Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen"

Transkript

1 Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen Beredskabsstyrelsen 11. juli 2007 BRS sagsnr.: 2007/ BRS sagsnr.: 2007/000863

2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING GYLDIGHEDSOMRÅDE OG GENERELLE BESTEMMELSER ANSØGNINGER OG TILLADELSER BESKRIVELSE AF FORSKELLIGE TYPER AF HALMBALLER OPLAG I DET FRI AFSTANDSKRAV ORDENSREGLER OPLAG I BYGNING BRANDSEKTIONER KONSTRUKTIVE FORHOLD FLUGTVEJE (INDTRÆNGNINGSVEJE) HERUNDER INDRETNING SOM PLANSILO (PLANLAGER) BRANDTEKNISKE INSTALLATIONER BRANDSLUKNINGSMATERIEL AFSTANDSKRAV ORDENSREGLER SELVANTÆNDELSE KONTROL AF LAGERET I BYGNINGER Forside: Foto taget af John Nyberg 1

3 1. Indledning Hvert år forekommer der en række brande i halmoplag både i det fri og i en bygning. En særlig risiko ved opbevaring af halm, hø, tagrør eller lign. er, at brande heri kan udvikle sig hurtigt og spredes over store afstande som følge af bl.a. flyveild. Erfaringer fra indsats ved halmbrande har desuden vist, at brand i halm i større stakke er vanskelige at slukke og afgrænse. Oplag af halm eller lign. over 10 m 3 i det fri og over m 3 i en bygning er omfattet af Beredskabsstyrelsens tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og foderstofvirksomheder, fremstilling og oplagring af mel, visse brandfarlige virksomheder og oplag af 1. februar 1990 med senere ændringer. Forkortes fremover TF-visse. For at sikre en forsvarlig opbevaring af halm eller lign. i tilfælde af en brand, således at risikoen for brandspredning mellem oplag eller til omkringliggende bygninger minimeres, samt at der skabes bedre muligheder for slukning og redning af værdier, har Beredskabsstyrelsen senest opdateret reglerne for oplag af halm eller lign. med ændringsforskrift af 1. juni 2007 til TF-visse. De nye regler for oplag af halm eller lign. trådte i kraft den 9. juni Denne vejledning har til formål at uddybe og forklare visse af bestemmelserne vedr. oplag af halm eller lign. i TF-visse. Derudover er der angivet en række anbefalinger, som kan være med til at øge brandsikkerheden i forbindelse med sådanne oplag. 2. Gyldighedsområde og generelle bestemmelser Oplag på over 10 m 3 af halm, hø, tagrør eller lign. i det fri samt oplag på over m 3 af halm, hø, tagrør eller lign. i en bygning er omfattet af kapitel 15 i TF-visse. Bemærk, at to eller flere oplag på samme grund betragtes som ét oplag, medmindre oplagene enten er indbyrdes adskilt i overensstemmelse med punkterne i TFvisse, eller er fritliggende i overensstemmelse med afstandsreglerne i kapitel 7 i TF-visse. Bygning, brandsektion og oplag i det fri, for hvilke der ikke sker nedsættelse af den krævede indbyrdes afstand, betragtes som fritliggende, jf. vejledningens afsnit 4.1 og 5.6 for bestemmelse af de indbyrdes afstandskrav. I figur 1 er angivet et eksempel på hvornår to oplag ikke er fritliggende. To eller flere oplag på højst 10 m 3 på samme grund betragtes som indbyrdes fritliggende, når afstanden mellem sådanne oplag er mindst 10 m. 2

4 Figur 1: To halmbunker på hver højst 200 m 3, der ikke er fritliggende, idet det indbyrdes afstandskrav på 20 m mellem de to halmbunker ikke er overholdt. Oplaget af halm betragtes derfor som ét oplag på 400 m 3. For bestemmelse af det indbyrdes afstandskrav henvises der til vejledningens afsnit 4.1. Udover de i ændringsforskriften af 1. juni 2007 nævnte eksempler som halm, hø og tagrør, vil andre lignende brændbare materialer også være omfattet af reglerne, såfremt der er tale om et materiale, der i tilfælde af en brand kan bidrage til brandspredning via flyveild. For oplag af halm eller lign. i bygninger skal bestemmelserne i Erhvervs- og Byggestyrelsens bygningsreglementer tillige overholdes. Dette gælder uanset oplagsmængden. 2.1 Ansøgninger og tilladelser Oplag af halm eller lign. på over 10 m 3 og på højst m 3 i det fri kan etableres uden tilladelse fra eller anmeldelse til kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet), når sådanne oplag er i overensstemmelse med TF-visse. I modsat fald skal kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) tilladelse indhentes, og oplaget skal placeres, indrettes og benyttes på nærmere af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) godkendte vilkår. De godkendte vilkår skal sikre, at de i TF-visse indeholdte hensyn tilgodeses i mindst samme omfang som ved anvendelse af TF-visse. Man taler om et såkaldt teknisk bytte. For oplag på højst m 3 i en bygning finder bestemmelserne i Erhvervs- og Byggestyrelsens bygningsreglementer anvendelse. Oplag af halm og lign. på over m 3 i det fri og i en bygning må kun oprettes med kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) tilladelse, og skal enten være i overensstemmelse med TF-visse eller placeres, indrettes og benyttes på nærmere af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) godkendte vilkår. De godkendte vilkår skal sikre, at de i TF-visse indeholdte 3

5 hensyn tilgodeses i mindst samme omfang som ved anvendelse af TF-visse. Bemærk følgende særlige forhold: I tilfælde hvor to eller flere oplag på hver højst m 3 placeres på samme grund, og oplagene er indbyrdes fritliggende i overensstemmelse med afstandsreglerne i TF-visse i kapitel 7 og punkt litra c, vil opbevaringen ikke kræve en tilladelse fra kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet). Stables halmen eller lign. højere end 6 m i en bygning, betragtes lageret som et højlager. Et sådant lager må kun oprettes på de vilkår, som Beredskabsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde anser det for fornødent at stille, jf. 2, stk. 3, i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 613 af 3. december 1982 om visse brandfarlige virksomheder og oplag, som ændret ved bekendtgørelse nr. 37 af 6. februar Stablingshøjden er højden fra gulvniveau til overkanten af det øverste oplag. Ansøgninger om højlagre skal sendes til kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet). Oplag af halm eller lign. Der kræves ingen tilladelse Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) giver tilladelse Oplag i det fri 10 m 3 Ikke omfattet af TF-visse > 10 m 3 og m 3 efter X TF-visse > 10 m 3 og m 3 ikke X 1) efter TF-visse > m 3 X 1) Beredskabsstyrelsen angiver vilkår Oplag i en bygning 1000 m 3 Ikke omfattet af TF-visse > m 3 X 1) Stablingshøjden maks. 6 m > m 3 X 2) X Stablingshøjden overstiger 6 m Note 1: Ansøgning med tilhørende tegningsmateriale og beskrivelse skal sendes i mindst 2 eksemplarer til kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet). Note 2: Ansøgning med tilhørende tegningsmateriale og beskrivelse skal sendes i mindst 3 eksemplarer til kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet), idet kommunalbestyrelsen videresender ét eksemplar til Beredskabsstyrelsen. Figur 2: Oversigt over tilladelser. 4

6 Eksisterende bygninger med oplag af halm eller lign. og oplag af halm eller lign i det fri, der er etableret før den 9. juni 2007, og som i henhold til de tidligere gældende bestemmelser er lovlige, er kun omfattet af ændringsforskriften af 1. juni 2007 for så vidt angår udvidelser samt i tilfælde af forandringer i indretningen og benyttelsen, der er væsentlige i forhold til bestemmelserne i ændringsforskriften af 1. juni Dette betyder f.eks., at en eksisterende halmlade, der er godkendt til oplag af halm op til m 3, ikke skal nedbringe oplaget af halm til m 3, medmindre der sker udvidelser eller forandringer i indretningen og benyttelsen, der er væsentlige i forhold til bestemmelserne i ændringsforskriften af 1. juni Nye oplag, der etableres i det fri efter den 9. juni 2007, skal overholde de nye bestemmelser i ændringsforskriften af 1. juni Beskrivelse af forskellige typer af halmballer 1 Halm oplagres oftest i baller. Nedenfor i figur 3 er nogle af de mest anvendte størrelser angivet. Vægten er endvidere angivet for at henlede opmærksomheden på, at de fleste af halmballerne ikke kan flyttes uden brug af maskiner, og derved kan være med til at vanskeliggøre rednings- og slukningsarbejdet yderligere i tilfælde af en brand. Desuden skal der tages hensyn til risikoen for, at stablede halmballer kan blive ustabile og vælte i forbindelse med en brand. Højde/ diameter cm Bredde cm Længde cm Volumen m 3 Vægt (variation) kg Småballer , Rundballer , Minibigballer , Bigballer , Figur 3: Dimensioner og vægt af forskellige halmballer. Småballer kan håndteres med håndkraft og opbevares ofte i tilknytning til f.eks. stalde, halmloft eller lader med utilstrækkelige pladsforhold for moderne håndteringsteknik, som f.eks. en frontlæsser. Småballer anvendes især på mindre gårde, til mindre halmfyr eller til halmfyr af ældre årgange. 1 Kilde: Videncenter for Halm- og Flisfyring, Videnblad nr. 130 af 21. december

7 Rundballer kan rulles med håndkraft på plant og fast underlag. Rundballer og minibigballer anvendes især til eget forbrug i landbruget, til salg til foder eller til et mindre fjernvarmeanlæg. Rundballer er ikke anvendelige til fyring på større fjernvarmeværker eller kraftvarmeværker, da balleformen ikke kan håndteres på disse værkers transportanlæg. Bigballer anvendes til forbrænding på varmeværker, kraftværker og kraftvarmeværker, fordi den indendørs håndtering på værkerne udelukkende er lagt an på at håndtere denne balletype- og størrelse. Bigballer anvendes også til eget forbrug i landbruget. I forbindelse med større oplag af halm er bigballer den mest anvendte oplagstype. Nedenfor er angivet, hvor meget forskellige størrelser på halmoplag svarer til i bigballer eksklusiv luft i oplagene. Halmstakkens størrelse 200 m m m 3 Antal bigballer ekskl. luft Bemærk, at i forbindelse med bestemmelse af oplagsstørrelsen i m 3 skal oplagets fysiske afgrænsninger inkl. luft i oplagene (f.eks. luft mellem rundballerne) medtages. 4. Oplag i det fri Ved oplag af halm eller lign. i det fri forstås, at oplaget ikke er dækket af noget, eller er dækket med en vejrligsbeskyttelse, der ikke kan karakteriseres som en bygning, jf. vejledningens kapitel 5 om oplag i bygning. For oplag af halm, hø, tagrør eller lign. i det fri gælder punkterne 15.1, 15.4, 15.7 og 15.9 i TF-visse. Et oplag af halm eller lign. må højst udgøre m Afstandskrav For at sikre en forsvarlig opbevaring af halm eller lign. i det fri, skal de nedenfor anførte sikkerhedsafstande overholdes. Det bemærkes, at der også kan være andre afstandskrav end de nedenfor nævnte, som skal overholdes. Det kan f.eks. være til andre større brandfarlige oplag i det fri end halm, jf. TFvisse eller til andre bygninger end de, der er nævnt i figur 6. Der skal altid være mindst 2,5 m til vej- og stiskel. 6

8 Oplag af halm eller lign.(x) Afstandskrav til naboskel samt vej- og stimidte. Oplag af halm eller lign.(x) 10 m 3 < x 200 m 3 < x 1000 m 3 < x 200 m m m 3 Nåletræsbevoksninger, lyngklædte arealer og lign. områder. 10 m 3 < x 200 m 3 10 m 1) 10 m + 10 m = 20 m 50 m 100 m 20 m 200 m 3 < x 1000 m 3 50 m 50 m 50 m 100 m 50 m 1000 m 3 < x 5000 m m 100 m 100 m 100 m 100 m Note 1: Ved stabling over 6 m over terræn skal der for hver påbegyndt meter ud over de 6 m tillægges en afstand på 0,5 m til naboskel samt vej- og stimidte/stiskel. Figur 4: Afstandskrav til naboskel, vej- og stimidte, nåletræsbevoksninger mv. samt indbyrdes afstandskrav mellem oplag af halm eller lign. på samme grund. To eller flere oplag af halm eller lign. på højst 200 m 3 skal placeres med en indbyrdes afstand svarende til mindst summen af de afstande, som de pågældende oplag hver især skal have til naboskel. Tilsvarende bestemmes det indbyrdes afstandskrav mellem et oplag af halm eller lign. på højst 200 m 3 og bygninger (brandsektioner), hvor afstandskravene til naboskel for hhv. bygningen (brandsektionen) og oplaget summeres, jf. figur 5. Denne beregningsform omtales også som sumreglen. Figur 5: Eksempel på bestemmelse af det indbyrdes afstandskrav (sumreglen). I dette konkrete eksempel vil det indbyrdes afstandskrav være 12,5 m, idet huset (murstenshus med hårdt tag) har 2,5 m til naboskel og halmoplaget har 10 m til naboskel. To eller flere oplag af halm eller lign., der er større end 200 m 3, samt et oplag på højst 200 m 3 og et oplag, der er større end 200 m 3, kan dog placeres på samme grund således, at den indbyrdes afstand mellem oplagene mindst svarer til afstandskravet til naboskel for det største oplag. Her finder den såkaldte sumregel ikke anvendelse. 7

9 Bemærk, hvor det indbyrdes afstandskrav mellem oplagene ikke er opfyldt, betragtes oplagene som ét oplag. Tilsvarende finder sumreglen ikke anvendelse ved bestemmelse af det indbyrdes afstandskrav for oplag over 200 m 3 af halm eller lign. og en bygning (brandsektion), idet det indbyrdes afstandskrav bestemmes ud fra afstandskravet til naboskel for det pågældende oplag af halm eller lign. Oplag af halm eller lign. i det fri (x) Bygninger der ikke indeholder større brandfarligt oplag, jf. bl.a. Bygning omfattet af i TF-visse. 1) TF-visse. Hus med stråtag. (Krav om 10 m til naboskel.) Bygning med en ringere beklædning end klasse K 1 10 B- s1, d0. (Krav om 5 m til naboskel.) Eks. en stålpladehal. Bygning med beklædning klasse K 1 10 B-s1, d0 (Krav om 2,5 m til naboskel.) Eks. et muret hus. Bygning med oplag af m 3 halm. (Krav om 10 m til naboskel.) 10 m 3 < x 200 m 3 10 m + 10 m = 20 m 10 m + 5 m = 15 m 10 m + 2,5 m = 12,5 m 10 m + 10 m = 20 m 200 m 3 < x 1000 m 3 50 m 50 m 50 m 50 m 1000 m 3 < x 5000 m m 100 m 100 m 100 m Note 1: Afstandskravene til naboskel for sådanne bygninger findes i Erhvervs- og Byggestyrelsens bygningsreglementer og afhænger af, hvorledes de udvendige overflader og bygningens tag er udført. Figur 6: Eksempler på indbyrdes afstandskrav mellem forskellige oplagsstørrelser af halm eller lign. og bygninger. Afstandskravene er også illustreret i figurerne 7 og 8. Det bemærkes, at de enkelte rækker (miler) i oplagene på hhv. 200 m 3, 1000 m 3 og m 3 er at betragte som ét oplag, idet rækkerne (milerne) ikke er indbyrdes fritliggende. 8

10 Figur 7: Afstandskravene til naboskel og vejmidte for forskellige oplagsstørrelser samt de indbyrdes afstandskrav mellem oplagene. Figur 8: Eksempel på indbyrdes afstandskrav mellem halmoplag og bygninger. Det er tilladt at have indtil 10 m 3 af halm eller lign. op ad bygninger, idet sådanne mængder i det fri ikke er omfattet af TF-visse. Bygningen med halm har krav om 10 m til naboskel, idet bygningen er over 600 m 2 og er opført efter reglerne i afsnit 3.2 i TF-visse, jf. vejledningens afsnit

11 Hvis en påtænkt placering af et halmoplag eller lign. i det fri ikke kan overholde afstandskravene til naboskel, vej- og stimidte eller bygninger på egen grund, kan kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) tillade, at oplaget anbringes tættere på skel eller bygning på egen grund, under forudsætning af, at de i TF-visse indeholdte hensyn tilgodeses i mindst samme omfang som ved anvendelse af TF-visse (teknisk bytte), jf. vejledningens afsnit 2.1. Som udgangspunkt vil det være muligt at anbringe oplagene tættere på naboskel og vej- og stimidte under forudsætning af, at der kan indgås en aftale med naboen om at reservere en del af dennes grund, så afstandskravet kan overholdes. Det forudsætter dels, at der på nabogrunden ikke er placeret større brandfarlige oplag eller bygninger, dels at fremtidig placering af sådanne oplag og bygninger respekterer det tinglyste skel. Se et eksempel herpå i figur 9 og 10. Det bemærkes, at rettigheder over fast ejendom her en byrde for ejeren af naboejendommen skal tinglyses for at få gyldighed mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning. Det samme gør sig gældende i de tilfælde, hvor den samme person ejer flere grunde (matrikler), som støder op mod hinanden eller eksempelvis ejer grunde på begge sider af en vej. Figur 9: Halmoplaget kan ikke overholde afstandskravet til bygninger, da det i dette konkrete eksempel vil kræve en afstand på mindst 50 m. Der ansøges om at anbringe oplaget tættere på naboskel. 10

12 Figur 10: Oplaget af halm overholder nu afstandskravet til bygninger, men overholder ikke afstanden til naboskel. Der skal derfor opnås rettigheder over naboens grund, således at afstandskravet til naboskel vil være opretholdt. I dette konkrete eksempel vil det medføre, at der skal opnås rettigheder over naboens grund på 20 m. Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) i hvert enkelt tilfælde skal foretage en konkret vurdering om muligheden for teknisk bytte. Det er alene Beredskabsstyrelsen, som kan dispensere fra TF-visse. Ved en dispensation forstås en fritagelse for at følge TF-visse, f.eks. hvor et eller flere vilkår ikke indebærer, at hensynene i TF-visse tilgodeses fuldt ud, jf. vejledningens afsnit 2.1. Dispensation meddeles kun helt undtagelsesvist, såfremt særlige omstændigheder taler herfor, og såfremt en dispensation skønnes at være sikkerhedsmæssigt forsvarlig. For at minimere risikoen for brandspredning via en høstet mark anbefales det, at der tilvejebringes brandbælter mellem oplagene af halm eller lign. Brandbælterne skal være renset for halm m.v. og derefter pløjet. Hvis oplaget støder op til eller er anbragt på en græsmark, en mark med rodfrugter eller en pløjemark, kan etablering af brandbælte undlades. 4.2 Ordensregler Ordensreglerne findes i kapitel 9 og punkt 15.9 i TF-visse. Parkering af motorkøretøjer uden for driftstiden må kun ske på steder, der af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) er godkendt til dette formål. Parkering af motorkøretøjer, herunder maskiner i nærhed af oplag i det fri bør undgås, således at risikoen for brandspredning mellem motorkøretøjet og oplag af halm eller lign. minimeres i tilfælde af en brand. Såfremt oplaget i øvrigt ikke kræver en tilladelse fra kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet), skal steder for parkering af motorkøretøjer 11

13 heller ikke godkendes. I sådanne tilfælde bør der dog være en afstand på mindst 10 m mellem motorkøretøjet og oplaget, for at risikoen for brandspredning minimeres. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan stille krav om, at der skal opsættes tydelige og holdbare skilte med forbud mod rygning og brug af åben ild ved oplagene i det fri. Sikkerhedsskilte skal være udført i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bestemmelser om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning. 5. Oplag i bygning Ved oplag af halm eller lign. i en bygning (indendørs oplag) forstås bygning med tag og vægge på alle sider uden åbninger bortset fra døre, porte og vinduer. For oplag af halm, hø, tagrør eller lign. i en bygning gælder punkterne 15.1, 15.3, i TF-visse. Endvidere gælder bestemmelserne i Erhvervs- og Byggestyrelsens bygningsreglementer. 5.1 Brandsektioner Bygning eller rum på over 150 m 2, der anvendes til oplag af halm eller lign., skal udgøre en selvstændig brandsektion i overensstemmelse med kapitel 6 i TF-visse. Ved udførelse af brandsektionsvæggene skal det sikres, at væggene er modstandsdygtige over for mekaniske påvirkninger, som f.eks. væltning af stablede halmballer mod sektionsvæggene. Som udgangspunkt vil vægge af murværk og beton opfylde kravet herom. Der må højst oplagres m 3 halm, hø, tagrør eller lign. pr. brandsektion. Det bemærkes, at det er muligt at oplagre mere end m 3 halm eller lign. i en bygning ved enten at installere et sprinkleranlæg, eller at opdele bygningen i brandsektioner med maks m 3 pr. sektion, jf. figur Konstruktive forhold Krav til bærende bygningskonstruktioner mv., ydervægge (vægge, der vender mod det fri), overflader og tag findes i punkt 3.2 i TF-visse. For så vidt angår krav til ydervæggene henledes opmærksomheden på, at disse i brandsektioner på højst m 2 i 1-etages bygninger med oplag af halm, hø, tagrør eller lign. skal udføres som mindst materiale 12

14 klasse B-s1,d0 [klasse A-materiale], jf. punkt 15.3, litra c i TF-visse. Det er således muligt at opføre en hal på højst m 2 i 1-etage, hvor ydervæggene alene består af eksempelvis stålplader. 5.3 Flugtveje (indtrængningsveje) herunder indretning som plansilo (planlager) Krav til flugtveje (indtrængningsveje) findes i punkt 3.3 i TF-visse. I figur 11 er illustreret et eksempel på, hvorledes kravene i punkt 3.3 kan opfyldes, idet der er mindst 2 af hinanden uafhængige flugtveje (indtrængningsveje)/udgange placeret i eller umiddelbart ved brandsektionens modstående ender, maks. 25 m til nærmeste flugtvej (indtrængningsvej)/udgang samt mindst én udgang til terræn i det fri. Ved flugtvej (indtrængningsvej)/udgang forstås enten en sidehængt dør, der fører direkte til det fri, eller sidehængt dør der giver adgang til flugtvejstrappe, eller til anden brandsektion med sidehængt dør, der fører direkte til det fri. Bemærk, at det først er ved brandsektioner over m 2, at der skal udlægges 3 m brede friarealer mellem flugtvejene (indtrængningsvejene) og foretages en opdeling af lagerområder på maks. 400 m 2. Ved anbringelse af halmen eller lign. i en bygning bør der tages hensyn til risikoen for kollaps af oplaget og væltning mod andre oplag, idet friarealer mellem oplag skal kunne bibeholdes. Figur 11: Eksempel på oplag af halm i en bygning, der ikke er indrettet som et planlager. Bygningen er inddelt i brandsektioner á maks m 2, der hver indeholder maks m 3 halm. 13

15 Plansilo (planlager) Det er muligt at indrette oplaget som en plansilo (planlager), hvor oplaget af halm eller lign. dækker hele gulvarealet og kun begrænses af bygningens (brandsektionens) vægge. Indrettes oplaget som en plansilo (planlager), bortfalder kravene i punkt 3.3 i TF-visse. Til gengæld skal der anbringes åbninger øverst i bygningens (brandsektionens) ydervægge til det fri, således at det er muligt at dække hele overfladen af oplaget ved indsprøjtning af vand eller skum i tilfælde af en brand. Ved planlægningen kan der tages udgangspunkt i en kastelængde på maks. 15 m i forbindelse med indsprøjtningen, hvilket f.eks. kan bevirke, at afstanden mellem bygningens langsider til det fri højst må udgøre 30 m. Anbringelse af åbningerne skal godkendes af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet). Åbningerne bør være placeret med en indbyrdes afstand af højst 10 m, samt have en størrelse på ca. 1 m 2 og være dækket af lemme, der er let oplukkelige udefra, og som kan betjenes fra redningsberedskabets stiger. Lemmene bør være markeret, så de er synlige for redningsberedskabet. Åbningernes underkant skal være placeret over oplagets højde. 5.4 Brandtekniske installationer Desto større brandsektioner og oplag af halm eller lign. der ønskes etableret, desto større krav vil der være til de brandtekniske installationer. Man kan ikke undgå krav om etablering af et automatisk sprinkleranlæg ved oplag på over m 3 af halm eller lign, eller undgå skærpede krav til brandventilation som f.eks. installation af et automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA-anlæg), når oplag af halm eller lign. etableres i brandsektioner på over m 2. Brandtekniske installationer skal udføres, så de er pålidelige samt kan kontrolleres og vedligeholdes i hele deres levetid. Brandtekniske installationer skal kontrolleres og vedligeholdes, så de er pålidelige i hele bygningens levetid. Brandventilation Brandsektion på over 600 m 2 med oplag af halm eller lign. skal forsynes med et brandventilationsanlæg, som kan skabe tilstrækkelig ventilation i tilfælde af en brand, jf. punkt i TF-visse. Der henvises endvidere til Beredskabsstyrelsens vejledning af 1. september 2006 om 14

16 naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen. I vejledningen er beskrevet, hvad der anses for at være tilstrækkelig brandventilation i overensstemmelse med punkt i TF-visse. Sprinkleranlæg Brandsektion på over m 2 eller med oplag af halm eller lign. på over m 3 skal forsynes med et automatisk sprinkleranlæg med alarmoverførsel til redningsberedskabet. Størrelsen af en sprinklet brandsektion må ikke overstige m 2. Formålet med sprinkleranlægget er dels at afkøle branden i dens tidlige fase, dels at alarmere redningsberedskabet og begrænse udbredelsen af branden, indtil anden brandbekæmpelse sættes i gang. Sprinkleranlægget skal være indrettet og have en kapacitet således, at der opnås en tilstrækkelig brandslukkende effekt under hensyntagen til oplagsformen samt de oplagrede produkters karakteristika, herunder antændelighed og brændbarhed. Sprinkleranlægget skal således være designet til at kunne kontrollere en brand i et oplag af halm eller lign. I sektioner, hvor der sprinkles, kan dette få indflydelse på indretningen af oplaget, som f.eks. opdeling i lagerområder med friarealer samt maksimale stablingshøjder. Placeringen og markeringen af sprinklercentralen samt centraludstyret for alarmoverførsel aftales med redningsberedskabet. 5.5 Brandslukningsmateriel Brandslukningsmateriel skal anbringes på synlige og lettilgængelige steder, fortrinsvis ved udgange fra de pågældende lokaler mv. og nær udstyr, som kan bryde i brand. Ved anbringelse af brandslukningsmateriellet skal der tages hensyn til placering af maskiner, inventar og oplagring m.v. Anbringelsesstedet skal være tydeligt afmærket i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bestemmelser om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning. Vandfyldte slangevinder Der skal installeres vandfyldte slangevinder i bygninger eller brandsektioner med oplag af halm eller lign. Der må ikke være mere end 25 m til nærmeste slangevinde. 15

17 Krav om installation af vandfyldte slangevinder gælder ikke for plansiloer med oplag af halm eller lign. Dog skal evt. bestemmelserne herom i bygningsreglementet overholdes. Afspærringsventiler på forsyningsledninger til slangevinder, bortset fra ventilen direkte ved slangevinden, skal altid være i åben stilling. Håndildslukkere Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan kræve, at der anbringes håndildslukkere ved særlige objekter, hvor sådanne slukningsmidler vil være mere velegnede end vand, eller ved værdifulde maskiner og arbejdssteder med særlig brandfare. Det kunne eksempelvis være i områder med elektriske installationer, såsom tavler og transportorganer. 5.6 Afstandskrav Brandsektion på indtil 600 m 2 med oplag af halm eller lign. skal mindst have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte, som angivet for den pågældende bygning i Erhvervs- og Byggestyrelsens bygningsreglement. Normalt vil afstandskravet for en bygning med beklædning klasse K 1 10 B-s1, d0 [klasse 1 beklædning] være mindst 2,5 m til naboskel og mindst 5 m til naboskel for en bygning med en ringere beklædning end klasse K 1 10 B-s1, d0. Brandsektion på over 600 m 2 med oplag af halm eller lign. skal have en afstand af mindst 5 m til naboskel samt vej- og stimidte. Brandsektion på over 600 m 2 med oplag af halm eller lign., som ikke opfylder punkt 2.2 i TF-visse, skal dog have en afstand af mindst 10 m til naboskel samt vej- og stimidte. Indbyrdes afstandsforhold Det indbyrdes afstandskrav mellem en brandsektion med oplag af halm eller lign. og andre bygninger (brandsektioner) bestemmes ved at summere de afstandskrav, som de pågældende bygninger og brandsektioner har til naboskel (sumregel). En nedsættelse af den krævede indbyrdes afstand (herunder sammenbygning) mellem bygninger kan ske, når der etableres en brandsektionsadskillelse i overensstemmelse med kap. 6 i TF-visse. Det indbyrdes afstandskrav mellem en brandsektion med oplag af halm eller lign. og andre oplag i det fri, som er omfattet af TF-visse, bestemmes ved at summere de afstandskrav, som den pågældende brandsektion og oplaget i det fri har til naboskel (sumregel). For 16

18 oplag over 200 m 3 af halm eller lign. og en bygning (brandsektion) bestemmes det indbyrdes afstandskrav dog alene ud fra afstandskravet til naboskel for det pågældende oplag af halm eller lign. Der henvises bl.a. til figur 5 for illustration af sumreglen og figur 8 for illustration af afstandskrav for en halmlade med oplag på over m 3 af halm. 5.7 Ordensregler Ordensreglerne findes i kapitel 9 og punkt 15.9 i TF-visse, hvor krav til parkering af motorkøretøjer, flugtveje (indtrængningsveje), brandslukningsmateriel mv. fremgår. Parkering uden for driftstiden af motorkøretøjer, herunder trucks samt opladning af motorkøretøjer må kun ske på steder, der af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) er godkendt til dette formål. Parkering af motorkøretøjer, herunder trucks samt opladning af motorkøretøjer i en bygning eller brandsektion med oplag af halm eller lign. bør undgås, således at risikoen for brandspredning mellem motorkøretøjet og oplag af halm eller lign. minimeres i tilfælde af en brand. Opmærksomheden henledes på, at evt. bestemmelser herom i bygningsreglementet skal overholdes. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan stille krav om, at der skal opsættes tydelige og holdbare skilte med forbud mod rygning og brug af åben ild i brandsektioner med oplag af halm eller lign. og udvendigt på alle døre hertil. Sikkerhedsskilte skal være udført i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bestemmelser om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning. 6. Selvantændelse 2 Organiske materialer som f.eks. halm og hø kan selvantænde, som følge af en biologisk/kemisk proces i materialet. I forbindelse med nedbrydning af materialet sker der en opvarmning. Med de rette forudsætninger samt adgang til vand og ilt kan et organisk materiale i værste fald selvantænde. Med stigende temperaturer øges processen, og hvor den producerede varme ikke kan ventileres bort accelereres processen yderligere, og kan udvikle sig til en brand. Tiden fra opvarmningsprocessen starter til materialet selvantænder, kan variere fra et par døgn til flere uger. 2 Kilde: Afsnit 9.2 om självantänding i hö, halm m.m., Landbrukets Brandskyddskommitté, oktober

19 Risikoen for selvantændelse er dog størst i lagre, hvor der både oplages tørt og fugtigt materiale, idet opvarmningsprocessen kan starte i det fugtige materiale for senere at antænde det tørre. Generelt er risikoen for selvantændelse ikke tilstede, hvor fugtindholdet i materialet er under 15 %. Endvidere øges risikoen for selvantændelse, hvor materialet er hårdt pakket, som f.eks. hvor halmen eller høet er presset i baller, eller hvor oplagringshøjden er høj. For at mindske risikoen for selvantændelse anbefales følgende: At det oplagrede materiale ikke har et fugtindhold over 15 %. At hele oplaget er jævnt tørt. At tørt materiale ikke fugtes. 6.1 Kontrol af lageret i bygninger Den første tid efter anbringelse af oplag med halm eller hø er det ekstra vigtig at foretage kontrol med lageret. Varmeudviklingen bør måles, og der bør reageres på usædvanlige lugte fra lagret. I større oplag, herunder bigballer, kan temperaturen kontrolleres ved hjælp af et termometerspyd. For at kunne foretage en effektiv kontrol i de store lagre, bør oplaget placeres således, at man let kan kontrollere temperaturen overalt i lageret. For at undgå risikoen for selvantændelse bør temperaturen i oplaget ikke overstige C. Hvor temperaturen overstiger 50 C, bør temperaturen kontrolleres mindst én gang om dagen og endnu oftere, hvis temperaturen fortsætter med at stige. Når temperaturen op på C er risikoen for selvantændelse stor. Hvor der er mulighed for at lufte eller tørre materialet, bør dette gøres. Hvor halmen oplagres i bigballer, bør temperaturen kontrolleres jævnligt i mindst 3 uger efter anbringelsen. Overstiger temperaturen C anbefales det, at ballerne åbnes med henblik på afkøling. Ved C bør ballerne ikke åbnes, men i stedet for køres ud af lageret og placeres adskilt, så risikoen for brandspredning ved en evt. brand minimeres. Mindre oplag af halm og hø, som håndteres løst eller i små baller, bør også holdes under opsyn den første tid efter anbringelsen. 18

Regler for oplag af halm

Regler for oplag af halm Regler for oplag af halm 1 2 Regler for oplag af halm Forbrug af halm er de senere år steget betydeligt, og vil med al sandsynlighed stige i de kommende år. Oplag af halm eller lignende brændbart oplag

Læs mere

Regler for oplag af halm

Regler for oplag af halm Regler for oplag af halm Forbrug af halm er de senere år steget betydeligt, og vil med al sandsynlighed stige i de kommende år. Oplag af halm eller lignende brændbart oplag på over 10 m 3 i det fri og

Læs mere

Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og

Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og Beredskabsstyrelsen den 1. juni 2007 Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og foderstofvirksomheder, fremstilling og oplagring

Læs mere

Beredskab. Ordensregler For Brandfarlige virksomheder efter tekniske forskrifter

Beredskab. Ordensregler For Brandfarlige virksomheder efter tekniske forskrifter Beredskab Ordensregler For Brandfarlige virksomheder efter tekniske forskrifter Ordensregler For Brandfarlige virksomheder efter tekniske forskrifter Furesø Kommune 1. udgave 3/2013 2 Ordensreglerne i

Læs mere

Fyrværkeri. Pernille Petersen. pep@sik.dk

Fyrværkeri. Pernille Petersen. pep@sik.dk Fyrværkeri Pernille Petersen pep@sik.dk Program Ny bekendtgørelse Bilag 1 Salgssteder og opbevaring i detailleddet Ansøgninger Kontrol Ny fyrværkeribekendtgørelse Bekendtgørelse om fyrværkeri og andre

Læs mere

Vejledning til. tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1

Vejledning til. tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1 Vejledning til tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1 Sikkerhedsstyrelsen 5. november 2008 1 Bekendtgørelse nr. 729 af. 4. juli 2008, bilag

Læs mere

Grænsen for, hvornår en lagerbygning betragtes som et højlager, flyttes fra stabling højere end 6 m til nu 8 m.

Grænsen for, hvornår en lagerbygning betragtes som et højlager, flyttes fra stabling højere end 6 m til nu 8 m. Center for Forebyggelse MEDDELELSE NR. 10 Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for højlagre. Indledning Beredskabsstyrelsen har udarbejdet bekendtgørelse nr. 1204 af 13. december 2012 om tekniske forskrifter

Læs mere

Vejledning: Forsamlingstelte og selskabshuse til over 150 personer

Vejledning: Forsamlingstelte og selskabshuse til over 150 personer Vejledning: Forsamlingstelte og selskabshuse til over 150 personer Forsamlingstelte og selskabshuse til over 150 personer Lovhjemmel: Telt til over 150 personer Forsamlingstelte og selskabshuse på over

Læs mere

Vejledning til. tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1.

Vejledning til. tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1. Vejledning til tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1 November 2011 1 Bekendtgørelse nr. 1424 af. 16. december 2009, bilag 1 Side 1 af 68

Læs mere

Bilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder

Bilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder Bilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder Kravene til denne type tanke fremgår af afsnit 4.5 og 4.7 i de tekniske forskrifter for brandfarlige væsker. Da tanke af denne type primært opstilles hos

Læs mere

Ordensregler. for F - gas. Maj 2003. Århus Brandvæsen

Ordensregler. for F - gas. Maj 2003. Århus Brandvæsen ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Ordensregler for F - gas Maj 2003 Århus Brandvæsen Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N - Tlf. 8676 7676 Fax : 8676 7770. E-mail : aabr@aarhus.dk. www.aarhus.dk/aabr

Læs mere

Udkast 15. juli 2005. Tekniske forskrifter. for. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler¹

Udkast 15. juli 2005. Tekniske forskrifter. for. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler¹ Udkast 15. juli 2005 Tekniske forskrifter for fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler¹ Beredskabsstyrelsen ¹ Forskriften er som udkast notificeret i overensstemmelse med Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet)

Læs mere

Ordensregler. Februar 2003. Århus Brandvæsen

Ordensregler. Februar 2003. Århus Brandvæsen ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Ordensregler for Træbearbejdning og træoplag Plastforarbejdning og plastoplag Korn- og foderstofvirksomheder Fremstilling og oplagring af mel Visse brandfarlige

Læs mere

Beredskab. Ordensregler efter tekniske forskrifter for gasser

Beredskab. Ordensregler efter tekniske forskrifter for gasser Beredskab Ordensregler efter tekniske forskrifter for gasser Ordensregler efter tekniske forskrifter for gasser Furesø Kommune 1. udgave 3/2013 2 Ordensreglerne i denne folder er uddrag fra Beredskabsstyrelsens

Læs mere

Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding, brug af ild, lys, varmekilder m.v.

Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding, brug af ild, lys, varmekilder m.v. BEK nr 1339 af 10/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., Beredskabsstyrelsen, j.nr. 2014/033124 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter mv. Love og vedtægter vedr. byggeri Brandkrav til jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.02-01 Udgivet 01.02.2008 Revideret

Læs mere

Temadag for beredskaberne 2010

Temadag for beredskaberne 2010 Temadag for beredskaberne 2010 Pernille Petersen pep@sik.dk Program Anmeldelse / Tilladelser Hvem må sælge fyrværkeri Opbevaringsperioder Typer af salgssteder Opbevaring af fyrværkeri El-tilsyn med fyrværkeriudsalgssteder

Læs mere

Nye regler om højlagre. FKB-temadage 2013

Nye regler om højlagre. FKB-temadage 2013 Nye regler om højlagre FKB-temadage 2013 Arbejdsgruppen vedr. fremtidig regulering af højlagre 2009 Arbejdsgruppens anbefalinger 2010 Ændrede regler angående højlagre Oprettelse af en følgegruppe, som

Læs mere

Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune

Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune Vejledning om regler for afbrænding i det fri af halm, hugstaffald, kvas, lyng, siv og rør, haveaffald og bål m.v. Center for Beredskab Slagelse Landevej

Læs mere

Salg, håndtering og opbevaring

Salg, håndtering og opbevaring Salg, håndtering og opbevaring af Fyrværkeri Ordensregler for salg, håndtering og opbevaring af fyrværkeri Beredskabsafdelingen - Viborg Kommune 1. udgave Indholdsfortegnelse Side Anmeldelse 3 Ansøgning

Læs mere

Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune

Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune 2015 Vejledning om regler for afbrænding i det fri af halm, hugstaffald, kvas, lyng, siv og rør, haveaffald og bål m.v. Center for Beredskab Slagelse

Læs mere

Vejledning for salg af konsumfyrværkeri fra anmeldelsespligtig butik.

Vejledning for salg af konsumfyrværkeri fra anmeldelsespligtig butik. Vejledning for salg af konsumfyrværkeri fra anmeldelsespligtig butik. Københavns Brandvæsen Forebyggelse og Indsats Bag Rådhuset 3 1550 København V Tlf.: 33 66 33 66 www.brand.kk.dk Juli 2014 Denne vejledning

Læs mere

SALG AF KONSUMFYRVÆRKERI FRA ANMELDELSESPLIGTIG BUTIK

SALG AF KONSUMFYRVÆRKERI FRA ANMELDELSESPLIGTIG BUTIK SALG AF KONSUMFYRVÆRKERI FRA ANMELDELSESPLIGTIG BUTIK December 2014 Denne vejledning er udarbejdet af Beredsabet i Furesø Kommune. Vejledningen skal bruges som huskeliste for de forretningsdrivende, der

Læs mere

Beredskab. Vejledning om Brug af Forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal

Beredskab. Vejledning om Brug af Forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal Beredskab Vejledning om Brug af Forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal Vejledning om Brug af forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal Furesø Kommune 1. udgave 1/2013 2 Furesø Kommune

Læs mere

Vejledning om afbrænding i det fri

Vejledning om afbrænding i det fri Vejledning om afbrænding i det fri Afbrænding af affald giver anledning til miljøgener. Derfor er afbrænding kun tilladt i et begrænset omfang, og i miljølovgivningen er der fastsat regler for hvad der

Læs mere

Vejledning om. Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner

Vejledning om. Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner Vejledning om Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner 1 Indhold HVORFOR SKAL DER LAVES FLUGTVEJSPLANER M.V.? Flugtvejsplaner, etageplaner, pladsfordelingsplaner, inventarplaner og belægningsplaner udgør

Læs mere

Temadag for beredskaberne

Temadag for beredskaberne Temadag for beredskaberne Dagens program 09:30 Velkomst og morgenmad 10:00 Gennemgang af reglerne for salg og opbevaring af fyrværkeri v/pernille Enoch 12:00 Frokost 13:00 Blanketter v/arne Hosbond og

Læs mere

Arbejdstilsynet (vejledning A.1.10)

Arbejdstilsynet (vejledning A.1.10) Arbejdstilsynet (vejledning A.1.10) Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder 1. Afgrænsning Denne vejledning oplyser om kravene i arbejdsmiljølovgivningen til flugtveje og

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG 1 TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end

Læs mere

Driftsmæssige forskrifter. for. Daginstitutioner

Driftsmæssige forskrifter. for. Daginstitutioner Driftsmæssige forskrifter for Daginstitutioner STATENS BRANDINSPEKTION 1. FEBRUAR 1983 Disse driftsmæssige forskrifter er udsendt i medfør af 40 i brandloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 641 af 29. december

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

Figur 1, lagertyper (figur 5.3.2 i retningslinie for sprinkleranlæg)

Figur 1, lagertyper (figur 5.3.2 i retningslinie for sprinkleranlæg) Nærværende notat indeholder brandmæssige afsnit og en overordnet beskrivelse af disse, som indgå som bilag til lejerhåndbogen. Da beskrivelserne er overordnet skal lejer sikre, at den brandmæssige indretning

Læs mere

Ordensregler. for Brandfarlige væsker. Februar 2003. Århus Brandvæsen

Ordensregler. for Brandfarlige væsker. Februar 2003. Århus Brandvæsen ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Ordensregler for Brandfarlige væsker Februar 2003 Århus Brandvæsen Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N - Tlf. 8676 7676 Fax : 8676 7770. E-mail : aabr.aarhus.dk.

Læs mere

Vejledning om. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Vejledning om. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 1. udgave april 2010 Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner? Flugtvejsplaner, etageplaner, pladsfordelingsplaner,

Læs mere

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces Har du styr på brand...? Hvem er jeg? Hans Bang Munkholt Bygningskonstruktør 2006 Fire Protection Manager CFPA Ansættelser: KPF Arkitekter, WITRAZ & Rambøll Arbejdsområder: Brandteknisk rådgiver Projektering

Læs mere

HORESTA. Ib Bertelsen Direktør, master i brandsikkerhed, M.IDA. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Dias 1

HORESTA. Ib Bertelsen Direktør, master i brandsikkerhed, M.IDA. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Dias 1 HORESTA Ib Bertelsen Direktør, master i brandsikkerhed, M.IDA Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 Hvilke regler gælder? Lovbundne regler Bygningsreglementet Driftsmæssige forskrifter Ikke lovbundne

Læs mere

Brandfarlige væsker. Regelsammenskrivning. Sammenskrivning af Beredskabsstyrelsens tekniske forskrifter og vejledning for brandfarlige væsker

Brandfarlige væsker. Regelsammenskrivning. Sammenskrivning af Beredskabsstyrelsens tekniske forskrifter og vejledning for brandfarlige væsker Brandfarlige væsker Regelsammenskrivning Sammenskrivning af Beredskabsstyrelsens tekniske forskrifter og vejledning for brandfarlige væsker Udgivet af: Københavns Brandvæsen Bag Rådhuset 3 1550 København

Læs mere

Vejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen

Vejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen Vejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen Brandforebyggelse Vejledning nr. 16 Vejledning om midlertidige overnatningslokaler Vejledning om midlertidige overnatningslokaler

Læs mere

BMC-lagrene er testede iht. EN13501-2 til REI 120 og er udført af materialer klasse A2-s1,d0.

BMC-lagrene er testede iht. EN13501-2 til REI 120 og er udført af materialer klasse A2-s1,d0. Denios ApS Dannevirkevej 6 7000 Fredericia Henrik Ohm 2012-02-22 Sag: RE12042 Init.: MSJ/CSH E-mail: msj@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61201361 Vedr.: Anvendelse af brandsikre lagre Efter henvendelse fra Henrik

Læs mere

Hvilke regler gælder for byggeri? Hvad siger tinglysningen og lokalplanerne? Kan jeg få dispensation?

Hvilke regler gælder for byggeri? Hvad siger tinglysningen og lokalplanerne? Kan jeg få dispensation? Hvilke regler gælder for byggeri? Hvad siger tinglysningen og lokalplanerne? Kan jeg få dispensation? Den enkelte grundejer har som udgangspunkt en byggeret, hvis byggeriets omfang antager 'normale' dimensioner.

Læs mere

Driftsmæssige forskrifter. for. Skoler

Driftsmæssige forskrifter. for. Skoler Driftsmæssige forskrifter for Skoler STATENS BRANDINSPEKTION 1. FEBRUAR 1983 Disse driftsmæssige forskrifter er udsendt i medfør af 40 i brandloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 641 af 29. december 1976

Læs mere

Gasser. Regelsammenskrivning. Sammenskrivning af Beredskabsstyrelsens tekniske forskrifter og vejledning for gasser

Gasser. Regelsammenskrivning. Sammenskrivning af Beredskabsstyrelsens tekniske forskrifter og vejledning for gasser Gasser Regelsammenskrivning Sammenskrivning af Beredskabsstyrelsens tekniske forskrifter og vejledning for gasser Version 22. maj 2012 Udgivet af: Københavns Brandvæsen Bag Rådhuset 3 1550 København V

Læs mere

Brandtætning af Vvs-installationer

Brandtætning af Vvs-installationer Brandtætning af Vvs-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig

Læs mere

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen.

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen. Granskning af brand Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen. Træ 66 Generelt Kilde Hvad står der? Er det taget med i projektet? s. 4 Afstand til

Læs mere

L y n g b y - T a a r b æ k b r a n d v æ s e n

L y n g b y - T a a r b æ k b r a n d v æ s e n afbrænding b r u g a f g r i l l, u k r u d t s b r æ n d e r e m v. Ly n g b y - Ta a r b æ k B r a n d væ s e n Afbrænding af bål Al afbrænding af affald, herunder haveaffald og lignende er forbudt,

Læs mere

Midlertidige overnatninger

Midlertidige overnatninger Midlertidige overnatninger Sikkerhedsbestemmelser for midlertidige overnatninger. Beredskabsafdelingen - Viborg Kommune 1. udgave Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Ansøgning 3 Flugtveje / redningsåbninger

Læs mere

Vejledning for midlertidig overnatning

Vejledning for midlertidig overnatning Anvendelsesområde Vejledningen er udarbejdet til anvendelse ved midlertidige overnatninger for mere end 10 personer, (max. 5 døgn) i bygninger som ikke, i henhold til bygningsreglementet er godkendt til

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (Omtryk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 2007-12-04. Jour.: D63317100-239. Init.: Lars Vædeled Roed

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (Omtryk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 2007-12-04. Jour.: D63317100-239. Init.: Lars Vædeled Roed Miljø- og Planlægningsudvalget 010-11 (Omtrk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 007-1-04 Jour.: D63317100-39 Sag: RE07344-3 Init.: Lars Vædeled Roed E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 0 1 89 01 Oplag

Læs mere

Vejledning til. tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1.

Vejledning til. tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1. Vejledning til tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1 November 2014 Salgssted i det fri Maks. 50 kg NEM Fyrværkeri Butik Konsumfyrværkeri

Læs mere

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014 Beklædnings klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Tekniske forskrifter. for. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler¹

Tekniske forskrifter. for. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler¹ Tekniske forskrifter for fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler¹ Beredskabsstyrelsen 11. november 2005 ¹ Forskriften er som udkast notificeret i overensstemmelse med Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet)

Læs mere

Vejledning om afbrænding i det fri

Vejledning om afbrænding i det fri Vejledning om afbrænding i det fri Afbrænding af affald giver anledning til miljøgener. Derfor er afbrænding kun tilladt i et begrænset omfang, og i miljølovgivningen er der fastsat regler for hvad der

Læs mere

SALG AF KONSUMFYRVÆRKERI FRA ANMELDELSESPLIGTIG BUTIK

SALG AF KONSUMFYRVÆRKERI FRA ANMELDELSESPLIGTIG BUTIK SALG AF KONSUMFYRVÆRKERI FRA ANMELDELSESPLIGTIG BUTIK Telefon 5667 6710, Telefax 5663 2150 Indhold Side 3 Lovgrundlag og indholdsfortegnelse. Side 4 Ordliste. Side 5 Konsumfyrværkeri / Helårsfyrværkeri.

Læs mere

Indledning. meget let (f.eks. linolie, lakrester m.v.).

Indledning. meget let (f.eks. linolie, lakrester m.v.). Indledning Denne folder giver gode råd om brandsikring ved korrekt opstilling og anvendelse af affaldscontainere. Folderen omfatter affaldscontainere med et rumindhold på 120 liter eller mere. Folderen

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) 1 I bekendtgørelse nr. 1601 af 14. december 2015 om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15), som

Læs mere

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader Alm. Brand Forebyg og begræns brandskader Forebyg brandskader i din virksomhed Brandsikkerhed Indfør et fyraftenseftersyn for at sikre, at branddøre er lukket og sikringssystemer virker. Hold flugtveje

Læs mere

Regler for afbrænding

Regler for afbrænding Regler for afbrænding i det fri af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Gældende for erhverv og private Januar 2015 HAR DU TILLADELSEN I HUS? Miljøhensyn Enhver afbrænding af affald udenfor dertil godkendte

Læs mere

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo Branddokumentation Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Temadag for beredskaberne 2011

Temadag for beredskaberne 2011 Temadag for beredskaberne 2011 Pernille Enoch pep@sik.dk Program Anmeldelse / Tilladelser Opbevaring af fyrværkeri i detailleddet Markedskontrol Spørgsmål Eksempel på anmeldelse Fejl på anmeldelsesskema

Læs mere

Vejledning om højlagre

Vejledning om højlagre Brandforebyggelse Vejledning nr. 13 Vejledning om højlagre Brandforebyggelse, vejledning nr. 13 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Center for Forebyggelse Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax:

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for højlagre 1

Udkast. Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for højlagre 1 Udkast Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for højlagre 1 I medfør af 33, stk. 1 og stk. 2, nr. 2, og 70, stk. 4 og 5, i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009, samt efter bemyndigelse,

Læs mere

Østjyllands Brandvæsen, september 2017 Version 2.

Østjyllands Brandvæsen, september 2017 Version 2. Østjyllands Brandvæsen, september 2017 Version 2. Vejledning Anvendelse af lokaler til midlertidig overnatning Indhold Formål... 2 Lovhjemmel... 2 Anvendelsesområde... 2 Generelle regler... 2 Uddrag af

Læs mere

Lokalplan nr. 3.20 Område til offentlige formål v. Bredgade, Gandrup; beskyttede boliger og institution

Lokalplan nr. 3.20 Område til offentlige formål v. Bredgade, Gandrup; beskyttede boliger og institution Lokalplan nr. 3.20 Område til offentlige formål v. Bredgade, Gandrup; beskyttede boliger og institution Fremlagt fra den 02.01.2003 til den 27.02.2003. Endelig godkendt den 26.03.2003 HVAD ER EN LOKALPLAN?

Læs mere

Kræmmermarkeder er blevet til campingpladser

Kræmmermarkeder er blevet til campingpladser maj 2013 FOREBYGGELSESSTAFET BRANDVÆSEN Maj 2013 Kræmmermarkeder er blevet til campingpladser Afstandskrav for campingpladser passer ikke til salgsarealer, hvor der overnattes Af Jens-Otto Bertel Hansen,

Læs mere

Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser

Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser Retsinfo: Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde

Læs mere

VEJLEDNING OM HESTEHOLD

VEJLEDNING OM HESTEHOLD VEJLEDNING OM HESTEHOLD - til dig, der har mere end fire heste mest Miljøregler for indretning og drift af hestehold. Vejledningen er lavet af: Odder Kommune Miljøregler Når du har mere end fire heste

Læs mere

Vejledning til. tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1

Vejledning til. tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1 Vejledning til tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1 1 Bekendtgørelse nr. 1424 af. 16. december 2009, bilag 1 Side 1 af 67 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

1 af 42 13-01-2012 08:24. FSK nr 11050 af 01/02/1990 Gældende Offentliggørelsesdato: 25-09-1997 Forsvarsministeriet. Senere ændringer til forskriften

1 af 42 13-01-2012 08:24. FSK nr 11050 af 01/02/1990 Gældende Offentliggørelsesdato: 25-09-1997 Forsvarsministeriet. Senere ændringer til forskriften 1 af 42 13-01-2012 08:24 FSK nr 11050 af 01/02/1990 Gældende Offentliggørelsesdato: 25-09-1997 Forsvarsministeriet Senere ændringer til forskriften BEK nr 9395 af 27/06/2003 BEK nr 9694 af 14/08/2006 BEK

Læs mere

Kolonihaveforbundets Århuskreds

Kolonihaveforbundets Århuskreds 1 Kolonihaveforbundets Århuskreds BYGGERETNINGSLINIER 2 VEDR. KOLONIHAVEHUSE Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR.

Læs mere

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01.

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01. William Tolstrup - Arkitekt Ap isegårdsvej 4, Lov 4700 Næstved William Tolstrup 2010-03-30 Jour.: D30912543-8 ag: E10044-2 Init.: L/WJ E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 20 21 89 01 Hald ø Lejren enovering

Læs mere

Hvad må du bygge uden tilladelse?

Hvad må du bygge uden tilladelse? Hvad må du bygge uden tilladelse? Hvis du skal bygge Et byggeprojekt kan enten kræve anmeldelse eller byggetilladelse og i visse tilfælde ingen af delene. I denne pjece kan du læse om, hvad du som boligejer

Læs mere

Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil??

Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil?? Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil?? Dansk Forening for Passiv Brandsikring ROCKWOOL Jakob Andersen Afdelingsleder Århus Brandvæsen Funktionsbaserede brandkrav Nye

Læs mere

TRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562

TRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562 Installations vejledning. TRY TILLYKKE MED DIN NYE SMUKKE SHOWER TRY Tray er en af de mest økonomiske og interessante måder at spare energi og CO2. Tilbagebetalingstiden er kort. Ved at anvende Tray sparer

Læs mere

Velkommen til Temadag om fyrværkeri 2012

Velkommen til Temadag om fyrværkeri 2012 Velkommen til Temadag om fyrværkeri 2012 Dagens program Velkomst Gennemgang af reglerne for salg og opbevaring af fyrværkeri v/ Pernille Enoch, Sikkerhedsstyrelsen Pause Tilsyn i detailleddet v/ Hans Larsen,

Læs mere

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger Vejledninger Bestemmelser og anvisninger BR10: 2 og bilag 1 Byggeret og beregningsregler Bebyggelse, v/sommerhuse i et sommerhusområde Sommerhuse. Garager, carporte, udhuse, drivhuse mv. Småbygninger på

Læs mere

BR 08 De vigtigste ændringer. Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking

BR 08 De vigtigste ændringer. Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking BR 08 De vigtigste ændringer Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking Bygningsreglement 2008 BR 08 erstatter: BR 95 + 15 tillæg BR-S 98 + 12 tillæg Ikrafttræden 1. februar Overgangsperiode til 1.

Læs mere

Meddelelse nr. 001/CFO af 28. november 2008 om klassifikation og afmærkning af eksplosionsfarlige områder på salgs- og forbrugstankanlæg

Meddelelse nr. 001/CFO af 28. november 2008 om klassifikation og afmærkning af eksplosionsfarlige områder på salgs- og forbrugstankanlæg Meddelelse nr. 001/CFO af 28. november 2008 om klassifikation og afmærkning af eksplosionsfarlige områder på salgs- og forbrugstankanlæg Indledning Virksomheder, hvor der er eksplosionsfarlige områder,

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

Tilsynsbrev Peter Refsgaard, Herning Kommune, har den 10. december 2015 været på miljøtilsyn på Krøjgårdvej 25, 7400 Herning.

Tilsynsbrev Peter Refsgaard, Herning Kommune, har den 10. december 2015 været på miljøtilsyn på Krøjgårdvej 25, 7400 Herning. TEKNIK OG MILJØ Kronholt Krøjgårdvej 25 7400 Herning Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8058 peter.refsgaard@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 09.17.60-K08-268-15

Læs mere

Aarhus Brandvæsen 2014. Vejledning om Anlæg af arealer til redning og slukning

Aarhus Brandvæsen 2014. Vejledning om Anlæg af arealer til redning og slukning Aarhus Brandvæsen 2014 Vejledning om Anlæg af arealer til redning og slukning 1. Formål Denne vejledning er grundlag for administration af bygningsreglementernes bestemmelser om en bebyggelses arealer

Læs mere

Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding i det fri af halm, kvas, haveaffald og bål m.v.

Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding i det fri af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. BEK nr 679 af 14/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., Beredskabsstyrelsen, j.nr. 2013/029887 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

NR. 01 FAGINSTRUKS STALDINDRETNING OG HUSDYRGØDNING

NR. 01 FAGINSTRUKS STALDINDRETNING OG HUSDYRGØDNING FAGINSTRUKS NR. 01 Krav 1.7, 1.8, 1.9, 1.10, 1.11, 1.12, 1.13, 1.14, 1.15, 1.31, 1.32 Kontrolordning 5050_15 (Centralstøvsuger) Version juli, 2015 STALDINDRETNING OG HUSDYRGØDNING INDHOLD Faginstruks nr.

Læs mere

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler:

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler: Vejledning for udførelse af brandmandspaneler: Københavns Brandvæsen Forebyggelse og Indsats Bag Rådhuset 3 1550 København V Tlf.: 33 66 33 66 www.brand.kk.dk Juli 2013 Side 2 af 8 Denne vejledning har

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Januar 2010 Denne vejledning har til hensigt at beskrive opbygningen og funktionen af et brandmandspanel Lovgivning Med indførelsen af det funktionsbaserede

Læs mere

Definitioner. SafeExIT a/s, Herstedøstervej 19, DK 2600 Glostrup. Tel Cvr-nr

Definitioner. SafeExIT a/s, Herstedøstervej 19, DK 2600 Glostrup. Tel Cvr-nr Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger i hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker I medfør af 33, stk. 2, og 70, stk. 4 og 5, i beredskabsloven,

Læs mere

Planlægning tager tid. Lovgivning og myndighedsgodkendelser af minimøller og husstandsvindmøller (vindmøllesekretariatet)

Planlægning tager tid. Lovgivning og myndighedsgodkendelser af minimøller og husstandsvindmøller (vindmøllesekretariatet) Planlægning tager tid Lovgivning og myndighedsgodkendelser af minimøller og husstandsvindmøller (vindmøllesekretariatet) Opdeling ift. planlægning Over 25 m (eller fritstående) - Kun opstilling i lokalplanlagte

Læs mere

Inspektionsrapport. Transportable telte og konstruktioner. Ejer ID: 50109-002. Statisk dokumentation, Materialedata,

Inspektionsrapport. Transportable telte og konstruktioner. Ejer ID: 50109-002. Statisk dokumentation, Materialedata, Inspektionsrapport Transportable telte og konstruktioner Ejer ID: 50109-002 Inspektion Dato Statisk dokumentation, Materialedata, 30-04-2015 Montagevejledning Vedligeholdelsesvejledning mv. Inspicering

Læs mere

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.10 December 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.2 af januar 1989 1. Afgrænsning Denne vejledning oplyser om kravene

Læs mere

Vejledning om sagsbehandling af nye og opgraderede skumsluknings- og overrislingsanlæg på eksisterende tankanlæg

Vejledning om sagsbehandling af nye og opgraderede skumsluknings- og overrislingsanlæg på eksisterende tankanlæg Center for Forebyggelse MEDDELELSE NR. 5 Vejledning om sagsbehandling af nye og opgraderede skumsluknings- og overrislingsanlæg på eksisterende tankanlæg 1. INDLEDNING Beredskabsstyrelsen udsendte den

Læs mere

ATEX og Brandmyndighederne

ATEX og Brandmyndighederne ATEX og Brandmyndighederne Hvorfor er tingene som de er og hvem er det bag uniformen? forventningsafstemning Gå ind i Indsæt > hoved og side fod for at indtaste tekst 12. Maj 2015 1 René Ruusunen Ansat

Læs mere

[Forsvarsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. A og B]

[Forsvarsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. A og B] Erhvervsudvalget (2. samling) B 34 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt [Forsvarsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. A og B] Fyrværkeriulykken i Seest ved Kolding den 3. november 2004 viste mod

Læs mere

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet Dansk Betonforening - IDA Ingeniørhuset Onsdag den 12. marts 2008 Mikael Mortensen Bygningsreglement 2008 Sammenskrivning af

Læs mere

Halmballer. Sikker håndtering i landbruget

Halmballer. Sikker håndtering i landbruget Halmballer Sikker håndtering i landbruget Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver denne vejledning om sikker håndtering af halmballer i landbruget. Vejledningen beskriver en række praktiske

Læs mere

Transportklassificering / NEM Tidsperiode Salgssteder Opbevaring i bygning Opbevaring i container Anmeldelse/ansøgning Spørgsmål

Transportklassificering / NEM Tidsperiode Salgssteder Opbevaring i bygning Opbevaring i container Anmeldelse/ansøgning Spørgsmål Fyrværkeri Transportklassificering / NEM Tidsperiode Salgssteder Opbevaring i bygning Opbevaring i container Anmeldelse/ansøgning Spørgsmål Transportklassificering 1.1G Artikler, som frembryder fare for

Læs mere

Bilag A. Indholdsfortegnelse

Bilag A. Indholdsfortegnelse Bilag A Fortolkning af visse bestemmelser i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006. Indholdsfortegnelse

Læs mere

SKAL DU BYGGE? Odense Kommune Byggesag. Enfamiliehuse, dobbelthuse med lodret lejlighedsskel, sommerhuse, samt om- og tilbygninger hertil.

SKAL DU BYGGE? Odense Kommune Byggesag. Enfamiliehuse, dobbelthuse med lodret lejlighedsskel, sommerhuse, samt om- og tilbygninger hertil. SKAL DU BYGGE? Enfamiliehuse, dobbelthuse med lodret lejlighedsskel, sommerhuse, samt om- og tilbygninger hertil teknologi- Odense Kommune Byggesag Kære borger Vi har lavet en vejledning, så du kan se,

Læs mere

Lovtidende A 2008 Udgivet den 14. marts 2008

Lovtidende A 2008 Udgivet den 14. marts 2008 OMTRYK Lovtidende A 2008 Udgivet den 14. marts 2008 25. februar 2008. Nr. 175. Bekendtgørelse om brandsyn og offentliggørelse af resultater af brandsyn foretaget i forsamlingslokaler I medfør af 4, stk.

Læs mere

Guide til ansøgning om enfamiliehus og tilbygninger

Guide til ansøgning om enfamiliehus og tilbygninger Februar 2011 Guide til ansøgning om enfamiliehus og tilbygninger Hvis du skal bygge et nyt enfamiliehus, et rækkehus, en tilbygning eller en udestue, er det vigtigt af få overblik over, hvordan du laver

Læs mere

DANSK / EUROPÆISK STANDARD DS/EN 1838

DANSK / EUROPÆISK STANDARD DS/EN 1838 Ikke-autoriseret oversættelse 2/12 DANSK / EUROPÆISK STANDARD DS/EN 1838 Denne standard er frit oversat fra engelsk og må ikke anvendes som reference. Bilag er ikke oversat, men medtaget på originalsproget.

Læs mere