Møllerne i Vintersbølle og Nyråd

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Møllerne i Vintersbølle og Nyråd"

Transkript

1 LOKALHISTORISK FORENING FOR VINTERSBØLLE/NYRÅD Møllerne i Vintersbølle og Nyråd Af Per Ole Schovsbo Kulsbjerg på 107 m over havet er det højeste punkt i det gamle Præstø amts Bårse herred hvor møllerne i Vinterbølle og Nyråd lå. Ved foden af Kulsbjerg bredte Kulsøen sig på 56 tdr. land i en højde af 62 m over havet og afvandedes gennem Fladebækken til Hulemose Møllesø på 11½ tdr. land der ligger 35 m over havet. I Kulsøen kunne vandet holdes tilbage ved en dæmning og et stigbord og søen tjente derfor som møllesøens reservoir. Men denne dobbelte situation, der sikrede vandforsyningen til møllen året rundt, gav visse administrative vanskeligheder. I forhold til Kulsø var møllen nemlig en græsmølle fordi stigbordet skulle trækkes ved majdag og søen udlægges til græsning helt til efteråret. Men i forhold til Hulemose sø var den imidlertid en hovedmølle der måtte male hele året rundt selvom Kulsøen var tømt. Der var to afløb fra Hulemose Møllesø: Bagløbet mod vest og Møllebækken mod øst. Mølleløbet drev 5 forskellige vandmøller der igennem flere hundrede år malede egnens korn, valkede tøj, rev papirmasse og pressede olie fra raps og hørfrø der blandt andet blev brugt til fremstilling af sæbe. Møllebækken og dens møller udgjorde således hovedhjørnestenen i Vordingborgområdets tidligste industri. I 1806 blev der endvidere opført en stor vindmølle på Tues banke i Nyråd. Oversigt over møllerne: 1. Hulemose Mølle (landevejsmøllen) 2. Havemøllen 3. Papirmøllen 4. Theisens papirværk 5. Blegen/ Køng Fabrik, Vintersbølle 6. Vindmøllen på Tues banke 1. Hulemose Mølle Der er i dag ingen spor af møllen. Den nuværende vejføring går henover stedet, hvor møllehuset lå, men Hulemosebækkens fald fra Hulemosesøen ses tydeligt. 1. Maleri der viser Landevejsmøllen fra syd før 1882, hvor der blev installeret en vandturbine i stedet for det meget store møllehjul på 7,5 m. Bygningen var i grundmur i to etager med udnyttet tagetage og formentlig opført af Jens Lind i begyndelsen af 1800-tallet. Kornet blev fra vejsidens perron (billede 2-3) kørt ind i tagetagen hvorfra det kom i kværnene der stod på det underliggende kværnloft (billede 4). På det nederste loft har pillekværnen/gruben stået. Gavlen med vandhjulet mod vest var delvist bræddebeklædt. Møllehuset blev senere hvidkalket. M ø l l e r n e i V i n t e r s b ø l l e o g N y r a a d Side 1

2 Krongods Møllen var oprindeligt del af Vordingborg len og er sikkert anlagt som Vordingborg slots mølle. Den havde med de ca. 8 m en af de største faldhøjder på Sjælland. Møllebækkens vandmængde og fald nedenfor den første mølle gav plads til yderligere 2 møller på samme ejendom og yderligere et par møller længere nede mod Storstrømmen, hvor Møllebækken løber ud ved Blegen i Vinterbølle skov. Møllegården ved Hulemosemøllen er yngre. Måske blev den lagt til møllefæstet da slottet tabte sin betydning som kongelig residens i løbet af 1600-tallet og møllens omsætning (og dermed fæsterens indtægter) faldt. En af de få skriftlige kilder til møllens tidlige historie beretter, at møller Mortin Nielsen i 1513 var fæster af møllen og betalte 6 pund mel i landgilde (skat). 1638: Niels Hansen var fæster både af møllen og møllegården. Ca : Jens Nielsen fæstede møllen og møllegården. Han opførte en ny mølle ved Hulemosemøllens bagflod der blev ødelagt af en vandflod før Det kan være en forgænger for Havemøllen (nr. 2) : Christen Sørensen (gift med formandens enke) fæstede de to møller og møllegården der efterhånden forfaldt : Ernst Ditløf Gærber, husfoged på Vordingborg slot fæstede Hulemose og satte møllen og gården i stand. Ejendommen blev i Gærbers tid drevet af Eyler Nielsen. Gærber forberedte opførelsen af den nederste mølle (nr. 3 - stampemøllen) men først hans eftermand fik den færdiggjort : Johan Henrik Cronberg fæstede møllen der var en del af rytterdistriktet. Gården var veldrevet og Cronberg etablerede stampemøllen som valkemølle uden at kornmøllen ved landevejen (nr. 1) led skade. 1734: På grund af kraftigt tøbrud den 3. maj sprængtes dæmningen ved Kulsøen. Vandfloden fyldte møllesøen i Hulemosen, mølledæmningen ved landevejen bød sammen og møllen (nr. 1) blev ødelagt. Den mellemste mølle (nr. 2) blev bygget kort efter ulykken som hjælpemølle for den ødelagte kornmølle der først senere kommer i gang igen med hjælp fra Christian : Johan Christian Cronberg (søn) blev forgældet og møllerne forfaldt. Krongodset (ryttergodset) solgt til private: : Jacob Wimmer (teglmester ved ryttergodsets teglværk ved Vordingborg) købte møllegården, landevejsmøllen (nr. 1) den mellemste mølle (kaldet nederste melmølle - nr. 2) og den nederste mølle (kaldet stampehuset nr. 3) : Johan Peter Schade (svigersøn). Stemmemålet for Kulsø blev sat i 1793 og Schade søgte på grund af reduktionen i Kulsøens vandmængde bevilling til at etablere en vindmølle på Tuesbanke (nr. 6) for at supplere vandmøllerne, men døde før den blev opført : Friderich Johan Holm (gift med formandens enke) : Christian Larsen Bastland købte møllegården, Tues banke, landevejsmøllen på 11 fag i to stokværk, den mellemste mølle på 4 fag og to stokværk, den nederste mølle (stampehuset) samt et par fæstehuse. M ø l l e r n e i V i n t e r s b ø l l e o g N y r a a d Side 2

3 1806: Vindmøllen opførtes som kornmølle på Tues banke samme år som Bastland fik fornyet Schades bevilling og kornvandmøllerne nedlægges : Skibskaptajn Jens Lind købte vandmøllerne (ikke vindmøllen) af Bastland og han indrettede landevejsmøllen (nr. 1) til en oliemølle og opfører et sæbeværk i tilslutning hertil samt stampeværk og papirfabrik ved den nederste mølle (nr. 3) samt stampe- og grynmølle (grubeværk) i havemøllen (nr.2) i Det tog ham 3 år at opføre en halv snes huse til disse formål og ved hans død i 1821 var der en stor gæld bl.a. til staten : Jens Linds enke hvis søn Jens Peter Lind forpagtede møllerne og opførte en vinddrevet kludemølle ved Kulsødæmningen forpagtes papirværket af Harry Wenniche der 1833 fik papirprivilegium som han senere udnyttede i den lille vandmølle på Nyråd mark (Theisens papirmølle) : Møllerne ejes (igen) af staten : Jørgen Thorsen Obel købte møllen men da staten fritog bl.a. hampeolie for indførelsestold gik oliemøllens (landevejsmøllens) produktion tilbage. Obel havde imidlertid ikke i 1829 købt den mellemste mølle (nr. 2) der på det tidspunkt var indrettet til stampeværk og grynmølle (grubeværk). Den blev solgt af staten på auktion 1831 til grosserer Anders Nielsen der i 1837 videresolgte den til Obel der indrettede den til papirfabrikation. 1840: blev der indgået et såkaldt Kulsøforlig mellem lodsejerne og ejeren af Kulsø mose der bestemte, at der skal være vand i Kulsøen fra 15. september til 30. april. Fra 1. maj til 15. juni skal vandet lukkes ud af Kulsøen, således at den får den laveste vandstand den 15. juni så hovedgrøften kan oprenses og det vandfrie areal udnyttes til græsning. 2. og 3.: fotografier der viser møllen fra vejsiden fra nordvest omkring Perronen fører ind til en kvist i tagetagen hvor mølleren har toldet kornet med toldkoppen af kobber. Det var hans betaling. Herfra blev kornet styrtet ned i de kværne på det underliggende kværnloft, der var indstillet efter kornsort og melprodukt. Siden blev melet efterbehandlet i forskellige sigter. På nederste loft stod grubekværnen, der fremstillede gryn. Den kørte så hurtigt at stenene kunne springe. Den var derfor lidt farlig at være i nærheden af. M ø l l e r n e i V i n t e r s b ø l l e o g N y r a a d Side 3

4 1848: nedbrændte den nederste mølle totalt men genopførtes. 1849: møllegården brændte den 15. maj og Obel-familien omkom. Gården genopførtes af arvingerne, der drev værkerne videre : Jørgen Henrik Ravn (fra Svendborg) overtog ejendommen og istandsatte de to vandmøller (nr. 1 og 2) der blev bygget om til kornmøller og forsynede dem med nye maskiner og kværne samt nyt vandhjul af egetræ fordi møllenæringen var frigivet i 1852 og vindmøllen derfor ikke længere havde monopol på kornmaling. Vandhjulet på landevejsmøllen (nr. 1) var 12 alen (7,2 m) i diameter - havemøllens (nr. 2) 7½ alen (4,5 m). Der var stor søgning og møllerne måtte ofte gå i døgndrift. Den nederste mølle (nr. 3) blev taget ud af drift : rørledning fra Hulmosesøen til Anstalten på Oringe blev anlagt og Jørgen Henrik Ravn blev 1869 vandmester. Mølledæmningen måtte forhøjes 1 alen for at rumme vand både til møllerne og til vandværket. Som erstatning for tabet af vand til møllerne modtog både Ravn (Hulemosen), Sandberg (Køng Fabrik) og Købmand Theisen (Jydevænge Papirværk) erstatning : Christian Johansen overtog ejendommen og erstattede de to møllers overfaldshjul med Francis-turbiner i 1882 men begge møllers kapacitet forringedes betydeligt og mølleriet led skade. Fra midten af 1890 erne forpagtede han mølleriet ud først til P. Petersen (Præsten) senere til Michelsen (Rosenfeldt mølle) og til sidst til Rasmussen, der supplerede trækkraften med et dampdrevet lokomobil blev Kallehavebanen anlagt (nedlagt i 1959) og jernbanedæmningen formindskede havemøllens dam med dæmningens bredde. Hulemosemøllens areal syd for dæmningen blev frasolgt og det gamle Wenneckehus blev senere nedrevet og hermed forsvandt de sidste rester af den nederste mølle (nr. 3) : Hans Tvede Lind købte møllen og gården. Rasmussen sluttede sin forpagtning af møllen i 1907 og afløstes af Jørgensen der forlod forpagtningen et år senere. Stigbordet i Kulsøen der var ødelagt af ælde blev ikke længere anvendt så vandet løb som det ville. En ny forpagter R.L. R. Trentemøller tiltrådte i 1909 og medbragte en petroleumsmotor som hjælpekraft i landevejsmøllen. M ø l l e r n e i V i n t e r s b ø l l e o g N y r a a d Side 4

5 : Hans August Madelung købte ejendommen og Trentemølle afgik som forpagter og Madelung fik møllebygger Jensen som møller. Havemøllen blev opgivet og brugbart materiale (bl.a. grubeværket) flyttedes til landevejsmøllen men senere blev landevejsmøllen også opgivet : Johannes Jørgensen overtog ejendommen : Per Julius Palen der havde tjent en formue under 1. verdenskrig købte møllen men gik fallit. Havemøllen styrtede sammen i : Jens Thorsen erhverver ejendommen og Fladebækken fra Kulsøen til Hulemosen rørlægges : H.H. v. Rehling-Quistgaard erhvervede ejendommen og 1924 malede landevejens mølles kværne for sidste gang hvorefter møllens maskiner og inventar blev solgt. 1945: Landevejsmøllen blev nedrevet mens E. Glückstadt ejede Hulemosegården. 1953: Hulemosesøen blev udtørret mens Prahl ejede Hulemosegården og blev til 14 tdr. land græseng. 1971: Hulemosesøen blev genetableret senere blev områdets vandløb reguleret i forbindelse med et omfattende naturgenopretningsprojekt. 5.Fotografi der viser møllen fra vejsiden fra nordøst med karnap og beboelse omkring I baggrunden kvisten med perronen, hvor kornet blev kørt ind på loftet i tagetagen. Den hvidmalede bygnings gavl er opført i bindingsværk. M ø l l e r n e i V i n t e r s b ø l l e o g N y r a a d Side 5

6 2. Havemøllen Der er nogle fundamenter tilbage af møllen. Møllen har sit navn efter den pragtfulde have eller park der var anlagt på området bag Hulemosegården. Den ældste mølle på stedet var formentlig opført af fæsteren Jens Nielsen i midten af tallet. Den blev ødelagt af en vandflod kort før 1700 men i 1734 blev den erstattet af en kornvandmølle der havde sin egen dam ca. 150 m syd for landevejsmøllen. Den blev opført som erstatning for den øverste mølle (Landevejsmøllen, nr. 1) der sammen med dæmningen til Hulemosesøen brød sammen Fotografi fra ca 1890, kort før jernbanedæmningen blev anlagt. Mølledammen ligger nord for huset der var i to etager. Til venstre ved huset ses stigbordet, som lukker vand ind i møllerenden hvorfra det løb ned over det 4-5 m store møllehjul i husets gavl. Bag de store vinduer stod kværnene, mens undermøllen har indeholdt gearværk og grubeværk (grynmølle), der var farligt at have på kværnloftet fordi stenen kunne springe. foråret Genopbygningen af Landevejsmøllen var meget omfattende og tog mange år, og i mellemtiden fungerede Havemøllen som kornvandmøllen på stedet. Begge møller var imidlertid i drift som kornmøller i Efter igangsætningen af Nyråds vindmølle på Tues Banke i 1806 blev de to kornvandmøller bygget om. Havemøllen fik i 1817 stampeværk og grubeværk (grynkværn) i undermøllen. Stampeværket blev fra 1837 brugt til papirfabrikation. Efter at kornmølleriet blev givet frit med loven i 1852 byggedes Havemøllen (også kaldet: den anden kornmølle/den nederste melmølle) og landevejsmøllen om til kornvandmøller og gav derfor vindmøllen solid konkurrence. Havemøllen fik et vandhjul der var 7½ (4,5 m) alen i diameter. Da vandmængden i Møllebækken blev reduceret som følge af øget dræning af jorden på Kulsbjerg, erstattedes vandhjulene på de to øverste møller i 1882 med Francis-turbiner der mod forventning havde mindre ydelse end vandhjulene og mølleriet led skade. En vandturbine er et lukket rørsystem af stål med skovlhjul, der drives rundt af vandet. Den er billigere i anlæg og drift end et stort vandhjul af træ med møllerende og stigbord. En del af de tunge træhjul i undermøllen kunne også erstattes af remskiver og drivremme og turbinen kunne trække en generator der fremstillede jævnstrøm. Man overvejede efter 1900 at lade møllerne i Hulemosen producere strøm til Vintersbølle og Nyråd, men planerne blev opgivet. Havemøllen fik sit afgørende knæk i 1897, da Kalvehavebanens dæmning fyldte det meste af mølledammen. Mølles drift ophørte dog først i 1912 og dens grubeværk flyttedes til M ø l l e r n e i V i n t e r s b ø l l e o g N y r a a d Side 6

7 landevejsmøllen. Da man tog en stor del tømmer ud af møllen til genanvendelse andre steder, blev huset svækket og faldt sammen med et brag i Papirmøllen (den nederste mølle) Der er ingen rester tilbage af denne mølle, men den lå efter sigende på det sted, hvor Hulemosebækken og bagløbet fra Hulemosesøen løb sammen. Møllen opførtes ca som en stampemølle med sin egen dam ca. 400 syd for landevejsmøllen. Det har formentlig været en såkaldt kulissestamper hvor vandhjulet driver en vandret aksel med knaster der efter tur løfter lodrette bjælker (stamper) der derefter falder ned i et kar, hvor de sønderdeler klude til papirmasse, brager/bryder hør eller valker vævede uldstoffer til vadmel med sæbevand i stampekarret. Fotografi fra ca der viser at Vennekehuset var indrettet til to familier med hver sin skorsten. Mølleværket blev først brugt til at valke uldtøjer men ca indrettede den nye ejer Jens Lind møllen til papirfabrikation. Linds tanke var at fremstille papir af halm men forsøget mislykkedes. Lind var for tidligt ude. Han måtte derfor tilbage til at fremstille det kendte kludepapir og fra 1826 var forpagteren af papirmøllen Harry Wenneke, den tidligere tagrørsmester på gården Hjortholm. Han producerede gråt kardus og makulaturpapir der blev brugt til indpakning og mellemlæg nedbrændte møllen totalt men blev genopført dog uden at komme i drift. Stuehuset blev indrettet til beboelse (for to familier) og da det er kendt som Vennekehuset har papirmester Harry Wenniche sikkert boet her i en årrække sammen med sin familie. Efter anlæggelsen af Kalvehavebanen 1897 blev området frasolgt Hulemosegården og huset senere nedrevet. M ø l l e r n e i V i n t e r s b ø l l e o g N y r a a d Side 7

8 4. Theisens papirværk i Vintersbølle Møllebygningen, der står alene tilbage, efter stuehuset nedbrændte i 2007, er desværre nu svært skadet af hærværk. I foråret 2014 har arkitekt Holmer og arkæolog Per Ole Schovsboe foretaget en opmåling af møllen, og der har været afholdt møder med kommunen, ejeren og lokalbefolkningen med henblik på at få engageret en gruppe frivillige, som kan hjælpe med at skaffe midler og arbejdskraft med henblik på at restaurere og bevare bygningen. Skibskaptajn A.A. Raubjerg, der i 1828 havde købt gården Hjortholm af boet efter grosserer Jens Lind, fik i 1831 privilegium til at oprette og drive et papirværk på Nyråd grund. Jens Lind havde moderniseret Hulemosens værker der var drevet af tre vandmøller. Han havde forsøgt sig med fremstilling af papir af halm og opbygget et kostbart stampeværk til produktionen. Men projektet mislykkedes og i 1826 forpagtede Lind Hulemosens papirværk ud til papirmester Harry Wennicke der frem til 1833 fremstillede papir af klude på traditionel vis. Efter at Raubjerg havde overtaget Hjortholm og Jørgen Obel havde købte Hulemoseværkerne, fik Wennicke ved siden af papirfabrikationen etableret en ret omfattende produktion af tagrør på Hjortholm sammen med flere af Hulemosens yngre medarbejdere. Når vandet derfor svigtede møllerne i Hulemosen på grund af frost eller tørke og papirarbejdet måtte indstilles, tog man fat på Hjortholm med rensning, sortering og bundtning af de tagrør, der var høstet i området. Da Wennickes kontrakt med Hulemosen udløb i 1833, forpagtede han det helt nye papirværk som Raubjerg havde bygget i Jydevænget, hvor Møllebækken løber på grænsen mellem Nyråd Mark og Vintersbølle Skov som siden kaldes Theisens papirværk. Wennickefamilien flyttede formentlig samtidigt fra Hjortholm til det nye værks hovedhus. Værket blev opført i 1833 og indrettedes med 2 såkaldte hollændere (forklaring følger nedenfor). Raubjerg forpagtede papirværket til papirmester Harry Wennicke, som tidligere havde forpagtet papirværket i Nederste mølle (mølle nr. 3). Wennicke producerede både karduspapir og makulaturpapir af linneds- og hvergarnsklude og boede øjensynligt sammen med sin familie på Hjortholm, indtil han med sin familie flyttede til papirværket (Nyraadsgade) i M ø l l e r n e i V i n t e r s b ø l l e o g N y r a a d Side 8

9 Den almindelige Brandforsikingsprotokol viser at møllen bestod af tre bygninger. Et forhus (stuehus), selve værket med to såkaldte hollændere der blev brugt til fremstillingen af papir og en tredje bygning, der formentlig har tjent som tørrelade for det færdige papir og lager for de indsamlede klude. Stampeværker brugtes ikke længere i de papirmøller, hvor man havde opstillet hollændere, der var mere effektive. En hollænder er et stort kar af træ med faste og roterende knive drevet af møllens vandhjul. Her findeltes kludene til papirmasse opløst i vand. Produktionsindberetningerne fortæller at arbejdsstyrken på værket udgjordes af Wennicke selv, 1 svend, 1 dreng og 1 daglejer hvortil kommer 2 kludesamlere. De sidste fik hver udstedt et kludepas som de skulle vise, når de indsamlede klude og måske også gammelt tovværk til papirfabrikationen. Wennickes indberetninger til Staten nævner, at værket i det første år producerede 12 ris karduspapir og 434 ris makulaturpapir og det er meget imponerende, når man ved at 1 ris er 500 ark. Der var forbrugt 526 lispund grove hvergarns- og linnedsklude, eller godt 4 tons! Kludepapir På det tidspunkt fremstillede man i Danmark stort set kun papir af gamle klude. Det papir man producerede i Nyråd var ikke fint bleget skrivepapir, men som nævnt kardus og makulaturpapir der var bløde og lådne papirsorter uden lim og fyldstoffer. Det blev af virksomheder, forretninger og handelshuse bla. brugt til indpakning af varer og produkter. Processen begyndte med at kludene blev renset og tørret og skåret i småstykker, skyllet og formalet i hollænderen til en vælling der kaldtes halvtøj. Den videre forarbejdning af massen til det finere papir skulle foregå i den såkaldte heltøjshollænder, hvor den blegede masse fik tilført fyldstoffer, farver og lim. Men denne arbejdsgang blev åbenbart ikke anvendt i Nyråd selvom værket var udstyret med to hollændere. Man har sikkert allerede fra starten forberedt en udvidelse af produktionen til også at omfatte finere papir. Papirmassen ledtes fra hollænderen over i bøtten, et firkantet kar af træ. Her stod de to, der dannede papiret, nemlig formeren og guskeren. Formeren havde en firkantet træramme med et fint metaltrådsnet (formen) og øste den våde papirmasse op på nettet. Guskeren lagde det våde papir fra nettet på et lag filt ovenpå de tidligere ark, der efterhånden udgjorde en stabel (post). Stabelen blev derefter presset indtil vandet var løbet så meget af, at arkene kunne fjernes fra filten med hænderne og hænges til tørring. Man M ø l l e r n e i V i n t e r s b ø l l e o g N y r a a d Side 9

10 kunne fremstille ark i timen ved bøtten, og man regnede i gamle dage med, at tre poster på hver 181 ark gav 500 brugelige ark ulimet papir, et ris. Jydevænget Papirværk Købmand Frederik Theisen overtog Raubjergs værk i 1835 og kaldte det Jydevænget Papirværk. Værket producerede frem til 1846 ca. 500 ris makulaturpapir årligt af lispund klude, mens produktionen af karduspapir øjensynligt ikke videreførtes efter Det kan skyldes at Wennicke trådte tilbage som forpagter i 1838 men han er formentlig forsat som papirmester og har drevet værket bl.a. sammen med sin søn Arnoldus. Værket beskæftigede i gennemsnit 4 medarbejdere (1 mester, 1 svend, 1 dreng og 1 daglejer) og råmaterialerne blev indsamlet af 4-6 kludesamlere. Branden 1846 Papirværkets forhus og værkbygningen nedbrændte i juli 1846, og en hollænder gik tabt. Efter genopbygningen i 1847 havde værket derfor kun en hollænder og det svarede faktisk til behovet, fordi man i resten af værkets levetid kun producerede makulaturpapir. Efter branden istandsattes den formodede tørrelænge og der opførtes endnu en længe samt et halvtagshus. Oplysningerne om værkets produktion bliver imidlertid beskedne efter branden fordi indberetningerne bliver mere kortfattede. Man får kun at vide at 3 medarbejdere producerede 1200 ris makulaturpapir årligt og i 1850, produceredes kun 800 ris eller 4000 ark makulaturpapir. Folketællingen fra 1850 fortæller at Harry Wennicke var død og hans enke, Rosine Lovise Stochter forpagtede papirværket. Få år senere var Rosine Stochter flyttet til Vordingborg og værkets bygninger udlejet til beboelse for vævere fra Køng Fabrik, der i 1852 flyttede ud til Vintersbølle. Der har dog muligvis stadig været produceret papir på værket efter 1850, men vi savner dokumentation herfor, fordi myndighedernes krav om dokumentation faldt bort efter Loven om den frie møllenæring trådte i kraft i Vennekehuset Sandsynligvis har familien Wennicke bosat sig nogle år i Hulemosens nederste mølles stuehus (mølle nr. 3) efter papirværkets brand i 1846 fordi det omtales i de ældste kilder som Vennekehuset. Det lå syd for Kalvehavebanens dæmning og er for længst nedrevet. Senere har man imidlertid ment at Vennekehuset var forhuset til Theisens papirværk. Men det kan ikke være rigtigt fordi sidstnævnte kun var til en familie, mens Vennekehuset efter et bevaret fotografi fra ca 1910 var indrettet til to. Afslutning Vi ved således ikke helt, hvad der skete med papirværket, efter Loven om den frie møllenæring trådte i kraft. Den gav enhver ret til at etablere industrier hvor som helst uden tilladelse fra staten, M ø l l e r n e i V i n t e r s b ø l l e o g N y r a a d Side 10

11 og det gav en form for konkurrence som tidligere værker ikke kendte, fordi man var beskyttet af privilegier, der fungerede som monopoler. Men på sigt løb den tekniske udvikling fra de gamle små kludeværker, og det voksende papirforbrug blev imødekommet af moderne fabrikker med store maskiner, der også udnyttede andre materialer end klude nemlig halm og mekanisk træmasse (træslib). Papiret blev bedre, billigere og mere udbredt end nogen sinde før. 5) Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg. På Øbjerggård videreførte Niels Ryberg i 1780 den linnedfabrik (Køng Fabrik), som han havde påbegyndt ved Almindeligt Hospital i København 10 år tidligere. På Vintersbølles sydvestlige eng ned mod Storstrømmen havde den lokale befolkning i generationer vasket og bleget linned. Her fik Køng Fabrik nu også bleget det grovere hørlærred, mens fabrikkens finere varer blev bleget på et moderne blegeri i Haderslev. Det var lidt langt væk, så omkring 1800 byggede Niels Ryberg derfor sit eget moderne blegeri i Vintersbølle og ansatte en skotsk blegemester, Charles Burd, til at lede virksomheden, der blev udbygget med flere huse. Der blev også opført en ny mølledæmning og en vandmølle, hvis hjul bl.a. trak en vaskemaskine og en rullemaskine. Det hele blev finansieret af et statslån på rdl det samme som det havde kostet at købe Øbjerggård gods i Køng. Da en senere ejer af fabrikken, Ole Ferdinand Olsen i flyttede Køng Fabrik til Blegen i Vintersbølle og dermed samlede virksomheden på eet sted, måtte man opføre endnu en lang række bygninger til væveværksteder, garnmagasiner, tørrelade, efterbehandlings- og rullestue, og meget andet. I alt henved 10 nye bygninger, således at hele anlægget omfattede ca. 15 større huse, hvortil kommer boliger for væverne, hvoraf kun Beværterhuset er bevaret til vore dage. Fabrikken oplevede en gylden tid, indtil den sidst i 1800tallet blev overhalet indenom af de nye maskinvæve, og den lukkede i 1906 og flyttede stærkt reduceret til Amager. Allerede fra 1891blev nogle af bygningerne forsøgt anvendt som sommerpensionat med plads til ca. 25 gæster og fra 1915 som rekonvalescenthjem, men da det ikke kunne løbe rundt, besluttede man i 1924 at fjerne alle bygninger. Der er kun bevaret et lille hvidkalket udhus fra fabrikkens tid. Det ligger tæt ved den hvide villa der ca 1930 er opført på soklen til Blegemesterens hus fra ca Mølledæmningen er siden gennembrudt og dammen tømt for vand. Soklerne af kløvede kampesten til vandmøllen og vaskehuset er endnu synlig bag resterne af mølledæmningen. M ø l l e r n e i V i n t e r s b ø l l e o g N y r a a d Side 11

12 Tegning ca 1830 af Rybergs blegeri med enkelte tilføjelser. I forgrunden ses dammen med dæmningen og bag dæmningen til venstre øjensynligt et nyt møllehus og til højre vaskehuset. Til højre herfor ses stigbordet der regulerede vandstanden i søen. Bemærk skorstenen på vaskehuset. Man har kogt det vævede linned i forbindelse med blegeprocessen. På blegeengen i baggrunden er der udspændt linned til blegning. Her ses Rybergs Blegeri fra sydvest. Til venstre ses vaskehuset med skorsten og møllen med vandhjulet anes bag den fjerne gavl. På bakken ligger Blegemesterens bolig og ved gavlen ses en del af det mægtige tørrehus i to etager. M ø l l e r n e i V i n t e r s b ø l l e o g N y r a a d Side 12

13 Fabrikken 1875 (Christian Olsens skydebroderskive) med linned på bleg i forgrunden, gamle og nye tørrelade til venstre. I midten møllen og vaskehuset (med høj skorsten), det engelske værksted (bindingsværk) og den gamle værksteds- og staldbygning. I baggrunden fra venstre det røde hus, Blegemesterens hus og det gamle danske værksted (oprindeligt tørrehus). Bag gavlen til højre ses det lille udhus, der er der endnu. M ø l l e r n e i V i n t e r s b ø l l e o g N y r a a d Side 13

14 To af de sidste billeder af bygningerne på Blegen. Til venstre ses mølledæmningen med et rækværk, vandhjulet og møllebygningen med det skæve tag. På det øverste billede ses det engelske værksted, lidt af det nye danske værksted og i baggrunden til venstre det røde hus og taget af Blegemesterens bolig (sommerpensionatet). Mange bygninger er nedrevet på dette tidspunkt hvor forfaldet er synligt. Få år senere i 1924 blev de sidste bygninger fjernet. M ø l l e r n e i V i n t e r s b ø l l e o g N y r a a d Side 14

15 Skitse tegnet efter matrikelkort 1805 over det rybergske (engelske) handelsblegeri i Vintersbølle. Bygningerne er markeret med sort, mens bækken og mølledammen er markeret med blåt. 1: Blegemesterens stuehus, 2: det gamle tørrehus i to etager der senere blev det ældste danske værksted, 3: vaskehuset bag mølledæmningen. Det havde oprindeligt vandhjul i gavlen mod øst der trak vaskemaskine og rulle, 4: en yngre møllebygning der kan være opført efter 1825 og ses på tegningen fra ca Da man eksperimenterede med blegemetoderne i Vintersbølle helt fra grundlæggelsen i 1800 og udviklede nye teknikker, ændredes bygningerne og deres indretning løbende helt frem til Oversigt over en del af Blegens bygninger efter flytningen af fabrikken fra Køng i 1851 indtil : Blegemesterens bolig fra 1800, 3-4: vandmølle og vaskehus (ombygget ca. 1880), 5: det store gamle tørrehus fra 1800 der ombygges til Det gamle danske væveværksted der senere flyttedes til 16, 8: Det røde hus der var direktør Sandbergs bolig, 9: Det engelske værksted, 10: den gamle tørrelade der lignede et tårn, 11: Stald og værksted der senere blev erstattet af 16: Det nye danske værksted, 13: den nye tørrelade, 14: huset for den nye store rulle fra 1880, 15: Familiens Apels bolig der efterhånden blev kendt som Beværterhuset. 17: Veranda (og spisesal) bygget til brug for sommerpensionatet der blev påbegyndt 1891, mens der endnu var væveri på fabrikken. Pensionatet indrettedes i blegemesterens gamle bolig. M ø l l e r n e i V i n t e r s b ø l l e o g N y r a a d Side 15

16 6. Vindmøllen på Tues Banke Kun møllens stuehus er bevaret til vore dage. Den er nu indrettet til præstegård for en af præsterne ved Vordingborg kirke. Ved siden af den er ca opført en konfirmandstue, hvis buede form giver mindelser om den statelige vindmølle. Da der i sin tid på grund af øget dræning i Kulsbjergområdet manglede vand til Hulemosegårdens to kornmøller (nr. 1 og 2), søgte Johan Peter Schade i 1796 kgl. bevilling til at opføre en vindmølle på Tues Banke til korn- og melformaling. Bevillingen kom i 1799 (kort efter Schades død) med den betingelse, at kornvandmøllerne skulle nedlægges. Dog måtte han til eget brug beholde én kværn i vandmøllen til grube og perlegryns-maling. Da en senere ejer af møllerne, Christian Bastland, fik fornyet bevillingen i 1806, opførte han en mægtig vindmølle der med sine 25 m var én af de største på Sjælland. Vingefanget var 36 alen = 22 m. Møllen der havde 4 kværne og et grubeværk (pilleeller grynkværn) var bygget som en såkaldt gallerihollænder. Ovenpå den murede underdel med køreport der bar rundgangen (galleriet) var der sat en overdel af træ og øverst oppe var hatten med vingerne. Mølleren brugte galleriet til at sætte sejl på vingerne og dreje hatten med vingerne ind i eller ud af vinden. Til galleriet var også fæstnet persen, et reb til møllevingernes bremse der sad omkring et stort træhjul i hatten. Da Bastland i 1808 solgte vandmøllerne til Jens Lind, beholdt han vindmøllen, som han i 1809 M ø l l e r n e i V i n t e r s b ø l l e o g N y r a a d Side 16

17 r solgte til Hans Petersen. Den kom aldrig tilbage til Hulemosegård. Efter Loven om den frie møllenæring trådte i kraft, ombyggedes Hulemosevandmøllerne i 1857 atter til kornmaling, så vindmøllen fik konkurrence. Senere blev vingerne erstattet af en motor der trak mølleværket med kværnene indtil hvor møllen blev nedrevet. Et grubeværk eller pillekværn (grynværk) stod som navnet siger dybest nede i møllen og så langt væk fra de øvrige kværne som muligt, fordi kværnens kraftige kværnsten af sandsten kørte så hurtigt rundt, at den nogle gange sprængtes. En mølle indeholdt ikke kun kværne men der var også hejseværker der hejste kornsækkende op på et af de øverste lofter hvorfra man kunne hælde kornet ned i kværnene der var indstillet til forskellige kornsorter og meltyper. Herefter skulle melet gennem én eller flere sigter inden det kunne afleveres til kunden. Mølleren havde en toldkop af kobber som han brugte til at tage den del af kornet fra sækkene som udgjorde hans betaling. Artiklen er redigeret og sidst opdateret af Karen Schou-Pedersen d. 13/ M ø l l e r n e i V i n t e r s b ø l l e o g N y r a a d Side 17

18 Litteratur: Tak til: lederen af Papirmuseet i Silkeborg Bent Schmidt Nielsen for faglig assistance og til Else Gade Gyldenkærne, Vordingborg lokalhistoriske Arkiv for hjælp og vejledning. Trykte kilder: Lütgen, O.D. 1839: Præstø Amt s. 69 og Munk, Holger : Wordingborg Rytterdistriks Vandmøller Historisk Samfund for Præstø Amt bd. 3 s Nielsen, Axel 1944: Industriens Historie i Danmark. Bd. III,2 s Pedersen, Peder 1998: Noter vedrørende papirfabrikker på Hulemose værker og Nyråd grund ved Vordingborg i første halvdel af 1800-tallet. Nordisk Papperhistorisk Tidsskrift 2/98 s Silkeborg. Rawert, O. J. 1850: Kongeriget Danmarks industrielle Forhold s. 639, 781. Rehling-Quistgaard, P. Chr. von (1963: Hulemose. Historisk Samfund for Præstø Amt s (forf. døde 1953 artiklen er udgivet posthumt efter efterladt manuskript der slutter 1924). Utrykte kilder: Ravn, Gartner (u.å.): Beretning om Hulemose sø. Vordingborg Lokalarkiv A75/59. Theisen, Jørgen (ca. 1945): Foredrag om Hulemose. Vordingborg Lokalarkiv A2102/4. Afskrift af Rehling-Quistgaard Folketællingerne 1834, 1840, 1845, 1850, 1860 Vordingborg købstad og landsogn, Bårse herred, Præstø amt. Statens Arkiver. Den almindelige Brandforsikring , Vordingborg Landsogn/Nyråds Florke /forsikrings nr Statens Arkiver. M ø l l e r n e i V i n t e r s b ø l l e o g N y r a a d Side 18

Blegen/Køng Linnedfabrik

Blegen/Køng Linnedfabrik Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg.

Læs mere

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune.

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. PÅ VEJ TIL 1 Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. Jeg håber, hæftet i sin nuværende form vil vække interesse for møllens historiske betydning.

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D B Y P O S T E N Skt. Hans på Klokkerbakken Bylauget har igen i år indhentet tilladelse af Flemming Andersen til, at afholde Sankt Hans bål på Klokkerbakken. Vi forsøger at gentage successen fra

Læs mere

Søbæk græsmølle, Mørdrup Mellemvang fra år ca. 1550

Søbæk græsmølle, Mørdrup Mellemvang fra år ca. 1550 Søbæk græsmølle, Mørdrup Mellemvang fra år ca. 1550 Af Arkitekt MAA Jan Arnt, juni 2005 Fund af gamle lejesten og akselsten er måske rester fra den gamle Sobechis Mølle og nye undersøgelser af de topografiske

Læs mere

Møllerne i Marselisborgskovene

Møllerne i Marselisborgskovene Uddrag af foredrag af Børge Møller Madsen Møllerne i Marselisborgskovene langs Skambækken Varnabækken Nutidig kort over Skambækken Der har i Århusskovene gennem mange hundrede år været drevet betydelig

Læs mere

Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006

Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006 Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006 Peder Sandahl Skov: Erindringer Smedemester Peder Sandahl Skov (1919-2006) har skrevet sine erindringer under titlen "Fra Socialistunge til fhv. smedemester". Det er blevet

Læs mere

Mogenstrup Skærvefabrik, jernbane- sidespor og Pusterbakken

Mogenstrup Skærvefabrik, jernbane- sidespor og Pusterbakken Mogenstrup Skærvefabrik, jernbane- sidespor og Pusterbakken Det var statsbanernes stigende behov for sten og grus, der efter første verdenskrig dannede grundlag for etableringen af Skærvefabrikken i Mogenstrup.

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Notat Lille Værløses gårde og udskiftning

Notat Lille Værløses gårde og udskiftning Notat Lille Værløses gårde og udskiftning Notatet er et supplement til bogartiklen om Lille Værløse, hvorfor der kun medtages spredte uddybende oplysninger og ræsonnementer. Ovenstående matrikeloversigt

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923 Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010 Møllegården som den så ud i 1923 Billedet er malet i forbindelse med Mads- og Karen Kirstine Godiksen s Guldbryllup

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 Svaneke Rådhus - oktober 2007. Rådhusets historie og bevaringsværdi NIELS-HOLGER LARSEN 2008/2016 1 Indledning Denne redegørelse er en redigeret udgave

Læs mere

Vandet på. gennem 140 år. Indtil 1850 erne er Frederiksberg en landsby ved foden af Frederiksberg Slot. Af militære grunde er det nemlig forbudt

Vandet på. gennem 140 år. Indtil 1850 erne er Frederiksberg en landsby ved foden af Frederiksberg Slot. Af militære grunde er det nemlig forbudt Vandet på Frederiksberg gennem 140 år Indtil 1850 erne er Frederiksberg en landsby ved foden af Frederiksberg Slot. Hvis man oppe fra slottet kigger ind mod København, støder øjet ikke mod ret mange bygninger

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

LOKALHISTORISK KALENDER

LOKALHISTORISK KALENDER 2006 RY Danmarks Søhøjland LOKALHISTORISK KALENDER Kalenderen er udgivet af Egnsarkivet for Ry Kommune Pris kr. 35,- Skanderborgvej o. 1910 Skanderborgvej var også omkring år 1900 hovedfærdselsåren i Ry.

Læs mere

Brødrene Hartmann A/S - Lærervejledning

Brødrene Hartmann A/S - Lærervejledning Brødrene Hartmann A/S - Lærervejledning Dette er lærervejledningen til det virtuelle virksomhedsbesøg på Brødrene Hartmann A/S (herefter Hartmann), som du finder på. Lærervejledningen er skrevet til undervisere

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen En glad Erik Fogh Nielsen. Billedet er taget ved den sidste Pinseudstilling Erik Fogh Nielsen deltog i.

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Udarbejdet første gang i anledning af Alfred Nielsens 80 års fødselsdag den 1. oktober 1989 af Mikael Horn 2 reviderede udgave, nov. 2007 Tolsager

Læs mere

Nyborg Slot 1200-1600

Nyborg Slot 1200-1600 Nyborg Slot 1200-1600 Rapport om de arkæologiske undersøgelser 2009-2014 14.01.2015 Claus Frederik Sørensen I forbindelse med projekt Kongen kommer og kommende byggeplaner på Slotsholmen er hermed udarbejdet

Læs mere

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal 1. Generation 1. Jens Christensen Toudal 1 blev født cirka 1622 og døde i 1698 i Øsløs. Jens blev gift med

Læs mere

FARVEVALG. Det udemokratiske

FARVEVALG. Det udemokratiske Tekst: Anne Kathrine Spangsberg Foto: Kirsten Bille Det udemokratiske TO ARKITEKTER OG EN MALERMESTER STÅR FAST SAMMEN SOM»FARVETEAMET«, DER UDVÆLGER FARVERNE TIL CHRISTIANSBORGS LOKALER OG GANGE. DE DELER

Læs mere

Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2).

Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). I 1800-årene var de fleste husmænd meget fattige, og mange af dem flyttede

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Sankt Andreas Kollegiet i Ordrup et katolsk kraftcenter

Sankt Andreas Kollegiet i Ordrup et katolsk kraftcenter Sankt Andreas Kollegiet i Ordrup et katolsk kraftcenter Kollegiet begynder i 1873 Midt i Ordrup mellem eksklusive villakvarterer og vest for Andreas Kirken ligger et stort bygningskompleks, som de færreste

Læs mere

Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten

Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten Når man køre fra Hadsten ad den gamle hovedvej nordpå mod Randers kommer man efter et par kilometer til landsbyen (Nørre) Galten. Ved Galten kirke

Læs mere

1. Hus fra yngre stenalder

1. Hus fra yngre stenalder . Hus fra yngre stenalder ca. 400 før Kristus Dette hus er det ældste, der blev fundet i. Det er fra overgangen mellem enkeltgravstid og dolktid, ca. 400 f. Kr. Huset er ca. m langt og m bredt. Det er

Læs mere

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867.

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867. Ane 10. Hans Chr. Johansen Skrædder. Født 26. maj 1867 Død 1. januar 1930, 62 år gammel Ane 11. Abeline Dorthea Andersen Jordemoder Født 19. okt. 1864 Død 12. maj 1946, 81 år gammel Hans Chr. Johansen

Læs mere

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 Udkast til rapport fra prøvegravning forud for byggeri af maskinhus Udført d. 14-15.

Læs mere

Gangtøj: Bortset fra gravhjulet/hathjulet bruges de samme betegnelser for vand- og vindmøller.

Gangtøj: Bortset fra gravhjulet/hathjulet bruges de samme betegnelser for vand- og vindmøller. Nyregistrering af danske vand- og vindmøller Vejledning til registreringsskema Afsnit på blå baggrund er kun relevante for vandmøller, afsnit på gul baggrund kun for vindmøller. FORSIDE GENERELLE OPLYSNINGER:

Læs mere

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. Da Ribe diget blev opført i 1911 14, var det både skovarbejdere fra Polen og enkelte lokale arbejdere, der var

Læs mere

Hårslev Brugsforening (Nabo til Hårslev Skole på Bogensevej) år: 1940

Hårslev Brugsforening (Nabo til Hårslev Skole på Bogensevej) år: 1940 Hårslev Brugsforening (Nabo til Hårslev Skole på Bogensevej) år: 1940 Gadeparti ved Hårslev Kro (Foto er taget fra P-pladsen foran kirken) Hårslevhus på Bogensevej ca. 1923-24. Edward Gitz havde en lille

Læs mere

Gjorde kinesere kunsten efter

Gjorde kinesere kunsten efter Tekst: Henrik Terney Foto: Thomas Yde Gjorde kinesere kunsten efter Et knap 250 år gammelt håndmalet tapet er»genfødt«på Gammel Estrup Herregårdsmuseet på Djursland. En malermester har med små pensler

Læs mere

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 35 Morsø Kommune - Feggesundvej 53, Skarregaard, Sejerslev - Gl. Færgevej 32, Gammelgård, Sillerslev - Kirkesvinget

Læs mere

Møllerne i Vintersbølle og Nyrå d

Møllerne i Vintersbølle og Nyrå d Møllerne i Vintersbølle og Nyrå d Kulsbjerg på 107 m over havet er det højeste punkt i det gamle Præstø amts Bårse herred, hvor møllerne i Vintersbølle og Nyråd lå. Ved foden af Kulsbjerg bredte Kulsøen

Læs mere

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge Ny fæster navn Fra, * Gl. fæster Stednavn Sogn ejendom Dato År Fol Diverse. Hans Mogensen Galtegård Gård

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

AMAGERBANEN 2. DEL LOKALHISTORIE I TÅRNBY BANEN UNDER BESÆTTELSEN, FRIHEDSKAMPEN &BEFRIELSEN

AMAGERBANEN 2. DEL LOKALHISTORIE I TÅRNBY BANEN UNDER BESÆTTELSEN, FRIHEDSKAMPEN &BEFRIELSEN TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 7 AUGUST2007 LOKALHISTORIE I TÅRNBY AMAGERBANEN 2. DEL BANEN UNDER BESÆTTELSEN, FRIHEDSKAMPEN &BEFRIELSEN FORSIDEILLUSTRATION: Efter Amagerbanens ophør

Læs mere

Havørne-parret på Tærø 2010.

Havørne-parret på Tærø 2010. Havørne-parret på Tærø 2010. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen Igen i 2010 skete der noget drastisk ved havørnereden i fyrretræet på Skallehoved, idet reden styrtede ned onsdag den 12. maj i en kraftig blæst

Læs mere

Katrinedal teglværk Svinsbjegvej 4

Katrinedal teglværk Svinsbjegvej 4 Katrinedal teglværk Svinsbjegvej 4 Katrinedal teglværk blev opført år 1911 I 1923 blev den opkøbt af Anders Tuelsen Dahl og Morten Mikkelsen, samtidig var de ejere af Gammelstrup teglværk. Halvdelen af

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Rapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm.

Rapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm. Rapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm. Foretaget i perioden 3. til 6. september 2012. SMV 8546. Jættestuen Mårhøj. Matr. nr. 3i af Martofte

Læs mere

Vi var nogle stykker der benyttede sig af det gode sommer vejr til at deltage i Dronningens besøg på Årø Med Dannebrog for anker i Årøsund, og

Vi var nogle stykker der benyttede sig af det gode sommer vejr til at deltage i Dronningens besøg på Årø Med Dannebrog for anker i Årøsund, og foto: frost Ideen med at skrive lidt om Lillebælts Nordlige del er at fortælle om de oplevelser og muligheder der er her, og så er det også mit farvand her har jeg sejlet i 60 år men der er stadig noget

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge

Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge Matr.nr. Status Jordareal Bygninger: 37, Vester Egede by og sogn Skovfogedhus tilhørende Gisselfeld Kloster. Ca. 1840 - Jordlod angivet som matr.nr. 37 - Areal:

Læs mere

Udskrift af dombogen. Den 12. juni 2002 blev i sag nr. BS 1-2125/2001: mod. Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk.

Udskrift af dombogen. Den 12. juni 2002 blev i sag nr. BS 1-2125/2001: mod. Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk. Udskrift af dombogen Den 12. juni 2002 blev i sag nr. BS 1-2125/2001: S mod Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk afsagt DOM Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgte var berettiget til at afbryde

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

Batterirapport. - en del af byen

Batterirapport. - en del af byen Batterirapport 2015 1 - en del af byen Indhold Forord... 3 Aktiviteter i 2015... 4 Kommunernes egne ordninger... 5 Indsamlingsresultater i 2015... 6 Økonomi... 8 Planlagte aktiviteter i 2016... 9 2 Forord

Læs mere

Restaurering af stuehusdør på Lumby mølle Af Anders Andersen & Jesper Jacobsen

Restaurering af stuehusdør på Lumby mølle Af Anders Andersen & Jesper Jacobsen Restaurering af stuehusdør på Lumby mølle Af Anders Andersen & Jesper Jacobsen Lidt historie Drømmen om en stor Hollandsk vejrmølle fik mølleren Rasmus Pedersen til at købe grunden af gaardmanden Jeppe

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1

Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1 Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1 Siden sidst. Lørdag d. 26/9/09 var Lokalhistorisk Forening på udflugt til Hjelholts Uldspinderi, Langå Vi blev guidet rundt af indehaveren og fik fortalt

Læs mere

Opgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold:

Opgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2012/13 Opgave 1 Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: Fremtidig arv skal være

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

No. 6 Ove Pedersen. Side 1

No. 6 Ove Pedersen. Side 1 Ove Pedersen Forældre: nr. 12 Karl Otto Pedersen og nr. 13 Mette Kirstine Pedersen Børn: nr. 3 Henny Pedersen, Karl Åge Pedersen, Åse Pedersen og Anni Pedersen Navn : Ove Pedersen Født : 24. februar 1925

Læs mere

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset. VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk

Læs mere

Nordfeld - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Nordfeld - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Nordfeld Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 15 Nordfeld Udsnit og dele December

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

7. Hvorfor tror du, at McDonald s har købt designermøbler til deres restauranter?

7. Hvorfor tror du, at McDonald s har købt designermøbler til deres restauranter? Afsnit 1 Smukt og grimt 1. Hvem er Arne Jacobsen? 2. Hvornår levede han? 3. Nævn nogle af de store ting, han er kendt for. 4. Hvilke små ting er han kendt for? 5. Hvad synes du om stolen Ægget? 6. Hvad

Læs mere

Lille Georgs julekalender 2010. 1. december

Lille Georgs julekalender 2010. 1. december 1. december I hver af de øverste bokse skal der skrives et af tallene 1, 2, 3,..., 9. Alle tre tal skal være forskellige. I de næste bokse skrives de tal der fremkommer ved at man lægger sammen som vist.

Læs mere

GAUERSLUND. Under den latinske tekst står så dette vers på dansk:

GAUERSLUND. Under den latinske tekst står så dette vers på dansk: FOLKESKOLENS ORDNING. Gauerslund sogn har været delt i 3 skoledistrikter: Andkær, Gauerslund og Brøndsted. Senere er Gauerslund distrikt blevet delt, og Englystskolens distrikt er kommet til. Under omtalen

Læs mere

Referat af den ordinære generalforsamling den 30. april 2013

Referat af den ordinære generalforsamling den 30. april 2013 Referat af den ordinære generalforsamling den 30. april 2013 Side 1 af 6 Side 2 af 6 Referat af den ordinære generalforsamling den 30. april 2013. 1 Valg af dirigent. Jens Arne (nr. 11) blev valgt og kunne

Læs mere

Fiskerhytterne ved Gambøt

Fiskerhytterne ved Gambøt Medlemsblad 2015 Fiskerhytterne ved Gambøt 1 Referat fra generalforsamlingen i Thurø Lokalhistoriske Forening Den 2. februar 2015 på Skipperkroen Der deltog 61 personer ved generalforsamlingen. Formanden

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

- Billedanalyse og - Ribes historie som Danmarks ældste by

- Billedanalyse og - Ribes historie som Danmarks ældste by Når I arbejder med billederne her, kommer I både omkring: - Billedanalyse og - Ribes historie som Danmarks ældste by Hvis I går rundt i Ribe i dag, kan I finde alle de steder, som kunstnerne har malet,

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

Skudt ned over Danmark

Skudt ned over Danmark Jørgen Hartung Nielsen Skudt ned over Danmark Sabotør-slottet, 3 Skudt ned over Danmark Sabotør-slottet, 3 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther

Læs mere

Skattekort. Jagten på den forsvundne skitsebog. God jagt! En kunstner har mistet sin skitsebog i museet!

Skattekort. Jagten på den forsvundne skitsebog. God jagt! En kunstner har mistet sin skitsebog i museet! Jagten på den forsvundne skitsebog Skattekort En kunstner har mistet sin skitsebog i museet! Han hedder Krøyer og kan være lidt glemsom. Skitsebogen er vigtig for ham. Han har nemlig tegnet en idé til

Læs mere

Smeden hed Peter Hansen

Smeden hed Peter Hansen Smedjen i Himmelev I Himmelev Sogns Historie fortælles, at smeden var en vigtig håndværker i landsbyen. Han skulle fremstille hestesko og plovskær. I 1787 hed smeden i Himmelev by Andreas Kamp. Sognet

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lillerød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

50 øre tofarvet. Observationer og strøtanker af Hans Christian Engelbrecht 20. januar 2010

50 øre tofarvet. Observationer og strøtanker af Hans Christian Engelbrecht 20. januar 2010 50 øre tofarvet Observationer og strøtanker af Hans Christian Engelbrecht 20. januar 2010 Det at samle tofarvede Jeg har samlet på frimærker siden jeg var 7 år og med mellemrum. Det ændre sig i 1981 da

Læs mere

Nr. 51- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 51- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 51- Persillekræmmeren - 2008 Den gamle smedje i Stensballe Artiklen fortæller om den gamle smedje, der lå på adressen Bygaden 83. Den arbejdede fra ca. 1750 til 1920. Derefter var den en kort tid landsbymuseum

Læs mere

Sag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013

Sag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013 1 Sag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013 Da sagen nu skal gå om, vil vi udover vores første ansøgning, med de gener, ulemper og groft krænkelse af privatlivets fred, som vi har af vejens brugere, gerne komme

Læs mere

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Anders Andersen Degn Anders Hansen Degns enke Anders NaMew degn Anders

Læs mere

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum 1 Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum Forlaget BB-KULTUR 2013 2 Copyright: Bodil Brændstrup ISBN 978-87-92485-45-8 (CD-rom-udgave) ISBN 978-87-92485-46-5

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

Lokalhistorisk kalender 2005

Lokalhistorisk kalender 2005 Lokalhistorisk kalender 2005 Kunstmaler Ludvig Steensen s logo til Ry Turistforening Kalenderen er udgivet af Egnsarkivet for Ry Kommune Pris kr. 30,- Marskendal Andelsmejeri ca. år 1900 Marskendal Andelsmejeri

Læs mere

Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Blandet landhandel, men mest mælk Ved mejeriernes fremkomst i slutningen af 18oo- og begyndelsen af 1900-tallet kunne forbrugerne få frisk mælk og andre mejerivarer direkte

Læs mere

Ågade. 1998/2000/2005 74

Ågade. 1998/2000/2005 74 1998/2000/2005 74 f. H. Jepsen(?). NEDREVET. 1946/47 Knud Sørensen/tofam.hus/ f. Hans W. Winther. 1956 Niels H. Nielsen/tilbygn. af overdækket terrasse/ f. fabrikant Hans W. Winther. [T] 10 - # hm. (Åhavevej)

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

EFTERÅR 2011 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2011 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2011 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 Historiens Hus præsenterer her vores hidtil største program. Nærmere oplysninger om de enkelte arrangementer vil løbende blive vist på hjemmesiden

Læs mere

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden.

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden. FACITLISTE At sætte tegn, side 17 A. Det regner(,) så jeg går hjem nu. B. Jeg går hjem nu(,) fordi det regner. C. Fordi det regnede, gad vi ikke mere. D. Vi løb(,) da regnen begyndte. E. Vil du ringe(,)

Læs mere

Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning

Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistik og dets forgængere har gennemført et væld af undersøgelser af landbrugets og landboernes vilkår siden midten af 1800-tallet. Selv

Læs mere

Steder at stoppe op. 78 Herberger langs Hærvejen

Steder at stoppe op. 78 Herberger langs Hærvejen Herberger langs Hærvejen Steder at stoppe op Stilen er simpel på herberget Nørrelide i Jelling. Væggene står rå og nøgne, uden isolering eller pynt, og rummets 24 senge er simple køjesenge. Men man skal

Læs mere

Gårdmøller i Mygdal Sogn

Gårdmøller i Mygdal Sogn Nr. Adresse/navn Matr. Nr År Mølletype m.m. Erstatningsværdi Ejer Kilde Foto af mølle 1??? 1ei odden hovedgård 1945 Vindmotor bygget 1938 1500 Anton Hansen 2 Degnbølvej 13 "Odden Mølle" 1b odden møllegård

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

Karakteropslag dato:

Karakteropslag dato: Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 4210720001 Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Hovedområde: BSS /Jura Eksamensdato: 2. januar 2015

Læs mere

25282 Hæve/Sænke skammel Design synsvinkel: Bruger synsvinkel: Produktion, konstruktion: Andre overvejelser:

25282 Hæve/Sænke skammel Design synsvinkel: Bruger synsvinkel: Produktion, konstruktion: Andre overvejelser: Hæve/Sænke skammel. Vi har valgt at tage fat i den problemstilling, som hedder Faldulykker i hjemmet. Langt de fleste ulykker sker i og omkring hjemmet. Stød og slagskader pga. fald, er på toppen af listen

Læs mere

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I 1841-06-16 Noe, Carl Anton Fra Maarssø, Vibeke: Udlærte guldsmede og sølvsmede. 2014. Slægten Carl Anton Noe, bror til Tolvtine Agathe Caroline Noe (1836-1901) blev født i Gjellerup, Ringkøbing amt, som

Læs mere

Referat af borgermøde om vindmøller ved Nørre Økse Sø den 3. marts 2016 i ØAH-Hallen i Halvrimmen Ca. 160 personer deltog i mødet.

Referat af borgermøde om vindmøller ved Nørre Økse Sø den 3. marts 2016 i ØAH-Hallen i Halvrimmen Ca. 160 personer deltog i mødet. Referat af borgermøde om vindmøller ved Nørre Økse Sø den 3. marts 2016 i ØAH-Hallen i Halvrimmen Ca. 160 personer deltog i mødet. Oplæg Velkomst og præsentation v/jens Christian Golding, Formand for Teknik-

Læs mere

No. 12 Karl Otto Pedersen

No. 12 Karl Otto Pedersen Karl Otto Pedersen Forældre: nr. 24 Niels Pedersen og nr. 25 Maren Pedersen Børn: Else Pedersen, Niels Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn : Karl Otto Pedersen Født : 16.

Læs mere