SLAGELSE SOM HAVNEBY

Transkript

1 SLAGELSE SOM HAVNEBY Af Helge Christiansen, Bildsø. Slagelse har af naturlige grunde altid manglet en havn. I årene 1838 til 1922 var Mullerup Havn meget vigtig for Slagelse. Her fortælles havnens historie op til Fra gammel tid havde man savnet en havn ved Mullerup Strand. Godsejer van Deurs på Bødstrup havde pakhuse til korn både i Korsør og Kalundborg, og fæstebønderne var pligtige til at gøre hver 2 rejser med korn til en af disse byer og tage andre varer med tilbage til Bødstrup. L.Nørreslet skriver i sin bog: Bidrag til Løve Herreds Historie, at godsejeren i 1838 havde opfordret købmand Hans Henrik Schou i Slagelse til at bygge en havn og et kornmagasin ved Mullerup Strand. Det gjorde han samme år, og den 26. oktober 1838 fik Schou brandforsikret et nyopført kornmagasin og et beboelseshus for rigsdaler. Magasinet lå i retning øst-vest og var bygget af bindingsværk med murede tavl og stråtag. Det var 25 m langt og 8 m bredt i grundetagen og 1. loft, mens 2. og 3. loft var smallere. 3 år efter blev der bygget yderligere 19 m til den østlige ende. 19 år senere fremgår det af brandforsikringen 1857, at der på det tidspunkt var 2 magasinbygninger og 2 kalkovne. Desuden var der en udskibningsbro vurderet til 700 rigsdaler. Købmand Schou havde fået overladt 5500 kvadratmeter af Bødstrups jord på Mullerup mark til havneanlægget, men i 1843 fik han arvefæsteskøde og i 1867 ejendomsskøde. Rentekammeret havde givet tilladelse til anlæggelse af havnen, men kun på den betingelse at andre også måtte bruge havnen. Det benyttede de to kalundborgkøbmænd Lassen og Hellesen sig af, og i 1841 byggede de en lagerbygning ved siden af kroen i Mullerup by, så de nemt kunne udskibe korn fra Mullerup Havn. Det trak dog så megen handel fra Kalundborg, at

2 de gav op og solgte lagerbygningen til ejeren af Mullerup Kro, købmand Nehammer, i I beboelseshuset ved Mullerup Havn boede der ifølge folketællingen 1850 i alt 10 personer. Det var Magazin-opsynsmand Hans Petersen, 39 år gammel, hans mor, hans kone, deres 4 børn og 3 tjenestefolk. Both: Danmark 1871 oplyser, at Vest for Mullerup, i den saakaldte Muusholm Bugt, have Kjøbmænd i Slagelse anlagt en Ladeplads, kaldet Mullerup Strand, nu Mullerup Havn, hvor der er indrettet en lille Havn, opført adskillige Pakhuse, et Bryggeri, et Teglværk, og hvortil er anlagt en Amtsvei fra Kalundborg Veien. Trap: Danmark 1872: Ved Store Belt Mullerup Havn af 10 Fods Dybde, med Magasiner og betydeligt Handelsetablissement, (en Toldassistent under Korsør Toldsted er ansat her), 2 Kalkovne, Ølbryggeri. Nogle Arbeidsfolk finde Beskjæftigelse ved Mullerup Havn, hvor Handlende i Slagelse have Udskibningssted, og ved Mullerupgaards Teglbrænderi, der gjennemsnitlig beskjæftiger 40 Arbeidere. Trap: Danmark 1920: Mullerup Havn (indtil 3,2 m), 1804 solgt til Slagelse Kommune, med Lodseri, Toldassistentbolig, Statstelefonstation, Telegrafstation og Købmandshandel. Ved Havnen findes maleriske gamle Kornmagasiner og Kalkovne. Musholmbugtens Bådeklub, stiftet i 1970, har lavet et lille blad med Mullerup Havns historie. Her nævnes, at de har kigget i de gamle havnebøger og fundet, at havnen har været særdeles meget trafikeret. I årene mellem 1871 og 1917 var den anløbet af fra ca. 100 til ca. 250 handelsskibe om året. De første mange år var det naturligvis kun sejlskibe, der anløb Mullerup Havn, skonnerter, galeaser osv. Dertil kom pramme, småbåde og joller til sildefiskeri. Det første dampskib anløb havnen den 9.

3 januar Det var den 242 tons store Ella af København. Det første motorskib anløb havnen den 17. juli Det var Skjold af Rudkøbing, der afhentede 8000 stk. mursten. Den 11. februar 1904 vedtog Slagelse Byråd at købe Mullerup Havn med 8 tønder land og alle bygninger for kr. Begrundelsen var, at man derved kunne forebygge, at havnen blev købt af andre og der derved påførtes kommunen skade. Hvis man ser på kommunens oversigt for eksempel for finansåret , fremgår det, at der i havnen blev indført majs, cement, klid, oliekager, melassefoder, guano, sveller, brænde, stenkul og kalksten. Og der blev udført mursten, byg, hvede, havre, kartofler og gammelt jern. I et gammelt avisudklip står der: I 1904 købte Slagelse Kommune Mullerup Havn. Udgifterne til køb og istandsættelse beløb sig til kr. Gennem en efterfølgende periode var der livlig trafik på havnen med kalksten fra Fakse og Gotland, cement fra Ålborg, kul og kali fra Tyskland og salpeter fra Norge. Der skulle dog ikke gå mange år, før man indså, at en havn ikke var nødvendig for byens trivsel. Småskibsfarten kunne ikke i længden klare sig i konkurrencen med den billige jernbane- og landevejstransport. Havnen solgtes derfor videre den 1. juli 1922 til Vestsjællands Sukkerfabrik i Gørlev for kr.

4 Sukkerfabrikken havde et smalsporet roebanenet på næsten 100 km. Det blev udvidet med en 7 km lang sidebane til Mullerup Havn med ekstra svære skinner. Man fandt, at Statsbanernes takster var opskruede, og nu kunne man klare al transport selv. Havnen blev uddybet til 12 fod, og der blev opført et nyt brohoved. Sukker og melasse kunne udskibes fra havnen, og transporten af fabrikkens store forbrug af kalksten kunne ske ad søvejen. Aage Mølgaard skriver i sin bog Sukkerroer i Vestsjælland: I 1925 opnåede fabrikken en fordelagtig 1-årig aftale med Statsbanerne, hvorefter det ikke var lønnende for fabrikken at bruge Mullerup Havn til sukkertransport. Man fortsatte dog med at lade transporten af kalksten, kul og delvis gødning gå over Mullerup Havn. Under 2. verdenskrig blev der sejlet store mængder af brunkul fra Jylland til Mullerup Havn. Øjenvidner har fortalt, at der undertiden var skibe, der måtte ankre op i Musholm Bugt, mens de ventede på kajplads i havnen. I et gammelt nummer af Gørlev Avis har Anna Hansen fra Toelstang fortalt erindringer fra Mullerup Havn: Når man tærskede på Bødstrupgård, blev kornet kørt herud, hvor det blev lagt til tørre på tredje loft og blev brugt af Carlsberg Bryggeri. Det var gamle mænd, som bar 200-punds sække helt øverst op. Det var en stor havn med masser af losning af kunstgødning, foderstoffer, cement m.v. og stenkul til teglværket fra Tyskland. Her var også en provianteringsforretning, og slagteren leverede kød til skibene, som bl.a. skulle til Norge. I et andet nummer af Gørlev Avis står der: En initiativrig købmand i Slagelse byggede omkring 1840 nogle store kornmagasiner ved havnen. Disse magasiner står der stadig, men benyttes til andre formål (Skipperkroen). Dette gav et stort folkeliv på havnen, hvorfra der årligt

5 udskibedes tønder korn. Denne handelens glansperiode holdt sig gennem mange år. Nu ser man lastbilerne transportere kornet til de store siloer i byerne, hvor man dengang så hestevogne i en lang række fra Mullerupgård til havnen for at få læsset af. Der skulle mange læs til, når der kun var seks-otte tønder korn på vognen. Man brugte ikke så meget korn i landbruget dengang som nu. Det kom først, da man begyndte at fede grise. Man leverede ganske vist også grise til Mullerup Havn, men det var ikke sådan nogle "smågrise", som der leveres i dag. Det var nogle ordentlige "basser", der vejede pund stykket. Dem tog skipper Boye sig af. Han sejlede dem til Kiel, hvor tyskerne lavede pølser af dem, og så havde han kul med tilbage. Tit tog han også kartofler med til Tyskland. For en del år siden var der et ret stort fiskeri fra Mullerup Havn. Det var især sild, man fangede, men det er næsten helt hørt op og overgået til Reersø Havn. I folketællingerne kan ses, at i 1906 boede der 7 fiskere ved Mullerup Havn foruden lodsen, der også var fisker. Men i 1925 var der kun 3 fiskere tilbage. Hans Augustesen ( ) var i årene 1930 til 1939 ansat hos købmand Modin i Gørlev, og på min opfordring skrev han få år før sin død om Mullerup Havn:

6 Det var et livligt sted dengang. Det meste arbejde foregik med håndkraft, så der skulle mange folk til. Det måtte ikke vare for længe med at få losset, for det kostede penge at have et skib liggende i havnen. Modin fik i flere år ret store partier med skib til Mullerup Havn. Det kunne være kul, koks og briketter nede fra Tyskland, eller tysk rug, polsk hvede og Donau-majs. Fra Helsingfors i Finland og fra flere steder i Sverige fik Modin træ, altså tømmer, brædder og lægter af flere slags. Fra Ålborg fik vi Portland-cement med skib. Det solgte vi meget af. Når der kom skib, for eksempel med briketter, måtte vi have flere vognmænd til at hjælpe med transporten, for dengang var lastbilerne ikke så store, som de er i dag. Så kørte vi en del ud til kunder nær havnen, mens resten blev kørt hjem i købmandsgården og senere fyldt i sække og vejet af. Firmaet Chr. Andersen A/S i Gørlev drev en købmandshandel på havnen, og her var ansat en bestyrer og en kommis. Blandt købmandens kunder var havnens fiskere, der blandt andet fiskede bæltsild i høstmåneden fra mindre både. Gørlev Sukkerfabrik havde 2 store lagerbygninger, hvor de havde sukker, som lå og ventede på at blive sendt med skib ud i verden. Ved havnen lå også et lille hus, hvor der var havnekontor, og der var en havnefoged med guldtresset kasket. Aage Erslev i Slagelse og mange andre firmaer på egnen fik varer leveret med skib, men indimellem kunne der også være stille dage på havnen, sluttede Hans Augustesen Omkring 1959 solgte sukkerfabrikken havnen til entreprenørvirksomheden A. Jespersen og Søn. I de følgende år skete der ikke meget, før Ole Botved i 1968 købte Mullerup Havn. Han ombyggede havnen for flere millioner kroner til en moderne marina, og han byggede en produktionshal til sine hurtiggående lystfartøjer. En af de gamle lagerbygninger blev til restaurant Skipperkroen, og ombygningen af havnen blev fejret ved en storstilet indvielsesfest den 12. juli Året efter blev der bygget 10 feriehytter ved havnekajen. Botved Boats A/S havde stor succes med de berømte Coronetbåde. I 1972, da produktionen var på sit højeste, blev der fremstillet 1000 både og eksporteret til 100 lande, dog mest til USA. Så kom oliekrisen i 1973, og efterspørgslen faldt efterhånden. I 1977 gik Ole Botved konkurs og måtte sælge. Produktionen af Coronet fortsatte i Mullerup og andre steder indtil Der blev i alt lavet ca Coronetbåde, som sejler overalt i verden og stadig handles til gode priser.

7 Mullerup Havn havde forskellige ejere fra 1977 til 1. januar 1993, hvor Jørgen S. Olsen trådte til. Han blev eneejer i I januar 1996 var Skipperkroen brændt, men den blev genopbygget i samme stil efter tegninger af arkitekt Bent Eggert, Næsbystrand, og indviet den 24. januar Den 1. juni 2009 blev en nyrenoveret havn genindviet i overværelse af omkring 1500 mennesker. Jørgen S. Olsens datter Inger Sidney-Olsen bød velkommen som direktør for JSO Invest A/S. Jørgen Arnam-Olsen, den tidligere borgmester for Gørlev Kommune, gav en underholdende redegørelse for havnens historie, ligesom der var musik og forskellig underholdning i et dejligt sommervejr. Man kan finde mere om havnen i nutiden på