Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet
|
|
- Børge Jeppesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr Brevid Ref. STPE Dir. tlf Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Sundhedslovens ændringer i kommunalreformen var et paradigmeskifte, der i samspil med udviklingen i sygehusplanen og akutplanen vil gøre Roskilde Kommune til en mere integreret del af sundhedsvæsenet. Mere specialisering, flere ambulante besøg og kortere indlæggelser giver flere trænings-, rehabiliterings og sygeplejefaglige opgaver i kommunen. Sammensætningen af strukturen i finansieringen af sundhedsvæsenet og udviklingen i sygehusenes opgaver nødvendiggør, at der bygges bro mellem sygehusene og primærsektoren i kommunerne og almen praksis. Dette notat er en redegørelse for strukturen i den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet, udviklingen i udgifterne og indsatser, der på sigt skal være med til nedbringe udgifter til behandling. Struktur, formål og incitamenter i den kommunale medfinansiering Kommunerne medfinansierer ca. 15% af regionernes udgifter på sundhedsområdet. Det sker via dels et grundbidrag (6%) dels et aktivitetsbestemt bidrag (9%). Grundbidraget er et fast beløb pr. borger i kommunen, mens størrelsen af det aktivitetsbestemte bidrag afhænger af, hvor meget kommunens borgere indlægges på sygehuse, går til speciellæge, egen læge, tandlæge eller fysioterapeut. Bidragene varierer for de forskellige ydelser og med loft i forhold til ydelser for den enkelte patient pr. indlæggelse/besøg. Formålet med at lade kommunerne bidrage til finansieringen af sundhedsudgifterne er at øge kommunernes incitament til at iværksætte forebyggelses- og rehabiliteringsindsatser. Ordningen er baseret på simpel købmandsregning : Hvis en kommune f.eks. kan forebygge en sygehusindlæggelse ved hjælp af et ligeværdigt kommunalt alternativ, f.eks. en aflastningsplads, indsats i hjemmeplejen eller støtte til borgeren med en kronisk lidelse, så kan det sparede (aktivitetsbestemte) bidrag til regionen bruges til at finansiere det kommunale alternativ med. Ligeledes vil en øget forebyggende indsats fx vedr. rygning skulle kunne tjene sig hjem ved mindre udgifter til sygehusbehandling på sigt. Det er tvivlsomt om og i hvilket omfang kommunernes medfinansiering generelt øger incitamentet til at styrke aktiviteterne på forebyggelsesområdet på nuværende tidspunkt: Dette skyldes først og fremmest, at kommunerne bidrager til finansiering af alle behandlingsformer, uanset om de kan eller skal forebygges. Bidragene beregnes som en fast procentsats af sygesikringsudgifterne samt taksterne for sygehusbehandling. Så hvis kommunens borgere fx føder flere børn eller får flere blindtarmsbetændelser, medfører dette også øgede udgifter. Hvis det lykkes at nedbringe antallet af sygehusbehandlinger og indlæggelser for specifikke diagnoser, er det ikke givet, at det medfører lavere udgifter til medfinansiering. På langt de fleste områder er der nemlig ventelister til sygehusbehandling, og samtidig stiger mulighederne for og efterspørgslen efter behandling år for år. Dermed kan tomme senge som følge af kommunal forebyggelse blive fyldt op af andre patienter,
2 Side2/6 der venter på behandling. Det kan yderligere have den konsekvens, at kommunerne mister lysten og incitamentet til at investere i forebyggelse på et område, hvis sygehuset i stedet bruger den frigjorte kapacitet til yderligere behandlinger, med det resultat at kommunens samlede medfinansiering ikke falder. Der er store lokale og regionale forskelle på, hvor meget kommunerne betaler på de enkelte medfinansieringsposter. Dette skyldes forhold, der i højere grad er knyttet til sygehusvæsenets organisering, struktur og kultur. Fx viser undersøgelser, at udbudsfaktorer såsom adgangen til sygehus og speciallæge har betydning for borgernes brug af disse behandlingsmuligheder. De praktiserende læger i kommuner, som har et sygehus, henviser således et større antal borgere til sygehuset end kommuner, hvor der ikke er et sygehus. Ligeledes henvises flere borgere til speciallæge jo flere af disse læger, der er lokaliseret i kommunen. Endelig har sygehusudgifterne tilsyneladende en indbygget opdrift. Det er ikke en naturlov, men tendensen har været klar i samtlige vestlige lande over en lang periode. Kommunernes sundhedsudgifter vil derfor også alt andet lige stige som følge af flere og flere ældre borgere; behandlingsmulighederne bliver bedre og dyrere; jo rigere et samfund og jo mere vi kan tilbyde borgerne, desto mere ønsker de at gøre brug af sundheds- og sygehusvæsenets tilbud. Kritikken af den nuværende indretning af kommunernes medfinansiering af sundhedsvæsenet er også erkendt politisk. Som en del af økonomiaftalen for 2009 mellem KL og regeringen blev der nedsat et udvalg, der skulle vurdere mulighederne for at styrke de kommunale incitamenter på sundhedsområdet gennem ændringer af den nuværende model for medfinansiering. Det har været nævnt, at ét af elementerne i en ændret model skulle bestå i at fjerne grundbidraget, således at kommunernes medfinansiering udelukkende bliver aktivitetsbestemt. Ligeledes har det været nævnt, at medfinansieringen skal være højere på diagnoser, der kan forebygges og fratages på indlæggelser, der ikke skal forebygges som fx fødsler. Der er i finanslovsaftalen for 2011 aftalt, at der i forhandlinger mellem regeringen og KL skal indgås aftale om ændring i den aktivitetsbestemte medfinansiering. Medfinansieringen i Roskilde Kommune sammenlignet med andre kommuner Udviklingen i den aktivitetsbestemte medfinansiering har været stigende siden kommunalreformen. Fra 2007 til 2009 har der været en stigning på 8,476 mio. kr. og i seneste budgetopfølgning ser det ud til, at der vil være endnu en stigning på 13 mio. kr. fra 2009 til Nedenfor er en tabel der viser udviklingen i medfinansieringen i Roskilde Kommune og sammenligningskommunerne korrigeret til samme befolkningstal som Roskilde. Kolonnen med afvigelse viser, Roskilde Kommunes merudgifter sammenlignet med andre kommuner. Sammenligningen for 2010 er ikke taget med, da det endnu er for usikkert at sammenligne udgiften med andre kommuner. (1.000 kr p/l) Roskilde Køge Holbæk Næstved Slagelse Gns. Afvigelse
3 Side3/6 Beløb i faste priser (1.000 kr p/l) Roskilde Kommune har totalt set højere udgifter på ca. 0,7 mio. kr. til medfinansiering i 2009, hvilket er en større stigning fra 2007 til 2009 sammenlignet med andre kommuner. Sammenligner vi udgifterne på de specifikke områder til medfinansiering, så er det specielt på udgifter til psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser samt udgifter til speciallæger, hvor Roskilde Kommune har de store afvigelser på medfinansieringen. Tabellen nedenfor viser forskellene på udviklingen i medfinansiering til psykiske lidelser og speciallæge korrigeret til samme befolkningstal som Roskilde Kommune. Kolonnen med afvigelse viser, Roskilde Kommunes merudgifter sammenlignet med de andre kommuner. (1.000 kr p/l) Roskilde Køge Holbæk Næstved Slagelse Gns. Afvigelse Psykiske lidelser Psykiske lidelser Psykiske lidelser Speciallæge Speciallæge Speciallæge Mulige årsager til at Roskilde Kommune ligger højt på udgiften til speciallæge er, at Roskilde Kommune har relativt mange praktiserende speciallæger (27) og med repræsentation af stort set alle specialer, og et stort udbud af speciallæger vil også give et større forbrug. En anden medvirkende årsag kan være, at flere af de praktiserende speciallæger har status som privat klinikker /aftalehospitaler. Dermed kan de bruges af borgene i forbindelse med udvidet frit sygehusvalg, hvor man kan vælge behandling i privat regi, hvis ventelisten er for lang i den offentlige sektor. Nedenfor er en tabel med fordelingen af speciallæger i de 5 sammenligningskommuner: Roskilde Køge Holbæk Næstved Slagelse I alt speciallæger Hvad angår de høje udgifter til psykiske lidelser, så er den store forskel ikke på ambulante besøg, så derfor kan man ikke konkludere, at Roskilde Kommunes borgere generelt går mere på psykiatrisk skadestue, fordi der ligger en i nærheden. Derimod kan forskellen skyldes, at der i Roskilde har været en relativ høj andel af psykiatriske sengepladser sammenlignet med andre kommuner, hvilket gør, at en borger der har været indlagt i længere tid med psykiatrisk sygdom, bosætter sig i Roskilde og efterfølgende kommer ind og ud af psykiatrien. Også Slagelse kommune har et højt udgiftsniveau på medfinansieringen til psykiske lidelser og her er der også psykiatriske sengepladser.
4 Side4/6 Forebyggelse og reduktion af aktivitetsbestemt medfinansiering Udover at se udviklingen i udgifterne på de forskellige diagnoser, er det også interessant at bruge baggrundstalene i den aktivitetsbestemte medfinansiering som pejlemærke for den lokale forebyggelsesindsats. Dette for at se, om kommunen faktisk gør en forskel indenfor udvalgte forebyggelige diagnoser. I første omgang kan baggrundstalene bruges til at se, hvor kommunen har et forebyggelsespotentiale, se om aktivitetstal på specifikke diagnoser går op og ned afhængigt af indsatsen, og såfremt der sker en ændring i medfinanseringsstrukturen vil det måske være muligt at påvirke udgifterne, dog med det forbehold at der også kan være andre faktorer til grund for en høj medfinansiering. Der er i den videnskabelige evidens på sundhedsfremme og forebyggelsesområdet beskrevet enkelte områder, hvor det ser ud til, at en kommunal forebyggende indsats vil være effektiv og kunne erstatte regionale sundhedsydelser. Nedenfor en oversigt over videnskabelige anbefalinger i relation til igangværende aktiviteter i Roskilde Kommune, der fremadrettet burde have en effekt på sundhedsudgifterne. Videnskabelige anbefalinger Forebyggelse af genindlæggelser Handler om hurtig opfølgning efter indlæggelse, hvor eksisterende aktører i primærsektoren inddrages i systematisk og koordineret (herunder specielt hjemmesygeplejen og almen praksis). Aktiviteter i Roskilde Kommune Geriatrisk team veludbygget samarbejde mellem Roskilde Kommune og Roskilde Sygehus om et samlet team der samarbejder om indlæggelse og udskrivning af ældre på geriatrisk afdeling. Det gode udskrivningsforløb samarbejde mellem sygehuset og kommunen om bedre kommunikation i udskrivningen bl.a. i forhold til håndtering af medicin og tidlig varsling af udskrivning; opsøgende visitation så kommunens visitation møder borgerne allerede før udskrivning. Bedre samarbejde med praktiserende læger elektronisk kommunikation mellem hjemmeplejen og læger samt faglig udveksling. Kommunalt akutberedskab hurtigere hjemtagning af komplicerede borgere ved hjælp af fleksibel hjemmeplejen samt nyt rehabiliteringsafsnit til styring og strukturering af borgere der skal på rehabiliteringsplads (aflastning eller døgngenoptræning). Utilsigtede hændelser nyt samarbejde hvor der følges på eventuelle utilsigtede hændelser i overgangen mellem sygehuset og kommunen for at skabe læring, der kan være med til at forbedre det fremtidige samarbejde. Forebyggelse af indlæggelser Kompetenceudvikling i hjemmeplejen der arbejdes med
5 Side5/6 Handler om tidlig opsporing via hjemmeplejen og handling hvor de eksisterende aktører inddrages (hjemmesygepleje, almen praksis, relevante hospitalsfunktioner samt andre kommunale aktører). Sundhedsfremme til kronikere Handler om en sundhedsfaglig indsats med fokus på inddragelse af patientens egne ressourcer, en fælles forståelse for opgavefordelingen, samt koordinering og kommunikation mellem alle involverede parter. kompetenceudvikling i forhold til bedre opsporing af faldende funktionsevne i samarbejde med Roskilde Sygehus samt kompetenceudvikling i opsporing og håndtering af borgere med type2diabetes. Hjælp til selvhjælp projekt der styrker hjemmeplejen til at give borgere med faldende funktionsevne en intensiv rehabiliterende hjælp frem for langvarig kompenserende hjemmehjælp, så borgeren i højere grad bliver i stand til at klare sig selv. Kronikerindsats rehabiliterende indsats til borgere med diabetes type 2, hjertersygdomme og KOL til forbedring af livsstilen og til at undgå unødige indlæggelser. Forløbsprogrammer beskrivelse af ansvarsfordeling mellem sygehus, almen praksis og kommune for en bedre tværgående indsats i forhold til de store folkesygdomme (KOL, diabetes, hjerte-kar-sygdomme, psykiske lidelser, muskel-skelet-lidelser). Når disse indsatser er fuldt implementeret, burde de fra 2012 have en effekt i forhold til de forebyggelige diagnoser. Nedenfor er en række hoveddiagnosegrupper, der vurderes at være påvirkelige med ovenstående forebyggelsesindsatser. Disse diagnosegrupper betragtes som forebyggelige i forhold til livsstilsfaktorer som hjertekar-sygdomme, diabetes, KOL samt indlæggelser og genindlæggelser for ældre medicinske patienter. (1.000 kr p/l) Roskilde Køge Holbæk Næstved Slagelse Gns. Afvigelse Alm. sundhedstilstand Åndedrætsorganer Læsioner Kredsløb I forhold til disse diagnoser havde Roskilde Kommune i 2009 færre medfinansieringsudgifter. Ligeledes kan vi se på medfinansieringen for 2009, at Roskilde Kommune ligger lavere på korttidsindlæggelser. Årsagen til at Roskilde på disse områder ligger lavere end sammenligningskommuner skyldes formentlig kommunens borgergrundlag med mange med uddannelse og god indtægt, og dermed færre borgere med livsstilssygdomme. Derudover kan det skyldes et bedre niveau i indsatserne på social- og sundhedsområdet samt god koordination mellem sygehuset, praktiserende læger og kommunen.
6 Side6/6 Samlet set kan det konstateres, at der er fokus på de områder, hvor der indtil videre er videnskabelige undersøgelser, der understøtter forebyggelse, og hvor det kan følges i den diagnosespecifikke opgørelse. Derudover er flere af områderne også elementer der vil være til gavn i forhold til interne besparelser på udgifter til overførselsindkomster og på udgifter til hjemmeplejen. Der er derfor god grund til at intensivere indsatsen på disse områder og løbende udbygge dem med nye forebyggelsesinitiativer. Opgavefordelingen, specialiseringen og accelererende patientforløb nødvendiggør øget fokus på nye løsninger i overgangene mellem sektorerne og nye løsninger i det nære sundhedsvæsen i borgerens eget hjem. Roskilde Kommune har derfor nedsat en tværgående arbejdsgruppe og inviterer repræsentanter fra Roskilde Sygehus med henblik på innovation og nye løsninger i samspillet mellem sygehuset og den kommunale indsats til hjemmeboende jf. den engelske terminologi bridging the gap between hospital and home, d.v.s. formindske afstanden mellem sygehus og hjem. Udfordringerne er specielt store i forhold til udviklingen af antal borgere +65 år, der står for den største del af sundhedsudgifterne samt borgere med psykiske lidelser. Indtil videre har der været et stort fokus på somatikken og i takt med udviklingen af dette område, skal snitfladerne på det psykiatriske område også udvikles.. Forvaltningen deltager i samarbejdsfora i Region Sjælland og vil med den nye sundhedsaftale for sætte specifikt fokus på forebyggelse indenfor en række områder. I et samarbejdsforum med Roskilde Sygehus arbejdes der målrettet på udfordringer i det daglige arbejde, der kan være med til at forebygge indlæggelser, og i et samarbejdsforum med Region Sjælland følges udviklingen af medfinansieringen nøje, og her er det for kommunernes vedkommende relevant at gå ind i drøftelse af den høje stigning i medfinansiering. Forvaltningen vil følge udviklingen i de specifikke diagnoser, som led i evalueringen af indsatserne. Der er en forventning om, at der på udvalgte diagnoser i forbindelse med indlæggelse vil være en nedgang i antallet, og denne nedgang er positiv set fra borgernes side, da det vil betyde, at nogle borgere har fået forebygget en indlæggelse.
SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget
9. Sundhedsudvalget 87 88 9. Sundhedsudvalget Budget 2013, Drift: U/I Budget 2013 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.062.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 15.007.000
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering i 2012
Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede
Læs mereForebyggelige diagnoser og kendte borgere. Analyse af lokalområder i Aarhus Kommune vha. KØS. AFDELING Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune
Forebyggelige diagnoser og kendte borgere Analyse af lokalområder i Aarhus Kommune vha. KØS Forebyggelige diagnoser Forebyggelige diagnoser er et område der kommer mere og mere i fokus: Økonomiaftalen
Læs mereSundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)
Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der
Læs mereIndstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Pkt.nr. 6 Kommunalreform fremtidig organisering af genoptræning 524283 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Læs mereSags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune
Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereDET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
Læs mereForbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune
Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Kommune 2.500 Figur 1: Udvikling i udgifter til kommunal medfinansiering pr. indbygger 2007-2011 2.000 1.500 1.000 FK RH 500 - * I 2010 var
Læs mereMål og Midler Sundhedsområdet
Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående
Læs mereBudget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed
Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det
Læs mereKommunal medfinansiering 2014
Kommunal medfinansiering 2014 Denne analyse har til formål at skabe overblik over sammensætning og udvikling i medfinansieringsudgifterne i Rebild Kommune. Udfordringerne gennemgås, og det analyseres,
Læs mereNøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015
Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015 Rapporten giver, gennem nøgletal, et overblik over den samlede kommunale medfinansiering og finansiering i Faxe
Læs mereAnden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015
Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereKommunal medfinansiering
Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007
Læs mereAnsøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme
Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region
Læs mereStifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN
Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen
Læs mereBILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper
BILAG 1 Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper Almindelige somatiske plejeboliger Tryghedsboliger Ældreboliger Specialiserede pladser målrettet
Læs mereAktivitetsbeskrivelse, budget
Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereFormand for Sundhedsudvalget
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken
Læs mereDen kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010
Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal
Læs mereNærværende er en kort status for projektet og udkast til oplæg til de elementer det kan være relevant at lade indgå i et sådant forsøg.
NOTAT Statusnotat/udkast til projektoplæg: Integreret psykiatri i Region Sjælland (Trieste-projekt) Region Sjælland har i Budget 2014 afsat 2 mio.kr. til forberedelse af et forsøg med etablering af integreret
Læs mereVejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 1. Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastlagt i sundhedslovens 203-205 samt i Bekendtgørelse nr. 1569
Læs mereSocial- og Sundhedsudvalget
Social- og Sundhedsudvalget Budgetopfølgning pr. 30. september 2014 1. Resume Drift Oprindelig budget Korrigeret budget uden over- /underskud Forventet resultat Afvigelse (- = mindreforbrug) I 1.000 kr.
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereNationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave
Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der
Læs mereGrundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter
Til: Den Administrative styregruppe Koncern Plan, Udvikling & Kvalitet Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 38666069 Mail planogudvikling@regionh.dk
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering
Aktivitetsbestemt medfinansiering Dette er et notat om den aktivitetsbestemte medfinansiering (kommunale medfinansiering). Der anvendes de senest tilgængelige data for udviklingen i aktiviteterne i Dragør
Læs merePatientrettede forebyggelsesindsatser - Foreslåede indsatser
Patientrettede forebyggelsesindsatser - Foreslåede indsatser I notatet beskrives nuværende og foreslåede indsatser i forhold til bevilligede beløb til den patientrettede forebyggelsesindsats: I 2013 er
Læs mereOversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark
Sundhedssekretariatet/BMF/THH Den 14. august 2008 Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark Sundhedsaftalerne består af en grundaftale, der er gældende for alle 22 kommuner og
Læs mereSundhed opfølgning på indsatsområder 2010
Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.
Læs mereSundhed opfølgning på indsatsområder 2010
Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.
Læs mereDanmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL
Danmark i forandring Det nære sundhedsvæsen v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL Danmark i forandring Demografiske udvikling Fra land til by Flere ældre og færre erhvervsaktive Udviklingen i sundhedsvæsnet
Læs mereLøft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020
Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Endnu flere skal overleve kræft Ældre patienter og borgere med kroniske sygdomme skal have bedre behandling og pleje Nye lægemidler
Læs mereSnitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.
Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,
Læs mereVejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013
Dato 9. december 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg
Læs mereProcesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark
Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark 1. Proces for udarbejdelse aftalen Det Administrative Kontaktforum besluttede den 25. september 2013, at der
Læs mereSOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Sundhed og forebyggelse viser følgende for regnskabsåret 2017:
Bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Sammendrag Bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse viser følgende for regnskabsåret : Det vedtagne var
Læs mereEffektiv kommunal forebyggelse
Effektiv kommunal forebyggelse med fokus på forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser April 213 KL Danske Regioner Finansministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Læs mereAalborg Kommunes høringssvar til udkast til Plan for sygehuse og speciallægepraksis
Punkt 15. Aalborg Kommunes høringssvar til udkast til Plan for sygehuse og speciallægepraksis 2014-38341 Ældre- og Handicapudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Familie- og Socialudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017
Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017 Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Hensigten med den kommunale medfinansiering
Læs mereUdviklingen indenfor sygeplejeydelser:
Udviklingen indenfor sygeplejeydelser: Den kommunale sygepleje i disse år får nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver, og som det fremgår af Læringsinformationen fra opfølgningen på kerneopgaven,
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND KOMMUNE 20. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Albertslund
Læs mereBeskrivelse af opgaver
Bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter sygehusudgifter samt sundhedsmæssige indsatser og forebyggende
Læs mereAftaleudkast for underarbejdsgruppe vedrørende genoptræning
23. november 2006 Jnr: 2-08-0056-06 Aftaleudkast for underarbejdsgruppe vedrørende genoptræning 1.0 Indledning Efter Sundhedslovens bestemmelser skal region og kommuner indgå obligatoriske sundhedsaftaler.
Læs mereBEDRE GRUNDLAG FOR IND- SATSEN PÅ DET KOMMUNALE SUNDHEDSOMRÅDE
BEDRE GRUNDLAG FOR IND- SATSEN PÅ DET KOMMUNALE SUNDHEDSOMRÅDE - Juni 21 Indenrigs- og Sundhedsministeriet 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Indikatorer
Læs mereBeskrivelse af opgave, Budget 2015-2018
Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs mereBudget 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017 3033 311 Fritvalgspriser - udbud 0,900 0,900 0,900 0,900 3034 311 Det nære sundhedsvæsen 0,750 0,750 0,750 0,750
Reduktioner (i mio. kr.) Budget Priorit. Service område Formål Budget 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017 3033 311 Fritvalgspriser - udbud 0,900 0,900 0,900 0,900 3034 311 Det nære sundhedsvæsen 0,750 0,750 0,750
Læs mereNye tendenser i psykiatrien
Nye tendenser i psykiatrien - fra en kommunal vinkel Jens Peter Hegelund Jensen Direktør Silkeborg Kommune 1 Indhold Udfordringer og tendenser Lokale udfordringer Særligt i forhold til samarbejdet i Psykiatriens
Læs mereOrganisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012
Samarbejdsgrupper i Regionalt Regi Sundhedskoordinationsudvalget: Sundhedskoordinationsudvalget har til formål at understøtte sammenhængende behandlingsforløb på tværs af det regionale og det kommunale
Læs mereKommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereIndstilling. Oprettelse af nye sektorer for sundhedsområdet i forbindelse med kommunalreformen. Til Århus Byråd via Magistraten.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 6. september 2006 Århus Kommune Økonomi og Myndighed Sundhed og Omsorg Oprettelse af nye sektorer for sundhedsområdet i forbindelse med
Læs mereNøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune
Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering er nedenstående notat
Læs mereDet fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.
Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede
Læs mereSundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)
Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå
Læs mereGenerelt om den kommunale medfinansiering
Indeværende sag har til formål, at give et indblik i udviklingen indenfor den kommunale medfinansiering. Generelt om den kommunale medfinansiering Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev
Læs mereSKIVEKOMMUNE Budget 2014. 9 Sundhedsudvalget
9 Sundhedsudvalget 85 86 9.1 Sundhedsområdet Budget 2014, Drift: U/I Budget 2014 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.917.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 14.548.000
Læs mereKommunal medfinansiering i Esbjerg Kommune
Kommunal medfinansiering i Esbjerg Kommune Analyser af årsager til Esbjerg Kommunes forbrug af sundhedsydelser Aug. 2013 Mulige årsager til merforbrug Kommunal medfinansiering I KM fordelt på type Sygesikring;
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Læs mereNotat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune
Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering
Læs mereRettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet
Rettigheder til den medicinske patient For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet September 2010 Redaktion: Fra Danske Patienter: Annette Wandel og Charlotte Rulffs Klausen (Diabetesforeningen);
Læs mereGod behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder
God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen
Læs mereHerunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.
Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand
Læs mereKombinationsstillinger
Kombinationsstillinger -et eksempel fra Viborg-klyngen på et konkret samarbejde mellem hospital og kommuner fra projekt til permanent ordning Forløbskoordinator, sygeplejerske Else Holm Regionshospitalet
Læs mereSocial- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter
Social- og Sundhedsudvalget Januar 2015 Fokus på politikområde Sundhedsudgifter Politikområde sundhedsudgifter Budget 2015 1.000 kr. Aktivitetsbestemt medfinansiering 185.863 Kommunal genoptræning 29.536
Læs mereAnsøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail planogudvikling@r egionh.dk Dato: 23. april 2014 Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen
Læs mereKvalitetskontrakter 2013 for Pleje og Træning
Kvalitetskontrakter 2013 for Pleje og Træning Opgaveområde Pleje og træning Kode: SO15 Hjemmeplejen Forebyggelse af fald hos borgere i hjemmeplejen Mål At reducere antallet af fald hos borgere. At der
Læs mereSocial-, Ældre- og Sundhedsudvalget: Sundhed og forebyggelse
Opgaver under området Udvalget varetager opgaver inden for: Aktivitetsbestemt medfinansiering Genoptræning og vedligeholdende træning Vederlagsfri fysioterapi hos privatpraktiserende fysioterapeut Sundhedsfremme
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereHvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent
Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk
Læs mereHvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige?
76 Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige? De forebyggelige indlæggelser er interessante, fordi de potentielt kan forebygges. Ved alene at se på de 65+ årige, fokuseres på en befolkningsgruppe,
Læs mereForeløbig tal og fakta om den patientrettede forebyggelse
Foreløbig tal og fakta om den patientrettede forebyggelse Indledning... 4 Finansiering og ansvar... 4 Økonomi... 4 Tabel 1 : Oversigt over kommunernes aktivitetsafhængige ydelser 2014.... 5 Forebyggelse
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereBudgetgennemgang af serviceområde Genoptræning
Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning Social og Sundhed, Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 TRÆNINGSOMRÅDETS
Læs mereN O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser
N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt
Læs mere8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse
8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation
Læs mereForslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,
Læs mereDe private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1
De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis
Læs mereTemadrøftelse om udgiftspres på ældre- og plejeområdet
Temadrøftelse om udgiftspres på ældre- og plejeområdet v. Pleje- og Omsorgschef Susanne B. Jørgensen www.ballerup.dk Budget- og demografimodel To effekter årgangseffekt: - midlertidig - store årgange afløses
Læs mereMØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården
BESLUTNINGER Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager Sundhedskoordinationsudvalget MØDETIDSPUNKT 13-05-2015 09:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården MEDLEMMER Formand Per Seerup Knudsen Næstformand
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereØvrige sundhedsområder (vederlagsfri fysioterapi, hospice og kørsel til genoptræning & læge/speciallæge)
Politikområde Sundhed - Oversigt Frihedsgrader og bindinger Politikområdet Sundhed består af følgende delområder: Tandpleje Genoptræning Sundhedsfremme & forebyggelse Alkoholrådgivning Madservice Kommunikationsområdet
Læs mereSammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse
Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Danske Ældreråds konference 3. maj 2016, Nyborg Når sundheden flytter ud i kommunerne Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Formand for Seniorrådet,
Læs mereSundhedsområdet. Byrådets plankonference marts 2016. Direktør Mette Andreassen Job & Velfærd
Sundhedsområdet Byrådets plankonference marts 2016 Direktør Mette Andreassen Job & Velfærd Historik udviklingen i samarbejdet form og indhold 2007: Strukturreform Kommunerne får en rolle i finansieringen
Læs mereEmne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune.
Notatark Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune. 21. maj 2017 - Sagsnr. 16/18979 - Løbenr. 100689-17 Seniorudvalget vedtog den 5. april 2016, at forvaltningen skulle
Læs mereRegeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer?
Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer? Workshop: Værdige og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet for de ældre medicinske patienter hvad skal der til? DSKS, 14.1.2011 Mirjana
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereMedfinansieringsrapport, 2014
Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at
Læs mere