CAS bladet Årgang 3, nummer 1

Transkript

1 Center for autisme og specialpædagogik CAS bladet Årgang 3, nummer april 2014 Spændende tiltag i 2014 Kære medarbejdere og ledere i CAS 2014 bliver et spændende år, hvor vi har mange nye ting på programmet. F.eks. har vi, pr. 1. marts 2014, overtaget bostedet Nørrebro Vænge, som tidligere har været en del af Center for Variable Boformer. CAS er derved blevet større end nogensinde før, med mere end 320 fastansatte medarbejdere og 144 borgere. Derudover har vi overtaget dagtilbuddet Filialen, som er blevet en del af CAS 1. Jeg er derfor stolt over at kunne sige, at CAS nu er et af de største centre indenfor handicapområdet i Socialforvaltningen, og dermed er der endnu flere borgere som kan profitere af vores dag- og døgntilbud. Du kan læse mere om overtagelsen af Nørrebro Vænge, samt en beskrivelse af bostedet på side 2. Som noget nyt har vi valgt at arrangere en centerdag, hvor alle i CAS får mulighed for at mødes. Målet med dagen er at få udarbejdet et fællesfundament til en ny centerstrategi i CAS, med deltagelse fra alle medarbejdere i centeret. Centerdagen vil blive afholdt som et heldagsarrangement på Kulturkajen Docken d. 7. maj. Jeg har en forventning om at det er en dag I alle vil bakke op omkring, så vi sammen kan skabe den mest optimale strategi i forhold til at arbejde med vores mål om, hele tiden at levere bedst muligt til borgeren. Læs mere om dagen inde i bladet. Til sidst vil jeg ønske alle en rigtig god påske. Mvh. Lasse I dette nummer: Velkommen til CAS 6 S. 2-3 Nye ansigter i UCAS S. 3 Sundhedsfremme S. 4 Tricks til at holde sukkersulten væk S. 4 Medarbejderfordele S. 5 Rene tænder til gavn for lungerne S. 5 Skades- og magtanvendelser i CAS S. 6-7 Digteren fra CAS 4 S. 8 Centerdag i CAS S. 9 På tur med Naturbussen S. 10 Socialisering igennem idræt S. 11 Grundkursus i Autisme S Handicappens historie 5 - Det hvide snit S Korte nyheder S. 16

2 Velkommen til CAS 6/Nørrebro Vænge CAS vokser sig større! Pr. 1. marts 2014 blev CAS større. Det skete idet Bostedet Nørrebro Vænge, som tidligere hørte til under Center for Variable Boformer (CVB), blev en del af vores center. På bostedet er der én botilbudsleder, Lone Foss, samt to afdelingsledere, Stine Suhr Olsen og Jørgen Kongsbjerg. Bostedet, som nu går under navnet CAS 6/ Nørrebro Vænge, retter sig mod borgere med betydelig eller varig nedsat fysisk og psykisk funktionsnedsættelse efter Lov om Social Service 108. Dette indebærer f.eks., at der altid er personale på bostedet, hvilket også gør sig gældende på alle andre bosteder i CAS. Bostedet er beliggende på Nørrebro Vænge 16, 2200 Kbh N, og er opdelt i 3 etager. Der bor i alt 28 borgere, hvoraf 5 bor i stuen, 12 bor på 1. sal, og 11 beboere på 2. sal (1. og 2. sal er begge delt via opgangen, så de udgør i princippet to afdelinger hver). På hver afdeling er der en stor fællesstue med køkken, spisebord og tv-stue. Stuerne er hyggeligt indrettede, og gangarealerne er udsmykket med malerier og planter. Fra gangarealerne er der adgang til borgernes egne lejligheder, som enten er 1- eller 2-værelses lejligheder mellem m 2. Hver lejlighed indeholder foredelingsentré, køkken, bad/toilet, samt 1 eller 2 altaner. På badeværelserne er der plads til en vaskesøjle. Desuden har hver lejlighed tilknyttet et loftsrum. Aktiviteter på CAS 6 Bostedet set ude fra Nørrebroparken På bostedet arrangeres der mange forskellige aktiviteter. De har f.eks. 2 busser, så der er rig mulighed for ture ud af huset, hvor turen tit går til Zoologisk Have. En af fællesstuerne på CAS 6/Nørrebro Vænge Side 2

3 Velkommen til CAS 6/Nørrebro Vænge - fortsat Derudover går man meget op i sund kost og motion på bostedet. Flere steder i huset laver borgerne selv mad, med støtte fra personalet. Hvis der i perioder indtages for meget mad, har de 4 motionscykler som benyttes flittigt. Det er værd at bemærke, at 2 af cykler kaldes motivationscykler, da de på bostedet mener at det er bedre at motivere aktivt. I huset findes også to computere, som nogle af borgerne benytter. Her kan de finde opskrifter, høre musik og ellers blot surfe på Internettet. Desuden har hver fællesstue en ipad, som borgerne benytter. Udsigt til Nørrebroparken fra en af fællesstuerne Fælleskøkken Nye ansigter i UCAS I 2014 kommer der nye ansigter i UCAS. D. 1. marts startede vores ny konsulent, Marlene Schoop. Inden Marlene startede her i CAS, arbejdede hun som udviklingskonsulent i Center for Variable Boformer (CVB). I CVB havde hun bl.a. fokus på Forandringskompasset, strategier, arbejdsmiljø, værdier og etik, samt hele akkrediteringsforløbet, som vi i CAS også har været igennem. Marlene er uddannet scient. soc. fra Roskilde Universitetscenter, hvilket er en uddannelse der har fokus på psykologi og socialvidenskab. Siden hun blev færdiguddannet, har Marlene arbejdet indenfor Socialforvaltningen i 11 år. Hun har f.eks. arbejdet som leder i 6 år, i bofællesskaber for voksne udviklingshæmmede. Marlene er i gang med at arrangere møder med samtlige dag- og døgntilbud i CAS, således at hun kan komme ud og lære de enkelte tilbud bedre at kende. Pr. 1. maj 2014, udvider vi desuden med en ekstra centersygeplejerske. Hans navn er Frederik, og han har tidligere arbejdet som centersygeplejerske i Sundhedsforvaltningen. Tag godt imod dem begge. Marlene Schoop, konsulent i UCAS Side 3

4 CAS bladet Sundhedsfremme Sundhedscaféer 2014 Sundhedsfremme kan defineres som sundhedsrelaterede aktiviteter, rammer og processer, der fremmer den enkeltes sundhed og folkesundheden. Gennem sundhedsfremme søger individet og samfundet nemlig at øge den enkeltes evne til at undgå at blive syg, f.eks. gennem motion, sund kost eller rygeophør. D. 10. juni fra kl på Carl Nielsens Allé 17 D. 11. juni fra kl på Nørrebro Vænge 16 D. 18. juni fra kl på Emblasgade 1 D. 25. juni fra på Amagerfælledvej 199 I arbejdet med sundhedsfremme vendes opmærksomheden væk fra sygdom, og over mod sundhed. Der fokuseres på mobilisering af ressourcer, handlekompeten cer og mestringsstrategier frem for på risici. Der er fokus på begrebet sund, hvor sund forstås som en stærk følelse af sammenhæng, dvs. den enkeltes oplevelse af tilværelsen som meningsfuld, begribelig og håndterbar. Sundhedsfremme i CAS Sundhedsfremme på arbejdspladsen er aktiviteter, der kan fremme, at de ansatte er sunde og trives. I CAS er det f.eks. et sundhedsfremmende tiltag, at medarbejderne hvert kvartal tilbydes at komme forbi til et sundhedstjek på vores sundhedscaféer. Der er netop afholdt sundhedstjek på Emblasgade og Amagerfælledvej, og begge med stor succes. Mere end 85 medarbejdere mødte op, og fik målt deres Body Age, blodsukker, blodtryk, fedtprocent og lungefunktion. Der er allerede fastlagt datoer for de kommende sundhedscaféer, som du kan se i boksen nedenfor. Eftersom CAS pr. 1. marts overtog Bostedet CAS 6/ Nørrebro Vænge, afholdes der ligeledes sundhedstjek på Nørrebro Vænge 16. Tricks til at holde sukkersulten væk Kilde: Womens health Flyt fokus - ændre rytme - farvel gamle vane Mange ting er prøvet for at holde sig selv beskæftiget, når trangen til noget usundt melder sig. Ny forskning fra Holland viser at, hukommelsesspil f.eks. på smartphones, vendespil, huskeremse lege og andre lignende spil, kan bekæmpe trangen til noget usundt. Forklaring Vores hjernens mentale kapacitet er begrænset, så når vi f.eks. er optaget af et spil, kræver det en del af vores hjernens ressourcer, hvilket efterlader mindre plads til fristelse. Når sukkertrangen atter melder sig så snyd hjernen ved at udfordre den med noget nyt eller kompliceret. Find din egen fokusaktivitet, måske med hjælp fra en kollega. Prøv f.eks. suduko, hækling, opremsning af hovedstæder i Europa. Mulighederne er mange! Side 4

5 Medarbejderfordele Som ansat i Københavns Kommune, har du mulighed for at benytte dig af en række medarbejderfordele. Samtlige af disse kan findes på under medarbejderfordele. Et eksempel er f.eks. tilbuddet fra Fitnessdk der tilbyder styrketræning, varierende motionshold, spinning, crossfit, og wellness. København Kommunes særlige firmaaftale kan du se nedenfor. Sådan gør du Gå ind på hjemmesiden firmarabat og indtast koden 100p400. Her har du mulighed for at købe de månedlige medlemskaber. De årlige medlemskaber kan du kun købe i et Fitnessdk-center. Oversigten over centre finder du på Har du behov for yderligere vejledning, kan du ringe til Fitnessdk på Årgang 3, nummer 1 Produkt Beskrivelse KK-pris Anytime (styrketræning og hold) Anytime (styrketræning og hold) Anytime + squash (styrketræning og hold) Anytime + squash (styrketræning og hold) Midday (styrketræning og hold fra kl. 9-16) Vejl. pris Månedsmedlemskab 269 kr. 369 kr. 0 kr. Årskort kr kr. 0 kr. Månedsmedlemskab 299 kr. 399 kr. 0 kr. Årskort kr kr. 0 kr. Månedsmedlemskab 169 kr. 169 kr. Startpakke pr. medlemskab Her spares startpakken på 299 kr. Rene tænder til gavn for lungerne Kilde: Dansk Tandplejerforening Effekten af at holde ens tænder rene, er mere end blot et flot tandsmil. Daglig tandbørstning af dit tandsæt holder nemlig også de bakterier væk, som kan være skyld i lungebetændelse. Det viser en stor national undersøgelse fra en række sygehusafdelinger, hvor personalet havde øget opmærksomhed på at udføre mund- og tandpleje på patienterne. Tandbørstning er en helt naturlig del af mange menneskers hverdag, og ved at udføre en større indsats med at børste tænder to gange dagligt, fandt man faktisk en halvering af antallet af lungebetændelser. Ved at være opmærksom på dette enkelte element i forhold til CAS borgernes hverdag, vil man ikke blot mindske risikoen for lungebetændelse, men også forebygge en lang række andre mund- og gumme gener. Find en metode til den enkelte borgers tandbørstningsritualer og børst løs! Side 5

6 Skades- og magtanvendelser i CAS CAS huser en del borgere der undertiden kan have svært ved at mestre deres liv. Dette resulterer i, at en del af dem i større eller mindre grad bliver udadreagerende eller selvskadende. Hvis vi er nødt til at fastholde en borger for f.eks. at beskytte borgen selv, andre borgere eller os selv - skal det altid registreres som en magtanvendelse. Hvis du kommer til skade i arbejdstiden, registreres det som en arbejdsulykkesanmeldelse. Dette kan både være vold, trusler, løfteskader, ondt i ørene pga. skrigeri eller andet. En arbejdsulykkesanmeldelse er en anmeldelse til et forsikringsselskab. I 2009 dannedes centrene på handicapområdet i Socialforvaltningen. I den forbindelse kom der en ny udmelding om registrering af arbejdsulykker. Det hed sig at alt skal registreres i arbejdsskadessystemet der må ikke længere bruges kradseskemaer. Dette er helt i tråd med de udmeldinger, der senest er kommet fra beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen, på nationalt niveau. Magtanvendelsesskema Beboerens tarv og egen retssikkerhed Altid ved magtanvendelser Kræver pædagogiske overvejelser og beskrivelse af handlinger. Hvordan varetager du bedst muligt beboerens tarv? Findes på U-drevet i mappen magt og omsorg (Ofte skema 2) Sendes til leder som vedhæftning til mail Kommer snart i CSC Arbejdsulykkesanmeldelsesskema Din egen sikkerhed - behandlingsmæssigt Hvis du kommer til skade, bliver truet eller skræmt, oplever stor magtesløshed eller andet. Ofte ved magtanvendelser Kræver kun beskrivelse af, hvordan du er kommet til skade På hjemmesiden under fanen Udvikling - Arbejdsmiljø - Arbejdsulykker - Arbejdsulykke (skema) Udfyld og tryk send. Sendes som krypteret formular I forlængelse af ovenstående udmelding omkring vold og trusler i det pædagogiske arbejde, afspejler det sig tydeligt i udviklingen i antallet af arbejdsulykkesanmeldelser i CAS (se tabel ovenfor). Jf. tabellen til højre fremgår det, at der overordnet set, er en sammenhæng mellem antallet af magtanvendelser og skadesanmeldelser. Her fordelt over årets 12 måneder (2013), hvor den blå graf er antallet af skadesanmeldelser og den røde er antallet af magtanvendelser. Side 6

7 Skades- og magtanvendelser i CAS Årgang 3, nummer 1 Til venstre ses hvordan antallet af magtanvendelser og skadesanmeldelser fordeler sig på bostederne i OBS - CAS 4 startede først op d. 1. oktober Hovedparten af skadesanmeldelserne i CAS knytter sig til voldsrelaterede problematikker. I nedenstående tabel ses et overbliksbillede for 2013, hvor det blå område Voldsrelateret repræsenterer alt ifht. spark, slag, spyt, niv, trusler, kvælertag osv. Forflytning og hjælpemiddel handler bl.a. om skader ved løft af borgere, eller hvis en dårligt gående borger snubler og medarbejderen griber ud efter vedkommende. Hjælpemidler er f.eks. hvis en medarbejder får fingeren i klemme i en kørestol, eller kommer til skade ved brug af et andet forflytningsrelateret hjælpemiddel. Lyde handler om skadesanmeldelser knyttet til en borger der skriger højt og vedvarende. Ikke beboerrelateret er f.eks. at falde over en stol, snuble på en trappe eller skære sig i hånden i forbindelse med madlavning. Den sidste graf, som kan ses nedenfor til højre, viser antallet af arbejdsulykkesanmeldelser ifht. medarbejderens anciennitet. Mederarbejdere der har været ansat i kort tid, anmelder flere arbejdsulykker, end medarbejdere der har været ansat længere. Det er i overensstemmelse med al forskning, som netop påpeger at nye medarbejdere er langt mere udsatte, end medarbejdere med lang ansættelse. Dette skyldes bl.a. at medarbejdere der har været ansat længe, har større kendskab til dagens rutiner og arbejdsgange, bedre kendskab til borgerne, hvad der kan skabe utryghed og hvordan man genopretter trygheden. Side 7

8 CAS bladet Robin fra CAS 4 Digteren fra CAS 4 Skrevet af Sarah Juul Larsen efter interview med Robin der bor på Emblasgade I CAS har vi en vaskeægte digter, nemlig Robin som bor på Emblasgade, CAS 4. Robin er en glad 21-årig fyr, som jeg havde glæden af at møde en fredag formiddag i marts. Jeg besøgte ham på hans ugentlige hjemmedag, bl.a. for at høre om livet i CAS 4, men primært fordi jeg havde hørt så meget positivt om hans digte. Nedenfor kan du læse et af Robins digte, samt et interview med Robin, hvor han fortæller omkring glæden ved at digte, og hvor han får sine idéer fra. Ved interviewet var Heidar, pædagogmedhjælper fra CAS 4, med som støtte, og han hjalp Robin hvis der var ting som var svære at forklare. Hvor får du idéerne til dine digte fra? Dem finder jeg selv på. Det er noget jeg tænker på i mine drømme om natten. Jeg har skrevet digte i meget lang tid. Det her er mit første. Kan du fortælle lidt om dine drømme? Jeg tænker mest på sol, måne og stjerner, og noget spændende legetøj som jeg har. Jeg kan godt lide at kigge op i himlen, og når vi har været ude at gå tur, får jeg tit mine idéer. Robin laver også andet end digte, han laver f.eks. mange playlister. Han er meget musikalsk, han spiller guitar og synger. Derudover har han for nylig været i en film, hvor han blev interviewet om hvordan han synes det var at bo i CAS 4. Han fortalte mig, at han er glad for at være flyttet ind det nye sted, og at der er mange søde mennesker. De hygger sig tit sammen, f.eks. ser de musikprogrammer og Disney-film. I weekenderne er han tit på besøg hos sin familie, eller er på Lavuk. Nogen gange får han besøg af venner fra det bosted han boede tidligere. Robins digt Månen lyser op, imod den mørke himmel Stjernerne blinker imod den mørke himmel og falder ned En legetøjs spilledåse, en legetøjsviolin og en legetøjskarrusel, drejer stille rundt og spiller imod hinanden Robin sidder på sit tæppe og flyver imod månen, stjerner, det spillede legetøj, regnbuer og det flotte fyrværkeri Så lander Robin på paladsets tag, imens han sidder på sit flyvende tæppe Så sidder Robin og kigger det spillede legetøj Som spiller sangene, det er ganske vist, et helt nyt liv og når du ser et stjerneskud Robin ser på masser af Carlsvogne som lyser og blinker Så kigger Robin på solnedgangen Robin ser også et juletræ der lyser og blinker overalt Så ser Robin en lygtepæl som tænder og lyser om natten Så Robin flyver op imod de mørke skyer Der kommer hjerteflimmer som blinker og falder ned imens Robin ser på Solen står op og solen skinner Robin flyver op til der hvor solen skinner For at nye den smukke solopgang Robin ser et stjerneskud og flyver efter det Og nu flyver Robin til paladset og imod Pjækkeland Side 8

9 Centerdag i CAS I forbindelse med udarbejdelsen af et fundament for CAS nye centerstrategi, inviteres alle medarbejdere og ledere til fællesarrangement. Centerdagen bliver afholdt d. 7. maj på Kulturkajen Docken, som ligger ved den gamle Nordhavn på Østerbro direkte ud til Øresund. Dagsprogram Ankomst til Docken fra kl Valgfri morgenmad Arrangement Under formiddagsarrangementet er der indlagt kaffepause m. frisk frugt og kage Frokost - delikat buffet med salater og hjemmebagt brød Arrangement Under eftermiddagsarrangementet er der indlagt pause, hvor der serveres kaffe, te, vand, sunde snacks og brownies Relax med kølige drikke, oliven og delikate snacks Aftenprogram Perlende velkomstdrink i loungeområde med udsigt til Øresund Middag 3 retters menu Underholdning! Arrangement slut Hvis man kommer med det offentlige, kan man enten tage bus 26 (Ålholm Plads - Færgehavn Nord) som kører via Frederiksberg Allé, Hovedbanegården, Rådhuspladsen, Østerport st., Færgehavnsvej (her står I af!), Færgehavn Nord. Hvis man kommer med S-toget, tager det kun 15 minutter at gå fra Nordhavn st. (op ad vejen mod øst ved lyskrydset ved lyskrydset ved den store rød-hvide PFA-bygning. Derudover er der fri parkering, for jer som kommer I bil. Side 9

10 På tur med Naturbussen! Skrevet af personalet fra Naturbussen, Dagtilbuddet Nordlys (CAS 5) Naturbussen er en del af dagtilbuddet Nordlys. Hver dag kører 3 borgere og 3 fra personalet, ud i naturen. Her går vi f.eks. ture i skoven, ved vandet, på fortet eller på Vestvolden. Primært for de steder bussen vælger at køre hen er, at der er ro og plads til at hver enkelt borger kan færdes og trives i den gruppedynamik der er i gruppen. Vi lægger vægt på fællesskabet i det omfang borgerne kan mestre det, og har fokus på tæt samvær og nærvær. Hver dag lægges der vægt på den enkelte borgers sindsstemning, stressniveau, aktivitetsniveau og interne relationer. Bussen kører fra dagtilbuddet kl. 8.00, for at hente borgere og personale. Når alle er samlet i bussen, besluttes det hvor vi kører hen. Her er der overvejelser om borgernes humør den pågældende dag, samt hvordan vejret er. Det skal dog siges, at vi er ude i alt slags vejr! småsnak i bussen om løst og fast, både mellem borgerne og mellem borgerne og personalet, nogle sidder og småsover, andre nynner med på musikken. Når vi stopper ved første destination, laver vi kaffe og spiser en mellemmad. Herefter går vi en tur på omkring halvanden til to timer. Det er lidt forskelligt hvem der følges ad, det skifter alt efter humør, tempo og relationer den pågældende dag. Vi nyder naturen og giver os god tid til at udforske den. Når vi igen er ved bussen, drikker vi en tår vand, og bliver enige om hvor vi skal køre hen og lave suppe. Suppen er hjemmelavet og alle deltager i det omfang de kan, alle hjælper med at bære vand, grøntsager, gasblus, service og det vi ellers skal bruge. Herefter snittes der grøntsager og koges bulgur. Suppen nydes i ro og mag, hvor alle nyder fællesskabet og nærværet. Om fredagen er suppen tit skiftet ud med grillede pølser, pasta eller en gryderet - det besluttes i fællesskab hvad menuen er, inden for de rammer vi har at tilberede det i. Når alle er mætte og der er ryddet op, kører vi videre til et sted hvor vi igen går en tur. Dagen slutter af med en kop kaffe, en klapsammen mad eller et stykke kage. På køreturen hjem falder der igen ro over alle i bussen og der høres musik. Formålet med Naturbussen er, at skabe et tilbud til borgerne der er genkendeligt og som skaber tryghed i gruppen. Dette gør, at vi med mellemrum kan afvige fra planlagte rutiner. Vi har f.eks. også været ude at sejle kano, været på kanalrundfart, indimellem køber vi en pizza eller kebab. Disse afvigelser er til stor glæde for alle, de giver os alle en fællesskabsfølelse i bussen. Vi kan snakke om disse begivenheder, om oplevelsen, og på sigt fortælle sociale historier ud fra disse. En dag med bussen Efter afhentning af borgerne, kører vi omkring 45 minutter. Her falder der ro over borgerne, og vi kan aflæse hver enkelt i forhold til deres sindsstemning. Vi sætter musik på, dette bruger vi som det fælles tredje. Der er Side 10

11 Socialisering igennem idræt Skrevet af Rasmus Neimann, CAS 4 I CAS 4, på Emblasgade, er man i gang med at opstarte et fodboldhold, som skal være en måde hvorpå borgerne får mulighed for at indgå i et socialt fællesskab. På fodboldholdet skal deltagerne træne sammen, og forhåbentlig spille kampe mod andre bosteder i Københavns Kommune. Alt sammen skal være for underholdningens skyld, og det skal være lysten der driver værket. Tanken bag er, at det idrætslige skal være grobund for social interaktion. Personer der har diagnosen autisme, har som oftest svært ved at opholde sig i sociale sammenhænge og har brug for tid alene. Ved at dyrke en idræt, hvad enten det er fodbold, dans eller hockey, opfordres man til at være sammen med andre, og i fællesskab skal man skabe det sjove, det aktive og nå de fælles mål man sætter. Undersøgelser viser, at man trives bedre når man er fysisk aktiv og trivsel fordrer velvære. Det svære er at starte med at være aktiv, derfor skaber personalet nu rammerne for borgerne. I første omgang har man valgt et opstarte fodboldholdet, men det også kunne være alt muligt andet; danseklub, løbe-, gå- eller cykelklub. Det eneste det kræver, er at borgerne vil være med, hvorefter man i fællesskab kan opstarte en aktivitet eller klub. Motivationen ligger i, at man starter noget op fra bunden og kan være med til at præge udviklingen man kan blive hørt. Fodboldholdet på CAS 4 starter med, at borgerne skal tilmelde sig, da det er dem der udgør grundstenen i projektet. Personalet står for at skaffe faciliteterne såsom tøj, bolde og baner. På nuværende tidspunkt er personalet i gang med at søge om sponsorater, og forhåbentlig findes der en hjælpende hånd. Når holdet er på plads, vil de andre bosteder i Københavns Kommune blive udfordret. Kampene vil forhåbentlig blive overværet af de andre borgere på bostedet, således at fællesskabsfølelsen når udenfor kridtstregerne - og ud til alle. Forza CAS! Det idrætslige skal være grobund for social interaktion Side 11

12 CAS bladet Grundkursus i Autisme Skrevet af Sarah Juul Larsen Som led i CAS kompetencestrategi, blev der onsdag d. 12. marts afholdt grundkursus i Autisme. Dette foregik i A-huset på Amagerfælledvej, og det er 3. gang kurset afholdes. Der var stor tilslutning på dagen, hvor mere end 40 medarbejdere fra hele CAS deltog. På kurset blev der lagt vægt på at forbinde et udvalg af centrale teorier fra autismeforskningen med cases hentet direkte fra praksis, således at medarbejderne kunne få føling med at overføre teorien til virkelighedens udfordringer. Der blev stillet interessante spørgsmål, og der var gang i mange gode dialoger ved bordene, som var knyttet tæt op imod borgerne i CAS. På dagen var det Hanne Boel, pædagog fra CAS 4, Christina Blixt Jensen, centersygeplejerske, samt Trine Isling, konsulent i UCAS, som var foredragsholdere. Hjernen er kompleks Dagen startede med en præsentation af hjernens funktioner, herunder en fortælling om hvor kompleks hjernen er. F.eks. er det kun 12 % af hjernens funktion der er kortlagt, men på trods heraf, ved vi en del om hjernen og hvad det har af betydning i forhold til arbejdet i CAS. Det blev eksempelvis belyst, at frontallappen (også kaldet pandelappen), er meget interessant indenfor vores område, da flere af borgerne i CAS har udfordringer der minder om frontallapsskader. Hermed ikke sagt, at autisme er ensbetydende med at man har en hjerneskade, men der er mange ligheder, som peger i retningen af dysfunktioner i hjernen. Ofte siger man, at Emma Gad er gået i stykker, hvis der er skade på frontallappen. Autismespektrumforstyrrelser Autismespektrumforstyrrelser er en overordnet betegnelse for alle former for autisme. Jf. teorien om Wings Triade er det det sociale, det kommunikative og forestillingsevnen der rammes. År sagen til autismespektrumforstyrrelser er ikke 100 % kortlagt, men det kan skyldes tilknytningsmuligheder, temperament, placering i søskendeflok, gener, tiilægsproblematikker og sociale forhold. Autismespektrumforstyrrelser er et adfærdsdefineret syndrom, og man er nødsaget til at observere den enkelte for at finde frem til hvad problemet er for den enkelte. Når man har autisme, kan man derfor ikke sige at man har de og de problemer. I den forbindelse sammenlignes autisme med en anderledes kognitiv stil, hvilket kan have flere betydninger og komme til udtryk på forskellig vis, f.eks. ved at personen har eller er: Bogstaveligt opfattende Anden forståelse af mening Vanskeligt ved at organisere og arrangere i rækkefølge Let afledelig Vanskeligt ved at reagere Vanskeligt ved at kombinere og integrere idéer Fokus på detaljer Mennesker med autismes har ofte en svag central koherans, hvilket betyder at de har meget fokus på detaljer. Når de f.eks. går ud fra et rum, kan de huske alle detaljer derfra. F.eks. hvor mange grønne, røde og gule tegnestifter der hang på opslagstavlen i hjørnet. Derfor kan det være meget forvirrende, hvis der rykkes rundt i deres vante omgivelser eller når der generelt sker forandringer. Med andre ord kan man sige, at mennesker med autisme har meget begrænset lyst til at ændre på noget i deres omgivelser, eller måske har de slet ikke lyst til at forandre noget som helst, idet de har en konstant oplevelse af at befinde sig i forandring. Dette slående autistiske træk, modviljen mod forandringer, er bedre kendt som en insisteren på gentagelser (kilde: Van Dalen, 1995). På kursusdagen blev talt om en problematik flere oplever, nemlig det at borgerne prøver én af, f.eks. hvis man er nyansat. Her blev det fastlagt, at borgerne ikke forstår hvad det vil sige at afprøve folk. Det er snarere et tegn på at deres verden er anderledes, og de derfor undersøger eventuelle nye forhold. Som nyansat er det således ikke fordi man bliver testet af borgeren, men kun fordi borgeren oplever noget anderledes. Det er altså ikke den enkelte person, men de ændrede forhold, der er årsag til adfærden. Side 12

13 Dagens handicapsyn Når man ser en person i kørestol, betyder det ofte at vedkommende har en lammelse eller et andet synligt handicap. Derved kan der kompenseres for personens handicap, da man kan tilpasse miljøet, herunder dørtrin osv., så vedkommende er selvhjulpen. En af udfordringerne med autisme som handicap er, at man ikke nødvendigvis kan se det på personen. Folk reagerer og tror på det de ser, og derfor har man ofte større forventninger til mennesker med autisme end til mennesker med et mere synligt handicap. Derfor er det vigtigt, at vi kender til de udfordringer der ligger bag autisme som handicap. En person i kørestil bliver f.eks. ikke bedt om at rejse sig for at tage mælken i køleskabet. Omvendt kommer man tit til at stille krav til mennesker med autisme, og tit sker der det, at de ikke forstår at sige fra, hvilket ender i udadreagerende adfærd. Det kan derfor være svært at forstå, hvorfor folk med autisme reagerer, som de gør. Ifølge formand for Landsforeningen Autisme, Heidi Thamestrup, er der behov for nuancerede opfattelser af, hvad det vil sige at have autisme. Det er ofte Rain Man-billedet der står stærkt i folks bevidsthed her med henvisning til den Oscarbelønnede film fra 1988, hvor hovedpersonen Raymond (spillet af Dustin Hoffman), f.eks. kan huske en telefonbog uden ad. Selvom karakteren i filmen er baseret på en virkelig person, så er filmen med til at fastholde en ensidig opfattelse af autismebegrebet, idet mennesker med autisme ikke nødvendigvis er geniale til bestemte ting, ligesom Rain Man. De er rigtige mennesker, der ligesom os andre, reagerer på ting på forskellige måder ( Reaktioner på dagen Årgang 3, nummer 1 Interview med Maria Adamiak Gravesen, CAS 3, 1. sal Hvad er dine forventninger til dagen? Jeg håber på at få nogle redskaber jeg kan tage med tilbage på afdelingen, f.eks. ved at kunne få sat ord på hvad det vil sige at have autismespektrumforstyrrelser. Vi er jo i Center for Autisme og Specialpædagogik, så det ville være rart at få en dybere forståelse for hvad autisme i virkeligheden er. Jeg håber på at få nogle aha-oplevelser, og jeg tror det bliver godt idet Hanne, Christina og Trine kender borgerne i CAS. Hvordan var din opfattelse af kurset, da dagen var slut? Low Arousal som værktøj Hold følelsesintensiteten lav (low arousal) - udvis ikke store følelsesmæssige udsving, hverken positivt eller negativt. Gå 2 skridt baglæns i stedet for at forlæns (i et ønske om at skabe kontrol i en situation). Borgeren kan føles sig truet ved at du træder fremad. Tag ikke fat i et menneske der har det svært, medmindre det er yderst nødvendigt. Skæld ikke ud, men giv rolige handleanvisninger. Vær ikke dominerende i dit kropssprog. F.eks. kan det opfattes som truende at stå lige direkte overfor en anden person og søge øjenkontakt. Giv borgeren mulighed for at trække sig. Tal roligt og afdæmpet. Lav fokusskifte med en kollega måske er du selv med til at optrappe konflikten? Giv tid og vær indstillet på, at et Nej i en kravsituation, oftest betyder Gi mig lige 10 minutter. Hvis borgeren ønsker noget helt bestemt, så giv andre muligheder/valg/afled/ret opmærksomheden mod noget andet. Det var en meget positiv oplevelse, da jeg har fået en mere overskuelig og praksisnær forståelse for autisme.jeg fik nogle gode konkrete redskaber, men også en nuanceret forståelse af vores borgere. Nu kan vi i teamet, tilpasse vores strukturer og tilgange, og når vi kender teorien bag, vil det skabe en forståelse for måden borgerne agerer på. Derudover synes jeg det er en god måde at udvikle vores kompetencer på, og jeg håber der kommer flere af den slags kurser i fremtiden. Det er fedt når vi på tværs af centeret kan dele viden, specielt når det bliver præsenteret af folk som kender målgruppen så godt. Side 13