhøj, cand.mag., ph.d.

Fremme af mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv. Jette Møllerhøj, cand.mag., ph.d. Fremme af mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv Jette Møllerhøj, cand.mag., ph.d. Mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv HVORFOR et historisk blik? Hjælpe til at forstå psykiatriens

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Kierkegaard som coach. Lidt Fakta om Kierkegaard. Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret

Kierkegaard som coach. Lidt Fakta om Kierkegaard. Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

At kigge efter spor. Oplæg v/ina Rathmann

At kigge efter spor. Oplæg v/ina Rathmann At kigge efter spor Oplæg v/ina Rathmann Formål: At reframe at sætte en ny rammen for tænkning og handling i forhold til at kigge efter spor Summepause At kigge efter spor? Hvad tænker I? Hvad får vi øje

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver

Læs mere

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Pia Søltoft Ph.d., lektor i etik og religionsfilosofi og Søren Kierkegaard Studier ved Afdeling for Systematisk Teologi Dias 1 "I Forhold til al Lidenskab gjelder det

Læs mere

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. maj 2013 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 294 * 289 * 280 * 292 * 287,2 * 298 Således er svaret på hvorledes. Således elskede

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Din tro har frelst dig!

Din tro har frelst dig! Din tro har frelst dig! Luk 17,11-19 14. søndag efter Trinitatis Salmer: 15-750-448-325-439/477-375 Alt står i Guds faderhånd, hvad han vil, det gør hans Ånd. I Jesu navn, amen! Sognepræst Tine Aarup Illum

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

studie Frelsens erfaring

studie Frelsens erfaring studie 4 Frelsens erfaring 28 Åbne spørgsmål Hvornår i dit liv har du følt dig længst væk fra Gud? Hvad hjalp dig i de situationer til at komme tættere på ham? Åbningshistorie Sådan er livet. Det var et

Læs mere

11.s.e.trin. I 2015, Bejsnap 9.00, Ølgod 10.30 305 22/448 31 577-208

11.s.e.trin. I 2015, Bejsnap 9.00, Ølgod 10.30 305 22/448 31 577-208 Når man får et barn, bliver man tilbudt at komme i mødregruppe. En mødregruppe er en forsamling på 4-5-6 nybagte mødre, der sammen med deres babyer mødes med jævne mellemrum i private hjem. Der er meget

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37 1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 30. august 2015 kl. 10.00. Salmer: 298/434/208/164//365/439/192/613 Åbningshilsen Den sidste søndag i august, sensommerens næstsidste dag, første søndag

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28 1 25. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 17. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 732/4324/574/338//273/439/319/279 Uddelingssalme: se ovenfor: 319 Åbningshilsen Det er blevet meget mere efterår og

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland. Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.dk Tror du, at jeg er blevet syg, fordi jeg forlod min kone og mit

Læs mere

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)

Læs mere

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten?

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten? Jesu foregribelse af invitationen til livets fest som et fripas prædiken til 2. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Luk 14,25-35 den 29/6 2014 i Ølgod Kirke. Barnedåb. Ved Jens Thue Harild Buelund. I Bibelen

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Nej sagde Kaj. Forløb

Nej sagde Kaj. Forløb Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel

Læs mere

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30.

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30. Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj Hvad er en lemniskate? Ordet Lemniskate kommer fra græsk, og betyder sløjfeformet kurve. Det er det matematiske tegn for uendelighed. Lemniskaten er et udviklingsværktøj,

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor )

nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor ) nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor ) Nytårsdag. den første dag i det nye år Ren og fin står den her, foran os og funkler. Det nye år, hvad mon det nye år vil bringe..?? Skal vi mon gå

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

oblaten, viser Jesus os, at hermed har jeg betalt for dit liv, og billedet viser, at det er med sit liv, han har betalt.

oblaten, viser Jesus os, at hermed har jeg betalt for dit liv, og billedet viser, at det er med sit liv, han har betalt. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 14. september 2014 Kirkedag: 13.s.e.Trin/B Tekst: Matt 20,20-28 Salmer: SK: Nu går vi glad; 727; 729 ; 41; 728; 477; 730 LL: Nu går vi glad; 447; 729 ;

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Information til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi

Information til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi Information til studerende om Eksistentiel-humanistisk psykologi Life Academys udgangspunkt Life Academys uddannelse til Integrativ Energi & Power Psykoterapeut tager udgangspunkt i den eksistentielle

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

10 E N T O R N I K Ø D E T

10 E N T O R N I K Ø D E T Forord Lige fra det første afsnit i indledningen til denne bog har jeg kunnet identificere mig med dens formål: at tilbyde mennesker styrke og håb gennem svar på nogle af livets sværeste spørgsmål. Jeg

Læs mere

19-11-2013 Vibeke Graven

19-11-2013 Vibeke Graven 1 Dagens program Etik og omsorg i hjemmesygeplejen et spørgsmål om dømmekraft. Filosofisk vejledning som afsæt for tænkning om etik fra egen praksis. Etikken i jeres praksis undersøgelse af, hvad der etisk

Læs mere

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24 Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt

Læs mere

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE KAPITEL 8 STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE En af de største vanskeligheder for ledere af selvledende medarbejdere er, hvordan de skal kunne hjælpe medarbejderne med at prioritere og afgrænse

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Mark 10,13-16

Evangeliet er læst fra kortrappen: Mark 10,13-16 1 1.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 10. januar 2016 kl. 10.00. Salmer:123/434/138/289//444/439/362/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /750 Åbningshilsen Vi er efter helligtrekonger

Læs mere

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009 Første del (efter epistel-læsningen) Det er jo en provokerende epistel på mange måder. I hvert fald er der et ord, jeg godt vil spørge dig om, Bjørn Nørgaard. Jeg kan vel sige uden at fornærme dig, at

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725. Genfødt

Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725. Genfødt Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725 Genfødt Vi har i dag set to små børn blive døbt. Ida og Noelle. De er nu, som det lød i ritualet

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Læservejledning til. Som at se på solen. Bogens titel

Læservejledning til. Som at se på solen. Bogens titel Læservejledning til Som at se på solen Irvin Yalom har sagt at han skrev Som at se på solen som en dybt personlig bog der udspringer af hans egen konfrontation med døden.»jeg deler frygten for døden med

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Citater fra: Af Jes Dietrich

Citater fra: Af Jes Dietrich Citater fra: Hjertet og Solar Plexus Erindringens Tale Balancepunktet Af Jes Dietrich Dit liv er en stor proces af valg med det formål at udvikle dig selv og elske dig selv mere. Den dag du ikke behøver

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: 290 I al sin glans 317 Livets fylde, glædens glans 282 Apostlene sad 294 Talsmand som (Lindemann) 438 Hellig 292.3-5 I det store sjælebad (Barnekow

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere