KODEKS TIL EFTERTANKE...
|
|
- Ejvind Nissen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KODEKS TIL EFTERTANKE... 2
2 KODEKS FOR GOD SKOLELEDELSE god skoleledelse er at afklare sit ledelsesrum og påtage sig lederskabet 2. at påtage sig ansvar for, at skolen efterlever lokale, kommunale og nationale politiske mål 3. at skabe en åben og kommunikerende skole 4. at se sin skole som en del af det kommunale fællesskab og den offentlige sektor som helhed 5. at sikre kvaliteten i skolens lærings-, omsorgs- og dannelsesprocesser 6. at sikre skolens fokus på resultater og effekter 7. at have udsyn og arbejde strategisk med skolens udvikling 8. at sikre kvaliteten i udvikling og ledelse af skolens personale 9. at sikre sammenhæng mellem ressourcer, mål og resultater 10. at udvise professionel og personlig integritet 11. at værne om folkeskolens og det demokratiske samfunds værdier
3 Kodeks til eftertanke Kodeks for god skoleledelse er et udviklingsarbejde, der sætter ramme om det samlede ledelsesmæssige ansvar i folkeskolen. Ledelsesbegrebet er omgærdet med en særlig interesse i disse år. Den måde ledelse udøves på, ledelsesformen og lederens adfærd identificeres ofte som den mest betydningsfulde enkeltfaktor, når man vurderer en virksomheds eller en institutions måde at løse sine opgaver på. Kvaliteten i de offentlige institutioner og resultaterne af deres indsats er på samme måde et vigtigt tema i tiden, og ikke mindst folkeskolen har været i fokus, når det gælder resultatvurdering og kvalitetssikring. Internationale målinger og sammenligninger har sat skolens opgavevaretagelse i perspektiv, og de kritiske spørgsmål adresseres naturligt nok direkte til skolens leder. De enkelte skoleledere er underlagt meget forskellige rammer og vilkår, når de skal håndtere tidens mange ledelsesmæssige udfordringer, og der har derfor vist sig behov for en fælles rammeforståelse af ledelsesforholdet i skolen. I 2001 fik den private sektor en kodeks for, hvad der er god ledelse, og i 2005 blev Kodeks for offentlig topledelse til gennem et udviklingsarbejde initieret af Amtsrådsforeningen, Finansministeriet og Kommunernes Landsforening. Danmarks Evalueringsinstitut anbefalede i august 2006 i sin rapport om Skoleledelse i Danmark, at der ligeledes blev skabt en kodeks for god skoleledelse for at sætte en kvalificeret ramme for, hvad der kendetegner god skoleledelse inden for folkeskolens rammer. Hensigten med kodeks er på skoleniveau, at inspirere den enkelte skoleleder til at reflektere over, og udvikle sin egen og sine lederkollegers lederadfærd. På nationalt og kommunalt niveau kan kodeks være med til at sætte yderligere fokus på hvilke forudsætninger, der skal være til stede for at ledelsen kan lede skolen på en professionel måde. Evalueringsinstituttets anbefalinger begrundes i et identificeret behov for en generel afklaring af, hvad god skoleledelse indebærer, og hvilke betingelser der skal være til stede, for at god skoleledelse kan finde sted. Skoleledernes Fællesrepræsentation, som er et samarbejde mellem Lederforeningen og Danmarks Skolelederforening, har ladet sig inspirere af kodeksanbefalingen og iværksat et udviklingsarbejde, som nu har resulteret i dette udspil. 2
4 Kodeks er til eftertanke mere end til efterretning. Kodeks er til inspiration og refleksion for den enkelte skoleleder, skoleledelsen og ledernetværk og til afklaring og udvikling af det professionelle lederskab og ledelsesopgaven i folkeskolen. Men kodeks er også til dialog med politikere, forvaltning og ledergruppe om det lokale ledelsesgrundlag, og den skal tjene som udgangspunkt og dokumentation i både lokale og centrale vilkårsforhandlinger. Kodeks har således også til formål at identificere de nødvendige forudsætninger for god ledelse i skolen. Man kan vælge at læse kodeks lineært som et fortløbende katalog af udfordringer, krav og forventninger. Gør man det, bliver man nemt forpustet, usikker eller afmægtig overfor en ansvarsbeskrivelse så ideel og altomfattende, at intet menneske alene kan leve op til den. Anbefalingen er derfor at gå ind i temaerne enkeltvis og i den rækkefølge, man selv finder relevant og stille følgende spørgsmål: Hvordan vurderer og håndterer jeg eller vi i ledelsesteamet den enkelte ledelsesmæssige udfordring og hvilke forudsætninger og rammer, skal tilvejebringes, for at vi her kan udøve ledelse på den bedste måde? Kodeks til god skoleledelse er et udspil til videre bearbejdning på alle niveauer. Alle landets skoleledere har modtaget kodeks i form af en personlig logbog, og Skoleledernes Fællesrepræsentation opfordrer alle interesserede til at fremsende egne overvejelser, eftertanker og ideer til nye måder at bruge kodeks på. Alle sådanne ideer, erfaringer og perspektiver vil indgå i det fortsatte udviklingsarbejde, som kan følges på Kilder: 1. Forum For Topledelse: Kodeks for offentlig topledelse ( 2. Kurt Klaudi Klausen: Institutionsledelse - Ledere, mellemledere og sjakbajser i det offentlige (Børsens Forlag 2006) 3. Annemette Digmann: Ledelse med vilje (Børsens Forlag, 2004) 4. Skoleledelse i folkeskolen, Rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA, 2006) 5. Ledelse der lykkes hvad er det de kan? (Væksthus for ledelse / KL KTO, 2005) 6. Skoleledelse i mesterklasse, (Danmarks Skolelederforening, 2003) 7. Skoleledelse, en profession i sig selv (Lederforeningen, 2003)
5 1. at afklare sit ledelsesrum og påtage sig lederskabet afklarer og beskriver min lederrolle i en offentlig og politisk styret organisation - Den kommunale lederrolle er ikke givet på forhånd, men må hele tiden defineres og forhandles i forhold til den konkrete situation. Skolelederen er ikke eneherre i eget hus, men kan gøre meget for at udvide det ledelsesmæssige råderum medvirker til at udvikle og perspektivere politiske mål af betydning for skolens virksomhed - Skoleledere leder både opad og nedad. Som en del af det strategiske ledelsesaspekt kan skolelederen fra sit fagligt professionelle udsigtspunkt inspirere det kommunale skolepolitiske beslutningsgrundlag definerer grænseflader og ledelsesmæssigt råderum i forhold til interessenter og samarbejdspartnere på lokalt, kommunalt og nationalt niveau - Skoleledere indgår i en mellemlederrolle, hvor de skal lede til mange sider, og hvor det derfor er nødvendigt at afgrænse lederens særlige ansvar og kompetence i forhold til folkeskoleloven, kommunalbestyrelsen, forvaltningen, ledelsesteamet, skolebestyrelsen og medarbejderne afklarer mit ansvar i forhold til alle aspekter af ledelse på skolen - Skolens ledelse skal samlet varetage de faglige, de administrative, de strategiske og de personalemæssige ledelsesopgaver på kompetent og professionel måde. Det forudsætter et målrettet og afklaret samarbejde og en tydelig ansvars- og opgavefordeling inden for skolens ledelsesteam er opmærksom på, hvad det indebærer at påtage mig lederskabet, fx min lederrolle og min ledelsesstil - Skolelederen eksponeres til stadighed som leder og rollemodel og må i alle situationer være opmærksom på personlig fremtræden og egne virkemidler i det ledelsesmæssige arbejde bruger min ret og pligt til at lede skolen - Når skolelederne har afklaret deres ledelsesrum, har de ikke blot ret til at udøve deres ledelsesmæssige beføjelser de har også pligt til det 2
6 2. at påtage sig ansvar for, at skolen efterlever lokale, kommunale og nationale politiske mål sikrer at politiske beslutninger udmøntes i mål, rammer og strategiske planer, som indarbejdes i den faglige, pædagogiske praksis - Skolelederen spiller en vigtig rolle som brobygger, når de politiske intentioner skal omsættes til virkelighed i skolens faglige praksis skaber fælles mening og retning og understøtter en positiv forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation - Skolelederen formidler politiske beslutninger og intentioner på en konstruktiv og loyal måde og fastholder samtidig mening og retning i skolens virksomhed og skolens udvikling arbejder for, at medarbejderne finder mening med ny politik og ændret pædagogisk praksis - Skolelederen udvikler det lokale ejerskab til ny pædagogisk praksis, også når medarbejderne har deres umiddelbare fokus på de hidtil kendte måder er opmærksom på forhold, som vanskeliggør, at besluttede politiske intentioner efterleves i hele organisationen - Skolelederen har særligt fokus på at skabe klar og tydelig kommunikation, ligesom lederen skal tage højde for eventuelle forhindringer i form af magtrelationer og særinteresser eller den fagprofessionelle logik, der kan opstå i faglige miljøer med egen selvforståelse
7 3. at skabe en åben og kommunikerende skole arbejder for, at skolen og dens medarbejdere udviser lydhørhed i forhold til verden udenfor - Skolelederen går foran i samarbejdet med personalet om skolens bestræbelse på at være åben og modtagelig over for omverdenens ønsker og forventninger til skolen har øje for, at skolen påvirker sine omgivelser på en konstruktiv måde - Det er en vigtig opgave for skoleledelsen og medarbejderne at kommunikere over for omverdenen, hvad skolen står for påtager mig rollen som historiefortæller - Skolelederen er skolens vigtigste ambassadør og historiefortæller i det store og i det små, i ord og i handling. Lederen må både internt og eksternt formidle skolens daglige praksis og resultater på en positiv og konstruktiv måde, ikke mindst, når folkeskolen udsættes for udokumenteret kritik kommunikerer skolens, skolevæsenets og hele den offentlige sektors legitimitet - Skolelederen skal gennem sin kommunikation med omverdenen styrke det positive billede, som borgere og brugere har af skolen, skolevæsenet og den offentlige sektor som helhed udvikler skolens virksomhedskultur og interne kommunikation - Skolelederen fastholder og udfordrer skolens værdier, holdninger, normer og mønstre: de skrevne og uskrevne regler, de normer der arbejdes efter, og den måde hvorpå de ansatte forholder sig til hinanden og til de opgaver, der skal løses 2
8 4. at se sin skole som en del af det kommunale fællesskab og den offentlige sektor som helhed forstår lederrollen som en del af det integrerede ledelsessystem i kommunen - Det er en ledelsesmæssig opgave at sikre samarbejdet vertikalt og horisontalt mellem det lille fællesskab (skolen) og det store fællesskab (kommunen) understøtter samarbejdsstrategier på tværs af kommunale myndigheder og institutioner - Den enkelte folkeskole fungerer som en del af et fælles kommunalt system, der løser borger- og brugerrettede opgaver på en sådan måde, at den enkelte bruger oplever tværgående sammenhæng og høj kvalitet i den kommunale opgaveløsning agerer som professionel kommunal leder, der kan skelne mellem kollegialitet og konkurrence - Den professionelle skoleleder handler hensigtsmæssigt i spændet mellem profilering af skolens særinteresser og hensynet til samarbejdet i det integrerede ledelsessystem omkring den fælleskommunale opgave internt og eksternt signalerer samhørighed og samarbejde med øvrige aktører i den offentlige sektor - Skolelederen går forrest når det gælder åbenhed og vidensdeling, såvel mellem medarbejderne internt på skolen som i samarbejdet udadtil og på tværs af institutioner og sektorer
9 5. at sikre kvaliteten i skolens lærings-, omsorgs- og dannelsesprocesser sikrer balance og kvalitet i skolens kerneopgaver i henhold til folkeskolelovens formålsformulering - Skolens ledelse har stor indsigt og engagement i skolens pædagogiske virksomhed, er optaget af børns læring, trivsel og udvikling og har grundlæggende faglig viden om disse forhold orienterer skolens læringssyn og pædagogiske praksis efter det samfund, eleverne skal møde efter skolen - Skolelederen har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen, hvilket også indebærer forpligtelsen til at orientere skolens pædagogiske praksis mod den fremtid, eleverne skal leve i inspirerer og iværksætter pædagogisk fornyelse og metodeudvikling - Skolelederen har indsigt i hæmmende og fremmende faktorer for organisatorisk og pædagogisk udvikling og inspirerer og motiverer skolens fornyelsesprocesser sikrer, at den faglige viden anvendes, udvikles og forankres i institutionen - Skolelederen sikrer fælles grundlag for faglig dialog, vidensdeling og erfaringsudveksling blandt det pædagogiske personale 2
10 6. at sikre skolens fokus på resultater og effekter Det betyder fx, at jeg som skoleleder sikrer dokumentation og vurdering af skolens resultater gennem en systematisk evaluering og kvalitetsudvikling - Skolelederen stiller krav om, at skolen orienterer sig efter undervisningens resultater og andre virkninger af skolens indsats sætter ambitiøse og realistiske mål for skolens virksomhed, samt sikrer opfølgning og feedback i forhold til målene - Dokumentation og opfølgning på resultater og effekter sker både i forhold til konkrete faglige mål og til overordnede mål og strategier, der er nedbrudt til mere operationelle delmål fastholder og udvikler det, der går godt og tager hånd om det, der skal forbedres eller forandres - Skolelederen påtager sig ansvar for, at løbende evaluering og feedback bliver en del af skolens kultur, og at der systematisk følges op med henblik på de nødvendige resultatforbedringer er opmærksom også på skolens langsigtede virkninger - Skolelederen tilstræber balance mellem interessen for de nære og målbare resultater og de mere langsigtede effekter af skolens virksomhed. Det gælder bl.a. opmærksomheden på særlige overordnede politiske indsatsområder som fx integration, rummelighed og udfordring af den negative sociale arv.
11 7. at have udsyn og arbejde strategisk med skolens udvikling søger overblik over og indsigt i de politiske og samfundsmæssige interesser bag skolen - Skolelederen er optaget af den samfundsmæssige debat om folkeskolen og inddrager skolepolitiske og samfundsmæssige intentioner og tendenser i den strategiske ledelse af egen skole inddrager skolens interessenter aktivt og fremadrettet i de strategiske overvejelser - Skolelederen plejer relationerne til skolens interessenter og sikrer deres fortsatte engagement i skolens virksomhed og udvikling opstiller langsigtede mål og handleplaner for skolens arbejde - Skolelederen har blik for, hvad fremtiden bringer og indretter organisationen efter det forudser politiske, faglige og organisatoriske muligheder og barrierer og agerer i forhold til dem formidler skolens visioner, mål og handleplaner internt og eksternt - Skolelederen sætter værdier, retninger, mål og resultater i fokus, gør værdierne synlige, fører dem ind i skolens praksis og kommunikerer dem udadtil 2
12 8. at sikre kvaliteten i udvikling og ledelse af skolens personale understøtter og udfordrer medarbejdernes praksis og metodevalg - Skolelederen udviser tillid til medarbejderne, inspirerer til udvikling og indbyder til positiv og befordrende sparring om faglige og andre relevante problemstillinger udvikler medarbejdernes kompetencer og kvalifikationer - Skolelederen er optaget af medarbejdernes faglige og personlige ressourcer og prioriterer fortsat kompetenceudvikling hos den enkelte kommunikerer krav og forventninger klart og følger op på medarbejdernes handlinger - Skolelederen udtrykker sine forventninger til medarbejdere og omgivelser klart og motiverende, giver positive tilbagemeldinger og griber hurtigt fat i kritiske forhold på en konstruktiv måde er tydelig og nærværende i dialogen med personalet - Skolelederen læser og forstår menneskelige relationer, bruger tid og energi på at forstå den enkeltes behov, handler indlevende og hensigtsmæssigt i konfliktsituationer og fremmer konstruktive løsninger har fokus på et godt arbejdsmiljø - Skolelederens bestræbelser på at skabe gode rammer for arbejdet og vise anerkendelse smitter af på arbejdspladskulturen på en positiv måde påtager mig de nødvendige ledelsesmæssige beslutninger - Skolelederen viser engagement, nærvær og konsekvens og kombinerer handlekraft med loyalitet og etik
13 9. at sikre sammenhæng mellem ressourcer, mål og resultater disponerer de samlede ressourcer, så de understøtter skolens mål og principper - Skoleledelsen er fortrolig med gældende love, regler og overenskomster, har administrativ og økonomisk indsigt og overblik og omsætter lokale og kommunale mål til administrativ praksis håndterer effektiv økonomistyring, personaleadministration og ressourceanvendelse - Skolelederen kvalificerer den nødvendige administrative ledelse og delegerer i videst muligt omfang de administrative opgaver sikrer sammenhæng og effektivitet i de administrative processer - Skolelederen udvikler skolens kommunikationsstruktur og skaber forbindelse mellem skolens udviklingsmål og de administrative procedurer og prioriteringer arbejder for at sikre de bedst mulige rammer og vilkår for at løse skolens kerneopgaver - Skolelederen har fokus på at tilvejebringe nødvendige ressourcer og skabe optimale forudsætninger for skolens daglige drift, vedligehold og fortsatte udvikling 2
14 at udvise professionel og 10.personlig integritet er bevidst om mine ledelsesmæssige kompetencer - Skolelederens troværdighed og legitimitet knytter sig til den professionelle og den personlige integritet. Det første drejer sig om lederkvalifikationer, det andet om lederegenskaber er rollemodel og eksponent for skolens værdier - Skolelederen er et forbillede og en personificering af, hvad skolen står for, og lederen er sig bevidst, at der er konstant opmærksomhed på den ledelsesmæssige adfærd skelner mellem mit private, mit personlige og mit professionelle jeg - Skolelederens adfærd og stil afspejler den naturlige autoritet, som lederen har i kraft af sin personlighed, de medfødte og socialiserede ledertræk og måden at forholde sig til ledelsessituationer på reflekterer over mine værdier og krav til mig selv i lederrollen som fx engagement, loyalitet og troværdighed - Den gode skoleleder må vise sig selv som menneske og stå ved sine holdninger og værdier Udfylder det definerede ledelsesrum og lever op til den beskrevne lederrolle - Med til den professionelle og personlige integritet hører også, at skolelederen ser sig selv som leder, står ved sin lederrolle og begrunder sine ledelsesmæssige handlinger og beslutninger
15 11. at værne om folkeskolens og det demokratiske samfunds værdier er rollemodel for det særegne ved god offentlig ledelse - Som offentlig ansat må skolelederen kunne stå inde for og værne om den offentlige sektors legitimitet og de demokratiske værdier, den bygger på sikrer balance mellem almene interesser og særinteresser samt mellem det repræsentative demokrati og brugerdemokratiet - Den offentlige kontekst er bestemt ved politisk og demokratisk styring, lovhjemlet forvaltning, professionel og loyal embedsførelse håndterer dilemmaer uvildigt og begrunder beslutninger åbent - På komplicerede problemer findes ikke enkle løsninger, men afvejede begrundelser og manøvrering mellem dilemmaer. Skolelederen skaber begrundelser, forståelse og respekt om skolens håndtering af sådanne forhold gennem kommunikation med omverdenen sikrer, at skolen er præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati - Folkeskolen har også sit særlige værdisæt, som bl.a. kommer til udtryk i formålsformuleringen. Folkeskoleloven placerer skolelederen helt i centrum, også når det gælder ansvaret for at fastholde de grundlæggende værdier bag hele skolens virksomhed 2
16 KODEKS TIL DRØFTELSE AF VILKÅR Kodeks for god skoleledelse identificerer og beskriver skoleledelsens ansvarsområder. Samtidig kalder den på en fælles afklaring af vilkår og forudsætninger for at udøve professionel ledelse i skolen. De beskrevne forventninger er så omfattende og problemstillingerne så mangeartede, at det kræver ganske særlige forudsætninger at fylde denne lederrolle ud. For ikke at fremkalde afmagt i stedet for positiv udvikling, er det derfor nødvendigt at finde svar på følgende spørgsmål: Hvilke rammer, vilkår og ledelsesfaglige kompetencer skal udvikles, for at lederne kan oversætte de mange store ord til daglig praksis i skolen? Kodeks for god skoleledelse har vist sin berettigelse, når den inspirerer skoleledere alene eller i netværk til refleksion over egen ledelsesmæssig praksis og adfærd, samtidig med at den gøres til genstand for dialog med de kommunale myndigheder om rammerne, vilkårene og grundlaget for ledelsesarbejdet i skolen. Kodeks er et velegnet afsæt for at aftale og fastlægge ledelsesgrundlaget i de enkelte kommuner. Et ledelsesgrundlag udarbejdes på baggrund af kommunens værdigrundlag, og er sammen med kommunens løn og personalepolitik den helhed, der beskriver kommunens og ledernes indbyrdes krav og forventninger. Kodeks for god skoleledelse indkredser skolelederens ansvarsområder, mens det aftalte ledelsesgrundlag beskriver kommunens. Det kommunale ledelsesgrundlag kunne eksempelvis handle om, at kommunen påtager sig ansvaret for at sikre - at de skolepolitiske mål er klare og tydelige - et rimeligt ledelsesmæssigt råderum bl.a. gennem hensigtsmæssige økonomiske styringsmodeller - et godt grundlag for ledernes uddannelse og udvikling af ledelsesfaglige, pædagogiske, administrative og personlige kompetencer - den nødvendige tid til det mangefacetterede ledelsesarbejde - de nødvendige forudsætninger for at tiltrække, udvikle og fastholde et kompetent personale - en rimelig økonomisk ramme til skolens drift - nogle velholdte og velfungerende fysiske rammer I det hele taget er det en forudsætning for udviklingen af den professionelle skoleledelse, at der lokalt tilvejebringes løn og arbejdsvilkår, der afspejler den ledelsesmæssige kompleksitet og det ledelsesmæssige ansvar i skolen. I folkeskolen er det almindeligt at samordne de ledelsesmæssige opgaver gennem samarbejdet i skolens ledelsesteam. Her koordineres og fordeles de ledelsesmæssige opgaver, hvad enten de knytter sig til den faglige, den administrative, den strategiske eller den personalemæssige ledelse. Kodeks for god skoleledelse har således på samme tid den enkelte leder og alle medlemmer af skolens ledelsesteam i fokus. Uanset om der i eksemplerne tales om skolelederen, skolens leder, lederen eller skolens ledelse.
KODEKS TIL EFTERTANKE...
KODEKS TIL EFTERTANKE... KODEKS FOR GOD SKOLELEDELSE god skoleledelse er... Kodeks til eftertanke Kodeks for god skoleledelse er et udviklingsarbejde, der sætter ramme om det samlede ledelsesmæssige ansvar
Læs mereBørn & Unges leadership pipeline. Direktør
Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde
Læs mereKodeks for god ledelse
Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereBørn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer
Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre
Læs mereGod ledelse i Viborg Kommune
God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske
Læs mereLedelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV
Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereSkoleledelse - en profession i sig selv. Lederforeningens ledelsesforståelse og syn på god skoleledelse
Skoleledelse - en profession i sig selv Lederforeningens ledelsesforståelse og syn på god skoleledelse Forord Lederforeningens hovedbestyrelse har efter længere tids debat blandt foreningens medlemmer
Læs mereKodeks for god ledelse i kommuner og regioner
Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks
Læs mereSåvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses.
Forord Inden for det specialiserede socialområde stilles der løbende øgede og andre krav til opgaveløsningen, for såvel af medarbejderne, afdelingsledere og centerledelsen. Det har forårsaget et andet
Læs mereSelvevalueringsmetode
Selvevalueringsmetode XX 79 Selvevalueringsmetode Hvis vi ikke stræber efter at blive bedre, hører vi op med at være gode. Oliver Cromwell (1599-1658) Konkretiseringen af kodeks repræsenterer ikke mindst
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereLedelses- og værdigrundlag
Ledelses- og værdigrundlag Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Forord I Sundhed & Omsorg arbejder vi bevidst med aktiv, værdibaseret ledelse for at skabe en effektiv organisation, som leverer serviceydelser
Læs mereLedelse ved Esbjerg Kommune
Ledelse ved Esbjerg Kommune Ledelse ved Esbjerg Kommune Ledelse ved Esbjerg Kommune tager udgangspunkt i, at Esbjerg Kommune har et fælles udgangspunkt at yde service til kommunens borgere og virksomheder.
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereFunktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen
Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse
Læs mereGOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer
GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereLedelsesgrundlag. Maj 2016
Ledelsesgrundlag Maj 2016 1 Indledning I efteråret 2015 blev det besluttet at igangsætte arbejdet med et nyt ledelsesgrundlag for Trekantområdets Brandvæsen Alle afdelingschefer og sektionsledere har udarbejdet
Læs mereGod ledelse i Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god
Læs mereLedelsesgrundlag SAMSKABELSE
Ledelsesgrundlag SAMSKABELSE - er et samskabende team - understøtter organisationen i at samskabe med borgere og virksomheder - understøtter tværgående politikker og samarbejder - understøtter politisk
Læs mereLearning Pipeline sammen om læring og ledelse
MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel
Læs mereMedarbejder og leder i nærværs organisationen
Medarbejder og leder i nærværs organisationen 2017 FORORD Medarbejderog ledelsesgrundlag Du sidder med Vallensbæk Kommunes medarbejder- og ledelsesgrundlag i hånden og dermed en beskrivelse af forventningerne
Læs mereSamtaleskema (anklager)
Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår
Læs mereSOSU Nord. Fælles ledelsesgrundlag. Januar 2018
SOSU Nord Fælles ledelsesgrundlag Januar 2018 1 God ledelse på SOSU Nord Introduktion / forord Ledelsesgrundlaget beskriver ledergruppens fælles forståelse af, hvad der er god ledelse på SOSU Nord. Ledelsesgrundlaget
Læs mereKONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET
KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET 1 Forord Den offentlige sektor står over for store omlægninger - ikke mindst på grund af den igangværende kommunalreform. Samtidig stilles
Læs mereLedelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser
Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer
Læs mereLEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.
v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform
Læs mereLedelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør
Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan
Læs mereRolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni Ledelse af rehabilitering. Ledelse af relationer
Rolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni 2017 forretningen en politisk styret organisation relationer rehabilitering Indledning Du sidder nu med en revideret udgave af Ældre- og
Læs mereLedelsesgrundlag FOKUS
sgrundlag FOKUS udøves i relationer I Gladsaxe Kommune har vi høje ambitioner Borgere og virksomheder skal opleve mødet med os som top professionelt. De skal opleve, at vores indsats er båret af energi
Læs mereOverordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Læs mereDet nordfynske ledelsesgrundlag
Det nordfynske ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mereGod ledelse i Haderslev Kommune
God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte
Læs mereLedelsesroller i Byens TMF
Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere
Læs mereHotel- og Restaurantskolens fælles ledelseskodeks
Hotel- og Restaurantskolens fælles ledelseskodeks Idégrundlag vi er her for elevernes skyld Hotel- og Restaurantskolens idegrundlag er, at vi er her for elevernes skyld. Vi skal være en skole i vækst med
Læs mereLedelses- og medarbejdergrundlag
Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være
Læs mereLeder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse
SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende
Læs mereLedelsesroller i Byens TMF
Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereForslag ledera rsmøde 7. september 2018
1 Forslag ledera rsmøde 7. september 2018 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 Forslagsstiller: Den lokale lederforenings bestyrelse
Læs mereSkatteministeriets ledelsespolitik
Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre
Læs mereUCN UNIVERSITY COLLEGE NORDJYLLAND. Ledelsesgrundlag 1.0
UCN UNIVERSITY COLLEGE NORDJYLLAND Ledelsesgrundlag 1.0 Baggrund Forandringer er et grundvilkår for professionshøjskolesektoren; nye kerneopgaver kommer til, der er begrænsede økonomiske rammer, og der
Læs mereSkovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune
Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.
Læs mereKodeks for bæredygtigt MED-samarbejde
Kodeks for bæredygtigt MED-samarbejde Forord En god arbejdsplads kommer ikke af sig selv. Det kræver kompetente medarbejdere og ledere, der vil arbejde for en bæredygtig arbejds- og samarbejdskultur, hvor
Læs mereLedelsesgrundlaget Maj 2015
Ledelsesgrundlaget Maj 2015 Ledelsesgrundlaget og visionen Viborg Kommunes vision har overskriften Vilje Vækst Velfærd. Det hedder bl.a. i Visionen: Viborg er en forgangskommune. Gennem nytænkning, dialog
Læs mereLedelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland
Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009 Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Kære leder i Region
Læs mereCENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE
LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereMission, vision og værdier
Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med
Læs mereLedelse sådan! helhedsorienterede blik på, hvad der er bedst for borgeren, barnet eller den opgave, der står i centrum.
Ledelse - sådan! Ledelse sådan! Ledelsesgrundlaget i Rebild Kommune skal være med til at sikre, at vi har den rigtige ledelse til den bedst mulige løsning af kerneopgaven og den rigtige ledelse i forhold
Læs mereGOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen
GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et
Læs mereVær fornyende. Ta ledelse. Kerneopgaven. Skab følgeskab. Ledelse - sådan! Ha styr på driften
Vær fornyende Ta ledelse Kerneopgaven Skab følgeskab Ha styr på driften Ledelse - sådan! Vær fornyende Ledelse sådan! Ta ledelse Kerneopgaven Ha styr på driften Skab følgeskab Ledelsesgrundlaget i Rebild
Læs mereKURS KOORDINERING ENGAGEMENT
Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk
Læs mereStillings- og funktionsbeskrivelse for oversygeplejerske ved Regionspsykiatrien Vest
Stillings- og funktionsbeskrivelse for oversygeplejerske ved Regionspsykiatrien Vest Navn: Afdeling Regionspsykiatrien Vest Afsnit Stilling Oversygeplejerske Organisatorisk placering Oversygeplejersken
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG AABENRAA STATSSKOLE
LEDELSESGRUNDLAG AABENRAA STATSSKOLE April 2018 INDLEDNING På Aabenraa Statsskole tror vi på, at god ledelse spiller en betydelig rolle i at skabe den bedste uddannelse og arbejdsplads for eleven, for
Læs mereBYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE
BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereVærdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds,
Værdigrundlag for samarbejde mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, BUPL, FOA og Fagenheden Skole Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Værdier... 3 Ordentlighed... 3 Fællesskab...
Læs mereSPØRGERAMME FOR LEDELSESEVALUERING
DIALOG RESULTATER TRIVSEL SPØRGERAMME FOR LEDELSESEVALUERING Ledelsesevaluering - Evaluering af direktører (270-graders) # Spørgsmål i respondentvinklen "underordnede" (medarbejdere/ledere) 2 [x] viser
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereLedelsens dag 07 06.11.2007 Workshop 2.1. Lederskab i den offentlige sektor
Ledelsens dag 07 06.11.2007 Workshop 2.1. Lederskab i den offentlige sektor Ledelse af offentlig virksomhed Politisk ledelse Faglig ledelse ledelse af fag Professionel ledelse ledelse som disciplin Ledelse
Læs mereLedelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen
Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens
Læs mereØrebroskolen forventninger til en kommende leder
Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)
Læs mereGod kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Arbejdsseminar den 18. september 2008
God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Arbejdsseminar den 18. september 2008 Formiddagens program Kl. 9.00 9.30 Ankomst og kaffe Kl. 9.30 9.45 Velkomst og formål med dagen Kl. 9.45 10.30 Oplæg v. Kurt
Læs mereLederkompetencer - Skanderborg Kommune
Lederkompetencer - Skanderborg Kommune Medarbejderprofilen er inddraget i samme oversigt som lederprofilerne her er hovedvægten på ns deltagelse i opnåelse af målet indenfor hver lederkompetence. Tekst
Læs mereGod ledelse i Psykiatrien Region H
God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning
Læs mereIntern kommunikationsstrategi
gladsaxe.dk Intern kommunikationsstrategi Intern kommunikationsstrategi Hvorfor skal vi have en intern kommunikationsstrategi? Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den interne kommunikation fordi: God intern
Læs mereLedelsesgrundlag for Metropol
Ledelsesgrundlag for Metropol 2 Ledelsesgrundlag for Metropol Forord Ledelse og styring er to forskellige ting. Ligesom management og leadership er det. Hvor styring i mange tilfælde adresserer strukturer,
Læs mereWorkshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
Læs mereGedebjerg Skoles værdigrundlag
Gedebjerg Skoles værdigrundlag November 2013 1 Indhold Indhold... 2 De fire kerneværdier... 3 1. Faglighed... 4 2. Ansvar... 7 3. Åbenhed... 9 4. Fleksibilitet... 11 2 De fire kerneværdier Skolens overordnede
Læs mereLedelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte
Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...
Læs mereGOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE
GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005
Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens
Læs mereFormulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde
Leder af ledere Understøtter at egen enheds faglige bidrager til helhedstænkning Fremmer samarbejde og videndeling på tværs af faggrupper, afdelinger, forvaltninger og centre for at sikre kvalitet, fleksibilitet
Læs mereJob- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune
Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference
Læs mereVÆRDIER KOMPETENCER ANSVAR ROLLER. December 2013. Ledelsesgrundlag. - for ledere i Vallensbæk Kommune
VÆRDIER KOMPETENCER ANSVAR ROLLER December 2013 Ledelsesgrundlag - for ledere i Vallensbæk Kommune 1 Indhold 2 Ledelsesgrundlag - værdier, kompetencer, roller og ansvar...3 Grundlæggende om ledelse i Vallensbæk
Læs mereBocenter for unge og voksne med særlige behov Jobprofil. Afdelingsleder for. Samværs og aktivitetstilbuddet Regnbuen & Følstruphusene - Hus A
Jobprofil Afdelingsleder for Samværs og aktivitetstilbuddet Regnbuen & Følstruphusene - Hus A Bocenter for unge og voksne med særlige behov Afdelingsleder på Bocenter for unge og voksne med særlige behov
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs merePer B. Christensen Jimmy Harder Claus Holm Peder Kjøgx Sisse Krøll-Schwartz Marianne Bruun Okholm Trine Rønne Mette Lund Thomsen.
Per B. Christensen Jimmy Harder Claus Holm Peder Kjøgx Sisse Krøll-Schwartz Marianne Bruun Okholm Trine Rønne Mette Lund Thomsen Skolens nye lederskab Indhold Forord Ledelse med vilje og viden Af Per B.
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs merePersonalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol
Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol Personalepolitikkens grundlag I Metropol vil vi uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Dette fordrer de bedste medarbejdere. At udfolde denne
Læs mereStrategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)
Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.
Læs mereLedelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15
Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5
Læs mereRandersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi
Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske
Læs mereFælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune
Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte
Læs mereDet gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.
Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige
Læs mereRanders Kommune Job- og personprofil for skolelederne-
Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- niveau 1 1. april 2015 1. Baggrund Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at sikre fagligt og økonomisk
Læs mereLedelsesgrundlaget i Region Nordjylland
Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Ledelsesgrundlaget 1 Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland God ledelse hvad er det? 4-5 Ledelsesgrundlaget 6-7 Ledelse op 8-9 Ledelse ned 10-13 Ledelse på tværs
Læs mereLedelse. i Odense Kommune
Ledelse i Odense Kommune 9 1 Ledelsesgrundlag i Odense Kommune I Odense Kommunes arbejde med at sikre gode serviceløsninger for borgere og virksomheder og skabe den nødvendige dynamik i udviklingen af
Læs mereLedelsesgrundlag Odder Kommune
Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed
Læs mereNotat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere
Notat Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Overordnede forventninger Lederen skal se sig selv som en del af en helhed, der omfatter det lokale område, og hele Århus Kommune. Lederrollen tager
Læs mere