Notat om unge med god trivsel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om unge med god trivsel"

Transkript

1 Notat om unge med god trivsel MIPI - Videnscenter om børn og unge Paarisa - Folkesundhedsafdelingen Statens Institut for Folkesundhed Inger Dahl-Petersen Cecilia Petrine Pedersen Peter Bjerregaard

2 Indholdfortegnelse Side Notat om unge med god trivsel 2 Del 1: Sammenligninger mellem unge med god og mindre god trivsel 2 Dataanalyser 3 Profil af de unge med god trivsel 4 Sociodemografiske forhold 5 Opvækstforhold 5 Sociale relationer 6 Livsstilfaktorer 7 Skole og fritid 8 Belastende oplevelser 9 Sundhed og psykisk helbred 10 Analyse med inddragelse af flere varible samtidig 12 Del 2: Hvad skal der til for at børn kan få det bedre? en kvalitativ analyse af unges udsagn 14 Metodisk tilgang 14 Overordnede betragtninger 14 Ved ikke 15 Afhjælpe misbrug hos forældre 15 Fokus på familielivet 15 Samfundets rolle 16 Åbenhed og dialog blandt børn og voksne 16 Steder at mødes i fritiden 17 Skolegang og fritidsmuligheder 17 Fremtiden 17 Sammenfatning 18 Notatet er udgivet i samarbejde mellem MIPI Videnscenter om børn og unge, Paarisa Direktoratet for Sundhed/Grønlands Hjemmestyre og Statens Institut for Folkesundhed. 1

3 Notat om unge med god trivsel I gennemførte Statens Institut for Folkesundhed og Paarisa en undersøgelse af skolebørns trivsel i 7 byer i Grønland. Hovedresultaterne er publiceret i rapporten "Unges trivsel i Grønland " af Tine Curtis m.fl., udgivet i Hjemmestyrets skriftserie INUSSUK Grønlandsk forskningsjournal 2006:2. MIPI Videnscenter om børn og unge har efterfølgende bestilt en uddybende analyse af det indsamlede datamateriale med særlig henblik på dels selvmordsadfærd, dels hvad der karakteriserer de unge, der trives godt, og endelig hvad unge mener, der skal til for at børn kan få det bedre. Dette notat handler om de unge med god trivsel og om unges bud på et bedre liv for børn i Grønland. Undersøgelsen omfatter årige samt enkelte 18-årige skoleelever fra klasse, 231 drenge og 277 piger. De unge besvarede et elektronisk spørgeskema med grønlandsk og dansk tekst og tale. Del 1. Sammenligninger mellem unge med god og mindre god trivsel Der er hidtil fokuseret mest på gruppen af unge, som har det dårligt, men set i et forebyggelsesperspektiv er det interessant at opnå en større viden om, hvad det er, der kendetegner unge med god trivsel. Notatet indledes med analyser af, hvad der karakteriserer unge med god trivsel. En person med god trivsel er defineret som en person, der har et positivt syn på egen livssituation og har følt sig veloplagt og fuld af energi inden for de sidste fire uger. Følgende to spørgsmål er således anvendt til at identificere unge med god trivsel: Hvor stor en del af tiden har du følt dig veloplagt og fuld af liv inden for de sidste 4 uger? og Hvor stor en del af tiden har du inden for de sidste fire uger været fuld af energi? Deltagere, der svarede hele tiden eller det meste af tiden på begge spørgsmål, er kategoriseret som unge med god trivsel. Deltagere, der har benyttet sig af de resterende svarmuligheder er karakteriseret som unge med mindre god trivsel. Det vil sige, at deltagere der svarede noget af tiden, lidt af tiden og på intet tidspunkt til de to spørgsmål eller har svaret hele tiden eller det meste at tiden på kun ét af de to spørgsmål er kategoriseret som unge med mindre god trivsel. Udgangspunktet for analyserne er den antagelse, at der er en sammenhæng mellem trivsel og en række sociale, sundheds- og livsstilsmæssige variable. De variable, som her kaldes uafhængige variable, kan rubriceres i syv temaer: Sociodemografiske forhold Etnicitet; alder; Forældres uddannelse. Opvækstforhold Bopæl ved 10 års alder; Boligforhold (bor med en eller begge forældre ); Konflikter med forældre; Alkoholproblemer I familien. Sociale relationer Har aktuelt en kæreste; Føler sig uønsket alene (at være alene selvom man egentlig har mere lyst til at være sammen med andre); Antal nære venner; Sammen med 2

