Cand.scient.san.publ., PhD, adjunkt. Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cand.scient.san.publ., PhD, adjunkt. Institut for Folkesundhedsvidenskab. makk@sund.ku.dk"

Transkript

1 Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., PhD, adjunkt Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

2 Hvem taler vi om? Og hvad oplever vi? Etnicitet, kultur og kulturmødet Kræft blandt etniske minoriteter Udfordringer for det gode møde -hvad er i rygsækken? 2

3 Hvad siger patienterne - resultater fra ph.d.-projekt Mødet med sundhedsvæsenet Anbefalinger, råd og afsluttende diskussion : Opsamling i plenum 3

4 4 University of Copenhagen,

5 Indvandrerpatienter er en særlig belastning for sygehuspersonalet 75% af lægerne 49% af sygeplejerskerne 54% af SSA/sygehjælperne Indvandrerpatienter gør arbejdet mere interessant 40% af lægerne 50% af sygeplejerskerne 33% af SSA/sygehjælperne

6 Pårørende til indvandrerpatienter er ofte mere krævende på afdelingen 52% af lægerne 49% af sygeplejerskerne 65% af SSA/sygehjælperne Pårørende til indvandrerpatienter er ofte mere en støtte for afdelingen 26% af lægerne 44% af sygeplejerskerne 31% af SSA/sygehjælperne

7 Hvem er den typiske indvandrer patient på din afdeling? Hvad kalder vi dem? Hvad er de 2-3 hyppigste eller vigtigste udfordringer i dit møde med patienten og/eller de pårørende? 7

8 8 University of Copenhagen,

9 Hvem taler vi om? Og hvad oplever vi? Etnicitet, kultur og kulturmødet Kræft blandt etniske minoriteter Udfordringer for det gode møde -hvad er i rygsækken? 9

10 Men hvem er indvandrerpatienter? Og hvad er etnicitet? 10 Overordnet kan man tænke etnicitet som normer og værdier Mere detaljeret er etnicitet fællestræk på baggrund af bl.a. geografisk oprindelsessted, historie, identitetsfølelse, familieanliggender, sprog, værdier, kulturelle normer, religiøse traditioner, litteratur, musik, madkultur mv. Både baseret på objektive karakteristika (fx sprog og fødeland) og subjektive karakteristika (fx identitetsfølelse) Etnicitet er dynamisk og kontekstafhængigt Man føler sig ikke altid som den, man bliver set som af andre Danskhed og rugbrød i USA Begrebsforvirring Etnisk minoritet, indvandrer, flygtning, bindestregs-dansker, 2. generation, efterkommer etc.

11 Alle har en etnicitet Også etniske danskere har et etnisk tilhørsforhold, som har betydning i et kræftforløb Fx det sociale netværks rolle i forbindelse med kræftsygdom Der er variationer også blandt etniske danskere den ældre bondesøn fra Vestjylland vs. den unge familie fra Hellerup Det er vanskeligt at lave faste beskrivelser af etniske minoriteter Forskellige grupper (flygtninge, indvandrere, familiesammenførte) Forskellige møder (patienter, pårørende, kolleger) Forskellige omstændigheder under migration (planlagt eller flugt) og forskellige integrationspolitikker Hvorfor lærer folk ikke dansk? 11

12 Antal indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund, 1. juli 2008 (Danmarks Statistik) Indvandrere* Efterkommere** Total Tyrkiet Irak Libanon Bosnien Herzegovina Pakistan Jugoslavien (ex) Somalia * Ca. 4 % af befolkningen; ** Ca. 2 % af befolkningen * Ca. 4 % af befolkningen; ** Ca. 2 % af befolkningen Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande udgør ca. 2,5 I alt udgør indvandrere og efterkommere fra både vestlige og ikke-vestlige lande 9,5% af befolkningen i 2010

13 Indvandring i Danmark 1945 midten af 1960 erne Indvandrere fra Norge, Sverige, England, Tyskland og USA Få flygtninge (fx fra Ungarn) Midten af 1960 erne til 1980 Gæstearbejdere fra Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan Familiesammenføring (gæstearbejdernes familier) Få flygtninge (fx fra Polen, Chile og Vietnam) : Familiesammenføring Flygtninge (fx fra Iran, Irak, Libanon, Sri Lanka) 1990-nu: Familiesammenføring Flygtninge (fx fra Libanon, tidl. Jugoslavien, Irak, Iran, Somalia) Arbejdsmigranter fra Østeuropa siden 2004 (EU s udvidelse)

14 Etniske minoriteter en blandet gruppe Sprog Socialt netværk Sygdom, angst etc. Antal år i Danmark Marginalisering - tilhørsforhold Uddannelses- niveau Erfaringer med sundhedsvæsenet Patient/borger Migrationsproces Integration Erfaringer fra oprindelsesland Religiøsitet Traditioner/kultur Sociale forhold i oprindelseslandet og i Danmark 14

15 Hvem taler vi om? Og hvad oplever vi? Etnicitet, kultur og kulturmødet Kræft blandt etniske minoriteter Udfordringer for det gode møde -hvad er i rygsækken? 15

16 16 University of Copenhagen,

17 Store globale forskelle i incidens rater Store forskelle i eksponering for risici under og efter migration Danish

18 Generel lavere forekomst blandt migranter fra ikke- vestlige lande Dog variation ift. kræfttype Aldring Større risiko for cancerformer relateret til infektioner (lever, cervix, mavekræft) Mindre risiko for livsstils -relaterede kræftformer (colorectal, bryst og prostata Ændring af sundhedsadfærd 18

19 Adgang til og udbytte af behandling? Lavere brug af mammografiscreening Senere diagnosticering og/eller flere i unknown stage UK - mere aggressive tumorer, højere mortalitet Rehabilitering, kontrolforløb, palliation Uformelle barrierer for adgang Patientforhold: psykosocial udsathed; kultur og viden Personaleforhold: kompetencer i det tværkulturelle patientmøde Organisationelle forhold: tid, professionelle tolke, ressourcer til at varetage psykosocial sårbarhed Overlap med socialt udsatte patienter Overlap med socialt udsatte patienter Dvs. ikke altid den informerede, aktivt-deltagende patient 19

20 20 University of Copenhagen,

21 Hvem taler vi om? Og hvad oplever vi? Etnicitet, kultur og kulturmødet Kræft blandt etniske minoriteter Udfordringer for det gode møde -hvad er i rygsækken? 21

22 Kultur (værdier, normer, sådan gør man ) er de briller, vi ser verden med og er under konstant forhandling Sygehus-kulturen Hvordan bør man gebærde sig som patient i det danske sundhedsvæsen? Den gamle skole eller 2.0 patienten? Roller i spil: patient-personale-pårørende med forskellige forventninger, forudsætninger og sårbarhed ift. mødet Kultur kan ikke forudsiges, men den kan undersøges 22

23 Kultur er et verdensbillede Kulturel grammatik Du er i en næsten tom bus Passager kommer ind Hvor bør han sætte sig? Eller - Du sidder i venteværelset - Endnu en patient kommer til før dig - Hvornår bør man brokke sig? Men meget er fællesmenneskeligt: tryghed, glæde, sorg, samvær, anerkendelse 23

24 Etniske minoriteter udgør en stadig stigende gruppe blandt kræftpatienter Undersøgelser af mødet i sundhedsvæsenet Personalet oplever usikkerhed, frustration, men også nye perspektiver på praksis Patientperspektivet? Ofte eksklusion fra kvalitative og kvantitative undersøgelser Sprog, udsathed, relevans Kort indblik i patienternes rygsæk og deres oplevelser af mødet 24

25 Flere udenfor arbejdsmarkedet og/eller lavtuddannede og det kan gøre mødet vanskeligere Mindre viden om sundhed, sygdom og sundhedsvæsnet Mindre overskud til at handle Flere andre problemer at håndtere, udover årsagen til mødet med den sundhedsprofessionelle, fx Sundhedsproblemer Psykosociale problemer Færre succesfulde erfaringer Færre rollemodeller 25

26 Sprogproblemer udbredte, primært hos indvandrere Problemer med at tale, forstå og læse dansk Forstærket af manglende adgang til professionel tolkning Brug af familiemedlemmer og mindreårige som tolke Andre kilder til viden om sundhed og sygdom Sociale netværk Sundhedsvæsenet i oprindelsesland 26

27 Konsekvenser for dialogen med sundhedsprofessionelle Mindsker patientens forståelse af den sundhedsprofessionelles budskab og vice versa! Større afstand mellem patient og sundhedsprofessionel Mindre dialog med den sundhedsprofessionelle (ergoterapeut, fysioterapeut, egen læge, hospitalslæger) Diagnose, behandlingsmuligheder, egenomsorg, støtte Konsekvenser for viden, adfærd og effekt? Nedsat kendskab til sundhedsvæsnet Hvem kan hjælpe i hvilke situationer, og hvordan får man adgang til denne hjælp? Kræftens Bekæmpelse?? 27

28 Hvis du kan sproget og er informeret, så kan du klare dig og stille de rigtige spørgsmål (kræftpatient født i Pakistan, ph.d.) Tolkeloven Gennemgang af loven Eksempler på implementering Mulige konsekvenser? 28

29 Tolkning generelt Udfordringer Hvor er de gode tolke? Hvordan bruger man dem? Hvordan undgås brug af pårørende? Filtre Etik (børn som tolke) Hvordan sikres patientcentreret indsats; herunder afdækning af behov, autonomi og samtykke? 29

30 Fatima Født i Danmark af arabiske forældre Familiens rolle Diagnose som 12-årig Respons på behandling Hjemlandet Progression Døende som 19-årig Personalets reaktion Spørgsmål om Fatima og familien 30

31 Livet starter ikke ved grænsen Etniske minoriteter lever ofte med konsekvenser af migrationen Migrationen medfører en række tab, fx af socialt netværk, status Stress og tab kan medføre psykosociale problemer Langsigtede konsekvenser af ens nuværende adfærd fortrænges af mere akutte, psykosociale problemstillinger i DK og hjemland Sværere at indgå i behandling når der er konkurrende problemstillinger 31

32 Pludselig opdager du, at børnene vokser op og er fremmedgjorte for deres far, og du føler, at du ikke har gjort din farrolle ordentlig. Når du kommer til det punkt, [ ] så lukker man sig langsomt inde i sig selv og gider ikke dyrke sport eller det sunde liv. Fordi du mister din familie og dine børn, du kan ikke få en løsning til de problemer. Fordi hvis de tager mig til verdens bedste, dyreste luksuscenter, så giver det mig ikke nogen livsglæde, hvis jeg ikke har min kone og mine børn. Hvis jeg har det dårligt med min kone, hvis jeg ikke har det godt med mine børn, hvis jeg ikke kan besvare deres spørgsmål ordentligt, så kan de tilbyde mig et slot, men det giver ingen livsglæde. Man bliver ulykkelig, depressiv og trækker sig tilbage fra jobbet. Man vil ikke engang gå på arbejde, man vil bare være hjemme. (gruppeinterview tyrkiske mænd)* *Mygind, Kristiansen og Krasnik: Muligheder og barrierer for etniske minoriteters brug af motions-og kostinterventioner en interviewundersøgelse blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune. Folkesundhed København,

33 Vi har det ad helvede til. Som indvandrere har vi det svært økonomisk. Hvis vi havde penge, ville vi også få et sundt liv. Du kan se tydeligt på vores helbred, om vi har penge. Hvis I løser vores problemer, så har vi ikke nogle problemer med vores sundhed. Hvis de ser os, kan de se, vi er indvandrere, fordi vi ser usunde ud (gruppeinterview tyrkiske mænd) 33

34 Altså, de største problemer, det er familieproblemer. Det er også med til, at man taber håret og bliver skaldet, på grund af de mange problemer. Så mange problemer, som vores folk har kulturmæssigt, er der ikke så mange andre, der har. Det, der giver depressioner, det er det, der giver stress og så videre. Og rigtig mange tænker på deres børn, og deres børn skal uddannes, og hvordan de skal komme videre, og de skal måske have et lille hus, måske her, måske i hjemlandet. Man bruger mange kræfter på at få sine børn uddannede. Det er familieproblemerne, man tænker på, der giver de største problemer, og det er også det, der medfører, at man så bliver syg (gruppeinterview tyrkiske mænd) Dvs. færre ressourcer i forbindelse med sygdom 34 Egenomsorg? Mulighed for at være den aktive, opsøgende, gode patient?

