Folkeskolens økonomi. Indledning og sammenfatning
|
|
- Flemming Lange
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Folkeskolens økonomi Indledning og sammenfatning 1.1 Baggrunden for budgetanalysen 1.2 Budgetanalysens kommissorium 1.3. Rapportens indhold 1.4. Arbejdsgruppens medlemmer og øvrige deltagere 1.5 Sammenfatning 1.6 Arbejdsgruppens anbefalinger 1.1 Baggrunden for budgetanalysen Siden midten af 1970'erne har elevtallet i den danske folkeskole været faldende, men folkeskolens samlede udgifter har ikke fulgt faldet i elevtallet. En fuldstændig og umiddelbar tilpasning af udgifterne er ikke realistisk. Omvendt må en tilpasning kunne forventes over en årrække, hvilket kun delvist er sket. Efter en periode med faldende udgifter fra midten af 1980'erne, har de samlede udgifter siden 1992 været stigende, blandt andet som følge af den nye arbejdstidsaftale og folkeskolereformen. Dette skal sammenholdes med, at elevtallet fra skoleåret 1995/96 igen vil være stigende. Regeringen har på den baggrund besluttet at gennemføre en budgetanalyse af folkeskolens økonomi med det formål, at analysere de faktorer, der bestemmer udgiftsudviklingen i folkeskolen, for derved at afdække mulighederne for gennem styring, arbejdstilrettelæggelse og prioritering at kunne håndtere det stigende elevtal. Den nye folkeskolelov af 1993 skal ligeledes tages i betragtning, herunder differentieret undervisningstilrettelæggelse og anskaffelser af informationsteknologi. 1.2 Budgetanalysens kommissorium Kommissoriet for budgetanalysen er derefter aftalt mellem Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner og Finansministeriet: "I det forløbne årti er der sket et væsentligt fald i elevtallet i folkeskolen. Samtidig er de samlede udgifter til folkeskolen indtil 1992 ikke faldet i nær samme takt, og fra 1992 og frem har de været stigende med ca. 1 pct. pr. år. Dette, sammenholdt med at udviklingen i elevtallet i disse år vender og igen er stigende, nødvendiggør en analyse af udgifterne til folkeskolen, for at afdække de faktorer, der bestemmer udgiftsudviklingen og udgiftsniveauet. Budgetanalysen skal indeholde en beskrivelse af udgiftsudviklingen set i forhold til antallet af elever på de forskellige klassetrin fra 1985 og frem. Beskrivelsen skal omfatte en fordeling af de samlede udgifter på drift og anlæg og en fordeling af driftsudgifterne på løn og øvrige driftsudgifter, samt en fordeling af de samlede udgifter i forhold til forskellige typer undervisning. Der skal fokuseres særligt på udviklingen i lærerlønningerne i forhold til de øvrige udgifter på folkeskoleområdet. Herunder kan udviklingen i de enkelte løndele såsom pension og grundløn analyseres. Endvidere analyseres effekten af anciennitetsændringer og det anciennitetsbestemte lønsystem. Analysen skal med eksempler vise, hvordan det i nogle kommuner har været muligt at opnå en tilpasning til det faldende elevtal. Udgiftsbeskrivelsen skal gennemføres for alle kommuner under et. Endvidere skal det overvejes at undersøge sammenhængen mellem udgiftsniveau og arter og forskellige typer af kommuner.
2 Budgetanalysen skal endvidere indeholde en beskrivelse og vurdering af de udgiftsmæssige konsekvenser af nye organisatoriske og lovgivningsmæssige initiativer i perioden 1985 og frem. Der bør herunder særskilt redegøres for folkeskolereformen og arbejdstidsaftalen. Den beskrivende del af budgetanalysen lægger grunden for en fremadrettet analyse, som sammenholder den demografiske udvikling med forskellige scenarier for udgiftsudviklingen pr. elev i folkeskolen. Der kan opstilles en række forskellige scenarier for udgiftsudviklingen pr. elev afhængig af, hvilke metoder til mere effektiv styring af udgifter der tages i anvendelse. Blandt metoderne til effektivisering skal følgende overvejes: - en højere klassekvotient - fuld aldersdifferentieret tilpasning af udgifterne - evt. sammenlægning af skoler for at udnytte stordriftsfordele - nye undervisningsformer, som f.eks. samlæsning, integration af edb, ikkeårgangsopdelt undervisning, differentieret undervisning og semesterordninger. - økonomistyringsformer Budgetanalysen gennemføres i et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Undervisningsministeriet og Finansministeriet. Budgetanalysen skal være færdig april 1995." I forbindelse med aftalen mellem regeringen og kommunerne om den kommunale økonomi i 1996 blev det besluttet, at arbejdsgruppen skal fortsætte og udvide kommissoriet med en særlig analyse af informationsteknologi i folkeskolen. Det blev endvidere besluttet, at nærværende rapport skal udsendes i sommeren 1995 og rapporten om IT i folkeskolen skal færdiggøres i februar Rapportens indhold Arbejdsgruppen har vurderet, at den analyse af en række enkeltkommuner, som kommissoriet lægger op til indenfor de givne frister ikke vil kunne få en tilstrækkelig nytte i forbindelse med kortlægningen af de faktorer, som bestemmer udgifterne i folkeskolen. Det samme gælder undersøgelse af sammenhængen mellem udgiftsniveau og komrnunetype. På grund af omlægningen af statistikken på skoleområdet har det endvidere ikke været muligt efter skoleåret 1992/93 at behandle fordelingen af udgifter på forskellige undervisningstyper. Indholdet i de enkelte kapitler er beskrevet nedenfor. Kapitel 2 beskriver udviklingen i udgifterne til folkeskolen fordelt på udgiftsarter og i forhold til elevpopulationen. Udviklingen i elevpopulationen er derfor også beskrevet, herunder udviklingen i privatskoleandelen og andelen af tosprogede elever. Anvendelsen af lærernes arbejdstid er ligeledes beskrevet, herunder omfanget af specialundervisning og udviklingen i læreressourceforbruget. Kapitlet indeholder endvidere en analyse af udgifts og elevtalsudviklingen på kommuneniveau. Endelig analyseres folkeskoleudgifterne i Danmark i et internationalt perspektiv, og der foretages en sammenligning af de private grundskoler og folkeskolen. Kapitel 3 beskriver styring og organisering af folkeskolen. Kapitlet beskæftiger sig med 5 centrale elementer. For det første spørgsmålet om den formelle kompetencefordeling i folkeskolen og den organisatoriske opbygning. For det andet reglerne vedrørende fastlæggelse af folkeskolens struktur. Strukturen omfatter skoledistrikterne samt antal spor og klasser på den enkelte skole. For det tredie beskriver kapitlet regelgrundlag og kompetenceforhold for organiseringen af den daglige undervisning på skolerne. Det vedrører bl.a. holddannelse, fagudbud og fagfordeling, timetal, specialundervisning og skolens drift generelt. For det fjerde beskrives de centrale elementer i lærernes arbejdstidsaftale, og for det femte analyseres den økonomi og budgetmæssige styring af folkeskolen.
3 Kapitel 4 beskriver mulige nye krav til folkeskolen, bl.a. elevtalsstigningen, øget anvendelse af informationsteknologi, vedligeholdelse af bygninger og anlæg, samt fornyelse af undervisningsmidler mv. Kapitel 5 analyserer mulighederne for styring og omprioritering af udgifterne i folkeskolen. Der opstilles et "katalog" over omprioriteringsmulighederne, og de enkelte redskabers anvendelighed analyseres Arbejdsgruppens medlemmer og øvrige deltagere Til arbejdsgruppen er følgende udpeget: Lone Østergaard, Undervisningsministeriet Jens Andersen, Undervisningsministeriet Henrik Haagen Pedersen, Kommunernes Landsforening Lene Sillasen, Kommunernes Landsforening Lis Sandberg, Kommunernes Landsforening Jørgen Brisson, Københavns Kommune Svend Erik Nilsson, Københavns Kommune Olga Brüniche-Olsen, Frederiksberg Kommune Hanne Kaule, Frederiksberg Kommune Henrik Hjortdal (formand), Finansministeriet Henning Haahr Pedersen (sekretær), Finansministeriet I arbejdsgruppen har desuden deltaget: Helle Juhler Kristoffersen, Finansministeriet Jens Blom-Hansen, Finansministeriet Jørgen Lotz, Finansministeriet Jan Olsen, Kommunernes Landsforening Jens Kjærgaard, Undervisningsministeriet Steffen Jensen, Undervisningsministeriet Kirsten Krogstrup, Undervisningsministeriet Lise Dalgaard, Undervisningsministeriet Sekretariatsfunktionen er varetaget af fuldmægtig Henning Haahr Pedersen (Finansministeriet) bistået af stud.polit. Jakob Jørgensen i perioden 1. februar 1995 til 1. maj 1995, og af stud. polit. Thomas Søby i perioden 1. maj 1995 og frem, samt stud. polit Kaspar Kofoed-Hansen i den sidste fase. 1.5 Sammenfatning I dette afsnit sammenfattes analyserne i kapitlerne 2-5 dels vedrørende de hidtidige tendenser i ressourceforbrug og anvendelse, dels vedrørende de aktuelle handlemuligheder i konmlunerne Tendenser på landsplan På landsplan kan de sidste 10 års udvikling i aktivitet, ressourceforbrug og anvendelse resumeres i følgende nøgletal (oversigtstabel): Vækst Niveau ) Niveau ) (pct.) 1) 1. Elevtal **) -22,0 pct elever elever 2. Ugentlige 2,7 pct. *) 1,85 1,90 lærerskematimer 3) pr. elev 3. Klassekvotient i 1,7 pct. 18,1 elever pr. 18,4 elever pr. normalklasser klasse klasse
4 4. Elev/lærerratio 4) -10,4 pct. *) 11,6 elever pr. 10,4 elever pr. Iærer lærer 5. Driftsudgifter 5,4 pct. 20,4 mia. kr. 19,4 mia. kr. (mia. kr.) 6. Lønandel (mia. 2,5 pct. 16,3 mia. kr. 16,1 mia. kr. kr.) 7. Driftsudgift pr. 20 pct kr kr. elev (kr.) 8. Ugentlige 3 pct. *) 2,33 2,40 lærerløntimer pr. elev 1) Udviklingen i perioden 1985 til 1994 er angivet i procent. *) Udviklingen er fra skoleåret 1984/85 til **) Udviklingen er fra skoleåret 1984/85 til 1994/95. 2) Det faktiske niveau i 1985/1994 3) Ugentlige lærerskematimer omfaner de skemalagte timer til undervisning i normal- og specialklasser samt til supplerende undervisning, hvilket bl.a. omfatter undervisning af tosprogede. 4) Elev/lærerratioen angiver antal elever pr. Iærerårsværk. Mens elevtallet er faldet stærkt (21 pct.), gælder dette kun i meget begrænset omfang (5 pct.) for ressourceforbruget. Dette indicerer, at folkeskolen har ressourcer til at imødegå en fornyet vækst i elevtallet. Med den nuværende gennemsnitsudgift pr. elev vil de årlige offentlige udgifter indenfor de næste 10 år vokse med ca. 4,5 mia. kr. Dette udgør et udgiftspolitisk problem. Udvalget præsenterer derfor en række forslag, som kan bidrage til, at den samlede udgiftsstigning kan begrænses ved, at lærerlønforbrug pr. elev reduceres, samtidig med at aktuelle udfordringer på skoleområdet imødekommes. De voksende driftsudgifter pr. elev i perioden er ikke omsat i flere undervisningstimer pr. elev. Antallet har været stort set konstant og på et i international sammenligning relativt lavt niveau. Klassekvotienterne har været svagt stigende (1,7 pct.), men ligger fortsat på et historisk lavt niveau'. Heri ligger den mest oplagte mulighed for at frigøre ressourcer nu, hvor elevtallet stiger. Der foreligger ikke forskningsresultater, som påviser, at det er betænkeligt at benytte muligheden for højere klassekvotienter, der vel at mærke ligger inden