Skolens funktion og det pædagogiske indhold
|
|
- Hilmar Bjerregaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 R I N G S T E D K O M M U N E A S G Å R D / B E N L Ø S E S K O L E Skolens funktion og det pædagogiske indhold Januar 2012
2 1 Skolens pædagogiske indhold De overordnede værdier for skolen Skolens idegrundlag, indhold og rammer Funktioner og rum Biologilokale Nye specialklasselokaler Nye IT-faciliteter... 5 Indledning: Skolens funktionskrav bygger på de ideer der blev politisk vedtaget i forbindelse med drøftelse om bygning af Solhammerskolen. De er således inspireret af en fagcentertanke. Det betyder, at der skal være fokus på undervisningens tilrettelæggelse samt på samspillet mellem fagene og skolens fysiske indretning, således at denne skaber rum for fagfordybelse, alsidige læringsformer og etablering af fagfællesskaber på tværs af klasser. Funktionskravene er justeret således, at de er målrettede elever, undervisning og læring i udskolingen, samt ombygning på bibliotek, naturfagsområde og specialklasseafsnit. I kravene er der desuden taget højde for, at der er tale om modernisering frem for nybygning. Side 1 af 8
3 1 Skolens pædagogiske indhold 1.1 De overordnede værdier for skolen Moderniseringen i udskolingen og udbygningen til specialklasser på Asgård/Benløse Skole skal skabe en arkitektonisk og funktionel helhed, som hensigtsmæssigt integrerer de forskellige funktioner. Der skal skabes rammer, der understøtter den enkelte elevs forskellige måder at være intelligent og kompetent på, og skal understøtte den enkelte elevs læringspotentiale ved bl.a. at skabe gode rammer for at arbejde med fagene, og for at anvende undervisningsdifferentiering i klasserne og holddeling i og på tværs af klasserne. De fysisk rammer skal i sin udformning invitere til nysgerrighed, udforskning, kreativitet og faglig fordybelse ved at give mulighed for vedvarende stimulering gennem bedst mulig social interaktion, gennem brug af alle relevante medier og ved at være tilstrækkeligt fleksibel til, at den enkelte har mulighed for at beskæftige sig med noget meningsfuldt på et udfordrende niveau. Miljøet skal understøtte udviklingen af vore intellektuelle, emotionelle, kreative og sociale kompetencer. 1.2 Skolens idegrundlag, indhold og rammer Læring Udskolingen, naturfagsområdet og specialklasseområdet skal opfattes som et samlet læringsrum, hvor alle kvadratmetre skal inddrages. Der skal være en udstrakt grad af rumlig og funktionel fleksibilitet, og mange områder skal indeholde flere funktioner. Fleksibiliteten skal komme til udtryk ved, at skolen skal indeholde en mangfoldighed af rumstørrelser, -typer og forløb. Tilsammen skal de give et udbud af rum og rumlige oplevelser, som skal danne rammen om mange forskellige læringsaktiviteter. Det skal f.eks. indtænkes hvordan forbindelsesvejenes egen enkeltfunktionalitet kan overskrides og udvides, således at de også kan tjene andre formål Fællesskaber De fysiske rammer skal understøtte etablering af meningsfylde fællesskaber i almenområdet og i specialområdet, samt på tværs af begge områder. Fællesskaberne skal tage udgangspunkt i elevernes forudsætninger, og være med til at udvide deres horisonter. Rammerne skal fleksibelt skabe muligheder for at etablere fællesskaber på tværs af klasser, årgange og fag. Samt skabe muligheder for at fællesskaberne kan have både et fagligt og/eller et socialt indhold og sigte. Fællesskaberne kan variere i størrelse, og der skal derfor sikres rammer der både kan rumme det lille fællesskab hvor få interagerer, og det store fællesskab hvor Side 2 af 8
4 mange samles. Rammerne skal endvidere kunne rumme det spontane møde og de planlagte forløb. Elever med særlige behov skal inkluderes og være en naturlig del af fællesskaberne. Det er derfor væsentligt, at skolens rammer både skaber en tryg base til disse elever, samtidig med at der skabes mulighed for interaktion med jævnaldrende elever fra almenmiljøet. Lys Lys er et element, der i høj grad har betydning for vores oplevelse. Lys er med til at give oplevelsen karakter og gennem målrettet brug af lys, kan vi skabe særlige stemninger, som trandenscerer rummets iboende karakter. Der skal således tænkes i, hvordan lys kan medvirke til at give arkitekturen stemning og oplevelseskarakter. Ligeledes bør der tænkes i hvordan man gennem brug af indfald af dagslys, kan lege med mulighederne for at lade naturens vekslen og dagslysets foranderlige karakter stemme rummet. Det er ønsket at skabe en skole, der bringer mennesket og dets oplevelse af rum i centrum. Det handler om at få gjort arkitekturen levende, så den ikke bliver en statisk kulisse, men i stedet udgør en stadig pirring af vores sanser, som baner vej for nye oplevelser og gør relationen til brugerne både aktivt udfordrende og sansemæssigt fortryllende. Lyd Ligesom lyset har lyden stor betydning for, hvordan eleverne vil bruge og opleve skolen. Der skal være balance mellem efterklangstid, baggrundsstøj og lydisolering. I et rum med god akustik er den ønskede lyd forstærket, mens den uønskede lyd er fjernet eller reduceret kraftigt, således at den ikke forstyrrer. 2 Funktioner og rum I forhold til rum og funktioner skal der moderniseres og foretages følgende ændringer; Etablering af nyt biologilokale i forbindelse med eksisterende fysiklokale på Benløsematrikel Udbygning af specialklasselokaler på Asgårdmatrikel Etablering af nye IT-faciliteter på Benløsematrikel udskoling Side 3 af 8
5 2.1 Biologilokale Biologilokalet skal skabe gode rammer for oplevelser, analyser og erkendelser. Dette gælder både i fagundervisningen, i tværfaglige projekter, og ved elevernes selvstændige eksperimenteren. Der skal skabes fleksibilitet i indretningen, således at det bliver muligt enkelt og hurtigt at indrette med forskellige bordopstillinger, hvor eleverne kan udføre forsøg, og hvor læreren frit kan cirkulære rundt mellem eleverne. Funktioner og aktiviteter: Lokalet skal rumme op til 28 elever og 2 lærere Lokalet skal indrettes således, at det er muligt at gennemføre undervisning med mange forskellige læringsstile, herunder at rumme elever med særlige behov Udearealerne skal kunne inddrages I biologilokalet skal der være følgende fastmonterede inventar: o Faste installationer ført via fast laboratoriebord langs lokalets vægge med mulighed for at stille 6 flytbare elevarbejdsborde i samme højde vinkelret på. De flytbare arbejdsborde skal kunne rumme 4-5 elever der udfører forsøg. Laboratoriebordene langs vægge skal hver el-udtag, vaske, underskabe og tørrestativ o 1 lærerinstruktionslaboratoriebord, som skal være synligt for alle elever, og så læreren står med front mod eleverne ved instruktion og forsøgsopstilling. Lærerinstruktionsbordet skal indeholde samme faciliteter, udstyr og installationer som elevlaboratorieøerne 2.2 Nye specialklasselokaler Dette område skal rumme undervisning til ca. 16 elever. Der skal være mulighed for fællesundervisning, samt undervisning i grupper og på individniveau. Der skal tages højde for, at elevgruppens fysiske udfordringer, samt at de har brug for ro og overskuelighed, for at kunne koncentrere sig og opnå læring. Specialklasselokalerne skal skabe gode rammer for: Faglig fordybelse og faglig dialog mellem eleverne og mellem elever og lærere Understøtte elevernes kreative og skabende kompetencer Fleksibilitet i form af brug af forskellige undervisnings- og arbejdsformer At eleverne kan blive medskabere af undervisningen og af læreprocesserne Side 4 af 8
6 At tilpasse undervisningen til den enkelte elevs behov Funktioner og aktiviteter: Der skal etableres gode overgange mellem klasserum og fællesarealer, således at de både kan ske adskillelse og i nogen grad samling af rummene. 2.3 Nye IT-faciliteter De virtuelle faciliteter skal understøtte elevernes læring og deres brug af forskellige læringsformer. Det skal også understøtte, at eleverne bliver aktive medspillere og medskabere af undervisningsforløb og læringsprocesser. Der skal etableres en ny infrastruktur og en VDI-løsning Infrastruktur: Sikret god trådløs dækning over alt i alle udskolingsområderne dvs. både fællesrum og undervisningslokaler. Mulighed for / adgang til opkobling af elevernes eget udstyr på skolens net, både pc er, tablets og smartphones. Infrastruktur elementet herunder x-felter, switche, kabling og Access punkter m.m., er allerede beskrevet temmelig grundigt i infrastrukturhandleplanen for skolen. VDI: Adgang via Internettet til VDI løsningen på alle elektroniske enheder såvel på skolen som hjemme. Via løsningen skal man sikkert og nemt/brugervenligt kunne tilgå et fleksibelt udvalg undervisningsressourcer herunder programmer, dokumenter, filmklip og lignende, printerfunktion, adgang til internet, adgang til personlige drev m.m. Programpakker m.m. skal kunne tilføjes, indstilles og fjernes så løsningen kan tilpasses afhængig af skole, undervisning og elever. Løsningen skal være fleksibel og også kunne tilpasses/serviceres af SkoleIT teknikkeren i Ringsted. Adgang via UNI-login for alle elever og medarbejdere. Side 5 af 8
Skolens funktion og det pædagogiske indhold
R I N G S T E D K O M M U N E V I G E R S T E D S K O L E - O V E R B Y G N I N G Skolens funktion og det pædagogiske indhold December 2011 1 Skolens pædagogiske indhold...2 1.1 De overordnede værdier
Læs mereSkolens funktion og det pædagogiske indhold
R I N G S T E D K O M M U N E O V E R B Y G N I N G S S K O L E N P Å A H O R N A L L É Skolens funktion og det pædagogiske indhold November 2011 Indholdsfortegnelse 1 Skolens pædagogiske indhold...2 1.1
Læs mereOverordnet pædagogisk grundlag
BALLERUP KOMMUNE Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 4. april 2016 Overordnet pædagogisk grundlag For nybygning og modernisering af daginstitutioner til børn i alderen
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs merePersonlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.
Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereØrstedskolen. - Offentligt Privat Partnerskab
Ørstedskolen - Offentligt Privat Partnerskab Ørstedskolen fremtidens skole Ørstedskolen fremtidens skole og et magnetfelt for læring Danmarks næststørste skole med placering i Rudkøbing og med dagens
Læs mereLæreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling
Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen
Læs mereReferat. Børne- og Undervisningsudvalget
Referat Børne- og Undervisningsudvalget Møde nr.: 1/2012 Dannet den: Torsdag den 02-02-2012 Mødedato: Onsdag den 01-02-2012 Mødetidspunkt: 20:00-21:00 Mødested: Vejle Medlemmer Sadik Topcu (ST) A Kisser
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereOptimering af sfo/indskoling
Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 Optimering af sfo/indskoling ESPERGÆRDESKOLE, afd. tibberup, mørdrup, grydemosen, gl.espergærde
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset
VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereSKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE
SKOLEPOLITIK Politikken dækker skolernes og skolefritidsordningernes dvs. skolevæsenets samlede virksomhed. I det følgende dækker begrebet skole såvel skolefritidsordning som skolegang/undervisning. På
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs merePIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner
1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø
Læs mereSide 1 af 7. Skolepolitik. Børn og Skole
Side 1 af 7 Skolepolitik Børn og Skole Godkendt i kommunalbestyrelsen 28. juni 2012 Side 2 af 7 Den bornholmske folkeskole er attraktiv, fordi skolerne lægger vægt på: 1. Fællesskab, relationer og samarbejde.
Læs mereByrådsindstilling. Anlægsbevilling på 5,9 mio. kr. til modernisering af Strandskolen. Til Århus Byråd Via Magistraten.
Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2006 Århus Kommune Børn og Unge Anlægsbevilling på 5,9 mio. kr. til modernisering af Strandskolen Rådhuset DK-8100 Århus C
Læs mereMIDT I EN VIDENSEKSPLOSION
IMAGINE SCHOOL En global virkelighed i hastig forandring Mange veje til succes og størstedelen af deres jobs ikke skabt endnu Connectors, not content; deleøkonomi; personalisering Globale kriser Internettet
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Krop og Bevægelse At børnene oplever glæden ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At der i dagtilbuddet er muligt at styrke
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs mereEsbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning
Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt
Læs merePlanlægning for indretning af funktions opdelte grupperum.
Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum. Navn på funktion/grupperum. Kreabord Hvorfor har vi valgt at indrette denne funktion Vi ønsker at have et område, der appellerer til at være kreativitet
Læs mereOmbygning af Helenhallen Vidensmarked på Herlufsholm
Ombygning af Helenhallen Vidensmarked på Herlufsholm Projektbaggrund I dag efterspørger det moderne videnssamfund elever med stærke faglige, tværfaglige og fleksible kompetencer, der kan omsætte deres
Læs mereLæreplaner for den integrerede institution Kernehuset
Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereSELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.
SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra
Læs mereDigital strategi i paddehatten
Digital strategi i paddehatten Revideret april 2016 1 Digital strategi for Paddehatten Vejle Kommune forventer at alle dagtilbud i løbet af 2015 tager stilling til hvordan de vil arbejde med disse overordnede
Læs mereSamlet resultat for elevtrivsel for Produktionsleder 2014 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 41 %)
Samlet resultat for elevtrivsel for Produktionsleder 2014 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 41 %) 1. Er du kvinde eller mand? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter 2.
Læs mereKo m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014
En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereFremtidens plejeboliger. 10 principper
Fremtidens plejeboliger 10 principper 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Indhold Indledning Ti principper Beboernes privatliv og behov for hjemlighed værnes Beboernes forskellighed afspejles Den enkelte støttes i at
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs merePædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014
Mål- og indholdsbeskrivelse SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej Udkast til skolebestyrelsen aug 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Lovgrundlag og Horsens Kommunes børnepolitik - Sammenhængende børnepolitik
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereAfsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune.
Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune. Skrevet af: Karin Thier, Vellev Børnehus Ganna Lindhard, Ulstrup Børnehave Vejleder: Line Skov Hansen 1 Drop berøringsangsten nu.... 3 IT- inspirator...
Læs mereBandholm Børnehus 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs merePrincipper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud
Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud Den kommende Børne- og Ungepolitik, der forventes vedtaget politisk i april 2013 udpeger en række fokusområder for arbejdet med Furesøs
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING. Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. Vi arbejder med følgende mål: Børnene
Læs mereProjekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling
Projekt i uge 47 Målet med projektet er at få rystet børnene mere sammen med jævnaldrende børn fra de andre stuer, samtidig med at læreplanstemaerne er blevet integreret i aktiviteter. Nedenfor kan I se,
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs merePlanlægning for indretning af funktions opdelte grupperum.
Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum. Navn på funktion/grupperum. Aktivitetsborde Hvorfor har vi valgt at indrette denne funktion Vi ønsker at have et område, der appellerer til stillesiddende
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs mereNotat. Status Rungsted Skole SFO. SFO, pædagogik og det fysiske læringsrum. Aktive og kreative SFO-lokaler
Notat Til: Vedrørende: BSU Aktive og kreative SFO-lokaler Status Rungsted Skole SFO Indskolingsbygningen Regnbuen For 0. 2. klasse samt halvdelen af året i 3. klasse bruges de samme basislokaler til undervisning
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs mere4.A OG 4.B I HADBJERG ARBEJDER PÅ IDÉER TIL VERDENS BEDSTE KLASSEVÆRELSE. Inspireret af Kinnarps skole Konkurrence 2011
4.A OG 4.B I HADBJERG ARBEJDER PÅ IDÉER TIL VERDENS BEDSTE KLASSEVÆRELSE Inspireret af Kinnarps skole Konkurrence 2011 STUDIE BESØG HOS KINNARPS I ÅRHUS På en lys og smuk dag i september, blev vi budt
Læs mereLæreplan for de 3 til 6 årige børn.
Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Sociale Kompetencer s. 1 Barnets alsidige personlige kompetencer. s. 2 Sprog s. 4 Natur og naturfænomener s. 5 Krop og bevægelse s. 6 Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereSkolepolitisk vision for Assens Skolevæsen
Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene
Læs mereIT-strategiplan for skolerne 2010-14.
IT-strategiplan for skolerne 2010-14. 1 Forord. Gruppen har gennemarbejdet statusmateriale baseret på EVA s selvevalueringsmateriale til skolerne. Dette materiale afdækker ledelsesstrategier og lærerønsker
Læs merePLR9 Stevnstrup Børnehave 2014
PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014 Punkt 1 status på det overordnede arbejde med læreplaner. I Dagtilbud Sydvest er det at arbejde med læreplaner en helt naturlig del af det pædagogiske arbejde. Didaktikken
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Brolæggervej
Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs merePolitikområde 4. Politik for kommunale ejendomme
Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereHERNINGSHOLMSKOLEN NYE UDFORDRINGER // NYE RAMMER WORKSHOP, 27. NOVEMBER 2014. Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk
Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 HERNINGSHOLMSKOLEN WORKSHOP, 27. NOVEMBER 2014 PROGRAM 16:00 VELKOMST/INTRO 16:20 ØVELSE 1, A&B
Læs mereHvordan lærer børn Ved at vække deres nysgerrighed De danner erfaringer ved at bruge kroppen Blive inspireret af andre børn og voksne.
Planlægning for indretning af funktionsopdelte grupperum. Navn på funktion/grupperum. Multirum Hvorfor har vi valgt at indrette denne funktion Dette rum har flere funktioner, for vi har brug for at børnene
Læs mereDigital Læring Indsatsområde 2014-2016
Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Den digitale verden tema projekt i perioden april, maj, juni 2014 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereBørnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan
Børnehuset Hjortholm Virksomhedsplan INDHOLD Virksomhedsberetning for 2013... 2 1. Pædagogik og indretning.... 2 2. Fællesskab.... 2 3. Systemisk analyse af læringsmiljøet ( SAL )... 2 4. Børnelynet....
Læs mereRetningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mereFremtidens skole. - en lærende proces. Ulla Kjærvang, arkitekt MAA, proceskonsulent www.kjaervang.dk
Fremtidens skole - en lærende proces. Ulla Kjærvang, arkitekt MAA, proceskonsulent www.kjaervang.dk Fremtiden? Hvilke kompetencer har nutidens børn brug for at udvikle til fremtiden? Hvad er den attraktive
Læs mereIdræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution
Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereDukkekrog/hygge-læserum
Dukkekrog/hygge-læserum Hvorfor har vi valgt at indrette denne funktion? Rummet er ikke et gennemgangsrum, og er derfor godt til pause og stille aktiviteter. Der er ro til fordybelse. Hvordan lærer børn?
Læs mereSKUB PÅ SKOVSHOVED SKOLE
SKUB PÅ SKOVSHOVED SKOLE - rammerne for samarbejdet Udvikling 2003-2006 GENTOFTE KOMMUNE SKOVSHOVED SKOLE 1721 Om denne folder Formålet med denne folder er så kortfattet som muligt, at give et indblik
Læs mereDette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.
Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik
Læs mereUCL pilotprojekter Runde 2. Blangstedgårdsvej Learning Support Center. Fokuspunkter - uddrag af målsætning samt opsamlinger. Zoneinddeling af LCS
UCL pilotprojekter Runde 2. Blangstedgårdsvej Learning Support Center 29. Marts 2012 Fokuspunkter - uddrag af målsætning samt opsamlinger Skabe et mødestedet på UCL bl.a. ved etablering af café/lounge-
Læs mereJammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.
Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt
Læs mereBørnehuset Eventyrhuset læreplaner
2014-2015 Børnehuset Eventyrhuset læreplaner Egedal Kommune Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6
Læs mereSPIREN. ForårsSFO på Abildgårdskolen. En god start på et godt skoleliv
SPIREN ForårsSFO på Abildgårdskolen En god start på et godt skoleliv Indhold Forord Børne- og læringssyn Etablering af nye fællesskaber Læring og motivation Tryghed og trivsel Eksempel på aktivitetsplan
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs mereIt-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6
It-inspirator afsluttende opgave Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen Side 1 af 6 Indledning Den digitale medieverden er over os alle steder, om det er i dagtilbud, skoler eller fritidstilbud. Vi
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereOvergang fra børnehave til skole på Sønderbro
Overgang fra børnehave til skole på Sønderbro BØRN OG UNGE Forord Baggrunden for denne pjece er, at det kan være rigtig svært at starte på noget nyt. For barnet der skal i skole kan det være svært at lære
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereIndskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse
Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,
Læs mereKultur for alle. Kulturpolitik for Glostrup Kommune
Kultur for alle Kulturpolitik for Glostrup Kommune Et rigt lokalt kulturliv er: mangfoldighed fælleskab identitetsdannende frivillighed læring udfoldelse leg inddragelse tradition kreativitet oplevelser
Læs mereKalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38
Højsted, den 08-02-16 UMV maj 2015 Kortlægning af undervisningsmiljøet sådan greb vi det an Vi har brugt spørgeskemaværktøjet www.termometeret.dk fra Dcum. Undersøgelsen er foregået i perioden fra marts
Læs mereIndretning af arbejdspladser til undervisere AARHUS, DEN 15. SEP. 2011
Indretning af arbejdspladser til undervisere AARHUS, DEN 15. SEP. 2011 Hvad er en attraktiv arbejdsplads? Ny reform Hvad har den af betydning for jeres forberedelse? Kulturændring Fra den traditionelle
Læs mereLinjer i 7. 9. klasse - valget er dit.
Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Linjevalg skoleåret 2016/17 en ny måde at gå i skole på. I skoleåret
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted
Afdeling: Sirius Udfyldt af gruppe: Fisk Dato: 31.12.2015 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mereNye tendenser i biblioteksrummet
Nye tendenser i biblioteksrummet Idékatalog udarbejdet af Signe Foght Hansen og Anne Pørksen Danmarks Biblioteksskole 2009 Introduktion Det senmoderne samfund er præget af en hastig udvikling forårsaget
Læs mere