35 Den psykosociale sårbarhed afhænger af mange forhold Fx migrationsprocessen, socialt netværk, personligt overskud, følelse af kontrol og handlekompetence Individuelle forskelle Store forskelle på tværs af generationer 35

36 36 University of Copenhagen,

37 Hvad siger patienterne - resultater fra ph.d.-projekt Mødet med sundhedsvæsenet Anbefalinger, råd og afsluttende diskussion : Opsamling i plenum 37

38 Danish Research Centre for Migration, Ethnicity and Health

39 Formål At belyse forskelle og ligheder mellem udenlandsk- og danskfødte kræftpatienters adgang til social støtte i sociale netværk (uformelle relationer), i mødet med sundhedsprofessionelle (formelle relationer) og i patientforeninger 39

40 Rowland, 2008 Danish

41 -Migration medfører ændringer i strukturen af sociale relationer Løsrivelse og afstand Grad af relationer til oprindelsesland Nye relationer Tilknytning til diaspora netværk Danish

42 Emotionel Instrumentiel Informationel

43 Danish Research Centre for Migration, Ethnicity and Health Sometimes you just have to walk alone meanings of emotional support among Danish-born and migrant cancer patients. Journal of Psychosocial Oncology, 2010;28(6): The benefit of meeting a stranger: experiences with emotional support provided by nurses among Danish-born and migrant cancer patients. European Journal of Oncology Nursing, 2010;14(3):244-52

44 18 patienter; 10 danskfødte, 8 udenlandskfødte Rekruttering Narrative interviews Sygdomsnarrativer - fokus på oplevelse af patientforløbet men situeret i et hverdagsliv Skabelse af fortælling, der medvirker til at rekonstruere en følelse af sammenhæng, kontrol og mening med lidelse og med livet Narrativer fundamentale for at skabe forståelse og mulighed for empati og støtte i mødet med andre Patient-forsker, patient-pårørende, patient-professionel Patient-forsker, patient-pårørende, patient-professionel 44

45 Hvad er vigtigt set fra patienternes vinkel Nogen at tale med om sygdommen og konsekvenserne for ens liv og retten til at bestemme hvornår og hvordan det skal tales om Forudsætter empati Evnen til at forstå det unikke menneskes situation, perspektiver og følelser, og være i stand til at kommunikere denne forståelse til den anden Bibringer mennesker en følelse af at være forstået, respekteret og valideret (Mercer&Reynolds 2002; Coulehan et al 2001) 45

46 Nogle oplever støtte fra familie og venner Vilje og evne til at lytte Men mange oplever vanskeligheder i at opnå støtte Stigma kræft associeres med død og lidelse De samler ind til en bårebuket Jeg var meget, meget irriteret og frustreret over den måde folk behandlede mig på. Lad være med at begrave mig før jeg er død det var ikke en særlig stor trøst at blive behandlet sådan 46

47 Tab af normalitet og identitet Jeg er blevet meget tilbageholdende med hvem jeg fortæller det til. Det handler om at bestemme hvad jeg vil og ikke vil være med til. De kan kun se mig som syg Jeg er blevet træt af alle de mennesker, der hver gang de ser mig spørger åh, hvordan har du det og får det der udtryk af medlidenhed i øjnene, du ved. Og så tænker du, skal vi ikke hellere tale om hvilken øl der er bedst og den pige, der netop gik forbi eller noget andet? Og du har bare ikke lyst til at tale om din sygdom Relation til livsfase, identitet og bevarelse af normalitet 47

48 Oplevet behov for at skulle trøste de pårørende og rumme deres følelsesmæssige reaktioner Nogle patienter reagerer ved at nedtone egne behov for støtte Ønske om selv at bestemme hvornår og hvordan ift. støtte og trøst Behov for relationer, der giver mere end de tager 48

49 Sundhedsprofessionelle og særligt sygeplejersker blev oplevet som værdifuldt supplement til og erstatning for den (manglende) følelsesmæssige støtte i uformelle relationer Empatiske Har evnen og viljen til at lytte empatisk til patientens frygt, bekymring og håb -der veksler og ændres over tid Tilgængelige Ved ambulante besøg, under indlæggelse og udenfor nummer 49

50 Forståelse/empati Selvom de ikke selv har været igennem det (kræft), så har de det tæt på og de kan forstå meget af det, du går igennem Tilgængelighed Jeg faldt ned i det største, mørkeste hul, jeg nogensinde har været i. Og jeg aner ikke hvorfor...og der var de meget imødekommende nede i stråleterapien. Bare du nævner, hvordan du har det, så er de der straks: Hvorfor tror du, det har været sådan en dårlig dag?. Jeg synes, jeg har fået så megen støtte fra de sundhedsprofessionelle. 50