for folkeskolelovens rammer. Antal elever pr. lærer er i den analyserede periode faldet betydeligt (10 pct.), hvorfor antallet af undervisningstimer for den enkelte lærer er faldet betydeligt. Dette vil kun i nogen grad kunne retableres ved højere klassekvotienter, da en del af faldet skyldes, at lærernes arbejdstid er reduceret. Hovedparten af stigningen i driftsudgifterne pr. elev skyldes lærernes løn- og arbejdstidsforhold. Arbejdstidsaftalens muligheder for en bedre udnyttelse af lærernes arbejdstid bliver derfor afgørende for folkeskolens økonomi og effektivitet fremover set i lyset af, at lærerløn udgør ca. 80 pct. af budgettet. I skoleåret 1975/76 var (normalklassekvotienten således 19,6 og i skoleåret 1992/93 var den 18,4. Lønandelen af budgettet er steget betydeligt. Balancen i ressourceanvendelsen er herved forrykket til skade for undervisningsmidler og bygningsvedligeholdelse. Forholdet mellem løn og øvrig drift bør i de kommende år ændres til fordel for øvrige udgifter, for herved at tilvejebringe en optimal undervisning og et godt skolemiljø for både elever og lærere. Det må i øvrigt vurderes, at forskydningen fra løn til øvrige driftsudgifter bliver nemmere nu, hvor elevtallet igen er stigende.
5 1.6 Arbejdsgruppens anbefalinger Udfordringer og aktuelle behov Situationen i de enkelte kommuner varierer. Mens elevtallet er begyndt at vokse i de fleste kommuner, vil andre kommuner opleve et elevtalsfald flere år endnu. Kommunernes hidtidige prioritering af folkeskolen og dens indretning varierer også stærkt, hvilket afspejler såvel geografiske, demografiske og politiske årsager alt sammen forhold, som også vil præge udviklingen fremover i folkeskolen. De kommende udfordringerne for folkeskolen er: * Voksende elevtal. * Nye krav til folkeskolens kvalitet, herunder: - Den nye folkeskolelovs intentioner. - Stigende og til dels uafviselig kritik af folkeskolens resultater. - Behov for en primært lokal diskussion af folkeskolens kvalitet. * Krav om fornyelse af folkeskolens undervisningsmidler, herunder IT-indsatsen * Voksende antal tosprogede elever. * Lærernes efteruddarmelse. * Krav til folkeskolens fysiske rammer. Det er altafgørende for at realisere disse udfordringer, at der sker en forbedret ressourceudnyttelse i den danske folkeskole, samt en omprioritering af ressourcerne i forhold til i dag. Derved sikres samtidig en afdæmpet udgiftsudvikling fremover. Ansvaret herfor ligger hos kommunalbestyrelsen og de enkelte skoler i fællesskab. Begge parter har en række handlemuligheder, og et konstruktivt samspil er afgørende for at sikre børnene den bedst mulige skole for de bevillinger, som kommunalbestyrelsen finder det rigtigt at afsætte til formålet Omprioriteringsmuligheder I det følgende er nævnt nogle redskaber, kommunerne kan benytte for at skabe de økonomiske muligheder for bedre kvalitet og fortsat fornyelse. Økonomistyringen på folkeskoleområdet: I valget af økonomistyringsmodel for de kommende år bør kommunerne i høj grad skele til, hvordan den hidtidige styring har været tilrettelagt. I kommuner, hvor man hidtil har lagt afgørende vægt på en stram normstyring pr. elev, vil det være naturligt at videreføre dette styringsprincip. I kommuner med tradition for klassetalsstyring bør man derimod være varsom over for at iværksætte en normstyring pr. elev. Det skyldes, at klassetalsstyringen generelt giver en svagere tilpasning til et faldende elevtal, og man bør derfor overveje nøje, om det voksende elevtal nu bør udløse et voksende ressourceforbrug. Generelt vil anvendelsen af en klassebaseret tildelingsmodel sikre en ressourcetilpasning ved stigende elevtal, idet klassetalsstyringen vil betyde, at antallet af elever i de enkelte klasser øges uden samtidig at udløse merudgifter. Skoleledelse: For at sikre en effektiv og kvalitativ ressourceudnyttelse på den enkelte skole, bør kommunalbestyrelsen videreudvikle decentraliseringen ved at fastlægge overordnede mål for skolevæsenet. Det er den enkelte skole og dermed skoleledelsen, der har ansvaret for at udmønte de overordnede mål. Kommunalbestyrelsen skal være særligt opmærksom på at følge op på målene. Det vil sige, at den løbende skal foretage en evaluering og justering af målene med hensyn til ressourceanvendelse og kvalitet. Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at en skoles virksomhed ikke er i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens overordnede mål og retningslinjer, har den ret og pligt til at gribe ind. Lærernes arbejdstid: Det er nødvendigt for at fastholde udgiftsniveau og kvalitet i den danske folkeskole, at kommunerne udnytter de muligheder, arbejdstidsaftalen giver for en tilpasning af arbejdstid og organise-
6 ring til den enkelte skoles behov og muligheder. Dette sker bedst ved en yderligere decentralisering af udmøntningen af arbejdstidsaftalen, så denne så vidt muligt bliver et anliggende mellem skoleleder og medarbejdere. Information om skoleforhold: En bevidst informering af kommunens borgere om kommunens skolepolitik kan medvirke til en bedre forståelse for og opbakning til de af kommunalbestyrelsen trufne beslutninger og omprioriteringer på folkeskoleområdet, med henblik på at få en bedre skole. Antallet af skoler og klasser: I kommuner med fortsat faldende elevtal eller lav eller faldende gennemsnitlig klassekvotient kan spørgsmålet om tilpasning af antallet af skoler fortsat overvejes som muligt led i en omprioritering. Muligheden for at opnå en mere hensigtsmæssig ressourceudnyttelse gennem oprettelse af fødeskoler kan overvejes som omprioriteringsmulighed også i større bysamfund. Kommunalbestyrelsen bør desuden overveje muligheden for at henlægge mindre skoler under en anden skoles ledelse. I kommuner med et midlertidigt kraftigt stigende elevtal, kan det som alternativ til nybyggeri eller tilbygning til bestående skoler overvejes, at anvende ledige lokaler i den pågældende skoles distrikt til undervisning. Skoledistrikter: I lyset af de kommende års elevtalsudvikling skal det i den enkelte kommune vurderes, om der inden for de bestående regler om distrikter og skolevalg samt de lokale muligheder og forhold kan ske en optimering af skoledriften via en ændret distriktsinddeling. Klassestørrelse: Det er afgørende for økonomien i folkeskolen, at der i hele forløbet fra børnehaveklasse til 10. klassetrin sikres en relativ høj klassekvotient. Dette kan ske ved at danne store klasser ved skolestarten. De første år kan det være nødvendigt med tolærer/deletimeordning. Nødvendigheden heraf skal dog vurderes nøje i det enkelte tilfælde. Store klasser ved skolestart sikrer, at der også senere i skoleforløbet er en økonomisk forsvarlig klassekvotient i de enkelte klasser, hvor en del elever erfaringsmæssigt er flyttet til andre kommuner eller skoleformer. Den enkelte kommune har endvidere en mulighed for løbende via klassesammenlægninger, at tilpasse klassestørrelsen og dermed sikre økonomisk forsvarlige klassestørrelser. Holdundervisning: De fleksible rammer for holdundervisning på tværs af klasser og klassetrin betyder, at det er muligt for skolerne at opretholde et højt elevtal i visse undervisningsforløb. Holdundervisning kan give mulighed for fleksibilitet i såvel undervisningstilbuddet som i ressourceudnyttelsen. Omkring organisering af valgfag på tværs af klassetrin kan der på mindre skoler opnas en forbedret ressourceudnyttelse, når der etableres hold med flere elever. Specialundervisning: Variationen i omfanget af specialundervisning mellem kommuner og mellem skolerne indenfor den enkelte kommune indicerer for det første forskelle i det behov, der er på den enkelte skole og i den enkelte kommune for specialundervisning. Det afspejler samtidig, at de enkelte kommuner/skoler lægger større eller mindre vægt på anvendelsen af specialundervisning. Den enkelte kommune må derfor vurdere niveauet for specialundervisning i forhold til andre måder, hvorpå undervisningen kan organiseres og tilrettelægges. Ø-tidsniveau: Kommunerne bør overveje om Ø-tidsniveauet, der for tiden er afsat til øvrige opgaver i forbindelse med undervisningstiden, tid til ledelse, tværgående opgaver m.v. er passende. Kommunalbestyrelsen bør derfor opstille mål for anvendelsen af Ø-tiden.