4 klassekammerater/venner i fritid; Nogen at tale om problemer med (forældre, kæreste, kammerater); Forhold til klassekammerater. Livsstilsfaktorer Alkoholforbrug; Antal gange beruset; Motion. Skole og fritid Klarer sig godt i skolen; Kan lide at gå i skole; Friluftsliv; Fritidsaktiviteter; Tager ud i naturen. Belastende oplevelser Selvmord blandt kammerat/kæreste/god ven; Udsat for vold; Holdt op med at komme sammen med kæreste; Forældre flyttet fra hinanden; Problemer i skolen; Selvmordstanker; Selvmordsforsøg. Sundhed og psykisk helbred Selvvurderet helbred; Symptomer på depression; Kropsopfattelse. Dataanalyser Analyserne er gennemført separat for drenge og piger. De omfatter primært en række krydstabeller mellem de ovenfor omtalte "uafhængige" variable og trivsel. Deltagerne er opdelt i unge med god trivsel (N=244) og unge med mindre god trivsel (N=242). Data er indledende analyseret ved hjælp af krydstabuleringer og testet for statistisk signifikans med Pearson s χ 2 -test. χ 2 -testet tester, hvorvidt der er en sammenhæng mellem de valgte variable. Når der er i teksten er rapporteret forskelle mellem to grupper af de unge, betyder det, at en statistisk test har afsløret, at forskellen mellem de to grupper ikke beror på ren tilfældighed. På basis af krydstabellerne er udvalgt nogle variable inden for hvert tema, som indgår i en multivariat, logistisk regressionsanalyse af trivsel med odds ratio (OR) som effektmål. Odds-ratio er et mål for styrken af sammenhængen mellem variablene. Odds beskriver, hvor mange gange ét udfald forekommer i forhold til et andet udfald. Hvis variablene er helt uafhængige af hinanden er OR=1. Jo mere OR afviger fra 1, desto stærkere er sammenhængen mellem variablene. Hvor andet ikke er nævnt, er de sammenhænge, der bliver omtalt i notatet, signifikante på et femprocents niveau (P<0,05), hvilket angiver en statistisk sikker forskel mellem grupperne. I en tværsnitsundersøgelse som den foreliggende siger de statistiske analyser intet om årsagsforhold. I nogle tilfælde er det sandsynligt at antage, at en af ovenstående variable er en medvirkende årsag til, at de unge har en god trivsel, f.eks. for så vidt angår konflikter med forældrene. I andre tilfælde er det vanskeligt at afgøre, om den "uafhængige" variabel (eksempelvis selvvurderet helbred) er årsag til god trivsel, om god trivsel er årsag til den "uafhængige" variabel, eller om der er en fælles årsag til både den "uafhængige" variabel og trivsel. I analyserne er medtaget de unge, som har angivet, at de har haft selvmordstanker eller beskriver, at de har forsøgt selvmord, idet analyser viser, at en del unge med god trivsel godt 3

5 kan have haft selvmordstanker eller forsøgt selvmord. Forklaringen på, at nogen unge alligevel trives kan være, at selvmordstankerne eller -forsøget kan ligge længere tilbage i tiden, og derved ikke længere har indvirkning på de unges følelse af energi og veltilpashed de sidste fire uger. Profil af de unge med god trivsel Af undersøgelsen fremgår det, at en stor del af grønlandske unge betegner sig som veloplagte og fulde af energi og således kan betragtes som en gruppe af unge med god trivsel. Figur 1 viser andelen af piger og drenge med god trivsel i Grønland. 244 af de unge, svarende til halvdelen af de unge (n=486) kan kategoriseres som unge med god trivsel, 129 af drengene (59%) og 115 af pigerne (43%). 70% 60% 59% Procent med god trivsel 50% 40% 30% 20% 10% 43% 0% Piger Drenge Figur 1: Andel af unge med god trivsel (procent). Sammenhængen mellem at have god trivsel og de udvalgte uafhængige variable er illustreret i nedenstående tabeller. 4

6 Sociodemografiske forhold De unges alder og etnicitet ser ikke ud til at have nogen sammenhæng med deres trivsel. I forhold til forældres uddannelsesniveau og trivsel gælder det, at moderens men ikke farens uddannelsesniveau ser ud til at have en sammenhæng med trivsel for pigernes vedkommende (P<0,022). Tilsvarende mønster kan ikke identificeres for drengene. Opvækstforhold Tabel 1 og 2 viser de faktorer, som er valgt som et udtryk for opvækstforhold. P-værdier <0,05 angiver en statistisk sikker forskel mellem grupper af unge med god og mindre god trivsel. n er et udtryk for gruppernes størrelse. Tabel 1: Opvækstforhold for drenge. Procent med angivne opvækstforhold blandt drenge med god og mindre god trivsel. God trivsel Mindre god trivsel P-værdi (n=129) (n=90) Har flere konflikter med forældre 25,6 28,9 0,587 Alkoholproblemer i familien 48,4 65,9 0,011 Tabel 2: Opvækstforhold for piger. Procent med angivne opvækstforhold blandt piger med god og mindre god trivsel. God trivsel Mindre god trivsel P-værdi (n=115) (n=152) Har flere konflikter med forældre 20,9 42,8 0,000 Alkoholproblemer i familien 66,1 69,7 0,526 Der ser for drengene ud til at være en sammenhæng mellem alkoholproblemer i familien og trivsel. Knap halvdelen af drenge med god trivsel oplever alkoholproblemer i familien (48%), mens 66% af de drenge med mindre god trivsel oplever samme problemer. Blandt piger er andelen, der oplever alkoholproblemer i familien høj for både piger med god og mindre god trivsel henholdsvis (66% og 70%), og det er ikke muligt at identificere nogen forskel mellem de to grupper. Derimod er der for pigerne en sammenhæng mellem antallet af konflikter i hjemmet og trivsel. Blandt piger med mindre god trivsel har en større andel (43%) konflikter med forældrene end blandt piger med god trivsel (21%). Det ser ikke ud til at der er forskel på, om de unge har boet i en bygd eller by ved ti-årsalderen i forhold til deres trivsel. At bo sammen med begge forældre eller at bo med en af sine forældre viser sig heller ikke at have en sammenhæng med de unges trivsel. 5

