FORPRANG OG OPSTIGNING TIL GÅRDMAND

Save this PDF as:
Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORPRANG OG OPSTIGNING TIL GÅRDMAND"

Transkript

1 FORPRANG OG OPSTIGNING TIL GÅRDMAND Landboreformerne var en af de helt store samfundsændringer i vores lands historie, og påvirkningen af den enkelte bonde, husmand og indsidder kan næsten ikke overvurderes. Videre var den sociale mobilitet i 1700 tallets landbosamfund uhyre lav. De nederste i samfundet, landarbejderne og husmændene, kunne stort ser kun hæve sig op i gårdmændenes klasse gennem giftemål - og alle i samfundet giftede sig generelt ikke socialt under deres status. Endelig var Valby på tærsklen til København en helt speciel landsby. Dette er ingredienserne i denne historie, hvor det er mit mål at gøre steder og personer så levende ud fra kilderne som muligt; og hvor begreber som selveje, udskiftning og udflytning bliver meget konkret og personlig. Historien begynder søndag den 25. februar 1748, hvor der holdtes trolovelse i husmand i Valby Jacob Jensens hus. Mine tip5oldeforældre den 28 årige David Jacobsen og 26 årige Ane Kirstine Christophersdatter blev her lovformeligt trolovet af præsten. Et halvt år senere den 20. juni samme år blev de viet i Hvidovre Kirke. Spørgsmålene til begivenheden er, hvad en trolovelse betød, og hvem personerne denne dag var. Trolovelsen var på den tid ikke en forlovelse, det var simpelt hen begyndelsen på ægteskabet. Den medførte pligt til senere at gifte sig; og den kunne ikke ophæves, selv hvis begge parter måtte ønske det. Det var almindeligt, at den foregik i hjemmet, men skulle forrettes af præsten. Efter trolovelsen kunne de flytte sammen, og seksuel samvær var accepteret. Den kirkelige handling vielsen var herefter en praktisk formalitet. Det vil sige, at uden vielse ville kommende børn blive betragtet som uægte, hvilket betød, at de juridisk ikke kunne blive arveberettigede. Vielsen var derfor vigtig. Trolovelsen blev forrettet af den velærværdige Johan Carlessen Kinast, der var sognepræst i den nyopførte Frederiksberg Kirke tæt ved. Hvidovre sogn var året før blevet indlemmet under Frederiksberg som annekssogn. Tidligere havde det været førstekappelanen ved Vor Frue Kirke inde i København, som havde betjent sognet. Ikke Valbypige på Gammeltorv i København (F. C. Lund) 1

2 fordi det betød så meget for den enkelte bonde og husmand. For os er det imidlertid skelsættende, for det betyder, at kirkebogen herfra er bevaret, mens de tidligere gik tabt, sandsynligvis da englændernes senere bombarderede Vor Frue Kirke. Det betyder, at vi har meget svært ved at følge personer i sognet længere tilbage i tiden end Landbyerne Valby og Vigerslev havde på dette tidspunkt i mere end hundrede år været tilknyttet Hvidovre Kirke. Før dette havde de været under Vor Frue Kirke inde i København, men københavnerne havde tidligt i 1600 tallet klaget over de simple bønder herfra i deres overfyldte kirke. Hver søndag gik det derfor fra Valby ad kirkestien gennem Vigerslev, over Harrestrup Å til Hvidovre Kirke. Værten ved trolovelsesgildet var husmand i Valby Jacob Jensen. Vi ved ikke noget om ham, andet end som kutyme var som husbond, i dette tilfælde for tjenestepigen Ane Kirstine, afholdt han trolovelsen og var forlover for hende. Vi ved ligeledes intet om Ane Kirstine før denne dag. Derimod ved vi om David, at han var indrulleret landsoldat og søn af den lokale jordemoder Birthe Amager. Der var en del landsoldater i Valby. Det var bønderkarle, som var udskrevet af Københavns Rytterdistrikt til tjeneste i landmilitsen. Det var først og fremmest på grund af denne ret til udskrivning, som var hadet og frygtet, at man havde indført stavnsbåndet, som betød unge mænd ikke måtte forlade deres gods eller distrikt. Der var på Davids tid ikke nogen fast længde på tjenesten, det afhang blandt andet af om hæren var på krigsfod eller fredsfod. I fredstid, som for indeværende, deltog landsoldaten i eksercits- og skydeøvelser lokalt i sognet, samt bataljons- og regimentsøvelser hvert eller hvert anden år. Senere gennemgik de en rekrutskole på otte uger, og hvert andet år skulle de deltage i øvelser af fem ugers varighed. Det vil sige, at David arbejde som tjenestekarl, men skulle stå til rådighed for soldateraktiviteterne. David var som sagt søn af den lokale jordemoder Birthe Amager. Som jordemoder var hun eksamineret af jordemoderkommissionen eller en distriktslæge, og stod til ansvar over for myndighederne. Hun var noget så sjældent som en kvinde i 1700 tallet med egen identitet. Kvinder var ellers da normalt blot deres mænds koner og hjælpere. Hun udførte sit hverv og stillede sig ved et par tilfælde til rådighed for de fattigste som fadder. Hun var imidlertid en ældre kone, og to år senere døde hun i en alder af 70 år. Det har ikke været muligt at finde noget om hendes tidligere tilværelse, så bortset fra hendes tilnavn Amager peger på, at hun kunne komme herfra, ved vi intet. Efter trolovelsen flyttede de sammen og blev husmandsfamilie i landsbyen Valby. De følgende år fik de først datteren Kirsten i december 1748, og herefter opkaldt efter deres bedstefædre sønnerne Jacob og Christoffer i henholdsvis 1754 og Datteren Kirsten blev dog kun knap et år. Det er bemærkelsesværdigt, at de kun får disse tre børn. Kirkebogen er dog langtfra pålidelig, idet der i 1758 er noteret, at David Jacobsen får sin femårige datter Methe begravet. Præsten har her sandsynligvis skrevet forkert, da det sandsynligvis var Hans Jacobsens datter. Kirkebogen omtaler et andet sted i et giftemål en Margrethe Davidsdatter af Valby, som senere får en søn med navnet Jacob. Der er kun en David i Valby, men en datter med navnet Margrethe figurerer ikke under døbte. Da kirkebogen hertil udelukkende handler om dåb, kan der også sagtens være dødfødte udøbte børn. Da der ikke er bevaret noget skifte efter David, holder vi os til de sikre oplysninger fra kirkebogen. Det vil 2

3 sige, at familien fik to drenge, som vokser op og blev voksne. Skal vi forstå lidt mere af, hvad det var for et liv familien fik, må vi vide lidt mere om tiden og stedet landsbyen Valby. Først en hændelse i byen et halvt år inden trolovelsen, som David helt sikkert oplevede. Efter et brutalt rovmord på en familie på Amager, blev fire tyske soldater mistænkt. De havde holdt til i udkanten af København en tid, og var efter ugerningen taget til Valby. Her havde de nogle dage opholdt sig på kroen og sviret med nogle offentlige kvinder, som de havde fået fat på inde ved Vesterbro. Da myndighederne ville arrestere dem, var de imidlertid forsvundet. En storstilet eftersøgning med deltagelse af alle mænd fra Valby og Vigerslev blev iværksat. De var imidlertid som sunket i jorden. Det var en lille dreng fra Valby, der havde været ude at besøge sin bedstemor ved Damhussøen, der opdagede dem ude i Valby Mose. De var i uniformer, drak og sang. Drengen begyndte at løbe, men soldaterne opdagede ham og løb efter. Heldigvis stødte han ind i en vogn med nogle karle fra Valby; og forfølgerne forsvandt hurtigt. Nu blev der slået alarm i Valby, og man besluttede i morgengryet at danne en kæde og omringe området. Der gik flere timer inden de fandt mændene i noget lavt egekrat. Det lykkedes dem dog at slå sig gennem kæden og undslippe gennem noget tæt krat bag Damhussøen. Nogle dage senere stjal de en båd, som var hevet i land på et engdrag nede ved Kalvebod Brygge og tilhørende en af Valbygårdene. De ville flygte til Skåne, men vinden førte den sydpå. De blev senere fanget ved Stevns og efter en omfattende retssag, som afdækkede endnu flere forhold blev de henrettet på Vestre Fælled. Her blev alle som havde hjulpet myndighederne i jagten inviteret til at overvære eksekveringen. Det var uden tvivl en oplevelse, der blev talt meget om lang tid efter i byen. Tiden var mellemkrigstid med fred og stingende velstand. Landet havde ikke været i krig siden slutningen af Store Nordiske krig i Krigshandlinger der inddragede selve Valby, havde der ikke været siden Københavns belejring næsten hundrede år tidligere. Det havde til gengæld været traumatisk og lå dybt i landsbybefolkningens bevidsthed. Ingen bygninger i Valby var ældre end disse omkring hundrede år, idet svenskerne under belejringen havde revet alle gårde og huse ned, for at bruge materialerne til lejre og store lejerbål i den strenge vinter. Om det så var hegn og gærde, var de blevet brugt til brænde. Det var ikke gået nabobyerne Vigerslev, Hvidovre, Rødovre og Hollænderbyen Frederiksberg bedre. Om det så var kirkerne var de blevet delvist nedrevet. Det eneste gode ved det var, at det meget dårlige forhold Valby havde haft til de hollandske indvandre i Frederiksberg, var forsvundet. Selve landsbyen Valby bestod af seksten gårde og for en landsby usædvanlig mange huse, en kro og en rytterskole, samt et gadekær. Det vil sige, at der var flere små vandhuller, der med god vilje kunne kaldes små gadekær. Der var som sagt mange husmænd i byen, hvilket vil sige, at de ikke var husmænd i traditionel forstand med jord. Der var mest tale om daglejere, handelsfolk og håndværkere uden jord. Alle bygninger i byen var i bindingsværk med stråtag; undtagen skolen som var grundmuret med tegltag. Den mest karakteristiske bygning var kroen, som lå midt i byen ud til tingstedet. Den blev som resten af byen ødelagt under svenskernes belejring af København, men genopbygget, da den lå godt for de rejsende. Her kunne en vejfarende hvile ud og klæde om, inden de kom til København; 3

4 ligesom de kunne overnatte, hvis de kunne regne ud, at Vesterport var lukket, inden de kunne nå frem til den. Den var dog nok så vigtigt som samlingspunkt for byens borgere. Op i 1750 erne var den i forfalden stand, og en del hjemløse og udviste fra København holdt til i den. Den havde et særdeles dårligt ry. I 1759 købte Frederich Christoffersen den imidlertid, og satte i 1761 den i god stand og fik vendt udviklingen. Det var en meget markant bygning med et tykt Valby Tingsted og byklokke med den karakteristiske Valby kro i baggrunden tårn med skråt tegltag. Den lignede nærmest en kirke. Den var i bindingsværk og sten, havde små vinduer med skodder og var på den tid malet helt gul. Lidt senere blev Peder Svendsen kromand gennem mange år. Rytterskolen var opført i Beboerne i Valby havde som kongelige rytterbønder det privilegie, at deres børn kom i skole. Om David havde gået i den, ved vi ikke, men han kunne dog som voksen kun skrive sine initialer. Sønnerne Jacob og Christopher har derimod skulle kunne læse nødtørftigt, ellers kunne de ikke blive konfirmeret, hvilket var forudsætningen for, at de kunne blive karle og tjene til, at de kunne få familier. Hvordan skolen var på den tid, siger et senere notat fra en visitation af biskop Balle i 1787 måske lidt om. Det hedder her, at "I Waldbye Skole havde jeg nok at giøre for at tæmme de vilde Børn. Deres Boglæsning er taalelig. Men i Christendoms Kundskab have de fleste giort liden Fremgang. Dog kunde jeg med nogle faa være fornøyet. Mere end noget andet var det specielle ved Valby, at hovedlandevejen til København i generationer havde gået gennem byen og været en vigtig indtægtskilde. Faktisk havde både landevejen fra Køge og Roskilde gået gennem byen. Det betød overnatninger på kroen og handel - det sidste vender vi tilbage til. Det var imidlertid under forandring. I 1720 havde man mod syd bygget en bro over Harrestrup å ud til Kalvebod Brygge, og ændret linjeføringen af landevejen fra Køge, så den gik uden om og mundede ud lige efter Valby. Midt i vores historie - i 1770 erne - ændredes også linjeføringen på Roskildevejen, så den gik nord om byen. Kromand Peder Svendsen klagede over det tab, han derved led, og fik ved kongelig resolution en erstatning på 200 rigsdaler samt lovning på et tilsvarende yderligere beløb, hvis han flyttede kroen til den nye landevej. Han valgte dog at lade kroen blive, hvilket beboerne i Valby var rigtig glade for. Beboerne i Valby var fæstere under kronen, hvilket vil sige kongen. De var som almuen på denne tid generelt mistænksomme og kværulerende over for myndighedspersoner, men de var fast overbevist om, at kongen ville beskytte dem og yde dem retfærdighed. En tillid kongen sjældent levede op til. Til gengæld var forholdene på denne tid for fæstebønderne i de kongelige rytterdistrikter generelt betydeligt bedre end for fæstebønderne på private godser. Valby lå ved foden af Valby Bakke, 4

5 hvorpå Frederiksberg Slot var blevet bygget i begyndelsen af århundredet. I 1730 erne var det yderligere blevet voldsomt udbygget, og på David og hans families tid var det fast residens for Christian den syvende. Beboerne i Valby kunne således helt bogstaveligt se op til deres konge. I København florerede sladderen om kongens eskalerende sindssygdom og eskapader, og da gårdmandssønner og -piger fra byen ofte var personale oppe på slottet, har sladderen nok nået helt ud til den enkelte i Valby. Det var netop de år Struense kom til magten, og hans efterfølgende uhyggelige fald. I Valby har man diskuteret, om der var en hemmelig tunnel under Søndermarken, som Struense brugte, når han skulle besøge dronningen. Parken Søndermarken mellem slottet og byen var anlagt i ophøjet fransk havestil med symmetriske lige klippede hække og alleer. Den var imidlertid forbeholdt hoffet, og Valbybeboerne havde ikke adgang til den. I 1780 erne omlagdes den til den romantiske naturstil, som vi kender i dag, hvilket utvivlsomt har undret nede i Valby. Kongen var således en konkret person for beboerne i Valby. De var ivrige tilskuere fra udkanten af byen, når der var audiens eller fest på slottet. Særligt fyrværkeri kunne samle byen. De så også den kongelige familie ved rævejagterne i Søndermarken. Disse var populære, da rævene tog Valbybeboernes høns og fjerkræ. Det kongelige bryllup i 1766 var dog noget Valby og omliggende byer - samt Frederiksberg Slot med parker - efter Køge- og Roskildevejen var blevet ført uden om Valby ganske særligt. I forbindelse med den overdådige fest blev der nemlig serveret mad for nabobyernes beboere, herunder i Valby. Ved enkelte lejligheder mødte Valbybeboerne også direkte kongen. Det vakte nogen opstandelse, da der kom besked om at holde sig fra mosen en bestemt dag, da der ville blive afholdt kongejagt der. Som sædvanlig flokkedes beboerne i den nordlige ende af byen for at opleve begivenheden. Her skete så det uventede, at kongen kom hen og takkede for deres gæstfrihed. Det var en sjov episode, men der var også en skræmmende, da kongen med gartnere og noget af hoffet gik rundt i mosen. Der opstod straks underen og gætterier om, hvad der var på færde. To dage efter kom der så besked fra slottet, at Valbybønderne skulle rense mosen for al snavs, der fandtes i den. Det var en skamplet, at have sådan en mudderpøl liggende. Valbybeboerne blev selvfølgelig skræmte fra vid og sans, det var jo en helt umulig opgave. De opsøgte en gartner ved hoffet, som de kendte. Han beroligede dem med, at det handlede om, at kongen var blevet generet af myg i Søndermarken. Han foreslog herefter, at de brændte nogle sivskove af op mod Søndermarken og så, om det ikke ville hjælpe. Fra Valby Mose løb Gåsebækken gennem den vestlige del af byen, hvor Gåsebæksvej i dag er, videre over byjorden og ud i Kalvebod brygge ved skellet til Kongens Enghave. Husene i den nordlige del af byen ved åen var fugtige og dårlige, mens den trak et fugtigt spor af dårlig landsbrugsjord omkring sig ud i til vandet. Den nævnte Valby Mose strakte sig mægtig fra Søndermarken mod Damhussøen. Den var et stort sumpet farligt område, hvor man kunne forsvinde, hvis man ikke 5

6 kendte området. Mod vest stødte byjorden op mod landsbyen Vigerslevs jorde. Forholdet til nabobyen var rigtigt godt. I generationer var man indgiftet, og kirkegangen om søndagen gik gennem nabobyen. Det betød, at man ikke havde gærde mellem de to byers vange, hvorved man sparede vedligeholdelse af to kilometer hegn. Det betød dog også, at ikke blot skulle man blive enige med de andre bønder i byens fællesskab om driften, men også med nabobyens fælleskab. Det var lidt af en bedrift på den tid. Mod øst grænsede Valbys jorde op mod Vestre Fælled og Kongens Enghave. Her var forholdet til Københavnerne til gengæld mere problematisk. Disse havde for en del år siden gravet en rende mellem Kongens Enghave og Valbys arealer, fordi de mente, at Valbybøndernes kreaturer åd Københavnernes græs. Den senere Hønsekræmmergård i Valby giver et godt indtryk af den klukken og rappen som var i Valby Sådan så Valby og dets omgivelser nogenlunde ud på David, Ane Kirstine og deres families tid. Der er dog et helt afgørende forhold, som vi mangler. Som sagt var handel en betydningsfuld faktor for byen på grund af beliggenheden tæt ved København. Forklaringen var, at Valbyborgerne haldlede med mælk, smør og fløde samt fjerkræ på de Københavnske torve. Gennem et reskript fra 1721 havde de privilegie på at sælge varer, som de selv havde produceret eller været ude i landet at købe og med egne heste og vogne bragt hjem. Valbybeboerne opkøbte især fjerkræ på en stor del af Sjælland, opfedede dem på gårdenes og husenes gårdpladser samt i bure; for efterfølgende at sælge dem på torvene inde i København. Valby var på denne tid indhyllet i et lydtæppe af klukken og rappen, der kunne høres helt ud på vejen af den forbipasserende. Sidst i århundredet fik den direkte øgenavnet Hønsekræmmerbyen. Denne handel er forklaringen på de mange husmænd i byen. Det er dog værd at noteret forbeholdet i privilegiet. Varerne skulle være enten produceret i Valby eller købt udenfor Valby og ved egen kraft transporteret hertil. Det betød at forprang var forbudt. Forprang var, når Valbyborgerne opkøbte de sjællandske bønders produkter, når de kom gennem eller forbi byen på deres vej til København. Ligeledes var direkte opkøb med videresalg for øje på selve torvet ulovligt. Det var attraktivt for de tilrejsende, der derved kunne sparer en overnatning, accise (afgift ved Vesterport) og forhandle om prisen på torvet. Og det var en let måde for Valbybeboerne at få en fortjeneste; ikke mindst da de var trænede sælgere på torvene. Det skal retfærdigvis nævnes, at Valbykonerne var kendt for at have ordentlige varer. For mange Københavnere var Valbykonerne simpelt hen en kvalitetsgaranti. Selvom landevejene var flyttet uden om byen og forprang ulovlig, var der selvfølgelig stadig Valbybeboere, der udnyttede muligheden og tjente gode penge som handelsmænd - ikke mindst med de stingende priser, som oplevedes på denne tid. Mange af forprangshandlerne blev i øvrigt nok indgået i et mørkt hjørne af kroen. Myndighederne havde svært ved at komme ulovlighederne til livs, men efter pres fra kredse i København prøvede de sidst i århundredet at stable to principielle retssag 6

7 op mod et par de mest markante forprangshandlende. Det var såmænd ingen andre end husmændene Jens Pedersen og Jacob Davidsen; samt disses koner. Jens Pedersen var Davids senere kompagnon i gårdhandler, mens Jacob Davisen var hans ældste søn. Selvom disse retssager er de eneste bevarede og tismæssigt lidt senere, er der ingen tvivl om, at vi her har nøglen til historiens videre forløb. David, hans sønner og vennen Jens Pederen, samt nok så vigtigt deres koner, var helt sikkert aktive handelsmænd på de Københavnske torve og tjente gode penge allerede i 1760 erne. For lige at gøre retssagen mod Davids søn færdig, og udstille myndighedernes udfordring. Anklagen mod Jacob Davidsen og hans hustru var, at sidstnævnte var i færd med at fylde fire pund nykøbt smør i en bøtte midt på torvet. Jacobs fremførte, at smørret var købt på landet samme dag og bragt til staden i bøtten. Dommen var, at smørret blev konfiskeret, men grundet sagens usikkerhed, blev det ved det. Hvordan var sådan en handelsdag David, hans sønner, Jens Pedersen og deres koner? Valbykonerne sad traditionel omkring springvandet på Gammel Torv og solgte fjerkræ og æg, men enkelte holdt til på Amager Torv. De skulle være tidligt på torvet, da reskriptet pålagde dem at være ude af byen inden tolv middag. De skulle hertil beregne god tid om morgenen, hvis der var kø ved Vesterport - hvad der tit var. Endelig skulle de være i god tid for at få de gode pladser, selvom torvet dengang var dobbelt så stort som i dag. Når de havde fundet deres plads og torvehandlen kommet i gang, var der en voldsom larm fra de mange handlende, der konstant skulle have et krus øl, en dram eller et stop i piben efter en handel. Valbykonerne sad og plukkede fjerkræet levende, så det var garanteret friskt. Når torvedagen sluttede, gik det ad Vestergade ud gennem Vesterport tilbage til Valby. Her blev fjerkræ og handelsforbindelser så passet. En majdag i 1766 skete noget afgørende for Valby. Ved kongelig resolution blev det besluttet, at bønderne i det Københavnske rytterdistrikt skulle have arvefæsteskøder på deres gårde. Det var starten på det, som skulle blive kendt som landboreformerne. I februar året efter blev skøderne ratificeret af rentekammeret og overdraget til gårdmændene. De var juridisk set ikke selvejere og skulle stadig betale landgilde. Gårdene kunne dog ikke tages fra gårdmændene og deres arvinger, og de havde lov at sælge skødet. I praksis var de selvejere og blev behandlet som sådan. I forbindelse med "ildsvåde" søgte nogle siden bygningshjælp under henvisning til arvefæsteskødet. Fæstere havde ret til bygningshjælp. De blev afvist med henvisning til, at de var selvejere. Resolutionen galt ikke David og de øvrige husmænd i byen. Tværtimod blev de husmænd, som havde hævdvunden græsningsret på overdrevet ned til Kalvebod, ved den senere resolution om udskiftning overladt til gårdmændenes velvilje. Gårdmændenes reaktion var her, som andre steder i landet, at de ikke ville kendes ved den gamle ret. Hvis husmænd ville have græsningsret, måtte de arbejde for det. Landboreformerne var i det hele taget på mange punkter en klar forringelse for de nederste i samfundet. Den åbnede kun en mulighed: Man kunne købe en gård med jord! Problemet var bare, at almindelige inderster og husmænd havde normalt ikke mere end til dagen og vejen; og ofte i alderdommen udsigten til at ende som fattiglem. Nu var det bare sådan, at hverken landsbyen Valby eller personen David var almindelige. Sammen med den tyve år yngre tidligere nævnte husmand Jens Pedersen rejste han kapital til køb af en gård. 7

8 Der er ikke noget direkte bevis på, at pengene blev tilvejebragt ved handel, men deres sociale baggrund og indtjeningsmuligheder udelukker andre muligheder. Det er også værd at lægge mærke til, at de omtalte senere retssager peger i samme retning. Alt taget i betragtning, er der næppe tvivl om, at de to gårdkøbere var specielle handelstalenter. I foråret 1772 slog de til, da smeden Jens Christensens gård som en af de første kom på offentlig auktion. Den var et par år tidligere i brandtaxation blevet vurderet til knap halvanden tusinde rigsdaler, hvilket var meget gennemsnitligt for Valbygårdene. Som næsten alle gårde på den tid, var den firelænget. Den havde ikke noget navn; men var efter det gamle nummersystem gård nummer et. Når man kom ad vejen fra København og have passeret en række huse, var det den første gård på venstre hånd man stødte på. Auktionen, hvor de bød på og købte gården, fandt sted i marts. I juni fik de skødet og Valby før udflytningen af gårde. Gård nummer 1 var den første gård som David og Jens Pedersen købte, gård nummer 11b var den anden, mens husene DJ var, hvor David senere i sin aftægt kom til at bo flyttede ind. På samme måde som i aftægtssager udfærdigede de måneden efter et bindende juridisk dokument om delingen af gården. Aftalen dækkede bygningerne og toften. Jens Pedersen fik den nordre og den østre længe. Den nordre længe var det gamle stuehus, der lå ud til vejen. Det indeholdt stuer, kammer og køkken med skorsten, bageovn og kakkelovn. Fratrukket køreporten ud til vejen, målte det 14 fag. Den østre længe var en 16 fag lade, stald og tærske; det sidste var hvor kornet blev tæsket med plejl. David Jacobsen fik den søndre og vestre længe. Den søndre længe havde som nordlængen en køreport i den ene side. Resten af længen var en 10 fag lo og lade. Den sidste længe var blot 8 fag med et tilhørende halvtag. Senere, lang tid efter Jens Pedersen havde overtaget hele gården, indrettedes her vognremisse, samt fåre-, hugge-, tørve- og vaskehus. Der er ikke en nærmere beskrivelse af bygningerne. En noget senere opgørelse indeholder dog et par forhold, som næppe er ombyggede. Alle længerne var således 3 fag dybe; bygget af bindingsværk i fyrretømmer og lerklinede vægge samt stråtag. Der var ikke bræddegulv nogetsteds i David Jacobsens del. Endelig var "locomet" som alle andre steder et fritliggende bræddeskur. For at gøre aftalen færdig: Begge porte, såvel til gaden som til toften, var til fælles frit brug. Haverne deltes således, at roehaven og jorden mellem gård og gade med tilhørende brønd fik Jens Pedersen. Til gengæld fik David Jacobsen haven mellem gårdens vestre længe og naboen Jeppe Pedersens østre længe. Opgørelserne afsluttes for hver del med, at denne del var den anden uvedkommende. Kontrakten blev af David Jacobsen underskrevet med initialerne D:J:S:, mens den yngre Jens Pedersen skrev sit fulde navn. De var hermed blevet gårdejere, der skulle dyrke deres jord og have kreaturer på overdrevet. Arvefæstet havde dog ikke ændret på, at det foregik inden for landsbyfællesskabet. Hverken David, Jens 8

9 Pedersen eller de andre bønder i Valby havde formentligt hørt om hovedforordningen om udskiftning af den 23. april 1771, som ville gøre op med landsbyfællesskabet. Den vender vi tilbage til senere. Lad os derfor lige ridse op, hvad landsbyfællesskabet var. Det betød, at byjorden var delt op i agre, hvor hver gård havde et lod. For Valby var der tale om 49 agre, hver delt op i 16 lodder; et for hver gård. Dette nødvendiggjorde selvsagt fælles markarbejde. Dels kunne man ikke opgive ævred og sætte kreaturer på stubbene før alle havde høstet, dels kunne man ofte ikke vende en plov på de smalle striber jord. Selve dyrkningsformen var på den tid trevangsbrug, hvor der i rotation dyrkedes byg på en tredjedel, rug på en tredjedel og havde fælled på en tredjedel. Et synligt bevis på deres nye status som gårdmænd i byen var, at de deltog i landsbyfællesskabets møder på tingstedet under lindetræet midt i byen, hvor kun gårdmænd havde møde-, tale- og stemmeret. Der kaldtes til møde ved ringen med den ophængte klokke, hvorefter mindre stridigheder løstes og samarbejde aftaltes omkring den fælles jord. Alt sammen under ledelse af bondefogeden, som fungerede som oldermand. En afgørelse kunne appelleres til herredstinget i Ballerup, men det blev det sjældent. Trak mødet ud, kunne man gå ind på kroen og gøre drøftelserne færdig over et krus øl. De nye rammer blev også helt sikkert brugt til fortsat handel på de Københavnske torve. Gården gav øget mulighed for opfedning af fjerkræ og produktion af diverse landbrugsprodukter. Noget kunne dog tyde på, at David Jacobsen havde videre planer for sine sønner og sikring af sin alderdom, da han kort tid efter sælger sin andel af gården til hans og Ane Kirstines ældste søn Jacob. Han var nu ungkarl i 20 rne og åbenbart med penge til sådan køb. Den yngste Christopher boede stadig hjemme på forældres gård, da han som sekstenårig i 1776 blev konfirmeret. På samme konfirmationshold var i øvrigt den et år yngre Malene, som var datter fra Toftegård i byen, men hende vender vi tilbage til. I efteråret 1779 slog de to opkomlinge David og Jens Pedersen til igen. Midt i oktober afholdtes den tredje og sidste offentlige tvangsauktion på Søren Michelsens gård, hvor en køber skulle findes. Auktionen var opslået i aviser og på plakater opsat "behørige" steder. Auktionen foregik på Sokkelund Herredsting i Ballerup. Gården var vurderet til knap 1400 rigsdaler. Auktionarius startede auktionen ved 600 rigsdaler, hvilket straks gav bud og overbud. Det hele endte med et bud på 700 rigsdaler afgivet af Jens Pedersen på hans og David vegne. De havde hermed sikret sig endnu en gård. Det var byens nordligste gård beliggende oven for gadekæret; omtrent hvor gadekærsvej og Blankavej i dag mødes. Den lå dog kun godt to hundrede meter fra tingstedet; og dermed landsbyens centrum. Den var firelænget og bestod af 41 fags hus. Den havde som den først købte gård ikke noget navn, men betegnedes efter det gamle nummersystem som nummer 11b. Der fandtes også en gård nummer 11a i byen, hvilket hang sammen med, at gårdens jord hundrede år tidligere var blevet delt. Byen bestod i øvrigt af tre helgårde og elleve halvgårde samt to kvartgårde; de to med matrikelnummer 11. De tre helgårde havde dobbelt så meget jord under landsbyfællesskabet som de øvrige. De to kvartgårde havde til gengæld fået egaliseret deres jord dom halvgårde i forbindelse med arvefæste-skøde-overdragelsen i 1766, hvilket vil sige, at de havde lige så meget jord som de andre halvgårde. 9

10 De to købere delte herefter deres gårde således, at Jens Pedersen overtog hele den først købte gård, mens David overtog hele den nykøbte gård. De to familier indrettede sig herefter på hver deres gård. Der var dog opbrud i familiebilledet, i foråret 1780 giftede den da seksogtyve årige søn Jacob sig med husmandsdatteren i Valby Kirstin Caspersdatter, mens den da enogtyve årige søn Christopher året efter giftede sin med den tidligere omtalte gårdmandsdatter i byen Malene Christendatter. Dette ændrede meget, da Jacob giftede sig socialt ligeværdigt, mens Christopher giftede sig socialt opad. Sidstnævnte hustru var datter af Christen Hansen og Kirsten Pedersdatter på Toftegård, som lå ved tingstedet modsat kroen. Hun var opkaldt efter sin fars første kone, men var som stor pige vokset op hos sin mors stedfar sognefoged Hans Andersen, der blev opfattet som hendes bedstefar og havde en gård uden navn i vestre del af byen. Hun kom således fra to indflydelsesrige gårdmandsfamilier i byen. Medgift og økonomiske famileaftaler spillede en stor rolle i et landsbysamfund som Valby. Allerede samtidig med trolovelse overdrog David skødet på halvdelen af den nye gård til Christopher. Han og Malene er i øvrigt mine tip 4 oldeforældre. Vi vender nu tilbage til den tidligere omtalte resolution om udskiftning. Valbybøderne kunne have levet trygt videres en del år endnu i landsbyfællesskabet, hvis det ikke havde været for etatsråd Knop, der i 1781 havde købt en af byens gårde, med det formål at få den udskiftet. Han ansøgte derfor rentekammeret om lov. Landinspektør von Steuben opmålte herefter Valbys jorde i løbet af efteråret Den 20. december indkaldtes til et møde mellem landvæsenskommissionen, regimentskriveren, etatsråd Knop og Valbys bønder i det gamle Bakkehus oppe på Valby Bakke. David repræsenterede sin nykøbte gård. Von Steuben fremlagde en tegning, hvor Knop fik tildelt et firkantet stykke jord grænsende op til vejen mod København og Vestre Fælled, der hvor Carlsbergbryggeriet senere kom til at ligge. Det var der øjensynligt ikke protester imod, og ni dage senere forsamledes alle igen til åstedsmøde og beså området markeret med pæle i jorden. Alle godkendte udskiftningen af denne parcel. Det betød bare ifølge forordningen, at resten af byen herefter også skulle udskiftes. Den 1. marts 1782 afholdtes nyt åstedsmøde, hvor samtlige gårdmænd i byen indtog den principielle holdning, at de ville blive i byen. På grund af byens placering i forhold til jorden, foreslog von Steuben, at der blev dannet en række meget lange parceller vest for byen. Det ville blandt andet ramme David, som sammen med de øvrige ramte protesterede. Ved et efterfølgende møde den 21. maj forsøgte von Steuben at imødegå protesterne ved at gøre nogle af parcellerne mere kompakte. Det omfattede dog ikke Davids parcel. Mødet foregik på markerne, hvor alle parceller var markeret med pæle i jorden. Davids nye familieforbindelse sognefogeden Hans Andersen forlangte dog, at få en række andre gårdes tofter, så der var passage mellem hans gård og jord. Det ville selvfølgelig gå ud over andre, som meget naturligt blev voldsomt fornærmede. Det hele endte i nærmest kaos. Udskiftningen af byen blev herefter sat i bero frem til foråret. Her var en ny landinspektør Bærner sat på opgaven. Han fremlagde et forsalg, som på en række punkter imødekom protesterne, men som i princippet var en videreførelse af von Steuben oplæg. Hertil skal nok lægges et ikke ringe pres fra regimentskriveren. På et møde den 11. maj 1783 accepterede alle gårdmændene i Valby en forening om udskiftning af byen. Dyrkning af jorden under landsbyfælleskabet var hermed ophørt. Selvom David havde fået den i forhold til landsbyen fjernest 10

11 liggende parcel, bortset fra knops som den stødte op til, blev gården foreløbigt i landsbyfælleskabets tryghed. Forude lå derfor den måske sværeste af alle reformerne: Udflytning af gårdene ud på den nye jord. Inden udflytningen skal jeg lige opsummere, hvordan familieforholdene omkring gården udviklede sig. I 1784 indgik parterne omkring den nye gård et mageskifte, samt aftale om undertag for David og Ane Cathrine, der nu var oppe i 60 erne. Mageskiftet betød, at Christopher overtog skøde på den anden halvdel af gården, mod han betalte sin far 700 rigsdaler. Hans far David og svigerfar Christen Hansen stillede sig som kautionister mod sikkerhed i obligationer. Christopher og Malene flyttede herefter ind i gården og overtog ansvaret for driften. Aftægtskontrakten betød i korte træk, at Christopher og hans efterkommere forpligtede sig over for hans forældre med lidt brugsjord fra gården (fire en fjerdedel skæppe), aftale om sædekorn med videre til driften af denne, samt ordne jorden når faderen ikke kunne mere. Endelig skulle jordstykket efter forældrenes død tilfalde gården igen. Christopher og Malene var nu trods deres unge alder blevet gårdmand og gårdkone. Med stor præcision fik de herefter de næste snes år hvert andet år et barn. Det blev til fire drenge og seks piger. En dreng blev kun et år, men alle de øvrige voksede op ind i det nye århundrede. Herudover havde de midt i 1780 erne en tjenestekarl, to tjenestedrenge og to tjenestepiger på gården. Aftægtsfolkene David og Ane Cathrine var på deres side blevet husmand og husmandskone igen. Husmandsstedet var et hus med tofte under hundrede meter nordvest fra tingstedet og næsten overfor kroen. De kunne næppe bo mere centralt. Det lå, hvor Erik Ballingsejs i dag går. De havde også en tjenestekarl, tjenestedreng og et par tjenestepiger. Sandsynligvis havde de masser af fjerkræ og måske en kålhave, som nødvendigvis må have været hegnet ind hver for sig. For Christophers storebror Jacob blev det en hård tid. Efter han blev gift og slog sig ned som husmand, havde han fået fire børn. I 1786 døde imidlertid såvel konen som de to sidste børn inden for kort tid. Han var herefter alene. Det vil sige, han havde et af sin lillebrors børn boende som steddatter, samt en ung tjenestepige til at holde huset. I 1788 giftede han sig igen og fik denne gang en stor levedygtig børneflok. Han ernærede sig livet ud som handelsmand. Ved århundredeskiftet betegnede sig selv officielt som handelsmand - som knap en tredjedel af Valbys familiers hovedforsørger da i øvrigt gjorde. Udflytningen hang dog over hovedet på den håndfuld gårdmænd, der havde fået jordstykker øst for byen. Christopher var som sagt den i byen, der havde længst fra sin gård til sin jord. Der var over en kilometer derud, hvortil den smalle parcel var Som de udflyttede gårde på Valbys vestlige jord kom til at ligge næsten to kilometer lang. Alene transport af markredskaber nødvendiggjorde en udflytning af gården. Det betød imidlertid, at man skulle flytte bort fra det gennem generationer opbygget trygge landsbymiljø og helt alene ud på den isolerede mark med de mange historier om mørkemænd og andet overnaturligt. Det var en omvæltning, som ikke alle var i stand til at håndtere. I 1791 nedbrød Christopher dog den gamle gård inde i byen, sådan at tømmer og andet brugbart blev transporteret ud til den nye placering og brugt til 11

12 bygning af den nye gård. Det blev hermed den første gård i byen, bortset fra etatsråd Knop, der flyttede ud. Den blev anlagt inde på parcellen omkring hundrede meter fra vejen til København på et sted som fra gammel tid hed Bierg Ager, med henvisning til vi er højt oppe på bjerget Valby Bakke. Gården kom derfor til at hedde Bjerregård. Denne gamle Valbygård (hvilken vides ikke) giver et godt billede af gårdene på den tid - bortset fra skorstenen som er nyere Da den nye gård stod færdig, blev den i efteråret 1791 gennemgået i forbindelse med indlemmelse i Købstædernes Almindelige Brandforsikring. Det var en firlænget gård med stuehus mod nord. Dette var fjorten fag lang og tre fag bred, var i bindingsværk med lerklinede vægge, havde stråtag - dog med to rækker tagsten for neden og en tagkvist vendende ind mod gårdspladsen. Hoveddøren gik ud til gårdspladsen og førte ind gennem en forstue til to stuer. Den første stue havde en oliemalet dobbeltdør til gangen, panelerne beklædt med spånmåtter og en jernbilæggerovn med hele seks messingskruer. Alle døre havde gerekter, som vi i dag vil kalde paneler. Gulvene i stuerne havde tillige bræddegulv. I forstuen var indrettet et lille køkken med åben skorsten og brøggers med en indmuret rimelig kostbar kobberkedel til ølbrygning på omkring halvanden tønde, hvilket vil sige omkring to hundrede liter øl. Selve køkkenet lå op til forstuen og havde åbent ildsted til madlavningen ind i skorstenen. Hertil var en stue og et ølkammer. Der var loft over hele bygningen. Endelig havde stuehuset hollandske døre, hvilket vil sige fyldningsdekorede døre, og den fine stue havde engelske vinduer, hvilket er inddeling i små felter. Et absolut præsentabelt stuehus for sin tid. De tre andre længer var ligeledes i bindingsværk med lerklinede vægge og med stråtag. Den østre længe var ud til den lille tilkørselsvej og havde derfor vognkøreport. Den var otte store fag lang og 3 fag dyb. Her var indrettet hønsehus, lade og lo, samt et lille kammer. Den søndre længe var 13 fag lang, 3 fag dyb og havde også vognkøreport. Den var tillige lo og lade, grise-, heste- og kostald, vognremise samt skærelo, som var der, hvor der blev skåret hakkelse til foder. Endelig var den vestre længe 8 store fag lang og 3 fag bred. Her var indrettet karlekammer, spisekammer, tørvehus, huggehus og fårehus. Hele gården blev vurderet til 1600 rigsdaler. Bjerregården efter Christopher solgte gården. Stuehuset til højre og den fjerneste tilbygning til venstre er bygget efterfølgende 12

13 Gårdens jord strakte sig fra vejen mellem Valby og København, i dag Valby Langgade, i nord til renden mod Kongens Enghave i syd. Jernbanen skærer i dag jordstykket midt over, og den sydlige del er nu den østlige del af Vestre Kirkegård. Gården stuehus eksisterer stadig og ligge selvfølgelig på Bjerregårdsvej. Hertil tilkøbte Christopher endnu et stykke jord, og endelig var der et stykke overdrev ned mod Kalvebod Brygge. Fra gårdens placering højt i terrænet var en fantastisk udsigt over København mod øst, Kalvebod og Kongens Enghave mod syd, landsbyerne Valby, Vigerslev og Hvidovre mod vest og endeligt Søndermarken rejsende sig mod nord. Ved eksempelvis Christiansborgs brand i 1785 og senere slaget på Reden i 1801 samledes Valbybeboerne tæt ved gården på toppen af vejen mod København, omtrent der hvor hjørnet af Valby Langgade Udsigten fra Valby Bakke ud over København på Davids tid (F. Ziedler) og Pile Allé mødes i dag. Her kunne de med et skræmmende overblik og gysen se katestroferne udvikle sig. Her stod de bogstaveligt ved siden af det gamle Bakkehus, som var blevet købt af en velhavende professorfamilie Rahbek inde fra København. I 1785 begyndte familien at bruge huset som sommerbolig, og inviterede datidens kunstnere på besøg. Nede i landsbyen flyttede derudover den kendte pantomimeskuespiller James Price ind om sommeren, som en af de første landliggere i byen. De nye naboer betød megen snak og sladder i byen, men de indvarslede også en ny tid. Den sidste halvdel af 1700 tallet havde været en brydningstid for Valby, David, Ane Cathrine og deres sønner. De havde udnyttet tiden til et anseeligt trin op ad den sociale rangstige. Fadderne ved David og Ane Cathrines børns dåb havde været overvejende husmænd, mens fadderne ved Christopher og Malenes børns dåb var overvejende gårdmænd, hvilket afspejler omgangskredsen også blev ændret. Christopher, Jacob og deres koner blev fra 1797 mindet om tiden, når de skulle ind på de Københavnske torve, idet der foran Vesterport blev placeret en høj søjle Frihedsstøtten over landboreformerne. Brydningstiden sluttede dog ikke med mulighederne for socialt avancement, den nedbrød og omformede også den gamle landsbysamfund. Mentalt var det en kolossal ændring fra en nærmet feudal middelalderlig forståelse og omgangsform mod en rationel moderne. Hertil skal lægges, at tiden blev svær med Napoleonskrigens handelsembargo og decideret dyrtid. Endelig havde den sociale stræben utvivlsomt kostet de implicerede mange kræfter. Året efter Bjerregården stod færdig, døde jordemodersønnen, som blev gårdejer og siden aftægtsmand, David Jacobsen i en alder af 72 år. Hans enke Ane Cathrine blev herefter boende alene i huset inde i Valby. Christopher på sin side solgte den gamle gårdtomt inde i Valby sidst i 1790 erne. Mere bemærkelsesværdigt var, at kun ti år efter Bjerregården blev udflyttet, solgte Christopher i 1801 den til kaptajn i infanteriet Poul Ferdinand Mourier. Christopher, Malene og de yngste af børnene flyttede herefter ind hos hans gamle mor i byen og blev husmandsfamilie. De beholdt dog det 13

14 ekstra stykke jord, som han havde tilkøbt. Noget tyder på, at kræfterne svigtede. I 1803 døde Malene i en alder af 43 år efter en børnefødsel hver andet år, gårdkone på en pæn stor gård og sandsynligvis ind imellem Valbykone på torvet inde i København. To år senere døde Christopher 45 år gammel. Det ekstra jordstykke blev solgt, og enken Ane Cathrine boede nu atter alene; muligvis passede hun den yngste af børnebørnene. Hun døde imidlertid 85 år gammel i 1807, og blot fjorten dage senere døde sønnen Jacob 53 år gammel. I løbet af godt et årti var David, Ane Cathrine og deres sønner fra at være på toppen af deres sociale karriere borte. Sideløbende hermed var Malenes far Christen Hansen fra Toftegård død i år gammel, og hans enke havde efterfølgende giftet sig med førstekarlen på gården. Hun var dog også død i år gammel. Sognefogeden Hans Andersen var død i 1792, og hans enke havde efterfølgende overdraget gården til et barnebarns mand. Endelig var den gamle kompagnon Jens Pedersens helbred svigtet, og han havde solgt sin gård til sine sønner midt i 1790 erne. De havde dog solgt den videre, og i 1801 blev gården nedrevet og jorden solgt fra. Ikke blot David Jacobsen og hans familie var borte, dem omkring dem var også væk. Knap en måned efter Ane Cathrines og Jacobs begravelse, gik englænderne i land mellem Vedbæk og Skodsborg, slog lejr blandt andet i Søndermarken og bombede København. Krigen ruinerede landet med statsbankeerot i 1813 til følge og en efterfølgende hård tid for alle. Hvad blev der af den efterfølgende generation? Christopher og Malenes to ældste sønner Anders og Peder, samt storebror Jacobs sønner David og Jens, slog sig alle ned som landkræmmere i Valby. De fortsatte hermed familiens handelstradition. Christophers datter Birthe blev gift med en inderste og daglejer og blev også i Valby, mens resten blev spredt for alle vinde. Deres ældste datter Ane Cathrine kom dog ikke længere væk end Vigerslev, hvor hun efter forældrenes død blev tjenestepige og efterfølgende gift med den lokale hjulmand Ole Jørgensen. Han var i øvrigt barnebarn af en søster til Malenes mor på Toftegård, så de var i forvejen langt ude i familie med hinanden. Ane Cathrine Christophersdatter og Ole Jørgensen er mine tip 3 oldeforældre. 1992, 2017 Simon Steenfeldt Laursen 14

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42.

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42. Ane 4 og 5 Niels Hansen og Johanne Elisabeth Pedersen Niels Hansen var født 12 feb 1849 på Pileagergård i Årslev, Sorø amt, som ældst i en søskendeflok på 6, han var søn af gårdmand Hans Hansen (1819-1896)

Læs mere

No. 67. : Else Jensdatter. Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone)

No. 67. : Else Jensdatter. Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone) Else Jensdatter Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone) Forældre Børn : nr. 134 Jens Christensen og nr. 135 Anna Nielsdatter. : Anna Andersdatter, Kjiersten Andersdatter,

Læs mere

No. 79. : Anne Christensdatter.

No. 79. : Anne Christensdatter. No. 79 Anne Christensdatter Anne Christensdatter Forældre Børn : nr. 158 Christen Mortensen og nr. 159 Anna Christensdatter : Mette Kirstine Christensen (39), Ane Cathrine Christensen, Maren Christensen

Læs mere

Avderødvej 32A Dyssegården Avderød, Karlebo Sogn

Avderødvej 32A Dyssegården Avderød, Karlebo Sogn Avderødvej 32A Dyssegården Avderød, Karlebo Sogn Gadekæret i Avderød. Omkring 1910. I baggrunden ses Avderødvej 29 og Avderødvej 31 Matrikelnummer Matr.nr. 4a Avderød by, Karlebo sogn, som er på 18414

Læs mere

Hans liv i korte træk

Hans liv i korte træk Side. 1 Mads Peter Hansen. En historie fortalt til mine børnebørn om deres Tip tip oldefar. Hans liv i korte træk Side. 2 Mads Peter Hansen. En historie fortalt til mine børnebørn om deres Tip tip tip

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Sorten Vennekildegårdsæble nævnes omkring 1885, stammer fra Vennekildegård, Grønholtvej 31

Sorten Vennekildegårdsæble nævnes omkring 1885, stammer fra Vennekildegård, Grønholtvej 31 Grønholtvej 31 Vennekilde Matrikelnummer: Matr.nr. 6a Grønholt by, Grønholt sogn, arvefæstegård, som er på 189954 m2, heraf vej 8160 m2. Det var oprindelig gård nr. 5. Vennekilde har engang sammen med

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

No. 71 Ane Cathrine Pedersdatter Veie. En hyrdepige med sit horn. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.

No. 71 Ane Cathrine Pedersdatter Veie. En hyrdepige med sit horn. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen. Ane Cathrine Pedersdatter Veie En hyrdepige med sit horn Forældre Børn : nr. 142 Peder Pedersen Veie og nr. 143 Maren Eskilsdatter. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.

Læs mere

Anebog for Anders Liisbergs plejefar Jens Pedersen Bøge

Anebog for Anders Liisbergs plejefar Jens Pedersen Bøge Anebog for Anders Liisbergs plejefar Jens Pedersen Bøge Udført af Karsten Thorborg, 2009 http://kt.mono.net Introduktion 1 Anders Liisberg var resultat af et møde i Randers mellem dyrlægen Niels Peter

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med 6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes

Læs mere

Boel 39 Ramsdam 7. Viet 9.okt Enkemand Peter Petersen Sandvei ( * 1707.

Boel 39 Ramsdam 7. Viet 9.okt Enkemand Peter Petersen Sandvei ( * 1707. Boel 39 Ramsdam 7 Christen Hansen Sandvad, stamfader til efterfølgende slægt, levede i det 17. århundrede, gift før 1663 med N.N. Af deres børn kendes en søn, Peder. Peder Christensen (Sandvej.) Født i

Læs mere

No : Hans Nielsen.

No : Hans Nielsen. Hans Nielsen Forældre: Børn: Navn Født Døbt Faddere Gift Stilling Død Dødsårsag nr. 208 Niels Knudsen og nr. 209 Anne Knudsen, født Hansdatter. Niels Peter Hansen, Anders Hansen, Ane Hansdatter, Mette

Læs mere

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867.

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867. Ane 10. Hans Chr. Johansen Skrædder. Født 26. maj 1867 Død 1. januar 1930, 62 år gammel Ane 11. Abeline Dorthea Andersen Jordemoder Født 19. okt. 1864 Død 12. maj 1946, 81 år gammel Hans Chr. Johansen

Læs mere

Matr.nr. 13-b - V. Egede By

Matr.nr. 13-b - V. Egede By Matr.nr. 13-b - V. Egede By Matr.nr. (1808) Status (1808) 1808: Matr.nr. 13-b, Vester Egede Fæstehus med jord Ejer: Gisselfeld Kloster Jordareal 1808: 19.640 Alen 2 = 7.700 m 2 1950: Ca. 7 ha. 2015: 1.399

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Peder Nielsen og Maren Christoffers datter

Peder Nielsen og Maren Christoffers datter Peder Nielsen og Christoffers datter Peder Nielsen Født: 15/5-1818 i Magleby Død: 24/3-1846 i Magleby Gift med: Børn: se Christoffers datter. Født: 20/8-1813 i Hyllested Død: Gift med: Peder Børn: 14 Ellen

Læs mere

No. 66. : Anders Nielsen (Smed). Tegning fra ca F. Larsen prospect.

No. 66. : Anders Nielsen (Smed). Tegning fra ca F. Larsen prospect. Anders Nielsen (Smed) Tegning fra ca. 1800 - F. Larsen prospect. Frihedsstøtten rejst i perioden 1792-1797 af Kong Frederik den 6. som monument til minde om stavnsbåndets ophævelse i 1788. Forældre Børn

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

Anne Hansdatter: Født 16/ i Kirkerup sogn, Sorø amt. Død 2. maj 1910 i Aarslev sogn, Svendborg amt.

Anne Hansdatter: Født 16/ i Kirkerup sogn, Sorø amt. Død 2. maj 1910 i Aarslev sogn, Svendborg amt. Ane Hansdatter og Hans Christensen Anne Hansdatter: Født 16/4 1834 i Kirkerup sogn, Sorø amt. Død 2. maj 1910 i Aarslev sogn, Svendborg amt. Hans Christensen: Født i Boeslunde 9. januar 1836. Død 8. juli

Læs mere

Grundejerforeningen Søndre Hansted.

Grundejerforeningen Søndre Hansted. Valbys Historie. Så længe der har været menneskelig aktivitet i Danmark har der boet mennesker i Valby-området. Flere arkæologiske fund bekræfter det. Det mest markante oldtidslevn er gravhøjen Danshøj.

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1 Mand Jens Pedersen 1 Født Omkr 1781 2 Dåb 7 Jan. 1781 Søndersted, Merløse, Holbæk 3 Død 7 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Begravet 9 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Ægteskab

Læs mere

Kvostedgårdens Historie

Kvostedgårdens Historie Kvostedgårdens Historie Tillæg: Om at bygge et hus Kvostedgårdens historie Kvostedgården som den ser ud på Hjerl Hede er næsten 200 år gammel. Den har navn efter den lille by Kvosted mellem Skive og Viborg,

Læs mere

Matr.nr. 31-a - V. Egede By

Matr.nr. 31-a - V. Egede By Matr.nr. 31-a - V. Egede By Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger Matr.nr. 31, Vester Egede Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1808: 79.230 Alen2 (5½ td. land) 2015: 3.420 m2 (iflg. BBR) Se

Læs mere

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER 1 Mette Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave METTE OLESDATTER "1 METTE OLESDATTER "2 Mette Olesdatter *1789-1880 Mette Olesdatter blev født den 1. november

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

No. 52 Niels Hansen Knudsen

No. 52 Niels Hansen Knudsen Niels Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 104 Hans Nielsen og nr. 105 Karen Nielsen, født Andersdatter Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen, nr. 26 Søren Dahl

Læs mere

Hendes forældre var Niels Jespersen f , mor Maren Østergård f,

Hendes forældre var Niels Jespersen f , mor Maren Østergård f, Skree Sagaen Herefter Sagaen om Maren Jespersen Stensberg f. 1862 i Skree (min Farmor) Hun blev gift med farfar Jens Christensen Stensberg i Ørre kirke 27. nov. 1883 Hendes forældre var Niels Jespersen

Læs mere

No. 64. : Laurs (Lauritz) Christensen

No. 64. : Laurs (Lauritz) Christensen Laurs (Lauritz) Christensen Laurs Christensen var far til 9 børn 7 drenge og 2 piger - hvor kun een af dem blev voksen, og det var særdeles heldigt for vores slægt, at det var hans uægte barn, Niels Christian

Læs mere

Tipoldeforældre Ane Kirstine Christensen & Peder Albæk Pedersen

Tipoldeforældre Ane Kirstine Christensen & Peder Albæk Pedersen 15. februar 2014 Tipoldeforældre Ane Kirstine Christensen & Peder Albæk Pedersen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine tipoldeforældre Ane Kirstine Christensen

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Personrapport for Jeppe Christensen HA12 Side 1 Jeppe Christensen 1

Personrapport for Jeppe Christensen HA12 Side 1 Jeppe Christensen 1 Personrapport for Jeppe Christensen - 1388 - HA12 Side 1 Jeppe Christensen 1 Navn: Køn: M Også kendt som: Født dato: 1781 Sted: Udby, Tuse, Holbæk 2 Adresse: Udby, landsby i Udby sogn Dåbsdato: 23 dec.

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Efterslægt Jeppe Christensen Storgaard

Efterslægt Jeppe Christensen Storgaard Efterslægt Jeppe Christensen Storgaard Indholdsfortegnelse 1. generation 2. generation 3. generation 4. generation 5. generation Navneindeks 1 1 2 3 4 5 6 Udskrift fra Legacy 1. generation 1. Jeppe Christensen

Læs mere

Bjerget Havnevej 15. Errindlev Matr.19a.

Bjerget Havnevej 15. Errindlev Matr.19a. Bjerget Havnevej 15. Errindlev Matr.19a. (E-R) 1779 Søndag den 18 Juli KNUD døbt, Mads Ottesens liden Søn i Errindlev, båren af Mads Dues Hustru ibid: Faddere: Rasmus Marqvorsen i Errindlev, Hans Krog

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

JENS KRISTIAN MADSEN

JENS KRISTIAN MADSEN JENS KRISTIAN MADSEN Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen - Jens Kristian Madsen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS KRISTIAN MADSEN "1 Jens Kristian Madsen *1853-1941 Jens Kristian

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

No : Lars Adamsen

No : Lars Adamsen No. 106 Lars Adamsen Døbefonden i Storvorde Kirke, hvor Lars Adamsen s og Hansine Kirstine Nicoline Hoff s børn er døbt Forældre Børn : nr. 212 (156) Adam Levin Sørensen og nr. 213 (157) Mette Laursdatter

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

90. Jens Rasmusen. Bryllup

90. Jens Rasmusen. Bryllup 90. Jens Rasmusen Blev født i 1759 i Espe sogn. Hans forældre var Rasmus Nielsen og Birthe Rasmusdatter. Han blev døbt Dom. past nativit X di (Søndag efter kristi fødsel = 30. december) 1759. Baaren af

Læs mere

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen(1859-1917) og hustru Karen Marie

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Barn af Niels Christensen Nørgaard og Maren Christensdatter: 1. Kirsten Nielsdatter, døbt

Barn af Niels Christensen Nørgaard og Maren Christensdatter: 1. Kirsten Nielsdatter, døbt Oplysninger vedr. Matr. 8.a. I matriklen 1688 nævnes, at gården var delt i to halvgårde, hvoraf Just Christensen skulle være fæster af gård matr. 8a. Han blev senere nævnt som fæster af matr. 11a, så om

Læs mere

Lønsømadevej 15 Greisbjerg boel nr. 64

Lønsømadevej 15 Greisbjerg boel nr. 64 Lønsømadevej 15 Greisbjerg boel nr. 64 Viet den 2. aug. 1754. Christen Petersen * 1725, søn af Peter Hansen og Anna Christensdatter Margrethe Hansdatter. 1. Jørgen Christensen * dec. 1754, død nov. 1755.

Læs mere

Gård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150

Gård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150 Gård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150 Gårdens navn Matr.nr. Krinkelkær 2-b m.fl., Frenderup By Selvstændig ejendom fra 1866. Areal - 1866 Matr.nr. 2-b blev udskilt fra matr.nr. 2-a i 1866. Ejeren af

Læs mere

Søren Hartvigsen var ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum.

Søren Hartvigsen var ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum. 24-03-2007 ANER 1. Søren Hartvigsen, f. 11-08-1881 i Flynder, d. 16-02-1968. Søren Hartvigsen var 1921-1926 ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum. Han blev

Læs mere

Jens Peter Hansen. Jens Peter Hansen blev født i Råby den 27. juli 1889.

Jens Peter Hansen. Jens Peter Hansen blev født i Råby den 27. juli 1889. Jens Peter Hansen Jens Peter Hansen blev født i Råby den 27. juli 1889. Hans forældre var Hans Peter Hansen født den 16. maj 1864 og Sidse Kirstine Hansen født den 14. november 1854. De flyttede lidt rundt

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Grønholtvej 60A Lollandsgården eller Laalandsgården

Grønholtvej 60A Lollandsgården eller Laalandsgården Grønholtvej 60A Lollandsgården eller Laalandsgården Matrikelnummer: Matr.nr. 8 a Grønholt by, Grønholt sogn, arvefæstegård. Matr.nr. 8g blev frasolgt i 1887. Matr.nr. 8a er på 311599 m2, heraf vej 6368

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE

BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE Thorsagers gårde blev udskiftet i 1793. De med sort markerede gårde blev liggende i byen, øvrige blev udflyttet. Der kan læses om gårdene i Thorsager i Folk og

Læs mere

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Christensen og Anna Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Rasmussen Krøll & Kirsten Rasmusdatter Ane nr. 1378/1379

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Fredningsforslaget omfatter: Kommunalhus i Vålse, nu Lokalhistorisk Arkiv, samt den brostensbelagte forplads med mindestenen over

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735)

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735) JP 58 1735 Hans Michelsen, Torø Huse MULIGHED: KB Kærum 1722-1814, 1734 (opslag 103) Hans Michelsen døbt 2/2 Michel Hansen af Norbÿe 1 Barn døbt Fest: Purificat: Mar: nom: Hans fad: som bar Det Helvig

Læs mere

Øksendrup Kirke , opslag

Øksendrup Kirke , opslag Nicolay Olsen blev født i 1762, og det har desværre ikke været muligt at finde hans fødsel i kirkebøgerne. Det kan være ham, der er opført i en kirkebog fra Frørup Kirke, men jeg er ikke sikker, og derfor

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Anna Kirstine Mathiesen, født Carlsen Født 10. december 1889 i Høve. Død 5. november 1970 i Odense.

Anna Kirstine Mathiesen, født Carlsen Født 10. december 1889 i Høve. Død 5. november 1970 i Odense. Anna Kirstine Mathiesen, født Carlsen Født 10. december 1889 i Høve. Død 5. november 1970 i Odense. Gift med Axel Christian Mathiesen 20/10-1912, Børn: Inger Mathiesen, Født 11/11-1911 (Id 3) Ellen Mathiesen.

Læs mere

Generation VII Ane nr. 140/141. Indholdsfortegnelse. Kort overblik 2. Tidsbillede 3. Knud Pedersen og Maren Rasmusdatter 4

Generation VII Ane nr. 140/141. Indholdsfortegnelse. Kort overblik 2. Tidsbillede 3. Knud Pedersen og Maren Rasmusdatter 4 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Knud Pedersen og Maren Rasmusdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Knud Pedersen & Maren Rasmusdatter Saaderup 140/141

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 330/331. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 330/331. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Anders Jensen og Karen Hansdatter 4 Jens Andersen og Karen Hansdatter 5 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Jens Andersen Nordbo & Anna

Læs mere

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Udarbejdet første gang i anledning af Alfred Nielsens 80 års fødselsdag den 1. oktober 1989 af Mikael Horn 2 reviderede udgave, nov. 2007 Tolsager

Læs mere

115. Claus Ernst Belkin var på Drabæks mølle ved barnets fødsel f. død

115. Claus Ernst Belkin var på Drabæks mølle ved barnets fødsel f. død 24 5. Claus Ernst Belkin var på Drabæks mølle ved barnets fødsel (][) Cathrine Pedersdatter barn: Maria Sophia Belkin 29.5.1803 6. Andreas Jørgensen i Lunderskov Skovhus (][) Kirsten Pedersdatter børn:

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Aner til Karen Jensen

Aner til Karen Jensen 1. generation 1. Karen Jensen, datter af Husmand Jens Jensen og Kirsten Olesen, blev født den 20 Nov. 1885 i Ø. Tørslev sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 2 Dec. 1885 i Hjemmet, og døde efter 1930.

Læs mere

"Lindevang" Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. "Lindevang"

Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe - Slægtsgården Lindevang er beliggende på Bolteskovvej 4 - en hyggelig snoet vej i Gestelev. - Lindevangs beboere kan føres helt tilbage til 1764. Det var Rasmus Knudsen og Ingeborg

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

De Slesvigske Krige og Fredericia

De Slesvigske Krige og Fredericia I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i

Læs mere

Viet den 29. okt

Viet den 29. okt Damgade 18 Boel ½ 45 Matr. nr. 43 1596 1607 findes Peder Bugge Peter Bugge 1595 rester han en del af sin tiende. 1600 er hans gæld sat til 5 mark og 10 skilling, som han skal give renter af. 1605 kaldes

Læs mere

Grønholtvej 21. Kollerisgård. Matrikelnummer

Grønholtvej 21. Kollerisgård. Matrikelnummer Grønholtvej 21 Kollerisgård Matrikelnummer Matr. Nr. 5a, og 31 Grønholt by, Grønholt sogn. Gården var oprindelig gård nr. 9. Matr.nr. 5 a er på 273.316 m2. Fotos af ejendommen Ejere af ejendommen 1. Skøde

Læs mere

8. december Hans Snedker

8. december Hans Snedker 8. december Hans Snedker 8. DECEMBER Hans Snedker bor lige ved siden af os. Han bor på en meget lille gård sammen med sin bror Rasmus. De har ingen koner, de er bare de to. Hans er ikke snedker, men husmand,

Læs mere

Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a.

Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a. Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a. (E-E) Jens Jørgensen født 1750 og hustru Bodil Marcusdatter født 1752. 1783 Mandagen den 15 September Trol: By Smed i Errindlev, Jens Jørgensen til Pigen, Bodil Marcus

Læs mere

GODSEJEREN. En godsejer skriver om bønderne:

GODSEJEREN. En godsejer skriver om bønderne: GODSEJEREN En godsejer skriver om bønderne: Alt for megen frihed vil ikke tjene bonden. Han bør derimod ved tåleligt arbejde hele tiden holdes i tøjlen. Da hans opdragelse er grov og slet, så er det også

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

1.4. Maren Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave MAREN OLESDATTER "1

1.4. Maren Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave MAREN OLESDATTER 1 Maren Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave MAREN OLESDATTER "1 Maren Olesdatter *1789-1853 Maren Olesdatter blev født den 1. november 1789 i Lydum. Hun

Læs mere

Roskilde Adelige Jomfruklosters gods i Vindinge: Tornagergård og Stålmosegård

Roskilde Adelige Jomfruklosters gods i Vindinge: Tornagergård og Stålmosegård Roskilde Adelige Jomfruklosters gods i Vindinge: Tornagergård og Stålmosegård Roskilde Adelige Jomfrukloster blev oprettet i 1699, men gårdenes historie går meget længere tilbage. I 1200-tallet kom dominikanermunkene

Læs mere

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge Ny fæster navn Fra, * Gl. fæster Stednavn Sogn ejendom Dato År Fol Diverse. Hans Mogensen Galtegård Gård

Læs mere

No. 27 Else Dahl Knudsen

No. 27 Else Dahl Knudsen Else Dahl Knudsen Forældre: nr. 54 Thyge Hansen og nr. 55 Ane Hansen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen, Niels Dahl Knudsen, Thyge Hansen

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

No. 17 Nielssine Christine Jensen

No. 17 Nielssine Christine Jensen Nielssine Christine Jensen Forældre Børn : nr. 34 Jens Andreas Knudsen og nr. 35 Maren Johansen : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

Grønholtvej 49, Vågemosegård

Grønholtvej 49, Vågemosegård Grønholtvej 49, Vågemosegård Matrikelnumre: Matr.nr. 6, nu 6 a og 8 Lønholt by, Grønholt sogn, som er på 19.6222 m2. Der er tale om en firlænget gård, hvor dele af bygningerne til landbrugsproduktion er

Læs mere