VVM Haderup Omfartsvej

Transkript

1 VVM Haderup Omfartsvej Miljøkortlægningsrapport 2. maj 2014 Atkins Danmark, Miljø Arne Jacobsens Allé 17, DK-2300 København S Tlf.:

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Metode Planforhold Udviklingsplan for Region Midtjylland Udviklingsplan for Haderup Kommuneplaner Herning Kommune Kommuneplanramme for Herning Kommune Holstebro Kommune Lokalplaner Landskab, geologi og jordbund Landskab og geologi Geologisk interesseområde Særligt værdifuldt grønt Særligt værdifuldt landskabsområde Målsat natur, bynær natur og potentiel natur Spredningskorridorer Jordbund Grundvand Drikkevandsinteresser Hydrogeologi og grundvand Grundvandets sårbarhed Drikkevandsforsyning og vandindvindingsoplande Overfladevand Vandplaner Vandløb Feldborg Bæk Bækken gennem Haderup Agerbæk Røjbæk / Bjørnkær Bæk Søer Potentielle vådområder Natura 2000 områder Udpegningsgrundlaget Naturtyper Arter på udpegningsgrundlaget Gunstig bevaringsstatus Plante- og dyreliv Datagrundlag Feltundersøgelser Datakilder Metode for feltundersøgelser... 43

3 7.2.1 Padder Krybdyr Flagermus Botanik Eksisterende forhold Padder Krybdyr Flagermus Pattedyr Fugle Insekter Botanik Strækningsopdelt beskrivelse Delområde A Delområde B Delområde C Delområde D Kulturhistoriske interesser Arkæologi Museum Midtjylland Holstebro Museum Kulturmiljø og fredede bygninger Kirker og kirkeomgivelser Beskyttede sten- og jorddiger Fredede områder Friluftsliv og rekreative interesser Forurenet jord og råstoffer Forurenede grunde V1-kortlægninger V2-kortlægninger Områdeklassificerede arealer Flyfotokortlægning af opfyldte arealer Råstoffer Klima Lavninger og vådområder Strømningsveje Referencer Bilagsoversigt Udarbejdet af: Version 3 JAM / MNO / MMW Kontrolleret af: FJO Godkendt af KIRK

4 Undersøgelsesområdet for VVM for Haderup Omfartsvej Side 1

5 1 Indledning Som led i VVM-undersøgelsen for etablering af en omfartsvej ved Haderup, beliggende på rute 34 mellem Herning og Skive, er nærværende kortlægning af de eksisterende plan-, miljø- og naturforhold gennemført. Strækningen gennem Haderup er ca. 1 km lang med 50 km/t i byzonen og med en lokal hastighedsbegrænsning på 60 km/t på den sydligste del gennem Haderup. Rute 16, som er hovedvejen mellem Viborg og Holstebro, krydser rute 34 nord for Haderup. Trafikafviklingen ved Haderup og krydsningen med rute 16 foregår i dag uhensigtsmæssigt. Det skyldes dels at trafikken og herunder den tunge trafik skal igennem Haderup by og dels, at krydsningen med rute 16 sker i to T-kryds med en indbyrdes afstand på 600 m. Nord for rute 16 har rute 34 en meget smal kørebanebredde. På strækningen uden for Haderup er der ikke cykel- og stiforbindelser. Igennem Haderup by er der cykelstier på en kortere del af strækningen. Vejdirektoratet har gennemført en forundersøgelse for opgradering af vejforbindelsen Herning - Hanstholm i , og det er besluttet at arbejde videre med en omfartsvej ved Haderup. Linjeføringsforslagene der er i spil på nuværende tidspunkt ses i tabel 1. Tabel 1: Linjeføringsforslag for Haderup Omfartsvej Linjeføringsforslag A B C (0+ alternativ) Beskrivelse Etablering af en lang 2-sporet eller 2+1 sporet motortrafikvej vest for Haderup i det åbne land med en længde på ca. 7,5 km. Omfartsvejen krydser både Viftrupvej og Viborgvej samt nogle mindre veje. 2-sporet landevej tæt på Haderup (vest for) med en længde på ca.4,5 km samt krydsning af Hedevej og Viborgvej. Rute 34 forlægges nord for byen så de to kryds med Viborgvej samles til ét. Eksisterende vej gennem Haderup udbygges med forskellige tiltag til forbedring af trafiksikkerheden. 1.1 Metode Kortlægningen er udført inden for et overordnet undersøgelsesområde, der har et samlet areal på ca. 14 km 2, en maksimal bredde på 2,8 km og maksimal længde på 8,8 km. Undersøgelsesområdet ses af kortet: Undersøgelsesområdet for VVM for Haderup Omfartsvej (side 1). Denne kortlægning er baseret på flere datakilder, herunder kortlægningsrapporten: Naturundersøgelser ved Haderup Omfartsvej 2 og arkivalsk kontrol udført af Museum Midtjylland og Holstebro Museum. Desuden er der udført en overordnet områdebesigtigelse, foruden at der er indsamlet diverse relevante eksisterende datamaterialer med informationer om områdets miljø- og naturforhold. Endelig er historiske kort, flyfotos og en lang række andre kilder inddraget i kortlægningen. For visse emner, som fx landskab og Natura 2000-områder, er der inddraget et større område end undersøgelsesområdet. Det skal endvidere bemærkes, at undersøgelsesområdet for den 1 Vejdirektoratet (2012) Rute 34 og 26 Forundersøgelse Opgradering af vejforbindelsen Herning Hanstholm. Rapport Christensen, P et al. (2013) Naturundersøgelser ved Haderup Omfartsvej. Udarbejdet af Amphi Consult for Vejdirektoratet Side 2

6 naturmæssige kortlægning er lidt større end undersøgelsesområdet. Alle resultater fra naturkortlægningen indgår i denne beskrivelse. Kortlægningen omfatter følgende emner: Planforhold Landskab, geologi og jordbund Grundvand Overfladevand Natura 2000-områder Plante- og dyreliv Kulturhistoriske interesser Friluftsliv og rekreative interesser Råstoffer Forurenede grunde Klima Metoder og data anvendt i forbindelse med kortlægningen er beskrevet under de enkelte emner. GIS-temakort for de forskellige emner er præsenteret indledningsvis for hvert emne. Resultaterne af kortlægningen, der er samlet i nærværende rapport, vil danne grundlag for den efterfølgende miljøkonsekvensvurdering. Side 3

7 Side 4

8 Kommuneplanrammer og lokalplaner Side 5

9 2 Planforhold Undersøgelsesområdet for Haderup Omfartsvej ligger i Herning og Holstebro kommuner. Endvidere indgår en lille del af Viborg Kommune i undersøgelsesområdet ved vejkrydset Skivevej/ Nørregade, men der er ingen kommuneplanrammer eller lokalplaner for området. I de følgende afsnit er de eksisterende planforhold for Herning og Holstebro kommuner i undersøgelsesområdet gennemgået med henblik på at identificere eventuelle konfliktområder. Der er indhentet fra Region Midtjylland, Herning Kommune og Holstebro Kommune samt fra Udviklingsplan 2009 for Haderup 3. Kortet: Kommuneplanrammer og lokalplaner (side 5) giver et overblik over kommuneplanrammerne og lokalplanerne i undersøgelsesområdet. De to navngivne kommuneplanrammer bliver gennemgået med de øvrige kommuneplanrammer relevant for undersøgelsesområdet i afsnit og ffigur 1 om kommuneplanrammer i Herning Kommune. De otte lokalplaner fremgår af afsnit 2.4 og Figur Udviklingsplan for Region Midtjylland Udviklingsplanen for Region Midtjylland har følgende otte indsatsområder: Klimatilpasning Miljø og energi Uddannelse Byer og landskab Mobilitet Erhverv og turisme Kultur Sundhed Region Midtjyllands udviklingsplan er en overordnet plan for den strategi og de retningslinjer, der skal ligge til grund for udviklingen i regionen. For Miljø og energi er der eksempelvis fokus på bæredygtig ressourceanvendelse, hvor regionen og kommunerne i regionen vil "vælge bæredygtige løsninger ved ombygning og nybyggeri. Vi vil efterspørge bæredygtige løsninger, også selvom de endnu ikke er opfundet 4."I regionen er det også fokus på at værne om værdifulde landskabsressourcer. "Ved at bygge tættere frem for at lade byerne vokse ud i det åbne land, kan transportbehovet mindskes og dermed behovet for yderligere eller større vejanlæg 5." 3 Herning kommune (2009) Udviklingsplan for Haderup med fokus på natur, kultur og fritid 4 Region Midtjylland, Regional udviklingsplan 2012, Miljø og energi, side Region Midtjylland, Regional udviklingsplan 2012, Byer og landskab, side 17. Side 6

10 2.2 Udviklingsplan for Haderup Der er udarbejdet en udviklingsplan for Haderup i Denne og tilsvarende udviklingsplaner fra andre landsbyer skal medvirke til at skabe aktive og levedygtige lokalsamfund og sikre, at Herning Kommune fortsat er kendetegnet ved sine mange velfungerende landsbyer. 2.3 Kommuneplaner I det følgende gennemgås de kommuneplanrammer for Herning Kommune og Holstebro Kommune, der ligger indenfor undersøgelsesområdet Herning Kommune Kommuneplanen for Herning Kommune angiver overordnede mål for udviklingen i kommunen i perioden Kommuneplanen redegør for forskellige indsatsområder herunder landsbyer og landdistrikter, hvor der i 2011 blev vedtaget en landdistriktspolitik. "Landdistrikterne og landsbyerne er vigtige ressourcer for Herning Kommune. Som den natur, der er med til at give kommunen identitet. Som bosætningsområde. Som hjemsted for landbrug, skovbrug og en række mindre virksomheder. Som udflugtsmål for både kommunens egne borgere og turister fra nær og fjern. Derfor er både byrådet og de mange landsbyer hver for sig og i fællesskab optaget af at sikre udvikling og undgå afvikling af landdistrikterne." 6 Et andet område, der er i fokus, er landskabet. Et af byrådets mål er, at Herning Kommune skal kendes som en grøn kommune "bl.a. i kraft af mange værdifulde landskabsområder med gode oplevelsesmuligheder og god adgang til rekreative oplevelser i det åbne land." 7 Desuden fremgår det af kommuneplanen, at de landskabelige kvaliteter skal bevares. Arealer, der inddrages til infrastrukturanlæg og byudvikling, skal derfor begrænses. "Der skal være klare grænser for byerne, så der sikres forskel mellem by og land, og det åbne land skal generelt beskyttes imod spredt bebyggelse og tekniske anlæg. 7 6 Herning Kommuneplan , Natur og landområder, Landsbyer og landdistrikter. 7 Herning Kommuneplan , Natur og landområder, Natur, Landskab. Side 7

11 2.3.2 Kommuneplanramme for Herning Kommune Figur 1 giver et overblik over de kommuneplanrammer, der ligger i Haderup by. Den efterfølgende tekst gennemgår kommuneplanrammerne i hele undersøgelsesområdet. Figur 1: Kommuneplanrammer i Haderup by Boligområde ved Drosselvej (Kommuneplanramme 02.B1) Områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg, fx børneinstitutioner, beboerhus og lign., offentlige formål samt erhvervstyper, der uden væsentlige gener i forhold til omgivelserne naturligt kan indpasses i området. Eventuel erhvervsvirksomhed må kun drives af ejendommens beboere. Boligområde ved Bakkevej (Kommuneplanramme 02.B2) Områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg, fx børneinstitutioner, beboerhus og lign., offentlige formål samt erhvervstyper, der kan indpasses i området uden gener i forhold til omgivelserne. Eventuel erhvervsvirksomhed må kun drives af ejendommens beboere. Side 8

12 Boligområde ved Egevej (Kommuneplanramme 02.B4) Jævnfør Herning Kommuneplan afsnit om Ændringer i planforslaget på baggrund af bemærkninger og indsigelser tages hele rammeområdet ud. Der arbejdes i planperioden med at finde et nyt boligområde i Haderup. Boligområde ved Granbakken (Kommuneplanramme 02.B5) Områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg, for eksempel børneinstitutioner, beboerhus og lign. samt erhvervstyper, som kan indpasses i boligområdet uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Eventuel erhvervsvirksomhed må kun drives af ejendommens beboere. Boligområde ved Vestparken (Kommuneplanramme 02.B6) Områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg, for eksempel børneinstitutioner, beboerhus og lign. samt erhvervstyper, som kan indpasses i boligområdet uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Eventuel erhvervsvirksomhed må kun drives af ejendommens beboere. Centerområde ved Nygade (Kommuneplanramme 02.C1) Områdets anvendelse fastlægges til boligbebyggelse, erhvervsformål som butikker og liberale erhverv samt mindre ikke generende værksteder og lign. samt offentlige formål. Centerområde ved Hoppes Allé (Kommuneplanramme 02.C2) Områdets anvendelse fastlægges til centerformål som butikker, liberale erhverv, restaurant, posthus, offentlige formål, boligbebyggelse og lign. Centerområde ved Hoppes Allé (Kommuneplanramme 02.C3) Områdets anvendelse fastlægges til boligbebyggelse, erhvervsformål som butikker liberale erhverv samt mindre ikke generende værksteder og lign. samt offentlige formål. Erhvervsområde ved Ørnevej (Kommuneplanramme 02.E1) Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, for eksempel lettere industri-, lager og værkstedsvirksomhed, servicevirksomhed samt offentlige anlæg. Der kan opføres virksomheder eller anlæg, som ikke medfører særlige gener i form af forurening. Erhvervsområde ved Ravnevej (Kommuneplanramme 02.E2) Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, for eksempel lettere industri-, håndværks-, lager- og værkstedsvirksomhed, servicevirksomhed samt offentlige formål. Der kan opføres virksomheder eller anlæg, som ikke medfører særlige gener i form af forurening. Der kan ikke tillades opførelse af bolig i tilknytning til den enkelte virksomhed. Offentligt område nord for Solskrænten (Kommuneplanramme 02.OF1) Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål som institutionsbebyggelse, skole, børneinstitutioner, idrætshal og lign. Offentligt område ved Vibevej (Kommuneplanramme 02.OF2) Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål som kirke, kirkegård og lign. samt parkering. Området friholdes for bebyggelse, der er placeret anderledes eller har større omfang end den eksisterende bebyggelse, bortset fra mindre bygninger som fx toiletbygninger, kapel, redskabsbygninger og lign. i forbindelse med områdets anvendelse. Offentligt område ved Jens Jensensvej (Kommuneplanramme 02.OF3) Side 9

13 Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål som institutionsbebyggelse, plejehjem og lign. samt parkering. Rekreativt område nord for Solskrænten (Kommunalplanramme 02.R1) Områdets anvendelse fastlægges til rekreative formål som idrætsanlæg med tilhørende tekniske anlæg og lign. Området friholdes for bebyggelse, bortset fra mindre bygninger som fx redskabsbygninger og lign. i forbindelse med områdets anvendelse. Rekreativt område nord for Jens Jensensvej (Kommuneplanramme 02.R2) Områdets anvendelse fastlægges til rekreation og fritidsformål som grønt område, restauration, museum, campingplads, legeplads og lign. Området friholdes for anden bebyggelse, bortset fra mindre bygninger (fx toiletbygninger, redskabs- og oplagsbygninger) i forbindelse med områdets anvendelse. Der skal fastlægges retningslinjer for områdets pleje, således at områdets karakter kan bevares. (Kommuneplanramme 02.R2 ses på kortet: Kommuneplanrammer og lokalplaner) Rekreativt område (Kommuneplanramme 09.R2) Områdets anvendelse fastlægges til: Rekreative formål og udstillingsformål, herunder naturoplevelsescenter. Museums- og andre udstillingsformål, bygnings- og servicefaciliteter til kursus og lejrskoleophold, herunder teltplads samt de for områdets drift nødvendige bygninger. Der skal ved planlægning af områdets anvendelse tages vidtgående hensyn til områdets landskabelige, natur og kulturhistoriske værdier. Rekreativt område syd for Tjørnevej (Kommuneplanramme 02.R3) Områdets anvendelse fastlægges til rekreative formål som rekreativt grønt område, stier og lign. Området friholdes for bebyggelse, bortset fra mindre bygninger fx redskabsbygninger og lign. i forbindelse med områdets anvendelse. Det skal sikres, at ændringer i terræn og beplantning sker på en sådan måde, at hensynet til landskabet og bymiljøet tilgodeses. Rekreativt område nord for Jens Jensensvej (Kommuneplanramme 02.R5) Områdets anvendelse fastlægges til rekreative formål som rekreativt grønt område, stier og lign. Området friholdes for bebyggelse, bortset fra mindre bygninger fx redskabsbygninger og lign. i forbindelse med områdets anvendelse. Det skal sikres, at ændringer i terræn og beplantning sker på en sådan måde, at hensynet til landskabet og bymiljøet tilgodeses. Rekreativt område syd for Jens Jensensvej (Kommuneplanramme 02.R6) Områdets anvendelse fastlægges til rekreative formål som rekreativt grønt område, stier og lign. Området friholdes for bebyggelse, bortset fra mindre bygninger fx redskabsbygninger og lign. i forbindelse med områdets anvendelse. Det skal sikres, at ændringer i terræn og beplantning sker på en sådan måde, at hensynet til landskabet og bymiljøet tilgodeses. Rekreativt område øst for Jens Jensensvej (Kommuneplanramme 02.R7) Områdets anvendelse fastlægges til rekreative formål som rekreativt grønt område, stier og lign. Området friholdes for bebyggelse, bortset fra mindre bygninger fx redskabsbygninger og lign. i forbindelse med områdets anvendelse. Det skal sikres, at ændringer i terræn og beplantning sker under hensynstagen til natur, landskab og landsbymiljøet. Ændringer i tilstanden af arealer, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 og 16 og gældende fredningskendelse af arealer langs Haderis Å, kræver dispensation. Rekreativt område ved Turistcenter ved Haderup (Kommuneplanramme 02.R8) Områdets anvendelse fastlægges til ferie- og fritidsformål. Der kan således etableres campingplads med hytter, restauration og terrænridebane. Området skal indrettes således, at eksisterende landskabelige, natur og kulturhistoriske værdier respekteres og fremhæves og under hensyntagen til Side 10

14 planlægningen for tilstødende arealer. Ændringer i tilstanden af arealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, kræver dispensation. Offentligheden skal sikres adgang til centrets rekreative områder. Rekreativt område ved Hotel og kursuscenter ved Hagebro (Kommuneplanramme 09.R1) Området er udlagt som internationalt naturbeskyttelsesområde (Habitatområde nr. 40). Ombygninger og udvidelser af eksisterende bygninger kan kun tillades, under forudsætning af at de ikke har negative konsekvenser for de arter, som EF-habitatområdet er udpeget for. Ændringer i tilstanden af arealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, kræver dispensation. De særlige landskabelige, natur- og kulturhistoriske værdier i området skal bevares. Teknisk anlæg nord for Ørnevej (Kommuneplanramme 02.T1) Områdets anvendelse fastlægges til offentlig/privat fællesforsyningsanlæg, fx etablering af et decentralt kraftvarmeværk, der skal anvendes til fælles varmeforsyning af Haderup by. Teknisk anlæg nord for Åskrænten (Kommuneplanramme 02.T3) Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål som transformerstation Holstebro Kommune Der foreligger en endnu ikke offentliggjort lokalplan, der omhandler et vindmølleområde i den nordligste del af undersøgelsesområdet umiddelbart vest for rute 34. Kommunen 8 er bekendt med denne potentielle konflikt og lokalplanen vil blive tilpasset så konflikt undgås. Placeringen af vindmølleområdet ses på kortet: Kommuneplanrammer og lokalplaner (side 5). Der er ingen registrerede kommuneplanrammer indenfor undersøgelsesområdet i Holstebro Kommune. 8 Olav Witt Jensen, Planafdelingen Holstebro Kommune Side 11

15 2.4 Lokalplaner Der er otte lokalplaner i undersøgelsesområdet beliggende i Herning Kommune. Disse er: Lokalplan 2.02: For et område til centerformål, boligformål og offentlige formål i Haderup Lokalplan 2.05: For et område til tæt-lavt boligbyggeri og et område til offentlige formål beliggende ved Jens Jensens Vej i Haderup. Lokalplan 2.06: For et område til offentlig/privat fællesforsyningsanlæg ved Ørnevej i Haderup. Lokalplan 2.07: For et rekreativt område i Haderup. Lokalplan 2.08: For et område til bolig-, erhvervsformål og offentlige anlæg ved Ørnevej og Ravnevej i Haderup. Lokalplan 2.10: For et område ved idrætsanlægget i Haderup. Lokalplan 2.12: For et boligområde ved Skovvænget i Haderup. Partiel byplanvedtægt nr. 2. For et boligområde i Haderup. Figur 2: Lokalplaner i Haderup by Side 12

16 Landskabsinteresseområder Side 13

17 3 Landskab, geologi og jordbund Til at beskrive landskabets forskellige karakterer er der anvendt flere forskellige kilder. Per Smeds, Landskabskort over Danmark 9, er anvendt til at beskrive de overordnede geomorfologiske former. Kommunernes udpegninger er anvendt i beskrivelsen af de særligt værdifulde landskabsområder, og Danmarks Miljøportal er benyttet i forhold til at beskrive områder med beskyttede naturtyper. Besigtigelsen af området den 19/ og billedmaterialet herfra er med til at underbygge landskabsbeskrivelserne. Kortet: Landskabsinteresseområder (side 13) illustrerer de landskabelige interesseområder, Herning og Holstebros kategorier af målsat natur, spredningskorridorer, særligt værdifulde landskabsområder, geologiske interesseområder samt udpegning af bynær natur, særlig værdifuldt grønt og potentiel natur. 3.1 Landskab og geologi Undersøgelsesområdet er beliggende på Karup Hedeslette. Geomorfologien i undersøgelsesområdet er som helhed karakteriseret af den flade hedeslette, der gennemskæres af det store ådalsstrøg omkring Karup Å. Undersøgelsesområdet har flere steder også karakter af dødislandskab, der fremstår som et småbakket landskab med mindre fordybninger i terrænet. Under de regionalt udbredte hedesletteaflejringer bestående af smeltevandssand- og grus findes prækvartære oligocæne, miocæne og pliocæne glimmersandsaflejringer og / eller miocæne kvartssands og -grusaflejringer. I en del af området findes der et lag af glaciale aflejringer bestående af smeltevandsler eller moræneler mellem de glaciale sandlag og underliggende prækvartære aflejringer af glimmersand/kvartssand. Laget/ lagene er ikke sammenhængende i hele området. Der er relative store variationer af prækvartæroverfladens beliggenhed. Både i den nordlige og i den sydlige del af undersøgelsesområdet ligger de prækvartære aflejringer noget dybere end i det øvrige undersøgelsesområde. Landskabet fremstår overvejende som dyrkede marker adskilt af levende hegn, mens der særligt langs ådalene findes større plantageområder, primært bestående af nåletræer. Den tidligere hede er stort set opdyrket. Af bebyggelse i undersøgelsesområdet er der udover Haderup by også spredt gårdbebyggelse med mindre markarealer, som er karakteristiske for området Geologisk interesseområde I den nordlige del af undersøgelsesområdet ligger et område, der er udpeget som geologisk interesseområde. Området er en del af Flyndersø-området, der er kendt som et af de bedste eksempler på et dødislandskab. På ffigur 3 kan det ses, hvordan den sydlige del af Flyndersøområdet strækker sig ind over undersøgelsesområdets nordlige del. 9 Smed, P. Landskabskort over Danmark, Blad 2, Midtjylland. Geografforlaget Side 14

18 Figur 3: Det geologiske interesseområde, Flyndersø-området, dækker den nordlige del af undersøgelsesområdet Geologiske interesseområder har national geologisk interesse og er områder med markante landskabsdannelser og terrænformer, som viser den geologiske udviklingshistorie. I Kommuneplan 2009 for Holstebro Kommune er målet med områder, der er udpeget som geologisk interesseområde, at bevare og beskytte områder med særlig landskabs og geologisk interesse samt medvirke til at sikre offentligheden adgang til at færdes i områder, der rummer særligt landskabelige kvaliteter og geologiske karakteristika 10. Værdifulde geologiske værdier er sårbare over for visuelle ændringer, som fjerner og slører landskabets oprindelige form, hvilket Holstebro Kommunes retningslinjer afspejler Særligt værdifuldt grønt I Haderup by ligger Jens Jensens Anlæg, der er udpeget som et område, der er særligt værdifuldt grønt. Det er defineret som grønne områder i bymæssig bebyggelse af høj værdi Særligt værdifuldt landskabsområde Særligt værdifulde landskabsområder er defineret som områder, hvor der skal tages særlige hensyn til landskabelige værdier. Der er en større værdifuld landskabsudpegning i den sydlige del af undersøgelsesområdet, hvor Feldborg Bæk krydser Herningvej. Her bliver de grønne områder omkring Haderis Å og Feldborg Bæk forbundet med et større åbent landskab med flere typer af beskyttet natur herunder hede, overdrev og mose. Dette område ligger sydøst for Nordre Feldborg Plantage. 10 Holstebro Kommune, Kommuneplanstrategi 2011, Det åbne land, Geologiske bevaringsværdier. Side 15

19 Figur 4: Hedeområde i den sydlige del af undersøgelsesområdet Flere større og sammenhængende områder af landskabet i den sydlige del af undersøgelsesområdet er ikke opdyrket, og landskabet kan karakteriseres som hedelandskab. Figur 4 er et eksempel på landskabstypen i dette område. Billedet er taget i området mellem Herningvej og Skovvænget. En anden landskabstype i den sydlige del af undersøgelsesområdet er vist på ffigur 5. Her er landskabet opdyrket, men tydelig afgrænset af skovområder og levende hegn. Figur 5: Opdyrket område i den sydlige del af undersøgelsesområdet. Markarealerne er adskilt af skovområder og levende hegn Generelt gælder det for den sydlige del af undersøgelsesområdet, at der er uforstyrret og uden tekniske installationer og anden infrastruktur. De særligt værdifulde landskabsudpegninger i undersøgelsesområdet ligger hovedsageligt omkring Haderis Å, der løber umiddelbart øst for undersøgelsesområdet. Enkelte steder krydser udpegningen dog grænsen til undersøgelsesområdet. Dette sker i den sydøstlige del af Haderup, hvor Haderis Å, forgrener sig mod vest og skaber et grønt engområde. Det grønne område fortsætter videre på den vestlige side af Herningvej og bliver en del af Jens Jensens Anlæg. Side 16

20 Det samme gør sig gældende i den nordlige del af undersøgelsesområdet, hvor Røjbæk skærer igennem fra vest mod øst og i retning mod Karup Å. Åen ligger i en mindre ådal, og området er udpeget som særligt værdifuldt landskabsområde. Landskabet har både karakter af overdrev, eng og mose og er forholdsvist uforstyrret af tekniske elementer (se Figur 6). Syd for området ses en højspændingsluftledning, men denne påvirker ikke den visuelle oplevelse af å-dalen. Der er en højspændingsluftledning, der krydser direkte igennem undersøgelsesområdet. Generelt er luftledningen ikke synlig på grund af terrænets niveauforskelle og bevoksningen i området. Højspændingsluftledningerne fremgår på kortet: Landskabsinteresseområder (side 13). Figur 6: Engområde i dalen omkring Røjbæk Omkring landbrugsområderne i det åbne land generelt, er de landskabelige kvaliteter mindre karakterstærke og tydelige, men stadig af stor betydning for den overordnede oplevelse af landskabet og for det lokale miljø. Et eksempel på denne landskabstype er vist på Figur 7. Figur 7: Opdyrket areal umiddelbart syd for Haderup Side 17

21 3.1.4 Målsat natur, bynær natur og potentiel natur Begge kommuner har udpeget områder med målsat natur, der er delt op i A, B og C-målsatte naturområder i deres kommuneplaner. I Herning Kommune er A, B, og C-målsat natur en del af naturkvalitetsplanen i Kommunen. Naturkvalitetsplanen indeholder byrådets målsætninger og retningslinjer for indsatsen for at beskytte og sikre naturen i Herning Kommune 11. I kommuneplanen er der givet følgende definition af de tre kategorier: A-målsat natur er særlig typisk natur med mange positiv arter eller forekomst af flere sjældne dyr og planter. B-målsat natur er en karakteristisk lokalitet med en del positiv arter eller enkelte sjældne dyr og planter. C-målsat natur er et karakteristisk naturområde, typisk med få positiv arter for naturtypen. Målsætningerne for de forskellige udpegninger er jf. Herning Kommunes naturkvalitetsplan: A-målsat natur Områderne bevares med deres sjældne plante- og dyreliv intakt, og der gøres en særlig indsats for at videreudvikle naturværdierne. Det sikres at enge og overdrev afgræsses/slås, samt at hedearealer holdes lysåbne gennem pleje. Der gødskes alene på naturarealerne i den udstrækning det er nødvendigt for at sikre afgræsning til gavn for naturværdierne. Naturarealerne omlægges ikke. Forstyrrende aktiviteter og støj fra motorbaner, skydebaner, jetski o. lign. undgås på forstyrrelsesfølsomme lokaliteter, fx vigtige fuglelokaliteter. B-målsat natur Der arbejdes aktivt for en gunstig bevaringsstatus for områdernes plante- og dyreliv. Der gives kun dispensation/tilladelse til tilstandsændringer, der understøtter naturgrundlaget. Det sikres at enge og overdrev afgræsses/slås, og at hedearealer holdes lysåbne gennem pleje. Naturarealerne omlægges ikke. Forstyrrende aktiviteter og støj fra motorbaner, skydebaner, jetski o. lign. undgås på forstyrrelsesfølsomme lokaliteter, fx vigtige fuglelokaliteter. Almindelig jagt anses i denne sammenhæng ikke for at være en forstyrrende aktivitet. C-målsat natur Der arbejdes for at bevare en god biologisk kvalitet af områderne. Der gives kun i særlige tilfælde tilladelse til tilstandsændringer, som ikke understøtter naturgrundlaget. Lysåbne naturarealer søges sikret imod tilgroning. 11 Herning Kommuneplan, Natur- og landområder, natur, naturkvalitetsplan. Side 18

22 Derudover har Herning Kommune en udpegning for potentiel natur, der er angivet i sammenhæng med andre naturområder. Potentiel natur er placeret, hvor ikke beskyttede arealer ser ud til have et vist naturindhold, eller hvor potentiel natur naturligt kan udvides eller forbinde eksisterende beskyttet natur og derved medvirke til at sikre biodiversiteten 12. I Holstebro Kommune er definitionen af de målsatte naturområder jævnfør Holstebro Kommuneplan følgende 13 : A-målsat natur er store eller små naturområder, hvor der er betydelige forekomster af sjældne arter eller arter, som indikerer høj naturkvalitet. Områder, som i kraft af deres størrelse, drift og struktur (loer i strandenge, store sten på overdrev, gamle træer i egekrat, tegn på ekstensiv drift over lang tid) rummer en høj grad af robusthed eller autenticitet. Herudover har andre forhold som Natura 2000 udpegninger, forekomst af mange kvælstoffølsomme plantearter samt naturmæssig variation og nærhed til andre naturarealer betydning for A-udpegningen. B-målsat natur er store eller små naturområder, hvor der er arter, som forekommer hist og her i Vestjylland, og som indikerer god naturkvalitet. Natura 2000 områder eller områder som er fredede med naturbeskyttelse som formål. Områder, som skønnes at have potentiale til at udvikle sig hen imod en A-målsætning. C-målsat natur er beskyttede naturtyper og egekrat i øvrigt. Målsætningerne for de tre kategorier er jf. Holstebro Kommunes kommuneplan: A-målsat natur Områderne bevares med deres sjældne dyre- og planteliv intakt og der gøres en særlig indsats for at videreudvikle naturværdierne. B-målsat natur Der arbejdes aktivt for en gunstig bevaringsstatus for områdernes plante- og dyreliv. C-målsat natur Der arbejdes for at bevare en god biologisk tilstand af de målsatte områder. Yderligere gælder det særligt for A-målsatte områder, at der gøres en særlig indsats for at videreudvikle naturværdierne. Fælles for A- og B-målsatte områder gælder det, at der kun gives dispensation til tilstandsændringer der understøtter naturgrundlaget og at det sikres, at enge, strandenge og overdrev afgræsses/slås, samt at hedearealer holdes lysåbne gennem pleje. Fælles for A- og B-målsatte områder gælder det ligeledes at naturarealerne ikke omlægges. For C-målsatte områder gælder det, at der kun i særlige tilfælde gives tilladelse til tilstandsændringer, som ikke understøtter naturgrundlaget og at lysåbne naturarealer søges sikret imod tilgroning. I undersøgelsesområdet er der flere markante områder med målsat natur. Det drejer sig primært om et område i den sydlige del af undersøgelsesområdet langs Haderis Å og i den nordligste del af undersøgelsesområdet. 12 Herning Kommuneplan, Natur- og landområder, natur, overordnet grøn struktur. 13 Holstebro Kommune, Det åbne land, Natur. Side 19

23 I den sydlige del af undersøgelsesområdet, syd for Langgade og vest for Herningvej, ligger et område, der er udpeget målsat natur i både kategori A og C. Lidt nærmere Haderup, men stadig syd for, i et område mellem Skovvænget og Herningvej, er der udpeget målsat natur i kategori C. Umiddelbart syd for Haderup, og særligt øst for Herningvej i området tæt ved Haderis Å, er der flere udpegninger både for målsat natur og for potentiel natur. Udpegningerne for målsat natur er i kategori A og kategori C. Et isoleret område i det nordøstlige hjørne af Nordre Feldborg Plantage er udpeget som potentiel natur. Her løber det beskyttede vandløb Feldborg Bæk, der længere mod nord rammer et moseområde vest for Toftegård. Vest for Haderup omkring Jens Jensensvej og Hedevej er der et engområde og et moseområde, der er udpeget som målsat natur i kategori C. I samme område er der en større udpegning af bynær natur. Området strækker sig i et bånd, beliggende omkring 1 km vest for Haderup og fortsætter igennem byen på tværs af Herningvej, hvor det ender ved Haderis Å. Omkring krydset ved Nørregade og rute 16 er der et større sammenhængende naturområde med beskyttede naturtyper og beskyttede vandløb. Nord for rute 16 er området udpeget som målsat natur i kategori A, mens området syd for rute 16 er udpeget som målsat natur indenfor både kategori B og C. I området omkring Røjbæk mellem Viftrup og Herningvej er der udpegninger af målsat natur i kategori C og potentiel natur Spredningskorridorer I den nordligste del af undersøgelsesområdet er der et større område, hvor der er flere usammenhængende områder med C målsat natur. Dette område indgår også i et større overordnet område, der er udpeget som spredningskorridor. Målet med området er at skabe en sammenhængende naturkorridor for dyr og planter mellem de store naturområder ved Karup Å i øst og Stubbergård Sø i vest. 3.2 Jordbund Undersøgelsesområdet ligger vest for hovedopholdslinjen og består hovedsageligt af ekstramarginale aflejringer. Aflejringerne består af sand og grus. Omkring vandløbene i ådalene ved Feldborg Bæk, Haderis Å, Agerbæk og Røjbæk er der ferskvandsdannelser De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Danmarks Digitale Jordartskort 1: Side 20

24 Drikkevandsinteresser og boringer Side 21

25 4 Grundvand I dette afsnit beskrives grundvandsinteresser, grundvandsmagasiner, dæklag/sårbarhed samt drikkevandsforsyninger inden for undersøgelsesområdet og der henvises til kortet: Drikkevandsinteresser og boringer (side 21). Informationer om områdets hydrogeologi og grundvandsforhold stammer fra GEUS boringsdatabase Jupiter (boringer, pejlinger) 15, geologiske basisdatakort, landskabskort samt den nationale vandressource model (NOVANA-modellen). Desuden er der fra Danmarks Miljøportal og Jupiterboringsdatabasen indhentet om drikkevandsinteresser, vandværker og kildepladser. Endelig er også informationer i grundvandskortlægningsrapporter for et område omkring Haderup inddraget foruden Forslag til vandplan, Hovedvandopland 1.2 Limfjorden 16. Naturstyrelsen Vestjylland har med trin 1 kortlægningen 17 påbegyndt grundvandskortlægning i Haderup. Trin 1 kortlægningen omfatter indsamling og tolkning af eksisterende data med henblik på udarbejdelse af en problemformulering og anbefalinger for kortlægningsområdet samt en kort beskrivelse af grundvandsmagasinernes sårbarhed. Anbefalingerne skal danne grundlag for det kommende felt- og udredningsarbejde i den efterfølgende trin 2 kortlægning. Resultaterne fra trin 1 kortlægningen vil endvidere indgå i de kommende indsatsplaner, der skal udarbejdes af kommunerne. Forud for denne kortlægning er der i 2001 udarbejdet en grundvandsmodel for GRUMO-område Haderup dækkende perioden Der er tale om en meget lokal grundvandsmodel dækkende et meget begrænset areal omkring selve Haderup by. I oktober 2009 er der udarbejdet en Hydrostratigrafisk model og grundvandsmodel for Kortlægningsområde Vinderup 19. Grundvandsmodellen dækker størstedelen af kortlægningsområde Haderup, med undtagelse af det sydøstlige hjørne ved Feldborg. 4.1 Drikkevandsinteresser Inden for selve undersøgelsesområdet strækker området med særlige drikkevandsinteresser sig fra Haderup by og forløber mod vest gennem Feldborg Plantage i et mellem 1-2 km bredt bælte frem til den vestlige grænse for undersøgelsesområdet. Resten af undersøgelsesområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser. I den vestlige del af Haderup by findes der et nitratfølsomt vandindvindingsområde inden for området med særlige drikkevandsinteresser. Endvidere er dele af indvindingsoplandet til Haderup Vandværk udpeget som nitratfølsomt vandindvindingsområde (NFI) ifølge Danmarks Miljøportal. Det vil sige, at beskyttelsen af grundvandsressourcen begge steder må betegnes som værende mindre god. Dette forhold er nærmere beskrevet under afsnittet 4.3 Grundvandets sårbarhed. Drikkevandsinteresserne i det primære magasin knytter sig dels til glaciale smeltevandsaflejringer og dels til oligocæne, miocæne og pliocæne glimmersandsaflejringer og / eller miocæne kvartssands og grusaflejringer. 15 GEUS`s Jupiter boringsdatabase 16 Naturstyrelsen. Forslag til vandplan. Hovedvandopland 1.2 Limfjorden. Offentlig høring juni Naturstyrelsen Vestjylland (2013), Kortlægningsområde Haderup Trin 1 18 Ringkøbing Amt (2001) Grundvandsmodel for GRUMO - område Haderup Miljøcenter Ringkøbing (2009) Kortlægningsområde Vinderup, Hydrostratigrafisk model og grundvandsmodel, Delrapport 2. Side 22

26 4.2 Hydrogeologi og grundvand I den sydligste del af undersøgelsesområdet udgøres aflejringerne af ca. 0,5 m muld og herunder af glacialt smeltevandssand til boringens bund 31 m under terræn (DGU ). Trods den relative store boredybde er der ikke boret ned i prækvartære aflejringer. Prækvartæroverfladen ligger relativ dybt i denne del af undersøgelsesområdet. I den sydlige del af undersøgelsesområdet ca. 2,5 km syd for Haderup by udgøres de øverste aflejringer af ca. 6 m glacialt smeltevandssand (DGU ). Herunder ses miocænt kvartssand med relativ tynde indslag af miocænt glimmerler og glimmersilt til boringens bund 30 m under terræn. I dette område er der ikke et sammenhængende beskyttende lag af glacialt smeltevandsler eller moræneler mellem de glaciale sandlag og de underliggende prækvartære aflejringer af kvartssand, sådan som det ses andre steder inden for undersøgelsesområdet. I området ca. 1,5 km syd for Haderup by er boringstætheden mindre. Der findes en enkelt boring i området (DGU ). De øverst 5 m (som ikke fremgår af boreprofilet) udgøres formentlig af glaciale smeltevandsaflejringer. Herunder ses aflejringer bestående af glacialt moræneler på op til 7 m tykkelse. Under moræneleret ses vekslende lag af oligocænt, miocænt og pliocænt glimmer-sand samt miocænt kvartsgrus til boringens bund 30 m under terræn, hvor der ses glimmerler. I området omkring Haderup by udgøres de øverste aflejringer af ca. 0,5 m muld og ca. 10 m glacialt smeltevandssand (DGU ). Herunder ses aflejringer bestående af glacialt smeltevandssilt og moræneler på op til 7 m tykkelse. Under de lavpermeable glaciale silt- og leraflejringer ses miocæne ferskvandsaflejringer. Aflejringerne består af 7 m glimmerler og herunder op til 18 m glimmersand til boringens bund 43 m under terræn. I området vest for Haderup udgøres de øverste aflejringer af ca. 1 m muld og af ca. 5 m glacialt smeltevandsgrus og sand (DGU ). Herunder ses aflejringer bestående af glacialt smeltevandsler på op til 11 m tykkelse stedvis underlejret af et tyndt lag af glacialt smeltevandssand. Under de lavpermeable glaciale aflejringer af smeltevandsler ses miocænt kvartssand til boringens bund 21 m under terræn. Nord for Haderup by udgøres de øverste aflejringer af ca. 0,5 m muld og af ca. 8 m glacialt smeltevandssand (DGU ). I dette område overlejrer det glaciale smeltevandssand de prækvartære aflejringer som udgøres af op til 13 m miocænt glimmersand og herunder miocænt kvartssand til boringens bund 28 m under terræn. I dette område er der ikke et sammenhængende beskyttende lag af glaciale aflejringer af smeltevandsler eller moræneler. Nord for Haderup by, nærmere betegnet i området, hvor Herningvej munder ud i Viborgvej, udgøres de øverste aflejringer af op til 7 m sand, som tolkes som smeltevandssand (DGU ). Herunder ses op til 7 m ler og 1 m sand, som også tolkes som værende af glacial oprindelse. Under de glaciale aflejringer ses vekslende lag af miocænt glimmersand og miocænt kvartsgrus til boringens bund 20 m under terræn. I den nordlige del af undersøgelsesområdet ca. 1 km nord for Viborgvej udgøres de øverste aflejringer af ca. 0,3 m muld og af ca. 14 m glacialt smeltevandssand (DGU ). Under smeltevandsaflejringerne ses 15 m miocænt glimmerler. Under glimmerleret ses vekslende lag af miocænt kvartssand og glimmersand med tynde indslag af glimmerler til 58 m under terræn. Herunder og ned til boringens bund 80 m under terræn ses miocænt glimmerler. I dette område er der ikke et sammenhængende beskyttende lag af glaciale aflejringer af smeltevandsler eller Side 23

27 moræneler mellem de glaciale sandlag og de underliggende prækvartære aflejringer af kvartssand og glimmersand. Det beskyttende lag udgøres her af op til 15 m miocænt glimmerler. I den nordligste del af undersøgelsesområdet udgøres de øverste aflejringer af ca. 0,5 m muld og af ca. 15 m glacialt smeltevandssand (DGU ). Herunder ses et 4 m tykt lag af glacialt moræneler. Herunder og til boringens bund 66 m under terræn ses glacialt smeltevandssand. Prækvartæroverfladen ligger relativ dybt i dette område. Figur 8: Sammenfattende geologisk nord- syd(øst)gående forståelsesprofil, der angiver de geologiske aflejringer i lagserien i kortlægningsområdet. (KS/GS angiver kvartssand/glimmersand, ML angiver moræneler, DS angiver smeltevandssand, DL angiver smeltevandsler, ZK/LK angiver danien kalk / danien slamkalk) Figur 9: Beliggenheden af sammenfattende forståelsesprofil, som ses i figur 8. Et sammenfattende geologisk nord-syd(øst)gående forståelsesprofil, der angiver de geologiske aflejringer i kortlægningsområde fremgår af Figur 8. Beliggenheden af profilet fremgår af Figur 9. Det kan konkluderes, at grundvandsmagasinerne i undersøgelsesområdet udgøres dels af et primært nedre kvartært grundvandsmagasin bestående af smeltevandssand- og grus og dels af prækvartære oligocæne, miocæne og pliocæne glimmersandsaflejringer og / eller miocæne kvartssands og -grusaflejringer. I en del af området findes der et beskyttende lag af glaciale aflejringer af smeltevandsler eller moræneler mellem de glaciale sandlag og de underliggende prækvartære aflejringer af kvartssand, men som det fremgår af ovenstående beskrivelse, så er det Side 24

28 ikke regionalt sammenhængende. Det fremgår også, at der er relative store variationer af prækvartæroverfladens beliggenhed. Både i den nordligste og den sydlige del af undersøgelsesområdet ligger de prækvartære aflejringer noget dybere end i det øvrige undersøgelsesområde. Der er udarbejdet magasinspecifikke potentialekort for tre magasiner med regional udbredelse for Haderup-området 20. Der er benyttet pejledata frem til december Grundlæggende er udfærdigelsen af potentialekortene sket ved at samle alle anvendte pejlinger fra de daværende amters pejletabeller og støttepunkter ved kystlinjen og vandløb. Der er udarbejdet potentialekort for følgende magasiner: Det terrænnære magasin, som starter fra terræn og går til maksimalt 25 m under terræn og ikke indeholder nogen lavpermeable lag. Det regionale magasin består af alt mellem bunden af det øvre magasin og toppen af det såkaldte Bastrup Sand. Det omfatter pejlinger fra både kvartære og miocæne aflejringer. Det dybe magasin repræsenterer Bastrup Sand. Udvælgelserne går ud fra fladen for top Bastrup Sand og slutter ved top Billund Sand. I 2008 er der udarbejdet et samlet potentialekort for Haderup gældende for både det regionale magasin samt det såkaldte Bastrup magasin. Potentialekortet fra 2007 for det regionale magasin er det mest repræsentative for undersøgelsesområdet, da der primært indvindes grundvand fra dette grundvandsmagasin. Potentialekortet stemmer godt overens med potentialekortet fra 2008 fra Haderup. Potentialekortene viser, at det regionale grundvandsspejl i området har et toppunkt i kote 36 med en større udbredelse centralt i området placeret ved Borbjerg Plantage, som ligger nogle km vest for undersøgelsesområdet. Fra dette toppunkt sker der en afstrømning i alle retninger, blandt andet i retning af Haderup og undersøgelsesområdet og Karup Å vandløbssystemet. Ved Haderup ligger grundvandspotentialet i kote 20, og langs Karup Å ligger grundvandspotentialet i kote 10. Gradienten på potentialelinjerne er relativ stejl fra den vestlige del af undersøgelsesområdet og Karup Å umiddelbart øst for undersøgelsesområdet. Beliggenheden af de øverste sekundære grundvandsmagasiner er ikke kendt i detaljer. Et sekundært vandspejl vil være tættest på terræn i lavtliggende områder. 4.3 Grundvandets sårbarhed Undersøgelsesområdet ligger i den nordlige del af Karup Hedeslette. Landskabet er stedvis præget af dødisrelief. Hedesletteaflejringer er aflejret foran den afsmeltende isrand og udgøres hovedsagelig af smeltevandssand og grus. De overfladenære jordlag udgøres overvejende af grovsandet jord og finsandet jord. Det vil sige, at nedsivningskapaciteten er relativ god i størstedelen af området, hvilket gør området mere sårbart over nedsivning af nitrat og anden forurening. Grundvandsmagasinerne i undersøgelsesområdet udgøres dels af et primært nedre kvartært grundvandsmagasin bestående af smeltevandssand- og grus og dels af prækvartære oligocæne, miocæne og pliocæne glimmersandsaflejringer og / eller miocæne kvartssands og -grusaflejringer. I en del af området findes der et beskyttende lag af glaciale aflejringer af smeltevandsler eller moræneler mellem de glaciale sandlag og de underliggende prækvartære aflejringer af kvartssand, men dette er ikke regionalt sammenhængende. I områder, hvor der ikke er et dæklag af mere eller mindre permeabelt ler over det nedre prækvartære magasin, vil dette være mere sårbart over for nedsivning af nitrat og anden forurening. 20 Miljøcenter Ringkøbing (2007) Regionale Potentialekort Side 25

29 En mindre del af området med særlige drikkevandsinteresser (OSD) samt dele af indvindingsoplandet til Haderup Vandværk er udpeget som nitratfølsomt vandindvindingsområde (NFI) ifølge Danmarks Miljøportal. Beliggenheden af det nitratfølsomme område fremgår af kortet: Drikkevandsinteresser og boringer (side 21). I forbindelse med kortlægningen af Kortlægningsområde Haderup, Trin1 er der foretaget en analyse af en lang række kemiske parametre fra grundvandet blandt andet nitrat. De fleste af analyserne er af ældre dato (mellem ). De højeste koncentrationer findes i området nord for Borbjerg Plantage (uden for undersøgelsesområdet) og så i Haderup. Der ses overskridelser af grænseværdien i fire boringer/filtre i område omkring Haderup. Ingen af boringerne med overskridelser er vandværks-boringer. I 2013 er der analyseret på råvandet i de to boringer, som hører til Haderup Vandværk (DGU og DGU ). Indholdet af nitrat var i begge tilfælde < 0,4 mg pr liter, altså under detektionsgrænsen for analysemetoden. Nitratfølsomme vandindvindingsområder udpeges hvor de primære grundvandsmagasiner er sårbare overfor nitrat, og hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til disse. Udpegningen foretages inden for OSD-områder og for almene vandværkers vandindvindingsoplande uden for OSD-områder. Udpegningen foretages i henhold til miljømålslovens 8 a 21. De nitratfølsomme vandindvindingsområder er oprindeligt udpeget i Ringkøbing Amts Regionplan 2005 og efterfølgende udpeget i vandplanerne. Udpegningen af nitratfølsomme vandindvindingsområder tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens zoneringsvejledning nr Heraf fremgår, at i områder med nogen eller stor grundvandsdannelse udpeges de nitratfølsomme vandindvindingsområder, hvor mindst et af følgende kriterier er opfyldt: Nitratkoncentrationer over 25 mg/l i vandindvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet. Nitratkoncentrationer over 5 mg/l med stigende tendens i vandindvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet. Ringe geologisk beskyttelse over for nitrat (områder hvor der er mindre end 30 meter ler i de øverste 50 meter af lagfølgen). Følsomheden over for nitrat er vurderet i forhold til det grundvandsmagasin, vandindvindingen til drikkevand foregår fra. I Ringkøbing Amt og dermed også i undersøgelsesområdet indvindes drikkevand generelt fra større dybde end i resten af landet. Derfor kan der forekomme højere liggende, sårbare magasiner, uden at området af den grund udpeges som følsomt over for nitrat. Vandindvindingsmagasinet kan for eksempel være beskyttet af en opadrettet grundvandsstrøm. Der er ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at vurdere, hvor der er områder med nogen eller stor grundvandsdannelse i kortlægningsområde Haderup. Indsatsområder med hensyn til nitrat udpeges inden for de nitratfølsomme vandindvindingsområder, hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet. Udpegningen sker 21 Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven) LBK nr 932 af 24/09/ Miljøstyrelsen (2000) Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af Grundvandsressourcen. Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 3. Side 26

30 på baggrund af en konkret vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcerne. I forbindelse med afslutning af grundvandskortlægningen i kortlægningsområde Haderup kan det forventes, at udpegningerne af såvel det eksisterende OSD-område som NFI-område kan blive justeret, såfremt der beregnes nye vandindvindingsoplande og grundvandsdannende oplande i området. Det kan endvidere forventes, at der inden for justerede udpegninger af NFI-områder udpeges indsatsområde med hensyn til nitrat (ION). Arealerne i kortlægningsområde Haderup udgøres primært af landbrug og skovplantager. Den landbrugsmæssige anvendelse af arealerne kan påvirke grundvandskvaliteten i form af kvælstofbelastning. På den baggrund er det væsentligt at få et forbedret datagrundlag for udpegning af nitratsårbare arealer, nitratfølsomme vandindvindingsområder og indsatsområder med hensyn til nitrat. Med udgangspunkt i resultaterne af Trin 1 kortlægningen i kortlægningsområde Haderup anbefales det i rapporten at udføre et relativt omfattede undersøgelsesprogram i Trin 2. På baggrund af Trin 2 undersøgelsen skal der laves en nitratsårbarhedszonering af grundvandsmagasinerne hvorefter der udpeges nitratfølsomme vandindvindingsområder og eventuelle indsatsområder med hensyn til nitrat med baggrund i opdateret viden om arealanvendelse. 4.4 Drikkevandsforsyning og vandindvindingsoplande Inden for området med særlige drikkevandsinteresser findes der et enkelt større vandindvindingsopland, nemlig vandindvindingsoplandet til Haderup Vandværk. Vandværket er beliggende på Tjørnevej 14,. Følgende 4 vandindvindingsboringer har forsynet vandværket med råvand gennem årene: DGU 65.3, DGU , DGU , DGU (Boring DGU 65.3 og DGU er sløjfede i dag). Der er gennem tiden udført en lang række boringer inden for undersøgelsesområdet, og de er løbende blevet indberettet til GEUS. Det drejer sig om vandindvindingsboringer, grundvandsmoniteringsboringer, råstofboringer, videnskabelige og miljøboringer boringer. Mange af boringerne eksisterer stadigvæk. Det gælder fx flertallet af vandindvindingsboringerne og grundvandsmoniteringsboringerne. Andre boringer og brønde er blevet sløjfet gennem årene, enten fordi de ikke har været tidssvarende eller eventuelt grundet en uheldig placering, eksempelvis midt på en gårdsplads. De fleste råstofboringer er blevet sløjfet umiddelbart efter udførslen. Det gælder eksempelvis det store antal brunkulsboringer, som er udført i området. En søgning i GEUS Jupiter boringsdatabase har vist, at der er registreret i alt 129 boringer inden for undersøgelsesområdet. Det fremgår af databasen, at i alt 44 af disse boringer med sikkerhed er sløjfede, hvoraf flertallet af disse er brunkulsboringer (råstofboringer) og en mindre del er seismiske boringer (DAPCO Shot Holes). Beliggenheden af de resterende 85 boringer fremgår af kortet: Drikkevandsinteresser og boringer (side 21). Side 27

31 Nærmere om boringernes placering, DGU-nr, tilladt årlig vandindvinding, oppumpede mængder i 2012, formål/anvendelse samt status fremgår af bilag 1. Følgende boringstyper er registreret inden for undersøgelsesområdet: Vandindvindingsboringer: 40 stk. Grundvandmoniteringsboringer: 13 stk. Pejleboringer (dekadebrønde og dekadeboringer samt enkelte andre pejleboringer): 20 stk. Ingen anvendelse (herunder 3 brunkulsboringer): 5 stk. Ukendt formål og anvendelse: 7 stk. Det fremgår af de 40 vandindvindingsboringer, at ca. halvdelen af de registrerede boringer er enkeltforsyningsboringer beliggende i det åbne land. Nogle af dem forsyner ejendomme med drikkevand, men langt de fleste er markvandingsboringer. Der er ikke optegnet egentlige vandindvindingsoplande for den type boringer. I alt 13 boringer er registreret som grundvandsmoniteringsboringer. Det vil sige, at de indgår eller har indgået i et program, hvor der pejles og udtages vandprøver for at kortlægge og for at holde øje med grundvandets kvalitet. I alt 20 boringer / brønde betegnes som dekadebrønde / dekadeboringer. Der er typisk tale om brønde, uden ret mange om andet end brønddybder. I nogle brønde er der efterfølgende foretaget en boring i bunden af selve brønden igen uden ret mange om andet end boredybden. Der er foretaget pejlinger i disse brønde / boringer. For 5 boringers vedkommende er det uklart, hvad de bruges til i dag, og de er derfor registreret under kategorien Ingen anvendelse. I alt 3 brunkulsboringer (råstofboringer) er medtaget i denne kategori, fordi de indgår i den geologiske og hydrogeologiske beskrivelse af undersøgelsesområdet. For 7 boringers vedkommende er både formål og anvendelse mere eller mindre ukendt, og disse boringer er derfor registreret under kategorien Ukendt. Side 28

32 Overfladevand Side 29

33 5 Overfladevand I nærværende afsnit om overfladevand beskrives de områder inden for undersøgelsesområdet, hvor der forekommer vandløb og søer. Der er herunder redegjort for vandløbenes miljømål, som de fremgår af de nye vandplaner for området. Til beskrivelse af de eksisterende forhold i vandløbene er benyttet følgende referencer: Forslag til vandplan, Hovedvandopland 1.2 Limfjorden 16, relevante temalag tilgængelig i WebGIS for Herning Kommune og Holstebro Kommune samt Miljøportalen. Endelig er supplerende informationer indhentet fra Herning og Holstebro Kommuner samt Karup Å Sammenslutning (KÅS) 23. KÅS er en sammenslutning af 12 sportsfiskerforeninger, som alle har fiskeret i Karup Å og samarbejder om at fremme sportsfiskeriet og forbedre forholdene for fisk og anden fauna i Karup Å. Der henvises til kortet: Beskyttet natur samt åbeskyttelseslinje, der viser placeringen af vandløb og søer inden for undersøgelsesområdet (side 41). Haderis Å har forløb langs hele undersøgelsesområdet på øst for området. Haderis Å har tilløb til Karup Å ved Hagebro. Karup Å står for mange lystfiskere som det ultimative inden for havørredfiskeri. KÅS har i adskillige år arbejdet med vandløbsprojekter i vandløbene nær Haderup. Haderis Å er det vandløb, der er udført flest vandløbsrestaureringsprojekter i, men nærliggende tilløb som Barslund Bæk, Ginderskov Bæk, Feldborg Bæk, Agerbæk og Røjbæk er også indsatsområder, hvor KÅS har lavet vandløbsprojekter. Vandløbsrestaureringerne udføres i samarbejde med myndigheder og de respektive lodsejere, og omfatter primært genetablering af stryg og slyngninger, hvilket har medført en mangedobling af antallet af gydende fisk på de restaurerede strækninger 24. Okker er et miljøproblem i mange vandløb i Herning Kommune. Konkret forsøger kommunen at mindske problemet ved at anlægge okkerbassiner i vandløbene. 5.1 Vandplaner Vandplaner for området omkring Haderup er beskrevet i Forslag til Vandplan 16. Da vandplanerne endnu ikke er endelig vedtaget, vil der blive taget udgangspunkt i de målsætninger, der fremgår af den nuværende udgave, der har været i høring fra oktober 2010 til april Vandløb Der findes fire mindre vandløb inden for undersøgelsesområdet, hvoraf de tre er naturbeskyttede vandløb. Følgende gives en beskrivelse af vandløbene Feldborg Bæk Bækken er naturbeskyttet og forløber syd for Feldborg Plantage og er tilløb til Haderis Å. Der er to målestationer langs Feldborg Bæk (Stationsnr: RIN beliggende 250 m vest for rute 34) og et umiddelbart opstrøms dambruget ved Feldborg Bæk (Os Feldborg Bæk Dambrug Stationsnr. RIN beliggende ca. 275m øst for rute 34) Pers. com. Mogens Styhr. Vandløbspleje specialisten der benyttes af Karup Å Sammenslutningen Side 30

34 Af DVFI data (fra 1988, 1989 og 1992) fra den østlige station fremgår det at Nr. Feldborg Bæk er okkerpåvirket. Af DVFI fremgår det, at målinger stationens DVFI-klasse har været registreret som klasse 4/ 5 (Noget forringet biologisk kvalitet/god biologisk kvalitet) næsten årligt fra I 2004 blev DVFI klasse undtagelsesvis registreret med betegnelsen Særdeles god biologisk kvalitet (7). Faunaklasse Mål faunaklasse DVFI: 5 Tilstand faunaklasse: 5 Forventet faunaklasse 2015: 5 Økologisk tilstandsklasse Miljømål Økologisk tilstandsklasse: Gt Nuværende økologiske tilstandsklasse: Gt Forventet økologisk tilstandsklasse 2015: Gt Det fremgår, at den økologiske tilstandsklasse for Feldborg Bæk er Gt (god økologisk tilstand), hvilket også er det fremtidige mål. KÅS har udført vandløbspleje i Feldborg Bæk og har blandt andet stået for etablering af et omløbsstryg omkring Feldborg Dambrug samt restaurering af bækken opstrøms Dambruget, hvor der er etableret flere gydebanker og passagemuligheder. I 1998 etablerede Ringkjøbing Amt et lavteknologisk okkerrensningsanlæg i toppen af Nr. Feldborg Bæk-systemet, som er oprenset senest i 2010 af Herning Kommune. Vandløbet er rørlagt ved Herningvej Bækken gennem Haderup Bækken er privat, ikke naturbeskyttet og kaldes Bækken gennem Haderup. Den har et åbent forløb umiddelbart vest for Haderup ved Hedevej og har sandsynligvis haft sit løb fra den tidligere Haderup Sø. Der er ikke om faunaklasser, økologiske tilstandsklasser eller målsætninger for dette vandløb, men vandløbet er anført som klasse II (middel risiko for okkerudledning), hvilket også er tilfældet for delstrækningen af Karup Å, hvor bækken løber til. Vandløbet er ikke rørlagt bortset fra under campingpladsen og underføringen ved Herningvej. Der har været en målestation med Ringkøbing Miljøcenter som stationsejer. Seneste tilsyn var i 1994, hvor bundfaunaen blev undersøgt. Det blev fundet, at der var kraftig dannelse af okkerbelægninger på alle neddykkede overflader. Bækken forekommer inden for et beskyttet naturområde ( 3-område), men er ikke længere registreret naturbeskyttet. Der er udgravet et okkerbassin i bækken. Bassinet er etableret i 1998 og er oprenset én gang siden anlæggelsen (2012). Bassinet er ca. 20 m langt og har en bredde på 10 m og er opdelt i to dele. Den vestlige del med en vanddybde på ca. 1 m og den østlige del har en vanddybde på 0,5 m. Side 31

35 Figur 10: Bækken gennem Haderup. Okkerpåvirkningen af vandet ses tydeligt KÅS har ikke lavet vandløbsrestaureringstiltag i dette vandløb, da det ikke har tilstrækkelig god vandkvalitet Agerbæk Agerbæk, som har sit udspring nord for Haderup, er også et 3 beskyttet vandløb med et sideløb til Karup Å vandløbssystemet. Vandløbet er anført som klasse I (stor risiko for okkerudledning), hvilket også gør sig gældende for delstrækningen af Karup Å, hvor Agerbæk løber til. Faunaklasse Mål faunaklasse DVFI: 5 Tilstand faunaklasse: 5 Forventet faunaklasse 2015: 5 Det fremgår, at faunaklassen for Agerbæk er på 5, det vil sige, at vandløb kan betegnes som ret svagt forurenet og den biologiske vandløbskvalitet er god. Målet for Agerbæk er faunaklasse 5. Økologisk tilstandsklasse Miljømål Økologisk tilstandsklasse: Gt Nuværende økologiske tilstandsklasse: Gt Forventet økologisk tilstandsklasse 2015: Gt Det fremgår, at den økologiske tilstandsklasse for Agerbæk er Gt (god økologisk tilstand) hvilket også er det fremtidige miljømål. Vandløbet er kun rørlagt i forbindelse med underføringen ved Nørregade (i krydset mellem rute 16 og 34). KÅS har udlagt gydebanker i Agerbæk og udsætter hvert år havørredyngel i bækken, som de vurderer, som et fint vandløb til fiskeyngel opvækst. Side 32

36 5.2.4 Røjbæk / Bjørnkær Bæk Røjbæk / Bjørnkær Bæk er et 3 beskyttet vandløb og et tilløb til Karup Å vandløbs-systemet. Vandløbet har sit udspring sydvest for Haderup og løber mod nordvest (nord for Haderup) og videre mod Karup Å. Vandløbet er i perioder voldsomt okkerbelastet og har surt vand på den øverste del. Den nederste strækning mod udløbet i karup Å har en betydelig bedre vandkvalitet med moderat okkerbelastning og næsten neutral PH. På denne strækning er der især om sommeren en god ørredbestand. Den gode tilstand nederst i vandløbet skyldes tilstrømning af rent vand fra omgivelserne, og at vandet er vel iltet på grund af det gode fald, der er på strækningen. Vandløbet er anført som klasse I (stor risiko for okkerudledning), hvilket også gælder den delstrækning af Karup Å, hvor Røjbæk / Bjørnkær Bæk løber til. Faunaklasse Mål faunaklasse DVFI: 5 (4) Tilstand faunaklasse: 5 (4) Forventet faunaklasse 2015: 5 (4) Det fremgår, at faunaklassen for Røjbæk / Bjørnkær Bæk er på 5 og 4 inden for forskellige delstrækninger af vandløbet. Vandløbet er på nogen delstrækninger ret svagt forurenet og den biologiske vandløbskvalitet er god, mens vandløbet på andre delstrækninger er lidt mere forurenet og den biologiske vandløbskvalitet er noget forringet. Målet, for den del af vandløbet som ligger nord for Viborgvej, er faunaklasse 5 for og målet, for den del af vandløbet som ligger syd for Viborgvej, er faunaklasse 4. Økologisk tilstandsklasse Miljømål Økologisk tilstandsklasse: Gt Nuværende økologiske tilstandsklasse: Gt (Mt) Forventet økologisk tilstandsklasse 2015: Gt (Mt) Det fremgår, at den økologiske tilstandsklasse for Røjbæk / Bjørnkær Bæk er Gt (god økologisk tilstand) og Mt (moderat økologisk tilstand) inden for forskellige delstrækninger. Syd for Viborgvej og længst mod nord er vandløbet i god økologisk tilstand, mens vandløbet på en strækning umiddelbart nord for Viborgvej er i moderat økologisk tilstand, når det gælder den nuværende økologiske tilstandsklasse og den forventede økologiske tilstandsklasse i Vandløbet er kun rørlagt i forbindelse med vejunderføringer fx Viborgvej og Herningvej. Der er ikke okkerbassin i Røjbækken i dag, men Herning Kommune har af to omgange søgt om kommunale midler til at etablere et bassin øst for Bjørnkærvej samt at kappe dræn til vandløbet og udlægge gydegrus. Denne ansøgning er stadig aktuel, skulle der vise sig fornyet budget til vandløbspleje. Side 33

37 Tabel 2: Oversigt over vandløbene i undersøgelsesområdet. For de vandløb som er målsat efter vandplanerne, er der angivet miljømål og status for målopfyldelse m.v. Tilstanden vurderes i forhold til DVFI værdier fra 1-7 med værdien 1 som den dårligste tilstand. Værdien 9 angiver ukendt tilstand. Gt = god økologisk tilstand, Mt = Moderat økologisk tilstand. Navn Miljømål Målopfyldelse Nuværende tilstand Målsætning iht. vandplan Nr. Feldborg bæk Gt Gt 5 5 Bækken gennem Haderup Ingen Ingen Ingen Ingen Agerbæk Gt Gt 5 5 Røjbæk / Bjørnkær Bæk Gt Gt 4 4 (syd for Viborgvej) Røjbæk / Bjørnkær Bæk (nord for Viborgvej) Gt Gt/Mt Søer Der findes ingen større søer inden for undersøgelsesområdet. De 3 beskyttede små søer og vandhuller inden for undersøgelsesområdet er beskrevet i kap. 7. Stubbergård Sø er beliggende ca. 1,7 km nordvest for undersøgelsesområdet og er en ca. 150 ha stor sø, der indgår i Natura 2000 område nr. 41: Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø (se kap 6). Natura 2000-området er et vigtigt fugleområde. Her yngler Danmarks eneste par fiskeørne, samt arter som rørdrum, isfugl, toppet lappedykker og rødrygget tornskade blandt mange andre. Området er ligeledes en vigtig lokalitet for rastende trækfugle som stor skallesluger og hvinand. Stubbergård Sø er hovedsageligt lavvandet og er meget eutrofieret på grund af intensiv landbrugsdrift i oplandet, tidligere udledning af spildevand og tidligere dambrugsdrift. Med henblik på at gøre Stubbergård Sø klarvandet igen, startede Ringkøbing Amt et bio-manipulationsprojekt i foråret Projektet blev afsluttet i oktober Formålet med projektet var, at genetablere en naturlig fiskesammensætning i søen ved at fremme de processer der tidligere regulerede søens algeproduktion. Resultatet af bio-manipulationen var, at søens fiskebestand i 2013 bestod af forskellige fiskearter domineret af rovfisk (aborre og gedder), hvor bestanden tidligere var domineret af store mængder af små skaller og brasen samt at Stubbergård Søs målsætning om en gennemsnitlig sigtdybde på mindst 1 m blev opfyldt i sommeren Indgrebet har ført til en forbedret sigtdybde, men om bundvegetationens udbredelse fortsat har den positive udvikling, som blev konstateret i 2007, er uvist. I Natura 2000-plan Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø (2011) 26 er det anført, at det endnu er for tidligt at fastslå omfanget af effekten af projektet. Prognosen i Natura 2000-planen for næringsrig sø (Stubbergård Sø) er sat som ugunstig eller vurderet ugunstig på grund af for stor belastning med næringsstoffer (både luftbåren og tilførsel med overfladevand og dræn samt fosforfrigivelse fra bunden). 5.4 Potentielle vådområder I projektkataloget i udviklingsplanen for Haderup 3 samt temaet 'potentiel natur' fra Herning Kommune ses genopretning af Haderup Sø som et muligt fremtidigt projekt til forbedring af naturen (se kortet: Landskabsinteresseområder). Genopretningsplanen har ligget stille de sidste par år, men borgerforeningen har i mange år arbejdet på at få etableret en bynær sø sydvest for Haderup. 25 Holstebro Kommune (2009) Notat: naturforholdene i Stubbergård Sø 26 I Natura 2000-plan Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø. Natura 2000-område nr. 41 Habitatområde H41 og Fuglebeskyttelsesområde F29 Side 34

38 Natura 2000 områder Side 35

39 6 Natura 2000 områder Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Grundlaget for Natura 2000 er EU s naturbeskyttelsesdirektiver, som består af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. Målet med Natura 2000 er at skabe såkaldt gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der er beskyttet inden for Natura 2000-områderne. Det fremgår af kortet: Natura 2000 områder (side 35) at Natura 2000 område nr. 40: Karup Å ligger inden for undersøgelsesområdet med et areal på ca. 0,3 km 2 ved krydset mellem Nørregade og Skivevej. Knap 1,7 km nordvest for undersøgelsesområdet er Stubbergård Sø beliggende. Søen indgår i Habitatområde nr. 41: Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø, der er en del af Natura område nr. 41 sammen med Fuglebeskyttelsesområde nr. 29: Flyndersø og Skalle Sø. Fuglebeskyttelsesområdet ligger ca. 5,5 km fra undersøgelsesområdet, og udpegningsgrundlaget er rørdrum (yngle), stor skallesluger (træk) og fiskeørn (yngle). Natura 2000 området nr. 63 Sønder Feldborg Plantage omfatter både Habitatområde nr. 56 og Fuglebeskyttelsesområde nr.42 og er beliggende ca. 2,5 km syd for undersøgelsesområdet. Det artsmæssige udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområdet er Tinksmed, der er en Bilag I art. 6.1 Udpegningsgrundlaget Natura 2000 område nr. 40 omfatter Habitatområde nr. 40: Karup Å, Habitatområde nr. 226: Kongenshus Hede og Habitatområde nr. 227: Hessellund Hede. De to hedeområder H226 og H227 er beliggende opstrøms Haderup og ca. 7,5 km fra undersøgelsesområdet. Det er vurderet, at projektets influensområde ikke omfatter de to hedeområder, hvorfor udpegningsgrundlaget kun er beskrevet for Habitatområde nr. 40: Karup Å. Habitatområde nr. 40: Karup Å udgøres primært af Karup ådalen og omfatter strækningen fra Karup by til Skive by samt Koholm Å (afløbet fra Flyndersø). I ådalen langs åerne findes rigkær (7230), hængesæk (7140) og kildevæld (7220). I de svagt markerede ådalsskrænter findes desuden arealer med surt overdrev (6230) og tør hede (4030). Området har et samlet areal på ca. 11 km 2 og består af 27 vandløbsstrækninger 27. Selve Karup Å er nok mest kendt for det lange fredede stræk fra Karup by til nedstrøms Hagebro, hvor der er et naturligt, ureguleret forløb. Meget store dele af ådalen på dette stræk henligger i dag som eng- og mosearealer, der tidligere har været afgræsset, men som nu præges af tilgroning med høje urter, græsser og pilekrat. Spredt over hele dette forløb findes mange små vældprægede områder og rigkær, der oftest er under tilgroning. Åens uregulerede forløb har over tid efterladt mange afsnørede slyngninger, der nu fremstår som små, ufarbare og ofte meget våde terrænsænkninger med hængesæk eller andre mosetyper. Ådalen er et vigtigt område for grøn kølleguldsmed og odder. Generelt kan vandløbene i habitatområde 40 i stort omfang karakteriseres som uregulerede vandløb med gode fysiske forhold. Dette betyder, at vandløbene i hovedtræk fremstår som fauna og flora rige vandløb med en god variation. Undersøgelsesområdets nordøstlige hjørne inkluderer en af Karup Ås slyngninger. I gældende Natura 2000 plan for er udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 40: Karup Å anført i 27 Naturstyrelsen (2010) Natura 2000-område 40. Basisdel 1- Karup Å Side 36

40 Tabel 3, inklusiv opdatering i forhold til 'Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder' 29, der blandt andet omfatter yderligere otte habitattyper og to arter. Tabel 3: Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 40: Karup Å Nummer Naturtype / Art Habitattype 3140 Kransnålalge-sø 3150 Næringsrig sø 3160 Brunvandet sø 3260 Vandløb med vandplanter 4030 Tør hede 6230 Surt overdrev 6410 Tidvis våd eng 6430 Urtebræmme 7140 Hængesæk 7220 Kildevæld 7220 Rigkær Arter 1037 Grøn kølleguldsmed 1096 Bæklampret 1099 Flodlampret 1355 Odder 6.2 Naturtyper Natura 2000 området: H40 Karup Ås samlede areal er ca. 11 km 2 og består af 27 vandløbsstrækninger og 11 km 2 land. I habitatområde nr. 40 findes 14 målsatte vandløb/vandløbsstrækninger, der alle af det tidligere Ringkøbing Amt er vurderet kategoriseret naturtype 3260 (vandløb med vandplanter). Generelt kan vandløbene i habitatområde nr. 40, som indeholder hovedløbet af Karup Å samt en række tilløb, i stort omfang karakteriseres som uregulerede vandløb med gode fysiske forhold. Dette betyder, at vandløbene i hovedtræk fremstår som fauna og flora rige vandløb med en god variation 27. Inden for undersøgelsesområdet er der registreret 12 habitatnaturtyper, hvoraf 10 er rigkær og to er hængesæk. Syv af habitatnaturtyperne er af moderat tilstand, fire er af god tilstand og ét rigkær er af ringe tilstand Arter på udpegningsgrundlaget Der er fire dyrearter på udpegningsgrundlaget Habitatområde nr. 40: Karup Å (og Natura området nr. 40 overordnet). Grøn kølleguldsmed og odder er begge listet på habitatdirektivets Bilag IV og II, mens bæklampret er listet på Bilag II og flodlampret på både Bilag II og V. 28 Miljøministeriets hjemmeside Side 37

41 Grøn Kølleguldsmed Artens udbredelsesområde er Midtjylland med Karup Å, Storå, Skjern Å og Gudenå som de væsentligste vandløbssystemer. Grøn kølleguldsmed er sandsynligvis ved at udvide sit udbredelsesområde, da den de seneste år er truffet i eksempelvis Varde Å, flere tilløb til Limfjorden og både nord og syd for Aarhus. Grøn kølleguldsmed har i Karup Å et af sine hovedudbredelsesområder, og inden for Habitatområde nr. 40 er det potentielle levested vurderet at udgøre i alt mindst 50 km vandløbsstrækning 27. Der er ikke ledt efter arten i forbindelse med feltarbejde, men registreringer fra Danmarks Fugle og Natur viser fund fra nærliggende område (Gindeskov Krat, Resen, Karup Å, Fårbæk Hagebro, Røverdalen og Karup Å, Hagebro, Trandum Kirke) i perioden Bæklampret Nyere forskning tyder på, at bæk- og flodlampret er én og samme art, der har en stationær vandløbsform og en vandrende form, der tilbringer en periode i havet. Bæklampret er registreret i hele hovedløbet af Karup Å inden for Natura 2000 området, ligesom der også er spredte registreringer i flere af tilløbene. På den baggrund vurderes bæklampret at forekomme almindeligt i alle eller stort set alle vandløb inden for Natura 2000 område nr. 40. De potentielle levesteder udgøres af stort set samtlige ca. 85 km vandløb inden for området, her er specielt de ca. 60 km af hovedløbet af Karup Å helt afgørende for, at bæklampret fortsat kan opretholde tilfredsstillende bestande inden for området 29. Det langsigtede mål er bevaring af gunstig status 26. Der er ikke ledt efter arten i forbindelse med feltarbejde, da Karup Å er vurderet for langt fra undersøgelsesområdet. Flodlampret I Tillæg om ny viden til Natura 2000 basisanalyse for Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder (Natura 2000område nr. 40) er det anført, at det vurderes at flodlampret er forholdsvis almindelig i hovedløbet af Karup Å, og sandsynligvis også på de nedre dele af Resen Bæk, men at forekomsten bør undersøges nærmere. I har Viborg Amt foretaget fiskeundersøgelser i Karup Å systemet, hvor flodlampret var fanget i forholdsvis lave antal, men spredt over store dele af hovedløbet af Karup Å helt op til Karup by. Det er således kendt, at arten gyder på de samme grusbanker som ørred, og der er potentielt mange egnede gydepladser i vandløbet. Vandløbskvaliteten og de fysiske forhold er skønnet til at være tilstrækkelig gode for arten. Det potentielle levested vurderes at udgøre i alt ca. 50 km vandløb 27 og det langsigtede mål for arten er genopretning af gunstig status 26. Der er ikke ledt efter arten i forbindelse med feltarbejde, da Karup Å er vurderet for langt undersøgelsesområdet. Odder Odderen har et af sine danske kerneområder i Karup Å-systemet og er i fremgang. Odderen har formentlig været i Karup Å-systemet, da arten på landsplan var mest sjælden og truet i 1970'erne og 1980'erne. Det potentielle levested vurderes at udgøre op til ca. 62 km vandløb og ca. 25 ha vandflade i form af søer og tørvegrave. 29 Naturstyrelsen Natura 2000-område nr. 40. Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder Side 38

42 Der er ikke ledt efter arten i forbindelse med feltarbejde, men i databasen fra Danmarks Fugle og Natur er der to registreringer af arten i 2013 ved Karup Å ved Hagebro. 6.4 Gunstig bevaringsstatus Miljømålsloven og skovloven fastsætter som et overordnet mål, at naturtyper og arter, som Natura 2000 områderne er udpeget for, skal have en gunstig bevaringsstatus. Gunstig bevaringsstatus er defineret i habitatdirektivet. Gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter er, som følger: En naturtypes bevaringsstatus anses for gunstig, når: - det naturlige udbredelsesområde og de arealer, det dækker inden for dette område, er stabile eller i udbredelse, og - den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for dets opretholdelse på langt sigt, er til stede og sandsynligvis fortsat vil være det i en overskuelig fremtid, samt når - bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for den pågældende naturtype, er gunstig. En arts bevaringsstatus anses for gunstig, når: - data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at arten på langt sigt vil opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder, og artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller der er sandsynlighed for, at det inden for en overskuelig fremtid vil blive mindsket, og - der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested. For naturtyperne og arterne for habitatområde nr. 40 er prognosen gunstig eller vurderet gunstig for: - Grøn kølleguldsmed på grund af en tilfredsstillende vandløbskvalitet og en stor bestand i Karup Å - Bæklampret, dels på baggrund af en faglig vurdering af vandløbskvaliteten i de pågældende vandløb dels på baggrund af viden om artens forekomst i vandløbene. - Odder, dels på baggrund af viden om artens forekomst inden for området dels på baggrund af artens positive bestandsudvikling såvel lokalt som i resten af Jylland de seneste år. - Vandløb i området på grund af generelt gode fysiske forhold og tilfredsstillende vandkvalitet. Side 39

43 Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for: Sø-typerne på udpegningsgrundlaget på grund af stor belastning med næringsstoffer (både luftbåren og tilførsel fra overfladevand, dræn og evt. fosforfrigivelse fra søbunden). Tør hede på grund af, at den laveste ende af tålegrænseintervallet for kvælstofdeposition er overskredet på hele det kortlagte areal og stedvise problemer med tilgroning. Surt overdrev på grund af, at den laveste ende af tålegrænseintervallet for kvælstofdeposition er overskredet på hele det kortlagte areal og på grund af fragmentering og dårlig strukturtilstand. Tidvis våd eng, da hovedparten af det kortlagte areal har problemer med manglende pleje. Hængesæk på grund af, at den laveste ende af tålegrænseintervallet for kvælstofdeposition er overskredet på hele det kortlagte areal og på grund af dårlig hydrologi og strukturtilstand. Kildevæld på grund af, at den laveste ende af tålegrænseintervallet for kvælstofdeposition er overskredet på næsten hele det kortlagte areal og på grund af dårlig strukturtilstand. Rigkær på grund af, at den laveste ende af tålegrænseintervallet for kvælstofdeposition er overskredet på næsten hele det kortlagte areal og på grund af dårlig hydrologi og strukturtilstand. Prognosen er ukendt for: - Flodlampret på grund af manglende kendskab til artens forekomst i området. - Urtebræmme på grund af manglende viden om naturtypernes forekomst og tilstand i området. Side 40

44 Beskyttet natur samt å-beskyttelseslinje Side 41

45 7 Plante- og dyreliv Flora, fauna og de økologiske sammenhænge i undersøgelsesområdet er beskrevet på grundlag af en kortlægningsrapport 2, der dækker feltundersøgelser omkring Haderup samt supplerende data fra offentligt tilgængelige kilder. Kortet: Beskyttet natur samt å-beskyttelseslinje (side 41) viser naturen i området der er beskyttet ved national lovgivning ( 3 og 16 af naturbeskyttelsesloven 30 samt skovloven 31 ) Forekomst af Bilag IV-arter er også beskrevet i dette kapitel, da Danmark, som de øvrige EU medlemslande, har forpligtet sig til at til at bevare udvalgte naturtyper og arter, der er karakteristiske, sjældne eller truede i EU (jævnfør habitatdirektivet fra 1992 (Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer). De såkaldte Bilag IV-arter er udvalgte dyre- og plantearter, som medlemslandene er forpligtet til generelt at beskytte, både inden for og uden for Natura 2000 områderne. Habitatdirektivets regler indebærer også, at myndighederne skal sikre sig, at de ikke tillader eller planlægger aktiviteter, der kan skade dyrenes yngle- eller rasteområder. 7.1 Datagrundlag Den følgende beskrivelse af plante- og dyrelivet i undersøgelsesområdet omkring Haderup er baseret på feltundersøgelser samt diverse offentlige datakilder. Følgende er fremlagt det konkret datagrundlag Feltundersøgelser Feltundersøgelserne er udført af Amphi Consult over perioden juni-september 2013 inden for et undersøgelsesområde omkring Haderup. Området er næsten 100 % sammenfaldende med det valgte undersøgelsesområde for kortlægningen men en smule større. Det er undersøgelsesområdet fra feltundersøgelserne der bruges til kortlægningsrapportens afgrænsning i dette kapitel om planteog dyreliv. Feltundersøgelserne har omfattet eftersøgning af padder, krybdyr, flagermus samt besigtigelse og vurdering af naturbeskyttede arealer. Feltundersøgelserne er dokumenteret med et feltskema for hver af de besøgte lokaliteter (se bilag 2) Feltundersøgelserne har dels haft til formål at verificere eksisterende kortlægningsdata angående 3 udpegede områder og dels haft til formål at give et samlet overblik over de øvrige naturværdier herunder særligt Bilag IV-arter af padder og flagermus. Afsnit om fugle, insekter og pattedyr beskrives primært på baggrund af eksisterende datakilder Datakilder Ringkøbing Amt og siden 2007 Herning og Holstebro kommuner har gennem mange år foretaget omfattende registreringer af 3 beskyttet natur. Størstedelen af disse data er digitaliseret og kan fremsøges på Naturdata under Danmarks Miljøportal. Endvidere er der siden 2004 gennemført sporadisk kortlægning af naturarealer og eftersøgning af arter som en del af det statslige overvågningsprogram NOVANA (Nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen) og DEVANO (Decentral overvågning af vand og natur). Programmerne inkluderer blandt andet kortlægning af terrestriske naturtyper, eftersøgning af Bilag IV-arter som padder, flagermus, odder 30 LBK nr 951 af 03/07/ LBK nr 678 af 14/06/2013 Side 42

46 samt udvalgte rødlistede plantearter (ansvarsarter). Dataindsamlingen sker løbende og gøres tilsvarende løbende tilgængelig på Danmarks Miljøportal. Ud over de offentlige datakilder er der indhentet informationer fra flere betydningsfulde databaser primært baseret på 'citizen science', forstået som frivillige observatørers registreringer i naturen, der især rummer betydelige mængder af viden om dyre- og plantearters udbredelse i Danmark. De offentligt tilgængelige datakilder, der er indhentet fra, er anført efterfølgende. Naturdata/ Arealinfo / SagsGIS Der er hentet data fra Natura 2000 planen nr. 40 samt basisanalyse del 1 og tillæg. I SagsGIS er der indhentet data om habitatnaturtyper, og i Naturdata og Arealinfo er der hentet besigtigelsesdata omfattende fx 3 registringer og registreringer af Bilag IV-arter. Fugle og Natur Der er foretaget en søgning på hjemmesiden Fugle og Natur angående observationer inden for undersøgelsesområdet for følgende emner: - Bilag IV-arter - Rødliste-kategorierne: NT (Næsten Truet), VU (Sårbar), EN (Moderat Truet), CR (Akut Truet) og RE (Forsvundet) - Arter af orkidefamilien (fredede jf. BEK nr. 901 af 11/07/2007) - Rovfugle (Falconiformes). DOFbasen Dansk Ornitologisk Forenings database ( er gennemgået for observationer af EFfuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I og II og arter omfattet af den danske rødliste (kategorierne CR, EN, VU, NT og RE). Relevante observationer er nævnt i afsnit 7.4 og bilag 3. Danmarks svampeatlas Der er udført en søgning i Danmarks svampeatlas samt i Fugle og Natur i perioden i Herning og Holstebro Kommuner for lokaliteter inden for og i umiddelbar nærhed til undersøgelsesområdet med observationer af rødliste svampearter. Relevante fund er nævnt i afsnit Metode for feltundersøgelser Padder Der er foretaget eftersøgning af paddeyngel ved sommerundersøgelse i 34 vandhuller inden for undersøgelsesområdet og udfyldt lokalitetsskemaer for alle undersøgte vandhuller. Undersøgelsen blev igangsat efter paddernes yngleperiode i foråret 2013, og der er derfor udelukkende udført en sommerundersøgelse efter yngel og voksne individer i vandhuller. Undersøgelserne er udført i 2013 på følgende datoer: 2/7, 3/7, 4/7, 5/7 og 8/7. Der blev endvidere udført lytning ved nærmeste kendte løgfrø-lokalitet som reference-lokalitet samme forår, men der var ikke længere kvækkeaktivitet. Supplerende løgfrøsundersøgelse udføres i foråret Krybdyr Der er udført eftersøgning på i alt 9 lokaliteter, som blev vurderet egnede og mulige yngle- og levesteder for markfirben. Feltundersøgelser blev udført den 15/8 og 2/ Lokaliteterne blev udvalgt blandt de 3-registrerede lokaliteter, som indgik i de øvrige lokalitetsundersøgelser. Desuden blev der udført eftersøgning af markfirben og observationer af andre krybdyr i perioden 13.- Side 43

47 25. september Dette skete i forbindelse med botanisk besigtigelse og beskrivelse af naturbeskyttede arealer. Bortset fra den 17/9, var vejrforholdene gode til observation af krybdyr i sidstnævnte periode Flagermus På baggrund af en gennemgang af luftfoto blev defineret fire relevante krydsningspunkter inden for undersøgelsesområdet, hvor der blev gennemført undersøgelser af flagermus i to perioder (forsommer, sensommer 2013). Undersøgelserne blev udført med detektorudstyr, og følger så vidt muligt Vejdirektoratets vejledning om eftersøgning af flagermus 32 Ved udvælgelsen af lokaliteter blev der taget udgangspunkt i scenarierne for etablering af en omfartsvej som fremlagt i idefasen. Undersøgelserne blev tilrettelagt på baggrund af luftfotos og besigtigelser af området. Følgende metoder blev benyttet: - Forekomsten af flagermus er undersøgt om natten. Hele undersøgelsesområdet er dækket i løbet af to nætter, og undersøgelsen er gentaget to gange. - Undersøgelserne er gennemført efter Site Species Richness (SSR) metoden, der går ud på at eftersøge alle arter i et nærmere afgrænset område ved at opsøge de områder, hvor det er mest sandsynligt at finde de enkelte arter. Eftersøgningen er foretaget ved at lytte til flagermusenes skrig med ultralydsdetektor kombineret med visuel iagttagelse af dyrene (hvis muligt). Metoden er beskrevet nærmere i Novana-programmets tekniske anvisning til overvågning af flagermus Foruden registrering af forekommende arter har undersøgelsen haft til formål at karakterisere de undersøgte områder i forhold til deres sandsynlige økologiske funktion for flagermusene. Denne vurdering er baseret på tolkning af de individuelle iagttagelser ud fra kendskab til arternes adfærd og økologi. - Undersøgelserne er tilrettelagt, så der i videst muligt omfang kunne opnås information om rasteområder for bestandene og om jagtområder og flyveruter nær mulige vejtraceer. For at kunne identificere rasteområder er undersøgelserne så vidt muligt begyndt og sluttet nær ved mulige rastesteder, idet der er størst aktivitet nær disse først og sidst på natten. - Desuden er der foretaget registrering af flagermus på udvalgte punkter, ved hjælp af automatiske optagebokse (autobokse). Disse er placeret ved ledelinjer (levende hegn, skovveje, skovbryn), som krydser mulige fremtidige vejanlæg. Der er udvalgt punkter med gode strukturelle forbindelser til omgivende naturområder og dermed med relativt høj sandsynlighed for forekomst af flagermus i løbet af natten. Nogle bokse er placeret i de dele af undersøgelsesområdet, som ikke kunne dækkes ved de detaljerede undersøgelser. Andre er anvendt til at forbedre dækningen af de undersøgte områder. Det skal understreges, at undersøgelserne ikke muliggør en fuldstændig kategorisering af rasteområder, flyveruter og jagtområder for flagermus i hele undersøgelsesområdet. Undersøgelsernes omfang er dimensioneret efter SSR-metoden, der primært har til formål at opstille artslister. Anvendte utralydsdetektorer fremgår af Tabel En vejledning Flagermus og større veje. Registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger. Rapport Teknisk anvisning til Overvågning af flagermus Chiroptera sp. 9. august Side 44

48 Tabel 4: Anvendte ultralydsdetektorer til feltarbejdet Model Funktionsmåde Artsbestemmelse mulig Anvendelse Pettersson d100 Heterodyn Nej, kun en grov kategorisering ud fra frekvensbånd og rytme Pettersson d240x Heterodyn + tidsekspansion Tids-ekspanderede signaler kan artsbestemmes (dog med visse forbehold) I fire autobokse i kombination med digital optager sat til automatisk optagelse Ved område gennemgang samt i en autoboks i kombination med digital optager sat til automatisk optagelse Under områdegennemgangene er en del af flagermuskaldene optaget til senere analyse ved hjælp af programmet BatSound (Pettersson Elektronik). Med dette program kan signaler fra detektorer med tidsekspansionssystemet artsbestemmes ud fra frekvensanalyse. Denne analyse er anvendt på registreringer fra den håndholdte detektor og den mest avancerede autoboks. De øvrige registreringer fra autoboksene er kvantificeret, og der er foretaget en vurdering af mængden af flagermusaktivitet, der er registreret. Med heterodyn-transformation kan de anvendte detektorer registrere ultralyd indenfor et frekvensbånd med en båndbredde på 8-10 khz. Autobokse, der anvender den simpleste detektortype, vil derfor ikke registrere alle arter. For at favorisere registrering af bl.a. Myotis-arter og dværgflagermus, der flyver tæt på strukturer og dermed er mest sårbare overfor afbrydelse af ledelinjer, er frekvensvælgerne i autoboksenes detektorer i de fleste tilfælde indstillet på 55 khz. Autobokse er gode til punktvis monitering af flagermusaktivitet, da de kan registrere kontinuerligt i lang tid. Mængden af information om det enkelte iagttagne individ er dog mindre end ved manuelle undersøgelser, og det er fx ikke muligt at vurdere, hvor mange individer der er registreret, eller hvordan de bevægede sig i landskabet. Desuden kan det være vanskeligt at placere detektoren, så den dækker de passerende flagermus optimalt, især hvor disse passerer området over en bred front eller i flere niveauer i forhold til terrænet. Endelig er der på grund af ovennævnte tekniske forhold ved detektor og optageudstyr begrænsninger i forhold til artsidentifikation og mængden af registreringer, der kan foretages. Autoboksene er primært anvendt til dokumentation af, om der forekommer flagermus på de undersøgte punkter og aktivitetens omfang og tidsmæssige fordeling i løbet af natten. Størsteparten af de manuelle registreringer er foretaget under gennemgang af de udvalgte områder til fods. Foruden gennemgange til fods er der registrering af flagermus under langsom bilkørsel mellem lokaliteter (transektundersøgelse). Ved denne undersøgelsesform registreres især almindeligt udbredte arter med stor detektionsafstand (som sydflagermus og dværgflagermus), men disse er også mest udbredte i åbent terræn. Undersøgelsen giver supplerende viden om arternes aktivitet i landskabet. Undersøgelserne er foregået i 2013 i følgende to perioder. - Primo juli til primo august (perioden med unger i kolonierne): 15-16/7 og 16-17/7 - Medio august til medio september (spredning af unger og gamle flagermus, træk, parringsaktivitet): 22-23/8 og 23-24/8. Til undersøgelserne er udvalgt tørre nætter med høj lufttemperatur og svag vind. Lidt kraftigere vind på den første undersøgelsesnat blev håndteret ved at lægge undersøgelsen i skov. Side 45

49 Hver undersøgelse varede en hel nat med en pause efter midnat. Start- og sluttidspunktet afveg maksimalt ½ time i forhold til hhv. solnedgang og solopgang. Autobokse blev så vidt muligt startet før solnedgang og standset efter solopgang. På den sidste undersøgelsesdato blev autoboksene dog standset op til en time før solopgang. Under gennemgange blev alle observerede flagermus markeret på GPS, og om observationen (art, tidspunkt, adfærd, nummer på GPS-punkt og evt. nummer på optagelse) noteret. Undersøgelserne var tilrettelagt, så de udvalgte lokaliteter blev dækket i løbet af to nætter pr. gennemgang. Der blev anvendt forskellige undersøgelsesintensiteter, hvilket er vist i Figur 11 De to undersøgelsesintensitet er grupperet i forhold til primære og sekundære lokaliteter samt transektundersøgelser. - Primær lokalitet: Der er udvalgt fire primære lokaliteter, som er undersøgt ved længerevarende besøg i begge undersøgelsesperioder (juli og august). Lokaliteterne er naturrige områder og drejer sig om dele af Nr. Feldborg Plantage, en plantage ved Herningvej syd for Haderup samt områder langs Agerbæk og Røjbæk nord for Haderup. - Sekundære lokaliteter og transektundersøgelser: Et antal lokaliteter blev undersøgt i kortere tidsrum på en (undtagelsesvis to) datoer. Disse omfatter bl.a. områder i Haderup by og punkter ved flere større vandløb, men der er også foretaget detektorlytning på andre punkter. Formålet var supplerende registrering af arter (fx jagende vandflagermus) eller eftersøgning af mulige rasteområder for flagermus med henblik på at forstå arternes anvendelse af det undersøgte landskab. Derudover er der gennemført transektundersøgelser ved at køre (langsomt) med tændt detektor monteret i bilruden under færdsel mellem lokaliteter. - Punktvis registrering med autoboks: På udvalgte punkter er anvendt autobokse. Punkterne er udvalgt, så de dækker potentielle ledelinjer for flagermusfærdsel, der krydser en linjeføring. Side 46

50 Figur 11: Under søgelsesintentsitet for flagermus Botanik Der er foruden 35 vandhuller, udvalgt 53 3-naturlokaliteter i undersøgelsesområdet, som er undersøgt botanisk ved en basisregistrering af struktur og arter. Figur 12 viser alle undersøgte naturlokaliteter. Data blev registreret på standardskemaer, der normalt anvendes til 3 registreringsarbejde i stat og kommuner. Besigtigelserne samt udfyldelse af feltskemaer er udført i 2013 den 13/9, 17/9, 18/9, 19/9, 24/9 og 25/9. Side 47

51 Figur 12: Undersøgte naturlokaliteter (naturområder inkl. vandhuller) På baggrund af besigtigelserne er der udført en vurdering af lokaliteternes naturtilstand ( estimeret naturtilstand ). Naturtilstanden vurderes på en fem delt skala. Skalaen er som følger: I. Høj tilstand II. God tilstand III. Moderat tilstand IV. Ringe tilstand V. Dårlig tilstand Side 48

52 Naturtilstanden er et udtryk for inventørens vurdering af lokalitetens biologiske betydning. Ved vurderingen lægges bl.a. vægt på forekomst af såkaldte positiv-arter som er typiske for den undersøgte naturtype. For beskrivelse af denne skala henvises til den tekniske anvisning for besigtigelse af naturarealer Inventørens vurdering af naturtilstanden er vist for undersøgelsesområdet opdelt på fire delområder i afsnit Eksisterende forhold Padder Der er fundet i alt fem paddearter i de 35 undersøgte vandhuller. Paddearterne er: Lille vandsalamander, stor vandsalamander, spidssnudet frø, butsnudet frø og skrubtudse. Af disse arter er stor vandsalamander og spidssnudet frø opført på habitatdirektivets Bilag IV. Alle danske padder er fredet. Padde arternes forekomst i undersøgte lokaliteter er givet i Tabel 5. Tabel 5: Arters forekomst i antal lokaliteter Art Antal lokaliteter Stor vandsalamander 9 Lille vandsalamander 18 Butsnudet frø 26 Spidssnudet frø 19 Skrubtudse 7 Oplysninger om paddefund på de enkelte lokaliteter fremgår af vedlagte lokalitetsskemaer (se bilag 2) og fremgår af Figur 13 samt præsenteret i kortene for delområder A-D i afsnit 7.4) Løgfrø er en Bilag IV-art, der er i tilbagegang. Baseret på 'Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets Bilag IV 36 ' er artens udbredelse kendt i nærheden af undersøgelsesområdet. Naturkortlægningen ved Haderup 2 blev udført efter, at kvækkeaktivitet var ophørt i Det kan derfor ikke udelukkes, at løgfrø kan forekomme inden for undersøgelsesområdet, og der bliver udført en supplerende feltregistrering af arten i foråret Resultaterne fra kommende undersøgelse vil indgå i miljøvurderingen. 34 Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 (version 1.04, juni 2010) Fredshavn m.fl. Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet. 35 Naturstyrelsens registreringsprojekt (tabt, ny og overset natur). Teknisk anvisning til feltregistrering, version 1.02, Maj Søgaard, B. & Asberg, T. (red.) 2007: Håndbog om arter på habitatdirektives bilag IV- til brug i administraion og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser. Fagligrapport fra DMU nr. 635 Side 49

53 Figur 13: Registrering af Bilag IV-padder Side 50

54 7.3.2 Krybdyr Markfirben blev ikke fundet i forbindelse med besigtigelser og eftersøgning af arten, og må på den baggrund formodes ikke at være til stede i området. Markfirben er opført på habitatdirektivets Bilag IV, og eftersøgning af denne art var i fokus ved undersøgelserne. Følgende udvalgte lokaliteter er besigtiget og undersøgt for mulige forekomster af markfirben og andre krybdyr. Lokaliteterne er nr. 2, 23 (inklusiv vejskråning), 24, 28, 31 32, 34, 45 og 47 (se Figur 12). Der er i forbindelse med besigtigelser og undersøgelser observeret almindeligt firben, stålorm, hugorm og snog Flagermus Følgende arter er registreret i området: Sydflagermus, dværgflagermus, troldflagermus og vandflagermus. Desuden er et antal ubestemte Myotis sp. registreret (se Figur 14). Sydflagermus og dværgflagermus er fundet udbredt i området. Vandflagermus er fundet ved Karup Å og tilstødende vandløb. Desuden er arten sandsynligvis fundet i nærliggende skovområder og tilstødende ådale, men på grund af vanskeligheder ved at artsbestemme arten sikkert, når den ikke jager over vand, betegnes disse fund Myotis sp. I princippet kan der være registreret andre Myotisarter ud over vandflagermus, fx damflagermus, Brandts flagermus eller frynseflagermus. Disse tre arter er alle fundet overvintrende i de midtjydske kalkgruber, hvoraf Mønsted Kalkgrube kun ligger få km fra det undersøgte område. Troldflagermus er kun fundet et par gange, i august måned. Ifølge Dansk Pattedyratlas er tillige langøret flagermus registreret i nærliggende dele af Jylland. Denne art kan i princippet være overset ved undersøgelsen, da den er vanskelig at registrere og ofte kun findes på steder med særligt gunstige vilkår for registrering. I givet fald vil arten forekomme i de skovbevoksede dele af området, men ikke i åbent agerland. Der er ikke med sikkerhed påvist rasteområder for flagermus, men observationer indikerer flere områder, hvor der må være rastesteder i nærheden. I august registreredes territorieforsvar af dværgflagermushanner flere steder. Disse territorier forsvares omkring rastesteder, hvor parringen foregår (parringskvarterer). Fund af parringsterritorier og andre indikationer på rasteforekomster nævnes i den efterfølgende områdegennemgang. Foruden artsregistrering er der foretaget en vurdering af hvor i landskabet de vigtigste flyveruter for flagermus findes. Flyveruterne følger strukturer som smalle skovveje, skovkanter og levende hegn. Nye vejanlæg afbryder disse strukturer, hvilket påvirker nogle arter (især Myotis-arter og Langøret flagermus). På grund af det begrænsede datamateriale er udpegning af flyveruter hovedsagelig baseret på en faglig vurdering af landskabet. Flere af de potentielle flyveruter er undersøgt med autobokse eller med korte besøg. Det er blevet angivet, hvis der er registreret flagermus og særligt, hvis disse er set følge en bestemt rute i landskabet. Side 51

55 Figur 14: Registrering af flagermus Undersøgelsesområdet for flagermus er blevet opdelt i otte områder. Af disse er de mest intensive undersøgelser gennemført, hvor der på grund af naturindholdet og de overordnede vejforløb forventes størst konflikt mellem naturværdier og nye vejanlæg. Områderne, som omtales i det følgende, indgår i oversigtskort med estimeret naturtilstand og Bilag IV-arter fordelt på fire delområder se afsnit 7.4. De fire områder, der anses som primære lokaliteter (område 1,2,3 og 4) Side 52

56 fremgår af Figur 11. De resterende fire områder er beskrevet som sekundære undersøgelseslokaliteter. Område 1, Skovområder ved Nordre Feldborg Plantage (primær lokalitet) Nordre Feldborg Plantage er et større skovområde med mange egnede levesteder for flagermus. Ifølge fra Naturstyrelsens personale 37 er der tidligere fundet en flagermuskoloni i et udgået birketræ i skoven. Størsteparten af det undersøgte område er nåleskov eller ung løvskov med forholdsvis begrænset værdi for flagermusene. Egetræerne i den østlige del hører til de ældste dele af skoven. Ifølge Naturstyrelsens skovfolder er de ældste beplantninger etableret for ca. 200 år siden. Egene har forholdsvis små diametre, men nogle af dem er delvist udgåede, og der er også set spættehuller. Alt i alt er der et vist potentiale for forekomst af rastesteder nu og i hvert fald muligheder for rastesteder i fremtiden. Af flagermus er fundet mindst tre arter. Dværgflagermus er registreret flere steder, både i juli og august. Undersøgelserne startede begge gange i et område med gamle egetræer i den østligste del af skoven. Der var ingen tegn på ynglekolonier i dette område i juli. I august fandtes en dværgflagermus, der ud fra adfærden formodes lige at være fløjet ud fra et af træerne. Senere på natten var der en del territorialmarkering af dværgflagermus i denne del af skoven. Det vurderes på den baggrund, at der er parringskvarterer i nogle af træerne. Myotis sp. er både i juli og september registreret jagende langs skovstier. I august blev arten fundet flere gange ret tidligt på aftenen, hvilket kan tyde på at der er rastesteder i nærheden. Det er dog ikke sikkert, at disse er i området med de gamle egetræer. Derudover er sydflagermus fundet jagende i skoven. Arten raster udelukkende i bygninger. Området er undersøgt fra solnedgang 15/7 og 22/8. De manuelle undersøgelser er suppleret med autobokse ved udvalgte ledelinjer. Område 2, Skov- og hedeområder øst for Nordre Feldborg Plantage (primær lokalitet) Dette område er mere åbent, med lavere og mere spredt vegetation end statsskoven. Der er ikke fundet træer, som er potentielle rastesteder. Der blev ikke fundet flagermus inde i skov- og hedeområdet, hverken ved manuel undersøgelse eller med autoboks. Derimod synes der at være vigtige flyveruter for bl.a. Myotis sp langs småveje og skovkanter. Også sydflagermus og dværgflagermus er registreret flyvende. Flyveruterne forbinder områder i Nørre Feldborg Plantage med grønne områder i Haderup og med jagtområder langs Haderis Å. Området er undersøgt på de samme nætter som område 1, bare lidt senere på natten. De manuelle undersøgelser er suppleret med autobokse. Område 3, Ådalen langs Røjbæk (primær lokalitet) Selve bækken er smal, og der var næsten intet frit vandspejl i sommeren Bækken omgives af enge, hvoraf dele afgræsses mens andre dele gror til med pilekrat. Langs dalens kanter findes læhegn og små skovplantninger. I juli jagede sydflagermus, tydeligvis tilflyvende fra bebyggelse udenfor område 3. I august blev nåleskovsplantagen ved gården Højlund undersøgt nærmere. Der var da ingen tegn på lokale rasteforekomster ved gård eller træer. Derudover er der registreret Myotis sp. i august. Ved Røjbæk registreredes med autoboks lidt aktivitet på begge nætter. Detektorens følsomhed favoriserede registrering af dværgflagermus og Myotis-arter, mens sydflagermus i vid udstrækning 37 Fjederholt, S. Naturstyrelsen Midtjylland (pers. com) Side 53

57 kunne passere uregistreret. To fund af Myotis sp. i august viser, at denne artsgruppe, som er følsom overfor afbrydelse af ledelinjer, forekommer i området. Der synes dog ikke være intensiv færdsel langs bækken, der ikke er specielt velegnet som jagtområde for vandflagermus. Dertil er vandføringen om sommeren for beskeden. Området er undersøgt fra solnedgang og ved flere besøg i løbet af natten 16/7 og 23/8. Hvor Røjbæk krydser en lille vej blev der placeret en autoboks. Område 4, Ådalen langs Agerbæk (primær lokalitet) Den lille bæk var om sommeren helt overgroet med højstauder, og der var intet frit vandspejl. Langs Ådalen er Myotis sp. registreret på begge nætter. Den ene aften (16/7) sås endvidere et antal Myotis sp. krydse Nørregade fra vest og flyve videre ad Wormstrupvej. Der er stor sandsynlighed for, at det var vandflagermus på vej fra rastested til jagtområder langs Haderis Å og Karup Å. To flyveruter er mulige: Langs Nørregade eller langs læhegnet der løber langs Agerbæk-dalens østside. Umiddelbart kunne der ikke findes egnede træer langs Nørregade, og der er ikke sammenhængende levende hegn helt til Haderup. Der er mest sandsynligt at flagermusene er kommet fra områder længere mod vest ved at følge levende hegn. Ved besigtigelse af bevoksninger ved Agerbæk om dagen 16/7 og 23/8 kunne der ikke findes træer, som var helt oplagte rastesteder, men der var enkelte større træer. En autoboks blev 23/8 placeret ved læhegnet langs østsiden af ådalen. Der var kun få registreringer, men nogle af dem var sandsynligvis Myotis sp. Sammen med de andre registreringer ved dalen, er resultaterne fra autoboksen med til at sandsynliggøre, at Myotis sp. (formentlig vandflagermus) benytter dalen som flyverute. Rasteområdet er ikke lokaliseret, men det er muligt, at dette befinder sig længere vestpå end det undersøgte område langs dalen. Derudover er der kun registreret en enkelt forekomst af dværgflagermus langs ådalen og af sydflagermus ved Nørregade. Område 4 er undersøgt ved 1-2 besøg pr. nat den 16/7 og 23/8. Der har desuden været autobokse i området. Område 5: Agerland med læhegn og spredte gårde (autobokse, transekter og sekundær lokalitet) Størsteparten af de nye vejanlæg forventes placeret i denne type landskab. Flagermusene forventes imidlertid at anvende denne del af landskabet mere ekstensivt end de mere naturprægede områder, idet fødemulighederne for flagermus er begrænsede. Den vigtigste funktion forventes at være eksistensen af rastesteder for flagermus i bygninger og af flyveruter mellem naturområder. Der er et tæt netværk af læhegn, som flagermusene kan følge under deres færdsel i landskabet. Denne del af området er undersøgt ved korte besøg, transekter og med autobokse. Autoboksene var placeret ved læhegn, der forbandt naturområder, og som forventedes at blive benyttet mere intensivt end de fleste læhegn. Ved begge autoboksplaceringer blev der registreret flagermus i løbet af undersøgelsesnætterne. På grund af placeringen af boksene konkluderes det at de undersøgte læhegn sandsynligvis fungerer som flyveruter for flagermus (mest sandsynligt dværgflagermus). Derudover blev der registreret dværgflagermus og sydflagermus under transektkørsel, men disse tilfældige kontakter var meget få. Område 6+7 Bymæssig bebyggelse i Haderup (sekundære undersøgelseslokaliteter) Der er gennemført mindre undersøgelser med henblik på at lokalisere evt. ynglekolonier i bygninger og vurdere flagermusenes udbredelse i det samlede område. Der er grønne områder i byens periferi, hvor dværgflagermus er fundet. Langs Åbakkevej i det sydøstlige Haderup fandtes således parringsterritorier af arten. Side 54

58 Område 8: Sammenhængende naturområder omkring Karup Å og Haderis Å (sekundære undersøgelseslokaliteter) Ådalene rummer store naturværdier, men ligger perifert i forhold til undersøgelsesområde og forventede vejtraceer. Der er gennemført mindre undersøgelser for at forstå flagermusenes udbredelse i det samlede område samt registrere vandflagermus, som med størst grad af sikkerhed kan artsbestemmes hvor de jager over vand. Vandflagermus er fundet jagende ved Karup Å og flere steder langs Haderis Å. Derudover er troldflagermus, dværgflagermus og sydflagermus fundet. Ved Haderuplund syd for Haderup fandtes i august parringsterritorier af dværgflagermus Pattedyr Der er ikke udført feltarbejde på pattedyr ud over flagermus. Ifølge Dansk Pattedyratlas 38 forekommer følgende arter af pattedyr (flagermus undtaget) i de kvadrater, der dækker undersøgelsesområdet: Pindsvin, almindelig spidsmus, dværgspidsmus, vandspidsmus, muldvarp, hare, egern, rødmus, mosegris, almindelig markmus, hasbåndmus, skovmus, brun rotte, husmus, ræv, lækat, brud, ilder, mink, husmår, grævling, odder, krondyr, rådyr. Søgninger i Natur og Fugle bekræfter observationer af disse pattedyr i og omkring undersøgelsesområdet. Ved Feldborg, der ligger ca. 2 km fra undersøgelsesområdet, er der registreret en dokumenteret og en ikke dokumenteret observation af ulv 39. Harer er rødlistet som VU (vulnerable), men er vidt udbredt og almindelig i Danmark, også inden for projektområdet. Bestanden har dog været faldende siden Skovmår er opført som NT (near threatened) på rødlisten. Vildtkonsulent Steen Fjederholt fra Naturstyrelsen Midtjylland (pers. com) har bekræftet, tilstedeværelse af de nævnte pattedyr fra dansk pattedyratlas, samt at der findes rådyr i området. Endvidere er det oplyst, at der er registret flere påkørsler af dåvildt og kronvildt i sydlig ende af Ndr. Feldborg Plantage ved Feldborg Bæks krydsning af Herningvej nær Langgade. Ligeledes er der identificeret et punkt mere nordligt syd for Haderup (Haderuplund), hvor der også er sket gentagne påkørsler af rådyr og krondyr. Steen Fjederholt har endvidere bekræftet flagermus observationerne fra feltundersøgelserne samt kan supplere med observation af dværgflagermus, vandflagermus og et fund af en død langøret flagermus i Ndr. Feldborg Plantage, individer ved Haderuplund af ikke identificeret art med sandsynlig overvintring i ejendommen, samt at der er endnu en ejendom i den sydøstlige del af Haderup, der huser sydflagermus. Odderen er som nævnt i afsnit 6.3 en Bilag IV-art, med bevaring af gunstig status som langsigtet mål. Karup Å systemet udgør et af de nationale kerneområder med en fast, stor bestand af odder. Der er anført i Danmarks Pattedyratlas, at Birkemusen hører til blandt Danmarks mest sjældne pattedyrarter. Arten er i atlasperioden kun fundet i det vestlige Limfjordsområde og i et bælte tværs over Sydjylland fra Esbjerg og Ribe i vest til Vejle og Kolding i øst. 38 Baagøe, et al.(2007) Dansk Pattedyr Atlas 39 Miljøministeriet SagsGIS ( Side 55

59 I Projekt Birkemus Afrapportering af Projekt Birkemus 40 er der påvist mange nye levesteder, som viser, at birkemusen er mere udbredt i Danmark end hidtil kendt. Projektet har blandt andet modtaget tre observationer uden belæg fra lokaliteter udenfor artens kendte udbredelsesområde, hvoraf den ene er fra nær Herning. En supplerende undersøgelse vil kortlægge potentielle levesteder for birkemusen inden for undersøgelsesområdet. Resultaterne fra undersøgelsen vil indgå i miljøvurderingen Fugle Der er udført en søgning af DOFbasen samt i Fugle og Natur i perioden i Herning og Holstebro Kommuner for lokaliteter inden for undersøgelsesområdet med observationer af Bilag I og II-arter samt rødlistearter. Der er flere lokaliteter inden for eller i umiddelbar nærhed undersøgelsesområdet med væsentlige observationer af rødlistede og Bilag I og II arter. Lokaliteter inden for undersøgelsesområdet omfatter: Neder Feldborg og Haderup. Medtagede lokaliteter umiddelbart i nærheden af undersøgelsesområdet omfatter Søndre Feldborg Plantage, Nordre Feldborg Plantage, Haderup Å og Ådal, Hagebro ved Karup Å samt Bjergby. Lister med observationer af rødlistede og Bilag I og II arter fremgår af bilag Insekter De danske Bilag IV-insekter er ikke registeret i forbindelse med feltarbejdet, men der er officielle observationer af Grøn kølleguldsmed umiddelbart syd for undersøgelsesområdet i Gindeskov Krat og flere steder i Karup Å (se afsnit 6.3). Der er ikke kendte forekomster af grøn mosaikguldsmed inden for undersøgelsesområdet eller identificeret vandplanten krebseklo i nogen af de undersøgte vandhuller. Vandplanten er værtsplante for arten, som hunnen lægger æggene i. Stor kærguldsmed forekommer meget lokalt i Nordsjælland og Falster og er desuden registreret i et bælte hen over midten af Jylland. Arten yngler i rene relativt næringsfattige søer samt brunvandede små-søer og tørvegrave med surt vand. Med baggrund i artens nuværende udbredelse og manglende tilstedeværelse af lokaliteter med egnede yngleforhold, må artens forekomst regnes for meget usandsynlig inden for undersøgelsesområdet. De to vandkalvearter omfattet af Bilag-IV (lys skivevankalv og bred vandkalv) lever også i relativt næringsfattige søer. Der er ingen nyere kendte fund af arterne i nærheden af undersøgelsesområdet. De tre Bilag IV-arter; eremit og sortplettet blåfugl og tykskallet malermusling regnes ikke for relevante for dette projekt, idet det ud fra kendskabet til deres udbredelse og levevis må vurderes som usandsynligt, at de kan forekomme inden for undersøgelsesområdet. Karup Å er levested for en lang række insektarter, der er medtaget på den danske rød- og gulliste. Specielt tre arter er interessante på europæisk plan. Slørvingen Isoptena serricornis og døgnfluerne Baetis calcaratus og Metretopus borealis har alle store bestande i Karup Å-systemet. Døgnfluen Metretopus borealis er meget sjælden i Europa, hvor den indtil videre kun er kendt for Nordsverige, Baltikum og Vestjylland. Endelig er Karup Å-systemet det eneste vandsystem i Danmark, hvor døgnfluen Ephemerella notata lever. Med de nævnte arters begrænsede europæiske udbredelse er bevarelsen således i vid udstrækning et dansk ansvar. 40 Møller, J.D., Asbirk, S., Baagøe, H. J., Håkansson, B., Jensen, T. S.: Projekt Birkemus. Naturhistorisk Museum Århus Side 56

60 7.3.7 Botanik Naturtilstanden er vurderet på de lokaliteter, hvor der er foretaget botaniske undersøgelser. Naturtilstanden fremgår af hvert lokalitetsskema, og er yderligere gennemgået i afsnit 7.4 Særlige botaniske registreringer Der er fundet strandbo i et nyere vandhul (lokalitet nr. 85) i den sydlige del af undersøgelsesområdet. Strandbo er temmelig sjælden i Vest- og Midtjylland og sjælden eller manglende i det øvrige Danmark. Arten kan dog være særdeles talrig på nogle af de tilbageværende voksesteder. Det er en bundvoksende vand- og fugtigbundsplante, der gerne etableres eller fremspirer ved nye vandhuller, hvor der tidligere har været et vandhul eller vådområde, eller ved eksisterende vandhuller eller vådområder der oprenses. Her fremspirer der ofte planter, som har ligget skjult i jord- eller tørvelagene. Forekomsten af strandbo har muligvis været en sådan. På flere af områdets heder er der hist og her registreret guldblomme, på nogle arealer endda en hel del (lokaliteterne nr. 24, 31 og 32). Guldblomme er gået meget tilbage på grund af indskrænkningen af hedearealerne og må nu betegnes som sjælden eller temmelig sjælden i Midt-, Vest- og Nordjylland - og ellers næsten fraværende. Almindelig ene er på visse heder og overdrev vidt udbredt, men optræder dog på nogle af de besigtigede arealer med kun ganske få planter. Der er registreret både store og meget gamle buske og helt små og unge planter. På flere lokaliteter er der fundet forekomster af benbræk (fx lokalitet nr. 47), rosmarinlyng, klokkelyng, liden soldug og rundbladet soldug, som alle er arter, der vokser på halvfugtige-fugtige steder med ringe næringstilførsel. Af orkideer er der fundet plettet gøgeurt (lokaliteterne nr. 32, 47) og maj-gøgeurt (lokalitet 40) i forbindelse med besigtigelserne. På fugle og natur er nærmeste orkidelokalitet, inden for Herning og Holstebro Kommuner søgt inden for perioden , Stubbergård Sø, hvor Maj-gøgeurt er observeret i Alle danske orkideer er fredede. Både plettet gøgeurt og maj-gøgeurt er i rødlisten vurderet som Ikke truede (LC). 7.4 Strækningsopdelt beskrivelse Følgende gives en sammenfattende beskrivelse af dyre- og plantelivet i undersøgelsesområdet. Beskrivelse gives i retning fra syd mod nord og er inddelt i fire delområder A, B, C og D. Habitatområde nr. 40: Karup Å har et kort forløb på knap 1 km ved krydsningen af Skivevej og Nørregade i det nordøstlige hjørne af undersøgelsesområdet. Endvidere forløber Karup Å udenfor undersøgelsesområdet parallelt med området og øst for, i næsten hele områdets længde. Side 57

61 7.4.1 Delområde A Delområde A starter fra undersøgelsesområdets sydlig grænse nord for Feldborg by og inkluderer Neder Feldborg (se Figur 15), der er et større naturbeskyttet mosaikområde med hede, mose, eng, overdrev og søer i forbindelse med Feldborg Bæk. Den naturmæssige tilstand er estimeret fin i området (primært estimeret høj til god naturtilstand), og der er registreret plettet gøgeurt, guldblomme og strandbo. Der er desuden registret en væsentlig forekomst af spidssnudet frø og stor vandsalamander. Konkret er der registreret forekomst af en eller begge arter af padderne i 11 af de 13 undersøgte vandhuller (3 vandhuller med forekomst af både stor vandsalamander og spidssnudet frø, 7 vandhuller med stor vandsalamander og 1 vandhul med spidssnudet frø). Herning Kommune har også udpeget dette område som målsat natur i kategori A (se afsnit for beskrivelse af målsætningen samt kortet: Landskabsinteresseområder (side 13). Neder Feldborg og Nordre Feldborg Plantage sammen med de nærliggende naturområder Søndre Feldborg, Gindeskov Krat samt Barslund Bæk er et større væsentligt naturområde og tillader gode spredningsmuligheder for dyre- og plantelivet. Områderne omfatter væsentlige fugleobservationer. Der er fx i Neder Feldborg observeret følgende Bilag I og II samt rødlistearter i perioden : Gråstrubet lappedykker (Bilag II), sangsvane (Bilag II), gravand (Bilag II), krikand (Bilag II), blå kærhøg (Bilag I), blishøne (Bilag II), trane (Bilag I), tinksmed (Bilag I og VU) samt hedelærke (Bilag I og NT). Lister med observationer i perioden for lokaliteterne Sønder Feldborg Plantage og Nordre Feldborg Plantager er endnu mere omfattende og er præsenteret i bilag 3. Der er kun registreret rødliste svampe inden for undersøgelsesområdet i de to lokaliteter: Nordre og Søndre Feldborg Plantage, hvor hhv. rødmende slimslør er fundet i 2010 og 2011 (NT) og stinkende slørhat er fundet i 2012 (VU). Endelig er det også i nærliggende Gindeskov krat, at der er gjort observationer af markperlemorsommerfugl, brun pletvinge, grøn kølleguldsmed inden for de sidste fem år. Den østlige del af Nordre Feldborg Plantage indgår i undersøgelsesområdet. Ndr. Feldborg Plantage er et større fredskovområde med mange egnede levesteder for flagermus, fx hører egetræerne i den østlige del til de ældste dele af skoven, hvoraf nogle er delvist udgåede og står med spættehuller. Der er registret mindst tre flagermusarter, og undersøgelserne indikerer, at området også omfatter rasteområder. Ved skov- og hedeområderne øst for Nordre Feldborg Plantage er der under feltarbejdet fundet flyveruter for Myotis sp., sydflagermus og dværgflagermus, der forbinder Ndr. Feldborg Plantage med grønne områder i Haderup (primært hede arealer med en estimeret god naturtilstand og af Herning Kommune udpeget som målsat natur kategori A) og jagtområder langs Haderis Å, der ligeledes er estimeret til en god naturtilstand. Eksisterende flyverute krydser dermed Herningvej. Undersøgelserne indikerer også flyveruter langs skovvængevej. Øst for skovvængetvej er en mindre paracel af fredsskov på ca. 0,1 km 2, området er ikke beplantet med større træer, og der er ikke registreret flagermus inden området. Delområde A inkluderer flagermusområderne 1 og 2 hhv. 'Skovområder ved Nordre Feldborg Plantage' og 'Skov- og hedeområder øst for Feldborg Plantage'. Side 58

62 Figur 15: Delområde A med anførsel af naturtilstand og registrerede Bilag IV-arter Side 59

63 7.4.2 Delområde B Delområde B inkluderer Haderup by og det nærliggende agerland og fremgår af Figur 16). I flagermusundersøgelsen er dette område nr. 5, 6 og 7 hhv. 'Agerland med læhegn og spredte gårde' og 'Bymæssig bebyggelse i Haderup'. Dette delområde er præget af byen og marker i drift samt de mange levende læhegn, der er plantet mod vestenvinden. Flere af læhegnene er vurderet sandsynlige flyveruter for flagermus. Området rummer forholdsvis få naturarealer. De registrerede naturarealer vest for Herningvej er estimeret af moderat til ringe naturtilstand dog også med fund af plettet gøgeurt og maj-gøgeurt. Områderne øst for Herningvej, i sammenhæng med Haderis Å, er estimeret til høj til god naturtilstand. Naturområderne både øst og vest for Herningvej er i Herning Kommunes udpegning af målsat natur kategoriseret som A-natur. Der er i det sydøstlige af Haderup (langs åbakkevej) registreret parringsterritorium for dværgflagermus. Der er kun få vandhuller i delområdet (3 undersøgte lokaliteter). Der er kun registeret Bilag IV-art (stor vandsalamander) i èt af disse. Dette vandhul er også estimeret at have en god naturtilstand. De to andre undersøgte vandhuller er registreret med ringe og dårlig naturtilstand. Der er gjort observationer af flere Bilag I og II fugle samt rødlistede arter ved Haderup i perioden Observationerne omfatter hvid stork (Bilag I), sangsvane (Bilag II), rød glente (Bilag I og VU), strandskade (Bilag II), isfugl (Bilag I), havørn (Bilag I og VU), fiskeørn (Bilag I og CR), fjordterne (Bilag I) og stor hornugle (Bilag I). Figur 16: Delområde B med anførsel af naturtilstand og registrerede Bilag IV-arter (Se Figur 15 for signatur) Side 60

64 7.4.3 Delområde C Delområde C omfatter ådalen langs Agerbæk og inkluderer dermed område nr. 4 i flagermusundersøgelsen (se Figur 17). Delområdet omfatter også en ca. 1 km lang del af Habitatområde 40: Karup Å. Agerbæk ådalens naturtilstand er primært registreret som ringe eller slet ikke beskyttet natur. I Herning Kommunes udpegning af målsat natur er det overordnede område kategoriseret som A- og delvis B-natur. Ådalen ligger i landbrugsland i drift og i nærhed til Skivevej og Nørregade. Omkring bækken findes en dalsænkning, der kun afgræsses i mindre omfang i dag. Store dele af dalen henligger i tilgroning med pilekrat og højstauder. Der er flere mindre trægrupper langs dalen. Langs kanterne af dalen forløber på nogle strækninger levende hegn. Markerne omkring dalen er velforsynede med læhegn. Der er kun registreret én enkelt forekomst af dværgflagermus langs ådalen og en forekomst af sydflagermus ved Nørregade. Det er i feltundersøgelsen vurderet at Myotis sp. (formentlig vandflagermus) benytter dalen som flyverute. Området inkluderer i alt seks vandhuller estimeret til moderat til dårlig naturtilstand, hvor der er registreret stor vandsalamander i to af dem. Ved Hagebro ved Karup å er følgende fugle observeret; hvid stork (Bilag I), pibesvane (Bilag II), sangsvane (Bilag II), rørhøg (Bilag I), strandskade (Bilag II) og isfugl (Bilag I). Figur 17: Delområde C med anførsel af naturtilstand og registrerede Bilag IV-arter (Se Figur 15 for signatur) Side 61

65 7.4.4 Delområde D Delområde D inkluderer ådalen langs Røjbæk (flagermusområde 3) og slutter i undersøgelsesområdets nordlige spids ved Trandum Hede (se Figur 18). Den estimerede naturtilstand af engene langs bækken er varieret og har visse steder en god tilstand, mens den på størstedelen af strækningen er estimeret til moderat naturtilstand. Delområdet rummer også enge, der er estimeret til en dårlig naturtilstand. Ådalen er i Herning Kommunes udpegning af målsat natur kategoriseret som A-natur. Flagermusundersøgelserne har vist forekomst af Myotis sp. i Røjbæk ådalen, men det er vurderet, at området benyttes ekstensivt, da det ikke er specielt velegnet som jagtområde grundet den lave vandføring om sommeren. Det er desuden anført i flagermusundersøgelserne, at Røjbæk-dalen muligvis er del af en flyverute mellem Karup Å og Stubbegård Sø, da der er et næsten sammenhængende netværk af grønne områder imellem disse to væsentlige jagtområder for flagermus. I det tidligere Ringkøbing Amt er der desuden udpeget en korridor mellem den sydlige ådal fra Stubbergård Sø (vest) og Karup Å (øst) med Røjbæk som spredningskorridoren. Figur 18: Delområde D med anførsel af naturtilstand og registrerede Bilag IV-arter (Se Figur 15 for signatur) Side 62

66 Ved Røjbæk er der undersøgt tre vandhuller. Ingen med forekomst af Bilag IV-padder og alle med ringe til dårlig naturværdi. Den nordlige undersøgelsesgrænse er i nærhed til Trandum mose. Her er de beskyttede naturområder også registret og naturtilstanden estimeret. De beskyttede områder ligger ikke i forlængelse af hinanden og er af varierende naturtilstand, nogle er estimeret til høj naturtilstand, mens andre er estimeret til dårlig naturtilstand. I Herning Kommunes udpegning af målsat natur er området kategoriseret som A-natur. Der forekommer ni paddelokaliteter i området. Disse har også en estimeret naturtilstand, der spænder fra god til dårlig. Der blev registreret Bilag IV-padder i flertallet af vandhullerne beliggende nær Trandum mose. Konkret er der registreret Bilag IV-padder i 7 af de 9 vandhuller. (4 vandhuller med både stor vandsalamander og spidssnudet frø, 2 vandhuller med stor vandsalamander og 1 med spidssnudet frø). I nærhed til delområdet ligger lokaliteten Bjergby, hvor der er observeret følgende rødlistede samt Bilag I og II fugle i perioden : sangsvane (Bilag II), blå kærhøg (Bilag II), hjejle (Bilag II/I og CR), trane (Bilag I), hvidklire (Bilag II), isfugl (bilag I) og rødrygget tornskade (Bilag I). Side 63

67 Side 64

68 Kulturhistoriske interesser Side 65

69 8 Kulturhistoriske interesser Kortlægningen af de kulturhistoriske interesser er opdelt i arkæologi og kulturarv. Den arkæologiske kortlægning er hovedsageligt udført af de involverede museer: Museum Midtjylland og Holstebro Museum, der har gennemført en arkivalsk kontrol. Kortlægningen af kulturarv er gennemført med data fra Danmarks Miljøportal, Kulturstyrelsens database om fredede og bevaringsværdige bygninger og Herning samt Holstebro kommuner. Der er udarbejdet et Kort: Kulturhistoriske interesser (side 65), der viser de relevante temaer indenfor kulturmiljø herunder kulturinteresseområder, fredede områder og fortidsminder. 8.1 Arkæologi For en udspecificering af temaet fund- og fortidsminder henvises til museernes udtalelser. I det følgende gennemgås de overordnede konklusioner fra hvert af de to museer Museum Midtjylland Museum Midtjyllands undersøgelsesområde ligger i Haderup Sogn, og der er registreret relativt mange fortidsminder i dette område. Hovedparten af disse fortidsminder er overpløjede gravhøje, men der er også fundet en del stenalderpladser specielt omkring Karup Å 41. I forbindelse med en udgravning sydvest for Haderup, forud for anlæggelse af to regnvandsbassiner, er der fundet spor efter to huse og to mindre bygninger fra tidlig middelalder 41. Trods relativ begrænset arkæologisk aktivitet i området kender museet til en del fortidsminder i området. Dels i form af flere gravhøje både langs ådalene og på sletterne mod vest. I forbindelse med den afvandede Haderup Sø er der fundet to såkaldte dobbeltspader, træspader som kan dateres til før-romersk jernalder 42. Der er spor af middelalderbebyggelse i området omkring Haderup og spor af neolitisk bebyggelse i den nordøstlige del af området. Langs ådalene er der en temmelig høj forekomst af mesolitiske fund 41. Neolitisk tid, der ligger i perioden omkring f.kr. til f.kr. kaldes også yngre stenalder/bondestenalder, hvor man begyndte agerdyrkning. Mesolitisk tid er også kaldet mellemstenalder og spænder i Danmark fra omkring f.kr. til f.kr. Ved kanten af engen ned mod Røjbæk findes der to opsamlinger af fund fra enkeltgravskulturen, som kunne tyde på, at der kan være bopladser i dette område Holstebro Museum Inden for Holstebro Museums undersøgelsesområde er der ti fredede gravhøje samt elleve overpløjede gravhøje. Herudover er der registreret et fund af en tyndnakket flintøkse 44. Holstebro Museum vurderer, at der inden for deres undersøgelsesområde kan findes væsentlige fortidsminder i form af forhistorisk eller middelalderlig/nyere tids bebyggelser eller gravpladser fra forhistorisk tid, hvorfor der anbefales en forundersøgelse af de berørte arealer. 41 Museum Midtjylland, arkivalsk kontrol. 42 Museum Midtjylland, udvidet arkivalsk kontrol, mail 17. februar Museum Midtjylland, udvidet arkivalsk kontrol, mail 17. februar Holstebro Museum, arkivalsk kontrol. Side 66

70 8.2 Kulturmiljø og fredede bygninger I undersøgelsesområdet er der udpeget tre kulturmiljø områder. I den sydlige del af undersøgelsesområdet gennemskæres et område der er registreret som kulturhistorisk interesseområde. Det ligger i forbindelse med Nordre Feldborg Plantage eller i daglig tale Nørreskoven. Nordre Feldborg Plantage hører under Naturstyrelsen og er et af de tidligste skovanlæg på den jyske hede, da de første kultiveringer fandt sted i Der er flere afmærkede vandreruter, hvor der er mulighed for at se hedelandskabet og gamle egetræer langs digerne. I Haderup by er der en udpegning i forbindelse med Haderup Museum. Nord for Viborgvej i den nordlige del af undersøgelsesområdet ligger et lille hedestykke ned mod Røjbæk. Her ligger en gruppe gravhøje, hvor flere af dem er lyngklædte og ligger ud mod bækken. De fleste af højene er fredede. Der kendes ikke til fund fra højene, men de stammer enten fra stenalderens slutning eller bronzealderen 46. Der er inden for undersøgelsesområdet ikke registreret fredede bygninger eller bygninger med høj bevaringsværdi Kirker og kirkeomgivelser Kirkefredninger omfatter arealer, der friholdes for at bevare indkig til landsbyernes kirker fra det åbne land. Haderup Kirke er omfattet af kirkefredning. Kirken består af kor og skib, tårn mod vest og korsarm mod syd. Kor og skib er fra romansk tid (ca. 1200). Tårnet og korsarmen er begge sengotiske tilføjelser af munkesten fra ca Kirkebyggelinjen omkring Haderup Kirke strækker sig ind over den sydvestlige del af byen i området omkring Jens Jensens Anlæg, hvor det giver et sammenhængende kulturmiljø i Haderup by. 8.4 Beskyttede sten- og jorddiger I den sydlige del af undersøgelsesområdet er Nordre Feldborg Plantage indrammet af et beskyttet sten- og jorddige. Diget løber langs med skovkanten i et langt sammenhængende forløb. Umiddelbart syd for Haderup ligger der to beskyttede sten- og jorddiger, der begge er af mindre omfang. Det ene ligger vest for Herningvej, hvor det følger en grusvej, mens det andet, der afgrænser et grønt område, ligger øst for Herningvej. Der ligger et beskyttet sten- og jorddige i den vestlige del af Haderup i området omkring spejderhytten ved Hedevej. Diget omkranser spejderhytten mod vest og syd og delvist mod nord. Der er to beskyttede sten- og jorddiger i området omkring Røjbæk mellem Viborgvej og Hækvej. Det ene løber i et mindre skovområde, mens det andet fungerer som et skel i landskabet. 45 Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Vandreture i Statsskovene nr. 71, Nordre Feldborg Plantage, Holstebro Kommune, Det åbne land, Øvrige kulturmiljøer. 47 Kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger. 48 Haderup Sogn, om Haderup Kirke. Side 67

71 8.5 Fredede områder Udover kirkefredningen ved Haderup Kirke er der registreret fredninger i undersøgelsesområdet ved henholdsvis Haderis Å og Karup Å. Fredningen af Haderis Å er fra og vedrører fredning af arealer langs Haderis Å med et areal på ca. 65 ha. Formået er at sikre sig de landskabelige værdier, der knytter sig til ådalen, at muliggøre fjernelse af beplantning, der lukker udsynet til ådalen, og at forbedre befolkningens muligheder for at færdes i den smukke ådal langs med eller i nærheden af åen med dens snoede forløb. Fredningen er endvidere med til at skabe en forbindelse mellem Haderup by og det syd for beliggende fredede område Gindeskov Krat 50. Fredningsbestemmelserne for området omfatter blandt andet forbud mod ændring af terrænformerne, således at der ikke må foretages afgravninger eller påfyldninger ud over til etablering og vedligehold af de parkeringspladser og stier, som ifølge kendelsen må benyttes af offentligheden samt til vedligeholdelse af grøfter og regulativmæssig vedligeholdelse af Haderis Å. Siden fredningen er der udført genslygning af Haderis Å på otte lokaliteter. Formålet med fredningen fra 1964 af Karup Å er en sikring af landskabelige, geologiske og undervisningsmæssige interesseområder 51. Karup Å er Danmarks 6. længste vandløb, og før 1970 dannede Karup Å grænsen mellem Viborg og Ringkøbing amter. Det fredede område er på ca. 500 ha og forløber langs Karup Å over en strækning på 20 km mellem Karup og Hagebro samt hele strækningen fra Karup til Skive. Det fredede område er nu også inkluderet i EU-habitatområde 40. Fredningsbestemmelserne for området omfatter blandt andet forbud mod regulering, opstemning, uddybning eller anden ændring af åens nuværende forløb, forbud mod afgravning eller beplantning af skrænterne samt at forbud mod al bebyggelse, udover den til jordens drift nødvendige. 49 Fredning vedrørende Haderup Å, reg. nr Fredning vedrørende Gindeskov Krat, reg. nr Fredning vedrørende Karup Å, reg. nr Side 68

72 Friluftsliv og rekreative interesser Side 69

73 9 Friluftsliv og rekreative interesser Dette afsnit beskriver hvilke rekreative interesser, der er i området samt mulighederne for friluftsliv i undersøgelsesområdet. På kortet: Friluftsliv og rekreative interesser (side 69) kan de forskellige ruter ses. Der er flere grønne rekreative arealer inden for undersøgelsesområdet. Derudover er der mulighed for en del fritidsaktiviteter i området omkring byen. Rideskolen syd for Haderup og spejderhytten vest for Haderup er begge væsentlige bynære fritidsaktiviteter. I området vest for Haderup ved Hedevej ligger der også et areal der anvendes til traktortræk. Midt i byen ligger Kultur- og Idrætscenteret, der er et samlingspunkt i byen og danner ramme om byens foreningsliv. I centeret er der mulighed for flere fysiske aktiviteter, og derudover er der festlokaler og mødelokaler samt skydebaner i kælderen. Yderligere er der Jens Jensens Anlæg, der er et parklignende område i midten af byen med en legeplads og et campingareal. På området ligger også et mindre lokalhistorisk museum. Anlægget, der ligger i forbindelse med Haderup Kirke, blev anlagt for omkring 100 år siden af Haderup købmanden Jens Jensen. Der er flere stier og markveje i området, der fungerer som cykelruter, og det er en plan at opgradere flere af disse, særligt stien langs Skovvænget. Skovvænget er grusvej, der løber vest for Herningvej, og forbinder Haderup og området omkring Nordre Feldborg Plantage. I en strategiplan fra det tidligere Skov- og Naturstyrelsen 52 er der lagt op til en fremtidig cykelrute, Lyngruten, der går igennem Haderup. I Nordre Feldborg Plantage er der flere afmærkede vandreruter. Nordre Feldborg Plantage, der også kaldes Nørreskoven, er et af de tidligste skovanlæg på den jyske hede. Holstebro Kommune 53 har angivet en cykelrute, som børnene fra byerne: Herrup og Bjergby, Holstebro Kommune benytter, hvis de går i skole i Haderup. Cykelruten passerer en gårdsplads ad en privat offentlig vej der vil blive opretholdt ved etablering af en omfartsvej. Der er også en cykelrute (cykelrute 51) i Nordre Feldborg Plantage. Cykelruten krydser Herningvej (rute 34) i den sydlige del af undersøgelsesområdet. Derudover løber den langs Skovvænget vest for Herningvej (rute 34) indtil den rammer Haderup by, hvorefter den løber langs med Nørregade og fortsætter af Vormstrupvej, der er en mindre vej, der forbindes med Nørregade tæt ved Viborgvej (rute 16). Der kører en skolebus (busrute 145) langs med Herningvej (rute 34), som kommer forbi Viborgvej (rute 16) og Vormstrupvej. 52 Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen (2003) Strategiplan for cykel-, vandre- og rideruter af national og regional betydning 53 Kim Grarup (Pers. com) Side 70

74 Forurenede grunde Side 71

75 10 Forurenet jord og råstoffer I det følgende afsnit beskrives de grunde/lokaliteter inden for undersøgelsesområdet, hvor der enten er konstateret forurening (kortlagt på vidensniveau 2), eller hvor der er potentiel risiko for forurening (kortlagt på vidensniveau 1). Overordnede (lokalitetsnummer og forureningsstatus V1 eller V2 kortlagt) vedrørende kortlagte ejendomme er indhentet fra Danmarks Miljøportal. Supplerende detail om V1 og V2 kortlagte grunde er indhentet fra Region Midtjylland. På Danmarks Miljøportal er der endvidere indhentet informationer om områdeklassificerede arealer, det vil sige arealer der vurderes som værende potentielt lettere forurenede. Der henvises til kortet: Forurenede grunde (side 71) Forurenede grunde De forurenede grunde, der ligger inden for undersøgelsesområdet, er vist på kortet: Forurenede grunde (side 71), og er endvidere listet med relevante data i bilag 4. Der er registreret i alt 14 kortlagte grunde inden for undersøgelsesområdet. Heraf er 11 grunde kortlagt på vidensniveau 1 (V1), og 3 grunde er kortlagt på vidensniveau 2 (V2) V1-kortlægninger Der er sket V1 kortlægninger af en række grunde inde i selve Haderup by. Det drejer sig om lokaliteterne (2 dellokaliteter), , , , , , , , og Årsagen til kortlægningen af de forskellige forurenede grunde skyldes tidligere eller nuværende aktiviteter såsom villaolietanke, vognmandsvirksomhed, oplag af olie og benzin og erhvervsmæssig brug af disse brændstoffer, bearbejdning af jern og stål (opløsningsmidler), autosværksteder, transformerstation (olie) m.v V2-kortlægninger I den sydligste del af undersøgelsesområdet findes der et aflangt V2-kortlagt område langs (eller i) Herningvej. V2 kortlægningen skyldes, at der dels er tilført forurenet fyldjord, og dels at der er sket en indbygning af støberisand. Der er konstateret tungmetaller blandt andet nikkel i jorden. Der er endvidere sket en V2-kortlægning af en enkelt grund i selve Haderup by. Det drejer sig om lokalitet (Haderup Maskinstation). Der har tidligere været en service-virksomhed i forbindelse med skovbrug. V2-kortlægningen skyldes blandt andet at, der er fundet tjærestoffer i jorden. Der findes en større V2-kortlagt grund østnordøst for Vivtrup op mod Herningvej. Det drejer sig om lokalitet (Losseplads Øster Hjelm Hede). Fra blev der drevet et affaldsbehandlingsanlæg. Lokaliteten er beskrevet som losseplads. Side 72

76 10.2 Områdeklassificerede arealer I forbindelse med indførelsen af reglerne om områdeklassificering er områder beliggende i byzone som udgangspunkt blevet områdeklassificeret af de respektive kommuner og dermed administrativt defineret som værende potentielt lettere forurenede. Arealer inden for byzonen kan være udtaget af områdeklassificeringen, hvis områdets historik berettiger til dette. Områder beliggende i landzone er som udgangspunkt ikke omfattet af område-klassificering, men er der tale om større områder med mistanke om diffus forurening, kan disse områder områdeklassificeres. En stor del af Haderup by er områdeklassificeret. De fleste steder, hvor der er områdeklassificeret, stilles der krav om analyser, når jorden skal disponeres. Enkelte steder, hvor arealerne er områdeklassificerede, stilles der ikke krav om analyser, når jorden skal disponeres. Disse områder ligger i den vestlige og nordvestlige ende af Haderup by. Områdeklassificerede arealer, der ligger inden for undersøgelsesområdet, er vist på kortet: Forurenede grunde (side 71) og er endvidere oplistet med relevante data i bilag Flyfotokortlægning af opfyldte arealer Der er udover de kortlagte forurenede grunde identificeret en række fokusarealer ved systematisk gennemgang af flyfotos i perioden (konkret for årgangene: 1945, 1954, 1965, 1975, 1982, 1987, 1992 og 2010) samt af høje målebordsblade opmålt i perioden og 4 cm kort. Gennemgangen har resulteret i udpegning af 54 fokusarealer inden for undersøgelsesområdet. Arealernes fordeling på fokustyper er vist i Tabel 6. Under gennemgangen er der set efter vandhuller og andre 'huller' i landskabet, der kan have været brugt til opfyldning eller fyld- og lossepladser. Ved anlæg inden for sådanne tidligere opfyldningsarealer kan jorden være forurenet, have forringet bæreevne eller det kan være at jorden ikke er geoteknisk egnet til gen-indbygning efter opgravning. Nærværende undersøgelse er af overordnet karakter, og det vil være fordelagtigt at gennemføre en mere detaljeret gennemgang for eventuelle opfyldte arealer, når linjeføringsforslagene er endelige. Tabel 6: Oversigt over fokusarealer kortlagt ved flyfotogennemgang Fokustype Fokusareal inden for undersøgelsesområdet Sø (inkl. vandløb) 1 Områdeklassificeret / V2 2 Øvrige 51 I alt 54 De potentielle opfyldshuller kan ses i kortet: Forurenede grunde (side 71). Side 73

77 10.4 Råstoffer Det fremgår af Region Midtjyllands Råstofplan for , at der hverken er udlagt råstofgraveområder eller råstofinteresseområder inden for undersøgelsesområdet. I en afstand af ca. 1 km vest for undersøgelsesområdet er den nordvestlige den af Sevel Plantage i Holstebro Kommune et råstofinteresseområde med et areal på 150 ha. Tilstødende interesseområdet, mod nord omkring Herrup, er Herrup råstofgraveområde på ca. 809 ha. Graveområdet er beliggende i landbrugsområde, mens Sevel Plantage, hvor råstofinteresseområdet er beliggende, primært er i forstmæssig drift. Råstofforekomsten i Herrup råstofgraveområde er sand, grus og sten og den skønnede restmængde inden for graveområdet er m 3. Endelig fremgår det også af Region Midt Jyllands gældende råstofplan at området er forbundet med statslige vejinteresser ved Vejdirektoratet Kristiansen, L. (red) (2012). Råstofplan 2012 for Region Midtjylland Side 74

78 Lavninger og vådområder Side 75