CYKELRUTEPLAN Holstebro Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CYKELRUTEPLAN Holstebro Kommune"

Transkript

1 Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg CYKELRUTEPLAN Holstebro Kommune

2 Holstebro Kommune Cykelruteplan Godkendt 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 2 CYKLING, SUNDHED OG MILJØ HANDLING, FINANSIERING OG OPFØLGNING 7.1 Opfølgning MÅLSÆTNINGER FOR CYKELRUTENETTET 4 CYKELRUTENET 4.1 Cykelstier 4.2 Cykelbaner 4.3 Cykelruter 4.4 Øvrige strækninger med cykelfaciliteter 5 CYKELPARKERING 5.1 Retningslinier for antal cykelparkeringspladser 5.2 Retningslinier for placering og udformning af cykelparkeringspladser 5.3 Parkering ved kollektive trafikknudepunkter FREMTIDIGE CYKELRUTER 8.1 Holstebro 8.2 Mejrup Kirkeby 8.3 Nørre Felding 8.4 Sevel 8.5 Thorsminde 8.6 Tvis 8.7 Ulfborg 8.8 Vemb 8.9 Vinderup 8.10 De regionale cykelruter samt cykelruter i andre mindre byer 8.11 Cykelruter i Holstebro Kommune 9 FORSLAG TIL CYKELRUTER DRIFT OG VEDLIGEHOLD AF CYKELAREALER 6.1 Krav til drift og vedligehold af cykelruter og øvrige cykelarealer 6.2 Registrering af belægningskvalitet og - renholdelse BILAG vedlagt særskilt

4 4

5 1 FORORD Flere på cykel i Holstebro Kommune, det er et mål som vi i de kommende år vil arbejde mod at opnå. Ikke kun flere børn, der selv cykler til skole, men også flere i den erhvervsaktive alder, der cykler til arbejde og flere ældre, som cykler til deres forskellige gøremål. Cyklen er et fleksibelt transportmiddel, som er nemt at komme rundt på og parkere med, - og på de korte ture er cyklen ofte lige så hurtig som bilen. Sundhed og cykling hænger ligeledes sammen. Den motion og portion frisk luft, som vi får ved at cykle, er godt for helbredet. Når cykelturen samtidig kombineres med et trafikalt behov, f.eks. cykling til arbejde eller indkøb, opnår cyklisten to fordele på samme tid. De færre bilture medfører samtidig færre miljømæssige gener og påvirker dermed omgivelserne i en positiv retning. Holstebro Kommune vil arbejde efter i de kommende år. Cykelruteplanen indeholder en målsætning for det fremtidige cykelrutenet i byerne, herunder den fremtidige udbygning, en række forskellige krav til den fysiske udformning alt afhængig af hvilken kategori stierne tilhører samt krav til stiernes drift og vedligehold. Planen indeholder derudover kort for de områder, hvor cykelrutenettet bør udbygges. Stier, der ligger langs statsvejnettet, administreres af Vejdirektoratet, hvorfor specifikke krav og retningslinier ikke nødvendigvis følger de krav, der er opstillet i nærværende plan. De nuværende og fremtidige cykelruter er udpeget på baggrund af eksisterende kortmateriale. Kortene vil løbende blive ajourført. Nærværende cykelruteplan har til formål at give et overblik over det nuværende cykelrutenet i Holstebro Kommune samt danne grundlag for de kommende års udvikling af cykelrutenettet. Cykelruteplanen skal være med til at sikre, at der på længere sigt etableres et sammenhængende net af cykelruter i forbindelse med den daglige transport i kommunen. Cykelruter der tilbyder cyklister og knallertkørere en god sik-kerhed, tryghed og fremkommelighed. Udviklingen af cykelrutenettet i Holstebro Kommune skal koordineres med Vejdirektoratets planer for udvikling af stierne på statsvejnettet. Cykelruteplanen er en del af Holstebro Kommunes Trafiksikkerhedsplan. Planerne beskriver tilsammen de målsætninger og aktiviteter på vej- og stiområdet, som 5

6

7 2 CYKLING, SUNDHED OG MILJØ Cykling og sundhed hænger sammen. Sundhedsstyrelsen anbefaler en halv times motion hver dag, og for børnene én times motion om dagen. Motionen forøger middellevetiden og forebygger bl.a. hjertekarsygdomme, sukkersyge, kræftformer, knogleskørhed og depressioner. Den teknologiske udvikling har i stigende grad formindsket den fysiske udfoldelse i dagligdagen i form af bl.a. stillesiddende arbejde. Mange dyrker ikke organiseret sport, og mange får kun regelmæssig motion ved at gå og cykle. Derfor er valget af transportmiddel vigtigt for vores sundhed. Den halve times daglige motion kan f.eks. opnås ved at cykle til arbejdspladsen, foretage indkøb på cykel eller cykle til fritidsaktiviteter. For mange danskere er den primære årsag til at cykle motion og frisk luft. En bedre fysik, færre sygedage og ikke mindst en bedre mental tilstand er noget, der vægter højt. At cyklen samtidig er et individuelt transportmiddel, der ikke er bundet af køreplaner eller køkørsel i myldretiden, gør kun cykling mere værd. Tidsmæssigt har forskellige undersøgelser vist, at cyklen på de kortere ture op til 5 km ofte er hurtigere end bilen og samtidig er cyklen lettere at parkere. På de længere afstande kan cyklen i kombination med kollektiv trafik også være et alternativ til bilen, ligesom nogle bilister vil være interesseret i at cykle, hvis der findes et sammenhængende og trafiksikkert net af cykelruter med en høj indbygget komfort og fremkommelighed. Jo flere der cykler, jo mere synlig bliver cykeltrafikken i gadebilledet. Det har betydning for indstillingen til at cykle cyklens image, men også for cyklisternes sikkerhed. At kollegerne, kammeraterne og vennerne cykler kan øge motivationen til selv at cykle at det er in at cykle. En større fysisk synlighed af cyklerne vil også medføre, at bilisterne ikke så let glemmer cyklisterne ved f.eks. svingmanøvrer, og at forventningen om at der nok kommer en cyklist så jeg må hellere kikke efter inden jeg kører - bliver mere udtalt. For børnene har det stor betydning, at de allerede fra en tidlig alder lærer at færdes i trafikken. At lære de skrevne og uskrevne færdselsregler således at også de har friheden til at kunne færdes frit og på egen hånd at være selvhjulpen i trafikken. Forældrene aflastes samtidig ved, at børnene ikke skal følges eller transporteres til alle deres gøremål, skole, kammerater, fritidsinteresser osv. Ingen børn lærer at færdes i trafikken på bagsædet i en bil! Cykeltrafikken medfører ingen støjgener og ingen luftforurening og kan som sådan kaldes et bæredygtigt og miljørigtigt transportmiddel. Men de miljømæssige aspekter spiller ofte kun en lille eller slet ingen rolle i forbindelse med den enkeltes valg af cyklen eller ej. Derimod har cykeltrafikken på dette område en samfundsmæssig betydning og hvis alle cyklisterne pludselig fandt på at køre i hver sin bil så vil trafikforholdene på vores i forvejen belastede veje blive langt værre. Endelig er cyklen et billigt alternativ til den motoriserede trafik. Men det har ofte kun betydning i forbindelse med anskaffelsen af bilen. Har vi råd til en bil eller bil nr. 2, eller kan vi nøjes med at cykle. Hvis bilen og cyklen står side om side i garagen, har det økonomiske incitament formentlig ingen betydning for valget af transportmiddel det er vi for velhavende til. Her er det motionen og den friske luft, som betyder noget. 7

8 3 MÅLSÆTNINGER FOR CYKELRUTENETTET Formålet med cykelpolitikken er at få udvalgt og koordineret de kommende års aktiviteter, der skal igangsættes for at fremme cykeltrafikken i Holstebro Kommune. Holstebro Kommune har som mål at sætte fokus på både transportstier og rekreative stier, når det gælder ændringer i de eksisterende byområder og udbygning af nye områder. Sikkerheden for cyklister prioriteres højt i alle trafikprojekter på lige fod med trafiksikkerheden for bilister. Målet er at sikre både nær- og fjerntrafik en god og sikker afvikling med særlig fokus på de bløde trafikanter og miljøet. Dette mål skal nås ved at sætte mere fokus på det at cykle i Holstebro Kommune, at skabe mere opmærksomhed omkring cykling, at sikre en større tryghed ved det at cykle samt på længere sigt at etablere flere cykelstier langs de overordnede veje samtidig med at der generelt sikres en høj vedligeholdelsesstandard for alle stier. Planlægningen af det fremtidige cykelrutenet tager højde for sikkerhed og tryghed, tilgængelighed og fremkommelighed, direkte ruter, sammenhæng og overskuelighed. Cykelruteplanen har til hensigt at angive, hvor der påtænkes etableret cykelruter i Holstebro Kommune. Der er i planen lagt vægt på at skabe cykelruter, som kommunen vil have de lette trafikanter til at benytte. Således er fokus i første omgang lagt på at skabe et rutenet i byerne, pendlerruter, dvs. ruter mellem bolig skole, bolig arbejde, bolig centerfunktioner og bolig - terminaler. Der er således set på, hvor de forskellige funktioner ligger i forhold til det eksisterende cykelrutenet samt hvor de store strømme af lette trafikanter er. De fremtidige cykelruter er derefter forsøgt lagt, hvor der vurderes at være et behov, men ikke nødvendigvis der, hvor der sker uheld. Den udveksling, der er mellem byerne i kommunen vurderes primært at ske via rekreative ruter eller nationale cykelruter. Cyklisters og fodgængeres færden og krydsning af en vej er forbundet med en væsentlig uheldsrisiko, hvor en eventuel skadesgrad på den lette trafikant kan være stor. Der skal derfor i forbindelse med cykelruterne i byerne tages særligt hensyn til de lette trafikanter især ved krydsning mellem vej og sti. Der bør derfor sikres trygge krydsningsmuligheder og evt. etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger, hvor hastigheden ønskes nedsat af hensyn til cykeltrafikken. Trafiksikkerhedsplanen opstiller en målsætning om, at 80 % af skoleeleverne fra 2. klassetrin og opefter skal være selvtransporterende i Skolevejsanalysen viser, at 93 % af de skoleelever, der har deltaget i analysen, transporterer sig selv til og fra skole, dvs. enten til fods, i bus eller på cykel. En udbygning af det fremtidige cykelrutenet skal være med til at sikre, at dette fortsat vil gælde. 8

9 4 CYKELRUTENET Hurtige, direkte og sikre ruter har stor betydning for, hvor attraktivt det er at cykle. Derfor er der udpeget en række cykelruter, der er med til at skabe et sammenhængende stisystem i byerne i Holstebro Kommune. Cykelruterne består af en kombination af stier i eget tracé, cykelstier og cykelbaner afhængig af, om vejen er en gennemfartsvej, fordelingsvej eller lokalvej således, at gående og cyklende kan færdes ad trygge og sikre ruter. Planen for den fremtidige stistruktur er baseret på følgende tre kategorier: Cykelstier Cykelbaner Cykelruter Vejplanen angiver de nærmere retningslinier for, hvilke cykelfaciliteter der bør etableres indenfor de forskellige vejklasser. 4.1 Cykelstier Cykelstier eller stier i eget tracé defineres som stier langs veje. Stierne kan være delt i cykelsti og gangsti. Cykelstier langs veje bør minimum være 1,5 m ved ensrettet sti og 2,5 m ved dobbeltrettet sti. Cykelsti som delt sti bør være minimum 1,5 m i hvert spor. Cykelstierne har til hensigt at give nogle trygge og sikre forbindelser internt i et boligområde, mellem forskellige boligområder, mellem boligområder og skole, til fritidsfunktioner samt mellem byer. Der er opstillet følgende retningslinier: Stierne bør etableres med fast belægning (asfalt eller flisebelægning med lav rullemodstand). Stier, der kun benyttes i begrænset omfang eller som har karakter af naturstier, kan anlægges i grus eller stenmel. Stierne kan ved hjælp af f.eks. afmærkning eller belægningsskift opdeles i et areal forbeholdt gående og et areal forbeholdt cyklende. Cykelstierne bør være belyst vha. separat stibelysning eller gadebelysning i byzonen. I landzone er stierne som udgangspunkt ikke belyst. Stibomme skal være belyste. Krydsning af gennemfartsveje og fordelingsveje bør så vidt muligt ske i signalkryds eller rundkørsel, mens cyklisterne kan forvente vigepligt i nogle af de mindre kryds. Cykelstierne i byzone bør i lighed med fortov føres ubrudt forbi lokalvejenes udmundinger og således samtidig fungere som overkørsel til sidevejen. I nødvendigt omfang kan der vejvises fra stierne til de enkelte områder og gader. Hvor der er væsentlig cykeltrafik, eller hvor et behov kan konstateres eller sandsynliggøres, bør der anlægges cykelsti. Ved nyanlæg i byområder, der er planlagt med trafikadskillelse, bør stier etableres i eget tracé. I byområder, der ikke er planlagt med trafikadskillelse, eller hvor en planlagt trafikadskillelse ikke er effektiv, bør der anlægges almindelige cykelstier langs gennemfartsveje og fordelingsveje, suppleret med hovedstiruter ad lokalveje. 9

10 4 CYKELRUTENET 4.2 Cykelbaner Cykelbaner defineres som cykelstier, der er adskilt fra kørebanen af en ubrudt kantlinie og afmærket med cyklistsymbol eller skilte. Bredden af cykelbanen skal minimum være 1,2 m. Hvor der kun er få cyklister, hvor pladsforholdene er snævre, og hvor ressourcerne er små, kan der etableres cykelbane, adskilt fra køresporet ved en 30 cm bred ubrudt kantlinie. 4.4 Øvrige strækninger med cykelfaciliteter Udover cykelruterne er der allerede etableret interne stisystemer i en række boligområder, stier i eget tracé og veje med cykelsti/cykelbaner. Alle disse stier har stor betydning for cykeltrafikken både på de korte interne cykelture og som adgangsveje til og fra cykelruterne. 4.3 Cykelruter Cykelruter defineres som et længere forløb af stier og / eller veje, som udgør en sammenhængende forbindelse fra en del af byen til en anden eller til bestemte mål i byen som f.eks. idrætsanlæg og skoler. Cykelruterne bruges som ruter mellem bolig skole, bolig arbejde, bolig centerfunktioner og bolig terminaler. Cykelruterne har til formål at give sikre og trygge forhold for cyklister og knallertkørere på gennemfartsveje og fordelingsveje. Derudover indgår cykelruterne i det regionale og nationale cykelrutenet. 10

11 5 CYKELPARKERING For cyklisterne er det lige så vigtigt at kunne parkere sin cykel sikkert og nemt, som det er at kunne køre sikkert og komfortabelt på cykel. Derfor skal det sikres, at der ved relevante rejsemål for cyklisterne etableres et tilstrækkeligt antal cykelparkeringspladser, at cykelparkeringspladserne er hensigtsmæssigt placeret og har en hensigtsmæssig udformning. Bebyggelsens art Cykler i Holstebro City Cykler udenfor Holstebro City Tæt lav boligbebyggelse Til større byggerier skal der etableres det nødvendige antal pladser i form af cykelstativer, -skure, -kælder eller lign., til beboere, brugere m.fl. 1+2 Til større byggerier skal der etableres det nødvendige antal pladser i form af cykelstativer, -skure, -kælder eller lign., til beboere, brugere m.fl. 1+2 Etageboligbebyggelse 1 plads pr. bolig plads pr. bolig Retningslinier for antal cykelparkeringspladser Kollegie- og ungdomsboligbebyggelse, boliger under 50 m 2 og enkeltværelser 1 plads pr. bolig plads pr. bolig 1+2 Til den fremtidige lokalplanlægning og generelt i forbindelse med forbedring af forholdene for cykeltrafikken er der udarbejdet følgende retningslinier for antallet af cykelparkeringspladser, der bør etableres ved forskellige typer byggeri: Ældreboligbebyggelse Butikker 1/3 plads pr. bolig plads pr. 100 m 2 bruttoetageareal op til m2 bruttoetageareal for ansatte. Der skal etableres det nødvendige antal pladser i form af cykelstativer eller lign. til kunder 1+2 1/3 plads pr. bolig plads pr. 100 m 2 bruttoeta-geareal op til m2 bruttoetageareal for ansatte. Der skal etableres det nødvendige antal pladser i form af cykel-stativer eller lign. til kunder 1+2 Erhverv og kontor 1 plads pr. 100 m 2 bruttoetageareal op til m 2 bruttoetageareal for ansatte. Der skal etableres det nødvendige antal pladser i form af cykelstativer eller lign. til kunder plads pr. 100 m 2 bruttoetageareal op til m 2 bruttoetageareal for ansatte. Der skal etableres det nødvendige antal pladser i form af cykelstativer eller lign. til kunder 1+2 Fritidsformål, offentlige formål, tekniske formål Et skønnet nødvendigt antal pladser, der dækker den trafikale belastning i form af ansatte, besøgende, kunder m.fl. 1+2 Et skønnet nødvendigt antal pladser, der dækker den trafikale belastning i form af ansatte, besøgende, kunder m.fl For større byggerier bød der etableres handicappladser til biler og cykler. 2 Størrelser på parkeringspladser til cykler: mindst 0,7 x 2 meter undtagen i tilfælde, hvor det kan godtgøres, at et mindre areal på en hensigtsmæssig måde kan tilgodese behovet. (Kilde: Holstebro Kommuneplan 2004) 11

12 5 CYKELPARKERING 5.2 Retningslinier for placering og udformning af cykelparkeringspladser Der er opsat følgende retningslinier for placering og udformning af cykelparkeringspladserne: Cykelparkeringen bør placeres så tæt på den/ de ruter, som cyklisterne kører ad for at ankomme til rejsemålet. I udformning af adgangsforholdene og selve parkeringsområdet skal der sikres tilstrækkeligt manøvre- og parkeringsareal til en cykel med cykeltrailer. Cykelparkeringen må ikke være mørk og utryg at benytte og adgangsforholdene til og fra pladserne må ikke medføre farlige trafiksituationer og konflikter med den øvrige trafik. Cykelparkeringen bør indeholde cykelstativer, der muliggør fastlåsning af cyklen. Samtidig er det vigtigt, at stativerne kan klare alle gængse cykeltyper, at der er let adgang til stativerne samt tilstrækkelig plads til cykler med cykeltrailer. 5.3 Parkering ved kollektive trafikknudepunkter Foruden de eksisterende cykelparkeringsmuligheder ved de kollektive trafikknudepunkter i kommunen bør der også ved en række af de meget benyttede busstoppesteder blive etableret cykelparkering. Det drejer sig både om busstoppesteder på landet, i byområderne og ved Banegården. Det er vigtigt, at cyklen kan parkeres hele dagen, hvis cyklen benyttes i forbindelse med offentlig transport til/fra skole eller arbejde. Etablering af ordnede forhold ved cykelparkeringspladserne er med til at gøre det mere attraktivt at benytte en kombination af cykling - kollektiv trafik på de længere afstande. 12

13 6 DRIFT OG VEDLIGEHOLD AF CYKELAREALER Vejarealernes drift og vedligehold har betydning for, hvor meget der cykles. Dårlige belægninger eller manglende vedligeholdelse og renholdelse kan medføre punkteringer, påkørsel af genstande, at man vælter med cyklen og dermed at cyklisterne mister lysten til at cykle. Gode og renholdte belægninger er derimod med til at sikre cyklisterne en høj komfort og god fremkommelighed. Det signalerer samtidig kvalitet, hvilket har betydning for cyklens image. Drift og vedligehold af vejarealerne er derfor en vigtig faktor i forbindelse med at fremme cykeltrafikken, særligt på de udpegede cykelruter. Derfor er der opstillet krav til drift og vedligeholdelse af cykelruterne, de øvrige veje med cykelstier/cykelbaner samt cykelstier i eget tracé. For at sikre at kravene overholdes, gennemføres med mellemrum en registrering af cykelstiernes tilstand. 6.1 Krav til drift og vedligehold af cykelstier og øvrige cykelarealer Der er opstillet følgende krav til drift og vedligehold herunder belægningernes kvalitet for strækninger med cykelsti/ cykelbane og stier i eget tracé: Det nuværende driftsberedskab i forbindelse med pludselige opståede gener (f.eks. glasskår på cykelstien) videreføres. For det øvrige vejnet, hvor der er cykelrute, er der ikke i relation til cyklisterne opsat særlige krav. Her følges de krav til drift og vedligehold, som er knyttet til den enkelte vejstrækning. 6.2 Registrering af belægningskvalitet og -renholdelse Registrering af belægningskvalitet sker eventuelt efter en gennemkørsel af samtlige cykelstier minimum hvert 4. år. De rekreative stier gennemkøres minimum hvert 5. år. På den baggrund udpeges de strækninger, der ikke opfylder kravene, og som dermed bør have fornyet belægning. Borgerne i Holstebro Kommune har ligeledes mulighed for via kommunens hjemmeside at indberette om problemer på kommunens veje og stier som f.eks. huller i cykelstierne. Cykelstier med fast belægning fejes 1-2 gange pr. år. I løvfaldstiden suppleres der evt. med ekstra fejning. Cykelbaner fejes i forbindelse med den øvrige gadefejning. Cykelstier og cykelbaner sneryddes i overensstemmelse med kommunens plan for vintervedligeholdelse. 13

14 7 HANDLING, FINANSIERING OG OPFØLGNING For at sikre at politikken er dynamisk, vil der løbende ske en opdatering og fornyelse af aktiviteterne omkring det at cykel i Holstebro Kommune. Prioritering af hvilke aktiviteter der igangsættes, vil ske ud fra følgende kriterier: effekt overfor det at øge mængden af cykeltrafik effekt på sikkerhed, tryghed og fremkommelighed sammenhæng med eksisterende aktiviteter sammenhæng med eksisterende planer de årlige økonomiske bevillinger Finansieringen af aktiviteterne i cykelpolitikken vil såvel ske via basisbevillingerne i de forskellige forvaltninger, via anlægsbevillinger og via finansiering fra virksomheder, foreninger, uddannelsesinstitutioner, nationale og regionale puljer mv. 7.1 Opfølgning Initiativerne i cykelpolitikken vil blive indarbejdet i Holstebro Kommunes årlige budgetlægning. Det betyder, at politikken som minimum justeres en gang om året, og de enkelte initiativers vigtighed afvejes i forhold til andre kommunale opgaver. Desuden bør der gennemføres cykeltællinger for at kunne følge udviklingen i cykeltrafikken. Ligeledes vil der i forbindelse med nogle af aktiviteterne blive gennemført førog efteranalyser for at kunne vurdere effekten af disse. 14

15 8 FREMTIDIGE CYKELRUTER I det følgende angives, hvor der bl.a. kan tænkes etableret cykelruter i byerne i Holstebro Kommune. Cykelruterne er placeret således, at der skabes en mere tryg forbindelse mellem bolig skole, bolig arbejde, bolig centerfunktioner og bolig terminaler. Der er ikke udarbejdet anlægsskøn samt vurdering af de årlige driftsudgifter i forbindelse med udbygning af cykelruterne. En analyse af cyklistuheldene i Holstebro Kommune i perioden er foretaget i statusrapporten. 8.1 Holstebro Cykelrutenettet er generelt godt udbygget i Holstebro. Der er cykelruteforbindelser mellem boligområder, skoler, Holstebro centrum og Holstebro Banegård, se Figur 1 og BILAG A Cykelruten fra Vemb/Bur forlænges ind til Frøjkvej via Vembvej. Herved etableres der en mere tryg cykelforbindelse til den vestlige del af kommunen. Cykelruten på Lægårdvej øst for Ringvejen forlænges ind mod centrum til den indre ringvej. Pladsforholdene på Lægårdvej er trange, hvilket gør det utrygt for cyklisterne at færdes her. Det bør synliggøres overfor bilisterne, at der færdes cyklister på Lægårdvej. Figur 1 Fremtidige cykelruter Holstebro. I forbindelse med udbygning af Hornshøjparken etableres der cykelruteforbindelse på Skivevej ind mod centrum. 15

16 8 FREMTIDIGE CYKELRUTER 8.2 Mejrup Kirkeby Cykelruten fra Mejrup Kirkevej forbindes til Kobberupvej. Hermed skabes et cykelrutenet fra Kobberupvej-området til Mejrup Skole. Se Figur 2 og BILAG B. Cykelruten på Elkjærvej udbygges, så der skabes forbindelse til Store Claus og Provst Lønstrups Vej. Herved bliver hele området omkring Elkjærvej forsynet med cykelruter. Figur 2 Fremtidige cykelruter Mejrup Kirkeby. 16

17 8 FREMTIDIGE CYKELRUTER 8.3 Nørre Felding Stinettet fra Skolevej forbindes med Ahornsvinget via Vestsvinget, så der skabes et cykelrutenet med forbindelse til Nørre Felding Skole. Der etableres stikrydning på Sognstrupvej. Se Figur 3 og BILAG C Figur 3 Fremtidige cykelruter Nørre Felding. 17

18 8 FREMTIDIGE CYKELRUTER 8.4 Sevel Der etableres en cykelrute rundt om Skoletoften med forbindelse til Handbjergvej og Søgårdvej. Hermed skabes der en cykelrute til Sevel Skole. Se Figur 4 og BILAG D. Figur 4 Fremtidige cykelruter Sevel. 18

19 8 FREMTIDIGE CYKELRUTER 8.5 Thorsminde Der etableres cykelrute på Skolegade samt på Fuglevænget med forbindelse til Vesterhavsgade. Se Figur 5 og BILAG E Figur 5 Fremtidige cykelruter Thorsminde. 19

20 8 FREMTIDIGE CYKELRUTER 8.6 Tvis Cykelrutenettet ved Engparken udbygges. Der etableres en cykelrute med forbindelse mellem stien syd for Engparken til Hovedgaden via Lauralystvej. Der etableres stikrydsning på Skautrupvej. Se Figur 6 og BILAG F. Figur 6 Fremtidige cykelruter Tvis. 20

21 8 FREMTIDIGE CYKELRUTER 8.7 Ulfborg Der etableres et cykelrutenet mellem Ole Christian Kirksvej, Niels Buggesvej og Ulfkjærvej. Dette skaber bedre forbindelser til Ulfborg Skole. Der etableres cykelrute langs med Ringkøbingvej, Herredsgade og Holmegade. Cykelruten fra Herredsgade/Holmegade udbygges med en forbindelse til Ulfborg Station via Bredgade samt med en forbindelse til Torstedvej via Ullsgade. Se Figur 7 og BILAG G. Figur 7 Fremtidige cykelruter Ulfborg. 21

22 8 FREMTIDIGE CYKELRUTER 8.8 Vemb Cykelruten fra Ulfborg videreføres igennem Vemb via vejene Søndergade, Nørregade og Damhusvej. Der etableres en forbindelse fra Nørregade til eksisterende sti mellem Nyvang og Hasselvej via Humlevænget. Fra området etableres der ligeledes forbindelse til Vestergade vis Bisgårdsvej. Fra Vestergade etableres forbindelse til Planteskolevej, Rørsgårdsvej og Christian Schmidtsvej. Der skabes forbindelse mellem Søndergade til Skolegade, så der er direkte cykelrute til Vemb skole. Se Figur 8 og BILAG H. Figur 8 Fremtidige cykelruter Vemb. 22

23 8 FREMTIDIGE CYKELRUTER 8.9 Vinderup Cykelruten fra Nørre Bjertvej til Holstebrovej udbygges med etablering af sti langs med Struervej. Der etableres cykelrute i området ved Engvej og Havevej. Cykelruten på Møllevej forlænges til Nørregade. Der etableres cykelrute ved Sevelvej, Grønningen og Toften, så der skabes forbindelse til Vinderup Skole. Cykelruten forlænges til boligområdet ved Vindelevgård. Se Figur 9 og BILAG I. Figur 9 Fremtidige cykelruter Vinderup. 23

24 24

25 8 FREMTIDIGE CYKELRUTER 8.10 De regionale cykelruter samt cykelruter i andre mindre byer Regionale cykelruter i Sdr. Nissum, Husby, Bur, Ejsing, Skave, Ulfborg Kirkeby og Staby fremgår af figur 10 og BILAG J. De regionale cykelruter skaber forbindelse mellem byerne i det åbne land. Sdr. Nissum: Der etableres forbindelse mellem Stabyvej og Sdr. Nissum via Klitvej. Etablering af cykelrutenettet langs Klitvej skaber ligeledes forbindelse til sommerhusområdet ved Husby. Bur: Der etableres cykelruteforbindelse fra Bur til Holstebro. Ejsing: Der etableres cykelrute langs med Ejsingholmvej for at skabe bedre forbindelse mellem Ejsing og Ejsingholm. Skave: Cykelrutenettet i Skave udbygges ikke. Ulfborg Kirkeby: Der etableres cykelrute mellem Ulfborg og Vemb. Staby: Cykelruten fra vest forlænges frem til Staby Skole. Figur 10 Eksisterende og fremtidige cykelruter Holstebro 25

26 9 FORSLAG TIL CYKELRUTER 26

27 9 FORSLAG TIL CYKELRUTER 27

28 9 FORSLAG TIL CYKELRUTER 28

29 29

30 30

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

Sønderborg Kommune. Cykelruteplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Sønderborg Kommune. Cykelruteplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro Cykelruteplan Sønderborg Kommune Cykelruteplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Cykelpolitik 2 Cykling, sundhed og miljø 3 Målsætninger for cykelrutenettet

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Teknisk Forvaltning Park og Vej

Cykelstiplan 2015. Teknisk Forvaltning Park og Vej Cykelstiplan 2015 Teknisk Forvaltning Park og Vej SKIVE. Udarbejdet af Skive Kommune i samarbejde med Grontmij A/S Maj 2015 2 Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 FORORD INDLEDNING BAGGRUND 3.1 Skive

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Holstebro Kommune Trafiksikkerhedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Statusrapport. - cykelruteplan

Statusrapport. - cykelruteplan - cykelruteplan JANUAR 2011 2 Tønder Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 4 2 STANDARDER FOR CYKELRUTENETTET 5 2.1 Kvalitetskrav for stinettets udformning og sammenhæng 5 2.2 Fysiske krav til

Læs mere

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2 RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne

Læs mere

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261 Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:

Læs mere

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt?

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Opmærksomhed på forældre der kører børn i skole de vil evt. sætte af på Oddervej Problem med beredskabet/redningskøretøjer med

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012 Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....

Læs mere

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012 Forslag til Stiplan Bilag 1: Prioritering af trafikstier 2009-2012 Bilag 2: Prioritering af rekreative stier 2009-2012 Bilag 3: Færdsel på veje og stier Bilag 4: Miljøvurdering 95 Bilag 1 prioriterede

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft

Læs mere

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9 juni 2010 11 juni 2010/NIHE På workshoppen blev gennemgået en række principper for de kommende cykelpendlerruter

Læs mere

Søruten, etape 2 Tiltag gennemført i forbindelse med drift og vedligehold. 1) kan udføres i forbindelse med drift og vedligehold eller

Søruten, etape 2 Tiltag gennemført i forbindelse med drift og vedligehold. 1) kan udføres i forbindelse med drift og vedligehold eller UDKAST Københavns Kommune Søruten, etape 2 Tiltag gennemført i forbindelse med drift og vedligehold NOTAT REV. 23. maj 2011 16. maj 2011 MKK/JVL Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Opdeling af trafikanter...

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro Hastighedsplan Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning 5 6 7

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING

Læs mere

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vandledningsstien Nuværende forhold Vandledningsstien forbinder Gladsaxe og Københavns kommuner, se figur 1 Strækningen er en nordlig forlængelse

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

Indhold Side 1 Indledning 3

Indhold Side 1 Indledning 3 Indhold Side 1 Indledning 3 2 Vejstruktur 4 2.1 Overordnet trafikvej 5 2.2 Trafikvej 5 2.3 Overordnet lokalvej 5 2.4 Lokalvej 6 3 Målsætninger 7 3.1 Trafiksikkerhed 7 3.2 Uheldsudvikling 7 3.3 Tryghed

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Tema 5: Trafik og sikkerhed

Tema 5: Trafik og sikkerhed Tema 5: Trafik og sikkerhed Under udviklingstemaet Trafik & Sikkerhed ønsker vi at arbejde med projektet indenfor forbedring af trafiksikkerhed, offentlig transport og forbedrede skoleveje. en for temaet

Læs mere

Udgivelsesdato: Udgiver: Arbejdsgruppe: Layout: Fotos: Tryk: Oplag:

Udgivelsesdato: Udgiver: Arbejdsgruppe: Layout: Fotos: Tryk: Oplag: Næstved Kommune Udgivelsesdato: Udgiver: Arbejdsgruppe: Layout: Fotos: Tryk: Oplag: 1. august 2001 Næstved Kommune, Teknisk Forvaltning Mogens Hansen, Næstved Politi Mogens Niss, Markrådet Søren Underlien

Læs mere

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA UDKAST MT Højgaard A/S Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning 17. januar 2014 SB/PSA 1 Indledning I forbindelse med planerne for området omkring Sorgenfri Torv har Via Trafik analyseret de fremtidige

Læs mere

Cykelruteplan. Status Mål Indsatsområder Handlingsplan

Cykelruteplan. Status Mål Indsatsområder Handlingsplan Status Mål Indsatsområder Handlingsplan JANUAR 2011 2 Tønder Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 1.1 Baggrund 5 1.2 Formål 5 2 CYKELTRAFIKKEN I TØNDER KOMMUNE 8 2.1 Generelt om cykeltrafikken

Læs mere

1. Faxe Enkeltrettede fællesstier på Rådhusvej mellem Præstøvej og Ny Strandvej

1. Faxe Enkeltrettede fællesstier på Rådhusvej mellem Præstøvej og Ny Strandvej 1. Faxe Enkeltrettede fællesstier på Rådhusvej mellem Præstøvej og Ny Strandvej F1 - Nye enkeltrettede stier / cykelbaner (evt. fællesstier/ delte stier) Fortov på begge sider af Rådhusvej øst for Præstøvej

Læs mere

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold:

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold: Cykelregnskab 2009 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer.

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg

Læs mere

Trafikpolitik Kongerslev Skole

Trafikpolitik Kongerslev Skole Trafikpolitik Kongerslev Skole Indholdsfortegnelse Kongerslev Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15

Læs mere

Trafikpolitik Mou Skole

Trafikpolitik Mou Skole Trafikpolitik Mou Skole Indholdsfortegnelse Mou Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde 17

Læs mere

Trafikpolitik Stolpedalsskolen

Trafikpolitik Stolpedalsskolen Trafikpolitik Stolpedalsskolen Indholdsfortegnelse Stolpedalsskolen Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 13 Rollemodel.. 16

Læs mere

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Kvalitetssikring for cyklister Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Odense Kommune 2015 1 Baggrund I 2014 vedtog Odense Byråd en ny ambitiøs cykelhandlingsplan. Frem til 2018 skal cykelturene

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Vejdirektoratets afgørelse på klage over Faxe Kommunes afgørelse om afslag på ansøgning om adgang til Københavnsvej.

Vejdirektoratets afgørelse på klage over Faxe Kommunes afgørelse om afslag på ansøgning om adgang til Københavnsvej. Dato 23. februar 2016 Sagsbehandler Freshta Amiri Mail fam@vd.dk Telefon +45 7244 3038 Dokument 15/16663-8 Side 1/6 Vejdirektoratets afgørelse på klage over Faxe Kommunes afgørelse om afslag på ansøgning

Læs mere

BILAG 1. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie A. BILAG 2. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie B

BILAG 1. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie A. BILAG 2. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie B Middelfart Øst Skitseforslag til udbygning af det kommunale vejnet i forbindelse med ny motorvejstilslutning, og planer for byudvikling i den østlige del af Middelfart. Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne

Læs mere

Mere sikker på cykel i Randers

Mere sikker på cykel i Randers Mere sikker på cykel i Randers Randersbro i Randers centrum. af det totale antal ulykker med cyklister forventes. Signalregulerede kryds Bilisternes stoplinie er rykket fem meter tilbage i forhold til

Læs mere

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4

Læs mere

Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt.

Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt. Hvem er vi? Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt. Mange - ikke kun forældre til skoleelever - synes at trafiksituationen

Læs mere

Afgørelse om etablering af dobbeltrettet cykelsti mellem Humlum og Oddesundbroen i Struer Kommune ikke er VVMpligtig

Afgørelse om etablering af dobbeltrettet cykelsti mellem Humlum og Oddesundbroen i Struer Kommune ikke er VVMpligtig Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K. vd@vd.dk Tværgående planlægning J.nr. NST-130-00307 Ref. fleka Den 6. maj 2014 Afgørelse om etablering af dobbeltrettet cykelsti mellem Humlum og Oddesundbroen

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

Mål for trafikpolitikken

Mål for trafikpolitikken Side 1 af 6 Mål for trafikpolitikken Det er trafikpolitikkens mål at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene omkring Rødding Skole ved: at så mange børn som muligt cykler eller går til skole, så vi

Læs mere

Knallerter på stier i eget tracé?

Knallerter på stier i eget tracé? Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 2. august 2007/LYA Knallerter på stier i eget tracé? Baggrunden for dette notat er en række henvendelser om knallertkørsel på Gjernstien igennem Resenbro. Regler

Læs mere

Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015

Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015 1 Torrild lokalråds bestyrelse, Torrild den 8. december 2015. Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015 Dagsorden: 1. Velkomst ved formand Henrik Iversen 2. Oplæg ved Kommunaldirektør

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

Referat af Indre By Lokaludvalgs debatmøde om parkering

Referat af Indre By Lokaludvalgs debatmøde om parkering Referat af Indre By Lokaludvalgs debatmøde om parkering Bethesda, Rømersgade 17, torsdag d. 5. februar 2015 kl. 17-19 Cirka 30 borgere og interessenter deltog i mødet. Pointer om ønsker og behov ift. parkering

Læs mere

Forslag til cykelstiplan. - Prioritering af cykelstier i det åbne land

Forslag til cykelstiplan. - Prioritering af cykelstier i det åbne land Forslag til cykelstiplan - Prioritering af cykelstier i det åbne land Oktober 2008 BRØNDERSLEV KOMMUNE Forord Trafi kken i Danmark har i de senere år haft en markant vækst - både person- og godstransporten.

Læs mere

REGULATIV. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Nyborg Kommune

REGULATIV. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Nyborg Kommune REGULATIV om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Nyborg Kommune Udarbejdet af Nyborg Kommune, Teknik- og Miljøafdelingen, Vej og trafikgruppen, Nørrevoldgade 9 5800 Nyborg

Læs mere

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført.

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført. Faxe Kommune Trafikplan ApS Enghavevej 12 8660 Skanderborg Prioritering af cykelstiprojekter Prioriteringsmodel Tlf.: 25 30 06 63 info@trafikplan.dk www.trafikplan.dk CVR: 37539163 Dato 11. januar 2016

Læs mere

Krydsningspunkt for elever som skal til idrætsområde syd for Juelsbovej.

Krydsningspunkt for elever som skal til idrætsområde syd for Juelsbovej. Løsning Elevtal: ca. 500. Klassetrin: 0. til 9. Lavet registreringer 6 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Krydsningspunkt for elever som skal til idrætsområde

Læs mere

Vestvold øst ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Vestvold øst ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vestvold øst ruten Nuværende forhold Vestvold øst ruten er en sydlig og østligforlængelse af Vestvoldruten, der har sit sydlige endepunkt i Hvidovre

Læs mere

Generelt for hele distriktet

Generelt for hele distriktet Trafikpolitik Indhold Generelt for hele distriktet... 2 Sikker skolevej... 2 Forældreinformation... 2 Rollemodeller... 2 Kampagner... 2 Snerydning og saltning... 2 Skolebestyrelsen... 2 Personalets befordring

Læs mere

Lavet registreringer 6 steder i forbindelse med gennemførte skolebesigtigelse. Se mere på Trafiksikkerhedsplan 2013 17.

Lavet registreringer 6 steder i forbindelse med gennemførte skolebesigtigelse. Se mere på Trafiksikkerhedsplan 2013 17. Juelsminde Elevtal: ca. 550. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 6 steder i forbindelse med gennemførte skolebesigtigelse. Se mere på Trafiksikkerhedsplan 2013 17. Dårlig oversigt ved begge udkørsler

Læs mere

Cykelstikort. Aalborg Kommune

Cykelstikort. Aalborg Kommune Cykelstikort Aalborg Kommune Aalborg Kommune forbedrer løbende forholdene for cyklister. Derfor udkommer dette cykelstikort nu med de nyeste ændringer. Tag kortet med på råd, når du overvejer at bruge

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Skoleledelsen og lærerne i indskolingen i samarbejde med færdselskontaktlærer. Vi appellerer til forældre og medarbejdere om at overholde fartgrænsen.

Skoleledelsen og lærerne i indskolingen i samarbejde med færdselskontaktlærer. Vi appellerer til forældre og medarbejdere om at overholde fartgrænsen. TRAFIKPOLITIKejsskolens trafikpolitik Baggrunden for en trafikpolitik på Hærvejsskolen er: I forbindelse med etableringen af Hærvejsskolen på to matrikler kan vi konstatere, at der er kommet mere trafik

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2010-2012

Cykelhandlingsplan 2010-2012 Cykelhandlingsplan 2010-2012 2 Frederiksberg Kommunes Cykelhandlingsplan Indledning... 3 Baggrund for cykelhandlingsplanen... 3 Udarbejdelsen af cykelhandlingsplanen... 3 Indsatsområde 1: Fremkommelighed...

Læs mere

Trafikpolitik Hals Skole

Trafikpolitik Hals Skole Trafikpolitik Hals Skole Indholdsfortegnelse Hals Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 14 Rollemodel.. 18 Samarbejde

Læs mere

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde Hvorfor trafikforsøg i Vestergade

Læs mere

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41 78 02 68 Fax 7262 6790 jjg@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato 4. maj 2015 Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Hver dag parkerer ca. 70.000

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Flere cyklister. Opfølgning på byrådets cykelpolitik FORSLAG. Indsatser

Flere cyklister. Opfølgning på byrådets cykelpolitik FORSLAG. Indsatser Flere cyklister Opfølgning på byrådets cykelpolitik FORSLAG Indsatser Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor i disse år. Klimaforandringer

Læs mere

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund.

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund. Paper til Vejforum 2010 Stiplan for åbent land, Mariagerfjord Kommune Stiplanlægning i åbent land hvordan får man mest for pengene? Forfattere: Aleks Danmark, Mariagerfjord Kommune, aldan@mariagerfjord.dk

Læs mere

Notat om belægningstyper på Fodsporet

Notat om belægningstyper på Fodsporet Notat om belægningstyper på Fodsporet Indledning I dette notat gennemgås 11 forskellige løsningsmodeller, som enten er fremkommet i den offentlige debat og/eller er foreslået af projektgruppen. Modellerne

Læs mere

Det overordnede mål er at fredeliggøre

Det overordnede mål er at fredeliggøre KOLDING KOMMUNE BYMIDTEN SKAL FREDELIGGØRES TRAFIKALT Det overordnede mål er at fredeliggøre bymidten i trafikal henseende og højne sikkerheden for de»bløde«trafikanter samt forbedre de handicappedes forhold.

Læs mere