Få det internationale perspektiv

Transkript

1 ANNONCETILLÆG TIL POLITIKEN Søndag 20. januar 2013 Få det internationale perspektiv 4 Journalistik, samfundsfag, sprog og rejser udvider horisonten. De kreative højskoler gør op med vanetænkning 6 Her handler det om at tænke nye tanker, stille nye spørgsmål og give overraskende svar. 8 Bliv klar til den videregående uddannelse Flere højskoler tilbyder studieforberende kurser, der ruster eleverne til de videregående uddannelser. 10 Træk i træningstøjet med Grundtvig Hvad har Grundtvig egentlig med karate og fodbold at gøre? Grundtvigs Højskole LAV DIN EGEN LINIE - VÆLG MELLEM 40 FAG Foto Film Radio Journalistik Politik Kommunikation NGO arbejde Filosofi Psykologi Litteratur Kunst Musik Sport Rejs til New York med USAekspert Mads Fuglede og skab musik med Tue West. Grundtvigs Højskole i Hillerød Tlf

2 - Højskolerne annoncetillæg n tradition der ølger med tiden utidens højskoler har tilpasset sig det moderne samfund og gjort p med, at undervisningen kun skal leve op til gamle traditioner. ekst: Line Jensen - pa-magasiner@mediamovers.dk Tilvalgets ulidelige lethed iden N.F.S. Grundtvig stiftede landets første øjskole i Rødding i 1844, har højskolebevæelsen undergået massive forandringer for at ølge med tidsånden. I dag handler højskoleophold ikke blot m at leve op til gamle traditioner. Nutidens øjskoler har i høj grad blikket rettet på det amfund, vi står over for. Mens nogle højskoler skeler mod det gloale samfund, har andre rettet fokus på at jælpe elever videre i et uddannelsesforløb. Der findes i dag 70 højskoler i Danmark, om udgør alt fra almene og grundtvigianske øjskoler til en spraglet forsamling af idræts-, kolofon Udgiver Pa Magasiner Rådhuspladsen København V tlf Ansvarshavende annoncedirektør Henrik Børjesson Redaktion MediaMovers Layout askan thomas / MediaMovers Forsidefoto Hadsten Højskole Annoncechef thomas Røn larsen Projektleder Jacob Scharbau Søeborg Annoncesalg tomas grotkjær Oplag livsstils- og fagspecifikke højskoler med fokus på eksempelvis design eller musik. Fælles for højskolerne er, at det stadig er den almene dannelse, der er grundlaget for læring. Og de traditionelle værdier går fint i hånd med nutiden. På Silkeborg Højskole har man i et kvart århundrede taget globaliseringen til sig og sendt elever af sted på udlandsrejser som en del af opholdet. Vi har i mange år tilbudt udlandsstudier, og dér ved vi af erfaring, at det gør noget ved eleverne at forberede sig, rejse ud og derefter komme hjem og formidle noget af det, man har mødt. Det flytter noget ved en. Vi er ikke bare interesseret i gold viden. Vi er også interesseret i, at den integreres med ens egen stillingtagen og eksistens, siger forstander Carsten Kolby Kristiansen. Kvalitetspause Forskning fra Aarhus og Københavns Universiteter viser, at studerende, som skynder sig ind på de videregående uddannelser, har større risiko for at falde fra igen i forhold til dem, der har holdt et eller flere års pause. Det er også med det for øje, at flere højskoler har specialiseret sig i at være springbræt til specifikke uddannelser ved at tilbyde skræddersyede kurser. En af dem er Rønde Højskole, som er en almen grundtvigiansk højskole. Her har man valgt at oprette en sygepleje/medicinlinje, en pædagogisk/psykologisk linje og en journalistlinje. Uformelt samarbejder Rønde Højskole med en lang række uddannelsesinstitutioner for at tilpasse linjerne, så de peger frem mod et videre uddannelsesforløb. Forstander Birgit Fuglsbjerg har ikke tal på, hvor mange af højskolens elever, der fortsætter på de uddannelser, linjerne knytter sig til. Men hun ved, at opholdet gør en forskel. Vi ved, at en stor del af vores elever på sygepleje/medicin kommer ind på medicin, jordemor, sygepleje, fysioterapeut- eller andre sundhedsuddannelser. En stor del af journalisteleverne kommer også ind på journalisthøjskolen, mens nogen vælger at bruge linjen til at blive skarpere på skriveprocesser og bruger disse kompetencer på andre universitetsuddannelser, siger hun. Birgit Fuglsbjerg erfarer også, at nogle elever bruger opholdet som inspiration til valg af uddannelse, hvor flere efterfølgende med held søger ind på kvote 2 på de videregående uddannelser. De Danske højskoler Der findes 70 godkendte folkehøjskoler i Danmark. Fælles for højskolerne er, at det stadig er den almene dannelse, der er grundlaget for læring Ifølge højskoleloven skal halvdelen af undervisningen på en højskole være af almendannende karakter. 30 højskoler går under betegnelsen almene og grundtvigianske højskoler. Her kan man vælge at fordybe sig inden for enkelte fagområder eller flere linjer på samme tid. De fagspecifikke højskoler fokuserer på et enkelt fagområde, men halvdelen af undervisningen er stadig af almendannende karakter. Mest populære er de korte kurser af én uges varighed, som over vælger at tage. Flere højskoler tilbyder, at man kan tage sine børn med på opholdet. Kilde: Du kender den sikkert. Den gamle sang om valg af uddannelse og ikke mindst om de uendeligt mange muligheder, du har. Og du har sikkert allerede fået tudet ørene fulde om alle de studieretninger og fagudbud, du frit kan vælge imellem. Så længe du altså træffer et valg. Statsministeren sagde det selv i sin nytårstale: Det vigtigste er ikke, hvilken uddannelse I tager. Det vigtigste er, at I tager en. Og det er måske rigtigt nok for statsministeren. Men for dig er det vel også temmelig vigtigt, at de næste tre, fem eller syv års studier foregår på en uddannelse, der både motiverer og inspirerer dig? Valget er ikke nemt. Et enkelt tilvalg betyder jo også et hav af fravalg. For at finde ud af, hvad man skal læse, er det også vigtigt at vide, hvad man ikke skal læse. Det at overveje sine valgmuligheder er altså næsten lige så vigtigt som selve valget. Selvom udbuddet af uddannelser kan føles som et sandt gedemarked, er der masser af information at hente. Tag på uddannelsesmesse eller til åbent hus. Følg undervisningen en enkelt dag, eller tal med en studievejleder. På højskolerne kalder man det at skynde sig langsomt at fordybe sig i sine overvejelser, inden man træffer et valg. Jeg vil opfordre dig til at gøre det samme. Tag dig tid til at blive klogere, så din mavefornemmelse er i orden, når du engang skal vælge både til og fra. Marie Ørbæk Christensen, litteraturstuderende og tidligere højskoleelev > Mad > Events > Design > Byliv > Rejse Start 3. februar, 17. marts eller 11. august 2013 eller 5. januar

3 OurePR HVILKEN HISTORIE VIL DU FORTÆLLE? dette er ikke en film! - men det kan blive din første OureDox -EN FORSKOLE TIL DOKUMENTARFILMUDDANNELSERNE OURE HØJSKOLE Kursusstart 4. august kurset varer 20 uger Scan og se film om OureDox her: W W W. O U R E. D K

4 4 - Højskolerne annoncetillæg Foto: Rødding Højskole dvid orisonten å højskole lere højskoler har en stærk international profil, er med journalistik, samfundsfag, sprog og rejser orbereder eleverne på at blive verdensborgere. ekst: Simon Kudal - pa-magasiner@mediamovers.dk Verden er større end Danmark, og det afspejles i høj grad i den danske folkehøjskole. Eleverne skal være klar til et globaliseret arbejdsmarked, derfor har mange højskoler et internationalt sigte med udlandsrejser, sprogundervisning, samfundsfag og journalistik. Danmarks ældste højskole ligger i Rødding, og her har eleverne mulighed for at vælge en journalistisk linje med fokus på Mellemøsten og en politisk linje med fokus på USA, der begge indbefatter en udlandsrejse. Når man læser en avis eller hører radioavisen, så bliver de her lande ofte nævnt. Når eleverne så skal videre efter opholdet her og studere og fungere som mennesker, så er det godt at vide noget om de her ting og have fået udvidet sin horisont, siger Mads Rykind-Eriksen, der er forstander for Rødding Højskole. På linjefaget Journalistik & Mellemøsten lærer eleverne det journalistiske håndværk, og det, de skriver om, er integration, islam og Mellemøsten, fordi de tre temaer ofte omtales i medierne. Som en del heraf bliver eleverne for eksempel sendt ud for at lave interviews i Vollsmose eller Gellerup-parken. Fordi mange indvandrere i Danmark har en baggrund i den mellemøstlige kultur, indbefatter faget også en udlandsrejse, der plejer at Politiken Højskoleliv 2013 Danmark gå til Israel og Palæstina eller Egypten. 86x75 mm Så ser eleverne forholdene med egne øjne, og på den måde forstår de også livet her i Danmark bedre. Verden åbner sig op på en ny måde ved at møde mennesker, der har et andet syn på livet end en selv, fortæller Mads Rykind-Eriksen. I det andet linjefag, Politisk perspektiv & USA besøger eleverne de amerikanske sydstater og taler med politikere, kirken og almindelige mennesker. Det giver dem en forståelse af international politik, men også af den verden, vi lever i. Udenlandske hold på skolen Kenya, Japan, Ungarn og Albanien er bare nogle af de lande, som Rønde Højskole har elever fra. Skolen har både en stor gruppe danske elever og samtidig internationale elever, der også bor på skolen. De to grupper elever har rigtig meget gavn af hinanden, fordi de internationale elever bliver de danske elevers udsyn, siger Birgit Fuglsbjerg, der er forstander på Rønde Højskole. De fleste af skolens elever har gået på gymnasiet og vælger et højskoleophold, inden de skal bestemme kursen for deres videre uddannelse. Skolen har også en rejselinje, hvor eleverne kan tilrettelægge en længere rejse på enmandshånd, efter højskoleopholdet er slut. På en eller anden måde bliver de internationale elever også en kobling på vores rejselinje. Det kan være en inspiration for de elever, som skal rejse ud i verden, at møde mennesker fra en anden kultur, som opfører sig anderledes og reagerer anderledes. Hele den udfordring i kulturforståelse lærer man på højskolen i praksis til daglig. Det er jo helt afgørende, at man kan rejse ud i verden og have erfaring med, at andre mennesker har en anden kontekstforståelse, end man selv har, siger Birgit Fuglsbjerg. Fokus på Europa På Højskolen Østersøen ved Åbenrå har man lagt skolens kurser internationalt an ved at fokusere på sprog- og kulturmødet mellem Verden åbner sig op på en ny måde ved at møde mennesker, der har et andet syn på livet end en selv forskellige nationer. Da skolen kun er 25 kilometer fra den tyske grænse, har den primært haft fokus på dansk og tysk, men nu har den elever fra hele Europa. Det handler om, at forskellige mennesker mødes, og at det sproglige er i centrum, som en formidling mellem de her forskellige kulturer og nationer. På den måde lærer man både noget om fremmede kulturer, men man lærer frem for alt noget om sig selv. Det gør, at vores kursister, uanset om de kommer fra Danmark, Tyskland eller andre steder, får en større forståelse for den globaliserede verden, vi lever i, og det Europa, vi kigger på i 2012, siger Peter Buhrmann, der er forstander på Højskolen Østersøen. Eleverne rejser alle til Bruxelles for at se de forskellige EU-institutioner. En gang om ugen har skolen også en demokratidag, hvor alle elever mødes og i plenum diskuterer problematikker omkring EU og demokrati. Det er vigtigt for os, fordi Europa gennemlever en identitetskrise i de her år, hvor der ikke er særlig megen følelse af fællesskab mellem for eksempel Athen og Bruxelles eller østeuropæiske og vesteuropæiske lande. Vi har den formodning, at bare det at sætte folk sammen ved et bord og lade dem tale sammen er med til at modvirke den manglende fællesskabsfølelse, siger Peter Burhmann. Forstanderen har selv rejst rundt i Europa og fortalt om højskoletanken. Både for at få elever til skolen, men også for at udbrede kendskabet til den danske højskolemodel. Det har givet pote, for interessen for den danske højskolebevægelse er meget stor ude i Europa. Jeg mener, at den platform, vi har her i Danmark med det folkelige rum som samtaleforum, er ideel til at løse folkelige problemer i Europa, siger forstanderen. Med linjefaget Journalistik & Mellemøsten på Rødding Højskole tager eleverne på en udlandsrejse, der plejer at gå til Israel og Palæstina eller Egypten. Hele Nordens højskole ligger ved Göteborg, Sverige. Flere linjer med ét focus. Vælg mellem: Journalistik Teater Foto Sangerscene Nordiska folkhögskolan info@nordiska.fhsk.se forår 21 uger /# efterår 18 uger PIT STOP Vi løfter dit talent Højskolen Performers House Silkeborg Holdstart 6. januar og 11. august 2013 musik elektronisk musik dans teater nycirkus

5 Idrætshøjskolen i Aarhus Forberedelse til studiebyen Boldspil Fitness Outdoor Musik Aarhus har det verden har brug for, der er bare ikke nok der ved det. Greg Clark Vejlby Centervej 53, 8240 Risskov mere af det hele

6 6 - Højskolerne annoncetillæg reativiteten opstår når pskriften bliver væk Opskrifter og facitlister har trange kår rundt om på højskoler med kunst og design som hovedområde. For netop opgøret med vanetænkning er en vigtig del af de kreative højskolers måder at arbejde på. Tekst: Line Jensen - pa-magasiner@mediamovers.dk Foto: Anders Møller Det gælder om at tænke nye tanker, stille nye spørgsmål og komme med de overraskende svar, som kan få os til at reflektere. Ordende kommer fra Mette Gadegaard, der er forstander på Den Skandinaviske Designhøjskole. De indrammer om noget andet et ganske essentielt element i de kreative højskolers selvforståelse. Nemlig at højskolerne kan noget helt specielt i forhold til det at dyrke kreativiteten, som ikke findes så mange andre steder. Det specielle er, at eleverne hverken skal måles og vejes på deres præstationer. Og det sociale fællesskab giver derudover nogle unikke muligheder for, at eleverne kan udveksle idéer og diskutere hinandens værker. Det giver et rum til at udforske skaberkraften og komme med nye uforudsigelige løsninger. Og det bærer frugt, hvis man kigger på, hvor mange elever der hvert år tager springet fra en af de kreative højskoler over på de videregående kunst- og designuddannelser. Højskoler som Krabbesholm Højskole, Ærø Kunsthøjskole, Den Skandinaviske Designhøjskole og Kunsthøjskolen i Holbæk er nogle af dem, der for alvor har fået slået deres navne fast, når det handler om at sende deres elever videre til de kreative videregående uddannelser såsom kunstakademier, designskoler og arkitektskoler i både ind- og udlandet. Opskriften Grunden til at mange unge - med succes - bruger et højskoleophold som springbræt til en af de kreative videregående uddannelser er ikke, at højskolerne har fundet en gylden opskrift på, hvad der er oppe i tiden og bliver efterspurgt. Tværtimod går det ifølge Mette Gadegaard nærmere ud på at smide opskriften væk og lade idéerne få sit eget liv. Det største arbejde for os, når eleverne starter her, er at afvæbne dem i forhold til det målbare og det at skulle præstere. De kommer og spørger deres undervisere, hvordan de skal løse en opgave med henblik på at løse den korrekt. Men det er forkert spurgt, for vedkommende skal jo finde ind til sin egen kreativitet og sine egne svar på de spørgsmål, der bliver stillet, siger hun og konstaterer, at omstillingen til højskolelivet kan være svær. Det er ofte svært for de unge, der kommer direkte fra gymnasiet eller htx, hvor de hele tiden har skullet lave noget målbart, da der er en undervisningsplan, som de har skullet følge. Her tilbyder højskolerne jo et fuldstændigt målfrit område, hvor vi forbeholder vi os retten til at være fuldstændig fabulerende, frie og procesorienterede, hvor vi stiller spørgsmål, der ikke er stillet før, og forventer svar, som vi heller ikke har set før. Og det kan vi gøre, fordi vi ikke skal måles. Så det målfrie område værner vi virkelig om. Højt til loftet Det målfrie område bliver der også værnet om på Kunsthøjskolen i Holbæk, hvor man har valgt at gribe undervisningen an på en lidt utraditionel måde. I stedet for at have linjefag, har man valgt, at eleverne skal have mulighed for at kombinere de forskellige fag så frit som muligt for netop at skabe et rum, hvor kreativiteten kan få frit løb. Målet er ifølge forstander Michael Nielen ligeledes at gøre op med det forventelige og gøre eleverne i stand til at forholde sig til den kompleksitet, kunsten har i sig. Ved at arbejde med forskellige medier, lærer man at tænke lidt anderledes og får nogle inputs fra en tankeverden, man måske ikke kendte før. Det kan for eksempel være at hente inspiration til billedkunsten ved at fordybe sig i et forløb med litteratur, forklarer Michael Nielen og pointerer, at man ved at kombinere faglighed på kryds og tværs netop opnår en ny tilgang til det, man arbejder med. Det er med til at skabe nye løsninger og nye veje. Det er essentielt i forhold til kunstens funktion, som blandt andet er at bidrage til at revurdere vores verdensbillede og lære os selv at kende. Michael Nielen opponerer mod den specialisering og forsimpling, der ofte finder sted i samfundet, når man står over for at skulle løse problemer. Den kompleksitet, som kunsten afspejler, står i modsætning til den måde, verden normalt bliver beskrevet på. Vi er meget gode til at forsimple problemerne og finde kortsigtede løsninger, men med kunst er det noget helt andet. Den er meget mere mangfoldig, og der findes ikke kun én løsning i kunstens verden. Der er uendeligt mange løsninger, og de er alle lige rigtige og lige forkerte. Det sociale Hverken på Kunsthøjskolen i Holbæk eller på Den Skandinaviske Designhøjskole ser man sig selv som elitære højskoler kun for de dygtigste og mest målrettede elever. Tværtimod gør man på Den Skandinaviske Designhøjskole et stort nummer ud af, at man ikke uddanner designere, og på Kunsthøjskolen i Holbæk understreger man ligeledes, at højskolen er for alle. Michael Nielen ser det som en styrke, at højskolen ikke blot er for målrettede unge, der allerede har besluttet sig for at gå kunstnervejen. Mange bruger jo også højskolen som en måde at få afklaret, hvilken vej de vil gå i livet. Og nogle finder ud af, at kunstnerlivet er anderledes, end de havde forestillet sig. Det er en udbredt misforståelse, at det at have højt til loftet sker på bekostning af kvaliteten. Som jeg ser det, styrker forskellighederne gruppedynamikken og uden den, ville vi ende med at blive for mainstream. Det er ofte svært for de unge, der kommer direkte fra gymnasiet eller htx, hvor de hele tiden har skullet lave noget målbart Vil du være journalist? 80 % af vores elever kom ind på jornaliststudiet På Askov Højskole får du hjælp til at komme ind på drømmestudiet se mere: Vil du lave film og TV? Vil du være forfatter? Askov Højskole Pædagogisk/psykologisk linje Adventurelinen Pædagogisk/psykologisk linje Rejseprojektet Adventurelinen Pædagogisk/psykologisk linje Journalistlinjen Rejseprojektet Adventurelinen Sygepleje Journalistlinjen Rejseprojektet -/medicinlinjen Filosofilinjen Sygepleje Journalistlinjen -/medicinlinjen Filosofilinjen Sygepleje -/medicinlinjen Filosofilinjen Skolevej Rønde tlf.: post@rhe.dk

7 7 Foto: Anders Møller De kreative højskoler har rammerne til at lære eleverne at indgå i alle mulige sociale processer omkring kreativiteten såsom samarbejde, kritik og sparring. Og det sociale er ekstremt vigtigt, som her på Kunsthøjskolen i Holbæk. POLITISK PERSPEKTIV & USA DEBAT HOLDNINGER TEORI HUMOR SYDSTATERNE JOURNALISTIK & MELLEMØSTEN FRA IDE TIL ARTIKEL LÆR AT SKRIVE ISRAEL/PALÆSTINA MEDIER KRITISK Lange kurser: 14 eller 19 uger. Kursusstart 8/2 og 15/3 samt 18/8 og 15/ Hovedfag i design, journalistik, musik og politik samt 30 andre fag, studieture m.v. DESIGN & INNOVATION GRAFISK DESIGN ARKITEKTUR MODE EMBALLAGE INDUSTRIELT DESIGN HJEMMEOPGAVE MUSIK HANDS ON! SANGSKRIVNING JAZZ & BLUES CUBA STUDIETUR PRODUCER LIVE MUSIK STEMMETRÆNING Rødding Højskole Flors Allé Rødding kontor@rhskole.dk

8 8 - Højskolerne annoncetillæg Det betaler sig at holde en pause Flere undersøgelser viser, at det godt kan betale sig at tage et kvalificeringsår, før man starter på en videregående uddannelse. Det er også med det for øje, at flere højskoler tilbyder studieforberedende kurser. Tekst: Af Line Jensen - pa-magasiner@mediamovers.dk Mange unge er ikke parat til at tage skridtet og søge ind på en videregående uddannelse, når de står med studenterhuen på. Det afspejler sig i flere undersøgelser både fra Aarhus og Københavns universiteter, der er lavet omkring frafaldet på de videregående uddannelser. Her tegner sig et billede af, at jo længere tid man har holdt pause, inden man starter på den videregående uddannelse, jo større er sandsynligheden for, at man også gennemfører den. Det gælder både for studerende på de humanistiske og naturvidenskabelige uddannelser. At mange unge ikke er parate til at træffe det afgørende valg om et videre uddannelsesforløb, tænker mange højskoler i, når de tilrettelægger undervisningen. Nogle højskoler har sågar studieforberedende kurser, som specifikt har til formål at klæde de unge på til at træffe det rigtige valg og give dem nogle redskaber, som kan hjælpe dem til at gennemføre drømmestudiet. Blandt andet har både Askov Højskole og Hadsten Højskole gennem længere tid opprioriteret studievejledningen og kurser i studieteknik. Store krav En del af forklaringen på det høje frafald på universiteterne kan ifølge en ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet være, at yngre studerende har sværere ved at forstå undervisningen på universitet sammenlignet med de ældre. En anden forklaring er ifølge forstander på Hadsten Højskole Jacob Kjærsgaard Mortensen, at de unge stiller store krav til sig selv i dag, hvor det at have et job og en karriere ikke blot handler om at tjene sin månedsløn. Som jeg ser det, er unge i dag på hårdt arbejde, da de stiller store krav til de ting, de beskæftiger sig med. Det gør, at jeg møder unge, som er i vildrede og ude af stand til at træffe et uddannelsesvalg, når de starter hos os, siger han. Jacob Kjærsgaard Mortensen mener, at de undersøgelser, universiteterne har lavet, blot bekræfter det, man længe har troet på og tilrettelagt undervisningen efter på Hadsten Højskole. Han oplever, at de eksamensfri rammer, som højskolerne tilbyder, er med til at gøre de unge bedre i stand til at reflektere over, hvad de gerne vil. Den energi, de hidtil har haft rettet mod pensum og eksamener, kan de bruge mere personligt til at reflektere og få idéer til, hvad de egentlig gerne vil med deres liv. Ole Kobbelgaard, der er forstander på Askov Højskole, peger yderligere på, at det er et problem, at man har valgt at spare på undervisningen på universiteterne. I dag diskuterer man i Aalborg, om man kan kalde noget for et studium, hvis man har tre undervisningstimer om ugen. Så tendensen med, at lektionerne er gående mod nul, fordi alle skal spare, gør, at der bliver stillet helt nye krav til de studerende i dag end tidligere. De skal i langt højere grad være selvforvaltende og selvstuderende, og vi er ved at ende i en DJØF-virkelighed, hvor vi ikke længere har pædagogiske institutioner, som går op i, hvad det er for nogle mennesker, vi får ud, siger han. Studieforberedelse Hadsten Højskole tilbyder forskellige samfunds- og sundhedsfaglige kurser, der også fagligt stiler mod at forberede de studerende mod de videregående uddannelser. Som noget nyt er man også begyndt at udbyde kurser på det naturvidenskabelige fagområde. Og på Askov Højskole har man efterhånden i mange år været storleverandør af elever til Danmarks Journalisthøjskole. Blandt andet fordi man i Askov tilbyder flere kur- IDRÆTSHØJSKOLEN PÅ SYDSJÆLLAND

9 Hadsten Højskole er en af de højskoler, som ikke blot har valgt at udbyde forskellige uddannelsesforberedende kurser. Også studieteknik og vejledning bliver vægtet højt, da det gælder om at hjælpe eleverne til at træffe det rette uddannelsesvalg efterfølgende. Foto: Hadsten Højskole En pause mindsker risikoen for frafald ser, der specifikt er rettet mod videre optagelse på journaliststudierne. Men selvom fagligheden er vigtig, er der enighed på både Hadsten Højskole og Askov Højskole om, at det sociale aspekt af højskolelivet i høj grad også gør sit bidrag. Sidste år gik 80 procent af vores journalisthold videre på Journalisthøjskolen, og det betyder, at de allerede har et netværk, inden de starter på uddannelsen. Vores styrke ligger i, at vi netop går på to ben, hvor faglighed og fællesskab bliver vægtet ligeligt, siger Ole Kobbelgaard. Heller ikke i Hadsten bliver der stået på et ben. Den faglige indgangsvinkel er kun en del af det. Den sociale indgangsvinkel er også vigtig, for det, højskolerne generelt er rigtig gode til, er at sætte rammer for nogle fællesskaber, hvor de unge i høj grad også kommer i spil med hinanden og får udvekslet erfaringer og idéer omkring, hvad de gerne vil. Den sidste indgangsvinkel er den personlige modning, der finder sted ved at være i et miljø, hvor man ikke bare kan gå hjem, når dagen er slut, siger Jacob Kjærsgaard Mortensen. Aarhus Universitet publicerede i 2008 en rapport, der viste sammenhængen mellem antallet af års pause og frafaldet på humaniorastudiet. Undersøgelsen viste, at frafaldet for studerende på årgang 2007, der kom direkte på universitetet efter ungdomsuddannelsen var på 27 procent. De studerende, der havde et eller flere års pause mellem studierne havde kun et frafald på 18,5 procent. For årgang 2005 faldt 43,9 procent af de studerende, der kom direkte fra en ungdomsuddannelse, mens kun 31,2 procent af dem, der havde taget en pause, faldt fra. På Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet er en lignende undersøgelse blevet offentliggjort i Her har man undersøgt tendensen blandt studerende på mellemlange og lange videregående tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Og resultatet peger i samme retning. Jo flere år, der går mellem ungdomsuddannelse og den videregående uddannelse, desto mindre bliver sandsynligheden for at falde fra studiet. 9 TA PÅ SKI med DANMARKS BEDSTE SKILINJE Fedt skiløb i Les Arcs Offpiste i Charmonix Freestyle og heliski i La Thuile skilinjen 2013 HVOR MANGE NÅLE HAR DIT EUROPAKORT? På Højskolen Østersøen er det ikke antallet af nåle du har i dit europakort der tæller. Det er lysten til at lære de mennesker, der har rødder i Europas mangfoldige kulturer, rigtigt at kende. Porten er åben vil du med? NÆSTE KURSUSSTART: 3. FEBRUAR uger på ski og 21 uger på Danmarks smukkest beliggende idrætshøjskole! Gør noget ved b.la.: Windsurfing Wakeboard Kitesurf MTB Dans Kajak Sejlads Adventure Beachvolley Aerobic/fitness Vi ses på IHS! Rejser Idræt læs mere på ihs.dk Flensborgvej Aabenraa Du bliver mærket for livet Friheds allé Sønderborg tlf ihs.dk

10 10 - HØJSKOLERNE ANNONCETILLÆG Foto: Patrick Kirkby De fleste, der starter hos os, kommer for idrætten. Men jeg tror, mange hen ad vejen oplever, at det egentligt i sidste ende er fællesskabet, der tæller. Og det tror jeg, er gennemgående for alle højskoler, fortæller Henrik Løvschall, der er forstander på Aarhus Idrætshøjskole. I Aarhus tilbyder man en lang række af andre fag, der ikke er idrætsrelaterede. Heriblandt bliver musikken vægtet højt, og skolens placering i Aarhus by gør det muligt at kombinere højskolelivet med kulturelle tilbud og frivilligt arbejde rundt omkring på biblioteker, i lektiecaféer og for Dansk Røde Kors. Og det giver en ekstra dimension i forhold til det aktive liv. Vores filosofi er, at man skaber sig selv gennem de relationer, man har, og det er det bidrag, vi kan give som højskole. Relationerne får en til at vokse menneskeligt, og eleverne finder ud af, at der er nogle nye ting, som er vigtige for dem, såsom venskaber, gode samtaler, hjælpsomhed, og at man lytter til hinanden, fortsætter Henrik Løvschall. Japansk og dansk kultur mødes på Idrætshøjskolen Bosei, hvor intensiv undervisning i forskellige former for kampsport fylder en del i skolens kursusudbud. Når Grundtvig trækker i træningstøjet Hvorfor trække i træningstøjet og tage på idrætshøjskole? Er det også noget for folk, der ikke dyrker idræt i forvejen? Og hvad har Grundtvig egentlig med karate og fodbold at gøre? Tekst: Line Jensen - pa-magasiner@mediamovers.dk Listen over idrætshøjskoler er lang. Men endnu længere er listen over spørgsmål, man kan stille sig selv, hvis man overvejer at tage på idrætshøjskole. Skal man være i god form, før man starter? Og hvad skal opholdet bidrage til? Først og fremmest er det oplagt at spørge sig selv, hvorfor skal man vælge en idrætshøjskole frem for en anden højskoleform. Fællesnævneren for idrætshøjskolerne er, at man ikke behøver være super fit for at gå der. Man skal blot have lysten til det sunde liv med bevægelse og fællesskab. Spørger man idrætshøjskolerne om, hvad de oplever eleverne får ud af et ophold, er svarene også meget entydige. Ud over at få mulighed for at dyrke masser af idræt, handler livet på idrætshøjskolerne langt hen ad vejen om at blive i stand til at vælge det sunde og aktive liv, hvor ikke mindst fællesskabet spiller en stor rolle. Flirt for livet På Vejle Idrætshøjskole kan idrætten ligeledes heller ikke ses som en isoleret størrelse, da idræt, fællesskab og dannelse unægteligt går hånd i hånd i højskolelivet. Ønsket er, at det halve års flirt med sport og idræt udvikler sig til et livslangt forhold, hvor den enkelte oplever glæde ved det aktive liv. Skolens idrætssyn bygger på idéen om, at idræt både er med til at skabe fundamentet for et sundt liv, men også kan være med til at skabe lysten og energien til at gøre en aktiv forskel - både på højskolen, men også videre i livet. Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse har man et stykke hen ad vejen valgt at integrere i idrætsundervisningen. Ud over glæden ved at dyrke idræt, kan idrætsundervisningen derfor også nogle gange handle om ting som kropsbevidsthed eller mødet mellem idrætskulturer. Vi forsøger at benytte al elevkontakt til at sætte elevernes tanker i gang. Nogle elever når vi gennem de almene højskolefag, mens vi når andre på idrætsbanen. For eksempel benytter vi holdidrætterne som et middel til at lære eleverne at indgå i et forpligtende fællesskab, mens de individuelle idrætsgrene især bliver brugt til et kig indad i mennesket. På den måde bruger vi 60 fag at vælge imellem 11 samfundsfag 16 idrætsfag 7 sundhedsfag 14 kunst, musik og teater 5 dansk & matematik 7 livsforståelsesfag 4 natur & sciencefag Den Skandinaviske Designhøjskole Kursusstart 1. august 2013 BoRNhoLMS højskole Ta på højskole GLAS KERAMIK BILLEDKUNST MUSIK SMYKKER 12/09 18/12: 14 uger 03/01 01/05: 17 uger 12/09 01/05: 31 uger Hadsten Højskole T: hadstenhojskole.dk siden 1876 Almindingsvej Aakirkeby

11 11 idrætten til at påvirke tankesættet hos vores elever. Man kan derfor ikke adskille det alment dannende fra idrætten, siger forstander Ole Damgaard. Kulturmøde På Idrætshøjskolen Bosei i Præstø er brobygning mellem forskellige kulturelle dannelsesbegreber det bærende. Således mødes N.F.S. Grundvig med Dr. Matsumae Tokai i et skønt miks af dansk og japansk. Dr. Matsumae Tokai var en japaner, der i 30 erne kom til Danmark og forelskede sig i højskolebevægelsen, hvorefter han grundlagde Bosei. Først fungerede Bosei som kostskole for japanske studerende. I dag er det en højskole, der især byder på kampsport og japansk sprog og kultur - blandt andet gennem udveksling med studerende fra Tokai University i Tokyo. Bosei betyder på japansk vi rækker efter stjernerne, og det er også målet, når den grundtvigianske tankegang bliver krydret med elementer af den asiatiske kultur. Især fordybelsen og det meditative har man taget til sig i Præstø. Selvom man godt kan opfatte den japanske kultur som topstyret, som for eksempel når man graduerer i kampsport, går hele processen med at komme fra A til B lidt ud på det samme. Både den grundtvigianske og den japanske tankegang bærer i høj grad præg af indlevelse og fordybelse, og her har vi forenet det bedste fra to verdener, siger forstander Kenneth Retslov, der mener, højskoledannelse i bund og grund går ud på det samme, uanset om udgangspunktet er billedkunst eller karate. Traditioner Det er næsten umuligt at sige ordet højskole uden også at forbinde det med traditioner. Ikke kun de traditioner, der omgærder højskolerne i al almindelighed. Men også de traditioner, der er unikke for hver enkelt. På Idrætshøjskolen i Sønderborg har man taget utraditionelle metoder i brug for at holde traditionerne i hævd. Det gør man ved at lade elever være traditionsbærere fra det ene halvårskursus til det næste. Elever, der har lyst til at fortsætte og hjælpe til på højskolen, kan derfor ansøge om at få et halvt år ekstra på skolen under et såkaldt teambuilder-forløb. Skolen betaler BORUPS HØJSKOLE LIGE I HJERTET AF KØBENHAVN opholdet. Til gengæld skal man gå til hånde på skolen og arrangere teambuilding-kurser for virksomheder og lignende. De traditioner, de bærer videre, handler både om de daglige omgangsformer, men også om festkultur. Vi får rigtig meget ud af det, fordi de gamle elever er med til at få fællesskabet op at køre. Ved at de er til stede blandt de nye elever i dagligdagen, kommer de til at fungere som lærerens forlængede arm, og fordi de selv er elever, kan de nå dem på en anden måde, end vi kan, siger David Lautrup, der underviser på skolen. Foto: xxx Det siger tidligere elever At være på højskole var lig med at forstå sig selv for første gang i livet. At lære så meget om sig selv, at jeg rent faktisk kunne mærke præcis, hvad jeg ville med mit liv. Jeg har fået et kick og fundet et fl ow, der har gjort mig mere selvsikker og målbevidst. Jeg har lært at strukturere mine mål og være mere seriøs. Og så mærkede jeg kicket ved at springe ud i noget ukendt og lære af det. Jeg er slet ikke i tvivl om, at min højskoletid har præget mig, så jeg i dag sidder som professionel fodboldtræner i Kina. Mads Davidsen, Vejle Idrætshøjskole. Før jeg startede på Bosei, havde jeg trænet karate i to år og var blevet meget dedikeret til sporten. Derfor var Bosei også et naturligt valg for mig. Jeg er kommet i meget bedre form, fordi der er mulighed for at træne seks timer dagligt. Og så er jeg også blevet nysgerrig på sprog, eftersom det japanske fyldte meget på skolen. Højskolelivet har i det hele taget givet mig en ny indgangsvinkel i forhold til min måde at håndtere livet på. I stedet for at farte rundt, er man på en højskole meget mere fokuseret på de ting, man laver. Og det har jeg taget med mig. Christian Henriksen, Bosei Idrætshøjskole. Jeg har altid været glad for at dyrke idræt. Da jeg tog beslutningen om at skulle på højskole, havde jeg brug for at lave noget helt andet end at gå i skole i traditionel forstand. Og her har idrætten været god, da den giver en mulighed for at læsse af. Idrætten skaber også sammenhold. I og med der er 120 mennesker, man er sammen med i forskellige sammenhænge, lærer man at omgås og fungere sammen med andre. Det er noget af det, jeg har fået ud af højskoleopholdet. Marie Grann Overby, Aarhus Idrætshøjskole. Det daglige boost af forskellige mennesker, inspirerende lærere og fede fag har givet mig selvsikkerhed, og jeg har fået rykket mine grænser i alle tænkelige retninger i forbindelse med, hvor meget jeg kan presse mig fysisk, psykisk og socialt. Jeg er blevet bevidst om vigtigheden af at have en stærk livsglæde og betydningsfulde venskaber. Højskolen har gjort, at jeg har kunnet udvikle mig til en mere udadvendt, frisk og livsglad person med mål og drømme. Jakob Sejr, Idrætshøjskolen i Sønderborg. Vejle Idrætshøjskole Outdoor Kursusstart 3. marts og 8. august 2013 Boldspil Fitness Outdoor Politi ÅBENT HUS D. 20. APRIL 2013 HOVEDFAG PÅ KROGERUP: FILM!FILM!FILM! Los Angeles/Hollywood FOTOGRAFI Istanbul/Irak Kina JOURNALISTIK & MEDIER Istanbul/Irak Los Angeles/Hollywood VERDEN BRÆNDER Burma/Thailand Mexico STORBYENS PULS New York Toronto Berlin Istanbul Kina CROSSING BORDERS Danmark Kom gerne og besøg os, hvis du overvejer et højskoleophold. Og gå ikke glip af Maybeats maj og Vinterlyd d. 30. november 1. december. højskolens egne musikfestivaler. BILLEDKUNST + FILM + DESIGN + MUSIK + PERFORMANCE + KULTUR + MEGET MEGET MERE = For yderligere information eller aftale om rundvisning kontakt Peter Sebastian på ps@vih.dk eller ELEVSTART: D. 6. JANUAR + D. 18. AUGUST Tæt på København

12 Find det, du er god til Tiden på højskolen blev startskuddet til alt det, jeg laver nu Martin Buch, skuespiller Se video og interviews