KODEKS TIL EFTERTANKE...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KODEKS TIL EFTERTANKE..."

Transkript

1 KODEKS TIL EFTERTANKE... 2

2 KODEKS FOR GOD SKOLELEDELSE god skoleledelse er at afklare sit ledelsesrum og påtage sig lederskabet 2. at påtage sig ansvar for, at skolen efterlever lokale, kommunale og nationale politiske mål 3. at skabe en åben og kommunikerende skole 4. at se sin skole som en del af det kommunale fællesskab og den offentlige sektor som helhed 5. at sikre kvaliteten i skolens lærings-, omsorgs- og dannelsesprocesser 6. at sikre skolens fokus på resultater og effekter 7. at have udsyn og arbejde strategisk med skolens udvikling 8. at sikre kvaliteten i udvikling og ledelse af skolens personale 9. at sikre sammenhæng mellem ressourcer, mål og resultater 10. at udvise professionel og personlig integritet 11. at værne om folkeskolens og det demokratiske samfunds værdier

3 Kodeks til eftertanke Kodeks for god skoleledelse er et udviklingsarbejde, der sætter ramme om det samlede ledelsesmæssige ansvar i folkeskolen. Ledelsesbegrebet er omgærdet med en særlig interesse i disse år. Den måde ledelse udøves på, ledelsesformen og lederens adfærd identificeres ofte som den mest betydningsfulde enkeltfaktor, når man vurderer en virksomheds eller en institutions måde at løse sine opgaver på. Kvaliteten i de offentlige institutioner og resultaterne af deres indsats er på samme måde et vigtigt tema i tiden, og ikke mindst folkeskolen har været i fokus, når det gælder resultatvurdering og kvalitetssikring. Internationale målinger og sammenligninger har sat skolens opgavevaretagelse i perspektiv, og de kritiske spørgsmål adresseres naturligt nok direkte til skolens leder. De enkelte skoleledere er underlagt meget forskellige rammer og vilkår, når de skal håndtere tidens mange ledelsesmæssige udfordringer, og der har derfor vist sig behov for en fælles rammeforståelse af ledelsesforholdet i skolen. I 2001 fik den private sektor en kodeks for, hvad der er god ledelse, og i 2005 blev Kodeks for offentlig topledelse til gennem et udviklingsarbejde initieret af Amtsrådsforeningen, Finansministeriet og Kommunernes Landsforening. Danmarks Evalueringsinstitut anbefalede i august 2006 i sin rapport om Skoleledelse i Danmark, at der ligeledes blev skabt en kodeks for god skoleledelse for at sætte en kvalificeret ramme for, hvad der kendetegner god skoleledelse inden for folkeskolens rammer. Hensigten med kodeks er på skoleniveau, at inspirere den enkelte skoleleder til at reflektere over, og udvikle sin egen og sine lederkollegers lederadfærd. På nationalt og kommunalt niveau kan kodeks være med til at sætte yderligere fokus på hvilke forudsætninger, der skal være til stede for at ledelsen kan lede skolen på en professionel måde. Evalueringsinstituttets anbefalinger begrundes i et identificeret behov for en generel afklaring af, hvad god skoleledelse indebærer, og hvilke betingelser der skal være til stede, for at god skoleledelse kan finde sted. Skoleledernes Fællesrepræsentation, som er et samarbejde mellem Lederforeningen og Danmarks Skolelederforening, har ladet sig inspirere af kodeksanbefalingen og iværksat et udviklingsarbejde, som nu har resulteret i dette udspil. 2

4 Kodeks er til eftertanke mere end til efterretning. Kodeks er til inspiration og refleksion for den enkelte skoleleder, skoleledelsen og ledernetværk og til afklaring og udvikling af det professionelle lederskab og ledelsesopgaven i folkeskolen. Men kodeks er også til dialog med politikere, forvaltning og ledergruppe om det lokale ledelsesgrundlag, og den skal tjene som udgangspunkt og dokumentation i både lokale og centrale vilkårsforhandlinger. Kodeks har således også til formål at identificere de nødvendige forudsætninger for god ledelse i skolen. Man kan vælge at læse kodeks lineært som et fortløbende katalog af udfordringer, krav og forventninger. Gør man det, bliver man nemt forpustet, usikker eller afmægtig overfor en ansvarsbeskrivelse så ideel og altomfattende, at intet menneske alene kan leve op til den. Anbefalingen er derfor at gå ind i temaerne enkeltvis og i den rækkefølge, man selv finder relevant og stille følgende spørgsmål: Hvordan vurderer og håndterer jeg eller vi i ledelsesteamet den enkelte ledelsesmæssige udfordring og hvilke forudsætninger og rammer, skal tilvejebringes, for at vi her kan udøve ledelse på den bedste måde? Kodeks til god skoleledelse er et udspil til videre bearbejdning på alle niveauer. Alle landets skoleledere har modtaget kodeks i form af en personlig logbog, og Skoleledernes Fællesrepræsentation opfordrer alle interesserede til at fremsende egne overvejelser, eftertanker og ideer til nye måder at bruge kodeks på. Alle sådanne ideer, erfaringer og perspektiver vil indgå i det fortsatte udviklingsarbejde, som kan følges på Kilder: 1. Forum For Topledelse: Kodeks for offentlig topledelse (www.publicgovernance.dk/) 2. Kurt Klaudi Klausen: Institutionsledelse - Ledere, mellemledere og sjakbajser i det offentlige (Børsens Forlag 2006) 3. Annemette Digmann: Ledelse med vilje (Børsens Forlag, 2004) 4. Skoleledelse i folkeskolen, Rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA, 2006) 5. Ledelse der lykkes hvad er det de kan? (Væksthus for ledelse / KL KTO, 2005) 6. Skoleledelse i mesterklasse, (Danmarks Skolelederforening, 2003) 7. Skoleledelse, en profession i sig selv (Lederforeningen, 2003)

5 1. at afklare sit ledelsesrum og påtage sig lederskabet afklarer og beskriver min lederrolle i en offentlig og politisk styret organisation - Den kommunale lederrolle er ikke givet på forhånd, men må hele tiden defineres og forhandles i forhold til den konkrete situation. Skolelederen er ikke eneherre i eget hus, men kan gøre meget for at udvide det ledelsesmæssige råderum medvirker til at udvikle og perspektivere politiske mål af betydning for skolens virksomhed - Skoleledere leder både opad og nedad. Som en del af det strategiske ledelsesaspekt kan skolelederen fra sit fagligt professionelle udsigtspunkt inspirere det kommunale skolepolitiske beslutningsgrundlag definerer grænseflader og ledelsesmæssigt råderum i forhold til interessenter og samarbejdspartnere på lokalt, kommunalt og nationalt niveau - Skoleledere indgår i en mellemlederrolle, hvor de skal lede til mange sider, og hvor det derfor er nødvendigt at afgrænse lederens særlige ansvar og kompetence i forhold til folkeskoleloven, kommunalbestyrelsen, forvaltningen, ledelsesteamet, skolebestyrelsen og medarbejderne afklarer mit ansvar i forhold til alle aspekter af ledelse på skolen - Skolens ledelse skal samlet varetage de faglige, de administrative, de strategiske og de personalemæssige ledelsesopgaver på kompetent og professionel måde. Det forudsætter et målrettet og afklaret samarbejde og en tydelig ansvars- og opgavefordeling inden for skolens ledelsesteam er opmærksom på, hvad det indebærer at påtage mig lederskabet, fx min lederrolle og min ledelsesstil - Skolelederen eksponeres til stadighed som leder og rollemodel og må i alle situationer være opmærksom på personlig fremtræden og egne virkemidler i det ledelsesmæssige arbejde bruger min ret og pligt til at lede skolen - Når skolelederne har afklaret deres ledelsesrum, har de ikke blot ret til at udøve deres ledelsesmæssige beføjelser de har også pligt til det 2

6 2. at påtage sig ansvar for, at skolen efterlever lokale, kommunale og nationale politiske mål sikrer at politiske beslutninger udmøntes i mål, rammer og strategiske planer, som indarbejdes i den faglige, pædagogiske praksis - Skolelederen spiller en vigtig rolle som brobygger, når de politiske intentioner skal omsættes til virkelighed i skolens faglige praksis skaber fælles mening og retning og understøtter en positiv forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation - Skolelederen formidler politiske beslutninger og intentioner på en konstruktiv og loyal måde og fastholder samtidig mening og retning i skolens virksomhed og skolens udvikling arbejder for, at medarbejderne finder mening med ny politik og ændret pædagogisk praksis - Skolelederen udvikler det lokale ejerskab til ny pædagogisk praksis, også når medarbejderne har deres umiddelbare fokus på de hidtil kendte måder er opmærksom på forhold, som vanskeliggør, at besluttede politiske intentioner efterleves i hele organisationen - Skolelederen har særligt fokus på at skabe klar og tydelig kommunikation, ligesom lederen skal tage højde for eventuelle forhindringer i form af magtrelationer og særinteresser eller den fagprofessionelle logik, der kan opstå i faglige miljøer med egen selvforståelse

7 3. at skabe en åben og kommunikerende skole arbejder for, at skolen og dens medarbejdere udviser lydhørhed i forhold til verden udenfor - Skolelederen går foran i samarbejdet med personalet om skolens bestræbelse på at være åben og modtagelig over for omverdenens ønsker og forventninger til skolen har øje for, at skolen påvirker sine omgivelser på en konstruktiv måde - Det er en vigtig opgave for skoleledelsen og medarbejderne at kommunikere over for omverdenen, hvad skolen står for påtager mig rollen som historiefortæller - Skolelederen er skolens vigtigste ambassadør og historiefortæller i det store og i det små, i ord og i handling. Lederen må både internt og eksternt formidle skolens daglige praksis og resultater på en positiv og konstruktiv måde, ikke mindst, når folkeskolen udsættes for udokumenteret kritik kommunikerer skolens, skolevæsenets og hele den offentlige sektors legitimitet - Skolelederen skal gennem sin kommunikation med omverdenen styrke det positive billede, som borgere og brugere har af skolen, skolevæsenet og den offentlige sektor som helhed udvikler skolens virksomhedskultur og interne kommunikation - Skolelederen fastholder og udfordrer skolens værdier, holdninger, normer og mønstre: de skrevne og uskrevne regler, de normer der arbejdes efter, og den måde hvorpå de ansatte forholder sig til hinanden og til de opgaver, der skal løses 2

8 4. at se sin skole som en del af det kommunale fællesskab og den offentlige sektor som helhed forstår lederrollen som en del af det integrerede ledelsessystem i kommunen - Det er en ledelsesmæssig opgave at sikre samarbejdet vertikalt og horisontalt mellem det lille fællesskab (skolen) og det store fællesskab (kommunen) understøtter samarbejdsstrategier på tværs af kommunale myndigheder og institutioner - Den enkelte folkeskole fungerer som en del af et fælles kommunalt system, der løser borger- og brugerrettede opgaver på en sådan måde, at den enkelte bruger oplever tværgående sammenhæng og høj kvalitet i den kommunale opgaveløsning agerer som professionel kommunal leder, der kan skelne mellem kollegialitet og konkurrence - Den professionelle skoleleder handler hensigtsmæssigt i spændet mellem profilering af skolens særinteresser og hensynet til samarbejdet i det integrerede ledelsessystem omkring den fælleskommunale opgave internt og eksternt signalerer samhørighed og samarbejde med øvrige aktører i den offentlige sektor - Skolelederen går forrest når det gælder åbenhed og vidensdeling, såvel mellem medarbejderne internt på skolen som i samarbejdet udadtil og på tværs af institutioner og sektorer

9 5. at sikre kvaliteten i skolens lærings-, omsorgs- og dannelsesprocesser sikrer balance og kvalitet i skolens kerneopgaver i henhold til folkeskolelovens formålsformulering - Skolens ledelse har stor indsigt og engagement i skolens pædagogiske virksomhed, er optaget af børns læring, trivsel og udvikling og har grundlæggende faglig viden om disse forhold orienterer skolens læringssyn og pædagogiske praksis efter det samfund, eleverne skal møde efter skolen - Skolelederen har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen, hvilket også indebærer forpligtelsen til at orientere skolens pædagogiske praksis mod den fremtid, eleverne skal leve i inspirerer og iværksætter pædagogisk fornyelse og metodeudvikling - Skolelederen har indsigt i hæmmende og fremmende faktorer for organisatorisk og pædagogisk udvikling og inspirerer og motiverer skolens fornyelsesprocesser sikrer, at den faglige viden anvendes, udvikles og forankres i institutionen - Skolelederen sikrer fælles grundlag for faglig dialog, vidensdeling og erfaringsudveksling blandt det pædagogiske personale 2

10 6. at sikre skolens fokus på resultater og effekter Det betyder fx, at jeg som skoleleder sikrer dokumentation og vurdering af skolens resultater gennem en systematisk evaluering og kvalitetsudvikling - Skolelederen stiller krav om, at skolen orienterer sig efter undervisningens resultater og andre virkninger af skolens indsats sætter ambitiøse og realistiske mål for skolens virksomhed, samt sikrer opfølgning og feedback i forhold til målene - Dokumentation og opfølgning på resultater og effekter sker både i forhold til konkrete faglige mål og til overordnede mål og strategier, der er nedbrudt til mere operationelle delmål fastholder og udvikler det, der går godt og tager hånd om det, der skal forbedres eller forandres - Skolelederen påtager sig ansvar for, at løbende evaluering og feedback bliver en del af skolens kultur, og at der systematisk følges op med henblik på de nødvendige resultatforbedringer er opmærksom også på skolens langsigtede virkninger - Skolelederen tilstræber balance mellem interessen for de nære og målbare resultater og de mere langsigtede effekter af skolens virksomhed. Det gælder bl.a. opmærksomheden på særlige overordnede politiske indsatsområder som fx integration, rummelighed og udfordring af den negative sociale arv.

11 7. at have udsyn og arbejde strategisk med skolens udvikling søger overblik over og indsigt i de politiske og samfundsmæssige interesser bag skolen - Skolelederen er optaget af den samfundsmæssige debat om folkeskolen og inddrager skolepolitiske og samfundsmæssige intentioner og tendenser i den strategiske ledelse af egen skole inddrager skolens interessenter aktivt og fremadrettet i de strategiske overvejelser - Skolelederen plejer relationerne til skolens interessenter og sikrer deres fortsatte engagement i skolens virksomhed og udvikling opstiller langsigtede mål og handleplaner for skolens arbejde - Skolelederen har blik for, hvad fremtiden bringer og indretter organisationen efter det forudser politiske, faglige og organisatoriske muligheder og barrierer og agerer i forhold til dem formidler skolens visioner, mål og handleplaner internt og eksternt - Skolelederen sætter værdier, retninger, mål og resultater i fokus, gør værdierne synlige, fører dem ind i skolens praksis og kommunikerer dem udadtil 2

12 8. at sikre kvaliteten i udvikling og ledelse af skolens personale understøtter og udfordrer medarbejdernes praksis og metodevalg - Skolelederen udviser tillid til medarbejderne, inspirerer til udvikling og indbyder til positiv og befordrende sparring om faglige og andre relevante problemstillinger udvikler medarbejdernes kompetencer og kvalifikationer - Skolelederen er optaget af medarbejdernes faglige og personlige ressourcer og prioriterer fortsat kompetenceudvikling hos den enkelte kommunikerer krav og forventninger klart og følger op på medarbejdernes handlinger - Skolelederen udtrykker sine forventninger til medarbejdere og omgivelser klart og motiverende, giver positive tilbagemeldinger og griber hurtigt fat i kritiske forhold på en konstruktiv måde er tydelig og nærværende i dialogen med personalet - Skolelederen læser og forstår menneskelige relationer, bruger tid og energi på at forstå den enkeltes behov, handler indlevende og hensigtsmæssigt i konfliktsituationer og fremmer konstruktive løsninger har fokus på et godt arbejdsmiljø - Skolelederens bestræbelser på at skabe gode rammer for arbejdet og vise anerkendelse smitter af på arbejdspladskulturen på en positiv måde påtager mig de nødvendige ledelsesmæssige beslutninger - Skolelederen viser engagement, nærvær og konsekvens og kombinerer handlekraft med loyalitet og etik

13 9. at sikre sammenhæng mellem ressourcer, mål og resultater disponerer de samlede ressourcer, så de understøtter skolens mål og principper - Skoleledelsen er fortrolig med gældende love, regler og overenskomster, har administrativ og økonomisk indsigt og overblik og omsætter lokale og kommunale mål til administrativ praksis håndterer effektiv økonomistyring, personaleadministration og ressourceanvendelse - Skolelederen kvalificerer den nødvendige administrative ledelse og delegerer i videst muligt omfang de administrative opgaver sikrer sammenhæng og effektivitet i de administrative processer - Skolelederen udvikler skolens kommunikationsstruktur og skaber forbindelse mellem skolens udviklingsmål og de administrative procedurer og prioriteringer arbejder for at sikre de bedst mulige rammer og vilkår for at løse skolens kerneopgaver - Skolelederen har fokus på at tilvejebringe nødvendige ressourcer og skabe optimale forudsætninger for skolens daglige drift, vedligehold og fortsatte udvikling 2

14 at udvise professionel og 10.personlig integritet er bevidst om mine ledelsesmæssige kompetencer - Skolelederens troværdighed og legitimitet knytter sig til den professionelle og den personlige integritet. Det første drejer sig om lederkvalifikationer, det andet om lederegenskaber er rollemodel og eksponent for skolens værdier - Skolelederen er et forbillede og en personificering af, hvad skolen står for, og lederen er sig bevidst, at der er konstant opmærksomhed på den ledelsesmæssige adfærd skelner mellem mit private, mit personlige og mit professionelle jeg - Skolelederens adfærd og stil afspejler den naturlige autoritet, som lederen har i kraft af sin personlighed, de medfødte og socialiserede ledertræk og måden at forholde sig til ledelsessituationer på reflekterer over mine værdier og krav til mig selv i lederrollen som fx engagement, loyalitet og troværdighed - Den gode skoleleder må vise sig selv som menneske og stå ved sine holdninger og værdier Udfylder det definerede ledelsesrum og lever op til den beskrevne lederrolle - Med til den professionelle og personlige integritet hører også, at skolelederen ser sig selv som leder, står ved sin lederrolle og begrunder sine ledelsesmæssige handlinger og beslutninger

15 11. at værne om folkeskolens og det demokratiske samfunds værdier er rollemodel for det særegne ved god offentlig ledelse - Som offentlig ansat må skolelederen kunne stå inde for og værne om den offentlige sektors legitimitet og de demokratiske værdier, den bygger på sikrer balance mellem almene interesser og særinteresser samt mellem det repræsentative demokrati og brugerdemokratiet - Den offentlige kontekst er bestemt ved politisk og demokratisk styring, lovhjemlet forvaltning, professionel og loyal embedsførelse håndterer dilemmaer uvildigt og begrunder beslutninger åbent - På komplicerede problemer findes ikke enkle løsninger, men afvejede begrundelser og manøvrering mellem dilemmaer. Skolelederen skaber begrundelser, forståelse og respekt om skolens håndtering af sådanne forhold gennem kommunikation med omverdenen sikrer, at skolen er præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati - Folkeskolen har også sit særlige værdisæt, som bl.a. kommer til udtryk i formålsformuleringen. Folkeskoleloven placerer skolelederen helt i centrum, også når det gælder ansvaret for at fastholde de grundlæggende værdier bag hele skolens virksomhed 2

16 KODEKS TIL DRØFTELSE AF VILKÅR Kodeks for god skoleledelse identificerer og beskriver skoleledelsens ansvarsområder. Samtidig kalder den på en fælles afklaring af vilkår og forudsætninger for at udøve professionel ledelse i skolen. De beskrevne forventninger er så omfattende og problemstillingerne så mangeartede, at det kræver ganske særlige forudsætninger at fylde denne lederrolle ud. For ikke at fremkalde afmagt i stedet for positiv udvikling, er det derfor nødvendigt at finde svar på følgende spørgsmål: Hvilke rammer, vilkår og ledelsesfaglige kompetencer skal udvikles, for at lederne kan oversætte de mange store ord til daglig praksis i skolen? Kodeks for god skoleledelse har vist sin berettigelse, når den inspirerer skoleledere alene eller i netværk til refleksion over egen ledelsesmæssig praksis og adfærd, samtidig med at den gøres til genstand for dialog med de kommunale myndigheder om rammerne, vilkårene og grundlaget for ledelsesarbejdet i skolen. Kodeks er et velegnet afsæt for at aftale og fastlægge ledelsesgrundlaget i de enkelte kommuner. Et ledelsesgrundlag udarbejdes på baggrund af kommunens værdigrundlag, og er sammen med kommunens løn og personalepolitik den helhed, der beskriver kommunens og ledernes indbyrdes krav og forventninger. Kodeks for god skoleledelse indkredser skolelederens ansvarsområder, mens det aftalte ledelsesgrundlag beskriver kommunens. Det kommunale ledelsesgrundlag kunne eksempelvis handle om, at kommunen påtager sig ansvaret for at sikre - at de skolepolitiske mål er klare og tydelige - et rimeligt ledelsesmæssigt råderum bl.a. gennem hensigtsmæssige økonomiske styringsmodeller - et godt grundlag for ledernes uddannelse og udvikling af ledelsesfaglige, pædagogiske, administrative og personlige kompetencer - den nødvendige tid til det mangefacetterede ledelsesarbejde - de nødvendige forudsætninger for at tiltrække, udvikle og fastholde et kompetent personale - en rimelig økonomisk ramme til skolens drift - nogle velholdte og velfungerende fysiske rammer I det hele taget er det en forudsætning for udviklingen af den professionelle skoleledelse, at der lokalt tilvejebringes løn og arbejdsvilkår, der afspejler den ledelsesmæssige kompleksitet og det ledelsesmæssige ansvar i skolen. I folkeskolen er det almindeligt at samordne de ledelsesmæssige opgaver gennem samarbejdet i skolens ledelsesteam. Her koordineres og fordeles de ledelsesmæssige opgaver, hvad enten de knytter sig til den faglige, den administrative, den strategiske eller den personalemæssige ledelse. Kodeks for god skoleledelse har således på samme tid den enkelte leder og alle medlemmer af skolens ledelsesteam i fokus. Uanset om der i eksemplerne tales om skolelederen, skolens leder, lederen eller skolens ledelse.

Skoleledelse - en profession i sig selv. Lederforeningens ledelsesforståelse og syn på god skoleledelse

Skoleledelse - en profession i sig selv. Lederforeningens ledelsesforståelse og syn på god skoleledelse Skoleledelse - en profession i sig selv Lederforeningens ledelsesforståelse og syn på god skoleledelse Forord Lederforeningens hovedbestyrelse har efter længere tids debat blandt foreningens medlemmer

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009 Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Kære leder i Region

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Ledelsesroller i Byens TMF

Ledelsesroller i Byens TMF Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

VÆRDIER KOMPETENCER ANSVAR ROLLER. December 2013. Ledelsesgrundlag. - for ledere i Vallensbæk Kommune

VÆRDIER KOMPETENCER ANSVAR ROLLER. December 2013. Ledelsesgrundlag. - for ledere i Vallensbæk Kommune VÆRDIER KOMPETENCER ANSVAR ROLLER December 2013 Ledelsesgrundlag - for ledere i Vallensbæk Kommune 1 Indhold 2 Ledelsesgrundlag - værdier, kompetencer, roller og ansvar...3 Grundlæggende om ledelse i Vallensbæk

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Indledning. Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse.

Indledning. Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse. spolitik Indledning Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse. spolitikken skal bidrage til at udfordre og udvikle den daglige ledelse i retning af øget

Læs mere

God skoleledelse. Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø

God skoleledelse. Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø God skoleledelse Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø Aalborg Kommunale Skolevæsen. Januar 2000 3 4 6 8 10 12 Indhold Hvad er god skoleledelse? Teamledelse Pædagogisk

Læs mere

God Ledelse i Thisted Kommune. Ledelsesgrundlag

God Ledelse i Thisted Kommune. Ledelsesgrundlag God Ledelse i Thisted Kommune Ledelsesgrundlag 0. Forord Kære ansatte ved Thisted Kommune På direktionens og Hoved-MED-udvalgets vegne vil jeg gerne præsentere ledelsesgrundlaget for God ledelse i Thisted

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse 1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

HR- afdelingens strategi

HR- afdelingens strategi HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering

Læs mere

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved De aktuelle udfordringer for skoleledelsen Indledning Ledelsen af den enkelte skole er vigtigere end nogensinde.

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Stillings og personprofil. Direktør. Danske Fysioterapeuter Februar 2010

Stillings og personprofil. Direktør. Danske Fysioterapeuter Februar 2010 Stillings og personprofil Direktør Danske Fysioterapeuter Februar 2010 Opdragsgiver Danske Fysioterapeuter Adresse Danske Fysioterapeuter Nørre Voldgade 90 1358 København K Tlf.: 3341 4620 www.fysio.dk

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

PIXI LEDELSE AF FORANDRINGSPROCESSER INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØER

PIXI LEDELSE AF FORANDRINGSPROCESSER INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØER PIXI LEDELSE AF FORANDRINGSPROCESSER INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØER 1 LEDELSE AF FOLKESKOLEN I LYSET AF EN REFORM Hillerød, Nyborg, Aarhus og Ikast-Brande Kommuner modtog i 2011 midler fra Videnscenter for

Læs mere

Ledelse i Egedal Kommune

Ledelse i Egedal Kommune Ledelse i 1 Indhold Ledelse i Indledning: Lederskab i... 3 Ledelsesorganer og ledelsesprofiler... 4 2 Ledelse i Indledning: Lederskab i s samlede ledelseskæde bestående af direktører, centerchefer, rammeansvarlige

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker Tradiums bestyrelse er skolens øverste ledelse. Bestyrelsens rolle og betydning som styrende organ er i

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1 Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og samarbejde i folkeskolerne i Hjørring Kommune gældende fra august 2014.

Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og samarbejde i folkeskolerne i Hjørring Kommune gældende fra august 2014. Partssamarbejdet bestående af repræsentanter for DLF Lærerkreds Nord, BUPL Nordjylland, FOA Hjørring og Hjørring Kommune, har udarbejdet nedenstående. Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

Virksomhedsaftale 2010

Virksomhedsaftale 2010 Virksomhedsaftale 2010 indgået mellem og Byrådet Virksomhed: Adresse: Leder: Område: Brederødvej 40, 3300 Frederiksværk Christina Helverskov Langhoff Skole og Undervisning 1. Beskrivelse af virksomheden

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Side 1 af 6. Fokus på social kapital, som en måde at fremme brugerdreven innovation - og til at udnytte og udvide ressourcer.

Side 1 af 6. Fokus på social kapital, som en måde at fremme brugerdreven innovation - og til at udnytte og udvide ressourcer. Side 1 af 6 IDEKATALOG 2008 www.lederweb.dk Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf: 33 70 35 29 Mail: info@lederweb.dk Tilsendte ideer og ideer udviklet på V- dag 2008 1. Social Kapital (Ledelse af relationer)

Læs mere

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag FUNDAMENTET CBF Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Center for Børn og Forebyggelse Herning Kommune Herning Kommune Juni 2014 Layout: Signatur Design Vignetter: Karen Leth Forord I 2012 blev Børne- og

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstadens ledelsespolitik Juni 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstaden Nigella Damascena Jomfru i det grønne 1. Udgangspunkt Region Hovedstaden er etableret

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Stillings- og personprofil. Skoleleder. Forældreskolen i Aarhus

Stillings- og personprofil. Skoleleder. Forældreskolen i Aarhus Stillings- og personprofil Skoleleder Forældreskolen i Aarhus April 2015 Opdragsgiver Forældreskolen i Aarhus Adresse Marselis Boulevard 17 8000 Aarhus C http://www.foraeldreskolen.dk/ Stilling Refererer

Læs mere

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV Hvad er faglig ledelse, og er det relevant at give den opmærksomhed i ledelsespraksis? Mona Maria úr Fugloy Formands- og 21.10.2013 Brug og/eller gengivelse af materialet

Læs mere

OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER

OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER Ledelsesakademi-konference 12.08.13 OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Ledelsesforsker, forfatter og foredragsholder. Lektor, AAU rennisonresearch@gmail.com Mobil: 2970-6060

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af pædagogisk afdelingsleder til Lind Skole

NOTAT vedr. ansættelse af pædagogisk afdelingsleder til Lind Skole NOTAT vedr. ansættelse af pædagogisk afdelingsleder til Lind Skole 1. Indledning Lind Skole syd for Herning er kommunens største folkeskole med 725 elever fra 0.-9. årgang, en specialklasse og et fritidshjem.

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Min Lederside i BUF - Bedre ledelsesrum i KK

Min Lederside i BUF - Bedre ledelsesrum i KK Min Lederside i BUF - Bedre ledelsesrum i KK René Bugge, BUF Min lederside forside Ledersiden giver: Fast ramme for: 1. Struktureret og systematisk ledelsesdialog 2. Nemmere at samle op og følg på 3. Vedværende

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Ledelse med ambitioner

Ledelse med ambitioner Ledelse med ambitioner Ledelse med ambitioner Den offentlige sektor står over for store udfordringer og muligheder. Der er brug for ledelse og initiativer med ambitioner, som kan skabe en velfungerende

Læs mere

Slagelse Kommune. Rekruttering af afdelingsleder for Løn og Personale

Slagelse Kommune. Rekruttering af afdelingsleder for Løn og Personale 4. september 2013. Baggrund Slagelse Kommune Rekruttering af afdelingsleder for Løn og Personale Job- og personprofil Slagelse Kommune har besluttet af sammenlægge de to eksisterende afdelinger Løn og

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Lederskabelse i Børn og Unge 2014

Lederskabelse i Børn og Unge 2014 Lederskabelse i Børn og Unge 2014 Et fælles ledelsesgrundlag I Varde Kommune har vi store forventninger til lederne. Vi skal som ledere kunne arbejde relationelt, strategisk og kunne skabe resultater for

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere