Arbejds- tilsynet. Simon Jeppesen Afl. dato: 19. oktober 2015

Transkript

1 Arbejds- tilsynet Simon Jeppesen Afl. dato: 19. oktober 2015

2 TITELBLAD RAPPORT TITEL: VEJLEDER: Per Charles FORFATTER: Simon Jeppesen DATO/UNDERSKRIFT: 19. oktober 2015 STUDIENUMMER: OPLAG: SIDETAL (à 2400 anslag): 30 GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Denne rapport er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives!

3 Forord Jeg læser på 7. semester på VIA University Collage i Aarhus, hvor vi på det afsluttende semester skal skrive et speciale, om et byggeteknisk emne, hvor jeg har valgt. Specialet skal indeholde empirisk og teoretisk data. I specialet har jeg fået en del af mit empiri fra min tid som praktikant ved Tømrermester Thomas Andersen. Min teori har jeg fået via min kontakt person i arbejdstilsynet (!)

4 Abstract This report is a scientific theoretical report which is about, we had three main themes to choose between (1) Sustainable construction, (2) Industrialized building and (3) Communication and leadership. I had to make a disposition with some sub-questions, so I could keep and structured workflow. This report have an empirical section, I will use the quantitative collection method. In addition, I will answer the question in my disposition. Last in the report, I will conclude my disposition, and sub-questions in the conclusion.

5 Billedliste Figur nr. 1 s. 11 Figur nr. 2 s. 26 Figur nr. 3 s Figur nr. 4 s. 35 Figur nr. 5 s. 35 Diagram over AT s budget fra 2013 til Kilde Ugebrevet A4 Skema over specifikationen af udgifter pr. opgave. Kilde Strategi for arbejdstilsynet 2015 Skema over s resultatkrav for Kilde Strategi for arbejdstilsynet 2015 Skema over reaktioner af arbejdstilsynet i Aalborg kommune. Kilde arbejdstilsynet.dk. Skema over reaktioner af arbejdstilsynet i Aaehus kommune. Kilde arbejdstilsynet.dk

6 Indhold Forord... 2 Abstract... 3 Billedliste Indledning Baggrunds information og præsentation af emne Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Problemformulerings spørgsmål Afgrænsning Valg af metode Rapportens struktur Hovedafnist Hvem er arbejdstilsynet, og hvad laver de... 3 Diagram over AT s budget fra 2013 til Kilde Ugebrevet A Delkonklusion af afsnit Hvem laver reglerne De vigtigste regler indenfor bygge og anlæg Hvordan agere arbejdstilsynet når de kommer på kontrolbesøg Delkonklusion af afsnit smileyordning Tilsynsformer Hvad ved entreprenører og de ansatte om arbejdstilsynet Refleksion af empiriske undersøgeler (spørge skema 1) Refleksion empiriske undersøgelser (spørgeskema 2) vision og statistik Vision Forandrings teori Statistik Konklusion Selvevaluering Kildehenvisning Bilag... 32

7 1. Indledning 1.1 Baggrunds information og præsentation af emne Jeg er blevet stillet den opgave, at udarbejde et speciale, som både indeholder en teoretisk og empirisk forholdstagen til en bestemt problemstilling indenfor det byggetekniske område. Jeg har valgt at fokusere på problemstillingerne vedr. arbejdstilsynet. Rapporten er et led på 7. semester, hvor vi skal udforme et speciale og et bachelorprojekt. I mit speciale vil jeg indsamle empiri via mine egne observationer og erfaringer, tidligere undersøgelser, interviews og spørgeskemaer med, entreprenørvirksomheder tidligere- og nuværende håndværkere og fremtidens ledere. Jeg vil indsamle empiri ved at bruge den kvantitative indsamlings metode Som tidligere skrevet, handler mit speciale om : er en statsligorganisation, der fører tilsyn med arbejdsmiljø og sikkerhed på danske byggepladser. 1.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Jeg har valgt at arbejde med hovedemnet, eftersom jeg i min praktik havde besøg af to gange, resultatet blev desværre en bøde på kr, og ét trin ned på Smiley ordning. Her tænkte jeg jo så straks, at havde man haft et bedre kendskab til arbejdstilsynet, kunne reaktionen fra arbejdstilsynet måske have været undgået. Jeg har valgt at skrive om arbejdstilsynet, da jeg ikke umiddelbart har den store viden og erfaring omkring emnet. Jeg mener emnet er relevant da arbejdstilsynet spiller en forholdsvis stor rolle på danske byggepladser. 1.3 Problemformulerings spørgsmål I specialet vil jeg undersøge hvordan hænger sammen indefra, hvad de laver, og hvilken indflydelse de har på entreprenører i bygge- og anlægs branchen og hvad virksomhederne, deres ledere og ansatte egentlig ved og synes om arbejdstilsynet. Det undre mig hvorfor arbejdstilsynet bliver anset som en negativ ting, når deres arbejde går ud på sikre arbejdsmiljøet og sikkerheden. Derfor lyder problemstillingen således. 1

8 Har de danske virksomhed den rigtige opfattelse af arbejdstilsynet tilsynet? Underspørgsmål: Hvem er arbejdstilsynet, og hvad laver de? Hvem laver reglerne? Hvordan agere arbejdstilsynet på byggepladsen når de kommer på kontrolbesøg? Hvad ved entreprenørerne og de ansatte om arbejdstilsynet vision og statistik 1.4 Afgrænsning Jeg vil finde min teori på forskellige internetsider og i relevante bøger og skrifter. Mit empiriske data vil jeg søge ved hjælp af interviews og spørgeskemaer. Jeg vil som udgangspunkt kun gå ud fra danske undersøgelse og eksempler, og kun konkludere ud fra min problemformulering. 1.5 Valg af metode Jeg vil starte med at bruge den empiri jeg har tilegnet mig i min praktik, samt at lave interviews og besøge relevante kilder, for at sætte en relevant og spændende problemformulering op. For at finde svar på min problemformuleringsspørgsmål vil jeg søge efter teori og empiri i kilder som. For ar få et indblik i hvad virksomhederne, deres ledere og ansatte ved og synes om vil jeg anvende den kvantitative indsamlings metode ved at bruge spørgeskemaer og lave interviews, enten via telefon eller aftale et møde. 1.6 Rapportens struktur Rapporten bliver delt op i tre dele. 1.del - består af indledning med problemformulering, hvor jeg fortæller hvad jeg undersøger, og får afgrænset problemstillingen med nogen underspørgsmål, så jeg får en struktureret arbejdsgang. Jeg fortæller hvorfor jeg netop har valgt det her emne og hvordan jeg vil arbejde mig frem til konklusionen. 2.del - hovedafsnittet, vil jeg undersøge mine underspørgsmål ved hjælp af teoretiske og empiriske undersøgelses metode, for derefter at analysere dem, for at komme frem til min konklusion. 3.del - laver jeg en konklusion af hoved afsnittet med besvarelse på mine underspørgsmål og dermed komme frem til den endelige konklusion af problemstillingen. Til sidst vil jeg vurdere om mit indsamlede data er på et troværdigt grundlag, og fortælle om der var noget jeg kunne have gjort anderledes. 2

9 2. Hovedafnist 2.1 Hvem er arbejdstilsynet, og hvad laver de er den danske myndighed inden for arbejdsmiljø, både hvad angår psykisk og fysiske arbejdsproblemer i byggebranchen, såvel som eksempelvis indendørs kontorarbejde. arbejder for at skabe et sundt, godt og sikkert arbejdsmiljø ved at føre tilsyn med forskellige arbejdsplader, såvel anmeldte som uanmeldte besøg. Deres primær opgave er at holde øje og sikre at danske virksomheder overholder arbejdstilsynets forskrevne arbejdsmiljøregler. har ca. 450 tilsynsførende ansat, som har til opgave at føre tilsyn med Danmarks næsten virksomheder. (ug.dk, 2015) har sit hovedkontor i København C, hvor størstedelen af de 660 personer er ansat. Derudover er de før nævnte 450 tilsynsførende tilknyttet de fire tilsynscentre fordelt i Danmark. har også en afdeling i Grønland, men her er kun fem ansatte, en kredschef og fire tilsynsførende. (arbejdstilsynet.dk, 2015) som i dag har ca. 660 personer ansat står til, ifølge den nye finanslov, at miste 80 millioner kroner i år 2016, hvilket betyder at der må afskediges omkring 120 ansatte. Det resulter i at arbejdstilsynet bliver reduceret fra 660 til 540 personer. Grunden til den kraftige nedskæring skyldes at arbejdstilsynet holdes i gang med bevillinger fra statskassen, men kilden til bevillingerne er ved at løbe tør. (ugebreveta4.dk, 2015) Venstrefløjen og LO (landsorganisation) ringer med alarm klokkerne og kræver politisk handling med det samme. Næstformand i LO Lizette Risgaard mener, at arbejdstilsynets usikre situation er dybt bekymrende i en tid hvor, behovet for at overvåge og forbedre arbejdsmiljøet kun bliver større. (ugebreveta4.dk, 2015) >Jeg forlanger ikke guld og grønne skove, men ressourcer nok til at tilsynet ikke hele tiden er under pres og skal fyre og ansætte folk afhængig af, hvad politikerne beslutter fra det ene år til det andet. < (Lizette Risgaard, næstformand LO ugebreveta4) 3

10 Venstre som sidder i regeringen nu, har grundet det sene valg lige før ferien endnu ikke kunne udarbejde et finanslovforslag. Men arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen fra Venstre, mener at de permanente bevillinger der førhen har givet det økonomiske løft, bliver der ifølge Hans Andersen (V) under alle omstændigheder ikke tale om, hvis altså Venstre skal bestemme. (ugebreveta4.dk, 2015) >Jeg kan godt forstå at alle med aktiviteter, der er finansieret af statslige midler, meget gerne vil have en permanent bevilling. Det gælder ikke kun arbejdstilsynet. Men jeg synes, man skal være varsom med at være kritisk i forhold til finansieringskilden. Det vigtigste for mig er at vi har et arbejdstilsyn som fungere, og sikre at vi kan gå på arbejde uden at blive syge. < (Hans Andersen, arbejdsmarkedsordfører Venstre - ugebreveta4) Figur 1. Diagram over AT s budget fra 2013 til Kilde Ugebrevet A Delkonklusion klusion af afsnit 2.1 For lige at opsummere på overstående tekst. Så synes jeg, det er skræmmende at man ikke kan holde en forretning som stabilt kørende, at de er nød til at finde nye metoder, ansætte og fyre folk, efter hver folketingsvalg. Efter min mening, er det som at spille hasardspil med de danske arbejdspladser, hvor det i forvejen er meget oppe i medierne at vi skal værne om de danske værdier, og slå hårdt ned på socialdumping. For lige at kommentere på Hans Andersens og Lizette Risgaards udtalelser, så har jeg tendens til at være enig med dem begge to, for i den sidste ende har de jo begge den samme interesse, nemlig at få et godt og sikkert tilsyn af vores danske arbejdsplader, de er dog ikke enige i hvor pengene skal komme fra. Efter min mening burde man give de virksomheder som har et godt arbejdsmiljø en gulerod. Så man er sikre på at de forbliver i den grønne ende af arbejdsmiljøloven. 4

11 2.2 Hvem laver reglerne Arbejdsmiljøloven er en rammelov, det vil sige, at den kun fastsætter generelle regler og retningslinjer, som siden udfyldes af administrative bestemmelser. Beskæftigelsesministeren har bemyndigelse til at udforme nærmere retningslinjer. De retningslinjer som bliver udformet, er som regel udarbejdet i samarbejde med arbejdsmarkedetsparter og vil blive udsendt som en bekendtgørelse. Lovene bliver accepteret i folketinget, og er reglernes øverste niveau. Lovene bliver vedtaget på bagrund af vores EU medlemskab. Når lovene er vedtaget bliver de uddybet i AT-vejledninger, som de forskrifter virksomhederne skal rette sig ind efter. (arbejdsmiljoviden.dk, 2015) Arbejdsmiljøloven Arbejdsmiljøloven beskriver almene bestemmelser om arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljøloven er bindende for virksomheder og borgere. Og hvis den overskrides kan det medføre en straf. (arbejdsmiljoviden.dk, 2015) Bekendtgørelser Loven udmøntes i bekendtgørelser, der ligeledes er bindende for borgerne og medfører en straf hvis de overtrædes. (arbejdsmiljoviden.dk, 2015) AT-vejledninger AT-vejledninger beskriver og orientere virksomheder om hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. AT-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, da det er vejledninger, men vejledningerne er bygget på arbejdsmiljøloven og bekendtgørelser som er bindende. vil som regel ikke foretage sig mere i de situationer, hvor en virksomhed kan vise at de har fulgt en AT-vejledning. har omkring 150 At-vejledninger lige fra akustik til velfærdforanstaltninger. (arbejdsmiljoviden.dk, 2015) 5

12 2.2.1 De vigtigste regler indenfor bygge og anlæg har på deres hjemmeside lavet en oversigt over de vigtigste regler og informationsmateriale for virksomheder. I anlægs- og byggebranchen bliver der udført arbejde lige fra tømrer- og elektrikerarbejde, kran og truckkørsel samt opførsel af stilladser. Hvilket kræver stor opsyn med arbejdsmiljøet. (arbejdstilsynet.dk, 2015) De typiske arbejdsmiljøproblemer i bygge og anlægs branchen er: Ergonomi Muskel og skelet skader er en af de alvorlige konsekvenser for medarbejderne og virksomhederne, da det oftest er de skader der tvinger medarbejderne til at forlade branchen i en tidligere alder end de havde forventet. Når man snakker om ergonomisk arbejdsmiljø handler det om tunge løft, træk og skub med kroppen, belastende arbejdsstillinger som f.eks at ligge et gulv og klimapåvirkninger. Hvis man vil undgå skader, så vidt det er muligt, er det vigtigt at have et sundt ergonomisk arbejdsmiljø. Det får man blandt andet ved at planlægge og instruerer grundigt i hvordan man bruger værne- og hjælpemidler, sikre at der er pænt ryddet op og at transportvejene er fremkommelige. (arbejdstilsynet.dk, 2015) Støj I bygge- og anlægsbranchen er støj et stort arbejdsmiljøproblem, mange bliver udsat for høreskadende og generende støj. Man skal sørge for at reducere støjen, hvor høreværn kan anvendes til støjende arbejde, men det er ikke en permanent løsning. Den maksimale støjgrænse ligger på 85 Db, hvis den overskrides, skal der straks gøres noget for at reducere støjniveauet til under grænseværdien. På større byggepladser hvor der skal være udarbejdet en Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) skal sikkerhedskoordinatoren så vidt muligt, planlægge arbejdet på byggepladsen på den måde at støjende arbejdsopgaver bliver lavet på et andet tidspunkt end ikke støjende arbejde. Hvis der er kendte arbejdsopgaver som der støjer, skal det stå i Planen for sikkerhed og sundheden. (arbejdstilsynet.dk, 2015) Ulykker Som bygningsarbejder i bygge og anlægs branchen er man i en større risiko for at blive ramt af en arbejdsulykke end i andre faggrupper. Ulykker der sker er ofte ikke hændelige uheld, men mere dårlig planlægning. Ulykker sker ikke altid der hvor man regner med det. Det vil sige at, der hvor man er bevidst om at der kan ske noget, så passer man bedre på sig selv. Det kan eksempelvis være der hvor der er fare for nedstyrtning. Arbejdsulykker sker ofte når ens opmærksomhed er rettet mod noget andet.man kan forbygge arbejdsulykker ved at holde orden, og ved at have de tekniske forhold i orden. Det handler også om at planlægge samt at sørge for en god instruktion for det gældende arbejde. (arbejdstilsynet.dk, 2015) 6

13 Kemi og støv Kemiske stoffer og støv kan være farlige, og derfor give problemer med sundheden. De typiske skader sker eksempelvis vil indånding og optagelse gennem huden, det er derfor vigtigt at anvende det korrekte sikkerheds udstyr som handsker eller støvmasker. Der er dog mange der ikke tager dette seriøst og ikke anvender de forskrevne sikkerhedsredskaber, fordi skaderne ofte først viser sig efter mange år. Skaderne man risikere kan f.eks. være kræft, skadet nervesystem, astma eller i værste fald evnen til at få sunde og raske børn. En af de større syndere i denne kategori er byggematerialet Asbest, som blev flittigt brugt i 1960 erne og tidligere, indtil det blev forbudt i 1970 erne. (arbejdstilsynet.dk, 2015) Psykisk arbejdsmiljø Hvis man har store arbejdsmængder og arbejder under tidpres, har man stor risiko for at få et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Arbejder man under tidspres risikere man også andre ulykker, hvis man ikke bruger tiden på at f.eks. rydde op. Ringe indflydelse på arbejdet, manglende støtte eller kommunikation fra ledelsen kan også give problemer. Uenigheder og mobning mellem ansatte, andre faggrupper eller ledelsen giver også et dårligt psykisk arbejdsmiljø. (arbejdstilsynet.dk, 2015) 7

14 2.3 Hvordan agere arbejdstilsynet når de kommer på kontrolbesøg kommer både på anmeldt og uanmeldt besøg, hvert år besøger de knap arbejdsplader. De udvælges efter hvor der forventes at være den største risiko for problemer med arbejdsmiljøet. Der udtages også virksomheder til stikprøver, hvor det så typisk vil være som et uanmeldte besøg. Når der udvælges virksomheder til kontrol, ses der på oplysninger om arbejdsmiljørisikoen i den branche virksomheden befinder sig i, og på den enkelte virksomhed som f.eks. størrelse, og om virksomheden har fået et påbud på sidste tilsyn. (arbejdstilsynet.dk, 2015) Dvs. at virksomheder som tidligere har modtaget et påbud af arbejdstilsynet, har større risiko for at få besøg igen. Arbejdspladser som er udtaget til et tilsyn, vil blive ringet op af arbejdstilsynet, ét til fire måneder inden tilsynsbesøget. Det gøres for at give virksomheden mulighed for at forberede, eller at forbedre og løse eventulle arbejdsmiljø problemer, inden at arbejdstilsynet kommer på besøg. Virksomhederne får ikke besked om hvilken dato besøget vil finde sted, de får blot at vide at besøget vil komme i løbet af den nærmeste fremtid. (arbejdstilsynet.dk, 2015) Når arbejdstilsynet kommer på besøg starter det oftest med et møde mellem den tilsynsførende fra arbejdstilsynet, en repræsentant fra virksomhedens ledelse og en repræsentant for de ansatte, og i fællesskab laver en agenda for tilsynet. Meningen med tilsynet af virksomhederne, er at se om virksomhederne lever op til de forskrevne arbejdsmiljøregler. Derfor gennemgås virksomhedens arbejdsmiljø, og der ses på om de lever op til de forskrevne regler, derudover er der fokus på de arbejdsmiljøproblemer, som kan være i den branche som virksomhederne befinder sig i. Men generelt er der altid høj fokus på områder som ulykker, psykiskarbejdsmiljø samt muskel- og skeletbesvær. (arbejdstilsynet.dk, 2015) Den tilsynsførende tager ofte kontakt til medarbejderne under gennemgangen, for at stille spørgsmål og høre om det psykiske arbejdsmiljø. Efter tilsynet er færdigt, orienterer den tilsynsførende ledelsen og de ansatte, om de evt. arbejdsmiljø problemer der har været. (arbejdstilsynet.dk, 2015) - Hvis der under tilsynet ikke findes nogle betydelige problemer med arbejdsmiljøet i virksomheden, får den pågældende virksomhed brev hvor arbejdstilsynet godkender firmaets arbejdsmiljø. Virksomheden for oveni en grøn smiley, så evt. kunder kan se at arbejdsmiljøet er i orden. (arbejdstilsynet.dk, 2015) - Hvis der til gengæld under tilsynet findes betydelige problemer med arbejdsmiljøet i virksomheden, får virksomheden et påbud om at bringe problemerne i orden, inden en frist som den tilsynsførende sætter. Et påbud som dette betyder at virksomheden kan 8

15 fortsætte sin produktion, men der skal være rettet op på problemet inden fristen udløber. Virksomheden modtager kun et påbud hvis der under tilsynet ses betydelige problemer med arbejdsmiljøet. Det betyder at når der konstateres problemer med arbejdsmiljøet, så fastlægger den tilsynsførende om der er tale om et betydeligt problem eller en bagatel. Det gøres bl.a. ved at se på hvor- ofte og alvorligt problemet er, og om virksomheden allerede er i gang med at forbygge problemet. (arbejdstilsynet.dk, 2015) - Hvis der under tilsynet findes grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven, så får virksomheden et straks påbud. Hvis virksomheden modtager et straks påbud betyder det at, problemet skal rettes med det samme. Der kan dog i nogle situationer gives tilladelse til at løse problemet midlertidig, indtil problemet kan løses permanent. Er der tale om meget grove overtrædelser kan virksomheden få bøder eller i værste fald blive meldt til politiet. (arbejdstilsynet.dk, 2015) Delkonklusion af afsnit 2.3 I min tid som praktikant ved Tømrermester Thomas Andersen havde vi besøg af arbejdstilsynet to gange i løbet af mit fem måneders praktik. Den ene af gangene var hjemme på kontoret/værkstedet hvor der kom en tilsynsførende på besøg. Vi havde på kontoret nogle måneder tidligere fået besked om at vi ville få besøg af arbejdstilsynet i løbet af den nærmeste fremtid. Han startede også inde på kontoret, hvor han sammen med firmaets sikkerhedskoordinator lavede en dagorden for besøget og gennemgik firmaets sikkerhedspolitik. Besøget startede inde på kontoret hvor han lagde han meget vægt på det psykiske arbejdsmiljø, altså om chefen behandlede os ordenligt, og om han pressede os til at arbejde mere. Derudover havde han også fokus på de kontor faciliteter som os ansatte havde, om vi havde ordenlige stole, hæve- og sænkeborde, om der var et ordenligt ventilationsanlæg og om kopimaskinen havde sit eget rum. Efter han havde spurgt ind til om vi var godt tilpasse, fortsatte besøgt ude på værkstedet, hvor jeg ikke var inddraget. Jeg har opfattelsen af, at ansatte godt kan komme med misvisende svar til den tilsynsførende fra arbejdstilsynet, fordi man ofte er loyal over for sin arbejdsplads, også selvom arbejdsmiljøet ikke er i orden. Grunden til at jeg tror det er at, hvis ansatte kommer med konstruktiv kritik af virksomhedens arbejdsmiljø og ledelse, så vil de være bange for at blive fyret, og erstattet. 9

16 Når arbejdstilsynet kommer på besøg, så er det ofte en vanskelig situation, og man ved ikke altid hvordan man skal reager. Derfor har Dansk Byggeri samlet en håndfuld gode råd til hvis arbejdstilsynet kommer på et uanmeldt besøg. 1. Hvis arbejdstilsynet kommer på besøg, så spørg altid om der en relation til besøgt. Det kan være der er byggepladsrazzia, nålestikaktion, eller om det bare er et almindeligt tilsynsbesøg. (danskbyggeri.dk, 2015) 2. Det er vigtigt ikke at være fjendsk over for den tilsynsførende, men derimod være åben og venlig, så der bliver skabt en god kemi. En god dialog bygger på tillid, gensidig- respekt og forståelse. (danskbyggeri.dk, 2015) 3. Tag kontakt til gerne gennem den stedlige tilsynschef, hvis et besøg har været uforståelig. Eller det er gået skævt mellem den tilsynsførende og virksomheden, kan I invitere til at deltage i møde. (danskbyggeri.dk, 2015) 4. Hvis virksomheden får et påbud og I synes det er uforståeligt, så kan man ringe til arbejdstilsynet og be om en uddybet forklaring. Hvis der stadig er uenigheder, så kan man kontakte Dansk Byggeri s Arbejdsmiljøafdeling og få dem til at gennemgå sagen. Påbuddet kan også skyldes der har været dårlig kemi mellem den tilsynsførende og virksomheden repræsentant. Derfor er punkt to meget vigtig! (danskbyggeri.dk, 2015) 10

17 2.3.2 smileyordning har indført en smileyordning som offentliggør virksomhedens arbejdsmiljø. Det giver evt. kunder muligheder for at for at se virksomhedens arbejdsmiljø, inden de bestiller en vare, eller et stykke arbejde. Der er fire smileyer på arbejdsmiljøområdet, kronesmiley, grøn, gul og rød. Hvis virksomheden har en kronesmiley, betyder det at virksomheden har et anerkendt arbejdsmiljø. Det betyder at, virksomheden har ydet en enestående indsats for at sikre at de ansatte befinder sig i et godt arbejdsmiljø. Kronesmileyen gives til virksomheden som helhed, det vil sige at hvis virksomheden er af en størrelse hvor den har flere produktions enheder, så har de også en kronesmiley, hvis altså produktionsenhederne er certificerede. (arbejdstilsynet.dk, 2015) Den grønne smiley illustrerer at virksomheden ikke har noget udestående med arbejdstilsynet. Virksomheder kan kun modtage en grøn smiley, hvis virksomhedens har fået gennemgået sit arbejdsmiljø. Virksomhederne modtager kun den grønne smiley, hvis arbejdstilsynet har bemærket At virksomheden ikke overtræder arbejdsmiljøreglerne Eller at virksomheden ikke har noget udestående med Når man modtager den grønne smiley offentliggøres datoen for, Hvornår virksomheden er blevet screenet Eller at virksomheden ikke har noget udestående med Virksomheder som har den grønne smiley kan få den fjernet fra s hjemmeside, hvis virksomheden modtager et påbud som udløser en gul eller rød smiley. Hvis virksomheden for taget deres grønne smiley, får de den igen når virksomheden har udbedret det udestående de har med arbejdstilsynet. (arbejdstilsynet.dk, 2015) Den gule smiley illustrerer at virksomheden har modtaget et straks påbud, et påbud med frist eller afgørelse overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen (også tidligere kaldet afgørelse uden påbud). Hvis man modtager den gule smiley offentliggøres det på hjemmeside De arbejdsmiljøemner der har udløst den gule smiley, f.eks. ergonomi, støj eller arbejdspladsvurdering Den dato arbejdstilsynet traf beslutningen 11

18 Hvis man som virksomhed har modtaget en gul smiley, vil den blive vidst på s hjemmeside. Det vil den også selvom virksomheden har ordnet problemet inden da. fjerner den fra hjemmesiden, når de har fået besked om at problemet er løst. Den gule smiley vil dog i alle tilfælde blive vist på s hjemmeside i seks måneder, også selvom virksomheden har løst problemet. (arbejdstilsynet.dk, 2015) Den røde smiley illustrerer at virksomheden har modtaget et forbud eller et rådgivningspåbud. Ligesom den gule smiley offentliggøres det også på arbejdstilsynets hjemmeside, hvis virksomheden har modtaget en rød smiley De arbejdsmiljøemner der har udløst den gule smiley, f.eks. ergonomi, støj eller arbejdspladsvurdering Den dato arbejdstilsynet traf beslutningen Såfremt en virksomheden har været, så uheldig at modtage den røde smiley, skal de igennem sammen procedure som den gule smiley, for at få den grønne smiley tilbage. (arbejdstilsynet.dk, 2015) Tilsynsformer Straks påbud Hvis en virksomhed får et straks påbud, betyder det at virksomheden har betydelige problemer med arbejdsmiljøet. Ved straks påbudet indebære det at problemet skal udbedres med det samme. Virksomheder der får et straks påbud kan i nogle tilfælde få lov til at ordne problemet midlertidigt, hvis ikke en permanet løsning er muligt. (arbejdstilsynet.dk, 2015) Påbud med frist Hvis en virksomhed får et påbud med frist, kan virksomheden blive ved med arbejdet, men der skal findes en permanet løsning på problemet inden fristen udløber. sætter en frist, som er afhængig af problemets størrelse. (arbejdstilsynet.dk, 2015) Afgørelse overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen (også tidligere kaldet afgørelse uden påbud). Hvis en virksomhed modtager en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, betyder det at, virksomheden ikke har overholdt arbejdsmiljølovgivningen, men der pålægges ikke virksomheden en pligt til at rette fejlen. (arbejdstilsynet.dk, 2015) 12

19 Forbud Hvis virksomheden får et forbud betyder det at de ikke må fortsætte med arbejdet, det betyder at medarbejdernes sikkerhed er i en stor fare. Forbuddet betyder at arbejdet skal stoppes med det sammen, og det først må starte op igen når det kan udføres forsvarligt. (arbejdstilsynet.dk, 2015) Rådgivningspåbud Hvis en virksomhed får et Rådgivnings påbud, betyder det at virksomheden har fået et påbud om at bruge et autoriseret rådgivningsfirma til at hjælpe med at løse de arbejdsmiljø problemer som virksomheden har fået påbud om. Det kan f.eks. være at rådgivningsfirmaet skal hjælpe og rådgive virksomheden i hvordan man udarbejder og bruger en APV arbejdspladsvurdering. (arbejdstilsynet.dk, 2015) 13

20 2.4 Hvad ved entreprenører og de ansatte om arbejdstilsynet Jeg har under mit arbejde med rapporten indsamlet data ved hjælp af den kvantitative indsamlings metode, hvilket betyder at jeg har indsamlet data ved hjælp af telefoninterviews og spørgeskemaer, det har jeg gjort for at få et indblik i hvad entreprenører og de ansatte ved om arbejdstilsynet og om de bruger dem til noget konstruktivt. Jeg har udarbejdet to spørgeskemaer, ét som henvender sig til hhv. studerende som kommer ud i erhvervslivet, tidligere håndværkere og nuværende håndværkere, spørgeskema nr. 1. Og ét spørgeskema der henvender sig til ledere i entreprenørvirksomhederne, spørgeskema nr. 2. Spørgeskemaerne har jeg fået udfyldt på to forskellige måder. Spørgeskemaerne nr. 1 har jeg sendt ud på mail, hvor efter de har besvaret spørgeskemaet og mailet mig det udfyldte spørgeskema tilbage. Udover spørgeskemaerne har jeg i et kompetent netværk og forum taget emnet ` op, hvor vi har haft en dialog om hvad deres arbejdsopgaver er, og hvor vi hver især har ytret vores mening om hvad vi synes og tror om. Spørgeskema nr. 2 her har jeg taget kontakt via telefon til tre forskellige virksomheder, en mindre virksomhed med gennemsnitlig en til tre ansatte, en mellem virksomhed med gennemsnitlig 10 til 20 ansatte og en større virksomhed med mellem 30 til 50 ansatte. Udover de fire hoved spørgsmål, kom vi helt automatisk ind på andre problemstillinger vedr. arbejdstilsynet, hvor det var meget sjovt og lærerigt at høre erfarende entreprenørs erfaringer og mening om arbejdstilsynet. Spørgerskema nr. 1 som henvender sig til studerende som kommer ud i erhvervslivet, tidligere og nuværende håndværkere, har fået tildelt nedenstående spørgsmål: 1. Ved du hvem arbejdstilsynet er? 2. Mener du at arbejdstilsynet er en plage for de danske arbejdspladser? 3. Hvis du fik en arbejdsopgave på akkord, vil du så være villig til at gå på kompromis med sikkerheden, for at have muligheden for at tjene flere penge? 4. Hvis du stod som bygherre til et projekt, hvor meget vil du så vægte firmaets sikkerhedspolitik frem for en god pris? 14

21 Spørgerskema nr. 2 som henvender sig til entreprenørvirksomhederne, har de nedenstående spørgsmål: 1. Bruger I konstruktivt i virksomheden? 2. Har I kendskab til en APV. og ved I hvad den skal bruges til? 3. Hvis I regner et tilbud på et projekt, regner I så alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger med, eller minimere i dem for at få den billigste pris (eksempel hvor der ikke er udarbejdet en PSS) 4. Instruere I jeres ansatte i farlige/kritiske arbejdsopgaver? Alle de udfyldte spørgeskemaerne kan ses omme i bilagene, under bilag nr Refleksion af empiriske undersøgeler (spørge skema 1) 1. Ved du hvem arbejdstilsynet er? Alle deltagerne i spørgeskemaerne har på en eller anden måde kendskab til arbejdstilsynet, enten hvor de på en skole har holdt et foredrag, eller hvor man har hørt at de har været på besøg i en virksomhed. Mads som har været tømrer i godt 5 år har ikke stødt på på nogle af de byggepladser som han har været på. Mads har i hele sin tid tømrer være i det samme firma, som hører til i Kjellerup, med omkring 10 personer ansat. Men jeg synes dog at det er lidt opsigtsvækkende at en deltager som har været i bygge- og anlægs branchen i 42 år kun har set arbejdstilsynet to til tre gange. Personen har arbejdet størstedelen af sine år i en virksomhed i Viborg, som har omkring 25 personer ansat. Det skal siges at de fleste af de byggeplader som de har arbejdet på, ikke har haft sådan en størrelse at det har været nødvendigt at informere arbejdstilsynet. 2. Mener du at arbejdstilsynet er en plage for de danske arbejdspladser? Deltagerne i undersøgelsen har mere eller mindre sammen svar til spørgsmålet, at arbejdstilsynet er til for at sikre og opretholde at godt sikkerheds niveau og arbejdsmiljø på danske arbejdspladser. Jeg har ellers gjort mig de erfaringer under mine debatter om arbejdstilsynet, med personer som befinder sig i bygge- og anlægs branchen, at de føler at står i vejen for at de kan tjene deres penge. Det skal dog lige siges at de personer jeg har snakket med, har i størstedelen af deres tid i byggeog anlægs branchen arbejdet på akkord, hvor jeg godt kunne forstille mig at det første man 15

22 tænker på er `jo hurtigere vi arbejder, jo mere kommer vi til at tjene, og det kommer i sidste ende til at gå ud over sikkerheden og arbejdsmiljøet på den gældende byggeplads. 3. Hvis du fik en arbejdsopgave på akkord, vil du så være villig til at gå på kompromis med sikkerheden, for at have muligheden for tjene flere penge? Her i spørgsmål tre, er deltagerne ikke helt enig i deres svar, de unge deltagere vurderer at de godt vil gå på kompromis med sikkerheden, hvis de vurdere ud fra deres egen erfaring at sikkerheden er tilstrækkelig. Mens tilbagemeldingen fra den 59 årige lød således `Nej, med mine 59 år nu, vil jeg ikke sætte liv og lemmer på spil, for at have muligheden for at tjene mere. Men jeg vil dog ikke afvise at hvis jeg havde fået spørgsmålet i en yngre alder, havde svaret muligvis været anderledes. Det viser jo at ungdommen måske ikke er helt klar over de konsekvenser det kan have at være indblandet i en arbejdsulykke. Hvis jeg selv skal svare på spørgsmålet her, så må jeg nok erkende at jeg er enige med de to unge, i at jeg også er villig til at gå på krompis med sikkerheden, hvis jeg selv vurdere at de forskrevne sikkerheds foranstaltninger er overdrævet. 4. Hvis du stod som bygherre til et projekt, hvor meget vil du så vægte firmaets sikkerhedspolitik, frem for en god pris? Grunden til at jeg har brugt dette spørgsmål, er for at finde ud af hvad folks moral er, iht. arbejdsmiljø. Hvis man kigger på svarene, så er deltagerne mere eller mindre enige. De mener at sikkerheden er første prioritet, og at bare fordi man får en god pris, så behøver arbejdsmiljøet nødvendigvis ikke at være dårligt. Det er højst sandsynligt på grund af og fagforeninger, at evt. kunder ikke skal vælge imellem sikkerhed og en god pris. 16

23 2.4.2 Refleksion empiriske undersøgelser (spørgeskema 2) 1. Bruger I konstruktivt i virksomheden? Undersøgelsen viser at alle tre virksomhed forsøger på at bruger konstruktivt på et eller andet niveau i deres virksomhed. Det ser dog kun ud til at det er de to større virksomheder som har været i dialog med, hvor de både har haft besøg, og er blevet vejledet i at bruge de forskellige AT-vejledninger. Grund til at den mindre virksomhed ikke har haft så meget kontakt til arbejdstilsynet kan muligvis skyldes at de byggepladser de arbejder på, ikke er så store at det er nødvendigt at informere arbejdstilsynet om påbegyndt arbejde. 2. Har I kendskab til en APV og PSS. og ved I hvad den skal bruges til, og hvad forskellen er? Alle tre virksomheder har kendskab til både en APV og en PSS, det lyder dog til at de har mest erfaring med APV en da den jo skal være i virksomheden, mens PSS en ikke er noget de selv laver, men noget de modtager og burger til at regne deres tilbud ud fra. 3. Hvis I regner et tilbud på et projekt, regner I så alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger med, eller minimere i dem for at få den billigste pris? (Eksempel hvor der ikke er udarbejdet en PSS) Virksomhederne, store som små, regner altid sikkerhedsforanstaltninger med i det nødvendige omfang. Virksomheden som har fem ansatte besvar dog spørgsmålet således Ja det gør vi, men vi vurdere ofte omfanget af de sikkerhedsforanstaltninger som er nødvendige. Altså om vi kan rokerer rundt på eks. Stillads, i stedet for at leje eller købe to`. Svaret vil jeg også mene er logisk nok, da mindre virksomheder nok ikke har lige så stort et økonomisk råderum som de større virksomheder, og derfor er nød til at prioritere måden de regner deres tilbud på anderledes. 4. Instruere I jeres ansatte i farlige arbejdsopgaver? Her er det også den mindre virksomhed som skiller sig ud fra de to større, da de skriver at de sjældent instruere deres ansatte i farlige arbejdsopgaver da de kender deres ansattes forskellige forcer, og fordeler opgaverne imellem dem. Mens de to større virksomheder skriver at hvis arbejdsopgaven kræver særlig instruktion, så gør vi. Virksomheden med 20 ansatte har haft en mand ude fra arbejdstilsynet for at hjælpe med at løse et problem med håndteringen af byggematerialer. 17

24 Samlet konklusion af spørgeskemaerne Jeg har under mine empiriske undersøgelser været positivt overrasket over åbenheden blandt entreprenør virksomhederne, de har alle sammen været venlige og imødekommende og de har alle taget sig god tid til at diskutere emnet med mig i telefonen og besvare spørgsmålene i mine spørgeskemaer. Jeg kunne ellers godt have troet at de større virksomheder ikke ville have haft lyst til at svare og kommenter på mine spørgsmål. Enten fordi de ikke havde lyst, eller fordi de ikke havde tid til at svare på spørgsmål fra en studerende. Det eneste krav de havde, var at de helst ikke vil have deres firmanavn til at stå nogle steder, på grund af, at rapporten muligvis bliver tilgængelig for alle på internettet. Hvilket jeg selvfølgelig har imødekommet. Spørgeskemaerne som har henvendt sig til studerende, tidligere- og nuværende håndværkere har jeg sendt ud til kammerater som studerer lederuddannelser i bygge og anlægsbranchen, tidligere kollegaer fra min egen tid som håndværker og bekendte som arbejder i bygge- og anlægsbranchen. Alle deltagerne i spørgeskemaerne har selv udfyldt skemaerne individuelt, og med stor interesse. 18

25 2.5 vision og statistik Vision Den langsigtede plan er at reducere arbejdsrelaterede skader som, overbelastninger, sygdomme, ulykker, sygefravær osv. Alt sammen er med til at nå den langsigtede plan for et bedre arbejdsmiljø i (Strategi for 2015, 2015) De aftalte mål for arbejdsmiljøet i 2020 er: Antallet af alvorlige arbejdsulykker set i forhold til antallet af beskæftigede er reduceret med 25 pct. (Strategi for 2015, 2015) Andelen af beskæftigede der er er psykisk overbelastet, er reduceret med 20 pct. (Strategi for 2015, 2015) Andelen af beskæftigede der er ramt af muskeloverbelastnings skader er reduceret med 20 pct. (Strategi for 2015, 2015) Virksomhederne skal løse og forbygge deres egne arbejdsmiljøproblemer. Derfor er arbejdstilsynets hovedopgave at motivere og hjælpe virksomhederne, så de selv er i stand til at løve evt. arbejdsmiljøproblemer. skal via arbejdsmiljøloven føre tilsyn med danske virksomheder og vejlede dem om arbejdsmiljø. har derfor tre hovedopgaver, tilsyn, kommunikation og regulering (at have regler for hvad virksomhederne skal gøre for at sikre at arbejdet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt). På finansloven findes de tre hovedopgaver, tilsyn, kommunikation og regulering. Jf. tabellen nedenfor kan man se at tilsyn og kommunikation står selvstændig, mens regulering er samlet med andre opgaver under overskriften arbejdsmiljøudvikling. (Strategi for 2015, 2015) Tabellen viser Finansloven og fordelingen af s ressourcer Udgifter i alt mio. kr. 432,2 491,5 483,5 496,0 379,7 379,7 344,6 1 Hjælpe funktioner samt generelt ledelse 125,9 165,0 87,2 79,9 74,6 60,4 54,8 og adminstration 2 Tilsyn 267,0 285,8 290,9 298,1 289,2 234,1 215,5 3 Kommunikation 22,4 21,5 23,1 25,4 24,6 19,9 18,1 4 Arbejdsmiljøudvikling 19,9 19,2 77,9 38,1 80,6 65,3 59,2 5 Center for HR og personale 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Figur 2. Skema over specifikationen af udgifter pr. opgave. Kilde Strategi for arbejdstilsynet

26 Tilsyn fører tilsyn med virksomhedernes arbejdsmiljø. For at arbejdstilsynet opnår den bedst mulige effekt, er tilsynene målrettet de virksomheder der forventes at have det de største problemer med arbejdsmiljøet. Hvis virksomhederne ikke lever op til lovgivningen, så reager arbejdstilsynet konsekvent. Hvis arbejdstilsynet kommer til tilsynsbesøg i virksomheden, så kombineres det med en dialog for at sikre at virksomheden forstår sammenhængen mellem regler og risici samt at motivere virksomhederne så de fremadrettet har lyst og selv kan løse evt. arbejdsmiljøproblemer. Grundlaget for arbejdstilsynets ressourcer er 2020 aftalen, som vejleder om omfanget og udvælgelseskriterier for risikobaseret tilsyn aftalen fokusere mest på tilsynsindsatsen af virksomhederne. Hertil kommer også de bevillinger arbejdstilsynet har fået af staten som har en betydelig effekt på arbejdstilsynets tilsynseffekt. Det viser at de påbud som arbejdstilsynet afgiver, efterkommes af virksomhederne. Det overstående, samt skemaet, viser at arbejdstilsynet tilgængelige ressourcer primært er afsat til tilsyn af virksomheder. 75 pct. af arbejdstilsynet ressourcer vil blive anvendt til tilsynsopgaver. (Strategi for 2015, 2015) Kommunikation formidler relevant arbejdsmiljø viden, så virksomheder på egen hånd er i stand til at løse evt. arbejdsmiljøproblemer. For at opnå det bedst mulige resultat, skal informationen være målrettet de enkelte virksomheder behov, så de er lette forstå og anvende. De ressourcer som arbejdstilsynet bruger på kommunikation, er primært driften af Call Center, selvbetjeningssiden online.at og udarbejdelsen af AT-vejledninger. 6 pct. af ressourcer vil blive anvendt i kommunikationen. (Strategi for 2015, 2015) Regulering (arbejdsmiljøudvikling) regulere og tilpasser løbende arbejdsmiljøområdet, så den er målrettet og lever op til vores tid. For at få den bedst mulige effekt af reguleringen, skal den være forståelig over for virksomhederne og de ansatte, så de er i stand til at leve op til arbejdsmiljøkravene. Helt overordnet kan `regulering` erstattes med at have regler for hvad virksomhederne skal gøre for at sikre at arbejdet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Reguleringen gør at er i stand til at have kontrol med virksomhederne, og yde en vejledningsindsats. Regulering er et af de bredere formål arbejdstilsynet har. Det skal bl.a. gøre rammerne bedre for de andre opgavevaretagelser som tilsyn og kommunikation. Regulering (arbejdsmiljøudvikling) udgør ca. 20 pct. af de samlede ressourcer. (Strategi for 2015, 2015) 20

27 2.5.2 Forandrings teori har en langsigtet vision om at sænke arbejdsrelaterede overbelastninger, ulykker, sygdomme, nedslidninger og sygefravær, samtidig med at de har ambitioner om at reducere antallet af alvorlige arbejdsulykker med 25 pct. i henhold til antallet af beskæftigede, samt at reducere antallet af beskæftigede der er udsat for psykisk overbelastning 20 pct. i år For at opnår langsigtede ændringer, så skal der ske stor adfærdsændringer blandt de danske virksomheder. Målet er at få flere og flere virksomheder til at arbejde vedvarende og systematisk med løse arbejdsmiljøproblemer. Hvis sådan adfærdsændringer skal lykkes, forudsætter det at virksomhederne har adgang til den relevante viden omkring de forskellige arbejdsmiljøproblemer. Forandringsteorien for arbejdstilsynet kerneopgaver viser, hvordan disse ting kan bidrage til den nødvendige adfærdsændringer i virksomhederne. Se bilag nr. 7 (Strategi for 2015, 2015) Forandringsteori tilsyn Målet for s forandringstilsyn er, at sikre arbejdsmiljøet i danske virksomheder, og ved hjælp af smileyordningen og skriftlig- og mundtlig vejledninger skal det hjælpe og give danske virksomheder løst og motivation til at løse evt. arbejdsmiljøproblemer på egen hånd. Tideligere erfaringer dokumentere at, hvis har reageret på et arbejdsmiljøproblem, så er virksomheden interesseret i at løse eller reducere problemet på egen hånd. Og virksomheden motiveres på samme tid til at arbejde og forbygge evt. arbejdsmiljøproblemer i fremtiden. (Strategi for 2015, 2015) Når kommer med et påbud om et arbejdsmiljøproblem så kombineres det altid med mundtlig- og skriftlig vejledning samt en konstruktiv dialog. Det gøres for at sikre at virksomheden ikke kun løser det konkrete arbejdsmiljøproblem, men også arbejder med tilsvarende problemer fremadrettet. Det antages at hvis et kontrolbesøg kombineres med en konstruktiv dialog, så motiveres virksomheden automatisk til selv at arbejde med at forbedre arbejdsmiljøet, og efter behov hente litteratur og viden på eksempelvis hjemmeside. Målet er at få virksomheder til selv at løse og forbygge arbejdsmiljøproblemer fremadrettet, uden at arbejdstilsynet skal indover. Forandringstilsyn medvirker hermed til de samfundsmæssige mål om at reducere arbejdsrelaterede overbelastninger, ulykker, sygdomme, nedslidninger, sygefravær og tidligere afgang fra det danske arbejdsmarked, inden de opstillede mål i 2020 strategien. (Strategi for 2015, 2015) 21

28 Forandringsteori regulering (arbejdsmiljøudvikling) Formålet med reguleringen er at fastsætte en minimums krav, for hvad virksomheder skal leve op til for at sikre et godt arbejdsmiljø, og for at få dem til at forstå og acceptere reglerne i de forskellige brancher og problemstillinger. Meningen med reguleringen på arbejdsmiljøområdet er at, den skal være tydelige og forståelig for virksomhederne og ansatte, så virksomheden selv har mulighed for at forstå og indarbejde lovgivningens krav. (Strategi for 2015, 2015) Forandringsteori kommunikation Formålet med at føre en dialog med virksomheden er at formidle arbejdsmiljø, fagligviden og regler, så virksomheden fremadrettet selv kan løse og forebygge arbejdsmiljøproblemer. Dette gøres ved at have en fast målrettet dialog med virksomheder, arbejdsmiljøaktører og den danske befolkning via reklamer, s hjemmeside, Call Centeret og sociale medier rettet mod de rigtige målgrupper. Når arbejdstilsynet har informeret danske virksomheder om arbejdsmiljø gennem reklamer, hjemmesider, sociale medier osv. så har det den effekt at virksomhedernes motivation og handleevne øges til selv at reducere og forebygge evt. arbejdsmiljøproblemer. Kommunikation er også målrettet andre arbejdsmiljøaktører som, f.eks. arbejdsmarkedets parter, branchearbejdsmiljørådene og arbejdsmiljørådgivere, de har til formål at videreformidle regler og viden inden for arbejdsmiljø til danske virksomheder. Det antages at arbejdsmiljøaktørende er aktive i at videreformidle viden til forskellige brancher og virksomheder. Kommunikation og relevante historier når ud til offentligheden via tidligere nævnte kilder som hjemmesider, reklamer og sociale medier. Målet med dette er at få offentlighedens til at se vigtigheden i at virksomheder har et godt arbejdsmiljø og sikre at offentligheden har den korrekte viden omkring hvad et godt arbejdsmiljø er. (Strategi for 2015, 2015) Hvem er arbejdsmarkedets parter Arbejdsmarkedets parter er arbejdsgiveren og lønmodtageren. De er begge organiseret i Landsorganisation (LO) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), som er hovedorganisation for nogle mindre organisationer. LO er hovedorganisation for 17 fagforeninger, og repræsentere én million mennesker. DA er hovedorganisation for 14 private arbejdsgiverforeninger. arbejdsmarkedsparter forhandler vilkårene på danske arbejdspladser. (faktalink.dk, 2015) 22

29 Hvem er branchearbejdsmiljørådene branchearbejdsmiljørådene består af forskellige parter fra arbejdsmarkedets parter. Branchemiljørådene kortlægger de forskellige branches arbejdsmiljø, og udarbejder løsninger og uddannelse. (arbejdsmiljoviden.dk, 2015) Hvem er arbejdsmiljørådgiverne Arbejdsmiljørådgiverne er autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet. Deres arbejde går ud på at hjælpe virksomhederne med at læse de arbejdsmiljøproblemer som virksomheden har fået påbud om. (arbejdstilsynet.dk, 2015) 23

30 Nr. Resultat krav Risikobaseret tilsyn Antal af virksomheder 1. som er besøgt med risikobaseret tilsyn jf. stagegien for arbejdsmiljø Omkostninger pr. virksomhedstime kr kr kr kr kr. Social dumping Antal fælles 8 landsdækkenddækkende 8 lands- 3.a myndighedsaktioner med fokus på udenlandske virksomheder 15 regionale 38 regionale 3.b 4. Social dumping Andel administrative bøder for RUTovertrædelser, der er afsendt 8 dage og 14 dage Alvorlige arbejdsulykker Der skal ske en reduktion af anmeldte alvorlige arbejdsulykker set i forhold til antal beskæftigede indenfor ulykkes typen fald og ramt af genstand indenfor branchen bygge og anlæg, metal og maskiner samt, transport af gods. Måles i forhold til foregående års ulykker. Muskel og skeletbesvær Der skal ske en reduktion af eksponeringer indenfor 92 pct. efter 8 dage og 98 pct. efter 14 dage 92 pct. efter 8 dage og 98 pct. efter 14 dage 3 pct. 4 pct. 3 pct. 92 pct. efter 8 dage og 98 pct. efter 14 dage 92 pct. efter 8 dage og 98 pct. efter 14 dage 92 pct. efter 8 dage og 98 pct. efter 14 dage 24

31 5.a løft og arbejdsstillinger i forhold til 2012 indenfor brancherne bygge og anlæg, metal og maskiner samt døgninstitutioner og hjemmepleje. 6 pct. 5.b 6.a Muskel og skelet besvær Der skal se en reduktion af anmeldte arbejdsulykker set i forhold til antal beskæftigede, som skyldes forstuvninger ved akutte fysiske overbelastninger indenfor brancherne bygge og anlæg, metal og maskiner samt døgninstitutioner og hjemmepleje. Måles i forhold til foregående års ulykker. Psykisk arbejdsmiljø Der skal ske en reduktion i antallet af personer der oplever stress i forhold til 2012 indenfor brancherne døgninstitutioner og hjemmepleje, daginstitutione, hospitaler, domstole, fængsler og folkeskoler. 3,5 pct. 4 pct. 2 pct. 6 pct. 25

32 6.b 7.a 7.b Psykisk arbejdsmiljø Der skal ske en reduktion af antallet af anmeldte arbejdsulykker ser i forhold til antal beskæftigede som fælge af vold indenfor brancherne døgninstitutioner og hjemmepleje, daginstitutione, hospitaler, domstole, fængsler og folkeskoler. Måles i forhold til foregående års ulykker. Kommunikation Brugerne finder let det, de søger efter på arbejdstilsynet hjemmeside at.dk Kommunikation Brugerne finder informationen på arbejdstilsynet hjemmeside at.dk relevant og brugbar. 65 pct. 67 pct. 71 pct. 75 pct. 75 pct. 82 pct. 84 pct. 85 pct. 85 pct. 85 pct. Figur 3. Skema over s resultatkrav for Kilde Strategi for arbejdstilsynet 2015 Resultat kravene er udvalgt under hensynstagen til at: Det enkelte resultatkrav skal være af strategisk og styringsmæssig betydning. Resultat kravene samlet set afspejle og dække arbejdstilsynets kerneopgaver, politiske aftaler, mål og prioriteringer, smat angive konkrete og effektmål på udvalgte områder for s aktiviteter og indsatser. Resultat krav et, to og tre (risikobaseret tilsyn, omkostninger pr. virksomheds time og social dumping) er alle dækket ind under arbejdstilsynet kerneopgave tilsyn. Tilsyn er ressourcemæssigt tungeste post, den består af en række forskellige tilsynsformer som f.eks. risikobaseret tilsyn, særlige indsatsatser rettet mod de brancher, hvor der er større risiko for psykisk og fysisk nedslidning, tilsyn og aktioner indenfor bygge og anlæg, tilsyn og aktioner i forhold til social dumping. (Strategi for 2015, 2015) 26