7 1.6.3 Anbefalinger Folkeskolen står over for meget store udfordringer i de kommende år. Et stigende antal elever skal undervises, og nye undervisningsmetoder og midler skal indføres, hvis den danske folkeskole skal leve op til de krav, der stilles, herunder udnyttelse af potentialet i den informationsteknologiske udvikling. Analysen viser, at der er betydelige omprioriteringsmuligheder på folkeskoleområdet. Det stigende elevtal giver mulighed for at omdisponere udnyttelsen af ressourcerne, således at en mindre del af udgiften pr. elev anvendes til lærerløn. Dette kan ske ved stigende klassekvotienter i forhold til i dag, og ved en ændret anvendelse af lærernes arbejdstid lokalt. Der er allerede i dag i mange kommuner en politik om at lade den gennemsnitlige klassekvotient stige specielt i forbindelse med det stigende elevtal. Arbejdsgruppen anbefaler denne omstilling, for at øge de økonomiske muligheder for at sikre kvalitet og udvikling i folkeskolen.
NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret
Læs mereMere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Læs mereSagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.: 2013-21177
Sagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.: 2013-21177 Sagsfremstilling Sag nr. 178 Finansiering af folkeskolereformen blev udsat på mødet i Børneudvalget den 28. oktober. Sagen fremlægges nu med et supplement
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereNOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017
Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 239826 Brevid. 1721274 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 14. august 2013 Med
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som
Læs mereForslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten
Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard
Læs mereUndervisning i fagene
Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 5: Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelse for alle elever i folkeskolen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet
Læs mereFolkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet
Høringsmateriale 24. januar 2014 Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet Indhold Hvorfor ny ressourcetildelingsmodel... 2 Ressourcemodellens område... 2 Ressourcetyper... 3 Ressourcetilførsel
Læs mereHøringsnotat. Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 L 103 Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning Januar 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med
Læs mere27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette
Læs mereStyrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal
Læs mere1. Indledning. 2. Spørgsmål Æ
Disposition 1. Indledning 2. Spørgsmål Æ 3. Spørgsmål Ø 4. Spørgsmål Å 1. Indledning I tilknytning til en undersøgelse gennemført af Skole og Samfund har Udvalget bedt mig om at besvare tre spørgsmål om
Læs mereFolkeskolereformen - centrale temaer for kommunal budgetlægning for 2014
Folkeskolereformen - centrale temaer for kommunal budgetlægning for 2014 KL juli 2013 Indhold 1. Reformens nye rammer og budget 2014... 2 2. Udgangspunkt for en ny skoledag... 8 3. Realiseringen af en
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12. Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til
Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen,lov om friskoler og private
Læs mereOversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13
Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs mereUdgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform
14. september 2014 Dok.nr. 118104-14 Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform Med den nye folkeskolereform er der fastsat et gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal, som kommunerne skal tilbyde
Læs mereKvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40
Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling
Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,
Læs mereBedre læring til Danmarks børn
Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen
Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen af interne skoler i dagbehandlingstilbud og
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereKvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie
Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009
Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes
Læs mereElev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010
Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort
Læs mereRessourceforbrug i folkeskolen og effekter på elevernes uddannelsesforløb
Ressourceforbrug i folkeskolen og effekter på elevernes uddannelsesforløb af Eskil Heinesen Brian Krogh Graversen Niels Madsen AKF Forlaget Oktober 1999 1 Forord I denne rapport beskrives hovedresultaterne
Læs mereForenkling af Fælles Mål
Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,
Læs mereMatematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
Læs mereFrederikshavn Kommune
Frederikshavn Kommune Børne- og Ungdomsudvalgsmøde Den 2. november 2015 Indhold Organisering af undervisningen af de tosprogede elever i Frederikshavn Kommune.... 2 Baggrunden for arbejdet... 2 Folkeskolelovens
Læs mereFTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2010
FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2 fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens Hedensted, maj 2 Den 5. marts 2 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og. klasser
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne
BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereSPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT
SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT Spørgsmål Til spørgsmålet vedr. 10. klasse spørger vi til sammenlægning med Kattegatskolen, vil også gerne have belyst konsekvenserne ved en sammenlægning med Ung Norddjurs.
Læs mereKommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER
KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og
Læs mereØkonomien i folkeskolereformen.
Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Bilag 3 Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune 14. oktober 2013 Økonomien i folkeskolereformen. Resume og sammenfatning I tabel 1 nedenfor
Læs mereML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700
Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087
Læs mereBekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk
Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 22, stk. 6, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse
Læs merePræsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune
Velkommen Præsentation Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune Lærer 10 år Skolebestyrelsesmedlem 5 år. Ungdomsskoleleder Erhvervsleder Chef og underviser i læring.dk Teamsamarbejde som professionel
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)
Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring
Læs mere[Skriv manchet eller klik og slet] SKOLEVÆSEN
KVALITETSRAPPORT "(SKRIV INSTITUTIONSNAVN)" 2012/13 [SKRIV NORDFYNS OVERSKRIFT] KOMMUNES [Skriv manchet eller klik og slet] SKOLEVÆSEN Indholdsfortegnelse 1 Indledning og baggrund... 1 1.1 Formål med og
Læs mere3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området
3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området Efter Før Dette forslag er et alternativ til forslag 6A. Planen
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 6: Trivsel, medinddragelse og nye samarbejdsformer A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som skal være med til
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,
Læs mereIT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd
IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)
Læs mereBilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen
Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog
Læs mereBekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole
BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mereInterviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen
Bilag 1 Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Nedenfor følger interviewguide for interviewet om de forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen
Læs mereØkonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014
Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør OPDATERET NOTAT 2. juni 2014 Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014 I forhold til det oprindelige udkast til notat om økonomien i folkeskolereformen
Læs mereFolkeskolelæreres undervisningsandel skoleåret 2010/11
Folkeskolelæreres undervisningsandel skoleåret 2010/11 Kommuner med arbejdstidsaftale 2005 I alt har 24 kommuner og 358 folkeskoler en arbejdstidsaftale fra 2005 (2005-aftalen). Den gennemsnitlige andel
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereEt princip må ikke formuleres som et diktat.
Til Skolebestyrelsen for Skolen ved Sundet. Fra Jan Mørk Christensen Forælder til Danielle i 7u 2007-09-28 Angående de vedtagne principper for betaling ved skolerejser og lejrskoler. Jeg har tidligere
Læs mereSKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE
SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE 2 SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER Den nye folkeskolelov åbner op for lokal fleksibilitet omkring valg og sammensætning af skolebestyrelserne.
Læs mereSkægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12
Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet
Læs mere- Reduktion af åbningstiden i Skolefritidsordninger (SFO og SFO-klubtilbud)
Notat Sagsnr.: 2013/0007982 Dato: 25. februar 2014 Titel: Skolereform - Overordnet økonomi Sagsbehandler: Søren Holst Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent 1. Baggrund Folkeskolereformen, der indfases
Læs mereSPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE
SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mereAftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.
Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og
Læs merePolitik for inklusion i Mariagerfjord kommune
Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens
Læs mereResultatrapport Fremtidsskolen 2011
Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereBILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Læs mereHøringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole
Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole Børn, unge og læring oktober 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Tidsplan 3 2. Forslag til nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole
Læs mereNOTAT. 31. maj Udviklingen af folkeskolens serviceniveau
NOTAT Udviklingen af folkeskolens serviceniveau 31. maj 2011 Danmarks Lærerforening har i perioden 17. 30. maj gennemført en undersøgelse af udviklingen i folkeskolens serviceniveau fra skoleåret 2010/2011
Læs mereOdder Fælles Skolevæsen April 2014
Odder Fælles Skolevæsen April 04 Totalrapport Dokumentnr.: 77-04-5087 side Indhold.0 Indledning... 4.0 Opsamling på undersøgelsens resultater... 5. Styrkepositioner ved undersøgelsen... 5. Uviklingsområder...
Læs mereRedegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2008/2009
Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2008/2009 Resumé Indledning Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereArbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram
Arbejdsgruppe nr. 7 Tema: Styrket efteruddannelse af skolens medarbejdere Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte
Læs mereHøring vedr. lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske børn og unge
Til Ministeriet for Børn, undervisning og Ligestilling DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Borgergade 10, 3.sal DK-1300 København K Tlf: 3373 5000 www.flygtning.dk 8.4.2016 Høring vedr. lov om kommunale særlige tilbud
Læs mereEvaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.
Læs mereMetode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal
Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 335 Offentligt 15. august 2011 Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Af Katja Behrens Indledning Opgørelsen af de planlagte undervisningstimetal
Læs mereVIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER
VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet
Læs mereInklusion i sparetider
Titel es dem præsentationen 00.00 2008 Filadelfi Temadag DH Holbæk Inklusion i sparetider Lidt om mig og mit arbejde Fra udskillelse over rummelighed til inklusion Menneskerettighedserklæringen 1948 FN
Læs mereStatusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1
Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 2 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret
Læs mereOrientering til skolebestyrelserne
06. maj 2015 Orientering til skolebestyrelserne Tak til alle, der har taget aktivt del i at udvikle idéer til en strategi for Folkeskolen i Silkeborg frem mod år 2021. Børne- og Ungeudvalget har nu kigget
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme
Læs mereFolkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012
Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder
Læs mereUddannelsesudvalget. Dagsorden til møde Mandag den 13. januar 2014 kl. 15.30 i F6
Uddannelsesudvalget Dagsorden til møde Mandag den 13. januar 2014 kl. 15.30 i F6 MØDEDELTAGERE Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Emilie Tang (V) Jørgen Bech (V) Kasper Andersen (O) Kim Rockhill (A) Pelle
Læs mereForeløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet
Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...
Læs mereFremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat
OPERATE/10.08.10 Side 1 af 1 Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat 1. Udgangspunktet Kommunens visioner for skoleområdet er ambitiøse. Kommunen
Læs mereDe begrænsede uddannelsesmæssige valgmuligheder påvirker de unges adfærd og deres uddannelsesmæssige og senere erhvervsmæssige udfoldelse.
Folketingets Uddannelsesudvalg ft@ft.dk 11-06-2010 Sag nr. 06/2313 Dokumentnr. 26709/10 Uddannelsesmuligheder til alle unge en langsigtet løsning For at indfri målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang
Læs mere1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.
April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereNotat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet
Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Maj 2012 Fra politisk side er der et stort fokus på øget inklusion i folkeskolen - både nationalt og lokalt. Resultaterne af denne
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereMinisteriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen
Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte
Læs mereUndersøgelse om arbejdstid
Undersøgelse om arbejdstid Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i begyndelsen af september måned 2014 gennemført en undersøgelse blandt lederne på efterskolerne. Formålet har været at danne
Læs mereTønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 13. maj 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende:
Mødedato: 13. maj 2014 Mødelokale: Lokale 120, Tønder Starttidspunkt for møde: 09:00 Fraværende: 13. maj 2014 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side Åbne dagsordenspunkter 1 Budget 2015 3 2 Inklusion 4 4
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side 7 7 ANVENDELSE
Læs mereBUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Vejledning og inspirationsmateriale om holddannelse BUU behandlede på sit møde den 5. februar
Læs mere