51 Et par gange har jeg oplevet, at jeg pludselig fik det dårligt midt om natten og det skete tit om natten, jeg kunne pludselig slet ikke håndtere det hele og så ringede jeg bare til sygeplejerskerne og de sagde bare kom ind og få en snak og hvis jeg ønskede det, kunne jeg få en seng og blive natten over Det var rart at vide, at hvis jeg fik det virkeligt dårligt, så ville de være der for mig. Jeg har slet ikke oplevet nogle fordomme fra sygeplejerskernes side. De har været så søde, alle sammen. 51

52 Evnen til at se det unikke menneske (vs. patientkategori) Jeg synes, at vi har en rigtig god relation. Blot det, at et andet menneske som jeg aldrig før har mødt siger Hej, Marie. Det betyder virkeligt noget Trøst (verbal og nonverbal) under behandling Min sygeplejerske (latter). Hun var rigtig, rigtig god. Hun sad der hos mig, holdt min hånd og talte med mig under kemoterapien. Det var rigtigt rart. Jeg knyttede mig rigtigt hurtigt til hende, fordi hun var lige der hos mig da jeg pludselig blev svag 52

53 Evnen til at forstå og rumme patientens forskellige følelsesmæssige reaktioner uden at skabe behov for at patienten skal trøste den professionelle Hun fik så ondt af mig, så hun stod der med tårer i øjnene. Og jeg blev bare så vred. Jeg tænkte, at hvis der er nogen, der skal have tårer i øjnene, så er det mig. Jeg har virkelig brug for indfølende, empatisk personale på hospitalet, men de skal ikke være dem, der trænger til trøst. De må være i stand til at rumme andres sorg. 53

54 Tid og kontinuitet i relationen Skabe tillid og rum til at patienten kan sætte ord på følelser Flere patienter talte imod diskurs om suboptimale forhold på kræftafdelinger Tid til rådighed til at lytte, tale og trøste 54

55 Uformelle relationer Disse relationer er baserede på følelser opbyggede over lang tid, gensidighed og gennemvævede med fælles erfaringer/håb/konflikter Dette gør dem både stærke Kendskab til patientens identitet, hverdagsliv, værdier, og følelsesmæssigt engagement Og svage Af samme årsager Formelle relationer Sygeplejersker kan forstås som fremmede 55

56 Simmel 1971 Karakteristik af forskellige positioner i menneskers relationer En fremmed er et menneske, der er en del af et system (netværk) men ikke er stærkt knyttet til dette Fællesskab (fx nationalitet) men også afstand (sammenlignet med mere intime relationer, såsom fælles oprindelse og fælles historie/fortid) Relation bygger på social afstand men med interaktion (her i patient- professionel relationen) Den fremmede interagerer med et system (en familie) men kan samtidigt bibeholde en mere objektiv, distanceret holdning til patienten sammenlignet med familien, der er integreret i systemet og tæt forbundne Professionelle er derved positioneret udenfor intime sociale relationer, Professionelle er derved positioneret udenfor intime sociale relationer, hvilket giver dem en unik position i forhold til at støtte og trøste 56

57 Sygeplejersken som stranger stemmer overens med hjælper-rollen som defineret af P. Benner Presencing handler om at being with og ikke kun gøre for Tæt verbal og non-verbal kontakt og give rum til at ventilere følelser Trøst og støtte ved at være nærværende når livet er svært Hvad handler det om? Etnicitet Social udsathed Livstruende syg 57

58 Eksistentiel ensomhed Denne meget dybe følelse af ensomhed. Der er ingen, der kan tage den væk fra dig. Der er intet menneske, der kan støtte mig, for der er ingen, der kan gå i mine sko. De kan gå ved siden af mig, men de kan ikke gå i stedet for mig. Og sådan er det bare. Nogle gange er vi bare alene. 58

59 Forskelle mellem de to typer af relationer Mere veldefinerede roller (patient/professionel) Lille interpersonel forpligtelse Magt og viden er uens fordelt patient har (forsimplet sagt) behovene Det formaliserede forhold og mangel på forpligtelser kan opleves som en lettelse sammenlignet med forpligtende, langvarige og følelsesmæssigt betonede relationer til pårørende Professionelle har viden, erfaring og etiske retningslinjer Tilgængelige under bestemte omstændigheder, der definerer længde, omfang og type af støtten vs mere flydende (og i princippet) vidtrækkende støtte i uformelle relationer Dvs. professionel støtte/trøst supplerer støtte/trøst i patienternes netværk som nogle patienter mangler! 59

60 Forskelle og ligheder Lidelse, sorg og død som almenmenneskeligt grundvilkår Støtte, trøst og anerkendelse som almenmenneskelige behov 60

61 Udenlandsk-fødte kræftpatienter oplever oftere Socioøkonomisk udsathed Lavt uddannelsesniveau, manglende økonomisk råderum Mangelfulde sociale netværk Få eller ingen pårørende i DK Konsekvenser for støtte under kræftforløb Sprogvanskeligheder i mødet med sundhedsvæsenet Manglende brug af professionel tolk Brug af familiemedlemmer som oversættere Manglende information om patientforeninger 61

62 Medfører Oplevelse af isolation under patientforløb Mange efterspørger kontakt til andre patienter samt støtte fra professionelle Færre muligheder for at indgå aktivt i behandlingsforløbet Brug af sundhedsvæsen i andre lande fx i forbindelse med diagnose Ringere adgang til psykosociale tilbud for kræftpatienter og pårørende Manglende henvisning og manglende mulighed for at gøre brug af tilbuddene Samspil med uformelle barrierer i sundhedsvæsenet Manglende brug af tolke Kategorisering Etniske patienter klarer det i familien 62

63 Men også mange fællestræk på tværs af etnicitet Dilemmaer ved at opsøge social støtte fra netværket Manglende viden om kræft Oplevelse af kræft som uhelbredelig» De samler ind til en bårebuket Styrken ved støtten fra sundhedsprofessionelle Viden om sygdommen og følelsesmæssige reaktioner Oplevelse af tilgængelighed og empati Vigtig kilde til støtte for størstedelen af interviewpersonerne» Eneste kilde for de mest udsatte patienter Stor tilfredshed også blandt etniske minoritetspatienter» Men anke omkring særhensyn 63

64 Hvad siger patienterne - resultater fra ph.d.-projekt Mødet med sundhedsvæsenet Anbefalinger, råd og afsluttende diskussion : Opsamling i plenum 64

65 65 University of Copenhagen,

66 Mødet med etniske minoriteter kan være udfordrende En række barrierer kan hindre gode møder, fx Sprogbarrierer (fx manglende adgang til brug af professionel tolk, manglende oversatte materialer) Ressourcemæssige forhold (fx manglende tid, arbejdspres) Logistiske forhold (fx færre praktiserende læger i boligområder med mange borgere med etnisk minoritetsbaggrund) Sociale og kulturelle forskelle mellem sundhedsprofessionelle og patienterne 66

67 Eksempler fra speciale, børneafdeling 2005 Det er frustrerende, når sproget er et problem. Så er det simpelthen, det er noget af det mest frustrerende ved det her arbejde, synes jeg. Fordi du rammer hurtigt en tærskel, der hedder irritation ved dig selv, hvor man tænker: Så find da ud af det sprog. Ellers så må du fandeme tage nogen med, der kan hjælpe dig. (sygeplejerske) Så bliver det noget goddag mand, økseskaft, og det er tilfældigt, hvad der sker. (sygeplejerske)

68 Altså, der er jo også dem, der ikke gider give hånd til en eller nærmest, fordi man er en sygeplejerske og en kvinde, ikke? (sygeplejerske) Og så kommer hun ind, og så kan hun stå i en propfyldt modtagelse det er også stressende for hende, ikke propfyldt modtagelse med tre børn, og hun forstår ikke en lyd dansk, og så må man finde ud af, hvem det egentlig er, hun er kommet med af børnene. Og hun står bare, og det er på en måde og det, ved jeg godt, lyder underligt men på en måde synes jeg, det er enormt anmasende at stå der på den måde. Stå der på den måde og ikke kunne tale sproget og forvente, I skal bare gøre noget nu, ikke? Og man kan ikke snakke med hende. (sygeplejerske) Tolk, tid, dialog og respekt 68

69 Viden om det, patienterne kan have i rygsækken kan åbne op for anderledes tolkninger af patienterne og anderledes løsningsforslag Fx henvisning af traumatiserede flygtninge til psykosociale tilbud Fx forståelse for at psykosociale problemstillinger kan medføre andre rationaler og muligheder Det er ikke nødvendigvis noget etnisk at man ikke formår at forholde sig til sin behandling, rehabilitering mv. Fx sammenfald mellem behov blandt etniske minoriteter og behov blandt socialt udsatte borgere Fx behovet for tolk Fx mangelfuldt socialt netværk 69

70 Travl arbejdsdag med manglende adgang til tolk Risiko for at det bliver sværere at sætte patienten i centrum Kulturelle kogebøger eller berøringsangst Vanskeligere at bruge de gængse, faglige redskaber i mødet med disse patienter Mangelfuld information om forskellige tilbud, som man oplever som irrelevante 70

71 71 University of Copenhagen,

72 Viden Bevidsthed Sensitivitet

73 Viden Viden om, at der er forskelle i hvordan vi opfatter og håndterer kræftsygdom (ikke hvilke forskelle)

74 Bevidsthed Om vores egen kultur Uddannelse, arbejde, økonomi, etnicitet, køn, alder, sociale netværk osv. Om hvordan vores egen kultur påvirker, hvad vi synes er rigtigt og forkert

75 Sensitivitet Være sensitiv i forhold til individet Ikke forvente, at individet tænker og handler lige som Hans/hendes etniske stereotyp Som en selv Være fleksibel Udfordre de kategorier, vi sætter patienterne i

76 76 University of Copenhagen,

77 Hvad siger patienterne - resultater fra ph.d.-projekt Mødet med sundhedsvæsenet Anbefalinger, råd og afsluttende diskussion : Opsamling i plenum 77

78 Sæt patienten i centrum ikke patientens kultur Refleksioner omkring betydningen af egen kultur Vær kritisk over for kulturelle kogebøger Ikke kun kultur, men også køn, alder, social position, marginalisering, antal år i DK, sygdomsstatus, erfaringer mv. påvirker begge parter i mødet og gør det umuligt at opstille faste guidelines Og hvordan bør man pleje og behandle den etnisk danske patient? Kultur ændrer sig Hvad gør vi med efterkommerne? 78

79 Stil spørgsmål ellers kan vi ikke vide, om vi tager hensyn eller faktisk gør det modsatte Betydningen af professionel tolkning Mini-etnografi s. 40 i SST-bog eller opfind jeres egne spørgsmål J Stol på fagligheden og gå i dialog med patienten ud fra dette Skab rum for sparring Hvad er svært? Hvad fungerer? Hvordan tolker vi patienterne og de pårørende? Hvad skal vi gøre ens/forskelligt? 79

80 Opsummering Slutresultat det bedst mulige møde for patienter ramt af livstruende sygdom i færd med deres livs sværeste rejse Angst, smerte og usikkerhed + sprogproblemer + manglende viden om sundhedsvæsenet = behov for et tålmodigt og venligt medmenneske Først og fremmest må sygeplejersken eller lægen have indfølelse, være i stand til at forestille sig i grove træk hvordan det er at komme her fra en anden kulturel baggrund, at ligge i en seng når et menneske med et andet sprog kommer forbi, og taler og taler og jeg forstår ikke et ord. Jeg føler mig bare syg. Jeg synes, nøgleordet er sensitivitet (citat fra patient adspurgt, hvad der udgør interkulturelle kompetencer) 80

81 81 University of Copenhagen,

82 Særlige forhold i mødet med muslimske patienter Udvalgte aspekter Sygdomsopfattelse Behandlingsopfattelse Det sociale netværk Terminale patienter Andet? 82

83 Vanskeligt at generalisere Etniske danskere bruger også forskellige sygdomsforklaringer Lægmand vs. sundhedsprofessionel Sygdomsopfattelse påvirkes af mange forhold Kultur, religion, viden, social position, erfaringer m.v. 83

84 Undersøgelser tyder på mere holistiske sygdomsopfattelser blandt grupper med muslimsk baggrund Fx fandt et svensk studie, at mænd med arabisk baggrund i højere grad end etnisk svenske mænd opfattede at også sociale faktorer (fx arbejdsløshed, økonomiske problemer og migrantstatus) var vigtige i forhold til deres helbred Mere vægt på betydningen af individuelle forhold blandt de svenske mænd Dog mere aktiv informationssøgning blandt de arabiske mænd kædes her sammen med religiøsitet Overlap i forhold til majoritetsbefolkningen Fx i forhold til forklaring på kræftsygdom 84

85 Også islam påvirker sygdomsopfattelser Sygdom har en mening Muslimsk mandlig patient om sin uhelbredelige kræftsygdom: Intet sker uden Gud har kendskab til det Eksempler fra interviewundersøgelse Åndelighed versus straf og stigmatisering Der er håb til det sidste» Fornægtelse eller hensigtsmæssig mestring? Religion betyder vidt forskellige ting for muslimer Og følelser i forbindelse med alvorlig sygdom er almenmenneskelige men får måske forskelligt udtryk 85

86 Det etablerede sundhedsvæsen I Danmark og i udlandet Sammenhæng med tillid? Det alternative område Herunder behandlingsformer inspireret af Koranen og Hadith honning, zamzam, recitation Mange forskellige opfattelser og praksisser 86

87 Socialt netværk og sjælesorg i Islam Netværkets opbygning og funktioner Betydning for patienten Positivt Negativt Betydning for personalet Ressource Problem Hvordan forholder man sig til det sociale netværk 87

88 Død og sorg fra det religiøse perspektiv Sorgens betydning og synlighed Betydningen af det spirituelle Den sidste tid Hjemmet, hospitalet eller hospice Støttende tiltag Besøgsvenner Ressourcepersoner - hospitalsimam 88

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere - det nye potentiale Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere, det nye potentiale At give plads til mennesker med

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Kun en tåbe frygter ikke sproget

Kun en tåbe frygter ikke sproget Kun en tåbe frygter ikke sproget Dorthe Nielsen Adjunkt, Klinisk sygeplejeforsker Arndis Svabo, Trine Rønde Kristensen, Karen Margrethe Korsholm, Morten Sodemann Fakta Ringere adgang til sundheds forebyggelse

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

"På kanten Ældreomsorg og migration

På kanten Ældreomsorg og migration "På kanten Ældreomsorg og migration "Kvalitet i ældreomsorgen", Nordens Velfærdscenter 2. juni 2015 Nordatlantens Brygge Anne Leonora Blaakilde, lektor, Medier, Erkendelse og Formidling Københavns Universitet.

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 1 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter af Marianne C. Kastrup, Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Klinik, Neurocentret, Rigshospitalet Gennem de sidste 20 år

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme Præsentation af ph.d.-projektet Empiriske eksempler Døden som realitet Døden som tabu Dødsangst og professionalisme Afdække hvordan kristne og muslimske kræftpatienter anvender trosrelaterede erfaringer

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Etniske forskelle i patienters oplevelser En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Forsknings- og udviklingsrapport

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Sundhedsprofessionelle. i en multikulturel verden

Sundhedsprofessionelle. i en multikulturel verden Sundhedsprofessionelle i en multikulturel verden Sundhedsprofessionelle i en multikulturel verden Udgivet af Sundhedsstyrelsen 2007 Tekst: Journalist Mette Breinholdt Design: Pia Jensen Tryk: Scanprint

Læs mere

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo Temadag: Mødet mellem mennesker Region Sjælland, den 7.november 2013 Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo EN AF OS en kampagne for alle Disposition Meget kort om Landskampagnen

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Etniske og religiøse minoriteters opfattelser af sygdom og døden. Vejle, 22.03.2012

Etniske og religiøse minoriteters opfattelser af sygdom og døden. Vejle, 22.03.2012 Etniske og religiøse minoriteters opfattelser af sygdom og døden Vejle, 22.03.2012 Religion kultur er ikke altid religion, men religion er altid kultur Michael Rothstein Regionale og lokale varianter i

Læs mere

Evaluering af MindSpring København

Evaluering af MindSpring København EVALUERINGSNOTAT Emne: Evaluering af MindSpring København Afdeling: Center for Udsatte Flygtninge Udarbejdet af: Mads Ted Drud-Jensen Udgivelsesdato: 29.01.2015 Evaluering af MindSpring København Indhold

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Tro, omsorg og interkultur

Tro, omsorg og interkultur Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Den 17. september 2009 Inge Wittrup, Center for Aarhus Universitet Dagens overskrifter: Præsentation

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende Beslutningsforslag nr. B 49 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. december 2014 af Özlem Sara Cekic (SF) og Jonas Dahl (SF) Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan?

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Når adfærden udfordrer Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Mette Borresen, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Historie Socialpædagogikken træder ind i

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT

UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT 2011 Afsluttende rapport og anbefalinger Socialt Udviklingscenter SUS Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROJEKTETS AKTIVITETER OG PRODUKTER... 3 Telefonrundspørge... 3 Litteraturstudie...

Læs mere

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål:

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål: PRÆSENTATION: BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BAGGRUND Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune.

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering

Læs mere

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 med Elaine Aron og Lise og Martin August Bestyrelsen i HSP foreningen var blandt de 500 deltagere i seminaret. Oplæg med Elaine Aron Hovedemnet

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere