Retursystemer - en af vejene til øget genanvendelse af plast

Save this PDF as:
Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retursystemer - en af vejene til øget genanvendelse af plast"

Transkript

1 MEDLEMSINFORMATION -udgives af Plast og Emballage Nr. 5 - oktober 2019 Retursystemer - en af vejene til øget genanvendelse af plast v/ Rikke Nielsen, Kommunikationskonsulent og Lars Germann, centerchef Virksomheder producerer hver dag mange forskellige emballager, som skal passe til forskellige varers individuelle behov. Det betyder samtidig, at plastemballager ofte indeholder flere typer af plast, som hver indeholder specifikke egenskaber, der er nødvendige for det produkt emballagen indeholder. I dag arbejder mange virksomheder på at designe deres emballager til genanvendelse, fx ved at producere plastemballager i monomaterialer, som gør det nemmere at genanvende til nye plastprodukter. Men hvordan genanvender vi de plastemballager, der er i omløb nu? En metode, som flere større danske virksomheder benytter, er at lave take-back-systemer eller retursystemer, hvor forbrugerne kan aflevere brugte produkter til genanvendelse. Et velkendt, nationalt system, som vi har haft i mange år i Danmark, er Dansk Retursystem, hvor vi afleverer vores flasker og dåser mod pant. Nogle virksomheder tager imod egne produkter, som Matas, der siden 1995 har modtaget brugte plast- og glasemballager. Andre virksomheder, som H&M, tager imod alt tøj, også fra andre producenter. Det afleverede tøj bliver herefter brugt til andre produkter eller i nye H&M-kollektioner. Et tredje eksempel er IKEA, som tilbyder at afhente brugte møbler til genanvendelse, når virksomheden leverer nye møbler hos kunderne. PLAST OG EMBALLAGE fortsættes næste side

2 INDHOLD Retursystemer - en af vejene til øget genanvendelse af plast Hospitalspersonale indsamler medicinsk udstyr i plast til genanvendelse Gratis webinar - Superkritisk CO 2 - en grøn metode til ekstraktion og oprensning Transport i højder med lavt tryk IAPRI 29. symposium Tema Forskning og udvikling indenfor emballage hos Freisland-Campinas Undersøgelse af mulighederne for at udvikle genanvendelige plastfilm til emballering Fremstilling af genanvendelig støbt papirembalalge med beionedbrydelige barrierecoatings KURSER: Emballageskolen Introduktion til emballagedirektivet Periodisk prøvning og eftersyn af IBC s til farligt gods Publikationer Kort nyt Officielt Kurser og Konferencer Messer og Udstillinger fortsat fra forsiden Retursystemer... Returordninger kan have stor værdi i forhold til genanvendelse, men det kræver en indsats fra forbrugerne, og at de er motiverede i forhold til at aflevere deres brugte varer. H&M giver rabatkuponer til de kunder, som afleverer en pose brugt tøj, mens Arla og Bilka i flere år har benyttet en kampagne til at indsamle plastlåg fra mælkekartoner. Kampagnen Brug låget har fået massevis af skoler, institutioner og private til at samle plastlåg mod at få konkurrencekuponer, og siden projektets opstart i 2013 er der indsamlet fem millioner plastlåg, som genanvendes til mælkekasser. Hvordan genanvender vi til højværdiprodukter? Ved at oprette retursystemer kan virksomheder tage en stor mængde produkter tilbage, som ikke nødvendigvis stammer fra deres egen produktion, som IKEA og H&M, mens andre, som Matas og Arla, tager deres egne producerede varer retur. Ved kun at tage egne produkter retur, kan virksomheder sikre at kvaliteten af materialet er egnet til genanvendelse. Dog bliver få (plast)produkter i dag genanvendt til produkter at samme (høje) værdi som udgangspunktet. Matas plastemballager bliver brugt til produkter som markeringskegler, mens Arlas indsamlede plastlåg bliver brugt til mælkekasser. En af udfordringerne med returordninger og genanvendelse er, at det indsamlede materiale oftest bliver downcyclet og dermed brugt til nye produkter af lavere værdi end det oprindelige produkt. Udfordringen er omfattende, fordi mange produkter kræver brug af højværdiplast, fx emballage til fødevarer, plejeprodukter eller medicinsk udstyr på hospitaler alle produkter, som vores samfund har et stort forbrug af. På næste side (side 3) kan du læse om vores testprojekt, sammen med bl.a. Rigshospitalet Glostrup og Ambu, hvor vi fjerner blødgørere fra PVC fra brugte Ambu-masker og forventer at kunne sende plasten retur til Ambu, som kan benytte plasten i nyt medicinsk udstyr. Hvis projektet bliver en succes, betyder det, at vi kan bringe medicinsk udstyr ind på genanvendelsesområdet, og det vil være et kæmpe fremskridt for genanvendt plast. 2

3 Hospitalspersonale indsamler medicinsk udstyr i plast til genanvendelse Læger og sygeplejersker på Rigshospitalet Glostrup indsamler i en testperiode medicinsk engangsudstyr i plast, som efterfølgende sendes til genanvendelse på Teknologisk Institut. Hospitaler og klinikker bruger store mængder medicinsk engangsudstyr, hvor ca. 40 % er lavet af plasttypen blød PVC, der i dag skal sendes til deponi og ikke kan indgå i den almindelige affaldssortering eller genanvendes. Men det vil en stor indsats fra Rigshospitalet Glostrups medarv/peter Sommer-Larsen, seniorspecialist v/mark Holm Olsen specialist ph.d. bejdere nu forsøge at lave om på. Medarbejderne på Rigshospitalet Glostrup vil i en testperiode over to måneder indsamle anæstesimasker fra en række specialer - se billede 1 på næste side. For at sikre, at udstyret er helt ensartet, leverer Ambu A/S de anæstesimasker, der bruges på afsnittene i hele perioden. De brugte masker sendes til Teknologisk Institut, der fjerner blødgørere og andre tilsætningsstoffer gennem kemisk oprensning og sterilisation af plasten. Et nyt PVC-materiale vil blive formuleret ved at tilføje nye blødgørere og additiver og projektet vil herefter undersøge, om dette materiale kan bruges til fremstilling af nye produkter og meget gerne nye Ambu-produkter, f.eks. træningsmannequinen Ambu Man. Målet med projektet er således at skabe et cirkulært kredsløb for genanvendelse af Rigshospitalet Glostrups medicinske engangsudstyr. - Indsamlingen har været en stor succes blandt hospitalspersonalet og det har åbnet øjnene for, hvordan vi kan genbruge plastik, både i vores arbejde og derhjemme. Vores sorteringssystem er meget nemt og det er skønt, at de brugte masker på sigt kan komme patienterne til gavn igen, siger Mette Skriver, specialeansvarlig på anæstesiafsnittet på Rigshospitalet Glostrup og initiativtager til indsamlingen. fortsættes næste side 3

4 fortsat fra side 3 Hospitalspersonale... Indsamlingsprojektet blev for nyligt præsenteret på en konference for over 100 anæstesisygeplejesker, hvor Mette Skriver, af det begejstrede publikum, blev udråbt til vinder af prisen for bedste indlæg. Nu indstilles hun til en miljøpris i Region Hovedstaden for sit arbejde. Genanvendelse af medicinsk plastudstyr er et stort fremskridt Til at rense plasten og fjerne blødgørere benytter Teknologisk Institut teknologien superkritisk CO2, der er et miljøvenligt opløsningsmiddel, som kan udvaske uønskede tilsætningsstoffer og dermed skabe renere materialer, der kan benyttes til nye produkter. - Hvis vi kan demonstrere genanvendelsen af blød PVC til nye produkter af høj værdi, vil det betyde, at vi kan bringe medicinsk udstyr ind på genanvendelsesområdet og at det kan indgå i den cirkulære økonomi. Det vil være et stort fremskridt inden for genanvendt plast, siger Peter Sommer-Larsen, seniorspecialist på Teknologisk Institut. For Ambu, som udvikler og producerer medicinsk udstyr til hospitaler, har det været interessant at opleve, at hospitalerne i deres travle hverdag har en stor interesse for genanvendelse af medicinsk udstyr i blød PVC. - Det er vigtigt for Ambu, at vi tager et ansvar for at vores produkter belaster miljøet mindst muligt. Vi har derfor længe haft fokus på internt at genanvende sprøjtestøbt PVC fra vores produktion i nye produkter, og vi vil i fremtiden fokusere på at benytte genanvendt plast i produkter, hvor det er muligt, siger Annette Bitz, Principal Biosafety Specialist og medlem af Ambu s CSR-komite. Efter projektets start er Ambu blevet kontaktet af andre hospitaler, som også har interesse i at forsøge at genanvende PVC fra medicinsk udstyr. Billede 1: Indsamling af anæstesimasker Billede 2: Anæstesimaskerne omdannes til granulater, som kan genanvendes. Fakta MUDP-projektet Sikker og effektiv genanvendelse af blød PVC fra medicinsk udstyr ved miljøvenlig superkritisk kuldioxid (scco2) teknologi blev startet i 2016 og afsluttes i Projektets deltagere Teknologisk Institut, Ambu A/S, PVC Informationsrådet og PVCMed Alliance og ekstruderingsvirksomheden SP-Extrusion A/S er involveret i at vurdere design for genanvendelse, og hvilke mulige produkter og forretningsmuligheder der kan skabes af det fremstillede recyklat af det genbrugte PVC. 4

5 Gratis webinar: Superkritisk CO 2 en grøn metode til ekstraktion og oprensning Deltag i vores gratis webinar om superkritisk CO 2 d. 21. oktober 2019, og lær mere om dette miljøvenlige alternativ til konventionelle opløsningsmidler. Superkritisk kuldioxid (CO 2 ) har et væld af anvendelsesmuligheder på tværs af flere industrier. Teknologien kan benyttes til at ekstrahere et produkt fra et (spild)produkt, f.eks. olie fra brugte kaffebønner, og til at oprense et produkt som f.eks. at fjerne blødgørere fra plast, for at skabe jomfrueligt højværdiplast. På dette webinar kan du lære mere om Superkritisk CO 2 som miljøvenligt alternativ til lignende metoder Teknologien bag superkritisk CO 2 Hvad er mulighederne med superkritisk CO 2? Konkrete cases om brugen af superkritisk CO 2 Webinaret er gratis og afholdes næste gang mandag den 21. oktober 2019 fra kl Sådan deltager du Du tilmelder dig her: gratis-webinar-superkritisk-co2- en-groen-metode-til-ekstraktion-og-oprensning/k90170?cms. query=webinar+super Få dage før webinaret, sender vi dig en med link til webinaret. Du deltager via computer, smartphone eller tablet med adgang til Internettet. Undervejs kan du chatte med de øvrige deltagere og via chatten stille spørgsmål til underviseren/ værten. Det eneste du behøver, er en computer, smartphone eller tablet med internetadgang og lyd samt en stille og rolig plads. Underviseren Mark Holm Olsen er specialist i center for Plast og Emballage på Teknologisk Institut og har en ph.d. fra Danmarks Tekniske Universitet. 5

6 Transport i højder med lavt tryk Vi kender alle det, at det trykker for ørerne når vi sidder i et fly der letter. Dette skyldes at trykket falder jo højere op i luften man kommer. Men hvordan opfører emballage og produkter sig under flytransport? v/søren Bastholm Vendelbo seniorkonsulent v/jakob S. Engbæk seniorspecialist Større transportfly vil typisk have en trykskal, der gør at trykket i lastrummet har et tryk på 0,75 bar, når flyet når 10 km. Men trykket i mindre fly uden trykskal kan komme helt ned på 0,55 bar. Det vil sige, at trykket næsten er halveret og dette kan medføre mekaniske ændringer i emballage og produkter. Fx kan emballagen springe, eller der kan være en uønsket bevægelse af kritiske dele. Transporteres et produkt på lastbil gennem et bjergpas i 3000 meters højde er trykket 0,7 bar, så selv på landjorden kan trykket være noget under det ved havoverfladen. Vi har på Teknologisk Institut lavet en opstilling, der kan lave et kontrolleret undertryk, som simulerer undertrykket ved transport med fly, samtidig med at vi tager billeder af et eller flere emner. Figur 1 viser et eksempel på sådan en måling, hvor en engangssprøjte er lukket i med en prop og derefter pumpes trykket ned og stemplets bevægelse aflæses. På de to første billeder er der ikke nogen ændring i positionen af stemplet, selvom det første billede er taget ved 1 bar og det andet er taget ved 0,67 bar. De to sidste billeder er begge taget ved 0,28 bar, med et mellemrum på 20 minutter. Stemplet har bevæget sig imellem de to første og sidste billeder og det bevæger sig stadig selvom trykket er det samme. For at få et større overblik over denne opførelse, har vi lavet en billedserie, hvor vi med en computer har udmålt stemplets position som funktion af tiden, resultatet ses i figur 2. Trykrampen der er brugt her, svarer til at man stiger med 400 meter i minuttet. Der er ingen lineær sammenhæng mellem tryk og stempelposition, men det er tydeligt at efter ca sekunder, begynder stemplet at bevæge sig, og når det først bevæger sig, stopper det først omkring 3000 sekunder inde i forsøget, selvom trykket er uændret. På rampen tilbage mod 1 bar ses samme fænomen, hvor stemplet først bevæger sig efter et stykke tid. Ting der står stille har, på grund af overfladeruhed, typisk en større gnidningsmodstand end noget der bevæger sig. Så hvad vi ser, er at trykforskellen på stemplet skal overvinde den statiske gnidning. Herefter bevæger stemplet sig let, da den dynamiske gnidningskoefficient er lavere end den statiske. Denne type opførelse kan være svær at forudsige eller simulere, da den afhænger af materialet og eventuel smøring. Derfor har vi, her på Teknologisk Institut, lavet en opstilling, der kan måle hvordan produkter og deres emballage opfører sig når trykket sænkes. Udover billedanalyse kan målingen kombineres med en vibrationstest for en endnu bedre simulering af transport med fly. Virksomheder kan bruge disse resultater til at få Figur 1 eksempel på bevægelse under tryk i en lukket sprøjte. Trykket er henholdsvis, 1 bar, 0,67 bar, 0,28 bar og 0,28 efter 23 min. Det grønne tryk er stemplets position aflæst af computeren. Det sorte klistermærke med den hvide firkant er sat på som referencemærker for positionen. bekræftet at deres produkter kan holde til at blive transporteret med luftfart. Både overfor dem selv, men også i forhold til produktgodkendelse hos myndighederne. Kontakt os for mere information på telefon eller , eller Figur 2, Trykrampe og position af stemplet I sprøjten. Billeder fra figur 1 er taget ved 0 s, 521 s, 1460 s og 2941s. 6

7 Som omtalt i sidste nummer af Medlemsinformation, har vi fundet flere spændende foredrag frem fra årets IAPRI Symposium, som er blevet journalistisk behandlet og gengives her. v/søren R. Østergaard, seniorspecialist Forskning og udvikling indenfor emballage hos Friesland-Campinas Key-note præsentation The rise of packaging development af emballageudviklingsdirektør Patrick van Baal Patrick van Baal har arbejdet med emballageudvikling og -forskning siden 1994 i forskellige virksomheder fortrinsvis i mejerisektoren. Nu leder han et R&D-team på 54 emballageeksperter i Holland og i Kina. FrieslandCampinas repræsenterer medlemsgårde i Holland, Belgien og Tyskland med ansatte. Patrik Van Baal, Emballageudviklingsdirektør Friesland-Campinas fortsættes næste side 7

8 TEMA: IAPRI 2019 De kinesiske og hollandske R&D-teams hos Friesland-Campinas Mejeriet har følgende hovedprodukter: Mælkeprodukter til detailsalg til forbrugerne Produkterne er almindelige mælkeprodukter som sælges dagligt i supermarkederne fx mælk, yoghurt, drikke på mælkebasis og ost. Markedet er selvfølgelig meget drevet af forbrugernes behov og ønsker. Specialiserede mælkeprodukter Kosttilskud til ældre, atleter og andre med specielle ernæringsbehov. Markedet er drevet af disse specielle målgruppers behov. Produkter til fødevareindustrien Produkterne er smør, ost, mælkepulver ol. som bruges til at fremstille andre fødevareprodukter. Markedet er et B2B-marked. Ingredients Produkterne er babyfood, specielle produkter til fødevare- og medicinindustrien og er også et B2Bmarked. Den røde tråd i Patrick van Baals indlæg var det skiftende faglige fokus hen over tiden fra han startede i emballagebranchen i 1994 og frem til nu. Emballageudviklingen i 1996 var præget af, at virksomhederne havde flere forskellige teams, der udviklede emballagen helt ud fra egne interesser, hvorfor der var store udfordringer med sub-optimeringer - figur 1. For at gøre det særligt svært, var disse teams ofte organiseret under hver sin funktionsdirektør, hvilket gjorde samarbejdet ganske vanskeligt. Figur 1: Emballageudvikling i 1996 Omkring ti år senere lige efter år 2000 begyndte man at se på emballagen som et værdiskabende element, der kunne øge værdien af sit produkt Kunne man samtidig reducere pakkeomkostningerne så kunne virksomhedens profit øges - figur 2. Figur 2: Emballageudvikling i 2004 Man ønskede emballagen skulle sælge produktet bedst muligt i supermarkederne. Emballagen skulle være brugervenlig, således at kunden fik præference for produktet. Samtidig skulle ikke alene emballageomkostningerne minimeres, det blev endnu mere vigtigt, at de samlede emballage-, pakke- og logistikomkostninger blev optimeret. fortsættes næste side 8

9 TEMA: IAPRI 2019 Emballageudviklingen foregik fortsat i et lineært materialeflow fra indkøb af emballagematerialer frem til der, hvor emballagen blev til affald - figur 3. Sidst i denne periode dukkede et begreb op, som blev kaldt Consumer Co-creation. Forbruger co-creation er en samarbejdsindsats mellem en virksomhed og deres kunder - figur 4. Effektivt opfordrer virksomheden sine kunder til at generere værdifuldt indhold bare ved at interagere med virksomhedens brand. Nogle af de største mærker har brugt denne idé til at opnå en fremtrædende position på markedet. Store virksomheder som Starbucks, LEGO, DHL, DeWalt og endda Manchester City Fodboldklub i England har alle benyttet denne strategi ved at inddrage deres eget publikum til at løfte deres mærker. Tiderne skifter igen og nogle få år senere begyndte de negative holdninger til emballage især plastemballage - at vokse hos kunderne og dermed også hos myndighederne. Man måtte derfor begynde at designe emballagerne på en måde, så de kunne genanvendes, men denne genanvendelse var de andres ansvar og man interesserede sig fortsat for at bruge de sikre og rene nye råvarer - figur 5. De første i fødevarebranchen begyndte at forstå, at pakkemaskinerne er ekstremt vigtige for fødevarevirksomhedernes strategiske udvikling. Pakkelinjerne udgør langt hovedparten af fødevarevirksomhedernes investeringer og er samtidig den begrænsende faktor for de tekniske muligheder som virksomhederne har de næste mange år. Patrick van Baal understregede, at alle nye investeringer i pakkelinjer skulle tænkes mindst ti år ud i fremtiden. Mange havde endnu ikke forstået dette vigtige budskab og købte det billigst mulige udstyr uden at tænke længere frem end afskrivningsperioden. Det vil blive de virksomheder, som ikke vil klare de omstillinger, der kommer snart. Hos CampinasFriesland er der Figur 3: Emballageudvikling i linært materialeflow Figur 4: Consumer Co-creation en samarbejdsindsats mellem virksomhed og kunder Figur 5: Emballageudvikling i 2012, genanvendelse tænkes ind i designet fortsættes næste side 9

10 TEMA: IAPRI 2019 to medarbejdere, som alene fokuserer på denne vigtige strategiske udvikling. Med de nye forbrugerholdninger og myndighedskrav, som skal implementeres på ganske få år, bliver virksomhederne nødt til at tænke cirkulært figur 6. Det bliver en stor omstilling især for fødevarebranchen. Patrick van Baal pegede på, at han havde læst IAPRI-symposiets program, og han kunne se at det allerede var et stort emne for emballageforskerne. Dog er der fortsat lang vej fra forskning til implementering i industrien. Patrick van Baal deltog alle dagene og var særdeles aktiv med at spørge ind til de nye teknologier og med mange referencer til Friesland- Campinas egene strategier. Patrick van Baal prøvede også at se lidt ind i fremtiden. Han pegede på den regionale udvikling i en række lande, hvor købekraften bliver stadig koncentreret hos de rigeste 10% af befolkningen - figur 7. Derfor tror han på en udvikling, der fokuserer på produkter, der ikke er for dyre, som er målrettet til den enkelte person. Det er en måde, hvorpå den enkelte forbruger kan demonstrere egen identitet i relation til et produkt - figur 8. Figur 6: Emballageudvikling i cirkulært materialeflow Figur 7: Udvikling af købekraften i fremtiden Denne udvikling vil have to meget store udfordringer: 1. Pakkelinjerne skal udvikles, så de bliver ekstremt fleksible, og kan køre ekstremt små batches. 2. Logistikken (håndtering, lager, transport og detail) skal også indstille sig på en tilsvarende fleksibilitet. Patrick van Baal kom gennem emballagehistorien og gav et spændende bud på fremtiden, som også danske virksomheder kan lære rigtigt meget af. Der er korrekt meget fokus på bæredygtige emballager, men vi må aldrig glemme pakkelinjernes store strategiske betydning. Figur 8: Udviklingen bliver med fokus på produkter, man har råd til og som er målrettet den enkelte person 10

11 TEMA: IAPRI 2019 Undersøgelse af mulighederne for at udvikle genanvendelige plastfilm til emballering Projektet Undersøgelse af mulighederne for at udvikle genanvendelige plastfilm til emballage blev gennemført for Miljøstyrelsen i 2018 og præsenteret på årets IAPRI-symposium v/søren R. Østergaard, seniorspecialist v/peter Sommer-Larsen, seniorspecialist 1. Introduktion Laminerede plastfilm bruges i dag til emballering for at integrere alle fordelene for hver polymer i et plastlaminat. Plast- og emballeringsindustrien har gennem mange årtier udviklet denne teknologi for at opgradere både kvalitet og holdbarhed for de pakkede produkter. Hovedsagelig bruger fødevarepakkeindustrien disse laminater med stor succes. Verden arbejder nu på implementering af en cirkulær økonomi, og virksomhederne bliver ansvarlige for emballagematerialerne fra vugge til vugge. Men laminerede plastfilm har den store ulempe, at det er vanskeligt at adskille de forskellige polymerer efter brug. Udfordringen har forskellige tilgange, og undersøgelserne i dette projekt dækker kun en af disse. Projektets mål var at undersøge mulig udvikling af genanvendelige plastfilm til emballering. Projektet fokuserede på at finde polymerfilm fremstillet næsten 100% af den samme polymer. Projektet har i et laboratorium undersøgt og testet forskellige belagte plastfilm fremstillet i samme plasttype for at erstatte lamineret plastfilm fremstillet i flere plasttyper, som bruges i eksisterende posepakkemaskiner. Derudover blev det undersøgt, hvordan genanvendt plast fra disse emballagefilm kan indgå i nye film. Denne nye primært genanvendte plastemballage skal være: En effektiv barriere for forskellige væsker og gasser Fleksibel og bevare dens egenskaber under brug Svejselig i de eksisterende pakkemaskiner Egnet til udskrivning og være gennemsigtig Egnet til genbrug efter brug Egnet til fødevarekontakt Figur 1. Fleksible plastikposer 2. Fleksibel teknologi til plastemballage Fleksibel emballage er lavet af fleksible film, papir eller folier, der er fortrykt og indpakket omkring produktet se figur 1 og 2. Filmen eller folien samles med svejsning, og i nogle tilfælde svejses filmen/folien ikke som fx nogle margarine- og smørpakker. fortsættes næste side Figur 2. Tre forskellige pakkeprincipper der bliver brugt til at fremstille fleksible poser 11

12 TEMA: IAPRI 2019 Derudover er der halvfleksible og/ eller halvstive emballagetyper, som ikke er inkluderet i formålet med dette projekt, men som alligevel udgør en væsentlig del af problemet med laminater i husholdningsaffald. Dette er de dybtrukne bakker, som typisk bruges til frugt, grøntsager, kød og mange andre produkter. De fleste fleksible poser fremstilles med langsgående svejsning. Filmen/ folien samles og svejses på to meget forskellige måder se figur 3. Figur 3. To forskellige svejsemetoder til fleksible plastposer Finforsegling: Indersiden af filmen samles i en snip, der er svejset sammen. Dette betyder, at kun indersiden er i kontakt med fødevaren. Skødforsegling: Filmen samles med en overlapning. Det giver en stærk samling, men filmen svejses på begge sider. Ydersiden får også fødevarekontakt. 3. Resultater og diskussioner 3.1 Emballeringsbarriere Emballageposen fungerer ofte som et spærrelag for at opretholde en kontrolleret atmosfære inde i posen. De vigtigste gasser i en ændret atmosfære er: Vanddamp/fugtighed: Det skal holdes uden for posen for tørre produkter, eller holde fugt inde i posen for at undgå udtørring og vægttab. Oxygen: Bør normalt holdes på et ekstremt lavt niveau inde i posen, det forhindrer kombinationen af ilt, lys og fedt i at skade og/eller misfarve produkterne. Emballerede produkter er mere eller mindre følsomme over for disse gasser. Vi har i projektet brugt forskellige plasma-belægningsteknologier som SiOx, AlOx og DLC for at skabe en billig og effektiv barriere på fleksible plastfilm se figur 4. Resultaterne er bedre end metalliserede film og stadig næsten fuldstændigt gennemsigtige. 3.2 Konvertering og svejsning Normale pakkemaskiner bruger varmesvejsning ved temperaturer under 180 C. Diagrammet i figur 5 er Figur 4. Ilt- og vanddampbarriere for plasttyper og plasmacoating Figur 5. Svejsepræstation fortsættes næste side 12

13 TEMA: IAPRI 2019 korrekt, selvom alle polymerer er termoplastiske. Årsagen til, at PET ikke svejser, er at temperaturen er for lav til, at PET kan svejses. PET opfører sig som andre plastfilm, der smeltes lokalt. Varmen fra svejsekæberne får materialet til at rynke se figur 6. Derfor foretrækker virksomhederne et laminat bestående af to forskellige materialer med en bestemt forskel i smeltepunkt. 3.3 Andre egenskaber Fleksibel og bevarer dens egenskaber under brug Alle polymerer er fremragende, men nogle af polymererne er elastiske, og elasticiteten er ikke acceptabel, når man bruger plasmabelægning. Den ultratynde plasmabelægning har ingen mekanisk styrke, hvilket vil resultere i revner, hvis polymeren er elastisk. PET vil da være et godt valg. Den er egnet til påtrykning af dekoration og er gennemsigtig Alle polymerer er både printbare og gennemsigtige. PET er næsten krystalklar. Egnet til genbrug efter brug Genanvendelse af PE, PP og PET er allerede på plads på de fleste markeder. Egnet til fødevarekontakt Flere genbrugssystemer er allerede godkendte af myndighederne til fødevarekontakt. Markedet for rpet, der er godkendt til fødevarekontakt, genererer højere priser end helt nyt PET. Konklusionen af projektet var, at PET og senere rpet næsten er det perfekte valg. Svejsningen var dog vores virkelige udfordring i projektet. 3.4 Oprettelse af svejseligt PET Målet om at svejse PET på normale emballagemaskiner ved under 180 C er virkelig en stor udfordring, da PET først begynder at smelte ved 210 C. Det anses for umuligt at opgradere alle emballeringsmaskiner til højere temperaturer. Desuden vil dette stadig ikke løse den rynkeudfordring, der får poserne til at se ud som dårlig kvalitet. Figur 6. Svejsning af PET ved forskellige temperaturer Konklusionen er, at en PET-emballagefilm stadig har brug for et svejselag, ligesom det gøres nu kommercielt. Nøglen til løsningen er, hvor meget af et andet materiale er kritisk for en cirkulær PET-økonomi. Vi blev informeret om, at den kritiske mængde er omkring 2%. Selv i vasket PET vil der stadig være en vis forurening, og hvis rpet allerede indeholder rpet, vil mængden blive opbygget i flere cirkler. Af disse grunde skal svejsepolymeren være mindre end 1% af den samlede film. Mere end 99% skal være PET eller rpet. Mulige løsninger på udfordringen er: 1. Minimering af svejselaget Under normale forhold lamineres (limes) en tynd LDPE-film på PET-folien. Dette er kun muligt, hvis LDPEfilmen er mere end µ tyk, idet den så har den nødvendige mekaniske styrke under laminering. Som følge heraf vil PE-mængden i filmen være langt over grænsen. Hvis der anvendes coekstrudering til laminering, kan LDPE fremstilles i kun 1-2 µ. I dette tilfælde vil filmen indeholde 3-5% PE, som stadig er for meget. 2. Belægning af slot die coating Slot die coating figur 7, kan bruges til at påføre en svejsbar plast i et lag på kun nm på en emballagefilm, der ikke kan svejses selv. Denne plasttype skal kunne binde PET. Der er en række af disse specielle plasttyper nm af denne svejste plast vil svare til 0,1-0,5% af filmens samlede masse. Selvom teknologien ser lovende ud, så viste forsøgene, at resultaterne ikke havde perfekt gennemsigtighed. 3. Print og malingsteknologier De ovenfor nævnte polymertyper kan også påføres plastfolien ved spray, maling eller trykning. Disse processer påfører også et meget tyndt lag af en anden polymer på basefilmen. Maleprocesser vil typisk pålægge et lag på 1-10 µ Trykprocesser pålægger typisk et lag på 0,1-2μ fortsættes næste side 13

14 TEMA: IAPRI 2019 Fordelen ved disse processer er, at man delvis kan påføre svejselaget på substratet (monoplasten). 4. Plasmateknologier En teoretisk mulighed er også at plasmabelægge en ekstremt tynd svejsbar overflade på en PET-overflade. Plasmabelægningen skal skabe et termoplastisk lag, der kan svejses se figur 8. Denne plasmabelægning udføres i princippet på samme måde som plasmaovertrækket til dannelse af en gasbarriere. Forskellen er den kemi, der pålægges se figur 9. Når der oprettes et svejselag, skal der bruges en anden kemi (= anden sammensætning af ioner, der danner det tynde lag). Svejselaget skal være termoplastisk og have et smeltepunkt mellem C. Plasmaovertræk dannes normalt i lag på nm (= 0,001-0,5 µ). 3.5 Svejselagets tykkelse PET kræver en maksimal kontaminering af maks. 2% andre materialer. Men der er også en nedre grænse på 5%, som mange indsamlingssystemer anvender. Figur 7. Slot die coating Figur 8. Plasmabelægning Huller, rynker og samlinger skal lukkes med overskuddet af den smeltede svejsepolymer. For at have dette overskud af smeltet polymer kan svejsefilmen ikke være for tynd se figur Konklusion Konklusionen af dette projekt var, at printningsteknologien er den mest lovende af flere grunde: Mængden af det forurenende svejsemateriale kan minimeres, da svejselaget kun påføres i nødvendige områder. Moderne laminering udføres ofte sammen med påtryk af filmen, og med denne metode kan processerne inkluderes i samme operation. Det er muligt at skabe en effektiv cirkulær økonomi til PET-emballage Figur 9. Plasmaovertræk skaber lag med forskellig kemi Figur 10. Forsegling af huller i plastikposer 14

15 TEMA: IAPRI 2019 Fremstilling af genanvendelig støbt papiremballage med bionedbrydelige barrierecoatings v/alexander Bardenshtein, faglig leder, ph.d. v/stanislav Landa, konsulent, Cand.scient. v/kiril Kirilov, konsulent v/jesper Petersen, exoxpac A/S, Danmark v/thierry Delagoutte, Centre Technique ud Papier (CTP), Frankrig v/olivier Mas, Cellulopack SAS, Frankrig Hvad er formstøbt papir? Formstøbt cellulose (papirmasse) er et emballagemateriale, der enten laves af genbrugt pap eller avispapir, eller direkte fra jomfruelige træfibre. Det bliver brugt til beskyttende emballage, bakker, kopholdere og senest som primær fødevareemballage. Formstøbning af papir er en teknologi, der har været brugt siden begyndelsen af 1900-tallet uden de store ændringer i produktionsprocessen 1. Teknologien baserer sig på værktøjssæt, der består af mindst tre støbeforme (konkave og konvekse forme) fræset af solide metalblokke (aluminium, messing, stål, osv.) og et fint håndlavet net af metaltråd, Figur 1. Ved hjælp af vakuum bliver vandet fra den våde papirpulp trukket væk gennem dette net. Formene har adskillige gennemgående huller, der vil lede vanddamp væk ved tørring. Ventilationsåbningerne er nødvendige elementer i ethvert design til enhver cellulosestøbningsmetode. Det sikrer bedre fjernelse af vandet og vanddampen fra papirmassen. Hele dette værktøjssæt skal skræddersyes for Figur 1. Det traditionelle støbeformssæt til formstøbning af våd cellulose: den konvekse støbeform med net (venstre) og de konkave og konvekse tørreforme (højre). hvert nyt formstøbt objekt. Derfor er processen med at skifte et værktøjssæt til et andet i produktionen, som det er implementeret i industrien, det dyreste og mest tidskrævende. Værktøjssættet vist i Figur 1 består også af tre dele. Den støbeform, der former objektet, er afskærmet med et net i rustfrit stål og har en konveks facon. De to tørreforme er coatet med teflon. Støbningen af våd cellulose er også kendt som termoformning, illustreret i Figur 2. Først sænkes støbeformen ned i pulpen, og vakuum tilsluttes Figur 2. Procesrækkefølgen af cellulosestøbeformning. på den indre side af formen. Vandet bliver suget igennem nettet og væk, og cellulosefibre deponeres på dets overflade en våd fibergenstand dannes. Som det næste skridt bliver formen med nettet løftet ud af vandet og fibergenstanden overføres til en tørreform ved at blæse gennem nettet og anvende vakuum på tørreformen. Til sidst lukkes formen med den anden tørreform og tørringen begynder. Begge tørreforme varmes og assisteres af vakuum, og fibrene bliver tørret med både tryk og varme. fortsættes næste side 1) Twede, D., Selke, S. E. M. Cartons, Crates, and Corrugated Boards: Handbook of Paper and Wood Packaging Technology. Lancaster: DEStech Publications Inc,

16 TEMA: IAPRI 2019 Det fordampede vand bliver ledt ud gennem hullerne. Efter tørring bliver den formstøbte genstand taget ud af formene og efterbearbejdning som tilskæring, coating, laminering, grafting, maling osv. kan finde sted. Fleksibel formstøbningsteknologi af våde cellulosefibre (FORMCELL) Et nyt konceptværktøjssæt til formstøbning af papir er blevet udviklet i et Eurostarsprojekt med titlen Flexible tool making process for wet moulding of cellulose forkortet FORMCELL. I projektet har Teknologisk Institut, Centre Technique du Papier (Frankrig) og to SMVer, Cellulopack (Frankring) og ecoxpac (Danmark) samarbejdet for at implementere en fleksibel omkostningseffektiv og tidsbesparende proces til at producere værktøjssæt til industriel formstøbning af cellulose, som vil være i stand til at erstatte den eksisterende forældede teknologi. FORMCELLs hovedmål var at udvikle en helhedsløsning, der er nødvendig for at opnå nem og hurtig rekonfigurering af støbeforme. Idéen bag FORMCELLs teknologi var implementeringen af et værktøjssæt, der bestod af forskellige ombyttelige klodser og kunne bruges til at bygge en vilkårlig form. Denne teknologi gør det muligt at bruge de samme klodselementer i forskellige opstillinger med hurtige udskiftningstider og derfor lave produktionsomkostninger. En anden åbenlys fordel ved ideen er, at den kan implementeres i allerede eksisterende maskiner, som oprindeligt er dyre og egentlig ikke fleksible. Enhver tilpasning af formstøbningsprocesserne med hensyn til produkternes form kan implementeres på en billig og rutinemæssig måde. Denne mulighed er særlig attraktiv for små og mellemstore emballageog fødevarevirksomheder, da den vil muliggøre deres skræddersyede små batchproduktioner. Figur 3 viser eksempler på forskellige konkave og konvekse klodser, der anvendes til samlingen af støbeformene. Eksempler på samlede støbeforme kan ses i Figur 4. Udviklingen af de fleksible værktøjssæt i FORMCELL-projektet blev skræddersyet og tilpasset til at dække hele spektret af Gastronormbakkestørrelser, der er specificeret i EN631-standarderne, der bruges i fødevarecatering og detailbranchen. Figur 5 viser bakkemålene, der er dækket af denne standard. Figur 6 viser dimensionerne på de fleksible klodser til støbeformene. Som det ses fra Fig. 5 og 6, er Gastronorm-bakkestørrelserne og de fleksible klodser multipla af hinanden. Derfor gør emballagebakkerne produceret med disse Figur 3. Klodser til samling af fleksible støbeforme. Figur 4. Forskellige støbeforme samlet af delklodser. klodser det muligt at opnå en hurtig og bred penetrering af markedet for bæredygtige emballageløsninger. Den fleksible formstøbning ville ikke kunne lade sig gøre uden også at frembringe en fleksibel løsning til nettet. I FORMCELL blev nettet af rustfrit stål erstattet med et tilsvarende af termoplast, som kan formes i en konventionel termoformnings- eller vakuumassisteret termoformningsproces. I projektet er en A-PET-film med en tykkelse på fortsættes næste side 16

17 TEMA: IAPRI 2019 Figur 5. Gastronorm bakkestørrelser. 600µm blevet anbragt over en konkav form og dybtrukket ned i den med varme og vakuum i en konventionel laboratoriemaskine til termoformning. Termoformen blev opbygget af de samme fleksible klodser, der blev brugt til cellulosestøbningsprocessen. Dette trin er illustreret i Figur 7. Det næste trin i implementeringen af de fleksible plastiknet var perforering af huller ved hjælp af en computerstyret CO2-laserskærer på 60W. Perforeringerne har en diameter på μm og er arrangeret i et mønster svarende til hullerne i metalnettet. Den mest udfordrende opgave med implementeringen af de perforerede plastmodeller har været at opnå en åbenhed (hullet/åbent areal mod totalareal af netoverfladen), der er lig med eller i det mindste sammenlignelig med åbenheden af ståltrådnettet. I sidste ende er det denne parameter, der er ansvarlig for kvaliteten af det formstøbte objekt og varigheden af støbecyklusserne. Åbenheden af ståltrådsnettet er målt til at være ca. 40%. De første eksperimenter med laserperforering målte en åbenhed på 18% i det perforerede net uden tab af dets stivhed. Da dette ikke var nok med hensyn til de støbte objekters kvalitet og støbeformenes ydeevne, blev det samlede antal perforerede huller øget ved hjælp af en specielt designet 3D-printet holder (Figur 8 og 9), der blev brugt til at holde det perforerede net normalt til laserstrålen. Holderens form tillader nøjagtig og stabil placering af det termoformede net inde i laseropstillingen og giver samtidig mulighed for at nå og perforere alle hjørner. Forbedringen i laserperforeringsproceduren resulterede til sidst i en åbenhed på ca. 30%, Figur 10. Kvaliteten af de støbte genstande blev derved forbedret og muliggjorde vellykkede formstøbningstests på industrielle anlæg hos Cellulopack SAS (Frankrig) i december Kvaliteten af de bakker, der støbtes ved hjælp af den nye teknologi med et plastnet samtidig med den konventionelle ståltrådsnet, var sammenlignelig bakkerne kunne ikke skelnes uden en detaljeret mikroskopisk undersøgelse. Implementering og test af FORM- CELL-teknologien Som en del af FORMCELL-teknologiudviklingen er en eksperimentel og innovativ maskine til formstøbning af cellulosefibre blevet designet og fremstillet. Formålet med denne maskine var at efterligne de samme funktioner og betingelser, som er tilgængelige på nuværende industristøbefaciliteter, men med en mindre produktionsflade, som er lettere at betjene og kontrollere. Der findes Figur 6. Dimensioner på klodserne, så de svarer til EN631 Gastronormstandarden. Figur 7. Termoforming af termoplastiske film ved at bruge de fleksible støbeforme. en niche i markedet til sådan en maskine, primært fordi alle industrielle fiberstøbemaskiner er dimensioneret meget store. De er tunge og deres gulvareal er på mange kvadratmeter. Derudover har de normalt brug for et stort volumen af pulp for at starte produktionsprocessen, og det er derfor nødvendigt med en lang opstartstid. Sidst men ikke mindst har de uforholdsmæssigt store driftsomkostninger. Den nye fiber-støbemaskine blev navngivet Mini Paper Factory (MPF). Dets hovedkomponenter og dele er vist i Figur 11. MPF-maskinens produktionscyklus begynder med nedsænkning af støbeformen til formning af den våde pulp ned i tanken med pulp. Den våde fibergenstand skabes ved anvendelsen af vakuum i et bestemt tidsrum. fortsættes næste side 17

18 TEMA: IAPRI 2019 Figur 8. 3D-printet holder til laserperforering. Figur 10. Perforerede A-PET plastiknet. Derefter løftes sektionen op. Når støbe- og tørreformen nærmer sig hinanden, overføres den dannede våde fibergenstand ved at blæse trykluft gennem støbeformen og tænde for vakuumsug gennem tørreformen. Som det næste trin drejer tørresektionen rundt om sig selv og gør sig klar til at afslutte støbecyklussen. I løbet af dette trin bevæger pressestationen sig nedad, og en kraft på ca. 15kN appliceres på den støbte genstand. Begge tørringsforme opvarmes og assisteres af vakuum. Kraften påføres i den tid, der er nødvendig for at færdigforme det støbte objekt. Det afhænger naturligvis af størrelse, hvilken slags cellulosefibre Figur 9. Forskellig positionering af holderen under laserperforeringen. Figur 11: Mini Paper Factory maskinen hovedkomponenter og dele. der bruges og deres fraktion i pulpen. Til sidst løftes pressestationen, mens den roterende tørresektion drejer 90 og stopper. Støbecyklussen er derved afsluttet. Produktet blæses væk ved hjælp af trykluft, og maskinen er klar til at fortsætte med den næste produktionscyklus. Industriel validering af FORMCELLteknologien Denne udvikling blev afsluttet med produktionstests i fuld-skala, hvor det nyudviklede værktøjssæt blev testet under industrielle forhold (figur 12). Forsøget blev udført på en cellulosestøbefabrik hos Cellulopack SAS i december Under de afsluttende forsøg blev der gennemført to separate undersøgelser: en med en opstilling med både stålnet og termoplastiknet, og en med udelukkende termoplastiknet. Forsøget med den kombinerede opstilling viste en ineffektiv fordeling af papirmasse (figur 13). Opstillingen med kun plastiknet viste til gengæld en betydelig mere ensartet pulpfordeling (figur 14). Denne effekt tilskrives den forskellige karakter af de to typer net og støbeformskonstruktion. En jævn fordeling af materiale er en bestemmende faktor for de efterfølgende processer; dette resultat ses som en positiv indikation. Under forsøgene blev det vist, at ombygningen af støbeformene til forskellige konfigurationer tog mindre end en halv arbejdsdag. De støbte genstande, produceret ved brug af både de nye plastiknet og eksisterende metalnet, var af lignende støbekvalitet og havde en sammenlignelig støbecyklusvarighed. Som nævnt ovenfor påvirker metalnettet overfladeruheden af det støbte objekt. Den side, der vender mod nettet, er grovere end overfladen, der vender mod den Tefloncoatede tørreform (Figur 15). Med introduktionen af det nye termoformede laserperforerede net er denne uønskede bivirkning blevet fjernet. Den overflade, der vender mod nettet, har den samme overfladestruktur og glathed som den overflade, der vender mod den teflonbelagte tørreform. Dette er en anden fordel ved FORMCELL-teknologien og hjælper med en efterfølgende coatingsproces. Figur 15. Forskel på overfladekvaliteten yderst og inderst på støbt bakke ved brug af et metalnet. fortsættes næste side 18

19 TEMA: IAPRI 2019 Figur 12. En samlet støbeform af de fleksible klodser under industrielle tests film. Hexametyldisiloxan (HMDSO) er blevet anvendt som en precursor gas. Plasmakemisk omdannelse af HMDSO bør teoretisk følge reaktionen for fuld nedbrydning og oxidation af HMDSO, hvilket fører til dannelse af en coating af ren (glas-lignende) siliciumdioxid: Figur 13. Ujævn pulpfordeling, der skyldes varierende åbenhed hos metal- og plastnettene. Pålægning af barrierecoatings Der findes forskellige metoder til at give papir de nødvendige barriereegenskaber; vi har implementeret en, der er valgt for dens fulde bionedbrydelighed. Den kombinerer en bionedbrydelig vandbaseret polymerfilm med uorganiske coatings af nanoskala fremstillet med en plasmadeponeringsmetode (PECVD). De vandbaserede polymercoatings har gode barriereegenskaber, men er naturligvis vandopløselige. Vores PECVD-proces bruger en siliciumholdig kemi og giver en belægning, der forbedrer både vandtæthed, samt ilt og fugtbarrierer. Det er derfor blevet muligt at opnå ilt- og fugtgennemtrængning, der er tilstrækkelig lav til fødevareemballering ved at kombinere de to metoder. Vi har testet to typer bionedbrydelige polymerfilm. Den første type er en kommercielt tilgængelig stivelse fra Perfectafilm eller Solcoat, som vi fik plasticeret ved hjælp af sortbitol og krydsbundet ved hjælp af citronsyre. Udover det har vi prøvet at indblande mikrofibrilleret cellulose (MFC) og nano-ler (montmorillonit). Den bedste blanding viste sig at være baseret på Solcoat P55 vandopløsning: 10% stivelse, 15% sorbitol, 10% montmorillonit. Denne filmcoating Figur 14. Pulpfordeling fire plastnet brugt til støbeformning. har udmærkede barriereegenskaber: iltgennemtrængningshastigheden (OTR) er 1360ml μm/(m² dag) og vanddampgennemtrængningshastigeden (WVTR) er 40g μm/(m² dag), se Figur 19. Den anden type er en kommercielt tilgængelig vandopløselig bionedbrydelig polymer baseret på polyvinylalkohol (PVOH). Kuraray POVAL producerer mange typer af denne slags polymerer under kommercielle navne som EXCEVAL, POVAL, MOWITAL. Efter mange tests valgte vi en 15% vandopløsning af EXCEVAL AQ-4104 pga. en exceptionel hurtig bionedbrydningsrate som vist i Figur 16 og en perfekt iltbarriere på 380ml μm/(m² dag), se Figur 19. Desværre er denne film også vandopløselig og mister sin iltbarriere ved stigende luftfugtighed. Begge film blev påført ved enten spraycoating eller nedsænkning af de støbte papirgenstande i opløsningen. På tilstrækkeligt coatede støbte celluloseoverflader har PECVD vist at forbedre ilt- og vanddampbarrierer med en størrelsesorden, når deponerede lag var på nm. PECVD-coating blev opnået i et laboratorievakuumkammer ved et tryk på under 10-1 mbar ved anvendelse af en RF-plasma på 13,56 MHz, W. PECVD-processen er optimeret til deponering af siliciumdioxid-relaterede Reaktionsprodukterne påvirkes dog af iltkoncentration i plasmakammeret. En overskydende koncentration af ilt fører faktisk til en (glaslignende) coating af siliciumdioxid uden resterende carbonatomer. Mangel på ilt fører til dannelsen af en silikonelignende (polymer) coating, der indeholder en betydelig mængde carbonatomer. Dette er illustreret i Figur 17. Afhængig af belægningens støkiometri er de fysiske egenskaber næsten hinandens modsætninger, som vist i tabellerne i Figur 18. Deres barriereegenskaber er også meget forskellige fra hinanden: de polymerlignende coatings reducerer iltpermeabilitet, mens de glaslignende coatings forbedrer både ilt- og fugtighedsbarrierer, idet forbedringerne er af mere end en størrelsesorden sammenlignet med præcoatede formstøbte celluloseprøver som vist i Figur 19. Det er tydeligt, at barriereegenskaberne for cellulose med både præcoating og plasmacoating er væsentlig bedre end alle konventionelle monomateriale plastfilm og sammenlignelige med PVDC og EVOH, der ofte bruges som barrierelag i emballage. Ved at kontrollere iltkoncentrationen i processeringskammeret muliggøres deponering af plasmacoating med komplementære egenskaber ved at deponere vekslende lag med højt og lavt iltindhold. Denne flerlagsbelægning har en forbedret styrke og fleksibilitet sammenlignet med mono- fortsættes næste side 19

20 TEMA: IAPRI 2019 belægninger og kan bruges på fleksible underlag uden risiko for splintring. De komplementære barriereegenskaber samt fedt- og vandafvisning gør dem yderligere interessante som coatings til formstøbt cellulose. Figur 16. Bionedbrydnigsevne for EXCEVAL-polymer sammenlignet med cellulose (kilde: Kuraray POVAL). Figur 17. Resultaterne af XPS (røntgenfotoelektronspektroskopi) og EDX (energidispersiv røntgenspektroskopi) analyser af belægningerne (top) kombineret med målinger vandkontaktvinkel målt i grader og sammenlignet med polypropylen (PP) (bund). Figur 18. Fysiske egenskaber af de to slags plasmacoatings. Konklusion I samarbejde med CTP, ecoxpac og Cellulopack har Teknologisk Institut udviklet en fleksibel, omkostningseffektiv, tidsbesparende proces til værktøjsfremstilling til industriel formstøbning af cellulose. Dette inkluderer følgende resultater: Design og fremstilling af et sæt af forskellige udskiftelige klodser, der muliggør fleksible sammensætninger af støbeforme Udviklingen af en produktionsproces af perforerede plastiknet, der kræves til støbningen af cellulosegenstande ved adskillelse af cellulosefibre fra vand Udviklingen af en cellulosestøbemaskine i laboratorie-skala (Mini Paper Factory), der er i stand til at genskabe industrielle forhold og parametre af cellulosestøbning. Ud over det blev en dobbelt barrierecoating til formstøbt celluloseemballage udviklet og implementeret. Den kombinerer bionedbrydelige vandbaserede polymercoatings med uorganiske plasmacoatings på nanoskala. De vandbaserede polymercoatings har gode barrierer, men er ustabile mod vand og fedt. Plasmacoatingen bibringer den støbte emballage både vand- og fedtafvisning og forbedrer dets ilt- og fugtbarrierer væsentligt. Det er nu muligt at reducere ilt- og fugtpermeabilitet, så det er tilstrækkelig lavt til implementering i emballage med høje barrierekrav. Disse resultater har især for Teknologisk Institut åbnet en mulighed for at tilbyde genanvendelige og bionedbrydelige papiremballageløsninger, der erstatter plastemballage, til kunder fra fødevare-, kosmetik- og medicobranchen. Figur 19. Ilttransmission (OTR) mod vanddampstransmission (WVTR) af forskellige typer plast og coatet papir, normaliseret til en barriermaterialetykkelse på 1µm. 20

21 Kursus Emballageskolen Start 1. november 2019, eller ifølge aftale Teknologisk Institut har gennem mere end 50 år tilbudt en grundlæggende skole i faget at emballere. Emballageskolen henvender sig til følgende grupper: Emballageansvarlige i alle emballageforbrugende virksomheder, der ønsker at optimere deres emballage Nyansatte i branchen, der hurtigst muligt skal tilegne sig et branchekendskab Personer med branchekendskab, der har brug for teoretisk viden bag praktisk erfaring ved salgsfremstød m.m. Deltagerne kommer fra emballageforbrugende eller emballageproducerende virksomheder, design- og reklamebranchen, fødevareindustrien, den farmaceutiske industri, elektronikindustrien og fra transportbranchen o.a. Mål for Emballageskolen Emballageskolen tilsigter, at deltagerne efter gennemførelsen af skolen har kendskab til følgende: Fremstillings- og konverteringsmetoder for de væsentligste emballagematerialer Fordele og ulemper ved de mest almindelige emballagematerialer med hensyn til forskellige anvendelsesområder Metoder for systematisk konstruktion og dimensionering af emballager De variable, som indvirker på den totale pakkeproces Emballagens rolle i distributionsforløbet Hvordan man tester emballagens evne til at modstå påvirkninger under distribution og transport Emballagens funktion i afsætningen Lovgivningskrav vedrørende emballage Aktiv og intelligent emballage Bæredygtighed Indhold i Emballageskolen Indholdet i Emballageskolen er undervisningsmateriale, 5 brevopgaver, 3 dages personlige kursusdage samt tre praktiske opgaver. Undervisningsmateriale Lærebog (på engelsk) Noter Videosekvenser af et antal praktiske situationer 5 breve med opgaver Yderligere information og tilmelding På 21

22 Kursus Introduktion til Emballagedirektivet 5. november 2019 på Teknologisk Institut, Taastrup Kursets formål er at give deltagerne en introduktion til de vidtgående krav, som emballagedirektivet stiller. Kurset vil endvidere give enkle guidelines til, hvordan direktivets krav kan opfyldes, så de samtidig giver den enkelte virksomhed en konkurrencefordel. Gevinster ved indførsel af direktivets krav er bl.a.: Optimeret emballage - tættere kontakt til kunder og leverandører - større opmærksomhed på slutkundernes krav - større kendskab til logistikkædens sammensætning - forbedret kendskab til centrale krav til produktets fysiske og funktionelle egenskaber. Indhold Kurset vil gennemgå følgende områder: Hvad siger loven? Gennemgang af direktivets opbygning. Hvem er ansvarlig for, at direktivet overholdes? Den markedsførende virksomhed er underlagt disse krav. Hvilken indflydelse har direktivet på forsyningskæden? Hvordan kan direktivet indarbejdes i virksomheden? Direktivet som effektiviseringsmulighed. Kurset vil endvidere give et forbedret kendskab til centrale krav til produktets fysiske og funktionelle egenskaber. Udbytte kendskab til de vidtgående krav, som stilles gennem emballagedirektivets krav kendskab til, hvordan kravene kan opfyldes - det kan give din virksomhed en konkurrencefordel Bemærkninger Den danske lovgivning er fastlagt i Bekendtgørelse nr af 7. december 2015 om visse krav til emballager. Her siges det, at dokumentation skal kunne udleveres til Miljøstyrelsen i op til fem år, efter at et produkt er taget af markedet, samt at strafferammen for forsætlige overtrædelser er fængsel i op til to år Yderligere information og tilmelding på 22

23 Kursus Periodisk prøvning og eftersyn af IBC s til farligt gods november 2019 Dette kursus giver kursisten tilstrækkelig viden om, hvad der er farligt gods, og hvad der skal afprøves og undersøges ved periodisk prøvning og eftersyn af IBC s, således at kursisten bliver i stand til selv at udføre periodisk prøvning og eftersyn af IBC's. Som en del af kurset skal der afholdes individuelle (eller i grupper) praktiske øvelser, der omfatter tæthedsprøvning, gennemgang af periodisk prøvning og eftersyn af IBC's efter tjekliste/kontroljournal. Kurset i periodisk prøvning og eftersyn af IBC's er et kompetencegivende kursus, der giver mulighed for at opnå bevis til at kunne foretage periodisk prøvning og eftersyn af IBC's. Indhold Kurset gennemgår internationale regler for transport af farligt gods, klassificering, mærkning, IBC's typer, typeprøvning og -godkendelse samt eftersyn. Efter kurset har du fået Kendskab til kravene til IBC's i de tre transportkonventioner for henholdsvis sø-, bane- og landevejstransport af farligt gods Praktiske øvelser Kendskab til typeprøvning og typegodkendelse af IBC's Kendskab til opbygning af tjekliste og kontroljournal Yderligere information og tilmelding På 23

24 Publikationer Nyt liv til Post-consumer isolering og emballager i ESP Udgivelsesdato: I MUDP-projektet er udviklet en container, som kan neddele/shredde EPS-materialer (ekspanderet polystyren, flamingolignende materiale) og efterfølgende komprimere EPS materialerne til EPS-blokke direkte ude på genbrugspladserne i en container. Der er kørt demonstrations- og indsamlingsforsøg med en EPS-prototype container på Kirstinehøj Genbrugsplads i Tårnby. Der er produceret nye materialer ud fra den indsamlede EPS på Kirstinehøj genbrugsplads ved termisk neddeling og ekstrudering, samt ved solventbaseret genanvendelse til polystyren regranulater. De opnåede kvaliteter af polystyren regranulaterne har været tilfredsstillende i forhold til afsætningsmuligheder, og hermed også i forhold til at muliggøre et cirkulært resursekredsløb for udtjente EPS-materialer indsamlet på genbrugspladser. Såfremt der indsamles EPS fraktioner med for høje værdier af uønskede stoffer, f.eks. fra byggepladser, så er den kemiske solventbaserede genanvendelse, også demonstreret i projektet, en mulighed for sikring af den rette renhed og kvalitet af polystyren regranulaterne. Projektet har demonstreret en værdikæde for genanvendelse af EPS-materialer, som ved implementering på genbrugspladser kan give store CO2-reduktioner. En genbrugsplads som indsamler 15 tons EPS om året, svarende til Kirstinehøj Genbrugsplads anvendt i indsamlingsforsøget i projektet, vil kunne bidrage til en estimeret CO2-reduktion på 27 tons om året i forhold til fremstilling af jomfruelige polystyren råvarer. Kilde: Miljøprojekt nr. 2097, 2019 Forbruget af letvægtsplastbæreposer - Metoder og antalsbestemmelse Udgivelsesdato: I medfør af EU s Plastposedirektiv skal medlemsstaterne rapportere fra den 27. maj 2018 om det årlige forbrug af letvægtsplastbæreposer til EU Kommissionens statistikkontor Eurostat. En letvægtsplastbærepose er ifølge plastposedirektivet defineret som en plastbærepose, som har en vægtykkelse på mindre end 50 mikron, hvilket svarer til 0,05 mm. Den anvendte metode baserer sig på dels offentlige tilgængelige data fra Danmarks Statistik om dansk produktion, import og eksport af poser og sække af plast, herunder plastbæreposer, samt på data indhentet gennem interview og spørgeskema med centrale aktører i markedet for plastbæreposer. Metoden giver et solidt billede af den samlede mængde plastposer. Det har dog været svært at få information vedr. fordelingen af plastbæreposer, særligt fordelingen på plastbæreposer under 50 mikron, dvs. letvægtsplastbæreposerne. NIRAS har foretaget en antalsbestemmelse af forbruget af letvægtsplastbæreposer for året 2017 baseret på data fra producenter og importører indhentet via survey. Det skal nævnes, at der er betydelig usikkerhed knyttet til resultaterne, hvilket især skyldes, at mange af de centrale producenter og importører af plastposer ikke har ønsket at deltage i undersøgelsen. Kilde: 24

25 Kort nyt Irland overvejer at indføre engangsforbud mod plast Irsk minister annoncerer en potentiel strategi for at forbyde en række genstande til engangsbrug og indføre gebyr for producenter, der pakker fødevarer i ikke-genanvendelig plast, samt implementere et flaskeretursystem I en artikel offentliggjort den 16. september 2019 oplyste RTÉ (Ireland s National Television and Radio Broadcaster), at Irland overvejer et landsdækkende forbud mod engangsplast samt indføre gebyrer til producenter, der pakker fødevarer i ikke-genanvendelig plast. Den irske minister for klimahandling og miljø, Richard Bruton, bebudede på et affaldstopmøde i Dublin, at forbuddet kunne anvendes til engangsbestik, tallerkener, sugerør, polystyrenkopper og fødevarebeholdere og vatpinde. Vi kan gøre det bedre i hele forsynings-kæden - 70 procent af madaffald kan undgås. Halvdelen af det materiale, vi bruger, adskilles ikke ordentligt, to tredjedele af den anvendte plast findes ikke på genbrugslisten og etiketter er forvirrende, sagde Bruton. Det rapporteres, at landet sigter mod et indsamlingsmål på 90% for engangsplastflasker, og i drøftelserne overvejes det at indføre et retursystem. Disse strategier kommer som svar på den irske regerings nye klimahandlingsplan såvel som forberedelse til det EU-dækkende engangsforbud mod plast. Kilde: September 2019 EU-domstol bekræfter BPA som værende hormonforstyrrende Retten opretholder klassificeringen af bisphenol A som et hormonforstyrrende stof og afviser sagen anlagt af Plastic Europe mod Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) I en dom, der blev offentliggjort den 20. september 2019, har Den Europæiske Unions Domstol afvist sagen, der er anlagt af brancheorganisationen Plastics Europe mod Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) vedrørende klassificering af bisphenol A som et substance of very high concern (SVHC), baseret på dets hormonforstyrrende egenskaber. Denne afgørelse opretholder ECHAs nuværende klassificering af BPA som et hormonforstyrrende stof og er resultatet af en anden sag anlagt af Plastics Europe vedrørende BPA. Den første sag var i juli 2019, hvor retten bekræftede BPA som et SVHC- stof på grund af dets reproduktionstoksicitet og fastslog, at brugen af BPA som mellemprodukt ikke vedrører de egentlige egenskaber ved stoffet, der førte til dens klassificering. Eksperter betragter denne domsafsigelse som betydningsfuld, da den kan bane vejen for klassificeringen af yderligere SVHC er på grund af hormonforstyrrende egenskaber i henhold til REACH artikel 57(f). Kilde: september tendenser, der påvirker markedet for hård plastemballage Blandt tendenserne er nogle, der giver nye muligheder for markedet for hård plastemballage, og nogle, der vil byde på udfordringer for dets vækst. Emballageindustrien for fremstilling af hård plast reagerer på nye udfordringer omkring konkurrence med innovative fleksible emballagedesign og udforskning af nye markeder i overgangsøkonomier. Det er ifølge The Future of Rigid Plastic Packaging til 2024, en ny rapport fra Smithers Pira, der forudser, at salget af hård plastemballage vil vokse fra et forventet 181,1 milliarder dollars i 2019 med en årlig sats på 4,2% og nå op på 222,4 milliarder dollars i Rapporten identificerer følgende hovedårsager og tendenser for den hårde plastemballageindustri: Livsstil og sociale påvirkninger: Livsstil og social indflydelse driver forbrugernes efterspørgsel efter convenience produkter pakket i hård plastemballage. Omkostninger og tilgængelighed af materialer: Omkostningerne og tilgængeligheden af standard termoplast har en stor indflydelse på fortjenstmargenerne for hård plastemballage Hård plast erstatter traditionelle emballagematerialer: Hård plastemballage vil fortsat drage fordel af behovet for at erstatte materialer som glas og metal med lette, omkostningseffektive og højtydende plastmaterialer på forskellige markeder. Hård plastemballage udfordret af fleksibel plastemballage: Fleksibel emballage har gradvist taget markedsandele fra hårde emballageformater i mange forskellige anvendelser til slutbrug. Bæredygtig emballage: Brandejere og detailhandlere reagerer på forbrugernes efterspørgsel efter mere bæredygtig emballage for at reducere miljøpåvirkningen af emballage. Forbrugerens bekymring over madspild og fødevaresikkerhed: Emballageindustrien har introduceret forskellige aktive og intelligente emballageteknologier som svar på denne bekymring. Lovgivningsmæssig udvikling for emballering og emballageaffald: Den Europæiske Union har indført regler vedrørende fødevarekontakt, genanvendelse af emballageaffald og større andel af genanvendt plast i produktemballage. Kilde: september

26 EU-meddelelser OFFICIELT Standarder Bekendtgørelser Nye love, bekendtgørelser, cirkulærer og rådsdirektiver Købes via boghandleren eller ses på biblioteket Offentliggjorte forslag DSF/ISO/FDIS 180 Deadline: Relation: ISO Identisk med ISO/FDIS 180 Plast Bestemmelse af lzod-slagstyrke 1.1 This document specifies a method for determining the lzod impact strength of plastics under defined conditions. A number of different types of specimens and test configurations are defined. Different test parameters are specified according to the type of material, the type of test specimen and the type of notch. 1.2 The method is used to investigate the behavior of specified types of specimens under the impact conditions defined and for estimating the brittleness or toughness of specimens within the limitations inherent in the test conditions. 1.3 The method is suitable for use with the following range of materials: -Rigid thermoplastic moulding and extrusion materials, including filled and reinforced compounds in addition to unfilled types; rigid thermoplastics sheets; -Rigid thermosetting moulding materials, including filled and reinforced compounds; rigid thermosetting sheets, including laminates: -Fibre-reinforced thermosetting and thermoplastic composites incorporating unidirectional or non-unidirectional reinforcements such as mat, woven fabrics, woven rovings, chopped strands, combination and hybrid reinforcements, rovings and milled fibres and sheet made from pre-impregnated materials (prepregs) -Thermotropic liquid-crystal polymers DSF/prEN Deadline: Relation: CEN Identisk med pren Bestemmelse af den fuldstændige bionedbrydelighed af plastmaterialer i et vandigt system under anoxiske (denitrificerende) betingelser Metode ved hjælp af måling af trykøgning This document specifies a method for the determination of the ultimate anoxic biodegradability of plastics made of organic compounds, where the amount of the produced nitrogen and carbon dioxide at the end of the test is measured. The test substance is exposed to an inoculum stemming from the denitrification tank of wastewater treatment plant. Testing is performed under defined laboratory conditions. DSF/prEN ISO 180 Deadline: Relation: CEN Identisk med ISO/FDIS 108 og pren ISO 180 Plast Bestemmelse af lzod-slagstyrke 1.1 This document specifies a method for determining the lzod impact strength of plastics under defined conditions. A number of different types of specimens and test configurations are defined. Different test parameters are specified according to the type of material, the type of test specimen and the type of notch. 1.2 The method is used to investigate the behavior of specified types of specimens under the impact conditions defined and for estimating the brittleness or toughness of specimens within the limitations inherent in the test conditions. 1.3 The method is suitable for use with the following range of materials: -Rigid thermoplastic moulding and extrusion materials, including filled and reinforced compounds in addition to unfilled types; rigid thermoplastics sheets; -Rigid thermosetting moulding materials, including filled and reinforced compounds; rigid thermosetting sheets, including laminates: -Fibre-reinforced thermosetting and thermoplastic composites incorporating unidirectional or non-unidirectional reinforcements such as mat, woven fabrics, woven rovings, chopped strands, combination and hybrid reinforcements, rovings and milled fibres and sheet made from pre-impregnated materials (prepregs) -Thermotropic liquid-crystal polymers Nye Standarder DS/ISO DKK 640,00 Identisk med EN 14564:2019 Tanke til transport af farligt gods - Terminologi This document provides additional terms and definitions to those written in the European Agreement Concerning the International Carriage of Dangerous Goods by Road (ADR) or the Regulations concerning the International Carriage of Dangerous goods by Rail (RID), appearing as Appendix C to the Convention concerning International Carriage by Rail (COTIF). This document forms part of series of documents prepared by CEN/TC 296 regarding the transport of dangerous goods. The series supports the proper application of the ADR and RID. This document is applicable to tanks used for the transport of dangerous goods. This document does not apply to carriage in bulk of dangerous goods. For convenience, Annex A (informative) repeats some horizontal definitions taken from ADR 2017 chapter 1.2, and Annex B (informative) repeats some definitions from ADR 2017 chapter 6.7, specific to portable tanks. NOTE The ADR is updated on a regular basis, therefore Annexes A and B might become out of date. Annexes C, D and E (informative) provide alphabetical trilingual indexes of terms in English, French and German where the key is English, French and German, respectively. Annex F (normative) is a schematic diagram of tank openings and closures according to the tank code. fortsættes næste side 26

27 fortsat fra side 28 Officielt... Nye DS-godkendte standarder fra CEN, CENELEC og ESTI DS/EN 14564:2019 Godkendt som DS: Varenummer: M Tanke til transport af farligt gods - Terminologi Nye anmeldte tekniske forskrifter fra EU-, EFTA- og WTOlande EU-notifikationer Føde- og drikkevarer 2019/395/FR Frankrig Bekendtgørelse om udvidelse af en brancheaftale indgået inden for rammerne af branchesammenslutningen for friske frugter og grøntsager (IN- TERFEL) og vedrørende størrelsen af agurker for sæsonerne Fristdato: /397/FR Frankrig Bekendtgørelse om udvidelse af en brancheaftale indgået inden for rammerne af branchesammenslutningen for friske frugter og grøntsager (INTERFEL) og vedrørende afsætning af ferskner og nektariner i størrelse D sæsonerne Fristdato: /398/FR Frankrig Bekendtgørelse om udvidelse af en brancheaftale indgået inden for rammerne af branchesammenslutningen for friske frugter og grøntsager (INTERFEL) og vedrørende pakning af blommer sæsonerne Fristdato: /400/FR Frankrig Bekendtgørelse om udvidelse af en brancheaftale indgået inden for rammerne af den nationale tværfaglige komité for kartofler (CNIPT) om anvendelsen af den kulinariske mærkning Frites, alene eller sammen med andre kulinariske mærkninger, på partier af spisekartofler Fristdato: /396/FR Frankrig Bekendtgørelse om udvidelse af en brancheaftale indgået inden for rammerne af branchesammenslutningen for friske frugter og grøntsager (INTERFEL) og vedrørende pakning og størrelsessortering af meloner fra Charente sæsonerne Fristdato: Medlemsinformation udgives af Plast og Emballage, Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup Telefon , Plast og Emballage har åbent alle hverdage fra Medlemsinformation udkommer 6 gange årligt Redaktion: Lars Germann (ansv.) og Betina Bihlet, layout. Copyright: Medlemsinformation er skrevet for og udsendes kun til medlemmer af Plast og Emballage samt det faglige udvalg. Artikler må gengives i fuldt omfang med kildeangivelse. WEB adresse: ISSN

28 MESSER & UDSTILLINGER KURSER & KONFERENCER Kurser i 2019 Messeoversigt 2019 Oktober Lean Logistics November 1. Emballageskolen, individuel tilmelding/opstart selvstudie 5. Introduktion til Emballagedirektivet, Taastrup Periodisk prøvning og eftersyn af IBC s til farligt gods, Taastrup Se endvidere: Konferencer i 2019 E-PACK Summit US oktober Seattle, Washington, USA Conductive Plastics november Wien, Østrig Sustainability in Packaging Europe november Barcelona, Spanien Food packaging Summit november Savannah, USA Multilayer Packaging Films Conference november Wien, Østrig Multilayer Flexible Packaging Conference november Wien, Østrig Packaging the Independent Packaging Congress november Frankfurt, Tyskland Digital Print for Packaging Europe december Berlin, Tyskland Stretch & Shrink Film december New Orleans, USA European Packaging Conference december Frankfurt, Tyskland Plastics & Paper in Contact with foodstuffs (P&P) december Amsterdam, Holland oktober Print Pack Sign Expo Accra, Ghana oktober K 2019 Düsseldorf, Tyskland oktober MinnPack Minneapolis, USA oktober Empack Mechelen, Belgien 30. okt. 1. nov. The International Food Processing and Packaging Machinery Exhibition Beijing, Kina 30. okt. 3. nov. Pack Show Bukarest, Rumænien november easyfairs empack Helsinki Helsinki, Finland november EMPACK Madrid Madrid, Spanien november PETERFOOD St. Petersburg, Rusland november PlasPak Indonesia Jakarta, Indonesien Plastic: Design for Sustainability december Berlin, Tyskland Polymers for 3D printing december Düsseldorf, Tyskland Blow Moulding Technologies December Wien, Østrig Sustainable Packaging Symposium december Santa Barbara, USA

Design-guide. Sådan designer du emballager til cirkulær økonomi

Design-guide. Sådan designer du emballager til cirkulær økonomi Design-guide Sådan designer du emballager til cirkulær økonomi Pantmærket er din garanti for cirkulær økonomi. For det sikrer, at engangsflasker og -dåser indsamles og genanvendes i et lukket kredsløb

Læs mere

Plastaffald - erfaringer fra København

Plastaffald - erfaringer fra København Plastaffald - erfaringer fra København Plast og de mange agendaer Produktion og forbrug af plast bidrager til CO2- ophobningen i vores atmosfære. 1. Madspild og fødevaresikkerhed Produktion af fødevarer

Læs mere

BESKYTTELSES- PRODUKTER FRA BOBLEFOLIE BØLGEPAPRULLER SKUMFOAM SKUMFOAMARK KASSEFYLD KANTBESKYTTERE HJØRNEBESKYTTERE KANTLISTER

BESKYTTELSES- PRODUKTER FRA BOBLEFOLIE BØLGEPAPRULLER SKUMFOAM SKUMFOAMARK KASSEFYLD KANTBESKYTTERE HJØRNEBESKYTTERE KANTLISTER BESKYTTELSES- PRODUKTER FRA Her finder du alle former for beskyttelsesprodukter! BOBLEFOLIE BØLGEPAPRULLER SKUMFOAM SKUMFOAMARK KASSEFYLD KANTBESKYTTERE HJØRNEBESKYTTERE KANTLISTER 13 Beskyttel Mulighederne

Læs mere

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta? Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte

Læs mere

Plast i dagrenovation

Plast i dagrenovation Plast i dagrenovation Sammensætning af plast i dagrenovation fordelt på produktgrupper og plasttype. Udarbejdet for Danmarks Naturfredningsforening. Econet AS Udarbejdet af: Claus Petersen Dato: 22. april

Læs mere

Brødrene Hartmann A/S - Lærervejledning

Brødrene Hartmann A/S - Lærervejledning Brødrene Hartmann A/S - Lærervejledning Dette er lærervejledningen til det virtuelle virksomhedsbesøg på Brødrene Hartmann A/S (herefter Hartmann), som du finder på. Lærervejledningen er skrevet til undervisere

Læs mere

Cirkulær Kemi selvfølgelig

Cirkulær Kemi selvfølgelig Cirkulær Kemi selvfølgelig Som verdens største distributør af kemikalier, så har vi en umiddelbar tilgang og vigtig rolle i, at være innovative og gå i dialog med vores kunder omkring muligheder for ressource

Læs mere

Bæredygtig i fødevareproduktionen. Plastik! Har vi et problem?

Bæredygtig i fødevareproduktionen. Plastik! Har vi et problem? Bæredygtig i fødevareproduktionen Plastik! Har vi et problem? Bæredygtighed i fødevareproduktionen Den nuværende tid, er vi ved at drukne i affald og plastik. Vi bruger en masse, måske overflødig, energi

Læs mere

Leverandør af reservedele og pakkemaskiner

Leverandør af reservedele og pakkemaskiner Leverandør af reservedele og pakkemaskiner PTFE tapes PTFE belagt glasfi ber. Vi har en meget omfattende bestand af både klæbende og ikke klæbende PTFE belagt glasfi ber folier og svejsetråde og svejsebånd.

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

Arbejdsgruppe 2: Bioplastens muligheder og begrænsninger

Arbejdsgruppe 2: Bioplastens muligheder og begrænsninger Arbejdsgruppe 2: Bioplastens muligheder og begrænsninger Arbejdsgruppens mål er at skabe viden om biobaseret- og bionedbrydelig plast og disse plasttypers muligheder og udfordringer fra et genanvendelses

Læs mere

Information om plast. PolyLine. PolyLine. Information om plast

Information om plast. PolyLine. PolyLine. Information om plast Information om plast Information om plast Plast er en fællesbetegnelse for en lang række oliebaserede polymerer, som alt efter fremstillingsmetode besidder forskellige egenskaber. I daglig tale anvendes

Læs mere

Hemmeligheden bag god maling!

Hemmeligheden bag god maling! Hemmeligheden bag god maling! Der findes mange forskellige typer og kvaliteter af maling på markedet. Ligeledes er der mange meninger om, hvad der adskiller god kvalitets-maling fra de billige malinger.

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Spar tid og penge, når boldbanerne skal streges op! + mini

Spar tid og penge, når boldbanerne skal streges op! + mini Spar tid og penge, når boldbanerne skal streges op! + mini igo Mini + Impact XP-mali for opstregning af boldban Linemark igo Mini enkel og effektiv opstregningsmaskine Linemark igo Mini er en opstregningsmaskine,

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Dansk Retursystem A/S - en miljøvirksomhed

Dansk Retursystem A/S - en miljøvirksomhed Dansk Retursystem A/S og DYT Dansk Retursystem A/S - en miljøvirksomhed Dansk Retursystem A/S skaber nye råstoffer Vi gør brugte flasker og dåser til råstoffer for nye fødevareemballager Vi sørger for

Læs mere

Din indsats. Projekt S.A.G.A. II Tekstilaffald, drikkekartoner og plast. for vores fremtid. gør en forskel

Din indsats. Projekt S.A.G.A. II Tekstilaffald, drikkekartoner og plast. for vores fremtid. gør en forskel Projekt S.A.G.A. II Tekstilaffald, drikkekartoner og plast Din indsats gør en forskel for vores fremtid Kære Borger Som tidligere informeret per brev deltager din husstand sammen med 400 andre husstande

Læs mere

Plastemballage. Hvad gør vi? Signe D. Frese CSR-Direktør, Coop

Plastemballage. Hvad gør vi? Signe D. Frese CSR-Direktør, Coop Plastemballage Hvad gør vi? Signe D. Frese CSR-Direktør, Coop Agenda Forbrugerne: Plastik, det vi elsker at hade Emballage er godt for noget (plast er ikke ondskab) Muligheder 1/3 del består af emballageaffald

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

Erfaringer fra projektet: Bæredygtig Bundlinje Udfasning af plast i produkter og emballager

Erfaringer fra projektet: Bæredygtig Bundlinje Udfasning af plast i produkter og emballager Erfaringer fra projektet: Bæredygtig Bundlinje Udfasning af plast i produkter og emballager Peter Sommer-Larsen Søren Rahbek Østergaard Teknologisk Institut Udfasning af plast i produkter og emballager

Læs mere

UPONOR INFRASTRUKTUR UPONOR KLOAKRØRSSYSTEM ULTRA DOUBLE NYHED! Uponor kloakrørssystem Ultra Double - Markedets mest komplette kloaksystem

UPONOR INFRASTRUKTUR UPONOR KLOAKRØRSSYSTEM ULTRA DOUBLE NYHED! Uponor kloakrørssystem Ultra Double - Markedets mest komplette kloaksystem UPONOR INFRASTRUKTUR UPONOR KOAKRØRSSYSTE UTRA DOUBE NYHED! Uponor kloakrørssystem Ultra Double - arkedets mest komplette kloaksystem Uponor kloakrørssystem Ultra Double Et sikkert og omkostningseffektivt

Læs mere

Sammen kan vi skabe verdens mest bæredygtige emballage

Sammen kan vi skabe verdens mest bæredygtige emballage Guide til leverandører Sammen kan vi skabe verdens mest bæredygtige emballage MERE OMTANKE Emballagen til forskel Det er ikke ligegyldigt, hvad vi pakker vores varer ind i. Derfor har vi i Coop begivet

Læs mere

Rorstammen brækkede 1 cm. nede i roret. Det er set før, men jeg troede, jeg havde sikret mig ved at reparere roret som foreskrevet af værftet.

Rorstammen brækkede 1 cm. nede i roret. Det er set før, men jeg troede, jeg havde sikret mig ved at reparere roret som foreskrevet af værftet. Fremstilling af ny form og ror til Contrast 33 I august 2009 brækkede rorstammen på vores Contrast 33. Det var under en kapsejlads, men heldigvis så langt væk fra andre, at vi ikke sejlede ind i nogen,

Læs mere

Logistikkens dag 2. december 2013

Logistikkens dag 2. december 2013 Logistikkens dag 2. december 2013 Simuleringsmodeller til optimering af produktion og logistik Poul Mose Johansen Kort om Integrate Vi er et kompetent team bestående af 6 konsulenter med lang uddannelsesmæssig

Læs mere

Forsøg med affaldssortering i Skovparken Korsør

Forsøg med affaldssortering i Skovparken Korsør Forsøg med affaldssortering i Skovparken Korsør Affaldsforsøg skal føre til bedre sortering I Skovparken er vi gode til at sortere vores affald. Vi er endda helt i front på visse områder. Fx var vi blandt

Læs mere

Arbejdsgruppe 5: Genanvendelse af plast fra husholdninger

Arbejdsgruppe 5: Genanvendelse af plast fra husholdninger Arbejdsgruppe 5: Genanvendelse af plast fra husholdninger Fokus i gruppen er at give input til hvordan affaldssorteringen i husholdninger og på genbrugspladser skal se ud for at skabe højere værdi i genanvendelsen.

Læs mere

Fremstilling af profiler af plast-husholdningsaffald. v/ Flemming Christiansen, SP Moulding A/S 27. Januar 2016

Fremstilling af profiler af plast-husholdningsaffald. v/ Flemming Christiansen, SP Moulding A/S 27. Januar 2016 Member of SP Group A/S Fremstilling af profiler af plast-husholdningsaffald v/ Flemming Christiansen, SP Moulding A/S 27. Januar 2016 1 Indhold: SP Group og SP Extrusionpræsentation Ekstruderingsråvare,

Læs mere

Bambo Nature - Den nye generation af miljøvenlige bleer

Bambo Nature - Den nye generation af miljøvenlige bleer Anvendelsesområde: Børnebleer til den miljøbevidste, idet Bambo Nature er en af de mest miljøvenlige bleer på markedet. De fleksible sidepaneler og den åndbare bagside sikrer barnet høj komfort og bevægelsesfrihed,

Læs mere

Forsøg med affaldssortering i Vandtårnsparken

Forsøg med affaldssortering i Vandtårnsparken Forsøg med affaldssortering i Vandtårnsparken Affaldsforsøg skal føre til bedre sortering Vandtårnsparken er udvalgt til at deltage i et forsøg med affaldssortering, som gennemføres af Næstved Kommune

Læs mere

Perfekt opstregning af boldbaner hurtigt og effektivt!

Perfekt opstregning af boldbaner hurtigt og effektivt! + Perfekt opstregning af boldbaner hurtigt og effektivt! Ny teknologi boldbaner sk Linemark igo effektiv opstregningsmaskine Linemark igo er en avanceret maskine til effektiv opstregning af boldbaner.

Læs mere

Affaldssortering - for din og miljøets skyld!

Affaldssortering - for din og miljøets skyld! Affaldssortering - for din og miljøets skyld! Inspiration til indendørs affaldssortering FLEXOBOX TM -Ressource Den enkle fleksible løsning til den, der ønsker at indrette sin affaldssortering individuelt

Læs mere

3M VHB Tape VHB. THE Acrylic Foam Tape. P ålidelig, S tærk og H oldbar. VHB Akrylskumtape

3M VHB Tape VHB. THE Acrylic Foam Tape. P ålidelig, S tærk og H oldbar. VHB Akrylskumtape 3M VHB Tape VHB THE Acrylic Foam Tape P ålidelig, S tærk og H oldbar VHB Akrylskumtape U overtruffen sammenføjning. Prøv det selv! V HB Tape, som er dokumenteret over tid, sætter stadig industri normen.

Læs mere

Instruktion for test af de nye operationsafdækninger Foliodrape Protect Plus og Foliodrape Protect

Instruktion for test af de nye operationsafdækninger Foliodrape Protect Plus og Foliodrape Protect Instruktion for test af de nye operationsafdækninger Foliodrape Protect Plus og Foliodrape Protect Bedre er mere end godt. Den perfekte kombination til større økonomisk effektivitet og bedre kvalitet.

Læs mere

FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04

FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04 FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04 FOOD LINE Der er i dag stor fokus på fødevarer og dermed også på fødevareindustrien. Forbrugerne stiller stadig større krav til blandt andet

Læs mere

BELÆGNING OG HEGN TERRASSE, MARINE, STI- & BRO SAMT HEGNS LØSNINGER

BELÆGNING OG HEGN TERRASSE, MARINE, STI- & BRO SAMT HEGNS LØSNINGER BELÆGNING OG HEGN TERRASSE, MARINE, STI- & BRO SAMT HEGNS LØSNINGER HVORFOR SKAL JEG VÆLGE RECYCLING PLAST? BY BANG får leveret recycklingplast fra GovaPlast, som er markedsleder i Belgien. Recyclingplast

Læs mere

Komtek Miljø har gennemført en test af kildesorteret affald leveret primo uge 6 fra Affald Plus med nedenstående resultater:

Komtek Miljø har gennemført en test af kildesorteret affald leveret primo uge 6 fra Affald Plus med nedenstående resultater: KomTek Miljø Drivervej 8, DK 6670 Holsted AffaldPlus Ved Fjorden 20 4700 Næstved Holsted den 26. februar 2015 Test af dagrenovation for Affald Plus: Komtek Miljø har gennemført en test af kildesorteret

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

KOMMUNI- KATIONS- PLAN

KOMMUNI- KATIONS- PLAN KOMMUNI- KATIONS- PLAN Christian Hede Hagelskjær Kommunikationsplan: Fra skidt til skat 3. juni 2015 2 INDHOLD DEN PERMANENTE KAMPAGNE 4 Et tydeligt sorteringssystem 5 To overordnede designløsninger 6

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

NYT FRA PILOTFORSØGET

NYT FRA PILOTFORSØGET NYT FRA PILOTFORSØGET DECEMBER 2012 GODT I GANG! Kære pilotdeltager Du har nu været i gang med at sortere affald til genbrug i godt fire måneder, og vi håber, at det er blevet en del af din dagligdag.

Læs mere

Hvilke udfordringer og ansvar har man som modtage- og behandlingsanlæg? Hvordan sikrer modtageanlæggene den videre disponering v/jens Arre Nord, RGS90

Hvilke udfordringer og ansvar har man som modtage- og behandlingsanlæg? Hvordan sikrer modtageanlæggene den videre disponering v/jens Arre Nord, RGS90 Temadag om bygge- og anlægsaffald 21. oktober 2014 Hvilke udfordringer og ansvar har man som modtage- og behandlingsanlæg? Hvordan sikrer modtageanlæggene den videre disponering v/jens Arre Nord, RGS90

Læs mere

Indhold. Formål, metode og fordeling Side 3. Opsummering af nøgleresultater Side 6. Tilfredshed Side 8. Affaldssortering Side 27. Konklusion Side 39

Indhold. Formål, metode og fordeling Side 3. Opsummering af nøgleresultater Side 6. Tilfredshed Side 8. Affaldssortering Side 27. Konklusion Side 39 1 Indhold 1 Formål, metode og fordeling Side 3 2 Opsummering af nøgleresultater Side 6 3 Tilfredshed Side 8 4 Affaldssortering Side 27 5 Konklusion Side 39 2 1 Formål, metode og fordeling I dette afsnit

Læs mere

LÆS OG GEM DISSE ANVISNINGER

LÆS OG GEM DISSE ANVISNINGER Instruktioner til brug og vedligeholdelse af SousVide Supreme -vakuumforsegler LÆS OG GEM DISSE ANVISNINGER For yderligere oplysninger bedes du besøge vores hjemmeside på SousVideSupreme.com Dette apparat

Læs mere

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Indledning Det er veletableret fakta, at der flyder plastik forurening rundt i verdenshavene. Specielt omtales 5 hotspots i de store oceaner, de såkaldte gyres i Stillehavet,

Læs mere

TRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562

TRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562 Installations vejledning. TRY TILLYKKE MED DIN NYE SMUKKE SHOWER TRY Tray er en af de mest økonomiske og interessante måder at spare energi og CO2. Tilbagebetalingstiden er kort. Ved at anvende Tray sparer

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

ER DET MULIGT? Op til 800 m kantsten produceret og indbygget på én dag!

ER DET MULIGT? Op til 800 m kantsten produceret og indbygget på én dag! ER DET MULIGT? Op til 800 m kantsten produceret og indbygget på én dag! FOR OS ER DET! Læs videre og se, hvordan... LØSNINGEN SR-Gruppen og glideformsstøbning in situ. Vi støber og indbygger i én arbejdsgang:

Læs mere

GO CO 2 FRA RESTPRODUKT TIL RESOURCE OG STØRRE FORSYNINGSSIKKERHED VERSION 2019/01 GENEREL

GO CO 2 FRA RESTPRODUKT TIL RESOURCE OG STØRRE FORSYNINGSSIKKERHED VERSION 2019/01 GENEREL GO FRA RESTPRODUKT TIL RESOURCE OG STØRRE FORSYNINGSSIKKERHED VERSION 2019/01 GENEREL Strandmøllen A/S er i gang med at bygge Danmarks første -anlæg i forlængelse af verdens største biogasanlæg i Korskro

Læs mere

Analyse af affald fra sorteringsanlæg

Analyse af affald fra sorteringsanlæg Analyse af affald fra sorteringsanlæg Rapport udarbejdet for Nomi4s Econet AS Udarbejdet af: Casper Mayland, Claus Petersen Dato: 20. januar 2016 Projekt: 554 Analyse af affald fra sorteringsanlæg Indholdsfortegnelse

Læs mere

Konference: Vejen ud af plastproblemet? - den første danske handlingsplan for plast

Konference: Vejen ud af plastproblemet? - den første danske handlingsplan for plast Konference: Vejen ud af plastproblemet? - den første danske handlingsplan for plast Planen har fokus på hele værdikæden, hvor alle led skal bidrage til at løse udfordringerne med blandt andet de stigende

Læs mere

plastik Hvor er væk?

plastik Hvor er væk? plastik Når du afleverer plastflasker til genanvendelse, bliver de fx kørt i store læs til fabrikker, som først sorterer dem i farver og typer. Flaskerne bliver vasket og bliver hakket i små stykker i

Læs mere

Region Hovedstaden Udfordringer for håndtering af affald og ressourcer i Region Hovedstaden

Region Hovedstaden Udfordringer for håndtering af affald og ressourcer i Region Hovedstaden Udfordringer for håndtering af affald og ressourcer i Region Hovedstaden Sofie Dam Specialkonsulent, Ph.d. Klima og ressourcer Center for Regional udvikling Agenda Kort om Region Hovedstaden og vores hospitaler

Læs mere

EN NY GENERATION AF GENBRUGSPLADSER. Modulære affaldssorterings- & genbrugspladser

EN NY GENERATION AF GENBRUGSPLADSER. Modulære affaldssorterings- & genbrugspladser Modulære affaldssorterings- & genbrugspladser Genbrugsplads [ ]: En plads hvor indsamling og genanvendelse af affald bliver håndteret Nem bortskaffelse af affald er vigtigt for et rent og pænt miljø Løsningen

Læs mere

Returlogistik i Dansk Retursystem A/S. Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014

Returlogistik i Dansk Retursystem A/S. Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014 Returlogistik i Dansk Retursystem A/S Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014 Dansk Retursystem A/S en miljøvirksomhed Dansk Retursystem A/S skaber råstoffer og en renere natur Vi gør brugte flasker

Læs mere

Materialer og genstande Nu og i fremtiden. Temadag, Emballageindustrien/Plastindustrien, 29. Maj 2008

Materialer og genstande Nu og i fremtiden. Temadag, Emballageindustrien/Plastindustrien, 29. Maj 2008 Materialer og genstande Nu og i fremtiden Temadag, Emballageindustrien/Plastindustrien, 29. Maj 2008 Indhold i præsentation - regler: hvad har vi? - regler : hvad får vi? - særligt fokus: sporbarhed egenkontrol/dokumentation

Læs mere

Hvilken emballage skal jeg vælge til KTA?

Hvilken emballage skal jeg vælge til KTA? Hvilken emballage skal jeg vælge til KTA? Koncept Kunde - Køkken Hele vejen rundt stilles der forskellige krav til emballagen og det kan ikke undgås, at der skal gås på kompromis med noget undervejs. Kunden

Læs mere

En bæredygtig fremtid kræver god kemi

En bæredygtig fremtid kræver god kemi En bæredygtig fremtid kræver god kemi DHI A/S & Biopeople Oktober 2019 Hanna Løyche Head of Public Affairs and Communication BASF A/S Nordic Baltic Agenda 1. Introduktion til BASF og bæredygtighed 2. Cirkulær

Læs mere

1971 DENSO præsenterer verdens første 3-lags selvvulkaniserende plastgummibånd:

1971 DENSO præsenterer verdens første 3-lags selvvulkaniserende plastgummibånd: 1971 DENSO præsenterer verdens første 3-lags selvvulkaniserende plastgummibånd: DENSOLEN Tape S 40, forløberen for en helt ny teknologi indenfor korrosionsbeskyttelse. 1980 Som led i den løbende forskning

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

3M Industri. Tape og Lim. VHB tape. Det afprøvede alternativ. til skruer, nitter og svejsning

3M Industri. Tape og Lim. VHB tape. Det afprøvede alternativ. til skruer, nitter og svejsning 3M Industri Tape og Lim VHB tape Det afprøvede alternativ til skruer, nitter og svejsning Kvaliteten er afprøvet igennem 30 år 3M VHB tape blev opfundet af 3M for over 30 år siden. Tapen har vist sig at

Læs mere

Plast og kemi. - Resultater af survey om danskernes holdning

Plast og kemi. - Resultater af survey om danskernes holdning Plast og kemi - Resultater af survey om danskernes holdning Det mener danskerne om plast og kemi Undersøgelsen giver tre hovedkonklusioner: 1. Hovedparten af danskerne er overordnet glade for plasten i

Læs mere

EPS-emballage pakker produkterne miljøansvarligt

EPS-emballage pakker produkterne miljøansvarligt EPS-emballage pakker produkterne miljøansvarligt PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter Fortæller varens historie I et moderne samfund kan emballage ikke undværes. Emballage er en forudsætning

Læs mere

Effektive pakkeløsninger. -til dine forsendelser

Effektive pakkeløsninger. -til dine forsendelser Effektive pakkeløsninger -til dine forsendelser Boblepose Luft beskytter og vejer minimalt, hvilket er grunden til, at bobleposer er populær til forsendelse. Det luftpolstrede og vandafvisende indre beskytter

Læs mere

Bisphenol A baserede polymerer i fødevarekontaktmaterialer (FKM) til børn. BAGGRUND OG FORMÅL

Bisphenol A baserede polymerer i fødevarekontaktmaterialer (FKM) til børn. BAGGRUND OG FORMÅL SLUTRAPPORT Bisphenol A baserede polymerer i fødevarekontaktmaterialer (FKM) til børn. Projekt J. nr.: 2010-20-64-00238 BAGGRUND OG FORMÅL Bisphenol A bliver blandt andet anvendt i hårde plasttyper som

Læs mere

Forsøg med affaldssortering i Sct. Jørgens Park

Forsøg med affaldssortering i Sct. Jørgens Park Forsøg med affaldssortering i Sct. Jørgens Park Affaldsforsøg skal føre til bedre sortering Sct. Jørgens Park er, sammen med tre andre boligområder, udvalgt til et nyt forsøg med affaldssortering. Forsøget

Læs mere

FREMTIDENS EMBALLAGE BESTÅR AF GENANVENDT MATERIALE FREMTIDENS TEKNOLOGI I DANSKE VIRKSOMHEDER

FREMTIDENS EMBALLAGE BESTÅR AF GENANVENDT MATERIALE FREMTIDENS TEKNOLOGI I DANSKE VIRKSOMHEDER FREMTIDENS EMBALLAGE BESTÅR AF GENANVENDT MATERIALE FREMTIDENS TEKNOLOGI I DANSKE VIRKSOMHEDER TEKNOLOGISK INSTITUT 2018 Titel: Fremtidens emballage består af genanvendt materiale Udarbejdet af: Teknologisk

Læs mere

Dogmeregler og designprincipper

Dogmeregler og designprincipper Dogmeregler og designprincipper Lotte Lyngsted Jepsen Hatch & Bloom Hugo Schmidt VE2 På vegne af konsortiet Rethink Plastic rethinkplastic.dk Udfordring På globalt plan var det i 2015 kun 9% af den samlede

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

RENOLIT MARITIME Dolphin S Anti-begronings folie

RENOLIT MARITIME Dolphin S Anti-begronings folie High performance folier til maritime applikationer Folie i stedet for maling RENOLIT s seneste innovative folier sætter helt nye standarder for maritim an vendelse. RENOLIT producerer folier til offshore

Læs mere

Identificerede barrierer 6. maj 2015

Identificerede barrierer 6. maj 2015 Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

PRODUKTDATABLAD FOR SYSTEMLØSNING Sikafloor MultiDur EB-27

PRODUKTDATABLAD FOR SYSTEMLØSNING Sikafloor MultiDur EB-27 PRODUKTDATABLAD FOR SYSTEMLØSNING SKRIDSIKKERT, AFSANDET OG FARVET EPOXY GULVSYSTEM PRODUKTBESKRIVELSE er et 2-komp. farvet epoxy baseret gulvsystem der giver slidstærkt, fugefrit, skridsikkert finish

Læs mere

Hvordan det offentlige og private sammen kan løse en plast-relateret udfordring

Hvordan det offentlige og private sammen kan løse en plast-relateret udfordring Hvordan det offentlige og private sammen kan løse en plast-relateret udfordring Kim Dalsgaard, Dansk Affaldsminimering ApS Jørgen Niemann Jensen, Fakta om Randers er 747,8 km2 Indbyggere: 98.200 47.000

Læs mere

Kompetenceprofil. Aarhus Universitetshospital (AUH) generelt:

Kompetenceprofil. Aarhus Universitetshospital (AUH) generelt: Aarhus Universitetshospital Teknisk Afdeling Palle Juul Jensens Boulevard 50 DK-8200 Århus N Tel. +45 7846 3950 www.auh.dk Kompetenceprofil Dette er Aarhus Universitetshospitals (AUH) kompetenceprofil

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

3D print i plast. fra idé til produktionsklart design. www.vink.dk

3D print i plast. fra idé til produktionsklart design. www.vink.dk 3D print i plast fra idé til produktionsklart design www.vink.dk Enhver virksomhed med CADdesignere burde have en Blueprinter Designet, udviklet og produceret i Danmark Blueprinter er en kontor-, bruger-

Læs mere

Simon Anders T & Mikkel 1.5

Simon Anders T & Mikkel 1.5 Affladsprojekt af Simon Anders T & Mikkel 1.5 Teknologi B - 2011 Inholdsfortegnelse 1 Indledning. Projektbeskrivelse. Problemafgrænsning. Livcyklus. Materialebeskrivelse. Værksted. Logbog. Indledning 2

Læs mere

Agenda for Plaststrategien og jeres udbytte af plastgenanvendelse NoDig Infra Årsmøde i Fredericia 15. marts 2018

Agenda for Plaststrategien og jeres udbytte af plastgenanvendelse NoDig Infra Årsmøde i Fredericia 15. marts 2018 1 Agenda for Plaststrategien og jeres udbytte af plastgenanvendelse NoDig Infra Årsmøde i Fredericia 15. marts 2018 Hvem er Aage Vestergaard Larsen A/S Hvorfor nu den snak om plast? Potentialet for Danmark

Læs mere

Workform: Rethink Business gav værdifuld inspiration til alle dele af vores forretning

Workform: Rethink Business gav værdifuld inspiration til alle dele af vores forretning Workform: Rethink Business gav værdifuld inspiration til alle dele af vores forretning For tomandsvirksomheden Workform har deltagelsen i Rethink Business været værdifuld i forhold til at designe og producere

Læs mere

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald For virksomheden Flexiket A/S blev Region Midtjyllands projekt Rethink Business startskuddet til at give indspil til kundernes ressourcestrategier.

Læs mere

Thomas Fruergaard Astrup Genanvendelse af plast. Hvorfor, hvordan og hvor er udfordringerne?

Thomas Fruergaard Astrup Genanvendelse af plast. Hvorfor, hvordan og hvor er udfordringerne? Thomas Fruergaard Astrup Genanvendelse af plast Hvorfor, hvordan og hvor er udfordringerne? 21. februar 2019 1) Sikre adgang til ressourcer og råmaterialer 2) Sikre innovation, nye forretningsmuligheder

Læs mere

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Alle de ting, du kan købe i butikkerne, har en historie eller en rygsæk.

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

Dagens program. Gebyrer 2018 Emballageoplysninger. Pause

Dagens program. Gebyrer 2018 Emballageoplysninger. Pause Dagens program Gebyrer 2018 Emballageoplysninger Pause Hvad rører sig i markedet lige nu Dansk Retursystem har fået en CSR politik Strategi for udbydere 2018-2020 31.10.2017 Gebyr 2018 Dansk Retursystem

Læs mere

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 63-23

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 63-23 Opgavens art: Opgaveformulering: Fagområde: Opgavens varighed: 35 spørgsmål omkring processerne. Lav en skriftlig besvarelse på en række teoretiske spørgsmål. Ekstrudering 3 timer / 4 lektioner Niveau,

Læs mere

Ved fælles indsats gør vi en forskel

Ved fælles indsats gør vi en forskel Projekt information om vejen til øget genanvendelse af tekstiler - drikkekartoner - hård plast Ved fælles indsats gør vi en forskel (550 udvalgte husstande i Vejen Kommune) Kære Borger Velkommen som deltager

Læs mere

Forsøg med affaldssortering i Kirsebærplantagen

Forsøg med affaldssortering i Kirsebærplantagen Forsøg med affaldssortering i Kirsebærplantagen Affaldsforsøg skal føre til bedre sortering Kirsebærplantagen er sammen med tre andre boligområder udvalgt til et nyt forsøg med affaldssortering. Forsøget

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Del 1 Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 6. maj 2011 Projekt nr.: A418 Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 FORMÅL 1 1.2 LOKALISERING 1 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

S H R I N K W R A P P I N G & A I R S H E L T E R S

S H R I N K W R A P P I N G & A I R S H E L T E R S S H R I N K W R A P P I N G & A I R S H E L T E R S Stilladser og overdækninger udført i krympeplast. Krympeplast er rent naturprodukter, og derfor et GRØNT genanvendeligt produkt uden skade for miljøet.

Læs mere

Hvor langt er vi med genanvendelse af plast i Danmark?

Hvor langt er vi med genanvendelse af plast i Danmark? Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 EFK Alm.del Bilag 27 Offentligt Hvor langt er vi med genanvendelse af plast i Danmark? Thomas Fruergaard Astrup Professor, Residual Resource Engineering Hvor

Læs mere

Øget genanvendelse i bringeordninger Et forsøgsprojekt v. Hardy Mikkelsen, Reno Djurs

Øget genanvendelse i bringeordninger Et forsøgsprojekt v. Hardy Mikkelsen, Reno Djurs DAKOFA 9. februar 2016 Øget genanvendelse i bringeordninger Et forsøgsprojekt v. Hardy Mikkelsen, Reno Djurs Projektet Formål: At øge genanvendelsen af plast, metal, glas og pap ved brug af bringeordninger

Læs mere

LIBERTY BACK SYSTEM GB NL D N S DK SF F

LIBERTY BACK SYSTEM GB NL D N S DK SF F LIBERTY BACK SYSTEM GB NL D N S SF F User manual Gebruiksaanwijzing Gebrauchsanweisung Brukermanual Bruksanvisning Brugermanual Käyttöohje Mode d emploi AVAILABLE STANDARD MODEL Liberty BC AVAILABLE STANDARD

Læs mere

Valg af fortrykte formularer og brevpapir. Valg af for-hullet papir

Valg af fortrykte formularer og brevpapir. Valg af for-hullet papir Printerens og dens optioners udskriftskvalitet og indføringsstabilitet afhænger af den type og størrelse udskriftsmateriale, du bruger. Dette afsnit indeholder en vejledning i valg af udskriftsmateriale.

Læs mere

en Guide til din affaldssortering

en Guide til din affaldssortering en Guide til din affaldssortering Hjælp dig selv og miljøet Til dig i forsøgsområdet ved Brummers Plads Forsøget SORTER MERE har nu kørt over 1/2 år. Forsøgsområdets beboere har sammen med de 7 andre forsøgsområder

Læs mere

DIT BÆREDYGTIGE VASKERI

DIT BÆREDYGTIGE VASKERI DIT BÆREDYGTIGE VASKERI BÆREDYGTIGE LØSNINGER Vi har fokus på bæredygtige løsninger. Vores produktionsanlæg er optimeret, tekstilerne er nøje udvalgt og vaskeprocessen skånsom og PH-neutral. Vi vil gerne

Læs mere

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3 Analyse af restaffald Domus Vista Park 3 juli og november 2012 Affald & Genbrug Bygge, Plan & Miljø Frederiksberg Kommune Undersøgelse af affaldsforhold i Domus Vista Park 3 Frederiksberg Kommune prioriterer

Læs mere

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan. Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse

Læs mere

Datablad Montering af 3M Controltac IJ380 September 2007

Datablad Montering af 3M Controltac IJ380 September 2007 Datablad Montering af 3M Controltac IJ380 September 2007 Introduktion 3M Controltac IJ380 er en ekstrem fleksibel folie, specielt velegnet til indvarmning i falser, og vanskelige overflader. Folien er

Læs mere

Plast i fremtiden. Jannick Schmidt. 24. maj NBE netværksmøde om Plast i frem6den, 24. maj, Hirtshals

Plast i fremtiden. Jannick Schmidt. 24. maj NBE netværksmøde om Plast i frem6den, 24. maj, Hirtshals NBE netværksmøde om Plast i frem6den, 24. maj, Hirtshals Plast i fremtiden Jannick Schmidt 24. maj 2018 Det Danske Center for Miljøvurdering Aalborg Universitet Rendsburggade 14, room 4.315 9000 Aalborg,

Læs mere