Undervisningsmateriale til AMU-uddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsmateriale til AMU-uddannelsen"

Transkript

1 Undervisningsmateriale til AMU-uddannelsen Nr Den danske kvalitetsmodel i institutionskøkkener Udviklet af Henrik Dyrby Mogensen & Maj-Britt Duus Uddannelsescentret i Roskilde, Slagteriskolen Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde December 2010

2 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB og TAK Uddannelsesmålet retter sig til FKB en: Mad til grupper med varierede behov for ernæring og hænger sammen med de krav, der bliver stillet til arbejdet med de arbejdsmarkedsrelevante kompetencer indenfor Kvalitetsudvikling i institutionskøkkenerne, herunder krav til indførelse af Den Danske Kvalitetsmodel. De daglige måltider er en vigtig del af hverdagen for den enkeltes sundhed og livskvalitet. Kvaliteten af maden hvad angår såvel smag, duft, konsistens, udseende og ernæring, har derfor stor betydning i det forebyggende arbejde, men også i relation til behandling og rekonvalescens. Derfor vil brugerens ønsker og behov komme endnu mere i fokus i fremtiden. Produktionen af maden kan foregå i et centralt køkken, på de enkelte institutioner og afdelinger eller i en kombination. Allerede nu er flere kost- og ernæringsfaglige medarbejdere ansat som måltidsansvarlige og/eller arbejder tættere end hidtil på brugerne, i forhold til madlavning og vejledning fx på sygehuse og i leve-bomiljøer. Da denne tendens ser ud til at fortsætte, blandt andet i forlængelse af Kommunalreformen/den nye Sundhedslov, må det forventes, at der kommer flere kost- og ernæringsfaglige medarbejdere til at følge maden fra den er tænkt, til den er spist, og der er ryddet op. Det betyder også, at en del medarbejdere i større udstrækning kommer til at arbejde tæt på brugeren og sammen med andre faggrupper. Rent organisatorisk vil de dog som hovedregel høre under køkkenets ledelse. Med kommunalreformen og den nye sundhedslov har kommunerne overtaget to væsentlige områder fra amterne/regionerne i forhold til folkesundheden nemlig forebyggelse og genoptræning. Kommunerne har hovedansvaret for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i forhold til borgerne. Det drejer sig blandt andet om daginstitutioner, skoler og ældrepleje. Kommunerne skal således indarbejde forebyggelse og sundhedsfremme i alle forhold, der har betydning for sundheden. Det kan f.eks. være overfor svært overvægtige børn og voksne eller underernærede ældre - altså den forebyggelse, der ikke foregår i forbindelse med patientbehandling i sygehusvæsenet og i almen praksis. Sundhedsloven er med til at sikre rammer, der fremmer sundhedstilbud i nærmiljøet. Dertil kommer, at myndighederne forpligtiges til at sikre kvalitet i sundhedsydelserne, herunder implementering af Den Danske Kvalitetsmodel. Den Danske Kvalitetsmodel er et fælles initiativ mellem blandt andre regeringen og de daværende amter om udvikling af en kvalitets- og akkrediteringsmodel. I første omgang skal de nationale standarder implementeres i sygehusvæsenet og efterfølgende i hele det danske sundhedsvæsen. Det betyder, at også kommunerne og de virksomheder, der leverer ydelser til det danske sundhedsvæsen er omfattet. I sygehuskøkkenet er implementeringsprocessen i fuld gang, hvilket allerede nu afstedkommer et behov for uddannelse, som må forventes at stige fremover. Udviklingen på institutionskøkkenområdet er præget af, at arbejdsprocessen bestandigt søges optimeret, idet jobområdet er præget af sammenlægninger, udliciteringer og lignende samt af kontinuerlige krav om effektiviseringer og besparelser. Hertil kommer særlige krav fra myndighederne om, at medarbejderne skal kunne indgå i kvalitetssikring af alle køkkenets ydelser. Hvad angår kontakt til brugerne, er det typisk ansatte i leve-bomiljøer, dag- og døgninstitutioner, og i nogen grad også på mindre plejehjem samt på skoler, der har stor kontakt med brugerne og andre medarbejdergrupper uden for køkkenerne. På sygehusene ses dog blandt andet i kraft af arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel, at de ansatte i køkkenerne i stigende grad samarbejder tæt med andre faggrupper. Side 2 af 31

3 Handlingsorienterede mål Deltageren kan arbejde med kvalitetsmål, som grundlag for akkrediteringsstandarder, der sikrer ensartet kvalitet i køkkenet. Arbejdet omfatter indsigt i Den Danske Kvalitetsmodel, som et kvalitetsudviklingssystem for sundhedsvæsenet. Deltageren kan udarbejde egne parametre for fastsættelse af kvaliteten samt indikatorer for vurderingen af opfyldelsen. Deltageren kan medvirke til sikring af tilstrækkelig kommunikation med og information til øvrige medarbejdere ud fra de opgaver, der skal løses i forbindelse med implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel. Deltageren kan udpege relevante områder af køkkenets kvalitetsarbejde, der fremmes ved synliggørelse både eksternt og internt i organisationen, samt udarbejde forslag til synliggørelse af arbejdet. Arbejdsfunktioner Følgende arbejdspladser er typiske inden for jobområdet: Sygehuse, plejehjem (fra meget store til mindre), ældrecentre og kantiner/cafeer i tilknytning hertil Dag- og døgninstitutioner, leve-bomiljøer, modtagekøkkener Arbejdet i køkkenerne følger generelt et fast flow af jobfunktioner, der omfatter: Planlægning af menu, produktion og personaleforhold herunder løbende kvalitetsudvikling Indkøb, varemodtagelse samt egenkontrol Fremstilling af mad samt egenkontrol Pakning, distribution samt egenkontrol Færdigtilberedning, anretning og servering samt egenkontrol (modtage- og afdelingskøkkener) Salg (i kantiner og cafeer) For et stigende antal medarbejdere i køkkenerne er deltagelse i måltidet en væsentlig ernæringsfaglig og pædagogisk opgave. Det være sig i leve-bomiljøer samt på skoler og andre institutioner. Hertil kommer et stigende antal opgaver, der på forskellig vis har at gøre med kunde- og brugerkontakt samt kontakt til andre faggrupper herunder faglig vejledning og formidling. Sammenhæng til FKB Arbejdsmarkedsuddannelsen er udviklet til FKB nr Mad til grupper med varierede behov for ernæring Sammenhæng til TAK Nedenstående TAK er relevante: Kvalitetsudvikling i institutionskøkkener Planlægning og produktion af hverdagsmad Samarbejde, kommunikation og videndeling i institutionskøkkener Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Kvalitetsudvikling i institutionskøkkener Der stilles i stigende omfang krav til køkkeners dokumentation af kvaliteten i madproduktion og serviceydelser samt forbrug af ressourcer. På denne baggrund er kravene til medarbejdernes kompetencer til at arbejde struktureret med kvalitetsudvikling stort. Det er nødvendigt, at medarbejderne har indsigt i relevant lovgivning, regler og anbefalinger for området. Side 3 af 31

4 I den forbindelse har medarbejderne i køkkenerne kompetencebehov til at udarbejde mål for ydelser, handlingsplaner, metodebeskrivelser, vejledninger og opfølgningssystemer med videre, så der sikres en ensartet kvalitet. Som parametre i kvaliteten indgår bl.a. ønsker fra brugere og medarbejdere, ernæringsmæssige krav, uddannelsesmæssige behov og i stigende grad også ressourceforbrug blandt andet ved tilrettelæggelse af arbejdet. Med indførelsen af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) kræves en systematisk uddannelses- og formidlingsindsats i køkkenerne, da det er nødvendigt, at medarbejdere på alle niveauer i køkkenerne inddrages i køkkenets kvalitetsarbejde, og at det skal sikres, at de procedurer/arbejdsmetoder, der er relevante for den enkelte medarbejder kendes og mestres af denne medarbejder. Det er endvidere nødvendigt, at alle har indsigt i dele af den terminologi, som bruges i DDKM. For at kunne bidrage til udvikling og deltage i samarbejdet med andre faggrupper herom, er der et stærkt stigende behov for, at nogle af medarbejderne i køkkenet har indsigt i forskellige undersøgelsesmetoder (kvalitativ og kvantitativ metode). Det er endvidere en fordel, at køkkenet råder over medarbejdere, der har skriftlige kompetencer på et vist niveau. DDKM samt brugen heraf er beskrevet i Den Danske Kvalitetsmodel, fra Institut fra Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet samt i Kvalitetshåndbogen, Kost & Ernæringsforbundet. Planlægning og produktion af hverdagsmad Det kræver indsigt i mange fagområder at kunne foretage en professionel planlægning og tilberedning af hverdagsmad. Viden om Kvalitetssikringssystemer vedrørende madfremstilling, hygiejne (egenkontrol) og akkreditering mv. Hvad angår maden, skal køkkenets ydelser leve op til de ernæringsmæssige anbefalinger der beskrives i Anbefalinger i den danske institutionskost og Den nationale kosthåndbog, samt patienternes ønsker, der kan være afhængige af såvel alder, tilstand, kulturelle baggrund mm. Hvad angår samarbejdet med plejepersonalet, er det nødvendigt også at kende til kravene, der gælder for screening og ernæringsplaner, herunder kostordination, registrering og beregning, for at kunne tilrettelægge kostkonceptet samt formidlingen heraf i overensstemmelse med anbefalingerne i både Vejledning til læger, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister om screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko samt ernæringsstandarderne i Den Danske Kvalitetsmodel. Samarbejde, kommunikation og videndeling i institutionskøkkener Krav om kompetencer til samarbejde, kommunikation og videndeling er stigende inden for jobområdet blandt andet i forbindelse med forandringsprocesserne i sektoren og udvikling af kvaliteten af både produkter og ydelser. I den forbindelse stilles store krav til tværfagligt samarbejde, samarbejde med leverandører, brugere og pårørende med flere. De medarbejdere, som står for kontakt med andre faggrupper eller for salg i kantiner eller cafeer har også behov for gode kompetencer, hvad angår samarbejde, kommunikation og evne til videndeling - eksempelvis i forbindelse med, at de skal formidle brugernes ønsker til køkkenet og håndtere eventuel utilfredshed med køkkenets ydelser. Side 4 af 31

5 2. Ideer til tilrettelæggelse af undervisningen Nedenfor er et forslag til temaer for de enkelte undervisningsdage: Indhold 1. dag Formiddag Velkomst Forventningsafklaring, herunder kursusdeltagernes præsentation af idéer til eget arbejde med Den Danske Kvalitetsmodel i forløbet (inspiration til dette punkt kan med fordel præsenteres i indkaldebrevet til kursusdeltagerne) Kort præsentation af Den Danske Kvalitetsmodel, herunder historik Krav til målfastsættelse standard, indikatorer Mindre øvelse i fastlæggelse af enkle kvalitetsmål Eftermiddag Den Danske Kvalitetsmodel i praksis De relevante beskrevne områder i Den Danske Kvalitetsmodel Øvelse: brainstorm/forslag til øvrige områder, hvor det er relevant for deltagerne at bruge modellen, herunder inspiration til kvalitetsmål Tid til refleksion over egen opgave 2. dag Formiddag Afgrænsning af egen opgave Dokumentstyring Beskrivelse af egen standard, formål, indikatorer og implementering Eftermiddag Kvalitetsovervågning og selvevaluering o Kvalitetsovervågning, audit, evaluering og akkreditering - begrebsafklaringer o Arbejde videre med egen opgave, herunder fastlæggelse af egen kvalitetsovervågning 3. dag Formiddag Kvalitetsforbedring og handlingsplaner Barrierer og faldgruber ved kommunikation i køkkenet og kommunikation med samarbejdspartnere Arbejde videre med egen opgave, herunder fastlæggelse af egne tiltag Eftermiddag Fastlæggelse af egen handlingsplan for arbejde med kvalitetsmål rettet mod virksomheden for perioden frem til 4. dag 4. dag Formiddag Færdiggørelse af eget arbejde De første præsentationer af resultater for øvrige kursusdeltagere Eftermiddag Fortsættelse af præsentationer af resultater for øvrige kursusdeltagere Evaluering jf. litteraturliste Litt. nr. 1, 6, 7, 8 Litt. nr. 1, 2, 3, 6, 7, 8 Litt. nr. 2, 3, 8 Litt. nr. 2, 3, 4, 5, 8 Litt. nr. 2, 3, 4, 5, 8 Litt. nr. 9, 10, 11, 12, 13 Læreren vil i forbindelse med undervisning på dette kursus have en rolle, der veksler mellem at undervise i begreber og metoder, kombineret med en rolle som vejleder, hvor man agerer sparringspartner med udgangspunkt i kursusdeltagernes egne problemstillinger. Det er vigtigt, at læreren understøtter processen med at kursusdeltageren tilegner sig ejerskab i udviklingsarbejdet, samtidig med at læreren sikrer en afgrænsning af de problemstillinger, der behandles, således at de har et omfang, der gør det realistisk at gennemføre arbejdet ude i køkkenet. Side 5 af 31

6 Indholdsfortegnelse 1. dag... 7 Forventningsafklaring, herunder kursusdeltagernes præsentation af idéer til eget arbejde med Den Danske Kvalitetsmodel i forløbet (inspiration til dette punkt kan med fordel præsenteres i indkaldebrevet til kursusdeltagerne)... 7 Kort præsentation af Den Danske Kvalitetsmodel, herunder historik... 8 Historik... 8 Den Danske Kvalitetsmodel... 8 Krav til målfastsættelse standard, indikatorer... 9 Mindre øvelse i fastlæggelse af enkle kvalitetsmål... 9 Den Danske Kvalitetsmodel i praksis De relevante beskrevne områder i Den Danske Kvalitetsmodel Indhold i Den Danske Kvalitetsmodel for sygehuse Indhold i Den Danske Kvalitetsmodel for det kommunale sundhedsvæsen Grundskabelon for akkrediteringsstandarder i Den Danske Kvalitetsmodel for det kommunale sundhedsvæsen Standardernes opbygning i Den Danske Kvalitetsmodel Øvelse: brainstorm/forslag til øvrige områder, hvor det er relevant for deltagerne at bruge modellen, herunder inspiration til kvalitetsmål Øvelse: brainstorm/forslag til øvrige områder, hvor det er relevant for deltagerne at bruge modellen, herunder inspiration til kvalitetsmål Tid til refleksion over egen opgave dag Afgrænsning af egen opgave Hvad er standard Indikatorer Beskrivelse af egen standard, formål, indikatorer og implementering Eksempel fra IKAS til gennemgang Dokumentstyring Tom Grundskabelon for akkrediteringsstandarder til brug for egen opgave Kvalitetsovervågning og selvevaluering mv. - begrebsafklaringer Kvalitetsovervågning, selvevaluering, audit og akkreditering Arbejde videre med egen opgave, herunder fastlæggelse af egen kvalitetsovervågning dag Kvalitetsforbedring og handlingsplaner Principper for vurdering af opfyldelsesgraden af standarder Barrierer og faldgruber ved kommunikation i køkkenet og kommunikation med samarbejdspartnere.. 29 Arbejde videre med egen opgave, herunder fastlæggelse af egne tiltag Fastlæggelse af egen handlingsplan for arbejde med kvalitetsmål rettet mod virksomheden for perioden frem til 4. dag dag - Velkommen tilbage Færdiggørelse af eget arbejde Præsentationer af resultater for øvrige kursusdeltagere Evaluering Litteratur og nyttige links Side 6 af 31

7 1. dag Forventningsafklaring, herunder kursusdeltagernes præsentation af idéer til eget arbejde med Den Danske Kvalitetsmodel i forløbet (inspiration til dette punkt kan med fordel præsenteres i indkaldebrevet til kursusdeltagerne) 1 De første lektioner skal bruges til at afklare det område, som du og din leder har valgt at du skal arbejde med på kurset. Det er derfor en god idé, at du/i har sat ord på en række spørgsmål, som vi giver nedenfor. Har I konkrete udfordringer inden for et eller flere områder? f.eks. krav udefra om dokumentation af kvaliteten, fejl i leverancer, klager fra kunder, manglende vejledninger til brugerne, for stor variation i kvaliteten af maden osv. Er der datamateriale tilgængeligt, der kan belyse udfordringerne (må gerne medbringes)? f.eks. registrering af fejl, klager, gentagne henvendelser fra brugerne, for stort madspild osv. 1 Spørgsmål nedenfor er med henblik på indkaldebrev Side 7 af 31

8 Kort præsentation af Den Danske Kvalitetsmodel, herunder historik Historik Følgende parter etablerede Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS): Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet, tidligere Amtsrådsforeningen og H:S, nu Danske Regioner. Etableringen er sket på basis af samarbejdsaftalen af 17. november 2004 om etablering af en fælles model for kvalitetsvurdering - nu kaldet Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Bestyrelsen i IKAS består af repræsentanter fra disse parter samt Kommunernes Landsforening og Dansk Erhverv (som repræsenterer privathospitalerne). IKAS er forpligtet til at udføre følgende opgaver: Etablere og videreudvikle en fælles dansk model for kvalitetsvurdering af sundhedsvæsenets ydelser på grundlag af de af bestyrelsen fastlagte principper for modellen Tilvejebringe et fælles evalueringsgrundlag bestående af fælles danske akkrediteringsstandarder med tilhørende indikatorer Inddrage både danske og internationale kvalitetsvurderingseksperter og fagspecialister i udviklingen af Den Danske Kvalitetsmodel og i tilvejebringelsen af kvalitetsvurderingsgrundlaget Gennemføre akkreditering af sundhedsvæsenets institutioner på baggrund af de udviklede akkrediteringsstandarder I øvrigt henvises til IKAS hjemmeside på 2 Den Danske Kvalitetsmodel 1 Ovenstående består af 16 slides, der frit kan hentes her: 2 Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for sygehuse, 1. version August 2009, Bilag 4 Side 8 af 31

9 Krav til målfastsættelse standard, indikatorer Det er vigtigt at arbejde med mål for det arbejde, man laver i køkkenet. Målene er med til at tydeliggøre de beslutninger, der træffes om f.eks. madkvalitet, mad- og måltidspolitik og mange andre ting. Samtidig får man et fælles sprog for de ydelser man leverer. For at mål fungerer, er det væsentligt, at der er enighed om disse i hele organisationen, og at der er ledelsesmæssig opbakning bag udførelsen af dem. Krav til mål kan bl.a. beskrives som værende SMARTe, hvor mål fastsættes til at være: Specifikke Målbare Accepterede Realistiske Tidsfastsatte 3 Mål kaldes også at fastlægge en standard. Det vil sige, at man beslutter sig for, hvad det er man vil opnå hvad enten det er store væsentlige ting som f.eks. den ernæringsmæssige kvalitet eller blot resultatet af den enkelte opskrift. For at nå frem til en standard, er man mange gange nødt til at fastlægge målepunkter for standarden, hvilket også kaldes indikatorer. F.eks. kan man have en standard på en god tomatsuppe til forret til normalkost. Nogle af indikatorerne på dette kan f.eks. være: Alle grundsmage er til stede ift. opskriften Den skal være svagt rød Den skal smage af tomat Konsistens, når suppen hældes af en ske skal den vise en mellemting mellem en y-stråle og en i-stråle Udseende rustik med bid i grønsagerne Udseende hakkede friske urter skal kunne ses Energien skal ligge mellem 800 og 1200 kj pr. portion Ved væsentlige ændringer i opskriften skal der foretages en ny næringsberegning Suppen skal smages til og vurderes af mindst 3 personer Mindre øvelse i fastlæggelse af enkle kvalitetsmål Vælg en af nedenstående: 1) Vælg en opskrift og fastlæg standard og indikatorer for denne 2) Fastlæg standard og indikatorer for modtagelse af mælkeprodukter 3 Se i øvrigt Kostlære s Side 9 af 31

10 Den Danske Kvalitetsmodel i praksis Kvalitetsudvikling 4 DDKM bygger på den grundlæggende model for systematisk kvalitetsudvikling, som tager udgangspunkt i kvalitetscirklen. Nedenfor vises i figur 1 kvalitetscirklen, også kaldet PDSA-cirklen, der indeholder 4 trin: Planlægge ( Plan ), som i DDKM betyder, at der i institutionen skal foreligge retningsgivende dokumenter, der beskriver, hvordan kvalitetsmålet i den givne akkrediteringsstandard nås (vurderes med indikatorerne på trin 1) Udføre ( Do ), som betyder, at institutionen skal sikre implementeringen af de retningsgivende dokumenter (vurderes med indikatorerne på trin 2) Undersøge ( Study ), som betyder, at institutionen skal overvåge kvaliteten af institutionens strukturer og processer samt de leverede ydelser (vurderes med indikatorerne på trin 3) Handle ( Act ), som betyder, at institutionen skal vurdere resultaterne af overvågningen samt prioritere og iværksætte tiltag, hvor der er kvalitetsbrist (vurderes med indikatorerne på trin 4) Figur 1 Kvalitetscirklen Kvalitetsudvikling er en læringsproces, og kvalitetscirklen er en del af dagligdagens redskaber i kvalitetsudvikling i den enkelte institution. DDKM skal understøtte, at kvaliteten i alle institutionens ydelser systematisk udvikles efter principperne i kvalitetscirklen. 5 Ad Planlægge Her handler det om, at fastlægge de områder, hvor vi vil arbejde med kvalitetsudvikling, og hvordan vi vil opnå den valgte kvalitet. Samtidig skal dette beskrives, så det er tydeligt for alle i organisationen. Det skal samtidig være fastlagt hvilke indikatorer, der viser, at punktet er i orden, og der måles på disse. Ad Udføre De enkelte kvalitetsmål skal forsøges indført. Det skal samtidig være fastlagt hvilke indikatorer, der viser, at punktet er i orden, og der måles på disse. Ad Undersøge Her undersøges om de fastsatte kvalitetsmål lever op til forventningerne og dermed får man en afprøvning af, i hvor høj grad de konkrete arbejdsprocesser og produkter bidrager til opnåelsen af målene. Det skal samtidig være fastlagt hvilke indikatorer, der viser, at punktet er i orden, og der måles på disse. 4 Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for sygehuse s. 9 5 Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for sygehuse, Bilag 4 Side 10 af 31

11 Ad Handle Hvis det viser sig, at der er kvalitetsbrist på et eller flere af de foregående trins indikatorer, skal der findes løsninger til at imødegå disse. I dette punkt skal der også være fastlagt hvilke indikatorer, der viser, at punktet er i orden, og der måles på disse. Det kan også forekomme, at der er valgt indikatorer, der ikke giver de fornødne svar, således at man ikke kan konkludere om målet er nået. Det vil så kræve en ny gennemgang af processen med valg af nye relevante indikatorer. Ovenstående model 6 viser hvordan den danske kvalitetsmodel er opbygget, hvor første kolonne viser de enkelte standarder inden for de tre hovedområder i Den Danske Kvalitetsmodel, hvor der så er fastlagt overordnede standarder og indikatorer for både sygehuse og kommuner. Næste kolonne viser evaluering, der både kan foretages internt og eksternt 7. Den eksterne evaluering kan foretages af IKAS eller andre organisationer, der arbejder med dette. Normalt vil det være den enkelte kommune eller region, der fastlægger samarbejdspartneren. Den interne evaluering kan opbygges efter modellen ovenfor. Sidste kolonne tydeliggør, at der skal foreligge afrapportering for den evaluering der foretages, og at der i rapporterne fremgår, hvorvidt man er blevet akkrediteret 8. 6 Kvalitetshåndbogen 2. 9, Også kaldet ekstern survey 8 Procedure, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller organisation lever op til et sæt af fælles standarder. Ved akkreditering gives en formel anerkendelse af, at personer eller organisationer er kompetente til at udføre sine opgaver, jf. IKAS. Side 11 af 31

12 De relevante beskrevne områder i Den Danske Kvalitetsmodel Der er en lang række områder beskrevet, og det er vigtigt for køkkenet at være opmærksom på, i hvilket omfang, områderne er relevante for den praksis, der arbejdes med der. De organisatoriske temaer er selvfølgelig relevante i ledelsesmæssigt øjemed, mens det under de Generelle temaer i første omgang er Ernæring, samt patient-/borgerinformation 9, mens andre områder kan være relevante. De sygdomsspecifikke temaer kan alle være interessante afhængig af de målgrupper, man servicerer 10. Indhold i Den Danske Kvalitetsmodel for sygehuse 11 9 Se begge figurer efter dette 10 OBS: Vær opmærksom på, at hygiejne er placeret forskelligt i de to modeller 11 Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for sygehuse s. 10 Side 12 af 31

13 Indhold i Den Danske Kvalitetsmodel for det kommunale sundhedsvæsen Den Danske Kvalitetsmodel - Akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen s. 9 Side 13 af 31

14 Grundskabelon for akkrediteringsstandarder i Den Danske Kvalitetsmodel for det kommunale sundhedsvæsen Den Danske Kvalitetsmodel - Akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen s. 10 Side 14 af 31

15 Standardernes opbygning i Den Danske Kvalitetsmodel 14 Nedenstående kan evt. også bruges til at forstå modellen selv om flere af betegnelserne er lidt anderledes. 14 Kvalitetshåndbog s. 14 Side 15 af 31

16 Øvelse: brainstorm/forslag til øvrige områder, hvor det er relevant for deltagerne at bruge modellen, herunder inspiration til kvalitetsmål Øvelse (2 timer i alt) I skal udpege bud på emner for det generelle tema Ernæring 15. Budene skal være vigtige for jeres køkkens kvalitetsniveau, og må meget gerne formuleres som mål (standard) for køkkenet 16. Kommunale område: o Der foreligger en beskrivelse og ernæringsberegning af kostformer. o Institutionen udfører ernæringsscreening på borgere i ernæringsmæssigrisiko. o Der iværksættes en ernæringsplan på baggrund af en ernæringsscreening. Sygehus område: o Indlagte patienters ernæringsmæssige risiko vurderes. o Indlagte patienter i ernæringsmæssig risiko får en tilpasset ernæring. Formål Køkkenet vil leve op til IKAS standarder for ernæring inden for eget område. Brain-storm I får nu 10 min. individuelt til at skrive alle de forslag til Ernæring inden for enten sygehus eller kommune, som I kan komme i tanke om. Et forslag pr. post-it. Husk ingen forslag er dumme - tøm tankerne for ideer! Gå i grupper af 3 personer Fjern/saml de ideer der ligner hinanden Opklar eventuelle usikkerheder Tilføj uddybende forklaringer Inddel ideerne i grupper under foreløbige overskrifter Fremlæg for de øvrige grupper Alle grupper skal nu prioritere hvor mange og hvilke bud på standarder, der skal være under temaet. Resultatet præsenteres i plenum. Tid til refleksion over egen opgave Den sidste del af dagen skal du bruge på at sætte ord på den opgave, som du selv vil arbejde med i resten af perioden gerne som stikord, brainstorm, post-it mv. 15 Se de konkrete standarder nedenfor 16 Evt. start med Køkkenet skal eller Køkkenet udfører Side 16 af 31

17 2. dag Afgrænsning af egen opgave Hvad er standard En standard defineres i Den Danske Kvalitetsmodel som: et sæt af foruddefinerede krav, der vedrører sundhedsydelser og aktiviteter. Der skelnes mellem generelle forløbsstandarder sygdomsspecifikke forløbsstandarder organisatoriske standarder Standarderne udgør sammen med indikatorer og vurderinger det fælles grundlag for evaluering og forbedring af kvaliteten. 17 Indikatorer En indikator defineres som: en målbar variabel som bruges til at overvåge og evaluere kvaliteten. Indikatoren er dermed den måling, man bruger til at se, om standarden er opfyldt og som man bruger til at sammenligne sig med andre. Der kan være flere indikatorer til én standard. I de nationale standarder vil der typisk være 3-4 indikatorer pr. standard. Hvis standarden for eksempel er: at alle patienter på sygehuskost i gennemsnit skal indtage kj pr. døgn i indlæggelsesperioden. Kan indikatorerne eksempelvis være: Målinger af, hvor mange patienter, der fx har fået kj. Det kan måles på to forskellige måder: På processen: Den mad der tilbydes/serveres eller På resultatet: Den mad der spises denne metode er naturligvis den mest tidskrævende, men også den metode, der giver det korrekte billede af, hvad patienterne/brugerne reelt spiser. Valg af indikatorer Indikatorerne skal vælges og måles med stor omhu, da de udtrykker, hvad der er de vigtigste områder at have styr på. Indikatorerne i Den Danske Kvalitetsmodel vælges ud fra forskningsresultater samt lovgivning, regler, politikker med videre. Indikatorer i køkkenet kan også vælges ud fra systematisk undersøgelse/granskning af, hvor køkkenet kan have glæde af at gennemføre forbedringer. Det kan for eksempel være tilfredshedsundersøgelser, fejl i rekvisition og/eller levering og lignende. Typisk vil man prioritere at arbejde med indikatorer, der sikrer, at patienterne får det, de skal have at spise og drikke, eller områder, som har betydning for patienternes og personalets sikkerhed. Der kan også vælges indikatorer for områder, som er meget ressourcekrævende for køkkenet Kvalitetshåndbogen s. 13, jf. første undervisningsdag 18 Kvalitetshåndbogen s. 15 Side 17 af 31

18 Beskrivelse af egen standard, formål, indikatorer og implementering Eksempel fra IKAS til gennemgang 19 Standardbetegnelse Standard Ernæring Ernæringsberegning af kostform (1/3) Der foreligger en beskrivelse og ernæringsberegning af kostformer. Standardens formål At sikre grundlag for, at borgerne kan tilbydes en korrekt sammensat kost Opfyldelse af standarden Indikatorer til vurdering af standardopfyldelsen er anført i forhold til nedenstående trin Trin 1: Retningsgivende dokumenter Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter Trin 3: Kvalitetsovervågning Trin 4: Kvalitetsforbedring Referencer Indikator 1 Der foreligger retningslinjer for beskrivelse og ernæringsberegning af de kostformer, institutionen leverer. Retningslinjerne tager udgangspunkt i Fødevarestyrelsens og Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Retningslinjerne beskriver som minimum: Ansvarlig for ernæringsberegning og beskrivelse af kostformer Beskrivelse af de ernæringsberegnede kostformer institutionen leverer. Formidling af kostformer til ledere og medarbejdere, der foretager ernæringsscreening og udarbejder ernæringsplaner, jf. standard Ernæringsscreening 20 og Ernæringsplan Vejledning Kostformer kan fx være normalkost, kost til småtspisende eller relevante diæter, herunder religiøse hensyn, tilskudsdrikke og sondeernæring. Indikator 2 Ledere og medarbejdere, der er ansvarlig for beskrivelse og ernæringsberegning af kostformer, kender og anvender retningslinjerne. Indikator 3 Der foretages årlig overvågning af, om alle kostformer er ernæringsberegnet. Indikator 4 På baggrund af kvalitetsovervågningen prioriterer ledelsen iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer, jf. standard Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister: Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. Sundhedsstyrelsen, Anbefalinger for den danske institutionskost Fødevarestyrelsen Den Nationale Kosthåndbog Den Danske Kvalitetsmodel akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen s. 83. OBS: der er forskel på opbygning i denne fra kommunerne, og den, der er, for sygehusene, hvor der også er en række til Målgruppe (ansvarlig) og til Anvendelsesområde. 20 Se Den Danske Kvalitetsmodel akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen s. 85 for denne og prøv selv at finde de øvrige, der hænger sammen med denne. Side 18 af 31

19 Dokumentstyring Hvad enten man er underlagt IKAS eller selv skal udarbejde kvalitetsstandarder er det utrolig vigtigt at man allerede ved starten af processen får fastlagt sin struktur for dokumenthåndtering. IKAS leverer et IT-baseret system kaldet TAK (Tværgående Akkreditering og Kvalitetsudvikling): Det er besluttet, at DDKM skal it-understøttes. Til brug herfor har IKAS i samarbejde med kommende brugere udviklet et web-baseret it-system, kaldet TAK-systemet. TAK står for Tværgående Akkreditering og Kvalitetsudvikling. Systemet vil løbende blive videreudviklet. TAK-systemet består af en række moduler, som understøtter institutionernes kvalitetsudvikling og akkrediteringsprocessen. IKAS anvender TAK ved overdragelse af akkrediteringsstandarderne til institutionerne. Det er derfor obligatorisk at anvende TAK til modtagelse af akkrediteringsstandarder. TAK indeholder modulet TAK-fordeling, der giver institutionerne mulighed for at fordele relevante akkrediteringsstandarder til en hedsniveauer under institutionsniveauet. Derved kan den enkelte institution fordele opgaver i forbindelse med implementering og selvevaluering. 21 For at skabe overblik over køkkenets dokumentation i forhold til at opfylde standarderne i Den Danske Kvalitetsmodel, love, anbefalinger mv., er det en fordel at beslutte sig for en systematik til nummerering/navngivning af dokumenterne. Ofte er køkkenerne underlagt et dokumentstyringssystem, som sygehuset vælger, men det er som regel muligt også at navngive dokumenterne efter den logik, som, køkkenet vurderer, gør det mest overskueligt at se sammenhængen mellem dokumenterne OBS: TAK er nævnt på sidste PP fra introduktion. Dette er fra Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for sygehuse s Kvalitetshåndbog s. 40 Side 19 af 31

20 Tom Grundskabelon for akkrediteringsstandarder til brug for egen opgave Standardbetegnelse Standard Standardens formål Opfyldelse af standarden Indikatorer til vurdering af standardopfyldelsen er anført i forhold til nedenstående trin Trin 1: Retningsgivende dokumenter Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter Trin 3: Kvalitetsovervågning Trin 4: Kvalitetsforbedring Referencer Side 20 af 31

21 Kvalitetsovervågning og selvevaluering mv. - begrebsafklaringer Kvalitetsovervågning, selvevaluering, audit og akkreditering En stor del af kvalitetssikringen handler om at fastlægge overvågningsprocedurer internt og eksternt. Det vil normalt være en ledelsesmæssig beslutning på øverste niveau at vælge disse hvad enten det er i regionens eller kommunens regi eller det er valg, der gælder den enkelte institution. Der er mange forskellige elementer af dette, der skal træffes beslutninger om og mange forskellige begreber, der skal holdes styr på. De væsentligste kan ses nedenfor. Kvalitetsovervågning: Selvevaluering: Audit: Survey: Surveyor: Akkreditering: Et andet ord for udførelsen af de besluttede processer, der ligger under trin 3 i Grundskabelonen med henblik på at afdække om man lever op til de opstillede mål i trin 1 og trin For størstedelen af akkrediteringsstandarderne i Den Danske Kvalitetsmodel er der et krav om kvalitetsovervågning på trin 3. Den valgte kvalitetsovervågning på trin 3 belyser indholdet eller dele af indholdet i den enkelte akkrediteringsstandard. I langt de fleste indikatorer på trin 3 er audit den gennemgående metode til kvalitetsovervågning. Institutionens vurdering af opfyldelsesgraden af kravene i akkrediteringsstandarderne samt vurdering af, om handleplanerne følges 24. Dette er en væsentlig del af processen for at sikre den ønskede kvalitet, da forudsætningen for det bl.a. er at man løbende følger udviklingen i opfyldelsesgraden af indikatorerne. Audit er en proces, hvor en gruppe fagpersoner analyserer resultatet af en dataindsamling fra forskellige datakilder, fx journaler eller patienttilfredshedsundersøgelser. På baggrund af analysen kommer gruppen med forslag til eventuelle forbedringstiltag. Analyse, vurdering og forslag danner grundlag for ledelsens prioritering af tiltag til kvalitetsforbedringer på trin 4 25, 26. Systematisk vurdering af opfyldelsesgraden af kravene i akkrediteringsstandarderne, der foretages af eksterne surveyors fra andre institutioner 27. Fagperson, der efter gennemgået specialuddannelse, vurderer institutionens opfyldelse af akkrediteringsstandarderne 28. Procedure, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller organisation lever op til et sæt af fælles standarder. Ved akkreditering gives en formel anerkendelse af, at personer eller organisationer er kompetente til at udføre sine opgaver 29. Inden for den Den Danske Kvalitetsmodel er det IKAS, der står for arbejdet, men der findes også en række andre aktører, der 23 Et andet eksempel fra køkkenverdenen på dette er overvågningen af temperaturer ved modtagelsen af varer. 24 Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for sygehuse s Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for sygehuse s Den interne kan ift. hygiejneområdet sammenlignes med egen gennemgang af egenkontrolskemaer og registrerede fejlprotokoller med henblik på evt. ændring af procedurer, mens den eksterne kan sammenlignes med fødevarekontrollens gennemgang af egenkontrolskemaer (se her også survey). 27 Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for sygehuse s Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for sygehuse s Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for sygehuse s. 238 Side 21 af 31

22 gennemfører akkreditering og tildeler status. Beslutning om dette vil normalt være foretaget på øverste niveau i en organisation. Arbejde videre med egen opgave, herunder fastlæggelse af egen kvalitetsovervågning Selv om beslutningerne om en del af ovenstående ikke hører hjemme i din opgave, så skal du komme med et forslag til den kvalitetsovervågning, der hører til trin 3, hvilket er en del af dagens opgaver. Hjælp til dette kan hentes i nedenstående afsnit. Der skal som minimum tages stilling til punkterne under afsnittet Auditprocessen. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på sikringen af de forhold, der nævnes som en forudsætning for en vellykket proces. Sidst i afsnittet er der også et eksempel på skema til intern audit vedr. køkkenets kosttilbud og information herom. Bilag 2 Audit vejledning 30 Indledning For de fleste af akkrediteringsstandarderne i DDKM er der krav om kvalitetsovervågning på trin 3. Audit er en hyppigt anvendt metode til kvalitetsovervågning. I Den Danske Kvalitetsmodel er der fokus på læring, hvilket betyder, at audit retter sig mod afdækning af mulige mønstre, tendenser og kvalitetsbrist med henblik på forandringer/forbedringer i kommunens institutioner/enheder. Audit er en proces, hvor en gruppe fagpersoner analyserer og vurderer data, der belyser kvaliteten, samt kommer med forslag til eventuelle forbedringstiltag. Analyse, vurdering og forslag danner grundlag for ledelsens prioritering af tiltag til kvalitetsforbedringer på trin 4. Der er nogle grundlæggende forhold, som er en forudsætning for en vellykket proces: Fundamentet skal være i orden der skal være en vilje til at arbejde med at forbedre kvaliteten, og en vilje til at træffe de nødvendige beslutninger. Ledelsesopbakning er vigtig Redskaberne skal være i orden man skal have basal viden om metoden, og der skal afsættes tid og ressourcer til planlægning, afholdelse og opfølgning Der skal være en plan man skal vide, hvad man vil opnå, hvordan man kommer derhen, og hvordan man vil anvende resultatet I det følgende er en kort beskrivelse af auditprocessen i relation til DDKM og nogle forslag til, hvordan man praktisk kan gribe det an. Auditprocessen Overordnet omhandler auditprocessen følgende obligatoriske elementer: 1) Fastlæggelse af vurderingsgrundlag a) Identifikation af klinisk problemstilling, herunder hvilke dokumentationskrav, der er fastlagt i akkrediteringsstandarderne 2) Dataindsamling a) Indsamling og strukturering af data, herunder fastsættelse af kvalitetsmål og indikatorer 3) Kvalitetsvurdering a) Herunder foretages en kvalitetsvurdering i forhold til kvalitetsmål 4) Feedback og implementering af forbedringer ved behov 30 Den Danske Kvalitetsmodel akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen s. 138 Side 22 af 31

23 a) Her sammenfattes resultatet af kvalitetsvurderingen. Der sikres feedback til ledelse og medarbejdere samt udarbejdes forslag til kvalitetsforbedringer ved behov Frekvens Frekvensen for gennemførelse af audit er beskrevet i akkrediteringsstandarderne, og skal som minimum foretages én gang årligt. Ledelsen beslutter, om der skal gennemføres audit hyppigere, fx hvert halve år eller hvert kvartal eller eksempelvis til overvågning af effekten af tiltag til kvalitetsforbedringer. Niveau Da Den Danske Kvalitetsmodel retter sig mod læring og forandringer på enhedsniveau, betyder dette, at audit anbefales gennemført i de enkelte enheder, hvor dette er muligt. Auditgruppen Det er den enkelte institution, som beslutter, hvem der skal udføre audit. IKAS anbefaler, at audit gennemføres af en gruppe personer, hvoraf en er udpeget til at lede auditprocessen. Gruppen bør ud over relevant ledelsesrepræsentant omfatte repræsentanter for medarbejdere fra de enheder, der arbejder med akkrediteringsstandarderne. Der bør tilstræbes en tværfaglig repræsentation ved sammensætningen af gruppen. Auditgruppen bør maksimalt omfatte 6-8 personer på enhedsniveau. Auditmødet Ledelsesrepræsentanten eller en anden af ledelsen udpeget auditleder fungerer som mødeleder. Auditledelsen indkalder auditgruppen og sørger for indsamling og udsendelse af auditmateriale. Gruppen analyserer og fortolker data samt vurderer resultaterne, herunder udviklingen af resultaterne over tid. Auditledelsen udarbejder efterfølgende en kort rapport indeholdende konklusion samt eventuelt forslag til kvalitetsforbedringer. Kvalitetsforbedringer Rapporten videregives til det relevante ledelsesniveau, der prioriterer konkrete tiltag til kvalitetsforbedringer eventuelt med inddragelse af auditlederen. Side 23 af 31

24 Skema til intern audit vedr. standarden: Køkkenets kosttilbud og information herom 31 Liste over indikatorer nr vedr. standarden: Køkkenets kosttilbud og information herom Indikatorliste: 1. Det er beskrevet, hvilke patientgrupper køkkenet som standard skal lave mad til (indikationer), og dermed har udarbejdet kostformer og diæter til (som standardtilbud) 2. Køkkenet sikrer, at maden lever op til det ernæringsmæssige indhold, der gælder for de aktuelle kostformer og diæter, som er beskrevet i Den Nationale Kosthåndbog 3. Køkkenet har over for plejen, udarbejdet vejledninger til, hvordan der kan gives korrekte portionsstørrelser, når dagskostforslag følges 4. Køkkenet har beskrevet omfanget af valgmuligheder til hvilke patienter (kostformer og diæter) 4.1 herunder hvordan køkkenet bidrager til, at der kan serveres mad til patienterne i døgnets 24 timer 5. Det er sikret, at omfanget af valgmuligheder mv. lever op til krav i anbefalinger og den lokale kostpolitik 6.1 Aftaler for leveringstider er beskrevet 6.2 Der er sat kvalitetsmål for leveringssikkerhed (tid og sortiment) til afdelingerne 7. Der findes information til patienterne (eller til plejen alene, hvis afdelingerne ikke ønsker information fra køkkenet direkte til brugerne) om, - - at kosten er en del af behandlingen, - at der stilles specielle krav til kosten under sygdom, - om mulighederne for at opfylde disse krav samt 8. Der findes en kostkoordinator eller lignende, som har til opgave at sikre kommunikationen mellem køkken og pleje. Og ansvar og opgaver er beskrevet 9. Der findes et tværfagligt kostudvalg med repræsentanter fra såvel læge-, pleje og kostforplejnings-personale, de kliniske diætister og administrationen 9.1 Der er udarbejdet et kommissorium for kostudvalget 9.2 Køkkenets ansvar, opgaver og tidsforbrug til tværfagligt arbejde er beskrevet Metode: Dokumentanalyse eller Interviews Bemærkninger: Ros og mangler Forslag til opfølgning Herunder ansvarlig samt deadline 31 Skemaet der er tilgængeligt på nettet på: er fra Kvalitet s. 120 Side 24 af 31

25 Liste over indikatorer nr vedr. standarden: Køkkenets kosttilbud og information herom 10. Alle dokumenter er undersøgt for behov for revision mindst én gang årligt 11. Der er etableret et løbende uddannelsesprogram i ernæring og vejledning vedr. ernæring for alle medarbejdere, der er involveret i forplejningen af patienterne 12. Der er regelmærssigt gennemført brugerundersøgelser med henblik på at øge patienttilfredsheden, ved eksempelvis udvikling af patient-/afdelingsspecifikke menuer mv. Metode: Dokumentanalyse eller Interviews Bemærkninger: Ros og mangler Forslag til opfølgning Herunder ansvarlig samt deadline Side 25 af 31

26 3. dag Kvalitetsforbedring og handlingsplaner Udgangspunktet for at kunne anbefale prioriterede kvalitetsforbedringer, er at man fastlægger status for audit-arbejdet. Det er nødvendigt, at der er en detaljeret gennemgang af alle de punkter, der er sat fokus på i kvalitetsarbejdet. Status skal også fastlægge, hvilke punkter, der er helt eller delvist opfyldt. Gennemgangen skal derefter bruges til at fastlægge handlingsplaner for det videre arbejde. Det er vigtigt, at der er placeret ansvarlige personer for arbejdet, og at der er klare deadlines for hver enkelt af punkterne. Endelig skal der være et bud på, hvordan punktet forventes opfyldt. Dette skal samtidig ske under hensyntagen til de rammer, der er for køkkenet. Nedenstående skema 32 giver et eksempel fra et område (Køkkenets kosttilbud og information herom), og kan bruges som inspiration til rammen for dette. Dokumentnavn: Standard 2 (Oversigt/ Handlingsplan) Indikatorliste: 1. Det er beskrevet, hvilke patientgrupper køkkenet som standard skal lave mad til (indikationer), og dermed har udarbejdet kostformer og diæter til (som standardtilbud) 2. Køkkenet har sikret, at maden lever op til det ernæringsmæssige indhold, der gælder for de aktuelle kostformer og diæter som er beskrevet i Den Nationale Kosthåndbog herunder at dette kontrolleres hvert år Standarden Opfyldt. Sæt kryds Delvist opfyldt sæt halvt kryds Mangler Hvordan er indikatorerne opfyldt samt handlingsplan Navn på dokumenter og evt. deres nummer Opfølgning og ansvarlig herfor 3. Køkkenet har over for plejen, udarbejdet vejledninger til, hvordan der kan gives korrekte portionsstørrelser, når dagskostforslag følges 4. Køkkenet har beskrevet omfanget af valgmuligheder til hvilke patienter (kostformer og diæter) herunder hvordan køkkenet bidrager til, at der kan serveres mad til patienterne i døgnets 24 timer 5. Omfanget af valgmuligheder mv. lever op til krav i anbefalinger og den lokale kostpolitik 6. 1 Aftaler for leveringstider er beskrevet. 6.2 Der er sat kvalitetsmål for leveringssikkerhed (tid og sortiment) til afdelingerne 32 Skemaet der er tilgængeligt på nettet på: er fra Kvalitet s. 114 Side 26 af 31

27 Dokumentnavn: Standard 2 (Oversigt/ Handlingsplan) 7. Der findes information til patienterne (eller til plejen alene, hvis afdelingerne ikke ønsker information fra køkkenet direkte til patienten/brugeren) om: - at kosten er en del af behandlingen, at der stilles specielle krav til kosten under sygdom, - om mulighederne for at opfylde disse krav samt - om serveringstidspunkter og valgmuligheder ved de forskellige måltider 7.1 Det er beskrevet, hvordan patienterne inddrages i udarbejdelse af patientinformation 8. Der findes en kostkoordinator eller lignende, som har til opgave at sikre kommunikationen mellem køkken og pleje. Og kostkoordinatorens ansvar og opgaver er beskrevet 9. Der findes et tværfagligt kostudvalg med repræsentanter fra såvel læge-, plejeog kostforplejningspersonale, de kliniske diætister og administrationen 9.1 Der er udarbejdet et kommissorium for kostudvalget 9.2 Køkkenets ansvar, opgaver og tidsforbrug til tværfagligt arbejde er beskrevet. 10. Alle dokumenter er undersøgt for behov for revision mindst én gang årligt 11. Der er indført et vedvarende uddannelsesprogram om ernæring og ernæringsmæssig støtte for alle medarbejdere, der er involveret i forplejningen af patienterne 12. Der gennemføres regelmæssigt brugerundersøgelser med henblik på at øge patienttilfredsheden, for eksempel vedr. udvikling af patient-/afdelingsspecifikke menuer Standarden Opfyldt. Sæt kryds Delvist opfyldt sæt halvt kryds Mangler Hvordan er indikatorerne opfyldt samt handlingsplan Navn på dokumenter og evt. deres nummer Opfølgning og ansvarlig herfor Principper for vurdering af opfyldelsesgraden af standarder 33 For at surveyteamet kan vurdere en institution i forhold til opfyldelsesgraden af standardsættet, skal vurderingen tage udgangspunkt i de enkelte akkrediteringsstandarders formål og indhold. Den konkrete vurdering baseres på fund i relation til indikatorerne, der indgår i standarden. Vurderingen tager sit udgangspunkt i fund, der typisk er gjort på enhedsniveau; på baggrund af disse fund foretages en samlet vurdering af standarden på institutionsniveau. Opfyldelsesgraden vurderes således ikke på enhedsniveau. 33 Se Den Danske Kvalitetsmodel Survey og akkreditering s. 7-8 Side 27 af 31

28 Hvis standarden vurderes som delvist opfyldt eller ikke opfyldt, afgiver surveyorne en anbefaling om opfølgning med henblik på vurdering af, om de konstaterede mangler er blevet korrigeret. Anbefalingen beskriver, hvad der anbefales fulgt op på (hvilken standard/indikator og hvilket fund) samt formen for opfølgning og tidsfrist. Opfølgning kan ske i form af indsendelse af dokumentation eller i form af fokuseret genbesøg Det bemærkes, at begrebet fokuseret genbesøg anvendes, når der er tale om opfølgning af en bemærkning (krav om opfølgning). Se Den Danske Kvalitetsmodel Survey og akkreditering s. 7-8 Side 28 af 31

29 Barrierer og faldgruber ved kommunikation i køkkenet og kommunikation med samarbejdspartnere Undervisningsmaterialet til dette findes som PP på khru s hjemmeside under undervisningsmaterialer. Barrierer og faldgruber ved kommunikation i køkkenet og kommunikation med samarbejdspartnere www@khru.dk Efteruddannelsesudvalget for køkken, hotel, restaurant, bager, konditor og kødbranchen, Vigerslev Allé 18, 2500 Valby Arbejde videre med egen opgave, herunder fastlæggelse af egne tiltag Der foreligger ikke særskilte materialer til dette punkt. Der henvises til de foregående punkter. Fastlæggelse af egen handlingsplan for arbejde med kvalitetsmål rettet mod virksomheden for perioden frem til 4. dag Der foreligger ikke særskilte materialer til dette punkt. Der henvises til de foregående punkter. 4. dag - Velkommen tilbage Opsamling på hjemmeopgave status + barrierer og løsninger. Herefter: Færdiggørelse af eget arbejde Præsentationer af resultater for øvrige kursusdeltagere Form, indhold og varighed må fastlægges med udgangspunkt i antallet af kursusdeltagere. Det kan anbefales, at der lægges tid ind efter hver fremlæggelse til diskussion af valget af metoder og løsninger for hver enkelt. Herved opnås både en konstruktiv feedback for den enkelte, og samtidig skærpes opmærksomheden på forskellige løsningsmuligheder hos de øvrige deltagere. Evaluering Der henvises til Vis kvalitet. Side 29 af 31

30 Afholdelsesformer Kurset foreslås gennemført som splitkursus fordelt med 3 dage først, samt 1 dag senere. Formålet med dette er, at arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel skal implementeres hjemme i køkkenet, og det er derfor vigtigt, at den enkelte kursusdeltager forankrer sit arbejde med Den Danske Kvalitetsmodel i det arbejde, der tager udgangspunkt i køkkenet. Det er derfor også hensigtsmæssigt, at kursusdeltageren har tid til at arbejde videre i perioden mellem kursusforløbene. Litteratur og nyttige links Nr. Forfatter Titel Andet 1. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) Hjemmeside for Den Danske Kvalitetsmodel 2. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) 3. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) 4. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) 5. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) 6. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) Den Danske Kvalitetsmodel - Akkrediteringsstandarder for sygehuse Den Danske Kvalitetsmodel - Akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen Den Danske Kvalitetsmodel Survey og akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel for sygehuse Vejledning til vurdering af opfyldelsesgraden af akkrediteringsstandarder og tildeling af akkrediteringsstatus Generel PowerPointPræsentation om DDKM 7. Sundhedsstyrelsen National strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Fælles mål og handleplan Kost & Ernæringsforbundet 9. Mads Ole Dall og Solveig Hansen Materialer herfra kan frit bruges: 1. version August Pilottestversion februar Juli August april Version 1.0 d. 1. maj Kvalitetshåndbogen Forår Slip anerkendelsen løs Frydenlund, 1. udgave, 9. oplag, Udgivelse 5. januar Sofie Manning Coaching Aschehoug, 2. udgave 2007 Side 30 af 31

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

Akkreditering almen praksis

Akkreditering almen praksis Akkreditering almen praksis PILOTTEST I 26 PRAKSIS I DANMARK FORÅR 2012 1 Supplerende til uddannelsesdagen maj 2014 Lene Unnerup Hvad er kvalitet? Hvordan ved I, om I har udført jeres arbejde godt, dvs.

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. Akkrediteringsstandarder for det præhospitale område 1. version

Den Danske Kvalitetsmodel. Akkrediteringsstandarder for det præhospitale område 1. version Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for det præhospitale område 1. version Forord Hermed foreligger den 1. version (version 2009) af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) for det præhospitale

Læs mere

Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Ved Mette Meldgaard Beckermann og Vibe Siegfried 1 Program Præsentation Kvalitetsudvikling

Læs mere

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks -personale.

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks -personale. Side 1 af 5 Bilag 4 Begrebsliste Begrebslisten, der er tilknyttet hele sættet af akkrediteringsstandarder, er udarbejdet for at sikre en fælles forståelse af de anvendte begreber og ord og svarer til anvendelsen

Læs mere

Skal I akkrediteres? Januar 2015

Skal I akkrediteres? Januar 2015 Skal I akkrediteres? Januar 2015 Skal I akkrediteres? I Rudersdal Kommune er RusmiddelRådgivning pilotprojekt for akkreditering som kvalitetsmodel. Pjecen er en kort introduktion til akkreditering som

Læs mere

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel

Den Danske Kvalitetsmodel August 2009 Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for sygehuse 1. version Forord Hermed foreligger den 1. version (version 2009) af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) for sygehuse. DDKM udgør

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 www.socialkvalitetsmodel.dk Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Program for dagen 10.00-10.10 Velkomst og introduktion

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin Standardprogram - Trin for trin Standardprogrammet: Denne folder henvender sig til regionale og kommunale, sociale tilbud, der påbegynder arbejdet med standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Værktøjer til risikoanalyse i madproduktionen Nr. 47 256 Udviklet af: Heidi Friis Hansen, Erhvervsakademi Sjælland, VIFFOS Maj-Britt Duus, Uddannelsescentret

Læs mere

07-01-2016. Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr. 2015-0289116 Dokumentnr. 2015-0289116-1

07-01-2016. Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr. 2015-0289116 Dokumentnr. 2015-0289116-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundheds og Omsorgsforvaltningens kommentarer til medlemsforslag om Akkreditering

Læs mere

24. september 2015. Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Formål med kurset. Dagens program

24. september 2015. Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Formål med kurset. Dagens program Den Danske Kvalitetsmodel 1 Formål med kurset At introducere jer til DDKM og akkrediteringsprocessen 2 Dagens program Velkomst Præsentation af deltagere Introduktion til IKAS og DDKM Akkrediteringsstandarderne

Læs mere

Der er vedlagt et skema med de krav, de private sygehuse og klinikker stilles over for.

Der er vedlagt et skema med de krav, de private sygehuse og klinikker stilles over for. N O T A T Bilag 1 til henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Danske Regioners initiativer vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med private sygehuse og klinikker Kvalitets- og dokumentationskrav

Læs mere

Vurderingsprincipper i DDKM af 2015 for kommuner Vejledning til surveyors og Akkrediteringsnævnet November 2015

Vurderingsprincipper i DDKM af 2015 for kommuner Vejledning til surveyors og Akkrediteringsnævnet November 2015 Vurderingsprincipper i DDKM af 2015 for kommuner Vejledning til surveyors og Akkrediteringsnævnet November 2015 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Kommuner: Vurderingsprincipper kortfattet

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune

Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976 Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel

Den Danske Kvalitetsmodel Den Danske Kvalitetsmodel 1 Hvem er vi? Zainab Al-Zergani Kvalitetskonsulent, København Rådgiver på apoteksområdet T: 20679451 E: zaz@ikas.dk Lone Staun Poulsen Seniorkonsulent, Aarhus Projektleder og

Læs mere

1. april Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen

1. april Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen Den Danske Kvalitetsmodel 1 Hvem er vi? Simon Schytte-Hansen Lone Staun Poulsen 2 Kort præsentation af deltagere Navn Apotek Hvad er din funktion og erfaring på apoteket i forhold til kvalitetsarbejdet?

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Dejlig mad og gode måltider giver os livskvalitet, bidrager til at vi holder os raske og bevarer vores

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. Årsmøde inspektorordning 13. maj 2014 Chefkonsulent Henrik Kousholt, IKAS

Den Danske Kvalitetsmodel. Årsmøde inspektorordning 13. maj 2014 Chefkonsulent Henrik Kousholt, IKAS Den Danske Kvalitetsmodel Årsmøde inspektorordning 13. maj 2014 Chefkonsulent Henrik Kousholt, IKAS 1 Hvad er DDKM? En kvalitetsmodel, som dækker hele det danske sundhedsvæsen med det formål at sikre og

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel

Den Danske Kvalitetsmodel Den Danske Kvalitetsmodel Malmø 24.4.14 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1 Chefkonsulent Henrik Kousholt IKAS Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet udvikler,

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel og kommunale sundhedsydelser

Den Danske Kvalitetsmodel og kommunale sundhedsydelser www.kk.dk Den Danske Kvalitetsmodel og kommunale sundhedsydelser Disposition Behov for kvalitetsmonitorering DDKM status og indhold DDKM og akkrediteringsstandarder for kommunale sundhedsydelser DDKM og

Læs mere

Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune

Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel

Den Danske Kvalitetsmodel Den Danske Kvalitetsmodel Kiropraktorer Introduktionskursus i DDKM 11.09.2018 Sundhedsvæsenet 1 Formål med introduktionskurset At I går herfra med en idé om, hvad arbejdet med DDKM går ud på At I går herfra

Læs mere

DDKM Den Danske Kvalitetsmodel

DDKM Den Danske Kvalitetsmodel Lektion 5 DDKM Den Danske Kvalitetsmodel Indhold: Formål Omfang og temaer Opbygning af standarder Sammenhæng til PDSA og processer Basisvurdering/selvevaluering Interne survey 1 Kvalitetsudvikling 193.

Læs mere

Introduktion og formål

Introduktion og formål Introduktion og formål Kursus i internt survey 27. oktober 2010 www.regionmidtjylland.dk Velkommen 8.00 8.15 Morgenmad Introduktion og formål Anerkendende tilgang - om at skabe den gode stemning Øvelser

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet

Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet Projektnr.: 136146 Projektpulje: EVUK6915 Januar 2015 Efteruddannelsesudvalgets handlingsplan Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS.

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. 1 2 NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april 2009 Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. Den Danske Kvalitetsmodel en unik model en unik mulighed 3 Den Danske Kvalitetsmodel,

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel

Den Danske Kvalitetsmodel Den Danske Kvalitetsmodel 1 Hvem er vi? Zainab Al-Zergani Kvalitetskonsulent, København Rådgiver på apoteksområdet T: 20679451 E: zaz@ikas.dk Lone Staun Poulsen Seniorkonsulent, Aarhus Projektleder og

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 24-07-2014 Aarhus Universitetshospital Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 28-02-2014 Gyldig til: 24-04-2017 Akkrediteringsstatus:

Læs mere

Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune

Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Driftsaftale 2013. Socialområdet

Driftsaftale 2013. Socialområdet Driftsaftale 2013 Socialområdet 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 3 3. Økonomi... 3 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...

Læs mere

begrebet akkreditering

begrebet akkreditering En definition påp begrebet akkreditering Procedure, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, tet, ydelse eller organisation lever op til et sæt s t af fælles f standarder. Ved akkreditering

Læs mere

København Steno Apotek

København Steno Apotek Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 09-01-2015 København Steno Apotek Standardsæt for Apotek Standardversion: 2 Standardudgave: 1 Gyldig fra: 26-08-2014 Gyldig til: 20-10-2017 Akkrediteringsstatus:

Læs mere

Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde

Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde Hvorfor Kvalitetsmodellen På Diakonissestiftelsen ønsker vi kvalitet i alle sammenhænge døgnet rundt. Derfor benytter vi arbejdsmetoder,

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel

Den Danske Kvalitetsmodel Den Danske Kvalitetsmodel Kiropraktorer Introduktionskursus i DDKM 24.05.2018 Sundhedsvæsenet 1 Formål med introduktionskurset At I går herfra med en idé om, hvad arbejdet med DDKM går ud på At I går herfra

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009. Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009. Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 4 Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden

Læs mere

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks - personale.

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks - personale. Bilag 3 Begrebsliste Begrebslisten, der er tilknyttet hele sættet af akkrediteringsstandarder, er udarbejdet for at sikre en fælles forståelse af de anvendte begreber og ord og svarer til anvendelsen i

Læs mere

Lederkonferansen Oslo, den 1. februar 2008. Den Danske Kvalitetsmodel Akkreditering af det danske sundhedsvæsen

Lederkonferansen Oslo, den 1. februar 2008. Den Danske Kvalitetsmodel Akkreditering af det danske sundhedsvæsen Lederkonferansen Oslo, den 1. februar 2008 Den Danske Kvalitetsmodel Akkreditering af det danske sundhedsvæsen Hvad er Den Danske Kvalitetsmodel? Ét samlet dansk program for systematisk kvalitetsudvikling

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel

Den Danske Kvalitetsmodel Den Danske Kvalitetsmodel Kiropraktorer Introduktionskursus i DDKM 08.05.2018 Sundhedsvæsenet 1 Formål med introduktionskurset At I går herfra med en idé om, hvad arbejdet med DDKM går ud på At I går herfra

Læs mere

Høringsrapport. Akkrediteringsstandarder for det præhospitale område 2. version. Marts 2014. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet

Høringsrapport. Akkrediteringsstandarder for det præhospitale område 2. version. Marts 2014. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Høringsrapport Akkrediteringsstandarder for det præhospitale område 2. version Marts 2014 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Indholdsfortegnelse 1. Generelt om høringsmaterialet og

Læs mere

Statusnotat: Kulinarisk madkvalitet på sygehuse i Region Sjælland.

Statusnotat: Kulinarisk madkvalitet på sygehuse i Region Sjælland. Bygninger & Service Alléen 15 4180 Sorø Att. Ole Hansen Roskilde den 30. december 2008 Statusnotat: Kulinarisk madkvalitet på sygehuse i Region Sjælland. Regionsrådet besluttede den 6. marts 2008 at bevilge

Læs mere

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud 1 Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud I dette hæfte forefindes standarder til brug for arbejdet på de sociale tilbud. Standardprogrammet er en del af, som også tæller De Sociale Indikatorprogrammer

Læs mere

Munkebjerg 6. november 2009 Thomas Maribo Fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d. studerende

Munkebjerg 6. november 2009 Thomas Maribo Fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d. studerende Munkebjerg 6. november 2009 Thomas Maribo Fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d. studerende 12 1 Hvad er god kvalitet af fysioterapi til patienten med kronisk neurologisk lidelse og spasticitet? Vend det

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel

Den Danske Kvalitetsmodel Den Danske Kvalitetsmodel 1 Hvem er vi? Zainab Al-Zergani Kvalitetskonsulent, København Rådgiver på apoteksområdet T: 20679451 E: zaz@ikas.dk Lone Staun Poulsen Seniorkonsulent, Aarhus Projektleder og

Læs mere

IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer 08.10.2007

IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer 08.10.2007 IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer for det kommunale område FOA Fag og Arbejde takker for muligheden for at afgive høringssvar

Læs mere

Profil af ernæringsassistenten

Profil af ernæringsassistenten Profil af ernæringsassistenten Indholdsfortegnelse Indledning Faglige kompetencer Rådgivning, vejledning og samarbejde Personlige kompetencer Indledning Formålet med profilen er at beskrive de ansvarsområder,

Læs mere

Ledere og uddannede medarbejdere på plejehjemmene. Alle plejehjemmene i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Ledere og uddannede medarbejdere på plejehjemmene. Alle plejehjemmene i Faaborg-Midtfyn Kommune. KONTAKTPERSON PÅ PLEJEHJEM Faaborg-Midtfyn Kommune Standardbetegnelse Koordinering og kontinuitet KONTAKTPERSON Standard Der udpeges en sundhedsfaglig kontaktperson, som tilknyttes den enkelte beboer med

Læs mere

Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg. Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov

Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg. Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov 20. januar 2016 Indhold 1. Indledning...2 2. Organisatorisk forankring...3 3. Strategiske hovedspor...4 4. Det

Læs mere

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer Tallerkenen rundt En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Tallerkenen rundt En

Læs mere

Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område

Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område Den Fælles Kvalitetsmodel Kvalitetsudvikling på det sociale område Statusrapport om Den Fælles Kvalitetsmodel Maj 2006 Udgivet af: Kvalitetsenheden Økonomi- og Sekretariatsafdelingen Psykiatri-og Socialforvaltningen

Læs mere

Tanker om og status på Den Danske KvalitetsModel

Tanker om og status på Den Danske KvalitetsModel Tanker om og status på Den Danske KvalitetsModel fra Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Af Carsten Engel, Birgitte Randrup Krog, Hanne Østerby, Marianne Eberhardt, Lone Flarup og

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...

Læs mere

Surveyrapport. Standard/Indikator

Surveyrapport. Standard/Indikator Surveyrapport Sektor: Kommune Odense Kommune, Org.: Center for Sundhed, Tandplejen Type: Ekstern survey Startdato: 02.10.2012 Slutdato: 04.10.2012 Akkrediteringsstatus: Akkreditering pågår Begrundelse:

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel

Den Danske Kvalitetsmodel Den Danske Kvalitetsmodel 1 Hvem er vi? Simon Schytte-Hansen Lone Staun Poulsen 2 Kort præsentation af deltagere Navn Apotek Hvad er din funktion og erfaring på apoteket i forhold til kvalitetsarbejdet?

Læs mere

Kvalitetsstandard for madservice med levering - Leverandørmateriale

Kvalitetsstandard for madservice med levering - Leverandørmateriale Sundhed og Ældre Kvalitetsstandard for madservice med levering - Leverandørmateriale Lovgrundlag: Lov om social service 83 Sundhedsloven 119 Ydelsen dækker: Formål med ydelsen: Ydelsen Madservice er et

Læs mere

Vejlefjord Rehabiliteringscenter A/S

Vejlefjord Rehabiliteringscenter A/S Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 24-07-2014 Vejlefjord Rehabiliteringscenter A/S Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 06-03-2014 Gyldig til: 30-04-2017

Læs mere

Vurderingsprincipper i DDKM af 2017 for kiropraktorer Vejledning for surveyors og Akkrediteringsnævn

Vurderingsprincipper i DDKM af 2017 for kiropraktorer Vejledning for surveyors og Akkrediteringsnævn Vurderingsprincipper i DDKM af 2017 for kiropraktorer Vejledning for surveyors og Akkrediteringsnævn Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Indholdsfortegnelse Vurderingsprincipper i

Læs mere

(journal)audit. Audit:

(journal)audit. Audit: (journal)audit Audit: Fagpersoners gennemgang af konkrete processer (patientforløb og/eller arbejdsgange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Vurderingen foretages på grundlag

Læs mere

2. version af Den Danske Kvalitetsmodel for det kommunale område, standardpakke for sygepleje

2. version af Den Danske Kvalitetsmodel for det kommunale område, standardpakke for sygepleje 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel for det kommunale område, standardpakke for sygepleje 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel for det kommunale område standardpakke for sygepleje... side 1 af 121

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Sørvad Plejecenter Langgade 16, 7550 Sørvad Helle Sjøstrand Sørensen. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen

Uanmeldt tilsyn. Sørvad Plejecenter Langgade 16, 7550 Sørvad Helle Sjøstrand Sørensen. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Plejecentre Dato: 7.08.015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Sørvad Plejecenter Langgade 16, 7550 Sørvad Helle Sjøstrand Sørensen Pia

Læs mere

Således også med efteruddannelseskurser til voksne, i arbejdsmarkedsuddannelserne

Således også med efteruddannelseskurser til voksne, i arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning v. Jørgen Brogaard Nielsen, Undervisningsministeriet Om amukvalitet og kvalitetsarbejde. Verdens første evaluering: Skabelsesberetningen, om aftenen på den 6 dag: Gud så alt, hvad han havde

Læs mere

DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas

DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas 1 2 DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas 3 Formål med workshoppen Introducere til DDKM i kommunerne Kvalitetsudvikling At skabe et grundlag for,

Læs mere

Sygehus Sønderjylland

Sygehus Sønderjylland Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 10-10-2013 Sygehus Sønderjylland Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 17-05-2013 Gyldig til: 11-07-2016 Akkrediteringsstatus:

Læs mere

Hvad er formålet med ydelsen: Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen

Hvad er formålet med ydelsen: Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen Hvilke behov skal Et tilbud om døgnforplejning for beboere på plejecentre. ydelsen dække: Hvad er formålet med ydelsen: Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen At tilbyde, producere og levere en ernæringsrigtig

Læs mere

3. oktober Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen

3. oktober Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen Den Danske Kvalitetsmodel 1 Hvem er vi? Simon Schytte-Hansen Lone Staun Poulsen 2 Kort præsentation af deltagere Navn Apotek Hvad er din funktion og erfaring på apoteket i forhold til kvalitetsarbejdet?

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 4: Intern indsigt Indholdsfortegnelse Mentale modeller... 2 Samarbejdskort SKABELON... 3 Kompetencer SKABELON... 4 Den samarbejdende organisation... 5 Praktiske forberedelser...

Læs mere

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen Pkt.nr. 6 Kommunalreform fremtidig organisering af genoptræning 524283 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Ekspertmøde om kvalitet i ældreomsorgen Stockholm, 30.september 2013 Carsten Engel, vicedirektør, IKAS, Danmark 1

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Det private hospital og 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM. IKAS, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet

Det private hospital og 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM. IKAS, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Det private hospital og 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM IKAS, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Hvad er Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM? DDKM er et kvalitetsudviklingssystem.

Læs mere

Indledning... 3. Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3. Implementering og evaluering...

Indledning... 3. Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3. Implementering og evaluering... Side 1 af 6 Indhold Indledning... 3 Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3 Implementering og evaluering... 4 1. Kvalitetssikring... 4 2. Styring af ressourcer...

Læs mere

Øjenlægernes Hus. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Øjenlægernes Hus. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Øjenlægernes Hus Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 25-02-2015 Gyldig til 21-04-2018 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske

Læs mere

DDKM lederens rolle. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland

DDKM lederens rolle. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland DDKM lederens rolle Kvalitetsenheden for Almen Praksis En elefant nærmer sig!! Hvordan griber man sagen an? Kamp flugt eller?? Kunsten at spise en elefant Skab overblik over opgaven ( fælles billede )

Læs mere

Center For Rygkirurgi A/S & Bekkevold Privathospital. Procentvis opfyldelse. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer

Center For Rygkirurgi A/S & Bekkevold Privathospital. Procentvis opfyldelse. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer Offentlig surveyrapport - Udskrevet d. 02-12-2013 Center For Rygkirurgi A/S & Bekkevold Privathospital Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra: 07-11-2013 Akkrediteringsstatus:

Læs mere

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Kvalitet i medicinhåndtering som består af 3 AMU moduler på i alt 11 kursusdage.

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Kvalitet i medicinhåndtering som består af 3 AMU moduler på i alt 11 kursusdage. Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Kvalitet i medicinhåndtering som består af 3 AMU moduler på i alt 11 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. Opbygning og tidsplan. Torsdag den 1. december 2011 14-12-2011 TEORI 14-12-2011

Den Danske Kvalitetsmodel. Opbygning og tidsplan. Torsdag den 1. december 2011 14-12-2011 TEORI 14-12-2011 Den Danske Kvalitetsmodel Opbygning og tidsplan 1 Torsdag den 1. december 2011 TEORI 2 1 3 Kvalitetsteori Når man måler kvalitetsparametre, ser man variation Variation er udtryk for ét af to fænomener:

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Salg og service i gæstebetjening Nr. 47 692 Udviklet af: Hanne Koblauch Christensen Ole Robert Hansen HANSENBERG Skovvangen 28 6000 Kolding juni 2013

Læs mere

Om den danske kvalitetsmodel og akkrediteringsprocessen i Ringkjøbing Amt. - hvorfor - hvornår - hvordan?

Om den danske kvalitetsmodel og akkrediteringsprocessen i Ringkjøbing Amt. - hvorfor - hvornår - hvordan? Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Om den danske kvalitetsmodel og akkrediteringsprocessen i Ringkjøbing Amt - hvorfor - hvornår - hvordan? Oktober 2002 Indledning. Dette notat er

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer

Læs mere

Aagaard Klinik. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Aagaard Klinik. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Aagaard Klinik Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 13-04-2016 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 08-06-2019 Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske standarder

Læs mere

Vurderingsprincipper i DDKM af 2019 for fysioterapipraksis

Vurderingsprincipper i DDKM af 2019 for fysioterapipraksis Vurderingsprincipper i DDKM af 2019 for fysioterapipraksis Vejledning for surveyors og Akkrediteringsnævn Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Indholdsfortegnelse Vurderingsprincipper

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel

Den Danske Kvalitetsmodel Den Danske Kvalitetsmodel Kiropraktorer Introduktionskursus i DDKM 06.02.2018 Sundhedsvæsenet 1 Formål med introduktionskurset At I går herfra med en idé om, hvad arbejdet med DDKM går ud på At I går herfra

Læs mere

B-014 Styringsværktøj kvalitetsovervågning Trin 3

B-014 Styringsværktøj kvalitetsovervågning Trin 3 B-014 Styringsværktøj Trin 3 OBS: Arket indeholder kun de standarder hvor der er krav om kvalitetovervågning på trin 3 1.1.3 - Planlægning, drift og økonomi (3/5) Der foreligger dokumentation for, at ledelser

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn Nr. 42 898 Udviklet af: Ulla Kirkegaard Hvid Arensbach EUC Nord M P Koefoeds Vej 10 9800 Hjørring Juni 2015

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende kost- og menuplanlægning

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende kost- og menuplanlægning Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende kost- og menuplanlægning Nr. 47 673 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M. P.Kofoedsvej 10, 9800 Hjørring maj 2013 1. Uddannelsesmålet

Læs mere

Akkreditering, kvalitetsmodeller og anerkendelser

Akkreditering, kvalitetsmodeller og anerkendelser Akkreditering, kvalitetsmodeller og anerkendelser Maj 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Kvalitetsmodeller, akkreditering og anerkendelser... 6 2.1 Kvalitet... 7 2.2 Kvalitetsmodeller... 7

Læs mere

Vurderingsprincipper i DDKM af 2014 for almen praksis

Vurderingsprincipper i DDKM af 2014 for almen praksis Vurderingsprincipper i DDKM af 2014 for almen praksis Vejledning for surveyors og Akkrediteringsnævn Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1. Indledning... 3 1.1 Målet med vurderingen...

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Sekundær brug af EPJ-data Databehov v. akkreditering efter DDKM. Hanne Østerby, afdelingsleder

Sekundær brug af EPJ-data Databehov v. akkreditering efter DDKM. Hanne Østerby, afdelingsleder Sekundær brug af EPJ-data Databehov v. akkreditering efter DDKM Hanne Østerby, afdelingsleder Agenda Formål: Vise at data til DDKM er mere end EPJ-data Agenda: 1. Status på udvikling af standarder 2. Data

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Sandwich og caféretter Nr. 48375 Udviklet af: Lise-Lotte Larsen Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev allé 18, 2500 Valby Marts 2016 1. Uddannelsesmålet

Læs mere