GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE"

Transkript

1 GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE Realkompetencer Efterskolens selvevaluering 2008/

2 Selvevaluering: Realkompetencer Indledning Emnet for dette skoleårs selvevaluering er Realkompetencer og den måde vi har arbejdet med det på i løbet af skoleåret 2008/2009; dvs. beskrivelsesværktøjet, elevsamtalerne og udviklingsplanerne, samt realkompetencebeviset, som vi ikke er kommet til endnu. Selvevalueringen skal som altid tage udgangspunkt i værdigrundlaget, og den er bl.a. foregået via spørgeskema til lærerne, samt et skoleudviklingsmøde med realkompetencer som hovedemne, hvor vi dels har drøftet og uddybet vores erfaringer fra skoleåret, dels har drøftet de praktiske evalueringspunkter, der er dukket op hen ad vejen. Selvevalueringen er bygget op på baggrund af evalueringsværktøj fra EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) med beskrivelsesfase, analysefase og udviklingsfase. Udgangspunkt Udgangspunktet for arbejdet med realkompetencer har været et skoleudviklingsprojekt, der skulle synliggøre og dokumentere den læring, der finder sted i løbet af et efterskoleophold. I efterskolerne finder læring sted i mange forskellige sammenhænge. Det er vigtigt, at disse forskellige læringsrum anerkendes. Vi har altid evalueret vores elever ud fra såvel faglige som personlige og sociale kompetencer, men vi kunne godt tænke os at udvikle nogle redskaber og beskrivelsesmåder, der kunne sikre, at vi kom godt rundt om det enkelte, hele menneske, og hvor vi samtidig sikrede os, at vi ville komme i dialog med hver enkelt elev om hans/hendes efterskoleprojekt. Det har ligeledes været vigtigt for at sikre os, at der var kontinuitet og progression i dette arbejde, ligesom det har været vigtigt at sikre en vis ensartethed i elevevalueringen og realkompetencebeviset. Derudover har vi gerne ville støtte op om Efterskoleforeningens idé om at udarbejde et realkompetencebevis, der synliggør den læring, der finder sted på efterskolerne, og som samtidig viser hvad efterskolerne har at byde på i sammenligning med den almindelige grundskole. Nedenfor ses oplægget til skoleudviklingsprojektet: Definition: Som definition på realkompetencebegrebet har vi valgt: En persons samlede viden, færdigheder og kompetencer. Det du kan. Tanken er, at det enkelte menneskes samlede kompetencer skal i centrum. Målsætning: 2

3 Vi vil dokumentere al den læring, der ikke synliggøres i de fagligt fokuserede elevplaner, fx selvindsigt, ansvarlighed, samarbejde, selvstændighed og sociale kompetencer. Vi vil samle og fastholde udsagn, informationer, vurderinger, evalueringer og beskrivelser af og om den enkelte elev. Vi vil gerne give eleverne medejerskab til beskrivelsen af deres realkompetencer, så arbejdet med realkompetencerne kan blive et middel til personlig udvikling. Udgangspunkt: Vi skal gøre det samme arbejde, som vi altid har gjort: Forældresamtaler Fagudtalelser/Faglig evaluering Skolevejledning Arbejdet med udtalelse Individuelle samtaler Kommentarer på lærermøder Uformelle samtaler Huslærersamtaler Identitetsopgave/ Selvbiografi Den varme stol Lige nu ligger disse oplysninger spredt mange steder og i mange hoveder. Idé: Vi vil samle og fastholde udsagn, informationer, vurderinger, evalueringer og beskrivelser af og om den enkelte elev og gøre dem tilgængelige og åbne for alle, så de kan være et godt udgangspunkt for arbejdet med elevens udviklingsplan. Redskaber: Vi vil udvikle 3 redskaber, der giver (os) et samlet og dækkende billede af elevens realkompetencer til brug for samtaler og skoleudtalelse/realkompetencebevis: Der udarbejdes desuden et beskrivelsesværktøj til eleverne til afklaring af deres realkompetencer. Dette skema udfyldes af eleven og danner udgangspunkt for samtalerne mellem huslærer og elev. I Skoleintra ligger en udviklingsplan, der samler og fastholder alle informationer om eleven og gør dem tilgængelige for personalet, og senere også for elever og forældre. Samtidig kan der trækkes på informationer fra klasseloggen. Skabelon til et realkompetencebevis. 3

4 Lærerens rolle Skal have fokus på realkompetencerne. Skal være konkret i stedet for abstrakt. Skal være anerkendende frem for dømmende. Skal stille åbne spørgsmål i stedet for at give svar og råd. Skal være beskrivende i stedet for at være vurderende/bedømmende. Eleven Får medejerskab til de ord, der knytter sig til ham/hende og hans/hendes udvikling, fordi eleven selv er med til at formulere, uddybe, samtale og reflektere. Lærer at sætte mål og holde dem. Lærer at se sig selv udefra. Lærer at sætte sit præg på sin egen udvikling. Får mere selvtillid/selvværd. Udtalelsen: Arbejdet med udtalelsen ændrer sig fra et rent lærerprojekt til et fællesprojekt, hvor eleverne bidrager og dermed får medejerskab til resultatet. Praktisk implementering Huslæreren: 1. Eleven udfylder beskrivelsesværktøj. 2. Huslærer en modtager elevens beskrivelsesværktøj til gennemlæsning og forberedelse af udviklingssamtale med eleven. 3. Samtale ml. lærer og elev, hvor udviklingsplanens afsnit om personlige og sociale kompetencer udfyldes. Huslæreren justerer løbende udviklingsplanen i samarbejde med eleven, når det skønnes relevant, fx hvis eleven har været drøftet på efterskolelærermøde. Der er mulighed for at inddrage én eller flere af elevens kammerater fra værelset eller huset til 2. og 3. udviklingssamtale, ligesom det er en mulighed at inddrage beskrivelsesværktøjet fra 1. samtale. Faglæreren: 1. Faglærerne får en kopi af beskrivelsesværktøjets afsnit om faglige kompetencer. 2. Faglæreren udfylder udviklingsplanens afsnit om faglige kompetencer i samarbejde med eleven. Det er således op til den enkelte faglærer om vedkommende a. vil udfylde udviklingsplanen i forbindelse med en samtale med eleven eller b. udfylde den og bagefter drøfter den med eleven. 4

5 Faglæreren kan løbende anvende udviklingsværktøjet, men skal under alle omstændigheder have det i anvendelse i forbindelse med forældresamtalerne i november. Tidsramme 1. Der afsættes tid i førsteugerne til 1. udviklingssamtale (se forslag til førsteugerne). Vi forestiller os, at den enkelte samtale varer 0,5-0,75 time, men det vil nok være realistisk at afsætte 1 time til hver samtale udviklingssamtale finder sted i uge 43, bl.a. 23/ , hvor der står udviklings- og uddannelsesdag på årskalenderen. MJ laver 2 ens omgange uddannelsesdag med alt det bedste fra de gamle uddannelsesdage. Huslærerne har udviklingssamtaler imens. Samtalerne var ½ time; dog afsættes der 0,75 timer pr. elev. Der kan nås 7 samtaler i løbet af denne dag; de øvrige fastlægger huslæreren på fornuftige tidspunkter i løbet af uge 43 og Den tredje og sidste omgang udviklingssamtaler finder sted i maj måned under de skriftlige prøver. Samtale- og bemandingsplan udarbejdes, når vi kender prøveplanen. Formålet med disse samtaler er, at lærer og elev afklarer forventninger til, hvad der skal stå i realkompetencebeviset (skoleudtalelsen). Der afsættes ½ time pr. elev. Udviklingssamtalerne: Det er vigtigt, at huslæreren har forberedt sig forud for samtalen; ved første samtalerunde ved at have sat sig ind i beskrivelsesværktøjet, ved anden samtale ved at have sat sig ind i udviklingsplan og klasselog og ved tredje samtale ved at have gjort sig forestillinger om, hvad der skal stå om eleven i dennes realkompetencebevis/skoleudtalelse. Huslæreren skal være nysgerrig. Formålet er at lære eleven at kende, ikke at kategorisere eleven. Det er vigtig at signalere, at alle mennesker har ressourcer, evner og talenter, og det er dem, vi skal have frem. Huslæreren skal stille åbne spørgsmål. Vær tilbageholdende med at give svar og råd. Bliv hellere ved med at spørge åbent, så finder eleven måske selv det svar, der passer til ham/hende eller det råd, han/hun kan bruge for at udvikle sig inden for de områder, han/hun har valgt ud som udviklingspotentiale. Praktisk: Nogle huslærere vil have glæde af at skrive direkte ind i udviklingsplanen under samtalen med eleven. For andre virker det bedre at have samtale først og skrive bagefter. Begge dele er gode; det vigtigste er, at eleven er bekendt med og enig i, hvad der står af hensyn til medejerskabet. Evaluering Der har været en del praktiske og kommunikative problemstillinger forbundet med projektet. De første elevsamtaler fandt sted meget tidligt i skoleåret, hvor lærerne i forvejen havde travlt og derfor følte det som en stor ekstra arbejdsbyrde. 5

6 Samtidig har flere lærere dog givet udtryk for, at de havde mange rigtigt gode elevsamtaler, og at beskrivelsesværktøjet og selve det, at vi havde indført arbejdet med realkompetencer, var en god anledning til at få snakket personligt med alle hus-eleverne. En anden problemstilling, der har været rejst, er, at der indimellem kan være langt mellem elevens selvopfattelse, sådan som den kommer til udtryk i beskrivelsesværktøjet, og så den opfattelse, huslæreren har af eleven, og derudover har enkelte lærere syntes, at det har været svært at formulere sig, så forskellen mellem personlige og sociale var synlig, ligesom det for nogle af elevernes vedkommende har været svært at skrive handleplaner, specielt ved første elevsamtale, enten fordi eleven ingen tydelige ønsker havde, eller fordi huslæreren endnu ikke kendte eleven så godt. Rent praktisk har det også været tidskrævende at skrive indholdet af elevsamtaler ind i intra, fordi skabelonen er så stor, at det tager lang tid at gemme, og derudover har der været forskellig opfattelse af, hvordan rubrikkerne til fagudtalelser skulle bruges. Da elev og forældre har adgang til at læse, hvad lærerne skriver i elevens udviklingsplan, har vi opdaget, at vi ikke har været gode nok til at formidle til forældrene, hvad formålet med projektet var, og vi burde også have forklaret, at vi var i gang med at øve os, så de ikke skulle undre sig over eventuel manglende ensartethed i fagudtalelserne. Endelig har vi evalueret ud fra efterskolens værdigrundlag: Glamsbjerg Fri- og Efterskole vedkender sig de grundtvig/koldske tanker om menneskelivet og skolelivet som udgangspunkt for efterskolens værdigrundlag: Vores grundholdning er, at mennesker er forskellige, og at der i denne forskellighed ligger en stor styrke. Vi mener, at mennesker har brug for positive oplevelser af egne kræfter og evner. Vi ønsker derfor at stimulere de unge menneskers selvværd ved at give den enkelte passende udfordringer så vel fagligt som menneskeligt, ligesom vi ønsker at udvikle det hele menneske. Efterskolelivet er et forpligtende anliggende for såvel skolens ansatte som for de unge mennesker, der skal opleve et værdifuldt fællesskab, hvor de gennem medindflydelse og medansvar oplever sig selv som en vigtig del af helheden. Til spørgsmålet om hvorvidt arbejdet med realkompetencer er med til at støtte om vores grundholdning om forskellighedens styrke, svarer godt halvdelen af lærerne I nogen grad og den anden halvdel I mindre grad. De fleste af lærerne er enige om, at arbejdet med realkompetencer I nogen grad er med til at give eleverne positive oplevelser af egne evner og kræfter, mens der er en ligelig fordeling af I nogen grad og I mindre grad på spørgsmålet om hvorvidt arbejdet med realkompetencer er med til at stimulere elevernes selvværd ved at give den enkelte passende udfordringer såvel fagligt som menneskeligt. 6

7 Om arbejdet med realkompetencer er med til at støtte op om, at efterskolelivet er et forpligtende anliggende for såvel skolens ansatte som for de unge mennesker, svares der meget forskelligt. Et par af lærerne svarer I høj grad, et par I nogen grad og omkring halvdelen svarer I mindre grad. Til gengæld er de fleste enige om, at arbejdet med realkompetencer er med til at give den enkelte elev en oplevelse af medindflydelse og medansvar, mens de fleste også er enige om, at det kun I mindre grad er arbejdet med realkompetencerne, der er med til at give eleverne en oplevelse af at være en vigtig del af helheden. Nu er der jo heller ingen, der siger, at succeskriteriet skal være, at arbejdet med realkompetencer overalt skal leve op til efterskolens værdigrundlag. Som man kan læse ud af lærernes kommentarer, er arbejdet med realkompetencerne i højere grad medvirkende til at støtte op om den enkelte elev, elevens udvikling og efterskoleprojekt, end det er medvirkende til at støtte op om fællesskabet. Mange af lærerne er også enige om, at de praktiske begyndervanskeligheder har været medvirkende årsag til den blandede oplevelse af projektet, og der udtrykkes positive forventninger til det fremtidige arbejde, da vi allerede har lavet en plan for næste skoleår, der tager højde for de problemstillinger, der har været rejst i indeværende år. Af kommentarerne kan man desuden læse, at det er positivt, at hver enkelt elev bliver set, og at eleverne er glade for snakken med huslæreren og nyder at evaluere sig selv. Fremtidig praksis Vi har som tidligere nævnt drøftet og taget højde for de rejste problemstillinger i den fremtidige plan for arbejdet med realkompetencer, og nedenstående refererer således til de udsagn, der står i afsnittet om evaluering. Vi har flyttet første runde af elevsamtaler hen til september, hvor lærerne i hvert fald har et førstehåndsindtryk af eleverne, og hvor startuge og lejrskole er overstået, og tiden derfor er mindre travl. Er der uoverensstemmelse mellem elevens selvopfattelse og lærerens oplevelse af eleven har det naturligvis betydning og bør tages op ved 2. elevsamtale; 1. elevsamtale handler mere om at eleven bliver set/om at lære eleven at kende. Beskrivelsesværktøjet er en god anledning til at få snakket sammen og spurgt ind til forskelligt. Uoverensstemmelse mellem elevens selvopfattelse og vores skrives ind i udviklingsplanen og tages evt. op ved forældresamtalerne. For at gøre det lettere for huslæreren at formulere sig om elevens personlige og sociale kompetencer, har vi tydeliggjort, at man kan bruge formuleringerne fra beskrivelsesværktøjet, ligesom vi har reklameret for den Vejledning til udviklingsplan, man kan åbne på intra samtidig med at man skriver ind i elevens udviklingsplan; her er mange gode formuleringer og emneområder, man kan få inspiration fra. Vi har præciseret, hvordan rubrikkerne til fagudtalelser kan/skal bruges, og vi har lavet én udviklingsplan til elever i 9. klasse og én anden til eleverne i 10. klasse; det skulle gøre systemet mindre tungt at arbejde med. 7

