Portfolio Mediegrafiker KTS 1. hovedforløb Claus K. Hertz

Transkript

1 Portfolio Mediegrafiker KTS 1. hovedforløb 2015 Claus K. Hertz

2

3 01 Grafisk Produktion & Workflow s.5 02 Grafisk Design 03 Typografi & Ombrydning s.13 s Grafik & Billedbehandling s.35

4 Claus K. Hertz 48 år og har arbejdet med grafik og layout som 98 % ufaglært autodidakt røver igennem snart 20 år. Det skal det være slut med, har jeg besluttet. Derfor er jeg ved at gennemgå en uddannelse som Mediegrafiker ved Københavns Tekniske Skole (KTS). Dette er min portfolio ved 1. Hovedforløb produceret oktober Jeg håber du kan lide indholdet.

5 Portfolio Mediegrafiker 1. hovedforløb 2015 Claus K. Hertz 01 Grafisk produktion & Workflow

6 Grafisk produktion & Workflow Retten til at være den du er Opgaven At lave et motiv til en tshirt, med OK logo indarbejdet i det færdige motiv, til en gruppe fagligt aktive deltagere i Copenhagen Pride paraden i København. Opgaven udviklede sig til også at omfatte bannere, roll-ups, annoncer i medlemsblade, samt grafik til storskærme og hjemmeside. s. 6 Claus K. Hertz KTS hovedforløb

7 Arbejdsgang Valg af medier Skitser Motivvalg Farvevalg Rentegninger Implementering af motiv på diverse medier Valg af leverandører. Valg af medier Tshirt gav sig selv. Der skulle være forskelligt påtryk på hhv. front og bagside Et banner der skulle bæres foran deltagerne blev tilvalgt for at få budskabet frem i større størrelse Roll ups til den stand der i en uge skulle være på Rådhuspladsen ( Pride Square ) Artikler og annoncer i medlemsblad Grafik til hjemmeside samt storskærmen på Rådhuspladsen. Motivvalg Efter nogle forskellige oplæg og en brainstorm blandt deltagerne, lå motivet næsten lige for. Farverne det samme. Hjertet er valgt fordi det symboliserer kærligheden og retten til den kærlighed man selv vælger og farverne (med en enkelt vigtig undtagelse) er, i tilnærmede farveværdier, hentet fra det verdenskendte regnbueflag. Du er OK i LO OK kampagnen er finansieret af LO. Den er tænkt til at skulle køre i 4 år i alt og skal gøre opmærksom på vigtigheden af, at løn og arbejdsvilkår i Danmark er bestemt af overenskomster og ikke af lovgivning. Sloganet Du er OK i LO er opfundet af FIU ligestilling for at indikere, at fagbevægelsen ikke godtager forskelsbehandling, mobning eller chikane. Hverken på grund af køn, race, nationalitet eller sexuel overbevisning. Skitser: Skitserne herunder med en svungen regnbue der skulle gå over skulderen, var langt hen ad vejen den absolut foretrukne, men blev skrottet af tekniske årsager. Ved tryk på tshirts er det ikke muligt at trykke over syningerne på skuldrene og i linningen på tøjet. Derfor ville denne model have krævet, at motivet blev trykt på stoffet inden tøjet blev syet. En løsning der både ville være meget dyr og tidskrævende, og derfor blev forkastet. Grafisk produktion & Workflow s. 7

8 Farvevalg Farverne i regnbueflaget, og dermed de farver jeg valgte at bruge i kampagnen, viste sig at være lidt af et detektivarbejde at fastlægge. Der er ingen fast definition at finde på nettet og en opringning til LGBT Danmark gav heller ingen afklaring. Derfor er farverne bestemt ud fra nogle selvopfundne retningslinier: De skal være klare, sprudlende og friske i udtrykket Tankerne skal ledes mod regnbuefarverne i fanen der har været benyttet af LGBT bevægelsen i mange år De skal kunne gengives nogenlunde ensartet i hhv. Pantone, CMYK og RGB da det skal benyttes både på tøj, bannere, plakater, annoncer, storskærme samt web. Flaskegrøn undtagelse Undtagelsen fra ovenstående retningslinie om sprudlende og frisk, er den grønne farve i OK logoet. Denne grønne farve er bestemt af OK kampagnens retningslinier og skal ikke ændres, da genkendeligheden i logoet er meget vigtig. Baggrundsfarve Tshirts kan fås i alle de farver man har lyst til forudsat man er ude i god tid, hvis man ikke vil have standardfarverne. Det vil nemlig kræve enten en indfarvning af stoffet i den ønskede farve, eller produktion af en ny tshirt i selvvalgt stof. Da der ikke skulle laves mere end 200 stk. ville det være en alt for dyr løsning, og det ville ikke kunne lade sig gøre, indenfor deadline, at få specialproduceret en tshirt i en anden farve end standardfarverne. Dette gav 9 forskellige farver at vælge imellem efter kvaliteten på tshirts var fastlagt. Deltagerne i paraden valgte en tshirt der var mint grøn, en farve der viste sig at lyse godt op i paraden. Denne farve i tilnærmede farveværdier går igen som baggrundsfarve på samtlige medier motiverne benyttes på. Tilnærmede farveværdier Da regnbuefarver og mint grøn ikke kan siges at være særligt fastlagte farver, er alle farverne justeret så de ligner mest muligt, og er ensartede over de forskellige medier de benyttes på. Jeg kunne have valgt udelukkende at definere alle farverne udelukkende i CMYK til tryk og RGB til skærm, men da tryk på tekstiler bliver pænest med helt rene farver, er der benyttet Pantoneværdier til tshirts. Det er en dyr løsning, da hver Pantonefarve kræver sin egen trykplade. Derfor er den OK grønne genbrugt i de grønne hjerter af økonomiske årsager. Det sparer en trykplade, men fører samtidig farven fra logoet videre i hjerterne som en lille sidegevinst. RGB: CMYK: Pantone 485 RGB: CMYK: Pantone 151 RGB: CMYK: Pantone 803 RGB: CMYK: Pantone 334 RGB: CMYK: Pantone 2728 RGB: CMYK: Pantone 2603 RGB: CMYK: Pantone 367 Rentegninger: Alle rentegninger er produceret i Illustrator CS6. Skitser er ikke importeret i programmet, det var nemmere at tegne direkte i Illustrator, da motivet er forholdsvis simpelt. OK logoet er hentet i pressematerialet på OK kampagnens hjemmeside ( Hjertet er tegnet i Illustrator og derefter lavet til et symbol i 6 forskellige farvevarianter. Derefter er de mange hjerter placeret enkeltvis og copy / pastet til det ønskede resultat var der. De forskellige filer til tryk er derefter eksporteret til hhv. pdf og eps alt efter producentens ønske. s. 8 Claus K. Hertz KTS hovedforløb

9 Tshirt med forskelligt påtryk for og bag Da det endelige motiv var fastlagt og godkendt blev der trykt 200 stk. tshirts. Der er i alt benyttet 7 farver, idet jeg også benyttede hvid for at trække hjerterne lidt fri af hinanden med en tynd hvid kant. Trykket blev lavet på tshirten med en metode, der næsten gør det til en del af stoffet. Det gør trykket mere blødt og mindre gummi agtigt. Den anden metode ville være et rent transfertryk, men det ville jeg helst undgå, da det ikke er behageligt at have så stort et tryk på i massiv gummi. At der er benyttet 7 plader og både er tryk foran og bagpå, gør det faktisk til en ret dyr løsning, men vi valgte at smide lidt ekstra efter den, da det var vigtigt at den lyste op, samt at deltagerne i paraden ville være glade for at have den på. Det sidste lykkedes fint, kunne jeg forstå på de positive tilbagemeldinger, fra de der havde deltaget i arrangementet. Front: Bag: Grafisk produktion & Workflow s. 9

10 Banner 300x100 cm. Da banneret er i bredformat i modsætning til tshirten der er i højformat, er motivet tænkt en lille smule om. Logo, hjerter og farvevalg går igen, men er her lagt ned, og hjerterne er lavet som en regnbue der har form som et svirp eller hurtigt penselstrøg over sig. Regnbuen i 6 faste farver blev fravalgt (1) da den blev for prangende. Den er istedet benyttet som skabelon for hjerternes placering (2), så de holder formen med et lidt løst præg. Hjerterne blev først lavet som en scatter brush i Illustrator, men da det gav et lidt konformt udseende, der var nærmest umuligt at få til at se ordentligt ud, blev scatter brush ideen skrottet, og istedet er hjerterne sat ind på den manuelle facon med Alt tasten og pileværktøjet. Banneret er produceret i CMYK farver på vejrbestandigt plastmateriale med små perforeringer, der lader vind passere igennem. Den grønne baggrundsfarve er afstemt efter farven på tshirts. Formatet 3x1 meter er valgt så det ikke bliver for højt at gå med foran sig, samt at det ikke fylder mere end 1 vejbane i bredden, hvilket ikke er uden betydning i en demonstration / parade. Der blev syet løbegange i siderne af banneret, så det kan udstyres med rundstokke og komme op i højden, hvis man ønsker det. 1 2 s. 10 Claus K. Hertz KTS hovedforløb

11 R ollups 85x200 cm. A nnonce i medlemsblad Selve paraden er kun en lille del af deltagernes engagement. Derudover har de i en hel uge en bod på Rådhuspladsen, hvor de oplyser om rettigheder som lønmodtager i Danmark. Til denne bod blev der produceret 2 rollups med en kort historie på hver. De groteske eksempler på hvordan folk kan blive behandlet af deres Som en del af promoveringen af arrangementet blev der afsat en side i 3F Københavns medlemsblad. Farvevalg og gennemgående motivvalg er genbrugt for at sikre en genkendelighed i forhold til resten af materialerne lavet til lejligheden. Formatet er A4 på originalen. Copenhagen Pride logoet er hentet på arbejdsgiver, trak opmærksomhed til, og var et godt udgangspunkt for debat. Disse rollups er lette at transportere, da de ruller ned i en metalkasse der samtidig virker som fod når de er rullet op, og beskytter stoffet, trykket er på, når de ikke benyttes. I november 1969 løb den første Pride March af stabelen i USA. Marchen var en aktivistisk reaktion på politiets behandling af homoseksuelle. Sidenhen har Priden spredt sig til hele Verden, og udviklet sig til at være en platform, der fejrer mangfoldigheden og sætter LGBTQ* spørgsmål på den politiske dagsorden. I LO er dit køn, din nationalitet, uddannelse og seksualitet ikke vigtig for dit værd. Du er OK i LO uanset hvilket køn du bliver forelsket i. Ligestillingen for homoseksuelle er nået langt, men der er stadig områder, hvor politisk reaktion er nødvendig. 3F København vil fejre mangfoldigheden. Hos os er du også OK. Vi vil markere, at Danmark er et åbent samfund, hvor der er plads til alle, også bøsser, lesbiske, biseksuelle, transpersoner og queers. Under mottoet Du er OK i LO går vi med i Priden, og viser at mangfoldighed er en kerneværdi i 3F København. Vi håber du vil gå med? Vi mødes foran Frederiksberg Rådhus lørdag den 30. august kl Se efter den røde fane. Vi satser på godt vejr og har kolde drikkevarer med. Spørgsmål og tilmelding til DuerOKiLO@MichaelSkov.com Vi glæder os til at se dig! *LGBTQ = Lesbian (lesbisk) Gay (bøsse) Bisexual (biseksuel) Transgender (transkønnet, at føle, at dit fysiske køn ikke passer til det mentale køn) og Queer (queer betyder skæv, anderledes eller mærkelig. Queerbevægelsen modsætter sig normativiteten. Queer er ikke en bøsse eller lesbisk, som nogen tror. Man kritiserer idéen om, at der findes en seksualitet som er mere legitim end andre. Grafisk produktion & Workflow s. 11

12 V alg af leverandører Det nemmeste ville være at vælge den samme leverandør til samtlige opgaver, men de har forskellige spidskompetencer, så derfor er der af flere årsager brugt 3 forskellige leverandører til de forskellige ting der skulle bruges. Der er nogle meget vigtige faktorer der skal overholdes nøje, når der skal produceres merchandise og andet til 3F København. Pris og kvalitet er naturligvis vigtigt, men en række andre faktorer er mindst lige så vigtige. For det første skal der være en overenskomst, hvis firmaet har ansatte. Det ville være utilgiveligt, at være fortaler for, at alle har ret til en overenskomst, og så selv handle med firmaer der ingen overenskomst har. For det andet skal der foreligge en underskrevet garanti for, at der ikke forekommer social dumping med underbetaling af udenlandsk arbejdskraft, at fagligt aktive ikke jages, samt at arbejderne skal have lov til at organisere sig. Dette D eltagerne og jeg var glade En lille del af deltagerne blev fanget ved Vesterport station under Copenhagen Pride paraden. At dømme efter tilbagemeldingerne efter det hele var ovre, var deltagerne meget glade for den uniformering de blev tildelt. Især den gennemgående mint-grønne bundfarve lyste rigtig godt op i en parade, hvor der ellers ikke bliver sparet på farver og glimmer på nogen måde. Bannerets gennemsigtighed p.g.a. de små perforeringer i materialet ser voldsommere ud mod den meget lyse himmel, end det gjorde i virkeligheden. Men som vejret var den dag, var de der bar banneret glade for, at vinden kunne passere nogenlunde uhindret, så de ikke blev flået rundt af banneret. Det har vist sig, at vi burde have fået produceret et større oplag af tshirts. De blev meget populære og efterspørges stadig en gang imellem. Alt i alt er jeg ganske tilfreds med slutresultatet af en opgave, der gjorde folk glade for, at de kunne vise at diskrimination også er en sag, fagbevægelsen bør tage sig af. s. 12 Claus K. Hertz KTS hovedforløb gælder også eventuelle underleverandører. Når det gælder tøj vil der næsten altid være underleverandører fra Asien, hvor arbejdernes forhold meget ofte er fuldstændig horrible og slavelignende. Det er desværre næsten umuligt, at købe tshirts der er produceret i Danmark. For det tredje er børnearbejde udelukket i den forstand at ILO s børnekonvention skal være overholdt. I mange verdensdele er det en helt naturlig ting at børn arbejder, men det skal fore- gå med respekt for børnene, så de ikke bliver udnyttet som billig, eller gratis, arbejdskraft. Tshirts blev købt gennem RC-Company i Esbjerg, et forholdsvis lille firma der laver en del ting til især 3F ungdom. Banner blev trykt hos Kailow Graphic i Rødovre. De står også for tryk af blandt andet 3F Københavns medlemsblad. Rollups blev produceret i trykkeriet i 3F, der kan gøre det billigst med en fin kvalitet.

13 Portfolio Mediegrafiker 1. hovedforløb 2015 Claus K. Hertz 02 Grafisk Design

14 Grafisk Design Designoplæg til grafikalt.dk Opgaven At udarbejde et forslag til logo for et nystartet firma, samt lave forslag til brevpapir, konvolutter og visitkort med det nye logo indarbejdet i designet. s. 14 Claus K. Hertz KTS hovedforløb

15 Baggrund Udarbejdelse af skitser: Det nystartede firma Grafikalt skulle have udarbejdet et logo og en paperline, der inkluderer udkast til brevpapir, konvolutter og visitkort. Logoet skal kunne vises i sin helhed, men også have et genkendeligt element der kan vises for sig selv. Det skal være muligt at optrykke det i små størrelser såvel som i store, samt være muligt at optrykke i én farve både i positiv og negativ. Arbejdsgang Efter en behovsafstemning og brainstorm blev arbejdsgangen: Udarbejdelse af skitser Valg af farver Rentegning af logo Udkast til brevpapir, konvolutter og visitkort med logo, eller dele af logo, indarbejdet. Som basis er firmaets navn Grafikalt efter ønske, skrevet med fonten Verdana Black der er en meget kraftig sans serif font med et massivt udseende ( 1 ). Herefter er fonten outlinet så den kunne modificeres og retegnes. Typerne er blevet skubbet helt sammen, dele af A erne er slettet, og der er tilføjet en prik over I et for, at det hele ikke skulle ligne en række store tunge bogstaver ( 2 ). Modificeringen af fonten gjorde, at specielt det store G skilte sig markant ud fra de andre bogstaver. Derfor blev forsøgt med en række andre typer af G. Ingen af disse kom dog med i det endelige resultat ( 3 ). Endeligt udgangspunkt Som endelig skitse blev der tegnet et stort G der matchede hældningerne og hullet i A erne. Endvidere blev R et rettet lidt til, så det havde samme stramme udtryk som resten af bogstaverne i skitsen ( 4 ). Farverne er der ikke taget stilling til på dette tidspunkt. Den orange er valgt tilfældigt for at skille prikken ud fra resten af skitsen Grafisk Design s. 15

16 Valg af farver Den sorte farve i skitsen var alt for tung og dominerende i det lidt massive oplæg til logo. Derimod var den orange et godt udgangspunkt. Efter mange forsøg med adskillige farver blev der valgt en mørk brun til logoet, der gav et godt samspil med den orange farve i prikken. Farvesammensætningen er meget retro, men blev valgt fordi den var varm og spillede godt sammen indbyrdes. Farvevalg De endelige farver blev bestemt i Pantone og fastsat i tilnærmede værdier i hhv. CMYK, RGB og Hexadecimal. Pantone 476C CMYK RGB Hex # Rentegning af logo I den endelige rentegning blev buerne i R et rettet mere til, der blev skåret skrå afslutninger på F og T og vandrette streger blev gjort tilnærmelsesvist lige tykke for at give et mere harmonisk udseende. For at lave et genkendeligt element der skal kunne stå for sig selv, men stadig være genkendeligt i forhold til det fulde logo, er prikken sat ned i I et og slår hul med sin runde form i oversiden af det store I. Endelig er der lagt en brun prik i den orange som er forskudt, og dermed er med til at give prikken en lidt rumlig og særegen form. Der blev forsøgt flere forskellige placeringer af den lille prik, som det ses herunder. Endelig afpudsning Da logoet var færdigtegnet, blev alle ankerpunkter set efter og rettet til, og unødvendige punkter blev fjernet for, at det endelige resultat havde så få punkter som muligt ( det endelige resultat består af 85 ankerpunkter ). Pantone 715C CMYK RGB Hex # f18a27 s. 16 Claus K. Hertz KTS hovedforløb

17 Endeligt logo Logoet er endeligt udarbejdet i Illustrator CS6 i rene vektorkurver, så det er 100 % skalérbart uden tab af kvalitet. Der er udarbejdet 2 farvet version samt monokrom ( hhv. positiv og negativ ). 100 % 50 % Monokrom 25 % 12,5 % Grafisk Design s. 17

18 Udkast til brevpapir Version 1: Version 2: Anders And Paradisæblevej Andeby Anders And Paradisæblevej Andeby Dato: Dato: Gitassum ipsus molore parum nonseriam mniendit eat magnimin cum fugitatur? Iquo molor sanditatate solor re dipitatendi sapelig enimil eum reperum ius atem que ventiae sapersperae nonsequo magnati busamendam estibust, sitis verspici tem re et mo cuptaquo bero evelitate pore poreptiam repudit mosam aut ullaceperum quid qui dellaut la sus autatur, tem quiae nullaboria iunde autempe rissimp osandunt labore sintis mi, toriand uscipicid eos dolupis aborro cusdam nus aliquiaestio bera verspelibus aut quo berum re del int et molute dolorenimin reic temposa pidenih icatur aut voluptatur, ut dit, si dolupti umenimus, sus rem estium rerunt. Nam, is solut laborum fuga. Osapietur rerrovid maion reperum aut ius, odipsan imossit quo volupta quatum laborro comnim ea quiae velecta temquam et as nectati orestor aut re poria volendebis es dolessus eserchillore volut odiscil ignimpo repudit iumqui volum que sit incia voluptamus ius dia et int prae laborro es magnat. Grafikalt Rådhuspladsen Rødovre Tlf.: info@grafikalt.dk Danske Bank: CVR: Gitassum ipsus molore parum nonseriam mniendit eat magnimin cum fugitatur? Iquo molor sanditatate solor re dipitatendi sapelig enimil eum reperum ius atem que ventiae sapersperae nonsequo magnati busamendam estibust, sitis verspici tem re et mo cuptaquo bero evelitate pore poreptiam repudit mosam aut ullaceperum quid qui dellaut la sus autatur, tem quiae nullaboria iunde autempe rissimp osandunt labore sintis mi, toriand uscipicid eos dolupis aborro cusdam nus aliquiaestio bera verspelibus aut quo berum re del int et molute dolorenimin reic temposa pidenih icatur aut voluptatur, ut dit, si dolupti umenimus, sus rem estium rerunt. Nam, is solut laborum fuga. Osapietur rerrovid maion reperum aut ius, odipsan imossit quo volupta quatum laborro comnim ea quiae velecta temquam et as nectati orestor aut re poria volendebis es dolessus eserchillore volut odiscil ignimpo repudit iumqui volum que sit incia voluptamus ius dia et int prae laborro es magnat. Itatureraere nonseque latur andicatem quis volupta tibus, officium volore, viderit atecum sum venders peditistiur sapis esequatur, suntia nossit endem volorrum fuga. Us idebis expella borrovitas deliquu ndunt. Ibusaeped estruntur, quaeste qui ommodit que parum ium volene doluptam volupta tquides sitatec aeceper cipsam eatia enimili quibus nonse vent. Ximolorepera core eiur aruptis dolori nis repe re volorae. Neque exero blabo. Uga. Hendus. Re eate iderchi lictureperit vellandi consequi doluptatus apienem endusciis iurem. Natento blab ipsamen dandant et atecest oreium, voluptae pliquas pienia qui nim recatem. Itation et pro coris dolene nonsequ amustia illenducid quas quiamus aut lit et illabo. Berro ducipient facearum sunt. Volorio volupta tureius, quaspidundis maxim quat eossi sedis etureic idelliam dolut ut dictur si dolorep eratus vellor molesciam, cus rernat reptas aut quia consedi ium quos alicia eossi nonsect atatemo int veliquissunt aliciumque nobitia doluptam culpa dolum adita cum unt ipsam quatibus. Itatureraere nonseque latur andicatem quis volupta tibus, officium volore, viderit atecum sum venders peditistiur sapis esequatur, suntia nossit endem volorrum fuga. Us idebis expella borrovitas deliquu ndunt. Ibusaeped estruntur, quaeste qui ommodit que parum ium volene doluptam volupta tquides sitatec aeceper cipsam eatia enimili quibus nonse vent. Ximolorepera core eiur aruptis dolori nis repe re volorae. Neque exero blabo. Uga. Hendus. Re eate iderchi lictureperit vellandi consequi doluptatus apienem endusciis iurem. Natento blab ipsamen dandant et atecest oreium, voluptae pliquas pienia qui nim recatem. Itation et pro coris dolene nonsequ amustia illenducid quas quiamus aut lit et illabo. Berro ducipient facearum sunt. Volorio volupta tureius, quaspidundis maxim quat eossi sedis etureic idelliam dolut ut dictur si dolorep eratus vellor molesciam, cus rernat reptas aut quia consedi ium quos alicia eossi nonsect atatemo int veliquissunt aliciumque nobitia doluptam culpa dolum adita cum unt ipsam quatibus. Grafikalt Rådhuspladsen Rødovre Tlf.: info@grafikalt.dk Danske Bank: CVR: Venlig hilsen Venlig hilsen Claus K. Hertz CEO Grafikalt Claus K. Hertz CEO Grafikalt s. 18 Claus K. Hertz KTS hovedforløb

19 Udkast til konvolutter C4 med rude: C5 med rude: Belært af erfaring... Når man skal lave udkast til konvolutter, er det vigtigt at være opmærksom på, at PostDanmark lægger beslag på meget store dele af forsiden af konvolutten. De lyst grå områder på de 2 eksempler her, er en omtrentlig indikation af, hvor pladsen bliver benyttet til porto påtryk, stregkoder, flyttemeddelelser og andet. Derfor bør man fuldstændig undgå disse områder, da logoet vil blive overskrevet af stregkoder eller skjult med klistermærker. De nøjagtige mål på de såkaldte fri zoner kan findes på postdanmark.dk. Det er også en meget dårlig idé, at lave sit tryk lige til kanten af ruden på konvolutten. Hvis trykket rammer selve ruden, tørrer farven ikke ordentligt og vil give afsmitning i lang tid. Endelig er det også en dårlig idé at have en adresse alt for tæt på området med ruden på konvolutten. Hvis sorteringsmaskinerne har svært ved at læse adressen i ruden, søger den rundt på konvolutten, og man risikerer, at den så vælger afsenderadressen. Derfor har jeg med fuldt overlæg undladt at skrive afsenderadresse på udkastene her. Man må gå ud fra, at modtageren åbner brevet, og adressen fremgår jo så af brevpapiret inde i konvolutten. Grafisk Design s. 19

20 Udkast til visitkort Forside: Bagside: Vi giver dig grafiske løsninger efter dine behov Claus K. Hertz CEO Grafikalt Rådhuspladsen Rødovre ckh@grafikalt.dk Grafikalt var tilfredse Ovenstående påstand kan jeg stå 100 % inde for, eftersom det lille nystartede firma kun har mig som ansat. Jeg synes selv det er lykkedes, at få indarbejdet en grafisk identitet der springer i øjnene. Den konsekvente brug af brun og orange er måske lidt gammeldags, men ikke desto mindre synes jeg, at det giver et godt indtryk, der skiller sig lidt ud fra mængden. Logoet er måske lidt bombastisk, men samtidig futuristisk i det selvopfundne skriftsnit. Af den årsag har jeg benyttet fonten Eurostile til brevpapir oplæg samt visitkort. Fonten er meget tynd og slank og giver et moderne udtryk. Endvidere synes jeg det lykkedes fint at få gennemført kravet om, at en del af logoet skal kunne stå for sig selv, men samtidig bevare genkendeligheden. s. 20 Claus K. Hertz KTS hovedforløb

21 Portfolio Mediegrafiker 1. hovedforløb 2015 Claus K. Hertz 03 Typografi & Ombrydning

22 Typografi & Ombrydning 3F Københavns medlemsblad Nr. 3 september 2015 O pgaven At lave en ny skabelon i InDesign der overholder typografiske grundregler, og I dette nummer: samtidig giver 3F Københavns medlemsblad et Freedom Flotilla 3 til Gaza s. 4 5 Kampen vundet mod Ryanair s. 6 7 Folkeafstemning om retsundtagelsen s Mangfoldighed i 3F København s layout med brug af større billeder og mere luft. Derefter at layoute og producere september udgaven af bladet baseret på den nye skabelon. s. 22 Claus K. Hertz KTS hovedforløb

23 Baggrund 3F Københavns medlemsblad af samme navn bliver udgivet til medlemmer og samarbejdspartnere 5 gange årligt i ca eksemplarer. Bladet er trykt i 4+4 i A4 format på ubestrøget papir. Bladet bliver layoutet i 3F København (af mig), og derefter trykt hos Kailow Graphic i Rødovre, pakket som adresseløs forsendelse hos Distributionsservice A / S efter vaskede adressefiler fra 3F København, og omdelt af PostDanmark. Arbejdsgang Jeg valgte at starte på en frisk, da den gamle skabelon, med diverse modifikationer, var flere år gammel, og det derfor ville tage længere tid at gøre den i stand, end det ville tage at lave en helt ny fra bunden. Derefter blev arbejdsgangen: Opsætning af skabelon Grundliniegitter på mastersider Valg af skrifttyper Indstilling af Paragraph Styles Indstilling af Character Styles Grundlæggende farvepalet Paginering og fælles indhold på mastersider Layout af bladet Eksport af fil til CTP Opsætning af skabelon Nyt dokument vælges (ctrl+n). Indstillingerne er sat som her til højre. Intent: Print Number of pages: 24 Dette kan svinge ved andre numre af bladet, men som grundlag vælger jeg 24 sider. Flueben i Facing Pages så der vises opslag Page Size: A4 Dette er valgt både af økonomiske årsager, og fordi det passer i en konvolut hvis vi skal sende det til modtagere, der ikke fik det omdelt Columns: 3 med et mellemrum på 5 mm. Det vil kunne veksle fra 2 til 4 spalter alt efter indhold, men som grundlag er valgt 3, da det giver den bedste læsebredde på spalten Margins er sat i top og bund så det kommer til at passe til det grundliniegitter der skal være. Inside og outside sat til 10 mm (noget jeg nok vil justere lidt på fremover) Bleed sat til 3 mm på alle 4 sider, da det er det de gerne vil have hos Kailow Graphic, hvor bladet skal trykkes. Alle disse indstillinger åbner et dokument hvor et opslag ser ud som her til højre. Grundliniegitter Jeg vælger derefter den A Master InDesign har lavet og vælger Edit / Preferences / Grids... Da brødtekst formatet jeg vil lave er 10pt med 12pt skydning, indstiller jeg grundliniegitteret så det passer med x højden på fonten mod den øverste margen, og grundlinien rammer den nederste margen. Indstillingerne giver mig en A Master som herunder. Typografi & Ombrydning s. 23

24 Valg af skrifttyper Til overskrifter er valgt den font 3F fik tegnet samtidig med deres nye logo. Skriften hedder 3FBold Regular. Den er valgt for at give en genkendelighed til alle de andre steder, 3F har opslag rundt omkring i bybilledet i forbindelse med forskellige kampagner. Fonten lider af én fejl efter min mening, nemlig at tal hopper og springer på grundlinien. En ting der har været meget moderne i nye skriftsnit, men som jeg ikke synes ser pænt ud, når man f.eks. skal skrive 3F. Derfor har jeg valgt at tal i overskrifter skrives med fonten 3Fcol XBold så tallene bringes op på grundlinien, og på den måde giver et mere harmonisk udseende. Mellemrubrikker og brødtekst 3F Københavns medlemsblad er før blevet trykt med en sans serif skrifttype ( Mangal ) som brødtekst. Dette har jeg valgt at gå væk fra af flere årsager: Skrifttypen havde kun versionerne Regular og Bold hvilket gjorde brug af kursiv til et spørgsmål om at bruge Skew i InDesign Den var tegnet så det krævede meget justering for at få den til at se bare nogenlunde acceptabel ud Manglen på seriffer gør læsbarheden ringere ved store tekstmængder. Da 3F har rigtig mange, mere eller mindre, ordblinde medlemmer, og mange medlemmer der taler og læser dårligt dansk, er læsbarhed meget vigtigt. Derfor er valgt en skrifttype med seriffer og forholdsvis høj x højde for at forbedre læsbarheden. Valget er faldt på Noto Serif, da den har en stor x højde i forhold til en del andre serif skrifter, samt fremstår klart og læsbart selv ved store tekstmængder. I september nummeret af 3F Københavns blad blev Mangal dog stadig benyttet til citat bokse, men vil højst sandsynligt blive udskiftet med Verdana, da det er den font 3F benytter til rigtig mange andre ting. 3FBold Regular: Quizdeltagerne spiste jordbær med fløde, mens cirkusklovnen Walther spillede på xylofon Fcol XBold: Fravalgt på sigt: Mangal: Quizdeltagerne spiste jordbær med fløde, mens cirkusklovnen Walther spillede på xylofon Tilvalgt: Noto Serif: Quizdeltagerne spiste jordbær med fløde, mens cirkusklovnen Walther spillede på xylofon På tegnebrædtet: Verdana: Quizdeltagerne spiste jordbær med fløde, mens cirkusklovnen Walther spillede på xylofon Lille i prøven For at få en sats så ensartet som muligt, bør man lave en lille i prøve, der vil hjælpe med at justere ordmellemrummene, så de bliver så ens som muligt. Jeg starter med f.eks. at skrive: Dette er prøven på det lille i med den valgte Paragraph Style. Herefter kopierer jeg teksten og udskifter alle mellemrummene i den kopierede sætning med et lille i: Detteieriprøvenipåidetililleii. Dernæst justeres mellemrummene i Justification i den valgte Paragraph Style. Det er smart at have Preview slået til, så man kan se, hvad man laver. Jeg retter i Desired til de 2 linier er præcis lige lange, og tilpasser derefter Minimum og Maximum, så minimum bliver det halve af Desired og maksimum bliver det dobbelte. Eksempel Hvis man trækker en hjælpelinie i højre side og slår Prewiev til, imens man justerer procenterne, er det let at se, hvornår værdierne er sat korrekt. Eksemplerne herunder er ikke målfaste, men kun medtaget for at vise hvordan prøven er lavet. Dette er prøven på det lille i Detteieriprøvenipåidetililleii Dette er prøven på det lille i Detteieriprøvenipåidetililleii Dette er prøven på det lille i Detteieriprøvenipåidetililleii s. 24 Claus K. Hertz KTS hovedforløb

25 I ndstilling af Paragraph Styles Inden Paragraph Styles indstilles sættes nogle generelle indstillinger i dokumentet. Under Edit / Preferences / Dictionary sættes Language til dansk og Double Quotes sættes til den danske standard med gåseøjne forneden først og foroven sidst (også kaldet 66 / 99). Indstillinger for brødtekst Brødtekst er den første Paragraph Style jeg indstiller. Både fordi bl.a. mellemrubrikker skal basere sig på den, men også for at være sikker på, at grundliniegitteret i dokumentet holder. Brødteksten sættes med disse indstillinger: Basic Character Formats: Noto Serif Regular, Size 10pt / Leading 12pt Advanced Character Formats: Language sættes til Danish for at sikre korrekt orddeling Indents and Spacing: Alignment : Left, First Line Indent : 10pt (højden på fonten), Align to Grid : All Lines (sikrer at teksten holder register i forhold til grundliniegitteret) Keep Options: Keep Lines Together : At start / End of Paragraph sættes til 2 linier både i Start og End (sikrer imod horeunger) Hyphenation: Sættes til Words with at Least : 5 letters, After First : 2 letters, Before Last : 2 letters, Hyphen Limit : 3 hyphens, Hyphenation Zone : sættes til højden på skriften altså 10pt i dette tilfælde. Da jeg vil forhindre orddeling af sidste ord i et afsnit fjerner jeg fluebenet i Hyphenate Last Word Justification: Baseres på lille i prøven og sættes i Word Spacing i dette tilfælde til: Minimum: 61%, Desired: 122%, Maximum: 244%. Span Columns: Paragraph Layout : Single Column Character Color: Sættes til Black. Ovenstående indstillinger giver et opslag som her til højre (med indsat mumletekst med Paragrah Style broedtext. Brødtekst første linie Herefter laver jeg en Paragraph Style kaldet broedtext foerste linie baseret på broedtext. Eneste forskel er, at der ikke er nogen indrykning med First Line Indent : 10pt under Indents and Spacing, fordi jeg ikke bryder mig om, at første afsnit efter en mellemrubrik er rykket ind. Da A kassefolk og regnskabsfolk i fagforeninger rigtig godt kan lide punktopstillinger, både med bullits og tal, har jeg lavet en Paragraph Style til begge disse tilfælde. Begge er baseret på indstillingerne i broedtext, men har i Indents and Spacing fået sat værdierne 10pt i Left Indent og -10pt i First Line Indent. Det skubber linien ind med højden af skrifttypen, men skubber samtidig nummereringen eller bullit på linien ud til optisk forkant. Under Bullets and Numbering er sat hhv. Bullets og Numbers som værdi i de 2 forskellige Paragraph Styles. Mellemrubrikker Igen baseret på Paragraph Stylen broedtext, men med lidt andre indstillinger: Basic Character Formats: Font Style : Bold Indents and Spacing: First Line Indent : 0 mm, Align to Grid : None Derefter er udregnet luft over og under mellemrubrikken efter formlen 2x brødtekstens skydning minus mellemrubrikkens skydning. En mellemrubrik over 2 linier udregnes efter formlen 3x brødtekstens skydning minus 2x mellemrubrikkens skydning, men da skydning på både brødtekst og mellemrubrik er 12pt i dette tilfælde giver det ingen mening at udregne begge det vil give det samme resultat. Udregning af luft om mellemrubrik 2x brødtekst skydning = 24pt Minus 1x mellemrubriks skydning = 12pt Luft til fordeling = 12pt Den overskydende luft fordeles med 2 / 3 over mellemrubrikken og 1 / 3 under: Luft over 8pt (2,822 mm) Luft under: 4pt (1,411 mm) Mellemrubrik første linie I de få tilfælde hvor en mellemrubrik er første linie i en spalte, er der lavet et format hvor mellemrubrikken er låst til grundliniegitter og hævet 4pt fra grundlinie. Dette er gjort da det almindelige format på mellemrubrikker ville give for stor afstand til det efterfølgende afsnit med brødtekst. Typografi & Ombrydning s. 25

26 Overskriftindstillinger Ikke baseret på broedtext og har derfor følgende indstillinger: Basic Character Formats: 3Fbold Regular, Size 30pt / Leading 36pt Advanced Character Formats: Language sættes til Danish Indents and Spacing: Alignment : Left, Align to Grid : First Line Only (da skydning er sat til 36pt vil den overholde grundliniegitteret under alle omstændigheder hvis der skulle være mere end 1 linie i overskriften) Keep Options: Slået fra da der ikke kan forekomme horeunger Hyphenation: Slået fra Justification: Baseres på lille i prøven og sættes i Word Spacing i dette tilfælde til: Minimum: 51%, Desired: 102%, Maximum: 204%. Span Columns: Paragraph Layout : Span Columns, Span : All Columns Character Color: Sættes til Black. Citat indstillinger Basic Character Formats: Mangal, Size 13pt / Leading 24pt Advanced Character Formats: Language : Danish Indents and Spacing: Alignment : Left, Space Before : 24pt (8,467mm), Space After : 24pt (8,467mm), Align to Grid : All lines Paragraph Rules: Rule Above : 2pt, Type : Japanese Dots, Colour : , Offset : 15,3pt (5,4mm) Rule Below : Samme som Rule Above bortset fra Offset : 10pt (3,5mm) Keep Options: Slået fra da der ikke kan forekomme horeunger Hyphenation: Sættes til Words with at Least : 5 letters, After First : 2 letters, Before Last : 2 letters, Hyphen Limit : 3 hyphens, Hyphenation Zone : sættes til højden på skriften altså 13pt i dette tilfælde. Fluebenet i Hyphenate Last Word fjernet Justification: Baseres på lille i prøven og sættes i Word Spacing i dette tilfælde til: Minimum: 24%, Desired: 47%, Maximum: 94%. Span Columns: Paragraph Layout : Single Column Drop Caps: Lines : 3, Characters : 1 Character Color: Sættes til Black. Formatet er kopieret med 3 andre farver prikker. Eksempel på formatet Citat der bliver benyttet forskellige steder i bladet 3F København. Eksempel på formatet Citat der bliver benyttet forskellige steder i bladet 3F København. Indstilling af Character Styles Character Styles oprettes hvor der er en undtagelse til reglen, der er specificeret i Paragraph Styles i dokumentet. I dette tilfælde er der oprettet 5 forskellige Character Styles til: Italic Brødtekst bold 3F rød skrift 3F blå skrift Orange skrift. Det eneste der indstilles i den pågældende Character Style er det, der skal laves om på i den aktive Paragraph Style, f.eks. at teksten skal skrives med orange, istedet for den farve der er valgt i den aktive Paragraph Style. Farvepalet Der er ikke en fuldstændig fastlagt farvepalet for bladet 3F København. Farverne er ofte afhængige af, hvilke emner der tages op i artiklerne. F.eks. vil en artikel om EU give en blå og en gul farve fundet i EUs flag, en artikel om Ryanair vil give en orange farve der benyttes i kampagnen mod Ryanair osv. De faste farver Der er dog visse farver der giver sig selv: Den støvede grønne farve på forsiden er bestemt af det ansvarlige bladudvalg. Farven bliver udskiftet pr. årgang efter en beslutning i bladudvalget 3Fs primær farver 3Fs sekundær farver. Den grønne forside farve : F Primære farver: F Sekundære farver: s. 26 Claus K. Hertz KTS hovedforløb

27 Paginering og fælles indhold på mastersider Efter at have indstillet samtlige Paragraph Styles og Character Styles vendes tilbage til mastersiderne. Forneden på A Master indsættes en 1pt streg i 3Fs røde farve ( ), der har en kontur lagt ind af øverste del af 3Fs hjerte (konturen og stregen er tegnet i Illustrator). I den brede del af hjertet er indsat paginering. A Mastersiden kopieres 2 gange til en Master med 2 spalter og til en Master med 4 spalter. Dermed får jeg bundstregen samt paginering med, men har mulighed for at ændre antallet af spalter efter behov med de 3 Master sider. Master siden med 4 spalter bliver udelukkende lavet, fordi jeg ved, der skal laves et opslag med navnene på 374 medlemmer i én lang række. Udover de viste Master sider er lavet en master uden bundstreg og paginering til opslag, der skal trykkes til kant. Her vil paginering og bundstreg ikke være pænt. Da det typisk er sider med et fuldt opslag, der vil gå til bleed, er den master lavet uden spalter. Jeg var kortvarigt inde på at sætte en levende kolumnetitel på Master siderne (som der f.eks. er på højre siderne i denne portfolio, men jeg gik væk fra tanken igen. Ofte består et typisk opslag i 3F Københavns blad af mere end 1 eller 2 artikler, og det ville derfor være bøvlet eller direkte misvisende med en levende kolumnetitel, der måske ville kunne opdatere sig efter noget andet end det, der var vigtigst på opslaget. Typografi & Ombrydning s. 27

28 L ayout af bladet Nr. 3 september F København Peter Ipsens Allé Kbh. NV Jeg deltager ikke i korrekturlæsning af materialet, til det blad jeg skal layoute, det er der heldigvis langt kyndigere mennesker til. Jeg ser teksten som grå blokke i layoutet, og tager ikke stilling til indholdet det er der simpelthen ikke tid til indenfor produktionsvinduet. Materialet bliver leveret af en lang række forskellige mennesker, og derefter korrekturlæst inden jeg overtager de forskellige filer i endelig version. Det sikrer imod fejl, hvor 2 forskellige versioner af en artikel pludselig er i omløb. Det betyder så samtidig, at alt materiale bliver leveret i en masse forskelligt formaterede og mere eller mindre pyntede versioner, hvilket giver en del formattering af rå teksten til at starte med. Tlf: kobenhavn@3f.dk Åbningstider: Mandag: Tirsdag: Onsdag: Torsdag: Fredag: Deadlines 2015: Så blev folketingsvalget i juni måned overstået. Valget viste (med mindst mulig margin), at blå blok vandt. Der skulle bare have været flyttet 4000 stemmer på Fyn eller 7000 stemmer i København, så ville der ikke have været basis for, at Lars Løkke Rasmussen kunne danne regering. Imidlertid var det resultatet af folketingsvalget og efter forskellige partilederrunder stod det klart, at Lars Løkke Rasmussen måtte danne en ren Venstre regering. Den nye regering har hurtigt bebudet en række tilbagerulninger af den tidligere regerings politik. De har blandt andet bebudet, at SKAT og politiets adgang til byggepladser skal begrænses i forhold til, at de kan bede om at få folks CPR numre. Dette er et alvorligt tilbageskridt i forhold til kampen imod social dumping, da det jo medfører, at dem der ikke har rent mel i posen, kan komme med forkerte udmeldinger om, hvem de er o.s.v. Vi kan også forvente et endnu hårdere angreb på de arbejdsløse samt flygtninge og indvandrere, hvor regeringen har bebudet overordentlige store stramninger. Redaktion: Vi venter spændt på, at dagpengekommissionen vil komme med deres anbefalinger til folketinget om et nyt dagpengesystem. Vi skal dog slå fuldkommen fast, at 3F København forventer 4 ting: 1. At optjeningen til dagpenge bliver lettere 2. At folk med korttidsbeskæftigelse også får et attraktivt dagpengesystem 3. At dagpengesystemet i udgangspunktet ikke bliver totalt forandret i forhold til optjening af dagpengeret og beregning af sats. I dag er det timer baseret på lønsedler, der ligger til grund for dette. Stærke kræfter arbejder på, at a kasserne i fremtiden skal tage udgangspunkt i månedslønnen altså jo højere løn, jo hurtigere dagpengeret. 4. At der tilføres dagpengesystemet yderligere økonomiske midler Produktion/layout: Claus K. Hertz Katja Knudsen Fotos: Hvis ikke andet er anført, er fotos taget af 3F København Tryk: Kailow Graphic Miljøcertificeret og arbejdsmiljøcertificeret. Emmanuel fik kr ,00 i efterbetaling D et viser sig endnu engang, at det kan betale sig at være medlem af 3F København, som er Danmarks største 3F afdeling med 89 ansatte og valgte, der hver dag står klar til at hjælpe medlemmerne. Freedom Flotilla 3 til Gaza s. 4 5 Kampen vundet mod Ryanair s. 6 7 Folkeafstemning om retsundtagelsen s Mangfoldighed i 3F København s Emmanuel er en meget glad mand. Han har for ganske nyligt modtaget kr ,00 i efterbetalig fra sin tidligere arbejdsgiver, som er en af de større rengøringsvirksomheder i Danmark. Opsigelsen Emmanuel henvendte sig til 3F København i foråret i forbindelse med, at han var blevet opsagt. Rengøringsvirksomheden han arbejdede for, havde mistet kontrakten på de pladser, han gjorde rent på. Selve opsigelsen var, som den skulle være, med det overenskomstmæssige varsel m.v. Tjek af ansættelseskontrakt Vanen tro spurgte hans faglige sekretær lidt ind til hans daglige arbejde. Emmanuel forklarede, at han gjorde rent i forretninger i flere byer - fra København til Vestsjælland. Han havde firmabil til rådighed, men da han jf. overenskomsten også skulle have løn for transporttiden mellem de forskellige forretninger, vakte det undren hos den faglige sekretær, at Emmanuel (ifølge hans Vi er af den opfattelse, at de 4 ovenstående krav er rimelige. Efter vores opfattelse har vi i fagbevægelsen betalt nedskæringerne, nemlig en dagpengeperiode skåret ned fra 4 til 2 år. RyanAir Alt dette til trods, så viste fagbevægelsen, at når vi står sammen og kæmper målrettet og er solidariske med hinanden, så kan vi opnå store sejre. RyanAir-sagen viste, at den danske fagbevægelse er i stand til at hamle op med selv internationale giganter, når vi står sammen i en fælles kamp om ordenlige løn- og arbejdsforhold. RyanAir s strategi med at dumpe priserne for, at alle får råd til at flyve vil i sin yderste konsekvens betyde, at ingen vil have råd til at betale selv de lave priser hvis alle altså skulle arbejde til den løn, som RyanAir tilbyder deres ansatte! Arbejdsrettens dom om, at den danske fagbevægelse kunne etablere konflikt og sympatikonfilkt, fik RyanAir til at meddele, at de opgav at have base i danske lufthavne. Vi er overbeviste om, at andre flyselskaber vil påtage sig RyanAir s tidligere flyafgange og at det bliver til ordenlige løn og arbejdsforhold til de ansatte. I dette nummer: S. 1 (forside) Ny regering 7. oktober (beretning) 16. november Bjarne Høpner (ansv.) Betina Lund Claus K. Hertz Jan Mathisen Katja Knudsen Søren Becher Sådan endte det Det endelige september nummer af medlemsbladet 3F København kom til at se ud som på de følgende sider. Af Seyit Yildirim, faglig sekretær Medlemsblad for Emmanuel arbejdede 55 timer om ugen, men fik kun løn for 24,75 timer om ugen ansættelseskontrakt) kun var ansat til 24,75 timer pr. uge og blev lønnet efter det. 30,25 timers gratis arbejde pr. uge! Emmanuel og den faglige sekretær kortlagde sammen hans daglige rute og arbejdsopgaver, der varierede efter hvilken ugedag og periode han arbejdede. Det viste sig, at Emmanuel havde en gennemsnitlig arbejdsuge på 55 timer fordelt på en 6 dages arbejdsuge. Dette på trods af, at han blev lønnet efter en arbejdsuge på 24,75 timer! Dette er et klart brud på overenskomsten, Ansættelsesbevisloven og EU direktivet med 48 timers reglen. Medlemskab betalte sig Dansk fagbevægelses sejr har givet genlyd i hele verden blandt faglige organisationer og er blevet hilst velkomment både med sympatitilkendegivelser samt mere konkrete henvendelser om, hvordan vi internationalt kan og bør samarbejde for at sikre ordentlige løn og arbejdsvilkår. 3F København rejste på vegne af Emmanuel kravet over for arbejdsgiveren. Der blev indgået et forlig på kr ,00 som Emmanuel har fået udbetalt. S. 2 3 Artikel og foto: Annette og John Ekebjærg-Jakobsen S øndag den 10. maj 2015 sejlede det gode skib Marianne af Gøteborg mod Gaza havn, en rejse på sømil. Undervejs var der arrangeret besøg i en række europæiske havne for, at gøre opmærksom på staten Israel s ulovlige blokade af Gaza-striben og for på den måde, at åbne op for, at Gaza havn igen kan have kontakt med omverdenen. Umenneskelige konsekvenser Sejladsen skal ikke kun sætte fokus på konsekvenserne af den 7 år lange, ulovlige blokade af Gaza, men også fortælle om de umenneskelige konsekvenser af Staten Israel s månedslange bombardement af Gaza i juli Mere end blev dræbt, over blev såret og familier fik deres hjem ødelagt. Genopbygning koster I april i år har Gaza kun modtaget en fjerdedel af de 24 milliar- der kroner, som det internationale samfund har lovet til genopbygningen og det fysiske byggearbejde er knap nok gået i gang. Hele genopbygningen vurderes til at koste mere end 34 milliarder kroner. Den eneste vej ud af den menneskeskabte katastrofe er en ophævelse af blokaden, ophør med den kollektive afstraffelse og en åbning af Gaza havn til omverdenen. Esben Weile Kjær, forfatter, aktivist mm, Michael Wiehe, Rosa Lund (Enl.), Haifaa Awad, dansk læge og frivillig i Syrien og Özlem Cekic (SF) Fra Sverige til København Skibet lagde til i Helsingborg og Malmø og den 14. maj ankom Marianne til Islands Brygge, hvor Free Gaza DK havde arrangeret et 2 dages besøg. Danskere var kort tid om bord På turen fra Malmø til København og videre til Kiel, var en række danskere om bord for at markere deres opbakning til befolkningen i Gaza. Det blev 2 flotte dage i København. Flot velkomst, pressemøde, stor fest på Islands Brygge ved siden af Marianne, med mere end deltagere og med masser af kunstnere og stor fokus på Gaza og blokaden. Besøget gav også god omtale i medierne. Opbakning til Gaza I løbet af den næste måneds tid besøgte Marianne havne i Tyskland, Frankrig, Galicien/Nord-Spanien, Portugal, Syd-Spanien, Italien og Grækenland. I alle disse havne var støttefester, besøg på rådhuse og mange andre arrangementer. På sejladserne mellem havnene var skibet fyldt med politikere, kunstnere og aktivister, som bakker op om kampen mod blokaden. Kendisser om bord Marianne stævner ud af Københavns Havn 4 S. 4 5 s. 28 Claus K. Hertz KTS hovedforløb I slutningen af juni sejlede Marianne fra Kreta mod Gaza Havn. Ud over den skandinaviske besætning ombord, var der politikere, aktivister og mediefolk fra Sverige, Canada, Israel, Spanien, New Zea- land og den tidligere præsident fra Tunesien. Et folketingsvalg kom i vejen Vi havde haft kontakt med en del danske politikere, som var klar på at sejle til Gaza og risikere at blive opbragt af den israelske hær, men desværre var der ingen danskere om bord folketingsvalget kom i vejen. Desværre, fordi de danske medier ikke skriver noget om sejladsen, når der ikke er danske kendisser om bord. 100 sømil fra målet Den 29. juni (tidligt om morgen), blev Marianne bordet af det isra- elske militær. Kapringen skete i internationalt farvand, ca. 100 sømil fra Gaza Havn. Den israelske hær tilbageholdt aktivister og besætning og beslaglagde det medicin og de solceller, som var en symbolsk gave til Gaza s befolkning. Trods henvendelser fra politikere og aktivister, nægtede den danske udenrigsminister at klage over kapringen, som er pirateri og i strid med international lov. Ingen succes.. og så alligevel Heller ikke i 2015 lykkedes det altså at sejle til Gaza Havn, men Mariannes besøg i mange europæiske havne satte fokus på de umenneskelige forhold som Gaza s befolkning lever under. Free Gaza DK fik stor opmærksomhed på arrangementerne 1. maj og 4. maj og vil gerne rette en stor tak til 3F København, andre fagforeninger, aktivister og alle andre, som har bakket op om aktionen. Kampen mod blokaden fortsætter og solidariteten med Gaza s befolkning vil vokse. 5

29 T Af Jan Mathisen, faglig sekretær re højesterets- Ryanair og kampen imod social dumping dommere afsagde dommen: Ryanair skal anerkende, at Serviceforbundet lovligt kan varsle og iværksætte hovedkonflikt Solidaritet, faglig styrke og sammenhold er nøgleordene i kampen imod social dumping og det var også det, som var udslagsgivende i kampen imod Ryanair. Mange ting kan siges om kampen for at tvinge Ryanair til at underskrive en overenskomst, men lad os nøjes med nogle få central lærdomme. til støtte for et krav om en overenskomst dækkende besætningsmedlemmer (piloter og kabinepersonale) på Ryanairs baser i Danmark. Fagforeningernes konfliktret I Danmark har fagforeningerne retten til at konflikte imod arbejdsgivere, der ikke vil indgå overenskomst. Denne ret er grundlaget for de overenskomster, som fagbevægelsen i dag har tilkæmpet sig. Når nogle politiske partier (V, K og DF) nu ønsker at begrænse konfliktretten, vil konsekvensen blive dårligere løn- og arbejdsforhold for alle. Et nej - er et ja til demokratisk indflydelse som Ryanair ønskede nul overenskomst, ingen fagforeninger og individuelle personlige aftaler mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne. Samme samfundsmodel som Det Faglige Hus ønsker. De rigtige fagforeninger Faglig styrke Afgørende var den faglige organisering af de forskellige personalegrupper i Københavns Lufthavn i Kastrup. Uden massivt medlemskab af de rigtige fagforeninger (LO-fagforeningerne), var det ikke muligt, at gennemføre virkningsfulde sympatikonflikter. Folkeafstemning om retsundtagelsen kamp for at få Ryanair til at underskrive en dansk overenskomst. Og omvendt har dansk fagbevægelses kamp givet stor genlyd og inspiration overalt i verden Hvilken samfundsmodel? Kampen for overenskomst og imod Ryanairs sociale dumping var også en kamp for, at løn- og arbejdsforhold i Danmark reguleres ved kollektive overenskomster og ikke De fagforeninger, som fører kampen imod social dumping er ikke kun 3F, men alle LO-fagforeninger. Hverken Krifa eller Det Faglige Hus har på noget tidspunkt bidraget til denne kamp. Tværtimod kan og må medlemmer af Krifa og Det Faglige Hus ikke deltage i lovlige sympatikonflikter. Det viser forskellen på rigtige fagforeninger og discount fagforeningerne. Vi fortsætter Sejren over Ryanair har været en vældig inspiration til at fortsætte kampen imod social dumping. Også for 3F København. Hvis du har kendskab til, hvor der foregår social dumping så kontakt din fagforening med de oplysninger du har. V Undtagelserne i fastholder, at Retsundtagelsen er en af de 4 undtagelser, som blev forhandlet efter det danske nej til Maastricht traktaten i Dengang var det danske nej et veto til hele traktaten og for at komme uden om det, udskrev den daværende borgerlige regering så en ny folkeafstemning. Et flertal vedtog herefter de 4 undtagelser fra Maastricht traktaten. Der er tale om 4 vitale områder for et lands selvbestemmelse. Det drejer sig om euro-undtagelsen, den militære undtagelse, undtagelsen fra unions-borgerskabet og så retsundtagelsen, som er den af undtagelserne, der bliver sat til afstemning i dette efterår. det vi skal stemme om er, om vi vil afgive mere indflydelse til EU. Om det fremadrettet er EU, der skal være med til at sætte rammerne for hvilken retssikkerhed og hvilke strafferammer, der skal gælde eller om Hovedspørgsmålet for tilhængerne nu og i valgkampen er spørgsmålet om det europæiske politisamarbejde - Europol. Ja-partierne fremhæver, at hvis vi stemmer nej, kan Danmark ikke længere deltage i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet, såsom børneporno, kvindehandel og narkokriminalitet. Det lader sig ikke gøre, siger de, fordi vi på sigt ikke kan være med i Europol. skal tages i det danske folketing. Kampen imod social dumping er først og fremmest en kamp som fagbevægelsen må føre for at sikre, at alle der arbejder i Danmark, arbejder på danske overenskomstmæssige vilkår. Men mange kommunalbestyrelsers beslutning om, at boykotte Ryanair havde en stor og positiv betydning. Desværre stemte kommunalbestyrelses medlemmer af V,K og DF imod kommunal boykot. EU får det sidste ord Danmark er i dag med i Europol. Samarbejdet har hidtil været mellemstatsligt. Det vil sige, at det er reguleret som et samarbejde mellem selvstændige lande. Med Lissabon traktaten blev Europol samarbejdet imidlertid ændret til et såkaldt overstatsligt samarbej- International solidaritet Kampen imod Ryanair viser betydningen af international solidaritet. Dette var en vigtig støtte og faktor for den danske fagbevægelses Der var meget stort fremmøde foran Arbejdsretten da Ryanair-sagen var til behandling 20. Maj 2015 Af Bjarne Høpner, formand og Søren Becher, a-kasseleder Kampen imod Ryanair viser betydningen af international solidaritet. 6 7 S. 6 7 de. Det vil sige, at det i fremtiden er EU, der har det sidste ord. Kort sagt: Det er vores retsundtagelse, der står i vejen for, at vi kan være med i Europol på grund af de nye bestemmelser i Lissabon traktaten. Naturligvis kan og skal Danmark fortsat deltage i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet af alle typer. Et fortsat samarbejde i Europol kan, uden at vi fjerner retsundtagelsen, reguleres af en såkaldt parallelaftale. Sådan en aftale er der mere end 30 lande der har, f.eks. Norge. Vi skal ikke falde for en skræmmekampagne om, at vi ikke vil deltage i kampen mod kriminalitet. konkrete områder. Når disse områder så er afgivet, kan de ikke senere vælges tilbage. For det andet skal man være opmærksom på, at Såfremt aftalepartierne senere måtte ønske at tilvælge sådanne retsakter (nye områder) kan det kun ske ved enighed blandt aftalepartierne eller ved, at det annonceres forud for et Folketingsvalg. Her defineres den politiske glidebane. Vi fastholder, at det vi skal stemme om er, om vi vil afgive mere indflydelse til EU. Om det fremadrettet er EU, der skal være med til at sætte rammerne for hvilken retssikkerhed og hvilke strafferammer, der skal gælde eller om den slags beslutninger skal tages i det danske folketing. Hvad er en tilvalgsordning? Demokratisk indflydelse For at få danskerne til at stemme ja til at fjerne retsundtagelsen, har anbefalerpartierne opfundet den positive trylleformular om en såkaldt tilvalgsordning. Tilvalget er imidlertid stærkt betinget. Et ja er et ja til en såkaldt tilvalgsordning, der gradvist overfører mere og mere beslutningskraft til EU, uden mulighed for at få den tilbage. Et nej er et ja til at bevare demokratisk indflydelse på retspolitikken ved, at holde beslutningerne der hvor de hører hjemme, nemlig i Folketinget. Skræmmekampagne Ingen vej tilbage For det første mener partierne, at vi skal afgive suverænitet på 22 Kampen mod grænseoverskridende kriminalitet den slags beslutninger Kampen imod social dumping I marts i år indgik et flertal af Folketingets partier en aftale om, at udskrive folkeafstemning om afvikling af retsundtagelsen. Socialdemokraterne, Venstre, De Konservative, De Radikale, SF og Alternativet foreslår i stedet vedtagelsen af en ny såkaldt tilvalgsordning. Deres anbefaling betyder mere magt til EU. Vi mener ikke, at EU skal have mere magt og vil derfor opfordre dig til at stemme nej ved den kommende folkeafstemning. Hvem anbefaler ja? Venstre, Det konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre, Alternativet, SF og Socialdemokraterne. Hvem anbefaler nej? Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Schengenaftalen er ikke en del af folkeafstemningen. Asyl- og indvandrerområdet er heller ikke en del af folkeafstemningen. På hjemmesiden finder du den politiske aftale, der er indgået mellem Venstre, Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre, SF og Alternativet. På denne hjemmeside finder du også en analyserapport om de retslige og indre anliggender, udarbejdet af ministeriets embedsmænd og en oversigt over de vedtagene retsakter, der er omfattet af det danske retsforbehold S Af Claus Tvile Lorentzen, Social- og miljøafdelingen Nyt fra a-kassen Af Bendt A. Larsen, sagsbehandler Fik dagpengeret og kr ,- i feriepenge T.D. var blevet overflyttet til 3F Københavns a-kasse fra en anden a-kasse. Den tidligere a-kasse havde afvist hans ansøgning om dagpenge. Det viste sig, at det var en fejl og T.D. er nu på dagpenge i 3F København. Rigtig beregning gav dagpenge Den tidligere a-kasse havde ikke talt hans timer for arbejde korrekt. Vi talte efter og fandt ud af, at T.D. kunne modtage dagpenge som deltidsmedlem. Man havde heller ikke kunne hjælpe ham i forbindelse med ophør fra et job. Her manglede han feriepenge. Feriepengene blev sikret Da T.D. henvendte sig til 3F Københavns a-kasse og fortalte om sine manglende feriepenge, blev han straks fulgt op i den faglige afdeling. Den faglige afdeling rejste Dennis Hejl, 3F Københavns a-kasse opdagede, at et medlems tidligere a-kasse reelt havde snydt medlemmet for sin dagpengeret. krav om feriepenge og medlemmet endte med at få kr ,- kr. ind på sin konto. Når billigt er for billigt! Den anden a-kasse var en af de a-kasser, som reklamerer med, at de er meget billige. Desværre betød det i dette tilfælde, at kvaliteten var i bund. T.D s tidligere a-kasse havde heller ikke nogen forbindelse til en fagforening. Derfor kunne de ikke hjælpe med den faglige sag. Jay vil være buschauffør Vores medlem Jay, vil gerne være buschauffør. Men det er ikke nemt. Jay har en sundhedsvidenskabelig bachelor fra Indien. Når man har en videregående uddannelse, f.eks. fra et universitet, kan man ikke benytte sig af den ret, som nye arbejdsløse normalt har til 6 ugers kursus. Den mulighed kan Jay altså ikke bruge. Nogen vil sikkert spørge; Hvorfor har han ikke søgt ind på Københavns Universitet for at gøre sin uddannelse færdig, ved at læse en såkaldt Master? Svaret er; Det prøvede han, men fik afslag, for8 S. 8 9 di hans uddannelse fra Indien var mere end 5 år gammel. UG-Plus tilbød uddannelse A-kassen skrev til Jobcentret på vegne af Jay. Han havde været til informationsmøde på UC-Plus i Skovlunde, som er en skole bl.a. for buschauffører. Skolen havde tilbudt ham et forløb med 12 ugers dansk og derefter 6 ugers bus-kursus. Afslag fra Jobcentret Jobcentret gav afslag på uddannelsen. Jay havde nemlig kun gået ar- Af Tanja Fynbo, faglig sekretær Af Søren Becher, a-kasseleder Hurtig diagnose gennem pensionseller forsikringsselskaber Uddannelsesløft Fra ufaglært til faglært Er du arbejdsløs, over 30 år og ufaglært eller faglært med forældet uddannelse (d.v.s., at du ikke har brugt din faglærte uddannelse de sidste 5 år), har du nu fået mulighed for at få en faglært uddannelse, mens du er på dagpenge. Uddannelsen skal kunne gennemføres indenfor den periode, hvor du har ret til dagpenge. Det er derfor vigtigt, at du kommer hurtigt i gang. Perioden er dermed højst 2 år. Denne uddannelsesmulighed er for dig med flere års erfaring fra en branche, der kan nå at tage en erhvervsuddannelse indenfor perioden med ret til dagpenge. Selvom en uddannelse normalt står til at vare f.eks. 3 år, kan du måske tage den på 1½ år, fordi din erfaring gør, at du kan springe dele af uddannelsen over. Du får dagpenge på 80 % af max dagpenge, det svarer til kr. 662,00 om dagen. Du har mulighed for at låne et beløb, så du når op på din hidtidige dagpengesats. Det er Jobcentret, der skal bevilge uddannelsen, men vi hjælper dig gerne, hvis du er interesseret. Efterhånden får flere og flere en Sundhedsordning, som en del af aftalerne med pensions- og forsikringsselskaberne. Mange af 3F Københavns medlemmer er omfattet af arbejdsmarkedspensionsordninger i f.eks. PensionDanmark eller Industriens Pension. Andre kan have virksomhedsordninger eller private forsikringer. Du skal derfor kontakte dit selskab for at høre, om du er omfattet af Hurtig diagnose. Hurtig diagnose er et supplement til det offentlige. Det er altså ikke det samme som en sygeforsikring Eksempler på nogle af uddannelserne indenfor 3F s område: Industrien Industrioperatør, snedkeruddannelsen, beklædningshåndværker, plastmager, procesoperatør, Maskinsnedkeruddannelsen og produktør Det offentlige Ejendomsservicetekniker og serviceassistent Det grønne område Anlægsgartner, produktionsgartner, skov- og naturtekniker og væksthusgartner Transport Lager- og terminaluddannelsen Bygge og anlæg Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger, byggemontagetekniker, murer (med trinet flisemontør), teknisk isolatør og træfagenes byggeuddannelse (med specialerne: tømrer, gulvlægger og tækkemand). Privat service, hotel og restauration Gastronomuddannelsen og ernæringsassistent bejdsløs ganske kort tid. I de første 6 måneders ledighed, kan Jobcentret generelt kun støtte op til 6 ugers kursus. E Klage betalte sig A-kassen klagede sammen med Jay over afgørelsen. Og så gav Jobcentret sig. Det vidste sig, at loven gav mulighed for længere kurser, når det drejede sig om dansk-kurser. Jay begyndte på kurset i august måned og glæder sig til at blive buschauffør. Hvad er Hurtig diagnose? I den digitale tidsalder er det nemmere og hurtigere, hvis du har adgang til Internettet, printer, scanner og den uundværlige NEM ID. Herunder kan du se et hændelsesforløb for et af vores medlemmer, som benyttede sig af Hurtig diagnose. 19/6 - Første sygedag. 21/6 - Tager på Akutmodtagelsen (skadestuen) og bliver indlagt. 26/6 - Bliver udskrevet, men der mangler en præcis diagnose og er derfor kun i smertebehandling. Skal henvises til andet hospital/specialafdeling. Kontakter PensionDanmark som samarbejder med Falck Healthcare (FH). Medlemmet får en fast kontaktperson. Sygeplejersken hjælper medlemmet gennem systemet. Kon- rette dig som bruger på Her kan du se, hvad du får af medicin og hvor mange udleverin- 12 Hvordan fungerer Hurtig diagnose? t tip: Hvis du får lægeordineret medicin, kan du op- ger, der er tilbage på recepten. 9 til behandling og operation på privathospitaler. takten kan foregå på mail eller telefon. Får mailet en samtykkeerklæring, men FH skal også bruge en kopi af henvisning til speciallæge. 29/6 - På ligger der mange oplysninger om dig; din læge, andre behandlere og journaler fra hospitaler og speciallæger. Journalen fra hospitalet ligger allerede på www. sundhed.dk. Den mailes til FH sammen med samtykkeerklæringen. Mindre end 1 time senere, kommer der en mail fra FH med indkaldelse til undersøgelse. 6/7 - Er fortsat kun i smertebehandling, men genoptager arbejdet på deltid. 8/7 - Undersøges på privathospital. Får stillet diagnose og den rigtige behandling kan begynde. 9/7 - Får taget blodprøver på ambulatorium. 10/7 - Genoptager arbejdet på fuld tid. 14/7 - FH sender kopi af journal fra privathospital. 31/7 - Undersøges på offentligt hospital og speciallægen udvider behandlingsplanen med en anden medicin. Den er ikke tilskudsberettiget, men lægen søger Sundhedsstyrelsen om tilskud. Forløbet med Falck Healthcare afsluttes. Hurtigere behandling og raskmelding Muligheden for Hurtig diagnose har betydet hurtigere behandling og et kortere sygefravær. Det er en kæmpe hjælp for den syge. Samtidig er der god økonomi i det for dig, din arbejdsgiver, det offentlige og på sigt også for pensions- og forsikringsselskaberne. Nyt organiseringsprojekt for afdelingens unge Afdelingens ungdomsnetværk har i løbet af sommeren besøgt Tivoli og Bakken flere gange for, at få flere unge organiseret i fagforeningen. Vigtig information Begge steder har utroligt mange unge ansatte i løbet af sæsonen og det er vigtigt, at de får at vide hvilke rettigheder de har og hvorfor det er vigtigt, at være medlem af 3F. Ung til ung Netop fordi der er mange unge ansatte begge steder, har de unge i afdelingen valgt at påtage sig den opgave, at informere og organisere andre unge på Bakken og i Tivoli. Mere synlighed? Tivoli og Bakken er blevet besøgt mindst 1 gang om måneden henover sæsonen, hvor der er blevet talt med så mange unge som muligt. Vi håber, at 3F er blevet meget mere synlige for de unge og det har da også betydet et par ekstra medlemmer til afdelingen, som vi ikke ville have fået uden besøgene. Samme sted næste år De unge i 3F København har aftalt, at lave samme indsats næste år og vi glæder os allerede. Jobpatruljens besøg Sommeren er snart ovre og derfor er det også tid til, at gøre status på årets Jobpatrulje. Unge under 18 har været ude i sommerlandet for at tjene penge i forskellige fritidsjob. Jobpatruljen har derfor været på besøg i hele landet for at tage en snak med de unge. Taler om rettigheder Jobpatruljen er en kampagne, hvor unge tager ud og taler med andre unge om deres rettigheder på arbejdspladsen virksomheder besøgt I løbet af sommeren besøgte Jobpatruljen i Hovedstaden, Nordsjælland og på Bornholm mere end 2000 virksomheder og talte med næsten 500 unge om deres rettigheder. Jobpatruljen var på besøg i ugerne Løn under sygdom og tunge løft Overordnet set er de unge mere opmærksomme på deres rettigheder end før. De problemer Jobpatruljen oftest oplever, er unge, der ikke får løn under sygdom selvom de har ret til det og unge, der løfter for meget. Politianmeldelser Derudover har vi i år oplevet nogle få restauranter, som er blevet meldt til politiet for brud på restaurationsloven. Dette er sket, fordi restauranten har haft unge under 18 år til at servere alkohol, hvilket er ulovligt. 13 S Typografi & Ombrydning s. 29