7 Sociale relationer Tabel 3 og 4 viser de faktorer, som er valgt som et udtryk for de unges sociale relationer. Tabel 3: Sociale relationer hos drengene. Procent med angivne sociale relationer blandt drenge med god og mindre god trivsel. (n=129) (n=90) Har 2 eller flere nære venner 96,1 83,1 0,001 Har det godt med klassekammerater 85,3 76,4 0,096 Har nemt ved at tale med kammerater om problemer 85,0 85,9 0,856 Har nemt ved at tale med forældre om problemer 81,6 80,5 0,854 Føler sig engang imellem eller ofte uønsket alene 23,0 37,1 0,025 Har aktuelt en kæreste 31,9 31,3 0,927 Ses mere end en dag om ugen med klassekammerater eller venner 90,6 83,0 0,094 Har nemt ved at tale med kæreste om problemer 74,0 83,3 0,225 Tabel 4: Sociale relationer hos pigerne. Procent med angivne sociale relationer blandt piger med god og mindre god trivsel. (n=115) (n=152) Har 2 eller flere nære venner 88,5 86,7 0,658 Har det godt med klassekammerater 77,9 72,0 0,279 Har nemt ved at tale med kammerater om problemer 93,5 85,5 0,045 Har nemt ved at tale med forældre om problemer 77,4 58,3 0,002 Føler sig engang imellem eller ofte uønsket alene 33,0 54,4 0,001 Har aktuelt en kæreste 36,0 41,4 0,385 Ses mere end en dag om ugen med klassekammerater eller venner 79,6 79,3 0,950 Har nemt ved at tale med kæreste om problemer 87,8 69,0 0,005 For både piger og drenge gælder det, at der er en sammenhæng mellem følelsen af at være uønsket alene og trivsel. Over halvdelen (54%) af piger med mindre god trivsel har engang imellem eller ofte følt sig uønsket alene i modsætning til omkring en tredjedel af piger med god trivsel (33%). For drengene er andelen henholdsvis 37% for drenge med mindre god trivsel og godt en fjerdedel (23%) for drenge med god trivsel. For pigerne ses endvidere en sammenhæng mellem trivsel, og hvor nemt det er at tale om problemer med forældre, kærester og kammerater. Hovedparten af pigerne (94%) med god trivsel har nemt ved at tale med deres kammerater, 77% angiver, at de har nemt ved at tale med deres forældre om problemer, og 88% af pigerne med god trivsel har nemt ved at tale med kæresten. Dette gælder ikke for drengene. For drengene ser det ud til, at antallet af nære venner har en sammenhæng med trivsel. Der er en betydelig større andel af drenge med god trivsel (96%), der har to eller flere nære venner end af drenge, der har mindre god trivsel (83%). Der ser ikke ud til at være en sammenhæng mellem trivsel, og hvordan de unge har det med deres klassekammerater, om de ser kammerater og venner tit, eller om de har en kæreste. 6

8 Livsstilsfaktorer Tabel 5 og 6 viser de faktorer, som er valgt som et udtryk for de unges livsstil. Tabel 5: Livsstilsfaktorer for drenge. Procent med angivne livsstilsfaktorer blandt drenge med god og mindre god trivsel. (n=129) (n=90) Alkoholindtag mere end en gang ugentligt 15,7 13,3 0,900 Været beruset mere end tre gange 27,0 33,3 0,370 Motionerer mindst en gang ugentligt 78,7 60,2 0,003 Tabel 6: Livsstilsfaktorer for piger. Procent med angivne livsstilsfaktorer blandt piger med god og mindre god trivsel. (n=115) (n=152) Alkoholindtag mere end en gang ugentligt 13,0 17,8 0,062 Været beruset mere end tre gange 11,8 20,7 0,056 Motionerer mindst en gang ugentligt 54,8 41,7 0,035 For både drenge og piger ses en sammenhæng mellem motionsvaner og trivsel. En stor andel af drenge med god trivsel (79%) dyrker motion hver dag eller mindst en gang ugentligt i forhold til 60% af drengene med mindre god trivsel. For pigerne er det lidt over halvdelen af de med god trivsel, der er fysisk aktive mere end en gang ugentligt i forhold til 42% blandt piger med mindre god trivsel. Der er ingen forskel mellem de unge med god trivsel og de øvrige unge, når det kommer til ryge- og alkoholvaner. Dog er der en tendens til en sammenhæng mellem trivsel og beruselse for pigerne. En større andel af piger med mindre god trivsel har oplevet at være beruset over tre gange (21%) i forhold til piger med god trivsel (12%). 7

9 Skole og fritid Tabel 7 og 8 viser de faktorer, som er valgt som et udtryk for faktorer i de unges skole og fritid. Tabel 7: Skole og fritid for drenge. Procent med angivne skole og fritidsfaktorer blandt drenge med god og mindre god trivsel. (n=129) (n=90) Tager på fiskeri/fangst ofte eller engang imellem 34,1 29,2 0,447 Tager ofte eller engang imellem i naturen 35,7 34,8 0,900 Klarer sig godt i skolen 65,1 44,9 0,003 Kan godt lide at gå i skole 80,5 64,0 0,007 Tabel 8: Skole og fritid for piger. Procent med angivne skole og fritidsfaktorer blandt piger med god og mindre god trivsel. (n=115) (n=152) Tager på fiskeri/fangst ofte eller engang imellem 11,5 10,7 0,830 Tager ofte eller engang imellem i naturen 40,2 38,3 0,753 Klarer sig godt i skolen 66,4 48,0 0,003 Kan godt lide at gå i skole 81,4 72,0 0,077 Det faglige standpunkt og glæden ved at gå i skole ser ud til at have en sammenhæng med de unges trivsel. 66% af piger og 65% af drenge med god trivsel klarer sig virkelig godt eller godt i skolen i modsætning til under halvdelen af de øvrige unge. Endvidere er der sammenhæng mellem hvorvidt den unge kan lide at gå i skole og trivsel for drengenes vedkommende. For pigerne er der her kun tale om en tendens. Over tre fjerdedele af drenge og piger med god trivsel (81%) angiver, at de virkelig godt eller godt kan lide at gå i skole. Drenge, der trives godt, dyrker i højere grad end andre drenge sport i en klub, løbetræner, cykler og står mere på ski. Piger med god trivsel læser mere i fritiden og ser mindre tv og video end piger med mindre god trivsel. Der er en signifikant sammenhæng mellem trivsel og ovenstående fritidsaktiviteter. 8

10 Belastende oplevelser Tabel 9 og 10 viser de faktorer, som er valgt som et udtryk for belastende oplevelser de unge har været udsat for. Tabel 9: Belastende oplevelser for drenge. Procent med angivne belastende oplevelser blandt drenge med god og mindre god trivsel. (n=129) (n=90) Kæreste, kammerat eller god ven begået selvmord 37,2 45,6 0,216 Har haft selvmordstanker 16,3 25,6 0,109 Har forsøgt selvmord 8,5 14,4 0,168 Udsat for vold 11,6 7,8 0,351 Har problemer i skolen 11,6 6,7 0,220 Holdt op med at komme sammen med kæreste 26,4 21,1 0,373 Forældre er flyttet fra hinanden 4,7 12,2 0,039 Tabel 10: Belastende oplevelser for piger. Procent med angivne belastende oplevelser blandt piger med god og mindre god trivsel. (n=115) (n=152) Kæreste, kammerat eller god ven begået selvmord 35,7 41,4 0,336 Har haft selvmordstanker 40,9 59,9 0,002 Har forsøgt selvmord 21,7 42,1 0,000 Udsat for vold 3,5 17,8 0,000 Har problemer i skolen 2,6 15,8 0,000 Holdt op med at komme sammen med kæreste 31,3 42,1 0,071 Forældre er flyttet fra hinanden 3,5 12,5 0,009 For både piger og drenge gælder det, at der er en sammenhæng mellem trivsel og at have oplevet, at forældrene flytter fra hinanden. Der er relativt færre af de unge med god trivsel, der har oplevet, at forældrene er flyttet fra hinanden, end blandt unge med mindre god trivsel. Det er kun for pigerne muligt at finde en sammenhæng mellem trivsel og problemer i skolen, udsættelse for vold og forsøg på selvmord og selvmordstanker. Piger med god trivsel har færre problemer i skolen og har i mindre grad været udsat for vold. Endvidere ses, at andelen af piger med god trivsel, der har haft selvmordstanker eller forsøgt selvmord, er lavere end for de øvrige piger, men alligevel bemærkelsesværdig høj for en gruppe med god trivsel. Det kan forklares med, at de unge bliver spurgt til trivsel inden for de sidste fire uger, men at der bliver spurgt til selvmordstanker og forsøg på selvmord nogensinde. Der er en større andel af både piger og drenge med mindre god trivsel, der har oplevet en kæreste, kammerat eller god ven begå selvmord end unge med god trivsel, men forskellen er ikke statistisk signifikant. 9

11 Sundhed og psykisk helbred Tabel 11 og 12 viser de faktorer, som er valgt som et udtryk for de unges sundhed og deres psykiske helbred. Tabel 11: Sundhed og psykisk helbred for drenge. Procent med angivne faktorer for sundhed og psykisk helbred blandt drenge med god og mindre god trivsel. (n=129) (n=90) Godt selvvurderet helbred 79,1 54,4 <0,001 Opfattelse af krop som passende 67,2 60,0 0,122 Lav score på depressionsskala (0-2 symptomer) 53,8 53,6 0,545 Tabel 12: Sundhed og psykisk helbred for piger. Procent med angivne faktorer for sundhed og psykisk helbred blandt piger med god og mindre god trivsel. (n=115) (n=152) Godt selvvurderet helbred 67,0 47,4 0,001 Opfattelse af krop som passende 59,1 52,0 0,033 Lav score på depressionsskala (0-2 symptomer) 45,9 18,0 <0,001 Analyserne viser, at trivsel har en sammenhæng med, hvordan de unge vurderer deres helbred. 79% af drenge med god trivsel vurderer deres helbred som godt eller virkelig godt, mens 67% af pigerne med god trivsel har en tilsvarende opfattelse. Dette er betydeligt flere, end blandt unge med mindre god trivsel. Kun for pigerne ses en sammenhæng mellem trivsel og kropsopfattelse. Stort set lige mange piger med god og mindre god trivsel (59% og 52%) vurderer deres krop som passende. Det samme gælder for drenge (67% og 60%). For piger med god trivsel gælder det, at knap en fjerdedel (24%) beskriver sig selv som lidt eller alt for tykke i modsætning til lidt over en tredjedel af piger med mindre god trivsel (36%). En mindre andel af piger med god trivsel har symptomer på depression sammenlignet med til piger med mindre god trivsel. Denne sammenhæng er stærkt signifikant. Blandt drenge med mindre god og god trivsel er der ingen væsentlig forskel hvad angår depression. Analyserne peger på, at næsten halvdelen af de unge trives godt, lidt flere drenge end piger. Det er ikke muligt at konkludere ud fra ovenstående, hvorvidt der er en årsagssammenhæng mellem de undersøgte uafhængige variable og trivsel, men krydstabellerne danner baggrund for en videre undersøgelse af de variable, som har udvist signifikante sammenhænge med trivsel. Fællestræk ved unge med god trivsel er, at de sjældnere end unge med mindre god trivsel er uønsket alene, at de oftere dyrker motion, og at flere vurderer deres helbred som godt eller virkelig godt. Endvidere er der en større andel af unge med god trivsel, der klarer sig godt i skolen og færre, hvis forældre er flyttet fra hinanden. Særligt for piger gælder det, at piger 10

12 med god trivsel har nemt ved at tale med deres kammerater, kærester og forældre om problemer. De oplever endvidere færre konflikter i hjemmet og færre problemer i skolen. Ydermere har piger med god trivsel haft færre selvmordstanker, forsøg på selvmord og færre oplevelser med vold. For pigerne ses endvidere, en sammenhæng mellem kropsopfattelse og trivsel, og der er relativt flere piger med mindre god trivsel, som føler sig lidt for tykke. For drenge med god trivsel i forhold til drenge med mindre god trivsel gælder det, at en større andel har flere nære venner, godt kan lide at gå i skole og i mindre grad oplever alkoholproblemer i familien. 11

13 Analyse med inddragelse af flere variable samtidig Der er gennemført en multivariat statistisk analyse for at undersøge sammenhængen mellem trivsel og en række variable, der indgår i modellen på samme tid. Nedenstående tabel viser hvilke variable, der er udvalgt til at indgå i analysen. De er udvalgt på baggrund af signifikante sammenhænge i krydstabellerne for henholdsvis drenge og piger. Tabel 13: Forklarende variable, der er udvalgt til at indgå i den multivariate analyse. Drenge Oplevet at forældre er flyttet fra hinanden Selvvurderet helbred Alkoholproblemer i familien Uønsket alene Dyrker motion Klarer sig fagligt godt i skolen Symptomer på depression Piger Oplevet at forældre er flyttet fra hinanden Selvvurderet helbred Nemt ved at tale med forældre og kammerater om problemer Uønsket alene Dyrker motion Klarer sig fagligt i skolen Selvmordsforsøg og tanker Symptomer på depression Tabel 14 viser den endelige statistiske model for, sammenhængen mellem udvalgte variable og trivsel for henholdsvis drenge og piger. En P-værdi < 0,05 angiver om sammenhængen er statistisk sikker og et 95% konfidensinterval angiver usikkerheden på estimatet (OR). Tabel 14: Faktorer, der har samtidig betydning for god trivsel hos drenge. OR P-værdi Konfidensinterval Godt selvvurderet helbred 2,9 0,001 1,56 5,45 Dyrker motion hver dag eller mindst en gang ugentligt 2,3 0,011 1,21 4,26 Ikke uønsket alene 1,9 0,041 1,03 3,69 Tabellen viser, at det har betydning for drengenes trivsel, at have et godt selvvurderet helbred, at dyrke motion og ikke at være uønsket alene. Ydermere er der en ikke-signifikant tendens til, at et godt fagligt standpunkt i skolen og fravær af alkoholproblemer i familien har betydning for trivslen. De resterende variable viser sig ikke at være signifikante, når disse variable er i modellen. For piger, viser det sig, at når symptomer på depression inddrages i modellen, bliver de resterende faktorer insignifikante. Symptomer på depression har så stærk en sammenhæng med trivsel, at de to variable kan ses som et udtryk for det samme, og depression vil derfor sløre betydningen af andre variable. Det er derfor valgt at udelade depression fra den multivariate analyse. 12

14 Tabel 15: Faktorer der har samtidig betydning for god trivsel hos piger. OR P-værdi Konfidensinterval Forældre ikke flyttet fra hinanden 3,4 0,035 1,09 10,76 Ikke uønsket alene 2,1 0,011 1,18-3,59 Godt selvvurderet helbred 1,9 0,023 1,09 3,30 Nemt ved at tale med forældrene om problemer 1,8 0,048 1,01 3,39 For pigerne har familielivet større betydning end for drengene. Det har størst betydning for deres trivsel, at forældrene bor sammen, mens betydningen af ikke at være uønsket alene, af et godt selvvurderet helbred og af at have nemt ved at tale med forældrene om problemer også er signifikant. Det er vigtigt at være opmærksom på, at disse statistiske modeller ikke repræsenterer den eneste og endegyldige sandhed. Modellerne er i overensstemmelse med data, men der kan være andre modeller, der indeholder andre forklarende variable, som også vil være i overensstemmelse med data. Dette betyder, at der kan være andre faktorer med betydning for trivsel. 13

15 Del 2. Hvad skal der til for at børn kan få det bedre? - En kvalitativ analyse af unges udsagn. Dette afsnit belyser, hvad unge i Grønland mener, der skal til for at forbedre børns trivsel, og giver et indblik i de unges egne erfaringer, holdninger og tanker. Afsnittet bygger på 426 unges besvarelser af spørgsmålet: Hvad tror du, der skal til, for at børn kan få et bedre liv?, der udgør en del af undersøgelsen Trivsel blandt de ældste skoleelever i Grønland. Som tidligere nævnt deltog 508 skoleelever i undersøgelsen og de 426, der har svaret på spørgsmålet, udgør 84%. I Nordgrønland var det kun 7% af de unge, der ikke besvarede nogen af de to spørgsmål, i Nuuk var det 12%, i Sydgrønland var det 10%, hvorimod det i Østgrønland var 36%. Hovedparten af de, der ikke besvarede spørgsmålene var de 15-16årige. Henholdsvis 16% af drengene og 9,4% af pigerne besvarede ikke spørgsmålene. Metodisk tilgang Der er anvendt en kvalitativ tilgang i analysen af de unges besvarelser og resultaterne vil derfor hvile på en subjektiv tolkning. Tekstbesvarelserne er blevet gennemlæst uafhængigt af to personer. Ved gennemlæsning er identificeret en række kategorier med tilhørende meningsbærende enheder, som dækker de unges forskellige udsagn og derved giver et overblik over de unges besvarelser. Efter meningskategoriseringen er der foretaget en operationalisering af de fremkomne kategorier, hvorved de enkelte kategoriers indhold er blevet uddybet. Kategorierne er dernæst blevet diskuteret og justeret, og tekstbesvarelserne er kodet ud fra de endelige kategorier. Hovedparten af besvarelserne var på grønlandsk og er oversat til dansk. De citater, der er medtaget i dette afsnit, er sprogligt korrigeret, hvor det af forståelsesmæssige årsager var nødvendigt, men indholdet fremstår uændret. Overordnede betragtninger Spørgsmålet er stillet således, at den unge har haft mulighed for at besvare spørgsmålet uden at være begrænset af allerede fastlagte svar, og de unge kommer i undersøgelsen med mange bud på, hvad der skal til for at børn kan få et bedre liv. Flere af besvarelserne er lange og uddybende, og det er tydeligt at de unge har reflekteret over deres svar. Fælles for mange af besvarelserne er en særlig værdsættelse af familien. Mange af de unge forbinder et godt liv med et godt familieliv. Og noget af det, der kendetegner et godt familieliv er tid til hinanden, fællesskab, tryghed, respekt, kærlighed, opmærksomhed, lydhørhed, åbenhed, ansvarlighed og faste rammer. De unges svar på hvad der skal til for at børn kan få et bedre liv kan inddeles i følgende temaer: 14

16 Ved ikke Afhjælpe misbrug hos forældre Fokus på familielivet Samfundets rolle Åbenhed og dialog blandt børn og voksne Steder at mødes i fritiden Skolegang og fremtidsmuligheder Ved ikke En del af besvarelserne indledes med: jeg ved ikke, jeg tror, jeg mener, måske eller det er vanskeligt at svare på, fordi jeg ikke har det dårligt, hvilket vidner om, at nogle af de unges svar er udtryk for forestillinger og holdninger snarere end at have baggrund i en konkret viden eller erfaring. Det vidner altså om, at der findes en stor gruppe af unge, som mener, at de har et godt liv, men samtidig er meget bevidste om, hvad der skal til for at skabe et bedre liv for andre børn og unge. Afhjælpe misbrug hos forældre En lang række svar peger på, at der er behov for en indsats over for et overdrevent indtag af alkohol blandt forældre. Enkelte unge anbefaler et egentligt forbud mod at kunne købe alkohol, andre foreslår, at man rationerer salget af alkohol. Eksempler på det er at sætte priserne op på alkohol og sætte afgifterne ned på andre varer, at sætte en grænse for, hvor meget alkohol og tobak én person må købe om måneden eller at lukke for salget af alkohol i et par dage efter lønningsdag. Der er også unge, der mener, at der bør være flere tilbud om afvænning, herunder mulighed for afvænningsklinikker til de voksne. En af de unge understreger betydningen af et mindre alkoholforbrug blandt forældrene ved: Mindre alkohol, mere familieliv Fokus på familielivet En stor del af de unge foreslår, at børnenes liv kan forbedres ved, at forældre i højere grad sætter fokus på familielivet og tager mere ansvar for børnene og deres opdragelse. Man bør se mere på forældrene, det er jo dem, som opdrager. Det er jo dem der er begyndelsen til en god fremtid. Mange unge nævner, at de voksne skal være bedre til at lytte til børnene, afsætte mere tid til at tale med børnene og prøve at forstå dem. De unge efterspørger mere omsorg, tryghed, interesse og kærlighed fra forældrene samt mere samvær. Som en af de unge udtrykker det: Hvis børn skal have bedre vilkår, bør ( ) forældrene passe ordentligt på dem. Men i familielivet ligger der også en accept af, og et ønske om faste rammer for opdragelsen. Således efterspørger nogle af de unge, at der sættes grænser, og at de får at vide når grænserne overtrædes. Men når de unge er ved at blive teenagere, så vil de gerne være ude med andre unge,(..), og hvis de skal drikke (alkohol) så (må forældrene)bede de unge om at passe godt på, at sige de ikke må være fulde. Og måske sætte en grænse for hvornår, de skal være hjemme. 15

17 Et ønske om en større gensidig åbenhed inden for familien er et gennemgående tema i besvarelserne. En stor del af de unge påpeger en lukkethed omkring problemer, der gælder forældrene, men i høj grad også børn og unge selv. Der er et ønske om at sætte fokus på behovet for at åbne mere op og for at blive bedre til at tale sammen - også om problemer. Endvidere peger de unge på, at forældre i deres opdragelse bør være opmærksomme på ikke at føre deres egne problemer og oplevelser fra barndommen videre til børnene. Som en af de unge udtrykker det: Det starter ved forældrene når børn har gode vilkår eller ikke gode vilkår. (.) hvis forældrene har problemer i familien eller med partneren, så er det nødvendigt, at de så vidt muligt snakker med venner eller nogen de er tætte på, ikke bare sådan lade det gå ud over deres børn. Barnet vokser jo op med forskellige erfaringer. Dette er oftest årsag til børnenes problemer forældre skal ikke bare lade det gå videre til deres børn..(..). Samfundets rolle En række svar indikerer, at der bør være mere opmærksomhed på børn og unges velfærd fra samfundets side. Hver femte af de unge påpeger det ansvar, myndigheder og skole har for børns trivsel og efterlyser mere opmærksomhed, aktiv deltagelse og støtte fra forskellige offentlige instanser og voksne, der arbejder med børn, herunder en mere åben debat. Vi medmennesker bør blande os noget mere, vi kan ikke hjælpe til, når vi er alt for tavse. Et forslag er, at der sættes mere fokus på at oplyse om børns rettigheder i samfundet. Nogle børn og unge under 18 år kender ikke til, hvilke rettigheder de har og ved ikke, hvordan de skal reagere, når de bliver behandlet forkert. Andre ved måske ikke, hvornår de bliver behandlet forkert, og derfor er der et ønske om oplysning om, hvordan det er at blive behandlet dårligt og om, hvor det er muligt at få hjælp. Flere unge peger på, at mange af de børn, der har det dårligt, er meget indelukkede og for generte til at tale om deres oplevelser og derfor ikke selv henvender sig for at få hjælp. Derfor udtrykker nogen af de unge, at myndighederne, herunder skolen, bør holde mere øje med, hvordan børn behandles og gribe ind, eksempelvis ved at fjerne børn fra hjemmet eller ved at få en dialog i gang med forældrene, hvis de kan se, at barnet ikke trives. En gruppe af de unge foreslår, at levevilkår for befolkningen skal forbedres, og nogle retter direkte opfordringer til politikerne om at prioritere anderledes. Landsstyremedlemmerne bør sætte svømmehaller, nye veje og andre småting, som er blevet bygget, bagerst og i stedet prioritere børn, voksne og gamle. Åbenhed og dialog blandt børn og voksne I forlængelse af ovenstående, vidner de unges svar om et ønske om, at der skabes flere konkrete muligheder for, at børn og voksne kan tale om deres problemer. De unge kommer med forslag om at oprette børne/ungegrupper, hvor det er muligt at tale med andre ligesindede i et 16

18 forsøg på at opmuntre dem, som har problemer, til at tale med nogen. Børn bør snakke sammen uden bare at være lukkede, på den måde bliver der flere problemer. Flere udtrykker således et behov for flere fysiske henvendelsessteder, hvor unge med problemer kan få hjælp og støtte. Eksempelvis at der bliver oprettet en klub eller et mødested, der ikke kun har åbent om aftenen eller eksempelvis et børnediskotek. En af de unge peger endvidere på, at det kan være vigtigt, at barnet får talt med en voksen, da den voksne har flere muligheder for at finde hjælp; socialrådgiverne bør være mere opmærksomme, og hvis de opdager et barn, som lider, bør de arbejde for at hjælpe, før det er for sent. En anden nævner opprioritering af møder mellem forældre og lærer, og muligheden for at henvende sig til en familierådgiver eller at komme i familiebehandling. Samlet set handler det om at skabe en dialog, både mellem de unge, mellem de unge og de voksne, og mellem forældre og myndigheder. Steder at mødes fritiden Et andet forslag, de unge kommer med, er et ønske om flere aktiviteter og mere adspredelse for børn og unge. Vores kommuner i Grønland burde virkelig stramme op! De ser bare til, at 6-årige går rundt og tigger på gaderne om cigaretter eller mad. De er ude det meste af natten (børn i alle aldre), fordi skolebestyrelsen synes, at fritidsklubben var for længe åben i hverdage såvel som weekenderne. De unge mener, at man bør renovere skolerne, skabe flere aktiviteter i fritiden til de helt unge, flere muligheder for at dyrke mere sport og mere brugervenlige klubber og på den måde skabe mere at tage sig til for børn og unge. En af de unge nævner konsekvenserne af, at der ikke er noget sted at tage hen om aftenen: Fordi vi ikke har noget at komme til om aftenen så begynder vi at få lyst til at drikke bare for at have noget at give os til. Når forældre drikker i hjemmet, vil man gerne ud, men man ved ikke, hvor man skal gå hen, man har ikke lyst til at gå i klubben, hvor de ryger og drikker!!!. Skolegang og fremtidsmuligheder Nogle af de unge fremhæver en ordentlig skolegang, som en måde hvorpå unge kan få det bedre. De unge er bevidste om, at uddannelsen har betydning for fremtidens muligheder, og at det er nødvendigt at deltage aktivt i skolen og møde til timerne. Fremtiden Samlet set giver de unges besvarelser et klart indtryk af, at det er forældrene, der har en stor del af ansvaret for at sikre børns trivsel. De unges udsagn peger på, at der er behov for en generation af forældre, der viser større åbenhed overfor deres børn, at opdragelsen sker med mere kærlighed og respekt, og at alkoholmisbrug og seksuelle overgreb er uacceptabelt. Som en af de unge udtrykker det: Hvis et barn skal have et bedre liv, synes jeg, at forældrene skal 17

19 have et godt forhold til deres børn og sig selv. Forældre skal ikke være alkoholikere. Man skal kunne have det sjovt sammen, snakke sammen og hygge. Vi har jo alle brug for kærlighed, så det skal forældrene også give deres børn meget af. Samtidig mener de unge, at det offentlige bør træde til, hvor forældrene svigter. Forebyggende indsatser rettet mod at reducere alkoholmisbrug hos forældrene, samt flere muligheder for familiebehandling bør ifølge de unge opprioriteres. Flere mødesteder for børn og unge skal skabe en større åbenhed og mulighed for dialog om problemerne og på den måde forbedre børn og unges trivsel. Ud fra de forslag, der kommer fra de unge, fornemmer man en optimisme for fremtiden, men også en bevidsthed om, at der skal arbejdes aktivt for at forbedre børns trivsel : Børn og voksne skal sammen arbejde om at få et bedre liv. Hjælpe hinanden. Og så skal man selvfølgelig også tro på, at der er noget bedre end det man har nu. Folk med et dårligt liv har en tendens til at være pessimistiske over for alt og er derfor ikke motiveret til selv at arbejde på at få et bedre liv. Sammenfatning Dette notat tegner indledningsvis en profil af unge skoleelever i alderen år med god trivsel. Halvdelen af de unge trives godt, lidt flere drenge end piger. Overordnet er det, der kendetegner unge med god trivsel, gode sociale relationer, ikke at føle sig uønsket alene og en positiv vurdering af eget helbred. Endvidere har det betydning for pigernes trivsel hvor let det er at tale med forældrene om problemer og om forældrene er flyttet fra hinanden. For drengene har det betydning for deres trivsel at være fysisk aktive. Ovenstående faktorer, kan indgå i overvejelser om at sikre god trivsel for flest muligt unge i Grønland. De unge kommer selv med bud på, hvad der skal til, for at børn kan få det bedre i Grønland. Af vigtige områder for at forbedre børns trivsel bliver nævnt opprioritering af familielivet, indsatser rettet mod mere åbenhed blandt forældre og børn, fokus på et lavere alkoholforbrug blandt voksne og endelig et ønske om en mere indgribende rolle fra samfundets side. Mange af de unges besvarelser rummer mange gode forslag og giver et indtryk af forhåbninger om forandring og forbedringer af forholdene for de børn og unge, der har det dårligt. Der er derfor grund til at være optimistisk for fremtidens børn og unge og deres trivsel. 18

Notat om unge med god trivsel Dahl-Petersen, Inger Katrine; Pedersen, Cecilia Petrine; Bjerregaard, Peter

Notat om unge med god trivsel Dahl-Petersen, Inger Katrine; Pedersen, Cecilia Petrine; Bjerregaard, Peter Syddansk Universitet Notat om unge med god trivsel Dahl-Petersen, Inger Katrine; Pedersen, Cecilia Petrine; Bjerregaard, Peter Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets

Læs mere

Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland

Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland MIPI Videnscenter om børn og unge Paarisa Folkesundhedsafdelingen Statens Institut for Folkesundhed Cecilia Petrine Pedersen Inger Dahl-Petersen

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Voldsudsættelse blandt 14-16-årige i Danmark Øger alkohol risikoen?

Voldsudsættelse blandt 14-16-årige i Danmark Øger alkohol risikoen? Voldsudsættelse blandt 14-16-årige i Danmark Øger alkohol risikoen? Marie Louise Frederiksen Mathilde Vinther-Larsen Karin Helweg-Larsen Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet 2007 1 Voldsudsættelse

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 63 Offentligt

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 63 Offentligt Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 63 Offentligt 14:04 2 ÅR EFTER STARTEN PÅ NAKUUSA ELSE CHRISTENSEN KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 2 ÅR EFTER STARTEN PÅ NAKUUSA

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/15 ANALYSE: UNGES TILGANG TIL SOCIALE PROBLEMER I HJEMMET OG I DERES OMGANGSKREDS

BØRNEINDBLIK 4/15 ANALYSE: UNGES TILGANG TIL SOCIALE PROBLEMER I HJEMMET OG I DERES OMGANGSKREDS BØRNEINDBLIK 4/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2015 2. ÅRGANG SEPTEMBER 2015 ANALYSE: UNGES TILGANG TIL SOCIALE PROBLEMER I HJEMMET OG I DERES OMGANGSKREDS FOR MANGE UNGE OPSØGER IKKE HJÆLP, NÅR DE

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 I 2006 blev der foretaget 964 opkald til Børne-Ungetelefonen. Heraf var 269 (28 %) rådgivningssamtaler 1, 47 (5 %) informationsopkald 2 og 648 (67 %)

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 ROMALT OG HORNBÆK BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2009

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2009 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2009 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Elev APV Indledning

Elev APV Indledning Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 OMRÅDET OMKRING ENERGIVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 KRISTRUP BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2011 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen

Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2005 1 Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2005 Denne årsopgørelse af Børne-Ungetelefonen for 2005 viser hvem og hvad der er ringet om til Børn - Ungetelefonen. Årsopgørelsen

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS

SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS BAGGRUND Skolen skal være et rart sted at være. Og klassen skal være et fællesskab, hvor alle elever kan lære noget og udvikle sig og hvor alle kan bidrage til at finde

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 1 Indledning... 2 2 Om Sundhedsprofil for børn og unge... 3 3 Metode... 3 3.1 Datagrundlag... 3 3.2 Analyse og statistik... 4 3.3 Læsevejledning...

Læs mere

Hvad jeg tror om andre

Hvad jeg tror om andre Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 AUGUST 2013 UDVIKLING I UNGEBESVARELSERNE

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 AUGUST 2013 UDVIKLING I UNGEBESVARELSERNE STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 AUGUST 21 UDVIKLING I UNGEBESVARELSERNE Denne status skal give et indledende og forsøgsvist billede på, hvordan vi kan dokumentere og måle progression for tilbuddets

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Odder Kommunale Musikskole

Odder Kommunale Musikskole Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen

Læs mere

Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Hvem har svaret? Tabel 1: Andelen af skoleeleverne, der har besvaret spørgeskemaet, som bor i boligområdet (pct.) Sundparken Horsens Stengårdsvej Esbjerg

Læs mere

For en fjerdedel sker det dagligt, at de ikke har mulighed for at holde mindre pauser.

For en fjerdedel sker det dagligt, at de ikke har mulighed for at holde mindre pauser. 11. november 2014 Pauser FOA har i perioden fra d. 11. til d. 22. september 2014 gennemført en undersøgelse om især mindre pauser i arbejdstiden via FOAs elektroniske medlemspanel dagplejerne i panelet

Læs mere

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne

Læs mere

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene.

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene. 22. januar 2015 Alenearbejde FOA har i perioden fra d. 23. oktober til d. 2. november 2014 gennemført en undersøgelse om alenearbejde blandt erhvervsaktive medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel.

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Brugerundersøgelsen Indsattes holdninger og vurderinger af mulighederne for beskæftigelse i fængsler og arresthuse

Brugerundersøgelsen Indsattes holdninger og vurderinger af mulighederne for beskæftigelse i fængsler og arresthuse Brugerundersøgelsen 2014 Indsattes holdninger og vurderinger af mulighederne for beskæftigelse i fængsler og arresthuse Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering

Læs mere

Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter.

Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter. Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter. Er der forskelle i forekomsten og karakteren af volden i familier af anden etnisk herkomst end dansk? Karin Helweg-Larsen Hvad ved

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere