Stress i børnehøjde Juni Indledning side 2. Problemformulering side 3. Afgrænsning side 3. Metodebeskrivelse side 4. Samfundets udvikling side 5

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Problemformulering side 3 Afgrænsning side 3 Metodebeskrivelse side 4 Samfundets udvikling side 5 Børns udvikling i det senmoderne samfund side 6 Hvad er stress? Side 7 Stressreaktioner side 10 Symptomer side 13 Årsager til stress side 15 Stresshåndtering side 18 Coping side 19 Følelser side 20 Medierne side 22 Forebyggelse af stress side 24 Sammenhæng og mestringsstrategier side 27 Bevægelse side 29 Pædagogens rolle i forhold til stressforebyggelse side 31 Konklusion side 34 Litteraturliste side 35 1

2 Indledning Jeg har valgt, at skrive om emnet stress i denne opgave. Det er der flere grunde til. Stress er meget oppe i tiden, og der er meget ofte indlæg i både tv og aviser, der omhandler stress, hvor det fremgår, at det er meget udbredt i dagens samfund. Men er det kun os voksne, der kan få stress? Opfattelsen af hvem man var selvidentiteten - var dybt forankret i familien før i tiden, der var faste normer, og kønsroller og rollerne som barn og voksen var tydelige, og på forhånd mere eller mindre fastlagte. Det dannede grundlag for sikkerhed for familien. Den sociologiske Anthony Giddens kalder det ontologiske sikkerhed, det vil sige at man på det ubevidste plan havde svarene på de store spørgsmål i livet, hvem er jeg?, hvad kan jeg?, hvad skal eller vil jeg?. Det er nogle vigtige spørgsmål ikke mindst for nutidens børn. I dag skal børnene være i overensstemmelse med sig selv og ikke så meget normerne, hvor der tidligere var faste regler for hvad man gjorde og ikke gjorde. I dag skal børnene relativt hurtigt i deres opvækst til at reflektere over hvem de er, og hvad de vil og hvad de gerne vil gå til. Men det er også vanskeligere da dette giver nutidens børn større frihed til at vælge. Ifølge Margrethe Brun Hansen, der er børnepsykolog, kan børn også få stress. Hun oplever, at tempoet i barnets liv er steget, og at flere og flere børn viser tegn på, at de har svært ved at klare tempoet. Barndommen i dag er mere kompliceret. Vi vil gerne se barndommen som en livsfase, hvor børn leger uden bekymring, er glade, glemmer tid og sted, og nyder friheden uden bekymringer. 1 I forbindelse med at der blev indført læreplaner i daginstitutionerne, kom der også en risiko for at hverdagen blev iscenesat da pædagogikken blev, at der skulle laves planer for bl.a. aktiviteter, der skulle måles i synlige produkter. Børnene skal også have mulighed for at opleve samvær og nærhed sammen med de voksne, men skal også have tid til at fordybe sig i legen sammen med andre. At der bliver tid til at danne sociale relationer hvor børnene også har mulighed for at udvikle empati, medfølelse og indlevelsesevne. Det er gennem leg børnene har mulighed for at komme af med alle de indtryk de har fået, hvad enten det er fra de voksne, medierne eller dagen i institutionen. Pædagoger i dag skal have mere fokus på børns trivsel i forhold til stress, hvilket vil give pædagogerne mere viden. Det er vigtigt med henblik på børnenes trivsel og udvikling og de 1 Når børn får stress, s 6 2

3 sygdomme de kan få senere i livet, at forebygge stress hos børn, samt vide hvordan man agerer over for de mange børn, der allerede lider af stress. Det kunne også være interessent at se på hvordan tidernes skift har påvirket os, om det er medvirkende til at stress har vundet så stort et indpas i danskernes hjem. Som pædagog er man rollemodel for de børn man arbejder med. Når voksne der omgås børn meget, er stressede, det være sig både pædagoger og forældre, vil det ofte have en afsmittende effekt på børnene. Som kommende pædagog vil jeg gerne vide, hvad stress er og hvilke symptomer man skal holde øje med hos børnene, samt hvordan man kan forebygge stress. Børn har ikke de samme forudsætninger for at overskue at finde løsninger eller graden af belastningen, da tid hos dem er et abstrakt begreb. De betingelser de voksne sætter, er barnet underlagt, barnet kan ikke overskue konsekvenserne, bevare overblikket eller overskue planerne. Derfor lyder min problemformulering som følgende: Problemformulering Hvad er stress, hvordan viser den sig hos børnehavebørn, og hvordan kan den professionelle pædagog arbejde med at forebygge eller undgå stress hos børnehavebørn? Afgrænsning Jeg vil i denne opgave afgrænse mig til at skrive om børn i børnehavealderen. Jeg vil skrive om stress og pædagogens rolle i forhold til stressforebyggelse over for børn inden for normal området. Jeg vil hovedsageligt beskrive den negative stress, og hvordan man kan forebygge denne. Det er også på selve forebyggelsen, jeg vil lægge hovedvægten, og kun i mindre grad vil jeg komme ind på, hvordan pædagogen i en almindelig daginstitution, kan handle over for børn, der allerede er blevet stresset. Grunden til jeg har valgt at gå mere i dybden med selve begrebet stress og forebyggelsen af denne, er fordi jeg mener, det er der pædagogerne har mulighed for at sætte ind. 3

4 Jeg kommer kort ind på forældresamarbejdes betydning, kost og bevægelse men går ikke i dybden med det, da det ikke er der jeg lægger hovedvægten. Jeg vil også beskrive samfundets udvikling og børns vilkår i det senmoderne samfund. Kort komme ind på hvad Aaron Antonovsky og Liv Vedeler siger om sammenhæng og mestringsstategier i forhold til stress, og hvad medierne har af betydning. Men kun i den udstrækning jeg finder det relevant for emnet og besvarelsen af problemformuleringen. Metodebeskrivelse Stress, og især stress hos børn, har længe interesseret mig. Jeg har valgt at skrive lidt om samfundets ændring da jeg tror det har betydning for at vi er blevet mere stresset. Jeg vil gøre rede for hvad stress er, og hvilke stressreaktioner og symptomer der kan være. Derefter vil jeg beskrive, hvad forebyggelse er, hvilke former af forebyggelse der findes, samt konkrete forebyggelsesmetoder over for stress. Jeg mener det er vigtigt at forholde sig til dette spørgsmål og have en viden om det, når man ønsker at forebygge noget. Jeg vil forholde mig til hvad motion og kost gør ved kroppen, og hvilken betydning det har. Jeg har igennem en længere periode samlet artikler om emnet i forskellige blade og aviser og disse har givet mig en grundlæggende viden inden for området Jeg tager udgangspunkt i bøgerne Når børn får stress, Stress- Når kroppen siger fra, Børn og stress, Medicinsk sociologi, Barndomspsykologi og her ud fra beskrive hvad stress er. Jeg har desuden læst Ylva Ellnebys bog Om børn og stress, for at få en pædagogs erfaringer med stress, hvorfor denne bog også er brugt meget igennem opgaven Dernæst vil jeg vurdere pædagogens rolle i forhold til forebyggelse af stress. Dette vil jeg strukturere ved at se på pædagogens rolle på tre niveauer: det institutionelle, det relationelle og det individuelle, hvilket jeg vil uddybe senere i opgaven. 4

5 Samfundets udvikling Gennem hele det 20. århundrede har Danmark gennemgået en forvandling fra et landbrugssamfund til et industrielt samfund. Specielt efter 2. Verdenskrig gav det markante ændringer i menneskets livsvilkår, hvor teknologien og samfundet udviklede sig hen imod at blive et post-industrielt informationssamfund, og fik afgørende konsekvenser for familiens og dermed barnets opvækstforhold. 2 Omkring starten af det 20. århundrede og i perioden efter skete der en industrialisering af samfundet, hvor masser af folk flyttede ind til byerne. Indtil da var det danske samfund et traditionelt landbrugssamfund, hvor den nære familie var den vigtigste og ofte eneste sociale verden for småbørn. Faderen gik på arbejde og husmødre passede børnene derhjemme. 3. Det er især inden for de sidste 40 år, at samfundet har udviklet sig hurtigt og utroligt meget. I denne periode er der ifølge psykologiprofessor ved Roskilde Universitetscenter Lars Dencik sket en række ting, der har haft vigtig betydning for familien og børns vilkår. 4 I løbet af 1960 erne begyndte kvinderne at komme på arbejdsmarkedet, hvilket medførte en stor omstrukturering af småbørnenes barndom. Samtidig med at flere og flere kvinder kom i arbejde, kom flere og flere børn ligeledes i daginstitution. I 1966 var 2/3 af alle kvinder husmødre, i dag er det kun 1 % der er. I 1960 var næsten 0 % af alle 3-5 årige børn i daginstitution. I 1999 var tallet på 94 %. 5 Denne forandring har resulteret i en kraftig omstrukturering og udvidelse af børns sociale verden, og i en ændring af familien og relationsformerne. Folk har generelt fået flere penge mellem hænderne og økonomien i samfundet har ændret sig, samfundet er blevet væsentligt rigere, og en vigtig faktor i denne sammenhæng er, at kvinderne med denne udvikling er blevet økonomisk uafhængige. De kan bl.a. blive skilt fra deres mand, hvis de ønsker det. Antallet af skilsmisser er steget markant i perioden, hvilket har brudt op med kernefamilien, som den altdominerende, og skabt nye former for familier. Ændringerne påvirker socialisationsprocessen i barndommen, og har skabt nye vilkår for børn. 2 Barndomspsykologi, s Barndomspsykologi, s Barndomspsykologi, s Barndomspsykologi, s

6 Forskere som Kildevang, Kildegaard og Rostbøll ser på fortiden, som et meget bedre samfund, især hvad forholdene for barndommen angår. Rostbøll kalder det ligefrem et romantisk billede af tiden før industrialiseringen, og kalder det for de gode gamle dage. Og ser man samlet på forfattere, med et negativt syn på barndommen i det moderne samfunds synspunkter, kan de opsummeres som følgende: Mennesket levede et stabilt liv, der var meningsfyldte og overskuelige. - Ikke som i dag hvor det er i forandring, uoverskueligt og fremmedgjort. Det var nødvendigt at få børn, da de fulgte i farens eller morens fodspor, og forsørgede dem, når de blev ældre. - Ikke som i dag hvor børn ikke er nødvendige, og at de ikke skal forsørge deres forældre. Mennesket levede i et solidarisk samfund, i et nært og forpligtende fællesskab. - Ikke som det ses de moderne miljøer som ligegyldige og opsplittede i dag. Børn dengang var inddraget i et meningsfuldt arbejdsliv, som medførte at de så en mening i at hjælpe familien. - Ikke som børn i dag er uproduktive og ikke får den mening. 6 Børns vilkår i det senmoderne samfund Som jeg skrev i indledningen med opfattelsen af hvem man var selvidentiteten som var dybt forankret i familien før i tiden, kan det i dag være vanskeligt at orientere sig i et samfund, der kan forekomme abstrakt og uden faste holdepunkter. Dette kan være et paradoks, da det på den ene side er af stor betydning at børn for lov til at udvikle en stærk identitet for at kunne håndtere de mange forskellige påvirkninger, men på den anden side er det vanskeligere på grund af samfundets svage værdier og normer. Der er simpelthen ikke ret mange retningslinjer for børnene at følge i dag. De nye vilkår betyder at børnene har brug for hjælp og støtte, uden dette er det senmoderne samfund i sig selv en stressrisiko 6 Barndomspsykologi, s

7 for børn. Det giver børnene indblik i de voksnes verden fordi det senmoderne samfund har et højt tempo og en høj grad af uforudsigelighed som kan være svært at forholde sig til som barn. 7 Man kan sige at det at forstå verden er vendt på hovedet, før skulle børnene lære det nære før det fjerne i omgivelserne dvs. familien, det nære miljø. I dag er det gerne sådan at flere børnene ved hvor Bagdad ligger før de ved hvor Samsø er placeret på landkortet. Jo mindre børnene er, jo større risiko er der for stress, fordi man springer det umiddelbart oplevede over og erfarer og går direkte til det abstrakte. Vi appellerer til børnenes forstand og fornuft mere end den umiddelbare oplevelse. 8 Medierne har en stor indflydelse på dette, som jeg vil skrive om senere i afsnittet. Hvad er stress? I dette afsnit vil jeg redegøre for, hvad stress er, og hvad det gør ved kroppen. Jeg vil beskrive symptomer, årsager samt hvordan man identificerer, håndterer og forebygger stress. Stress er ikke en sygdom, stress er kroppens svar på en belastning. Ordet stress kommer af det latinske stringere, som betyder at stramme eller snøre noget til. Det er også det engelske ord for spænding eller tryk. Nogle mener de er stresset, andre at de oplever stress, eller bliver udsat for stress. Uanset hvad så er stress en tilstand man befinder sig i når ens krop og psyke belastes for meget. Vi er fra naturens side skabt forskellige og det er derfor også forskelligt hvor stresset vi bliver og hvordan vi evner de krav og belastninger vi bliver stillet over for. 9 Disse belastninger, som kan være mangeartede, kaldes også for stressfaktorer eller stressorer. Det er disse stressorer, der kan gøre os syge, hvis ikke kroppen er i stand til at tilpasse sig dem og håndtere dem på en hensigtsmæssig måde. Måden man forholder sig til og håndterer stressorer på kaldes også coping, og denne evne er forskellig fra person til person. Dette begreb vil jeg uddybe senere i afsnittet. Stress er normalt en tilstand, vi forbinder med voksenlivet, men desværre er mistrivsel og stress også et problem, der i stigende grad rammer både børn og unge. I forhold til vi voksne, påvirkes 7 Børn og stress, s Børn og stress, s Stress Når kroppen siger fra, s

8 børn på en anden måde og er langt mere sårbare i forhold til stress. Uanset årsag viser nyere forskning at langvarig stress i barndommen kan få uoverskuelige konsekvenser på længere sigt. 10 John Aasted Halse er cand. Pæd. og psych. med særlig vægt på børnefamiliepsykologi og socialpsykologi. Han har i mange år været formand for landsorganisationen Børns vilkår. Ifølge John Halse er stress et begreb der ikke kun omhandler det fysiske, men også det psykiske. I starten hvor begrebet stress blot betød selve reaktionen eller reaktionerne på belastninger i hverdagen, er det efterhånden også kommet til at beskrive de forhold, der kan medføre stress. Det kan dreje sig om for megen travlhed i familielivet, for højt tempo på arbejdspladsen for børn i skolen eller i dagtilbud. For børn kan der også være tale om meget stærke stresspåvirkninger som mobning, skilsmisse, omsorgssvigt eller dødsfald. 11 Stressbegrebet er kommet til at betegne et samspil mellem to ting, som er de konkrete belastninger og stressreaktionerne. Den transaktionelle stressdefinition er i den faglige debat den sidste opfattelse af hvad stress er. Fokus er nemlig på forholdet eller netop transaktionen mellem på den ene side de krav, der stilles den enkelte, og på den anden side de resurser eller den modstandskraft, som den enkelte har for at overvinde eller klare de belastninger. Der opstår stress hvis belastningerne overstiger den enkeltes evne til at tackle dem. Stress kan altså ses som en beskrivelse af: a. selve belastningen b. reaktionen på belastningen c. samspillet mellem belastning og reaktionen John Halse har valgt definitionen af stress, som den amerikanske psykolog Richard Lazarus ud fra sin forskning har formuleret: 10 Børn og stress, s Børn og stress s

9 Stress er ( ) en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser og ansvar overstiger ens egen evne til at gøre noget ved det. 12 Stress er et spørgsmål om tilpasning til det, der sker omkring os. Vi bør skelne mellem 2 typer af stress: Akut stress Kan defineres som en proces hvor vi bliver udsat for trusler, ændringer og krav fra omgivelserne, der udfordrer vores evne til tilpasning, men hvor vi er i stand til at håndtere situationen ved enten at fjerne den pågældende trussel eller at fjerne os selv fra truslen. Kronisk stress Kan defineres som en proces, hvor vi udsættes for trusler, krav og ændringer fra omgivelserne, som overstiger vores evne til tilpasning, hvor vi ikke har været i stand til at fjerne den pågældende trussel. 13 Det John Halses teori omkring børn og stress underbygges af Lisbeth Lenchler-Hubertz, som er psykolog i familierådgivningsklinikken Babuska og medforfatter til bogen Når børn får stress. Hun mener, at flere børn og unge har stress, og på grund af krisen er det kun blevet værre de seneste fem år. Hun skriver at forældres stress er stærkt medvirkende til, at et stigende antal børn og unge får stress. På kort sigt kan det give nedsat livskvalitet og mistrivsel. Derudover kan stress give fysiske skavanker som koncentrations- og hukommelsesbesvær, og det kan få store konsekvenser for resten af barnets liv. Vi voksne kan være periodevis stresset, men vi ved som regel fra tidligere erfaringer at det er tidsbegrænset og vi senere kan lade op igen!. 14 Barnet kan i stressbelastet situationer ikke alene se sig ud af det. Derfor er det vigtigt at de voksne hjælper med at bevare overblikket og forsikre barnet om at der er håb forude, at barnet roligt kan 12 Citat fra Børn og stress, s Stress - Når kroppen siger fra, s Når børn får stress, s. 10 9

10 bruge sin energi på at lege og udforske nye strategier. Hvis barnet her oplever belastningen som en udfordring, er det positiv stress. Positiv stress Det er vigtigt at kroppen kan opleve stress, da det er det, der gør at kroppen kan yde mere i pressede situationer. Forskellige hormoner bliver frigivet i en belastet eller voldsom situation som tilfører kroppen, især musklerne, mere energi. Hukommelsen fungerer bedre og kan trække på tidligere erfaringer, hjernen bruger al sin energi på det den synes er mest hensigtsmæssig. Kroppen reagere hurtigt, blodtrykket og pulsen stiger, og man bliver i stand til at gøre mere, end man troede muligt. Det er de følelser, der er knyttet til situationen, som afgør hvordan man reagerer. Negativ stress En alvorlig situation som en ulykke eller en stor belastning, som varer over længere tid, kan give en negativ stress. Barnets ressourcer kan muligvis ikke klare belastningen og ikke opfylde de krav, der stilles her og nu. Det er meget forskelligt, hvornår et barn oplever negativ stress, men en væsentlig del kan være, at nogle fødes mere sarte, sensitive og med brug for mere opbakning og omsorg, mens andre fødes med mere gå på mod og er mere robuste. 15 Stressreaktioner John Aasted Halse skriver at de fysiske reaktioner på et stort pres, udløser hos børn stressresponset, hovedsalig af de mere langvarige pres, der kan være i dagtilbuddet, skolen og hjemmet. Organismen vil trættes, og så er der risiko for forstyrrelser af det neurologiske system, hvilket kan medføre adfærdsproblemer, når børn er presset over tid. Som et forsvar når vi oplever en trussel af en eller anden art, aktiveres stressresponset i hjernen og efter nogle sekunder udskiller en del af hjernen hypothalamus. Det er en række hormoner, der sender besked til binyrebarken om at producere en øget mængde noradrenalin, adrenalin og kortisol. Kamphormoner kan man kalde disse stoffer. Der omdirigeres en ganske hensigtsmæssig stor mængde energi ud til musklerne, når kroppen registrerer en forhøjet mængde kortisol i blodet. Det gør, at kroppen er klar til at håndtere den trussel, den står over for. 15 Når børn får stress, s

11 Børn befinder sig i risikozonen, hvis de bliver udsat for mange belastninger i deres hverdag. Forholdet mellem belastning og modstandskraft kaldes ofte resiliens dvs. evnen til at rejse sig efter et pres. Hvis der er mange, store og længerevarende belastninger, er der store og mange risici forbundet og kan medføre at barnet opfører sig uhensigtsmæssigt. Man kan tale om belastninger henholdsvis resurser, altså hvor udsat et barn er, afhænger af en lang række faktorer såvel i barnet selv som i dets omgivelser. 16 Så trods kriser og belastninger handler resurser om forhold i barnet selv og i omgivelserne. En væsentlig resurse er barnets modstandsdygtighed over for belastningerne. Der er to sæt kompetencer når man taler om resurser, det personlige og det sociale. Udvikling af modstandskraften er afgørende for, om man har evnen til at fortælle andre om sine vanskeligheder, og for at fungere i et socialt fællesskab samtidig med, at man forsætter med at fortælle om det, der er svært. Så omgivelsernes reaktioner er vigtige for muligheden for at mobilisere modstandskraften. Barnet er udsat for et sæt af krav, der udgør for store belastninger. Barnet kan være mere eller mindre sårbart, have mere eller mindre modstandsdygtighed. Samspillet mellem, hvor sårbart barnet er, og hvilke beskyttende faktorer der er til stede i barnets netværk, resulterer i en større eller mindre synlig stressadfærd. 17 Belastninger kan virke meget forskellige, og når man skal vurdere alvorens omfang af de belastninger barnet bliver udsat for, er der mange forhold der spiller ind. Det er vigtigt at man er opmærksom på at den vurdering man laver af barnet kan se helt anderledes ud en måned eller et halvt år senere. Samtidig skal man have øje for at hvad et barn kan klare, kan et andet måske ikke. Børn reagerer meget forskelligt, og vil ofte opleve en belastning langt større end vi voksne vil opleve i samme situation. Stress eksperterne mener at stress og kost er tæt forbundne og påvirker din hormonbalance og nervesystem. Det er vigtig at være opmærksom på hvad man spiser og drikker når man er udsat for en stressbelastning. At spise kan for mange virke afstressende og det er derfor vigtigt man skifter de hurtige, tomme kalorier ud med noget der kan tilføre din krop en længerevarende energi da det er 16 Børn og stress, s Citat fra Børn og stress, s

12 kostens næringsstoffer der er med til at styrke dit immunforsvar og opretholder et stabilt energiniveau i løbet af dagen. Man skal derfor sørge for at få en kost der kan bruges af din krop. Koffeinholdige drikke som kaffe og cola har en stressende virkning på kroppen, det stimulerer dit kredsløb, så puls og blodtryk stiger. Samtidig påvirkes dit centralnervesystem. Det gør at mange under stress oplever at kroppen er urolig og både søvnmønster og adfærd ændres negativt. Det gør at mange ikke har overskud til at tilberede en sund og nærende kost, og fastfood kommer hurtigt ind i billedet. Stress medfører for mange, at overskuddet til at tilberede sund og næringsrig kost nedprioriteres til fordel for fastfood med hurtige kulhydrater og tomme kalorier. Det påvirker kroppens blodsukker der hurtigt kommer i ubalance. Et ustabilt blodsukker er usundt for kroppen, da det blandt andet påvirker kroppens produktion af insulin og kortisol negativt. Insulin er et hormon, som produceres i bugspytkirtlen. Insulinens hovedfunktion er at regulere cellernes optagelse af sukker og lagre energi. Kortisol er et hormon, som produceres i binyrernes bark. Kortisol har stor indflydelse på protein-, fedt- og kulhydratstofskiftet, da det øger proteinnedbrydningen og samtidig nedsætter forbrændingen af glukose, så blodsukkeret stiger. Har du et ustabilt blodsukker, kan du blandt andet opleve fysiske og psykiske symptomer som hovedpine, træthed, svimmelhed, høj puls, vitamin- og mineralmangel, glemsomhed, koncentrationsbesvær og irritabilitet. Det er dog betydningsfuldt at pointere, at kosten alene ikke fører til stress, men at kosten har en stor indvirkning på, hvorvidt din stresstilstand forværres eller afhjælpes

13 Symptomer Jeg vil følgende beskrive, hvilke symptomer stress kan give. Hvis man skal kunne identificere stress hos et barn er det vigtigt for en pædagog at kende symptomerne. Hvis vi forstår, hvad barnets reaktioner betyder, kan vi hjælpe det med at dæmpe den stress, de føler sig udsatte for. Ifølge John Aasted Halse er børn forskellige og reagere forskelligt, det er ikke nødvendigvis enkelt for andre at gennemskue en adfærd, der fortæller at barnet er udsat for alt for store belastninger. Det er nemt for den voksne at gribe ind hvis barnet fortæller med ord, hvad der er galt. Andre børn giver gennem forskellige signaler indirekte udtryk for, at noget er galt, og det udfordre de voksnes evner til at tolke signalerne. Man må derfor være opmærksom på de symptomer der kan komme og nogle kræver at man går i en dialog med barnet. Symptomer hos børnehavebørn: Irritabilitet Angst Ukontrolleret gråd Spise og soveproblemer Mavesmerter Aggression Tilbagetrækning Klæbende kontakt til voksne 13

14 19 Stresskurven viser, at hvis man ikke griber ind og formindsker de forhold, der virker stressende på barnet, vil barnets tilstand og udvikling have en nedadgående kurve, og barnet vil kunne risikere at bryde sammen. Ofte er det omgivelserne der først opdager at en person er stresset, da mange stresssymptomer viser sig i adfærden og i relationen til andre mennesker. Børn prøver med deres reaktioner ubevidst at få opmærksomhed og hjælp. Samtidig kan barnets reaktion også være en måde at beskytte sig selv på og fortrænge det ubehagelige. Det stressede barn kan bl.a. tit opleves som utålmodigt, kortluntet og 19 Figur stresskurven fra Børn og stress, s

15 vredt. Jo tidligere man kan opspore stresssymptomer, kan man lave en indsats, der kan forebygge, at problemerne vokser sig store. 20 En del af denne viden om det enkelte barn, kan kun opnås via et samarbejde med forældrene. Derfor er det vigtigt at man har et godt forældresamarbejde for at dele informationer om barnet og dets adfærd. Man skal vide, at et barn er stresset, for at kunne hjælpe det. Men man skal også kende årsagerne. Årsager til stress er vigtige at kende både i forebyggelsen, identificeringen og afhjælpningen af stress hos et barn, eller i institutionen generelt. Ifølge Ylva Ellneby der er småbørnspædagog og en efterspurgt underviser siger at barnets symptomer relativt hurtigt forsvinder, hvis man ændrer de forhold i dagligdagen, der stresser barnet. 21 Dermed er der et godt grundlag for, at have fokus på om børn er stressede, samt årsagerne til det. Derfor vil jeg følgende beskrive de stressorer, der normalt kan medføre stress. Årsager til stress Krav I stressforskningen skelnes mellem kvantitative krav, som handler om misforholdet mellem en bestemt opgave, eller antal af opgaver, og den tid, der er til at løse den, og kvalitative krav, der handler om opgavens sværhedsgrad. I begge former for krav, kan man både blive over- og understimuleret. Såvel over- som understimulering kan give stress, selvom der også indenfor stressforskningen er mest fokus på overstimulering, ligesom almindelige mennesker ofte forbinder stress med for høje krav. 22 Det er vigtigt, at der er overensstemmelse mellem et barns ressourcer og kompetencer, og de krav vi stiller til dem. Hvis vores krav er for høje i forhold til barnets evner, vil det ofte føle sig skyldig og uduelig, hvilket vil påvirke dets selvtillid og selvfølelse negativt, og det vil blive stresset. 20 Børn og stress, s Om børn og stress, s Medicinsk sociologi, s

16 En af de vigtigste årsager til stress hos børn er følelsen af utilstrækkelighed, ikke at slå til, være uduelig. 23 Når børn mødes med krav, der overstiger deres evner, kaldes det også udviklingsrelateret stress. Modsat vil det være en kilde til (positiv) udvikling, hvis vores krav til børnene ligger indenfor deres evner, men samtidig udfordrer dem. I et sådant tilfælde kan stress være positivt, idet det gør barnet i stand til at løse en opgave af lidt sværere grad. 24 Ligeledes skal der være overensstemmelse mellem antallet af et barns opgaver og aktiviteter, og tiden de har til det. Hvis børns kalender er for fyldt, f.eks. pga. forældrenes ambitioner, bliver de kvantitative krav for høje, hvilket også stresser børnene. Som voksne er det vores ansvar, at denne balance mellem barnets evner og de krav, vi stiller til dem, er i orden. Den stress barnet få, af for meget ansvar, f.eks. for mindre søskende, og af at blive presset til at nå for meget og ikke har tid til at slappe af, kaldes for præstationsrelateret stress. 25 Hvilket bliver underbygget af John Aasted Halses teori om positiv stress. En faktor, der kan være et problem i forbindelse med krav i en gruppe som f.eks. en daginstitution, er at børnene dér er forskellige og kan klare forskellige krav. Her er det som pædagog vigtigt, at tage udgangspunkt i det enkelte barns kompetencer, og stille krav der passer til dem og udfordrer barnet, ud fra dér hvor de er nu, hvilket også kaldes person-environment-fit. 26 Indflydelse Indflydelse og kontrol over den situation, man befinder sig i, eller over en belastning, er også meget vigtig for at undgå stress. Man kan selvfølgelig ikke have indflydelse på alt, og alle indflydelser er begrænset. Men en lang række undersøgelser har vist, at jo mere indflydelse, man har over sin situation og forskellige stressorer, der påvirker én, desto mindre stresset bliver man Om børn og stress, s. 16 og citat fra Om børn og stress, s Medicinsk sociologi, s Om børn og stress, s Medicinsk sociologi, s Medicinsk sociologi, s

17 Som voksen er det som hovedregel sådan, at man ikke kan få indflydelse nok. Jo mere man har, desto bedre er man rustet til at håndtere en belastning hensigtsmæssigt. Sådan forholder det sig dog ikke for børn. De har brug for en vis grad af indflydelse, f.eks. i form af medbestemmelse af aktiviteter, og anden relevant indflydelse på egne forhold i hverdagen. Men de har også brug for en begrænset indflydelse på, hvad der skal ske. De har brug for at voksne tager ansvar, og de kan bedre slappe af, hvis de ved de voksne har kontrol over situationen. Forudsigelighed Mangel på forudsigelighed er også en stressor, selvom det ikke får tillagt så meget betydning, som visse af de andre generelle stressorer. 28 Forudsigelighed skaber tryghed og uforudsigelighed skaber derfor utryghed, hvilket kan virke stressende. Mening Som mennesker søger vi en mening med alt det vi foretager os og med vores liv. Manglende mening vil opleves som en stressfaktor af såvel børn som voksne. For voksne vil en aktivitet ikke være meningsfuld i sig selv, der skal være en dybereliggende mening. 29 Social støtte En lang række undersøgelser har vist, at manglen på social støtte også er en meget stor stressor for både børn og voksne. Ligesom med mening er social støtte ikke noget, der er givet på forhånd. Sociale netværk skal opbygges igennem hele livet, og børn opbygger dem også i daginstitution, og får relationer med både børn og voksne. 30 Et godt forhold til såvel de andre børn som voksne, er vigtigt for et barn, så de kan få social støtte fra begge sider. Dog mener jeg, at den gode relation barn/voksen imellem, samt at yde social støtte til alle børn, altid er pædagogens ansvar. 28 Medicinsk sociologi, s Medicinsk sociologi, s Medicinsk sociologi, s

18 Menneskelig støtte kan, som det også er gældende ved krav, defineres både kvantitativt, ud fra hvor mange den enkelte kender, og kvalitativt, ud fra hvor dyb og varm en fortrolighed man har med sine nærmeste. Belønning Den sidste af de generelle stressorer er mangel på belønning. Belønning handler også om gensidighed (reciprocitet) i de sociale relationer. Udgangspunktet er forestillingen om at der skal være balance mellem ens indsats og den belønning man får. Både børn og voksne vil gerne behandles af andre, som de behandler dem. Når man behandler andre godt, forventer man som belønning, at de også behandler én selv godt. Hvis man ikke oplever dette sker, vil det være en stressbelastning. 31 Ifølge de hollandske forskere Buunk og Schaufeli vil det opleves som dybt skuffende og frustrerende, hvis man har hjulpet et andet menneske og vist omsorg over for det, på et tidspunkt hvor det havde brug for det, for så ikke at få samme behandling selv, når man har brug for det. 32 Denne følelse vil børn også få, hvis de oplever at såvel andre børn som pædagogerne ikke behandler dem, som de via egen opførsel mener sig fortjent til. Pædagogens opgave vil her være, selv at anerkende, og derved belønne børn, når de opfører sig godt, og at hjælpe børnene med at få en sund følelse af, hvornår der er balance mellem indsats og belønning. Man kan nemlig ikke give sig selv anerkendelse; det er noget, der kun kan gives og modtages af en anden person. Når man anerkender et barn, viser man det, at man ser, hører og forstår det, selvom man måske ikke værdsætter bestemte handlinger eller er uenig. Det er derfor ikke det samme som at rose, hvilket er en subjektiv bedømmelse, men handler om forståelse. Man anerkender andre for det de er. Derfor er anerkendelse identitetsskabende, og giver den anerkendte selvfølelse, og der igennem selvværd, at de er og kan noget. Stresshåndtering 31 Medicinsk sociologi, s Medicinsk sociologi, s

19 Det er umuligt at eliminere alle former for stress, og vi må lære at håndtere stress på sådan måde, at stress ikke påvirker vores liv og vores udvikling for negativt 33. Ifølge Hans Selye kan barnet gøre brug af fire forskellige strategier til at klare en stressfaktor: Fjern stressfaktoren Denne strategi går ud på at fjerne stressoren eller fjerne sig selv fra stressoren, eller på anden måde sørge for, at man ikke oplever den mere. F.eks. kan barnet holde sig fra øre eller øjne, eller gemme sig, hvis der er noget, der virker skræmmende. 34 Dette underbygges af den tidligere nævnte teori af Ellneby om at barnets stresssymptomer forsvinder, hvis man ændrer stressforholdene omkring barnet. Undgå at lade en situation udvikle sig til en stressfaktor Dette går ud på, at barnet ikke lader sig påvirke af noget i en grad, så det opleves som stressende. Hvis barnet f.eks. ikke lader sig skræmme af en udfordring, men i stedet tænker: Hvorfor skulle det ikke gå godt!?, vil situationen ikke opleves som en stressfaktor. Det har vist sig, at børn, der er mindre nervøse, klarer forskellige udfordringer bedre, end børn, der er nervøse. 35 Dette passer sammen med den positive stress Tage stressfaktoren under behandling med det samme Denne strategi går ud på at børn skal skabe distance til forskellige problemer og bedømme en situation og lave en handleplan. Feks. Hvis et barn ender i en konklift med et andet barn, finder en ny legekammerat. Finde en måde at slappe af på og dermed dæmpe den spænding, som stress giver Hvis et barn kan slappe af, hvile i sig selv og ikke opleve alle aktiviteter som krævende og stressende, kan det undgå at en situation eller udfordring virker som stressfaktor. Denne strategi er dermed forebyggende, så en situation slet ikke når at komme til, at opleves som belastning. Coping 33 Om børn og stress, s Om børn og stress, s Om børn og stress, s

20 Mennesker udsættes hele livet igennem for store og små stressbelastninger, og selv om det er ønskeligt at reducere dem, kan det ikke altid undgås. Måden hvorpå man håndterer stress kaldes for coping. Begrebet kan defineres som adfærdsmæssige og/eller mentale reaktioner på belastninger, trusler, tab og udfordringer. 36. Coping er hverken positivt eller negativt ladet, det forholder sig ikke til, om man klarer en udfordring eller ej, men til hvorledes man håndterer den. Derudover er coping i sig selv et meget stort begreb, der dækker over en lang række forskellige reaktionsmåder. 37 Begrebet bliver til tider oversat til mestring på dansk, men da jeg mener dette begreb er positivt ladet og snarere dækker over, hvordan man klarer en belastning eller udfordring, mener jeg ikke de to begreber er ensbetydende. Coping er hverken positivt eller negativt ladet, det forholder sig ikke til, om man klarer en udfordring eller ej, men til hvorledes man håndterer den. Derudover er coping i sig selv et meget stort begreb, der dækker over en lang række forskellige reaktionsmåder. 38 Der er fx problemfokuseret coping, konfronterende coping, emotionsfokuseret coping og distancerende coping. Endvidere kan coping betragtes som enten individbestemt hvor hver person coper på sin egen måde, eller situationsbestemt hvor hver form for stressorer afstedkommer bestemte copingsformer. Med andre ord er der mange måder at cope på, mens andre copingstrategier kan være hensigtsmæssige i en situation og uhensigtsmæssige i en anden situation. Som fx vil øget alkoholforbrug eller medicinforbrug være en uhensigtsmæssig copingstrategi. 39 De undgår altså med denne definition, at selve coping processen og resultatet af denne blandes sammen, idet de ser det som en persons bestræbelser på at håndtere forskellige krav uafhængigt af resultatet. Følelser Børn der kan acceptere sig selv og føle tillid til andre, har nemmere ved at takle stress. Børn med disse evner kan opleve og udtrykke følelser som lyst, glæde, vrede, sorg, empati m.m. Og ved at kunne skelne mellem forskellige følelser, kan barnet lettere tolke og forstå omverden og ikke 36 Citat fra Medicinsk sociologi, s Medicinsk sociologi, s Medicinsk sociologi, s. 242 og Hjernen og stress, s Medicinsk sociologi, s

21 mindst sig selv og egne reaktioner. Det barnet kan forstå, kan de bedre ændre. Det barnet ikke forstår og ved, hvordan det skal klare, virker stressende. 40 Det er også vigtigt, at børnene oplever og lærer, at der ikke er nogle følelser, der er forkerte, selvom nogle følelser er mere lystfyldte og rarere end andre. Ellers kan det resultere i, at de prøver at undgå at mærke efter, bliver frustrerede og fortrænger visse følelser i stedet for at udtrykke dem, hvilket som nævnt vil stresse dem. Ligeledes er det vigtigt, at vi som pædagoger ikke undervurderer et problem et barn oplever. Det er let at komme til, da vi som voksne ofte bruger vores egen referenceramme overfor børn. Noget vi ser som en petitesse, kan af især nogle børn opleves som uoverskueligt og skræmmende, og så kan både problemet og det ikke at blive anerkendt, virke som stressorer. 41 Empati Empati udvikles Ifølge Ellneby især i andet leveår, hvor sprog og leg også udvikles. Som 3-4 årig kan børn være meget hensynsfulde og empatiske. Det kræver bare det rette miljø, hvor der er fokus på disse egenskaber. Et miljø hvor barnet mødes med respekt og indlevelse, og hvor man sætter ord på sine følelser og bruger dem i lege, vil stimulere børnenes emotionelle intelligens og fremme en positiv udvikling af evnen. 42 Børn, med en høj grad af emotionel intelligens, vil kunne udtrykke sine følelser og være bedre til at undgå eller håndtere konflikter, hvilket som tidligere nævnt modvirker stress. De vil heller ikke mobbe og være nedladende overfor hinanden (i nær samme grad), da det ofte er personer, der selv har det svært og selv har en lav grad af emotionel intelligens og lavt selvværd, der gør det. 43 Tværtimod skaber empati tryghed hos børn, da det gør dem i stand til at forstå andres måde at være på, og derfor mener jeg, at en børnehave fuld af empatiske og emotionelt intelligente børn vil være en børnehave, hvor der er meget social støtte internt, og hvor man som resultat heraf, i meget mindre grad vil være plaget af stress. 40 Om børn og stress, s Om børn og stress, s Om børn og stress, s Om børn og stress, s

22 Optimisme Optimisme er en egenskab, der i mindre grad end empati kan trænes, men snarere er en del af éns personlighed. Det modsatte af optimisme er pessimisme, og man kan være optimistisk eller pessimistisk anlagt i større eller mindre udstrækning. Man har indenfor forskningsverdenen forsøgt, at finde ud af, hvad der ligger til grund for en optimistisk grundindstilling, og nogle forskere mener at kunne vise, at optimisme hænger sammen med, hvordan vi oplever og forstår årsagssammenhænge, især årsager til negative situationer. 44 Pessimistisk anlagte personer generelt have vanskeligere ved at håndtere vanskelige og potentielt stressende situationer, og de ser ud til at have nemmere ved at udvikle diverse sygdomme og sværere ved at komme over dem igen. Derimod viser forskningen en klar tendens til, at optimistisk anlagte personer generelt lever længere og har lettere ved at blive raske igen efter sygdom. Yderligere vil de kunne håndtere stressende situationer bedre, og ikke bebrejde sig selv og tro de er dumme. 45 Medierne Det kan være stressende hele tiden at blive bombarderet med indtryk og stimuli. Mange børn er i dag i en verden hvor der altid er støj, fx fra computere, gameboy, tv eller radio. Medierne er et positivt legeredskab for børn, der oplever at hente viden og oplevelser, men samtidig udgør de også en stressfaktor. 46 Børn påvirkes af medierne Børn kan lære noget af tv, men spørgsmålet er hvad de lærer. Den amerikanske psykolog David Elkind mener at vi presser børn ind i verden via medierne i voksenverden alt for tidligt, han hævder det er et problem da det tidligere var forbeholdt voksne. Børnene for indblik i en verden de ikke har forudsætning for at forstå og paces til at blive små voksne. 44 Stress når kroppen siger fra, s Stress når kroppen siger fra, s Børn og stress, s

23 Problemet er at alt for mange børn ser voksentv og gerne alle, hvilket ikke giver dem mulighed for at få modspil fra de voksne eller mulighed for at få forklaret og uddybet det de ser. Eftersom børnene da bliver godt orienteret om vor tids store problemer som forurening, krig, skilsmisser, sex m.m. kan det for en del børn give stress, men hvad betyder dette indblik for børnene. 47 Zapperkultur Vi lever i en zapper kultur hvor børnene tænder for tv og ser dårlig tegnefilm, der afbrydes af reklamer. De skifter fra kanal til kanal, fanger en stump hist og pist, de når slet ikke at fordybe sig, og det er fordybelsen der er forudsætningen for at de finder ud af om det er de ene eller det andet der interessere dem. Nutiden børn er visuelle børn og den voldsomme stimulering af synet er også anledning til megen forvirring og misforståelser. Det er også svært for børnene at skelne mellem fakta og fiktion. Hvilket kan give konsekvenser i det sociale samspil med kammeraterne. 48 Det betyder at børn vil møde op i dagtilbud med en kvalitativ anderledes begrebsverden end tidligere. Mange af børnene vil have en stor viden, som de i praksis vil have svært ved at håndtere, fordi den ikke knytter sig til de for børn så vigtige konkrete erfaringer kan medierne være en stor stressfaktor for børn. Mobiltelefon En undersøgelse af Rie Frilund Skarhoj viser at 95 % af store børn har en mobiltelefon. Den er et socialt vigtigt redskab til hele tiden at orientere sig om hvad de andre laver og hvor de er henne. Dette kan være stressende da de har telefonen tændt nat og dag og føler det som en nødvendighed at være på hele tiden. Hertil kommer den form for stress børn udsættes for med mobilmobning. Børnene kan blive groft chikaneret og kaldt for grimme ting, det kan virke ekstra voldsomt når man helt uforberedt åbner sin indbakke på mobilen og får voldsomme ord smidt i hovedet helt uforberedt. Barnet kan blive bange for at åbne sin telefon og ende med at blive udelukket fra fællesskabet og ikke følge med i de sociale bevægelser. 47 Børn og stress, s Børn og Stress, s

24 24

25 Forebyggelse af stress Enhver forebyggelse kræver selvfølgelig at man ved, hvad årsagerne til stress er, både generelt og hvad der måtte være af mulige stressorer i den enkelte daginstitution. Som pædagog i en daginstitution har man mange muligheder for at forebygge stress hos børnene. Det kræver også, at man kender det enkelte barn og ved, hvorhenne barnet er i sin udvikling. Med denne kombinerede viden kan man undgå at stille for høje eller lave krav til det enkelte barn, give barnet den rette mængde medindflydelse, sørge for at barnet får belønning som fortjent, undgå unødig larm osv. Ud over disse tidligere nævnte muligheder for forebyggelse, er der også en række konkrete aktiviteter og metoder, man kan lave i institutionen, som kan modvirke stress: Afspændings- og afslapningsøvelser Pædagogen kan med en gruppe børn gå ind i et rum, hvor der er stille, og lade børnene ligge på madrasser, mens de enten selv snakker stille til dem, eller spiller et bånd. Stille, f.eks. klassisk, musik, virker også beroligende. Eksempelvis er det påvist via undersøgelser, at musik af Mozart gør børn rolige, og letter koncentrationen og indlæringen. 49 Spændinger i kroppen giver anledning til stress. Hvis børnene lærer at slappe af, og undgå disse spændinger, vil deres muligheder for at undgå stress derfor øges. Det kan de bl.a. lære ved enkle afslapnings- og afspændingsøvelser, som er en af de enkleste stressbehandlinger. 50 Massage Især de såkaldt vilde drenge har stor fordel af massage, da det har vist sig, at de bliver mere rolige af massage og fungerer bedre socialt med de andre børn. Forskning på området viser, at massage og berøring modvirker stress. Der sker ved at kroppen ved berøring udskiller hormonet oxytocin, der sænker indholdet af kortisol i kroppen. Stresshormonet 49 Om børn og stress, s Stress når kroppen siger fra, s

26 kortisol giver som før nævnt en følelse af ulyst, hvilket er en af grundene til stress. Derudover sænker oxytocin pulsen, øger smertetærsklen, forbedrer fordøjelsen og styrker immunforsvaret. 51 Det kan give tillid både børnene imellem og fra børnene til pædagogerne, hvis pædagogerne kan massere børnene og børnene kan massere hinanden. F.eks. kan de store massere de små.. 52 Det er vigtigt, at børnene selv har lyst til at få massage, både af etiske årsager, og fordi de ellers ikke slapper af, og virkningen dermed mindskes. Hvis nogle børn er en smule utrygge ved massage i starten, kan man bruge en bold til at massere med. Så er der ikke fysisk kontakt, men børnene er alligevel tætte. Yoga Yoga er en meget effektiv metode til påvirkning af det sympatiske nervesystem. Trods det sympatiske nervesystem ligger uden for viljens kontrol, viser erfaringen at man med yoga øvelser kan påvirke puls og blodtryk i positiv retning. 53 Daglig yoga øvelser på blot 5-15 min. om dagen, har vist sig at hjælpe urolige børn til at slappe bedre af, øge deres koncentration og skærpe deres sanser, hvilket forøger indlæringsmulighederne. 54 Motion Børn har i endnu højere grad end voksne brug for, at bevæge sig hver dag. Motion påvirker det sympatiske nervesystem, hvilket normalt ikke skal stimuleres for meget. Men ved fysisk bevægelse kanaliseres adrenalinet bort fra hjertet, hjernen og nyrerne og ud i musklerne, hvor det gør nytte i stedet for skade. Derudover danner kroppen hormonet endorfin, som virker smertelindrende og får humøret til at stige. Efter motion slapper børnene bedre af og vil bagefter være rolige. 55 Derfor skal 51 Om børn og stress, s Om børn og stress, s Stress når kroppen siger fra, s Om børn og stress, s Stress når kroppen siger fra, s

27 man som pædagog give børnene mulighed for, hver dag at røre sig. Laver man nogle gode fysiske aktiviteter, vil deres krudt også gå til dét og ikke noget uhensigtsmæssigt. Skovture Ud over motion har børn også brug for frisk luft, og rigelig med plads, at udfolde sig og lege på. Disse ting findes i naturen. Den giver både børnene lysten til og muligheden for at røre sig, og at få stimuleret sanserne. Skoven indeholder især mange muligheder for dette. Derudover kan her også findes hvile og genopbygning, uden hverdagens evige krav om koncentration Derfor vil leg og ophold i naturen virke stressnedsættende på børnene. 56 Pædagogerne kan fx lave en eller to ugentlige ture ud af huset, hvor man tage i skoven med forskellige formål. Den ene dag for at lege vilde dyr, den anden dag for at lege fangeleg mellem træerne, og den tredje dag er det måske for at kigge på krible-krable dyr Mentaltræning Mentaltræning kan bruges såvel som en forebyggende øvelse som behandling af f.eks. stress. Det er en øvelse, hvor man lærer at tænke anderledes. Man ser på det gode i sig selv og det man kan, og formålet er bl.a. at blive bedre til noget, man har det svært med, og generelt få mere selvtillid. 57 Pædagogen kan her være støtte for barnet og opmuntre det til de ting, der er svære, og sørge for at barnet kommer godt igennem, for derved at styrke barnets selvtillid. Søvn Det er under søvnen at hjerne bearbejder dagens indtryk, og kroppen genopbygger. Søvnen har stor betydning for kroppens genopbygning og dermed for barnets trivsel og udvikling. Hvis børnene oplever stress eller situationer de ikke kan håndtere kan det påvirke deres søvn og hæmme kroppens vækst. Det er vigtigt de får den dybe søvn for at kunne fungere godt om dagen. 56 Om børn og stress, s Stress når kroppen siger fra, s

28 Venskaber Børn klarer meget bedre nye belastende situationer hvis det er sikker på at en kendt voksen eller en ven er til stede. Selv om mange lege foregår parallelt, spejler de sig i hinanden, og bånd knyttes. Børnene udvikler sig meget bedre under trygge rammer, og stressniveauet falder hvis børnene er sammen med en ven, de er vigtigt de føler sig tryg og sikker på sin base. Bare det at de ved de har en kendt voksen eller en ven de kan gå til hvis behovet er der er nok. Her er det pædagogens opgave at hjælpe med børnene med at få de gode relationer Sammenhæng og mestringsstategier Sociologen Aaron Antonovsky mener at livet vil byde os på udfordringer, at der vil opstå kriser og modstand og vi som mennesker reagere forskelligt. Han mener at mennesket sagtens kan klare negativ stress hvis de er i besiddelse af de rigtige mestringsstrategier. Han udviklede teorien om SOC Oplevelse af sammenhæng. Begribelighed Det handler om de erfaringer et barn har gjort sig og have forståelsen for den situation det befinder sig i. Håndterbarhed For at en situation ikke skal blive uoverskuelig er det vigtigt at barnet oplever at have tilstrækkelig med redskaber, ressourcer og erfaringer for at kunne håndtere en ellers uoverskuelig situation. Meningsfuldhed Her er det vigtigt at barnet oplever anerkendelse for noget det har gjort så det motiveres yderlig til at forsøge og blive i stand til at håndtere sit liv. Det giver gerne barnet mere mod på livet og flere glæder. Ifølge Antonovsky udsættes de fleste mennesker for kriser, sygdomme og konflikter i løbet af et liv, de såkaldte stressorer. Nogle mennesker er bedre end andre til at tackle disse stressorer, og Antonovsky mener at sunde mennesker karakteriseres ved at være i besiddelse af en følelse af sammenhæng i tilværelsen. De opfatter verden som begribelig og kan håndtere de problemer som tilværelsen stiller dem over for og føler en mening med livet. Antonovskys tese går ud på at en øget livskvalitet er lig med en stærk følelse af sammenhæng, men påvirker også den fysiske og psykiske 28