Anbefalingsgrad for diagnose, forebyggelse og behandling af fasciitis plantaris.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anbefalingsgrad for diagnose, forebyggelse og behandling af fasciitis plantaris."

Transkript

1 1 Fasciitis plantaris. Baggrund Den plantare aponeurose og kaldes også fascia plantaris (Theodorou et al 2000). Den består af tre bånd det laterale, mediale og centrale bånd. Det centrale bånd udspringer fra den mediale tuberkel på calcaneus og løber ud og deler sig og hæfter på de 5 metatarsale hoveder (Theodorou et al 2000). Den typiske smertelokalisation for plantar fasciitis er omkring tilhæftningen af det centrale bånd ved den mediale tuberkulum calcaneus (Buchbinder 2004). Fasciitis Plantaris (FP) er den hyppigste fodlidelse, der ses i primærsektoren og det estimeres, at livstidsprævalensen er 10 % (Neufeld et al. 2008). FP rammer både den atletiske og non-atletiske befolkning. Smerterne manifesterer sig ofte som smerter lokaliseret til den indvendige del af hælen ved vægtbærende aktivitet, samt de første skridt om morgenen (Buchbinder 2004). Gennemgangen af de mange behandlingsmodaliteter der indtil videre er af prøvet til diagnosen afspejler til dels at der endnu ikke findes en behandling med god effekt. Retningslinjerne vil gennemgå de behandlingsmodaliteter, der er underkastet videnskabelige undersøgelser. Baseret på gennemgangen og vurderingen af de inkluderede artikler, vil der blive fremstillet, hvilke behandlingstilbud der bedst kan understøttes. Til sidst vil det beskrives hvilke scoringsskemaer, der kan benyttes til at vurdere effekten af behandlingen. Anbefalingsgrad for diagnose, forebyggelse og behandling af fasciitis plantaris. A B C D Diagnose Forebyggelse Behandling Anamnese samt palpation Ultralydsdiagnostik Korrektion af fodens stilling ved hjælp af indlæg Hyppig skift af sko Reduktion i tiden man er stående Udspænding af fascia plantaris Indlægssåler Tapening Manuel behandling og træning Akupunktur Sko Laser Shockwave Diagnose Diagnosen vil ofte kunne stilles med nogenlunde sikkerhed via klinisk undersøgelse og anamnese (Buchbinder 2004) (Evidensniveau 5). Patienterne vil typisk rapportere følgende: De første skridt om morgenen er meget smertefulde Gangmønstret er ændret for at aflaste foden under vægtbærende aktiviteter. Typisk bliver smerterne mindre op af dagen og i takt med øgning af aktivitsniveau. Smerterne vender typisk tilbage senere på dagen.

2 2 Ofte vil anamnesen afsløre at patienten har ændret aktivitetsniveau forinden første gang de mærkede hælsmerterne. Smerterne er skarpe og vellokaliserede omkring den anteromediale del af calcaneus. Anamnesen bør suppleres med en klinisk undersøgelse som viser palpationsømhed omkring den mediale tuberculum calcaneus. Som støttende diagnostik kan ultralydsskanning overvejes. Ultralydsskanning vil vise en fortykket hypoekkogen samt fortykket (>4mm) fascia plantaris omkring tilhæftningen af det centrale bånd (Ozdemir et al. 2005). Kane et al (2001) undersøgte den positive prædiktive værdi (PPV) samt den negative prædiktive værdi (NPV) af ultralydsscanning af fascia plantaris hos en gruppe patienter med symptomer i området. De fandt en PPV på 0.86 og en NPV på 0.89 (evidensniveau 4). MRI samt røntgen er kun nødvendig som differential diagnostisk redskab (Buchbinder 2004; Cole et al. 2005). Anbefaling (GRAD D) for klinisk undersøgelse og anamnese til diagnostik af fasciitis plantaris Grundig anamnese med lokal palpationsømhed omkring den mediale tuberculum calcaneus. Anbefaling (GRAD C) for klinisk undersøgelse og anamnese til diagnostik af fasciitis plantaris Som støttende diagnostik kan ultralydsskanning overvejes. Ultralydsskanning vil vise en fortykket hypoekkogen samt fortykket (>4mm) fascia plantaris omkring tilhæftningen af det centrale bånd Forebyggelse Der er ikke fundet studier der undersøger effekten af forebyggelse. Ekspertudsagn foreslår forebyggelse via korrektion af fodens stilling ved hjælp af indlæg, hyppigt skift af sko, reduktion i tiden man er stående (Chandler et al. 1993; Werner et al. 2010) (Evidensniveau 5). Anbefaling (GRAD D) af forebyggelse af fasciitis plantaris: Der er ingen direkte evidens for at fasciitis plantaris kan forebygges. Eksperter foreslår forebyggelse via korrektion af fodens stilling ved hjælp af indlæg, hyppigt skift af sko samt reduktion i tiden man er stående. Behandling Specifik udspænding af fascia plantaris Det anbefales at benytte specifik udspænding af fascia plantaris. DiGiovanni et al. (2006) (evidensniveau 1b) undersøgte effekten af udspænding af læggen sammenlignet med specifik udspænding af fascia plantaris. 101 patienter blev randomiseret til 2 grupper. Varigheden af udspændingen var identisk i de 2 grupper. Begge grupper udførte 10x10sekunders udspænding 3 gange om dagen. Efter 8 uger var der signifikant flere personer i gruppen, der lavede specifik udspænding, som opnåede næsten- eller komplet smertefrihed. Rompe et al. (2010)(evidensniveau 1b) sammenlignede effekten af specifik udspænding af fascia plantaris med radial EWST. 102 patienter med FP blev randomiseret til enten 8 ugers specifik udspænding af fascia plantaris, eller radial ESWT behandling 1 gang per uge i 3 uger. Ved opfølgning efter 2- og 4 måneder havde gruppen, der lavede udspænding, signifikant færre smerter ved første

