Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007"

Transkript

1 Nyt fra April 2007 Starthjælpen virker Indførelsen i juli 2002 af den nedsatte kontanthjælp den såkaldte starthjælp får flygtninge hurtigere i arbejde. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. I analysen har man sammenlignet to grupper flygtninge: Den ene består af mennesker, som fik opholdstilladelse før reglerne om starthjælp blev indført de modtager hjælp på niveau med alle andre kontanthjælpsmodtagere. Den anden gruppe fik opholdstilladelse efter, hvilket betyder, at de får den lavere starthjælp. For begge grupper har man målt sandsynligheden for, at de var i beskæftigelse knap halvandet år 16 måneder efter de fik opholdstilladelse. Det viser sig, at forskellen på de to grupper er ganske stor: Blandt de, der kan få hjælp på normalt niveau, er sandsynligheden for at være i arbejde 9 procent, mens den er 14 procent for flygtninge, som kun er berettiget til starthjælp. Det svarer til en stigning i beskæftigelsen på 56 procent efter 16 måneders ophold i landet. En sådan bevægelse opad i beskæftigelsesniveau var netop et af de erklærede mål med, at regeringen i sommeren 2002 indførte starthjælpen. Ydelsen til nye flygtninge blev næsten halveret eller helt fjernet grundet det medfølgende skærpede krav til ægtefælleforsørgelse. Flygtninge, der i forvejen var i Danmark og var tilknyttet et integrationsprogram, fik lov til at fortsætte med en ydelse på almindeligt kontanthjælpsniveau. Dermed opstod der to grupper af flygtninge i landet, der bliver stillet over for ens krav om danskundervisning og integrationskurser, men som hver måned modtager vidt forskellige beløb fra det offentlige. Beregnet andel i beskæftigelse efter 16 måneders ophold. (%) Før starthjælp Der blev ved indførelsen af starthjælpen udtrykt ønske om, at den lavere ydelse skulle øge det økonomiske incitament til at komme hurtigere i job. Der er ingen tvivl om, at det har virket på kort sigt. Beskæftigelsesudviklingen for flygtninge, Efter starthjælp Kilde: Huynh, Schultz-Nielsen og Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed (2007) Beskæftigelseseffekten er der, men det politiske spørgsmål er naturligvis, om 5 mere i beskæftigelse ud af hver 100 er tilfredsstillende efter halvandet år. Effekten skal holdes op mod de omkostninger, der er ved, at ganske mange familier lever på en nedsat ydelse i mange år, siger Torben Tranæs. FIGUR 1 der kun er berettiget til starthjælp, er klart bedre end for de flygtninge, der fik opholdstilladelse, inden starthjælpen blev indført. I hvert fald på kort sigt. Det er for tidligt at konkludere, om effekten varer ved på længere sigt. Beskæftigelsen er ikke nødvendigvis permanent højere. Måske får starthjælpen blot en del flere flygtninge hurtigere i beskæftigelse, siger Torben Tranæs, forskningschef for Rockwool Fondens Forskningsenhed. Men ved siden af at påvise effekten, så viser analysen også en anden ting: Der er starthjælp eller ej fortsat ganske få flygtninge, der efter halvandet år har fundet arbejde. Det er fortsat kun hver syvende, der er i job, knap halvandet år efter de fik opholdstilladelse. Beskæftigelsesniveauet for flygtninge, der modtager starthjælp, er markant højere end for de flygtninge, der kom hertil inden starthjælpen blev indført dog er beskæftigelsen fortsat meget lav for begge grupper. Flere er i job og flere er selvforsørgende > Side 2 Familiesammenførte får også kontanthjælp > Side 5 Indvandrermænd klarer sig lige så godt som danskere med samme skolegang > Side 6

2 Flere er i job og flere er selvforsørgende 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 23 Før På kontanthjælp Anden selvforsørgelse Beskæftigelse På starthjælp 34 Efter FIGUR 2 Fordeling af flygtninge på beskæftigelse, overførselsindkomst og anden selvforsørgelse 16 måneder efter ophold. Opdelt efter om de fik ophold før eller efter starthjælpens indførelse. Beregnet november Kilde: Huynh, Schultz-Nielsen og Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed (2007) Der er kommet flere i beskæftigelse efter starthjælpen blev indført. Men samtidig er antallet i anden selvforsørgelse øget med endnu flere. Mennesker på anden selvforsørgelse har ingen kendt indkomst. De lever af ægtefællens indkomst, af sort arbejde eller af noget helt tredje. Når den politiske debat drejer sig om starthjælp, er der to holdninger, som bliver fremført igen og igen. Den ene holdning er, at starthjælpen der er en særlig lav kontanthjælp tiltænkt flygtninge, men gældende for alle som ikke har boet i Danmark i mindst 7 ud af de seneste 8 år øger flygtninges incitament til at søge arbejde, så de hurtigere finder et job. Den anden er, at starthjælpen betyder, at flygtninge bliver fattigere, end de ville have været, hvis de fik kontanthjælp på linje med andre, og at det vil skade integrationen. En analyse af starthjælpens effekter viser, at begge holdninger rent faktisk dækker en del af virkeligheden. Indførelsen af starthjælpen i 2002 har nemlig haft to markante effekter: Den ene er, at flere flygtninge er kommet hurtigere i arbejde. Den anden er, at flere må klare sig selv uden hverken offentlig hjælp eller lønindkomst. I analysen har Rockwool Fondens Forskningsenhed sammenlignet to grupper flygtninge. En gruppe består af mennesker, som fik opholdstilladelse før 1. juli 2002 for dem gælder de gamle regler om kontanthjælp. Den anden gruppe fik opholdstilladelse senere, og den er omfattet af reglerne om starthjælp. Det viser sig, at effekten i forhold til job er stor. Sammenligner man de to grupper flygtninge den ene med ret til ydelser på kontanthjælpsniveau, den anden med ret til starthjælp så er 9 pct. af de første og 14 pct. af de sidste i arbejde knap halvandet år efter, at de fik opholdstilladelse. Men samtidig ses der en anden effekt, der i og for sig er større: Starthjælpen har betydet, at der er kommet en langt større gruppe, om hvem vi ved to ting de forsørger sig selv, men er ikke i job. Før indførelsen af starthjælpen var 4 pct. selvforsørgende uden job knap halvandet år efter, at de fik opholdstilladelse. Efter indførelsen af starthjælpen voksede denne gruppe til hele 15 pct. Selvforsørgelse lyder umiddelbart som noget positivt. Det kan det også være, men i denne sammenhæng betyder det blot, at menneskene i gruppen ikke har nogen observérbar indkomst. De lever af ægtefællens indkomst, af sort arbejde eller af noget helt tredje. Forsørget af ægtefælle Der er ingen tvivl om, at antallet af selvforsørgende er påvirket af, at ægtefæller har pligt til at forsørge hinanden ifølge loven. Det betyder, at en ægtefælle kun skal tjene et vist mindre beløb, før den anden ægtefælle mister dele af eller hele sin kontant- eller starthjælp. Hvis for eksempel manden er i job, hvor han tjener mere end det dobbelte af hustruens ydelse, så trækkes hun krone for krone i sin ydelse, hvad enten det er kontant- eller starthjælpen. Hos et flygtningeægtepar uden børn skal manden blot tjene knap kr. brutto før konen mister retten til starthjælp, hvis hun har fået opholdstilladelse efter 1. juli Selvom hun alene må dække sit daglige forbrug via hans indkomst, så er hun formelt set selvforsørgende. Fordi hun ikke modtager forsørgelsesydelse fra det offentlige. Reglerne siger, at hvis begge ægtefæl- 2 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed April 2007

3 ler er på ydelse, og blot den ene kun har ret til starthjælp, så kan de tilsammen maksimalt få udbetalt det, der svarer til to gange starthjælp, også selvom den anden ægtefælle ellers ville have krav på kontanthjælp. Derimod er de flygtninge, som fik opholdstilladelse før starthjælpen blev indført, væsentligt bedre stillet på dette punkt. Grænsen for, hvornår ægtefællen mister retten til en indkomsterstattende ydelse, er nemlig højere for en person på kontanthjælp end for en person på starthjælp. En ægtefælle i et flygtningepar, som kom til landet før sommeren 2002, kan derfor tillade sig at tjene flere penge, inden den anden helt mister sin ydelse. Hos et ægtepar uden barn kan den ene tjene knap kr., før den anden mister sin ydelse. Det kan være en medvirkende årsag til, at færre uden arbejde var selvforsøgende før starthjælpen end efter. Størst effekt for mænd Starthjælpen har ikke den samme beskæftigelseseffekt for alle grupper af flygtninge. Den absolutte effekt er blandt andet større for mænd end for kvinder. Mens starthjælpen øger beskæftigelsen for mandlige flygtninge med 9,1 procentpoint fra 18,9 procent til 28,0 procent, opgjort 16 måneder efter at de har opnået opholdstilladelse, så øger den kun beskæftigelsen for kvinder fra 3,3 procent til 7,6 procent eller 4,3 procentpoint. Efter starthjælpens indførelse halter kvindernes beskæftigelsesgrad dermed yderligere nogle procentpoint efter mændenes. Kun knap hver femtende kvindelig flygtning er i arbejde 16 måneder efter, at de kommer til Danmark, til trods for den lave starthjælp. Ægteskab og børn er tilsyneladende også vigtige faktorer, når flygtninge skal finde et job. I hvert fald hvis man er kvinde. Beskæftigelsen for gifte kvinder vokser fra 3,2 procent til 7,3 procent efter starthjælpen blev indført. Derimod er der ikke nogen statistisk sikker effekt for ugifte kvinder, selvom beskæftigelsen vokser fra 3,7 procent til 9,3 procent. Der er fortsat flere ugifte i beskæftigelse. Andel i beskæftigelse efter halvandet års ophold i landet for forskellige grupper af flygtninge, før og efter starthjælpen blev indført. Beregnet november (%) Videre er der en større effekt af starthjælpen for mænd uden børn, end for mænd med børn. Beskæftigelsen vokser fra 17,1 procent til 20,3 procent for mænd med børn. For mænd uden børn er effekten noget større. For denne gruppe vokser beskæftigelsen fra 20,6 procent til 33,4 procent. Beskæftigelseseffekten af starthjælpen er også blevet analyseret i november 2004 altså knap to et halvt år efter dens indførelse. Der ser stadig ud til at være en positiv effekt, skønt den er lidt mindre. Resultatet er også mindre robust, og vi tøver med at lægge stor vægt på dette resultat, idet målingen er foretaget kort tid inden introduktionsprogrammet slutter for de første på starthjælp, hvilket kan tænkes at skabe en fastholdelseseffekt, som reducerer deres afgang til job. Samtidig skal man medtænke betydningen af kontanthjælpsloftet, som blev indført pr , og som kun påvirker flygtningegruppen på kontanthjælp (analysens kontrolgruppe) ikke de flygtninge, som er på starthjælp, da denne ydelse er for lav til at komme i karambolage med kontanthjælpsloftet. TABEL 1 Før Efter Effekt (pct.p.) Mænd 18,9 28,0 9,1 Kvinder 3,3 7,6 4,3 Ugifte 13,9 21,7 7,8 Gifte 6,4 11,9 5,5 Voksne uden børn 15,4 23,9 8,5 Voksne med børn 5,3 9,0 3,7 Ældre end 30 år 6,6 13,4 6,8 Yngre end 30 år 12,6 15,9 3,3 Ugifte mænd 21,8 36,7 14,9 Gifte mænd 15,3 24,5 9,2 Ugifte kvinder 3,7 9,3 Gifte kvinder 3,2 7,3 4,1 Mænd uden børn 20,6 33,4 12,8 Mænd med børn 17,1 20,3 3,2 Kvinder uden børn 6,2 9,7 Kvinder med børn 2,5 6,1 3,6 Kilde: Huynh, Schultz-Nielsen og Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed (2007) effekt ej signifikant Tabellen viser, hvad starthjælpen har betydet for flygtninge, fordelt på køn, civilstand og alder. Det fremgår f.eks., at starthjælpen har bragt ekstra 9,1 procentpoint mænd i arbejde før arbejdede 18,9 pct. og efter arbejdede 28,0 pct. Effekten af starthjælp er kun det halve for kvinder, hvor ekstra 4,3 procentpoint er kommet i beskæftigelse før arbejdede 3,3 pct. af kvinderne, efter arbejdede 7,6 pct. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed April

4 Kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse Udlændinge, der opholder sig i Danmark, får i dag enten kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse, hvis ikke de har andet forsørgelsesgrundlag. Kontanthjælp gives til personer, der kommer fra Norden eller EU. Introduktionsydelse gives til udlændinge uden for Norden og EU de første tre år, de opholder sig i Danmark. Starthjælp derimod gives kun til udlændinge, der har færdiggjort deres introduktionsprogram, samt til andre personer, der ikke har opholdt sig i Danmark i længere tid. Starthjælpen trådte i kraft 1. juli Med starthjælpen blev der indført en lavere forsørgelsesydelse til nytilkomne indvandrere. Den gælder for personer, der har fået opholdtilladelse i Danmark efter den 1. juli 2002, og som kommer fra lande uden for Norden og EU. Personer, der boede i Danmark før den 1. juli 2002, har fortsat ret til den højere kontanthjælp. Størrelsen af introduktionsydelsen og starthjælp er ens for nye indvandrere. Indvandrere, der kom til landet før 1. juli 2002, modtager dog fortsat introduktionsydelse på et niveau svarende til kontanthjælp. For at skelne mellem den nye og gamle introduktionsydelse, omtales den nye introduktionsydelse som starthjælp i denne undersøgelse, ligesom det også er almindelig praksis i den offentlige debat. I 2007 udgør starthjælp kr. for ikke-forsørgere, der er fyldt 25 år. Til sammenligning modtager den samme person på introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau kr. Undersøgelsens datagrundlag I alt flygtninge og indvandrere er med i analysen Analysen af beskæftigelsen blandt flygtninge og indvandrere bygger på data om alle, der fik opholdstilladelse i Danmark op til tolv måneder før og tolv måneder efter 1. juli 2002, hvor de nye regler blev sat i værk. I de tolv måneder før reformen fik flygtninge og familiesammenførte til flygtninge og familiesammenførte til ikke-flygtninge opholdstilladelse i Danmark. I de tolv måneder efter reformen fik flygtninge og familiesammenførte til flygtninge og familiesammenførte til ikke-flygtninge opholdstilladelse i Danmark. I alt er der tale om personer. Tallene refererer til personer fra 18 til 59 år og er optalt i november 2003 og i november Analysen af tallene fra 2004 vil ikke blive behandlet i dette nyhedsbrev, jf. artiklen side 3. Undersøgelsens publicering Det mere detaljerede datagrundlag og de detaljerede analyser udsendes samtidig med dette nyhedsbrev som Duy T. Huynh, Marie Louise Schultz- Nielsen og Torben Tranæs Employment Effects of Reducing Welfare to Refugees. Studypaper No. 15 from the Rockwool Foundation Research Unit. København: Schultz. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed April 2007

5 Familiesammenførte får også kontanthjælp Siden 1992 har beskeden til udlændige været klar: Hvis du vil familiesammenføres med din ægtefælle i Danmark, så må I klare jer selv i de første syv år. Til trods for dette får en betydelig del af de familiesammenførte udlændinge en eller anden form for kontanthjælp halvandet år efter, de kom til landet. Hjælpen, de får, er enten introduktionsydelse, kontanthjælp eller starthjælp, alt efter hvad de er berettiget til. De økonomiske krav til familiesammenføring blev indført i Udlændingeloven i 1992, men disse krav har åbenbart haft begrænset virkning: 27 procent af de familiesammenførte, som ankom til landet i perioden 1. juli 2001 til 1. juli 2002, modtog offentlig hjælp efter 16 måneders ophold. Det viser en analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. I analysen indgår ikke familiesammenførte til flygtninge, hvor Danmark i overensstemmelse med internationale forpligtelser stiller mere lempelige krav til sammenføring. Der er alene tale om familiesammenføring til danskere eller familiesammenføring til andre indvandrergrupper. Et tænkt eksempel kunne være Hr. Larsen, der ønsker at bo sammen med sin nye filippinske hustru i Danmark. Det kræver en familiesammenføring. Det betyder, at Hr. Larsen skal dokumentere, at han er i stand til at forsørge hustruen. Kravet om forsørgelse medfører tre ting. For det første skal han råde over egen bolig. For det andet må han ikke have modtaget offentlig forsørgelse i ét år forud for familiesammenføringen. Og endelig skal han stille økonomisk garanti. Enten i sin bolig eller ved at gå ned i banken og deponere ca kr. på en spærret konto. Den konto får kommunen adgang til. Det vil sige, at kommunen har adgang til straks at inddrive eventuelle udgifter til Hr. Larsens hustru fra denne konto. Analysen her viser, at der er stor sandsynlighed for, at Fru Larsen får offentlig forsørgelse halvandet år efter, hun ankom. Det kan skyldes, at de økonomiske forudsætninger for familiesammenføringen ændrer sig. Hr. Larsen kan blive udsat for en såkaldt social begivenhed. Han kunne for eksempel miste sit arbejde eller blive syg. Forsørgelseskrav ved familiesammenføring. Ved lov nr. 482 af 24. juni 1992 blev der i Udlændingeloven indført regler om forsørgelseskrav som betingelse for familiesammenføring. Efter denne dato skal den person, som bor i Danmark, være i stand til at forsørge sin ægtefælle eller partner, hvis han eller hun vil bosætte sig i Danmark. Der stilles blandt andet krav om, at den herboende ikke har fået offentlig hjælp efter integrationsloven eller efter lov om aktiv socialpolitik i ét år forud for familiesammenføringen. Og om, at den herboende stiller økonomisk sikkerhed til dækning af eventuelle, fremtidige offentlige udgifter til hjælp til ægtefællen/partneren. I 2007 skal der deponeres kr. på en spærret konto i et pengeinstitut eller stilles garanti i bolig. Om kommunerne i denne situation gør brug af deres adgang til at trække penge fra familiernes bankgaranti, er ikke undersøgt i analysen. Mindre pres på ydelser efter starthjælpen I 2002 blev starthjælpen indført. Der blev dermed indført en lavere ydelse til nyankomne. Denne ændring har betydet, at færre familiesammenførte modtager offentlig forsørgelse. 19 procent af de personer, som blev familiesammenført til landet i perioden 1. juli 2002 til 1. juli 2003, modtog offentlig hjælp 16 måneder efter, de fik opholdstilladelse. Indførelsen af starthjælp har altså medført, at garantireglerne tilsyneladende virker bedre. To forklaringer forekommer at være naturlige i den sammenhæng. Den ene er, at den lave starthjælp har tilskyndet flere indvandrere til at komme i job. Den anden er, at man med starthjælpen har skærpet kriterierne for, hvornår en ny indvandrer i landet har ret til hjælp. Hvor mange familiesammenførte modtog offentlig hjælp 16 måneder efter, de kom til landet? TABEL 2 Andel familiesammenførte på starthjælp eller introduktionsydelse 16 måneder efter opholdstilladelse i Danmark. Beregnet for november (personer, der ankom i løbet af året før og året efter starthjælpen blev indført 1. juli 2002). Før starthjælp Efter starthjælp Andel på starthjælp/introduktionsydelse 27 procent 19 procent Kilde: Huynh, Schultz-Nielsen og Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed (2007) Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed April

6 Indvandrermænd klarer sig lige så godt som danskere med samme skolegang Det er en myte, at lavt uddannede indvandrermænd i særlig grad er hægtet af på det danske arbejdsmarked. Mandlige indvandrere med lav uddannelse er stort set lige så ofte i job, som danske mænd med lav uddannelse. Sådan er billedet i hvert fald, hvis man alene kigger på indvandrermænd og ikke flygtninge. For den gruppe er beskæftigelsesniveauet næsten på niveau med sammenlignelige danskere: 67 procent af mandlige indvandrere i alderen 25 til 54 år med 10. klasseeksamen eller derunder er i beskæftigelse efter fem års ophold. Blandt den samme gruppe danske mænd er 72 procent i beskæftigelse. Forskellen er altså kun 5 procentpoint, selv når man kigger på den mest erhvervsaktive periode i livet, hvor danskernes beskæftigelse er høj. Det viser en analyse af beskæftigelsessituationen, hvor det som noget nyt er muligt at dele de indvandrere, som er kommet efter 1. januar 1997, op på flygtninge og øvrige indvandrere og beregne beskæftigelsesgrader særskilt for hver af disse grupper. Fokuserer man derimod på flygtninge, så er billedet et helt andet: Beskæftigelsen blandt flygtninge er langt lavere. Efter fem års ophold er blot 37 procent af de mandlige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med 10. klasseeksamen i job. At så få er i job, er måske i virkeligheden ikke så overraskende. Flygtningene kom ikke til landet for at arbejde, men fordi de af den ene eller anden grund har været tvunget hjemmefra. Desuden kan Beskæftigelsesgrader (%) for mandlige indvandrere og danskere uden kompetencegivende uddannelse, mellem år. Andel i job Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge efter 5 års ophold 37 Øvrige ikke-vestlige indvandrere* efter 5 års ophold 67 Danskere 72 *Fraregnet ikke-vestlige indvandrere, der er kommet til landet i forbindelse med erhverv eller studier TABEL 3 Flygtninge adskiller sig markant fra danske mænd i forhold til beskæftigelsen. Men det samme gør sig ikke gældende for indvandrere de er næsten lige så beskæftigede som danskerne. mange flygtninge ikke umiddelbart arbejde på grund af omstændighederne ved deres flugt eller ved livet i hjemlandet forud for flugten. Endelig kommer flygtninge fra andre lande og har typisk en anden baggrund end øvrige indvandrere. Opholdsgrundlag afgørende Der er en række mulige forklaringer på, at indvandrerne generelt set har et lavere beskæftigelsesniveau end danskere: Mange har kun været her i få år, mange kommer fra lande med en anden familietradition, ikke alle er kommet til landet for at arbejde nogle er på flugt hjemmefra og så er uddannelsesniveauet lavere i afsenderlandene. Endelig kan manglende sprogfærdigheder, kulturelle barrierer og diskrimination tænkes at forringe indvandrernes jobmuligheder. Men når man analyserer tallene, så viser det sig, at nogle af forklaringerne ikke bidrager ret meget. Det spiller f.eks. kun en lille rolle i det samlede regnestykke, at mange indvandrere kun har været her kort tid. Kigger man på den aldersgruppe, som man normalt betegner som den erhvervsaktive alder mellem 15 år og 64 år så er kun 49 procent i job blandt ikke-vestlige indvandrere efter fem år i Danmark. Hvis man tager alle nytilkomne med oveni, så drejer det sig om 47 procent. Det generelle beskæftigelsesniveau i Danmark for den samme aldersgruppe ligger på 76 procent. Det spiller derimod en vis rolle, at nogle indvandrergrupper følger et mere traditionelt arbejdsmønster hjemmefra, hvor kvinderne kun i ringe omfang deltager på arbejdsmarkedet. Navnlig når man ser på alle de arbejdsdygtige aldre, altså de årige, indsnævrer det gabet mellem danskere og indvandrere kun at se på mænd. Når indvandrernes lave beskæftigelsesniveau skal forklares, er der to helt afgørende forhold som spiller ind, indvandrernes opholdsgrundlag og uddannelse. Blandt flygtninge mellem 15 og 64 år er kun 34 procent i job efter fem år i det danske samfund. Indvandrere, som ikke er flygtninge, har langt højere beskæftigelse; 6 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed April 2007

7 selv af den jobmæssigt set svageste gruppe ikke-vestlige familiesammenført til andre end flygtninge er 55 procent i job; blandt mændene er 66 procent i job, og blandt de årige mænd er det 68 procent. Holder vi os til sidstnævnte gruppe, de årige mænd, hvorved vi sikrer os, at betydningen af forskelle i tilbagetrækningsmønstre og kvindernes arbejdsmarkedsdeltagelse ikke spiller ind, så er danskerne med deres beskæftigelsesgrad på 87 procent 29 pointpoint foran ikke-vestlige indvandrere generelt med deres 58 procent i job (se oversigtstabel, side 8). De 10 procentpoint af denne forskel forsvinder, hvis vi nøjes med at betragte familiesammenførte og altså ser bort fra flygtninge. Yderligere 14 procentpoint af forskellen mellem danskere og udlændinge forsvinder, hvis vi ydermere kun sammenligner lavt uddannede mænd. Tilbage til forklaringer som manglende danskkundskaber, kulturelle barrierer og diskrimination er der for gruppen af familiesammenførte mænd i alderen år med lav uddannelse altså kun 5 procentpoint. Mens indvandrere med lav uddannelse dermed rent beskæftigelsesmæssigt ligner danskere med lav uddannelse, gør det samme sig ikke gældende for indvandrere, der havde en uddannelse med sig hjemmefra. De har en markant lavere beskæftigelse end danskere med et tilsvarende uddannelsesniveau. En forklaring kan være, at man ikke uden videre kan antage, at en uddannelse taget i et meget anderledes uddannelsessystem er lige så produktiv på det danske arbejdsmarked som en på papiret lignende dansk uddannelse. Kun en trediedel af flygtninge er i job efter otte år At opholdsgrundlag har stor betydning for indvandrernes jobsituation, illustreres også ved at kigge på forskellige indvandrergruppers beskæftigelsesniveau over en længere årrække. I det første år, hvor flygtninge er i landet, er kun 16 procent i job. Allerede et par år senere er beskæftigelsen øget til 32 procent, men herefter flader effekten ud. Efter fem år stiger beskæftigelsen tilsyneladende ikke mere. Det betyder, at flygtninge selv efter syv til otte år i Danmark kun er nået op på en beskæftigelse på 33 procent. To ud af tre er altså ikke i beskæftigelse syv til otte år efter, at de fik opholdstilladelse. Det er dog tænkeligt, at de senere års indsats for at integrere navnlig flygtninge bedre vil hæve beskæftigelsen også på sigt. Blandt familiesammenførte til andre end flygtninge er 55 procent i job syv til otte år efter, at de kom til landet. Beskæftigelsesudviklingen for øvrige ikke-vestlige indvandrere følger dermed snarere indvandrere fra EU/EØS og indvandrere, der har fået ophold på grund af erhverv eller studier. Over 70 procent af indvandrere fra EU/EØS og 62 procent af indvandrere, der har fået ophold på grund af erhverv eller studier, er i beskæftigelse efter syv til otte år i Danmark. Beskæftigelsesgrader for forskellige grupper fordelt på, hvor lang tid, de har været i Danmark % Opholdsgrundlag i Danmark Udlændinge kan i dag få ophold i Danmark enten som flygtninge, familiesammenførte til flygtninge, familiesammenført til andre, EU/EØS-borgere eller i forbindelse med erhverv og studier. Som noget nyt er Udlændingeservice begyndt at videresende oplysninger om indvandreres opholdsgrundlag til Danmarks Statistik. Derfor er det nu blevet muligt at opgøre beskæftigelsesfrekvenser fordelt på opholdsgrundlag. FIGUR år 2-4 år 5-6 år 7-8 år Opholdstid EU/EØS Erhverv og studier mv. Flygtninge Familiesammenførte til andre ikke-vestlige indvandrere Familiesammenførte til flygtninge Alle indvandrergrupper oplever stigende beskæftigelse, jo længere de er i Danmark. Stigningen flader dog ud efter fem år. Indvandrerne deler sig i to grupper: Lav beskæftigelse for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Højere beskæftigelse for familiesammenførte til andre, indvandrere fra EU/EØS og indvandrere, der har fået ophold på grund af erhverv eller studier. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed April

8 OVERSIGTSTABEL Beskæftigelsesgrader for indvandrere efter 5 år ophold i Danmark, 2006 Opholdsgrundlag Mænd og kvinder år Mænd år Kvinder år Mænd år Indvandrergrupper i Danmark Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Familiesammenførte til andre - ikke-vestlige (ingen gym./kompetg.) - vestlige (67) 74 Ikke-vestlige indvandrere i alt Erhverv og studier mv EU/EØS Danmark i alt (ingen gym./kompetg.) (72) Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed og Danmarks Statistik. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nyhedsbrev (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i Enheden, herunder også stof af almindelig nyhedsmæssig værdi. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse (kun fotos er undtaget fra dette). Ansvarshavende redaktører: Forskningschef Torben Tranæs og formidlingschef Bent Jensen. Forskningsenhedens øvrige medarbejdere er: Forskningsassistent Martin Damgaard, forskningsassistent Peter Fallesen, seniorforsker Lars Pico Geerdsen, forsker Duy Thanh Huynh, forsker Camilla Hvidtfeldt, forskningsassistent Rasmus Landersø, forsker Claus Larsen, forskningsassistent Ane Ring Laursen, forsker Niels-Kenneth Nielsen, forsker Marie Louise Schultz-Nielsen, sekretær Mai-britt Sejberg og forskningsassistent Peer Skov. Evt. praktiske spørgsmål i forbindelse med nyhedsbrevet besvares af Mai-britt Sejberg på tlf Fax: Adresse: Sejrøgade 11, 2100 København Ø. E-post: Hjemmeside:

Færre familiesammenførte flere beskæftigelsesindvandrere

Færre familiesammenførte flere beskæftigelsesindvandrere Nyt fra Juni 29 Færre familiesammenførte flere beskæftigelsesindvandrere Indvandringen fra ikke-vestlige lande stiger kraftigt men efter nyt mønster. Stik mod den almindelige opfattelse, så kommer der

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Analyse. Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? 9. juni Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva

Analyse. Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? 9. juni Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva Analyse 9. juni 2016 Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva I september 2015 indførte regeringen integrationsydelsen,

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever

Læs mere

06-02-2015. Sagsnr. 2015-0002111. Dokumentnr. 2015-0002111-15

06-02-2015. Sagsnr. 2015-0002111. Dokumentnr. 2015-0002111-15 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling NOTAT Bilag 11: Flygtninge i København Dette er en opgørelse over alle borgere, der har

Læs mere

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Integrationsindsatsen i Danmark 2000-2010 1

Integrationsindsatsen i Danmark 2000-2010 1 5. FEBRUAR 2013 Integrationsindsatsen i Danmark 2000-2010 1 AF VIBEKE BORCHSENIUS OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Konklusion Indvandrere i Danmark er ramt af dobbelt fattigdom både i den erhvervsaktive alder

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

De to grupper har dog omtrent samme chance (63-

De to grupper har dog omtrent samme chance (63- oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste

Læs mere

Introduktion... 1. Sammenfatning... 2. Danmark som destinationsland... 3. Lave ydelser og beskæftigelse... 3. Fattigdom og marginalisering...

Introduktion... 1. Sammenfatning... 2. Danmark som destinationsland... 3. Lave ydelser og beskæftigelse... 3. Fattigdom og marginalisering... NOTAT Udarbejdet af: Center for Udsatte Flygtninge Viden om effekter af lav integrationsydelse til flygtninge 03.07.15 Indhold Introduktion... 1 Sammenfatning... 2 Danmark som destinationsland... 3 Lave

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Beskæftigelsen er raslet ned for de helt nyankomne flygtninge

Beskæftigelsen er raslet ned for de helt nyankomne flygtninge 15. november 2015 ANALYSE Af Berit Toft Fihl Beskæftigelsen er raslet ned for de helt nyankomne flygtninge Af de flygtninge, der fik opholdstilladelse i Danmark i 2010, var godt 4 pct. i job seks måneder

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY INTEGRATION DECEMBER 2014 FLERE KRAV HURTIGERE INTEGRATION

POLITISK OPLÆG NY INTEGRATION DECEMBER 2014 FLERE KRAV HURTIGERE INTEGRATION POLITISK OPLÆG NY INTEGRATION DECEMBER 2014 FLERE KRAV HURTIGERE INTEGRATION INDHOLDSFORTEGNELSE Integrationen er gået i stå 3 Styrket integrationsprogram 5 Ydelsen skal følge integrationen 8 INTEGRATIONEN

Læs mere

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 1. Indledning Integrationsministeriet gennemførte i 2003 en analyse af integrationen af kvoteflygtninge, som ankom til Danmark i perioden 1997-2001. Analysen

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Nøgletal. Integration

Nøgletal. Integration Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling) L 2 Bilag 9 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling) L 2 Bilag 9 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling) L 2 Bilag 9 Offentligt Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse Arbejdspapir 25 Udgivet af: Rockwool Fondens

Læs mere

Kontanthjælpens værdi udhulet gennem 25 år

Kontanthjælpens værdi udhulet gennem 25 år Nyt fra September 2015 Kontanthjælpens værdi udhulet gennem 25 år Kontanthjælpsydelsen har, hen over de seneste 25 år, mistet værdi i forhold til, hvad man i gennemsnit tjener på det danske arbejdsmarked.

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011 11. juni 015 Sådan har partierne stemt om udlændingepolitik siden valget i 011 Om præcis en uge skal vi til stemmeurnerne og afgøre, hvem der skal lede Danmark de næste 4 år. Men hvad mener de enkelte

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Efterkommernes kriminalitet halveret

Efterkommernes kriminalitet halveret Nyt fra Marts 2011 Efterkommernes kriminalitet halveret Kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere er på bare 15 år blevet mere end halveret. Andel kriminelle i perioden 1990-2006, 15-45-årige mænd

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Nyt fra December 2014 Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Det sker, at spørgsmålet om betalt frokostpause dukker op. Bliver det til lige så meget arbejde, hvis denne pause er betalt? En analyse

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse Arbejdspapir 25 Udgivet af: Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag Kopiering fra denne bog må kun finde sted

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Ægteskabsmønstret for unge med indvandrerbaggrund: Konsekvenser af ændringer i udlændingeloven i 2000 og 2002

Ægteskabsmønstret for unge med indvandrerbaggrund: Konsekvenser af ændringer i udlændingeloven i 2000 og 2002 Ægteskabsmønstret for unge med indvandrerbaggrund: Konsekvenser af ændringer i udlændingeloven i 2000 og 2002 Arbejdspapir 22 Udgivet af: Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 7, 15. januar. 2010 Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark, side 1 Tag højde for aldersfordelingen når andelen af indvandrere og danskere

Læs mere

Juni 2009. Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Juni 2009. Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse Juni 2009 Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse Af Lars Højsgård Andersen Hans Hansen Marie Louise Schultz-Nielsen Torben Tranæs Rockwool Fondens Forskningsenhed 1 Indhold:

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014 Gennemgang af flygtninge og integrationsområdet Baggrund Med udgangspunkt i et ønske fra et medlem

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Sort arbejde er faldet

Sort arbejde er faldet Nyt fra April 26 Sort arbejde er faldet Befolkningen i Danmark arbejdede mindre sort i 25 end i 21. Det viser en ny analyse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har gennemført på baggrund af interview

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Notat om nye regler om integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225 timers regel.

Notat om nye regler om integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225 timers regel. BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: 25. februar 2016 Tlf. dir.: 4477 3472 E-mail: cme@balk.dk Kontakt: Afsnitsleder Claus Mercebach Notat om nye regler om integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år Resultat af ressourceforløb afsluttet i 2013-2015 for personer under 40 år Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation

Læs mere

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 12, 24. juni 2011 Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud, side 1 20.000 udenlandske statsborgere arbejder i Danmark,

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Effekten af kommunernes integrationsindsats

Effekten af kommunernes integrationsindsats Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund 2 1.2 Rapportens opbygning 3 Kapitel 2: Sammenfatning 4 Kapitel 3: Effekten

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Ny opgørelse af Jobindsatsmåling vedr. udenlandsk arbejdskraft, herunder med nye typer opholdsgrundlag

Ny opgørelse af Jobindsatsmåling vedr. udenlandsk arbejdskraft, herunder med nye typer opholdsgrundlag Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del Bilag 198 Offentligt B I L A G T I L B E U Ny opgørelse af Jobindsatsmåling vedr. udenlandsk arbejdskraft, herunder med nye typer opholdsgrundlag 10. marts 2016

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen?

Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen? Vejle, den 17. august 2011 INTEGRATIONSDØGNET 2011 Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen? Torben Tranæs Rockwool Fondens Forskningsenhed Indhold Det (over) modne danske velfærdssamfund Indvandring

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Analyse. Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere. 21. december 2016

Analyse. Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere. 21. december 2016 Analyse 21. december 216 Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere Af Nicolai Kaarsen, Kathrine Bonde og Laurids Leo Münier Den tidligere undervisningsminister bebudede,

Læs mere

INTEGRATION PÅ ARBEJDSMARKEDET AF IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE

INTEGRATION PÅ ARBEJDSMARKEDET AF IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE 14:2006 ARBEJDSPAPIR Anders Rosdahl INTEGRATION PÅ ARBEJDSMARKEDET AF IKKE- VESTLIGE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE EN ANALYSE AF CHANCEN FOR AT FÅ VEDVARENDE BESKÆFTIGELSE BLANDT LANGVARIGE MODTAGERE AF

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Orientering om 39. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Orientering om 39. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Til alle kommuner Sagsnr. 2016-900 Doknr. 314430 Dato 07-04-2016 Orientering om 39. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Kapitel 3 og 4 Hovedkonto 5 1. Ændringer af den kommunale

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at genindføre starthjælp og introduktionsydelse

Forslag til folketingsbeslutning om at genindføre starthjælp og introduktionsydelse 2012/1 BSF 27 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. november 2012 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Orienteringsbrev til kommunerne nr. 10/07

Orienteringsbrev til kommunerne nr. 10/07 Orienteringsbrev til kommunerne nr. 10/07 8. juni 2007 Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Til samtlige kommuner Orientering om ændring

Læs mere

Kriminelle betaler høj pris efter endt straf

Kriminelle betaler høj pris efter endt straf Nyt fra Juni 2008 Kriminelle betaler høj pris endt straf For ste gang er der gennemt en analyse af, hvilken økonomisk straf de kriminelle står til i Danmark, de har været i fængsel. Denne uformelle straf

Læs mere

Introduktion... 1. Sammenfatning... 2. Danmark som destinationsland... 3. Lave ydelser og beskæftigelse... 3. Fattigdom og marginalisering...

Introduktion... 1. Sammenfatning... 2. Danmark som destinationsland... 3. Lave ydelser og beskæftigelse... 3. Fattigdom og marginalisering... NOTAT Udarbejdet af: Center for Udsatte Flygtninge Viden om effekter af lav integrationsydelse til flygtninge 06.07.15 Indhold Introduktion... 1 Sammenfatning... 2 Danmark som destinationsland... 3 Lave

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Integration på arbejdsmarkedet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Integration på arbejdsmarkedet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere En analyse af chancen for at få vedvarende beskæftigelse blandt langvarige modtagere af kontanthjælp og introduktionsydelse Paper

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde Mål 1: Arbejde Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde I 2012 var der et gab på 27 procentpoint i beskæftigelse for de 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge.

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge. N OTAT Kommunerne har brug for boliger til nye flygtninge D en 20. augus t 2014 8 ud af 10 kommuner har svært ved at finde billige permanente boliger til flygtninge, der får opholdstilladelse. Det viser

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

TILBUD TIL UDLÆNDINGE M.FL. (46)

TILBUD TIL UDLÆNDINGE M.FL. (46) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.5 - side 1 Dato: April 2016 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2016 TILBUD TIL UDLÆNDINGE M.FL. (46) 5.46.60 Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v. På denne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen,

Læs mere

Vejledende notat om selvforsørgelseskravet på ægtefællesammenføringsområdet til www.nyidanmark.dk

Vejledende notat om selvforsørgelseskravet på ægtefællesammenføringsområdet til www.nyidanmark.dk NOTAT Dato: 25. oktober 2010 Kontor: Udlændingelovskontoret J.nr.: 09/04981 Sagsbeh.: MUR Vejledende notat om selvforsørgelseskravet på ægtefællesammenføringsområdet til www.nyidanmark.dk 1. Selvforsørgelseskravet

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Opholdstilladelse som familiesammenført

Opholdstilladelse som familiesammenført Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt Pas- og Forlængelseskontoret Center for Asyl og Familiesammenføring Dato: 20. januar 2009 Sagsbehandler:

Læs mere