Idéer og input fra dialogmøder

Transkript

1 Idéer og input fra dialogmøder december På fire dialogmøder i efteråret 2014 mødtes borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere for at fylde den nye visionen ud med konkrete eksempler på de mange initiativer og muligheder, der allerede i dag findes i Egedal. Her kom der bud på, hvordan disse kvaliteter kan styrkes og udvikles yderligere. I denne opsummering er de mange idéer og forslag fra møderne samlet under 7 overskrifter. Mange af forslagene er indarbejdet i Planstrategi 2015, andre input kommer med i kommunens politikker eller indgår i det strategiske arbejde. Forslagene er blevet opdelt under de 7 nedenstående overskrifter: 1. Fritidsaktiviteter og fællesskab 2. Aktiviteter og byrum 3. Frivilligt arbejde 4. Formidling og kommunikation 5. Tilgængelighed og infrastruktur 6. Samskabelse 7. Netværk Visuelt referat fra dialogmøderne med illustration af ideer og forslag. 1

2 1. Fritidsaktiviteter og fællesskab For at fastholde brugere i foreninger skal der være større kontakt mellem foreninger, så eksempelvis en ældre der giver op på en aktivitet eller en ung, der mister interessen, bliver motiveret til at deltage i et tilbud i en anden forening. Der kunne etableres fællesstævner, turneringer, opvisninger eller træning på tværs af byer og foreninger. Det vil styrke fællesskabet også blandt de unge og muligvis kunne fastholde brugerne i foreningerne. Foreninger og borgere må i fællesskab med kommunen skabe rum og aktiviteter for alle aldre. Den nye Egedal By skriger på, at der skal ske noget, der skal skabes liv. Borgere og foreninger vil gerne være med i planlægningen af byen og i anden Hvis flere funktioner er samlet på et sted, så sprudler der af liv på alle tidspunkter. Kulturhusene kunne samle mange funktioner. planlægning af eksempelvis af idrætsanlæg og kulturhuse. Ikke kun gennem høring men et aktivt samarbejde. Vi skal søge fonde til finansiering af lokale projekter, frivillige både organiserede og ikke organiserede skal være med. Flere mødesteder hvad med et udendørs kulturhus? Det er godt med bylivhvad med udendørs fitness, motionsøer eller en skaterpark? Brug erfaringerne fra de eksisterende nyere byområder. Fællesskaber skabes i forbindelse med nybyggerkultur, men også ved at blande ejerfomer, det giver plads til forskellighed også i alder. Basisforholdene skal være på plads: gode institutioner med kvalitet, de bedste skoler, sikre skolevej og legeområder til børn. De nye byudviklingsområder i Egedal er attraktive med nærhed til station, til naturen og landlige omgivelser. Der er indkøbsmuligheder og gode skoler. Der skal mere i liv i kommunen, eksempelvis i Egedal Centret efter lukketid. Fællesskaber styrkes af en blandet by, med forskellige boligtyper. Konkurrence om det flotteste byrum eller gadeforløb. Foto af legomodellen, som blev skabt af børn og voksne på møderne og viser steder og bygninger i Egedal,som borgerne er glade for og ting de synes mangler. 2

3 2. Aktiviteter og byrum Stil krav til arkitekturen og bebyggelsesplanerne. Små og store byrum og grønne kiler i bebyggelsen giver anledning til ophold, leg og uforpligtende møder. Et fælleslokale eller en aktivitet, som eksempelvis en spejderhytte er med til at fremme fællesskabet. Gør fællessarealer til en fælles forpligtigelse. Der skabes ejerskab, hvis aktiviteter, nyanlæg og vedligeholdelsen af dem forankres lokalt. Stil krav til byggeriernes kvalitet og æstetik også de almene boliger så bydelene samlet fremstår ekslusive. Der er mange eksisterende uderum, der kunne anvendes endnu mere aktivt. Det kunne fremme rekreation og sundhed. Det ville være godt med lys (sensorer) på de grønne fælles arealer. Mere kunst i byrummet. Kan ungdomsklubberne koordinere deres tilbud så flere aktiviteter og ture i løbet af ugen? En tæt by, hvor mange er samlet, vil give større mulighed for at kunne drive et kulturliv og skabe et levende bymiljø. Vil forhåbentlig kunne tilbyde noget til de unge og fastholde dem i lokalområdet. Godt med ungdomsboliger og lejeboliger det mangler. I planlægningen skal der tænkes i multifunktionelle og smarte løsninger. De fysiske rammer skal også sikre, at der er plads til elitesport. Anlæg skal være åbne og tilgængelige og give plads til de ikke organiserede brugere. De unge vil gerne ud i naturen og bruge den aktivt til sport, fritid og undervisningen. Naturen er kommunens DNA. Generelt savner de unge flere tilbud, og de savner steder at mødes. Der kunne laves fester for en bestem årgang, så de unge kunne lærer hinanden at kende på tværs af byer 3

4 3. Frivilligt arbejde Frivilligt arbejde skaber fællesskab, giver større kendskab og ejerskab til det område man bor i. Frivilligt arbejde fodrer engagement og ansvar. Kommunen skal tydeligt vise, at de værdsætter og prioriterer det frivillige arbejde. Hvad med en festlig sammenkomst? Det vil skabe yderligere relationer på tværs. Kommunen kunne holde møder med og for nye frivillige. Byg videre på den eksisterende frivillighed. Der er brug for vejledning i at være frivillig, hvordan man bliver det og Frivilligcenter eller frivillighedsbank. Gå og cykelbusser til og fra skole vejledning til hvordan man finder nye frivillige. Det kunne løses digitalt med oversigt over kontaktpersoner, foreninger, kommunes lokaler mv. Der er brug for forbindelse mellem kommune og frivillige. Kommunens primære rolle er at hjælpe med lokaler og faciliteter. Frivillige eller kommunen kunne udpege opgaver der skal løses. Lav en liste over konkrete opgaver, som frivillige kunne tage fat på. Bedre udnyttelse af lokaler kan ske ved kendskab og samarbejde mellem frivillige. Man kan ikke have nok i sig selv. De kommunal ejede lokaler er alle borgeres lokaler men vi er usikre på hvordan og hvornår vi må bruge skolernes lokaler. 4

5 4. Formidling og kommunikation Kommunen skal synliggøre sit arbejde overfor borgerne. Inddragelse og dialog er bedre end høringer. Kommunikation på hjemmesiden skal være vedkommende og relevant. Find ambassadører, der gerne vil kommunikere kommunens budskab (bylaug, foreninger, kommunale institutioner) og brug disse ambassadører til at engagere andre folk. Lav velkomstarrangement eller velkomstpakke for nye borgere og nye virksomheder. Fortæl de gode historier som et brand. Vi skal fortælle om alt det liv der er og fortællingen skal ramme alle aldersgrupper. Kommunen skal ud og møde virksomhederne og foreningerne inviter jer selv på kaffe. Bedre formidling om kulturtilbud og naturkvaliteter i Egedal. Det skal også gøres til en del af velkomstpakken. Lav en nyfortolkning af historien i Egedal, således at den kan anvendes og formidles. Brug historien om vores natur, landskab, historie og kultur i undervisning i skolen. Formidling af historien er en måde at skabe identitet og ejerskab til kommunen. Tag undervisningen ud i naturen, hos landmanden (skolehaver) eller hos dyrelauget, det skaber kendskab til kommunen, identitet og mental sundhed. Kortlægge og formidle mulighederne hos de lokale landbrugsproducenter, så det kan give mulighed for naturoplevelser og kontakt til de lokale råvarer. Lav et oversigtskort med gårdbutikker og andre tilbud hos landbruget. Foreningerne har brug for en generel profilering og fælles formidling af aktiviteter. En årlig markedsdag vil give borgerne mulighed for at møde de lokale råvareproducen 5

6 5. Tilgængelighed og infrastruktur Bedre adgang med stier til de største og bedste naturområder. Skilte i felten og elektronisk kort. Bedre infrastruktur for cyklister. Adgangen til naturen skal være sammenkoblet med formidling om ruter, stiadgang, parkering og offentlig transport. Der er i dag meget intern information om vandreture og naturformidling, som ikke når ud til borgerne. Informer om regler om færdsel i naturen. Tænk også adgang til friluftsområder uden for kommunegrænsen. Der er interesse for at anvende stier til at fremme sundhed, også blandt handicappede, hvilket kræver afmærkning til kørestole og svagt seende. Man kan styrke borgernes brug af naturen ved at anlægge legepladser, bålhytter, bænke og stiruter. Samlingssteder i de bynære naturområder eller i bymidten, som Søhøj Park. Bedre infrastruktur til erhvervsområder og til landsbyer så arbejdskraften kan komme til virksomhederne. Vi har både fiskepladser og mulighed for at sejle i sejle i kano. Naturen er god og skaber ro, men der savnes hjælp til at opleve den. Transport mellem byerne skal fungere så særligt de unge og ældre kan komme til og fra aktiviterne og anlæg. 6

7 6. Samskabelse Det er en udfordring med vedligeholdelse, men der skal tænkes anderledes og der skal være dialog mellem forskellige interessegrupper - unge, forældre, hundeluftere, naboer og myndigheder, så der opnås ejerskab til nye anlæg. Lad foreninger lære af andre foreninger, om eksempelvis hvordan man etablerer et dyrelaug. Udnyt kommunens kulturtilbud, hvilket betyder at borgerne må bevæge sig til aktiviteter, lav teaterakademi, fortællefestival og egnsspil. Kræver mere samarbejde på tværs. Brug kunst til at skabe mental sundhed kunst gavner i det lange løb. Større tilknytning som borger til eksisterende Smørum kulturhus og Stenløse Kulturhus. Husene skal være udgangspunkt for mere kulturliv i kommunen. Aktiviteter og ressourcepersoner skal bringes sammen. Spændende og fængende (og måske anderledes) kulturtilbud, som ikke fås i København, eksempelvis scenekunst, billedkunst på skolen. Hvad er det for en bykultur vi skal have i de nye byer? 7

8 7. Netværk Kommunikation mellem virksomheder giver større kendskab til hinanden. Samarbejde skaber netværker og generer vækst. Samarbejde mellem de eksisterende netværker. Mere information og oplysning fra netværker. Netværker skal være relevante. Skabe nærhed til lokalsamfundet- handel lokalt i butikker. Nærhed til institutioner og skole så familieliv og arbejdsliv hænger sammen. Information og oplysning fra kommunen om iværksætterhus, tilbud om rådgivning, støtteordninger, puljer kurser, møder, netværker og iværksætterhus. Informationen skal målrettes brancher mv. Kommunen som facilitator for netværker. Socialøkonomiske virksomheder - prøv med en cafe i det nye kulturhus. Direkte kontakt fra kommunen til nye virksomheder og velkomstpakke til nye virksomheder. Kan kommunen give et overblik over kontorfællesskaber eller en møbleret container, hvor er der ledige lokaler? Bruge kommunens lokaler til netværksmøder. Helhedsorienteret sagsbehandling, hurtigere og mindre bureaukratisk. 8

9 8. Energi og miljø Kommunens skal understøtte borgernes gode valg i hverdagen. Det handler om at give borgerne rammerne til at kunne bidrage til at løfte udfordringen med energi og klima. Kommunen må overveje og prioriterer hvad den gør. Da borgerne altid vil have mange og forskellige ønsker. Hvis den enkelte husstand skal tage ansvar for energi og miljø skal det være nemt og fordelene skal være synlige. Med et nyt lavenergi hus er den lave varmeregning og et sundt indeklima to tydelige fordele. Eksempler er gode forhold for cyklister, Nem adgang til affaldssortering, plads til køkkenhave og krav til energi og miljø i nybyggeri. Energirenovering i private og ofte ældre boliger. Der er store energibesparelser at hente og borgerne spare penge på varmeregningen. Kunne kommunen være mere opsøgende og rådgive borgerne? Kommunen kunne også opsøge borgere med oliefyr og informerer om andre løsninger. Kan kommunen kontakte energiselskaber og banker for at komme i dialog om, hvordan man kan hjælpe borgerne med finasiering af energirenoveringer? Erstat de gamle kommunale bygninger med nye lavenergibyggerier. I fællesskab skal kommunen og borgerne omstille Egedal til vedvarende energi. Der skal være en plan for omlægning til fjernevarme i byerne og de eksisterende fjernvarmeværker bør kobles sammen i et net, som senere kan sammenkobles med det storkøbenhavnske fjernevarmenet. Måske er der også muligheder for sammenkobling til den nye by Vinge. Derudover skal der etableres solfangerparker, biogas og biomasse og geotermi. I områder med spredt bebyggelse kan individuelle varmepumper med strøm fra vindmøller være løsningen. I forbindelse med øget miljøkrav i byggeri kan der opstå et fællesskab blandt borgere, fordi der skal findes nye løsninger. Kommunen skal gerne rådgive. Brug sociale medier til erfaringsudveksling mellem borgere, bygherre og producenter i forbindelse med nybyggeri. Borgere som lige har bygget kan dele deres erfaring med borgere der skal i gang. 9