3 3 skridt om morgenen samt en bedre Foot Function Index. Ved opfølgning efter 15 måneder var der ingen forskel mellem de 2 grupper. Indlæg Det anbefales at bruge indlæg, typen af indlæg er ikke afgørende. På kort sigt (op til 3måneder) giver præfabrikerede eller specialtilrettede indlæg bedre effekt på smerte end placeboindlæg (Landorf et al 2006)(evidensniveau 1b). Der ser ikke ud til at være nogen forskel mellem præfabrikerede indlæg eller specialtilpassede indlæg (Baldassin et al. 2009; Landorf et al. 2006; Martin et al. 2001) (evidensniveau 1b). Kombinationen af udstrækning og indlæg ser ud til at være mere effektivt end indlæg alene (Pfeffer et al. 1999)(evidensniveau 2a). Manuel behandling og træning Der anbefales en kombination af manuel behandling bestående af led- og bløddelsmobilisering samt selvmobiliserende øvelser. Anbefalingen baseres på moderat evidens. Cleland et al. (2009) (evidensniveau 1b) sammenlignede effekten af 2 typer konservativ behandling. 60 patienter blev randomiseret til 2 grupper. Den ene gruppe modtog iontoferese med dexamethasone, træning af fodens intrinsiske muskulatur samt ultralyd og kryoterapi. Den anden gruppe modtog manuel behandling samt selvmobilserende øvelser. Den manuelle behandling bestod af bløddelsmobilisering af triceps surae samt fascia plantaris samt ledmobilisering af calcaneus og resten af underekstremiteten, hvis der var nedsat ledbevægelighed. Efter både 4 uger samt 6 måneder havde gruppen, der modtog træning og manuel behandling, signifikant færre smerter samt højere funktionsniveau. Akupunkter Akupunktur tyder på at have effekt på smerter på kort sigt (op til 1 måned). Et randomiseret studie har undersøgt effekten af akupunktur (Zhang et al. 2009)(evidensniveau 1b). Studiet tyder på at akupunktur i den palmare side af underarmen omkring håndleddet mellem senerne fra palmaris longus og flexor carpi radialis i punktet PC7 giver større smertereduktion end akupunkter i det generelle analgesiske punkt, LI4, som er placeret mellem først og anden metacarpal knogle. Tapening Tapening kan mindske smerter på kort sigt. Flere studier har undersøgt effekten af forskellige tapeningsteknikker (bd El Salam et al.(2010), Hyland et al. 2006, Radford et al. 2006). Det tyder på at korttidseffekten er større end den der ses ved placebobehandling (Radford et al. 2006)(evidensniveau 1b). Der tyder ikke på at være forskel på hvilken tapeningsteknik der benyttes (bd El Salam et al. 2010) (evidensniveau 2a). Sko En fleksibel sko kan måske bruges til at mindske smerter. Anbefalingen er baseret på yderst beskeden evidens. Ryan et al. (2009)(evidensniveau 2b) undersøgte i et randomiseret studie effekten af træning kombineret enten med meget fleksibel sko (Nike Free), eller en konventionel sko. En VAS-skala blev brugt til at vurdere den gennemsnitlige smerte de sidste 24 timer inden opfølgning. Gennemsnitligt havde gruppen der fik en Nike Free færre smerter i løbet af studieperioden.

4 4 Udspænding af læggen Det anbefales ikke at benytte udspænding af læggen. Porter et al. (2002) (evidensniveau 1b) sammenlignede effekten af kontinuerligt udspænding af læggen i 3 minutter 3 gange om dagen i et randomiseret design. 54 patienter med FP udførte et kontinuerligt stræk og 40 patienter udførte intermitterede stræk af 20 sekunders varighed 2 gange dagligt. Efter 4 måneder var der ingen forskel mellem de 2 grupper i smerte. Radford et al. (2007) (evidensniveau 1b) sammenlignede effekten af udspænding af læggen med placebobehandling. Interventionsgruppen lavede udspænding af læggen og fik placeboultralyd. Kontrolgruppen modtog udelukkende placebo-ultralyd. Ved opfølgning efter 2 uger var der ingen forskel i smerte eller funktion mellem de 2 grupper. Natskinner Der er ikke entydigt belæg for at anbefale natskinner. Batt et al. (1996) (evidensniveau 2b) viste at natskinner ikke øger effekten af kombinationen af NSAID, udstrækning af læggen samt indlæg. Sheridan et al. (2010) (evidensniveau 2a) undersøgte i randomiseret studie effekten af standard behandling plus/minus natskinne hos 60 patienter. Standardbehandlingen bestod af orale NSAID, indlæg, samt steroidinjektion hvis nødvendigt. Efter 12 uger havde gruppen der fik natskinne færre smerter og øgning i funktion end kontrolgruppen. Roos et al. (2006) (evidensniveau 2b) undersøgte i et randomiseret design effekten af indlæg, natskinne eller en kombination af disse. 43 patienter blev randomiseret til 3 grupper, indlæg, natskinne eller både natskinne og indlæg. Der var opfølgning med Foot and Ankle Outcome Score på 38 personer efter 1 år. Ved opfølgning efter 1 år var der ingen signifikant forskel i smerte mellem de 3 grupper. Laser Der er ikke entydig belæg for at anbefale laser til behandling. Anbefalingen er lavet på baggrund af beskeden evidens. Basford et al. (1998)(evidensniveau 1b) randomiserede 32 patienter til aktiv laser (30mW 0.83 microm GaAlAs continuous-wave infrared (IR) diode lase) eller en placebolaser uden effekt. Begge behandlinger blev givet 3 gange om ugen i 4 uger. Der var opfølgning ved 1 måned efter start af behandling samt 1 efter endt behandling. Der var ingen forskel i smerte mellem de 2 grupper. Kiritsi et al. (2010) (evidensniveau 1b) inkluderede 30 patienter i et dobbeltblindet placebokontrolleret studie, hvor effekten af laser blev undersøgt. Der blev behandlet omkring insertionen af fascia plantaris centrale bånd og langs den mediale kant af fascia plantaris. Gruppen der modtog aktiv laser havde signifikant færre smerter ved opfølgning efter 6 uger. Shockwave (EWST) Der er ikke entydigt belæg for at anbefale shockwave til behandling af FP. Ud af 8 placebokontrollerede randomiserede studier finder 6 studier ingen yderligere effekt end placebo, opfølgningen varierer fra 6 uger og op til 2 år (Buchbinder et al. 2002; Gerdesmeyer et al. 2008; Gollwitzer et al. 2007; Haake et al. 2003; Kudo et al. 2006; Marks et al. 2008; Rompe et al. 2003; Speed et al. 2003)(evidensniveau 1b). Komparative randomiserede studier antyder at specifik udspænding af fascia plantaris er mere effektivt end EWST (Rompe et al. 2010) (evidensniveau 1b), at steroidinjektion på kort sigt (3 måneder) er mere effektivt end EWST (Porter et al. 2005) (evidensniveau 1b) og at der ikke er forskel på konventionel multimodal fysioterapi og shockwave (Greve et al. 2009) (evidensniveau 2a). Orale anti-inflammatoriske præparater Det anbefales ikke at benytte NSAID. Et studie undersøgte effekten af henholdsvis NSAID eller placebo i et studie med 29 personer (Donley et al. 2007)(Evidensniveau 1b). Begge grupper modtog udstrækning, natskinne samt en gel hælkop. Interventionsgruppen modtog celecoxib 200mg en gang dagligt. Efter 6 måneder var der ingen forskel imellem

5 5 de 2 grupper i smerter eller funktion (Lynch et al. 1998)(Evidensniveau 1b) sammenlignede 3 grupper der modtog henholdsvis palpations-guided steroidinjektion, udelukkende paracetamol eller en kombination af indlæg og tapening. Signifikant flere i gruppen der modtog indlæg og tapening scorede mellem 0 og 2 på en VAS skala ved opfølgning efter 12 uger. Steroidinjektion Steroidinjektion ser ud til at have en positiv korttidseffekt på smerterne fra FP. Anbefalingen er lavet på baggrund af moderat evidens (Mulherin et al. 2009) (Evidensniveau 1b) undersøgte effekten af henholdsvis steroidinjektion, blokade n. tibialis eller begge. Ved opfølgning efter 6 uger havde gruppen der modtog steroidinjektion signifikant færre smerter end de 2 andre grupper. Ved opfølgning efter 26 uger var der ingen forskel mellem grupperne. Tsai et al. (2006) (Evidensniveau 1b) samt Kane et al. (2001) (Evidensniveau 1b) har undersøgt effekten af palpations-guided steroidinjektion kontra ultralyds-vejledt steroidinjektion hos 25 patienter med unilateral FP. På kort sigt var der ingen forskel mellem grupperne i smerteniveau. Tsai et al (2006) viste dog at signifikant flere i gruppen der modtog palpationsguided injektion havde tilbagefald af FP ved 1 års opfølgning. Med en lignende metode undersøgte Yucel et al. (2009) (evidensniveau 2a) effekten af henholdsvis palpations-guided, ultralyds-guided eller scintigrafi-guided steroidinjektion. Ved opfølgning efter gennemsnitligt 25.3 måneder var der ingen signifikant forskel i smerter mellem de 3 grupper. Porter et al. (2005)(evidensniveau 1b) sammenlignede effekten af steroidinjektion og ESWT (shockwave) i et observatørblindet RCT. 132 patienter blev inkluderet. Alle patienter fik en basisbehandling bestående af udspænding af læggen samt fascia plantaris. Derudover fik den ene gruppe en palpations-guided steroidinjektion, mens den anden gruppe modtog 3 behandlinger med ESWT. Ved 3 måneders opfølgning havde injektionsgruppen signifikant færre smerter end gruppen der modtog ESWT. Ved 12 måneder var der ingen forskel mellem de 2 grupper (Lee et al. 2007) (evidensniveau 1b) sammenlignede steroidinjektion med autolog blodinjektion. Efter 6 måneder klarede gruppen der fik steroidinjektion sig signifikant bedre. Botulinum toxin type A kan på kort sigt have en positiv effekt på smerter. Huang et al. (2010) (evidensniveau 1b) undersøgte i et dobbeltblindet RCT effekten af ultralydsvejledt botulinum toxin type A kontra ultralydsvejledt saltvandsindsprøjtning. 50 patienter blev randomiseret i 2 grupper. Ved opfølgning efter 3 uger, samt ved 3 måneder, havde interventionsgruppen signifikant færre smerter målt på VAS, og diameteren af fascia plantaris var signifikant tyndere end hos placebogruppen. Iontoferese Det anbefales ikke at benytte Iontoferese. Iontoferese er en metode til at fremme passage af lægemiddelstoffer over biologiske barrierer som hud og slimhinde. Princippet er, at en meget svag pulserende strøm sendes igennem f.eks. fødderne mens de er nedsænket i vand, hvorved det formodes at lægemiddelstof lettere drives fra huden og over til området der skal behandles.2 dobbelt blindede randomiserede kontrollerede studier har undersøgt effekten af Iontoforese. I begge studier bestod placebehandlingen af saltvandsopløsning. Gudeman et al. (1997) (evidensniveau 1b) inkluderede 39 personer (44 fødder). 20 fødder modtog placebobehandling og 20 fødder modtog 0.4% dexamethasone sodium phosphate USP leveret via Iontoforese. Begge grupper modtog i tillæg 6 sessioner hos en fysioterapeut med udstrækning, ismassage samt hælkop. Ved opfølgning 1 måned efter endt behandling var der ingen forskel mellem de to grupper. Osborne et al. (2006) (evidensniveau 1b) randomiserede 31 patienter til 3 grupper. gruppe 1 modtog placebobehandling bestående af saltvand leveret via iontoferese, gruppe 2 modtog iontoferese med 0.4% dexamethasone og gruppe 3 modtog iontoferese med 5% citron syre. Derudover modtog alle grupper 6 behandlingssessioner over 2 uger og havde konstant tapet foden i de første 2 uger af behandlingen. Gruppen der modtog citron syre via iontoferese var den eneste gruppe, hvor morgenstivheden var signifikant reduceret ved opfølgning efter 2 uger. Både gruppen der modtog citron syre og dexamethasone fik en signifikant reduktion i smerter 2 uger efter endt behandling.

6 6 Operation Der er beskeden evidens for at anbefale operativ behandling til patienter med FP. Der findes endnu ingen randomiserede studier, der undersøger effekten overfor non-operative behandlinger. Et enkelt studie har sammenlignet effekten af EWST med plantar fasciotomi (PFT). Dette blev udført i et ikke-randomiseret design hvor patienterne selv valgte hvilken behandling de ønskede (Othman et al. 2010)(evidensniveau 2b). Studiet indikerede kun mindre forskelle mellem de to behandlinger. Dog var der flere bivirkninger og længere tid inden patienterne vendte tilbage til arbejde i gruppen der fik PFT. Flere case-serier i de seneste 5 år beretter om en positiv langtidseffekt af operation hvis nonoperativ behandling ikke giver effekt, (Bazaz et al. 2007; El et al. 2010; Tweed et al. 2009), Urovitz et al. 2008; Weil, Jr. et al. 2008)(evidensniveau 4). En uddybende gennemgang af disse case-serier samt forskellige operationsteknikker kan findes ved at bruge søgestregen nævnt i Søgning. Anbefaling for behandling af fasciitis plantaris i fysioterapeutisk praksis Grad A anbefaling findes for specifik udspænding af fascia plantaris og indlægssåler. Grad A anbefaling for anvendelse af tapening til reduktion af smerter på kort sigt. Grad B anbefaling for manuel behandling og træning Grad B anbefaling for at anvende akupunktur og sko. Grad C anbefaling for at anvende fleksible sko. Grad D anbefaling for at anvende laser eller shockwave. Effektmål De hyppigst benyttede spørgeskemaer i de fundne studier er Foot Function Index (FFI) Foot Health Status Questionnaire (FHSQ), Foot and Ankle Ability Measure (FAAM) samt FOOT & ANKLE SURVEY (FAOS). Det er dog kun FAAM der er valideret i en fysioterapi-setting Martin et al. (2005). FFI samt FHSQ er begge validerede og reliabilitetstestet, dog ikke specifikt til diagnosen. Ingen af disse spørgeskemaer findes i en valideret dansk udgave. Visuel Analog Skala (VAS) samt Numerisk Rang Skala (NRS) bruges også i flere studier til at beskrive gennemsnitlig smerte i seneste uge, værste smerter samt graden af funktionsnedsættelse. Begge måleredskaber er tidligere valideret, dog ikke til patientgruppen. Flere af de inkluderede studier benytter diameteren af fascia plantaris målt ved ultralydsskanning til at vurdere effekten af behandlingen. Tsai et al. (2006) viser en god korrelation mellem reduktion af diameter og reduktion i smerter målt på VAS Tsai et al. (2006). Det anbefales at benytte gennemsnittet af 3 ultralydsskanninger for at opnå en reliabel måling (Rathleff et al. 2011).

7 7 Søgestrategi Forebyggelse Patient/diagnose Intervention Effektmål Plantar fasciitis Risk reduction Ej benyttet Plantar fasciopathy Prevention Plantar fasciosis Behandling Patient/diagnose Intervention Effektmål Plantar fasciitis Taping Foot Function Index Plantar fasciopathy Exercise FFI Plantar fasciosis Stretching Visuel Analogue Scale Ortho* VAS Inserts foot health status questionnaire Manual therapy FHSQ Laser numeric rating scale Shock wave NRS EWST [Også benyttet uden effektmål] Dry needling Acupuncture Ultrasound Surgery Injection Drilling Release Anbefalet litteratur. Buchbinder R. Clinical practice. Plantar fasciitis. N Engl J Med 2004 May 20;350(21): Tsai WC, Hsu CC, Chen CP, Chen MJ, Yu TY, Chen YJ. Plantar fasciitis treated with local steroid injection: comparison between sonographic and palpation guidance. J Clin Ultrasound 2006 Jan;34(1):12-6 Cleland JA, Abbott JH, Kidd MO, Stockwell S, Cheney S, Gerrard DF, et al. Manual physical therapy and exercise versus electrophysical agents and exercise in the management of plantar heel pain: a multicenter randomized clinical trial. J Orthop Sports Phys Ther 2009 Aug;39(8): DiGiovanni BF, Nawoczenski DA, Malay DP, Graci PA, Williams TT, Wilding GE, et al. Plantar fascia-specific stretching exercise improves outcomes in patients with chronic plantar fasciitis. A prospective clinical trial with two-year follow-up. J Bone Joint Surg Am 2006 Aug;88(8): Landorf KB, Keenan AM, Herbert RD. Effectiveness of foot orthoses to treat plantar fasciitis: a randomized trial. Arch Intern Med 2006 Jun 26;166(12):

8 8 Reference List Baldassin V, Gomes CR, Beraldo PS Effectiveness of prefabricated and customized foot orthoses made from low-cost foam for noncomplicated plantar fasciitis: a randomized controlled trial. Arch Phys Med Rehabil 2009; 90: Basford JR, Malanga GA, Krause DA, Harmsen WS A randomized controlled evaluation of low-intensity laser therapy: plantar fasciitis. Arch Phys Med Rehabil 1998; 79: Batt ME, Tanji JL, Skattum N Plantar fasciitis: a prospective randomized clinical trial of the tension night splint. Clin J Sport Med 1996; 6: Bazaz R, Ferkel RD Results of endoscopic plantar fascia release. Foot Ankle Int 2007; 28: bd El Salam MS, bd Elhafz YN Low-Dye Taping Versus Medial Arch Support in Managing Pain and Pain-Related Disability in Patients With Plantar Fasciitis. Foot Ankle Spec 2010 Buchbinder R Clinical practice. Plantar fasciitis. N Engl J Med 2004; 350: Buchbinder R, Ptasznik R, Gordon J, Buchanan J, Prabaharan V, Forbes A Ultrasound-guided extracorporeal shock wave therapy for plantar fasciitis: a randomized controlled trial. JAMA 2002; 288: Chandler TJ, Kibler WB A biomechanical approach to the prevention, treatment and rehabilitation of plantar fasciitis. Sports Med 1993; 15: Cleland JA, Abbott JH, Kidd MO, Stockwell S, Cheney S, Gerrard DF, Flynn TW Manual physical therapy and exercise versus electrophysical agents and exercise in the management of plantar heel pain: a multicenter randomized clinical trial. J Orthop Sports Phys Ther 2009; 39: Cole C, Seto C, Gazewood J Plantar fasciitis: evidence-based review of diagnosis and therapy. Am Fam Physician 2005; 72: DiGiovanni BF, Nawoczenski DA, Malay DP, Graci PA, Williams TT, Wilding GE, Baumhauer JF Plantar fascia-specific stretching exercise improves outcomes in patients with chronic plantar fasciitis. A prospective clinical trial with two-year follow-up. J Bone Joint Surg Am 2006; 88: Donley BG, Moore T, Sferra J, Gozdanovic J, Smith R The efficacy of oral nonsteroidal anti-inflammatory medication (NSAID) in the treatment of plantar fasciitis: a randomized, prospective, placebo-controlled study. Foot Ankle Int 2007; 28: El SO, El Hilaly RA, bou El Soud MM, El Sayed MN Endoscopic plantar fascia release by hooked soft-tissue electrode after failed shock wave therapy. Arthroscopy 2010a; 26: El SO, El BA Endoscopic plantar fascia release, calcaneal drilling and calcaneal spur removal for management of painful heel syndrome. Foot (Edinb ) 2010b; 20: Gerdesmeyer L, Frey C, Vester J, Maier M, Weil L, Jr., Weil L, Sr., Russlies M, Stienstra J, Scurran B, Fedder K, Diehl P, Lohrer H, Henne M, Gollwitzer H Radial extracorporeal shock wave therapy is safe and effective in the treatment of chronic recalcitrant plantar fasciitis: results of a confirmatory randomized placebo-controlled multicenter study. Am J Sports Med 2008; 36:

9 9 Gollwitzer H, Diehl P, von KA, Rahlfs VW, Gerdesmeyer L Extracorporeal shock wave therapy for chronic painful heel syndrome: a prospective, double blind, randomized trial assessing the efficacy of a new electromagnetic shock wave device. J Foot Ankle Surg 2007; 46: Greve JM, Grecco MV, Santos-Silva PR Comparison of radial shockwaves and conventional physiotherapy for treating plantar fasciitis. Clinics (Sao Paulo) 2009; 64: Gudeman SD, Eisele SA, Heidt RS, Jr., Colosimo AJ, Stroupe AL Treatment of plantar fasciitis by iontophoresis of 0.4% dexamethasone. A randomized, double-blind, placebo-controlled study. Am J Sports Med 1997; 25: Haake M, Buch M, Schoellner C, Goebel F, Vogel M, Mueller I, Hausdorf J, Zamzow K, Schade-Brittinger C, Mueller HH Extracorporeal shock wave therapy for plantar fasciitis: randomised controlled multicentre trial. BMJ 2003; 327: 75 Huang YC, Wei SH, Wang HK, Lieu FK Ultrasonographic guided botulinum toxin type A treatment for plantar fasciitis: an outcome-based investigation for treating pain and gait changes. J Rehabil Med 2010; 42: Hyland MR, Webber-Gaffney A, Cohen L, Lichtman PT Randomized controlled trial of calcaneal taping, sham taping, and plantar fascia stretching for the short-term management of plantar heel pain. J Orthop Sports Phys Ther 2006; 36: Kane D, Greaney T, Shanahan M, Duffy G, Bresnihan B, Gibney R, FitzGerald O The role of ultrasonography in the diagnosis and management of idiopathic plantar fasciitis. Rheumatology (Oxford) 2001; 40: Kiritsi O, Tsitas K, Malliaropoulos N, Mikroulis G Ultrasonographic evaluation of plantar fasciitis after low-level laser therapy: results of a double-blind, randomized, placebo-controlled trial. Lasers Med Sci 2010; 25: Kudo P, Dainty K, Clarfield M, Coughlin L, Lavoie P, Lebrun C Randomized, placebo-controlled, double-blind clinical trial evaluating the treatment of plantar fasciitis with an extracoporeal shockwave therapy (ESWT) device: a North American confirmatory study. J Orthop Res 2006; 24: Landorf KB, Keenan AM, Herbert RD Effectiveness of foot orthoses to treat plantar fasciitis: a randomized trial. Arch Intern Med 2006; 166: Lee TG, Ahmad TS Intralesional autologous blood injection compared to corticosteroid injection for treatment of chronic plantar fasciitis. A prospective, randomized, controlled trial. Foot Ankle Int 2007; 28: Lynch DM, Goforth WP, Martin JE, Odom RD, Preece CK, Kotter MW Conservative treatment of plantar fasciitis. A prospective study. J Am Podiatr Med Assoc 1998; 88: Marks W, Jackiewicz A, Witkowski Z, Kot J, Deja W, Lasek J Extracorporeal shock-wave therapy (ESWT) with a newgeneration pneumatic device in the treatment of heel pain. A double blind randomised controlled trial. Acta Orthop Belg 2008; 74: Martin JE, Hosch JC, Goforth WP, Murff RT, Lynch DM, Odom RD Mechanical treatment of plantar fasciitis. A prospective study. J Am Podiatr Med Assoc 2001; 91: Martin RL, Irrgang JJ, Burdett RG, Conti SF, Van Swearingen JM Evidence of validity for the Foot and Ankle Ability Measure (FAAM). Foot Ankle Int 2005; 26: Mulherin D, Price M Efficacy of tibial nerve block, local steroid injection or both in the treatment of plantar heel pain syndrome. Foot (Edinb ) 2009; 19:

10 10 Neufeld SK, Cerrato R Plantar fasciitis: evaluation and treatment. J Am Acad Orthop Surg 2008; 16: Osborne HR, Allison GT Treatment of plantar fasciitis by LowDye taping and iontophoresis: short term results of a double blinded, randomised, placebo controlled clinical trial of dexamethasone and acetic acid. Br J Sports Med 2006; 40: Othman AM, Ragab EM Endoscopic plantar fasciotomy versus extracorporeal shock wave therapy for treatment of chronic plantar fasciitis. Arch Orthop Trauma Surg 2010; 130: Ozdemir H, Yilmaz E, Murat A, Karakurt L, Poyraz AK, Ogur E Sonographic evaluation of plantar fasciitis and relation to body mass index. Eur J Radiol 2005; 54: Pfeffer G, Bacchetti P, Deland J, Lewis A, Anderson R, Davis W, Alvarez R, Brodsky J, Cooper P, Frey C, Herrick R, Myerson M, Sammarco J, Janecki C, Ross S, Bowman M, Smith R Comparison of custom and prefabricated orthoses in the initial treatment of proximal plantar fasciitis. Foot Ankle Int 1999; 20: Porter D, Barrill E, Oneacre K, May BD The effects of duration and frequency of Achilles tendon stretching on dorsiflexion and outcome in painful heel syndrome: a randomized, blinded, control study. Foot Ankle Int 2002; 23: Porter MD, Shadbolt B Intralesional corticosteroid injection versus extracorporeal shock wave therapy for plantar fasciopathy. Clin J Sport Med 2005; 15: Radford JA, Landorf KB, Buchbinder R, Cook C Effectiveness of low-dye taping for the short-term treatment of plantar heel pain: a randomised trial. BMC Musculoskelet Disord 2006; 7: 64 Radford JA, Landorf KB, Buchbinder R, Cook C Effectiveness of calf muscle stretching for the short-term treatment of plantar heel pain: a randomised trial. BMC Musculoskelet Disord 2007; 8: 36 Rathleff, M. S, Moelgaard, C. M, and Olesen, J. L. Intra- and Interobserver Reliability of Ultrasound Measurement of the Plantar Fascia. J Clin Ultrasound 2011; 39: Rompe JD, Cacchio A, Weil L, Jr., Furia JP, Haist J, Reiners V, Schmitz C, Maffulli N Plantar fascia-specific stretching versus radial shock-wave therapy as initial treatment of plantar fasciopathy. J Bone Joint Surg Am 2010; 92: Rompe JD, Decking J, Schoellner C, Nafe B Shock wave application for chronic plantar fasciitis in running athletes. A prospective, randomized, placebo-controlled trial. Am J Sports Med 2003; 31: Roos E, Engstrom M, Soderberg B Foot orthoses for the treatment of plantar fasciitis. Foot Ankle Int 2006; 27: Ryan M, Fraser S, McDonald K, Taunton J Examining the degree of pain reduction using a multielement exercise model with a conventional training shoe versus an ultraflexible training shoe for treating plantar fasciitis. Phys Sportsmed 2009; 37: Sheridan L, Lopez A, Perez A, John MM, Willis FB, Shanmugam R Plantar fasciopathy treated with dynamic splinting: a randomized controlled trial. J Am Podiatr Med Assoc 2010; 100: Speed CA, Nichols D, Wies J, Humphreys H, Richards C, Burnet S, Hazleman BL Extracorporeal shock wave therapy for plantar fasciitis. A double blind randomised controlled trial. J Orthop Res 2003; 21:

11 11 Theodorou DJ, Theodorou SJ, Kakitsubata Y, Lektrakul N, Gold GE, Roger B, Resnick D Plantar fasciitis and fascial rupture: MR imaging findings in 26 patients supplemented with anatomic data in cadavers. Radiographics 2000; 20; Tsai WC, Hsu CC, Chen CP, Chen MJ, Yu TY, Chen YJ Plantar fasciitis treated with local steroid injection: comparison between sonographic and palpation guidance. J Clin Ultrasound 2006; 34: Tweed JL, Barnes MR, Allen MJ An evaluation of the long-term effects of total plantar fasciotomy--a preliminary study. Foot (Edinb ) 2009; 19: Urovitz EP, Birk-Urovitz A, Birk-Urovitz E Endoscopic plantar fasciotomy in the treatment of chronic heel pain. Can J Surg 2008; 51: Weil L, Jr., Glover JP, Weil LS, Sr. A new minimally invasive technique for treating plantar fasciosis using bipolar radiofrequency: a prospective analysis. Foot Ankle Spec 2008; 1: Werner RA, Gell N, Hartigan A, Wiggerman N, Keyserling WM Risk factors for plantar fasciitis among assembly plant workers. PM R 2010; 2: Yucel I, Yazici B, Degirmenci E, Erdogmus B, Dogan S Comparison of ultrasound-, palpation-, and scintigraphy-guided steroid injections in the treatment of plantar fasciitis. Arch Orthop Trauma Surg 2009; 129: Zhang SP, Yip TP, Li QS Acupuncture Treatment for Plantar Fasciitis: A Randomized Controlled Trial with Six Months Follow-up. Evid Based Complement Alternat Med 2009

Fasciitis plantaris BAGGRUND. Fasciitis plantaris af Michael Skovdal Rathleff

Fasciitis plantaris BAGGRUND. Fasciitis plantaris af Michael Skovdal Rathleff 1 Fasciitis plantaris BAGGRUND Den plantare aponeurose udspringer fra calcaneus og hæfter på de distale fodknogler. Den danner den senede understøtning af foden der kaldes fascia plantaris (Theodorou et

Læs mere

Trochantersmertesyndrom

Trochantersmertesyndrom Trochantersmertesyndrom Laterale hoftesmerter Fysioterapeut Lønne Godskesen Idrætsklinikken, Middelfart Sygehus Fyraftensmøde 25-04-2017 Patologi Risikofaktorer Kvinde (4:1) over 40 Overgangsalder Bredt

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag

Læs mere

Effekten af ESWT på Fasciitis plantaris.

Effekten af ESWT på Fasciitis plantaris. Effekten af ESWT på Fasciitis plantaris. Af: Mikkel Schondel Thorbjørn Haslund Anders Brøndt Christian Pagh Vejleder Carsten Jørgensen Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion... 3 2. Forskningsspørgsmål...

Læs mere

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Disposition. Fasciitis Plantaris Distorsio talocruralis (Ankels distorsionen)

Disposition. Fasciitis Plantaris Distorsio talocruralis (Ankels distorsionen) Fod Ankel Disposition Fasciitis Plantaris Distorsio talocruralis (Ankels distorsionen) Disposition Fasciitis Plantaris Distorsio talocruralis (Ankels distorsionen) Fod Fasciitis Plantaris Fod undervisning

Læs mere

Rehabilitering efter blokade. Fysioterapeut Lønne Godskesen Idrætsklinikken, Middelfart Sygehus

Rehabilitering efter blokade. Fysioterapeut Lønne Godskesen Idrætsklinikken, Middelfart Sygehus Rehabilitering efter blokade Fysioterapeut Lønne Godskesen Idrætsklinikken, Middelfart Sygehus Agenda Hvornår må man starte med rehabilitering i form af manipulation, mobilisering og bløddelsbehandling

Læs mere

Oش îéfiàش appleمà ë -

Oش îéfiàش appleمà ë - pages 1-28sept2007 25-10-07 14:32 ط 3 A NAKOôHH اéfiàش àâàëâapple ص ش îشطط â ش appleشµâà ëشش â دàâàë دéâ : œ é apple ش appleâ ë êë êس êط شâ âé س, êش âص é apple ë, Dip.MDT appleش âشàà : ا àà 15-17, µ é

Læs mere

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI Bilagsfortegnelse Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV Bilag III: Spørgeskema... VI Bilag IV: Godkendelse fra opererende overlæge... XV Bilag

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Medforfattere. Carl-Göran Hagert Anders Ingemann Larsen Lise Hedegaard Laursen Svend Kreiner Gert Thomsen 05-10-2010

Medforfattere. Carl-Göran Hagert Anders Ingemann Larsen Lise Hedegaard Laursen Svend Kreiner Gert Thomsen 05-10-2010 Arbejdsrelaterede neuropatiske armsmerter. Arbejdsmedicinsk afdelings 25 års jubilæum Jørgen Riis Jepsen, Arbejdsmedicinsk afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg joergen.riis.jepsen@svs.regionsyddanmark.dk

Læs mere

Summe-opgaver: Achilles-skader

Summe-opgaver: Achilles-skader Achilles Summe-opgaver: Achilles-skader 11 årig dreng der spiller fodbold x 3/uge + kamp Træner og forældre ser at han er begyndt at halte, men kan godt spille videre. Der har ikke været noget traume Drengen

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

Konsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse

Konsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse Konsensusdokument Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse Kristensen MT 1, Beyer N 2, Foss NB 3, Holm B 1, Kehlet H 4, Isaksson H 1, Testrup SP

Læs mere

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer cochrane Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer Der er et stort behov for RCT-studier af høj kvalitet, der undersøger, hvilken fysioterapi der er den bedste til hoftenære frakturer

Læs mere

3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning

3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning 3.12 Fibromyalgi Baggrund De diagnostiske kriterier for fibromyalgi er beskrevet af American College of Rheumatology (1) og senere justeret i en konsensusrapport fra 1996 (2). Fibromyalgi er betegnelsen

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Hospitalsenhed Midt. Ovl. Peter Hvidt. Fod- & Ankelsektor. Viborg. A-kursus Ålborg 2014. Regionshospitalet. Viborg

Hospitalsenhed Midt. Ovl. Peter Hvidt. Fod- & Ankelsektor. Viborg. A-kursus Ålborg 2014. Regionshospitalet. Viborg Hospitalsenhed Midt Ovl. Peter Hvidt Fod- & Ankelsektor A-kursus Ålborg 2014 Forfods-, svang- og hælsmerter - dvs. ondt i foden på 45 min.! Hvad I møder ofte i et fod-ambulatorie Case 1: 45-årig let overvægtig

Læs mere

LØBESKADER SKAL DE LØBES VÆK? AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED RASMUS OESTERGAARD NIELSEN LØBESKADER - SKAL DE LØBES VÆK?

LØBESKADER SKAL DE LØBES VÆK? AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED RASMUS OESTERGAARD NIELSEN LØBESKADER - SKAL DE LØBES VÆK? LØBESKADER SKAL DE LØBES VÆK? THE FOOT PRONATION GUY... RASMUS ØSTERGAARD NIELSEN å ø ø ø ø LØB ER POPULÆRT 35 30 25 20 15 10 5 0 1975 1993 1998 2004 2007 2011 Andelen af den voksne Danske befolkning der

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

NYHEDSBREV 1/2012. Billedet er fra stabilitetstemadag i november 2011 i Rødovre. Indhold

NYHEDSBREV 1/2012. Billedet er fra stabilitetstemadag i november 2011 i Rødovre. Indhold NYHEDSBREV 1/2012 Faggruppen For Bassinterapi Billedet er fra stabilitetstemadag i november 2011 i Rødovre. Indhold Så kommer her det første nyhedsbrev som udelukkende udsendes i elektronisk udgave. Der

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Akupunktur i praksis. Mads Bundgaard Amager Tandplejecenter Tårnby Torv Kastrup

Akupunktur i praksis. Mads Bundgaard Amager Tandplejecenter Tårnby Torv Kastrup Akupunktur i praksis Mads Bundgaard Amager Tandplejecenter Tårnby Torv Kastrup Akupunktur i praksis Mads Bundgaard Amager Tandplejecenter Tårnby Torv Kastrup Akupunktur i praksis Mads Bundgaard Amager

Læs mere

Springerknæ Informations- og træningsprogram

Springerknæ Informations- og træningsprogram Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret

Læs mere

Akillessene ruptur Funktionel genoptræning efter ikke-operativ behandling

Akillessene ruptur Funktionel genoptræning efter ikke-operativ behandling Akillessene ruptur Funktionel genoptræning efter ikke-operativ behandling Marianne Christensen¹, Maria Svennergren², Thomas Budolfsen² ¹Aalborg Universitetshospital, ²Hvidovre Hospital Program Baggrund

Læs mere

Eksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg

Eksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg Eksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg Tina Juul Sørensen Fysioterapeut, cand. scient. san., stud.

Læs mere

Vægtaflastet træningsprojekt

Vægtaflastet træningsprojekt Vægtaflastet træningsprojekt Fysioterapeut Birgitte Sommer bs@cfh.ku.dk Center for Hjerneskade Marts 2009 Disposition Baggrund for projekt Formål Design Test og Træning Erfaringer Litteraturliste (Ref:

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Konklusioner: 1.Reng.assistenter vil gerne have sundhedsfremme også

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Teknologi og evidensvurdering

Teknologi og evidensvurdering Teknologi og evidensvurdering Onsdag d. 27. april 2011 Susanne Wulff Svendsen, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Formål For patienter med impingement syndrom / rotator

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Løbeskader skal de løbes væk? Mandag den 5. Maj 2014

Løbeskader skal de løbes væk? Mandag den 5. Maj 2014 Løbeskader skal de løbes væk? Mandag den 5. Maj 2014 Spydspidsfunktion - AAUH Motiveret og fastholdt løbetræning på et evidensbaseret grundlag: Medierne Læger, Fysioterapeuter, IT-udviklere, Epidemiologer,

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

OBJECTIVE FIELD MEASUREMENTS OF PHYSICAL ACTIVITIES AT WORK AND LEISURE IN RELATION TO MUSCULOSKELETAL DISORDERS AMONG BLUE COLLAR WORKERS 3F PROJECT

OBJECTIVE FIELD MEASUREMENTS OF PHYSICAL ACTIVITIES AT WORK AND LEISURE IN RELATION TO MUSCULOSKELETAL DISORDERS AMONG BLUE COLLAR WORKERS 3F PROJECT OBJECTIVE FIELD MEASUREMENTS OF PHYSICAL ACTIVITIES AT WORK AND LEISURE IN RELATION TO MUSCULOSKELETAL DISORDERS AMONG BLUE COLLAR WORKERS 3F PROJECT MORTEN VILLUMSEN PHD FELLOW, MSC IN CLINICAL SCIENCE

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI) 2016 National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nylig

Læs mere

Erektiv dysfunktion og ESWT

Erektiv dysfunktion og ESWT Erektiv dysfunktion og ESWT Lars Lund Professor, overlæge, dr.med. Urologisk Afdeling L Odense Universitetshospital Hvad er erektiv dysfunktion? ED er den manglende evne til at få eller beholde en erektion

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor

Læs mere

FORSØGSPROTOKOL VERSION 3 26/02/2014

FORSØGSPROTOKOL VERSION 3 26/02/2014 FORSØGSPROTOKOL VERSION 3 KIRILL GROMOV REVIDERET AF LONNIE FROBERG, SØREN KOLD, ANDERS TROELSEN 26/02/2014 Komplikationer, patienttilfredshed, ændringer i helbredsrelateret livskvalitet samt smerter og

Læs mere

Nedenstående tabeller er en opsummering af anbefalinger for diagnose, forebyggelse og behandling af achilles tendinopati

Nedenstående tabeller er en opsummering af anbefalinger for diagnose, forebyggelse og behandling af achilles tendinopati 1 ACHILLES TENDINOPATI Baggrund Denne gennemgang omhandler midtsene achilles tendinopati (AT) defineret som en akut eller kronisk smerte associeret til en achillessene skade, hvor senen ikke er ruptureret

Læs mere

Morten Schultz Larsen Odense University Hospital

Morten Schultz Larsen Odense University Hospital Morten Schultz Larsen Odense University Hospital Objectives Distale tibia Behandling og resultater - historisk Moderne behandlingsprincipper Resultater Proksimale tibia Moderne behandlingsprincipper Mekaniske

Læs mere

Lumbo-pelvine smerter - Ryg eller Bækken -

Lumbo-pelvine smerter - Ryg eller Bækken - Lumbo-pelvine smerter - Ryg eller Bækken - Per Kjær Lektor, fysioterapeut, ph.d. Forskningsenheden for Klinisk Biomekanik Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Oversigt over oplæg Definitioner

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,

Læs mere

Måleredskaber og krops- og funktionsændringer ved patienter med femoroacetabular impingement (FAI)

Måleredskaber og krops- og funktionsændringer ved patienter med femoroacetabular impingement (FAI) Måleredskaber og krops- og funktionsændringer ved patienter med femoroacetabular impingement (FAI) Thomas Linding Jakobsen, Research Physiotherapist, MSc, PhD Section for Orthopaedic & Sports Rehabilitation

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske

Læs mere

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi

Læs mere

Søren Thorgaard Skou Michael Skovdal Rathleff Sten Rasmussen

Søren Thorgaard Skou Michael Skovdal Rathleff Sten Rasmussen Søren Thorgaard Skou Michael Skovdal Rathleff Sten Rasmussen Næsten hver 3. dansker har haft smerter/ubehag i ryg eller lænd indenfor 14 dage 2-7% af disse udvikler kroniske smerter (over 3mdr.) 32,0

Læs mere

Har akupunktur effekt på epicondylitis lateralis? Lavet af: Klara Cæsar B. Bjerrum Mette Villadsen

Har akupunktur effekt på epicondylitis lateralis? Lavet af: Klara Cæsar B. Bjerrum Mette Villadsen Har akupunktur effekt på epicondylitis lateralis? Lavet af: Klara Cæsar B. Bjerrum Mette Villadsen 1 Introduktion: Tennisalbue er formentlig den hyppigste årsag til smerter i albuen i almen praksis (6).

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

Kroniske fod og ankel skader. Lars Konradsen, Idrætskirurgisk sektion, Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital

Kroniske fod og ankel skader. Lars Konradsen, Idrætskirurgisk sektion, Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital Kroniske fod og ankel skader Lars Konradsen, Idrætskirurgisk sektion, Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital Kompliceret dynamisk styring Koblet bevægeudslag Midtarsal ledlåsning Kompliceret

Læs mere

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU

Læs mere

Frakturer i talus og calcaneus. Kjeld Andersen Traumesektoren Ortopædkirurgisk afd. E Aarhus Universitetshospital

Frakturer i talus og calcaneus. Kjeld Andersen Traumesektoren Ortopædkirurgisk afd. E Aarhus Universitetshospital Frakturer i talus og calcaneus Kjeld Andersen Traumesektoren Ortopædkirurgisk afd. E Aarhus Universitetshospital AO Advanced Principles Course - Middelfart 11-14. april 2016 Fractura tali Fractura tali

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Forskningsnetværk. Kenneth Jay

Forskningsnetværk. Kenneth Jay CV Uddannelse/ansættelsessted PhD, Syddansk Universitet, Odense & Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø; 2013 31 maj 2016 MSc. Human fysiologi, Københavns Universitet; august 2009 maj 2011 BSc.

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer.

PROJEKTBESKRIVELSE. TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer. Bilag 2 PROJEKTBESKRIVELSE TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer. PROJEKTET KORT Projektets formål er at modvirke tab af muskelstyrke og funktionsevne

Læs mere

Epicondylitis lateralis Tennisalbue

Epicondylitis lateralis Tennisalbue Epicondylitis lateralis Tennisalbue Indhold 1. Definition og årsager...1 a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode...1 b. Ætiologi...1 c. Patogenese...1 2. Diagnose...2 a. Symptomer...2 b. Kliniske fund...2 c.

Læs mere

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Knæartrose/Hofteartrose

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Knæartrose/Hofteartrose Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Knæartrose/Hofteartrose Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe Ergoterapeuter og fysioterapeuter ved Træningsenheden Aalborg Kommune Revideret 12. oktober

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Titel. Achillestendinopatia Klinisk Retningslinje Dansk Reumatologisk Selskab. Definition

Titel. Achillestendinopatia Klinisk Retningslinje Dansk Reumatologisk Selskab. Definition Titel Achillestendinopatia Klinisk Retningslinje Dansk Reumatologisk Selskab Definition a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode M76.6 Achillestendinopati, tendinitis/tendinose, Achillesseneirritation. Achillesperitendinitis,

Læs mere

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2. Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.0) Nina Beyer 1, Kristian Thorborg 2, Anders Vinther 3. 1 Department

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Frakturtyper Adgange og Kirurgisk behandling. Michael Brix, Traumesektoren Ortopædisk afd. Odense Universitetshospital

Frakturtyper Adgange og Kirurgisk behandling. Michael Brix, Traumesektoren Ortopædisk afd. Odense Universitetshospital Frakturtyper Adgange og Kirurgisk behandling Universitetshospital 1 Når foredraget er slut skal du vide noget om: 1. Epidemiologi 2. Konservativ behandling og resultater 3. Indikationer for kirurgisk behandling

Læs mere

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Sundhedseffekter Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Der er evidens for at antage, at mælk og mejeriprodukter potentielt bidrager til at opretholde muskelmasse og muskelfunktion hos ældre mennesker.

Læs mere

Almindelige idrætsskader hos motionisten

Almindelige idrætsskader hos motionisten Torsdag, 13. november 2014 kl. 9.00-12.30 Almindelige idrætsskader hos motionisten Hvorfor giver motion skader? Hvordan diagnosticeres de hyppigste skader klinisk? Behandling af idrætsskader, hvordan gør

Læs mere

Tak for samarbejdet alle deltagende behandlere vil bliver informeret om udfaldet af undersøgelsen.

Tak for samarbejdet alle deltagende behandlere vil bliver informeret om udfaldet af undersøgelsen. Kære behandler På Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg har vi netop opstartet et projekt omkring niveauet hos patienter med achillessene tendinopati (AT). Vi vil gerne invitere dig til at deltage i projektet.

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Fod & Ankelkirurgisk Center Hvidovre Universitets Hospital Lars Ebskov

Fod & Ankelkirurgisk Center Hvidovre Universitets Hospital Lars Ebskov Voksen Erhvervet Platfod Fod & Ankelkirurgisk Center Lars Ebskov A-kursus 26.-27.9.2011 Definition Voksen Erhvervet Platfod (VEP) En tilstand der fortsætter fra eller opstår og udvikler sig efter endt

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Anvisning på fysioterapeutiske træningsydelser i Hjørring Kommune.

Anvisning på fysioterapeutiske træningsydelser i Hjørring Kommune. Anvisning på fysioterapeutiske træningsydelser i Hjørring Kommune. Fysioterapi til borgere med total knæ alloplastik (TKA ) Indholdsfortegnelse FORMÅL... 2 DEFINITION AF BEGREBER... 2 BESKRIVELSE... 3

Læs mere

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Genoptræning efter hofteartroskopi Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Formål Øget kendskab til femoro-acetabulær impingement Øget kendskab til hofteartroskopi

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22.

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22. Fokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22. juni 2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med nylig opstået lumbal

Læs mere

Fysioterapi ved subakutte lænderygsmerter

Fysioterapi ved subakutte lænderygsmerter Fysioterapi ved subakutte lænderygsmerter 7. januar 2015 Forskningstræning Pernille Lund Mogensen Stefan Bendtzen Vejleder: Carsten Krogh Jørgensen 1 Indhold Baggrund 3 Formål 5 Metode 6 Resultater 8 Effekt

Læs mere

Achilles Tendinopati BAGGRUND. Achilles Tendinopati, af Thomas Linding Jakobsen, Forskningsfysioterapeut, MSc., ph.d.

Achilles Tendinopati BAGGRUND. Achilles Tendinopati, af Thomas Linding Jakobsen, Forskningsfysioterapeut, MSc., ph.d. 1 Achilles Tendinopati BAGGRUND Denne litteraturgennemgang omhandler midtsene achilles tendinopati (AT) defineret som en akut eller kronisk smerte associeret til en achillesseneskade, hvor senen ikke er

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading

Læs mere

Alternativ kvalmebehandling

Alternativ kvalmebehandling Alternativ kvalmebehandling Hvad ved vi anno 2009? K/O og alternativ behandling Evidens eksempler fra to oversigts artikler Alternativ behandling og sygepleje Evidens Review (oversigts artikel): Putting

Læs mere

AKUPUNKTUR I FODTERAPI... KAN MAN DET?

AKUPUNKTUR I FODTERAPI... KAN MAN DET? AKUPUNKTUR I FODTERAPI... KAN MAN DET? Oplæg til Fagdagene okt. 2016 PRÆSENTATION AF MIG HVORFOR ER JEG HER? Underviser i akupunktur Fodpatienter hos fyssen Foddame, negledame, fodnusser (?!?) Smerter

Læs mere

Evidenspyramiden kort fortalt. Forskningstræning Modul 1

Evidenspyramiden kort fortalt. Forskningstræning Modul 1 Evidenspyramiden kort fortalt Forskningstræning Modul 1 Enhedens navn Evidens Pyramiden Meta-analysis Systematic Review RCT Cohort studies Case Control studies Case series/case reports Animal research/laboratory

Læs mere

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information

Læs mere

ModicTeamet og Antibiotika behandling

ModicTeamet og Antibiotika behandling Rygcenter Syddanmark ModicTeamet og Antibiotika behandling Patientinformation Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Du er blevet henvist til Modic teamet af din kontaktperson

Læs mere

LÆNDESMERTER - NY VIDEN. Alice Kongsted

LÆNDESMERTER - NY VIDEN. Alice Kongsted LÆNDESMERTER - NY VIDEN Alice Kongsted EN 2-TIMERS UPDATE PÅ Nyt fra særligt interessante udenlandske studier Lændepatienter i dansk kiropraktor (og almen) praksis BEHANDLINGS-EFFEKT Manipulation for akutte

Læs mere

DISTALE RADIUSFRAKTURER

DISTALE RADIUSFRAKTURER DISTALE RADIUSFRAKTURER Frakturtyper, behandling og kirurgiske adgange Morten Schultz Larsen FORMÅL Fraktur Klassifikation Diagnose Behandling NKR Funktionsniveau Operativ teknik Komplikationer og hvordan

Læs mere

Vurdering af Functional Recovery Score, august 2003

Vurdering af Functional Recovery Score, august 2003 Danske Fysioterapeuter, Maaleredskaber.dk Vurdering af Functional Recovery Score, august 2003 Vurderet af Thomas Maribo, fysioterapeut, cand.scient.san., Faglig konsulent Vejleder Nina Beyer, fysioterapeut,

Læs mere

Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion

Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion Michael Smærup, ph.d. studerende, VIA University College Hoftebrud Nogle faldulykker ender med en alvorlig

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

National Klinisk Retningslinje. for ikke-kirurgisk behandling af rodpåvirkning i nakken med udstrålende symptomer til armen (cervikal radikulopati)

National Klinisk Retningslinje. for ikke-kirurgisk behandling af rodpåvirkning i nakken med udstrålende symptomer til armen (cervikal radikulopati) National Klinisk Retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af rodpåvirkning i nakken med udstrålende symptomer til armen (cervikal radikulopati) Titel: National Klinisk Retningslinje for ikke-kirurgisk

Læs mere

Hyperhidrose. Hudsygdom

Hyperhidrose. Hudsygdom En stor del af befolkningen har kraftig svedproduktion, som påvirker livskvaliteten i høj grad. Der findes flere muligheder for behandling, som kan reducere generne. Hyperhidrose Af Lisa Secher Kontakt

Læs mere

LØBESKADER SKAL DE LØBES VÆK? AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED RASMUS OESTERGAARD NIELSEN LØBESKADER - SKAL DE LØBES VÆK?

LØBESKADER SKAL DE LØBES VÆK? AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED RASMUS OESTERGAARD NIELSEN LØBESKADER - SKAL DE LØBES VÆK? LØBESKADER SKAL DE LØBES VÆK? RASMUS ØSTERGAARD NIELSEN Fysioterapeut, Cand. Scient., San. Ph.D. Forskningsfelt: Løbeskader Klinisk arbejde: Diagnostik og behandling af løbeskader Søren Kaalund, Ortopædkirurg

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

Planlægning af undersøgelser og indsatser med protokollerne i CPOP. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende fysioterapeut

Planlægning af undersøgelser og indsatser med protokollerne i CPOP. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende fysioterapeut Planlægning af undersøgelser og indsatser med protokollerne i CPOP Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende fysioterapeut Lidt om jer Jeg følger > 5 børn med CP Jeg følger 4 børn med CP Jeg følger 3 børn med

Læs mere

A-kursus Middelfart 2014

A-kursus Middelfart 2014 A-kursus Middelfart 2014 Lumbal prolaps Jesper Lundberg, neurokirurg Videncenter for Rheumatologi og Rygsygdomme Glostrup Hospital A-kursus i Middelfart: Opgave! Da vi gerne vil ruste vores kursister bedst

Læs mere

Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd De næste 10-15 minutter Begreber Baggrund

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere