VUE nyt JUNI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "... ... ... VUE nyt JUNI 2011 ... ... ..."

Transkript

1 VUE nyt

2 I dette nummer kan du læse om 1 Redaktionel kommentar INFORMATION 2 Nyt fra Referencepanel Vest v/carla Tønder Jessing 3 Nyt fra Referencepanel Øst v/ Lene Poulsen 4 Afslutningskonference i REVOW-projektet 7. oktober 2011 v/lene Poulsen 5 Årsmøde for Studie- og Erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser v/carla Tønder Jessing NYT FRA PROJEKTER I VUE (VIA UC og UCC) 6 Anerkendelse af arbejdslivskompetencer eller Recognition of Value of Work forkortet REVOW! v/lis Boysen og Lene Poulsen INDTRYK FRA STUDIEBESØG 7 Studiebesøg i Polen: The Role of Career Guidance, Information and Training for the Labour Market. v/carla Tønder Jessing ARTIKLER 8 Chatten og de første svære dansetrin v/elsebeth Nygaard, Vejledningsfaglig koordinator ved evejledning 9 Den skotske model i vejledningen v/elisabeth Graungaard og Malle Hansen, UU Herning 10 Videre med uddannelse v/ Anna-Maj Stride Geyti, udviklingskonsulent, University College Lillebælt 11 Projekt Intensive vejledningsforløb v/birgit Heie, Chefkonsulent, Uddannelse og vejledning, Schultz Information 12 Erfaringer med UEA-kurser på læreruddannelsen i VIA UC v/ Rita Buhl, lektor og karrierevejleder, VIA UC 13 Evident - om review af effekten af vejledning v/peter Plant, dr., lektor, DPU, Aarhus Universitet Udgiver Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Rudolfgårdsvej Viby J Ansvarshavende redaktion Carla Tønder Jessing Lene Poulsen Fotos: Carla Tønder Jessing Copyright

3 redaktionel kommentar Vejledning der virker Der gennemføres et omfattende antal udviklings-, undersøgelses- og forskningsprojekter om vejledning, som medvirker til forbedringer af og viden om vejledning, men vi har i flere år savnet dybtgående, brede og langvarige studier af effekter af vejledning over tid. Og effekter forstået bredt i relation til individuelt og samfundsmæssigt udbytte, og virkninger i forhold til individers selvopfattelse, valg- og karriereplanlægningskompetencer. Nu er der så kommet et review af forskningen om vejledning, som konkluderer, at mange og forskelligartede vejledningsformer sammen virker bedst. Dette review vil blive diskuteret i de kommende måneder, og det vil også blive diskuteret, om den type forskning er tilstrækkelig. Vi bringer et bidrag til debatten. I dette nummer af VUE-Nyt kan du blandt andet læse om, hvordan UEA-kurset på læreruddannelsen kan blive relevant og inspirerende for de kommende lærere, og du kan blive inspireret af en rapport om et studiebesøg og af en række artikler om danske og internationale vejledningsprojekter og om chat i evejledning. Du kan også læse en debatartikel om det nævnte review af effekten af vejledning, som Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning har udført for Undervisningsministeriet. VUE-Nyt udkommer igen i december Hvis du har forslag og idéer til indholdet, er du velkommen til at kontakte redaktionen. Deadline for bidrag til næste nummer er den 10. november God læselyst! Redaktionen Carla Tønder Jessing og Lene Poulsen 3...

4 Nyt fra Referencepanel VEST v/ Carla Tønder Jessing, lektor, videncenterleder i VUE i VIA UC VUEs referencepanel i Vest holdt møde den 24. marts Her orienterede jeg bl.a. om den nye organisationsstruktur i VOK, Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, fra VUE organiseres nu under en fælles videncenterparaply: CLL - Center for Livslang Læring, sammen med VIE - Videncenter for Erhvervspædagogik og NVR Nationalt Videncenter for Realkompetencer. De tre videncentre har hver sin profil og fokusområde, men også fælles berøringsflader og medarbejdere, der arbejder på tværs af videncentrene. CLL er under opbygning og etablering i Efter orienteringen om nye projekter var der mange kommentarer om e-vejledning/virtuel vejledning: E-vejledning på UG.dk: her er der overraskelse over, at de unge foretrækker chat og ikke som forventet sms desuden nævntes det, at chat-vejledning kræver andre og lavpraktiske færdigheder af vejlederne. Det blev nævnt, at Studievalg i høj grad bruger Facebook, at virtuel vejledning kræver fleksible rammer, at e-vejledning medfører afledte aktiviteter ( de stærke vil også bekræftes), og at det er vigtigt at undersøge effekten af e-vejledning. Under et andet punkt udspandt der sig en diskussion om begrebet karrierevejledning hvornår det bliver et alment anvendt begreb? Herunder blev flere initiativer nævnt, bl.a. de vestjyske kommuners delstrategier mhp fastholdelse af unge talenter; clearinghouseundersøgelsen af om vejledning virker, som UVM udbyder en konference om i september; og EU-policy-formålsformuleringen om vejledning at vejledning skal skabe career management skills (ELGPNs rapport fra 2010). Det næste møde i Referencepanel Vest holdes den 15. september 2011 i VIA UCs nye campus i Skejby. 4...

5 Nyt fra Referencepanel ØST v/ Lene Poulsen, lektor og faglig koordinator, VUE i UCC Der blev afholdt møde i Referencepanel ØST den 10. marts hos UCC. På mødet blev der blandt andet orienteret om det seneste udkast til Studieordning for DUEK, som nu er godkendt og træder i kraft pr. 1. august. Der blev i forbindelse med DUEK-drøftelserne efterlyst en større udbredelse af diplomopgaver til glæde og gavn for den faglige debat blandt vejledere i dagligdagen. Der blev henvist til VUE s hjemmeside hvor man under videndeling allerede nu kan finde eksempler på såvel diplomopgaver som masteropgaver. Men DUEK-undervisere opfordres til i højere grad at markedsføre idéen overfor de studerende, som jo skal give deres tilladelse til offentliggørelse. Desuden efterlystes på mødet arbejdspladsbaseret kompetenceudvikling/efteruddannelse som supplement til diplomuddannelsen. Hvordan dette kan udmøntes, kan aftales ved opfølgende møder mellem UCC og interessenter. Det er dog værd at hæfte sig ved, at diplomuddannelsen kun er én af flere veje til opkvalificering af vejledningspraksis og at der er behov for kreativ idéudvikling på denne front. Der var enighed om, at det er umuligt at tematisere halvårlige møder, da de mister deres aktualitet. Til gengæld er det værd at understrege panelets funktion som netværk både i forbindelse med møderne og indimellem. Derfor var der enighed om at fastholde en form, hvor de enkelte medlemmer fik mulighed for at fremlægge deres aktuelle optagethed af særlige problematikker. Næste møde afholdes torsdag den 8. september kl i UCC, Titangade 11, 2200 Kbh. N. 5...

6 Afsluttende konference for REVOW-projektet v/ Lene Poulsen, lektor og faglig koordinator, VUE i UCC Fredag den 7. oktober afholdes afsluttende konference for REVOW-projektet, som du kan læse mere om i dette Nyhedsbrev. Projektet er et EU-projekt med partnere fra Island, Irland, Grækenland og Danmark og konferencen vil hovedsageligt blive afviklet på engelsk. I projektet har vi arbejdet med at udvikle kompetencestandarder og metoder til validering af uformelle kompetencer erhvervet på arbejdspladsen. Der er gennemført pilotprojekter i de fire partnerlande indenfor så forskellige brancher som lydteknikere (Island), automekanikere (Grækenland), finansrådgivere i de såkaldte Credit Unions (Irland) og social- og sundhedshjælpere og -assistenter (Danmark). Indenfor de næste måneder vil de forskellige slutprodukter blive udarbejdet, oversat og lagt ud på projektets hjemmeside. (www.revow.eu) Oplysninger om program og nærmere tids- og stedsangivelse vil blive tilgængelige på VUE s hjemmeside og UCC s ultimo juni. Yderligere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til projektleder Lene Poulsen, 6...

7 VUE NYT Årsmøde for Studie- og Erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser v/ Carla Tønder Jessing, lektor, videncenterleder i VUE i VIA UC VUE i VIA UC afholder sammen med Studievalg Nordjylland dette års Årsmøde for Studieog Erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser november 2011 på Hotel H.C. Andersen i Odense. Årets tema er Vejledningsmetoder og karriereplanlægningskompetencer. Programmet vil blive udsendt og vil kunne findes på i august. Dette års udenlandske oplægsholder er Norman Amundson fra University of British Columbia i Canada. Amundson og hans bøger om vejledning er velkendt af vejledere i Danmark, og hans bog om metaforer i vejledning er netop oversat til dansk.

8 Anerkendelse af arbejdslivskompetencer - eller Recognition of Value of Work forkortet REVOW! v/lis Boysen, lektor og udviklingskonsulent og Lene Poulsen, lektor og faglig koordinator, Professionshøjskolen UCC og VUE Det er faktisk rigtig godt at stoppe op i sit liv en gang imellem: Hvad har jeg egentlig lavet? Og hvad ku jeg egentlig godt tænke mig (REVOW-deltager) REVOW er det mundrette navn på et eu-projekt, som løber fra 2009 til udgangen af Projektet er en del af EU s strategi for livslang læring, herunder især intentionen om at intensivere validering af uformel og ikke-formel læring og uddannelse. Projektet fokuserer på arbejdspladsen som læringsmiljø og henvender sig for Danmarks vedkommende til medarbejdere i social- og sundhedssektoren. Partnere i projektet er Island (Arbejdsmarkedets Uddannelsescenter), Irland (Landsorganisationen for fagforeninger i Irland, ICTU), Grækenland (Universitet i Patras, Elektronisk Laboratorium) samt Danmark (Professionshøjskolen UCC). Projektet er støttet af Lifelong Learning Programme, Leonardo Da Vinci, Transfer of Innovation og bygger videre på et tidligere projekt med Island, Danmark, Sverige, England, Slovenien og Cypern som partnere. Projektets formål Projektet har flere formål: at udvikle en ramme for anerkendelse af kompetencer, som gør det muligt for medarbejdere med korterevarende uddannelse at identificere og validere deres aktuelle niveau af færdigheder og kompetencer at etablere kompetencestandarder i relation til den europæiske og nationale kvalifikationsramme for livslang læring at facilitere realkompetencevurdering i en proces, så medarbejdernes adgang til kompetenceudvikling og efteruddannelsesprogrammer bliver lettet at understøtte medarbejderens evne til at identificere og dokumentere egne kompetencer og dermed øge motivationen for at deltage aktivt i livslang læring at bidrage til at kompetencer i højere grad kan anerkendes på tværs af EU s grænser samt udvikling af medarbejdernes mobilitet nationalt og internationalt. 8...

9 Hovedaktiviteter De to vigtigste aktiviteter i projektet har været 1) etablering af kompetencestandarder og 2) planlægning og gennemførelse af pilotprojekt. Men før vi nåede så langt, skulle vi vælge en sektor eller branche at fokusere på, og vi skulle etablere en såkaldt Professional Task Group (PTG) bestående af alle relevante interessenter som fx arbejdsgiver, fagforening, uddannelsesinstitutioner m.m. I det danske projekt valgte vi som sagt at fokusere på sosu-området (hjælpere og assistenter). Desuden tog vi fat i en enkelt kommune (Furesø), og lod det være udgangspunkt for udviklingen af projektet. Udover repræsentanter for Furesø Kommune og her specifikt Hjemmeplejen i Farum, indgik repræsentanter for Social- og Sundhedsskolen SoSuC samt fagforbundet FoA i PTG. Med forankringen i én kommune og én arbejdsplads fik det danske projekt i forhold til de andre nationer et særligt organisatorisk perspektiv som kompetenceudviklingsprojekt. Udvikling af standarder REVOW bygger på et tidligere projekt - VOW-projektet 1 - i hvilket der blev udviklet 10 generelle standarder. Arbejdet i PTG havde som opgave: At revidere de 10 generelle standarder fra VOW-projektet At tilpasse dem til de nye sektorer, der indgår i REVOW-projektet At udvikle sub-standarder til de valgte sektorer, således at de kunne anvendes i pilotprojektet. Herudover har det været en speciel opgave i dette projekt at relatere både de generelle og sub- standarderne til både European Qualification Frame(EQF) og National Qualification Frame (NQF) - i Danmark således til den danske kvalifikationsramme for livslang læring 2. PTG havde en væsentlig og vigtig rolle i udviklingen af både de generelle standarder og sub-standarder inden for den valgte sektor ved at: Gennemgå de 10 generelle standarder fra VOW projektet 1 2 VOW-projektet (www.valueofwork.org) I 2005 vedtog Det Europæiske Råd at igangsætte et arbejde med at etablere en europæisk kvalifikationsramme for livslang læring (EQF). I perioden er der blevet arbejdet med den danske kvalifikationsramme og dennes tilknytning til EQF. Fra 2012 skal de enkelte lande i deres eksamensbeviser sikre, at der er en henvisning til det relevante niveau i EQF. 9...

10 Hjælpe med at udarbejde materiale, der kunne kvalificere beskrivelser af kompetencer, jobfunktioner, kvalitetsstandarder i virksomheder og institutioner, relevante uddannelsesbestemmelser osv. Give feedback til projektparterne angående finjustering af standarderne og sikre forbindelsen til den valgte sektor og til NQF/EQF Denne proces fandt sted gennem en række møder i de enkelte nationale PTG, men også i projektet via mail og webmøder. Der var tale om en proces, hvor de generelle standarder i første omgang blev drøftet, endevendt og relateret til den valgte danske sektor samt i en grundig analyse og dialog mellem de 4 projektpartnere, om de kunne holde i forhold til de 4 nationalt valgte sektorer. I processen med at udvikle de generelle standarder blev der udviklet en fælles matrix, hvor de nye generelle standarder blev oplistet med plads til at indskrive sub-standarderne for hver sektor på de forskellige kvalifikationsniveauer og relateret til NQF/EQF. Matrixen tager afsæt i EQF-/NQF-opdelingen i viden, færdigheder og kompetencer. Resultatet af denne proces blev, at de 10 standarder fra VOW blev udvidet med 2 generelle standarder, således at der blev 12 fælles generelle standarder. Pilotforløbet Pilotforløbet bestod af følgende faser: 1) Information og rekruttering af medarbejdere Hjemmeplejens områdeledere (PTG-repræsentanter) forhåndsorienterede medarbejderne om projektet på et møde i november Orienteringen blev fulgt op af et informationsmøde, som mere detaljeret redegjorde for processen i valideringsforløbet og det mulige udbytte for deltagerne og arbejdspladsen. Hermed var medarbejderne opfordret og inviteret til deltagelse men naturligvis på frivillig basis. Resultatet blev, at 21 medarbejdere i alt fordelt nogenlunde ligeligt på de to medarbejdergrupper meldte sig til deltagelse i pilotforløbet, hvilket var yderst tilfredsstillende. 2) Portfolie At arbejde med kompetencemappen var en afklaringsproces for mig. Jeg er ny i faget og det her var med til at styrke mig: OK jeg kommer nu med den her bagage, og det kan måske bruges her (REVOW-deltager) Første fase i valideringsprocessen var det såkaldte portfoliearbejde, hvor medarbejderne i grupper og med støtte fra en uvildig/udefrakommende vejleder samlede og kortlagde deres læringsaktiviteter i et livsperspektiv. Til støtte for arbejdet havde vi udarbejdet en skabelon med inspiration fra blandt andet Min kompetencemappe (www.uvm.dk). Der blev afsat 2 timer i arbejdstiden til hver af de to grupper, og alle var indstillet på også at bidrage med fritid til forberedelse og opsamling

11 3) Selvevaluering Selvevalueringen den havde jeg svært ved. Jeg gør jo bare tingene, og det er svært at sidde og vurdere sig selv som ekspert man er ikke god til sådan at klappe sig selv på skulderen men jeg er nok blevet bedre til at sige tingene Men det bliver ligesom nemmere, når man sidder to så kan man kigge på hinanden go sige: Det er du god til! (REVOW-deltager) Herefter var opgaven at evaluere egne kompetencer op imod matrixen med standarder/ substandarder, som udtrykte de væsentligste elementer i medarbejdernes jobprofiler. Dette arbejde blev ligeledes udført i grupper og understøttet af de udpegede eksterne assessorer, som repræsenterede SoSu-uddannelsen og samtidig havde vejledererfaring samt erfaringer med RKV i skolesammenhæng. En af assessorerne havde desuden medvirket ved udarbejdelsen af standarderne. Også her var der afsat 2 timer af arbejdstiden til hver gruppe. 4) Individuelle opfølgningssamtaler Det var dejligt at få konkluderet, hvad man var god til og hvad man kunne blive bedre til. Og hun (assessoren) var meget kompetent det var en god støtte (REVOW-deltager) Arbejdet med portfolie og selvevalueringsskemaer blev efterfølgende samlet op i individuelle samtaler med assessor af ½ times varighed og udmøntet i et såkaldt Vurderingsskema, som opsamlede resultatet i form af 1) særlige styrker, 2) udviklingsfelter, 3) ønsker i f.t. kommende arbejdsopgaver. 5) Celebration Pilotforløbet afsluttedes med en ægte celebration på arbejdspladsen med taler, uddeling af kompetencebeviser og en gensidige udvekslinger om resultatet og oplevelserne undervejs. Perspektiver Udover at bidrage til anerkendelse af de enkelte medarbejderes kompetencer og indsigt i egne styrker og udviklingsfelter fik det danske projekt i høj grad også et kollegialt og organisatorisk perspektiv. Selvom det ikke indgik som et led i REVOW-projektet, blev det aftalt, at pilotprojektet ville blive fulgt op i de kommende MUS-samtaler. Og den dag i dag glæder de enkelte medarbejdere sig til at lukke op for mappen med portfolier, selvevalueringsskemaer og vurderingsresultater og drøfte opfølgningsaktiviteter med deres leder, ligesom de har fået mod på at gå ud i verden med deres nyerhvervede indsigt. Kommunen har udvist stor interesse for projektet og lagt mange arbejdstimer især i forbindelse med udviklingen af kompetencestandarder. En skepsis i begyndelsen blev undervejs vendt til begejstring, da det gik op for de involverede, at det var et praksisnært og i høj grad anvendeligt projekt, som nu tænkes implementeret i hele kommunens ældrepleje

12 Som danske partnere i REVOW har vi ligeledes været yderst tilfredse med forløbet. Det er ikke så ofte, at EU-projekter lykkes i en grad, så det sætter sig varige spor i den danske virkelighed. Men nu tror vi på, at også andre kommuner og for den sags skyld andre sektorer og brancher kan have glæde af værktøjerne. Derfor ser vi også med stor glæde og forventning frem til den afsluttende internationale konference, som afholdes i København den 7. oktober med deltagelse af repræsentanter fra Furesø og selvfølgelig fra de øvrige partnerlande. Nærmere om program, sted m.v. følger senere. For yderligere oplysninger om projektet, kontakt: Lene Poulsen, eller kig på projektets hjemmeside

13 Studiebesøg i Polen TEMA: The Role of Career Guidance, Information and Training for the Labour Market v/ Carla Tønder Jessing, lektor, videncenterleder, VUE i VIA UC I maj 2011deltog jeg som dansk repræsentant i dette studiebesøg i Polen. Programmet for besøget kan læses nedenfor i faktaboksen. Denne artikel er baseret på den rapport, jeg som deltager har indsendt til Styrelsen for International Uddannelse. Om oplæg og besøg Oplæggene om det polske system for vejledning af voksne ledige og voksne med ønsker om karriereskift fremstillede den todeling af servicen i regionale og lokale jobcentre (labour offices), som anvendes i Polen. Begge institutionstyper hører under Arbejds- og Socialministeriet. De regionale kontorer har ikke direkte kontakt med klienter, men definerer og koordinerer den regionale arbejdsmarkedspolitik, implementerer regionale handlingsplaner for arbejdsmarkedet, og varetager EURES, EU-programmer mm, mens de lokale distriktsjobcentre tager sig af de konkrete opgaveløsninger som registrering af ledige, udbetaling af understøttelse, vejledning af ledige, tilbud om kurser, praktikforløb, jobsøgningshjælp mm. Oplæggene gav også information om aktiveringsprogrammer, træningskurser, tilskud til videreuddannelse mm. og om størrelse og varighed af understøttelse: Understøttelsen er meget lav (ca. en femtedel af gennemsnitslønnen faldende over tid til ca. en tiendedel), samt meget kortvarig (½ år). Der findes ikke et kendt system for individuel realkompetencevurdering (IKV) som i bl.a. UK, Holland, Frankrig og Danmark, men en slags godkendelse af fagkompetencer (eksempelvis for frisører, håndværkere m.fl.), som foretages af Chamber of Crafts. Værterne kendte ikke til IKV. Oplæggene fra de øvrige deltagere var forskellige i indhold og form, men væsentlige i relation til at give et indtryk af generelle ligheder i arbejdsmarkedspolitikken i landene: Fokus på opkvalificering (som regel kortvarig) og på de lediges hurtigst mulige genindtræden på arbejdsmarkedet dette dog også influeret af en situation med høj ledighed og recession. Oplæggene var fagligt interessante og oplysende, og alle havde samtidigt indlagt billeder af nationale og lokale karakteristika. Der var et fint afpasset antal faglige besøg set i relation til studiebesøgets varighed (3 besøg pr. dag de første 2 dage), og besøgene var relevante i relation til temaet for dette study visit. Besøgene på to lokale jobcentre og på et call center (Polens første og hidtil 13...

14 eneste) viste desuden forskellene på de materielle standarder, vi er vant til i de nordiske lande, og de lokale- og tekniske faciliteter, som eksisterer i denne relativt fattige del af Polen faciliteter, som man lokalt var meget stolte af, men som set med vores nordiske briller kan virke ret ydmyge. Besøget på Droga Association havde til formål at vise en indsats overfor ledige med mere komplekse problemer end blot ledighed. Droga er en privat institution, som er etableret af en præst, som også fungerer som overordnet leder. Institutionen tilbyder familietræning/-kurser, børnepasning, hjælp til alkohol- og misbrugsafvænning, sommerlejre, udlevering af brændsel, mad og tøj, samt grundlæggende job-/arbejdsmarkedsvejledning til ledige og familier med forskellige sociale problemer. Institutionens arbejde er båret af velgørenhed og religion, og personalet består, udover af psykolog, undervisere og socialrådgivere, desuden af et større antal frivillige, bl.a. studerende og ældre husmødre. Besøget illustrerede den meget stærke indflydelse fra kirke og religion i Polen, og sammenvævningen af religion og rehabiliteringsindsats kan virke meget fremmed for en skandinav eksempelvis var der flere kors og englefigurer i alle rum, fotos af den polske pave, samt et kirkerum, og mit spørgsmål om, hvorvidt ikke-religiøse mennesker også kunne være indskrevet på institutionen, blev ikke forstået, svaret var i stedet, at det jo kunne være et problem, hvis klienterne ikke var religiøse og dermed var uden retning i livet. Vi fik desuden oplyst, at der ikke findes tilsvarende offentlige hjælpeforanstaltninger for familier ramt af ledighed, misbrug og fattigdom. Der var desuden indlagt et besøg på Esperanto museet (Ludwik Zamenhof Centre), som var af mere generel kulturel karakter skaberen af esperanto er vokset op i Bialystok. Diskussioner i besøgsgruppen Besøg og oplæg gav anledning til mange principielle diskussioner i deltagergruppen. De vigtigste diskussioner drejede sig om: Etik i voksenvejledningen, holdningen til ledige, og synet på vejledning og kvalifikationskrav til vejledere. Spørgsmålene om etik opstod både i forbindelse med et tilbud til ledige om at kunne indspille en videooptagelse af sig selv som en slags cv i et af jobcentrene her drejede diskussionen sig om arbejdsgiveres adgang til disse optagelser og mulighed for at sortere ud fra fx etnicitet, udseende mv. Og den opstod i forbindelse med de lokale jobcentres dobbeltfunktion som kontrollerende og sanktionerende instans og vejledningsinstans altså både en myndighedsfunktion og en funktion med (ideelt set) afsæt i den vejledningssøgendes ønsker og potentialer. En dilemmafyldt position, som også er aktuel og kendt i Danmark. Denne diskussion var forbundet med diskussionen om holdningen til ledige, da flere deltagere udtrykte negative opfattelser af ledige som nogen, der ikke ønsker at arbejde/som vil udnytte systemet etc. holdninger som kan være forbundet med kontrolfunktioner i voksenvejledning. Diskussionen om kvalifikationskrav knyttede sig dels til den tradition, der er udbredt i de østeuropæiske lande, at vejledere er psykologer, og vejledning derfor har relativt stærkt præg af psykologiske tests, fokus på personlighed og på matchning, dels til oplysningen på call centret om, at man ikke stillede krav til formelle kvalifikationer eller andre kom

15 petencer end right attitudes til de ansatte vejledere i call centret, som vi samtidig fik at vide, varetager ret komplekse opgaver som information om uddannelser, arbejdsmarked og lovgivning, og vejledning af vanskelig karakter. De manglende krav til kvalifikationer her kunne undre, set i forhold til uddannelseskravene til vejledere i de regionale og lokale vejledningscentre i Polen. Mere generelt gav det også anledning til diskussion om nationale forskelle i professionsopfattelser ift vejledning og forskelle i nationale strategier for professionalisering af vejledning. Indtryk, kritiske overvejelser og udbytte Andre indtryk var: Mødet med et stort antal polakker i forskellige funktioner, som har arbejdserfaringer fra især UK, Irland og Tyskland, og derfor har gode sproglige kompetencer. De har oftest haft underordnende/ufaglærte funktioner i udlandet, på trods af eget kvalifikationsniveau, men de vender tilbage med sproglige og arbejdsmæssige kompetencer, som kunne valideres, hvis der fandtes et system hertil Kritiske kommentarer: De næsten fraværende etik-overvejelser i vejledningssystemet ift. vejledningsmetoder, praksisformer, og sanktioner ift ledige Sammenvævningen af religion og sociale hjælpeforanstaltninger som jobtræning/- vejledning, socialhjælp til familier og børnepasning Ingen krav om formelle kvalifikationer eller beskrevne kompetencer for ansatte på call centret Intet nationalt, regionalt eller lokalt system for realkompetencevurdering, fx af returning migrants, som Polen har meget store grupper af Udbytte: Indtryk af og viden om værtslandets politik og praksis på arbejdsmarkeds- og vejledningsområdet, samt indtryk af de øvrige deltagerlandes praksis Et vigtigt udbytte af besøget var de kontakter, der blev etableret mellem deltagerne fra de forskellige lande med mulighed for fremtidigt samarbejde, fx om besøg eller EU- eller andre projekter Jeg kan varmt anbefale andre med interesse for eller funktioner indenfor (voksen-)vejledning at deltage i lignende study visits. Udbyttet er et varieret indtryk af værtslandets og deltagerlandenes praksis på emneområdet, en række gode personlige europæiske kontakter, samt en oplevelse af værtslandets geografi, kultur og traditioner

16 CEDEFOP - Programmet for Lifelong Learning, studiebesøg for uddannelseseksperter Study visit nr. 231 Bilaystok, Polen, Tema: Career guidance and information in public employment services in Poland Deltagere fra: Holland (2 deltagere) Tyskland, Tjekkiet, Portugal, Spanien, Irland, England (2 deltagere), Danmark, i alt 10 personer Besøgsprogram: Regional Labour Office in Bialystok (regionalt jobcenter/arbejdsmarkedskontor) Local Labour Offices (lokale jobcentre, 2 forskellige) Green Line Centre (public contact centre/call centre: telefon- og mailvejledning; det første og hidtil eneste center af sin art i Polen, klienter fra hele landet kan ringe eller maile, men betaler en mindre sum for at få adgang til kontakt) European Job Fair and EURES Open day (jobmesse, afholdt i et shopping centre) Droga Association (family assistance association selvejende kirkelig institution) Ludwik Zamenhof Centre (Esperanto museum i Bialystok) Oplæg: The role and forms of career and vocational guidance services in labour offices in Poland The role of career guidance and information centres: Everyday work of a career guidance practitioner how to become a guidance adviser in Poland, tools, problems, challenges practical aspects Oplæg fra deltagerne om deres organisation/institution, funktion, arbejdsmarkedssituation, ledighed, voksenvejledning mm

17 Chatten og de første svære dansetrin v/ Elsebeth Nygaard, Vejledningsfaglig koordinator ved evejledning Endnu en vagt i evejledning er afsluttet. Inden jeg lukker vores system ned, ser jeg på statistikken: Jeg har haft 26 Contacts handled. Af de 26 kontakter er de 18 chats, hvilket absolut ikke er overraskende. I evejledning er chatten det mest søgte medie, som næsten halvdelen af de vejledningssøgende vælger. Det betyder, at vi i første kvartal havde chats. 81 om dagen i gennemsnit. Chatten var for mig og de fleste andre evejledere et nyt medie, da evejledning startede i januar Jeg var nervøs for, hvordan det ville være at vejlede på en chat. Kunne jeg levere en ordentlig vejledning på en chat? Nervøsiteten er, nu hvor vi er godt i gang med andet kvartal, fuldstændig væk og er i stedet blevet afløst af en stor glæde over mediet. Jeg trives med chatten på grund af dens mangfoldighed. De chats, som jeg har haft på min netop afsluttede vejledningsvagt, har været meget forskellige i indhold, længde og karakter. Inden evejledning gik i luften, troede vi og andre, at chatten var for de målrettede med meget konkrete spørgsmål. Det er den også men ikke kun. Chattens karakter Måske får evejledning med tilbuddet om chatvejledning faktisk fat i nogen, der aldrig ellers ville have opsøgt vejledning. Chatten er nemlig særlig attraktiv for de vejledningssøgende på grund af dens tilgængelighed og uformelle karakter. Den vejledningssøgende kan fx få vejledning hjemme i sofaen, når datteren på to år er blevet puttet. Modsat en telefonvejledning kan den vejledningssøgende midt i vejledningen lige smutte ind og give en sut til datteren eller gå i køkkenet og lave en kop kaffe. Eller nærlæse et link, som vejlederen har sendt i chatten. Vejledningssøgende bestemmer pausens længde, og hvad den bruges til. Og her er vi faktisk inde ved essensen af chatten. Vejledningsseancen styres nemlig i høj grad af den vejledningssøgende både i forhold til indhold, længde og tempo. Evejlederen bliver budt op til en dans, hvor den vejledningssøgende fører, og hvor evejlederen som dansepartner har til opgave at følge, afkode og forudsige den vejledningssøgendes skridt. I dansen er den vejledningssøgende og evejlederen tæt på hinanden, men samtidig også på tilpas afstand. Den vejledningssøgende bestemmer hele tiden, hvor intime 17...

18 vi skal være. Og det er min opfattelse, at det tiltaler en stor gruppe, som kan have svært ved fysisk at møde op til en vejledning på vejledernes hjemmebane. Chatten og evejlederne Og hvordan er evejlederne som dansepartnere? I starten tror jeg, at vi har været lidt kedelige. Vi var meget fokuserede på at levere hurtige og korrekte svar. Nu, hvor vi har brugt chatten som medie i snart fem måneder, er vi blevet mere udfordrende og givende som dansepartnere. Vi er selvfølgelig fortsat bevidste om at give hurtige og korrekte svar, men vi har i høj grad også fokus på at spørge ind, at udfordre den vejledningssøgende i dennes tankegang og at indlægge pauser til refleksion. De grundtrin, der er nødvendige for at indgå som kvalificeret dansepartner i en chat, sidder nu på vores rygrad: Vi skal være hurtige og gode til at surfe efter oplysninger, som vi kan linke til, for at give den vejledningssøgende så eksakte oplysninger som muligt. Vi skal også være gode til at få føling med den vejledningssøgende uden at kunne se eller høre vedkommende. Og endelig skal vi kunne arbejde med den uformelle tone, der hersker i en chat, uden at vi dog dermed begynder at bruge slang eller smileys. De forskellige medier I danseverdenen er der forskellige discipliner. Det har vi også i vejledningen. I evejledning har vi chat, telefon, sms og mail. Chatten står som et forunderligt medie med et ben i flere lejre. Den foregår som mailen på skrift, men er langt mere uformel. Og i forhold til mailen, kan evejlederen rent faktisk stille de spørgsmål på chatten, som man ofte drømmer om at kunne stille, inden man besvarer et spørgsmål i en mail. De vejledningssøgende kan vælge at gemme og udskrive deres chat, og derved fastholde pointer, links eller kommentarer fra vejlederen. Ligesom i en mail. Chatten kan på mange punkter også ligne den vejledningssamtale, som foregår ansigt til ansigt. Evejlederen kan eksempelvis sende links, der læses med det samme af den vejledningssøgende, og vi får respons tilbage, om det kan bruges eller ej, forstås eller ej. Chatten kan også fint bruges til refleksion med indlagte pauser, og derfor kan en chat være af både kortere og længere varighed. evejlednings videre arbejde med chatten For at blive en god dansepartner kræves der træning, træning og atter træning. Hver eneste dag i evejledning træner vi og bliver bedre og bedre. Da chatten er ny for de fleste, må vi være hinandens hårde trænere. Vi har udviklet retningslinjer for, hvordan vi arbejder med en chat, og i andet kvartal har vi i vores supervision valgt at arbejde med chatten. Derved får vi skabt rum for en faglig debat omkring chatten og dens muligheder og får klædt os selv på til at blive værdige til titlen som chateksperter

19 evejlednings samarbejde med andre vejledningsinstanser Det kan kræve stor overvindelse at tage initiativ til at byde op til en dans, specielt, hvis man er ung og usikker. Vi er bevidste om, at for nogen vil chatten med dens uformelle karakter være det første usikre skridt i et længere vejledningsforløb. Det er simpelthen, som en af de vejledningssøgende på min vagt skrev som afslutning på vores chat, nemt og behageligt. Chatten kan et langt stykke ad vejen være et fremragende medie i et sådant forløb. Af og til må vi dog erkende, at netop chattens særlige karakter sætter sin begrænsning. I de tilfælde arbejder evejledning, UU og Studievalg tæt sammen for at sikre, at ingen vejledningssøgende tabes på gulvet. evejledning opfordrer derfor tit den vejledningssøgende til at kontakte andre vejledningsinstanser. Der er lang tradition for dans i hele verden. Traditionen med vejledning via chat er først lige begyndt. Men den tegner til at blive inspirerende, nytænkende og revolutionerende for dansk vejledningspraksis. Og måske vigtigst af alt givende for de vejledningssøgende. Hvad er evejledning? evejledning er et tilbud til alle, der har brug for vejledning om uddannelse og job. evejledning har åbent dag, aften og weekend. evejledning kan svare på spørgsmål om ungdomsuddannelse, videregående uddannelse samt efter- og videreuddannelse. evejledning kan også hjælpe med at få overblik og idéer til uddannelsesvalg. evejledning kan kontaktes på mail, chat, sms eller telefon. evejlednings historie Den 21. juni 2010 vedtog folketinget en ændring af vejledningsloven. Den betød, at der i tilknytning til den nationale virtuelle vejledningsportal (UddannelsesGuiden) etableres en national vejledningsenhed med fokus på vejledning gennem virtuelle kommunikationsog vejledningsværktøjer for vejledningssøgende og andre, som ønsker information om uddannelse og erhverv. Etableringen af evejledning er et led i Ungepakken. evejledning åbnede den 3. januar Hvem er evejledning? Der er 34 Vejledere ansatte i evejledning. 10 fuldtidsvejledere og 24 kombinationsvejledere med delt ansættelse mellem evejledning og UU, Studievalg eller et jobcenter. evejledning er en del af UNI-C, som er en selvstændig styrelse i Undervisningsministeriet. evejlednings centerleder er Kirsten Hahn Larsen. Læs mere på

20 Den skotske model i vejledningen v/ Elisabeth Graungaard og Malle Hansen begge UU-Herning og master i Vejledning fra DPU, Aarhus Universitet Udvikling af en fælles model for vejledning Med vedtagelsen af den nye Ungepakke 2 står UU-vejlederen over for en ny opgave, idet den unges faglige, personlige og sociale forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse skal vurderes. Vejledningen skal desuden i endnu højere grad end tidligere have fokus på de unge, der har særlige behov for vejledning. Det kan i den forbindelse være relevant at kigge nærmere på et eventuelt kvalitetsløft af vejledningssamtalens struktur og indhold, og der kan blive brug for udvikling af nye vejledningsredskaber. UU-Herning har i en længere periode været i gang med en sådan proces, idet der i efteråret 2009 blev iværksat en plan for indførelse og anvendelse af en fælles faseorienteret model for vejledning med udgangspunkt i Den skotske model. Udgangspunktet for at indføre en fælles model har været, at det ville give vejlederne et fælles sprog at udveksle erfaringer ud fra, og dermed medvirke til at sikre, at de unges uddannelsesvalg bliver truffet ud fra et velfunderet og kvalificeret grundlag. En faseopdelt model ville desuden være en hjælp til strukturering og bedre udnyttelse af den tid, der var afsat til samtaler med de unge. I vores masterprojekt om Den skotske Model har vi beskæftiget os med de teorier, som udgør grundlaget for udviklingen af Den skotske model. Vi har desuden set nærmere på mulige problemfelter samt interviewet centerleder og kollegaer for at undersøge grunde, barrierer og muligheder. Den skotske model Den skotske model består i sin oprindelige udformning af to modeller en model på 6 faser, som den vejledte får udleveret og en model på 8 faser, som er vejlederens arbejdsredskab. De to modeller har vi sammenskrevet til én model på 6 faser, og i en fortsat bearbejdet udgave er modellen kommet til at se således ud: 20...

Den skotske model i vejledningen

Den skotske model i vejledningen Den skotske model i vejledningen Elisabeth Graungaard eg@uu-herning.dk Master i Vejledning, DPU, Aarhus Universitet Malle Hansen mh@uu-herning.dk Master i Vejledning, DPU, Aarhus Universitet Med vedtagelsen

Læs mere

Danish University Colleges. Videre med uddannelse. Geyti, Anna-Maj Stride. Published in: VUE Nyhedsbrev. Publication date: Link to publication

Danish University Colleges. Videre med uddannelse. Geyti, Anna-Maj Stride. Published in: VUE Nyhedsbrev. Publication date: Link to publication Danish University Colleges Videre med uddannelse Geyti, Anna-Maj Stride Published in: VUE Nyhedsbrev Publication date: 2011 Link to publication Citation for pulished version (APA): Geyti, A-M. S. (2011).

Læs mere

Årsmøde 2011 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser

Årsmøde 2011 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser ... Årsmøde 2011 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Tema Vejledningsmetoder og karriereplanlægningskompetencer Tid 24. november kl. 9.30 til 25. november kl. 13.30 Sted Radisson

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

VUE ÅRSMØDE 2011. Odense, den 24. november 15.00-16.45

VUE ÅRSMØDE 2011. Odense, den 24. november 15.00-16.45 VUE ÅRSMØDE 2011 Odense, den 24. november 15.00-16.45 29. november 2011 2 Hvem er jeg? Elsebeth Nygaard Cand.mag. i tysk og dansk Arbejdet med vejledning siden 2005 Censor ved diplomuddannelsen i Uddannelses-

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Årsmøde 2008 for studie- og erhvervsvejledere ved DE Videregående uddannelser

Årsmøde 2008 for studie- og erhvervsvejledere ved DE Videregående uddannelser ... Årsmøde 2008 for studie- og erhvervsvejledere ved DE Videregående uddannelser Årsmødets temaer: 1) De nye krav til gennemførelsesvejledning i videregående uddannelser 2) Den internationale dimension

Læs mere

Regionalt samarbejde om vejledning og optag

Regionalt samarbejde om vejledning og optag TEMAHÆFTE 1 Regionalt samarbejde om vejledning og optag VIDERE MED UDDANNELSE Projekt Videre med uddannelse samler uddannelses- og vejledningsinstitutioner i et samarbejde om rekruttering af studerende

Læs mere

Virkninger og effekter af Diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning på individniveau og organisationsniveau

Virkninger og effekter af Diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning på individniveau og organisationsniveau Projektbeskrivelse: Virkninger og effekter af Diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning på individniveau og organisationsniveau Baggrund De første tiltag til Diplomuddannelsen i uddannelses-

Læs mere

evejledning og UddannelsesGuiden Elsebeth Nygaard elsebeth.nygaard@uni-c.dk kontor for Digital Vejledning

evejledning og UddannelsesGuiden Elsebeth Nygaard elsebeth.nygaard@uni-c.dk kontor for Digital Vejledning evejledning og UddannelsesGuiden Elsebeth Nygaard elsebeth.nygaard@uni-c.dk kontor for Digital Vejledning Det danske vejledningssystem Elever i folkeskolens 7.-10. klasser Unge under 25 år, som ikke har

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse

Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse ... Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse Konference med fokus på mulighederne for videregående uddannelse efter en erhvervsuddannelse at synliggøre vejene fra EUD til videreuddannelse Tid:

Læs mere

Forståelser af begrebet vejledning

Forståelser af begrebet vejledning Forståelser af begrebet vejledning Konferencen: Vejledning af kortuddannede på kanten af arbejdsmarkedet 16.1.2013 Carla Tønder Jessing Forståelser og definitioner 1. De mest anvendte definitioner i Danmark

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis?

Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis? Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis? NVR konference den 10. juni 2010 Ulla Nistrup, NVR www.nvr.nu Et overordnet billede Tilslutning til at det er en god ide, at give personer anerkendelse

Læs mere

Vejledning til alle borgere

Vejledning til alle borgere Vejledning til alle borgere Formål Formålet med papiret Vejledning til alle borgere er dels at sætte fokus på de problemstillinger, der knytter sig til vejledningsordningerne og strukturen og dels at udpege

Læs mere

evejledning erfaringer fra det første år

evejledning erfaringer fra det første år evejledning erfaringer fra det første år Kirsten Hahn Larsen, leder af evejledning Kirsten.hahn.larsen@uni-c.dk 4174 1600 29. november 2011 2 29. november 2011 3 Hvad er evejledning? Et ekstra landsdækkende

Læs mere

Årsmøde for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser

Årsmøde for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Årsmøde for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Workshop 2: Karrierevejledning i UCerne hvordan forstås den, og hvordan praktiseres den, hvis den praktiseres? Rita Buhl, ribu@viauc.dk

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Anerkendelse af arbejdslivskompetencer. Rapport om udvikling af standarder

Anerkendelse af arbejdslivskompetencer. Rapport om udvikling af standarder Anerkendelse af arbejdslivskompetencer Rapport om udvikling af standarder Maj 2011 Lis Boysen & Lene Poulsen, DK 1 Forord Projektet REVOW, Recognition of the Value of Work (Anerkendelse af arbejdslivskompetencer),

Læs mere

Hvordan oplever voksne den vejledning, de modtager, og hvordan involveres de i voksenvejledningen?

Hvordan oplever voksne den vejledning, de modtager, og hvordan involveres de i voksenvejledningen? Hvordan oplever voksne den vejledning, de modtager, og hvordan involveres de i voksenvejledningen? Nordisk forskningsprojekt om voksne vejledtes udbytte af vejledning og involvering i vejledning Voice

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk

Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk Officiel åbning af NCK 18. Juni 2008 Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk Carla Tønder Jessing Voksenvejledningsaktører: Arbejdsformidlingen

Læs mere

Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning

Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning Kompetencer til vejledning Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning Bliv diplomuddannet vejleder God vejledning spiller

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

Lean på OUH. Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet. Lean-staben

Lean på OUH. Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet. Lean-staben Lean på OUH Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet Lean-staben OUH ganske kort fortalt Odense Universitetshospital er et af landets tre største hospitalscentre med opgaver inden for behandling,

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,

Læs mere

Hvad ved vi om realkompetence, udfordringer og perspektiver set ud fra NVR

Hvad ved vi om realkompetence, udfordringer og perspektiver set ud fra NVR Hvad ved vi om realkompetence, udfordringer og perspektiver set ud fra NVR 3. september 2009 Dansk Folkeoplysnings Samråd Principper bag realkompetence Udgangspunktet er: det er et individuelt anliggende,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Begrundelse for at lave fælles Retning og rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC, herunder de organisatoriske

Læs mere

Bygningskonstruktøruddannelsen

Bygningskonstruktøruddannelsen Bygningskonstruktøruddannelsen 100% professionsbachelorvilkår ja tak, og gerne hurtigt Med loven om professionshøjskoler (2007) er rammerne skabt for de praksisnære videregående uddannelser. Et særligt

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Att skape dialog kring vägledning

Att skape dialog kring vägledning Att skape dialog kring vägledning A N N E T T E E R N S T L A U R I D S E N D I R E K T Ø R A A R H U S T E C H OG F O R M A N D F O R N A T I O N A L D I A L O G F O R U M F O R S T U D I E - O G E R

Læs mere

Vejledning og digitale medier. Elsebeth Nygaard elsebeth.nygaard@uni-c.dk kontor for Digital Vejledning

Vejledning og digitale medier. Elsebeth Nygaard elsebeth.nygaard@uni-c.dk kontor for Digital Vejledning Vejledning og digitale medier Elsebeth Nygaard elsebeth.nygaard@uni-c.dk kontor for Digital Vejledning Det danske vejledningssystem Elever i folkeskolens 7.-10. klasser Unge under 25 år, som ikke har afsluttet

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Kollektive vejledningsformer

Kollektive vejledningsformer Kollektive vejledningsformer Muligheder og udfordringer Lektor Helle Merete Nordentoft, Aarhus Universitet Lektor Lene Poulsen, UCC 1 Agenda Intro: Opdraget og den aktuelle retorik Kritisk indgang ift.

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi?

Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi? Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi? Vejledertræf 2013 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk trineharck@tiscali.dk Hvad drev dig? Hvad er du optaget af? Overgangsvejledning hvad er det,

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Bliv mere attraktiv Og håndter din hverdag lettere. Christian Nyholm Uddannelsespolitisk konsulent HK KOMMUNAL

Bliv mere attraktiv Og håndter din hverdag lettere. Christian Nyholm Uddannelsespolitisk konsulent HK KOMMUNAL Bliv mere attraktiv Og håndter din hverdag lettere Christian Nyholm Uddannelsespolitisk konsulent HK KOMMUNAL Program Attraktiv Hvorfor og for hvem? Bedre arbejdsmiljø Vær i flow Find vej i uddannelsesjunglen

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige

Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige Selvevaluering Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige Lisbeth Højdal Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. DEL Selvevaluering Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering, udviklingskonsulent UCN act2learn SUNDHED University College Nordjylland - UCN act2learn 2 Udgangspunkt for oplæg Erfaringer fra Akademiuddannelse

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd VEU- Center FYN VEU- Center Trekantområdet TUP12 VEU- Center Vest VEU Center-Syd TUP 2012 Fra Plan til Udvikling NVR den 3. april 2014 Kl. Programpunkt 1 Præsentation Lis Hede VEU-Center Trekantområdet

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0%

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0% Hvilken etnisk baggrund har du: Mellemøstlig 4 26,7% Asiatisk 3 20,0% Afrikansk 0 0,0% Nordeuropæisk 0 0,0% Vesteuropæisk 2 13,3% Østeuropæisk 4 26,7% Sydeuropæisk 1 6,7% Anden 1 6,7% I alt 15 100,0% Hvor

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Diplomuddannelse i beskæftigelse

Diplomuddannelse i beskæftigelse Diplomuddannelse i beskæftigelse Kompetencer inden for beskæftigelsesområdet Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedet er afhængigt af en velfungerende beskæftigelsesindsats. Med det enstrengede arbejdsmarkedssystem

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N University College Syddanmark Degnevej 16, 6705

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Fra smørekande til elektronisk fodlænke

Fra smørekande til elektronisk fodlænke Fra smørekande til elektronisk fodlænke -vejledning ved en korsvej? Den årlige konference for vejledere i UU- centre og på ungdomsuddannelserne Hotel Nyborg Strand den 6. 7. maj 2010 Vedtagelsen af Ungepakken

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland Tirsdag d. 14. januar 2014 Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland I følgende notat præsenterer University College Sjælland (UCSJ) en række initiativer, der alle positivt vil bidrage

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Susanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA

Susanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA Susanne Minds Evaluator VIA University College 25-11-10 Susanne Minds VIA 1 Evaluering 25. november 2010 Projektmål Status Resultater Anbefalinger Hvad ved vi nu Gode idéer Udfordringer Spørgsmål 25-11-10

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Program for lederkursus 2011

Program for lederkursus 2011 Program for lederkursus 2011 Tirsdag den 1. marts 2011 Onsdag den 2. marts 2011 Onsdag den 13. april 2011 Tirsdag den 24. maj 2011 Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Velkomst Introduktion til DiSC personprofilen.

Læs mere