Skole. Politik for Herning Kommune
|
|
- Nora Dideriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skole Politik for Herning Kommune
2 Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision Politiske målsætninger Byrådets Børne- og Familiesyn Politik for Folkeskolen 13 Elevernes alsidige personlige udvikling 14 Faglighed 15 Medbestemmelse 16 En inkluderende skole 17 En tidlig indsats 19 Sammenhænge og overgange 21 Trivsel og sundhed 23 3
3 Forord Lars Krarup Borgmester I december 2006 vedtog Herning Byråd Den Sammenhængende Børnepolitik. Med vedtagelsen af denne politik blev det besluttet, at der efterfølgende skulle udarbejdes politikker for skoleområdet, dagtilbudsområdet og for området for sårbare børn og unge. Disse tre politikker vil fremover spille sammen med Den Sammenhængende Børnepolitik. Skolepolitik, dagtilbudspolitik og politikken for sårbare børn og unge er under en fælles proces udarbejdet i foråret Politikkerne er udtryk for et valg, hvor forskellige relevante fagfolk og organisationer har bidraget med ideer og synspunkter. Arbejdsprocessen med udformningen af politikkerne er sket med udgangspunkt i en temadag i starten af 2008, hvor politikere, fagfolk og relevante organisationer har drøftet politikkernes indhold og sammenhængen mellem de tre politikområder. Under høringsfasen har alle - via kommunens hjemmeside - haft mulighed for at kvalificere og give input til politikkerne. Herudover har politikkerne været i høring hos relevante institutioner og organisationer. Politikkerne, der understøtter hinanden, skal sikre sammenhæng mellem visionerne og udfordringerne på de tre områder, og de har en naturlig sammenhæng med andre af Herning Kommunes politikker. Jeg håber, at politikkerne vil inspirere det videre arbejde til gavn for Herning Kommunes børn og unge samt deres familier. 5
4 Indledning Herning Kommune er klar med tre overordnede politikker for børn og unge. Det drejer sig om en politik for: Dagtilbud for børn Folkeskolen Sårbare børn og unge. Disse tre politikker skal spille sammen med Den Sammenhængende Børnepolitik, der har været gældende fra januar 2007, og de tre politikker er desuden udarbejdet med baggrund i Herning Kommunes fælles visioner og målsætninger for de tre serviceområder: Dagtilbud for børn Folkeskole Børn og Familie Visioner I tråd med intentionerne i Den Sammenhængende Børnepolitik vil Herning Kommune arbejde for: Rummelighed og inklusion Kontinuitet Tværfaglighed Udgangspunktet er accept af og respekt for barnet, den unges og familiernes forskellighed. Den enkeltes integritet skal respekteres og retten til lige muligheder skal accepteres. 7
5 Politiske målsætninger 1 Der skal være fokus på barnet og den unges potentialer og kompetencer. Den alsidige udvikling skal styrkes under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger og i fællesskabet med andre. Lysten til læring skal udfordres og barnet og den unge skal forberedes til næste trin i livet. Udviklingen skal fremmes af ansvar, engagement, gode rammer og gode læringsmiljøer. Det tilstræbes, at børn og unge med særlige behov på grund af handicap, sociale, emotionelle og faglige problemer rummes i dagtilbuddenes og skolernes normaltilbud. Målet for rummelighed er, at den enkelte på trods af forskelligheden udvikler kompetencer og bliver accepteret og inkluderet i barndommens, ungdommens og voksenlivets fællesskaber. Børn, unge og familier skal opleve kontinuitet i kontakten med Herning Kommune, de skal inddrages og ansvarliggøres. Der skal således være sammenhæng mellem de tilbud Herning Kommune giver. Det gør sig gældende i overgangen mellem forskellige dagtilbud og skoler, overgang mellem skole og ungdomsuddannelser, overgange der følger af aldersopdeling af tilbud samt ved overgangen mellem ungdom og voksenliv. Der skal desuden være sammenhæng i sagsbehandlingen og ved overgivelser af sager mellem forskellige instanser og faggrupper. Der sættes fokus på sundhed ud fra en sundhedsfremmende synsvinkel. Sundhedsfremme tager udgangspunkt i den enkeltes resurse og understøtter ansvar for egen sundhed Herning Kommunes tilgang til arbejdet med børn og unge skal være baseret på den nyeste forskning og viden og der skal være fokus på, at de indsatser der gives, også har den ønskede effekt. Herning Kommune vil i arbejdet med børn og unge fremme den evidensbaserede tilgang. Der arbejdes således systematisk med dokumentation og evaluering med fokus på kvalitetsudvikling og på effekten af de forskellige indsatser. 9
6 Byrådets Børne- og Familiesyn 2 Børn og unge Alle børn og unge i Herning Kommune har krav på en tryg opvækst. Forældrenes ansvar og betydning for børn og unges udvikling og trivsel er fundamental og central. Den kommunale indsats tilpasses i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unges behov og forudsætninger. Barnet og den unge i fokus Kommunens indsats tager udgangspunkt i barnets tarv, og der lægges vægt på, at alle barnets og den unges kompetencer danner afsæt for barnets og den unges udvikling. Alle børn/unge skal som udgangspunkt rummes i kommunens normaltilbud. Familiens resurser er grundlaget Alle familier og alle børn/unge besidder resurser, og ansvaret for barnets og den unges udvikling og trivsel ligger hos familien. En kommunal indsats skal understøtte børnenes og de unges potentialer samt videreudvikle dem. Forældreinddragelse vil være et vigtigt omdrejningspunkt. Politikkens tilblivelse: Fagfolk har sammen med repræsentanter fra det politiske niveau herunder repræsentanter fra forældrebestyrelser og skolebestyrelser, en repræsentation af ledere og medarbejdere fra de tre politikområder, medudvalg samt faglige repræsentanter fra forskellige forvaltninger været inddraget forud for skriveprocessen. Alle med viden om og interesse for børn og unge har dermed givet input til og ydet en værdifuld sparring i forhold til udformningen af politikkerne for: Dagtilbud for børn Folkeskolen Sårbare børn og unge. Politikkerne er udformet i forhold til en række emneområder. Hvert emneområde indledes med en kort beskrivende tekst, der giver en indføring til det specifikke emne. Herefter præciseres teksten nærmere via nogle punkter under overskriften: Det vil Herning Kommune. Politikkernes målsætninger omsættes til konkret udmøntning på praksisniveauet i form af handleplaner. Dette sker via de politiske årsmål, der hvert år udarbejdes i forbindelse med kommunens budgetlægning. Det er et bærende princip, at der fokuseres på muligheder frem for barrierer ved planlægning af strategier for børn og unges fortsatte udvikling. 11
7 Skolepolitik 3 Herning Kommunes skolevæsen har fokus rettet mod udvikling af gode og inspirerende læringsmiljøer. Læringsmiljøerne skal udfordre den enkelte elev i forhold til aktiv udfoldelse og opbygning af sunde vaner. Desuden arbejdes der for at skabe optimale betingelser for både det fysiske og mentale læringsrum, og megen opmærksom er rettet mod de seneste års pædagogiske forskningsresultater, for at erfaringerne herfra kan indarbejdes i skolernes praksis. Skolepolitikken er inddelt i følgende temaer: Elevernes alsidige personlige udvikling Faglighed Medbestemmelse En inkluderende skole En tidlig indsats Sammenhænge og overgange Trivsel og sundhed I Herning Kommunes skoler præges undervisningen af forskellige arbejdsformer, der støtter den enkelte elevs udvikling og læring. Undervisningen skal være fleksibel både med hensyn til organisering og i forhold til de anvendte undervisningsmetoder. Det tilstræbes ligeledes, at indretningen er fleksibel, og at den tager hensyn til, at børns læring sker i forskellige tempi og på forskellig vis. Uderummet regnes for en del af læringsrummet. I Herning Kommunes skoler mødes eleverne af anerkendende og omsorgsfulde voksne, der arbejder i team, og i fællesskab sikrer den enkelte elevs udvikling. Evaluering indgår som en naturlig del af undervisningen og den bruges fremadrettet. Teamkulturen er kendetegnet ved gensidig inspiration og sparring lærerne imellem i forhold til udviklingen af elevernes læring. Medarbejdernes faglighed vægtes højt i Herning Kommune i samspil med en løbende kompetenceudvikling. 13
8 Elevernes alsidige personlige udvikling Faglighed Formålet med skolegangen er At Lære, og børns læring dækker over flere begreber. Den enkelte elevs personlige udvikling er det centrale element og omdrejningspunktet for den enkelte elevs læringsproces. Det handler desuden om udvikling af både de almene kompetencer og af de sociale kompetencer. I en globaliseret verden er forandringskompetencer i bredeste forstand ligeledes af værdi I et læringsmiljø, der er præget af følgende værdier: Medbestemmelse, selvværd og synlige krav, skal den enkelte elev have en passende og en kontinuerlig udfordring i forhold til elevens aktuelle faglige niveau. Eleverne skal udfordres i et undervisnigsmiljø, der er kendetegnet ved, at eleverne kan bruge følgende faglige kompetencer: - At anvende relevant viden - At vurdere informationer - At modtage og indhente viden Sætte rammen for, at eleverne kan indgå i og udvikle sig både i faglige og sociale fællesskaber. Der sættes fokus på progressionen i forhold til det enkelte barns personlige udvikling. Skabe mulighed for et bredt samarbejde mellem forældre og de professionelle/skolen i forhold til det enkelte barns identitetsdannelse. At eleverne opnår optimale fag faglige resultater At den kreative dimension er en integreret del af skolens læringssyn, og at den enkelte elev desuden indgår i innovative arbejdsprocesser Bruge forældreinddragelse som aktiv sparring i forhold til at udfordre den enkelte elevs læring 15
9 Medbestemmelse En inkluderende skole Den demokratiske proces skal være omdrejningspunkt og en naturlig del af skolens kultur. Den enkelte elev skal opleve at medansvar er en positiv udfordring og en synlig medspiller i skolens dagligdag. Samarbejdet mellem skolen og forældrene/skolebestyrelsen skal være ligeværdigt, så konstruktive dialoger mellem de professionelle og forældrene videreudvikler en aktiv og positiv forældreinddragelse i skolens liv og læring. Skolens kultur skal signalere accept af børns forskellighed. Den inkluderende skole ser mangfoldigheden og børnenes forskellige behov som en værdifuld ressource, der giver elevernes læring en ekstra dimension. Vidensdeling, kollegial sparring og erfaringsudveksling skal være bærende elementer i den inkluderende skole. Dagligdagen på skolen skal være præget af ligeværd og respekt for andre Eleverne skal have medbestemmelse og medansvar på alle områder, hvor de er i stand til at tage kvalificeret stilling Elevrådsarbejdet er central i forhold til at udvikle eleverne i den demokratiske dannelsesproces Et forpligtende skole/hjemsamarbejde skal videreudvikles Med udgangspunkt i det enkelte barns behov samt i forhold til barnets forpligtelse i fællesskabet med andre børn tilrettelægges en undervisning, der udfordrer det enkelte barn Børns forskelligheder skal ses og udnyttes i læringssammenhænge Via et styrket lærerteamsamarbejde og et formaliseret samarbejde på tværs af faggrupper gives det enkelte barn det bedste udgangspunkt for læring Skole hjemsamarbejdet styrkes med fokus på forældreinddragelse og forældreansvar 17
10 Medbestemmelse En tidlig indsats En tidlig indsats kan være afgørende for, om det enkelte barns læringssituation kan blive succesfuld. Derfor skal der satses på, at de enkelte elevers eventuelle behov for, at der iværksættes specifikke løsningsmodeller afdækkes tidligt i undervisningsforløbet. At have selvtillid og selvværd og modtage anerkendelse er for alle børn en nødvendig forudsætning for at kunne agere positivt i et læringsmiljø. Elevers specifikke undervisningsbehov afdækkes og løses via lærerteam, skolens ledelse og det professionelle tværfaglige samarbejde. Tværfagligt samarbejdet mellem forældre og skolen/institution samt andre professionelle er afgørende for at finde gode løsningsmodeller 19
11 Sammenhænge og overgange I løbet af et barns skoleliv er der flere overgange, der alle er vigtige milepæle for det enkelte barns faglige og sociale udvikling. Det kan dreje sig om overgange: - Fra dagtilbud til skole - Internt i skolesystemet fra indskoling til mellemtrin til udskoling - Fra skole til ungdomsuddannelsesniveauet - Overgang fra specialtilbud til skole ungdomsuddannelse Det er vigtigt for det enkelte barns trivsel og læring, at barnet oplever sammenhænge i forbindelse med overgangene. Alle kompetencer på tværs af systemerne inklusive forældrenes skal i den forbindelse udnyttes optimalt. Ligeledes er det betydningsfuldt, at processen ses i et udviklingsperspektiv, og at læringen kvalificerer barnet i forhold til kommende udfordringer. Have fokus på, at det enkelte barn kommer til at opleve overgangene fra et tilbud til det næste som en glidende overgang, hvor kendte værdier medtages som en del af elevens udviklingsproces Viden og dialog, ansvarlighed og kompetence er bærende elementer i forhold til samarbejdet omkring indslusning og udslusning fra de forskellige niveauer 21
12 Trivsel og sundhed Trivsel og sundhed Børn skal have gode oplevelser i naturen, og trivsel og sundhed er to vigtige elementer i forhold til elevernes udvikling. Det drejer sig om, at der i skolen i bredeste forstand eksisterer et sundt og aktivt miljø. Sund livsstil og kropbevidsthed sammen med en skole uden mobning samt accept af forskelligheder er en skole med grobund for trivsel for den enkelte elev. Der skal skabes en kultur og samværsformer, der støtter elevernes trivsel og sundhed i både undervisningssituationer og i pauser Gennem fysiske aktiviteter i et sundt og aktivt miljø skal den enkelte elev udfordres både fysisk og mentalt Gennem anerkendelse og accept af forskelligheder skal den enkelte elev opleve skolen som rum for både trivsel og udvikling 23
13 Udgivet af Herning Kommune 2009 Yderligere information: Børn og Unge Torvet Rådhuset 7400 Herning telefon
Dagtilbud. Politik for Herning Kommune
Dagtilbud Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Dagtilbudspolitik - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 -Politik
Læs mereSårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune
Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereBørne- og Ungepolitikken
Revideret udgave. V.0.4 15/11-11 Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken - Politikken sætter fokus på sammenhængen mellem almen- og specialområdet. .hjælpen skal sætte ind i tide Sårbare børn og unge
Læs mereBørne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune
Børne- og Ungepolitikken Tværgående politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Indledning 6-7 1. Byrådets børne- og familiesyn 8 2. Fælles ansvar 10 3. Politiske målsætninger
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs merePolitik for udviklende fællesskaber
Politik for udviklende fællesskaber - Inklusionspolitik for området 0-18 år i Billund kommune Hvilke værdier er inklusionspolitikken baseret på? Inddragelse Ejerskab Kvalitet Sammenhæng Dialog Værdisæt:
Læs mereSKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE
SKOLEPOLITIK Politikken dækker skolernes og skolefritidsordningernes dvs. skolevæsenets samlede virksomhed. I det følgende dækker begrebet skole såvel skolefritidsordning som skolegang/undervisning. På
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereSELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.
SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereKo m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014
En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi
Læs mereJammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.
Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs mereUngepolitik 2010-2015
Ungepolitik 2010-2015 Forord Det skal være sundt, sjovt og trygt at være ung i Hørsholm! Det er visionen for et godt ungdomsliv i Hørsholm Kommune. Kommunalbestyrelsen har vedtaget Hørsholm Kommunes nye
Læs mereInklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
Læs mereGladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020
gladsaxe.dk Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020 Sammenhæng på børne- og ungeområdet Forord Indledning I Gladsaxe Kommune mener vi, at alle børn og unge er værdifulde individer
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereFMKs fire ledelseværdier
Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereDen gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning
Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse
Læs mereInklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereInklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereUdgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning
Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs merePolitik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019
Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019 En del af Vision 2021. Vi skaber fremtidens Nordfyn sammen Dokument nr. 480-2015-139520 Sags nr. 480-2014-140826 Indhold Forord... 2 Hvorfor, hvem og hvad?...
Læs mereLærings- og Trivselspolitik 2021
Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen 1. Indledning Da vores nuværende viceskoleleder har søgt nye udfordringer, er stillingen som viceskoleleder ledig til besættelse snarest muligt.
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mereEfterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen
Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen Udgivet af Efterskoleforeningen 2014 Fra 2005 begyndte vi at lave nogle særlige tiltag for at få en mere mangfoldig skole, for på daværende
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs meree.doc sags nr. 2013-27012 e.doc dokument nr. 2013-164494 Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune
e.doc sags nr. 2013-27012 e.doc dokument nr. 2013-164494 Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune Forord Der er mange milepæle i de fleste menneskers liv, og overgang
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs merebørn og unge er et fælles ansvar
Vores børn og unge er et fælles ansvar Allerød Kommunes børne- og ungepolitik 2007 RUMMELIGHED MEDINDFLYDELSE ANSVARLIGHED SAMARBEJDE SAMMENHÆNG OG HELHED SUNDHED OG TRIVSEL SÅRBARE BØRN OG UNGE UDVIKLING
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Læs mereLemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune
Lemvig kommune Handicap & Psykiatripolitik Side 1 af 14 sider Indholdsfortegnelse Indledning....3 Målgruppe....4 Formål...5 Værdier.5 Indsatsområder.6 Hvordan føres politikken ud i livet..6 Indsatsområder
Læs mereSFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1
Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereIntegrationspolitik Indsatsområder og målsætninger
Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision
Læs mereALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I
ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en spulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb for
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,
Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse
Læs mereDet Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Bornholms Regionskommune 2011 Indledning Sammenhængende børnepolitik Er godkendt af kommunalbestyrelsen d. 23. nov. 2006 Efterfølgende revideret og politisk godkendt i maj 2011.
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereQAASUITSUP KOMMUNIA. Børne-og Ungepolitik Qaasuitsup Kommunia
Børne-og Ungepolitik Qaasuitsup Kommunia Børne- og Ungepolitikken bygger på FN's børnekonvention og på relevant lovgivning inden for området. Politikken handler om den samlede indsats for børn og unge
Læs mereFuresø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole
Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN
Læs mereBørne-, Unge- og Familiepolitik Fælles ansvar - fælles indsats
Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles ansvar - fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige
Læs mereMål og handleplan SFO Højvangskolen
Mål og handleplan SFO Højvangskolen Overskrift MEDINDFLYDELSE Sammenhæng SFO tid er børnenes frie tid og skal derfor opleve en SFO, hvor de har stor indflydelse på hvad de vil udfylde dagen med. Mål Børnene
Læs mereDagtilbudspolitik 2016-2019
Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring
Læs mereVi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Læs mereRetningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor
Læs mereSammenhængende børnepolitik i Jammerbugt Kommune
Sammenhængende børnepolitik i Jammerbugt Kommune Godkendt af kommunalbestyrelsen 11/12-2014 Sammenhængende børnepolitik i Jammerbugt Kommune Børne- og Familieforvaltningen Jammerbugt Kommune 2014-07-09
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken
Læs mere