Ændringer i endodontisk status i Skandinavien gennem de sidste 40 år
|
|
- Christen Egil Fog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ændringer i endodontisk status i Skandinavien gennem de sidste 40 år Lise-Lotte Kirkevang Baggrund Formålet med enhver endodontisk behandling er at forebygge eller kurere apikal parodontitis (AP) og dermed nedbringe forekomst og udvikling af AP i den almene befolkning. I Skandinavien havde man meget tidligt fokus på sygdomsudbredelse, behandlingsfrekvens og behandlingskvalitet i forhold til rodbehandlinger, og denne artikel vil fokusere på studier, der beskriver den endodontiske status i Skandinavien. Allerede i begyndelsen af 1900-tallet publiceredes studier omhandlende diagnostik og behandling af pulparelaterede sygdomme (1). I 1956 kom Strindbergs velkendte og meget citerede afhandling, der var baseret på 775 cases, der var fulgt i op til 10 år (2). I introduktionen skrev han: The factors suspected as influencing the post-operative development admit of the following classification: 1. Biological factors. General: age, health status, constitutional status. Local: morphology of the root canal, pathologic status of the pulp and periradicular tissues. 2. Therapeutic factors: treatment technique, root sterilization, root filling. Det er lidt tankevækkende, at det er de samme temaer, der i dag står på agendaen, når vi diskuterer endodonti. Men har vi rent faktisk fået mere viden om endodonti siden 1956, og i givet fald, er vi blevet bedre til at forebygge og kurere AP? 89
2 For at kunne vurdere dette må man skelne mellem forskellige typer af undersøgelser. Inden for endodonti har der frem til 1990 erne været en overvægt af klinisk kontrollerede undersøgelser, hvor man har sammenlignet forskellige behandlingsmodaliteter, materialer m.m. (3). På nogle områder har behandlingsprocedurerne ændret sig en del, bl.a. er tilgangen til behandling af de pulpale sygdomme blevet mere biologisk. Tidligere blev stoffer som arsenik og paraform rutinemæssigt anvendt, men disse anvendes ikke længere på grund af deres karcinogene og toksiske egenskaber. Et andet område, hvor der er sket væsentlige ændringer, er den mekaniske udrensning af rodkanalen. Her anvendes oftere roterende rodkanalinstrumenter af nikkel-titan (Ni-Ti), og det har lettet arbejdet med udrensning i rodkanalen betydeligt. Efter hands-on-undervisning af alle tandlæger i Folktandvården i Göteborg i brug af roterende Ni-Ti fandt man, at, andelen af sufficiente rodfyldninger øgedes, mens andelen af helt utilfredsstillende rodfyldninger faldt. Langtidseffekten af denne forbedring i rodfyldningskvalitet kunne tilmed stadigvæk dokumenteres fire år senere (4;5). Ud over de roterende Ni-Ti instrumenter vinder også brug af ultralyd frem til udrensning, til effektivisering af skylleprocedure, til fjernelse af stifter eller frakturerede instrumenter m.m. I behandlingssituationen ses også en øget anvendelse af forstørrelse, enten i form af operationsmikroskop eller lupbriller. Der er ingen tvivl om, at disse nye tiltag medfører, at man kan behandle specielle tilfælde, der ikke ville kunne være behandlet tidligere, men også i de mere dagligdags endodontiske behandlinger giver den øgede mulighed for indsyn mange fordele. Man har vist, at anvendelse af ultralyd og forstørrelse (operationsmikroskop/endoskop) påvirker udfaldet af kirurgisk endodonti positivt (6). På det diagnostiske område er der ligeledes kommet nye metoder, fx anvendelsen af Cone Beam CT (CBCT) skanninger til diagnostik af AP, rodfrakturer, bikanaler, med mere. Studier har vist, at man finder flere sygdomstilfælde, når man anvender CBCT i forhold til anvendelse af periapikale røntgenbilleder. Det er oplagt, at 90
3 en øget sensitivitet vil medføre en diskussion af, hvad der er sygdom, og hvornår man skal behandle AP. Tilbage står spørgsmålet: Vil vi kunne se en effekt på den generelle endodontiske status i befolkningen? Vil vi se færre tænder med rodfyldninger og AP? Overordnet må det konkluderes, at mange af de undersøgelser og dermed meget af den information, der findes og ligger til grund for ændringer i behandlingsprocedurer, ikke er så veldokumenteret, som det kunne ønskes (7). For at vurdere den generelle endodontiske status i befolkningen er det nødvendigt at observere den aktuelle befolkning. Sådanne studier kaldes observationelle, epidemiologiske studier og anvendes i vid udstrækning af healthcare planners, da de er helt essentielle, hvis man ønsker at indføre nye behandlingsstrategier, så effekten af sådanne tiltag kan vurderes. Studiedesign Det mest enkle observationelle studie er et tværsnitsstudie. Det giver et her og nu-billede af en undersøgt befolkningsgruppe og tilstedeværelse af sygdom; prævalens (hvor mange syge individer?) og frekvens (hvor mange syge tænder?) kan estimeres. Endvidere kan kvantitet og kvalitet af udførte behandlinger beskrives. Det bliver dermed muligt at identificere risikoindikatorer for at have AP. Tværsnitsstudier kan med andre ord være hypotesegenererende. Hvis man vil kende omfanget af AP i en befolkningsgruppe er det uoverskueligt at undersøge hele befolkningen, derfor udvælges ofte en studie. Det er vigtigt, at den studie, der undersøges, er repræsentativ for netop den befolkning, der ønskes viden om. I en undersøgelse, hvor prævalensen af AP og frekvensen af rodfyldninger i en af tandlægesskolepatienter blev sammenlignet med en tilfældigt udvalgt studie fra den generelle befolkning, sås det tydeligt, hvor stor forskel der kan være på forekomst af sygdom og frekvens af behandling afhængigt af den undersøgte (Fig. 1a-b). Andelen af 91
4 Fig 1. Tandlægeskolepatienter vs. repræsentativ studie. Fordeling (%) af antal tænder med AP (a). Fordeling (%) af antal tænder med rodfyldninger (b). Kilde: (8,9). 70 a Tandlægeskole patient Generel befolkning studie b Tandlægeskole patient Generel befolkning studie
5 individer/patienter, der har tænder med rodfyldninger og tænder med AP, er væsentligt højere hos tilfældigt udvalgte patienter, der søger behandling på en tandlægeskole, end hos individer, der er tilfældigt udvalgt fra den generelle (8,9). Bemærk, at begge disse studieer stammer fra samme periode og samme geografiske område i Danmark. Vigtigheden af valg af stikprøve i forbindelse med estimering af behandlings- og sygdomsforekomst kan ikke understreges nok. Ved gentagne tværsnitsundersøgelser af den samme er det helt afgørende, at den samme procedure anvendes, hver gang man udvælger en ny studie. Derved muliggøres en vurdering af periodeforskelle i en. Den største force i denne type studier er, at sygdomsprævalens og behandlingsniveau og -strategi kan monitoreres, fx kan effekten af en generel ændring i behandlingsstrategi vurderes i forhold til sygdomsprævalensen i en. Det er dog vigtigt at huske, at gentagne tværsnits studier ikke følger den enkelte case, og hvis man vil beskrive udvikling/ heling/persistens af AP, må det enkelte individ/case nødvendig vis følges. Gentagne tværsnitsstudier kan synliggøre konsekvenser af overordnede ændringer i behandlingsstrategier og sygdomsforekomst, men hvis man vil sige noget om sygdomsdynamik ken på individniveau, må man have adgang til gentagne observationer af de samme individer. Den type studier kaldes også kohortestudier. I et kohorte studie følges en veldefineret studie frem i tiden. Gruppen kan inkludere både raske og syge individer/ cases. En periapikal læsion kan enten forblive uændret, udvikle sig eller hele over tid. Incidens er et udtryk for udvikling af ny sygdom. Når man taler om incidens af AP i en befolkningsgruppe, ser man på en gruppe individer eller tænder, der ved starten af undersøgelsen ikke har AP; andelen af dem, der udvikler AP i en given observationsperiode, er så et udtryk for incidensen. Hvis man i stedet fokuserer på dem, der har AP ved starten af undersøgelsen, kan man se på persistens og/eller heling af AP. I denne type studier kan risikofaktorer og årsagssammenhænge identificeres. Det er ikke givet, at det er de samme risikofaktorer, 93
6 der influerer på persistens, udvikling og heling af AP, og i kohorte studier kan dette belyses. Både for tværsnitstudier og kohortestudier kan man rapportere resultaterne på flere niveauer. Sygdom og behandling kan således beskrives og opgøres med henvisning til patienten, med henvisning til tanden eller med henvisning til roden. I de observationelle studier af den endodontiske status i Skandinavien har jeg valgt at præsentere resultater både på individniveau og på tandniveau. Individniveau I Skandinaviske studier fra ses en betydelig variation i prævalensen af AP, idet % af undersøgte individer/patienter havde en eller flere tænder med AP (Tabel 1). Der kan være forskellige forklaringer på denne variation. Man finder fx en højere prævalens af periapikal sygdom, når studieen består af ældre individer (12,21) sammenlignet med midaldrende eller unge individer (16,20,23). Nogle studieer udgøres af tandlægeskolepatienter eller andre mere selekterede patientgrupper, i begge tilfælde ser man på en patientgruppe, og det kan ikke undre, at der her ses en højere forekomst af sygdom (10,17). På tværs af lande ses en lavere prævalens af AP i Norge sammenlignet med de øvrige skandinaviske lande; resultatet bygger på en relativt ung studie (35-årige) (16,20,23). Overordnet ser det ud til, at studieens sammensætning er mere afgørende for prævalensen af AP end tidspunktet for undersøgelsen. Det er dog ganske vanskeligt at adskille effekterne i de forskellige tværsnitsundersøgelser. For at kunne vurdere periodeeffekten kan man udføre gentagne tværsnitsundersøgelser som fx undersøgelserne af 35-årige i Oslo. Tabel 1. Skandinaviske tværsnitsstudier. Beskrivelse af studie, alder, antal, antal tænder, gennemsnitligt antal tænder, andel individer med AP, andel tænder med AP, andel tænder med rodfyldning, andel rodfyldte tænder med AP. 94
7 Forfatter Land År Population Alder Antal individer Antal tænder Gennemsnitligt antal tænder AP Individ (%) AP tænder (%) Rodfyldte tænder (%) AP Rodfyldte tænder (%) Bergenholtz et al. (10) Kerekes & Bervell (11) Allard & Palmqvist (12) Petersson et al. (13) Bergström et al. (14) Sverige 1973 Tandlægeskolepatienter Norge 1976 Tandlægeskolepatienter Sverige 1986 Generel Sverige 1986 Generel Sverige 1987 Patienter fra almen praksis Eckerbom et al. (14) Sverige 1987 Henviste patienter Eriksen et al. Norge 1988 Generel (16) Petersson et al. Sverige 1989 Patienter m. stort (17) behandlingsbehov Ödesjö et al. Sverige 1990 Generel (18) Eriksen & Bjertness Norge 1991 Generel (19) Eriksen et al. Norge 1995 Generel (20) Soikkonen (21) Finland 1995 Generel Kirkevang et Danmark 2001 Generel al. (8) Ridell et al. (22) Sverige 2008 Generel Skudutyte-Rysstad & Eriksen Norge 2006 Generel , ,5 31, , ,4 > ,8 17,6 27, * ,6 13,3 33, ,4 46,8 3,5 6,5 28,8** ,4 63 4,6 13,0 26, ,8 29,8 1,4 3,4 25, ,3 76,5 8,7 22,2 26, ,2 33,2 2,9 8,6 24, ,7 3,5 6,0 36, ,8 14,4 0,5 1,3 38, ,9 41,4 6,6 21,5 16, ,0 42,3 3,4 4,8 52, *** ,2 16 1,1 1,5 42,6 (23) Huumonen et al. Finland 2012 Generel ,9 7 (24) * fra Petersson 1993 ** % angivet på rodniveau ***antal 95
8 Man foretog første undersøgelse i 1973 og gentog proceduren i 1984, 1993 and Man fandt, at andelen af individer med rodfyldninger og andelen af individer med AP faldt i løbet af de 30 år (23). Det svarer til fund fra Sverige; færre individer under 40 år havde rodfyldte tænder og tænder med AP i 1985 sammenlignet med 1974 (25), og andelen af individer med AP faldt i perioden (26). Det ser således ud til, at der er sket et reelt fald i prævalensen, men at dette kun kan identificeres, hvis studieerne er sammenlignelige. Dette komplicerer direkte sammenligninger på tværs af studier. I Skandinavien finder man også observationelle kohortestudier inden for endodonti. Et af de første studier var svensk og baseret på patienter, der var blevet henvist til en specialklinik for radiologi. Disse patienter blev efterfølgende indkaldt efter 5-7 år og igen efter 20 år (27,28). Efter 20 år kunne man ikke påvise en signifikant forbedring i den periapikale status på de 115 undersøgte patienter; tværtimod sås en stigning i andelen af både rodfyldte tænder og af tænder med AP. Frisk & Hakeberg (2005) (26) beskrev udviklingen i tandtab, frekvensen af rodfyldninger og prævalensen af AP hos kvinder fra Göteborg i perioden I Danmark er en tilfældigt udvalgt af voksne blevet undersøgt med intervaller på ca. 5 år, først i 1997, 2003 og igen i 2008 (29,30), og ændringer i periapikal og endodontisk status i og imellem alderskohorter blev beskrevet. For de danske data gælder, at de samme personer indgår på alle tre tidspunkter. For de svenske data bemærkes, at der sker en reduktion i antal personer fra 1. registrering til 2. registrering og igen til 3. registrering. I sammenlignelige alderskohorter fra Frisk & Hakeberg (2005) (26) og Kirkevang et al. (2012) (30) ses, at antallet af rodbehandlede tænder var højere, samtidig med at antallet af tænder med AP var lavere i den svenske studie, men samtidig havde man et større tab af tænder. I den danske undersøgelse viste data også, at både antal og andel af tænder med AP steg jævnt for alle aldersgrupper, og stigningen så ud til at være uafhængig af periode. Med andre ord så det ud til, at en 50-årig i 2007 havde 96
9 lige så mange tænder med AP, som en 50-årig i I den svenske undersøgelse sås det derimod, at antallet af tænder med AP faldt for alle aldersgrupper, samt at der var en periodeafhængig forskel på antal af tænder med AP for en given alder. Det er klart, at i er, hvor der foretages mange ekstraktioner, vil dette kunne påvirke beregninger af prævalens og incidens af AP samt andelen af rodfyldte tænder. Flere undersøgelser har vist, at både en rodfyldning og AP øger risikoen for, at en tand ekstraheres, men der er også andre faktorer, der spiller ind, som fx det marginale knogleniveau, caries m.m. (27,28,31,32). I de skandinaviske lande ses generelt et højt gennemsnitligt antal tænder hos de undersøgte patienter/individer, men der kan, som vist, være regionale forskelle, og forskellige tilskudsregler i forskellige lande kan muligvis påvirke beslutningen om at ekstrahere tænder frem for at bevare (31). Tandniveau På tandniveau ses, at 1-10% af tænderne har AP, og at andelen af tænder, der har fået en rodfyldning, går fra 1-22%. Igen ses, at der i undersøgelser, der udelukkende inkluderer ældre individer eller patienter, både findes en større andel af tænder med AP og en større andel af rodfyldte tænder end i generelle er med en mere jævn aldersfordeling. Det ses endvidere, at forekomsten af AP i relation til rodfyldte tænder er væsentligt højere end forholdet mellem tænder med AP og det samlede antal tænder (Tabel 1). Det er dog væsentligt at bemærke, at forekomsten af AP i rodfyldte tænder ikke ser ud til at have nogen sammenhæng med alder, perio de eller specifik studie. Med andre ord: risikoen for, at en rodfyldt tand har AP, afhænger hverken af alder, land, tidspunkt for behandling eller undersøgelse, eller om man er en del af en patient. Bare det, at der er en rodfyldning øger risikoen for at tanden har AP. Langt de fleste undersøgelser viser derudover, at det ikke kun er tilstedeværelse af en rodfyldning, men også kvaliteten af den, der 97
10 er associeret med forekomst af AP. Endvidere ses det, at også den koronale restaurerings kvalitet kan have betydning for den periapikale status (13,33,34). Hvis en tand har en rodfyldning, er der samtidig en meget stor risiko for, at den også har AP, og tænder med kroner og fyldninger har også en øget risiko for at have AP. Værre endnu er det, hvis kvaliteten af rodbehandlinger, kroner eller fyldninger er insufficient, for så er risikoen for at have eller udvikle AP endnu større (35,36). I de skandinaviske tværsnitsundersøgelser har man igen og igen konstateret, at kvaliteten af de udførte rodbehandlinger ikke er tilfredsstillende, og at der ses en sammenhæng mellem insufficiente rodfyldninger og tilstedeværelse af AP. I de gentagne undersøgelser af 35-årige fra Oslo var andelen af tænder med AP stabil over 30 år; man kunne ikke dokumentere en forbedring af rodfyldningskvaliteten, men derimod sås en stigning i andelen af rodfyldte tæn der med AP i perioden (23). I hovedparten af gentagne tværsnits undersøgelser har man dog fundet en signifikant forbedring i rodfyldningskvalitet, men desværre ikke en tilsvarende forbedring i periapikal status (9,20,37,38). Det kan godt give anledning til en vis bekymring, at en signifikant forbedring af kvaliteten, i hvert fald den kvalitet, vi forsøger at estimere ud fra røntgenbilleder, ikke påvirker sygdomsbilledet, med en nedgang i andelen af tænder med AP. En forklaring kunne være, at patienter i dag ønsker at kæmpe længere tid for at bevare deres tænder. Så kommer de syge tænder til at være længere tid i mundhulen, og dermed øges risikoen for length-time-bias i tværsnitsundersøgelserne. En anden begrænsning ved tværsnitsdata er, at kausalitet ikke kan bedømmes, da det tidsmæssige aspekt ikke indgår i et tværsnit. I et longitudinelt studie med en observationsperiode på 20 år kunne man dog heller ikke påvise en signifikant forbedring i den periapikale status; tværtimod sås en stigning i andelen af både rodfyldte tænder og af tænder med AP. Andelen af sufficiente rodfyldninger steg, men andelen af rodfyldte tænder med AP steg også (28). I 1991 kom et andet longitudinelt studie, der beskrev ændrin ger 98
11 i endodontisk status fra 1974 til 1985 i relation til under kæbepræmolarer og -molarer i en tilfældigt udvalgt voksen svensk (39), og i Danmark blev en tilfældig udvalgt undersøgt med intervaller på ca. 5 år, først i 1997, i 2003 og igen i 2008 (29,30). Rapporteringen i Petersson et al. (1991) (39) og Kirkevang et al. (2006, 2012) (29,30) er så ensartet, at en mere detaljeret sammenligning af resultaterne på tandniveau er mulig. I denne sammenligning fandt man, at færre end 5 % af sunde tænder udviklede AP i en observationsperiode på 5-10 år. Andelen af rodfyldte tænder, der havde AP fra starten og stadig havde AP 10 år efter, var højere i den danske studie; til gengæld var andelen af rodfyldte tænder, der havde AP fra starten, men var blevet ekstraheret efter 10 år, højere i den svenske studie. Andelen af rodfyldte tænder, der havde AP ved starten af perioden, og som helede, øgedes gennem de 10 år og var sammenlignelig i de to studieer. Når man sammenligner udviklingen for tænder, der havde AP ved undersøgelsernes start, ser man tydeligt, at der ekstraheres flere tænder i den svenske studie end i den danske. Forskellen i udvikling kunne forklares ved, at man generelt var mere tilbøjelig til at ekstrahere tænder for 20 år siden end i dag. Denne forklaring stemmer godt med en dansk undersøgelser fra 2004, der viste, at antallet af ekstraktioner var halveret i perioden fra 1977 til 2003 (40). Endvidere har studier, der har undersøgt tandlægers valg af behandling vist, at tandlæger fra almen praksis ofte ville vælge at observere en tand med AP, hvis de vurderede, at den periapikale læsion var lille, selvom man med al sandsynlighed ikke ville kunne forvente heling (41,42). Både den generelle nedgang i antallet af ekstraktioner og tendensen til at observere tænder længere ville resultere i, at flere tænder havde en persisterende AP, uden at der var tegn på, at der var foretaget en revision. Et andet fund i sammenligningen var, at det så ud til, at fundene fra den danske undersøgelse efter 10 års observation lignede de svenske fund mere end de fund, der sås efter fem år i den danske. Det indikerer, at længden af observationsperioden 99
12 spiller en væsentlig rolle i forbindelse med vurdering af endodontisk og periapikal status. Konklusion Hvad kan vi så sige om den endodontiske status i Skandinavien i de sidste 40 år? Følges individer over tid, ses, at antallet af tænder falder med alderen, mens både andelen af tænder med rodfyldninger og andelen af tænder med AP stiger. Det ses også, at andelen af rodfyldte tænder med AP er relativt stabil. Samtidig ses dog også, at unge i dag taber færre tænder og får færre rodfyldninger end tidligere, og selvom de får flere rodfyldninger og mister nogle tænder, jo ældre de bliver, vil de med stor sandsynlighed aldrig komme på niveau med det tandtab og den mængde rodfyldninger, de ældre har idag. Mht. både andel og antal tænder med AP ses en stigning, der ser ud til at være uafhængig af periode. En 50-årig i 2007 havde altså lige så mange tænder med AP, som en 50-årig i Landene imellem ses der dog forskelle. De regionale forskelle, der ses, kan muligvis relateres til generelle forskelle i opbygning af tandplejen, samt til forskelle i tilskudsregler i de skandinaviske lande. Generelt ses, at kvaliteten af rodbehandlingerne er blevet bedre, men desværre kan en tilsvarende nedgang i andelen af rodbehandlede tænder med AP ikke dokumenteres, i nogle tilfælde tværtimod. Set helt overordnet må vi desværre nok konstatere, at det ikke ser ud til, at vi har nedbragt forekomst og udvikling af AP i den almene befolkning, på trods af en generelt forbedret tandsundhed. Set i lyset af de seneste års udvikling inden for endodontien, både mht. materialer og metoder, kan vi håbe på, at disse vinder indpas i almen praksis, og at den periapikale sundhed i befolkningen forbedres. 100
13 Litteratur 1. Hedström G. Pulpgangrän. Stockholm: AB Fahlcrantz Boktryckeri, Strindberg LZ. The dependence of the results of pulp therapy on certain factors. An analytic study based on radiographic and clinical follow-up examinations (Thesis). Acta Odontol Scand 1956;14: suppl Eriksen HM. Epidemiology of apical periodontiits. In: Ørstavik D, Pitt Ford T (eds.). Essential endodontology. Treatment and prevention of apical periodontitis. 2nd ed. 2008; Molander A, Caplan D, Bergenholtz G, Reit C. Improved quality of root fillings provided by general practitioners educated in nickel-titanium rotary instrumentation. Int Endod J 2007;40: Dahlström L, Molander A, Reit C. Introducing nickel-titanium rotary instrumentation in a public dental service: The long-term effect on root filling quality. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2011;112: Setzer F, Shah SB, Kohli MR, Karabucak B, Kim S. Outcome of endodontic surgery: A meta-analysis of the literature Part 1: Comparison of traditional root-end surgery and endodontic microsurgery. J Endod 2010; 36: Rotfyllning. En systematisk litteraturöversikt. SBU, Swedish Council on Health Technology Assessment, Kirkevang LL, Hörsted-Bindslev P, Ørstavik D, Wenzel A. Frequency and distribution of endodontically treated teeth and apical periodontitis in an urban Danish. Int Endod J 2001a; 34: Kirkevang L-L, Hörsted-Bindslev P, Ørstavik D, Wenzel A. A comparison of the quality of root canal treatment in two Danish subs examined and Int Endod J 2001b; 34: Bergenholtz G, Malmcrona E, Milthon R. Endodontisk behandling och periapikal status. I. Röntgenologisk undersökning av frekvensen endodontisk behandlade tänder och frekvensen periapikala destruktioner. Tandläkartidningen 1973;65: Kerekes K, Bervell SFA. En røntgenologisk vurdering av endodontisk behandlingsbehov. Den Norske Tannlægeforenings Tidende 1976;86:
14 12. Allard U, Palmqvist S. A radiographic survey of periapical conditions in elderly people in a Swedish country. Endod Dent Traumatol 1986;2: Petersson K, Petersson A, Olsson B, Håkansson J, Wennberg A. Technical quality of root fillings in an adult Swedish. Endod Dent Traumatol 1986;2: Bergström J, Eliasson S, Ahlberg KF. Periapical status in subjects with regular dental care habits. Community DentOral Epidemiol 1987;15: Eckerbom M, Andersson JE, Magnusson T. Frequency and technical standard of endodontic treatment in a Swedish. Endod Dent Traumatol 1987;3: Eriksen HM, Bjertness E, Ørstavik D. Prevalence and quality of endodontic treatment in an urban adult in Norway. Endod Dent Traumatol 1988;4: Petersson K, Lewin B, Håkansson J, Olsson B, Wennberg A. Endodontic status and suggested treatment in a requiring substantial dental care. Endod Dent Traumatol 1989;5: Ödesjö B, Helldén L, Salonen L, Langeland K. Prevalence of previous endodontic treat-ment, technical standard and occurrence of periapical lesions in a randomly selected adult, general. Endod Dent Traumatol 1990;6: Eriksen HM, Bjertness E. Prevalence of apical periodontitis and results of endodontic treatment in middle-aged adults in Norway. Endod Dent Traumatol 1991;7: Eriksen HM, Berset GP, Hansen BF, Bjertness E. Changes in endodontic status among 35-year-olds in Oslo, Norway. Int Endod J 1995;28: Soikkonen KT. Endodontically treated teeth and periapical findings in the elderly. Int Endod J 1995;28: Ridell K, Petersson A, Matsson L, Mejàre I. Periapical status and technical quality of root-filled teeth in Swedish adolescents and young adults. A retrospective study. Acta Odontol Scand 2006;64: Skudutyte-Rysstad R, Eriksen HM. Endodontic status amongst 35-yearold Oslo citizens and changes over a 30-year period. Int Endod J 2006; 39:
15 24. Huumonen S, Vehkalahti MM, Nordblad A. Radiographic assessments on prevalence and technical quality of endodontically-treated teeth in the Finnish, aged 30 years and older. Acta Odontol Scand 2012; early online, Petersson K. Endodontic status of mandibular premolars and molars in an adult Swedish. A longitudinal study Endod Dent Traumatol 1993;9: Frisk F, Hakeberg M. A 24-year follow-up of rootfilled teeth and periapical health amongst middle aged and elderly women in Göteborg, Sweden. Int Endod J 2005;38: Eckerbom M, Andersson J-E, Magnusson T. A longitudinal study of changes in frequency and technical standard of endodontic treatment in a Swedish. Endod Dent Traumatol 1989;5: Eckerbom M, Flygare L, Magnusson T. A 20-year follow-up study of endodontic variables and periapical status in a Swedish. Int Endod J 2007;40: Kirkevang L-L, Væth M, Hörsted-Bindslev P, Wenzel A. Longitudinal study of periapical and endodontic status in a Danish. Int Endod J 2006;39: Kirkevang L-L, Væth M, Wenzel A. 10-year follow-up observations of periapical and endodontic status in a Danish. Int Endod J: DOI: /j x. 31. Petersson K, Pamenius M, Eliasson A, Narby B, Holender F, Palmqvist S, et al. 20-year follow-up of patients receiving high-cost dental care within the Swedish Dental Insurance System: to Swed Dent J 2006; Bahrami G, Vaeth M, Kirkevang LL, Wenzel A, Isidor F. Risk factors for tootloss in an adult : a radiographic study. J Clin Periodontol 2008;35: Kirkevang L-L, Ørstavik D, Hörsted-Bindslev P, Wenzel A. Periapical status and quality of root fillings and coronal restorations in a Danish. Int Endod J 2000;33: Tronstad L, Asbjörnsen K, Døving L, Pedersen I, Eriksen HM. Influence of coronal restorations on the periapical health of endodontically treated teeth. Endod Dent Traumatol 2000;16:
16 35. Kirkevang L-L, Væth M, Wenzel A. Tooth-specific risk indicators for apical periodontitis. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2005;97: Kirkevang L-L, Væth M, Hörsted-Bindslev P, Bahrami G, Wenzel A. Risk factors for developing apical periodontitis in a general. Int Endod J 2007;40: Petersson K. Studies on endodontic status in Swedish s in the years 1974 to 1985 (Thesis). Lunds Universitet, Malmö, 1993; Frisk F, Hugoson A, Hakeberg M. Technical quality of root fillings and periapical status in root filled teeth in Jönköping, Sweden. Int Endod J 2008;41: Petersson K, Håkansson R, Håkansson J, Olsson B, Wennberg A. Follow-up study of endodontic status in an adult Swedish. Endod Dent Traumatol 1991;7: Bjørndal L, Reit C. The annual frequency of root fillings, tooth extractions and pulp-related procedures in Danish adults during Int Endod J 2004;38: Kvist T. Endodontic retreatment. Aspects of decision making and clinical outcome. Swed Dent J Suppl. 2001; 144: Kvist T, Heden G, Reit C. Endodontic retreatment strategies used by general practitioners. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2004;97:502-7.
Når vi laver en rodbehandling, ønsker vi enten at
videnskab & klinik Oversigtsartikel Abstract Endodontiske behandlinger og resultater i Danmark For at kunne informere patienterne om forskellige behandlingsmuligheder er det vigtigt at kende prognosen
Læs mereEndodonti blandt alment praktiserende tandlæger faktorer der former behandlingskvalitet
Endodonti blandt alment praktiserende tandlæger faktorer der former behandlingskvalitet LARS BJØRNDAL Forskel i endodontiske behandlingsresultater Det er velkendt fra endodontiske tekstbøger (1) og ældre
Læs mereRisikofaktorer for tandtab
Risikofaktorer for tandtab GOLNOSH BAHRAMI og LISE-LOTTE KIRKEVANG Baggrund Epidemiologiske studier i de skandinaviske lande har igennem de sidste årtier vist, at den dentale sundhed er forbedret væsentligt
Læs mereKan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge
Læs mereTing kan gå galt! Ting varer ikke evigt! PTOs årsmøde 2011 Hotel Grand Park, Korsør 5. november 2011. Brugbare behandlingsmetoder uden evidens
PTOs årsmøde 2011 Hotel Grand Park, Korsør 5. november 2011 Evidensbaseret tandpleje? Brugbare behandlingsmetoder uden evidens Flemming Isidor Protetik, Institut for Odontologisk, Tandlægeskolen Aarhus
Læs mereSelvmord og selvmordstanker i Grønland
Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereSusanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne
Statistik og Sandsynlighedsregning 1 Indledning til statistik, kap 2 i STAT Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne 5. undervisningsuge, onsdag
Læs mereForbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering
Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold
Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med odontogene abscesser tilbydes antibiotika, hvis deres
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mereUltralyd til apikal. og retrograd rodfyldning med IRM-cement. Ultralyd forekommer som bedste valg til apikal kavitetspræparation
746 VIDENSKAB & KLINIK ORIGINALARTIKEL Abstract Ultralyd forekommer som bedste valg til apikal kavitetspræparation Introduktion Formålet med denne retrospektive kliniske e undersøgelse var at evaluere
Læs mereApikal parodontit. F AGARTIKKEL Nor Tannlegeforen Tid 2005; 115: 266 70. Lars Bjørndal
F AGARTIKKEL Nor Tannlegeforen Tid 25; 115: 266 7 Lars Bjørndal Apikal parodontit Principper for behandling af akut apikal parodontit med udgangspunkt i et patienttilfælde Det er vigtigt at forstå at behandlingen
Læs mereStatistik og beregningsudredning
Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk
Læs mereCariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS
Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS Vejledning nr. 2 ENDODONTI - ANDRE ENDODONTISKE BEHANDLINGER Overkapning (OVKA) Overkapning
Læs merePOTENTIALET FOR ANVENDELSE AF KLINISKE REGISTRERINGER I KVÆGBESÆTNINGER TIL DYNAMISK VELFÆRDSOVERVÅGNING
POTENTIALET FOR ANVENDELSE AF KLINISKE REGISTRERINGER I KVÆGBESÆTNINGER TIL DYNAMISK VELFÆRDSOVERVÅGNING AGENDA Projektbaggrund Hvad er der lavet? Hvad er der kommet ud af det? Kan det forklares? En (systematisk)
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs mereOECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive
Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 135 Offentligt NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG (PØU) SAMT SUNDHEDSUDVALGET (SUU) OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive 17. september
Læs mere9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.
Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd A-B om lungekræftbehandling og diagnostik. Torsdag den 4. november 2010 kl. 14.30 i SUU
Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling) SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 120 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: SUU m.fl. Samråd A-B om lungekræftbehandling
Læs mereMarginalt knogletab over fem år i en voksen dansk population
Marginalt knogletab over fem år i en voksen dansk population Golnosh Bahrami, Michael Væth, Flemming Isidor og Ann Wenzel Det marginale knogletab over en femårsperiode blev vurderet på individ- og tandniveau
Læs mereTandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje
Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje 27. maj 2016 kl. 1:00 0 kommentarer (Praktiserende Tandlægers Organisation) DEBAT: I jagt på besparelser har politikerne overvurderet danskernes
Læs mereExarticulerede primære tænder
Exarticulerede primære tænder skader i de permanente tænder. Det er som regel en voldsom oplevelse for forældrene, når deres barn exartikulerer en primær incisiv. Forældrenes bekymring drejer sig især
Læs mereKritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Læs mereDe rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande
De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande I de mere lige lande er befolkningen gennemsnitligt mere tilfredse med livet som helhed. Dette skyldes ikke alene, at de fattigste har det bedre i de
Læs mereAfrapportering af Tandsundheden i Norddjurs Kommune for året 2014.
Kommunale Tandpleje Afrapportering af Tandsundheden i Kommune for året 2014. Hvert kalenderår indberetter Kommunale Tandpleje tandstatus - udtrykt ved talværdier - til Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske
Læs mereBilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.
Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af
Læs mereHvilke ændringer er der sket i målgruppen for omsorgstandplejen, der gør, at en nydefinition af tandplejetilbuddet er nødvendig?
Hvilke ændringer er der sket i målgruppen for omsorgstandplejen, der gør, at en nydefinition af tandplejetilbuddet er nødvendig? Lisa Bøge Christensen Odontologisk Institut Dias 1 Aftale om Finansloven
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK
KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog
Læs mereEpidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel
Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Rigshospitalet Århus Sygehus Epidemiologi. Hvad er det? Definition Læren om sygdommes udbredelse og årsager Indhold To hovedopgaver: Deskriptiv
Læs mereDen nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereDEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk
DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation
Læs mereDe Midaldrende Danske Tvillinger
Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet
Læs mereVed undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:
Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences
Læs mere1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med
#1 FULDFØRT Besvarelser indtastet manuelt INavn: Inge Marie Svane Påbegyndt: 10. november 2015 14:05:47 S T SIDE 1 Sp1: Titel Sp2: Ansat i: Sp3: Hvad beskæftiger du dig med Sp4: Har Danmark behov for Kræftplan
Læs mereEpidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts
Århus 27. februar 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts Epibasic er nu opdateret til version 2.02 (obs. der er ikke ændret ved arket C-risk) Start med
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereInfektion i kæbeknogle
Infektion i kæbeknogle Hvordan sker infektion i knogle? Caries kan føre til necrosis pulpa White SC & Pharoah MJ. 5th edition Oral Radiology Kapitel 20: Inflammatory lesions of the jaws AP opstå ved nekrotisk
Læs mereRøntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik
Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Lars Göran Zetterberg MSC, radiograf, adjunkt Radiografuddannelsen, University College Nordjylland, Aalborg, Danmark
Læs mereSøgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for brug af antibiotika ved tandlægebehandling søgning på primærlitteratur Fagkonsulent /projektleder Bjarne Klausen / Christina
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24
DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereFarmakoepidemiologi Den grimme ælling
Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Jesper Hallas Professor i klinisk farmakologi Syddansk Universitet DSKFs jubilæumsmøde April 2016 Outline Datakilder i Danmark Anvendelser DKs position Hvilke ændringer
Læs mereBilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ
Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets
Læs mereOmkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko
Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region
Læs mereRet til hurtig udredning også for demenspatienter
Januar 2014 Ret til hurtig udredning også for demenspatienter Antallet af danskere med en demenssygdom 170.000 155.000 150.000 130.000 130.000 100.000 110.000 85.000 90.000 70.000 50.000 2011 2020 2030
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereN O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter
N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.
Læs mereNøgletal for kræft januar 2013
Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21
Læs mereRisikofyldte behandlinger - for hvem?
Tandlægeforeningen - Efteruddannelsen Årskursus 2014-2. 4. april Bella Center Risikofyldte behandlinger - for hvem? Flemming Isidor Sektion for protetik Institut for Odontologi, Tandlægeskolen Ting kan
Læs mereOBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002
OBSERVERENDE UNDERSØGELSER Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002 Epidemiologisk design Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer
Læs mereTroværdigheden af radiologisk cariesdiagnostik sammenhæng mellem rigtighedsværdi og sandhedsreference
Troværdigheden af radiologisk cariesdiagnostik sammenhæng mellem rigtighedsværdi og sandhedsreference hanne hintze En stor del af den odontologiske radiologiske forskning er koncentreret omkring evaluering
Læs mereDen Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr
Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes
Læs mereKollektiv eller individuel profylakse?
Kollektiv eller individuel profylakse? sven poulsen Forebyggelsen er til stadig diskussion som følge af en lang række forhold. Men ét af de hyppigst stillede spørgsmål er: Skal vi fortsætte med den brede
Læs mere11% 71% 11/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeoverenskomsten. Økonomi i din behandling
Tandlægeoverenskomsten Hvad handler Tandlægeoverenskomsten om? Regler om tandlægepraksis som virksomhed Styring af tilbuddet af tandplejeydelser til befolkningen Ydelsesbeskrivelser Honoraraftaler Spilleregler
Læs mereOrtodontisk undersøgelse ved de regelmæssige undersøgelser hos barnets sædvanlige tandlæge
Bilag 1 til Bekendtgørelse om tandpleje BEK nr 285 af 04/04/2006 Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer (Reglerne i dette bilag er fastsat i henhold til bekendtgørelsens 2 stk. 1, nr.
Læs mereDansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017
Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017 Svaret er udarbejdet Dansk Radiologisk Selskabs UddannelsesRåd, hvor medlemmerne
Læs mereMagnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?
NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereGenoptræningen. Rapportering 2012. Udarbejdet: Marts 2013. Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen
Genoptræningen Rapportering 2012 Udarbejdet: Marts 2013 Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kvalitetsudviklingstiltag på baggrund af Test rapport
Læs mereParodontiet og pulpa pulpa og parodontiet
Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet KAJ STOLTZE Min første erfaring med relationerne mellem parodontiet og pulpa fandt sted for mere end 40 år siden. Omstændighederne var følgende: Som undervisningsassistent
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital
Læs mereImpaktation defineres som standsning af en tands eruption
Forekomst af impakterede/retinerede tredjemolarer En røntgenologisk undersøgelse af 2.000 danskere i alderen 21 70 år Ib Sewerin Tredjemolarer er den hyppigst impakterede/retinerede tandtype. Den eneste
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereNotat vedr. estimering af patientandele i kategorierne grøn, gul og rød kategori hos praktiserende tandlæge
Dato 10-05-2017 Sagsnr. 4-1013-1/1 PLAN plan@sst.dk Notat vedr. estimering af patientandele i kategorierne grøn, gul og rød kategori hos praktiserende tandlæge Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 en
Læs mereDanmark forrest i kampen mod hjertesygdom
Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital
ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and
Læs mereRegion. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg
Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereInteraktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik
Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereCASEMETODEN. Knut Aspegren 02.12.2003
1 CASEMETODEN Knut Aspegren 02.12.2003 Casemetoden er en form af probleminitieret analyse og læring. Den stammer oprindeligt fra Harvard Business School, hvor man allerede i 1920-erne begyndte at bruge
Læs mereAnalyse 20. januar 2015
20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs merec) For, er, hvorefter. Forklar.
1 af 13 MATEMATIK B hhx Udskriv siden FACITLISTE TIL KAPITEL 7 ØVELSER ØVELSE 1 c) ØVELSE 2 og. Forklar. c) For, er, hvorefter. Forklar. ØVELSE 3 c) ØVELSE 4 90 % konfidensinterval: 99 % konfidensinterval:
Læs mereFra registrering til information
Dyrlægeregningens størrelse afspejler sundheden i en kvægbesætning!? Dansk Boologisk Selskabs forårsseminar 2001 Erik Jørgensen Forskergruppe for Biometri Danmarks Jordbrugsforskning mailto:erikjorgensen@agrscidk
Læs mereEpidemiologisk og biostatistisk metode i folkesundhedsvidenskab. Der er mange niveauer at gennemføre studierne på. Anvendt epidemiologi.
Epidemiologisk og biostatistisk metode i folkesundhedsvidenskab Introduktionsmodul definition/ EPIDEMIOLOGI - epi (ved, omkring) - demos (folket) - logos (læren om..) Den videnskabelige disciplin som omhandler
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereJanuar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN
TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse.... Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN Indledning
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereSymposium Endodontology. Efteruddannelse november 2017 Bella Center ARRANGØR: TANDLÆGEFORENINGENS EFTERUDDANNELSE
Efteruddannelse Symposium 2017 Endodontology 3.-4. november 2017 Bella Center ARRANGØR: TANDLÆGEFORENINGENS EFTERUDDANNELSE Forsideillustration: TrueTooth by DentalCadre.com VELKOMMEN til Tandlægeforeningens
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg Kommune...
Læs mereOMKOSTNINGER FORBUNDET MED
OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...
Læs mereEn intro til radiologisk statistik
En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur
Læs mereHvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion
Læs mereKan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Læs mereSøvnapnø, type II diabetes og tabt arbejdsmarkedsfortjeneste - et sundhedsøkonomisk perspektiv
Søvnapnø, type II diabetes og tabt arbejdsmarkedsfortjeneste - et sundhedsøkonomisk perspektiv Mads Nordentoft Kandidatstuderende i Folkesundhedsvidenskab mads.nordentoft@gmail.com Dias 1 Introduktion
Læs mereEksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations
Læs mereBesvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie
Læs mere