Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.
|
|
- Lars Troels Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der er af betydning for sundhedstilstanden: sundhedsadfærd og sundhedsvaner, livsstil, helbredsrisici i arbejde og miljø, sundhedsmæssige ressourcer samt de helbredsmæssige konsekvenser i form af sygdomsadfærd, brug af sundhedsvæsenet og helbredsbetinget udstødelse. Undersøgelsens resultater finder anvendelse inden for statslig, regional og kommunal planlægning og sundhedsovervågning samt inden for forsknings- og analysearbejde. Resultaterne kan endvidere anvendes til at monitorere betydningen af de initiativer, der udspringer af Regeringens sundhedsprogram Sund hele livet og andre sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Ud over de brede sundhedsforhold er det undersøgelsens formål at belyse en række specifikke og aktuelle emner, fx børns helbreds- og sundhedstilstand, brug af og behov for genoptræning og brug af illegale stoffer. SUSY-undersøgelserne er nationalt repræsentative undersøgelser blandt voksne danskere. Undersøgelsesprogrammet giver således mulighed for at følge befolkningens sundhedstilstand gennem et livsforløb. Der er gennemført undersøgelser i 1987, 1994, 2000 og. SUSY- undersøgelsen er baseret på en stikprøve på danske statsborgere på 16 år eller derover. Data er indsamlet ved personligt interview i svarpersonernes hjem og ved et selvadministreret spørgeskema udleveret efter interviewet. I alt blev der opnået interview med personer (66,7 %), mens personer (51,5 % af stikprøven) returnerede det selvadministrerede spørgeskema. I rapporten vises og analyseres for hver indikator forekomsten og fordelingen i forhold til udvalgte baggrundsvariable: køn, alder, kombineret skole- og erhvervsuddannelse (ISCED), socioøkonomisk gruppe, samlivsstatus og bopælsregion. I det følgende præsenteres hovedresultater fra undersøgelsen. Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet Fire ud af fem voksne danskere vurderer, at de har et virkelig godt eller godt helbred, og ligeledes vurderer fire ud af fem, at de er friske nok til at gøre, hvad de har lyst til. For begge indikatorer ses en positiv udvikling i perioden 1987 til. Forbedringen er især sket for de ældste aldersgruppers vedkommende. For de yngste aldersgruppers vedkommende er andelen stort set uændret i perioden. Andelen af den voksne befolkning, der ofte føler sig stresset, er steget fra 5,8 % i 1987 til 8,7 % i. Stigningen ses hos både mænd og kvinder og i alle aldersgrupper med undtagelse af den ældste aldersgruppe, hvor andelen er faldet lidt. I perioden 1994 til er andelen, der har et godt psykisk velbefindende (afslappet, glad og tilfreds, ej nervøs og trist til mode) steget blandt de ældre, mens andelen er faldet blandt de yngste. Det samme billede gør sig gældende, hvis man kigger på indikatoren vitalitet (at føle sig fuld af energi, veloplagt og fuld af liv, ej træt og udslidt). Der er endvidere sket markante forbedringer i de ældres mobilitet, idet andelen i aldersgruppen på 60 år eller derover, der ikke har problemer med deres mobilitet (kan uden besvær gå op og ned ad trapper, gå 400 meter og bære 5 kg) er steget fra 52,5 % i 1987 til 68,3 % i. Stigningen ses hos både mænd og kvinder. I den samme periode er andelen af ældre, der har gode kommunikationsfærdigheder (kan uden besvær læse en avistekst, kan høre en samtale mellem flere personer samt kan tale uden besvær) stort set uændret. Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og. Justeret procent og antal i Virkelig godt eller godt selvvurderet helbred 78,1 79,1 77,9 79, Føler sig ofte stresset 5,8 6,7 8,0 8,7 377 Andel blandt 60-årige eller derover: - med god fysisk mobilitet 52,5 55,6 64,3 68, med gode kommunikationsfærdigheder 64,4 66,1 67,1 65,2 749 Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen
3 Den helbredsrelaterede livskvalitet synes således at være forbedret i de ældre aldersgrupper, mens der er tegn på forringelser i de yngre aldersgrupper. Sundhedsadfærd I alt 70,3 % af voksenbefolkningen mener, at egen indsats for at bevare eller forbedre sit helbred er særdeles vigtig, og 85,1 % siger, at de rent faktisk gør noget for at bevare eller forbedre helbredet. Især har de årige og årige kvinder en positiv holdning til betydningen af egen indsats for helbredet. Det samme gælder personer med en lang uddannelse, topledere samt lønmodtagere på højeste og mellemste niveau. En stor andel angiver, at de for at bevare eller forbedre helbredet er fysisk aktive (70,9 %), og/eller at de spiser sund kost (59,2 %). Rygning Fra 1987 til er andelen af dagligrygere faldet fra 44,1 % til 29,6 %. Tilsvarende er andelen, der aldrig har røget steget fra 34,7 % i 1987 til 39,4 % i. Blandt mænd er det i 31,6 % og blandt kvinder 27,8 %, der ryger dagligt. Andelen er størst blandt de årige, hvor 34,2 % af mændene og 32,0 % af kvinderne ryger. Der er en klar sammenhæng mellem uddannelseslængde og andelen af personer, der ryger dagligt. Jo kortere uddannelse, des højere forekomst af dagligrygere. Faldet i andelen af dagligrygere er sket blandt både mænd og kvinder og på alle uddannelsesniveauer med undtagelse af kvinder på det laveste uddannelsesniveau, hvor andelen stort set er uændret. Andelen, der ryger dagligt, er faldet jævnt i perioden i alle regioner. Andelen af storrygere (mindst 15 cigaretter om dagen) er faldet fra 19,8 % i 1987 til 16,6 % i. Faldet ses i alle aldersgrupper med undtagelse af den ældste aldersgruppe, hvor der ses en stort set uændret andel blandt mænd og en stigning blandt kvinder. I den samme periode er der alene sket et fald i andelen af storrygere på højeste uddannelsesniveau, mens der ses en markant stigning blandt kvinder og en stort set uændret andel blandt mænd på laveste uddannelsesniveau. Fysisk aktivitet Andelen af danskere, der er fysisk aktive i fritiden er stigende. Stigningen er i perioden 1987 til markant blandt både mænd og kvinder i alle aldersgrupper, med undtagelse af gruppen årige, hvor der kun ses en lille stigning. I alt angiver 26,5 % af voksne danskere, at de dyrker moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden. Blandt mænd er det 32,9 % og blandt kvinder 20,5 %. Andelen, der er fysisk aktiv i fritiden, stiger med stigende antal års uddannelse. I tråd med at andelen, der er fysisk aktive i fritiden, er steget, er andelen, der har stillesiddende fritidsaktivitet, faldet fra 1987 til. Faldet ses i de ældste aldersgrupper, mens andelen er uændret i de yngste aldersgrupper. Blandt beskæftigede er andelen med stillesiddende arbejde i hovedbeskæftigelsen steget fra 33,1 % i 1987 til 39,1 % i, mens andelen med fysisk anstrengende arbejde er faldet fra 35,3 % til 30,5 %. Udvalgte indikatorer for sundhedsadfærd i 1987, 1994, 2000 og. Justeret procent og antal i Tillægger egen indsats for at bevare eller forbedre helbredet særdeles vigtig betydning ,8 70, Dagligryger 44,1 39,0 34,0 29, Storryger 19,8 20,2 18,6 16,6 720 Moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden 20,7 23,4 23,0 26, Stillesiddende fritidsaktivitet 21,2 15,5 16,3 12,9 559 Overskridelse af genstandsgrænsen - 10,7 11,7 14,3 620 Spiser dagligt frugt ,3 50, Spiser aldrig smør på brødet ,5 18,2 789 Svær overvægt 5,5 7,6 9,5 11,4 494 Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen
4 Alkohol I alt 14,3 % af den voksne befolkning har inden for den seneste uge overskredet Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse - 17,9 % blandt mænd og 10,8 % blandt kvinder. Genstandsgrænsen er 21 genstande/uge for mænd og 14 genstande/uge for kvinder. En dobbelt så stor andel blandt kvinder (29,5 %) som blandt mænd (15,0 %) har slet ikke drukket alkohol i løbet af den seneste uge. Andelen er mindst blandt dem med kortest uddannelse (<10 år). I forhold til landsgennemsnittet er der en større andel, der har overskredet genstandsgrænsen inden for den seneste uge i Region Hovedstaden og en mindre andel i Region Syddanmark. Andelen, der har overskredet genstandsgrænsen, er steget markant fra 2000 til, men det er vanskeligt at vurdere, om denne stigning, skyldes en ændring i dataindsamlingsmetode, eller om der er tale om en reel stigning. I alt 48,7 % af den voksne befolkning oplyser, at de ved mindst en lejlighed indenfor den seneste måned har drukket fem genstande eller derover (såkaldt binge drinking). Andelen er markant større blandt mænd (61,5 %) end blandt kvinder (36,6 %). Både blandt mænd og kvinder er andelen størst blandt de årige og aftager derefter markant med stigende alder. Kost Fødevarestyrelsens 8 kostråd anbefaler bl.a., at man bør spise 600 g frugt og grønt om dagen, 1-2 fiskemåltider om ugen samt fiskepålæg flere gange ugentligt og kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag. Halvdelen af alle voksne danskere spiser frugt hver dag eller flere gange om dagen. Andelen er markant større blandt kvinder (61,6 %) end blandt mænd (38,5 %). I alt 10,3 % angiver, at de dagligt eller flere gange om dagen spiser kartofler, og 44,4 % angiver, at de spiser fisk til aftensmad en gang om ugen eller oftere. Endvidere oplyser 18,2 %, at de aldrig spiser smør på franskbrød og rugbrød. Overvægt og undervægt Andelen af svært overvægtige (BMI 30) i den voksne danske befolkning, er stærkt stigende. Det gælder både for mænd og kvinder. Således er andelen af svært overvægtige steget fra 5,5 % i 1987 til 11,4 % i. En større andel blandt kvinder (3,7 %) end blandt mænd (0,7 %) er undervægtige (BMI<18,5). Andelen af undervægtige er faldet fra 4,6 % i 1987 til 2,2 % i. Sygelighed Andelen, der oplyser at have en eller flere langvarige (kroniske) sygdomme, er steget i perioden 1987 til 2000 men er derefter faldet lidt. I alt 39,8 % af den voksne befolkning har i mindst en langvarig sygdom. Det gælder en lidt større andel blandt kvinder (41,7 %) end blandt mænd (37,8 %), og andelen stiger med stigende alder. Med stigende antal års uddannelse falder andelen, der har mindst en langvarig sygdom. Godt og vel hver niende dansker er meget hæmmet af en eller flere langvarige sygdomme/lidelser i. De hyppigst forekommende langvarige sygdomme er muskel- og skeletsygdomme (15,3 %), hjerte-karsygdomme (7,4 %), sygdomme i åndedrætsorganer (5,6 %) og sygdomme i nervesystem og sanseorganer (4,9 %). Blandt de specifikke sygdomme, der spørges om i undersøgelsen, er der sket en markant stigning i andelen, der har forhøjet blodtryk (fra 6,1 % i 1987 til 14,7 % i ), migræne eller hyppig hovedpine (fra 4,9 % i 1987 til 11,1 % i ), allergi (fra 9,9 % i 1994 til 21,0 % i ) og astma (fra 2,9 % i 1987 til 6,4 % i ). Endvidere er der sket en stigning i andelen med diabetes fra 1987 til og i andelen, der har rygsygdom, fra 2000 til. Det kan dog ikke helt udelukkes, at en mindre del af stigningen skyldes ændring i dataindsamlingsmetode. Udvalgte indikatorer for sygelighed i 1987, 1994, 2000 og. Justeret procent og antal i Langvarig sygdom 32,4 37,6 41,1 39, Specifikke sygdomme: - rygsygdom 12,2 10,5 11,7 15, forhøjet blodtryk 6,1 6,1 8,5 14, allergi - 9,9 14,2 21, diabetes 1,9 2,4 2,7 3,9 167 Meget generende symptomer og gener inden for en 14-dages periode 35,0 33,3 34,3 39, Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen
5 I alt har 79,8 % af voksne danskere i løbet af en 14- dages periode haft en eller flere former for gener og symptomer, fx smerter eller ubehag i skulder/nakke, træthed, hovedpine og forkølelse. Andelen er større blandt kvinder (84,0 %) end blandt mænd (75,3 %). De hyppigst forekommende symptomer er smerter eller ubehag i skulder/nakke (32,8 %), smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led (30,5 %), smerter eller ubehag i ryg eller lænd (30,3 %), træthed (28,6 %) og hovedpine (22,8 %). Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Andelen i den voksne danske befolkning, der inden for en 3-måneders periode har haft kontakt til sundhedsvæsenet, er steget i perioden 1987 til - det gælder fx kontakt til praktiserende læge (fra 35,1 % til 40,9 %), hospitalsambulatorium (fra 4,4 % til 7,4 %) og fysioterapeut (fra 3,3 % til 6,9 %). Andelen med kontakt til tandlæge og kiropraktor er stort set på samme niveau som i En større andel blandt kvinder end blandt mænd har haft kontakt til de forskellige behandlere. I alt angiver næsten tre ud af fire af dem, der har brugt praktiserende læge inden for de seneste tre måneder, at de har været meget tilfredse med lægen, mens en ud af ti er indifferente eller utilfredse. Den største andel, der er utilfredse med den praktiserende læge, ses blandt de helt unge. Alternativ behandling Andelen, der har brugt alternativ behandling, er steget markant i perioden 1987 til. I oplyste 22,5 % af den voksne befolkning, at de havde brugt alternativ behandling inden for det seneste år. Andelen er markant større blandt kvinder end blandt mænd. De tre hyppigst anvendte behandlingsformer er 1) massage, osteopati eller andre manipulative terapier, 2) zoneterapi og 3) akupunktur. Brug af medicin Fra 1994 til er andelen, der regelmæssigt bruger medicin, steget fra 30,6 % til 39,2 %. Også andelen, der har brugt receptmedicin inden for en 14- dages periode, er steget fra 32,4 % til 43,2 %, mens der kun ses en lille stigning for brugen af håndkøbsmedicin. De hyppigst anvendte former for medicin (recept- og/eller håndkøbsmedicin) inden for en 14-dages periode er i smertestillende medicin (35,6 %), blodtrykssænkende medicin (15,5 %) og hjertemedicin (8,0 %). Desuden har 15,5 % brugt naturlægemidler inden for en 14-dages periode. Svarende til sygdomsmønstret bruger en større andel med kortvarig uddannelse end med længevarende uddannelse regelmæssigt medicin. Endvidere ses blandt skilte og enker/enkemænd en stor andel, der regelmæssigt bruger medicin. Brug af forebyggende ordninger I alt 36,9 % af danskerne har inden for de seneste tre år været til en forebyggende helbredssamtale. Endvidere har 36,7 % fået målt kolesteroltal inden for de seneste tre år, og 76,9 % har fået målt blodtryk. I alt 71,9 % af kvinder i alderen år har inden for de seneste tre år fået foretaget en celleundersøgelse af livmoderen, og 7,5 % af alle kvinder har i løbet af det seneste år fået foretaget en mammografi. Udvalgte indikatorer for sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet i 1987, 1994, 2000 og. Justeret procent og antal i Kontakt inden for en 3-måneders periode til: - praktiserende læge 35,1 37,3 39,6 40, praktiserende speciallæge 6,1 7,2 7,8 7, tandlæge 33,1 37,4 38,6 34, Regelmæssig brug af medicin - 32,8 35,2 37, Brug af medicin inden for en 14-dages periode: - receptmedicin - 32,4 34,6 43, håndkøbsmedicin - 31,6 30,7 33, Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen
6 Genoptræning Med strukturreformen og den nye sundhedslov, der trådte i kraft d. 1. januar 2007, overtog kommunerne ansvaret for genoptræning. I alt 4,8 % af den voksne befolkning har været til genoptræning inden for det seneste år - 5,5 % blandt mænd og 4,2 % blandt kvinder. Genoptræning bruges lige hyppigt i regionerne. Blandt de personer, der har været til genoptræning inden for det seneste år, har 50,2 % været til genoptræning på hospital og 31,4 % været til genoptræning hos en praktiserende fysioterapeut/ergoterapeut. I alt 2,0 % af den voksne befolkning oplyser, at de har haft behov for genoptræning inden for det seneste år uden at have fået det. Sygdomskonsekvenser Andelen, der inden for en 14-dages periode har været begrænset i udførelse af dagligdags aktiviteter på grund af sygdom, er steget fra 1987 til 2000, hvorefter der er sket et lille fald frem til. Dette er i tråd med udviklingen i forekomsten af langvarige sygdomme i befolkningen. I alt oplyser 13,2 % af befolkningen, at de har været begrænset i udførelse af dagligdags aktiviteter inden for de seneste 14 dage, og 6,7 % af hele befolkningen vurderer, at der er tale om en langvarig aktivitetsbegrænsning. Andelen af den erhvervsaktive befolkning, der har haft sygefravær inden for de seneste 14 dage, er uændret i perioden 1987 (9,9 %) til (10,0 %). Andelene er i alle aldersgrupper større blandt kvinder end blandt mænd. Totalt 7,7 % af voksenbefolkningen oplyser, at de på et eller andet tidspunkt har været nødt til at skifte arbejde pga. sygdom, og 9,2 % har på et eller andet tidspunkt været nødt til at holde op med at arbejde pga. sygdom. Sociale relationer I alt 10,6 % af voksne danskere træffer sjældent eller aldrig familie, og 6,8 % træffer sjældent eller aldrig venner og bekendte. Andelen, der ofte er alene, selvom de havde mest lyst til at være sammen med andre, er overordnet set faldet lidt i perioden 1987 til (fra 4,0 % til 3,2 %). Der er en lidt større andel blandt kvinder (3,7 %) end blandt mænd (2,7 %), der ofte er uønsket alene. Arbejds- og boligmiljø Arbejdsmiljøet er belyst ved en række spørgsmål om det psykosociale arbejdsmiljø, det fysiske arbejdsmiljø og sundhedsfremme på arbejdspladsen. I alt 28,2 % af de erhvervsaktive danskere i alderen år oplyser, at de altid eller ofte har svært ved at nå deres arbejdsopgaver. Andelen er mindst i grupperne af lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere. Hvad angår det fysiske/termiske arbejdsmiljø er andelen, der er udsat for mange gentagne og ensidige bevægelser i deres arbejde i perioden, steget fra 27,3 % i 1987 til 38,1 % i, mens andelen der ofte bærer eller løfter tunge byrder (mere end 10 kg) stort set er uændret i den samme periode. Andelen, der ofte er udsat for støj på arbejdspladsen, steg fra 1987 til 2000, hvorefter den faldt lidt. I alle aldersgrupper er andelen, der ofte er udsat for støj, større blandt mænd end blandt kvinder. Andelen falder med stigende alder. I alt 71,1 % af de beskæftigede arbejder på arbejdspladser med faste regler for rygning. Endvidere arbejder 67,0 % på arbejdspladser med faste regler for brug af alkohol. Boligmiljøet spiller en væsentlig rolle for danskernes sundhed og velbefindende i hverdagen og er derfor også belyst i SUSY-undersøgelserne. I alt 11,4 % af voksne danskere har inden for en 14-dages periode været generet af for høje eller lave temperaturer, træk eller fodkulde, 9,0 % har været generet af støj fra trafik, og 4,6 % har været generet af indelukket luft. Udvalgte indikatorer for socialt netværk i 1987, 1994, 2000 og. Justeret procent og antal i Regner ikke med at kunne få hjælp af andre i tilfælde af sygdom - 6,6 5,6 5,8 252 Er ofte uønsket alene 4,0 3,4 3,3 3,2 139 Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen
7 Udvalgte indikatorer for arbejds- og boligmiljø i 1987, 1994, 2000 og. Justeret procent og antal i befolkningen i Svært ved at nå alle arbejdsopgaver* 18,3 23,8 25,8 28,2 673 Ringe indflydelse på arbejdet* 16,0 14,5 16,3 15,5 370 Mange gentagne og ensidige bevægelser* 27,3 28,9 39,3 38,1 910 Udsat for støj i arbejdet* 30,7 31,1 36,0 33,1 789 Generet af støj fra naboer - - 7,7 9,0 390 Generet af støj fra trafik - - 6,2 7,8 338 *Kun erhvervsaktive i alderen år Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Børns sundhed og sygelighed Sygeligheden hos børn er anderledes end hos voksne. Således forekommer langvarig (kronisk) sygdom meget sjældnere hos børn, mens akut sygdom, især infektioner, er hyppigere forekommende. Børnene, der indgår i nærværende undersøgelse, er svarpersonernes hjemmeboende børn under 16 år. Andelen af børn med langvarig sygdom er faldet fra 16,4 % i 2000 til 11,3 % i. Faldet ses i alle kønsog aldersgrupper. I alle aldersgrupper er andelen, der har mindst en langvarig sygdom, større blandt drenge end blandt piger. I alt 21,7 % af børn under 16 år - og stort set lige store andele af drenge og piger - har været syge inden for en 14-dages periode. Infektioner (fx forkølelse, influenza, mellemørebetændelse eller anden febersygdom) og mave-tarmsygdomme (fx ondt i maven, diarre, opkastning eller blindtarmsbetændelse) er de enkeltsygdomme, der er hyppigst forekommende. De væsentligste udviklingstendenser: den helbredsrelaterede livskvalitet og det fysiske funktionsniveau er markant forbedret blandt ældre, men forværret blandt unge der er tegn til mange positive udviklinger i danskernes sundhedsvaner; andelen af rygere er faldende, andelen der er fysisk aktive er stigende og kostvanerne forbedres på den negative side tæller en markant stigning i andelen af svært overvægtige og en stigning i andelen, der overskrider genstandsgrænserne den selvrapporteret sygelighed er stigende for flere sygdommes vedkommende, fx diabetes, migræne eller hyppig hovedpine, allergi og astma samt forhøjet blodtryk brugen af sundhedsvæsenets ydelser, herunder brug af medicin, er steget brugen af forebyggende ordninger er steget markant især brugen af forebyggende helbredssamtaler, måling af kolesterol og måling af blodtryk der er positiv udvikling i befolkningens sociale netværk, idet færre er uønsket alene og flere kan forvente hjælp i tilfælde af sygdom der er klare kønsforskelle i sundheds- og sygelighedstilstanden, og klare sociale forskelle i befolkningens sundhedsadfærd, sygelighed og brug af sundhedsvæsenet.
Sammenfatning. Helbred og trivsel
Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs meresundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen
9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mereSundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede
Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion
Læs mereD. Statistiske tabeller
D. Statistiske tabeller Afsnit 4.1 Helbredsrelateret livskvalitet Selvvurderet helbred - køn, alder og Køn*Alder*År 0,851 Køn*Alder 0,197 Køn*År 0,013 Alder* Frisk - køn, alder og Køn*Alder*År 0,364 Køn*Alder
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mereSammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs mere5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller
5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereTemamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed
Temamøde om mental sundhed Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner,
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereSådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010
Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk
Læs mereTabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Læs mereSammenfatning og perspektiver
og perspektiver Sammenfatning og perspektiver Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY) i den voksne, danske befolkning har til formål at beskrive status og udvikling i befolkningens sundheds- og
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mereUndersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.
Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mere4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann
4. Sygelighed 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4.3 Gener og symptomer inden for en 14-dages periode Mette
Læs mereRubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14
Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereSpørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune
Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg
Læs mereTabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau
Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereSådan står det til med sundheden
Sådan står det til med sundheden Hjørring Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Hjørring kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i Hjørring
Læs mereMåling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.
Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Anne Illemann Christensen 21. september 2010 Disposition Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Interviewereffekt Sæsonvariation
Læs mereSådan står det til med sundheden
Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereSådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010
Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i hjørring Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Hjørring Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Hjørring Kommune
Læs mereKapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion
Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereSundhed og sygelighed. i Danmark
Sundhed og sygelighed 2010 i Danmark & udviklingen siden 1987 Anne Illemann Christensen, Ola Ekholm, Michael Davidsen, Knud Juel 1 Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 & udviklingen siden 1987 Anne Illemann
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereFysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereSyddansk Universitet. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication
Syddansk Universitet Sundhed og sygelighed i Danmark & udviklingen siden 1987 Ekholm, Ola; Kjøller, Mette; Davidsen, Michael; Hesse, Ulrik; Eriksen, Louise; Christensen, Anne Illemann; Grønbæk, Morten
Læs mereThomas Feld Samfundsfag 05-12-2007
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Hvad er sundhed?...2 Tegn på sundhed...2 Sundhed i forhold til livsstil....4 Bilag...7 1 Indledning Der skal gøres rede for hvad der forstås ved
Læs mereSundhedsprofil for Aarhus
Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner
Læs mereUdskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune
Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel
Læs mereSkoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark
Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereSundhed og sygelighed i Danmark & udviklingen siden 1987
Sundhed og sygelighed i Danmark & udviklingen siden 1987 25 Ola Ekholm, Mette Kjøller, Michael Davidsen, Ulrik Hesse, Louise Eriksen, Anne Illemann Christensen, Morten Grønbæk 26 Sundhed og sygelighed
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereSådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen
Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Afrapportering Kommuneresultater: Spørgeskema med svarfordelinger Standardtabeller for et antal indikatorer
Læs mereTitel: Helbredsprofil. En spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i Ny Frederikssund Kommune. Efterår 2006.
Kolofon Titel: Helbredsprofil. En spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i Ny Frederikssund Kommune. Efterår 2006. Rapporten er udarbejdet af: Medicinsk antropolog Mirjana Saabye,Type2dialog ApS Arbejdsgruppe:
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs mereAnne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark
Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver anch@sdu.dk Region Syddanmark Lidt om undersøgelsen Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret i Region Syddanmark (312.349
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs mereTabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.
Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser
Læs mereResultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereMental Sundhed i Danmark
Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,
Læs mereDanskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010
Danskernes mentale sundhed Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Mental sundhed handler om At trives At udfolde sine evner At håndtere dagligdags udfordringer og stress At
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mereRegions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013
Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?
Læs mereSundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol
Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereUdkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereTeresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen
Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen
Læs mere3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann
3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &
Læs mereSundhed i Kolding 2007
Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet
Læs mereUdviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed
UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet
Læs mereUndervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag
Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis
Læs mereBORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema
BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet
Læs mereHelbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister
1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereTabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes
Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2
Læs mereMette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987
Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette
Læs mereOla Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling
Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Alternativ behandling Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Alternativ
Læs mereDANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen
Læs mereSundhedsprofil Det gode liv på Langeland
Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere
Læs mereSådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2010
Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2 Mylund Mylund Stenum Stenum Serritslev Serritslev Sterup Sterup Tolstrup Tolstrup Kirkholt Kirkholt Thise Thise Manna Manna Ø. Ø. Hjermitslev Hjermitslev
Læs mere