8 Endelig har vi taget stilling til, hvordan forældrene orienteres om arbejdet med realkompetencer, og vi har udarbejdet en tidsplan og en køreplan, der gerne skulle gøre den praktiske implementering lettere; se neden for. Udviklingsplanen (skemaet på intra) fra næste skoleår: 1. Der er ét skema for elever i 9. klasse, et andet for elever i 10. klasse. 2. Elevernes læringsstil noteres ud fra Susanne Aabrandts skema; det kan gøres på mange måder og meget mere detaljeret, men det må være op til de enkelte faglærere. 3. I stedet for at have underrubrikker som fx Fagligt niveau, Potentialer osv. som vi alligevel ikke skriver noget i, fjernes disse underrubrikker i udviklingsplanen. De optræder i stedet for i Vejledning til udviklingsplan, som vi skal blive meget bedre til at bruge. 4. Huslæreren og eleven skal ikke skrive noget under fagene, med mindre de alligevel kommer ind på det under elevsamtalen, og det vurderes relevant at skrive det ind. Huslæreren daterer og skriver sine initialer. 5. Hvis en elev eksempelvis ikke har tysk, noteres det under faget. Køreplan: August Tirsdag i startugen introduceres eleverne til beskrivelsesværktøjet af AS og GJ, og de udfylder det. Huslærerne skriver elevernes krydser ind i udviklingsplanen og forbereder sig til elevsamtaler torsdag 3. september. September Elevsamtaler: Huslæreren afholder elevsamtaler på baggrund af beskrivelsesværktøjet. Det er de personlige og sociale kompetencer, der er i fokus. Samtalens indhold skrives ind i udviklingsplanen. Der skrives kun om de enkelte fag, hvis det skønnes relevant. Efter diverse emneuger og lejrskoler skriver emneugelærerne om eleverne. Der skal skrives om alle elever, så lærerne må dele dem mellem sig. Valgfagslærerne skriver kvartårligt; dvs. de skriver om eleverne ved afslutningen af et valgfag. Faglærerne er ikke forpligtede til at lave elevsamtaler, men er naturligvis meget velkomne til det. Oktober Huslærerne afholder anden runde elevsamtaler på en emnedag i slutningen af oktober. På baggrund af denne samtale skrives huslærerudtalelse om personlige og sociale kompetencer forud for forældresamtalerne i november. November Forud for forældresamtalerne i november skrives fagudtalelser. Standpunktskarakterer skrives ind i udviklingsplanen og afleveres på en liste til kontoret. Januar 8

9 Faglærerne skriver fagudtalelser og standpunktskarakterer ind i udviklingsplanen til brug for tilmeldingen til ungdomsuddannelserne. Standpunktskarakterer afleveres ligeledes på en liste til kontoret. April/Maj Faglærerne skriver fagudtalelser og standpunktskarakterer ind i udviklingsplanen. Standpunktskarakterer afleveres ligeledes på en liste til kontoret. Huslærerne afholder sidste omgang elevsamtaler under skr. prøver og taler med eleven om, hvad realkompetencebeviset skal indeholde. Skolen har naturligvis nogle krav til emneområder, der skal beskrives, men eleven kan sagtens bidrage. Huslæreren skriver samtalens indhold ind i udviklingsplanen. På baggrund af udviklingsplanen skriver huslærerne realkompetencebevis i slutningen af maj. Afslutning Vi fortsætter altså med projekt realkompetencer, fordi vi tror på det! Derfor gentages definition og målsætning her i afslutningen, for det er præcis de ord, der beskriver, hvorfor vi gerne vil arbejde med realkompetencerne. Rent praktisk er vi nok ikke færdige med at lære endnu, og enkelte af lærerne foretrækker da også at arbejde med elevsamtaler på den måde, de gjorde det, inden vi indførte projektet. Måske kan man gøre begge dele, eller måske implementere dele af det i projekt realkompetencer. Definition: En persons samlede viden, færdigheder og kompetencer. Det du kan. Tanken er, at det enkelte menneskes samlede kompetencer skal i centrum. Målsætning: Vi vil dokumentere al den læring, der ikke synliggøres i de fagligt fokuserede elevplaner, fx selvindsigt, ansvarlighed, samarbejde, selvstændighed og sociale kompetencer. Vi vil samle og fastholde udsagn, informationer, vurderinger, evalueringer og beskrivelser af og om den enkelte elev. Vi vil gerne give eleverne medejerskab til beskrivelsen af deres realkompetencer, så arbejdet med realkompetencerne kan blive et middel til personlig udvikling. 9

Selvevaluering 2009/2010 Linjer og valgfag

Selvevaluering 2009/2010 Linjer og valgfag Selvevaluering 2009/2010 Linjer og valgfag Skolens nye tiltag omkring er linjer og valgfag er evalueret ud fra et spørgeskema til eleverne. Evalueringen tager punkt i skolens værdigrundlag Glamsbjerg Fri-

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab

Læs mere

SELV-EVALUERING. Gitte Jørgensen. Glamsbjerg Efterskole 2014/2015: Livsstil

SELV-EVALUERING. Gitte Jørgensen. Glamsbjerg Efterskole 2014/2015: Livsstil SELV-EVALUERING Gitte Jørgensen Glamsbjerg Efterskole 2014/2015: Livsstil Forord Vi har igennem de sidste par år haft fokus på begrebet LIVSSTIL, som vi mener kan fungere som et samlet begreb for de kompetencer,

Læs mere

Glamsbjerg Efterskole. Huslærerfunktionen Selvevaluering 2010/2011 GJ

Glamsbjerg Efterskole. Huslærerfunktionen Selvevaluering 2010/2011 GJ Glamsbjerg Efterskole Huslærerfunktionen Selvevaluering 2010/2011 GJ Indhold: Indledning 3 Køreplan for evalueringen 3 Hustimer og huslærerfunktion 3 Evaluering med eleverne 5 Evaluering blandt lærerne

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. Metal

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. Metal AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015 Metal Præsentation af værkstedet På værkstedet Jern & Metal beskæftiger vi os med grundlæggende opgaver inden for smedeområdet, konstruktion og reparation. Værkstedet producerer

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Selvevaluering 2010/2011

Selvevaluering 2010/2011 Selvevaluering 2010/2011 Fokus på individualisme og fællesskab 1. Indledning Selvevalueringen på Vejstrup har, som loven kræver, de seneste år været rettet mod det værdigrundlag, som både definerer bestyrelsens

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N University College Syddanmark Degnevej 16, 6705

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og

Læs mere

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde.

Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Indhold: Årshjul Fælles årsmål og årsplan for klassen Årsplan for fag Den individuelle undervisningsplan og statusrapport Rolleafklaring

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen

Læs mere

Dette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder:

Dette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder: 360 evaluering af din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som vil: have feedback på dine kommunikationsevner forbedre din kommunikation afstemme forventninger med dine medarbejdere omkring din måde

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger

Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,

Læs mere

Lærervejledning. For afvikling af prøver og censorvirksomhed

Lærervejledning. For afvikling af prøver og censorvirksomhed For afvikling af prøver og censorvirksomhed 1. Indholdsfortegnelse Indhold 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Afgivelse af standpunktsbedømmelse... 3 Ved ikke-bestået standpunktsbedømmelse i et grundfag eller

Læs mere

Quick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder

Quick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Quick ringeguide til jobkonsulenter Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Generelle råd til samtalen Vær godt forberedt Halvér dit taletempo Tal tydeligt med entusiasme og

Læs mere

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode

Læs mere

EVALUERING af projekt Mobilt værktøj til mobil medarbejder

EVALUERING af projekt Mobilt værktøj til mobil medarbejder EVALUERING af projekt Mobilt værktøj til mobil medarbejder Pilotprojektet er evalueret ud fra en procesbaseret tilgang til virkningsevalueringen. Evalueringsspørgsmålet: Jobcenter Langeland ønskede at

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Hvert år opstilles en evalueringsform og metode, hvor et særligt område på Stubbekøbing efterskole evalueres. I 14/15 evaluerede

Læs mere

Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence

Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence Udvikling- og Uddannelsesprogram Second Sight System Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence Indholdsfortegnelse Baggrund side 3 Mål med uddannelsesforløbet side 3 Vision Styrker Mål Procesforløb side

Læs mere

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning

Læs mere

Kvalitetsstandard - Social- og Sundhedsuddannelsen Kvalitetsstandard Social- og Sundhedsuddannelse Furesø Kommune

Kvalitetsstandard - Social- og Sundhedsuddannelsen Kvalitetsstandard Social- og Sundhedsuddannelse Furesø Kommune Kvalitetsstandard - Social- og Sundhedsuddannelsen Kvalitetsstandard Social- og Sundhedsuddannelse Furesø Kommune Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ansvar

Læs mere

Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften. For: XX landmand

Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften. For: XX landmand Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften For: XX landmand Resultat: Dit udbytte: Indhold: Resultatet er en situationsanalyse, og en vision og målsætning for udvikling af bedriften/virksomheden,

Læs mere

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til de enkelte punkter i hfbekendtgørelsens bilag 5 om tutorordning og studiebog

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:

Læs mere

Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole

Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole Kære afgangselever I skal vide, at vi her på skolen er stolte af jer! Gennem jeres skoleforløb har I bidraget til skolens udvikling. Til hverdag

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...

Læs mere

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) - med supplerende skemaer til brug ved seniorsamtaler (SUS) og lederudviklingssamtaler (LUS). I dette dokument er samlet alle skemaer, hjælpespørgsmål, vejledning

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

J.nr.: Cirkulæreskrivelse om meddelelse Emne:

J.nr.: Cirkulæreskrivelse om meddelelse Emne: Meddelelse nr. 1/09 3. februar 2009 Arbejdsløshedsforsikringslovens : 62, stk. 1, nr. 1, og 65, stk. 1-4 Bekendtgørelse m.v.: Bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 om rådighed Bekendtgørelse nr. 177

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

DIN PERSONLIGE UDDANNELSESPLAN

DIN PERSONLIGE UDDANNELSESPLAN DIN PERSONLIGE UDDANNELSESPLAN Navn Holdnummer 1 Indholdsfortegnelse PRÆSENTATION OG FORMÅL... 3 1. SAMTALE: KONTAKTLÆRERSAMTALE... 4 2. SAMTALE: KONTAKTLÆRERSAMTALE... 5 3. SAMTALE: PRAKTIKBESØG... 6

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 10. juni 2014 blev der i sag 248 2013 AA mod Ejendomsmægler BB og CC afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 28. november 2013 har AA indbragt ejendomsmægler BB og trainee CC for Disciplinærnævnet

Læs mere

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Strategiplan for undervisning af dygtige elever Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

GRUNDSKOLER. Sinding-Ørre Midtpunkt - Skolen

GRUNDSKOLER. Sinding-Ørre Midtpunkt - Skolen GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Sinding-Ørre Midtpunkt - Skolen Udarbejdet (dato): Februar 2013 Hvad forstår vi ved trivsel? Det vi forstår ved trivsel er, at eleven føler sig set, hørt, anerkendt og

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Evaluering af Camp 7, 2015 - skolens medarbejdere og eleverne

Evaluering af Camp 7, 2015 - skolens medarbejdere og eleverne Evaluering af Camp 7, 2015 - skolens medarbejdere og eleverne Indhold Elevernes evaluering af Camp 7 fra klassens tid...2 Det faglige udbytte...2 Det sociale udbytte...3 Det bedste på Camp 7...3 Elevernes

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11. Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager

Læs mere

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

Afprøve, evaluere og vurdere Undervisningsministeriets IT-baserede Realkompetenceredskab i en højskolesammenhæng

Afprøve, evaluere og vurdere Undervisningsministeriets IT-baserede Realkompetenceredskab i en højskolesammenhæng Afprøve, evaluere og vurdere Undervisningsministeriets IT-baserede Realkompetenceredskab i en højskolesammenhæng Dorte Fugleberg Ungdomshøjskolen ved Ribe Afrapportering 2009 1 Forord Det er projektets

Læs mere

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige

Læs mere

Procedure for modtagelsesklasser 0. M, M1 og M2 i Hillerød Kommune

Procedure for modtagelsesklasser 0. M, M1 og M2 i Hillerød Kommune Procedure for modtagelsesklasser 0. M, M1 og M2 i Hillerød Kommune Faglig udvikling Læringsstrategier Løbende evaluering Statisk/dynamisk årsplan Basisundervisning i dansk som andetsprog Opbyggelse af

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Aftale 2013. Børnehavens navn

Aftale 2013. Børnehavens navn Aftale 2013 Børnehavens navn Jammerbugt kommune Harriet Meisner Søren Brink Tine Hedemann Tjell Børnechef Udvalgsformand Aftaleholder Aftalen gælder for 2013-1 - 1.0 Introduktion til aftalestyring Aftalestyring

Læs mere

M A T E M A T I K L Æ R E R E S P Æ D A G O G I S K E E R F A R I N G E R M E D O N L I N E U N I V E R S E T C O N T R O L Y O U R M O N E Y

M A T E M A T I K L Æ R E R E S P Æ D A G O G I S K E E R F A R I N G E R M E D O N L I N E U N I V E R S E T C O N T R O L Y O U R M O N E Y ANALYSE M A T E M A T I K L Æ R E R E S P Æ D A G O G I S K E E R F A R I N G E R M E D O N L I N E U N I V E R S E T C O N T R O L Y O U R M O N E Y ADVICE A/S COPYRIGHT 2010 24/08/10 BAGGRUND OG HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Når du skal forberede din MUS-samtale MUS

Når du skal forberede din MUS-samtale MUS Når du skal forberede din MUS-samtale MUS MUS-samtalen Om MUS Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en dialog mellem leder og medarbejder. I denne dialog kan I tale åbent og fortroligt om anvendelse og

Læs mere

Frederiksberg kommune, voksenområdet. Opfølgende tilsyn 2013 107, 108 og 110 tilbud

Frederiksberg kommune, voksenområdet. Opfølgende tilsyn 2013 107, 108 og 110 tilbud Frederiksberg kommune, voksenområdet Opfølgende tilsyn 2013 107, 108 og 110 tilbud Tilbuddets navn og adresse: Bakkegården Bakkegårdens Allé 18 1804 Frederiksberg - 38 21 39 60 gith01@frederiksberg.dk

Læs mere

Semester- og projektevaluering SIV Tysk forår 2015

Semester- og projektevaluering SIV Tysk forår 2015 Semester- og projektevaluering SIV Tysk forår 2015 Sammenfatning Der er generelt stor tilfredshed med semesterets forløb, og 6 af 8 studerende angiver, at de har fået meget stort og stort læringsudbytte,

Læs mere

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Ind i Musikken en kort undersøgelse omkring skolens musikalske miljø og lyd generelt på Ollerup Efterskole. I forbindelse med årets selvevaluering har vi

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

[REDSKABER i evalueringsarbejdet]

[REDSKABER i evalueringsarbejdet] [REDSKABER i evalueringsarbejdet] 1 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] På de næste sider har vi indsat redskaber skabeloner, vejledninger og forklaringer som kan støtte dit arbejde med evaluering af elevers

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

INDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL

INDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL INDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL Arrangementer For at styrke samarbejdet og fællesskabet afholder vi arrangementer, hvor børn, forældre og lærere/pædagoger kan være sammen udenfor almindelig åbningstid. Vi

Læs mere

Formativt evalueringsskema

Formativt evalueringsskema Formativt evalueringsskema I skemaet nedenfor markerer du i forbindelse med hver samtale de faglige mål, som du mener at have styr på. Inden evalueringssamtalen med din lærer, vil han/hun tilsvarende sætte

Læs mere

ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN

ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN Indholdsfortegnelse Indledning ----------------------------------------------------------- 3 Værdigrundlag...3 Vi er fokuserede og udadrettede...3 Vi er ambitiøse og fornyende...3

Læs mere

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning FARMAKONOM UDDANNELSEN Mentorordning Farmakonomskolen elev til elev-mentorordning September 2009 Indholdsfortegnelse Mentorordning på Farmakonomskolen... 4 Hvad er en mentor og en mentee?... 4 Formål

Læs mere

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,

Læs mere

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud 1 Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud I dette hæfte forefindes standarder til brug for arbejdet på de sociale tilbud. Standardprogrammet er en del af, som også tæller De Sociale Indikatorprogrammer

Læs mere