KvægNyt. Heden&Fjorden. Kalvedødelighed. Januar 2015

Transkript

1 rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt Januar 2015 Af Dorthe Larsen, kvægrådgiver mobil Kalvedødelighed Inden jul modtog alle kvægbesætninger med mere end 20 dyr, et brev fra VFL Kvæg med information omkring besætningens ko- og kalvedødelighed. Det giver os en kærkommen lejlighed til, at tage fat i kalvedødelighed i vores første KvægNyt Målene for indsatsområder i forbindelse med budgetlægningen er på plads. Det er nu, at der skal udarbejdes handlingsplaner - og disse skal sættes i spil. Der er en stor økonomisk gevinst knyttet til, at være selvforsynende med opdræt, eller måske endda have mulighed for, at sælge dyr til levebrug eller slagt. Dertil kommer forhold som etik og dyrevelfærd. Sunde og raske kalve, der ikke har gennemgået et sygdomsforløb, har et højere ydelsespotentiale som køer. Derudover skal motivationen være, at det altid er nemmere og sjovere at arbejde med sunde og raske kalve. Er kalvedødelighed et indsatsområde for dig og dine ansatte, er det derfor tid til, at tage fat i de ændringer der skal til for, at opnå målet. Det gælder både dødfødte kalve og døde kalve dage. Det handler om: At finde den person på ejendommen der har mest tålmodighed og bedst tid At følge de gængse vejledninger om pasning af kalve: råmælkshåndtering, hygiejne, rettidighed og opmærksomhed At have faste rutiner og god systematik Smittebeskyttelse At finde årsagen til kalvedødeligheden At sætte sig et mål, og derved følge vejen til målet via indsatsområder og handlingsplaner At ændre adfærd og prøve noget andet end det vi plejer Vedholdenhed AT VILLE Oplever du problemer med høj kalvedødelighed, opstarts-diarré, mistrivsel ved kalvene, eller ønsker du at sætte fokus på tilvæksten, kan vi hjælpe dig med en gennemgang af dine rutiner omkring kalvepasning.

2 Af Dorthe Larsen, kvægrådgiver mobil og Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil Bakterier i råmælk giver dårlig immunisering Et højt niveau af bakterier i råmælk, betyder en dårligere optagelse af antistoffer, og dermed en lavere immunisering af spædkalven. Resultatet af amerikanske undersøgelser viser, at de kalve med laveste antistofniveau i blodet, først når op på samme niveau af antistoffer i blodet, som vel-immuniserede kalve, i løbet af 7 uger! De vigtigste uger i spædekalvens liv, når det handler om, at undgå diarre. Der er derfor god grund til, at sikre ren råmælk til spædkalven. I Danmark er der kun 3 % af besætningerne, som varmebehandler råmælken. Derfor er procedurer omkring råmælkshåndtering aktuelt i rigtig mange danske besætninger. Hvorfor er det vigtigt? Kalven er født uden immunforsvar og får de første antistoffer via råmælken. Råmælken skal være af god kvalitet. Mængden af antistoffer skal være i orden, det vil sige at koncentrationen af antistoffer skal være over 50 mg/ ml., og den skal gives indenfor de første 6 timer af kalvens levetid. Dette er vigtigt for, at sikre størst mulig optagelse af antistoffer i tarmen. Samtidig er det også vigtigt, at bakterieindholdet i råmælken er lavt, da de påvirker absorptionen af antistofferne i tarmen. Kalven skal udsættes for så lavt smittepres og så få sygdomsfremkaldende bakterier som muligt, heriblandt også dem der optages via mælken. I denne artikel sættes fokus på hygiejnen omkring råmælk, og hvordan overførsel af bakterier via råmælk kan undgås, så vi opnår en bedre immunisering af kalvene. Det handler altså om kim-tallet i råmælken, og ikke om mængden af antistoffer i råmælken er optimalt. Hvor kommer bakterierne fra? Kim-tallet er et udtryk for, hvor mange bakterier der er i mælken. Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem kimtallet i tankmælken til mejeri, og kim-tallet i råmælk. Man skal ikke tage for givet, at fordi kimtallet i tankmælken ligger på fornuftigt niveau, gælder det også for råmælken. Desuden er der mange muligheder for forurening af råmælken undervejs til kalven. Koen: Pattespids, pattekanal, mælkekirtler og yverhud Malkeanlæg: Mælkerester i pattekopper, belægninger og overfladevand Malkning: Beskidt yver, beskidte hænder og beskidte klude Udstyr: Malkespand, beholdere til råmælk, kalvesonde, sutteflaske og kalveskål Råmælken skal helst udfodres med det samme eller fryses ned Herudover vil forkert opbevaring af råmælken indtil udfodring, have en stor betydning for væksten af bakterier i råmælken. Råmælken skal helst udfodres med det samme eller fryses ned, for at undgå en opformering af bakterier. I praksis er der stor risiko for, at mælken kommer til at stå i malkespanden, eller i en anden råmælksbeholder, indtil hele malkningen er færdig, eller til kalvepasseren henter mælken. Prøv at tage tid, og se hvor lang tid der går i din besætning.

3 Der sker en fordobling af bakterierne i mælk, der står 20 minutter ved 20 grader. Hvis ikke råmælken udfodres med det samme eller fryses ned, vil det være givet rigtig godt ud, at ændre på rutinerne. Det er meget svært, at opretholde et fornuftigt kim-tal i råmælk, der står på køl i køleskab i længere tid. Selvom råmælken fryses ned med det samme i en råmælksbank, vil en skærpning af hygiejnen omkring malkning af nykælvere, være en klar fordel. Når råmælken varmes op til udfodringstemperatur, vil der igen være risiko for opformering af bakterier. Lavt kim-tal i råmælken er derfor vigtigt, uanset hvilken opbevarings- og udfodringsmetode man benytter. Implementér den gode malkning af nykælveren Det første sted at starte, er at sikre, at goldko-boks og kælvningsbokse er rene og velstrøede. Rene køer med rene yvere, er første betingelse for en hygiejnisk malkning af nykælveren. Anbefalinger til malkning af nykælvere: Brug handsker under malkningen skift til rene handsker inden du forbereder nykælveren Brug forskum til opløsning af skidt og snavs på patterne inden aftørring. Grundig aftørring med ren klud. Især omkring pattespids og ringmuskel Formalk koen mindst to til tre gange inden påsætning af malkesæt Hvis malkesættet og malkespanden er vasket og desinficeret, kan malkningen påbegyndes Hvis malkesættet og spanden er brugt til andre køer inden nykælveren, desinficeres mælkesættet med en gennemstrømning af 40 grader varmt klorvand i 20 sekunder Efter brug rengøres malkespand, låg og gummipakning altid med 60 grader varmt vand og sæbe, samt desinficeres med klor. Både indvendig og udvendig. Spanden placeres et rent sted, hvor der ikke forekommer gødningsforurening. Spanden bør hænge så den har mulighed for at tørre indvendig stil den ikke med bunden i vejret på gulvet. Med denne procedure har du optimeret malkningen, så risikoen for bakterier i råmælken er så lav som muligt. Herefter anbefales det: Udfodring af råmælk straks efter udmalkning Hurtig nedfrysning i engangsbeholdere til råmælksbank. Brug engangsbeholdere for at sikre, at der ikke sker overførsel af bakterier fra uren emballage. Brug rene og desinficerede sonder, skåle og sutter. Det vil sige, at der er brugt sæbe ved afvaskning Rene hænder ved håndtering af råmælken, og ved fodring og kontakt med kalven. Med disse forholdsregler er forudsætningerne for en ren råmælk med lavt bakterieindhold gode, og en fornuftig sikring af god immunisering hos kalven er startet. Desuden skal der selvfølgelig tænkes på kvaliteten af råmælken (indhold af antistoffer), og risiko for smitte af kalven via miljø. Men en kalv med et godt immunforsvar kan bedre modstå smittepres. Har du problemer med diarre hos kalve i din besætning, kan det være oplagt at teste kim-tallet i råmælken, og få gennemgået rutinerne omkring kalvepasningen og råmælkshåndteringen. Kontakt Dorthe Lyngby Larsen eller Line Fruergaard- Roed, hvis du har brug for hjælp til nye rutiner i din besætning.

4 Fodringsdag med fokus på kompakt fuldfoder og når kvoten ophører Torsdag den 29. januar kl i Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum undervisere på fodringsdagen Kvægbrugskonsulent Niels Bastian Kristensen SEGES Kvæg, Team Foderkæden Kvægrådgiver Mette Fjordside Driftsøkonom Annette Bøeg og flere medarbejdere fra Heden & Fjorden Program: Kompakt fuldfoder fra A-Z KMP Fuldfoder og KMP Råvarer Goldkofodring Mælkeproduktion når kvoten ophører få det maksimale ud af dit anlæg Hvad styrer vi efter når kvoten er væk? Optimering i forhold til: - Lov om hold af kvæg - Miljø - Restbeløb og økonomi - Brug af driftsgrensanalysen Tilmelding: senest fredag den 23. januar på eller tlf Pris: 850,- kroner per person eksklusiv moms, inklusiv forplejning Husk tilmelding senest den 23. januar Årsmøde for mælkeproducenter i Aulum Fritidscenter Tema: Bliv en vinder - i dit eget liv! Sæt X i kalenderen den 17. februar kl Hør blandt andet foredraget: Vind med vilje! med Mette Bloch, dobbeltverdensmester i roning. Mette Bloch er som et skud vitaminer fyldt med mod, energi og selvtillid! Hendes foredrag leveres med yderst charmerende humor, uimodståelig selvironi og skæve betragtninger, der kommer bagom det at vinde. På bedste levende vis, formår Mette Bloch som kun få kan gøre det, at videreføre sine pointer og mentale redskaber. Læs hele programmet for årsmødet på

5 Kursus: Strategisk reproduktion og reduceret kviehold Torsdag den 5. februar kl i Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum En god reproduktion er krumtappen i din besætning, og et sted hvor der ofte er plads til forbedring. Når reproduktion skal bruges til at lave langsigtede strategier for bedriften, er det vigtigt, at der er taget stilling til niveau og forbedringspotentiale. På kurset får du den nyeste viden om reproduktion i moderne kvægbesætninger, og du bliver præsenteret for typiske problemstillinger der kan begrænse resultaterne i gode besætninger. Program: Du bliver udfordret på, om din strategi er skarp nok, og du får redskaber der kan bruges i din egen besætning Der er ingen tvivl om, at krydsningskalve med kødracer har en højere slagteværdi end malkekvægskalve. Men skal mælkeproducenter egentlig lave kødkrydsninger? Og hvilke krav stiller det til repro- resultaterne? Hvor stor en andel kødrace skal man bruge? Er det aktuelt for alle bedrifter, og hvor meget kan man egentlig som mælkeproducent tjene på krydsningskalve? Få svar på alle disse spørgsmål så du kan træffe beslutning om dit fremtidige kviehold Undervisere: Tilmelding: senest fredag den 30. januar på eller tlf B i r k C e n te r p a r k 24, H e r n i n g Kvægdyrlæge Line Fruergaard-Roed, Heden & Fjorden Pris: 850 kroner per person eksklusiv moms. Inklusiv forplejning Seniorrådgiver Morten Kargo, AU Foulum Husk tilmelding senest den 30. januar N u p a r k 47, H o l s t e b r o w w w. h f l c. d k