Notat om unge med god trivsel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om unge med god trivsel"

Transkript

1 Notat om unge med god trivsel MIPI - Videnscenter om børn og unge Paarisa - Folkesundhedsafdelingen Statens Institut for Folkesundhed Inger Dahl-Petersen Cecilia Petrine Pedersen Peter Bjerregaard

2 Indholdfortegnelse Side Notat om unge med god trivsel 2 Del 1: Sammenligninger mellem unge med god og mindre god trivsel 2 Dataanalyser 3 Profil af de unge med god trivsel 4 Sociodemografiske forhold 5 Opvækstforhold 5 Sociale relationer 6 Livsstilfaktorer 7 Skole og fritid 8 Belastende oplevelser 9 Sundhed og psykisk helbred 10 Analyse med inddragelse af flere varible samtidig 12 Del 2: Hvad skal der til for at børn kan få det bedre? en kvalitativ analyse af unges udsagn 14 Metodisk tilgang 14 Overordnede betragtninger 14 Ved ikke 15 Afhjælpe misbrug hos forældre 15 Fokus på familielivet 15 Samfundets rolle 16 Åbenhed og dialog blandt børn og voksne 16 Steder at mødes i fritiden 17 Skolegang og fritidsmuligheder 17 Fremtiden 17 Sammenfatning 18 Notatet er udgivet i samarbejde mellem MIPI Videnscenter om børn og unge, Paarisa Direktoratet for Sundhed/Grønlands Hjemmestyre og Statens Institut for Folkesundhed. 1

3 Notat om unge med god trivsel I gennemførte Statens Institut for Folkesundhed og Paarisa en undersøgelse af skolebørns trivsel i 7 byer i Grønland. Hovedresultaterne er publiceret i rapporten "Unges trivsel i Grønland " af Tine Curtis m.fl., udgivet i Hjemmestyrets skriftserie INUSSUK Grønlandsk forskningsjournal 2006:2. MIPI Videnscenter om børn og unge har efterfølgende bestilt en uddybende analyse af det indsamlede datamateriale med særlig henblik på dels selvmordsadfærd, dels hvad der karakteriserer de unge, der trives godt, og endelig hvad unge mener, der skal til for at børn kan få det bedre. Dette notat handler om de unge med god trivsel og om unges bud på et bedre liv for børn i Grønland. Undersøgelsen omfatter årige samt enkelte 18-årige skoleelever fra klasse, 231 drenge og 277 piger. De unge besvarede et elektronisk spørgeskema med grønlandsk og dansk tekst og tale. Del 1. Sammenligninger mellem unge med god og mindre god trivsel Der er hidtil fokuseret mest på gruppen af unge, som har det dårligt, men set i et forebyggelsesperspektiv er det interessant at opnå en større viden om, hvad det er, der kendetegner unge med god trivsel. Notatet indledes med analyser af, hvad der karakteriserer unge med god trivsel. En person med god trivsel er defineret som en person, der har et positivt syn på egen livssituation og har følt sig veloplagt og fuld af energi inden for de sidste fire uger. Følgende to spørgsmål er således anvendt til at identificere unge med god trivsel: Hvor stor en del af tiden har du følt dig veloplagt og fuld af liv inden for de sidste 4 uger? og Hvor stor en del af tiden har du inden for de sidste fire uger været fuld af energi? Deltagere, der svarede hele tiden eller det meste af tiden på begge spørgsmål, er kategoriseret som unge med god trivsel. Deltagere, der har benyttet sig af de resterende svarmuligheder er karakteriseret som unge med mindre god trivsel. Det vil sige, at deltagere der svarede noget af tiden, lidt af tiden og på intet tidspunkt til de to spørgsmål eller har svaret hele tiden eller det meste at tiden på kun ét af de to spørgsmål er kategoriseret som unge med mindre god trivsel. Udgangspunktet for analyserne er den antagelse, at der er en sammenhæng mellem trivsel og en række sociale, sundheds- og livsstilsmæssige variable. De variable, som her kaldes uafhængige variable, kan rubriceres i syv temaer: Sociodemografiske forhold Etnicitet; alder; Forældres uddannelse. Opvækstforhold Bopæl ved 10 års alder; Boligforhold (bor med en eller begge forældre ); Konflikter med forældre; Alkoholproblemer I familien. Sociale relationer Har aktuelt en kæreste; Føler sig uønsket alene (at være alene selvom man egentlig har mere lyst til at være sammen med andre); Antal nære venner; Sammen med 2

4 klassekammerater/venner i fritid; Nogen at tale om problemer med (forældre, kæreste, kammerater); Forhold til klassekammerater. Livsstilsfaktorer Alkoholforbrug; Antal gange beruset; Motion. Skole og fritid Klarer sig godt i skolen; Kan lide at gå i skole; Friluftsliv; Fritidsaktiviteter; Tager ud i naturen. Belastende oplevelser Selvmord blandt kammerat/kæreste/god ven; Udsat for vold; Holdt op med at komme sammen med kæreste; Forældre flyttet fra hinanden; Problemer i skolen; Selvmordstanker; Selvmordsforsøg. Sundhed og psykisk helbred Selvvurderet helbred; Symptomer på depression; Kropsopfattelse. Dataanalyser Analyserne er gennemført separat for drenge og piger. De omfatter primært en række krydstabeller mellem de ovenfor omtalte "uafhængige" variable og trivsel. Deltagerne er opdelt i unge med god trivsel (N=244) og unge med mindre god trivsel (N=242). Data er indledende analyseret ved hjælp af krydstabuleringer og testet for statistisk signifikans med Pearson s χ 2 -test. χ 2 -testet tester, hvorvidt der er en sammenhæng mellem de valgte variable. Når der er i teksten er rapporteret forskelle mellem to grupper af de unge, betyder det, at en statistisk test har afsløret, at forskellen mellem de to grupper ikke beror på ren tilfældighed. På basis af krydstabellerne er udvalgt nogle variable inden for hvert tema, som indgår i en multivariat, logistisk regressionsanalyse af trivsel med odds ratio (OR) som effektmål. Odds-ratio er et mål for styrken af sammenhængen mellem variablene. Odds beskriver, hvor mange gange ét udfald forekommer i forhold til et andet udfald. Hvis variablene er helt uafhængige af hinanden er OR=1. Jo mere OR afviger fra 1, desto stærkere er sammenhængen mellem variablene. Hvor andet ikke er nævnt, er de sammenhænge, der bliver omtalt i notatet, signifikante på et femprocents niveau (P<0,05), hvilket angiver en statistisk sikker forskel mellem grupperne. I en tværsnitsundersøgelse som den foreliggende siger de statistiske analyser intet om årsagsforhold. I nogle tilfælde er det sandsynligt at antage, at en af ovenstående variable er en medvirkende årsag til, at de unge har en god trivsel, f.eks. for så vidt angår konflikter med forældrene. I andre tilfælde er det vanskeligt at afgøre, om den "uafhængige" variabel (eksempelvis selvvurderet helbred) er årsag til god trivsel, om god trivsel er årsag til den "uafhængige" variabel, eller om der er en fælles årsag til både den "uafhængige" variabel og trivsel. I analyserne er medtaget de unge, som har angivet, at de har haft selvmordstanker eller beskriver, at de har forsøgt selvmord, idet analyser viser, at en del unge med god trivsel godt 3

5 kan have haft selvmordstanker eller forsøgt selvmord. Forklaringen på, at nogen unge alligevel trives kan være, at selvmordstankerne eller -forsøget kan ligge længere tilbage i tiden, og derved ikke længere har indvirkning på de unges følelse af energi og veltilpashed de sidste fire uger. Profil af de unge med god trivsel Af undersøgelsen fremgår det, at en stor del af grønlandske unge betegner sig som veloplagte og fulde af energi og således kan betragtes som en gruppe af unge med god trivsel. Figur 1 viser andelen af piger og drenge med god trivsel i Grønland. 244 af de unge, svarende til halvdelen af de unge (n=486) kan kategoriseres som unge med god trivsel, 129 af drengene (59%) og 115 af pigerne (43%). 70% 60% 59% Procent med god trivsel 50% 40% 30% 20% 10% 43% 0% Piger Drenge Figur 1: Andel af unge med god trivsel (procent). Sammenhængen mellem at have god trivsel og de udvalgte uafhængige variable er illustreret i nedenstående tabeller. 4

6 Sociodemografiske forhold De unges alder og etnicitet ser ikke ud til at have nogen sammenhæng med deres trivsel. I forhold til forældres uddannelsesniveau og trivsel gælder det, at moderens men ikke farens uddannelsesniveau ser ud til at have en sammenhæng med trivsel for pigernes vedkommende (P<0,022). Tilsvarende mønster kan ikke identificeres for drengene. Opvækstforhold Tabel 1 og 2 viser de faktorer, som er valgt som et udtryk for opvækstforhold. P-værdier <0,05 angiver en statistisk sikker forskel mellem grupper af unge med god og mindre god trivsel. n er et udtryk for gruppernes størrelse. Tabel 1: Opvækstforhold for drenge. Procent med angivne opvækstforhold blandt drenge med god og mindre god trivsel. God trivsel Mindre god trivsel P-værdi (n=129) (n=90) Har flere konflikter med forældre 25,6 28,9 0,587 Alkoholproblemer i familien 48,4 65,9 0,011 Tabel 2: Opvækstforhold for piger. Procent med angivne opvækstforhold blandt piger med god og mindre god trivsel. God trivsel Mindre god trivsel P-værdi (n=115) (n=152) Har flere konflikter med forældre 20,9 42,8 0,000 Alkoholproblemer i familien 66,1 69,7 0,526 Der ser for drengene ud til at være en sammenhæng mellem alkoholproblemer i familien og trivsel. Knap halvdelen af drenge med god trivsel oplever alkoholproblemer i familien (48%), mens 66% af de drenge med mindre god trivsel oplever samme problemer. Blandt piger er andelen, der oplever alkoholproblemer i familien høj for både piger med god og mindre god trivsel henholdsvis (66% og 70%), og det er ikke muligt at identificere nogen forskel mellem de to grupper. Derimod er der for pigerne en sammenhæng mellem antallet af konflikter i hjemmet og trivsel. Blandt piger med mindre god trivsel har en større andel (43%) konflikter med forældrene end blandt piger med god trivsel (21%). Det ser ikke ud til at der er forskel på, om de unge har boet i en bygd eller by ved ti-årsalderen i forhold til deres trivsel. At bo sammen med begge forældre eller at bo med en af sine forældre viser sig heller ikke at have en sammenhæng med de unges trivsel. 5

7 Sociale relationer Tabel 3 og 4 viser de faktorer, som er valgt som et udtryk for de unges sociale relationer. Tabel 3: Sociale relationer hos drengene. Procent med angivne sociale relationer blandt drenge med god og mindre god trivsel. (n=129) (n=90) Har 2 eller flere nære venner 96,1 83,1 0,001 Har det godt med klassekammerater 85,3 76,4 0,096 Har nemt ved at tale med kammerater om problemer 85,0 85,9 0,856 Har nemt ved at tale med forældre om problemer 81,6 80,5 0,854 Føler sig engang imellem eller ofte uønsket alene 23,0 37,1 0,025 Har aktuelt en kæreste 31,9 31,3 0,927 Ses mere end en dag om ugen med klassekammerater eller venner 90,6 83,0 0,094 Har nemt ved at tale med kæreste om problemer 74,0 83,3 0,225 Tabel 4: Sociale relationer hos pigerne. Procent med angivne sociale relationer blandt piger med god og mindre god trivsel. (n=115) (n=152) Har 2 eller flere nære venner 88,5 86,7 0,658 Har det godt med klassekammerater 77,9 72,0 0,279 Har nemt ved at tale med kammerater om problemer 93,5 85,5 0,045 Har nemt ved at tale med forældre om problemer 77,4 58,3 0,002 Føler sig engang imellem eller ofte uønsket alene 33,0 54,4 0,001 Har aktuelt en kæreste 36,0 41,4 0,385 Ses mere end en dag om ugen med klassekammerater eller venner 79,6 79,3 0,950 Har nemt ved at tale med kæreste om problemer 87,8 69,0 0,005 For både piger og drenge gælder det, at der er en sammenhæng mellem følelsen af at være uønsket alene og trivsel. Over halvdelen (54%) af piger med mindre god trivsel har engang imellem eller ofte følt sig uønsket alene i modsætning til omkring en tredjedel af piger med god trivsel (33%). For drengene er andelen henholdsvis 37% for drenge med mindre god trivsel og godt en fjerdedel (23%) for drenge med god trivsel. For pigerne ses endvidere en sammenhæng mellem trivsel, og hvor nemt det er at tale om problemer med forældre, kærester og kammerater. Hovedparten af pigerne (94%) med god trivsel har nemt ved at tale med deres kammerater, 77% angiver, at de har nemt ved at tale med deres forældre om problemer, og 88% af pigerne med god trivsel har nemt ved at tale med kæresten. Dette gælder ikke for drengene. For drengene ser det ud til, at antallet af nære venner har en sammenhæng med trivsel. Der er en betydelig større andel af drenge med god trivsel (96%), der har to eller flere nære venner end af drenge, der har mindre god trivsel (83%). Der ser ikke ud til at være en sammenhæng mellem trivsel, og hvordan de unge har det med deres klassekammerater, om de ser kammerater og venner tit, eller om de har en kæreste. 6

8 Livsstilsfaktorer Tabel 5 og 6 viser de faktorer, som er valgt som et udtryk for de unges livsstil. Tabel 5: Livsstilsfaktorer for drenge. Procent med angivne livsstilsfaktorer blandt drenge med god og mindre god trivsel. (n=129) (n=90) Alkoholindtag mere end en gang ugentligt 15,7 13,3 0,900 Været beruset mere end tre gange 27,0 33,3 0,370 Motionerer mindst en gang ugentligt 78,7 60,2 0,003 Tabel 6: Livsstilsfaktorer for piger. Procent med angivne livsstilsfaktorer blandt piger med god og mindre god trivsel. (n=115) (n=152) Alkoholindtag mere end en gang ugentligt 13,0 17,8 0,062 Været beruset mere end tre gange 11,8 20,7 0,056 Motionerer mindst en gang ugentligt 54,8 41,7 0,035 For både drenge og piger ses en sammenhæng mellem motionsvaner og trivsel. En stor andel af drenge med god trivsel (79%) dyrker motion hver dag eller mindst en gang ugentligt i forhold til 60% af drengene med mindre god trivsel. For pigerne er det lidt over halvdelen af de med god trivsel, der er fysisk aktive mere end en gang ugentligt i forhold til 42% blandt piger med mindre god trivsel. Der er ingen forskel mellem de unge med god trivsel og de øvrige unge, når det kommer til ryge- og alkoholvaner. Dog er der en tendens til en sammenhæng mellem trivsel og beruselse for pigerne. En større andel af piger med mindre god trivsel har oplevet at være beruset over tre gange (21%) i forhold til piger med god trivsel (12%). 7

9 Skole og fritid Tabel 7 og 8 viser de faktorer, som er valgt som et udtryk for faktorer i de unges skole og fritid. Tabel 7: Skole og fritid for drenge. Procent med angivne skole og fritidsfaktorer blandt drenge med god og mindre god trivsel. (n=129) (n=90) Tager på fiskeri/fangst ofte eller engang imellem 34,1 29,2 0,447 Tager ofte eller engang imellem i naturen 35,7 34,8 0,900 Klarer sig godt i skolen 65,1 44,9 0,003 Kan godt lide at gå i skole 80,5 64,0 0,007 Tabel 8: Skole og fritid for piger. Procent med angivne skole og fritidsfaktorer blandt piger med god og mindre god trivsel. (n=115) (n=152) Tager på fiskeri/fangst ofte eller engang imellem 11,5 10,7 0,830 Tager ofte eller engang imellem i naturen 40,2 38,3 0,753 Klarer sig godt i skolen 66,4 48,0 0,003 Kan godt lide at gå i skole 81,4 72,0 0,077 Det faglige standpunkt og glæden ved at gå i skole ser ud til at have en sammenhæng med de unges trivsel. 66% af piger og 65% af drenge med god trivsel klarer sig virkelig godt eller godt i skolen i modsætning til under halvdelen af de øvrige unge. Endvidere er der sammenhæng mellem hvorvidt den unge kan lide at gå i skole og trivsel for drengenes vedkommende. For pigerne er der her kun tale om en tendens. Over tre fjerdedele af drenge og piger med god trivsel (81%) angiver, at de virkelig godt eller godt kan lide at gå i skole. Drenge, der trives godt, dyrker i højere grad end andre drenge sport i en klub, løbetræner, cykler og står mere på ski. Piger med god trivsel læser mere i fritiden og ser mindre tv og video end piger med mindre god trivsel. Der er en signifikant sammenhæng mellem trivsel og ovenstående fritidsaktiviteter. 8

10 Belastende oplevelser Tabel 9 og 10 viser de faktorer, som er valgt som et udtryk for belastende oplevelser de unge har været udsat for. Tabel 9: Belastende oplevelser for drenge. Procent med angivne belastende oplevelser blandt drenge med god og mindre god trivsel. (n=129) (n=90) Kæreste, kammerat eller god ven begået selvmord 37,2 45,6 0,216 Har haft selvmordstanker 16,3 25,6 0,109 Har forsøgt selvmord 8,5 14,4 0,168 Udsat for vold 11,6 7,8 0,351 Har problemer i skolen 11,6 6,7 0,220 Holdt op med at komme sammen med kæreste 26,4 21,1 0,373 Forældre er flyttet fra hinanden 4,7 12,2 0,039 Tabel 10: Belastende oplevelser for piger. Procent med angivne belastende oplevelser blandt piger med god og mindre god trivsel. (n=115) (n=152) Kæreste, kammerat eller god ven begået selvmord 35,7 41,4 0,336 Har haft selvmordstanker 40,9 59,9 0,002 Har forsøgt selvmord 21,7 42,1 0,000 Udsat for vold 3,5 17,8 0,000 Har problemer i skolen 2,6 15,8 0,000 Holdt op med at komme sammen med kæreste 31,3 42,1 0,071 Forældre er flyttet fra hinanden 3,5 12,5 0,009 For både piger og drenge gælder det, at der er en sammenhæng mellem trivsel og at have oplevet, at forældrene flytter fra hinanden. Der er relativt færre af de unge med god trivsel, der har oplevet, at forældrene er flyttet fra hinanden, end blandt unge med mindre god trivsel. Det er kun for pigerne muligt at finde en sammenhæng mellem trivsel og problemer i skolen, udsættelse for vold og forsøg på selvmord og selvmordstanker. Piger med god trivsel har færre problemer i skolen og har i mindre grad været udsat for vold. Endvidere ses, at andelen af piger med god trivsel, der har haft selvmordstanker eller forsøgt selvmord, er lavere end for de øvrige piger, men alligevel bemærkelsesværdig høj for en gruppe med god trivsel. Det kan forklares med, at de unge bliver spurgt til trivsel inden for de sidste fire uger, men at der bliver spurgt til selvmordstanker og forsøg på selvmord nogensinde. Der er en større andel af både piger og drenge med mindre god trivsel, der har oplevet en kæreste, kammerat eller god ven begå selvmord end unge med god trivsel, men forskellen er ikke statistisk signifikant. 9

11 Sundhed og psykisk helbred Tabel 11 og 12 viser de faktorer, som er valgt som et udtryk for de unges sundhed og deres psykiske helbred. Tabel 11: Sundhed og psykisk helbred for drenge. Procent med angivne faktorer for sundhed og psykisk helbred blandt drenge med god og mindre god trivsel. (n=129) (n=90) Godt selvvurderet helbred 79,1 54,4 <0,001 Opfattelse af krop som passende 67,2 60,0 0,122 Lav score på depressionsskala (0-2 symptomer) 53,8 53,6 0,545 Tabel 12: Sundhed og psykisk helbred for piger. Procent med angivne faktorer for sundhed og psykisk helbred blandt piger med god og mindre god trivsel. (n=115) (n=152) Godt selvvurderet helbred 67,0 47,4 0,001 Opfattelse af krop som passende 59,1 52,0 0,033 Lav score på depressionsskala (0-2 symptomer) 45,9 18,0 <0,001 Analyserne viser, at trivsel har en sammenhæng med, hvordan de unge vurderer deres helbred. 79% af drenge med god trivsel vurderer deres helbred som godt eller virkelig godt, mens 67% af pigerne med god trivsel har en tilsvarende opfattelse. Dette er betydeligt flere, end blandt unge med mindre god trivsel. Kun for pigerne ses en sammenhæng mellem trivsel og kropsopfattelse. Stort set lige mange piger med god og mindre god trivsel (59% og 52%) vurderer deres krop som passende. Det samme gælder for drenge (67% og 60%). For piger med god trivsel gælder det, at knap en fjerdedel (24%) beskriver sig selv som lidt eller alt for tykke i modsætning til lidt over en tredjedel af piger med mindre god trivsel (36%). En mindre andel af piger med god trivsel har symptomer på depression sammenlignet med til piger med mindre god trivsel. Denne sammenhæng er stærkt signifikant. Blandt drenge med mindre god og god trivsel er der ingen væsentlig forskel hvad angår depression. Analyserne peger på, at næsten halvdelen af de unge trives godt, lidt flere drenge end piger. Det er ikke muligt at konkludere ud fra ovenstående, hvorvidt der er en årsagssammenhæng mellem de undersøgte uafhængige variable og trivsel, men krydstabellerne danner baggrund for en videre undersøgelse af de variable, som har udvist signifikante sammenhænge med trivsel. Fællestræk ved unge med god trivsel er, at de sjældnere end unge med mindre god trivsel er uønsket alene, at de oftere dyrker motion, og at flere vurderer deres helbred som godt eller virkelig godt. Endvidere er der en større andel af unge med god trivsel, der klarer sig godt i skolen og færre, hvis forældre er flyttet fra hinanden. Særligt for piger gælder det, at piger 10

12 med god trivsel har nemt ved at tale med deres kammerater, kærester og forældre om problemer. De oplever endvidere færre konflikter i hjemmet og færre problemer i skolen. Ydermere har piger med god trivsel haft færre selvmordstanker, forsøg på selvmord og færre oplevelser med vold. For pigerne ses endvidere, en sammenhæng mellem kropsopfattelse og trivsel, og der er relativt flere piger med mindre god trivsel, som føler sig lidt for tykke. For drenge med god trivsel i forhold til drenge med mindre god trivsel gælder det, at en større andel har flere nære venner, godt kan lide at gå i skole og i mindre grad oplever alkoholproblemer i familien. 11

13 Analyse med inddragelse af flere variable samtidig Der er gennemført en multivariat statistisk analyse for at undersøge sammenhængen mellem trivsel og en række variable, der indgår i modellen på samme tid. Nedenstående tabel viser hvilke variable, der er udvalgt til at indgå i analysen. De er udvalgt på baggrund af signifikante sammenhænge i krydstabellerne for henholdsvis drenge og piger. Tabel 13: Forklarende variable, der er udvalgt til at indgå i den multivariate analyse. Drenge Oplevet at forældre er flyttet fra hinanden Selvvurderet helbred Alkoholproblemer i familien Uønsket alene Dyrker motion Klarer sig fagligt godt i skolen Symptomer på depression Piger Oplevet at forældre er flyttet fra hinanden Selvvurderet helbred Nemt ved at tale med forældre og kammerater om problemer Uønsket alene Dyrker motion Klarer sig fagligt i skolen Selvmordsforsøg og tanker Symptomer på depression Tabel 14 viser den endelige statistiske model for, sammenhængen mellem udvalgte variable og trivsel for henholdsvis drenge og piger. En P-værdi < 0,05 angiver om sammenhængen er statistisk sikker og et 95% konfidensinterval angiver usikkerheden på estimatet (OR). Tabel 14: Faktorer, der har samtidig betydning for god trivsel hos drenge. OR P-værdi Konfidensinterval Godt selvvurderet helbred 2,9 0,001 1,56 5,45 Dyrker motion hver dag eller mindst en gang ugentligt 2,3 0,011 1,21 4,26 Ikke uønsket alene 1,9 0,041 1,03 3,69 Tabellen viser, at det har betydning for drengenes trivsel, at have et godt selvvurderet helbred, at dyrke motion og ikke at være uønsket alene. Ydermere er der en ikke-signifikant tendens til, at et godt fagligt standpunkt i skolen og fravær af alkoholproblemer i familien har betydning for trivslen. De resterende variable viser sig ikke at være signifikante, når disse variable er i modellen. For piger, viser det sig, at når symptomer på depression inddrages i modellen, bliver de resterende faktorer insignifikante. Symptomer på depression har så stærk en sammenhæng med trivsel, at de to variable kan ses som et udtryk for det samme, og depression vil derfor sløre betydningen af andre variable. Det er derfor valgt at udelade depression fra den multivariate analyse. 12

14 Tabel 15: Faktorer der har samtidig betydning for god trivsel hos piger. OR P-værdi Konfidensinterval Forældre ikke flyttet fra hinanden 3,4 0,035 1,09 10,76 Ikke uønsket alene 2,1 0,011 1,18-3,59 Godt selvvurderet helbred 1,9 0,023 1,09 3,30 Nemt ved at tale med forældrene om problemer 1,8 0,048 1,01 3,39 For pigerne har familielivet større betydning end for drengene. Det har størst betydning for deres trivsel, at forældrene bor sammen, mens betydningen af ikke at være uønsket alene, af et godt selvvurderet helbred og af at have nemt ved at tale med forældrene om problemer også er signifikant. Det er vigtigt at være opmærksom på, at disse statistiske modeller ikke repræsenterer den eneste og endegyldige sandhed. Modellerne er i overensstemmelse med data, men der kan være andre modeller, der indeholder andre forklarende variable, som også vil være i overensstemmelse med data. Dette betyder, at der kan være andre faktorer med betydning for trivsel. 13

15 Del 2. Hvad skal der til for at børn kan få det bedre? - En kvalitativ analyse af unges udsagn. Dette afsnit belyser, hvad unge i Grønland mener, der skal til for at forbedre børns trivsel, og giver et indblik i de unges egne erfaringer, holdninger og tanker. Afsnittet bygger på 426 unges besvarelser af spørgsmålet: Hvad tror du, der skal til, for at børn kan få et bedre liv?, der udgør en del af undersøgelsen Trivsel blandt de ældste skoleelever i Grønland. Som tidligere nævnt deltog 508 skoleelever i undersøgelsen og de 426, der har svaret på spørgsmålet, udgør 84%. I Nordgrønland var det kun 7% af de unge, der ikke besvarede nogen af de to spørgsmål, i Nuuk var det 12%, i Sydgrønland var det 10%, hvorimod det i Østgrønland var 36%. Hovedparten af de, der ikke besvarede spørgsmålene var de 15-16årige. Henholdsvis 16% af drengene og 9,4% af pigerne besvarede ikke spørgsmålene. Metodisk tilgang Der er anvendt en kvalitativ tilgang i analysen af de unges besvarelser og resultaterne vil derfor hvile på en subjektiv tolkning. Tekstbesvarelserne er blevet gennemlæst uafhængigt af to personer. Ved gennemlæsning er identificeret en række kategorier med tilhørende meningsbærende enheder, som dækker de unges forskellige udsagn og derved giver et overblik over de unges besvarelser. Efter meningskategoriseringen er der foretaget en operationalisering af de fremkomne kategorier, hvorved de enkelte kategoriers indhold er blevet uddybet. Kategorierne er dernæst blevet diskuteret og justeret, og tekstbesvarelserne er kodet ud fra de endelige kategorier. Hovedparten af besvarelserne var på grønlandsk og er oversat til dansk. De citater, der er medtaget i dette afsnit, er sprogligt korrigeret, hvor det af forståelsesmæssige årsager var nødvendigt, men indholdet fremstår uændret. Overordnede betragtninger Spørgsmålet er stillet således, at den unge har haft mulighed for at besvare spørgsmålet uden at være begrænset af allerede fastlagte svar, og de unge kommer i undersøgelsen med mange bud på, hvad der skal til for at børn kan få et bedre liv. Flere af besvarelserne er lange og uddybende, og det er tydeligt at de unge har reflekteret over deres svar. Fælles for mange af besvarelserne er en særlig værdsættelse af familien. Mange af de unge forbinder et godt liv med et godt familieliv. Og noget af det, der kendetegner et godt familieliv er tid til hinanden, fællesskab, tryghed, respekt, kærlighed, opmærksomhed, lydhørhed, åbenhed, ansvarlighed og faste rammer. De unges svar på hvad der skal til for at børn kan få et bedre liv kan inddeles i følgende temaer: 14

16 Ved ikke Afhjælpe misbrug hos forældre Fokus på familielivet Samfundets rolle Åbenhed og dialog blandt børn og voksne Steder at mødes i fritiden Skolegang og fremtidsmuligheder Ved ikke En del af besvarelserne indledes med: jeg ved ikke, jeg tror, jeg mener, måske eller det er vanskeligt at svare på, fordi jeg ikke har det dårligt, hvilket vidner om, at nogle af de unges svar er udtryk for forestillinger og holdninger snarere end at have baggrund i en konkret viden eller erfaring. Det vidner altså om, at der findes en stor gruppe af unge, som mener, at de har et godt liv, men samtidig er meget bevidste om, hvad der skal til for at skabe et bedre liv for andre børn og unge. Afhjælpe misbrug hos forældre En lang række svar peger på, at der er behov for en indsats over for et overdrevent indtag af alkohol blandt forældre. Enkelte unge anbefaler et egentligt forbud mod at kunne købe alkohol, andre foreslår, at man rationerer salget af alkohol. Eksempler på det er at sætte priserne op på alkohol og sætte afgifterne ned på andre varer, at sætte en grænse for, hvor meget alkohol og tobak én person må købe om måneden eller at lukke for salget af alkohol i et par dage efter lønningsdag. Der er også unge, der mener, at der bør være flere tilbud om afvænning, herunder mulighed for afvænningsklinikker til de voksne. En af de unge understreger betydningen af et mindre alkoholforbrug blandt forældrene ved: Mindre alkohol, mere familieliv Fokus på familielivet En stor del af de unge foreslår, at børnenes liv kan forbedres ved, at forældre i højere grad sætter fokus på familielivet og tager mere ansvar for børnene og deres opdragelse. Man bør se mere på forældrene, det er jo dem, som opdrager. Det er jo dem der er begyndelsen til en god fremtid. Mange unge nævner, at de voksne skal være bedre til at lytte til børnene, afsætte mere tid til at tale med børnene og prøve at forstå dem. De unge efterspørger mere omsorg, tryghed, interesse og kærlighed fra forældrene samt mere samvær. Som en af de unge udtrykker det: Hvis børn skal have bedre vilkår, bør ( ) forældrene passe ordentligt på dem. Men i familielivet ligger der også en accept af, og et ønske om faste rammer for opdragelsen. Således efterspørger nogle af de unge, at der sættes grænser, og at de får at vide når grænserne overtrædes. Men når de unge er ved at blive teenagere, så vil de gerne være ude med andre unge,(..), og hvis de skal drikke (alkohol) så (må forældrene)bede de unge om at passe godt på, at sige de ikke må være fulde. Og måske sætte en grænse for hvornår, de skal være hjemme. 15

17 Et ønske om en større gensidig åbenhed inden for familien er et gennemgående tema i besvarelserne. En stor del af de unge påpeger en lukkethed omkring problemer, der gælder forældrene, men i høj grad også børn og unge selv. Der er et ønske om at sætte fokus på behovet for at åbne mere op og for at blive bedre til at tale sammen - også om problemer. Endvidere peger de unge på, at forældre i deres opdragelse bør være opmærksomme på ikke at føre deres egne problemer og oplevelser fra barndommen videre til børnene. Som en af de unge udtrykker det: Det starter ved forældrene når børn har gode vilkår eller ikke gode vilkår. (.) hvis forældrene har problemer i familien eller med partneren, så er det nødvendigt, at de så vidt muligt snakker med venner eller nogen de er tætte på, ikke bare sådan lade det gå ud over deres børn. Barnet vokser jo op med forskellige erfaringer. Dette er oftest årsag til børnenes problemer forældre skal ikke bare lade det gå videre til deres børn..(..). Samfundets rolle En række svar indikerer, at der bør være mere opmærksomhed på børn og unges velfærd fra samfundets side. Hver femte af de unge påpeger det ansvar, myndigheder og skole har for børns trivsel og efterlyser mere opmærksomhed, aktiv deltagelse og støtte fra forskellige offentlige instanser og voksne, der arbejder med børn, herunder en mere åben debat. Vi medmennesker bør blande os noget mere, vi kan ikke hjælpe til, når vi er alt for tavse. Et forslag er, at der sættes mere fokus på at oplyse om børns rettigheder i samfundet. Nogle børn og unge under 18 år kender ikke til, hvilke rettigheder de har og ved ikke, hvordan de skal reagere, når de bliver behandlet forkert. Andre ved måske ikke, hvornår de bliver behandlet forkert, og derfor er der et ønske om oplysning om, hvordan det er at blive behandlet dårligt og om, hvor det er muligt at få hjælp. Flere unge peger på, at mange af de børn, der har det dårligt, er meget indelukkede og for generte til at tale om deres oplevelser og derfor ikke selv henvender sig for at få hjælp. Derfor udtrykker nogen af de unge, at myndighederne, herunder skolen, bør holde mere øje med, hvordan børn behandles og gribe ind, eksempelvis ved at fjerne børn fra hjemmet eller ved at få en dialog i gang med forældrene, hvis de kan se, at barnet ikke trives. En gruppe af de unge foreslår, at levevilkår for befolkningen skal forbedres, og nogle retter direkte opfordringer til politikerne om at prioritere anderledes. Landsstyremedlemmerne bør sætte svømmehaller, nye veje og andre småting, som er blevet bygget, bagerst og i stedet prioritere børn, voksne og gamle. Åbenhed og dialog blandt børn og voksne I forlængelse af ovenstående, vidner de unges svar om et ønske om, at der skabes flere konkrete muligheder for, at børn og voksne kan tale om deres problemer. De unge kommer med forslag om at oprette børne/ungegrupper, hvor det er muligt at tale med andre ligesindede i et 16

18 forsøg på at opmuntre dem, som har problemer, til at tale med nogen. Børn bør snakke sammen uden bare at være lukkede, på den måde bliver der flere problemer. Flere udtrykker således et behov for flere fysiske henvendelsessteder, hvor unge med problemer kan få hjælp og støtte. Eksempelvis at der bliver oprettet en klub eller et mødested, der ikke kun har åbent om aftenen eller eksempelvis et børnediskotek. En af de unge peger endvidere på, at det kan være vigtigt, at barnet får talt med en voksen, da den voksne har flere muligheder for at finde hjælp; socialrådgiverne bør være mere opmærksomme, og hvis de opdager et barn, som lider, bør de arbejde for at hjælpe, før det er for sent. En anden nævner opprioritering af møder mellem forældre og lærer, og muligheden for at henvende sig til en familierådgiver eller at komme i familiebehandling. Samlet set handler det om at skabe en dialog, både mellem de unge, mellem de unge og de voksne, og mellem forældre og myndigheder. Steder at mødes fritiden Et andet forslag, de unge kommer med, er et ønske om flere aktiviteter og mere adspredelse for børn og unge. Vores kommuner i Grønland burde virkelig stramme op! De ser bare til, at 6-årige går rundt og tigger på gaderne om cigaretter eller mad. De er ude det meste af natten (børn i alle aldre), fordi skolebestyrelsen synes, at fritidsklubben var for længe åben i hverdage såvel som weekenderne. De unge mener, at man bør renovere skolerne, skabe flere aktiviteter i fritiden til de helt unge, flere muligheder for at dyrke mere sport og mere brugervenlige klubber og på den måde skabe mere at tage sig til for børn og unge. En af de unge nævner konsekvenserne af, at der ikke er noget sted at tage hen om aftenen: Fordi vi ikke har noget at komme til om aftenen så begynder vi at få lyst til at drikke bare for at have noget at give os til. Når forældre drikker i hjemmet, vil man gerne ud, men man ved ikke, hvor man skal gå hen, man har ikke lyst til at gå i klubben, hvor de ryger og drikker!!!. Skolegang og fremtidsmuligheder Nogle af de unge fremhæver en ordentlig skolegang, som en måde hvorpå unge kan få det bedre. De unge er bevidste om, at uddannelsen har betydning for fremtidens muligheder, og at det er nødvendigt at deltage aktivt i skolen og møde til timerne. Fremtiden Samlet set giver de unges besvarelser et klart indtryk af, at det er forældrene, der har en stor del af ansvaret for at sikre børns trivsel. De unges udsagn peger på, at der er behov for en generation af forældre, der viser større åbenhed overfor deres børn, at opdragelsen sker med mere kærlighed og respekt, og at alkoholmisbrug og seksuelle overgreb er uacceptabelt. Som en af de unge udtrykker det: Hvis et barn skal have et bedre liv, synes jeg, at forældrene skal 17

19 have et godt forhold til deres børn og sig selv. Forældre skal ikke være alkoholikere. Man skal kunne have det sjovt sammen, snakke sammen og hygge. Vi har jo alle brug for kærlighed, så det skal forældrene også give deres børn meget af. Samtidig mener de unge, at det offentlige bør træde til, hvor forældrene svigter. Forebyggende indsatser rettet mod at reducere alkoholmisbrug hos forældrene, samt flere muligheder for familiebehandling bør ifølge de unge opprioriteres. Flere mødesteder for børn og unge skal skabe en større åbenhed og mulighed for dialog om problemerne og på den måde forbedre børn og unges trivsel. Ud fra de forslag, der kommer fra de unge, fornemmer man en optimisme for fremtiden, men også en bevidsthed om, at der skal arbejdes aktivt for at forbedre børns trivsel : Børn og voksne skal sammen arbejde om at få et bedre liv. Hjælpe hinanden. Og så skal man selvfølgelig også tro på, at der er noget bedre end det man har nu. Folk med et dårligt liv har en tendens til at være pessimistiske over for alt og er derfor ikke motiveret til selv at arbejde på at få et bedre liv. Sammenfatning Dette notat tegner indledningsvis en profil af unge skoleelever i alderen år med god trivsel. Halvdelen af de unge trives godt, lidt flere drenge end piger. Overordnet er det, der kendetegner unge med god trivsel, gode sociale relationer, ikke at føle sig uønsket alene og en positiv vurdering af eget helbred. Endvidere har det betydning for pigernes trivsel hvor let det er at tale med forældrene om problemer og om forældrene er flyttet fra hinanden. For drengene har det betydning for deres trivsel at være fysisk aktive. Ovenstående faktorer, kan indgå i overvejelser om at sikre god trivsel for flest muligt unge i Grønland. De unge kommer selv med bud på, hvad der skal til, for at børn kan få det bedre i Grønland. Af vigtige områder for at forbedre børns trivsel bliver nævnt opprioritering af familielivet, indsatser rettet mod mere åbenhed blandt forældre og børn, fokus på et lavere alkoholforbrug blandt voksne og endelig et ønske om en mere indgribende rolle fra samfundets side. Mange af de unges besvarelser rummer mange gode forslag og giver et indtryk af forhåbninger om forandring og forbedringer af forholdene for de børn og unge, der har det dårligt. Der er derfor grund til at være optimistisk for fremtidens børn og unge og deres trivsel. 18

Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland

Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland MIPI Videnscenter om børn og unge Paarisa Folkesundhedsafdelingen Statens Institut for Folkesundhed Cecilia Petrine Pedersen Inger Dahl-Petersen

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 1 Indledning... 2 2 Om Sundhedsprofil for børn og unge... 3 3 Metode... 3 3.1 Datagrundlag... 3 3.2 Analyse og statistik... 4 3.3 Læsevejledning...

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Det svære ungdomsliv. unges trivsel i grønland 2011 - en undersøgelse om de ældste folkeskoleelever. Cecilia Petrine Pedersen & Peter Bjerregaard

Det svære ungdomsliv. unges trivsel i grønland 2011 - en undersøgelse om de ældste folkeskoleelever. Cecilia Petrine Pedersen & Peter Bjerregaard Det svære ungdomsliv unges trivsel i grønland 2011 - en undersøgelse om de ældste folkeskoleelever Cecilia Petrine Pedersen & Peter Bjerregaard SIF s Grønlandstidsskrifter nr. 24 Det svære ungdomsliv

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser Cast Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering Winsløwparken 19,3 5000 Odense C tlf.: 6550 1000 Fax: 6591 8296 Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

NAKUUSA VI VIL OG VI KAN

NAKUUSA VI VIL OG VI KAN NAKUUSA VI VIL OG VI KAN EN OPFØLGNING PÅ Youth Forum I ILULISSAT 2011 12:12 Else Christensen 12:12 NAKUUSA VI VIL OG VI KAN EN OPFØLGNING PÅ YOUTH FORUM I ILULISSAT 2011 ELSE CHRISTENSEN KØBENHAVN 2012

Læs mere

UNG I DET GRØNLANDSKE SAMFUND

UNG I DET GRØNLANDSKE SAMFUND UNG I DET GRØNLANDSKE SAMFUND UNGES VIDEN OM OG HOLDNING TIL SOCIALE PROBLEMER OG MULIGHEDER 13:16 ELSE CHRISTENSEN 13:16 UNG I DET GRØNLANDSKE SAMFUND UNGES VIDEN OM OG HOLDNING TIL SOCIALE PROBLEMER

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 4/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2014 1. ÅRGANG 24. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES OPLEVELSER PÅ NETTET UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET Halvdelen af eleverne

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Skolesundhedsprofil for Odense Kommune 2012. 5. klasse, 7.-9. klasse og 10. klasse

Skolesundhedsprofil for Odense Kommune 2012. 5. klasse, 7.-9. klasse og 10. klasse Skolesundhedsprofil for Odense Kommune 2012 5. klasse, 7.-9. klasse og Tak! Sund børn og unge udvikler sig, har lyst til at lære og er i stand til at begå sig i mange typer af fællesskaber. Med skolesundhedsprofilen

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Stress blandt unge Nielsen, Line; Vinther-Larsen, Mathilde; Rod, Naja Hulvej; Grønbæk, Morten

Stress blandt unge Nielsen, Line; Vinther-Larsen, Mathilde; Rod, Naja Hulvej; Grønbæk, Morten Syddansk Universitet Stress blandt unge Nielsen, Line; Vinther-Larsen, Mathilde; Rod, Naja Hulvej; Grønbæk, Morten Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Sundhedsprofil for børn og unge Odense Kommune 2013. 0. klasse, 2. klasse, 5. klasse, og 7.-10. klasse

Sundhedsprofil for børn og unge Odense Kommune 2013. 0. klasse, 2. klasse, 5. klasse, og 7.-10. klasse Sundhedsprofil for børn og unge Odense Kommune 2013 0. klasse, 2. klasse, 5. klasse, og 7.-10. klasse Værdifuld viden Vi skal styrke børn og unges læring, sundhed og deltagelse, så vi udvikler kompetente

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Unges livsstil og dagligdag 2000-2004

Unges livsstil og dagligdag 2000-2004 Unges livsstil og dagligdag -4 - tendenser og udvikling i brug af tobak, alkohol, stoffer og i fysisk aktivitet Forfattere: Kræftens Bekæmpelse Gert Allan Nielsen Lene Winther Ringgaard Jeanette Pinnerup

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk ` Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk KØBENHAVN Det Kriminalpræventive Råd SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

Evaluering af Tackling sundhed, selvværd og samvær

Evaluering af Tackling sundhed, selvværd og samvær Evaluering af Tackling sundhed, selvværd og samvær - Delrapport II Mette Riegels Mathilde Vinther-Larsen Thea Suldrup Jørgensen Tine Curtis Morten Grønbæk 1. INDLEDNING... 3 2. DELTAGELSE I UNDERSØGELSEN...

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår

Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår Sammenfatning Juni 2009 Leyla Gransell og Henning Hansen Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår 8 CASA,

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Specialpublikation 2003:2. ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland

Specialpublikation 2003:2. ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland Specialpublikation 2003:2 ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland Side 2 Brug af rusmidler blandt unge i Grønland (ESPAD 2003) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Rejseholdet - Grønland Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Lidt om mig Ivalu Nørreslet, cand.mag. fra Roskilde Universitet, Danmark AC-Fuldmægtig

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere