Det er et ikke et spørgsmål om enten eller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det er et ikke et spørgsmål om enten eller"

Transkript

1 Trepartsinterview AF LENE OUTZEN FOGHSGAARD, JOURNALIST., PROFESSOR, MPH, PH.D., DR. ODONT, ODONTOLOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET OG ELSE SOMMER, OVERTANDLÆGE, HORSENS KOMMUNALE TANDPLEJE. FOTOGRAF: EJGIL LIHN. Det er et ikke et spørgsmål om enten eller DE OFFENTLIGE TANDLÆGER NR.2 : JANUAR : 2012

2 Non-operativ kavitetsbehandling er en alternativ løsning Da De Offentlige Tandlæger i 2002 besøgte professor Bente Nyvad på kontoret på fjerde sal, Aarhus Universitet, handlede det om cariesudviklingen som langt mere kompliceret end hidtil antaget. Forskeren understregede dengang, at caries er en dynamisk proces, der findes hele livet som en ubalance i biofilmen en ubalance, der ikke nødvendigvis skal resultere i en fyldning, men hvor fokus på indikationerne er afgørende for at kunne behandle. Her ti år efter går Bente Nyvad skridtet videre og taler om den non-operative kavitetsbehandling som en lovende og alternativ metode velegnet især til mælketænder. Bente Nyvad dømmer på ingen måde boret ude, men appellerer til, at det bruges med omtanke, og opfordrer samtidig tandplejen til i højere grad at stole på biologien. Den her behandling er yderst velegnet til brug på mælketænder, fordi tænderne har lave kliniske kroner, og kaviteterne ikke er ret dybe. I permanente tænder er carieslæsioner i dentinen som regel dybe og underminerede. En præmis for, at den non-operative behandling skal lykkes, er, at der er tilgængeligt for renhold, og her er de lave kroner lettere at rense. Bente Nyvad, kariolog og professor ved Odontologisk Institut, Aarhus Universitet, lagde i 2002 stemme og forskningsviden til trepartsinterviewet Caries kræver livslang kontrol. Dengang talte hun om, at tandlæger bør træde et skridt tilbage og sætte ind, før der udvikles en manifest læsion med kavitetsdannelse. Her ti år efter viser flere studier, at man med fordel også kan arbejde non-operativt på et senere tidspunkt i processen. I 2002 talte jeg om ikke-kaviteret caries, men nu vil jeg udvide indikationen til i nogle tilfælde også at gælde for mindre kaviteter. Og jeg vil gerne understrege, at det ikke gælder dybe huller og ikke alle huller. Den non-operative metode er ingen rutinemæssig behandling, men især relevant i forbindelse med børn, der ikke formår at samarbejde i tandlægestolen. Bente Nyvad peger blandt den nyeste viden på området på et israelsk/amerikansk forskerteam, der i 2006 med succes satte fokus på at behandle early childhood caries med en kombination af forebyggende behandling og beslibning af approximale carieslæsio- ner. Også en hollandsk kliniker og pædodont, René Gruythausen, er ivrig fortaler for den non-operative behandling, og i hans studier vises flere eksempler på vellykkede ikke-operative behandlinger af kaviterede mælketænder. Men Gruythausen kommer ikke i front med sin viden, forklarer Bente Nyvad, fordi han er kliniker og ikke forsker. BASAL, MEN GLEMT VIDEN Princippet bag den non-operative metode går dog mere end hundrede år tilbage. Den første internationale reference, der kendes til, stammer fra 1908, hvor GV Black (ham de fleste tandlæger forbinder med de Black ske kavitetsprincipper) beskrev, at han ofte behandlede sine patienter uden brug af operative indgreb. Han havde en biologisk tilgang til caries, og forklarede at han sleb kanterne på kaviteterne, for at patienterne bedre kunne holde hullet rent. Men Black gjorde også noget andet, fortæller Bente Nyvad. Han penslede læsionerne med sølvnitrat, efter at han havde renset og slebet kanter. Ideen Hver gang vi som fagprofessionelle møder en kavitet, handler det om at lave det mindst mulige indgreb, der er til mindst mulig gene for patienten. Nogle gange er boret nødvendigt, men andre gange findes der et alternativ. var, at stoffet slog bakterier ihjel, og at patienten undgik smerter, fordi udfældede krystaller fra sølvforbindelserne lukkede af for dentintubuli. Det var godt tænkt, men i dag ved man, at sølvnitrat er giftigt. Det er derfor dømt ude af arsenalet, selv om det blev brugt aktivt i danske klinikker helt op i 70 erne. I dag erstatter man behandlingen med sølvnitrat med lokal fluoridterapi (2 % F). Netop smertereduktion er afgørende, når vi taler om åbne kaviteter. Vil man behandle en kaviteret carieslæsion non-operativt, må der simpelthen ikke forekomme smerter, hverken under beslibning eller ved den senere renholdelse med tandbørsten, for så kan patienten ikke samarbejde om behandlingen. Vi skal derfor bruge den omfattende viden, vi har om pulpa-dentinorganets reaktionsmønster. Dentinen er et levende organ, der reagerer med at begrænse skadevirkningerne fra caries processen, og den viden skal vi udnytte, også i en travl hverdag. Ifølge den århusianske professor er der altså ikke tale

3 , PROFESSOR, MPH, PH.D., DR. ODONT, ODONTOLOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET Mælketænder har lave kliniske kroner med relativt åbne kaviteter, hvilket som tidligere nævnt gør det langt lettere at holde tanden og kaviteten ren. Non-operativ behandling er derfor ideel i de primære tænder. om revolutionerende ny viden. Danske tandlæger har de sidste år lært om dentinens fysiologiske respons i forbindelse med caries, både via studiet og via lærebøger. Forskeren inviterer på en guidet tur i mundhulen og forklarer, at når der under cariesprocessen sker en udfældning af translucent dentin (mineralkrystaller) i dentintubuli under carieslæsionen, bliver dentinen hård og skaber en barriere ind mod nerven. Desuden udfældes der mineral, tertiær dentin, ind mod pulpalumen. Disse mineraludfældninger er med til at bremse hastigheden af cariesudviklingen. Der er tale om en positiv reaktion, for tanden beskytter selv nerven mod fremtidig syreproduktion i biofilmen og mod smerteimpulser udefra, understreger forskeren. Vi skal genopdage vores gamle viden om, hvad der sker med den vitale tand, når vi manipulerer den. Kort beslibning af kavitetskanter udløser sjældent smerter. På den rette indikation kommer der heller ikke smerter ved daglig tandbørstning. Men behandlingen lykkes kun, hvis kaviteten kan renholdes. Det handler om at holde biofilmen væk fra kaviteten, så pulpa-dentinorganet får et hvil og tid til at regenerere. Bente Nyvad forklarer, at i vellykkede tilfælde bliver bunden af kaviteten gradvist glat og hård som tegn på at cariesudviklingen er under kontrol. ULYKKEN HEDDER AIRROTOREN Men hvad skete der med Blacks hundredårige gamle viden? Hvorfor har den non-operative behandlingsform ikke for længst vundet mere indpas? Bente Nyvad er ikke i tvivl, da hun svarer kollegaen fra Horsens. I mange år har airrotoren jo domineret. Hvis ikke vi havde fået det hjælpemiddel tilbage i slut halvtredserne, havde vi tænkt mere på Black. Hans ideer forsvandt, da vi på et splitsekund kunne fjerne ti års cariesudvikling. Jeg mener, at airrotoren har gjort det ulykkelige, at vi helt glemte at tænke biologisk. Man forestillede sig, at når hullet var væk, var sygdommen det også. Det faktum har spillet ind, fortæller professoren, men også at de pædodontiske afdelinger i Danmark har tøvet med at gå ind for behandlingsformen. Bente Nyvad forstår dog ikke modviljen. Hun tror, det handler om at pædodonter opfatter non-operativ kavitetsbehandling som overvåget neglect, altså det forhold, at man i tandplejen blot overvåger, at der er et hul. Der ses passivt til. Som kariolog bruger jeg de biologiske principper, vi kender inden for cariesfysiologien. Her ved vi jo, at når vi kontrollerer biofilm i lignende kaviteter, f.eks. rodcaries, så kan vi få læsionen til enten at gå helt i stå, eller vi kan forsinke udviklingshastigheden. Vi kan selvfølgelig ikke reparere tanden, hullet er der jo, men vi kan standse eller forsinke, og lige gyldig hvad, så vil

4 begge dele være et godt resultat. Hvad enten det drejer sig om primære eller permanente tænder. Bente Nyvad fortæller, at der i England findes en gruppe odontologer, der taler om overvåget neglect i den betydning, at man bare lader kaviteterne stå og passivt ser til. Hvis det er sådan, de pædodontiske afdelinger her i landet også opfatter metoden, så har de misforstået konceptet og principperne bag, mener forskeren. Hun anbefaler, at der trædes et skridt tilbage og nøje ses på de bagvedliggende præmisser. Præmisser, der handler om, at non-operativ kavitetsbehandling er en aktiv behandling, hvor tandlægen aktivt involverer patienten og monitorerer resultatet. Jeg tror, at mange har glemt, at man kan påvirke processen. En del tandlæger er nervøse, når de ser sådan et hul. De tror, hullet går lige ind i pulpa i morgen, men det viser sig, at fjerner man bakterierne nænsomt med en tandbørste, så reagerer odontoblasterne positivt på, at syreproduktionen ophører og tandvævet får tid til at regenerere uden smertereaktion. Tanden kan beskytte sig imod det essentielle, nemlig at nerven ikke lider skade. Derfor er det også så vigtigt at forstå, at dentinen er et vitalt organ. Det er det princip, vi udnytter i den non-operative kavitetsbehandling. IDEEL FOR MÆLKETÆNDER Fjerner man bakterierne nænsomt med en tandbørste, så reagerer odontoblasterne positivt på, at syreproduktionen ophører - og tandvævet får tid til at regenerere uden smertereaktion. Tanden kan beskytte sig imod de essentielle, nemlig at nerven ikke lider skade. Enhver operativ behandling er jo kun en symptombehandling. Man fjerner hullet i tanden, men man fjerner ikke sygdommen ved at sætte en fyldning ind. Sygdommen sidder i den biofilm, der sidder på tanden. Det er derfor aldrig tilstrækkeligt at sætte en fyldning i en tand, man bør også fjerne patientens sygdom ved at instruere i forbedret hygiejne. Som jeg også understregede tilbage i 2002, er caries en dynamisk metabolisk proces, der sker i bakteriebelægningerne hos os alle hele tiden. Hos nogle resulterer processerne i et vedvarende mineraltab, hos andre sker mineraltabet intermitterende, og hos andre igen er mineraltabene så milde, at folk kan leve et langt liv, uden at der nogensinde kommer kliniske tegn på caries. Det positive er, at vi ved, hvordan vi kan kontrollere processen. Bente Nyvad tror på, at én af de ting, der har gjort, at den non-operative kavitetsbehandling nu er ved at vinde terræn, er, at en række tandlæger har siddet og funderet over, hvor mange gange, de har udskiftet fyldninger, set i journal efter journal og oplevet, at det hele har været behandling af symptomet og ikke af sygdommen. Vi er blevet mere modige. Vi har fået mere viden om biofilmen og tør give tanden en chance. Nerven har en stor evne til at beskytte sig selv, hvis man griber ind, inden det er for sent. Forskeren fremhæver, at der er helt klare indikationer for, hvornår man kan behandle non-operativt, og hvornår ikke. Man kan f.eks. ikke gøre det på en tand med kronisk pulpit. Men der må godt være en reversibel pulpit. Der må godt forekomme kortvarige smerter, når patienten spiser sødt, surt og koldt, men ikke spontane og længerevarende smerter fra tanden, f.eks. at patienten ikke har kunnet sove om natten, eller har haft ondt igennem længere tid, så er behandlingen ikke velegnet. Mælketænder har lave kliniske kroner med relativt åbne kaviteter, hvilket som tidligere nævnt gør det langt lettere at holde tanden og kaviteten ren. Nonoperativ behandling er derfor ideel i de primære tænder. Renhold af kaviteterne er især afhængig af det gode forældresamarbejde, for det bliver forældrenes ansvar at bakke op om behandlingen. Et samarbejde, vi vil komme ind på senere. Men udover renhold, er der en række andre individ-relaterede faktorer risikofaktorer der kan spille afgørende ind, hvis den non-operative behandling skal være succesfuld. Først og fremmest er der kostindtaget. Spiser og/eller drikker patienten for meget sødt, især søde læskedrikke, kan det have en negativ indvirkning. Men også medicinindtag kan påvirke biologien i mundhulen, f.eks. kan ADHD-medicin, ritalin, give nedsat spytsekretion og fremme cariesudviklingen. Men også en sygdom som diabetes eller medicin til astmatiske børn kan øge tilbøjeligheden til at udvikle caries. Hvis den daglige eksponering til fluorid er mangelfuld, altså hvis barnet ikke får hjælp til tandbørstning med fluortandpasta to gange dagligt, kan også det få konsekvenser. Forældre skal have at vide, at de skal være særlig omhyggelige med tandbørstningen, hvis deres barn har et eller flere af ovennævnte problemer. Nedsat spytsekretion kan imødekommes ved at tygge tyggegummi, men caries standses jo ikke ved det alene. Der skal mere til. Som fagprofessionelle skal vi hjælpe med at identificere de risikofaktorer, der vejer tungest i hvert enkelt tilfælde og bidrage til at justere livsstilsfaktorerne. Desuden kan vi tilbyde professionelle fluoridbehandlinger. I alle tilfælde kræver det et tæt samarbejde mellem patient og behandler. Det er sjældent de samme faktorer, der volder problemer hos alle patienter, og derfor handler det først og fremmest om at finde ud af, hvad den enkelte har brug for. Det er samtidig også det inspirerende ved non-operativ behandling, forklarer Bente Nyvad, for ikke to tilfælde er helt ens. Hun taler om, at hun faktisk mange gange føler sig som en detektiv i patientens univers.

5 I DEN OPTIMALE VERDEN Hvis man tidligt lærte at renholde sine tænder, var vi nået ekstremt langt det er carieskontrol hele livet og i virkeligheden hele grundtanken i tandplejen. Fik vi tandbørstningen til at virke fra dag ét, så ville verden jo være optimal. Så behøvede vi vel kun udføre non-operative behandlinger? Else Sommer beder kollegaen se på den alternative vej at gå med både positive og mere tilbageholdende briller hvad er status quo på den behandlingsmåde, som Black plæderede for tilbage i det forrige århundrede? Hver gang vi som fagprofessionelle møder en kavitet, handler det om at lave det mindst mulige indgreb, der er til mindst mulig gene for patienten. Nogle gange er boret nødvendigt, men andre gange findes der et alternativ. Sådan vil jeg sige det. Og hvis den alternative vej ikke lykkes, så kan vi jo altid lave en fyldning. Det er i og for sig det fantastiske, at der altid er en anden vej. Og sidste udvej er jo at trække tanden ud. Et af hovedargumenterne for at arbejde med nonoperativ behandling, når der er tale om kaviteter i mælketænder, handler om at forebygge tandlægeangst odontofobi. De mennesker, der lider af odontobi, har ofte livslange traumer, hvilket umuliggør målsætningen om at bevare et sundt tandsæt hele livet. Det er helt klart det sympatiske, forklarer Bente Nyvad. Så er der samtidig en utrolig opdragende effekt i det her. Har du først én gang lært at børste tænder, så har du lært det for resten af livet. Hele det psykologiske aspekt bærer en kæmpe del af værdien i den non-operative behandling. Vi kunne kalde det en fantastisk bivirkning, hvis ikke det i virkeligheden er hovedvirkningen. Og ikke kun for det barn, der er en del af behandlingen. Jeg kender flere eksempler, hvor det har smittet af på hele søskendeflokken. Har forældrene først fået de gode vaner indkodet, er vi nået langt, så er også de permanente tænder sikret. Forskeren lægger ikke skjul på, at når man som sundhedsfaglig vælger denne behandling, kan man ikke altid garantere, at behandlingen lykkes, fordi man ikke ved, om patienten kan leve op til de krav, der stilles. Og taler vi om et barn, så er det et spørgsmål om forældrenes engagement. Derfor skal forældre også altid informeres grundigt om, at det kræver en ekstra indsats. I de fleste tilfælde viser det sig hurtigt, om samarbejdet lykkes. Hvis ikke det gør det, skal man naturligvis lave en fyldning. Det er ikke sådan, at det her er alt eller intet. Non-operativ behandling er kun en mulighed, hvis samarbejdet med hjemmet fungerer optimalt. Jeg mener, at airrotoren har gjort det ulykkelige, at vi helt glemte at tænke biologisk. Man forestillede sig, at når hullet var væk, var sygdommen det også. MANGLENDE VIDEN OM BESLIBNING Behandlingsmetoden er i sin spæde opstart, forklarer Bente Nyvad og slår fast, at metoden altså ikke skal uddeles som bolsjer endnu. Der er stadig mangel på viden på området. Lige nu arbejder tandplejeteams i blandt andet Odder og Frederikshavn engageret med den non-operative kavitetsbehandling som et alternativ til fyldningsbehandling. Hun peger på beslibningen som en potentiel usikkerhedsfaktor med deraf følgende risiko for pladsmangel i det permanente tandsæt. Risikoen for pladstab er til stede, og jeg vil derfor indtil videre være påpasselig med at slibe på distalfladen på 05 erne. Hvis 6 erne får uhindret mulighed for at vandre mesialt, kan pladsen let gå tabt. På det her stadie er der endnu ikke lavet større kliniske undersøgelser af, hvordan man bedst besliber, og derfor har jeg en reservation her. Den erfaring skal vi have udviklet, før vi implementerer bredt, og derfor er der brug for, at nogle tandplejer gør sig de nødvendige erfaringer. Men hvorfor overhovedet beslibe, når man risikerer at miste plads? Fordi, fastslår professor Bente Nyvad, at

6 ELSE SOMMER, OVERTANDLÆGE I HORSENS KOMMUNALE TANDPLEJE, PROFESSOR, MPH, PH.D., DR. ODONT, ODONTOLOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET hvis kaviteten ikke har en udformning, hvor den er nem Forskeren refererer til et studie af Gruythausen og at holde ren, så er der behov for en hjælpende hånd i medarbejdere fra 2010, der viste at 96 % af de primære form af beslibning. Hun stiller spørgsmålstegn ved, om molarer, der fik en fyldning på denne indikation, overle- tanden f.eks. både skal beslibes facialt og oralt, måske vede i tre år uden smerte, hævelse, fistler eller røntge- skal man kun slibe på den del, hvor læsionen er star- nologiske forandringer. Hun finder resultaterne særligt tet, måske man ad den vej kan undgå at miste approxi- opsigtsvækkende, fordi behandlingerne blev udført på malkontakten. Under alle omstændigheder bør man 60 børn med dårlig kooperationsevne. Derfor anbefaler undgå at beslibe under kontaktpunktet, for så opstår Bente Nyvad gerne den indirekte pulpabehandling, når der en oplagt mulighed for fødenedpresning. Den situ- læsionen er særlig dyb, i stedet for at risikere ulemper- ation vil alt andet lige besværliggøre renholdet. ne ved polpotomi. Jeg tror, at man i hvert enkelt tilfælde skal være kre- I samme studie observerede forfatterne desuden en ativ med sin beslibning. Det må undersøges, for littera- lidt lavere, men stadig høj overlevelse (93 %), i perma- turen hjælper ikke. Men faktisk er jeg overbevidst om, nente tænder på samme behandlingsindikation. Antal- at beslibningen er rigtig vigtig. let af behandlede tænder var dog lille. Derfor tilråder Bente Nyvad stadig, at man afslutter trinvis ekskave- AT BORE ELLER IKKE AT BORE ring i det permanente tandsæt med at åbne og reneks- Bente Nyvad kunne ikke drømme om at dømme boret kavere carieslæsionen efter passende observationstid. ude af dansk tandpleje, men slår fast, at boret skal kende sin plads. Og i hendes hierarki ligger det GODT TEAMPLAY ER ALFA OG OMEGA For Bente Nyvad er det afgørende, at teamet, både Hvis man tidligt lærte at renholde sine tænder, var vi nået ekstremt langt det er carieskontrol hele livet og i virkeligheden hele grundtanken i tandplejen. ELSE SOMMER nederst, når andre mere skånsomme metoder er overvejet. Dér hvor læsionen skønnes at være for dyb til den non-operative behandling, dvs. mere end ca. to tredjedele inde i dentinen på røntgenbilledet, kan man bevidst undlade at renekskavere centralt i kaviteten for at forebygge pulpaeksponering. Man efterlader altså carieret dentin, men sørger for at kanterne af kaviteten er rene og indsætter en tæt glasionomerfyldning. Denne metode, en slags uafsluttet trinvis ekskavering, har Er tandplejen anno 2011 godt nok klædt på til at løfte den sundhedsfremmende opgave, som især den non-operative behandling kræver. Hvor ser du, at opgaven skal placeres i det odontologiske team? Det er tandlægen, der står med det overordnede diagnostiske og behandlingsmæssige ansvar, og ham eller hende, der skal designe behandlingsplanen, også for den non-operative behandling. Samtidig er det tandlægen, der skal udstikke rammerne for, hvor tit barnet skal indkaldes. Tandlægen skal tage sit ansvar klinikassistenten og tandplejeren, er grundigt indarbejdet med tandlægen, så der eksisterer en ens opfattelse af, hvor det er, tandplejen vil hen. Det lykkes ikke at nå i mål, hvis ikke alle har en fælles, basal viden og forståelse. Professoren fremhæver især tandplejeren som en kollega, der skal indgå på lige fod i teamet med tandlægen, når det drejer sig om at få implementeret den non-operative behandling. Tandlægen definerer den overordnede struktur i behandlingen, i hvert fald hos patienter med komplicerede problemer. Hvis vist sig forbløffende effektiv i mælketandsættet. på sig og bruge af hele den biologiske palet.

7 behandlingen er ukompliceret, så kan tandplejeren ofte selv sidde med ansvaret. Tandplejeren er i den unikke situation, at hun er uddannet til forebyggelse. Hun skal motivere og instruere patienten. Det handler om at gøre patienten selvhjulpet i så stort omfang, som det er muligt. Hvilken kostfaktor spiller ind? Hvornår indtages maden? Hvilke andre vaner findes i familien? Tandplejeren er samtidig uddannet i at give tandbørsteinstruktioner, fluoridbehandling og forsegling, hvis der er dét, der skal til. Og samtidig ligger der masser af nye udfordringer for tandplejeren inden for kommunikation, ikke mindst i den anerkendende samtaleterapi. Bente Nyvad undrer sig over, at tandplejerne i disse år fokuserer på at vinde nyt terræn inden for fyldningsterapien i stedet for at udvikle sig inden for forebyggelse og non-operativ cariesbehandling. Vi har ikke brug for flere terapeuter, der kan bore, men terapeuter, der kan forhindre, at der skal lægges en fyldning. Non-operativ kavitetsbehandling af mælketænder kunne være et af de nye områder, tandpleje- ren med fordel kan varetage, når vi har udviklet rationelle protokoller for behandlingen. Den non-operative behandling kan jo køre fuldstændig uafhængigt af Scor, men vores sundhedsvæsen vil aldrig få brugbar viden om resultaterne, hvis ikke kravene til registrering i Scor ændres. Udover at tandlægen er diagnostikeren og sidder med ansvaret, er det magtpåliggende for Bente Nyvad at slå fast, at tandlægen skal se sig selv som patientens rådgiver. Han eller hun kan med sin faglige viden rådgive om forskellige behandlingsmuligheder og skitsere fordele og ulemper ved behandlingerne. Der er sjældent kun én løsning i en given situation, ofte findes der flere muligheder, selv om nogle er mere optimale end andre. Som rådgiver skal du stille forskellige scenarier op, og så handler det i øvrigt også om, hvad patienten selv ønsker. ANERKENDENDENDE SAMTALE PÅ STUDIET Tandplejen taler i de her år om vigtigheden af at blive bedre til at kommunikere, informere og udrede den enkelte patient. Især kommunikation er der stadig flere klinikker, der øger fokus på. Hvor vigtigt er det for dig? Det er så vigtigt, at jeg netop nu forsøger at få den anerkendende samtale indført som et tilvalgsfag på studiet, så fremtidens tandlæger bliver endnu bedre til den motiverende tilgang til patienterne. For mig at se at det ligefrem burde være obligatorisk. Hvad siger hun i dag, har Scor fulgt med udviklingen? Scor har ikke flyttet sig, som jeg så frem til. Hvis du arbejder non-operativt, så må Scor nødvendigvis følge med de nye non-operative behandlingsformer, ellers kan du ikke registrere, om indsatsen gør en forskel. Bente Nyvad forklarer, at aktivitetsbedømmelsen i Scor-systemet var genialt udtænkt af professor Anders Thylstrup i slutningen af 1980érne, men at det desværre ikke har fået den anerkendelse som monitoreringsredskab i Sundhedsstyrelsen, som det fortjener. Den non-operative behandling kan jo køre fuldstændig uafhængigt af Scor, men vores sundhedsvæsen vil aldrig få brugbar viden om resultaterne, hvis ikke kravene til registrering i Scor ændres. Overtandlæge Else Sommer fortæller, at Horsens Kommunale Tandpleje, ud over at foretage de obligatoriske registreringer af initial caries (nuller), også systematisk har registreret ottetallet for forsegling i syv år, og her fra 1. januar 2012 er også nitallet blevet obligatorisk. Det var faktisk efter et besøg af Bente Nyvad i foråret, at tandplejen besluttede sig for at gøre nitallet obligatorisk. For mig er det utrolig glædeligt, hvad I har gjort i Horsens. Nu har I lavet en beskrivelse af jeres måde at arbejde med forebyggelsen, og hvis I ændrer forebyggelsen ét sted, vil I kunne konstatere, om ændringen har haft en effekt. Det er jo der, den store bonus ved Scor ligger at man kan bruge systemet som et arbejdsredskab til at monitorere effekten af forebyggeler det rigtig spændende og helt afgørende for, om f.eks. den non-operative behandling kan lykkes. Her er vi netop afhængige af at oparbejde et tillidsforhold til patienterne, så de får lyst til at samarbejde. Det givende ved den anerkendende samtale er jo, at folk måske ikke rykker sig her og nu, men bliver vi ved med at anerkende og vise, at vi har sat os ind i deres situation og vil dem det godt, så vil patienterne også på sigt gøre deres til, at et samarbejde kan lykkes. Men hvad gør jeg som tandlæge, hvis jeg fornemmer, at en behandlingsform, f.eks. den non-operative, ikke er patientens ønske? Så bakker du ud med det samme. Når du i dialogen med patienten forklarer, at du kan tilbyde løsning et eller to, og patienten siger, at han helst vil have en fyldning, for det har han det bedst med, så ville jeg ikke opponere. Det er selvfølgelig vigtigt at forklare patienten, at også fyldningen kræver renhold, så der ikke opstår et nyt hul i kanten af fyldningen. Bente Nyvad udtrykker, at det interessante ved den non-operative behandling er, at de forældre, der har haft valget i Odder og Frederikshavn, har taget godt i mod. Måske de selv er bange eller har været det for at blive boret, og nu ønsker de ikke, at deres barn skal udsættes for det samme traume, konstaterer hun. STATUS PÅ SCOR I det tidligere trepartsinterview stod det højt på Bente Nyvads ønskeliste, at både nullerne og nitallerne blev registreret i Scor-statistikkerne. Dengang mente hun,

8 Referencer se på ikke-kaviteret niveau, ikke kun som et redskab til at registrere fyldningsterapi. Else Sommer oplyser, hvordan et tandplejeteam på en af kommunens skoler laver fluorskylninger på udvalgte klassetrin og på den måde fremover nøje kan følge, hvordan de registrerede nuller udvikler sig i forhold til nullerne på andre klassetrin. Bente Nyvad kalder det et dreamteam og understreger, at det har stor betydning, at hele teamet forstår, at det kræver en fælles indsats. Hvis man indfører obligatoriske nuller og nitaller, som jeg forslog for ti år siden, får man uden tvivl øjnene op for, at der i masser af tilfælde med non-operativ behandling vil være tale om en forbedring i barnets tilstand. Når man nu i forvejen sidder og registrerer nullerne, kunne det jo være godt at se, hvor de går hen. Bente Nyvad ønsker sig mere viden på området og helst inden for en overskuelig årrække. Hun siger. Jeg er sikker på, at mere viden om, hvordan nullerne udvikler sig over tid kan inspirere tandplejeteamet til at sætte yderligere fokus på fordelene ved den non-operative behandling til stor gavn for patienterne. BLÅ BOG: ELSE SOMMER Cand.odont 1978 fra Aarhus Tandlægeskole. Jus i Tandlæge i Horsens Kommunale Tandpleje siden Tidligere distriktsleder og overtandlæge siden Efteruddannelse i DKTE i BLÅ BOG: Cand. odont. 1974; ph.d. 1983; dr. odont. 1993; MPH Akademiske grader opnået ved Århus Universitet. Professor ved Afdeling for Tandsygdomslære, Tandlægeskolen, Århus Universitet, siden Præsident for European Organization for Caries Research Associate Editor for tidsskriftet Caries Research, siden Har skrevet mere end 115 artikler i nationale og internationale tidsskrifter og lærebøger. Fagredaktør på international lærebog i kariologi: Dental Caries. The Disease and its Clinical Management, Blackwell Munksgaard, Lærebøger: Dental Caries. The Disease and its Clinical Management. Fejerskov O, Kidd EAM, Eds. Blackwell Munksgaard nd ed. Kapitlerne 14, 21 og 27. Health Behavior Change in the Dental Practice. Ramseier CA, Suvan JE, Eds. Wiley-Blackwell Tidsskriftartikler: Gruythuysen RJM, van Strijp AJP,Wu M-K. Long-term Survival of Indirect Pulp Treatment Performed in Primary and Permanent teeth with Clinically Diagnosed Deep Carious Lesions. JOE 2010;36: Gruythuysen RJM: Niet-Restaurative Caviteitsbehandeling. Cariësactiviteit beteugelen in plaats van maskeren. Ned Tijdsch Tandheelkd 2010; 117: (hollandsk) Gruythuysen RJM, van Strijp AJP, van Palenstein Helderman WH, Frankenmolen FW. Niet-restaurative behandeling van cariës in het melkgebit: doelmatig en kindvriendelijk. Ned Tijdsch Geneeskd 2011; 155: A3489 (hollandsk) Peretz B, Gluck G. Early childhood caries (ECC): A preventive-conservative treatment mode during a 12-month period. J Clin Pediatr Dent 2006; 30:

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

Infraktioner i dentinen

Infraktioner i dentinen N r. 1 3 Infraktioner i dentinen Usynlige revner i tænderne kan gøre ondt Infraktioner i dentinen Hvad er en dentininfraktion? En dentininfraktion er en revne i tandbenet inde under emaljen, som kan få

Læs mere

Værd at vide om tandslid

Værd at vide om tandslid Værd at vide om tandslid www.colgate.dk Hvad er tandslid? Tandslid er en samlet betegnelse for tab af de hårde tandvæv, som består af emalje og dentin. Emaljen er den hårde ydre skal, som dækker hele tandkronen.

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

DOFT Efterårskursus 2014

DOFT Efterårskursus 2014 DOFT Efterårskursus 2014 på Nyborg Stand d.25. og 26. september 2014 Forord Vi har i år valgt at give efterårskursus titlen: Nutidens cariologi og fremtidens tandpleje. Det betyder, at vi sætter fokus

Læs mere

En kærlig hilsen fra tandplejen

En kærlig hilsen fra tandplejen En kærlig hilsen fra tandplejen Kære forældre Jeres barn bliver født med sunde tænder. Det er derefter jeres opgave at sørge for, at jeres barns tænder bliver ved med at være sunde. I har som forældre

Læs mere

N r. 2 2. Kroner og broer

N r. 2 2. Kroner og broer N r. 2 2 Kroner og broer Stærkt beskadigede tænder kan bevares med en krone. Mistede tænder kan erstattes af en bro. Denne folder fortæller mere om mulighederne med enten en krone eller en bro Kroner og

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 Generelle anbefalinger: Børst 2 x daglig Brug tandpasta med 1450 ppm Fluor Skyl ikke efter tandbørstningen Børst tyggeflader på tværs af tandrækken INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN

VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN lt.edk jen ddhp twwawn le ju.tan INDHOLD 3 Den Kommunale Tandregulering 5 Tandregulering er et forløb 6 Den første tid med bøjlen 7 Tænk over hvad du spiser 9 Retention

Læs mere

Tandlægen som sundhedsplanlægger

Tandlægen som sundhedsplanlægger uddannelse - Tandlægen som Tandlægen som sundhedsplanlægger Hanne Mohr 2011 Dagsorden: Ønskeminutter Behandlingsstrategier Målstyring Tilrettelæggelse af indsatsen et eksempel fra Horsens Profylakseplaner

Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere 1. Hjælp mod dårlig ånde: Mange kan ikke lide at tale om "dårlig ånde", men det er noget vi alle oplever på et eller andet tidspunkt. 2. Tænder der skærer mod hinanden, kan give spændingshovedpine og ømme

Læs mere

Syv bud på den bedste ansøgning

Syv bud på den bedste ansøgning XXX Af xxx Syv bud på den bedste ansøgning Hvorfor skal tandplejen vælge dig som ansøger what s in it.. ikke kun for dig, men også for tandklinikken? Sidste spørgsmål er især vigtigt at få besvaret, og

Læs mere

Udvikling og effektevaluering af et cariesforebyggende program

Udvikling og effektevaluering af et cariesforebyggende program Udvikling og effektevaluering af et cariesforebyggende program Indledning I Horsens kommunale Tandpleje bliver der hvert år lavet opgørelser over cariesudviklingen ud fra vores OCR-statistikker. Vi bruger

Læs mere

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014 Evaluering i Tandplejen, efterår I følgende dokument fremgår gennemgang af Tandplejens evalueringer fra efteråret. Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra og : Vi skaber bedre tandsundhed for

Læs mere

Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI

Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 3 GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Hensigten med operativ

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling N R. 2 3 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling Hvorfor og hvornår skal en tand rodbehandles? Behov for rodbehandling opstår oftest i forbindelse med, at et hul i en tand (caries) når igennem

Læs mere

Praksis og kriterier for behandling af caries i mælketænder

Praksis og kriterier for behandling af caries i mælketænder Praksis og kriterier for behandling af caries i mælketænder Aarhus I vores tema om behandling af caries i mælketænder er vi nu nået til, hvordan caries rent faktisk behandles rundt i de danske kommunale

Læs mere

Odder-modellen. En ændring af praksis

Odder-modellen. En ændring af praksis Odder-modellen. En ændring af praksis Tandpleje for børn og unge Forfattere: Marit Jøssing 1, Christina Krohn 1, Niels Hansen 2, Malene Herbsleb 3 1. Odder Kommunale Tandpleje. 2. Frederikshavn Kommunale

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Forsker-alarm: Flere og flere får alvorlige syreskader på tænderne. Fejlagtig tandbørstning gør problemet værre, advarer førende forsker Af Torben Bagge,

Læs mere

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD BESKRIVELSE Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF TANDPLEJENS TILBUD August 2009 Indholdsfortegnelse 1. Almen forebyggende og behandlende tandpleje til unge Side 3 2.

Læs mere

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed 2008 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Børne- og Ungdomstandplejen Handleplanen er udarbejdet af overtandlæge Ruth Jacobsen og afdelingstandlæge

Læs mere

Logo white_gray_white Logo white_gray_white

Logo white_gray_white Logo white_gray_white Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling

Læs mere

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenå, den 21. januar 2011 Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Baggrunden for dette notat er, at

Læs mere

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer/tandlæge. Som ved 3 årige. OCR-registrering.

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer/tandlæge. Som ved 3 årige. OCR-registrering. Bilag 1 Undersøgelse og indkaldelse 0-6 årige børn: 6 mdr.: Forældre og barn indkaldes på klinik hos tandplejer, eller mødregruppe får et besøg af en tandplejer efter aftale. Indhold: I dialog med forældre

Læs mere

Kosmetisk tandbehandling

Kosmetisk tandbehandling N r. 1 6 Kosmetisk tandbehandling Denne brochure er et supplement til de oplysninger, som din tandlæge har givet dig. Tandlæge: Information fra Tandlægeforeningen Tlf. 70 25 77 11 Denne patientvejledning

Læs mere

Isolering under fyldninger

Isolering under fyldninger Dias 1 Ikke alle tænder, hvor pulpa blotlægges under ekskaveringen, skal rodbehandles. For at kunne undgå en rodbehandling skal de rigtige foranstaltninger træffes. STRAKS efter perforationen ind til pulpa.

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Department of Dental Pathology, Operative Dentistry and Endodontics, Royal Dental College, Faculty of Health Sciences, Aarhus University, Denmark Henrik Løvschall

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet Rubrik u Tandpleje til børn og unge urubindsatskatalog Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Arbejdsgange... 4 2.1 Arbejdsgange: Småbørn (0-4 år)... 4 2.2 Arbejdsgange:

Læs mere

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune 10 Tandplejens Administration Dønnergårds Allé 221 2670 Greve Tlf. 43 97 33 10 mandag-torsdag kl. 8-15, fredag 8.20-15 e- mail: gkt@greve.dk Tandplejen for Børn og unge Hedely Tandklinik Dønnergårds Allé

Læs mere

Implantat en kunstig tandrod

Implantat en kunstig tandrod N R. 3 3 Implantat en kunstig tandrod Et implantat er en mulighed, hvis du mangler én eller flere tænder Implantat en kunstig tandrod Implantater Erstatning af mistede tænder med implantater er i dag en

Læs mere

Tandsundhedsplan i Halsnæs kommune

Tandsundhedsplan i Halsnæs kommune Tandsundhedsplan i Halsnæs kommune Julie Bülow Ava Kronborg 1 Indledning I 2006 udgav Kim Ekstrand artiklen 'Faglig viden om caries: Kan den kommunale tandpleje gøre det bedre?' Denne artikel inspirerede

Læs mere

PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT

PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT www.dyrefondet.dk 3 ... KATTENS TÆNDER Pas på kattens tænder - kort fortalt af fagdyrlæge Jette Hagedorn Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte, tlf. 39

Læs mere

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne N r. 1 2 Erosioner syreskader på tænderne Erosioner syreskader på tænderne Syre fra drikkevarer, mad eller maven kan skade dine tænder og populært sagt få dem til at ætse væk. Når tandemaljen udsættes

Læs mere

DAGENSPULS. Elsker pizza og søde sager GRATIS NYHEDER. Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: TAG BLADET MED HJEM

DAGENSPULS. Elsker pizza og søde sager GRATIS NYHEDER. Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: TAG BLADET MED HJEM NYHEDSMAGASIN TIL DIG DER TÆNKER PÅ SUNDHEDEN NR. 8, OKTOBER 2008 NYHEDER DAGENSPULS Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: Elsker pizza og søde sager Undgå tør hud: Brug mindre varmt

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE

VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE Fluor Pro-Argin TM teknologi Fluor Op til 20 % større reduktion i antal nye huller i tænderne efter 2 år 1,2 COLGATE, DEDIKERET TIL EN CARIESFRI

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK Kom tandlægeangsten til livs Tandlægeskræk INDHOLD: SLIP FOR TAND LÆGESKRÆK... 4 Fakta: DET

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e T a n d p l e j e n S e r v i c e i n f o r m a T i o n T i d T i l d i T b a r n K v a l i T e T K o m p e T e n c e indholdsoversigt Sunde tænder hele livet 3 det kommunale tandplejetilbud 4 Tandplejens

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing

Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing Afdelingstandlæge Birgitte Uldum Min baggrund Afdelingstandlæge Københavns Kommune og klinisk lærer TS (Kbh) Behandler børn og unge i narkose og børn

Læs mere

Kursus i ekstern blegning FOR TANDLÆGER JIM GROSER NYT SMIL

Kursus i ekstern blegning FOR TANDLÆGER JIM GROSER NYT SMIL Kursus i ekstern blegning FOR TANDLÆGER JIM GROSER NYT SMIL Agenda 1. Indikationsområder 2. Hvorfor gule tænder? 3. Lidt kemi 4. Tandlægestyret hjemmeblegning 5. Klinik blegning (1-times blegning) 6. Forventningsstyring

Læs mere

Vejen Kommunale Tandpleje

Vejen Kommunale Tandpleje Vejen Kommunale Tandpleje 1 - sunde tænder hele livet Lay out: Vejen Kommune Tekst: Tandplejen, Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune, forsidefoto Comwell Oplag: 1000 stk Tryk: Vejen Kommune Udgivet: December

Læs mere

Nexø-metoden set i et sundhedsfremmende perspektiv

Nexø-metoden set i et sundhedsfremmende perspektiv T EMA: ORAL HELSE Nor Tannlegeforen Tid 8; 8: 9 9 Kim Rud Ekstrand og Mauri Erik Christian Christiansen Nexø-metoden set i et sundhedsfremmende perspektiv Nexø-metoden er et non-operativt cariesbehandlingsprogram,

Læs mere

N r. 1 4. Tandfyldninger og -indlæg

N r. 1 4. Tandfyldninger og -indlæg N r. 1 4 Tandfyldninger og -indlæg Tandfyldninger og -indlæg Mange har prøvet at have et hul i en tand (caries) og få det behandlet med en fyldning. Men der findes forskellige materialer og metoder, og

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Vi vil omsætte de nyeste

Vi vil omsætte de nyeste Storklinik Nytænkende klinikstruktur i Frederikshavn Ann-Louise Madvig, skribent. Finn Folsted, fotograf Et lille år efter TNT sidst var i Frederikshavn, er vi på besøg igen. Sidst så vi på tegninger og

Læs mere

Resultat Syddjurs 2009. Syddjurs 2010

Resultat Syddjurs 2009. Syddjurs 2010 Forebyggelses strategi 2011 Almen del Gruppesammensætningen: Anita Skjødt, tandlæge Anni Hansen, klinikassistent Aysun Aras, tandplejer Ida Jørgensen, tandlæge/distriktsleder Inge L. Andersen, klinikassistent

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk

Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk Sønderborg Kommune Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk Hvordan opstår syreskader? Syreskader der i fagsprog kaldes erosioner kommer som følge af,

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen N R. 1 7 Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Ved en røntgenundersøgelse bruges røntgenstråler til at danne et billede af tænder og knogle.

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige

Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige Guide for tandlæger og tandplejere Dentition, okklusion, pladsproblemer og funktion 3-5 årige Eruptionsafvigelser og funktionelle malokklusioner

Læs mere

Tandpleje til børn og unge

Tandpleje til børn og unge Tandpleje til børn og unge Sundhedsloven 127-134 Kvalitetsstandard Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2010 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede

Læs mere

Vi bevarer smilet... www.bevar-smilet.dk. Sønderagerskolens tandklinik Tjaikofkis Vej 1 7400 Herning Tlf. 97 12 77 50. E-mail. tandplejen@herning.

Vi bevarer smilet... www.bevar-smilet.dk. Sønderagerskolens tandklinik Tjaikofkis Vej 1 7400 Herning Tlf. 97 12 77 50. E-mail. tandplejen@herning. Ta n d p l e j e n s K o n t o r SUN-adVErTiSiNg a/s Sønderagerskolens tandklinik Tjaikofkis Vej 1 Tlf. 97 12 77 50 Vi bevarer smilet... E-mail. tandplejen@herning.dk B e h a n d l i n g s k l i n i k

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder Tandplejen har følgende fokusområder i 2013: Forebyggelse af huller i tænderne hos de 20 procent af børn og unge, der er mest udsat for at få karies. Det er i dag muligt at identificere de

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM 1 1 tilfredshed m ed den komm unale tandpleje 1 % andel 4 ja nej I 1 gennemførte tandplejen en spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne af Den Kommunale

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Side 1 af 1N:\web\dokumenter\GEB\Samlet Intensivt GEB-forløb for unge

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder.

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder. Et tandimplantat er en kunstig rod af titanium, som indsættes i kæbebenet, hvor naturlige tænder mangler. Ovenpå implantatet kan man anbringe en enkelt krone, en bro eller proteser, alt afhængig af hvor

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Omsorgstandpleje Ifølge Lov om Tandpleje skal kommunerne tilbyde omsorgstandpleje. Det vil sige:

Omsorgstandpleje Ifølge Lov om Tandpleje skal kommunerne tilbyde omsorgstandpleje. Det vil sige: Tandpleje Omkring tandpleje kan du her læse mere om: - Ældretandpleje - Børsteteknik - Børstekader - Caries/huller - Den sunde tand - Graviditet - Mælketænder - Paradentose - Tandhalse Ældretandpleje Hyppigeste

Læs mere

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet Erhvervsjurister i Advokatbranchen - tre bud på vejen ind Rating Systemet - pro et kontra Dialogmøder - reportage fra Næstved Bestyrelsesmedlemmerne fortæller - tanker om bestyrelsesarbejdet Reportage

Læs mere

Fremtidens patient hos tandlægen og hvordan de vil behandles? Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Fremtidens patient hos tandlægen og hvordan de vil behandles? Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremtidens patient hos tandlægen og hvordan de vil behandles? Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge

9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge PÆD-FAGDAG I Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge Fredag d. 6. september 2013 kl. 8.30 14.00 i Aud. 2 08.30-09.15 Introduktion til Pædodonti 09.15-10.15

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

a perfect fit Forny smilet med implantater

a perfect fit Forny smilet med implantater a perfect fit Forny smilet med implantater Flere og flere får øjnene op for mulighederne med implantater. Det er livskvalitet at kunne smile og spise det, man har lyst til. Hvad er et tandimplantat? Et

Læs mere

Professionel tandrensning

Professionel tandrensning Kursustillæg efterår 2010 Kursustillæg efterår 2010 Professionel tandrensning et hands-on kursus om en ny æra inden for profylaksebehandling med alle tiders mulighed for shopping i Stockholm! Vi inviterer

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Information om tandbehandlingen

Information om tandbehandlingen N r. 2 7 Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Du bestemmer selv Som patient hos tandlægen vælger du selv, om du vil modtage den

Læs mere

Tandbørstning. Tandbørstning. Der går ikke hul i en ren tand

Tandbørstning. Tandbørstning. Der går ikke hul i en ren tand Tandbørstning Tandbørstning Der går ikke hul i en ren tand Start tandbørstningen når den første tand kommer frem. Børn skal have hjælp til tandbørstning indtil de er ca. 10 år. Det er vigtigt at børste

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere