Forudsætninger for budgettet

Transkript

1 Forudsætninger for budgettet Byrådets økonomiske politik, og dermed den årlige budgetlægning tager udgangspunkt i en økonomisk politik, som blev vedtaget d. 30. april Af politikken fremgår det bl.a., at: Det strukturelle overskud skal være tilstrækkeligt stort til, at der kan afholdes anlægsudgifter og udgifter til lån, afdrag, finansforskydninger og renter uden kassetræk. Serviceudgifter, anlægsudgifter og beskatning skal være i overensstemmelse med aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL). Regeringsaftalen er omdrejningspunktet for kommunernes budgetlægning og indgås hvert år i juni måned. Kommunens likvide beholdning efter kassekreditreglen (kassebeholdningen) må ikke komme under 100 mio. kr. 1 Formålet med at have likviditet af en vis størrelse er, udover at overholde kassekreditreglen, at kunne klare den daglige drift, og at have mulighed for at foretage tilpasninger i løbet af året. 100 mio. kr. svarer til ca. 2,5 % af de årlige brutto drifts- og anlægsudgifter, dvs. 10 dages drift. Budgetoversigt mio. kr Skatter, tilskud og udligning Driftsudgifter Strukturelt overskud Renteudgifter, netto Afdrag på lån, netto Råderum til anlægsarbejder Anlægsarbejder Balance (positivt tal = overskud) Addrag på lån er ink l. Finansforsk ydninger og Anlægsudgifterne er ink l. Forsyning Udvikling i likviditeten I de senere år er kassebeholdningen blevet styrket til en gennemsnitlig beholdning på ca. 300 mio. kr. pr. ultimo Det vedtagne budget 2015 er i balance, hvilket dog ikke gælder overslagsårene, hvor der forudsættes et kassetræk på samlet 366 mio. kr. Dette scenarie er selvfølgelig ikke holdbart, hvorfor forligspartierne bag budgetforlig 2015 er enige om, at fortsætte arbejdet med at effektivisere driften, så der senest med udgangen af 2017 er implementeret besparelser for 120 mio. kr. årligt. 1 Efter kassekreditreglen skal gennemsnittet af den daglige likviditet set over de seneste 365 dage være positiv. 1

2 Likviditetsprognose Vedtaget budget dec-13 mar-14 jun-14 sep-14 dec-14 mar-15 jun-15 sep-15 dec-15 mar-16 jun-16 sep-16 dec-16 mar-17 jun-17 sep-17 dec-17 mar-18 jun-18 sep-18 dec-18 Løbende likviditet Gennemsnit Minimum ifølge øk. politik Budgetloven og finanspagten Rammerne for kommunernes budgetlægning fastlægges i aftalerne, som indgås mellem KL og Regeringen hvert år i juni måned. Regeringsaftalen for 2015 er blevet lavet under de betingelser, som Budgetloven fra 2012 lægger og er udtryk for en ny og mere langsigtet måde, at styre den offentlige økonomi på. I budgetloven er der opstillet et nyt balancekrav til budgettet, som gælder fra Grundlæggende er kravet, at der i budgettet skal være overskud på den løbende drift således, at det ikke er muligt at finansiere et højere udgiftsniveau ved et likviditetsforbrug eller lignende. I februar 2013 indgik regeringen aftale om Vækstplan DK og fastsatte de 4-årige udgiftslofter for Udgiftslofterne korrigeres løbende, senest i forbindelse med finansloven for Se evt. Vismændenes notat Om udgiftslofter. 2

3 Budgetloven er Danmarks udmøntning af Finanspagten også kaldet europagten. Finanspagten er en aftale mellem 25 af EU s 27 lande om budgetdisciplin og økonomisk koordinering 2. Aftalen skal medvirke til at sikre holdbarheden af medlemslandenes offentlige finanser på lidt længere sigt, så en gentagelse af en gældskrise kan undgås i fremtiden. Det er et centralt krav i finanspagten, at deltagerlandenes offentlige budgetter skal være i balance eller overskud. Det er som hovedregel opfyldt, hvis landenes såkaldte strukturelle underskud ikke overstiger 0,5 procent af bruttonationalproduktet. Finanspagten trådte i kraft den 1. januar Driftsudgifterne Kommunens driftsudgifter er opdelt i følgende kategorier: Serviceudgifter Overførselsudgifter Forsikrede ledige Den centrale refusionsordning Aktivitetsbestemt medfinansiering Ældreboliger Serviceudgifter er udgifter til de kommunale kerneområder såsom skoler, børnepasning, ældre mv. Det er områder, hvor den enkelte kommune selv kan fastsætte det ønskede serviceniveau og dermed også udgiftsniveauet. I de senere år har kommunerne dog været underlagt et loft over serviceudgifterne, kaldet Servicerammen. Servicerammen bliver fastlagt i forbindelse med Regeringsaftalen. For 2015 udgør servicerammen 234,7 mia. kr. for alle landets kommuner under ét og Frederikssund Kommunes andel (sigtepunkt) udgør mio. kr. Rammen tager udgangspunkt i niveauet fra det vedtagne budget 2014, korrigeret for den seneste pris- og lønudvikling, nye lovtiltag m.v. Af væsentlige ændringer til 2015 rammen kan nævnes: Styrkelse af det nære sundhedsvæsen +350 mio. kr. Effektivisering af befordringsområdet -100 mio. kr. Effektivisering af beredskabsområdet -100 mio.kr. Ekstraordinært løft til folkeskoleområdet +203 mio.kr. Ovenstående udgør samlede ændringer for den kommunale økonomi på +353 mio. kr., hvoraf Frederikssund kommunens andel kan opgøres til ca. 2,7 mio. kr., hvilket svarer til 0,1 % af kommunens samlede serviceudgifter. Hvis kommunernes samlede budgetter overskrides, er der en risiko for at kommunernes bloktilskud reduceres. I 2015 er 3 mia. kr. af bloktilskuddet betinget af, at der bliver budgetlagt med serviceudgifter indenfor rammen. Frederikssund Kommunes andel af det betingede bloktilskud udgør 23,8 mio. kr., og dette beløb svarer derfor til den potentielle økonomiske risiko, såfremt budgetaftalen ikke overholdes. Det vedtagne budget 2015 indeholder serviceudgifter for i alt mio. kr., altså ca. 9 mio. kr. mindre end sigtepunktet på mio. kr. Resultatet svarer til landsresultatet, hvor de samlede kommunale driftsudgifter landede 172 mio. kr. under den aftalte ramme på 234,7 mia. kr. Det mindre niveau på driften bliver dog modsvaret af et tilsvarende højere budget på anlæg, idet disse landede +171 mio. kr. over den aftalte ramme. 2 Storbritannien og Tjekkiet deltager ikke i Finanspagten. 3

4 Det er det samlede resultat som afgør hvorvidt regeringen vil iværksætte sanktioner overfor kommunerne. Budgetsanktionen forventes ikke udmøntet i 2015, idet regeringen har anerkendt det opgjorte resultat. Det skal dog bemærkes at der også er tilknyttet en sanktionsmulighed til regnskabsresultatet, såfremt dette afviger fra det vedtagne budget, hvilket nødvendiggør derfor en stram økonomistyring. Frederikssund Kommunes serviceudgifterne på mio. kr. svarer til 75,6 % af de samlede driftsudgifter på i alt 2,627 mia. kr. Overførselsudgifter er udgifter til kontanthjælp, førtidspension mv., som er områder, hvor kommunerne kun i mindre grad kan påvirke udviklingen, hvorfor kommunerne under ét kompenseres for mer- og mindreudgifter. Det vil sige, at for kommunerne samlet set vil evt. mer- eller mindreudgifter på området ikke påvirke nettoresultatet. For den enkelte kommune derimod kan der godt ske en påvirkning af nettoresultatet. Hvis der eksempelvis sker en stigning i udgifterne til kontanthjælp på landsplan vil kommunerne som sagt blive kompenseret, og kompensationen vil blive fordelt mellem kommunerne via bloktilskudsnøglen. Såfremt den enkelte kommune via en aktiv indsats sikrer, at antallet af kontanthjælpsmodtagere stiger relativt lidt vil denne kommune opnå et overskud. De enkelte kommuner har således et økonomisk incitament til at holde overførselsudgifterne så lave som muligt. Der er budgetlagt med overførselsudgifter på 404 mio. kr., hvilket svarer til 15,37 % af de samlede driftsudgifter. Udgifter til forsikrede ledige er udgifter til ledige, som har ret til dagpenge. Kommunernes udgifter hertil dækkes af et beskæftigelsestilskud, der sikrer fuld finansiering for kommunerne under ét. Beskæftigelsestilskuddet fordeles ikke efter bloktilskudsnøglen, men via en særlig tilskudsordning, der fordeler finansieringen efter ledigheden. Der er tale om en relativ kompleks fordelingsmodel, som sikrer, at kommuner i områder, der er særlig hårdt ramt af ledighed, bliver kompenseret mere end landsgennemsnittet. Der er budgetlagt med udgifter til forsikrede ledige på 82 mio. kr., hvilket svarer til 3,1 % af de samlede driftsudgifter. Den centrale refusionsordning medfører, at kommunerne får refunderet en del af udgifterne til særlige dyre enkeltsager fra staten. Når de årlige udgifter til en person i en konkret sag overstiger kr. refunderer staten således 25 pct. af kommunens udgifter over dette beløb, mens refusionsprocenten udgør 50 pct. af de årlige udgifter, der ligger over kr. For unge under 18 år udgør de tilsvarende beløb henholdsvis kr. og kr. På trods af refusionsordningen bærer den enkelte kommune de fleste udgifter i forbindelse med særligt dyre enkeltsager, hvorfor kommunen har et økonomisk incitament til at mindske antallet af disse. Aktivitetsbestemt medfinansiering vedrører kommunernes medfinansiering af de regionale sundhedsydelser, som den enkelte kommunes borgere modtager. Der kan eksempelvis være tale om skadestuebesøg, indlæggelse samt undersøgelse og behandling hos speciallæger. Udgiften til aktivitetsbestemt medfinansiering er således direkte afhængig af trækket på de regionale sundhedsydelser, hvorfor den enkelte kommune har et økonomisk incitament til at forebygge indlæggelser mv. Der er budgetlagt med udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering på 181 mio. kr., hvilket svarer til 9,1 % af de samlede driftsudgifter. Ældreboliger skal som udgangspunkt hvile i sig selv, idet udgifterne finansieres af lejeindtægter fra brugerne. Under driften budgetteres med en indtægt, som anvendes til at finansiere renteudgifter, afdrag og henlæggelser på lån. Området bør derfor ikke have nogen nævneværdig indflydelse på det samlede nettoresultat. 4

5 Driftsudgifterne mio. kr. Vedtaget 2015 Overslag 2016 Overslag 2017 Overslag 2018 Fordeling 2014 Serviceudgifter ,6% Overførselsudgifter ,4% Forsikrede ledige ,1% Central refusionsordning ,5% Aktivitetsbestemt medfinansiering ,9% Ældreboliger ,6% Pris- og lønregulering ,0% I alt ,0% Anlægsudgifter Som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2015 er der fastsat en brutto-anlægsramme på det skattefinansierede område for kommunerne under ét på 18,1 mia. kr., hvilket er en videreførelse af den forhøjelse af anlægsrammen for 2013 med 2 mia. kr., der blev aftalt i foråret Der er i 2015 ikke et egentligt anlægsloft med økonomiske sanktioner, hvis der sker en overskridelse, men alene et aftalt anlægsniveau som kommunerne har forpligtet sig til at overholde under ét. Frederikssund Kommunes vedtagne budget indeholder brutto-anlægsudgifter for 145,8 mio. kr. i 2015, et niveau der er afstemt med den samlede aftalte anlægsniveau for kommunerne. Til at understøtte investeringsniveauet udmøntes der 2 mia. kr. fra statens kvalitetsfond til kommunerne i 2015, der i lighed med tidligere år fordeles som en del af bloktilskuddet, hvorfor de tidligere krav om 50% kommunal medfinansiering samt deponering af uforbrugte midler ikke er gældende i Resultatet af den foreløbige budgetopgørelse for 2015 viser, at kommunerne budgetterer med et samlet anlægsniveau på 18,3 mia. kr. i 2015, hvilket er knap 0,2 mia. kr. højere end aftalt. Samtidig budgetteres med serviceudgifter som er ca. 0,2 mia. kr. lavere end aftalt, hvorfor regeringen har besluttet at acceptere resultatet. Set over hele perioden er der afsat 482 mio. kr. til anlægsinvesteringer, et højt investeringsniveau, som er vedtaget under hensyn til kommunens samlede økonomi og regeringens fastsatte loft, men som dog ikke rummer plads til alle ønskerne. De forholdsvise store salgsindtægter primært i 2015, vedrører salg af byggeretter i Vinge, til et udviklingsselskab som forventes dannet i Anlægsinvesteringer mio. kr I alt Udgifter Indtægter Nettoudgifter Der henvises til de specielle budgetbemærkninger for det samlede anlægsbudget, med hensyn til en nærmere beskrivelse af de konkrete anlægsprojekter. 5

6 Budgettets bevillinger Det samlede kommunale budget 2015 er inddelt i 38 politikområder, som hver især udgør en bevilling. Nogle af disse bevillinger er yderligere underopdelt på eksempelvis service- og overførselsudgifter. Som eksempel på politikområder kan nævnes skole- klubområdet, dagtilbud, kultur- og fritid m.v. Fagudvalgene har mulighed for at disponere inden for de enkelte politikområder, naturligvis under hensyntagen til de af Byrådet fastsatte målsætninger, samt eventuelle begrænsninger fastsat i de specielle budgetbemærkninger. For bevillingerne gælder en udstrakt overførselsafgang mellem budgetårene. For at forebygge sanktion ved overskridelse af de oprindelige budgetter har byrådet vedtaget følgende principper: Uopsættelige bevillinger, som skal afholdes i tilknytning til det afsluttede regnskabsår, herunder trepartsmidler og tilskud fra staten overføres til det efterfølgende år. Netto-merforbrug overføres til det efterfølgende år. Netto-mindreforbrug (restbudgetter) overføres ikke til det følgende år, men til det næstfølgende. Dvs. at eventuelle restbudgetter for 2014 overføres til 2016, hvorved beløbene kan blive indarbejdet i det oprindelige budget Kommunens bevillingsniveau, samt gældende regler for overførsler mellem årene, er fastsat og nærmere beskrevet i principper for økonomistyring. 6

7 Pris- og lønfremskrivning af budgettet Som udgangspunkt er budgettet fremskrevet med KL s skøn for pris- og lønudviklingen, svarende til version G 1-3. For at opnå et så retvisende udgangspunkt for budgetlægningen som muligt, foretages pris- og lønreguleringen ved at der rulles 2 år bagud i forhold til budgetåret, og derefter fremskrives dette udgangspunkt svarende til den faktiske pris- og lønudvikling, samt prognose for den kommende budgetperiode. Detaljeret pris- og lønudvikling 2014/15 incl. reg. tidl. år 2015/ / /18 Lønninger 1 2,09 2,00 2,00 2,00 Fødevarer 2.2 0,79 1,61 1,61 1,61 Brændsel og drivmidler 2.3 0,14 1,61 1,61 1,61 Køb af jord og bygninger 2.6 6,20 1,61 1,61 1,61 Anskaffelser 2.7-2,46 1,61 1,61 1,61 Øvrige varekøb 2.9-0,45 1,61 1,61 1,61 Tjenesteydelser uden moms 4.0 2,57 2,10 2,10 2,10 Entreprenør/håndværkerydelser 4.5-0,07 0,90 0,90 0,90 Betalinger til staten 4.6 1,97 1,97 1,97 1,97 Betalinger til kommuner 4.7 1,97 1,97 1,97 1,97 Betalinger til regioner 4.8 0,66 1,76 1,76 1,76 Øvrige tjenesteydelser 4.9 2,57 2,10 2,10 2,10 Tjenestemandspensioner m.v ,12 2,00 2,00 2,00 Overførsler til personer 5.2 1,50 1,50 1,50 1,50 Øvrige tilskud og overførsler 5.9 1,10 2,00 2,00 2,00 Indtægter 7 1,97 1,97 1,97 1,97 Finansindtægter 8.6 1,50 1,50 1,50 1,50 Interne overførsler 9 1,66 1,91 1,91 1,91 Lønskønnet fra Kommunernes Landsforening er fra 2014/15 reduceret med 0,8%, svarende til den beregnede kompensation til folkeskoleområdet, som følge af afskaffelsen af 60 års reglen, idet den forventede udgift hertil er konteret som en særskilt pulje på folkeskoleområdet. Befolkningsprognose En væsentlig budgetforudsætning er befolkningsprognosen, som gør det muligt at tilpasse budgettet til den forventede udvikling i kommunens indbyggertal i budgetåret samt de tre overslagsår, både hvad angår indtægter i form af skatter, tilskud og udligning, og udgifter. Den befolkningsprognose, som ligger til grund for budgetudarbejdelsen og vedtagelsen, udviser følgende hovedtendenser: Antallet af små børn, 0-5 år, falder fortsat og vil i 2018 være 6 % mindre end i dag. Herefter stiger antallet af små børn igen. 7

8 Som noget nyt er også antallet af skolebørn, 6-16 år, begyndt at falde og vil i 2018 være 3 % mindre end i dag. Gruppen af ældre vokser kraftigt og i 2018 er der 6 % flere seniorer, år, og 23 % flere ældre over 80 år. Befolkningsprognose 2014 (forventet, primo) ALDER Små børn 0-5 år Skolebørn 6-16 år Erhvervsaktive år Seniorer år Ældre + 80 år I alt Befolkningsprognose 2014 Indeks (2014=100) Små børn 0-5 år Skolebørn 6-16 år Erhvervsaktive år Seniorer år Ældre + 80 år I alt

9 Befolkningsudvikling Indeks 2014= Små børn 0-5 år Erhvervsaktive år Ældre + 80 år Skolebørn 6-16 år Seniorer år I alt For yderligere specifikationer af befolkningsprognosen se: Befolkningsprognose 2014 Befolkningsudviklingen har væsentlig betydning for kommunernes udgifter på de enkelte serviceområder. Ved budgetlægningen tages der højde for den forventede befolkningsudvikling ved at indarbejde demografipuljer i budgettet. Demografipuljerne tager udgangspunkt i et skøn for behovet for børnehavepladser eller ekstra hjemmeplejetimer, på baggrund af befolkningsprognosen, som kommunen står overfor de kommende år. Da vi samtidig kender udgiften til f.eks. en børnehaveplads eller en hjemmeplejetime kan vi sætte tal på hvordan vi forventer udgifterne på et område vil udvikle sig, hvis serviceniveauet skal holdes uændret. Med demografipuljerne har vi således mulighed for at sætte de forventede udgifter af i budgettet på forhånd. Inden for hjemmeplejen forventes øgede udgifter som følge af flere ældre i de kommende år mens et faldende børnetal betyder færre udgifter på daginstitutionsområdet. Begge tendenser afspejler sig i demografipuljerne, der fremgår neden for. Demografipuljer kr. Uddannelsesudvalget -13,3-16,0-16,7-16,4 Velfærdsudvalget 7,3 10,7 14,7 18,4 I alt -6,0-5,3-2,0 2,0 Demografireguleringen er nærmere beskrevet under de enkelte politikområder. 9

10 Skatteprocenter Udskrivningsprocenten (personskatten), grundskyldspromille og kirkeskatteprocent er uændrede fra Udskrivningsprocent: 25,4 Grundskyldspromille: 32,5 Kirkeskatteprocent 0,96 Dækningsafgiften på erhvervsejendomme reduceres til 2,50 promille. (fra 5,00 promille i 2014) Dækningsafgift af forskelsværdi af erhvervsejendomme Dækningsafgift af grundværdier af statslige og øvrige offentlige ejendomme Dækningsafgift af forskelsværdi offentlige ejendomme 3 2,50 promille 15,00 promille 8,75 promille Tilskud til skattenedsættelse Det indgår i økonomiaftalen mellem regeringen og KL, at nogle kommuner skal have mulighed for at forhøje skatten inden for en ramme på 150 mio. kr. For at skabe plads til disse skatteforhøjelser inden for et uændret beskatningsniveau for kommunerne under ét forudsættes det, at andre kommuner sætter skatten ned svarende til i alt 150 mio. kr. Denne ordning bevirker at Frederikssund Kommune vil modtage en delvis kompensation til dækning af provenuetabet, som følge af sænkelsen af dækningsafgiften fra 5 2,5 promille fra Kompensationen udgør i % af provenuetabet, 2016 og % og i %. Fra 2019 skal kommunen selv finansiere provenutabet fuldt ud. Provenutabet ved at sænke dækningsafgiften for erhvervsejendomme slår derfor først fuldt igennem fra Provenutab ved at reducere dækningsafgiften på erhvervsejendomme fra 5,00 til 2,50 promille Dækningsafgift på erhvervsejendomme2,5 promille kr. Dækningsafgift af erhvervsejendomme 2, 5 promille og frem Provenutab før kompensation (+ er mindreindtægt) Forventet kompensation (1.) Provenutab efter kompensation (1.) Efter budgettets vedtagelse er den endelige kompensation opgjort, og det viser sig at den samlede ramme på 150 mio. kr. blev overskredet, hvorfor Frederikssund Kommunes endelige kompensation kun udgør 3,264 mio. kr. i 2015, i modsætning til de budgetlagte 4,276 mio. kr. Forskellen vil blive medtaget i den førstkommende budgetopfølgning i I 2013 og 2014 var der ligeledes mulighed for at blive kompenseret for provenutabet ved skattenedsættelser. Frederikssund Kommune modtager derfor en delvis kompensation for sænkelse af udskrivningsprocenten i 2013 med ½ % fra 25,9 til 25,4 %, samt nedsættelsen af dækningsafgiften for forretningsejendomme i 2014 med 2,45 promille fra 7,45 til 5,00 promille. 3 Forskelsværdien er den samlede ejendomsværdi fratrukket grundværdien (bygningernes værdi). 10

11 Statsgarantiordningen Ved budgetlægningen har kommunerne valgfrihed mellem: at basere budgettet på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal mv. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger (selvbudgettering). at basere budgettet på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Beslutningen om tilmelding til "garantiordningen" skal ske i forbindelse med budgetvedtagelsen og har bindende virkning for budgetåret. Frederikssund Kommune har valgt at anvende det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2015 på 7.453,5 mio. kr. Ved en skatteprocent på 25,4 medfører dette et provenu på 1.893,2 mio. kr. Der blev også valgt statsgaranti i , mens der blev selvbudgetteret i 2007 og Se evt. notatet: Statsgaranti eller selvbudgettering 2015 Overslagsårene er budgetteret med KL s model for skatter, tilskud og udligning. Udskrivningsgrundlaget Statsgaranti mio. kr. Udskrivningsgrundlaget for personskat Udskrivningsprocent 25,4% 25,4% 25,4% 25,4% Kommunal indkomstskat Skatter, tilskud og udligning Indtægterne fra skatter, tilskud og udligning i alt er i 2015 er budgetteret til 2.699,6 mio. kr. Statsgarantien omfatter en stor del af tilskuds- og udligningsbeløbene. Disse beløb er udmeldt af Økonomiog Indenrigsministeriet. Ligesom for personskatternes vedkommende er de selvbudgetterede tilskuds- og udligningsbeløb i overslagsårene budgetteret med KL s model for skatter, tilskud og udligning. Skatter, tilskud og udligning Statsgaranti mio. kr. Skatter i alt 2.211, , , ,6 Tilskud og udligning i alt 488,0 431,2 420,1 421,3 Skatter, tilskud og udligning i alt 2.699, , , ,9 11

12 Skatter De samlede skatteindtægter er fordelt på: kr. Personskat Grundskyld Selskabsskat Dækningsbidrag Øvrige skatter Skater i alt Personskatterne er budgetteret med KLs model, dog ikke 2015 hvor der er valgt statsgaranti. Grundskyld: Grundskyldspromillen skal mindst være 16 promille og må maksimalt være 34 promille. I Frederikssund Kommune er grundskyldspromillen 32,5. Kommunens afgiftspligtige grundværdier, ekskl. landbrug m.v., udgør 8.699,7 mio. kr. Ved en grundskyldspromille på 32,5 medfører dette et provenu på 282,7 mio. kr. Afgiftspligtige grundværdier vedr. landbrug m.v. udgør 903,6,3,3 mio. kr. For disse er grundskyldspromillen på 7,2, hvorved provenuet bliver 6,5 mio. kr. Det samlede, beregnede provenu for grundskylden i 2015 udgør hermed 289,2 mio. kr. Der er begrænsning på, hvor meget grundskylden må stige hvert år. Stigningen kan ikke være større end den såkaldte reguleringsprocent. Denne fastsættes årligt, men kan højst være 7 %. Større værdistigninger slår således igennem på skatten med en vis forsinkelse, og grundskylden har derfor været stigende i en årrække, også efter 2007 trods store prisfald på ejendomsmarkederne. Selskabsskat er den kommunale andel af selskaber, der er hjemhørende i kommunen. Dækningsbidrag: Der kan opkræves dækningsafgift af grundværdier af statslige og øvrige offentlige ejendomme, forskelsværdi af offentlige ejendomme og forskelsværdi af erhvervsejendomme. Satserne for disse er i 2014 henholdsvis 15,00 promille, 8,75 promille og 2,5 promille. De to førstnævnte svarer til den maksimale sats, mens loftet for erhvervs-ejendomme er 10 promille. Grundværdier af statslige og andre offentlige ejendomme er 110,6 mio. kr., hvilket medfører et provenu på 1,7 mio. kr., grundlaget for forskelsværdi af offentlige ejendomme er 511,3 mio. kr., hvilket medfører et provenu på 4,5 mio. kr. og grundlaget for forskelsværdi af erhvervsejendomme er 2.191,8 mio. kr., hvilket medfører et provenu på 5,5 mio. kr. Det totale beregnede provenu er hermed 11,6 mio. kr. Øvrige skatter er dødsbobeskatning og forskerskat. Tilskud og udligning Generelt om tilskud og udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af et bloktilskud samt en landsudligning, en hovedstadsudligning og en tilskudsordning for kommuner med højt strukturelt underskud. Herudover udmeldes der separat et beskæftigelsestilskud samt visse særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang. 12

13 Udligningssystemet sigter mod at udjævne de forskelle i kommunernes økonomiske muligheder, som skyldes forskelle i skattegrundlag, forskelle i alderssammensætningen og forskelle i den sociale struktur. Udligningen sikrer dermed, at alle kommuner har mulighed for at tilbyde service på ligelige økonomiske vilkår. Læs evt. mere her: Finansministeriets beskrivelse af tilskuds- og udligningssystemet Kompensationen for skattenedsættelsen i 2013 og reduktion af dækningsbidraget i 2014 og 2015 registreres også under tilskud og udligning. De samlede indtægter fra tilskud og udligning er fordelt på: kr. Kommunal udligning Statstilskud Betinget balancetilskud Kompensation vedr. skattenedsæt. til 25,4 fra Kompensation dækningsafgift 5 prm. fra Kompensation dækningsafgift 2,5 prm. Fra Midtvejsregulering KMF* Udligning af selskabsskat Udviklingsbidrag til regionen Udligning vedr. udlændinge Tilsvar Hovedstadsudligningen Ansøgning 19 til kommuner i Hovedstaden med økonomiske vanskeligheder Statstilskud generelt løft ældreområdet Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Tilskud til bedre dagtilbud Beskæftigelsestilskud inkl. midtvejsregulering Skøn for tilskud til omstilling af folkeskolen Tilskud og udligning i alt *Kommunal medfinansiering (sundhed) Det betingede balancetilskud på 23,5 mio. kr. bliver kun udbetalt, hvis kommunerne under ét overholder servicerammen. Jf. afsnittet om servicerammen på s I overslagsårene er der indlagt forventning om, at der også er en del af balancetilskuddet, der er afhængigt af, at anlægsloftet overholdes. I modsætning til de øvrige tilskuds- og udligningsbeløb som beregnes på baggrund af objektive kriterier, skal der ansøges om tilskud efter 19 til kommuner i Hovedstaden med økonomiske vanskeligheder. Frederikssund Kommune har ansøgt og har fået tildelt 11 mio. kr. i

14 Langfristet gæld Frederikssund Kommunes langfristede gæld forventes at udgøre 594,0 mio. kr. primo I den langfristede gæld, er der ikke medregnet Kommunens gæld til støttet byggeri (ældreboliger). Nedenstående søjlediagram viser den forventede udvikling af gælden fra år Den langsigtede gæld afvikles med 23 mio. kr. i budgetperioden. 700 Langfristet gæld ultimo året mio. kr Den eksisterende gæld har en given afdragsprofil. Gældsudviklingen er derfor først og fremmest bestemt af, hvor mange nye lån, der bliver optaget i budgetperioden. For en detaljering af lånoptagelsen i 2015 henvises til budgetbemærkningerne til Hovedkonto 8. Gæld, lånoptagelse og afdrag kr. Gæld primo året* Ny lånoptagelse Afdrag Gæld ultimo Den langfristede gæld vil i budgetperioden blive nedbragt med ca. 90 mio. kr. (se ovenfor). Renter og afdrag (eksl. ældreboliger) Som følge af Kommunens langfristede gæld og fremadrettede låneoptagelse, vil Kommunen blive belastet med kapitalomkostninger i form af renter og afdrag. Nedenstående søjlediagram viser den årlige udvikling i Kommunens kapitalomkostninger. 14

15 50 Kapitalomkostninger 40 mio. kr Afdrag Renter Afdrag Lån optaget til jordkøb i Vinge har en restgæld på 84,5 mio. kr. primo Der er budgetteret med, at lånet afdrages ekstraordinært i takt med at der kommer indtægter fra salg af jorden. I 2015 er der budgetteret med et ekstraordinært afdrag på 13,6 mio. kr. Det ordinære afdrag er 3,5 mio. kr. Ultimo 2015 vil restgælden på Vinge-lånet derfor være 67,3 mio. kr. En stor del af kommunens gæld er optaget som annuitetslån, hvor ydelsen som udgangspunkt er fast i hele lånets løbetid. Efterhånden som lånene afdrages falder rentebyrden og afdragene bliver større. Man ser derfor falder afdragene på lån ikke i samme takt som gælden. Afdrag detaljeret kr. Afdrag på lån optaget inden Afdrag på ny lånoptagelse Afdrag på lån til jord i Vinge Afdrag i alt *Eksl. gæld vedr. ældreboliger og leasing Lånenes løbetid Gælden eksl. ældreboliger udgør 594,0 mio. kr. primo 2015 (FORVENTET nov. 2014). Gælden er fordelt på 12 lån, som udløber i perioden 2024 til Det største lån, som primo 2015 har en restgæld på 284 mio. kr., udløber i Renter Som udgangspunkt optages lånene som variable lån i KommuneKredit. Kommunekredits budgetmodel bruges til at budgettererenteudgifterne. I modellen er den variable rente 1,75 % i 2015 og 2,0 % i 2016 til

16 For at afdække risikoen ved en rentestigning er en del af gælden omlagt til fast rente ved hjælp af renteswaps. Primo 2015 er 394 mio. kr. (FORVENTET nov. 2014) svarende til 66 % af gælden afdækket af swaps, dvs. fastforrentet. I 2014 har den variable rente været 1,0 %. Modellen forudsiger således en væsentlig stigning i den variable rente fra , om end det er fra et meget lavt niveau. På den måde er der indbygget en buffer til forventede rentestigninger på den del af gælden, der ikke afdækket af swaps. Renter på lån eksl. ældreboliger mio. kr. Kommunekredit lån mm 10,0 10,6 9,7 8,9 Swaprenter 10,2 10,2 10,2 10,3 Renter på lån optaget i budgetperioden 1,9 3,0 4,0 5,0 Andet 0,6 0,6 0,6 0,6 Renter på alm. lån i alt 22,6 24,3 24,5 24,7 16