Cand.scient.san.publ., PhD, adjunkt. Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cand.scient.san.publ., PhD, adjunkt. Institut for Folkesundhedsvidenskab. makk@sund.ku.dk"

Transkript

1 Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., PhD, adjunkt Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

2 Hvem taler vi om? Og hvad oplever vi? Etnicitet, kultur og kulturmødet Kræft blandt etniske minoriteter Udfordringer for det gode møde -hvad er i rygsækken? 2

3 Hvad siger patienterne - resultater fra ph.d.-projekt Mødet med sundhedsvæsenet Anbefalinger, råd og afsluttende diskussion : Opsamling i plenum 3

4 4 University of Copenhagen,

5 Indvandrerpatienter er en særlig belastning for sygehuspersonalet 75% af lægerne 49% af sygeplejerskerne 54% af SSA/sygehjælperne Indvandrerpatienter gør arbejdet mere interessant 40% af lægerne 50% af sygeplejerskerne 33% af SSA/sygehjælperne

6 Pårørende til indvandrerpatienter er ofte mere krævende på afdelingen 52% af lægerne 49% af sygeplejerskerne 65% af SSA/sygehjælperne Pårørende til indvandrerpatienter er ofte mere en støtte for afdelingen 26% af lægerne 44% af sygeplejerskerne 31% af SSA/sygehjælperne

7 Hvem er den typiske indvandrer patient på din afdeling? Hvad kalder vi dem? Hvad er de 2-3 hyppigste eller vigtigste udfordringer i dit møde med patienten og/eller de pårørende? 7

8 8 University of Copenhagen,

9 Hvem taler vi om? Og hvad oplever vi? Etnicitet, kultur og kulturmødet Kræft blandt etniske minoriteter Udfordringer for det gode møde -hvad er i rygsækken? 9

10 Men hvem er indvandrerpatienter? Og hvad er etnicitet? 10 Overordnet kan man tænke etnicitet som normer og værdier Mere detaljeret er etnicitet fællestræk på baggrund af bl.a. geografisk oprindelsessted, historie, identitetsfølelse, familieanliggender, sprog, værdier, kulturelle normer, religiøse traditioner, litteratur, musik, madkultur mv. Både baseret på objektive karakteristika (fx sprog og fødeland) og subjektive karakteristika (fx identitetsfølelse) Etnicitet er dynamisk og kontekstafhængigt Man føler sig ikke altid som den, man bliver set som af andre Danskhed og rugbrød i USA Begrebsforvirring Etnisk minoritet, indvandrer, flygtning, bindestregs-dansker, 2. generation, efterkommer etc.

11 Alle har en etnicitet Også etniske danskere har et etnisk tilhørsforhold, som har betydning i et kræftforløb Fx det sociale netværks rolle i forbindelse med kræftsygdom Der er variationer også blandt etniske danskere den ældre bondesøn fra Vestjylland vs. den unge familie fra Hellerup Det er vanskeligt at lave faste beskrivelser af etniske minoriteter Forskellige grupper (flygtninge, indvandrere, familiesammenførte) Forskellige møder (patienter, pårørende, kolleger) Forskellige omstændigheder under migration (planlagt eller flugt) og forskellige integrationspolitikker Hvorfor lærer folk ikke dansk? 11

12 Antal indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund, 1. juli 2008 (Danmarks Statistik) Indvandrere* Efterkommere** Total Tyrkiet Irak Libanon Bosnien Herzegovina Pakistan Jugoslavien (ex) Somalia * Ca. 4 % af befolkningen; ** Ca. 2 % af befolkningen * Ca. 4 % af befolkningen; ** Ca. 2 % af befolkningen Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande udgør ca. 2,5 I alt udgør indvandrere og efterkommere fra både vestlige og ikke-vestlige lande 9,5% af befolkningen i 2010

13 Indvandring i Danmark 1945 midten af 1960 erne Indvandrere fra Norge, Sverige, England, Tyskland og USA Få flygtninge (fx fra Ungarn) Midten af 1960 erne til 1980 Gæstearbejdere fra Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan Familiesammenføring (gæstearbejdernes familier) Få flygtninge (fx fra Polen, Chile og Vietnam) : Familiesammenføring Flygtninge (fx fra Iran, Irak, Libanon, Sri Lanka) 1990-nu: Familiesammenføring Flygtninge (fx fra Libanon, tidl. Jugoslavien, Irak, Iran, Somalia) Arbejdsmigranter fra Østeuropa siden 2004 (EU s udvidelse)

14 Etniske minoriteter en blandet gruppe Sprog Socialt netværk Sygdom, angst etc. Antal år i Danmark Marginalisering - tilhørsforhold Uddannelses- niveau Erfaringer med sundhedsvæsenet Patient/borger Migrationsproces Integration Erfaringer fra oprindelsesland Religiøsitet Traditioner/kultur Sociale forhold i oprindelseslandet og i Danmark 14

15 Hvem taler vi om? Og hvad oplever vi? Etnicitet, kultur og kulturmødet Kræft blandt etniske minoriteter Udfordringer for det gode møde -hvad er i rygsækken? 15

16 16 University of Copenhagen,

17 Store globale forskelle i incidens rater Store forskelle i eksponering for risici under og efter migration Danish

18 Generel lavere forekomst blandt migranter fra ikke- vestlige lande Dog variation ift. kræfttype Aldring Større risiko for cancerformer relateret til infektioner (lever, cervix, mavekræft) Mindre risiko for livsstils -relaterede kræftformer (colorectal, bryst og prostata Ændring af sundhedsadfærd 18

19 Adgang til og udbytte af behandling? Lavere brug af mammografiscreening Senere diagnosticering og/eller flere i unknown stage UK - mere aggressive tumorer, højere mortalitet Rehabilitering, kontrolforløb, palliation Uformelle barrierer for adgang Patientforhold: psykosocial udsathed; kultur og viden Personaleforhold: kompetencer i det tværkulturelle patientmøde Organisationelle forhold: tid, professionelle tolke, ressourcer til at varetage psykosocial sårbarhed Overlap med socialt udsatte patienter Overlap med socialt udsatte patienter Dvs. ikke altid den informerede, aktivt-deltagende patient 19

20 20 University of Copenhagen,

21 Hvem taler vi om? Og hvad oplever vi? Etnicitet, kultur og kulturmødet Kræft blandt etniske minoriteter Udfordringer for det gode møde -hvad er i rygsækken? 21

22 Kultur (værdier, normer, sådan gør man ) er de briller, vi ser verden med og er under konstant forhandling Sygehus-kulturen Hvordan bør man gebærde sig som patient i det danske sundhedsvæsen? Den gamle skole eller 2.0 patienten? Roller i spil: patient-personale-pårørende med forskellige forventninger, forudsætninger og sårbarhed ift. mødet Kultur kan ikke forudsiges, men den kan undersøges 22

23 Kultur er et verdensbillede Kulturel grammatik Du er i en næsten tom bus Passager kommer ind Hvor bør han sætte sig? Eller - Du sidder i venteværelset - Endnu en patient kommer til før dig - Hvornår bør man brokke sig? Men meget er fællesmenneskeligt: tryghed, glæde, sorg, samvær, anerkendelse 23

24 Etniske minoriteter udgør en stadig stigende gruppe blandt kræftpatienter Undersøgelser af mødet i sundhedsvæsenet Personalet oplever usikkerhed, frustration, men også nye perspektiver på praksis Patientperspektivet? Ofte eksklusion fra kvalitative og kvantitative undersøgelser Sprog, udsathed, relevans Kort indblik i patienternes rygsæk og deres oplevelser af mødet 24

25 Flere udenfor arbejdsmarkedet og/eller lavtuddannede og det kan gøre mødet vanskeligere Mindre viden om sundhed, sygdom og sundhedsvæsnet Mindre overskud til at handle Flere andre problemer at håndtere, udover årsagen til mødet med den sundhedsprofessionelle, fx Sundhedsproblemer Psykosociale problemer Færre succesfulde erfaringer Færre rollemodeller 25

26 Sprogproblemer udbredte, primært hos indvandrere Problemer med at tale, forstå og læse dansk Forstærket af manglende adgang til professionel tolkning Brug af familiemedlemmer og mindreårige som tolke Andre kilder til viden om sundhed og sygdom Sociale netværk Sundhedsvæsenet i oprindelsesland 26

27 Konsekvenser for dialogen med sundhedsprofessionelle Mindsker patientens forståelse af den sundhedsprofessionelles budskab og vice versa! Større afstand mellem patient og sundhedsprofessionel Mindre dialog med den sundhedsprofessionelle (ergoterapeut, fysioterapeut, egen læge, hospitalslæger) Diagnose, behandlingsmuligheder, egenomsorg, støtte Konsekvenser for viden, adfærd og effekt? Nedsat kendskab til sundhedsvæsnet Hvem kan hjælpe i hvilke situationer, og hvordan får man adgang til denne hjælp? Kræftens Bekæmpelse?? 27

28 Hvis du kan sproget og er informeret, så kan du klare dig og stille de rigtige spørgsmål (kræftpatient født i Pakistan, ph.d.) Tolkeloven Gennemgang af loven Eksempler på implementering Mulige konsekvenser? 28

29 Tolkning generelt Udfordringer Hvor er de gode tolke? Hvordan bruger man dem? Hvordan undgås brug af pårørende? Filtre Etik (børn som tolke) Hvordan sikres patientcentreret indsats; herunder afdækning af behov, autonomi og samtykke? 29

30 Fatima Født i Danmark af arabiske forældre Familiens rolle Diagnose som 12-årig Respons på behandling Hjemlandet Progression Døende som 19-årig Personalets reaktion Spørgsmål om Fatima og familien 30

31 Livet starter ikke ved grænsen Etniske minoriteter lever ofte med konsekvenser af migrationen Migrationen medfører en række tab, fx af socialt netværk, status Stress og tab kan medføre psykosociale problemer Langsigtede konsekvenser af ens nuværende adfærd fortrænges af mere akutte, psykosociale problemstillinger i DK og hjemland Sværere at indgå i behandling når der er konkurrende problemstillinger 31

32 Pludselig opdager du, at børnene vokser op og er fremmedgjorte for deres far, og du føler, at du ikke har gjort din farrolle ordentlig. Når du kommer til det punkt, [ ] så lukker man sig langsomt inde i sig selv og gider ikke dyrke sport eller det sunde liv. Fordi du mister din familie og dine børn, du kan ikke få en løsning til de problemer. Fordi hvis de tager mig til verdens bedste, dyreste luksuscenter, så giver det mig ikke nogen livsglæde, hvis jeg ikke har min kone og mine børn. Hvis jeg har det dårligt med min kone, hvis jeg ikke har det godt med mine børn, hvis jeg ikke kan besvare deres spørgsmål ordentligt, så kan de tilbyde mig et slot, men det giver ingen livsglæde. Man bliver ulykkelig, depressiv og trækker sig tilbage fra jobbet. Man vil ikke engang gå på arbejde, man vil bare være hjemme. (gruppeinterview tyrkiske mænd)* *Mygind, Kristiansen og Krasnik: Muligheder og barrierer for etniske minoriteters brug af motions-og kostinterventioner en interviewundersøgelse blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune. Folkesundhed København,

33 Vi har det ad helvede til. Som indvandrere har vi det svært økonomisk. Hvis vi havde penge, ville vi også få et sundt liv. Du kan se tydeligt på vores helbred, om vi har penge. Hvis I løser vores problemer, så har vi ikke nogle problemer med vores sundhed. Hvis de ser os, kan de se, vi er indvandrere, fordi vi ser usunde ud (gruppeinterview tyrkiske mænd) 33

34 Altså, de største problemer, det er familieproblemer. Det er også med til, at man taber håret og bliver skaldet, på grund af de mange problemer. Så mange problemer, som vores folk har kulturmæssigt, er der ikke så mange andre, der har. Det, der giver depressioner, det er det, der giver stress og så videre. Og rigtig mange tænker på deres børn, og deres børn skal uddannes, og hvordan de skal komme videre, og de skal måske have et lille hus, måske her, måske i hjemlandet. Man bruger mange kræfter på at få sine børn uddannede. Det er familieproblemerne, man tænker på, der giver de største problemer, og det er også det, der medfører, at man så bliver syg (gruppeinterview tyrkiske mænd) Dvs. færre ressourcer i forbindelse med sygdom 34 Egenomsorg? Mulighed for at være den aktive, opsøgende, gode patient?

35 Den psykosociale sårbarhed afhænger af mange forhold Fx migrationsprocessen, socialt netværk, personligt overskud, følelse af kontrol og handlekompetence Individuelle forskelle Store forskelle på tværs af generationer 35

36 36 University of Copenhagen,

37 Hvad siger patienterne - resultater fra ph.d.-projekt Mødet med sundhedsvæsenet Anbefalinger, råd og afsluttende diskussion : Opsamling i plenum 37

38 Danish Research Centre for Migration, Ethnicity and Health

39 Formål At belyse forskelle og ligheder mellem udenlandsk- og danskfødte kræftpatienters adgang til social støtte i sociale netværk (uformelle relationer), i mødet med sundhedsprofessionelle (formelle relationer) og i patientforeninger 39

40 Rowland, 2008 Danish

41 -Migration medfører ændringer i strukturen af sociale relationer Løsrivelse og afstand Grad af relationer til oprindelsesland Nye relationer Tilknytning til diaspora netværk Danish

42 Emotionel Instrumentiel Informationel

43 Danish Research Centre for Migration, Ethnicity and Health Sometimes you just have to walk alone meanings of emotional support among Danish-born and migrant cancer patients. Journal of Psychosocial Oncology, 2010;28(6): The benefit of meeting a stranger: experiences with emotional support provided by nurses among Danish-born and migrant cancer patients. European Journal of Oncology Nursing, 2010;14(3):244-52

44 18 patienter; 10 danskfødte, 8 udenlandskfødte Rekruttering Narrative interviews Sygdomsnarrativer - fokus på oplevelse af patientforløbet men situeret i et hverdagsliv Skabelse af fortælling, der medvirker til at rekonstruere en følelse af sammenhæng, kontrol og mening med lidelse og med livet Narrativer fundamentale for at skabe forståelse og mulighed for empati og støtte i mødet med andre Patient-forsker, patient-pårørende, patient-professionel Patient-forsker, patient-pårørende, patient-professionel 44

45 Hvad er vigtigt set fra patienternes vinkel Nogen at tale med om sygdommen og konsekvenserne for ens liv og retten til at bestemme hvornår og hvordan det skal tales om Forudsætter empati Evnen til at forstå det unikke menneskes situation, perspektiver og følelser, og være i stand til at kommunikere denne forståelse til den anden Bibringer mennesker en følelse af at være forstået, respekteret og valideret (Mercer&Reynolds 2002; Coulehan et al 2001) 45

46 Nogle oplever støtte fra familie og venner Vilje og evne til at lytte Men mange oplever vanskeligheder i at opnå støtte Stigma kræft associeres med død og lidelse De samler ind til en bårebuket Jeg var meget, meget irriteret og frustreret over den måde folk behandlede mig på. Lad være med at begrave mig før jeg er død det var ikke en særlig stor trøst at blive behandlet sådan 46

47 Tab af normalitet og identitet Jeg er blevet meget tilbageholdende med hvem jeg fortæller det til. Det handler om at bestemme hvad jeg vil og ikke vil være med til. De kan kun se mig som syg Jeg er blevet træt af alle de mennesker, der hver gang de ser mig spørger åh, hvordan har du det og får det der udtryk af medlidenhed i øjnene, du ved. Og så tænker du, skal vi ikke hellere tale om hvilken øl der er bedst og den pige, der netop gik forbi eller noget andet? Og du har bare ikke lyst til at tale om din sygdom Relation til livsfase, identitet og bevarelse af normalitet 47

48 Oplevet behov for at skulle trøste de pårørende og rumme deres følelsesmæssige reaktioner Nogle patienter reagerer ved at nedtone egne behov for støtte Ønske om selv at bestemme hvornår og hvordan ift. støtte og trøst Behov for relationer, der giver mere end de tager 48

49 Sundhedsprofessionelle og særligt sygeplejersker blev oplevet som værdifuldt supplement til og erstatning for den (manglende) følelsesmæssige støtte i uformelle relationer Empatiske Har evnen og viljen til at lytte empatisk til patientens frygt, bekymring og håb -der veksler og ændres over tid Tilgængelige Ved ambulante besøg, under indlæggelse og udenfor nummer 49

50 Forståelse/empati Selvom de ikke selv har været igennem det (kræft), så har de det tæt på og de kan forstå meget af det, du går igennem Tilgængelighed Jeg faldt ned i det største, mørkeste hul, jeg nogensinde har været i. Og jeg aner ikke hvorfor...og der var de meget imødekommende nede i stråleterapien. Bare du nævner, hvordan du har det, så er de der straks: Hvorfor tror du, det har været sådan en dårlig dag?. Jeg synes, jeg har fået så megen støtte fra de sundhedsprofessionelle. 50

51 Et par gange har jeg oplevet, at jeg pludselig fik det dårligt midt om natten og det skete tit om natten, jeg kunne pludselig slet ikke håndtere det hele og så ringede jeg bare til sygeplejerskerne og de sagde bare kom ind og få en snak og hvis jeg ønskede det, kunne jeg få en seng og blive natten over Det var rart at vide, at hvis jeg fik det virkeligt dårligt, så ville de være der for mig. Jeg har slet ikke oplevet nogle fordomme fra sygeplejerskernes side. De har været så søde, alle sammen. 51

52 Evnen til at se det unikke menneske (vs. patientkategori) Jeg synes, at vi har en rigtig god relation. Blot det, at et andet menneske som jeg aldrig før har mødt siger Hej, Marie. Det betyder virkeligt noget Trøst (verbal og nonverbal) under behandling Min sygeplejerske (latter). Hun var rigtig, rigtig god. Hun sad der hos mig, holdt min hånd og talte med mig under kemoterapien. Det var rigtigt rart. Jeg knyttede mig rigtigt hurtigt til hende, fordi hun var lige der hos mig da jeg pludselig blev svag 52

53 Evnen til at forstå og rumme patientens forskellige følelsesmæssige reaktioner uden at skabe behov for at patienten skal trøste den professionelle Hun fik så ondt af mig, så hun stod der med tårer i øjnene. Og jeg blev bare så vred. Jeg tænkte, at hvis der er nogen, der skal have tårer i øjnene, så er det mig. Jeg har virkelig brug for indfølende, empatisk personale på hospitalet, men de skal ikke være dem, der trænger til trøst. De må være i stand til at rumme andres sorg. 53

54 Tid og kontinuitet i relationen Skabe tillid og rum til at patienten kan sætte ord på følelser Flere patienter talte imod diskurs om suboptimale forhold på kræftafdelinger Tid til rådighed til at lytte, tale og trøste 54

55 Uformelle relationer Disse relationer er baserede på følelser opbyggede over lang tid, gensidighed og gennemvævede med fælles erfaringer/håb/konflikter Dette gør dem både stærke Kendskab til patientens identitet, hverdagsliv, værdier, og følelsesmæssigt engagement Og svage Af samme årsager Formelle relationer Sygeplejersker kan forstås som fremmede 55

56 Simmel 1971 Karakteristik af forskellige positioner i menneskers relationer En fremmed er et menneske, der er en del af et system (netværk) men ikke er stærkt knyttet til dette Fællesskab (fx nationalitet) men også afstand (sammenlignet med mere intime relationer, såsom fælles oprindelse og fælles historie/fortid) Relation bygger på social afstand men med interaktion (her i patient- professionel relationen) Den fremmede interagerer med et system (en familie) men kan samtidigt bibeholde en mere objektiv, distanceret holdning til patienten sammenlignet med familien, der er integreret i systemet og tæt forbundne Professionelle er derved positioneret udenfor intime sociale relationer, Professionelle er derved positioneret udenfor intime sociale relationer, hvilket giver dem en unik position i forhold til at støtte og trøste 56

57 Sygeplejersken som stranger stemmer overens med hjælper-rollen som defineret af P. Benner Presencing handler om at being with og ikke kun gøre for Tæt verbal og non-verbal kontakt og give rum til at ventilere følelser Trøst og støtte ved at være nærværende når livet er svært Hvad handler det om? Etnicitet Social udsathed Livstruende syg 57

58 Eksistentiel ensomhed Denne meget dybe følelse af ensomhed. Der er ingen, der kan tage den væk fra dig. Der er intet menneske, der kan støtte mig, for der er ingen, der kan gå i mine sko. De kan gå ved siden af mig, men de kan ikke gå i stedet for mig. Og sådan er det bare. Nogle gange er vi bare alene. 58

59 Forskelle mellem de to typer af relationer Mere veldefinerede roller (patient/professionel) Lille interpersonel forpligtelse Magt og viden er uens fordelt patient har (forsimplet sagt) behovene Det formaliserede forhold og mangel på forpligtelser kan opleves som en lettelse sammenlignet med forpligtende, langvarige og følelsesmæssigt betonede relationer til pårørende Professionelle har viden, erfaring og etiske retningslinjer Tilgængelige under bestemte omstændigheder, der definerer længde, omfang og type af støtten vs mere flydende (og i princippet) vidtrækkende støtte i uformelle relationer Dvs. professionel støtte/trøst supplerer støtte/trøst i patienternes netværk som nogle patienter mangler! 59

60 Forskelle og ligheder Lidelse, sorg og død som almenmenneskeligt grundvilkår Støtte, trøst og anerkendelse som almenmenneskelige behov 60

61 Udenlandsk-fødte kræftpatienter oplever oftere Socioøkonomisk udsathed Lavt uddannelsesniveau, manglende økonomisk råderum Mangelfulde sociale netværk Få eller ingen pårørende i DK Konsekvenser for støtte under kræftforløb Sprogvanskeligheder i mødet med sundhedsvæsenet Manglende brug af professionel tolk Brug af familiemedlemmer som oversættere Manglende information om patientforeninger 61

62 Medfører Oplevelse af isolation under patientforløb Mange efterspørger kontakt til andre patienter samt støtte fra professionelle Færre muligheder for at indgå aktivt i behandlingsforløbet Brug af sundhedsvæsen i andre lande fx i forbindelse med diagnose Ringere adgang til psykosociale tilbud for kræftpatienter og pårørende Manglende henvisning og manglende mulighed for at gøre brug af tilbuddene Samspil med uformelle barrierer i sundhedsvæsenet Manglende brug af tolke Kategorisering Etniske patienter klarer det i familien 62

63 Men også mange fællestræk på tværs af etnicitet Dilemmaer ved at opsøge social støtte fra netværket Manglende viden om kræft Oplevelse af kræft som uhelbredelig» De samler ind til en bårebuket Styrken ved støtten fra sundhedsprofessionelle Viden om sygdommen og følelsesmæssige reaktioner Oplevelse af tilgængelighed og empati Vigtig kilde til støtte for størstedelen af interviewpersonerne» Eneste kilde for de mest udsatte patienter Stor tilfredshed også blandt etniske minoritetspatienter» Men anke omkring særhensyn 63

64 Hvad siger patienterne - resultater fra ph.d.-projekt Mødet med sundhedsvæsenet Anbefalinger, råd og afsluttende diskussion : Opsamling i plenum 64

65 65 University of Copenhagen,

66 Mødet med etniske minoriteter kan være udfordrende En række barrierer kan hindre gode møder, fx Sprogbarrierer (fx manglende adgang til brug af professionel tolk, manglende oversatte materialer) Ressourcemæssige forhold (fx manglende tid, arbejdspres) Logistiske forhold (fx færre praktiserende læger i boligområder med mange borgere med etnisk minoritetsbaggrund) Sociale og kulturelle forskelle mellem sundhedsprofessionelle og patienterne 66

67 Eksempler fra speciale, børneafdeling 2005 Det er frustrerende, når sproget er et problem. Så er det simpelthen, det er noget af det mest frustrerende ved det her arbejde, synes jeg. Fordi du rammer hurtigt en tærskel, der hedder irritation ved dig selv, hvor man tænker: Så find da ud af det sprog. Ellers så må du fandeme tage nogen med, der kan hjælpe dig. (sygeplejerske) Så bliver det noget goddag mand, økseskaft, og det er tilfældigt, hvad der sker. (sygeplejerske)

68 Altså, der er jo også dem, der ikke gider give hånd til en eller nærmest, fordi man er en sygeplejerske og en kvinde, ikke? (sygeplejerske) Og så kommer hun ind, og så kan hun stå i en propfyldt modtagelse det er også stressende for hende, ikke propfyldt modtagelse med tre børn, og hun forstår ikke en lyd dansk, og så må man finde ud af, hvem det egentlig er, hun er kommet med af børnene. Og hun står bare, og det er på en måde og det, ved jeg godt, lyder underligt men på en måde synes jeg, det er enormt anmasende at stå der på den måde. Stå der på den måde og ikke kunne tale sproget og forvente, I skal bare gøre noget nu, ikke? Og man kan ikke snakke med hende. (sygeplejerske) Tolk, tid, dialog og respekt 68

69 Viden om det, patienterne kan have i rygsækken kan åbne op for anderledes tolkninger af patienterne og anderledes løsningsforslag Fx henvisning af traumatiserede flygtninge til psykosociale tilbud Fx forståelse for at psykosociale problemstillinger kan medføre andre rationaler og muligheder Det er ikke nødvendigvis noget etnisk at man ikke formår at forholde sig til sin behandling, rehabilitering mv. Fx sammenfald mellem behov blandt etniske minoriteter og behov blandt socialt udsatte borgere Fx behovet for tolk Fx mangelfuldt socialt netværk 69

70 Travl arbejdsdag med manglende adgang til tolk Risiko for at det bliver sværere at sætte patienten i centrum Kulturelle kogebøger eller berøringsangst Vanskeligere at bruge de gængse, faglige redskaber i mødet med disse patienter Mangelfuld information om forskellige tilbud, som man oplever som irrelevante 70

71 71 University of Copenhagen,

72 Viden Bevidsthed Sensitivitet

73 Viden Viden om, at der er forskelle i hvordan vi opfatter og håndterer kræftsygdom (ikke hvilke forskelle)

74 Bevidsthed Om vores egen kultur Uddannelse, arbejde, økonomi, etnicitet, køn, alder, sociale netværk osv. Om hvordan vores egen kultur påvirker, hvad vi synes er rigtigt og forkert

75 Sensitivitet Være sensitiv i forhold til individet Ikke forvente, at individet tænker og handler lige som Hans/hendes etniske stereotyp Som en selv Være fleksibel Udfordre de kategorier, vi sætter patienterne i

76 76 University of Copenhagen,

77 Hvad siger patienterne - resultater fra ph.d.-projekt Mødet med sundhedsvæsenet Anbefalinger, råd og afsluttende diskussion : Opsamling i plenum 77

78 Sæt patienten i centrum ikke patientens kultur Refleksioner omkring betydningen af egen kultur Vær kritisk over for kulturelle kogebøger Ikke kun kultur, men også køn, alder, social position, marginalisering, antal år i DK, sygdomsstatus, erfaringer mv. påvirker begge parter i mødet og gør det umuligt at opstille faste guidelines Og hvordan bør man pleje og behandle den etnisk danske patient? Kultur ændrer sig Hvad gør vi med efterkommerne? 78

79 Stil spørgsmål ellers kan vi ikke vide, om vi tager hensyn eller faktisk gør det modsatte Betydningen af professionel tolkning Mini-etnografi s. 40 i SST-bog eller opfind jeres egne spørgsmål J Stol på fagligheden og gå i dialog med patienten ud fra dette Skab rum for sparring Hvad er svært? Hvad fungerer? Hvordan tolker vi patienterne og de pårørende? Hvad skal vi gøre ens/forskelligt? 79

80 Opsummering Slutresultat det bedst mulige møde for patienter ramt af livstruende sygdom i færd med deres livs sværeste rejse Angst, smerte og usikkerhed + sprogproblemer + manglende viden om sundhedsvæsenet = behov for et tålmodigt og venligt medmenneske Først og fremmest må sygeplejersken eller lægen have indfølelse, være i stand til at forestille sig i grove træk hvordan det er at komme her fra en anden kulturel baggrund, at ligge i en seng når et menneske med et andet sprog kommer forbi, og taler og taler og jeg forstår ikke et ord. Jeg føler mig bare syg. Jeg synes, nøgleordet er sensitivitet (citat fra patient adspurgt, hvad der udgør interkulturelle kompetencer) 80

81 81 University of Copenhagen,

82 Særlige forhold i mødet med muslimske patienter Udvalgte aspekter Sygdomsopfattelse Behandlingsopfattelse Det sociale netværk Terminale patienter Andet? 82

83 Vanskeligt at generalisere Etniske danskere bruger også forskellige sygdomsforklaringer Lægmand vs. sundhedsprofessionel Sygdomsopfattelse påvirkes af mange forhold Kultur, religion, viden, social position, erfaringer m.v. 83

84 Undersøgelser tyder på mere holistiske sygdomsopfattelser blandt grupper med muslimsk baggrund Fx fandt et svensk studie, at mænd med arabisk baggrund i højere grad end etnisk svenske mænd opfattede at også sociale faktorer (fx arbejdsløshed, økonomiske problemer og migrantstatus) var vigtige i forhold til deres helbred Mere vægt på betydningen af individuelle forhold blandt de svenske mænd Dog mere aktiv informationssøgning blandt de arabiske mænd kædes her sammen med religiøsitet Overlap i forhold til majoritetsbefolkningen Fx i forhold til forklaring på kræftsygdom 84

85 Også islam påvirker sygdomsopfattelser Sygdom har en mening Muslimsk mandlig patient om sin uhelbredelige kræftsygdom: Intet sker uden Gud har kendskab til det Eksempler fra interviewundersøgelse Åndelighed versus straf og stigmatisering Der er håb til det sidste» Fornægtelse eller hensigtsmæssig mestring? Religion betyder vidt forskellige ting for muslimer Og følelser i forbindelse med alvorlig sygdom er almenmenneskelige men får måske forskelligt udtryk 85

86 Det etablerede sundhedsvæsen I Danmark og i udlandet Sammenhæng med tillid? Det alternative område Herunder behandlingsformer inspireret af Koranen og Hadith honning, zamzam, recitation Mange forskellige opfattelser og praksisser 86

87 Socialt netværk og sjælesorg i Islam Netværkets opbygning og funktioner Betydning for patienten Positivt Negativt Betydning for personalet Ressource Problem Hvordan forholder man sig til det sociale netværk 87

88 Død og sorg fra det religiøse perspektiv Sorgens betydning og synlighed Betydningen af det spirituelle Den sidste tid Hjemmet, hospitalet eller hospice Støttende tiltag Besøgsvenner Ressourcepersoner - hospitalsimam 88

Etniske minoriteters møde med sundhedsvæsenet - - indblik i målgruppens baggrund og oplevelser

Etniske minoriteters møde med sundhedsvæsenet - - indblik i målgruppens baggrund og oplevelser Etniske minoriteters møde med sundhedsvæsenet - - indblik i målgruppens baggrund og oplevelser Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-stipendiat Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut

Læs mere

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Hvorfor er kulturmøder så svære - og hvad kan vi gøre for, at de bliver bedre?

Hvorfor er kulturmøder så svære - og hvad kan vi gøre for, at de bliver bedre? Hvorfor er kulturmøder så svære - og hvad kan vi gøre for, at de bliver bedre? Anna Mygind Ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ. (folkesundhedsvidenskab) Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Afdeling

Læs mere

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012 Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig

Læs mere

Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed?

Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed? Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed? Maria Kristiansen, lektor, forskningsgruppeleder, Center for Sund Aldring, Københavns Universitet, mail: makk@sund.ku.dk Dias 1

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Livshistorien kan læses i hjertet.

Livshistorien kan læses i hjertet. Livshistorien kan læses i hjertet. Ny forskning viser, at indvandrere rammes markant oftere af hjertesygdomme end etniske danskere. Af Anne Bo og Line Zinckernagel Biostatistisk Afdeling Disposition Lidt

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver Tolkning - udfordringer og muligheder Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tre er et umage par Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Etniske forskelle i patienters oplevelser En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Resumé Forsknings- og udviklingsrapport

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Den tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom)

Den tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom) Den tolkede samtale - Udfordringer og muligheder v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom) Udfordringer i tolkede samtaler Forsinkelser Tidspres Er symptomer forstået korrekt Tolkens kvalifikationer

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet

Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet omfang, opfattelse og konsekvenser for behandling og rådgivning Århus Universitetshospital d. 12. dec. 2007 V/Anette Sonne Nielsen Indhold Introduktion Indvandrere

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

Tæt på langt fra. Metodologiske overvejelser om feltarbejde blandt kræftpatienter med anden etnisk baggrund i palliative forløb

Tæt på langt fra. Metodologiske overvejelser om feltarbejde blandt kræftpatienter med anden etnisk baggrund i palliative forløb Tæt på langt fra Metodologiske overvejelser om feltarbejde blandt kræftpatienter med anden etnisk baggrund i palliative forløb Heldagsseminar i Netværket for Etniske Minoriteters Sundhed d.7.maj 2012 Dagens

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005)

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Udarbejdet af Anne Rytter Hansen og Mette Kjøller Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Ældre Borgere med anden baggrund end dansk.

Ældre Borgere med anden baggrund end dansk. Ældre Borgere med anden baggrund end dansk. Byrådet har ved budgetforliget for 2015 besluttet, at der skal laves en undersøgelse af, plejebehov og plejemuligheder i forhold til ældre med anden etnisk baggrund

Læs mere

Konsultationen - ideer og forventninger. Ea Bøhm Jepsen Almen medicin september 2016

Konsultationen - ideer og forventninger. Ea Bøhm Jepsen Almen medicin september 2016 Konsultationen - ideer og forventninger Ea Bøhm Jepsen Almen medicin september 2016 Hos den praktiserende læge Hvilke spørgsmål kan være relevante? Hvad tror du, at du fejler? Hvad er grunden til det?

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

etniske minoriteter i Danmark

etniske minoriteter i Danmark Selvmordsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark (pilotprojekt) oje t) Baggrund Marlene Harpsøe CFS Faktahæfte nr. 22 Unni Bille-Brahes Brahes undersøgelse Velfærdsministerens svar Pilotprojekt til

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Patient- og befolkningsstatistik Kvalitet af plejen Diagnostiske metoder Barrierer for at arbejde på tværs af Øresund

Patient- og befolkningsstatistik Kvalitet af plejen Diagnostiske metoder Barrierer for at arbejde på tværs af Øresund Nationalt Vidensceter for Demens FORMÅL: At opkvalificere praksis for udredning, behandling og pleje af demente med indvandrerbaggrund i Øresundsregionen Information til samfundet og politikere Neuropsykiatrisk

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

Interkulturel kommunikation. Hvorfor interkulturel kommunikation?

Interkulturel kommunikation. Hvorfor interkulturel kommunikation? FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE Interkulturel kommunikation Dagens program Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv Interkulturel kommunikation Kulturmødet

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro PROGRAM Velkommen til Forebyggelsescenter Nørrebro Kort introduktion

Læs mere

Kun en tåbe frygter ikke sproget. Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d.

Kun en tåbe frygter ikke sproget. Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Kun en tåbe frygter ikke sproget Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Indvandrermedicinsk klinik Kompliceret og sammensat syge patienter af anden etnisk oprindelse Tværfaglig og tværsektoriel indsats Læge,

Læs mere

Interkulturel Kommunikation

Interkulturel Kommunikation Interkulturel Kommunikation Af Solveig Hvidtfeldt Sygeplejerske, Ma i Køn og Kultur, Cand. comm er og etnisk ligestillingskonsulent i Københavns Kommune Dagsorden Præsentation af min undersøgelse Præsentation

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

Tolkningens kunst - når tolkningen fungerer

Tolkningens kunst - når tolkningen fungerer Tolkningens kunst - når tolkningen fungerer Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tolkningens kunst Disposition: Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Mødet med den indvandrermedicinske patient. Dorthe Nielsen Lektor i tværkulturel sygepleje

Mødet med den indvandrermedicinske patient. Dorthe Nielsen Lektor i tværkulturel sygepleje Mødet med den indvandrermedicinske patient Dorthe Nielsen Lektor i tværkulturel sygepleje 1 HVAD ER KULTUR? Når vi skal beskrive det fremmede, og når vi forsøger at forstå det anderledes, gør vi det ofte

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Ea Bøhm Jepsen Speciallæge i Psykiatri Birthe Valbjørn Specialpsykolog i Psykiatri. 1 Psykiatri og Social

Ea Bøhm Jepsen Speciallæge i Psykiatri Birthe Valbjørn Specialpsykolog i Psykiatri. 1 Psykiatri og Social Ea Bøhm Jepsen Speciallæge i Psykiatri Birthe Valbjørn Specialpsykolog i Psykiatri 1 Psykiatri og Social Hvilke problemer oplever personalet oftere hos pt. med anden etnisk baggrund? Sproglige problemer

Læs mere

November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret

November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret Forskning gennem mere end 20 år I 60 erne opmærksomhed på familier med arvelig kræft Siden identifikation af de første

Læs mere

At være pårørende til en kræftpatient

At være pårørende til en kræftpatient Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund

Læs mere

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d Pårørende vores vigtigste samarbejdspartner Udviklingsprojekt om familie-/ netværksorienteret tilgang på Aarhus Kommunes Neurocenter 2015-16 Udgangspunktet er Vibis definition fra 2015 af den familie-/

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?

Læs mere

Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012

Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012 Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012 Annemette Nielsen anmn@foi.ku.dk Viden og praksis omkring småbørnsmad Centrale sundhedsfaglige

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 11.11.2015 Side 0 Side 1 Program 1. Rammesætning - flygtninges livssituation 2. Kultursensitivitet 3. At

Læs mere

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Social ulighed i sundhed omfang og muligheder Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Problemet: Hvornår er social ulighed i sundhed blevet

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Det gode kulturmøde. Udarbejdet af Esma Birdi

Det gode kulturmøde. Udarbejdet af Esma Birdi Det gode kulturmøde Udarbejdet af Esma Birdi Hvem er jeg Felt: Underviser i kultur og kommunikation Uddannelse: Kontoruddannelse og tolk fra Københavns Handelshøjskole Erfaring: Undervist i ca. 15 år -

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Social ulighed i sundhed

Social ulighed i sundhed Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til

Læs mere

Mænd som syge, mænd som patienter

Mænd som syge, mænd som patienter Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

INNOVERSITY COPENHAGEN 2016 Få bedre sparring fra dit professionelle netværk side 1

INNOVERSITY COPENHAGEN 2016 Få bedre sparring fra dit professionelle netværk side 1 side 1 BLIV BEDRE TIL AT ANVENDE DIN INDERCIRKEL Metoden som beskrives i dette analyseværktøj er udviklet med inspiration fra mange års forskning og erfaring i netop styrkelsen af den vigtige indercirkel.

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

Migrationsmedicin på Hvidovre. * Tropemedicin * Turistmedicin * Klinisk vaccinologi * Etnomedicin * Indvandrermedicin 26/11-2015

Migrationsmedicin på Hvidovre. * Tropemedicin * Turistmedicin * Klinisk vaccinologi * Etnomedicin * Indvandrermedicin 26/11-2015 Migrationsmedicin på Hvidovre * Tropemedicin * Turistmedicin * Klinisk vaccinologi * Etnomedicin * Indvandrermedicin 26/11-2015 Tropemedicin Diagnostik og behandling Rådgivning Turist-medicin Klinisk vaccinologi

Læs mere

I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse

I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse Flemming Mikkelsen, Malene Fenger-Grøndahl & Tallat Shakoor Kapitel 1 Dansk på nye måder Kapitel 2 Indvandrere, flygtninge og efterkommere i Danmark

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI

Læs mere

FAMILIE PÅRØRENDE SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE

FAMILIE PÅRØRENDE SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE PÅRØRENDE PATIENT FØLELSER SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL SAMLIV LÆGE HVERDAG FREMTID TESTAMENTE ØKONOMI DØD RELATION VENNER KRÆFT PÅRØRENDE FAMILIE PSYKISK BEHANDLING Samtaleværktøj til myelomatose- og andre

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere