Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007"

Transkript

1 Nyt fra April 2007 Starthjælpen virker Indførelsen i juli 2002 af den nedsatte kontanthjælp den såkaldte starthjælp får flygtninge hurtigere i arbejde. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. I analysen har man sammenlignet to grupper flygtninge: Den ene består af mennesker, som fik opholdstilladelse før reglerne om starthjælp blev indført de modtager hjælp på niveau med alle andre kontanthjælpsmodtagere. Den anden gruppe fik opholdstilladelse efter, hvilket betyder, at de får den lavere starthjælp. For begge grupper har man målt sandsynligheden for, at de var i beskæftigelse knap halvandet år 16 måneder efter de fik opholdstilladelse. Det viser sig, at forskellen på de to grupper er ganske stor: Blandt de, der kan få hjælp på normalt niveau, er sandsynligheden for at være i arbejde 9 procent, mens den er 14 procent for flygtninge, som kun er berettiget til starthjælp. Det svarer til en stigning i beskæftigelsen på 56 procent efter 16 måneders ophold i landet. En sådan bevægelse opad i beskæftigelsesniveau var netop et af de erklærede mål med, at regeringen i sommeren 2002 indførte starthjælpen. Ydelsen til nye flygtninge blev næsten halveret eller helt fjernet grundet det medfølgende skærpede krav til ægtefælleforsørgelse. Flygtninge, der i forvejen var i Danmark og var tilknyttet et integrationsprogram, fik lov til at fortsætte med en ydelse på almindeligt kontanthjælpsniveau. Dermed opstod der to grupper af flygtninge i landet, der bliver stillet over for ens krav om danskundervisning og integrationskurser, men som hver måned modtager vidt forskellige beløb fra det offentlige. Beregnet andel i beskæftigelse efter 16 måneders ophold. (%) Før starthjælp Der blev ved indførelsen af starthjælpen udtrykt ønske om, at den lavere ydelse skulle øge det økonomiske incitament til at komme hurtigere i job. Der er ingen tvivl om, at det har virket på kort sigt. Beskæftigelsesudviklingen for flygtninge, Efter starthjælp Kilde: Huynh, Schultz-Nielsen og Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed (2007) Beskæftigelseseffekten er der, men det politiske spørgsmål er naturligvis, om 5 mere i beskæftigelse ud af hver 100 er tilfredsstillende efter halvandet år. Effekten skal holdes op mod de omkostninger, der er ved, at ganske mange familier lever på en nedsat ydelse i mange år, siger Torben Tranæs. FIGUR 1 der kun er berettiget til starthjælp, er klart bedre end for de flygtninge, der fik opholdstilladelse, inden starthjælpen blev indført. I hvert fald på kort sigt. Det er for tidligt at konkludere, om effekten varer ved på længere sigt. Beskæftigelsen er ikke nødvendigvis permanent højere. Måske får starthjælpen blot en del flere flygtninge hurtigere i beskæftigelse, siger Torben Tranæs, forskningschef for Rockwool Fondens Forskningsenhed. Men ved siden af at påvise effekten, så viser analysen også en anden ting: Der er starthjælp eller ej fortsat ganske få flygtninge, der efter halvandet år har fundet arbejde. Det er fortsat kun hver syvende, der er i job, knap halvandet år efter de fik opholdstilladelse. Beskæftigelsesniveauet for flygtninge, der modtager starthjælp, er markant højere end for de flygtninge, der kom hertil inden starthjælpen blev indført dog er beskæftigelsen fortsat meget lav for begge grupper. Flere er i job og flere er selvforsørgende > Side 2 Familiesammenførte får også kontanthjælp > Side 5 Indvandrermænd klarer sig lige så godt som danskere med samme skolegang > Side 6

2 Flere er i job og flere er selvforsørgende 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 23 Før På kontanthjælp Anden selvforsørgelse Beskæftigelse På starthjælp 34 Efter FIGUR 2 Fordeling af flygtninge på beskæftigelse, overførselsindkomst og anden selvforsørgelse 16 måneder efter ophold. Opdelt efter om de fik ophold før eller efter starthjælpens indførelse. Beregnet november Kilde: Huynh, Schultz-Nielsen og Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed (2007) Der er kommet flere i beskæftigelse efter starthjælpen blev indført. Men samtidig er antallet i anden selvforsørgelse øget med endnu flere. Mennesker på anden selvforsørgelse har ingen kendt indkomst. De lever af ægtefællens indkomst, af sort arbejde eller af noget helt tredje. Når den politiske debat drejer sig om starthjælp, er der to holdninger, som bliver fremført igen og igen. Den ene holdning er, at starthjælpen der er en særlig lav kontanthjælp tiltænkt flygtninge, men gældende for alle som ikke har boet i Danmark i mindst 7 ud af de seneste 8 år øger flygtninges incitament til at søge arbejde, så de hurtigere finder et job. Den anden er, at starthjælpen betyder, at flygtninge bliver fattigere, end de ville have været, hvis de fik kontanthjælp på linje med andre, og at det vil skade integrationen. En analyse af starthjælpens effekter viser, at begge holdninger rent faktisk dækker en del af virkeligheden. Indførelsen af starthjælpen i 2002 har nemlig haft to markante effekter: Den ene er, at flere flygtninge er kommet hurtigere i arbejde. Den anden er, at flere må klare sig selv uden hverken offentlig hjælp eller lønindkomst. I analysen har Rockwool Fondens Forskningsenhed sammenlignet to grupper flygtninge. En gruppe består af mennesker, som fik opholdstilladelse før 1. juli 2002 for dem gælder de gamle regler om kontanthjælp. Den anden gruppe fik opholdstilladelse senere, og den er omfattet af reglerne om starthjælp. Det viser sig, at effekten i forhold til job er stor. Sammenligner man de to grupper flygtninge den ene med ret til ydelser på kontanthjælpsniveau, den anden med ret til starthjælp så er 9 pct. af de første og 14 pct. af de sidste i arbejde knap halvandet år efter, at de fik opholdstilladelse. Men samtidig ses der en anden effekt, der i og for sig er større: Starthjælpen har betydet, at der er kommet en langt større gruppe, om hvem vi ved to ting de forsørger sig selv, men er ikke i job. Før indførelsen af starthjælpen var 4 pct. selvforsørgende uden job knap halvandet år efter, at de fik opholdstilladelse. Efter indførelsen af starthjælpen voksede denne gruppe til hele 15 pct. Selvforsørgelse lyder umiddelbart som noget positivt. Det kan det også være, men i denne sammenhæng betyder det blot, at menneskene i gruppen ikke har nogen observérbar indkomst. De lever af ægtefællens indkomst, af sort arbejde eller af noget helt tredje. Forsørget af ægtefælle Der er ingen tvivl om, at antallet af selvforsørgende er påvirket af, at ægtefæller har pligt til at forsørge hinanden ifølge loven. Det betyder, at en ægtefælle kun skal tjene et vist mindre beløb, før den anden ægtefælle mister dele af eller hele sin kontant- eller starthjælp. Hvis for eksempel manden er i job, hvor han tjener mere end det dobbelte af hustruens ydelse, så trækkes hun krone for krone i sin ydelse, hvad enten det er kontant- eller starthjælpen. Hos et flygtningeægtepar uden børn skal manden blot tjene knap kr. brutto før konen mister retten til starthjælp, hvis hun har fået opholdstilladelse efter 1. juli Selvom hun alene må dække sit daglige forbrug via hans indkomst, så er hun formelt set selvforsørgende. Fordi hun ikke modtager forsørgelsesydelse fra det offentlige. Reglerne siger, at hvis begge ægtefæl- 2 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed April 2007

3 ler er på ydelse, og blot den ene kun har ret til starthjælp, så kan de tilsammen maksimalt få udbetalt det, der svarer til to gange starthjælp, også selvom den anden ægtefælle ellers ville have krav på kontanthjælp. Derimod er de flygtninge, som fik opholdstilladelse før starthjælpen blev indført, væsentligt bedre stillet på dette punkt. Grænsen for, hvornår ægtefællen mister retten til en indkomsterstattende ydelse, er nemlig højere for en person på kontanthjælp end for en person på starthjælp. En ægtefælle i et flygtningepar, som kom til landet før sommeren 2002, kan derfor tillade sig at tjene flere penge, inden den anden helt mister sin ydelse. Hos et ægtepar uden barn kan den ene tjene knap kr., før den anden mister sin ydelse. Det kan være en medvirkende årsag til, at færre uden arbejde var selvforsøgende før starthjælpen end efter. Størst effekt for mænd Starthjælpen har ikke den samme beskæftigelseseffekt for alle grupper af flygtninge. Den absolutte effekt er blandt andet større for mænd end for kvinder. Mens starthjælpen øger beskæftigelsen for mandlige flygtninge med 9,1 procentpoint fra 18,9 procent til 28,0 procent, opgjort 16 måneder efter at de har opnået opholdstilladelse, så øger den kun beskæftigelsen for kvinder fra 3,3 procent til 7,6 procent eller 4,3 procentpoint. Efter starthjælpens indførelse halter kvindernes beskæftigelsesgrad dermed yderligere nogle procentpoint efter mændenes. Kun knap hver femtende kvindelig flygtning er i arbejde 16 måneder efter, at de kommer til Danmark, til trods for den lave starthjælp. Ægteskab og børn er tilsyneladende også vigtige faktorer, når flygtninge skal finde et job. I hvert fald hvis man er kvinde. Beskæftigelsen for gifte kvinder vokser fra 3,2 procent til 7,3 procent efter starthjælpen blev indført. Derimod er der ikke nogen statistisk sikker effekt for ugifte kvinder, selvom beskæftigelsen vokser fra 3,7 procent til 9,3 procent. Der er fortsat flere ugifte i beskæftigelse. Andel i beskæftigelse efter halvandet års ophold i landet for forskellige grupper af flygtninge, før og efter starthjælpen blev indført. Beregnet november (%) Videre er der en større effekt af starthjælpen for mænd uden børn, end for mænd med børn. Beskæftigelsen vokser fra 17,1 procent til 20,3 procent for mænd med børn. For mænd uden børn er effekten noget større. For denne gruppe vokser beskæftigelsen fra 20,6 procent til 33,4 procent. Beskæftigelseseffekten af starthjælpen er også blevet analyseret i november 2004 altså knap to et halvt år efter dens indførelse. Der ser stadig ud til at være en positiv effekt, skønt den er lidt mindre. Resultatet er også mindre robust, og vi tøver med at lægge stor vægt på dette resultat, idet målingen er foretaget kort tid inden introduktionsprogrammet slutter for de første på starthjælp, hvilket kan tænkes at skabe en fastholdelseseffekt, som reducerer deres afgang til job. Samtidig skal man medtænke betydningen af kontanthjælpsloftet, som blev indført pr , og som kun påvirker flygtningegruppen på kontanthjælp (analysens kontrolgruppe) ikke de flygtninge, som er på starthjælp, da denne ydelse er for lav til at komme i karambolage med kontanthjælpsloftet. TABEL 1 Før Efter Effekt (pct.p.) Mænd 18,9 28,0 9,1 Kvinder 3,3 7,6 4,3 Ugifte 13,9 21,7 7,8 Gifte 6,4 11,9 5,5 Voksne uden børn 15,4 23,9 8,5 Voksne med børn 5,3 9,0 3,7 Ældre end 30 år 6,6 13,4 6,8 Yngre end 30 år 12,6 15,9 3,3 Ugifte mænd 21,8 36,7 14,9 Gifte mænd 15,3 24,5 9,2 Ugifte kvinder 3,7 9,3 Gifte kvinder 3,2 7,3 4,1 Mænd uden børn 20,6 33,4 12,8 Mænd med børn 17,1 20,3 3,2 Kvinder uden børn 6,2 9,7 Kvinder med børn 2,5 6,1 3,6 Kilde: Huynh, Schultz-Nielsen og Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed (2007) effekt ej signifikant Tabellen viser, hvad starthjælpen har betydet for flygtninge, fordelt på køn, civilstand og alder. Det fremgår f.eks., at starthjælpen har bragt ekstra 9,1 procentpoint mænd i arbejde før arbejdede 18,9 pct. og efter arbejdede 28,0 pct. Effekten af starthjælp er kun det halve for kvinder, hvor ekstra 4,3 procentpoint er kommet i beskæftigelse før arbejdede 3,3 pct. af kvinderne, efter arbejdede 7,6 pct. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed April

4 Kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse Udlændinge, der opholder sig i Danmark, får i dag enten kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse, hvis ikke de har andet forsørgelsesgrundlag. Kontanthjælp gives til personer, der kommer fra Norden eller EU. Introduktionsydelse gives til udlændinge uden for Norden og EU de første tre år, de opholder sig i Danmark. Starthjælp derimod gives kun til udlændinge, der har færdiggjort deres introduktionsprogram, samt til andre personer, der ikke har opholdt sig i Danmark i længere tid. Starthjælpen trådte i kraft 1. juli Med starthjælpen blev der indført en lavere forsørgelsesydelse til nytilkomne indvandrere. Den gælder for personer, der har fået opholdtilladelse i Danmark efter den 1. juli 2002, og som kommer fra lande uden for Norden og EU. Personer, der boede i Danmark før den 1. juli 2002, har fortsat ret til den højere kontanthjælp. Størrelsen af introduktionsydelsen og starthjælp er ens for nye indvandrere. Indvandrere, der kom til landet før 1. juli 2002, modtager dog fortsat introduktionsydelse på et niveau svarende til kontanthjælp. For at skelne mellem den nye og gamle introduktionsydelse, omtales den nye introduktionsydelse som starthjælp i denne undersøgelse, ligesom det også er almindelig praksis i den offentlige debat. I 2007 udgør starthjælp kr. for ikke-forsørgere, der er fyldt 25 år. Til sammenligning modtager den samme person på introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau kr. Undersøgelsens datagrundlag I alt flygtninge og indvandrere er med i analysen Analysen af beskæftigelsen blandt flygtninge og indvandrere bygger på data om alle, der fik opholdstilladelse i Danmark op til tolv måneder før og tolv måneder efter 1. juli 2002, hvor de nye regler blev sat i værk. I de tolv måneder før reformen fik flygtninge og familiesammenførte til flygtninge og familiesammenførte til ikke-flygtninge opholdstilladelse i Danmark. I de tolv måneder efter reformen fik flygtninge og familiesammenførte til flygtninge og familiesammenførte til ikke-flygtninge opholdstilladelse i Danmark. I alt er der tale om personer. Tallene refererer til personer fra 18 til 59 år og er optalt i november 2003 og i november Analysen af tallene fra 2004 vil ikke blive behandlet i dette nyhedsbrev, jf. artiklen side 3. Undersøgelsens publicering Det mere detaljerede datagrundlag og de detaljerede analyser udsendes samtidig med dette nyhedsbrev som Duy T. Huynh, Marie Louise Schultz- Nielsen og Torben Tranæs Employment Effects of Reducing Welfare to Refugees. Studypaper No. 15 from the Rockwool Foundation Research Unit. København: Schultz. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed April 2007

5 Familiesammenførte får også kontanthjælp Siden 1992 har beskeden til udlændige været klar: Hvis du vil familiesammenføres med din ægtefælle i Danmark, så må I klare jer selv i de første syv år. Til trods for dette får en betydelig del af de familiesammenførte udlændinge en eller anden form for kontanthjælp halvandet år efter, de kom til landet. Hjælpen, de får, er enten introduktionsydelse, kontanthjælp eller starthjælp, alt efter hvad de er berettiget til. De økonomiske krav til familiesammenføring blev indført i Udlændingeloven i 1992, men disse krav har åbenbart haft begrænset virkning: 27 procent af de familiesammenførte, som ankom til landet i perioden 1. juli 2001 til 1. juli 2002, modtog offentlig hjælp efter 16 måneders ophold. Det viser en analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. I analysen indgår ikke familiesammenførte til flygtninge, hvor Danmark i overensstemmelse med internationale forpligtelser stiller mere lempelige krav til sammenføring. Der er alene tale om familiesammenføring til danskere eller familiesammenføring til andre indvandrergrupper. Et tænkt eksempel kunne være Hr. Larsen, der ønsker at bo sammen med sin nye filippinske hustru i Danmark. Det kræver en familiesammenføring. Det betyder, at Hr. Larsen skal dokumentere, at han er i stand til at forsørge hustruen. Kravet om forsørgelse medfører tre ting. For det første skal han råde over egen bolig. For det andet må han ikke have modtaget offentlig forsørgelse i ét år forud for familiesammenføringen. Og endelig skal han stille økonomisk garanti. Enten i sin bolig eller ved at gå ned i banken og deponere ca kr. på en spærret konto. Den konto får kommunen adgang til. Det vil sige, at kommunen har adgang til straks at inddrive eventuelle udgifter til Hr. Larsens hustru fra denne konto. Analysen her viser, at der er stor sandsynlighed for, at Fru Larsen får offentlig forsørgelse halvandet år efter, hun ankom. Det kan skyldes, at de økonomiske forudsætninger for familiesammenføringen ændrer sig. Hr. Larsen kan blive udsat for en såkaldt social begivenhed. Han kunne for eksempel miste sit arbejde eller blive syg. Forsørgelseskrav ved familiesammenføring. Ved lov nr. 482 af 24. juni 1992 blev der i Udlændingeloven indført regler om forsørgelseskrav som betingelse for familiesammenføring. Efter denne dato skal den person, som bor i Danmark, være i stand til at forsørge sin ægtefælle eller partner, hvis han eller hun vil bosætte sig i Danmark. Der stilles blandt andet krav om, at den herboende ikke har fået offentlig hjælp efter integrationsloven eller efter lov om aktiv socialpolitik i ét år forud for familiesammenføringen. Og om, at den herboende stiller økonomisk sikkerhed til dækning af eventuelle, fremtidige offentlige udgifter til hjælp til ægtefællen/partneren. I 2007 skal der deponeres kr. på en spærret konto i et pengeinstitut eller stilles garanti i bolig. Om kommunerne i denne situation gør brug af deres adgang til at trække penge fra familiernes bankgaranti, er ikke undersøgt i analysen. Mindre pres på ydelser efter starthjælpen I 2002 blev starthjælpen indført. Der blev dermed indført en lavere ydelse til nyankomne. Denne ændring har betydet, at færre familiesammenførte modtager offentlig forsørgelse. 19 procent af de personer, som blev familiesammenført til landet i perioden 1. juli 2002 til 1. juli 2003, modtog offentlig hjælp 16 måneder efter, de fik opholdstilladelse. Indførelsen af starthjælp har altså medført, at garantireglerne tilsyneladende virker bedre. To forklaringer forekommer at være naturlige i den sammenhæng. Den ene er, at den lave starthjælp har tilskyndet flere indvandrere til at komme i job. Den anden er, at man med starthjælpen har skærpet kriterierne for, hvornår en ny indvandrer i landet har ret til hjælp. Hvor mange familiesammenførte modtog offentlig hjælp 16 måneder efter, de kom til landet? TABEL 2 Andel familiesammenførte på starthjælp eller introduktionsydelse 16 måneder efter opholdstilladelse i Danmark. Beregnet for november (personer, der ankom i løbet af året før og året efter starthjælpen blev indført 1. juli 2002). Før starthjælp Efter starthjælp Andel på starthjælp/introduktionsydelse 27 procent 19 procent Kilde: Huynh, Schultz-Nielsen og Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed (2007) Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed April

6 Indvandrermænd klarer sig lige så godt som danskere med samme skolegang Det er en myte, at lavt uddannede indvandrermænd i særlig grad er hægtet af på det danske arbejdsmarked. Mandlige indvandrere med lav uddannelse er stort set lige så ofte i job, som danske mænd med lav uddannelse. Sådan er billedet i hvert fald, hvis man alene kigger på indvandrermænd og ikke flygtninge. For den gruppe er beskæftigelsesniveauet næsten på niveau med sammenlignelige danskere: 67 procent af mandlige indvandrere i alderen 25 til 54 år med 10. klasseeksamen eller derunder er i beskæftigelse efter fem års ophold. Blandt den samme gruppe danske mænd er 72 procent i beskæftigelse. Forskellen er altså kun 5 procentpoint, selv når man kigger på den mest erhvervsaktive periode i livet, hvor danskernes beskæftigelse er høj. Det viser en analyse af beskæftigelsessituationen, hvor det som noget nyt er muligt at dele de indvandrere, som er kommet efter 1. januar 1997, op på flygtninge og øvrige indvandrere og beregne beskæftigelsesgrader særskilt for hver af disse grupper. Fokuserer man derimod på flygtninge, så er billedet et helt andet: Beskæftigelsen blandt flygtninge er langt lavere. Efter fem års ophold er blot 37 procent af de mandlige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med 10. klasseeksamen i job. At så få er i job, er måske i virkeligheden ikke så overraskende. Flygtningene kom ikke til landet for at arbejde, men fordi de af den ene eller anden grund har været tvunget hjemmefra. Desuden kan Beskæftigelsesgrader (%) for mandlige indvandrere og danskere uden kompetencegivende uddannelse, mellem år. Andel i job Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge efter 5 års ophold 37 Øvrige ikke-vestlige indvandrere* efter 5 års ophold 67 Danskere 72 *Fraregnet ikke-vestlige indvandrere, der er kommet til landet i forbindelse med erhverv eller studier TABEL 3 Flygtninge adskiller sig markant fra danske mænd i forhold til beskæftigelsen. Men det samme gør sig ikke gældende for indvandrere de er næsten lige så beskæftigede som danskerne. mange flygtninge ikke umiddelbart arbejde på grund af omstændighederne ved deres flugt eller ved livet i hjemlandet forud for flugten. Endelig kommer flygtninge fra andre lande og har typisk en anden baggrund end øvrige indvandrere. Opholdsgrundlag afgørende Der er en række mulige forklaringer på, at indvandrerne generelt set har et lavere beskæftigelsesniveau end danskere: Mange har kun været her i få år, mange kommer fra lande med en anden familietradition, ikke alle er kommet til landet for at arbejde nogle er på flugt hjemmefra og så er uddannelsesniveauet lavere i afsenderlandene. Endelig kan manglende sprogfærdigheder, kulturelle barrierer og diskrimination tænkes at forringe indvandrernes jobmuligheder. Men når man analyserer tallene, så viser det sig, at nogle af forklaringerne ikke bidrager ret meget. Det spiller f.eks. kun en lille rolle i det samlede regnestykke, at mange indvandrere kun har været her kort tid. Kigger man på den aldersgruppe, som man normalt betegner som den erhvervsaktive alder mellem 15 år og 64 år så er kun 49 procent i job blandt ikke-vestlige indvandrere efter fem år i Danmark. Hvis man tager alle nytilkomne med oveni, så drejer det sig om 47 procent. Det generelle beskæftigelsesniveau i Danmark for den samme aldersgruppe ligger på 76 procent. Det spiller derimod en vis rolle, at nogle indvandrergrupper følger et mere traditionelt arbejdsmønster hjemmefra, hvor kvinderne kun i ringe omfang deltager på arbejdsmarkedet. Navnlig når man ser på alle de arbejdsdygtige aldre, altså de årige, indsnævrer det gabet mellem danskere og indvandrere kun at se på mænd. Når indvandrernes lave beskæftigelsesniveau skal forklares, er der to helt afgørende forhold som spiller ind, indvandrernes opholdsgrundlag og uddannelse. Blandt flygtninge mellem 15 og 64 år er kun 34 procent i job efter fem år i det danske samfund. Indvandrere, som ikke er flygtninge, har langt højere beskæftigelse; 6 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed April 2007

7 selv af den jobmæssigt set svageste gruppe ikke-vestlige familiesammenført til andre end flygtninge er 55 procent i job; blandt mændene er 66 procent i job, og blandt de årige mænd er det 68 procent. Holder vi os til sidstnævnte gruppe, de årige mænd, hvorved vi sikrer os, at betydningen af forskelle i tilbagetrækningsmønstre og kvindernes arbejdsmarkedsdeltagelse ikke spiller ind, så er danskerne med deres beskæftigelsesgrad på 87 procent 29 pointpoint foran ikke-vestlige indvandrere generelt med deres 58 procent i job (se oversigtstabel, side 8). De 10 procentpoint af denne forskel forsvinder, hvis vi nøjes med at betragte familiesammenførte og altså ser bort fra flygtninge. Yderligere 14 procentpoint af forskellen mellem danskere og udlændinge forsvinder, hvis vi ydermere kun sammenligner lavt uddannede mænd. Tilbage til forklaringer som manglende danskkundskaber, kulturelle barrierer og diskrimination er der for gruppen af familiesammenførte mænd i alderen år med lav uddannelse altså kun 5 procentpoint. Mens indvandrere med lav uddannelse dermed rent beskæftigelsesmæssigt ligner danskere med lav uddannelse, gør det samme sig ikke gældende for indvandrere, der havde en uddannelse med sig hjemmefra. De har en markant lavere beskæftigelse end danskere med et tilsvarende uddannelsesniveau. En forklaring kan være, at man ikke uden videre kan antage, at en uddannelse taget i et meget anderledes uddannelsessystem er lige så produktiv på det danske arbejdsmarked som en på papiret lignende dansk uddannelse. Kun en trediedel af flygtninge er i job efter otte år At opholdsgrundlag har stor betydning for indvandrernes jobsituation, illustreres også ved at kigge på forskellige indvandrergruppers beskæftigelsesniveau over en længere årrække. I det første år, hvor flygtninge er i landet, er kun 16 procent i job. Allerede et par år senere er beskæftigelsen øget til 32 procent, men herefter flader effekten ud. Efter fem år stiger beskæftigelsen tilsyneladende ikke mere. Det betyder, at flygtninge selv efter syv til otte år i Danmark kun er nået op på en beskæftigelse på 33 procent. To ud af tre er altså ikke i beskæftigelse syv til otte år efter, at de fik opholdstilladelse. Det er dog tænkeligt, at de senere års indsats for at integrere navnlig flygtninge bedre vil hæve beskæftigelsen også på sigt. Blandt familiesammenførte til andre end flygtninge er 55 procent i job syv til otte år efter, at de kom til landet. Beskæftigelsesudviklingen for øvrige ikke-vestlige indvandrere følger dermed snarere indvandrere fra EU/EØS og indvandrere, der har fået ophold på grund af erhverv eller studier. Over 70 procent af indvandrere fra EU/EØS og 62 procent af indvandrere, der har fået ophold på grund af erhverv eller studier, er i beskæftigelse efter syv til otte år i Danmark. Beskæftigelsesgrader for forskellige grupper fordelt på, hvor lang tid, de har været i Danmark % Opholdsgrundlag i Danmark Udlændinge kan i dag få ophold i Danmark enten som flygtninge, familiesammenførte til flygtninge, familiesammenført til andre, EU/EØS-borgere eller i forbindelse med erhverv og studier. Som noget nyt er Udlændingeservice begyndt at videresende oplysninger om indvandreres opholdsgrundlag til Danmarks Statistik. Derfor er det nu blevet muligt at opgøre beskæftigelsesfrekvenser fordelt på opholdsgrundlag. FIGUR år 2-4 år 5-6 år 7-8 år Opholdstid EU/EØS Erhverv og studier mv. Flygtninge Familiesammenførte til andre ikke-vestlige indvandrere Familiesammenførte til flygtninge Alle indvandrergrupper oplever stigende beskæftigelse, jo længere de er i Danmark. Stigningen flader dog ud efter fem år. Indvandrerne deler sig i to grupper: Lav beskæftigelse for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Højere beskæftigelse for familiesammenførte til andre, indvandrere fra EU/EØS og indvandrere, der har fået ophold på grund af erhverv eller studier. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed April

8 OVERSIGTSTABEL Beskæftigelsesgrader for indvandrere efter 5 år ophold i Danmark, 2006 Opholdsgrundlag Mænd og kvinder år Mænd år Kvinder år Mænd år Indvandrergrupper i Danmark Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Familiesammenførte til andre - ikke-vestlige (ingen gym./kompetg.) - vestlige (67) 74 Ikke-vestlige indvandrere i alt Erhverv og studier mv EU/EØS Danmark i alt (ingen gym./kompetg.) (72) Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed og Danmarks Statistik. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nyhedsbrev (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i Enheden, herunder også stof af almindelig nyhedsmæssig værdi. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse (kun fotos er undtaget fra dette). Ansvarshavende redaktører: Forskningschef Torben Tranæs og formidlingschef Bent Jensen. Forskningsenhedens øvrige medarbejdere er: Forskningsassistent Martin Damgaard, forskningsassistent Peter Fallesen, seniorforsker Lars Pico Geerdsen, forsker Duy Thanh Huynh, forsker Camilla Hvidtfeldt, forskningsassistent Rasmus Landersø, forsker Claus Larsen, forskningsassistent Ane Ring Laursen, forsker Niels-Kenneth Nielsen, forsker Marie Louise Schultz-Nielsen, sekretær Mai-britt Sejberg og forskningsassistent Peer Skov. Evt. praktiske spørgsmål i forbindelse med nyhedsbrevet besvares af Mai-britt Sejberg på tlf Fax: Adresse: Sejrøgade 11, 2100 København Ø. E-post: Hjemmeside:

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Nyt fra December 2014 Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Det sker, at spørgsmålet om betalt frokostpause dukker op. Bliver det til lige så meget arbejde, hvis denne pause er betalt? En analyse

Læs mere

Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse Arbejdspapir 25 Udgivet af: Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag Kopiering fra denne bog må kun finde sted

Læs mere

Ægteskabsmønstret for unge med indvandrerbaggrund: Konsekvenser af ændringer i udlændingeloven i 2000 og 2002

Ægteskabsmønstret for unge med indvandrerbaggrund: Konsekvenser af ændringer i udlændingeloven i 2000 og 2002 Ægteskabsmønstret for unge med indvandrerbaggrund: Konsekvenser af ændringer i udlændingeloven i 2000 og 2002 Arbejdspapir 22 Udgivet af: Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Juni 2009. Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Juni 2009. Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse Juni 2009 Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse Af Lars Højsgård Andersen Hans Hansen Marie Louise Schultz-Nielsen Torben Tranæs Rockwool Fondens Forskningsenhed 1 Indhold:

Læs mere

Efterkommernes kriminalitet halveret

Efterkommernes kriminalitet halveret Nyt fra Marts 2011 Efterkommernes kriminalitet halveret Kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere er på bare 15 år blevet mere end halveret. Andel kriminelle i perioden 1990-2006, 15-45-årige mænd

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

Kriminelle betaler høj pris efter endt straf

Kriminelle betaler høj pris efter endt straf Nyt fra Juni 2008 Kriminelle betaler høj pris endt straf For ste gang er der gennemt en analyse af, hvilken økonomisk straf de kriminelle står til i Danmark, de har været i fængsel. Denne uformelle straf

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen,

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Integration på arbejdsmarkedet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Integration på arbejdsmarkedet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere En analyse af chancen for at få vedvarende beskæftigelse blandt langvarige modtagere af kontanthjælp og introduktionsydelse Paper

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Lige børn leger helst

Lige børn leger helst Nyt fra Juni 2011 Etnisk diskrimination: Lige børn leger helst Mange er villige til at gå ned i løn for at arbejde sammen med mennesker med samme etnicitet som sig selv. Det viser et nyt og økonomisk eksperiment,

Læs mere

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Reglerne, der er beskrevet nedenfor, gælder for

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter

Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter Nyt fra November 2008 Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter En stadig stigende andel af unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kaster sig over en uddannelse,

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge.

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge. N OTAT Kommunerne har brug for boliger til nye flygtninge D en 20. augus t 2014 8 ud af 10 kommuner har svært ved at finde billige permanente boliger til flygtninge, der får opholdstilladelse. Det viser

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Notat Pkt. 3 Emne Til Kopi til Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Den 9. marts 2012 Aarhus Kommune Betingelserne for at modtage kontanthjælp

Læs mere

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Til samtlige kommuner Sagsnr. 2015-5789 Doknr. 259123 Dato 01-09-2015 Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Kapitel 3 og 4 Hovedkonto 0-6 1. Ændringer af

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41

Læs mere

De fleste danskere køber sort

De fleste danskere køber sort Nyt fra Juni 21 De fleste danskere køber sort Flere end hver anden dansker har fået udført sort arbejde inden for det seneste år. Det viser en interviewundersøgelse, Rockwool Fondens Forskningsenhed har

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Analyse 12. september 2014

Analyse 12. september 2014 12. september 214 Omkring 25 svenske statsborgere med ikke-vestlig baggrund flyttede fra Sverige til Danmark i 212 godt 6 danske statsborgere med samme baggrund tog den anden vej Af Kristian Thor Jakobsen

Læs mere

Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved ægtefællesammenføring

Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved ægtefællesammenføring 28. november 2013 Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved ægtefællesammenføring I Ægteskab Uden Grænser har vi med stor interesse fuldt debatten om familien Iversens familiesammenføringssag, som har

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Øget ulighed som følge af indvandring

Øget ulighed som følge af indvandring Nyt fra Oktober 2007 Øget ulighed som følge af indvandring Yngre danskere, uden uddannelse, tjener i dag mindre, end de ville have gjort, hvis der ingen indvandring havde været de foregående ti år. De

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008 Maj 2008 Jobindsats.dk en verden af nye muligheder En verden af nye muligheder Nu er det snart et år siden, vi lancerede Jobindsats.dk. Et antal besøg på mellem 7.000 og 8.000 hver måned vidner om, at

Læs mere

Udlændingeservice etablerer Regionale Netværk

Udlændingeservice etablerer Regionale Netværk Nyhedsbrev til kommunerne og KL Maj 2010 Udlændingeservice etablerer Regionale Netværk Dialogen med vores brugere og interessenter er helt afgørende for, at vi kan lykkes med løbende at forbedre vores

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved familiesammenføring

Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved familiesammenføring Herning d. 2. oktober 2015 Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved familiesammenføring Ægteskab Uden Grænser har i dag sendt det vedhæftede brev til Udlændingenævnet, hvori vi påpeger, at anvendelsen

Læs mere

Millionen. Bagsiden af den danske flexicurity-model

Millionen. Bagsiden af den danske flexicurity-model Millionen Bagsiden af den danske flexicurity-model Af Stine Bosse, Peter Højland og Lars Haagen Pedersen Internationalt fremhæves Danmark ofte som et land, hvor velfærdssamfundet, virksomhederne og organisationerne

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2006

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2006 31. maj 2007 L:\TEKST\FORLAG\ESH\Benchmarkinganalyse 1999_2006\rapport.doc/jp Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2006 af Leif Husted Chantal Pohl

Læs mere

Nøgletal. Ligestilling

Nøgletal. Ligestilling Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig

Læs mere

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.)

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.) for Generelle bemærkninger På nuværende tidspunkt er budgetmaterialet i 2006 pris men til budgetseminaret d. 24. august vil tallene foreligge i pris. På arbejdsmarkedsudvalgets område er næsten alle udgiftsposter

Læs mere

De første år i Danmark / love og regler

De første år i Danmark / love og regler De første år i Danmark / love og regler Kolofon De første år i Danmark - love og regler Udgivet af Dansk Flygtningehjælp Redaktionen er afsluttet april 2009 Tekst: Bente Bondebjerg og Vagn Klim Larsen

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Aftale om En ny chance til alle

Aftale om En ny chance til alle Aftale om En ny chance til alle 1. Indledning Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har den 17. juni 2005 indgået følgende aftale om regeringens integrationsplan

Læs mere

Den faste og fair udlændingepolitik med 24-årsregel, tilknytningskrav og starthjælp har nedbragt antallet af ægtefællesammenføringer væsentligt.

Den faste og fair udlændingepolitik med 24-årsregel, tilknytningskrav og starthjælp har nedbragt antallet af ægtefællesammenføringer væsentligt. Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, 7. november 2010 Nye Tider. Nye krav. Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om en modernisering af reglerne for ægtefællesammenføring i Danmark.

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN EN SAMMENLIGNING AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OG ETNISKE DANSKERE 15:17 VIBEKE JAKOBSEN 15:17 UDDANNELSES- OG

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr.

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr. Regnskabsår 2013 Hele kr. budget Arbejdsmarkedsudvalget i alt Social sikring Udgifter uden overførselsadgang Positive tal = mindreudgifter 126.073.002 301.444.717 175.371.715 42 3.130.205 Negative tal

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Ydelser efter integrationsloven

Ydelser efter integrationsloven Ydelser efter integrationsloven Juni 2004 Ydelser efter integrationsloven Vejledning Juni 2004 Vejledning om ydelser efter integrationsloven MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION JUNI

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere