REDNINGSBEREDSKABETS STATISTISKE BERETNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REDNINGSBEREDSKABETS STATISTISKE BERETNING"

Transkript

1 REDNINGSBEREDSKABETS STATISTISKE BERETNING 2003

2 Foto i kapitler: Beredskabsstyrelsen og Dennis Jensen, (billede i kap. 3) Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Data og Statistik Datavej 16 DK-3460 Birkerød Telefon: Telefax: Redaktion: Steen H. Nonnemann m.fl., Data og Statistik Oplag: 3000 (august 2004) Tryk: Paritas Grafik as B: B 2084-DST/2004 ISSN: ISBN: Eftertryk tilladt ved angivelse af kilde

3 REDNINGSBEREDSKABETS STATISTISKE BERETNING 2003

4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Indledning Redningsberedskabets struktur Det kommunale beredskabs dimensionering Aftaler, stationer, materiel og mandskab Beredskabsstyrelsen Udrykningsstatistik (den pligtige indberetning) Niveau 1: Det kommunale redningsberedskab Geografisk fordeling Sammenligning med Skandinavien og Finland Støttepunkterne og det statslige redningsberedskab Niveau 2: De kommunale og statslige støttepunkter Niveau 3: Det statslige redningsberedskab Internationale opgaver Udrykningsstatistik baseret på elektronisk indberetning Opgavefordelingen: Brand, redning, miljøuheld Udrykninger til brand Udrykninger til miljøuheld Udrykninger til redningsopgaver Automatiske brandalarmeringsanlæg (ABA) Døde i brand Udviklingen i antallet af omkomne i brand i Danmark Sammenligning med Skandinavien og Finland Brandsyn Brandsyn Reelle brande sammenlignet med F&P s Skadestatitik Anmeldte brandskader og udrykninger til brand Brande i erhverv Appendiks 1: Tabeller og figurer Appendiks 2: Deltagende kommuner Appendiks 3: Oversigt over tabeller og figurer Appendiks 4: Definitioner og inddelinger

6 FORORD Med redningsberedskabets statistiske beretning for 2003 er det sjette gang, at Beredskabsstyrelsen udarbejder og udsender en årlig beretning, der beskriver redningsberedskabets virksomhed i tal. I lighed med tidligere år bygger beretningen hovedsageligt på den årlige obligatoriske indberetning fra de kommunale redningsberedskaber, samt en række frivillige elektroniske og mere detaljerede indberetninger om de kommunale redningsberedskabers virksomhed. I 2003 har i alt 175 kommuner, som repræsenterer godt 68 % af befolkningen, indberettet data elektronisk. Det er positivt at observere, at der for sjette år i træk er en stigning i antallet af kommuner, som indberetter data elektronisk til Beredskabsstyrelsen. Antallet af kommuner, der anvender elektronisk registrering af redningsberedskabets aktiviteter, er dog endnu højere, og der er i dag kun ganske få kommuner, som ikke benytter sig af elektronisk registrering af bl.a. udrykningsaktivitet. Denne udvikling er meget positiv set med beredskabsfaglige øjne, da den øgede mængde data kan anvendes til at øge kendskabet til redningsberedskabet og dets aktiviteter. I overensstemmelse med den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002 er Beredskabsstyrelsen som led i en styrket videnindsamling og analyse i gang med at udvikle et nyt registrerings- og indberetningssystem, ODIN (Online Dataregistrering og INdberetning). ODIN er internetbaseret og vil kunne tages i anvendelse af kommunerne fra 1. januar 2005 og skal med tiden afløse, det af mange kommuner velkendte RUS (Redningsberedskabernes UdrykningsStatistik). Med baggrund i det høje antal kommuner, der allerede registrerer og indberetter elektronisk, tyder det på, at overgangen til obligatorisk elektronisk indberetning, pr. 1. januar 2005 bliver en overkommelig fase for langt de fleste kommuner. Beredskabsstyrelsen håber, at Statistisk Beretning for 2003 vil blive benyttet i redningsberedskaberne rundt om i landet og takker for de indkomne forslag til dette års udgave. Beretningen er under stadig udvikling, og forslag og kommentarer til næste års beretning er meget velkomne. Udover statistikkerne i beretningen har Beredskabsstyrelsen et statistiklink på Data- og Statistikenhedens hjemmeside som er blevet udviklet væsentligt i år. På hjemmesiden forefindes relevante statistikker indenfor redningsberedskabet. Siden opdateres løbende. God læselyst. Beredskabsstyrelsen Data og Statistik August

7 1. INDLEDNING Formålet med Redningsberedskabets Statistiske Beretning er primært gennem statistisk dokumentation og analyse at informere om redningsberedskabets aktivitet på alle niveauer i Danmark. For 2003 er det statistiske grundlag til den detaljerede del af statistikken mere omfangsrigt end tidligere, hvilket gør analyseresultaterne i denne del endnu mere sikre end tidligere. Antallet af analyser i beretningen for 2003 er øget i forhold til de forrige udgaver. Det gælder særligt inden for området indsatser til brandopgaver. Der er for eksempel som noget nyt analyseret på bygningsbrande opdelt på etagebyggeri og ikke etagebyggeri, samt naturbrande, containerbrande og bilbrande. Beretningen for 2003 vil ligesom i de tidligere beretninger for det meste bestå af beskrivende statistik. Beretningens indhold Statistisk Beretning for 2003 består af 6 faste kapitler og 1 temaafsnit. I Kapitel 2 gives en oversigt over redningsberedskabets struktur. Kapitel 3 omfatter den landsdækkende statistik over redningsberedskabets udrykninger og er baseret på de pligtige indberetninger fra kommunerne. Kapitlet omhandler det kommunale redningsberedskab (niveau 1 beredskab). Kapitel 4 omhandler de kommunale støttepunkter (niveau 2 beredskab), og det statslige redningsberedskab (niveau 3 beredskab). Kapitel 5 er baseret på de elektroniske indberetninger (niveau 1) dvs. data primært fra RUS, men også fra Beredskab 2000 og fra Københavns Brandvæsens database. Kapitlet er opdelt i Brand, Miljøuheld samt Redning. I afsnittet, som omhandler miljøuheld, er der medtaget data fra Kemikalieberedskabsvagten. Kapitel 6 indeholder dødsbrandsstatistikken. Udviklingen i antallet af døde i brand i Danmark og årsager til dette analyseres og sammenlignes med de øvrige skandinaviske lande og Finland. Kapitel 7 indeholder analyse og statistik vedrørende brandsyn i Kapitel 8 er et temakapitel omhandlende udviklingen i skadeserstatning til brand sammenlignet med den generelle udvikling i antallet af brande. Talmateriale vedrørende skadeserstatninger bygger på oplysninger indhentet af forsikrings- og pensionsselskabernes brancheforening, Forsikring & Pension. I beretningen er der ligesom i tidligere år indsat faktabokse, der i eksempelform illustrerer nogle af de RUS-baserede søgninger, som Beredskabsstyrelsen har foretaget ud fra forespørgsler fra danske og udenlandske interessenter. I forhold til året før oplevede Data- og Statistikenheden (DST) i 2003 ca. en tredobling i antallet af forespørgsler vedrørende redningsberedskabets aktiviteter. 6

8 2. REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTUR Redningsberedskabets opgaver og struktur er først og fremmest fastlagt i beredskabsloven fra 1992 med senere ændringer. Loven er suppleret med bekendtgørelser om for eksempel dimensionering, brandsyn mv. Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger eller overhængende fare herfor. Redningsberedskabets struktur afspejler fredstidsopgaverne og er organiseret som et enstrenget niveaudelt beredskab. Redningsberedskabet består af et kommunalt beredskab samt et statsligt beredskab, herunder et statsligt regionalt beredskab. I sommeren 2002 indgik samtlige partier i Folketinget en aftale om redningsberedskabet efter Aftalen blev bl.a. udmøntet i en række ændringer til beredskabsloven, som Folketinget vedtog i foråret 2003, og som trådte i kraft den 1. juli Med loven ophævedes bl.a. muligheden for at pålægge enkelte kommuner at kunne yde en øjeblikkelig og mere omfattende indsats mod følgerne af krigshandlinger samt en række bestemmelser, der alene regulerede visse områder af det krigsmæssige beredskab. Lovændringen afspejler således, at redningsberedskabet i højere grad skal rettes mod håndtering af ulykker og katastrofer i fredstid. Den politiske aftale har også betydet, at der er gennemført justeringer i redningsberedskabets struktur og dimensionering. Redningsberedskabets niveaudelte struktur efter justeringerne fremgår af skemaet. Boks 2.1: Det niveaudelte redningsberedskab Brand og Redning Akutte uheld med farlige stoffer Niveau 1 Den enkelte kommune eventuelt suppleret Trin 1 Den enkelte kommune med mellemkommunal hjælp (inden for 10 minutter i områder med tættere bebyggelse og 15 minutter i områder med spredt bebyggelse) Niveau 2 5 statslige regionale beredskabscentre og Trin 2 41 kommunale redningsberedskaber og 9 kommunale støttepunktsberedskaber 5 statslige regionale beredskabscentre (inden for 1 time) (inden for 1/2 time) Niveau 3 5 statslige regionale beredskabscentre med Trin 3 5 statslige regionale beredskabscentre mulighed for indsættelse af særligt rednings- med mulighed for indsættelse af specialudstyr materiel og større mandskabsstyrker til forureningsbekæmpelse og større mandskabs- (inden for 2 timer) styrker (inden for 2 timer) For akutte uheld med farlige stoffer (fremover miljøuheld) har Beredskabsstyrelsen etableret en kemikalieberedskabsvagt, som døgnet rundt står til rådighed for redningsberedskabets indsatsledere. 7

9 Danmarkskortet viser, hvor Beredskabsstyrelsens 5 centre og det kemiske beredskab er placeret, samt placeringen af de 9 støttepunkter. Figur 2.1 Geografisk placering af beredskabscentre, Kemisk Beredskab og støttepunkter Beredskabsstyrelsen Bornholm Beredskabsstyrelsen Nordjylland Aalborg Beredskabsstyrelsen Midtjylland Århus Fredensborg Esbjerg Fredericia Odense Kalundborg Beredsskabsstyrelsen Kemisk Beredskab (København) Greve Beredskabsstyrelsen Sydjylland Beredskabsstyrelsen Sjælland Nykøbing Falster Kommunalt støttepunkt Statsligt støttepunkt / statsligt beredskabscenter Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats ved brand eller overhængende fare for brand, ved sammenstyrtningsulykker, togulykker, flyulykker til lands, skibsulykker ved kaj, naturkatastrofer og miljøuheld på landjorden, i søer, vandløb og i havne. Det kommunale beredskab skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Det kommunale beredskabs dimensionering De kommunale redningsberedskabers dimensionering er reguleret i dimensioneringsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen indeholder mindstekrav til redningsberedskabets størrelse for eksempel hvad angår materiel og mandskab i forhold til udrykningsområdets indbyggertal og bygningsmasse. Mange kommuner har supplerende materiel i forhold til dette minimum, for eksempel i form af bådberedskab og materiel til frigørelse af fastklemte ved færdselsuheld. Beredskabsstationernes udrykningsområde følger ikke nødvendigvis kommunegrænserne, men er indrettet således, at udrykningstiderne kan overholdes. Den enkelte kommunes redningsberedskab er nærmere beskrevet i den samlede plan for kommunens beredskab, som kommunalbestyrelsen skal udarbejde i henhold til beredskabsloven. 8

10 Bl.a. på grund af den politiske aftale blev dimensioneringsbekendtgørelsen ændret, jf. bekendtgørelse 1010 af 11. december Ændringerne trådte i kraft den 1. januar I den nye bekendtgørelse, som har karakter af midlertidige regler, er en række af de centralt fastsatte krav til de kommunale redningsberedskabers dimensionering lempet, herunder reglerne om afgangstider fra stationen samt bemanding af førsteudrykningen. Fra 1. januar 2005 vil en ny bekendtgørelse træde i kraft, som indebærer, at de kommunale redningsberedskaber fremover skal dimensioneres med udgangspunkt i en risikoanalyse og risikovurdering af de risici, der findes i kommunen. Dimensioneringsreglerne er vist i nedenstående skema. Boks 2.2: Dimensioneringsreglerne efter 1. januar januar 2003 Fra 1. januar 2005 Slukningstog pr. udrykningsområde > 1-2 Fastlægges i indb. 2 forbindelse med indb. 2 1/2 risikobaseret > indb. 3 dimensionering. Slangetender i førsteudrykning intet krav Minimumsbemanding af første slukningstog Udrykning fra beredskabsstation Relevante køretøjer ved udrykning fra hjælpeberedskabsstation med Minimumsbemanding til udrykning til alarmer fra automatiske brandsikringsanlæg (ABA-anlæg mv.) Afgangstider Døgnbemandet første slukningstog og indsatslederen hurtigst muligt Andre hurtigst muligt Vandforsyning vedvarende vandforsyning på 400 liter pr. minut Ved alarmering af det kommunale redningsberedskab afsendes der, afhængig af bebyggelseskarakter og vandforsyning inden for området, normalt en førsteudrykning bestående af en indsatsleder i eget køretøj og et slukningstog bestående af en automobilsprøjte og yderligere 1-2 køretøjer (typisk drejestige eller vandtankvogn). Slukningstoget skal normalt være bemandet med mindst 1 holdleder og 5 brandmænd. I visse tilfælde kan der køres med en mindre førsteudrykning. I områder med tættere bebyggelse skal førsteudrykningen være fremme senest 10 minutter efter alarmcentralens afgivelse af alarmen. I områder med spredt bebyggelse er det tilsvarende krav 15 minutter. Hvis udrykningstiderne fra en beredskabsstation ikke kan overholdes, skal udrykningen ske fra en hjælpeberedskabsstation, hvorfra der typisk rykkes ud med et reduceret slukningstog og reduceret bemanding, som kan indlede indsatsen, indtil udrykningen fra beredskabsstationen kommer frem. Indsatslederen skal afgå fra sit opholdssted i et særskilt køretøj og skal møde på skadestedet, således at udrykningstiderne overholdes. Hensigten er, at indsatslederen normalt skal være første mand på skadestedet og have mulighed for at skabe sig så meget overblik over situationen, at han kan indsætte slukningstoget, når det ankommer. 9

11 Risikobaseret dimensionering Den 1. januar 2005 træder en ny bekendtgørelse vedrørende det kommunale redningsberedskabs dimensionering i kraft. Bekendtgørelsen adskiller sig fra den nugældende bekendtgørelse ved at detailkravene, såsom krav til udrykningstider, bemanding og materiel, bortfalder. De nye dimensioneringsregler vil indebære, at kommunerne er forpligtet til at gennemføre en risikoanalyse og risikovurdering af de risici, der findes i kommunen, som skal danne grundlag for dimensionering af redningsberedskabet. I perioden januar 2003 til marts 2004 har Beredskabsstyrelsen i samarbejde med 14 kommunale redningsberedskaber udviklet modeller og værktøjer til brug for kommunernes gennemførelse af risikobaseret dimensionering. Modellerne og værktøjerne er bygget op om en dynamisk risikostyringsproces, der jævnligt bør revideres, og resultaterne bør løbende opdateres. Indførelse af risikobaseret dimensionering af det kommunale redningsberedskab vil betyde, at det fremover er kommunalbestyrelsen, som har beslutningsansvaret for det serviceniveau redningsberedskabet skal tilbyde borgere og virksomheder i kommunen. Risikobaseret dimensionering giver således kommunen større frihedsgrader og øget fleksibilitet i tilrettelæggelse af det daglige redningsberedskab. Som hjælpeværktøjer til kommunerne er Beredskabsstyrelsen i færd med at udarbejde en håndbog samt et kursus i risikobaseret dimensionering. Håndbogen og kurset har til formål at understøtte kommunernes indførelse og arbejde med risikobaseret dimensionering ved at præsentere ideer og forslag til, hvordan kommunerne kan gribe risikobaseret dimensionering an. For mere information om risikobaseret dimensionering kan henvises til Aftaler, stationer, materiel og mandskab Kommunalbestyrelsen kan vælge mellem at opretholde eget udrykningsberedskab (brandvæsen) eller at indgå aftale med andre kommuner, med private entreprenører, med Beredskabsstyrelsen eller andre, for eksempel frivillige brandværn. Betragtes aftalestrukturen nærmere, kan det konstateres, at der er et omfattende kommunalt samarbejde med private entreprenører. Aftalerne omfatter typisk aftaler med andre kommuner eller Falck om brandslukning, aftaler mellem kommuner og frivillige brandværn, samt aftaler mellem kommunerne om fælles udrykningsområde og fælles indsatsledervagt. Herudover findes der utallige andre aftaler om samarbejde på andre områder inden for beredskabet. Ca. 60 kommuner har indgået et endnu tættere samarbejde, idet de har oprettet fælles beredskabskommissioner. Der indgår typisk 2-4 kommuner i disse ca. 20 samordnede redningsberedskaber. 10

12 Figur 2.2 viser, hvem der slukker brande i kommunerne i Danmark. Figur 2.2: Redningsberedskaber i Danmark fordelt på entreprenører Fordelingen viser, at det er Falck, der slukker i de fleste kommuner. I de større kommuner er der til gengæld overvægt af kommunale redningsberedskaber. I de største kommuner vil der typisk være mere end én beredskabsstation, der rykker ud i kommunerne (København har 7 stationer), mens en beredskabsstation i mindre kommuner kan dække/ slukke i flere kommuner. 11

13 Baseret på Beredskabsstyrelsens oplysninger var der medio 2004 i Danmark 229 beredskabsstationer, heraf var: 70 kommunale beredskabsstationer 37 frivillige brandværn (i Sønderjylland) 114 Falckstationer 8 med andre entreprenører eller kombination af Falck/kommunalt beredskab Herudover fandtes der medio 2004, 89 hjælpeberedskabsstationer og 26 ø-beredskaber, som er drevet af kommunerne, frivillige brandværn eller Falck. I forhold til foregående år er der kun tale om ubetydelige forskydninger i antallet af stationer i de oplistede kategorier, idet nogle få hjælpeberedskabsstationer er opnormeret til beredskabsstationer. På materielsiden fandtes der medio 2004 i de kommunale redningsberedskaber 304 hele slukningstog, som fortrinsvis var placeret på beredskabsstationer, og 97 reducerede slukningstog, som fortrinsvis var placeret på hjælpeberedskabsstationer. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ved denne opgørelse er anvendt en definition af slukningstog/reduceret slukningstog, som stammer fra den dimensioneringsbekendtgørelse, der var gældende indtil 1. januar I de kommunale beredskaber er der ansat ca brandmænd; hvoraf ca. 750 er indsatsledere og ca holdledere. Herudover er der ca heltidsansatte og ca deltidsansatte brandmænd. Der er ca frivillige brandmænd i Sønderjylland, og i resten af landet er der ca frivillige, hvoraf hovedparten er tilknyttet de kommunale redningsberedskaber. Det skal bemærkes, at der er en del overlap mellem de forskellige personalekategorier. For eksempel fungerer indsatsledere også i visse tilfælde som holdledere, og heltidsansatte brandmænd har i et vist omfang tillige deltidsansættelse i redningsberedskabet nær deres bolig. Beredskabsstyrelsen Beredskabsstyrelsen hører fra 1. februar 2004 under Forsvarsministeriet og har en række beredskabsfaglige opgaver. Styrelsen fører tilsyn med kommunernes redningsberedskaber og yder rådgivning. Styrelsen er ansvarlig for det statslige redningsberedskab, herunder det statslige regionale beredskab og kemikalieberedskabsvagten samt det nukleare beredskab. Beredskabsstyrelsen forestår desuden planlægning og gennemførelse af uddannelse af kommunalt og statsligt personale. 12

14 3. UDRYKNINGSSTATISTIK (DEN PLIGTIGE INDBERETNING) Niveau 1: Det kommunale redningsberedskab På niveau 1 yder det kommunale redningsberedskab indsatsen, eventuelt suppleret med assistance fra nabokommuner. De kommunale redningsberedskaber indberetter årligt oplysninger vedrørende deres udrykningsaktivitet i det pågældende år. Tabel 3.1 viser de kommunale redningsberedskabers udrykningsaktivitet fordelt på opgavetype i de seneste 10 år. Tabel 3.1: De sidste 10 års udrykninger fordelt på opgavetype År Brande Miljøuheld Blind alarm Falsk alarm Udrykninger Udrykninger i alt i alt pr indb. Antal Antal Antal Antal Antal Antal , , , , , , , , , ,1 Gennemsnit ,6 Baseret på obligatoriske indberetninger fra 271 kommuner Det samlede antal udrykninger i 2003 er steget med mere end to tusinde udrykninger i forhold til 2002, som det fremgår af Tabel 3.1. Faktisk har det samlede antal udrykninger aldrig været højere. Det gælder både i samlet antal og pr indbyggere. Siden 1998 har der hvert år været en stigning i det samlede antal udrykninger, men i modsætning til tidligere år er det ikke de blinde alarmer, der er årsagen til stigningen i Antallet af blinde alarmer er faldet med over 400 i forhold til Hovedårsagen til stigningen er antallet af udrykninger til brande, som er steget med over to tusinde udrykninger. Antallet af udrykninger til brande har ellers været faldende i perioden fra RUS-søgninger i Brande i skoler. En offentlig myndighed henvendte sig med en forespørgsel angående antallet af brande i skoler i 2003 og fordelingen på størrelsen af brandene. Søgninger i RUSdatabasen gav 61 udrykninger til brande i skoler. Af de oplyste blev 25 % slukket før ankomst, 12 % blev slukket med småredskaber, 53 % med 1 HT rør, 9 med 2-3 strålerør og 2 % (1 brand) blev slukket med mere end 3 rør. På landsplan opregnes de 61 brande til ca. 120 brande i

15 Det fremgår af Tabel 3.1, at der var udrykninger til brande i 2003, hvilket set over 10 år, kun er overgået i 1995 og Af Tabel 3.1 fremgår det ligeledes, at udrykningerne til miljøuheld fortsat udviser en jævn stigning. Der var udrykninger til miljøuheld i 2003 svarende til en stigning på lidt over 500 udrykninger i forhold til sidste år og antallet er samlet steget ca. 50 % over 10 år. Langt de fleste miljøuheld sker i forbindelse med lækage fra biler eller i forbindelse med trafikuheld, hvor brandvæsenet bliver bedt om at rydde op. Den stigende udvikling i udrykninger er ikke alene et udtryk for et stigende antal uheld. Det kan også begrundes i, at brandvæsenet indgår oftere i disse opgaver end tidligere. Startende fra år 2005 vil trafikuheld og lækage blive registreret selvstændigt, så det bliver muligt at følge udviklingen i miljøuheld mere detaljeret. I denne beretning er der i kapitel 5 et afsnit omhandlende miljøuheld og herunder kemikalieuheld. Antallet af blinde alarmer er for første gang i nyere tid faldet. Der var blinde alarmer i 2003, hvilket er 419 færre udrykninger end i Forklaringen på denne udvikling kan være en forbedring af både betjening og kvalitet af de automatiske brandalarmeringsanlæg, samtidig med at virksomheder og offentlige institutioner sandsynligvis ikke ønsker at skulle betale bøden på kr. ved en fejlalarm. Det kan også tænkes, at antallet af større bygninger med ABA-anlæg i 2003 er reduceret. I kapitel 5 er de blinde alarmer fra ABA-anlæg undersøgt mere detaljeret. Antallet af falske alarmer har i de sidste 3 år været på ca. 600 om året. I 2003 var der 630 udrykninger til falske alarmer, hvilket svarer til en lille stigning på 37 alarmer i forhold til Baseret på obligatoriske indberetninger fra 271 kommuner Figur 3.1: Udviklingen i udrykningsaktivitet Brande i alt Blind alarm Miljøuheld Falsk alarm Figur 3.1 viser udviklingstendensen over de seneste 10 år grafisk. På baggrund af figuren kan følgende konkluderes: Udrykninger til brand har oplevet en væsentlig stigning i 2003 sammenlignet med gennemsnittet for de seneste 5 år. 14

16 Stigningen i antallet af udrykninger til miljøuheld er fortsat. Fra 1994 til 2003 er udrykningerne til miljøuheld steget med næsten 50 %. Antallet af udrykninger til blinde alarmer er faldet. Imidlertid er der næsten 60 % flere blinde alarmer i dag end i Antallet af falske alarmer er stabiliseret på et niveau på ca. 600 udrykninger. Der var 630 falske alarmer i Strålerørsstatistikken Strålerørsstatistikken viser brandenes fordeling efter den vandslukningskapacitet, der er anvendt ved de forskellige brandindsatser. Strålerørsstatistikken giver således en indikation for brandenes størrelse. Tabel 3.2: De sidste 10 års udrykninger til brand fordelt på antal strålerør År Slukket Små- HT-rør 1 rør 2-3 rør > 3 rør Uoplyst Brande Brande før ankomst redskaber i alt pr indbygger Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal , , , , , , , , ,4 Gennemsnit ,3 Baseret på obligatoriske indberetninger fra 271 kommuner 15

17 Tabel 3.2 viser udviklingen i de sidste 10 års udrykninger til brand fordelt på strålerør. Det fremgår af tabellen, at der bortset fra småredskaber er flere udrykninger til alle strålerørsfordelingerne sammenlignet med 2002, når der ses bort fra den statistiske usikkerhed forbundet med antallet af uoplyste. Særligt store stigninger har der været i udrykninger til de større brande (2-3 rør og >3 rør), som udviser en stigning på lidt over 1/3 del i forhold til En forklaring på det øgede antal brande i 2003 kan være vejret. Det er i tidligere beretninger konstateret, at der er en signifikant sammenhæng mellem mm nedbør og brande pr indbyggere. Denne sammenhæng er blevet benyttet til at forklare det faldende antal udrykninger til brande i de senere år. Vejret i 2003 var meget tørt i Danmark. Der faldt i gennemsnit 630 mm nedbør i Den normale mængde mm nedbør pr. år er 712 mm (Kilde: Danmarks meteorologiske institut). Vejret taget i betragtning er det således ikke overraskende, at der var mange brande i Figur 3.2 viser sammenhængen mellem brande pr indbygger og nedbør i mm i de enkelte år (områdegennemsnit). Som det fremgår, er 2003 placeret næsten på tendenslinien, hvilket betyder, at der er en sammenhæng. Det vil senere fremgå, at det tørre vejr specielt har forårsaget en stigning i antallet af naturbrande. Til slukning af naturbrande bliver der normalt benyttet mange strålerør, se Tabel 5.2 i kapitel 5. Det forklarer stigningen i udrykninger til større brande jf. tabel 3.2. Baseret på obligatoriske indberetninger fra 271 kommuner samt oplysninger fra DMI. Figur 3.2: Nedbør i mm og brande pr indbyggere i Brande pr indbyggere 3,9 3, , , , ,9 2,7 2, Geografisk fordeling Stigningen i det samlede antal udrykninger i 2003 har været ulige fordelt geografisk. De højeste stigninger i forhold til 2002 er på 17 % (Ribe og Ringkøbing Amt), mens der i den anden ende er tale om et fald i antallet af udrykninger på 1 % i 2 amter (Vestsjællands Amt og Århus Amt). I gennemsnit er stigningen i kommunerne på 7 %. Se Tabel A.1 appendiks 1. Spredningen mellem amterne er langt mere udtalt, når der ses på de enkelte opgavetyper. 16

18 Brande I Figur 3.3 er antallet af brande for fordelt på de enkelte hovedområder. Det er kun Bornholm, der har haft færre brande sammenlignet med sidste år, mens de øvrige områder har haft stigninger. Ribe Amt og Ringkøbing Amt har haft de største stigninger med henholdsvis 31 % og 27 % se Tabel A.2 i appendiks 1. Figur 3.3: Antallet af brande for fordelt på de enkelte regionale hovedområder Baseret på obligatoriske indberetninger fra 271 kommuner. Storkøbenhavn i alt Øvrige Sjælland i alt Bornholm i alt Fyn i alt Jylland i alt Udrykninger til brande pr indbyggere I Tabel 3.3 er udrykningsaktiviteten til brande pr indbyggere fordelt på amter for Tabel 3.3: Udrykningsaktiviteten til brande pr indbyggere fordelt på amter Område Indbyggertal (2003) Storkøbenhavn i alt ,0 2,7 2,8 3,1 Frederiksborg Amt ,9 3,3 3,1 3,5 Roskilde Amt ,2 2,8 3,0 3,3 Vestsjællands Amt ,8 4,0 4,1 4,3 Storstrøms Amt ,8 3,6 3,5 3,9 Øvrige Sjælland i alt ,4 3,4 3,4 3,8 Bornholm i alt ,6 (4,3) 5,2 4,7 Fyn i alt ,1 3,1 3,1 3,5 Sønderjyllands Amt ,9 4,5 3,6 4,0 Ribe Amt ,2 2,8 3,0 3,9 Vejle Amt ,6 3,2 3,2 3,5 Ringkøbing Amt ,8 2,7 2,6 3,4 Århus Amt ,1 3,2 2,7 2,9 Viborg Amt ,5 3,3 3,2 3,6 Nordjyllands Amt ,0 3,1 2,8 3,2 Jylland i alt ,2 3,2 3,0 3,4 Danmark i alt ,2 3,2 3,0 3,4 Baseret på obligatoriske indberetninger fra 271 kommuner. Det fremgår, at Bornholm er det amt, som har haft flest udrykninger pr indbyggere til brand gennem hele perioden bortset fra 2001, hvor man havde næstflest. 17

19 Flere amter har i hele perioden ligget under gennemsnittet eller på niveau med gennemsnittet. Ingen amter har i hele perioden ligget væsentlig under gennemsnittet. I tidligere beretninger er der redegjort for den høje udrykningsfrekvens på Bornholm, herunder den høje brandfrekvens. Det tørre vejr på Bornholm, sammenlignet med gennemsnittet for hele landet, har været en af de bedre forklaringer, men i forbindelse med en henvendelse fra DR- Bornholm vedr. den høje brandfrekvens foretog Beredskabsstyrelsen igen en større årsags- og sammenhængsanalyse. Analysen viste, at Bornholm har væsentlig flere skorstensbrande end landsgennemsnittet. Sandsynligvis er opvarmningsformen kombineret med mange ældre bygninger årsagen til dette. Skorstensbrand opstår alene i forbindelse med brug af oliefyr eller brændeovn. Da der ikke er lagt gasledninger til Bornholm, er naturgas ikke en mulig opvarmningsform, hvilket alt andet lige øger risikoen for skorstensbrand sammenlignet med den øvrige del af landet. Figur 3.4 viser strålerørsstatistikken for Bornholm sammenlignet med fordelingen for hele landet. Baseret på obligatoriske indberetninger fra 271 kommuner. Figur 3.4: Strålerørsstatistikken for Bornholm og Danmark ,4 38,9 Bornholms Amt Danmark i alt , ,8 18,1 16,3 15, , Slukket før ankomst Småredskaber 1,5 5,0 4,9 4,4 HT-rør 1 rør 2-3 rør Flere end 3 rør 0,0 1,7 Uoplyst Som det fremgår af figuren har Bornholms Amt væsentlig flere små indsatser til brand sammenlignet med den samlede strålerørsfordeling. Over halvdelen (51,7 %) af udrykningerne til brand kræver på Bornholm ikke brug af strålerør. På landsplan kræver kun 34,9 % af alle indsatser, ikke brug af strålerør. 18

20 Særligt småredskaber, der oftest benyttes til at slukke skorstensbrande, er meget benyttet på Bornholm. Slukning med småredskaber udgør mere end dobbelt så meget på Bornholm som for hele landet. Konklusionen er derfor, at selvom Bornholms Amt - år efter år - har de fleste brande pr indbyggere, så er der typisk tale om små brande sammenlignet med fordelingen for hele landet. Miljøuheld samt blinde og falske alarmer Miljøuheld er den opgavetype, der giver den største spredning i antallet af udrykninger. Bornholm topper listen med en stigning på 140 % i antallet af udrykninger til miljøuheld. Det hænger sammen med, at den kinesiske bulkcarrier Fu Shan Hai i maj 2003 sank ud for Bornholms nordspids efter en kollision med et containerskib, hvorefter ca. 500 tons af skibets brændstof flød ud i Østersøen. Nordjyllands Amt oplevede et fald i miljøuheldene på 18 %. Se Tabel A.2 appendiks 1. Udrykningerne til blinde alarmer oplevede et fald i de fleste amter. Det største fald var i Århusog Vestsjællands Amt, hvor antallet faldt med næsten 20 %. Se Tabel A.3 appendiks 1. Den overvejende del af de blinde alarmer kommer fra automatiske brandalarmeringsanlæg (herefter ABA-anlæg) 1. 1 Kilde: RUS-søgninger Tabel 3.4 viser udviklingen i antallet af blinde alarmer pr indbyggere fra 2000 til 2003 fordelt på amter. Det fremgår, at Storkøbenhavn i gennemsnit har haft klart flest blinde alarmer pr indbyggere i samtlige år. Tabel 3.4: Udrykningsaktiviteten til blinde alarmer i amterne fordelt pr indbyggere i 2003 Område Indbyggertal (2003) Storkøbenhavn i alt ,8 3,1 3,1 3,1 Frederiksborg Amt ,8 2,0 2,2 2,0 Roskilde Amt ,3 1,5 1,5 1,4 Vestsjællands Amt ,0 1,0 1,4 1,1 Storstrøms Amt ,1 1,1 1,3 1,2 Øvrige Sjælland i alt ,3 1,5 1,6 1,5 Bornholm i alt ,5 1,7 1,1 0,9 Fyn i alt ,9 1,0 1,0 0,9 Sønderjyllands Amt ,3 1,3 1,3 1,4 Ribe Amt ,6 1,7 1,8 1,8 Vejle Amt ,5 1,5 1,5 1,6 Ringkøbing Amt ,9 1,0 1,1 1,0 Århus Amt ,2 1,4 1,4 1,2 Viborg Amt ,2 1,4 1,2 1,2 Nordjyllands Amt ,0 1,0 1,0 1,1 Jylland i alt ,2 1,3 1,3 1,3 Danmark i alt ,6 1,7 1,8 1,7 Baseret på obligatoriske indberetninger fra 271 kommuner. Der er ganske få falske alarmer, så det giver ikke mening at sammenligne data fra de enkelte amter. Ser man i stedet på landsdele, kan det konstateres, at udrykninger til falske alarmer er steget på Sjælland, mens særligt Fyn, men også Jylland har oplevet et fald i denne type udrykninger. Se Tabel A.3 appendiks 1. 19

21 Sammenligning med Skandinavien og Finland I Tabel 3.5 er de landsdækkende oplysninger i Danmark sammenlignet med de øvrige skandinaviske lande og Finland. Oplysningerne fra Finland, Sverige og Norge er indberettet af relevante myndigheder. (* Kun fra ABA-anlæg, - ingen tal med falske alarmer fra Finland.) Tabel 3.5: Udrykninger fordelt på de skandinaviske lande og Finland Land Brande i alt Miljøuheld Blind alarm Falsk alarm Udrykninger Udrykninger i alt pr indb. Antal Antal Antal Antal Antal Antal Danmark , ,2 Finland * , * ,8 Sverige * , * ,6 Norge * , * ,2 Det fremgår af tabellen, at samtlige lande har oplevet stigninger i antallet af udrykninger i forhold til Finland har haft et fald i antallet af brande, men til gengæld har der været stigninger i antallet af miljøuheld og blinde alarmer. Den primære årsag til stigningen i det samlede antal udrykninger i Sverige og Norge skyldes ligesom i Danmark en stigning i antallet af brande. De blinde alarmer er faldet svagt i begge lande, mens miljøuheld er faldet en del i Norge og steget lidt i Sverige. Det er stadig Norge som har de fleste udrykninger pr indbyggere, mens Danmark har de færreste. Årsagen til de høje tal i Norge, Sverige og Finland skal primært findes i et meget stort antal blinde alarmer fra ABA-anlæg. Derudover har Finland over dobbelt så mange udrykninger til miljøuheld som Danmark og Norge. Figur 3.5 viser brande pr indbyggere fordelt på de 4 lande. Sammenlignet med de øvrige lande har Danmark ligesom i 2002 flest brande pr indbyggere. Forskellen mellem landene er lidt større end i Samtlige lande bortset fra Finland har haft en stigning i antallet af brande pr indbyggere, som det fremgår af figuren. 20

22 Figur 3.5: Brande pr indbyggere fordelt på de skandinaviske lande og Finland Oplysningerne fra Finland, Sverige og Norge er indberettet af relevante myndigheder. 3,0 2,5 3,0 3,4 3,0 3,3 2,7 3,0 2,9 2,7 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Danmark Sverige Norge Finland 21

23 4. STØTTEPUNKTERNE OG DET STATSLIGE REDNINGSBEREDSKAB Niveau 2: De kommunale og statslige støttepunkter Dette afsnit omhandler de kommunale og statslige støttepunkter, som står for de såkaldte niveau- 2 indsatser. Der er visse ulykker, som det kommunale redningsberedskab ikke er dimensioneret til at kunne klare alene, og hvor det statslige regionale beredskab i form af Beredskabsstyrelsens fem beredskabscentre og ni kommunale støttepunktsberedskaber skal yde assistance. Disse assistancer kaldes niveau 2 indsatser. Tabel 4.1 viser aktiviteten fordelt på støttepunkterne i I alt var der 103 udrykninger fra de kommunale støttepunkter og 49 fra de statslige regionale støttepunkter. Baseret på obligatoriske indberetninger fra støttepunkterne. Tabel 4.1: Udrykninger fordelt på opgave og støttepunkt i 2003 Kommune Brand Redning Miljø Diverse I alt Ålborg Århus Esbjerg Fredericia Kalundborg Nykøbing F Odense Fredensborg-Humlebæk Greve I alt kommune Stat Brand Redning Miljø Diverse I alt Thisted Herning Haderslev Næstved Bornholm I alt stat I alt kommune og stat Det fremgår af tabellen, at støttepunkterne primært yder assistancer til brandudrykninger. 22

24 Figur 4.1 giver et bredere billede af, hvilke opgaver det er, som støttepunkterne varetager, når de deltager i indsatser. Figur 4.1: Indsatser fordelt på niveau 2 opgavetype i 2003 Baseret på obligatoriske indberetninger fra støttepunkterne. Olieforurening Nødstrøm Statsligt støttepunkt Kommunalt støttepunkt Brandslukning Vandforsyning til brønd (Vand) Fyldning af trykflasker (Luft) Belysning Afstivning Det fremgår af figuren, at det både for de kommunale og statslige, regionale støttepunkter gælder, at assistance med luft, lys og vand til skadestedet (typisk til brandindsatser) er de største opgaver for støttepunkterne. Derefter følger egentlig brandslukning. Anvendelsen af støttepunkterne er naturligvis afhængig af antallet af større opgaver i det pågældende år, men også kendskabet til, hvad støttepunktstationen kan tilbyde, er vigtig. Den nye kommunale støttepunktstation i Greve er f.eks. hurtigt blevet implementeret. Allerede i det første år har stationen deltaget i 18 indsatser. Figur 4.2 viser udviklingen i antallet af støttepunkternes indsatser fra 2001 til Figur 4.2: Udrykninger fordelt på kommunale og statslige støttepunkter i Antal assistencer (stat) Antal assistancer (kommuner) 103 Baseret på obligatoriske indberetninger fra støttepunkterne

25 Det fremgår af figuren, at de kommunale støttepunkter har oplevet en væsentlig stigning i antallet af udrykningerne siden 2001, hvilket kunne tyde på, at kendskabet til, hvad støttepunkterne kan levere, er stigende i de kommunale beredskaber. 25 af de 45 ekstra indsatser fra 2002 til 2003 er kørt fra de 2 nye støttepunkter i Greve og Fredensborg-Humlebæk kommune, som i 2003 har erstattet Beredskabscentret i Hillerød. Anvendelsen af de statslige støttepunkter har været mere konstant. En årsag til, at statslige støttepunkter ikke har så mange niveau 2 indsatser kan være, at udrykningen ofte efter ønske fra indsatslederen suppleres med materiel, som tilhører kategorien niveau 3. I sådanne situationer er det svært at skelne mellem niveauerne. Niveau 3: Det statslige redningsberedskab De 5 beredskabscentre yder assistance til det kommunale redningsberedskab dels ved langvarige og mandskabskrævende rednings-, miljø- eller brandindsatser dels ved hændelser, der kræver specialmateriel. Herudover assisterer beredskabscentrene forsvaret (SOK) ved olieforurening i kystnære områder, og beredskabscentret på Bornholm assisterer ved gasrensning. Endvidere kan beredskabscentrene udsendes til internationale operationer. I løbet af året 2003 foretog beredskabscentrene i alt 298 assistancer. Heraf er hovedparten assistancer til kommunale redningsberedskaber, mens den resterende andel blev ydet til hhv. politiet, forsvaret og Falck. Figur 4.3 viser fordelingen af assistancerne fordelt på hovedopgaver. Baseret på obligatoriske indberetninger fra de 5 centre. Figur 4.3: Indsatser fordelt på opgavetype i 2003 (niveau 3) 30% 27% 31% 12% Brand Redning Miljø Diverse Som det fremgår af figuren, er de statslige beredskabscentres opgavefordeling væsentlig anderledes end de kommunale redningsberedskabers. Opgaver, som er relateret til brand, udgør en væsentlig mindre andel af de samlede opgaver, mens de øvrige opgaver udgør en væsentlig større andel. Det fremgår af figuren, at ved 31 % af assistancerne løste beredskabscentrene opgaver i forbindelse med miljøuheld. Her var primært tale om olieforurening i kystnære områder, særligt i forbindelse med den allerede omtalte olieulykke på Bornholm og Ertholmene i sommeren

26 Blandt miljøopgaverne assisterede beredskabscentrene endvidere til flere kemikalieuheld med ætsende, giftige og/eller brandfarlige stoffer, hvor der måtte anvendes kemikalieindsatsdragt og fuld åndedrætsbeskyttelse. Blandt de håndterede stoffer var saltsyre, hydrogenperoxid og natronlud. Derudover udførtes mange rensningsopgaver i forbindelse med opfiskning af krigsgasser, primært sennepsgas. Også et antal ilanddrevne tromler med uidentificeret indhold blev håndteret og uskadeliggjort, mens flere hændelser med fund af hvidt pulver resulterede i, at beredskabscentrene blev tilkaldt - dog uden fund af de frygtede miltbrandsporer. Ved 27 % af indsatserne assisterede beredskabscentrene i forbindelse med brand, primært brandslukning, men også vandforsyning og fyldning af trykluftflasker til røgdykning. Blandt de større brandindsatser i 2003 var branden på Nordsømuseet i Nordjylland. Forskellige former for redningsopgaver omhandlede 12 % af assistancerne, hvor oversvømmelse, afstivning efter storm- og brandskader samt eftersøgning for politiet var blandt de hyppigste opgaver. Den resterende andel af assistancer fordelte sig på diverse områder, herunder belysning af skadesteder, nødstrømsforsyning under strømafbrydelse samt undersøgelse med termisk kamera. Tabel 4.2 viser en mere detaljeret opgavefordeling af de statslige beredskabscentres opgaver i antal. Tabellen understøtter oplysningerne i ovenstående gennemgang af det statslige redningsberedskabs indsatser i Tabel 4.2: Indsatser fordelt på niveau 3 opgavetype i 2003 Afstivning 7 Belysning 17 Biologisk smittefare 7 Brandslukning 64 Eftersøgning 6 Fyldning af trykflasker 15 Gasrens 20 Gerningssted/brandårsag 16 Ilanddrevne tromler 4 Kemikalieuheld 9 Nødstrømsforsyning 8 Olieforurening 35 Oversvømmelse/lænsning 7 Snerydning 1 Vandforsyning til brand 16 Mødeplan 2 Andet 21 I alt 255 Baseret på obligatoriske indberetninger fra de 5 centre. Det fremgår af tabellen, at centrene havde flest indsatser til brand og næstflest til olieforurening og så fremdeles. 25

27 I Tabel 4.3 er antallet af brugte mandtimer fordelt på opgavetype og center. Og i Figur 4.4 er antallet af assistancer fordelt på de 5 centre. Baseret på obligatoriske indberetninger fra de 5 centre. Tabel 4.3: Mandtimeforbrug fordelt på centrene i 2003 (niveau 3) Opgave Nordjylland Midtjylland Sydjylland Sjælland Bornholm I alt Brand Redning Miljø Diverse I alt Baseret på obligatoriske indberetninger fra de 5 centre. Figur 4.4: Indsatser fordelt på centrene i 2003 (niveau 3) Bornholm Sjælland Sydjylland Brand Redning Miljø Diverse Midtjylland Nordjylland Det fremgår af Tabel 4.3, at beredskabscenter Sjælland og Midtjylland havde det største mandtimeforbrug, hvilket bl.a. skyldtes en del naturbrande særligt i Midtjylland. Beredskabscenter Sjælland havde de fleste indsatser, hvilket var forventet, da dette center har langt det største dækningsområde. Fordelingen af indsatserne varierer en del fra center til center, som det fremgår af Figur 4.4. Bornholm havde f.eks. mange miljøindsatser i år som følge af olieulykken, mens Næstved havde mange diverseopgaver (f.eks. belysning af skadesteder). Tabel 4.4 viser niveau 3 - indsatser pr indbygger fordelt på de 5 centre. Baseret på obligatoriske indberetninger fra de 5 centre. Tabel 4.4: Indsatser pr indbyggere fordelt på centrene i 2003 Center Indbyggere Indsatser 2003 Indsatser pr indbygger Bornholm Sjælland Sydjylland Midtjylland Nordjylland I alt Det fremgår af tabellen, at Bornholm havde langt de fleste indsatser pr indbyggere i Det er naturligvis ikke overraskende, da Fu Shan Hai-ulykken har påvirket tallet meget, og da Bornholm har et meget lille dækningsområde målt i antal indbyggere i forhold til de øvrige 26

28 centre. Det gælder for alle centre, at de har haft udrykninger spredt ud over deres dækningsområde. Se Figur A.1 appendiks 1. Figur 4.5 viser mandtimeforbruget og antallet af assistancer fra 1996 til 2003 for centrene. Figur 4.5: Det statslige redningsberedskabs mandtimeforbrug og assistancer Antal mandetimer Antal assistancer Baseret på obligatoriske indberetninger fra de 5 centre (kun niveau 3 indsatser). Det fremgår af figuren, at 2003 er det år, hvor det statslige redningsberedskab har brugt næstflest mandtimer- kun overgået af Ligesom i 2001 (Grønsundulykken) er det primært en olieulykke, der er årsagen til det store forbrug af mandtimer i Fu Shan Hai ulykken kostede i arbejdstid mandtimer. Internationale opgaver Beredskabsstyrelsen kan indsættes i udlandet i tilfælde af katastrofer. Beredskabsstyrelsen har siden 1991 deltaget i internationale missioner 70 gange. I 2003 har der været tale om 3 internationale missioner. I april 2003 udsendtes en ekspert til Irak for at yde teknisk support til FN's koordinering af det humanitære hjælpearbejde i det sydlige Irak. I december 2003 udsendtes først en ekspert for at hjælpe FN med koordination og vurdering af international hjælp i forbindelse med jordskælvet i Bam. Kort tid efter udsendtes et eftersøgnings- og redningshold på 57 mand, som ved hjælp af redningshunde og elektronisk eftersøgningsudstyr lokaliserede og udfriede 11 døde personer. 27

29 Boks 4.1 Den internationale indsats i Bam i Iran Efter det voldsomme jordskælv i et område nær byen Bam i Iran den 26. december 2003 besluttede den danske regering, efter en anmodning om assistance fra Iran, at sende en dansk redningsstyrke af sted til jordskælvsområdet. Den danske redningsstyrke var klar til udsendelse allerede 10 timer efter beslutningen om udsendelse. Styrken var sammensat af 57 mand fra det statslige og det kommunale redningsberedskab, herunder 1 læge og 1 sygeplejerske fra Rigshospitalets Traumecenter. Herudover medbragte holdet redningshunde samt avanceret rednings- og eftersøgningsudstyr. Det danske redningshold blev ledet af kolonnechef Jan Werenberg fra Beredskabsstyrelsen Nordjylland. Det danske redningshold ankom søndag formiddag den 28. december som nummer 13 ud af i alt 38 internationale redningshold. Det danske hold sporede og udfriede i alt 11 personer fra ruinerne i Bam. Desværre var alle omkommet som følge af jordskælvet. Fredag den 2. januar 2004 vendte 55 mand og 6 hunde fra redningsstyrken hjem til Danmark igen. 2 mand blev i Iran for at uddanne Røde Kors folk i brug af de lejrfaciliteter, som Beredskabsstyrelsen har stillet til rådighed for Dansk, Norsk og Internationalt Røde Kors' arbejde i de kommende måneder i det katastroferamte område omkring byen Bam. De sidste to mand fra den danske redningsstyrke vendte hjem til Danmark den 11. januar

30 5. UDRYKNINGSSTATISTIK BASERET PÅ ELEKTRONISK INDBERETNING Dette kapitel er baseret på indberetninger om redningsberedskabets udrykninger i de 175 kommuner, som har afleveret elektronisk udrykningsstatistik til Beredskabsstyrelsen. De elektroniske data gør det muligt at foretage en mere detaljeret analyse af de forskellige typer udrykninger. I kapitlet indgår bl.a. formodede brandårsager fordelt på forskellige kategorier f.eks. bygningsbrand, naturbrand, containerbrand og bilbrand. De øvrige afsnit omhandler miljøuheld, redningsopgaver og ABA-alarmer. Figur 5.1 giver et geografisk overblik over hvilke kommuner, der har indberettet elektroniske udrykningsdata til Beredskabsstyrelsen. Figur 5.1: Geografisk fordeling af kommunerne, der indberetter data elektronisk. Kommunerne med lysegrøn farve har indberettet data i elektronisk format. Se også appendiks 2. RUS-søgninger i Brande i kirker En offentlig myndighed henvendte sig med en forespørgsel angående antallet af brande i kirker. Søgninger i RUS-databasen for de seneste 3 år gav ganske få udrykninger til brande i kirker. Der er registreret ca. 3 tilfælde om året, som typisk er småbrande i græs o. lign. foran kirken. I 2 tilfælde i 2001 har der været tæt røg i et par kirker, men ikke egentlig brand. 29

REDNINGSBEREDSKABETS STATISTISKE BERETNING 2002

REDNINGSBEREDSKABETS STATISTISKE BERETNING 2002 2002 REDNINGSBEREDSKABETS STATISTISKE BERETNING 2002 Foto i kapitler: Michael Wincentz, Ronni Petersen Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Data- og statistikenheden Datavej 16 DK-3460 Birkerød Telefon: 45

Læs mere

Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008

Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008 Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Oplag: 1000 (august 2009) Tryk: Schultz Grafisk

Læs mere

REDNINGSBEREDSKABETS STATISTISKE BERETNING

REDNINGSBEREDSKABETS STATISTISKE BERETNING REDNINGSBEREDSKABETS STATISTISKE BERETNING 2004 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Statistik og Analyse Datavej 16 DK-3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Telefax: 45 90 60 60 Redaktion: Steen H. Nonnemann

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2014

Redningsberedskabets Statistik 2014 Redningsberedskabets Statistik 2014 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2014/032563 Juni 2014 ISBN: 978-87-91590-74-0

Læs mere

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse I Retningslinjer for indsatsledelse fra januar 2009 er foretaget en række ændringer. De indførte ændringer er oplistet nedenfor og udformet i et format,

Læs mere

Statistisk Nyhedsbrev 2/2009

Statistisk Nyhedsbrev 2/2009 Statistisk Nyhedsbrev 2/2009 Kommunale redningsopgaver 2007-2008 Samtlige kommunale redningsberedskaber varetager i dag redningsopgaver, herunder opgaver med frigørelse af fastklemte ved trafikuheld, som

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Beredskab. Overordnede mål. Beredskabskommissionen. Redningsberedskab. Opdeling i delvirksomheder

Beredskab. Overordnede mål. Beredskabskommissionen. Redningsberedskab. Opdeling i delvirksomheder Overordnede mål Aktivitetsområdet Beredskab er en del af Fredericia Kommunes By- og Landsbypolitik. By- og Landsbypolitikken er en sektorpolitik, og angiver kommunalbestyrelsens holdning og retning for

Læs mere

Formodet brandårsag: Påsat brand

Formodet brandårsag: Påsat brand Formodet brandårsag: Påsat brand 3. ÅRGANG NOVEMBER 28 NR. 3 Redningsberedskabet (brandvæsenet) rykker i gennemsnit ud til 17.5 brande om året. I 27 blev det til 18.276 udrykninger til brande. De kommunale

Læs mere

Bilag 1.2: Udrykningsanalyse i form af statistik og GIS-kort. Faxe Kommune 2012

Bilag 1.2: Udrykningsanalyse i form af statistik og GIS-kort. Faxe Kommune 2012 Bilag 1.2: Udrykningsanalyse i form af statistik og GIS-kort Faxe Kommune 2012 Indholdsfortegnelse 1. FREMGANGSMÅDE TIL UDARBEJDELSE AF UDRYKNINGSANALYSE... 2 1.1 DATAGRUNDLAGET FOR UDRYKNINGSANALYSEN...

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Brønderslev Kommune

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Brønderslev Kommune Brønderslev Kommune e-mail: raadhus@99454545.dk cc.:jens.anker.gere@99454545.dk Dato: 23. juli 2007 CSB j.nr.: 2007/002693 Sagsbeh.: SJS Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret

Læs mere

Placering af vandtankvogne i slukningsområdet.

Placering af vandtankvogne i slukningsområdet. 21. februar 2011 Placering af vandtankvogne i slukningsområdet. På Beredskabskommissionsmødet den 11. februar blev det drøftet om flytningen af den ekstra vandtankvogn fra Allingåbro til Rønde var en beredskabsfaglig

Læs mere

S T A T I S T I S K E B E R E T N I N G 2 0 0 6

S T A T I S T I S K E B E R E T N I N G 2 0 0 6 R E D N I N G S B E R E D S K A B E T S S T A T I S T I S K E B E R E T N I N G 2 0 0 6 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Statistik og Analyse Datavej 16 DK-3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Telefax: 45

Læs mere

Assistance fra. Beredskabsstyrelsen

Assistance fra. Beredskabsstyrelsen Assistance fra En vigtig funktion i samfundet I Danmark har kommunerne det primære ansvar for, at borgerne kan få hjælp, når ulykken sker. Når opgaven bliver for stor eller for specialiseret, træder til

Læs mere

Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2000. Brand - Redning - Miljø

Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2000. Brand - Redning - Miljø Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2000 Brand - Redning - Miljø 3 Indholdsfortegnelse Forord............................................. 5 1 Indledning.............................................

Læs mere

Referat fra rådgivningsmøde mellem Greve og Solrød Kommuner samt Beredskabsstyrelsen

Referat fra rådgivningsmøde mellem Greve og Solrød Kommuner samt Beredskabsstyrelsen Referat fra rådgivningsmøde mellem Greve og Solrød Kommuner samt Beredskabsstyrelsen Om Beredskabsstyrelsens vurdering af konsekvenser ved et samarbejde mellem Greve og Solrød kommuner om det afhjælpende

Læs mere

Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009

Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009 Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Oplag: 1000 (august 2010) Tryk: Rosendahls-Schultz

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Forslag til disposition for plan for det kommunale redningsberedskab

Forslag til disposition for plan for det kommunale redningsberedskab 1 BEREDSKABSSTYRELSEN April 2010 Center for Samfundssikkerhed og Beredskab Forslag til disposition for plan for det kommunale redningsberedskab (risikobaseret dimensionering) Dette forslag til disposition

Læs mere

Serviceniveau Indhold

Serviceniveau Indhold Indhold Side 12 Nuværende og fremtidigt vagtsystem Side 1 Indholdsfortegnelse Side 13 Vandforsyning Side 2 Forord Side 14 Uddannelse/øvelser Side 3 Risikoprofil Geografisk placering Side 15 Krigsmæssige

Læs mere

3. Udrykningstider. Fra beredskabsstation Esbjerg er der besluttet følgende udrykningstider:

3. Udrykningstider. Fra beredskabsstation Esbjerg er der besluttet følgende udrykningstider: Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 8. august 2012 Login jsm Sagsbehandler Jes Seerup Møller Telefon direkte 76 16 10 47 Esbjerg Kommunes serviceniveau på beredskabsområdet. Denne beskrivelse bygger på den

Læs mere

Delrapport 1. Bilag 1.2. Udrykningsstatistik Vestsjællands Brandvæsen. Plan for risikobaseret dimensionering

Delrapport 1. Bilag 1.2. Udrykningsstatistik Vestsjællands Brandvæsen. Plan for risikobaseret dimensionering Bilag 1.2 Vestsjællands Brandvæsen Delrapport 1 Udrykningsstatistik 2010-2014 Plan for risikobaseret dimensionering Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø december 2015 1 Fremgangsmåde

Læs mere

Notat. Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet.

Notat. Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet. Notat Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet. Lovgivningen. Lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004 (beredskabsloven) 1. Redningsberedskabets opgave

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Århus Kommune

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Århus Kommune Århus Kommune e-mail: aarhus.kommune@aarhus.dk cc: jva@aabr.aarhus.dk Dato: 29. august 2007 Sagsnr.: 2007/000155 Sagsbeh.: SJS Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering

Læs mere

Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen

Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen Indledning. Virksomhedsplanen for Lolland-Falster Brandvæsen beskriver hvordan driften af Brandvæsnet organiseres. Specifikke opgaver eller emner er beskrevet

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse DOKUMENTATION OG VEJLEDNING Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN Denne definitionsvejledning er en hjælp til at sikre ensartet indtastning i de enkelte felter i ODIN.

Læs mere

Delrapport Ishøj Kommune. Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune

Delrapport Ishøj Kommune. Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune Delrapport Ishøj Kommune Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune December 2011 Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune Delrapport December 2011 Side 2 af 13 Behandling

Læs mere

Bornholms Regionskommune. 7. oktober 2014

Bornholms Regionskommune. 7. oktober 2014 Bornholms Regionskommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Bornholms Regionskommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. oktober 2014 Bornholms

Læs mere

Mål og Midler Beredskabskommissionen

Mål og Midler Beredskabskommissionen Budget Beredskabskommissionen har i 2013 et samlet nettodriftsbudget på 17,3 mio. kr. Budgettet udgør 0,34 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Vision Viborg Kommunes vision Viborg Kommune Vilje,

Læs mere

Implementeringsplan, Risikobaseret dimensionering

Implementeringsplan, Risikobaseret dimensionering Notat Haderslev Kommune Brand og Redning Solsikkevej 2 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 brand@haderslev.dk www.haderslev.dk/brand 18. august 2013 Sagsident: 13/12920 Dir. tlf. 74 34 24 01 esge@haderslev.dk

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Faxe Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. september 2012 Faxe Kommune har den 2. august

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) Marts 2016 1. Indledning Udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum,

Læs mere

DAGSORDEN. Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner

DAGSORDEN. Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner DAGSORDEN Møde nr. : 02/2008 Sted : Brandstationen, Kirkegade 30, 8400 Ebeltoft Dato : 29. februar 2008 Start kl. : 10.00 Slut kl. : 12.00 Medlemmer

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Skanderborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 25. september 2013 Skanderborg Kommune

Læs mere

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Mindre sektoranalyse af Rednings- og ambulanceberedskabet

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Mindre sektoranalyse af Rednings- og ambulanceberedskabet STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Mindre sektoranalyse af Rednings- og ambulanceberedskabet Indenrigs- og Sundhedsministeriet April 2003 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Vordingborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 6. august 2013 Vordingborg Kommune

Læs mere

Beredskabskommissionen

Beredskabskommissionen Referat Beredskabskommissionen Møde 24/9 2014 Dato 24. september 2014 Tid 16:00 Sted Beredskabet NB. Fraværende Per Nilsson, Allan Juul Jensen, Torben Christensen Stedfortræder Medlemmer Birgit Hansen

Læs mere

2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance

2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance 2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance Bestyrelsen orienteres om, at Tårnby Kommune har meddelt Hovestadens Beredskab, at kommunen ikke ønsker at indgå en aftale om assistance

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013 Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2013 November 2013 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Planens opbygning 0.4 Beredskabssamarbejde 0.5

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Beredskabskommissionen Protokol for Møde tirsdag den 18. februar 2014 kl. 11:00 på borgmesterens kontor Medlemmerne var til stede: Fra Nordsjællands Politi, politidirektøren, deltog:

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Middelfart Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. august 2013 Middelfart Kommune

Læs mere

Delrapport 2 Risikoanalyse

Delrapport 2 Risikoanalyse Vestsjællands Brandvæsen Vestsjællands Brandvæsen Delrapport 2 Risikoanalyse Plan for risikobaseret dimensionering Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø december 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

side 1 Åbent referat for Beredskabskommissionens møde den 30.08.2011 kl. 15:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Beredskabskommissionens møde den 30.08.2011 kl. 15:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Beredskabskommissionens møde den 30.08.2011 kl. 15:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 2 Ingen. Indholdsfortegnelse: 48. Orientering om udrykning med redningsberedskabet... 3 49.

Læs mere

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen.

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen. Greve Kommune Solrød Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Greve og Solrød Kommuners forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 21. august 2012 Greve

Læs mere

Redningsberedskabets statistiske beretning 1998: Brand - Redning - Miljø

Redningsberedskabets statistiske beretning 1998: Brand - Redning - Miljø Redningsberedskabets statistiske beretning 1998: Brand - Redning - Miljø Forsidefoto: Udgivet af: Redaktion: Gert Jensen, EKTA-foto. Udlånt af Falck Videogruppen ved Redningsskolen. Københavns Brandvæsen

Læs mere

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune Plan for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune August 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG BAGGRUND... 3 1.1 OPBYGNING AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU... 3 2. RISIKOPROFIL AF FAXE KOMMUNE... 4 2.1

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Københavns Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Københavns Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Københavns Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Københavns Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 14. november 2011 Københavns Kommune

Læs mere

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning:

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning: NOTAT April 2011 Sagsnr.: Sagsbehandler: JP Baggrund Der har gennem årene været anvendt forskellige definitioner af begreberne blinde og falske alarmer, og der har været en række forespørgsler

Læs mere

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Næstved Kommune

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Næstved Kommune Plan for risikobaseret redningsberedskab i Næstved Kommune December 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG BAGGRUND... 3 1.1 OPBYGNING AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU... 3 2. RISIKOPROFIL AF NÆSTVED KOMMUNE...

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Greve Kommune Solrød Kommune Delplan for kommunernes beredskab i et fælles slukningsområde fra 2013-2016 Revideret august 2012 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Risikobaseret dimensionering 2013 Varde Brand & Redning

Risikobaseret dimensionering 2013 Varde Brand & Redning Varde Kommune 6. Serviceniveau for indsatskapacitet Sag 12/14138 Dok 1021335/12 vapl/sufa Varde den 01.02.2013 Indholdsfortegnelse Kapitel 6 Serviceniveau for indsatskapacitet Afsnit 6.1 Afsnit 6.2 Afsnit

Læs mere

Bilag 1 Obligatorisk indberetning ved anvendelse af ODIN. Ver

Bilag 1 Obligatorisk indberetning ved anvendelse af ODIN. Ver Bilag 1 Obligatorisk indberetning ved anvendelse af ODIN. Ver 1.0.01.2005 Ved at anvende denne vejledning tilses det, at de områder, der er omfattet af pligten til at indberette bestemte oplysninger om

Læs mere

Assistance fra Beredskabsstyrelsens CBRNE-beredskab

Assistance fra Beredskabsstyrelsens CBRNE-beredskab Assistance fra Beredskabsstyrelsens CBRNE-beredskab Generelt Hændelser med CBRNE-stoffer kan være både komplekse og forløbe over lang tid. Desuden kan der være behov for at indsætte specialmateriel eller

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Trekantområdets Brandvæsen

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Trekantområdets Brandvæsen Trekantområdets Brandvæsen Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Trekantområdets Brandvæsen 28. september 2016 Beredskabsstyrelsen har modtaget forslag

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen Plan for risikobaseret redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen Endelig udgave 12. september 2012 Revideret udgave af 12. marts 2013 NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN 1 1. FORMÅL OG BAGGRUND... 3 1.1 OPBYGNING

Læs mere

REDNINGSBEREDSKABETS STATISTISKE BERETNING 2007

REDNINGSBEREDSKABETS STATISTISKE BERETNING 2007 REDNINGSBEREDSKABETS STATISTISKE BERETNING 2007 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Telefax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Redaktion: Berit Lumbye

Læs mere

Følgende tre brandårsagskategorier fra ODIN benyttes til at undersøge, hvor ofte brande er forårsaget af børn: leg med ild, hærværk og påsat brand.

Følgende tre brandårsagskategorier fra ODIN benyttes til at undersøge, hvor ofte brande er forårsaget af børn: leg med ild, hærværk og påsat brand. 1. ÅRGANG AUGUST 2006 NR. 1 Børn og brandulykker Redningsberedskabet (brandvæsenet) bliver i gennemsnit alarmeret til 17.0 brande om året. I 2005 blev de alarmeret til 16.551 brande. De kommunale redningsberedskaber

Læs mere

Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2001. Brand - Redning - Miljø

Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2001. Brand - Redning - Miljø Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2001 Brand - Redning - Miljø 3 Indholdsfortegnelse Forord...................................................................... 5 1 Indledning.................................................................

Læs mere

Redningsberedskabet er hurtigt fremme

Redningsberedskabet er hurtigt fremme 1. ÅRGANG NOVEMBER 2006 NR. 2 Redningsberedskabet er hurtigt fremme Hvis en brand bryder ud i et boligkompleks i byen, kan beboerne regne med, at hjælpen er på vej lige om hjørnet. Tallene i dette nyhedsbrev

Læs mere

Samarbejdsaftale. udførelse af myndighedsopgaver m.m. indenfor redningsberedskabet. mellem. Faxe Kommune. Næstved Kommune

Samarbejdsaftale. udførelse af myndighedsopgaver m.m. indenfor redningsberedskabet. mellem. Faxe Kommune. Næstved Kommune Samarbejdsaftale om udførelse af myndighedsopgaver m.m. indenfor redningsberedskabet mellem Faxe Kommune og Næstved Kommune April 2013. Kapitel 1 Aftalens parter, formål og varighed 1 Aftalen udstikker

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 BilagKB_110426_pkt.18_02 Tillæg af december 2010 til notat vedrørende Beregning og afdækning af besparelsesforslag samt redegørelse vedrørende vagtcentral Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 Udarbejdet

Læs mere

Nordsjællands Brandvæsen

Nordsjællands Brandvæsen Plan for risikobaseret redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen 14. oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG BAGGRUND... 3 1.1 OPBYGNING AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU... 3 2. RISIKOPROFIL AF NORDSJÆLLANDS

Læs mere

Et tilrettet udkast til plan blev fremsendt til Beredskabsstyrelsen med mail af 5. april 2011.

Et tilrettet udkast til plan blev fremsendt til Beredskabsstyrelsen med mail af 5. april 2011. Frederikssund Kommune Halsnæs Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Frederikssund og Halsnæs Kommuners forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE BEREDSKAB. Beredskab. Værd at vide om beredskab

SOLRØD KOMMUNE BEREDSKAB. Beredskab. Værd at vide om beredskab SOLRØD KOMMUNE BEREDSKAB Beredskab Værd at vide om beredskab Indledning Alle myndigheder skal kunne opretholde og videreføre deres daglige funktioner i tilfælde af ulykker, katastrofer og andre ekstraordinære

Læs mere

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING 30. DECEMBER Indholdsfortegnelse

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING 30. DECEMBER Indholdsfortegnelse DOKUMENTATION OG VEJLEDNING 30. DECEMBER 2011 Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN Denne definitionsvejledning er en hjælp til at sikre ensartet indtastning i de enkelte

Læs mere

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

Vestsjællands Brandvæsen Delrapport 1

Vestsjællands Brandvæsen Delrapport 1 Bilag 1.2 Vestsjællands Brandvæsen Delrapport 1 Udrykningsstatistik 2010-2014 Plan for risikobaseret dimensionering Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, og Sorø januar 2016 Indholdsfortegnelse 1 Fremgangsmåde

Læs mere

Delrapport 0. Lovgivning. August 2016

Delrapport 0. Lovgivning. August 2016 Delrapport 0 Lovgivning August 2016 1. Forord... 3 2. Opbygning af Sydøstjyllands Brandvæsen I/S... 3 3. Proces... 6 4. Lovgrundlaget... 7 5. Definitionsliste... 7 2 1. Forord Risikobaseret dimensionering

Læs mere

Aftale mellem Lejre og Roskilde Kommuner vedrørende redningsberedskab i Lejre Kommune

Aftale mellem Lejre og Roskilde Kommuner vedrørende redningsberedskab i Lejre Kommune Brandslukningsaftale mellem Roskilde og Lejre Kommuner Aftale mellem Lejre og Roskilde Kommuner vedrørende redningsberedskab i Lejre Kommune Mellem Lejre og Roskilde Kommuner, i det følgende under et kaldt

Læs mere

Notat. I dette afsnit er beskrevet den nuværende status for de to kommuner i forbindelse med ovenstående opgaver.

Notat. I dette afsnit er beskrevet den nuværende status for de to kommuner i forbindelse med ovenstående opgaver. Notat vedrørende samarbejde mellem Faxe kommune og Stevns Kommune for området omhandlende indsatsledervagter, brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn. Notatet er udarbejdet efter samtale mellem teknisk

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Haderslev Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 16. april 2013 Haderslev Kommune indsendte

Læs mere

Drifts- og økonomirapport. Aabenraa Brand & Redning

Drifts- og økonomirapport. Aabenraa Brand & Redning Drifts- og økonomirapport Aabenraa Brand & Redning 01.01.2014-31.12.2014 Operativ afdeling Månedsberetning fordelt på alarmtyper. Alarmtype Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Samtank A/S Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 4 3. Anmeldelse

Læs mere

De bedste hilsner. Stine Johansen (Kommunaldirektør) Helsingør Kommune. Tlf: 49 28 20 20 Mobil: 25 31 20 20. Kære Stine

De bedste hilsner. Stine Johansen (Kommunaldirektør) Helsingør Kommune. Tlf: 49 28 20 20 Mobil: 25 31 20 20. Kære Stine From: Stine Johansen (Kommunaldirektør) Sent: 23 Nov 2015 15:24:55 +0100 To: Louise Amkær;Vivi Moseholm Subject: VS: Økonomiudvalgsmøde Helsingør Kommune 231115 Attachments: Notat om sekundære enheder,

Læs mere

Referat af åbent møde for Beredskabskommissions møde den 08. juni 2009 kl. 17:00 i Torvehallerne i Vejle

Referat af åbent møde for Beredskabskommissions møde den 08. juni 2009 kl. 17:00 i Torvehallerne i Vejle Referat af åbent møde for Beredskabskommissions møde den 08. juni 2009 kl. 17:00 i Torvehallerne i Vejle Indholdsfortegnelse 009. Revidering af den risikobaserede dimensionering og redningsberedskabets

Læs mere

Vedtægter for Beredskab & Sikkerhed Randers Favrskov, Djursland

Vedtægter for Beredskab & Sikkerhed Randers Favrskov, Djursland TIL: FRA: Kasper Sønderdahl DATO: 1. januar 2016 VEDR.: Byrådsgodkendte vedtægter for Beredskab & Sikkerhed Vedtægter for Beredskab & Sikkerhed Randers Favrskov, Djursland 1. Navn og hjemsted 1.1. Fællesskabets

Læs mere

Den 27. september og den 7. oktober 2013 indsendte Esbjerg Kommune supplerende materiale og et tilrettet planforslag.

Den 27. september og den 7. oktober 2013 indsendte Esbjerg Kommune supplerende materiale og et tilrettet planforslag. Bilag 2 Beredskabsstyrelsens udtalelse af 4. november 2013 over Esbjerg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Esbjerg Kommune indsendte den

Læs mere

Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner BESLUTNINGSPROTOKOL

Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner BESLUTNINGSPROTOKOL BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Ebeltoft Brandstation Kirkegade 30, 8400 Ebeltoft Øvrige deltagere: Jan Lindstrøm (frivillige, observatør), afbud Jan Møller Nielsen (medarbejder repræsentant, observatør) Dato:

Læs mere

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 8 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 3. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Kvik guide til Høje-Taastrup Kommunes beredskabsplan

Kvik guide til Høje-Taastrup Kommunes beredskabsplan Kvik guide til Høje-Taastrup Kommunes beredskabsplan http://beredskab.htk.dk November 2010 1 Beredskab Alle myndigheder skal kunne opretholde og videreføre deres daglige funktioner i tilfælde af ulykker,

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 17. januar 2007 kl på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 17. januar 2007 kl på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund REFERAT Onsdag den 17. januar 2007 kl. 16.00 på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund Mødedeltagere: Fraværende: Ole Find Jensen, Finn Borch Andersen, Kenneth Jensen, Erik Sejersten, Morten

Læs mere

Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner BESLUTNINGSREFERAT. Fraværende: Torben Jensen, Norddjurs (L) Tom Bytoft, Norddjurs (A)

Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner BESLUTNINGSREFERAT. Fraværende: Torben Jensen, Norddjurs (L) Tom Bytoft, Norddjurs (A) Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner BESLUTNINGSREFERAT Sted: Station Ebeltoft Kirkegade 30, 8400 Ebeltoft Dato: Onsdag den 6. februar 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 16:00 Medlemmer:

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Mariagerfjord Kommunes forslag til

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Mariagerfjord Kommunes forslag til Mariagerfjord Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Mariagerfjord Kommunes forslag til 27. oktober 2010 revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Mariagerfjord

Læs mere

KOM GODT I GANG MED ODIN

KOM GODT I GANG MED ODIN KOM GODT I GANG MED ODIN Anvend denne folder hvis du skal i gang med at bruge ODIN, eller hvis du ønsker vejledning i indberetning af oplysninger om redningsberedskabets udrykningsaktivitet i ODIN. INDHOLD

Læs mere

STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE

STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE 22-07-2015 STATUSRAPPORT BRAND OG REDNING 2. KVARTAL 2015 Distortion, Experimentarium-brand

Læs mere

Statsforvaltningens brev til Rudersdal og Hørsholm Kommuner. Beredskabsstyrelsens henvendelse

Statsforvaltningens brev til Rudersdal og Hørsholm Kommuner. Beredskabsstyrelsens henvendelse Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Rudersdal og Hørsholm kommuner ikke kan overlade vedtagelsen af planen for den risikobaserede dimensionering af det kommunale redningsberedskab til den

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Bornholms Regionskommunes forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Bornholms Regionskommunes forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet Bornholms Regionskommune Dato: 18. februar 2009 Sagsnr.: 2008/009028 Sagsbeh.: IAR Beredskabsstyrelsens udtalelse over Bornholms Regionskommunes forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet

Læs mere

Notat om operativt beredskab.

Notat om operativt beredskab. Notat om operativt beredskab. Resume Regeringen og KL indgik i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 en aftale om, at de kommunale beredskaber skulle samordnes, således at der pr. 1.

Læs mere

Risikobaseret dimensionering Sydvestjysk Brandvæsen 2016

Risikobaseret dimensionering Sydvestjysk Brandvæsen 2016 Risikobaseret dimensionering Sydvestjysk Brandvæsen 2016 Fast Susanne. SUFA Sydvestjysk Brandvæsen 15.11.2015/ rev. 20.12.2015 Dok. nr. 318377-15 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Lovgivning...

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Serviceniveau for det fælleskommunale redningsberedskab i Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner

Serviceniveau for det fælleskommunale redningsberedskab i Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner Serviceniveau for det fælleskommunale redningsberedskab i Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner Risikobaseret dimensionering, 19. oktober 2015 Opdateret med redaktionelle rettelser på baggrund

Læs mere

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

SAMORDNINGSAFTALE for Fælleskommunalt beredskab m.v. mellem Norddjurs og Syddjurs Kommuner

SAMORDNINGSAFTALE for Fælleskommunalt beredskab m.v. mellem Norddjurs og Syddjurs Kommuner SAMORDNINGSAFTALE for Fælleskommunalt beredskab m.v. mellem Norddjurs og Syddjurs Kommuner 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel: Side: 1. Aftalens område 3 2. Sammensætning af - og virksomhed i den fælles beredskabskommission

Læs mere